Kvalitetsrapport. Børn og Unge. For Svendborg Kommunale Skolevæsen Skoleafsnit

Transkript

1 Børn og Unge Kvalitetsrapport For Svendborg Kommunale Skolevæsen Skoleafsnit Kvalitetsrapport for Svendborg kommunale skolevæsen 2009/10 1

2 Indholdsfortegnelse Bymarkskolen... 3 Byskolen Gudbjerg Skole Hesselager Skole Hømarkskolen Kirkeby Skole Lundby Skole Nordre Skole Rantzausminde Skole Sct. Michaels Skole Skårup Skole Stenstrup Skole Sundhøjskolen Thurø Skole Tved Skole Vester Skerninge Skole Vestre Skole Østre Skole Byhaveskolen Kvalitetsrapport for Svendborg kommunale skolevæsen 2009/10 2

3 Kvalitetsrapport 2010 Bymarkskolen Kvalitetsrapport for Svendborg kommunale skolevæsen 2009/10 3

4 Forord Kvalitetsrapporten på folkeskoleområdet 2009/10 består af to dele: En tværgående rapport og en rapport om hver skole skolerapport. Skolerapporterne er blevet til i respekt for Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen (Bekendtgørelse nr. 162 af 22/02/2007). Skolerapporterne er disponeret efter de spørgsmål, der udspringer af: 7 Rammebetingelser 8 Pædagogiske processer 9 Resultater med videre De mange spørgsmål er besvaret ud fra skolernes egne oplysninger (indsamlet via surveyxact), indberetninger til Tabulex, oversigter fra UNI-C og regnskabstal fra kommunens økonomiafdeling. Generelle bemærkninger om tal og oplysninger: Elevtal er fra oktober 2009 Forbrugstal fra regnskabsåret 2009 Fraværsstatistik er for skoleåret 2009/10 Antallet af gennemførte timer er i 2008/2009 KMD og Økonomiafdelingen har været behjælpelig med at opstille tabeller og grafer. Helle Hansen Skolechef Kvalitetsrapport for Svendborg kommunale skolevæsen 2009/10 4

5 Rammebetingelser 1. Faktuelle nøgletal i forhold til elevtal Tabel 1.1: Antal klassetrin, antal spor pr. klassetrin, antal elever og gennemsnitlig klassekvotient Klassetrin Klassebetegnelse Antal spor pr. klassetrin Antal elever a 1 18 I alt A 1 15 I alt A 1 11 I alt A 1 15 I alt A 1 19 I alt A 1 13 I alt A 1 15 I alt 1 15 I alt elever og klasser Gennemsnitlig klassekvotient 15,14 Tabel 1.2: Antal elever i specialklasse og antal 2-sprogede elever Skolenavn Antal specialklasseelever Antal 2-sprogede elever Bymarkskolen 0 2 Kvalitetsrapport for Svendborg kommunale skolevæsen 2009/10 5

6 Tabel 1.3: Antal elever, der benytter SFO i forhold til det samlede elevtal op klassetrin i skoleåret 2009/10 (pct. pr. årgang) Skolen BH klasse procentandel SFO 1. årgang procentandel tilmeldt SFO Bymarkskolen 100,00% 93,75% 120,00% 100,00% 80,00% 60,00% 40,00% 20,00% Procentandel i SFO 2. årgang procentandel tilmeldt SFO 3. årgang procentandel tilmeldt SFO 100,00% 80,00% 0,00% Bymarkskolen BH klasse procentandel SFO 1. årgang procentandel tilmeldt SFO 2. årgang procentandel tilmeldt SFO 3. årgang procentandel tilmeldt SFO Tabel 1.4: Oversigt over elevfravær i skoleåret 2009/10 Klasse Elever Sygdom Ulovligt fravær Lovligt fravær Sygedage pr. elev Ulovligt fravær pr. elev Lovligt fravær pr. elev 0a ,37 0,68 6,42 1A ,44 0 3,44 2A ,75 3,08 3,92 3A ,07 1,27 3,73 4A ,70 0 2,55 5A ,15 0,077 1,08 6A ,67 0 2,33 I alt ,96 0,64 3,45 Note: elevtallet, der er anvendt i statistikken, er antallet af elever, der har været tilmeldt skolen i skoleåret 2009/10. Kvalitetsrapport for Svendborg kommunale skolevæsen 2009/10 6

7 Figur 1.5: Fraværsdage pr. elev fordelt på sygdom, ulovlig fravær og lovlig fravær i skoleåret 2009/10 Fraværsdage pr. elev fordelt på sygdom, ulovlig fravær og lovlig fravær i skoleår 2009/ Bymarkskolen Sygedage pr. elev Ulovligt fravær pr. elev Lovlig fravær pr. elev 2. Faktuelle nøgletal i forhold til ressourcer Tabel 2.1: Antal elever pr. normeret lærer og børnehaveklasseleder pr. 1. september 2009 Antal elever Antal fuldtidsstillinger Antal elever pr. fuldtidsstilling ,33 9,36 Tallene afspejler, at skoler har mange enkeltintegrerede børn, 10% af det samlede børnetal. Tabel 2.2: Gennemsnitlig udgift pr. elev Antal elever Forbrug (kr.) Forbrug pr. elev (kr.) Note: Beregnet samlet (regnskab 2009 løn og drift) divideret med antal elever pr. 1. september 2009 Tabel 2.3: Gennemsnitlig udgift pr. elev til undervisningsmidler og elevaktiviteter Udgiftstype Antal elever Forbrug (kr.) Forbrug pr. elev (kr.) Undervisningsmidler Elevaktiviteter I alt Tabel 2.4: Antal elever pr. nyere computer (mindre end 4 år og netopkoblet) Antal elever Antal nyere computere Antal elever pr. nyere PC'er ,3125 Tabel 2.5: Andel af lærernes arbejdstid der anvendes til undervisning 35,83% Kvalitetsrapport for Svendborg kommunale skolevæsen 2009/10 7

8 10% af børnene på Bymarkskolen er enkeltintegrerede. Tabel 2.6: Aflyste planlagte lektioner Planlagte lektioner Andel gennemførte i 2008/09 lektioner Aflyste lektioner i skoleåret 2008/09 Andel aflyste lektioner ,0% 4 0,0% 3. Rammer omkring lærernes kompetencer Tabel 3.1: Procentandel af varetagelsen af undervisningen i folkeskolens fagrække, der forestås af lærere med liniefagsuddannelse eller kompetencer svarende til liniefagsuddannelse i skoleår 2009/10 Fag Bymarkskolen (%) 120 Dansk 100 Dansk Engelsk 100 Matematik 100 Kristendom 100 Historie 0 Idræt 100 Natur og teknik 67 Musik Engelsk Matematik Kristendom Historie Idræt Natur og teknik Musik Billedkunst Tysk Billedkunst 100 Tysk 0 Biologi 0 Geografi 0 Håndarbejde 100 Hjemkundskab 100 Sløjd Bymarkskolen procentandel Biologi Geografi Håndarbejde Hjemkundskab Sløjd Fysik/kemi Fysik/kemi 0 Tabel 3.2: Lokalt anvendte midler på efteruddannelse eller kompetenceudvikling af lærere i regnskabsår 2009 Antal fuldtidsansatte lærere Forbrug (kr.) Forbrug pr. lærer (kr.) 11, Kvalitetsrapport for Svendborg kommunale skolevæsen 2009/10 8

9 Tabel 3.3: Kompetenceniveau for varetagelse af undervisning i dansk som andetsprog og specialpædagogik (opgørelse i %) Fag Bymarkskolen (%-andel) Samlet undervisning af børn med særlige behov 100 Dansk som andetsprog 100 De pædagogiske processer 4. Status på skolens arbejde med egne indsatsområder Kommunikation. Mål: At blive bedre til at den professionelle samtale i relationerne lærer/elev, lærer/forældre og lærer(pædagog)/ lærer(pædagog) At samarbejde på tværs af teams At undgå misforståelser i relationerne lærer/elev, lærer/forældre og lærer(pædagog)/ lærer(pædagog). At blive bevidst om egne og andres kommunikationsområder. Handleplan for skoleåret 09/10: For at blive mere bevidst om forskellige måder at kommunikere på er der fastsat to kursusgange med udefrakommende oplægsholdere. I den ene kursusgang er der indlagt øvelser, hvor man træner nogle hensigtsmæssige kommunikationsmodeller. Gennem øvelser med aktuelle problemstillinger, vil vi træne den gode samtale. Udarbejde fælles spilleregler for, hvordan vi henvender os til hinanden og svarer hinanden. Succueskriteriet er, at: Vi bruger de lærte kommunikationsmodellerne i planlægningen og gennemførelsen af Den svære samtale Vi får opstillet nogle fælles spilleregler for, hvordan vi henvender os til hinanden og svarer hinanden, som vi efterfølgende agerer ud fra (lever efter). Ovenstående tiltag letter hverdagen for unødvendige konflikter. Evaluering af succeskriterierne: Det lange teammøde den 10/6-10 Evaluering. Mål: Bevidstgørelse af vigtigheden i klare formulerede mål, der kan evalueres. Undgå at sætte nye skibe i søen uden helt at vide hvorfor. Kvalitetsrapport for Svendborg kommunale skolevæsen 2009/10 9

10 Handleplan for skoleåret 09/10: Kursus i evalueringens betydning hvad er evaluering, og hvorfor skal man evaluere? Undervisning i enkle eksempler på overskuelige modeller, som Keep it simple og Strategiplan Træning i at lave klare mål, der kan evalueres. Opstille klare målbare mål, bl.a. i forbindelse med samarbejde i indskolingen, blokdagene på mellemtrinnet, emneugen på tværs osv, herunder en begrundelse, en handleplan og hvordan kan vi se, målet er nået. Fastsættelse af evalueringsdatoer på opstillede mål. Succeskriteriet er, at: Vi har fundet en brugbar simpel model, som bliver en naturlig del af planlægningen. Vi kan holde fokus på, hvilke tiltag vi er i gang med. Vi mindsker stressen, når vi ved, i hvilken retning vi skal. Vi får afsluttet igangværende indsatsområder efter den tidsplan man har fastsat for området. Evaluering af succeskriterierne: Det lange teammøde den 10/6-10 LP-metoden. Mål: At vi får udviklet vores egen brugbare metode. At metoden bliver en aflastning og ikke en byrde. At vi som team bliver så gode til at tænke og lægge strategier for vanskelige/krævende børn, at de ikke fylder for meget i forhold til øvrige elevers behov. At der indtænkes en form for supervision i forbindelse med implementeringen af metoden At teamstrukturen tilpasses LP-metoden. Handleplan for skoleåret 09/10: Der udarbejdes strategiplan for implementeringen af LP-modellen. Der afvikles et tretimers introduktionkursus ved AKT-konsulent Trille alias Lisbeth Hermann, Hvidover PPR. Intruduktionskurses holdes i forbindelse med skolens pædagogiske personales internat kursus på Hotel Storebælt i dagene 25. og 26. september I foråret 2010 afholdes der et 6 timers kursus for det pædagogiske personal, med Trille. Kommunens AKT-konsulenter deltager. Der udarbejdes plan for LP-teamstruktur. Der undersøges mulighed for supervision gennem PPR. Der skal skabes mulighed for træning efter kurset i foråret Succeskriteriet er, at: LP-metoden er blevet et værktøj, der optimerer arbejdet med de krævende/vanskelige børn og som opfattes som en hjælp frem for en byrde. LP-teammøderne er positive og aktive møder som alle får udbytte af og som er en lettelse i det daglige arbejde med børnene. Der ydes supervision i nødvendigt omfang. Evaluering af succeskriterierne: Midtvejsevaluering på det lange teammøde i januar Det lange teammøde i juni Kvalitetsrapport for Svendborg kommunale skolevæsen 2009/10 10

11 5. Status på arbejdet med kommunale indsatsområder 5.1 Udvikling af normalundervisningen Hele skolens koncept med læringsstile gør at alle får bedst muligt udbytte af undervisningen og på den måde får passende udfordringer. Kriteriet for god undervisning er, når skolens læringsbegreb og skolens værdigrundlag efterleves. Læringsbegreb: Ved læring forstår vi, at børn - alene og i fællesskab - via oplevelser, undren, leg, selvvirksomhed, undervisning og refleksion deltager i en kompetenceudviklende proces, hvori de er aktive og medansvarlige. Ovenstående læringsbegreb stiller krav og forventninger til lærerne, eleverne og forældrene. Disse krav og forventninger er beskrevet herunder. Læreren/pædagogen skal være: en der fremstår tydeligt som person. åben overfor nye tanker og idéer. i stand til at skabe rammer, der inspirerer børnene til selvvirksomhed. i stand til at stille passende krav og fastholde dem. i stadig faglig og personlig udvikling. åben og aktiv i samarbejdsforhold til kolleger, elever og forældre. Eleverne skal lære: at stille passende krav til sig selv. at deltage positivt i fællesskabet. at arbejde selvstændigt. Af forældrene forventer vi: at barnet har lært at tage hensyn til andre. at de viser barnet vigtigheden af at gå i skole. at barnet er klædt på til at gå i skole (mad, søvn, lektier osv.) at de støtter barnet i nysgerrighed, lærelyst og engagement. at barnet har lært at håndtere krav og pligter. at de støtter aktivt op om skolens liv. at de går direkte til skolen med spørgsmål og kritik. Spilleregler: I starten af skoleåret udarbejder børnehaveklassen spilleregler for klassens sociale liv. Spillereglerne udarbejdes af forældre og lærere i samarbejde. Alle klasser udarbejder spilleregler for den gode klasse. Bymarkskolens værdigrundlag. glæde er et vigtigt element i dagligdagen der er plads til forskellighed faglighed og arbejdsro prioriteres højt store og små trives sammen der lægges vægt på fælles oplevelser konflikter løses i dialog 5.2 Tilrettelæggelse af den specialpædagogiske indsats Det vigtigste element i tilrettelæggelsen af specialpædagogisk bistand er flexibilitet, både med hensyn til holddannelse og undervisning i eller uden for klassen. Der er løbende evaluering af hvem der har behov, samt hvilke behov der er. Kvalitetsrapport for Svendborg kommunale skolevæsen 2009/10 11

12 I april afklares det overordnet, hvilke behov der er for en specialpædagogisk indsats. Pga. de forholdsvis mange enkeltintergrerede elever vi har på skolen, laver vi holddelinger på en måde, så det tilgodeser de bogligt svage, de dygtige og de elever med særlige behov. 5.3 Status på arbejdet med øget tværfaglig indsats Blokdage: Skemaet er aflyst og 2-4 lærere samarbejder om undervisningen af 2 klasser i et tværfagligt emne. Der er 10 blokdage på et skoleår. Lærerne har flere fag i sammen klasse og kan dermed lave temaundervisning i timerne på tværs af fagene. Indskolingen har fem samarbejdsemner på et skoleår. Fokus på klasseteamsamarbejdet. 5.4 Status på arbejdet med at understøtte den unges overgang til ungdomsuddannelserne Skolen har kun elever til og med 6. klasse. 6. Beskrivelse af tilrettelæggelsen af undervisningen i dansk som andetsprog Undervisningen varetages af skolens læsevejleder. 7. Arbejde med implementering af Formålet for skole og dagtilbud frem mod år 2010 Vi mener, at skolens tænkning/kultur, læringsbegreb og værdier ligger meget tæt på Formål for Skole og Dagtilbud frem mod Vi vil derfor fortsætte vort arbejde, men hele tiden have forkus på Formål for Skole og Dagtilbud frem til Tilrettelæggelse af elevernes inddragelse i undervisningen Børnene inddrages i tilrettelæggelsen undervisningen ud fra den alder og kompetence de har. 9. Skolebestyrelsens principper for pædagogiske processer De pædagogiske processer bliver til i samarbejde med skolebestyrelsen. Som princip tager al udvikling/pædagogiske processer udgangspunkt i skolens læringsbegreb. Skolebestyrelsen har udarbejdet principper/politikker på følgende områder: - Alkoholpolitik - Sundhedspolitik - Fagfordeling. - Skolens organisering (indskoling / mellemtrin) - Elevplaner - Handleplan for indsats omkring mobning. - Lejrskole - Skole/hjemsamarbejdet. - Brugen af mobiltelefoner. - Brugen af computere. 10. Samarbejdet mellem skole og hjem, herunder hvordan elevplanerne anvendes i samarbejdet Der afholdes mindst to forældremøder om året, hvoraf det ene er af social karakter. To gange om året afholdes der trepartssamtaler. Den ene samtale tager udgangspunkt i elevplanen indhold. Ud fra denne findes nogle fokuspunkter der følges op, senest ved efterfølgende trepartssamtale. Sådan arbejder vi med elevplaner: NB! Det enkelte fag må max. fylde 3-5 linier. 1. Klasselæreren opretter og skriver i elevplanen. Klasselæreren udfylder trivselsdelen, samt de fag den pågældende lærer har. 2. Faglærerne skriver om fagene. Kan skæve til trivsels og evt. tilføje til trivselsdelen. Kvalitetsrapport for Svendborg kommunale skolevæsen 2009/10 12

13 3. Den foreløbige elevplanen gennemgås med eleven sammen med et evt. samtaleark (der skal være en trivselsdel i samtalearket). Har det enkelte barn tilføjelser til elevplanen (måske kun i trivselsdelen), noterer klasselæreren det, så den tilføjelserne kan komme med på den endelige elevplan. 4. Barnet får den foreløbige elevplan og evt. samtaleark med hjem. Barnet skal så forklare forældrene elevplanen og snakke om eventuelle emner til en handleplan. 5. Til samtalen drøftes elevplanen og man laver en handleplan. Hvad, hvem og hvornår aftales til samtalen. Der må højst være 3 fokuspunkter. 6. Klasselæreren skriver handleplanen ind i elevplanen og den sendes med hjem til underskrift. Både skole og hjem får et eksemplar. 7. Den underskrevne elevplan afleveres igen til skolen. Deadlines: 14 dage før de første skole/hjem-samtaler skal klasselæreren have oprettet og skrevet elevplan. (pkt. 1). 7 dage før de første samtaler skal faglærerne have udfyldt deres del af elevplanen. (pkt. 2). Klasselæreren har så 7 dage før de første samtaler til samtaler med det enkelte barn. 11. Tilrettelæggelse af den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Pædagogiske test: Alle børn testes flere gange om året i både dansk og matematik. Efterfølgende drøftes testresultaterne mellem specialcenterlederen og den aktuelle lærer. Læreren tilrettelægger herefter undervisningen ud fra testresultaterne. I forbindelse med arbejdet med læringsstile har vi også fokus på elevens egen evaluering af emner/projekter. Børnene inddrages i tilrettelæggelsen undervisningen ud fra den alder og kompetence de har. Målcirklerne er et vigtigt element i den løbende evaluering i alle fag. Resultater 12. Anvendelse af nationale test i udviklingen af kvaliteten i undervisningen De nationale test har ikke vist noget, som vi ikke vidste i forvejen. Der har været enkelte svage udsving både + og Skolens afgangsprøvekarakterer 2009 Eleverne forlader skolen efter 6. klasse. 14. Afgangsprøveresultater for elever, der har modtaget undervisning i specialklasse eller centerklasse op til afgangsprøven (i forhold til eleverne set under ét) Eleverne forlader skolen efter 6. klasse. 15. Afgangsprøveresultater fra elever, der har modtaget undervisning i dansk som andetsprog i året op til afgangsprøven (i forhold til eleverne set under ét) Eleverne forlader skolen efter 6. klasse. Kvalitetsrapport for Svendborg kommunale skolevæsen 2009/10 13

14 Tabel 16: Resultater af læsetest OS64 ved udgangen af 1. klasse skoleåret 2009/10 Resultatet af læsetest Resultatet af læsetest Resultatet af læsetest OS64 ved OS64 ved udgangen af 1. OS64 ved udgangen af udgangen af 1. klasse skoleåret klasse skoleåret 1. klasse skoleåret 2009/10. - Antal langsomme og 2009/10. - Antal hurtige 2009/10. - Antal delvis sikre læsere og sikre læsere usikre læsere Figur 16: Resultater af læsetest OS64 ved udgangen af 1. klasse skoleåret 2009/ Resultatet af læsetest OS64 ved udgangen af 1. klasse skoleåret 2009/10. - Antal hurtige og sikre læsere Resultatet af læsetest OS64 ved udgangen af 1. klasse skoleåret 2009/10. - Antal langsomme og delvis sikre læsere Resultatet af læsetest OS64 ved udgangen af 1. klasse skoleåret 2009/10. - Antal usikre læsere Skolens overgangsfrekvenser (gennemsnit 2009 og 2010) Skolen har kun elever til og med 6. klasse. Skolelederens bemærkninger 18. Skolelederens vurdering af det faglige niveau Skolelederen vurderer, at det faglige niveau er højt. De samlede gennemsnitstestresultater i samtlige afholdte nationale tests ligger over 50 %. Kvalitetsrapport for Svendborg kommunale skolevæsen 2009/10 14

15 Kvalitetsrapport 2010 Byskolen Kvalitetsrapport for Svendborg kommunale skolevæsen 2009/10 15

16 Forord Kvalitetsrapporten på folkeskoleområdet 2009/10 består af to dele: En tværgående rapport og en rapport om hver skole skolerapport. Skolerapporterne er blevet til i respekt for Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen (Bekendtgørelse nr. 162 af 22/02/2007). Skolerapporterne er disponeret efter de spørgsmål, der udspringer af: 7 Rammebetingelser 8 Pædagogiske processer 9 Resultater med videre De mange spørgsmål er besvaret ud fra skolernes egne oplysninger (indsamlet via surveyxact), indberetninger til Tabulex, oversigter fra UNI-C og regnskabstal fra kommunens økonomiafdeling. Generelle bemærkninger om tal og oplysninger: Elevtal er fra oktober 2009 Forbrugstal fra regnskabsåret 2009 Fraværsstatistik er for skoleåret 2009/10 Antallet af gennemførte timer er i 2008/2009 KMD og Økonomiafdelingen har været behjælpelig med at opstille tabeller og grafer. Helle Hansen Skolechef Kvalitetsrapport for Svendborg kommunale skolevæsen 2009/10 16

17 Rammebetingelser 1. Faktuelle nøgletal i forhold til elevtal Tabel 1.1: Antal klassetrin, antal spor pr. klassetrin, antal elever og gennemsnitlig klassekvotient Antal spor pr. Klassetrin Klassebetegnelse klassetrin Antal elever 0A B 1 16 I alt A B 1 16 I alt A B 1 10 I alt A B 1 19 I alt A B 1 19 I alt A B 1 16 I alt A B 1 18 I alt A B 1 21 I alt A 1 17 I alt A B 1 14 I alt A 1 22 I alt 1 22 I alt elever og klasser Gennemsnitlig klassekvotient 16,65 Tabel 1.2: Antal elver i specialklasse og antal 2-sprogede elever Skolenavn Antal specialklasseelever Antal 2- sprogede elever Byskolen 0 27 Kvalitetsrapport for Svendborg kommunale skolevæsen 2009/10 17

18 Tabel 1.3: Antal elever, der benytter SFO i forhold til det samlede elevtal op klassetrin i skoleåret 2009/10 (pct. pr. årgang) Byskolen BH klasse procentandel SFO 1. årgang procentandel tilmeldt SFO 2. årgang procentandel tilmeldt SFO 3. årgang procentandel tilmeldt SFO Andel 100,00% 100,00% 100,00% 62,50% Tabel 1.4: Oversigt over elevfravær i skoleåret 2009/10 Ulovligt fravær pr. elev Lovligt fravær pr. elev Uovligt Lovligt Sygedage Klasse Elever Sygdom fravær fravær pr. elev 0A ,83 0,00 5,50 0B ,67 0,00 4,06 1A ,63 0,00 6,56 1B ,41 0,00 3,24 2A ,68 0,00 2,89 2B ,60 0,00 2,60 3A ,55 0,00 2,45 3B ,95 0,05 3,40 4A ,33 0,39 4,39 4B ,95 0,58 4,16 5A ,84 0,16 3,63 5B ,88 0,50 4,31 6A ,94 0,06 1,61 6B ,44 2,83 5,06 7A ,37 0,95 3,16 7B ,86 1,09 1,68 8A ,65 1,96 1,39 9A ,00 3,79 4,63 9B ,36 4,64 2,93 10A ,52 4,68 4,39 Ialt ,53 1,20 3,57 Note: elevtallet, der er anvendt i statistikken, er antallet af elever, der har været tilmeldt skolen i skoleåret 2009/10. I netop det skoleår varetog Byskolen undervisningen af 4 enkelte unge i udskolingen (8. og 9. årgang), der p.g.a. sygdom/særlige behov måtte undervises alene. Herudover var flere unge på 9. og 10. årgang i vanskeligheder, der blev afdækket og afhjulpet i løbet af skoleåret ved skolens opfølgning i forhold til hjemmene, i flere tilfælde i samarbejde med PPR og Familieafdelingen. På grund af Byskolens centrale beliggenhed vælger mange i kraft af frit skolevalg at gå hos os, når de kommer til udskolingstrinnet. Ikke kun i disse tilfælde, men for alle børn, der har et bekymrende stort fravær, følges der op på det i skole/hjemsamarbejdet Kvalitetsrapport for Svendborg kommunale skolevæsen 2009/10 18

19 evt. med underretning til Familieafdelingen. Nogle børn har fravær, når forældre har 'ondt i livet', andre når familien tager på rejse uden for ferier. Figur 1.5: Fraværsdage pr. elev fordelt på sygdom, ulovlig fravær og lovlig fravær i skoleåret 2009/10 Note: Se kommentar til tabel Faktuelle nøgletal i forhold til ressourcer Tabel 2.1: Antal elever pr. normeret lærer og børnehaveklasseleder pr. 1. september 2009 Antal elever Antal fuldtidsstillinger Antal elever pr. fuldtidsstilling ,53 9,37 Note: Da vi dette skoleår ansatte ca. 2 lærere til varetagelse af 3 elevers alene- undervisning efter aftale med Børn og Unge, er antal fuldtidsstillinger (som også omfatter ledelsen) og dermed antal elever pr. fuldtidsstilling misvisende. Tabel 2.2: Gennemsnitlig udgift pr. elev Antal elever Forbrug (kr.) Forbrug pr. elev (kr.) Note: Beregnet samlet (regnskab 2009 løn og drift) divideret med antal elever pr. 1. september Pga. det forhold, som der er gjort rede for ovenfor med undervisning af enkeltelever er forbruget pr. elev ekstraordinært højt, da lønnen er en stor del heraf. Tabel 2.3: Gennemsnitlig udgift pr. elev til undervisningsmidler og elevaktiviteter Udgiftstyper Antal elever Forbrug (kr.) Forbrug pr. elev (kr.) Undervisningsaktiviteter Elevaktiviteter I alt Note: På Byskolen konteres eksempelvis undervisningsmidler som kolber m.v. til fysik som inventar, hvorfor forbruget pr. elev burde være angivet højere. Tabel 2.4: Antal elever pr. nyere computer (mindre end 4 år og netopkoblet) Antal elever Antal nyere computere Antal elever pr. nyere PC'er ,88 Note: Byskolen har trådløs dækning i alle lokaler, der bruges af mellemtrin og indskoling. Implementeringen af IT i alle fag understøttes af diplomuddannelse til en medarbejder. Kvalitetsrapport for Svendborg kommunale skolevæsen 2009/10 19

20 Tabel 2.5: Andel af lærernes arbejdstid der anvendes til undervisning 39,71% Tabel 2.6: Aflyste planlagte lektioner Planlagte lektioner Andel gennemførte i 2008/09 lektioner Aflyste lektioner i skoleåret 2008/09 Andel aflyste lektioner ,6 % 107 0,4 % Note: Ved aflysning (generelt kun i udskolingen) tilbydes rum for selvstudie på bibliotek eller i klassen, hvis der er tale om mellemtimer. 3. Rammer omkring lærernes kompetencer Tabel 3.1: Procentandel af varetagelsen af undervisningen i folkeskolens fagrække, der forestås af lærere med liniefagsuddannelse eller kompetencer svarende til liniefagsuddannelse i skoleår 2009/10 Fag Byskolen (%) Dansk 98 Engelsk 100 Matematik 95 Kristendom 95 Historie 96 Idræt 100 Natur og teknik 85 Musik 100 Billedkunst 93 Tysk 100 Biologi 50 Geografi 100 Håndarbejde 100 Hjemkundskab 100 Sløjd 100 Fysik/kemi 100 Note: Tallene bygger på en intern undersøgelse foråret 2009 af, om lærerne selv følte sig kompetente til at undervise i fagene på børnenes forskellige læringstrin. Tabel 3.2: Lokalt anvendte midler på efteruddannelse eller kompetenceudvikling af lærere i regnskabsår 2009 Antal fuldtidsansatte lærere Forbrug (kr.) Forbrug pr. lærer (kr.) 35, Note: Den største del af forbruget medgår ved 2 læreres diplomuddannelse og kørsel dertil. En mindre del er brugt på en pædagogisk dag og på kortere kurser for flere lærere. Kvalitetsrapport for Svendborg kommunale skolevæsen 2009/10 20

21 Tabel 3.3: Kompetenceniveau for varetagelse af undervisning i dansk som andetsprog og specialpædagogik (opgørelse i %) Fag Byskolen (%-andel) Samlet undervisning af børn med særlige behov 94 Dansk som andetsprog 100 De pædagogiske processer 4. Status på skolens arbejde med egne indsatsområder I skoleåret 2009/10 har vi arbejdet videre med udvikling af hhv. anerkendende tilgang(af bl.a. forskellighed - også i kompetencer/evner), rummelighed og personalets handlemuligheder, når vi oplever børn i vanskeligheder. Vi har lært at møde barnet, forældrene og samarbejdspartnere på en anderledes måde. Større fokusering på handlekraft. Vi tilstræber at give børn, som har brug for særlig støtte, den nødvendige opmærksomhed og støtte for at få en positiv udvikling personligt, fagligt, socialt. Det kan både ske i klassen fra lærerens side, fra vores socialpædagogs side, gennem vores specialundervisning, Dansk som Andetsprog eller gennem et forløb i vores Bonusgruppe. Vækker et barn bekymring hos en fagperson, kan vedkommende tage sagen op anonymt på KRAM (Konsultativt, Rummelighedsvurderende, Anonymt Møde) med PPR-psykologen, viceskoleleder (som har en diplom i specialpædagogik) og funktionslærer for specialundervisning. Her aftales, hvad der kan sættes i værk for at rumme barnet ud fra ovenstående optik. Skolens læsevejledere har aftalt, hvilke pædagogiske diagnostiske prøver der tages på de forskellige klassetrin, så progressionen kan vurderes. 5. Status på arbejdet med kommunale indsatsområder 5.1 Udvikling af normalundervisningen Der udvikles på normalundervisningen gennem arbejdet i fagteams og på afdelingsmøder. Der sparres med lærerteams på årgange og i forhold til den trindelte undervisning. Gennem læringsmiljøet i børnehaveklassen, SFO og skoleforløbet i øvrigt understøttes barnets legende, undersøgende og initiativrige tilgang til livet, således at barnet tilegner sig viden og erfaringer via tilrettelagte aktiviteter og undervisning. Ud fra en antagelse om, at skolen lettest skaber forudsætning for læring, udvikling og trivsel gennem gode relationer, forsøger vi at håndtere forskellighed professionelt i et dialogbaseret samarbejde, der er præget af en god omgangstone. Der afholdes typisk mindst en årlig klassekonference mellem en klasses lærere for at følge op på elevernes udbytte af undervisningen samt for at inspirere hinanden i udviklingen af normalundervisningen. 5.2 Tilrettelæggelse af den specialpædagogiske indsats Den specialpædagogiske indsats tilrettelægges efter bekendtgørelsen. Det indebærer primært støtte i den ordinære undervisning eller specialundervisning uden for de almindelige lektioner. Kvalitetsrapport for Svendborg kommunale skolevæsen 2009/10 21

22 Byskolen har ikke traditionelt haft megen holddeling - nogle lærere udnytter de muligheder, som skemaet giver dem i de tilfælde, hvor lektionerne i et fag er lagt parallelt på årgangen. Byskolen har lagt AKT-lektionerne i den særlige Bonusgruppe, hvor vores socialpædagog og vores lærere med AKT-kursus arbejder med primært social træning og støttende samtaler med de elever, hvis forældre der er indgået aftale om et Bonus-forløb med. Vi oplever stort udbytte af denne ordning. 5.3 Status på arbejdet med øget tværfaglig indsats Vi har med vore samarbejdspartnere i kommunen aftalt kadance for afholdelse af møder i Tværfaglig Gruppe, Byens Børn og SSP. Der afholdes tværfagligt møder i hhv. netværksgrupper med deltagelse af forældre og professionelle arbejdsgrupper samt rådgivende møder af mere generel karakter, hvor sagerne ofte er anonyme. Dette for at give inspiration til ny måder at løse en problemstilling på ved en tidlig indsats. 5.4 Status på arbejdet med at understøtte den unges overgang til ungdomsuddannelserne Vi har et tæt samarbejde med skolens UU-vejleder, der allerede fra 6. klassetrin introducerer Uddannelsesbogen for eleverne. Eleverne på 8. årgang er en uge på Kurser I Andre SKoleformer (KIASK). Eleverne på 9. årgang har mulighed for frivillig brobygning. Eleverne på 10. årgang er i obligatorisk brobygning en uge og har tilbud om ekstra praktik 6. Beskrivelse af tilrettelæggelsen af undervisningen i dansk som andetsprog Undervisningen lægges primært udenfor de ordinære lektioner. 7. Arbejde med implementering af Formålet for skole og dagtilbud frem mod år 2014 Som byskole er det let at bevæge sig ud til en mangfoldighed af udbud på tværs af æstetiske områder sammen med børnene. Især gennem billedkunst og medier gøres børnenes kultur synlig og en naturlig del af det fysiske rum på skolen. Gennem den måde, vi er sammen på og går til en opgave på, støtter vi barnet til at blive en aktiv og ansvarlig medborger. En borger, der ved hjælp af viden, færdigheder og kompetencer tager stilling og handler i forhold til sig selv og andre bl.a. ved at kunne samarbejde med andre, vedligeholde venskaber og skabe kontakter. At kunne få nye ideer, se nye muligheder og kombinere gammel og ny viden kræver tankevirksomhed og involverer følelserne. For de ældre børn og unge gælder det, at den faglige viden og de faglige færdigheder også inddrages. Når dette udvikler nye muligheder, opleves en merværdi. Det er især i vore anderledes organiserede uger, eleverne får denne oplevelse. Skolen har i efteråret 2009 afholdt en pædagogisk dag med kompetent oplægsholder fra UCL, René Kristensen om Anerkendende processer i læringsmiljøer samt ladet et udvalg af lærere og pædagoger deltage i en opfølgende kursusdag foråret 2010 med en af hovedkræfterne internationalt i denne tilgang. På den pædagogiske dag fik vi en genopfriskning/nyopdagelse af de teorier og det menneske.- og verdenssyn, som danner baggrund for den anerkendende tilgang hvilket også kan være fundament for de redskaber, personalet i forvejen har erhvervet gennem kurser i konflikthåndtering, relationskompetence, autencitet m.v. Det er hensigten, at der skal arbejdes videre med temaet, bl.a. på en pædagogisk aften i efteråret Ud fra en antagelse om, at skolen lettest skaber forudsætning for læring, udvikling og trivsel gennem gode relationer, forsøger vi at håndtere forskellighed professionelt i et dialogbaseret Kvalitetsrapport for Svendborg kommunale skolevæsen 2009/10 22

23 samarbejde, der er præget af en god omgangstone. Vi lægger vægt på arbejdet i elevråd og skolebestyrelse som eksempler på det danske demokrati. Elevernes færdighed i at erkende, analysere og løse problem stillinger, hvor vejen til løsningen ikke er umiddelbart tilgængelig øves naturligt i den daglige undervisning især i projektarbejder. En særlig form for problemløsning er konflikthåndtering, hvor energien ved forskellighed udnyttes på en positiv måde. Et åbent og respektfuldt samarbejde er en forudsætning for at skabe og vedligeholde et kontakt forhold, selv i vanskelige situationer uanset meninger og anderledes kulturel og social baggrund. Samarbejde bygger på indlevelsesevne og respekt for andres mening. Dette arbejdes der fortsat med i alle klasser. 8. Tilrettelæggelse af elevernes inddragelse i undervisningen Under hensyntagen til Fælles Mål er det selvfølgelig lærerens ansvar at tilrettelægge undervisningen bedst muligt ud fra børnenes kompetencer. Hvordan det udmønter sig i praksis er meget forskelligt. 9. Skolebestyrelsens principper for pædagogiske processer Principper for elevplaner lejrskoler/skolerejser/ekskursioner skole/hjemsamarbejde skole/hjemsamtaler trivselspolitik/antimobbestrategi (2010) elevers brug af computere klassedannelse i børnehaveklasser lærerteams til 1. klasse alkoholpolitik underretning om elevernes udbytte af undervisningen mål- og indholdsbeskrivelse for SFO 10. Samarbejdet mellem skole og hjem, herunder hvordan elevplanerne anvendes i samarbejdet Skolens har fastlagt rammer og antal for ordinære samtaler mellem skole og hjem og har samtidig en kultur, der lægger op til tæt samarbejde efter behov. Forud for de ordinære samtaler i efteråret sendes elevplanen til hjemmet. Heri er indeholdt elevens selvevaluering i et eller flere fag. Selvevalueringen udfyldes forud for samtalen. Under samtalen aftales fremtidige fokuspunkter. Ved forårets samtaler drøftes udviklingen herudfra. Ved skolegangens begyndelse gør skolen klart, hvilke forventninger der stilles om en åben dialog i et tæt samarbejde med forældrene. På hvert forældremøde er der mulighed for drøftelse af forældresamarbejdet omkring skolens sociale liv. Ved klassens, årgangens og skolens arrangementer indbydes familierne til at deltage i aktiviteterne, ligesom der er åbenhed omkring deltagelse i skolens dagligdag - også i de tilfælde, hvor fagets disciplin kan suppleres med forældrenes erhverv/erfaringer. 11. Tilrettelæggelse af den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Skolen har i et udviklingsarbejde udviklet muligheder for elevernes selvevaluering i alle fag. Alle undervisningsforløb tilrettelægges, så eleverne kender målene og dermed kan vurdere arbejdsmetoder og udbytte af undervisningen. Kvalitetsrapport for Svendborg kommunale skolevæsen 2009/10 23

24 Lærerne giver løbende respons på elevernes præstationer og arbejdsindsats i dagligdagen både på skolen og til hjemmet, hvis det er påkrævet. Der afvikles pædagogiske prøver løbende i indskolingen og på mellemtrinnet i bl.a. læsning. De nationale tests supplerer dette. I 8., 9. og 10. klasse får eleverne to årlige standpunktskarakterer ud over den løbende evaluering gennem dagligdagens skolearbejde samt de ovennævte elevplaner og samtaler. Ved elevernes ansøgning om optagelse på ungdomsuddannelser afgiver skolen sin vurdering af studieegnethed. Skolegangen afsluttes med prøver i 9. og 10. klasse. Resultater 12. Anvendelse af nationale test i udviklingen af kvaliteten i undervisningen Der har været en mere positiv oplevelse af testene end forventet. Tabel 13: Skolens afgangsprøvekarakterer 2009 Byskolen Landsgennemsnit Dansk læsning Dansk mdl Dansk orden Dansk retskrivning Dansk skriftlig Engelsk mdl Fysik/Kemi mdl Matematik problem Matematik færdighed Afgangsprøveresultater for elever, der har modtaget undervisning i specialklasse eller centerklasse op til afgangsprøven (i forhold til eleverne set under ét) Der er ingen elever i specialklasse eller centerklasse. 15. Afgangsprøveresultater fra elever, der har modtaget undervisning i dansk som andetsprog i året op til afgangsprøven (i forhold til eleverne set under ét) De klarer sig generelt lige så godt. Tabel 16: Resultater af læsetest OS64 ved udgangen af 1. klasse skoleåret 2009/10 Resultatet af læsetest Resultatet af læsetest OS64 Resultatet af læsetest OS64 ved udgangen af 1. ved udgangen af 1. klasse OS64 ved udgangen af 1. klasse skoleåret 2009/10. skoleåret 2009/10. - Antal klasse skoleåret 2009/10. - Antal hurtige og sikre langsomme og delvis sikre - Antal usikre læsere læsere læsere Resultatet er meget tilfredsstillende. Kvalitetsrapport for Svendborg kommunale skolevæsen 2009/10 24

25 Figur 16: Resultater af læsetest OS64 ved udgangen af 1. klasse skoleåret 2009/10 Tabel 17: Skolens overgangsfrekvenser (gennemsnit 2009 og 2010) Antal fuldførte elever 9.kl. Overgang 9. kl. til gym. Overgang 9.kl.til eud. Overgang 9.kl. til 10. kl. Overgang 9.kl. til udd. i alt Antal fuldførte elever 10.kl. Overgang 10, kl. gym. Overgang 10. kl. eud. Overgang 10.kl. til udd. ialt % 0.0% 57.8% % % 37.8% 100.0% Skolelederens bemærkninger 18. Skolelederens vurdering af det faglige niveau Det faglige niveau ligger på middelområdet med tendens til over middel.. I forhold til, at Byskolens elevgrundlag skulle være repræsentativt for landsgennemsnittet, er det meget tilfredsstillende. I forhold til, at mange af eleverne først kommer til skolen, når de går på udskolingstrinnet (og vore elever i 10. klasse kommer fra mindst 4 forskellige skoler) og derfor på kort tid skal omstille sig til skolens kultur og i forhold til de i forbindelse med fraværet ovenfor nævnte vanskeligheder for nogle enkelte børn, er resultatet endog meget tilfredsstillende, da personlige og sociale forhold generelt har en stor betydning for muligheden for faglig udvikling. Ikke desto mindre arbejdes der fortsat videre med kriterier for god undervisning og de 4 kompetencer, der er omdrejningspunkter i Formål for Skole og Dagtilbud frem til år I forhold til forrige kvalitetsrapport har vi sideløbende med udskiftning og uddannelse af ledelsen samt dennes deltagelse i diverse tværfaglige kommunale arbejdsgrupper arbejdet med de kerneområder, der oplevedes som særlige udfordringer: Vi var i gang med et arbejde for optimering af lokaleudnyttelsen på Byskolen, da processen omkring den nye skolestruktur blev sat i gang. Erfaringerne fra vores interne arbejdsgruppe kunne vi anvende til udvikling af personalets forslag til optimering af Byskolens tilbud. Kvalitetsrapport for Svendborg kommunale skolevæsen 2009/10 25

26 Som beskrevet tidligere i nærværende rapport har vi arbejdet med personalets handlekraft når et barn er i vanskeligheder. Hertil er et par nye fora for vurdering af vanskeligheder og udforskning af potentialer iværksat, KRAM og PLUS. Et supplerende element til dette arbejde er den fælleskommunale handleguide, skolelederen har deltaget i udviklingen af. Fagligheden i udskolingen understøttes bl.a. af at de lærere, der underviser på disse klassetrin fortrinsvis har linjefag i de pågældende fag. Fagligheden støttes også i disse læreres lyst til og interesse for at udvikle teamuger med særlige tilbud til trinnet. Der er i kraft af ny læsevejleder og nye funktionslærere for specialundervisningen udviklet nye kadancer for læsebånd, pædagogiske prøver m.m. Vi ser gode resultater af denne indsats. For mellemtrinnet understøtter lektiecaféen de gode arbejdsvaner. Det bynære miljø med de mange muligheder for førstehåndsoplevelser til komplementering af den boglige læring og de musiske fag sættes i højsædet ved den årlige skolefest med musical og ved 4. og 5. klassernes bidrag af flere musikfremførelser til julegudstjenesten. Kvalitetsrapport for Svendborg kommunale skolevæsen 2009/10 26

27 Kvalitetsrapport 2010 Gudbjerg Skole Kvalitetsrapport for Svendborg kommunale skolevæsen 2009/10 27

28 Forord Kvalitetsrapporten på folkeskoleområdet 2009/10 består af to dele: En tværgående rapport og en rapport om hver skole skolerapport. Skolerapporterne er blevet til i respekt for Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen (Bekendtgørelse nr. 162 af 22/02/2007). Skolerapporterne er disponeret efter de spørgsmål, der udspringer af: 7 Rammebetingelser 8 Pædagogiske processer 9 Resultater med videre De mange spørgsmål er besvaret ud fra skolernes egne oplysninger (indsamlet via surveyxact), indberetninger til Tabulex, oversigter fra UNI-C og regnskabstal fra kommunens økonomiafdeling. Generelle bemærkninger om tal og oplysninger: Elevtal er fra oktober 2009 Forbrugstal fra regnskabsåret 2009 Fraværsstatistik er for skoleåret 2009/10 Antallet af gennemførte timer er i 2008/2009 KMD og Økonomiafdelingen har været behjælpelig med at opstille tabeller og grafer. Helle Hansen Skolechef Kvalitetsrapport for Svendborg kommunale skolevæsen 2009/10 28

29 Rammebetingelser 1. Faktuelle nøgletal i forhold til elevtal Tabel 1.1: Antal klassetrin, antal spor pr. klassetrin, antal elever og gennemsnitlig klassekvotient Klassetrin Klassebetegnelse Antal spor pr. klassetrin Antal elever 0 0A 1 18 I alt A 1 16 I alt A 1 21 I alt A 1 15 I alt A 1 17 I alt A 1 15 I alt A 1 19 I alt 1 19 I alt elever og klasser Gennemsnitlig klassekvotient 17,3 Tabel 1.2: Antal elver i specialklasse og antal 2-sprogede elever Skolenavn Antal specialklasseelever Antal 2- sprogede elever Gudbjerg Skole 1 Tabel 1.3: Antal elever, der benytter SFO i forhold til det samlede elevtal op klassetrin i skoleåret 2009/10 (pct. pr. årgang) Gudbjerg Skole BH klasse procentandel SFO 1. årgang procentandel tilmeldt SFO 2. årgang procentandel tilmeldt SFO 3. årgang procentandel tilmeldt SFO Andel 100,00% 93,33% 80,95% 42,86% Kvalitetsrapport for Svendborg kommunale skolevæsen 2009/10 29

30 Skolens kommentar: På grund af manglende klubtilbud i distriktet, så har 4. klasseelever mulighed for at gøre brug af SFO en. 2 elever har taget mod tilbuddet. 2. Faktuelle nøgletal i forhold til ressourcer Tabel 2.1: Antal elever pr. normeret lærer og børnehaveklasseleder pr. 1. september 2009 Antal elever Antal fuldtidsstillinger Antal elever pr. fuldtidsstilling ,614 8,3 Tabel 2.2: Gennemsnitlig udgift pr. elev Antal elever Forbrug (kr.) Forbrug pr. elev (kr.) Note: Beregnet samlet (regnskab 2009 løn og drift) divideret med antal elever pr. 1. september 2009 Tabel 2.3: Gennemsnitlig udgift pr. elev til undervisningsmidler og elevaktiviteter Udgiftstype Antal elever Forbrug (kr.) Forbrug pr. elev (kr.) Undervisningsmidler Elevaktiviteter I alt Tabel 2.4: Antal elever pr. nyere computer (mindre end 4 år og netopkoblet) Antal elever Antal nyere computere Antal elever pr. nyere PC'er ,05 Tabel 2.5: Andel af lærernes arbejdstid der anvendes til undervisning 42,91 % Tabel 2.6: Aflyste planlagte lektioner Planlagte lektioner Andel gennemførte i 2008/09 lektioner Aflyste lektioner i skoleåret 2008/09 Andel aflyste lektioner ,0% 2 0,0% Kvalitetsrapport for Svendborg kommunale skolevæsen 2009/10 30

31 3. Rammer omkring lærernes kompetencer Tabel 3.1: Procentandel af varetagelsen af undervisningen i folkeskolens fagrække, der forestås af lærere med liniefagsuddannelse eller kompetencer svarende til liniefagsuddannelse i skoleår 2009/10 Gudbjerg Fag Skole (%) Dansk 86 Engelsk 100 Matematik 86 Kristendom 0 Historie 50 Idræt 100 Natur og teknik 67 Musik 100 Billedkunst 80 Tysk 100 Biologi 100 Geografi 100 Håndarbejde 50 Hjemkundskab 100 Sløjd 100 Fysik/kemi 100 Tabel 3.2: Lokalt anvendte midler på efteruddannelse eller kompetenceudvikling af lærere i regnskabsår 2009 Antal fuldtidsansatte lærere Forbrug (kr.) Forbrug pr. lærer (kr.) 14, Tabel 3.3: Kompetenceniveau for varetagelse af undervisning i dansk som andetsprog og specialpædagogik (opgørelse i %) Fag Gudbjerg Skole (%-andel) Samlet undervisning af børn med særlige behov 80 Dansk som andetsprog 100 Kvalitetsrapport for Svendborg kommunale skolevæsen 2009/10 31

32 De pædagogiske processer 4. Status på skolens arbejde med egne indsatsområder På Gudbjerg Skolen blev der fra 2006/2007 øget fokus på IDRÆT OG BEVÆGELSE, både øget undervisningstimetal og skolens indretning. En af følgevirkningerne ved dette indsatsområde var, at det var naturligt at inddrage pædagoger i undervisningen, da de besad kompetencer indenfor området. Dette medførte, at LÆRER OG PÆDAGOGSAMARBEJDET fremadrettet har udviklet sig utroligt positivt for både personalet og eleverne. Det har dermed også betydet, at man på andre områder har inddraget pædagogerne i undervisningen, hvilket har givet den positive effekt, at det pædagogiske personale virker som en enhed. Derudover har tiltag som legepatrulje, venskabsklasser, trivselsdag, KVIS-projekt, med start i 3. klasse, og social træning i alle klasser, medvirket til, at TRIVSLEN PÅ SKOLEN er ændret mærkbart i løbet af denne periode, hvilket kommer til udtryk på skolens kerneydelse - undervisningen af eleverne. I vores vurdering af kvaliteten af skolens kerneydelse, vægter vi også de test, der bliver foretaget i primært dansk og matematik, APV og forældretilfredshed. 5. Status på arbejdet med kommunale indsatsområder 5.1 Udvikling af normalundervisningen I forhold til udviklingen af normalundervisningen har vi bl.a. ved hjælp af pædagogers deltagelse i undervisningen haft større mulighed for at tage individuelle hensyn til enkelte elever. Skolen fokuserer på undervisning udenfor klasseværelset, bl.a. udeskoleprojekt i 1. klasse, brug af naturskolen og inddragelse af lokalområdet i undervisningen. Derudover prøver vi i højere grad at implementere bevægelse i de boglige fag. Dette vil vi også have fokus på i det kommende skoleår. For at bevidstgøre det pædagogiske personale om indholdet af undervisningen har vi beskrevet, hvordan der arbejdes bl.a. med natur/teknik-faget, evalueringsstrukturen og læsepolitikken på Gudbjerg Skole. Vi har også i dette skoleår haft et forsøgsarbejde i samarbejde med Skårup Seminarium omhandlende undervisningsassistenter, og dennes måde at være med til at kvalificere undervisningen samarbejde med lærer og ledelse. 5.2 Tilrettelæggelse af den specialpædagogiske indsats Vi samler elever med særlige behov i dansk eller matematik på tværs af klasserne i små hold tilrettelagt af skolens støttecenter. Derudover har vi tilknyttet skolens kompetencepersoner i de klasser, hvor elever med specifikke problemstillinger. 5.3 Status på arbejdet med øget tværfaglig indsats Vi har 5-6 årlige møder på Gudbjerg Skole. Vi har været meget tilfredse med de eksterne samarbejdspartnere. Det har været de samme personer, der i en årrække har været tilknyttet området. Dette kendskab til hinanden har bevirket, at det har været nemt at videreformidle bekymringer om konkrete elever og problemstillinger. For andet år i træk har vi haft overgangsarbejde med Norddalen, hvor kommende elever til Bh. Klasse har været placeret i skolens SFO. Dette har haft stor betydning for at give eleverne en mere tryg skolestart. 5.4 Status på arbejdet med at understøtte den unges overgang til ungdomsuddannelserne Vi har elever fra klasse. Kvalitetsrapport for Svendborg kommunale skolevæsen 2009/10 32

33 6. Beskrivelse af tilrettelæggelsen af undervisningen i dansk som andetsprog Vi har ingen elever med dansk som andetsprog. 7. Arbejde med implementering af Formålet for skole og dagtilbud frem mod år 2014 I forhold til det, der bliver beskrevet i Formål for Skole og Dagtilbud omkring fokuspunkter i praksis lever skolen fint op til formålsbeskrivelsen. 8. Tilrettelæggelse af elevernes inddragelse i undervisningen Elevernes inddragelse i tilrettelæggelse af undervisningen er en progressionsrettet udvikling. På de første klassetrin tilrettelægger læreren al undervisning i samarbejde med teamet. Eleverne inddrages og har indflydelse på eksempelvis valg af værksteder eller valg af opgaver i samråd med læreren i perioder af undervisningen. Allerede på de første klassetrin inddrages eleven i forhold til sin egen undervisnings tilrettelæggelse i forbindelse med samtaledage, hvor lærer og elev snakker sammen inden skolehjemsamtalerne. Her har eleven stor indflydelse på sit personlige mål for den kommende periode hvad vil jeg blive bedre til og hvordan skal jeg gøre det. I skolens projektuge er der ligeledes en fremadrettet udvikling, så eleverne er i stand til at vælge emne og tilrettelægge deres egen arbejdsproces i 6. klasse. 9. Skolebestyrelsens principper for pædagogiske processer Princip 1.0 Gudbjerg Skoles målsætning Princip 3.0 Klassedannelse Gudme Skole Princip 3.1 Timefordelingsplan Princip 3.2 Fagfordelingsprincipper Princip 3.3 Ekskursioner og lejrskoler Princip 3.4 Samling Princip 3.5 Teamdannelse Princip 3.6 Indkøb til skolebibliotek Princip 3.7 Vikardækning Princip 3.8 Pauser og ringetider Princip 3.9 Skemalægning Princip 4.0 Beskrivelse af skole/hjem-samarbejdet Princip 4.1 Om sorg Princip 4.2 Lektier Princip 4.3 Sponsorering m.m. Princip 4.4 Spisekultur Princip 5.0 Ordensregler Princip 6.0 Aktiviteter og pædagogiske principper i SFO 10. Samarbejdet mellem skole og hjem, herunder hvordan elevplanerne anvendes i samarbejdet For at elevens muligheder for at få en god skolegang er så optimale som muligt, har skolen følgende forventninger til forældrene: - at dit barn møder til tiden - at dit barn møder udhvilet, har fået morgenmad og med madpakke, medmindre der er bestilt mad ved skolens leverandør - at dit barns skoletaske indeholder det, som skal bruges i løbet af skoledagen, og at bøgerne er indbundne, og penalhuset er i orden - at dit barn har lavet lektier - at dit barn ved, at man skal være imødekommende, samarbejdsvillig, udvise tolerance, tage hensyn, samt tale pænt til såvel voksne som børn - at dit barn har lært at behandle skolen og andres ejendom pænt - at dit barn ved, at man skal opføre sig ordentligt i timerne - at du holder dig orienteret om dit barns aktiviteter i skolen Kvalitetsrapport for Svendborg kommunale skolevæsen 2009/10 33