NaturErhvervstyrelsen Center for Jordbrug/ Planter Den 4. marts 2014 JSH/- Distribueres til: Udvalget for Planter og plantesundhed

Transkript

1 NaturErhvervstyrelsen Center for Jordbrug/ Planter Den 4. marts 2014 JSH/- Distribueres til: Udvalget for Planter og plantesundhed Sammenfatning fra møderække i Rådets arbejdsgruppe for plantesundhed (Protection and inspection) om forslag til ny EU forordning om beskyttelsesforanstaltninger mod planteskadegørere Proces Der har indtil videre været afholdt i alt 7 arbejdsgruppemøder siden forsommeren 2013 af hver 1 til 2 dages varighed med teknisk gennemgang af Kommissionens forslag til ny EU forordning om beskyttelsesforanstaltninger mod planteskadegørere. Status er, at arbejdsgruppen nu har nået 1. gennemlæsning af alle artiklerne i forslaget og alene 1. drøftelse af bilagene udestår. Medlemslandene har haft mulighed for at indsende skriftlige kommentarer og ændringsforslag til formandskaberne undervejs og bl.a. Danmark har benyttet sig af denne mulighed. Næste arbejdsgruppeøde finder sted den 19. marts 2014 og her forventes blandt andet en yderligere drøftelse af, hvordan EU s fremtidige importregler skal formuleres. Indhold Blandt de vigtigste temaer på møderne er nedenstående temaer valgt og her kan følgende fremhæves: Beredskab, overvågning samt indsatser over for skadegørerudbrud Der har været bred opbakning til et af de centrale aspekter i Kommissionens forslag, nemlig om at stille eksplicitte basiskrav til hvad medlemslandene (myndigheder og operatører) skal gøre i forbindelse med overvågning for samt inddæmning og udryddelse af udbrud af karantæneskadegørere. Forslaget om at der skal opstilles en særlig liste med EU prioriterede karantæneskadegørere, hvor der skal kunne opnås EU medfinansiering til overvågning, udryddelse og tabskompensationer, forventes iværksat, men modtages lidt blandet, herunder er der skepsis mod forslaget om at listen maksimalt kan indeholde 10% af de samlede listede karantæneskadegørere. Der er også bekymringer vedr. om prioriterede skadegørere vil have bred betydning for medlemslandene. Der skal ifølge forslaget foreligge udryddelsesplaner (aktionsplaner) i medlemslandene pr prioriteret karantæneskadegører. 1

2 I forhold til de nye krav om beredskabsplaner har flere lande fundet behov for mere rationet udformede planer, som har en generel del og som kan indeholde grupper af skadegørere, og ikke som foreslået, særskilte planer for hver enkelt EU prioriteret karantæneskadegører. De nye krav til beredskabsøvelser er inspireret af dyresundhedsområdet, hvor de allerede gennemføres. Komm. har forklaret, at jf art skal medlemslande kun lave beredskabsplaner for de prioriterede organismer, der er relevante for området, Derfor skal der også kun laves øvelser for disse. Nogle medlemslande har noteret sig, at det er meget svært på forhånd at sikre adgang til passende beredskabs- og aktionsressourcer. Øvrige kvalitetsforringende planteskadegørere Komm. har med forslaget om flytning af de kvalitetsforringende regulerede skadegørere fra markedsdirektiverne til denne forordning introduceret et nyt element til plantesundhedsregimet. Det vil betyde, at der som noget nyt kommer ophæng i SPS systemet og der kan stilles krav om frihed /max. tolerance som importkrav for planter til plantning. Et medlemsland har spurgt til hvad der vil ske med regulerede ukrudtsarter fra markedsdirektiverne. Komm. har erkendt, at der bør kigges på de eksisterende bilag en gang mere i markedsdirektiverne, for med sikker hånd at identificere, hvad der skal videreføres derfra og hvad der kunne have relevans i fht. kommende lovgivning om ikke hjemmehørende invasive arter. EU importregler Kommissionens forslag tager udgangspunkt i det eksisterende åbne EU importregime, hvor der alene stilles krav til listede produkter og hvor øvrige produkter ikke omfattes af plantesundhedsmæssige bestemmelser. Derudover introduceres et nyt element i lovgivningen, med fokus på det ukendte i fht ny handel. Motivationen bag forslaget har været, at EU har jo dårlige erfaringer med indslæbning af skadegørere med ny handel. Problemer opdages for sent. Diskussionerne har vist, at der er skepsis og forskellige holdninger i medlemslandene til, hvor effektiv en sikring mod plantesundhedstrusler, dette forslag vurderes at give og et medlemsland finder, at EU s fremtidige importregime skal være langt mere forebyggende og EU importkontrolstrategien derfor bør ændres radikalt som det sker i omverdenen. Der foreslås i stedet, efter en overgangsordning over f.eks. tre år, indført et omvendt system ( reversed strategy ), hvor produkter og oprindelser skal positivlistes på baggrund af risikoanalyser, før de må importeres til EU. Der ønskes en strategisk drøftelse af hvad der ønskes af beskyttelsesniveau i EU. Et andet medlemsland har introduceret forslag om fokus på de særligt store risici forbundet med import af træagtige planter til plantning og har foreslået alene at introducere positivlistnings-modellen for disse produkter, primært nye produkter og oprindelser af træagtige planter. 2

3 Fra dansk side har vi hidtil støttet Kommissionens forslag, som findes proportionalt med risikoen, og har stillet forslag om styrkelser af denne model frem for at introducere en positivlistning. Komm. har forklaret, at man havde lavet forslaget til art. 47 ud fra et mål om at undgå en stor flaskehals i fht EU analysebehov og et dermed affødt handelsstop. Komm. vurderede, at de fleste ting er nok ret lette at få analyseret, mens en del kan blive meget svært. EU kan også løbe ind i ikke at kunne opnå flertal hos medlemslandene til en beslutning om at tillade grønt lys for import af et produktområde. Det kan udløse et stort ressourceproblem i Komm at skulle arbejde med dette felt. Derfor havde Komm. ikke turdet foreslå et bredere scope end planter til plantning, selvom EU task force forarbejdet havde peget på et sådant ønske. Komm. har forklaret, at art. 47 er designet til eksakt at forholde sig til et specifikt produkt, uden at vide hvilke planteskadegørere der kan udgøre en fare. Et permanent forbud vil være IPPC konventionsstridigt og i konflikt med SPS, frygtede Komm. Komm. har betonet, at hvis der identificeres eksempler på ny handel, hvor et medlemsland når frem til at vide, hvilken skadegører, man bekymrer sig for, skal man naturligvis initiere hasteforanstaltninger hvis nødvendigt. Et medlemsland konstaterede dertil, at der jo vil være to analyser, der skal gennemføres: 1) først identificeringen af at noget skal stoppes og derefter 2) analysen af hvad der skal kræves. Et andet medlemsland fandt det stadigt uklart, hvornår en proces starter og hvordan et tredjeland kan vide hvad de skal gøre. Komm. så scenariet således: 1) Et medlemsland identificerer en fare i tilknytning til en potentiel ny handel. Det er første initierende handling. 2) Dernæst opspores viden om, hvad der ønskes eksporteret til EU. Det kan indsamles systematisk ved blandt andet importlicensmodellen, som Komm. dog fandt højst uønskelig at introducere i EU 3) Så snart resultatet af en analyse foreligger, skal EU agere hurtigt i fht at beslutte action. Indtil da er der tænkepause jf. forslaget. Sporbarhed Komm. har forklaret, at forslaget går ud på at sikre, at, man i alle tilfælde kan spore i markedsføringsleddene, et step frem og et step tilbage, da det er vigtigt i fht. håndtering af udbruds-situationer. Fra dansk side er det fremført, støttet af flere, at denne bestemmelse om sporbarhed hænger tæt sammen med oplysninger om, hvem der er professionelle aktører. Derfor foreslår DK en bred registrering. Komm. har noteret sig disse sammenhænge og har også nævnt, at det skal afklares, om der skal kræves sporbarhed for indkøbte varer hos operatører, der alene sælger til slutbruger. Nogle medlemslande har fundet behov for præciseringer og betvivlede, at det vil virke at stille krav til en operatør, som ikke er registreret, ex.vis. at blomsterhandlere skal opbevare dokumentation for indkøb. 3

4 Komm. har forklaret, at der tænkes på interne sporbarhedssystemer bredt, ikke specifikt, og at sporbarhedskravet vurderes mest relevant for de store aktører. Rækkevidden af kravet er jf. Komm. tænkt større hvad angår sporbarhed end hvad der afgrænses af reg. krav til operatører, i lighed med fødevarelovgivningens sporbarhedskrav. Registrering af professionelle operatører Komm. finder, at dette er den nok vigtigste bestemmelse i forordningen. Grundlæggende for alt det andet. Mange medlemslande, herunder Danmark, har ønsket at bestemmelserne om registreringspligt for de professionelle operatørers bliver afgrænset meget præcist, herunder ved præcisering af, hvilke aktiviteter der opfattes som professionelle. Nogle medlemslande finder, at flere aktiviteter skal medtages (bl.a. dem, der er reguleret andetsteds i forordningen om planteformeringsmateriale). Disse lande ønskede heller ikke at små producenter skal undtages. Myndigheder har behov for at have oplysninger om alle, der har professionelle aktiviteter på området. Flere fandt, at det bliver svært at nå frem til en fælles, præcis definition på små mængder. Fra dansk side har man argumenteret for en bred registrering, af hensyn til at kende til de relevante aktører. Som udgangspunkt har man fra danske side ikke argumenteret for, at planter til plantning i detailsalg generelt bør undtages fra registreringspligt men at der for disse i stedet bør findes for eksempel en fælles årlig omsætningsgrænse eller anden detaljegrænse (så vi ikke skal registrere f.eks. alle tankstationer, som sælger et par buketter og potteplanter). Komm. forklarede, at rationalet for forslaget til registreringsomfang er, at de nødvendige oplysninger i fht. at kunne udføre en effektiv kontrol skal indhentes og fastholdes af myndigheden, herunder om operatørens igangværende aktiviteter og planteproduktion. Disse oplysninger bør holdes opdateret løbende. Komm. forklarede, at registreringskravene har et bredere sigte end blot dem, der skal autoriseres til at udstede plantepas. Intentionen er at kræve alle, der flytter regulerede produkter i professionel sammenhæng, registreret. Flere medlemslande havde ønsket, at man kunne nøjes med at registrere, hvilke kategorier af planter, operatøren har ansvar for/producerer/markedsfører mv., fremfor detaljerede artslister, idet dette vil være umuligt at imødekomme for prydplanters vedkommende. Komm. anerkendte argumentet og ville se på teksten igen. Komm. fandt derudover, at det bør diskuteres videre, hvorvidt operatører med faciliteter på fsk. adresser skal registreres særskilt eller ej. Flere medlemslande fandt det uklart, hvorfor det foreslås at nogle landmænd og skovejere skal registreres. Komm. forklarede, at hensigten med forslaget faktisk har været, at nogle landmænd skal registreres, i særlige situationer og afhængigt af deres aktiviteter. I forhold til planting/growing fandt Komm. det meget vigtigt at få defineret præcist, hvilke typer aktiviteter der udløser en registreringspligt. For eksempel skal læggekartoffelavleren registreres, og ifølge forslaget skal spisekartoffelavleren også. Tilsvarende skal frugtavleren, der køber planteskoleplanter fra den reg. planteskole. Dette af hensyn til en operationel sporing, argumenterede Komm. 4

5 Plantepasbestemmelser Komm. har forklaret, at der under evalueringen var fokus på at adm. byrder skulle lempes og der skulle placeres mere ansvar hos operatørerne. Løsningen har været at foreslå at systemet tilsammen skal sikre sporbarhed og at plantepasset er en del af det. I dag er det meget svært at erkende, hvad der er et plantepas og de er meget forskellige, når der sammenlignes imellem medlemslandene. Ideen med Komm. s forlag er at plantepas-etiketten entydigt linker et parti til en information om leverandøren, så der kan søges flere informationer hos denne ved brug af virksomhedens øvrige dokumenter. Ideen er at plantepasset bliver et meget enkelt dokument. Sporbarhedsansvaret skal ligge hos operatøren og dennes system. Som Komm. ser det, er plantepasset i det nye set-up nøglen til at identificere, hvem der er kilden og ansvarshavende for partiets kvalitet. Adskillige lande har støttet forslaget om at plantepaskravet udvides til alle planter til plantning, inklusive potteplanter, men afgrænset til handel mellem professionelle operatører. Et medlemsland, som støttede Komm. s forslag, ønskede at Komm. uddyber, hvilke kontrolkrav det inkluderer, når potteplanter beregnet til endelig forbruger bliver plantepaspligtige. Et enkelt land så gerne en undtagelse for potteplanter (færdigvarer), da introduktion af et plantepaskrav vurderes at føre til større byrder. Komm. s ide vedrørende potteplanterne er, at de inkluderes, da de er omfattet af definitionen af planter til plantning. Forslaget er i overensstemmelse med resultatet af evalueringen af det hidtidige system. Komm. var glad for bred opbakning til forslaget, om end det høres lidt modstand fra dem, der finder at pottepanter er nærmere snitblomster end planter til planting. Med få undtagelser kan der konstateres bred opbakning til at plantepas som udgangspunkt skal udstedes af de autoriserede operatører (som det har været tilfælde i Danmark siden plantepassets introduktion) under supervision af myndigheden og at plantepassets layout og indhold skal harmoniseres yderlige. Operatørerne skal jf. forslaget føre tilsyn med kritiske punkter i produktionen og personale skal være uddannet til at kunne imødekomme det krav til viden om bl.a. planteskadegørere, forslaget indebærer. Det skal imidlertid stå klarere i forslaget, hvad der er operatørforpligtelser som forudsætning for at der kan udstedes et plantepas og hvad der er officielle kontrol-forpligtelser. Der bør ses mere på samspillet med kravene i kontrolforordningen, mener flere lande. Der er uafklarede aspekter i forslaget hvad angår: krav til operatørerne om dokumenterbarhed af daglige procedurer om operatørerne selv skal kunne udtage prøver til analyser om prøver udtaget af operatørerne skal undersøges på officielle laboratorier hvordan det skal være muligt or myndigheden at monitere operatørernes egen daglige kontrol sammenhængene til planteformeringsmaterialeforordningens krav om der kan være andre kontrolopgaver, ex. vis af omgivelserne til produktionssteder, som ikke åbenlyst er en del af operatørers egen monitering som forudsætning for udstedelse af plantepas om operatører kan blive stillet i en vanskelig situation (interessekonflikt) ved for udpræget egenkontrol 5

6 situationen hvis plantepasset skal bruges som grundlag for et plantesundhedscertifikat, som beskrevet andetsteds i forslaget om operatører kan vælge at gøre brug af tredjepartskontrol-ydelser i fht den kontrol, der skal lægges til grund for plantepasudstedelsen. Der skal også ses videre på en eventuel modificering af forslaget om at plantepassene skal opbevares i tre år. I stedet kunne man forestille sig krav om at alene oplysningerne skal være tilgængelige hos den ansvarlige operatør i tre år. Der noteres bred tilslutning til forslaget om at en management plan kan udgøre grundlaget for en operatørs autorisation. Komm. har forklaret, at ideen er at det skal være en mulighed, ikke en pligt, og at kontrollen kam dimensioneres afhængigt af, hvad management plan indeholder. Anden halvdel af bestemmelsen findes i Art 19c i kontrolforordningen. Dog har flere lande betonet, at der skal være solid og stadigt opdateret viden hos operatørerne om skadegørertrusler, hvis operatører skal overtage hidtil officielle roller. Flere lande finder, at det bør være ufravigeligt, at operatører skal checkes officielt mindst en gang årligt, inkl. officiel visuel inspektion af produktionen og de umiddelbare omgivelser. Et medlemsland antog ikke at det er myndigheden, som skal stille uddannelse til rådighed og noterede sig, at problemet vil blive, at der ikke er tilgængelige private løbende kurser på alle relevante områder. Særligt i små medlemslande kan dette blive et problem. Overordnet set foreslås forenklede regler for plantepas og udskiftning af plantepas. En aut. operatør kan på et hvilket som helst tidspunkt vælge at udskifte et plantepas for et parti, han har ansvar for. Der introduceres også regler for annullering af plantepas. Der synes enighed om at alt salg (og ikke kun småsalg) til endelig forbruger, med undtagelse af internethandel, bør undtages fra krav om plantepas. Et medlemsland har argumenteret for, at når der er undtagelse for plantepas for planter til endelig bruger, så bør der også være undtagelse for registrering og kontrol for færdigvarer, der er beregnet for salg til endelig bruger. Komm. har været imod dette argument om, at al markedsføring af færdigvarer i flere handelsled forud for salget til endelig forbruger kan undtages registrerings-, kontrol- og markedsføringskrav. Der bør jf. Komm. kun være undtagelser i sidste detail handelsled. Komm. har forklaret, at plantepasset supplerende foreslås brugt ved lokale udryddelsessituationer, mhp. at dokumentere, at nationalt pålagte restriktioner er overholdte. Operatørers forpligtelser Jf. forslaget får operatører pligt til at kunne give oplysninger, som sikrer at partier, de har haft ansvar for, kan spores. Ligeledes bliver der jf,. forslaget krav om at fejlbehæftede partier tilbagekaldes og at operatører informerer relevante om problemer. Flere medlemslande har bemærket, at forslaget til art er formuleret, således at det er operatøren, der skal bekæmpe en observeret karantæneskadegører og selv vælge hvordan, selv efter at myndighederne er blevet involveret. Flere mener, at bestemmelsen i stedet skal koncentreres om situationen, hvor en operatør har observeret og har mistanke om en karantæneskadegører og at myndigheden vel tager over efter anmeldelsen og derefter stiller kravene. Der er behov for tydeliggørelse af rollefordelingen ml. operatør og myndighed og indsatser bør afvente en off. verifikation af skadegøreren. 6

7 Flere mener også, at det ikke vil være fit for purpose på plantesundhedsområdet at kræve at operatører (jf. forslag til art.15.3) konsekvent i alle tilfælde skal kalde syge planter tilbage fra endelige brugere. Det vil, mente flere, i mange situationer være bedre at håndtere disse planter lokalt, frem for at transportere dem tilbage, af hensyn til at undgå risiko for yderligere spredning af skadegørere. Et medlemsland bemærkede, at det ofte vil være umuligt at finde og hjemkalde planter, som er havnet hos private. Informationer om planteskadegører trusler Fra dansk side har man understregede sin støtte til Kommissionens forslag om øget public awareness raising og at gøre informationen målrettet fra sag til sag. Flere medlemslande har fundet, at forslaget går for vidt hvad angår krav til offentlig information i et angrebet område og at information i øget omfang bør målrettes, primært til de professionelle, og at det tilstræbes, at det sker på en måde så det ikke påvirker operatørernes forretning negativt samt at fortrolighed om visse oplysninger respekteres. Der bør også opnå fælles forståelse af, hvad der skal oplyses om i det offentlige rum i forb. med fund, herunder bør der være tilbageholdenhed med at oplyse operatørernes navne mv. offentligt, uden at skadegøreren først er verificeret. Plantesundhedscertifikater og præ-eksportcertifikater ved EU eksport Komm. har forklaret, at eksisterende praksis samt IPPC regler implementeres. Komm. vil gerne etablere en IT platform for e-phyto, i overensstemmelse med den internationale standardudvikling, der er undervejs. I fht. hvem der har ansvaret for en forsendelse efter certifikatudstedelsen forstår Komm., at det er en central problemstilling, der skal arbejdes videre med. I fht overensstemmelse med EU guidance document mente Komm., at det er en øvelse, man skal have in mente når der skrives gennemførselsbestemmelse på et senere tidspunkt. Komm. har stillet forslag til formalisering af intra-eu informationsdokumentet ved at medtage det i forslaget til ny forordning. Hidtil har dokumentet været et formelt set frivilligt arrangement, beskrevet i en EU vejledning om EU eksportprocedurer. Administrative byrder Forslaget indeholder en del administrative myndighedsforpligtelser, herunder indberetninger og rapporter, som flere medlemslande har fundet for voldsomme eller overflødige. Typen af foreslåede gennemførselsretsakter Valget af, hvilken gennemførselsretsakt, der skal gælde i de enkelte tilfælde (der er forslået 87 gennemførselsbestemmelses-områder i forslaget til forordning) er vigtigt af hensyn til den ønskede grad af medlemslandsinddragelse i beslutningerne om alle de detaljer, der skal reguleres for at gøre forordningen operationel. Drøftelserne af, hvilken type gennemførselsbestemmelse, der skal være gældende for de forskellige elementer i forslaget, har været udskudt til en samlet behandling og på seneste 7

8 arbejdsgruppemøde blev emnet berørt. Her var der en tilkendegivelse fra Rådets Juridiske tjeneste af hvordan man ser på principperne for kategorisering og valg af procedure for gennemførselsbestemmelser ( delegated act versus implementing act ). Rådets juridiske tjeneste foreslog at gennemgå forslaget ved en omhyggelig case by case vurdering for at træffe det rette valg i fht typen af gennemførselsbestemmelse. Noget kunne også vurderes bedre lovgivet om direkte i basisretsakten. Anbefalede, at man undgår at have en fastlåst principiel mening på forhånd. Mange medlemslande er meget kritiske over for de mange forslag om delegerede retsakter (beføjelser til Kommissionen). 8