Kommunikation af samfundsansvar: Kvalitativt studie af virksomheders erfaringer med årsregnskabslovens 99 a for regnskabsåret 2010

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kommunikation af samfundsansvar: Kvalitativt studie af virksomheders erfaringer med årsregnskabslovens 99 a for regnskabsåret 2010"

Transkript

1 Kommunikation af samfundsansvar: Kvalitativt studie af virksomheders erfaringer med årsregnskabslovens 99 a for regnskabsåret 2010 Peter Neergaard Janni Thusgaard Pedersen August 2011 Udarbejdet af: Center for Corporate Social Responsibility Copenhagen Business School Porcelænshaven 18 DK Frederiksberg

2 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Executive summary... 4 Fremgangsmåde... 5 Tværgående analyse... 6 Overordnede betragtninger omkring arbejdet med samfundsansvar... 6 Virksomhedernes erfaringer med førstegangsrapporteringen af CSR... 6 Rapporteringsprocessen... 7 Erfaringer med lovkravet... 9 Konklusion Appendiks 1: Interviewguide

3 Forord Denne rapport indgår i en undersøgelse af danske virksomheders efterlevelse af regnskabslovens 99 a om rapportering af samfundsansvar for regnskabsåret Undersøgelsen er foretaget af Copenhagen Business School for Erhvervs og Selskabsstyrelsen. Der er tale om en gentagelse af en tilsvarende undersøgelse gennemført i 2010 for regnskabsåret I nærværende undersøgelse er fokus på ændringer og forbedringer i rapporteringspraksis i forhold til virksomhedernes rapportering sidste år, der var første gang virksomhederne skulle informere efter 99 a. Undersøgelsen har omfattet: 1. Et kvantitativ studie af 142 virksomheders rapportering. De 142 virksomheder indgik også i undersøgelsen sidste år, hvor de var tilfældigt udvalgte blandt de ca virksomheder, der er omfattet af 99 a. Undersøgelsen er gennemført i perioden juni august Et kvalitativt forløbsstudie baseret på interviews med ni virksomheder, der rapporterede om samfundsansvar for første gang i Der er gennemført interviews med de samme virksomheder for at belyse deres erfaringer med rapporteringen sidste år, de ændringer de har gennemført for deres rapportering for regnskabsåret 2010 samt deres planer for udvikling af deres rapporteringspraksis. Undersøgelsen er gennemført i perioden juni august En virksomhed ønskede ikke at medvirke i undersøgelsen igen, hvorfor antallet af medvirkende virksomheder er faldet fra ti til ni. Denne rapport samler konklusionerne fra en kvalitativ undersøgelse baseret på opfølgende interviews med ni virksomheder, der rapporterede om samfundsansvar i ledelsesberetningen for anden gang i regnskabsåret Alle rapporter er tilgængelige på 3

4 Executive summary Væsentligste resultater i ord: Der er sket en forbedring i virksomhedernes rapportering af samfundsansvar fra 2009 til 2010, bl.a. i forhold til præciseringer, optimering af rapporteringsprocessen og mindre tidsanvendelse. Der opleves ingen væsentlige barrierer i forbindelse med rapporteringen. Samfundsansvar er integreret i virksomhedernes forretningsstrategi. En del virksomheder har konkrete planer for at styrke arbejdet med samfundsansvar og rapporteringen heraf fremover. Virksomhederne har modtaget få reaktioner på deres rapportering af samfundsansvar for Det forventes at flere virksomheder blot vil kopiere deres redegørelser fra år til år, uden væsentlige indholdsændringer. Øvrige resultater i tal: Alle virksomheder fremhæver, at de ikke har modtaget direkte respons vedrørende rapporteringen af samfundsansvar i årsrapporten Tre virksomheder nævner dog, at de indirekte har modtaget respons i kraft af generelle henvendelser og reaktioner på deres arbejdet med samfundsansvar. Men disse reaktioner har ikke specifikt drejet sig om CSR rapporteringen i årsrapporten. I forhold til rapporteringen af samfundsansvar for regnskabsåret 2010 vurderer fem af virksomhederne, at der er sket positive ændringer i forhold til selve rapporteringen og rapporteringsprocessen sammenlignet med rapporteringen for regnskabsåret Disse forbedringer tager bl.a. form af præciseringer i rapporten og forbedring af dataindsamling. Flertallet af virksomhederne har brugt mindre tid på rapporteringen for regnskabsåret 2010 sammenlignet med 2009, idet arbejdsgangene er kommet på plads. Syv af de ni virksomheder har ikke modtaget ekstern hjælp til udarbejdelsen af rapporteringen af samfundsansvar, hverken fra revisor eller konsulter. Dog har revisor generelt læst CSR redegørelserne, men har ikke haft kommentarer hertil. To virksomheder har modtaget ekstern hjælp. Knap halvdelen af virksomhederne har hentet inspiration hos andre virksomheder i år modsat sidste år. Et par af virksomhederne oplyser, at de ikke har oplevet udfordringer i forhold til arbejdet med at rapportere samfundsansvar, idet det er en naturlig del af deres arbejde. Fem af de ni virksomheder svarer, at de har brugt Erhvervs og Selskabsstyrelsens opdaterede vejledning Redegørelse for samfundsansvar praktisk vejledning og inspiration som udgangspunkt for deres rapportering. Der er sket en fordobling af virksomheder i forhold til, hvorvidt samfundsansvar er integreret i deres forretningsstrategi. Således er dette tilfældet hos otte af virksomhederne mod fire sidste år. Det gør sig kun gældende for en enkelt virksomhed, at ledere eller andre i organisationen bliver målt specifikt på CSR og dette er en del af resultatlønnen. Fire virksomheder forholder sig aktivt til business casen for samfundsansvar, dvs. om samfundsansvar betaler sig. Heraf vurderer to, at samfundsansvar er en vigtig del af forretningsgrundlagt. Tre virksomheder fremhæver, at samfundsansvar er en nødvendighed eller er en del af de værdier virksomheden lever efter. Fem virksomheder forventer at holde rapporteringen af samfundsansvar for næste regnskabsår på samme niveau. I relation til det fremtidige arbejde med CSR vil fire virksomheder udvikle og forbedre indsatsen. 4

5 Fremgangsmåde Der er foretaget opfølgende interview med ni danske virksomheder, der alle rapporterede under overskriften samfundsansvar i årsrapporten for regnskabsåret Således viser rapporten udviklingen i disse virksomheders erfaring med rapporteringen for regnskabsåret 2009, de ændringer de har gennemført for deres rapportering for regnskabsåret 2010 samt deres planer for udvikling af deres rapporteringspraksis. En enkelt af de ti førstegangsrapporterende virksomheder, der indgik i undersøgelsen for regnskabsåret 2009, ønskede ikke at deltage i denne opfølgende undersøgelse. Undersøgelsen er gennemført i perioden juni august Virksomhederne blev i 2010 identificeret på baggrund af dataindsamlingen til den kvantitative undersøgelse af virksomheder, der er omfattet af regnskabslovens 99 a. De ni virksomheder repræsenterer et bredt udsnit af virksomheder, dvs. både børsnoterede virksomheder og virksomheder tilhørende regnskabsgruppe C. Forskellige brancher samt både moder og datterselskaber er også repræsenteret. Interviewguiden, der er brugt som udgangspunkt for interviewene, er udarbejdet af CBS Center for CSR (cbscsr) og godkendt af projektets styregruppe (se spørgeskemaet i Appendiks 1: Interviewguide ). Interviewene er foretaget med den medarbejder, der har haft ansvaret for virksomhedens rapportering. 1 Interviewene er i syv tilfælde gennemført med de samme informanter som i undersøgelsen gennemført i To af interviewene er gennemført med nye medarbejdere, der har overtaget stillingen fra sidste års informant. Resultaterne af undersøgelsen afspejler den interviewedes personlige opfattelse af virksomhedens erfaringer med lovkravet. Alle interviewene er foretaget telefonisk og har varet 10 til 30 minutter. 1 Interviewene er foretaget med fire økonomidirektører, en administrerende direktør, en kommunikationsdirektør, en miljøchef, en regnskabsmedarbejder og en kommunikationskonsulent. 5

6 Tværgående analyse Den tværgående analyse illustrerer de erfaringer, som de ni danske virksomheder har gjort sig med lovkravet om redegørelse for samfundsansvar i forbindelse med udarbejdelsen af deres anden årsrapportering af samfundsansvar. Citaterne afspejler både virksomhedernes generelle erfaringer vedrørende arbejdet med samfundsansvar, deres erfaringer med selve lovkravet, samt hvordan de har grebet rapporteringsprocessen an. For at sikre virksomhedernes anonymitet fremgår citaterne og punktopstillingerne i den efterfølgende analyse i vilkårlig rækkefølge. Overordnede betragtninger omkring arbejdet med samfundsansvar Under interviewene udtalte flere af virksomhederne sig overordnet omkring arbejdet med samfundsansvar og det at rapportere herom: Vi gør det ikke (CSR) fordi vi skal rapportere, men fordi det har en værdi i dagligdagen. Det er vigtigt at holde fokus på, at det er opgavens løsning der er vigtig ( ) ikke det, at vi skal lave en rapport. Vi har stadig den holdning, at hvis det her skal blive ved med at kunne lade sig gøre, så skal vi også blive ved med at holde selve rapporteringsdelen på et niveau i forhold til ressourcer menneskelige og økonomiske ressourcer som gør, at vi ikke løber surt i det. Det kan være udmærket at sætte fokus på CSR politisk, men det er ikke adfærdsændrende hos os. ( ) Vi laver det samme år efter år. Arbejdscyklussen er den samme for de ansvarlige og de kan kun ændre lidt. Virksomhedernes erfaringer med førstegangsrapporteringen af CSR Førstegangsrapporteringen af CSR i årsrapporten 2009 har primært medvirket til, at virksomhederne har opbygget erfaring med tilrettelæggelsen af selve rapporteringsprocessen. Dog nævner to virksomheder, at bevidstheden omkring CSR rapporteringen i organisationen nemt falder i baggrunden af andre vigtige administrative opgaver og driftsopgaver. En af virksomhederne fremhæver desuden: Det er vigtigt at CSR arbejdet ikke kun bliver gennemført for CSR rapportens skyld, men at der samles op på udviklingen løbende. En virksomhed fremhæver, at erfaringerne fra sidste år har vist, at kommunikationen skal passe til konteksten og at de, som en lokal dansk virksomhed, skal være særligt opmærksomme på, hvor meget rapporteringen af samfundsansvar fylder i ledelsesberetningen: Vores samarbejdspartnere forventer i forvejen, at vi opfører os, som det vi skriver. Derfor er det for os en balance at det ikke bliver for selvfedt. Jeg ved ikke, om det er os, der er særligt jantelovsramte her ude på landet, men hvis man ikke handler med udenlandske partnere, for 6

7 hvem dette her betyder noget, så forventer folk, at vi opfører os ordenligt. De forventer, at vi tager os af de udsatte på arbejdsmarkedet og passer på miljøet. Så det gør vi. Alle virksomheder fremhæver, at de ikke har modtaget direkte respons vedrørende rapporteringen af samfundsansvar i årsrapporten Tre virksomheder nævner, at de henvendelser og reaktioner de har fået vedrørende arbejdet med samfundsansvar har været indirekte og er sket på anden baggrund end CSRrapporteringen i årsrapporten: Virksomheden er jævnligt i dialog med studerende og kunder omkring CSR, særligt i forhold til miljøområdet. Yderligere er der blevet kommenteret på rapporteringen ved sidste generalforsamling, hvor aktionærerne primært havde fokus på miljøbelastning, da der er tale om en forurenende virksomhed, samt på forretningsetikken. Disse emner har kunderne også fokus på. Henvendelser og kommentarer fra aktionærer og kunder er søgt inkorporeret i rapporteringen for Virksomheden har ikke modtaget nævneværdig respons på førstegangsrapporteringen af CSR i årsrapporten Et EU organ har henvendt sig, og vil bruge virksomheden som case på, hvordan CSR kan kommunikeres. Men det er stadigt primært studerende, der henvender sig omkring emnet, og nu har virksomheden den fordel, at der er håndfast materiale, der kan udleveres til dem. CSRrapporten bruges også til interessentkommunikation i øvrigt, men det er her mere kommunikation med virksomheden som afsender snarere end respons. Virksomheden valgte i sidste års rapport at være åben omkring planer vedrørende opnåelse af adgang til lokale infrastruktur faciliteter. Dette fik pressens opmærksomhed og gav en del tumult, da der er en del politik i emnet, men medførte dog også, at en dialog kom i gang med relevante samarbejdspartnere. Rapporteringsprocessen I forhold til rapporteringen af samfundsansvar for regnskabsåret 2010 vurderer fem af virksomhederne, at der er sket positive ændringer i forhold til selve rapporteringen og rapporteringsprocessen sammenlignet med regnskabsåret 2009: To virksomheder fremhæver, at der er fortaget præciseringer i rapporteringen. Hos en er dette sket efter anvisning fra revisor. Tre virksomheder har haft fokus på at forbedre systematikken omkring dataindsamling til rapporteringen. En virksomhed udtrykker det således: Det største arbejde er sket bag kulissen. En virksomhed har haft fokus på at få rapporteret hele vejen rundt i forhold til CSR arbejdet sammenlignet med rapporten for Dette indebærer, at virksomheden også rapporterer om udfordringer i arbejdet med CSR samt de politikker, hvor virksomheden ikke er kommet helt i mål med at forankre politikkerne og omsætte dem til handling, nemlig leverandørforhold og antikorruption. Tre virksomheder svarer, at de ingen ændringer har foretaget. Én virksomhed anser kvaliteten af rapporteringen af samfundsansvar som forringet sammenlignet med første år, da tallene kun er blevet opdateret, mens selve rapporteringen ikke er blevet forbedret. 7

8 Det er meget individuelt, hvor mange arbejdstimer virksomhederne har brugt på at udarbejde rapporteringen. Flertallet af virksomhederne har brugt mindre tid på rapporteringen af CSR for regnskabsåret 2010 sammenlignet med 2009, idet arbejdsgangene er kommet på plads. Her nævner flere virksomheder, at første års rapportering altid er mere krævende end de efterfølgende. Bl.a. fremhæves det at: Det er blevet mere rutinepræget i år og Det har mest været copy and paste. To virksomheder svarer derimod, at der er brugt lidt mere tid på rapporteringen, da de har haft fokus på at forbedre interne procedurer for dataindsamling. Yderligere to virksomheder vurderer, at tidsforbruget er uændret. Syv virksomheder har ikke modtaget ekstern hjælp til udarbejdelsen af rapporteringen af samfundsansvar, hverken fra revisor eller konsulter. Dog har revisor læst CSR rapporteringen hos seks af disse virksomheder, men revisor har ikke haft kommentarer til rapporten. To af de ni virksomheder svarer, at de har modtaget ekstern hjælp til udarbejdelsen af rapporten: Den ene virksomhed har modtaget konsulenthjælp fra revisor, der har givet sparring på udformningen af rapporten samt hvad der med den nye vejledning fra Erhvervs og Selskabsstyrelsen kunne forbedres. Der er også diskuteret, hvordan CSR bliver forretningsdrevet og fremtidssikret. Desuden er strukturen i de interne rapporter og hvilke indikatorer, der er relevante blevet diskuteret. Der er med andre ord sket en betydelig sparring med revisor om CSR arbejde og rapportering. Den anden virksomhed har modtaget er råd og vejledning fra Copenhagen Business Schools Center for CSR omkring rapportering af CSR. Yderligere har virksomhedens revisor gennemlæst CSR rapporten og tager et forbehold i selve årsrapporten da CSR delen ikke har været genstand for revision. Fire virksomheder har fundet inspiration hos andre virksomheders rapportering af samfundsansvar og har orienteret sig både i forhold til danske og internationale virksomheder samt de virksomheder, der er kendt for deres CSR rapportering. En af disse virksomheder fremhæver, at man særligt har kigget på de meget glittede udgaver. Her har man vurderet, at det vil være for omkostningsfuldt for virksomheden at udarbejde en lignende rapport, da det vil kræve konsulentrådgivning samt en hel afdeling dedikeret til opgaven året rundt. Det skønnes, at der ikke er behov for CSR rapportering på dette niveau endnu i denne virksomhed. Et par af virksomhederne oplyser, at de ikke har oplevet nogen udfordringer i forbindelse med redegørelsen for arbejdet med samfundsansvar, idet det er en naturlig del af deres arbejde. Blandt de resterende virksomheder fremhæves følgende som en udfordring: At finde en balance mellem rapportering på gruppeniveau og rapportering hos de enkelte forretningsområder: Rapporteringen skal ikke være en spændetrøje men en integreret del af forretningsdreven CSR. ( ) Det er vigtigt, at de enkelte forretningsområder fortsætter deres arbejde i denne retning. 8

9 Udfordringer er at finde balancen mellem, at man har en så stor rapportering på koncernniveau og hvad der så egentligt er interessant på vores niveau, og hvor mange ressourcer kan vi tillade os at bruge til at videreudvikle på den rapport. At indsamle og bearbejde data: Udfordringen er processen omkring dataindsamling i koncernen i og med, at nogle tal nemt kan samles ind og andre tal er nyt land man skal betræde. Og når det er nyt land, kan det godt give nogle udfordringer med at få data på plads. ( ) Den største udfordring er dataindsamling internt, både i forhold til indsamling og behandling af data, så det kan indgå i en rapport. Den største udfordring er at måle effekten (af CSR initiativerne). At få kommunikeret det rigtige: Vi gør en masse ting (CSR relaterede) i hverdagen. Vi skal så beslutte hvilke vi ønsker at beskrive som en politik og dernæst hvilke vi ønsker at kommunikere i årsrapporten. Det er en udvælgelsesproces Det er en udfordring at få tingene på skrift, ikke selve arbejdet. At få organisationen med på arbejdet, idet det ses som en ekstra opgave: Rapporteringen kunne gøres mere målbar, men det kræver tilslutning fra organisationen. Og der her kommer bare oven i (andet arbejde). Jo mere fokus der er fra omverdenen på CSR, og jo mere kunderne efterspørger det, så tror jeg også at der bliver større fokus i organisationen på, at man kan måle på det (af CSR arbejdet). Det er vigtigt at der bliver sat nogle mål og fulgt op på dem. Det (dataindsamling til CSR rapporteringen) foregår samtidig med indsamling af økonomiske tal, så organisationen rundt omkring er presset. Og når vi så kommer og skal hente yderligere data ind, så kan man godt opleve, at man bliver prioriteret lavere. Erfaringer med lovkravet Fem af de ni virksomheder svarer, at de har brugt Erhvervs og Selskabsstyrelsens opdaterede vejledning Redegørelse for samfundsansvar praktisk vejledning og inspiration som udgangspunkt for deres rapportering. Vejledningen har været et redskab i forhold til at forstå lovens omfang. Flertallet heraf vurderer, at vejledningen er anvendelig. Den er god. Den er dejlig præcis (den nye vejledning til 99 a). Jeg kan godt lide den kommunikation, der kommer ud af Erhvervs og Selskabsstyrelsen. Jeg synes det er herligt præcist og pragmatisk, og ikke alt for restriktivt. Og det synes jeg stadig, er noget af det allerbedste ved den måde, vi har valgt at gøre det på i Danmark, at det ikke er restriktivt. Det tror jeg fremmer sagen. 9

10 Der er imidlertid også en kritisk bemærkning fra én virksomhed: Da jeg åbnede den og så omfanget smed jeg den i havet. ( ) En så omfattende vejledning fremmer ikke processen men ligger den død. Der er sket en fordobling hos virksomhederne i forhold til, hvorvidt samfundsansvar er integreret i virksomhedens strategi. Således er dette tilfældet hos otte af virksomhederne mod fire sidste år. En virksomhed uddyber i forhold til arbejdet med at integrere CSR i forretningsstrategien: Det er en proces, hvor alle i virksomheden skal blive klar over, hvordan CSR området prioriteres. Så ja, det er en del af strategien. Men der er også nogle, der skal være opmærksomme på den del af det, og det bliver de løbende med forskellige aktiviteter og projekter, der bliver sat i gang, og i forbindelse med kundekrav. En enkelt virksomhed svarer, at CSR er en del af virksomhedens kultur og ligger i rygraden, hvorfor ikke alt CSR arbejdet er udtrykt i den formelle strategi. Det gør sig kun gældende for en enkelt virksomhed, at ledere eller andre i organisationen bliver evalueret på opfyldelsen af mål for CSR og dette er en del af resultatlønnen. Tre oplyser, at ledelsen ikke bliver målt på resultater relateret til CSR. Hos fem af virksomhederne er svaret ikke entydigt, da ledelsen og organisationen bliver holdt op imod resultatmål, der er opsat i forbindelse med den overordnede forretningsstrategi men ikke specifikt CSR relaterede mål. Den generelle uklarhed omkring, hvornår resultatmålingen er tilknyttet den generelle forretningsstrategi eller CSR strategien fremgår af følgende citat: Nej, ikke på CSR, men ledelsen bliver målt på medarbejderforhold og etiske forhold. Vandene deler sig i relation til, hvorvidt virksomhederne overvejer og hvordan de vurderer business casen for samfundsansvar, dvs. om samfundsansvar betaler sig. Fire virksomheder fremhæver, at der ikke er nogen grund til at forholde sig til, hvorvidt der er en business case for samfundsansvar, da det er en naturlig del af virksomhedens arbejde. Følgende citat er illustrativt for dette synspunkt: Nej. Eller det vil sige, at jeg ikke helt kan afvise det. I virkeligheden indgår det som en del af vores værdisæt og overbevisning og de ting vi har med at gøre, og derfor tror vi også, at det på et eller andet plan har en effekt på vores bundlinje, for ellers ville vi ikke gøre det. Men det er ikke sådan, at vi prøver at måle disse ting ud. Eksempelvis er det håbløst at måle, hvad vi får ud af at behandle vores medarbejdere ordenligt. Fire virksomheder forholder sig aktivt til business casen for samfundsansvar. To af disse virksomheder vurderer samfundsansvar som en vigtig del af salgsarbejdet og den ene vurderer yderligere tilbagebetalingstiden af igangsatte CSR aktiviteter. To af virksomhederne er mere tilbageholdne og fremhæver, at arbejdet med samfundsansvar er vigtigt, men at det er uvist, om det kan betale sig rent forretningsmæssigt, da markederne endnu ikke vurderes modne hertil: 10

11 Det er svært på nuværende tidspunkt at sige, om CSR kan betales sig. Det er overraskende at der p.t. ikke er større kundeefterspørgsel efter CSR. I forhold til fremtidsplanerne for CSR rapporteringen har fire virksomheder meget konkrete planer. En virksomhed ønsker at udvide rapporteringen af CSR for næste regnskabsår, mens fem forventer at holde rapporteringen på sammen niveau. I relation til det fremtidige arbejde med CSR vil de fire virksomheder: Sikre at CSR bliver en del af købsprocessen i forbindelse med opkøb af nye virksomheder (virksomheden er et holdingselskab), at datagrundlaget valideres på tværs af forretningsområder, at der udvikles minimumskrav til rapporteringen fra underliggende forretningsområder, samt at der bliver skræddersyet en model, der passer til en meget decentral struktur. Igangsætte en dialog omkring, hvorvidt der skal indføres egne målsætninger for CSR arbejdet udover koncernmålsætningerne (virksomheden er et datterselskab). Fremadrettet have fokus på at videreudvikle CSR strategien samt implementere målsætninger og igangsætte nye initiativer. Fortsat have fokus på at udvikle og forbedre indsatsen omkring antikorruption og leverandørforhold, samt finde en god måde at rapportere om disse udfordrende indsatser. Yderligere vil man optimere målepunkterne for CSR samt finde nye cases, der kan bruges i rapporteringen. Konklusion Det er tydeligt, at der har været en betydelig læring hos de interviewede virksomheder. Denne kan sikkert forklares ved flere forhold. Sidste år var første gang de rapporterede, de er derfor blevet nogle erfaringer rigere. Enkelte af virksomheder har haft hjælp af deres revisor i processen. En del har tillige søgt inspiration hos andre virksomheder. Det må være skuffende for virksomhederne, at de ingen reaktioner har fået på deres rapportering for 2009, når man ser bort fra studerendes interesse. Der ser ikke ud til at være væsentlige barrierer i arbejdet med rapportering og den nye vejledning har været en god hjælp for flere. En mindre virksomhed mener imidlertid, at vejledningen er alt for omfattende, hvorfor man kunne overveje at lave en miniudgave til mindre virksomheder. Interviewene afspejler også de store forskelle, der er mellem virksomheder. En af virksomhederne er for eksempel et holdingselskab for en række virksomheder, der hver især rapporterer, men også rapporterer til moderselskabet. Her vil man undgå unødigt bureaukrati med opstilling af krav alle virksomheder skal overholde. Andre er relativt mindre virksomheder, hvor det er direktøren, der står for udarbejdelse af oplysningerne om samfundsansvar. Andre er datterselskaber, der gerne selv vil rapportere, selvom moderselskabet har fyldig CSR rapportering. For dem er problemstillingen at finde en balance mellem egen og moderselskabets rapportering. Der ser ud til at være to typer af virksomheder. De der kopierer redegørelsen for samfundsansvar fra sidste år og fremover næppe vil lægge mange nye kræfter i at udvikle indholdet af rapporteringen. Den anden type virksomheder ser CSR arbejdet og rapporteringen heraf som et område i udvikling. 11

12 For en del virksomheder er spørgsmålet om business case ikke relevant. Det er blot noget man gør, fordi det grundlæggende er en del af virksomhedens værdier eller er en nødvendighed i den branche, hvori man befinder sig. Et område alle virksomheder med en enkelt undtagelse må arbejde på fremover er udvikling af CSR mål for ledere mål som modsvare de økonomiske mål, selvom de vil vægtes mindre. 12

13 Appendiks 1: Interviewguide Formål: Opfølgende interview med virksomheder, der for første gang rapporterede om samfundsansvar efter 99 a i årsrapporten for regnskabsåret A. Indledende spørgsmål 1. Hvad er din stillingsbetegnelse og rolle vedr. rapportering af samfundsansvar? (Hvis anden medarbejder er ansvarlig for rapporteringen i år). 2. Hvilke erfaringer har I haft med jeres rapportering om samfundsansvar fra sidste år? 3. Har I modtaget reaktioner på jeres rapportering? Fra hvem? (Fx kunder, studerende etc.) B. Rapporteringsprocessen 4. Hvilke væsentlige ændringer/forbedringer har I foretaget i forhold til sidste år vedr. rapporteringsprocessen? (Fx vedr. indhold, organisering af arbejdet, publiceringer, nye systemer.) 5. Har I brugt mere eller mindre tid på rapporteringen i forhold til sidste år? Hvorfor, hvordan? 6. Har I fået hjælp udefra? (Fx konsulenter, revisor). 7. Har revisor haft kommentarer til jeres rapportering? 8. Har I hentet inspiration fra andre virksomheders rapportering? Hvordan? 9. Hvad har været de største udfordringer i arbejdet? (Fx i forhold til politikker, handlinger, resultater, fremskaffelse af data, andet). C. Erfaringer med lovkravet 1. Har I anvendt den nye vejledning fra E&S? Hvordan? Hvordan vurderer I denne? 2. Er CSR/samfundsansvar integreret i virksomhedens strategi? Var det tilfældet sidste år? 3. Bliver ledelsen/andre målt på resultater relateret til CSR? Hvem? Hvordan? 4. Har I overvejet the business case / om CSR kan betale sig? Hvordan? Resultat? 5. Hvad er jeres planer fremover med: a. CSR arbejdet? b. Rapporteringen? (Samme niveau, mere eller mindre?) 13

Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a

Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a -og deres generelle regnskabspraksis Udarbejdet af: Center for Corporate Social Responsibility, Copenhagen Business School Peter

Læs mere

Samfundsansvar og Rapportering i Danmark. Effekten af 2. år med rapporteringskrav i årsregnskabsloven

Samfundsansvar og Rapportering i Danmark. Effekten af 2. år med rapporteringskrav i årsregnskabsloven Samfundsansvar og Rapportering i Danmark Effekten af 2. år med rapporteringskrav i årsregnskabsloven Ministerens forord Regeringen lægger afgørende vægt på, at dansk erhvervsliv udviser samfundsansvar

Læs mere

Status og erfaringer med CSR-rapportering

Status og erfaringer med CSR-rapportering Status og erfaringer med CSR-rapportering - hvad er effekten af lovkravet? Mette Andersen Center for Samfundsansvar Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Agenda Kort om Center for Samfundsansvar (CenSa) Regeringens

Læs mere

Samfundsansvar og Rapportering i Danmark. Effekten af 3. år med rapporteringskrav i årsregnskabsloven

Samfundsansvar og Rapportering i Danmark. Effekten af 3. år med rapporteringskrav i årsregnskabsloven Samfundsansvar og Rapportering i Danmark Effekten af 3. år med rapporteringskrav i årsregnskabsloven Ministerens forord Virksomheders klimapåvirkning, forhold til menneskerettigheder eller miljøbelastning

Læs mere

OPNÅ VÆRDI MED SAMFUNDSANSVAR. - Corporate Social Responsibility (CSR) og kommunikation

OPNÅ VÆRDI MED SAMFUNDSANSVAR. - Corporate Social Responsibility (CSR) og kommunikation OPNÅ VÆRDI MED SAMFUNDSANSVAR - Corporate Social Responsibility (CSR) og kommunikation CSR ER AFGØRENDE FOR FORRETNINGEN Forretningsdrevet CSR handler om at tage ansvar og bidrage positivt til samfundsudviklingen

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

KORTLÆGNING AF DANSKE VIRKSOMHEDERS REDEGØRELSE FOR SAMFUNDSANSVAR

KORTLÆGNING AF DANSKE VIRKSOMHEDERS REDEGØRELSE FOR SAMFUNDSANSVAR OKTOBER 2014 ERHVERVSSTYRELSEN KORTLÆGNING AF DANSKE VIRKSOMHEDERS REDEGØRELSE FOR SAMFUNDSANSVAR RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW

Læs mere

Virksomheders samfundsansvar

Virksomheders samfundsansvar Virksomheders samfundsansvar Virksomheder kan gøre en god forretning ved at arbejde målrettet med sociale og miljømæssige hensyn og samtidige bidrage til at løse nationale og globale samfundsmæssige udfordringer

Læs mere

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a for William Demants og Hustru Ida Emilies Fond kaldet Oticon Fonden.

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a for William Demants og Hustru Ida Emilies Fond kaldet Oticon Fonden. Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a for William Demants og Hustru Ida Emilies Fond kaldet Oticon Fonden. Skema til Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse,

Læs mere

Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi

Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi Agenda Kort introduktion til Teknologisk Institut og undertegnet Hvordan socialt

Læs mere

Anbefaling Gode eksempler Dårlige eksempler Begrundelse

Anbefaling Gode eksempler Dårlige eksempler Begrundelse Anbefaling Gode eksempler Dårlige eksempler Begrundelse 1.1.1. Det anbefales, at det centrale ledelsesorgan bl.a. gennem investor relations arbejde sikrer en løbende dialog mellem selskabet og aktionærerne,

Læs mere

Komitéen for god Fondsledelse

Komitéen for god Fondsledelse Præsentation af Komitéens udkast til Anbefalinger for god Fondsledelse v/ formand for Komitéen Marianne Philip 1 Baggrund 60 i lov om erhvervsdrivende fonde (vedtaget 3. juni 2014) Bestyrelsen skal redegøre

Læs mere

Anbefalinger for god selskabsledelse Komitéen for god selskabsledelse Januar 2014

Anbefalinger for god selskabsledelse Komitéen for god selskabsledelse Januar 2014 Anbefalinger for god selskabsledelse Komitéen for god selskabsledelse Januar 2014 1 Selskabets kommunikation og samspil med selskabets investorer og øvrige interessenter 1.1 Dialog mellem selskab, aktionærer

Læs mere

Kommissorium for Revisions- og Risikokomiteen i DONG Energy A/S

Kommissorium for Revisions- og Risikokomiteen i DONG Energy A/S Kommissorium for Revisions- og Risikokomiteen i DONG Energy A/S Generelt Revisions- og Risikokomiteen er et udvalg under Bestyrelsen, der er nedsat i overensstemmelse med forretningsordenen for Bestyrelsen.

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer.

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer. Kvalitetssystem Tovholderinstitutionen har det overordnede ansvar for kvaliteten og for, at den udvikles og sikres i overensstemmelse med lovgivningen, og at der udarbejdes en årsrapport om institutionssamarbejdets

Læs mere

Sydbanks redegørelse vedrørende anbefalingerne fra Komitéen for god Selskabsledelse

Sydbanks redegørelse vedrørende anbefalingerne fra Komitéen for god Selskabsledelse Principper for god selskabsledelse Sydbanks redegørelse vedrørende anbefalingerne fra Komitéen for god Selskabsledelse Redegørelsen vedrører perioden 2013 Forklaring på / 1. s kommunikation og samspil

Læs mere

Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) Hvilke kurser på 6. semester

Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) Hvilke kurser på 6. semester EvalOrgLedF-12 Navn: Organisation/ledelse kursus F2012 Dato: 2012-05-07 11:29:16 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering,

Læs mere

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar?

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? Lederne August 2009 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Indledning... 3 Arbejdet med CSR... 3 Effekter af CSR-arbejdet... 5 Krisens betydning

Læs mere

Giver danske virksomheders CSR-indsats en højere værdiansættelse?

Giver danske virksomheders CSR-indsats en højere værdiansættelse? Giver danske virksomheders CSR-indsats en højere værdiansættelse? -En undersøgelse af danske aktieanalytikeres & børsnoterede virksomheders brug af CSR-rapportering September 2008 1 VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION

Læs mere

Sydbanks redegørelse vedrørende anbefalingerne fra Komitéen for god Selskabsledelse

Sydbanks redegørelse vedrørende anbefalingerne fra Komitéen for god Selskabsledelse Sydbanks redegørelse vedrørende anbefalingerne fra Principper for god selskabsledelse Redegørelsen vedrører perioden 2014 1 er fra ikke Forklaring på / ikke anbefalingen: 1. s kommunikation og samspil

Læs mere

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har oplyst, at B har været beskikket som statsautoriseret revisor siden den 13. februar 1981.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har oplyst, at B har været beskikket som statsautoriseret revisor siden den 13. februar 1981. Den 19. december 2011 blev i sag nr. 28/2011 A mod Statsautoriseret revisor B (advokat C) truffet følgende B e s l u t n i n g : Ved skrivelse af 9. marts 2011 har A klaget over statsautoriseret revisor

Læs mere

Corporate Social Responsibility

Corporate Social Responsibility Corporate Social Responsibility Samfundsansvar hos Stena Recycling A/S Vi tror på, at affald er begyndelsen til nyt... Lovpligtig redegørelse for samfundsansvar Den lovpligtige redegørelse for samfundsansvar

Læs mere

Dansk Byggeri Inspiration til CSR. Dansk Byggeri nov 2009

Dansk Byggeri Inspiration til CSR. Dansk Byggeri nov 2009 Dansk Byggeri Inspiration til CSR Christian F. Jakobsen, partner Morten Elbæk Jensen, partner Grant Thorntons kontorer i København og Vejle 1 Hvad er CSR Lovgrundlag for CSR Hvem er omfattet Tilgang til

Læs mere

Som led i virksomhedsstyringen arbejder bestyrelsen og direktionen løbende med relevante

Som led i virksomhedsstyringen arbejder bestyrelsen og direktionen løbende med relevante 10. marts 2014 Standarder for god selskabsledelse Som led i virksomhedsstyringen arbejder bestyrelsen og direktionen løbende med relevante standarder for god selskabsledelse. Nedenfor redegøres for hvordan

Læs mere

CSR-rapport 2013/14. Lovpligtig redegørelse for samfundsansvar, jf. årsregnskabslovens 99 a

CSR-rapport 2013/14. Lovpligtig redegørelse for samfundsansvar, jf. årsregnskabslovens 99 a CSR-rapport 2013/14 Lovpligtig redegørelse for samfundsansvar, jf. årsregnskabslovens 99 a 2 PwC s årsrapport 2013/14: CSR-rapport En ansvarlig forretning Et væsentligt led i at drive en ansvarlig forretning

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

Retningslinjer. for. Danske Spil A/S

Retningslinjer. for. Danske Spil A/S 20. maj 2015 Side: 1 af 5 PSO/lijo Retningslinjer for Danske Spil A/S I medfør af selskabslovens (SEL) 357 skal bestyrelsen i et statsligt aktieselskab sørge for, at der fastsættes retningslinjer, som

Læs mere

Jyske Banks kommentarer: Finansrådets anbefalinger om god selskabsledelse ja/nej

Jyske Banks kommentarer: Finansrådets anbefalinger om god selskabsledelse ja/nej Nærværende lovpligtige redegørelse for virksomhedsledelse er en del af Jyske Banks årsrapport 2013. Redegørelsen er ikke omfattet af revisionspåtegningen af årsrapporten. Finansrådets anbefalinger om god

Læs mere

IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE

IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE Idekatalog til patient- og pårørendesamarbejde Version 1, 3. juli 2014 Udgivet af DANSK SELSKAB FOR PATIENTSIKKERHED Juli 2014 Hvidovre Hospital Afsnit P610

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

KVINDER I LEDELSE. Ved partner Mette Klingsten og partner Monica Reib

KVINDER I LEDELSE. Ved partner Mette Klingsten og partner Monica Reib KVINDER I LEDELSE Ved partner Mette Klingsten og partner Monica Reib Agenda Hvorfor er det relevant? Hvilke virksomheder er omfattet? Hvilke krav stilles til virksomhederne? Hvad skal man som virksomhed

Læs mere

Tilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn. Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp. Puk s Hjemmehjælp I/S Strandvejen 343 2930 Klampenborg

Tilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn. Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp. Puk s Hjemmehjælp I/S Strandvejen 343 2930 Klampenborg INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Tilsynsrapport Uanmeldt tilsyn Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp Puk s Hjemmehjælp I/S Strandvejen 343 2930

Læs mere

INDLEVELSE SKABER UDVIKLING

INDLEVELSE SKABER UDVIKLING INDLEVELSE SKABER UDVIKLING WWW.BDO.DK Forord Rapporten er bygget således, at læseren på de første sider præsenteres for tilsynets samlede vurdering af tilbuddet samt udviklingspunkter, bemærkninger og

Læs mere

Rapport om efterlevelse af regler om aflønningspolitik i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 575/2013 af 26.

Rapport om efterlevelse af regler om aflønningspolitik i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 575/2013 af 26. Rapport om efterlevelse af regler om aflønningspolitik i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber

Læs mere

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked.

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked. CSR politik Corporate Social Responsibility (CSR) står for virksomhedens sociale ansvar og er udtryk for de frivillige politikker, virksomheden har sat op for etisk og social ansvarlighed i forhold til

Læs mere

Vi engagerer os mere. Gennemsigtighedsrapport 2013. CVR-nr.: 29 44 27 89

Vi engagerer os mere. Gennemsigtighedsrapport 2013. CVR-nr.: 29 44 27 89 Vi engagerer os mere Gennemsigtighedsrapport 2013 CVR-nr.: 29 44 27 89 Revisionsvirksomhedens juridiske struktur Nielsen & Christensen er organiseret som et partnerselskab. Nielsen & Christensen Statsautoriseret

Læs mere

H Ø R I N G V E D R Ø R E N D E U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V O M Æ N D R I N G A F Å R S R E G N S K A B S L O V E N M. V.

H Ø R I N G V E D R Ø R E N D E U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V O M Æ N D R I N G A F Å R S R E G N S K A B S L O V E N M. V. Erhvervsstyrelsen carsor@erst.dk miasim@erst.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E + 4 5 3 2 6 9 8 9 5 2 M O B I L + 4 5 3 2 6 9 8 9 5 2 C P H

Læs mere

Vejledning til revisionsbekendtgørelsens 1 4, stk. 2, og 13, stk. 2, om opsummering af bemærkninger i revisionsprotokollatet vedrørende årsregnskabet

Vejledning til revisionsbekendtgørelsens 1 4, stk. 2, og 13, stk. 2, om opsummering af bemærkninger i revisionsprotokollatet vedrørende årsregnskabet Finanstilsynets vejledning af 21. december 2001 Vejledning til revisionsbekendtgørelsens 1 4, stk. 2, og 13, stk. 2, om opsummering af bemærkninger i revisionsprotokollatet vedrørende årsregnskabet 1.

Læs mere

VEJLEDNING OM. Måltal og politik for den kønsmæssige sammensætning af ledelsen og for afrapportering herom i praksis

VEJLEDNING OM. Måltal og politik for den kønsmæssige sammensætning af ledelsen og for afrapportering herom i praksis VEJLEDNING OM Måltal og politik for den kønsmæssige sammensætning af ledelsen og for afrapportering herom i praksis Erhvervsstyrelsen 27. februar 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Baggrund...

Læs mere

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø. Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø. Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Forskningsprojekt CREWE I (August 2007 August 2008) Problem: Små virksomheder lever ikke op til

Læs mere

Etiske retningslinjer for Lemminkäinen

Etiske retningslinjer for Lemminkäinen Etiske retningslinjer for Lemminkäinen Det er vigtigt for os i Lemminkäinen at opbygge og udvikle selskabets forretningsmæssige bæredygtighed på lang sigt. Dette arbejder vi ansvarsbevidst med under hensyntagen

Læs mere

Tilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn. Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp. Normas ApS Algade 15 K 4500 Nykøbing Sj.

Tilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn. Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp. Normas ApS Algade 15 K 4500 Nykøbing Sj. INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Tilsynsrapport Uanmeldt tilsyn Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp Normas ApS Algade 15 K 4500 Nykøbing Sj.

Læs mere

Evaluering af Tidlig Indsats Livslang Effekt. Uddybende beskrivelse af evalueringen af KEEP

Evaluering af Tidlig Indsats Livslang Effekt. Uddybende beskrivelse af evalueringen af KEEP Evaluering af Tidlig Indsats Livslang Effekt Uddybende beskrivelse af evalueringen af KEEP Indholdsfortegnelse Evaluering af KEEP... 3 Implementering... 3 Effekt... 3 Økonomi... 4 Februar 2015 Socialstyrelsen

Læs mere

Bestyrelsesevaluering som vejen til fremtidens bestyrelsesarbejde v/ Ulrikka Brændgaard Nissen

Bestyrelsesevaluering som vejen til fremtidens bestyrelsesarbejde v/ Ulrikka Brændgaard Nissen www.pwc.dk Bestyrelsesevaluering som vejen til fremtidens bestyrelsesarbejde v/ Ulrikka Brændgaard Nissen Revision. Skat. Rådgivning. Agenda 1. Hvorfor gennemføre en bestyrelsesevaluering? 2. Bestyrelsesmindset

Læs mere

Erhvervsstyrelsen Att.: Ellen Marie Friis Johansen Dahlerups Pakhus, Langelinie Allé 17 2100 København Ø E-mail: elmajo@erst.dk

Erhvervsstyrelsen Att.: Ellen Marie Friis Johansen Dahlerups Pakhus, Langelinie Allé 17 2100 København Ø E-mail: elmajo@erst.dk 10. august 2012 KKo Erhvervsstyrelsen Att.: Ellen Marie Friis Johansen Dahlerups Pakhus, Langelinie Allé 17 2100 København Ø E-mail: elmajo@erst.dk DI har den 29. juni 2012 modtaget ovenstående lovforslag

Læs mere

Erhvervsstyrelsen. Muligheder og barrierer for samfundsansvar. virksomheder. 21. marts 2013. Rapport

Erhvervsstyrelsen. Muligheder og barrierer for samfundsansvar. virksomheder. 21. marts 2013. Rapport Muligheder og barrierer for samfundsansvar i små og mellemstore virksomheder Erhvervsstyrelsen Rapport 21. marts 2013 AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA Indhold 1. 1.1 1.2 1.3 2. 2.1

Læs mere

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning.

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning. Tak fordi du vil deltage. Instruktioner: Du bedes besvare skemaet ud fra dine egne erfaringer fra arbejdet med sygedagpengesager. Du bedes så vidt muligt tage udgangspunk i den nuværende situation i dit

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Revisoreksamen 2010. Opgave 1. dag. Mandag den 16. august 2010. (8 timer)

Revisoreksamen 2010. Opgave 1. dag. Mandag den 16. august 2010. (8 timer) Revisoreksamen 2010 Opgave 1. dag Mandag den 16. august 2010 (8 timer) Alle hjælpemidler kan medbringes til prøven bortset fra: disketter, brændbare cd-rommer, usb-stik, eksterne harddisks og andre elektroniske

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

KAPITEL 4 Bestyrelsen og de andre

KAPITEL 4 Bestyrelsen og de andre KAPITEL 4 Bestyrelsen og de andre 4.1 Bestyrelsen og ejerne 4.1.1 Flere ejere 4.2 Bestyrelsen og generalforsamlingen 4.3 Bestyrelsen og direktionen 4.4 Bestyrelsen og revisionen 4.4.1 Lovgrundlag for revisionen

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af erhvervsfremmeindsatsen. iværksætterområdet. September 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af erhvervsfremmeindsatsen. iværksætterområdet. September 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af erhvervsfremmeindsatsen på innovations- og iværksætterområdet September 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

Corporate Governance Anbefalinger og Finansrådets anbefalinger om god selskabsledelse og ekstern revision.

Corporate Governance Anbefalinger og Finansrådets anbefalinger om god selskabsledelse og ekstern revision. Sparekassen skal i forbindelse med indkaldelsen til repræsentantskabet forholde sig til Finansrådets anbefalinger om god selskabsledelse og ekstern revision, der knytter sig til dele af Corporate Governance

Læs mere

Skema til redegørelse vedrørende Anbefalingerne for god Selskabsledelse, 6. maj 2013. Skema til redegørelse version af 18.

Skema til redegørelse vedrørende Anbefalingerne for god Selskabsledelse, 6. maj 2013. Skema til redegørelse version af 18. Skema til redegørelse vedrørende Anbefalingerne for god Selskabsledelse, 6. maj 2013 Skema til redegørelse version af 18. juni 2013 1 Dette skema er tænkt som et hjælperedskab for danske selskaber, der

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Skema rapportering Finansrådets Ledelseskodeks 2014 Andelskassen Fælleskassen

Skema rapportering Finansrådets Ledelseskodeks 2014 Andelskassen Fælleskassen Skema rapportering Finansrådets Ledelseskodeks 2014 Andelskassen Fælleskassen Fælleskassens afrapportering af Finansrådets ledelseskodeks sker gennem anvendelse af Skemarapportering, udviklet af Lokale

Læs mere

Skattespekulation og samfundsansvar

Skattespekulation og samfundsansvar Skattespekulation og samfundsansvar Rapporten er udarbejdet af Analyse Danmark A/S for Mellemfolkeligt Samvirke 2014 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Metode...3 1.1.1. Dataindsamlingsperiode...3 1.1.2.

Læs mere

Fremskridtsrapport til. UN Global Compact. Januar 2015

Fremskridtsrapport til. UN Global Compact. Januar 2015 Fremskridtsrapport til 2014 UN Global Compact Januar 2015 ATP s fremskridtsrapport til UN Global Compact CEO statement: Til vores interessenter: Fundamentet for ATP Koncernens arbejde med samfundsansvar

Læs mere

Skema til redegørelse vedrørende Anbefalingerne for god Selskabsledelse, 6. maj 2013. Skema til redegørelse version af 18.

Skema til redegørelse vedrørende Anbefalingerne for god Selskabsledelse, 6. maj 2013. Skema til redegørelse version af 18. Skema til redegørelse vedrørende Anbefalingerne for god Selskabsledelse, 6. maj 2013 Skema til redegørelse version af 18. juni 2013 1 Dette skema er tænkt som et hjælperedskab for danske selskaber, der

Læs mere

Finanstilsynets holdning er i overensstemmelse med indholdet af Foreningen af Statsautoriserede Revisorers revisionsvejledning nr. 11.

Finanstilsynets holdning er i overensstemmelse med indholdet af Foreningen af Statsautoriserede Revisorers revisionsvejledning nr. 11. Kendelse af 23. april 1998. 97-95.528. Kommanditselskab, som indgik i en finansiel koncern, skulle aflægge separat regnskab undergivet revision. Bank- og sparekasselovens 37 a. (Morten Iversen, Connie

Læs mere

P/F Atlantic Airways. Lovpligtig redegørelse for virksomhedsledelse for regnskabsåret 2013, jf. den færøske regnskabslov 107b

P/F Atlantic Airways. Lovpligtig redegørelse for virksomhedsledelse for regnskabsåret 2013, jf. den færøske regnskabslov 107b P/F Atlantic Airways Lovpligtig redegørelse for virksomhedsledelse for regnskabsåret 2013, jf. den færøske regnskabslov 107b 1 Denne redegørelse er en del af ledelsesberetningen i Atlantic Airways P/F

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

GUIDE TIL KOMMUNIKATIONSPLANER OG TILFREDSMÅLINGER

GUIDE TIL KOMMUNIKATIONSPLANER OG TILFREDSMÅLINGER GUIDE TIL KOMMUNIKATIONSPLANER OG TILFREDSMÅLINGER FORORD Den offentlige sektor skal være tættere på virksomhederne. Vi skal være bedre til at servicere, samarbejde og kommunikere. Som en del af regeringens

Læs mere

JUNI 2015 KØBENHAVN DK HOSTMASTER BRUGERUNDERSØGELSE 2015 AF DK HOSTMASTER. DK HOSTMASTER A/S Kalvebod Brygge 45, 3. sal. DK-1560 København V

JUNI 2015 KØBENHAVN DK HOSTMASTER BRUGERUNDERSØGELSE 2015 AF DK HOSTMASTER. DK HOSTMASTER A/S Kalvebod Brygge 45, 3. sal. DK-1560 København V JUNI 2015 KØBENHAVN DK HOSTMASTER BRUGERUNDERSØGELSE 2015 AF DK HOSTMASTER DK HOSTMASTER A/S Kalvebod Brygge 45, 3. sal. DK-1560 København V Juni 2015 Analyse af brugerundersøgelse af DK Hostmaster DK

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Redegørelse for samfundsansvar

Redegørelse for samfundsansvar Redegørelse for samfundsansvar praktisk vejledning & inspiration Samfundsansvar.dk Indholdsfortegnelse Introduktion... 3 Hvordan kan vejledningen bruges...8 Del 1 : Del 2 : Hvordan opfylder virksomheden

Læs mere

Virksomheden bør udvikle, implementere og konstant forbedre de rammer, der sikrer integration af processen til at håndtere risici i virksomhedens:

Virksomheden bør udvikle, implementere og konstant forbedre de rammer, der sikrer integration af processen til at håndtere risici i virksomhedens: DS/ISO 31000 Risikoledelse ISO 31000 - Risikoledelse Virksomheden bør udvikle, implementere og konstant forbedre de rammer, der sikrer integration af processen til at håndtere risici i virksomhedens: overordnede

Læs mere

Juli 2015. Ændring af årsregnskabsloven - hvad betyder det for min rapportering om samfundsansvar?

Juli 2015. Ændring af årsregnskabsloven - hvad betyder det for min rapportering om samfundsansvar? Juli 2015 Ændring af årsregnskabsloven - hvad betyder det for min rapportering om samfundsansvar? Folketinget har den 21. maj 2015 vedtaget lov om ændring af årsregnskabsloven (Lov nr. 738 af 1. juni 2015).

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Århus Bestyrelsen BS 21 29.3. 2011 4. Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold: I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II

Læs mere

ÅRSBERETNING ÅRSBERETNING 2014. Program for intern overvågning. NGF Nature Energy Distribution A/S

ÅRSBERETNING ÅRSBERETNING 2014. Program for intern overvågning. NGF Nature Energy Distribution A/S ÅRSBERETNING 2014 Program for intern overvågning NGF Nature Energy Distribution A/S INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning... 3 2 Beskrivelse af NGFNE-Ds Program for intern overvågning... 3 2.1 Programmets tiltag...

Læs mere

CSR - VIRKSOMHEDERNES SOCIALE ANSVAR Bøvl eller business

CSR - VIRKSOMHEDERNES SOCIALE ANSVAR Bøvl eller business CSR - VIRKSOMHEDERNES SOCIALE ANSVAR Bøvl eller business 18.12.2012 Side 1 Dagsorden CSR - Sådan har virksomhedernes sociale ansvar det Det kan betale sig Jobcentrenes samarbejde med virksomhederne 18.12.2012

Læs mere

Nedenstående skema er tilpasset anbefalingerne i DVCA s retningslinjer for ansvarligt ejerskab og god selskabsledelse i kapitalfonde

Nedenstående skema er tilpasset anbefalingerne i DVCA s retningslinjer for ansvarligt ejerskab og god selskabsledelse i kapitalfonde BILAG 1 Uddrag af skema til redegørelse vedrørende anbefalingerne fra Komitéen for god Selskabsledelse (Redegørelse for virksomhedsledelse, jf. årsregnskabsloven 107 b.) Nedenstående skema er tilpasset

Læs mere

KONSULENTFIRMAET IVAN BACH

KONSULENTFIRMAET IVAN BACH VELKOMMEN TIL KONSULENTFIRMAET IVAN BACH RESULTAT INDSATS - KOMPETENCE 1 Idegrundlaget for Konsulentfirmaet Ivan Bach: Konsulentfirmaet Ivan Bach henvender sig til mindre - og mellemstore handels- og produktionsvirksomheder

Læs mere

Effektivisering via krav om elektronisk indberetning af finansielle data Udnytter du mulighederne ved XBRL?

Effektivisering via krav om elektronisk indberetning af finansielle data Udnytter du mulighederne ved XBRL? Effektivisering via krav om elektronisk indberetning af finansielle data Udnytter du mulighederne ved XBRL? Industrigruppe Finans Er du klar til digital indrapportering af finansielle data? Finansielle

Læs mere

Tønder Kommune. Tilsynsrapport. Pleje og Omsorg. 5 Stjernet Rengøring Aps Privat leverandør af praktisk bistand. Uanmeldt tilsyn August 2015

Tønder Kommune. Tilsynsrapport. Pleje og Omsorg. 5 Stjernet Rengøring Aps Privat leverandør af praktisk bistand. Uanmeldt tilsyn August 2015 INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Tilsynsrapport Tønder Kommune Pleje og Omsorg 5 Stjernet Rengøring Aps Uanmeldt tilsyn WWW.BDO.DK Forord Rapporten er bygget således, at læseren på de første sider præsenteres

Læs mere

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Det diskuteres i øjeblikket at ændre reglerne for revisorer for at skabe en større adskillelse imellem revisor og kunder. Et forslag er

Læs mere

2015/efterår Dansk erhvervs Kurser i HR og ledelse

2015/efterår Dansk erhvervs Kurser i HR og ledelse fremtiden starter her... 2015/efterår Dansk erhvervs Kurser i HR og ledelse FÅ NY OG OPDATERET VIDEN OM ALT FRA HR OG LEDELSE TIL HÅNDTERING AF STRESS, CSR OG MEGET MERE. Kurserne henvender sig til både

Læs mere

Jyske Banks kommentarer: Finansrådets anbefalinger om god selskabsledelse ja/nej

Jyske Banks kommentarer: Finansrådets anbefalinger om god selskabsledelse ja/nej Nærværende lovpligtige redegørelse for virksomhedsledelse er en del af Jyske Banks årsrapport 2014. Redegørelsen er ikke omfattet af revisionspåtegningen af årsrapporten. Finansrådets anbefalinger om god

Læs mere

CSR Indledning Det formelle grundlag. Advokat Jesper Laage Kjeldsen

CSR Indledning Det formelle grundlag. Advokat Jesper Laage Kjeldsen CSR Indledning Det formelle grundlag Advokat Jesper Laage Kjeldsen Indledning 2 Stikord/spørgsmål: Samfundsansvar styrke konkurrenceevne forretningsdreven supplerer kerneforretning indsats passer ind i

Læs mere

Årsrapport. Center for Omsorg og Ældre. Uanmeldte tilsyn Oktober 2013. Helsingør Kommune. Årsrapport 2013. Indholdsfortegnelse

Årsrapport. Center for Omsorg og Ældre. Uanmeldte tilsyn Oktober 2013. Helsingør Kommune. Årsrapport 2013. Indholdsfortegnelse INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Indholdsfortegnelse 1 Oplysninger... 2 2 Tilsynsresultat... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 3 Årsrapport Anbefalinger... 2013 Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 4 Observationer

Læs mere

BAVARIAN NORDIC A/S. Lovpligtig redegørelse for virksomhedsledelse jf. årsregnskabslovens 107 b

BAVARIAN NORDIC A/S. Lovpligtig redegørelse for virksomhedsledelse jf. årsregnskabslovens 107 b BAVARIAN NORDIC A/S Lovpligtig redegørelse for virksomhedsledelse jf. årsregnskabslovens 107 b 2013 1 Nærværende redegørelse udgør en del af ledelsesberetningen i Bavarian Nordics årsrapport 2013, der

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Partneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan:

Partneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan: Partneraftale Randers Kommune og KMD indgår nærværende partneraftale der, gennem et tæt samarbejde om optimal anvendelse af IT-løsninger, skal bidrage til at effektivisere kommunens ressourceudnyttelse.

Læs mere

Corporate Governance-anbefalinger

Corporate Governance-anbefalinger Corporate Governance-anbefalinger Logo 09.03.2011. - CMYK 22. maj 2014 Anbefaling Selskabets holdning Argumentation 1. Selskabets kommunikation og samspil med selskabets investorer og øvrige interessenter

Læs mere

Space. Fordeling af indsatser og ressourcer Den deltagende skole

Space. Fordeling af indsatser og ressourcer Den deltagende skole ne i Space Samme indsatser i alle kommuner Efter nærmere dialog med Syddansk Universitet stiller hver deltagende kommune i Space med to folkeskoler placeret i byzoner. Der sættes en række indsatser i gang

Læs mere

Iværksættere og selvstændige i DM

Iværksættere og selvstændige i DM Iværksættere og selvstændige i DM Dansk Magisterforening har i foråret 2015 foretaget en undersøgelse blandt foreningens medlemmer, der er selvstændige erhvervsdrivende. Undersøgelsen har til formål at

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Kan det betale sig at tage et samfundsansvar? Carsten Ingerslev, Kontorchef Center for Samfundsansvar Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Oktober 2010

Kan det betale sig at tage et samfundsansvar? Carsten Ingerslev, Kontorchef Center for Samfundsansvar Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Oktober 2010 Kan det betale sig at tage et samfundsansvar? Carsten Ingerslev, Kontorchef Center for Samfundsansvar Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Oktober 2010 Om os Erhvervs- og Selskabsstyrelsen er en del af Økonomi-

Læs mere

Samarbejde og udvikling

Samarbejde og udvikling Samarbejde og udvikling Benchmarking Læring Udvikling Effektivitet Februar 205 Indhold. Baggrund og formål 2. erne 3. BLUE modellen Benchmarking Læring Udvikling Effektivisering 4. Forløb 5. Spørgsmål

Læs mere

MR s casesamling 2011

MR s casesamling 2011 MR s casesamling 2011 Ny strategi for politi og anklagemyndighed Core-team A/S Kunde: Politi og anklagemyndighed v/rigspolitiet 29 Core-team A/S Anker Nielsen, Managing Partner Indstillende kunde Politi

Læs mere

FREMTIDENS ARBEJDSMARKED

FREMTIDENS ARBEJDSMARKED FREMTIDENS ARBEJDSMARKED En undersøgelse af projektdrevne virksomheders og organisationers erfaringer med krav til konsulentbemanding, effektivitet og specialisering. April 9 Interim Competence Jobmarkedets

Læs mere

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11 EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN 11.03.2015 2 FORSKELLIGE FORMER FOR EVALUERINGER Intern evaluering Skolerne gennemfører evaluering skolens projekt (fx af elevernes udbytte el. lign).

Læs mere

Pas på med lån til selskabets ejere og ledelsesmedlemmer

Pas på med lån til selskabets ejere og ledelsesmedlemmer Nicolai Thorsted Partner Lasse Dehn-Baltzer Advokat Sanne Camilla Jensen Advokat Pas på med lån til selskabets ejere og ledelsesmedlemmer Ved lån af kontanter fra et selskab til dets ejere eller til medlemmer

Læs mere

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium marts 2015 2 Introduktion til antropologisk frafalds- og fastholdelsesundersøgelser

Læs mere

Kollegiet Glanshatten Lejlighed 1-24 Resultatopgørelse 2007 og 2008 Status 31.12.2008

Kollegiet Glanshatten Lejlighed 1-24 Resultatopgørelse 2007 og 2008 Status 31.12.2008 Kollegiet Glanshatten Lejlighed 1-24 Resultatopgørelse 2007 og 2008 Status 31.12.2008 Indholdsfortegnelse Side Ledelsespåtegning Revisionspåtegning Foreningsoplysninger Ledelsesberetning Anvendt regnskabspraksis

Læs mere

Bestyrelsen vurderer sine resultater hvert år. Desuden vurderer bestyrelsen årligt koncernledelsens arbejde og resultater.

Bestyrelsen vurderer sine resultater hvert år. Desuden vurderer bestyrelsen årligt koncernledelsens arbejde og resultater. Redegørelse vedrørende anbefalingerne fra Komitéen for god Selskabsledelse (Lovpligtig rapport for god selskabsledelse for 2014, jf. artikel 107b i Årsregnskabsloven) Denne redegørelse indeholder en beskrivelse

Læs mere