Kommunikation af samfundsansvar: Kvalitativt studie af virksomheders erfaringer med årsregnskabslovens 99 a for regnskabsåret 2010

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kommunikation af samfundsansvar: Kvalitativt studie af virksomheders erfaringer med årsregnskabslovens 99 a for regnskabsåret 2010"

Transkript

1 Kommunikation af samfundsansvar: Kvalitativt studie af virksomheders erfaringer med årsregnskabslovens 99 a for regnskabsåret 2010 Peter Neergaard Janni Thusgaard Pedersen August 2011 Udarbejdet af: Center for Corporate Social Responsibility Copenhagen Business School Porcelænshaven 18 DK Frederiksberg

2 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Executive summary... 4 Fremgangsmåde... 5 Tværgående analyse... 6 Overordnede betragtninger omkring arbejdet med samfundsansvar... 6 Virksomhedernes erfaringer med førstegangsrapporteringen af CSR... 6 Rapporteringsprocessen... 7 Erfaringer med lovkravet... 9 Konklusion Appendiks 1: Interviewguide

3 Forord Denne rapport indgår i en undersøgelse af danske virksomheders efterlevelse af regnskabslovens 99 a om rapportering af samfundsansvar for regnskabsåret Undersøgelsen er foretaget af Copenhagen Business School for Erhvervs og Selskabsstyrelsen. Der er tale om en gentagelse af en tilsvarende undersøgelse gennemført i 2010 for regnskabsåret I nærværende undersøgelse er fokus på ændringer og forbedringer i rapporteringspraksis i forhold til virksomhedernes rapportering sidste år, der var første gang virksomhederne skulle informere efter 99 a. Undersøgelsen har omfattet: 1. Et kvantitativ studie af 142 virksomheders rapportering. De 142 virksomheder indgik også i undersøgelsen sidste år, hvor de var tilfældigt udvalgte blandt de ca virksomheder, der er omfattet af 99 a. Undersøgelsen er gennemført i perioden juni august Et kvalitativt forløbsstudie baseret på interviews med ni virksomheder, der rapporterede om samfundsansvar for første gang i Der er gennemført interviews med de samme virksomheder for at belyse deres erfaringer med rapporteringen sidste år, de ændringer de har gennemført for deres rapportering for regnskabsåret 2010 samt deres planer for udvikling af deres rapporteringspraksis. Undersøgelsen er gennemført i perioden juni august En virksomhed ønskede ikke at medvirke i undersøgelsen igen, hvorfor antallet af medvirkende virksomheder er faldet fra ti til ni. Denne rapport samler konklusionerne fra en kvalitativ undersøgelse baseret på opfølgende interviews med ni virksomheder, der rapporterede om samfundsansvar i ledelsesberetningen for anden gang i regnskabsåret Alle rapporter er tilgængelige på 3

4 Executive summary Væsentligste resultater i ord: Der er sket en forbedring i virksomhedernes rapportering af samfundsansvar fra 2009 til 2010, bl.a. i forhold til præciseringer, optimering af rapporteringsprocessen og mindre tidsanvendelse. Der opleves ingen væsentlige barrierer i forbindelse med rapporteringen. Samfundsansvar er integreret i virksomhedernes forretningsstrategi. En del virksomheder har konkrete planer for at styrke arbejdet med samfundsansvar og rapporteringen heraf fremover. Virksomhederne har modtaget få reaktioner på deres rapportering af samfundsansvar for Det forventes at flere virksomheder blot vil kopiere deres redegørelser fra år til år, uden væsentlige indholdsændringer. Øvrige resultater i tal: Alle virksomheder fremhæver, at de ikke har modtaget direkte respons vedrørende rapporteringen af samfundsansvar i årsrapporten Tre virksomheder nævner dog, at de indirekte har modtaget respons i kraft af generelle henvendelser og reaktioner på deres arbejdet med samfundsansvar. Men disse reaktioner har ikke specifikt drejet sig om CSR rapporteringen i årsrapporten. I forhold til rapporteringen af samfundsansvar for regnskabsåret 2010 vurderer fem af virksomhederne, at der er sket positive ændringer i forhold til selve rapporteringen og rapporteringsprocessen sammenlignet med rapporteringen for regnskabsåret Disse forbedringer tager bl.a. form af præciseringer i rapporten og forbedring af dataindsamling. Flertallet af virksomhederne har brugt mindre tid på rapporteringen for regnskabsåret 2010 sammenlignet med 2009, idet arbejdsgangene er kommet på plads. Syv af de ni virksomheder har ikke modtaget ekstern hjælp til udarbejdelsen af rapporteringen af samfundsansvar, hverken fra revisor eller konsulter. Dog har revisor generelt læst CSR redegørelserne, men har ikke haft kommentarer hertil. To virksomheder har modtaget ekstern hjælp. Knap halvdelen af virksomhederne har hentet inspiration hos andre virksomheder i år modsat sidste år. Et par af virksomhederne oplyser, at de ikke har oplevet udfordringer i forhold til arbejdet med at rapportere samfundsansvar, idet det er en naturlig del af deres arbejde. Fem af de ni virksomheder svarer, at de har brugt Erhvervs og Selskabsstyrelsens opdaterede vejledning Redegørelse for samfundsansvar praktisk vejledning og inspiration som udgangspunkt for deres rapportering. Der er sket en fordobling af virksomheder i forhold til, hvorvidt samfundsansvar er integreret i deres forretningsstrategi. Således er dette tilfældet hos otte af virksomhederne mod fire sidste år. Det gør sig kun gældende for en enkelt virksomhed, at ledere eller andre i organisationen bliver målt specifikt på CSR og dette er en del af resultatlønnen. Fire virksomheder forholder sig aktivt til business casen for samfundsansvar, dvs. om samfundsansvar betaler sig. Heraf vurderer to, at samfundsansvar er en vigtig del af forretningsgrundlagt. Tre virksomheder fremhæver, at samfundsansvar er en nødvendighed eller er en del af de værdier virksomheden lever efter. Fem virksomheder forventer at holde rapporteringen af samfundsansvar for næste regnskabsår på samme niveau. I relation til det fremtidige arbejde med CSR vil fire virksomheder udvikle og forbedre indsatsen. 4

5 Fremgangsmåde Der er foretaget opfølgende interview med ni danske virksomheder, der alle rapporterede under overskriften samfundsansvar i årsrapporten for regnskabsåret Således viser rapporten udviklingen i disse virksomheders erfaring med rapporteringen for regnskabsåret 2009, de ændringer de har gennemført for deres rapportering for regnskabsåret 2010 samt deres planer for udvikling af deres rapporteringspraksis. En enkelt af de ti førstegangsrapporterende virksomheder, der indgik i undersøgelsen for regnskabsåret 2009, ønskede ikke at deltage i denne opfølgende undersøgelse. Undersøgelsen er gennemført i perioden juni august Virksomhederne blev i 2010 identificeret på baggrund af dataindsamlingen til den kvantitative undersøgelse af virksomheder, der er omfattet af regnskabslovens 99 a. De ni virksomheder repræsenterer et bredt udsnit af virksomheder, dvs. både børsnoterede virksomheder og virksomheder tilhørende regnskabsgruppe C. Forskellige brancher samt både moder og datterselskaber er også repræsenteret. Interviewguiden, der er brugt som udgangspunkt for interviewene, er udarbejdet af CBS Center for CSR (cbscsr) og godkendt af projektets styregruppe (se spørgeskemaet i Appendiks 1: Interviewguide ). Interviewene er foretaget med den medarbejder, der har haft ansvaret for virksomhedens rapportering. 1 Interviewene er i syv tilfælde gennemført med de samme informanter som i undersøgelsen gennemført i To af interviewene er gennemført med nye medarbejdere, der har overtaget stillingen fra sidste års informant. Resultaterne af undersøgelsen afspejler den interviewedes personlige opfattelse af virksomhedens erfaringer med lovkravet. Alle interviewene er foretaget telefonisk og har varet 10 til 30 minutter. 1 Interviewene er foretaget med fire økonomidirektører, en administrerende direktør, en kommunikationsdirektør, en miljøchef, en regnskabsmedarbejder og en kommunikationskonsulent. 5

6 Tværgående analyse Den tværgående analyse illustrerer de erfaringer, som de ni danske virksomheder har gjort sig med lovkravet om redegørelse for samfundsansvar i forbindelse med udarbejdelsen af deres anden årsrapportering af samfundsansvar. Citaterne afspejler både virksomhedernes generelle erfaringer vedrørende arbejdet med samfundsansvar, deres erfaringer med selve lovkravet, samt hvordan de har grebet rapporteringsprocessen an. For at sikre virksomhedernes anonymitet fremgår citaterne og punktopstillingerne i den efterfølgende analyse i vilkårlig rækkefølge. Overordnede betragtninger omkring arbejdet med samfundsansvar Under interviewene udtalte flere af virksomhederne sig overordnet omkring arbejdet med samfundsansvar og det at rapportere herom: Vi gør det ikke (CSR) fordi vi skal rapportere, men fordi det har en værdi i dagligdagen. Det er vigtigt at holde fokus på, at det er opgavens løsning der er vigtig ( ) ikke det, at vi skal lave en rapport. Vi har stadig den holdning, at hvis det her skal blive ved med at kunne lade sig gøre, så skal vi også blive ved med at holde selve rapporteringsdelen på et niveau i forhold til ressourcer menneskelige og økonomiske ressourcer som gør, at vi ikke løber surt i det. Det kan være udmærket at sætte fokus på CSR politisk, men det er ikke adfærdsændrende hos os. ( ) Vi laver det samme år efter år. Arbejdscyklussen er den samme for de ansvarlige og de kan kun ændre lidt. Virksomhedernes erfaringer med førstegangsrapporteringen af CSR Førstegangsrapporteringen af CSR i årsrapporten 2009 har primært medvirket til, at virksomhederne har opbygget erfaring med tilrettelæggelsen af selve rapporteringsprocessen. Dog nævner to virksomheder, at bevidstheden omkring CSR rapporteringen i organisationen nemt falder i baggrunden af andre vigtige administrative opgaver og driftsopgaver. En af virksomhederne fremhæver desuden: Det er vigtigt at CSR arbejdet ikke kun bliver gennemført for CSR rapportens skyld, men at der samles op på udviklingen løbende. En virksomhed fremhæver, at erfaringerne fra sidste år har vist, at kommunikationen skal passe til konteksten og at de, som en lokal dansk virksomhed, skal være særligt opmærksomme på, hvor meget rapporteringen af samfundsansvar fylder i ledelsesberetningen: Vores samarbejdspartnere forventer i forvejen, at vi opfører os, som det vi skriver. Derfor er det for os en balance at det ikke bliver for selvfedt. Jeg ved ikke, om det er os, der er særligt jantelovsramte her ude på landet, men hvis man ikke handler med udenlandske partnere, for 6

7 hvem dette her betyder noget, så forventer folk, at vi opfører os ordenligt. De forventer, at vi tager os af de udsatte på arbejdsmarkedet og passer på miljøet. Så det gør vi. Alle virksomheder fremhæver, at de ikke har modtaget direkte respons vedrørende rapporteringen af samfundsansvar i årsrapporten Tre virksomheder nævner, at de henvendelser og reaktioner de har fået vedrørende arbejdet med samfundsansvar har været indirekte og er sket på anden baggrund end CSRrapporteringen i årsrapporten: Virksomheden er jævnligt i dialog med studerende og kunder omkring CSR, særligt i forhold til miljøområdet. Yderligere er der blevet kommenteret på rapporteringen ved sidste generalforsamling, hvor aktionærerne primært havde fokus på miljøbelastning, da der er tale om en forurenende virksomhed, samt på forretningsetikken. Disse emner har kunderne også fokus på. Henvendelser og kommentarer fra aktionærer og kunder er søgt inkorporeret i rapporteringen for Virksomheden har ikke modtaget nævneværdig respons på førstegangsrapporteringen af CSR i årsrapporten Et EU organ har henvendt sig, og vil bruge virksomheden som case på, hvordan CSR kan kommunikeres. Men det er stadigt primært studerende, der henvender sig omkring emnet, og nu har virksomheden den fordel, at der er håndfast materiale, der kan udleveres til dem. CSRrapporten bruges også til interessentkommunikation i øvrigt, men det er her mere kommunikation med virksomheden som afsender snarere end respons. Virksomheden valgte i sidste års rapport at være åben omkring planer vedrørende opnåelse af adgang til lokale infrastruktur faciliteter. Dette fik pressens opmærksomhed og gav en del tumult, da der er en del politik i emnet, men medførte dog også, at en dialog kom i gang med relevante samarbejdspartnere. Rapporteringsprocessen I forhold til rapporteringen af samfundsansvar for regnskabsåret 2010 vurderer fem af virksomhederne, at der er sket positive ændringer i forhold til selve rapporteringen og rapporteringsprocessen sammenlignet med regnskabsåret 2009: To virksomheder fremhæver, at der er fortaget præciseringer i rapporteringen. Hos en er dette sket efter anvisning fra revisor. Tre virksomheder har haft fokus på at forbedre systematikken omkring dataindsamling til rapporteringen. En virksomhed udtrykker det således: Det største arbejde er sket bag kulissen. En virksomhed har haft fokus på at få rapporteret hele vejen rundt i forhold til CSR arbejdet sammenlignet med rapporten for Dette indebærer, at virksomheden også rapporterer om udfordringer i arbejdet med CSR samt de politikker, hvor virksomheden ikke er kommet helt i mål med at forankre politikkerne og omsætte dem til handling, nemlig leverandørforhold og antikorruption. Tre virksomheder svarer, at de ingen ændringer har foretaget. Én virksomhed anser kvaliteten af rapporteringen af samfundsansvar som forringet sammenlignet med første år, da tallene kun er blevet opdateret, mens selve rapporteringen ikke er blevet forbedret. 7

8 Det er meget individuelt, hvor mange arbejdstimer virksomhederne har brugt på at udarbejde rapporteringen. Flertallet af virksomhederne har brugt mindre tid på rapporteringen af CSR for regnskabsåret 2010 sammenlignet med 2009, idet arbejdsgangene er kommet på plads. Her nævner flere virksomheder, at første års rapportering altid er mere krævende end de efterfølgende. Bl.a. fremhæves det at: Det er blevet mere rutinepræget i år og Det har mest været copy and paste. To virksomheder svarer derimod, at der er brugt lidt mere tid på rapporteringen, da de har haft fokus på at forbedre interne procedurer for dataindsamling. Yderligere to virksomheder vurderer, at tidsforbruget er uændret. Syv virksomheder har ikke modtaget ekstern hjælp til udarbejdelsen af rapporteringen af samfundsansvar, hverken fra revisor eller konsulter. Dog har revisor læst CSR rapporteringen hos seks af disse virksomheder, men revisor har ikke haft kommentarer til rapporten. To af de ni virksomheder svarer, at de har modtaget ekstern hjælp til udarbejdelsen af rapporten: Den ene virksomhed har modtaget konsulenthjælp fra revisor, der har givet sparring på udformningen af rapporten samt hvad der med den nye vejledning fra Erhvervs og Selskabsstyrelsen kunne forbedres. Der er også diskuteret, hvordan CSR bliver forretningsdrevet og fremtidssikret. Desuden er strukturen i de interne rapporter og hvilke indikatorer, der er relevante blevet diskuteret. Der er med andre ord sket en betydelig sparring med revisor om CSR arbejde og rapportering. Den anden virksomhed har modtaget er råd og vejledning fra Copenhagen Business Schools Center for CSR omkring rapportering af CSR. Yderligere har virksomhedens revisor gennemlæst CSR rapporten og tager et forbehold i selve årsrapporten da CSR delen ikke har været genstand for revision. Fire virksomheder har fundet inspiration hos andre virksomheders rapportering af samfundsansvar og har orienteret sig både i forhold til danske og internationale virksomheder samt de virksomheder, der er kendt for deres CSR rapportering. En af disse virksomheder fremhæver, at man særligt har kigget på de meget glittede udgaver. Her har man vurderet, at det vil være for omkostningsfuldt for virksomheden at udarbejde en lignende rapport, da det vil kræve konsulentrådgivning samt en hel afdeling dedikeret til opgaven året rundt. Det skønnes, at der ikke er behov for CSR rapportering på dette niveau endnu i denne virksomhed. Et par af virksomhederne oplyser, at de ikke har oplevet nogen udfordringer i forbindelse med redegørelsen for arbejdet med samfundsansvar, idet det er en naturlig del af deres arbejde. Blandt de resterende virksomheder fremhæves følgende som en udfordring: At finde en balance mellem rapportering på gruppeniveau og rapportering hos de enkelte forretningsområder: Rapporteringen skal ikke være en spændetrøje men en integreret del af forretningsdreven CSR. ( ) Det er vigtigt, at de enkelte forretningsområder fortsætter deres arbejde i denne retning. 8

9 Udfordringer er at finde balancen mellem, at man har en så stor rapportering på koncernniveau og hvad der så egentligt er interessant på vores niveau, og hvor mange ressourcer kan vi tillade os at bruge til at videreudvikle på den rapport. At indsamle og bearbejde data: Udfordringen er processen omkring dataindsamling i koncernen i og med, at nogle tal nemt kan samles ind og andre tal er nyt land man skal betræde. Og når det er nyt land, kan det godt give nogle udfordringer med at få data på plads. ( ) Den største udfordring er dataindsamling internt, både i forhold til indsamling og behandling af data, så det kan indgå i en rapport. Den største udfordring er at måle effekten (af CSR initiativerne). At få kommunikeret det rigtige: Vi gør en masse ting (CSR relaterede) i hverdagen. Vi skal så beslutte hvilke vi ønsker at beskrive som en politik og dernæst hvilke vi ønsker at kommunikere i årsrapporten. Det er en udvælgelsesproces Det er en udfordring at få tingene på skrift, ikke selve arbejdet. At få organisationen med på arbejdet, idet det ses som en ekstra opgave: Rapporteringen kunne gøres mere målbar, men det kræver tilslutning fra organisationen. Og der her kommer bare oven i (andet arbejde). Jo mere fokus der er fra omverdenen på CSR, og jo mere kunderne efterspørger det, så tror jeg også at der bliver større fokus i organisationen på, at man kan måle på det (af CSR arbejdet). Det er vigtigt at der bliver sat nogle mål og fulgt op på dem. Det (dataindsamling til CSR rapporteringen) foregår samtidig med indsamling af økonomiske tal, så organisationen rundt omkring er presset. Og når vi så kommer og skal hente yderligere data ind, så kan man godt opleve, at man bliver prioriteret lavere. Erfaringer med lovkravet Fem af de ni virksomheder svarer, at de har brugt Erhvervs og Selskabsstyrelsens opdaterede vejledning Redegørelse for samfundsansvar praktisk vejledning og inspiration som udgangspunkt for deres rapportering. Vejledningen har været et redskab i forhold til at forstå lovens omfang. Flertallet heraf vurderer, at vejledningen er anvendelig. Den er god. Den er dejlig præcis (den nye vejledning til 99 a). Jeg kan godt lide den kommunikation, der kommer ud af Erhvervs og Selskabsstyrelsen. Jeg synes det er herligt præcist og pragmatisk, og ikke alt for restriktivt. Og det synes jeg stadig, er noget af det allerbedste ved den måde, vi har valgt at gøre det på i Danmark, at det ikke er restriktivt. Det tror jeg fremmer sagen. 9

10 Der er imidlertid også en kritisk bemærkning fra én virksomhed: Da jeg åbnede den og så omfanget smed jeg den i havet. ( ) En så omfattende vejledning fremmer ikke processen men ligger den død. Der er sket en fordobling hos virksomhederne i forhold til, hvorvidt samfundsansvar er integreret i virksomhedens strategi. Således er dette tilfældet hos otte af virksomhederne mod fire sidste år. En virksomhed uddyber i forhold til arbejdet med at integrere CSR i forretningsstrategien: Det er en proces, hvor alle i virksomheden skal blive klar over, hvordan CSR området prioriteres. Så ja, det er en del af strategien. Men der er også nogle, der skal være opmærksomme på den del af det, og det bliver de løbende med forskellige aktiviteter og projekter, der bliver sat i gang, og i forbindelse med kundekrav. En enkelt virksomhed svarer, at CSR er en del af virksomhedens kultur og ligger i rygraden, hvorfor ikke alt CSR arbejdet er udtrykt i den formelle strategi. Det gør sig kun gældende for en enkelt virksomhed, at ledere eller andre i organisationen bliver evalueret på opfyldelsen af mål for CSR og dette er en del af resultatlønnen. Tre oplyser, at ledelsen ikke bliver målt på resultater relateret til CSR. Hos fem af virksomhederne er svaret ikke entydigt, da ledelsen og organisationen bliver holdt op imod resultatmål, der er opsat i forbindelse med den overordnede forretningsstrategi men ikke specifikt CSR relaterede mål. Den generelle uklarhed omkring, hvornår resultatmålingen er tilknyttet den generelle forretningsstrategi eller CSR strategien fremgår af følgende citat: Nej, ikke på CSR, men ledelsen bliver målt på medarbejderforhold og etiske forhold. Vandene deler sig i relation til, hvorvidt virksomhederne overvejer og hvordan de vurderer business casen for samfundsansvar, dvs. om samfundsansvar betaler sig. Fire virksomheder fremhæver, at der ikke er nogen grund til at forholde sig til, hvorvidt der er en business case for samfundsansvar, da det er en naturlig del af virksomhedens arbejde. Følgende citat er illustrativt for dette synspunkt: Nej. Eller det vil sige, at jeg ikke helt kan afvise det. I virkeligheden indgår det som en del af vores værdisæt og overbevisning og de ting vi har med at gøre, og derfor tror vi også, at det på et eller andet plan har en effekt på vores bundlinje, for ellers ville vi ikke gøre det. Men det er ikke sådan, at vi prøver at måle disse ting ud. Eksempelvis er det håbløst at måle, hvad vi får ud af at behandle vores medarbejdere ordenligt. Fire virksomheder forholder sig aktivt til business casen for samfundsansvar. To af disse virksomheder vurderer samfundsansvar som en vigtig del af salgsarbejdet og den ene vurderer yderligere tilbagebetalingstiden af igangsatte CSR aktiviteter. To af virksomhederne er mere tilbageholdne og fremhæver, at arbejdet med samfundsansvar er vigtigt, men at det er uvist, om det kan betale sig rent forretningsmæssigt, da markederne endnu ikke vurderes modne hertil: 10

11 Det er svært på nuværende tidspunkt at sige, om CSR kan betales sig. Det er overraskende at der p.t. ikke er større kundeefterspørgsel efter CSR. I forhold til fremtidsplanerne for CSR rapporteringen har fire virksomheder meget konkrete planer. En virksomhed ønsker at udvide rapporteringen af CSR for næste regnskabsår, mens fem forventer at holde rapporteringen på sammen niveau. I relation til det fremtidige arbejde med CSR vil de fire virksomheder: Sikre at CSR bliver en del af købsprocessen i forbindelse med opkøb af nye virksomheder (virksomheden er et holdingselskab), at datagrundlaget valideres på tværs af forretningsområder, at der udvikles minimumskrav til rapporteringen fra underliggende forretningsområder, samt at der bliver skræddersyet en model, der passer til en meget decentral struktur. Igangsætte en dialog omkring, hvorvidt der skal indføres egne målsætninger for CSR arbejdet udover koncernmålsætningerne (virksomheden er et datterselskab). Fremadrettet have fokus på at videreudvikle CSR strategien samt implementere målsætninger og igangsætte nye initiativer. Fortsat have fokus på at udvikle og forbedre indsatsen omkring antikorruption og leverandørforhold, samt finde en god måde at rapportere om disse udfordrende indsatser. Yderligere vil man optimere målepunkterne for CSR samt finde nye cases, der kan bruges i rapporteringen. Konklusion Det er tydeligt, at der har været en betydelig læring hos de interviewede virksomheder. Denne kan sikkert forklares ved flere forhold. Sidste år var første gang de rapporterede, de er derfor blevet nogle erfaringer rigere. Enkelte af virksomheder har haft hjælp af deres revisor i processen. En del har tillige søgt inspiration hos andre virksomheder. Det må være skuffende for virksomhederne, at de ingen reaktioner har fået på deres rapportering for 2009, når man ser bort fra studerendes interesse. Der ser ikke ud til at være væsentlige barrierer i arbejdet med rapportering og den nye vejledning har været en god hjælp for flere. En mindre virksomhed mener imidlertid, at vejledningen er alt for omfattende, hvorfor man kunne overveje at lave en miniudgave til mindre virksomheder. Interviewene afspejler også de store forskelle, der er mellem virksomheder. En af virksomhederne er for eksempel et holdingselskab for en række virksomheder, der hver især rapporterer, men også rapporterer til moderselskabet. Her vil man undgå unødigt bureaukrati med opstilling af krav alle virksomheder skal overholde. Andre er relativt mindre virksomheder, hvor det er direktøren, der står for udarbejdelse af oplysningerne om samfundsansvar. Andre er datterselskaber, der gerne selv vil rapportere, selvom moderselskabet har fyldig CSR rapportering. For dem er problemstillingen at finde en balance mellem egen og moderselskabets rapportering. Der ser ud til at være to typer af virksomheder. De der kopierer redegørelsen for samfundsansvar fra sidste år og fremover næppe vil lægge mange nye kræfter i at udvikle indholdet af rapporteringen. Den anden type virksomheder ser CSR arbejdet og rapporteringen heraf som et område i udvikling. 11

12 For en del virksomheder er spørgsmålet om business case ikke relevant. Det er blot noget man gør, fordi det grundlæggende er en del af virksomhedens værdier eller er en nødvendighed i den branche, hvori man befinder sig. Et område alle virksomheder med en enkelt undtagelse må arbejde på fremover er udvikling af CSR mål for ledere mål som modsvare de økonomiske mål, selvom de vil vægtes mindre. 12

13 Appendiks 1: Interviewguide Formål: Opfølgende interview med virksomheder, der for første gang rapporterede om samfundsansvar efter 99 a i årsrapporten for regnskabsåret A. Indledende spørgsmål 1. Hvad er din stillingsbetegnelse og rolle vedr. rapportering af samfundsansvar? (Hvis anden medarbejder er ansvarlig for rapporteringen i år). 2. Hvilke erfaringer har I haft med jeres rapportering om samfundsansvar fra sidste år? 3. Har I modtaget reaktioner på jeres rapportering? Fra hvem? (Fx kunder, studerende etc.) B. Rapporteringsprocessen 4. Hvilke væsentlige ændringer/forbedringer har I foretaget i forhold til sidste år vedr. rapporteringsprocessen? (Fx vedr. indhold, organisering af arbejdet, publiceringer, nye systemer.) 5. Har I brugt mere eller mindre tid på rapporteringen i forhold til sidste år? Hvorfor, hvordan? 6. Har I fået hjælp udefra? (Fx konsulenter, revisor). 7. Har revisor haft kommentarer til jeres rapportering? 8. Har I hentet inspiration fra andre virksomheders rapportering? Hvordan? 9. Hvad har været de største udfordringer i arbejdet? (Fx i forhold til politikker, handlinger, resultater, fremskaffelse af data, andet). C. Erfaringer med lovkravet 1. Har I anvendt den nye vejledning fra E&S? Hvordan? Hvordan vurderer I denne? 2. Er CSR/samfundsansvar integreret i virksomhedens strategi? Var det tilfældet sidste år? 3. Bliver ledelsen/andre målt på resultater relateret til CSR? Hvem? Hvordan? 4. Har I overvejet the business case / om CSR kan betale sig? Hvordan? Resultat? 5. Hvad er jeres planer fremover med: a. CSR arbejdet? b. Rapporteringen? (Samme niveau, mere eller mindre?) 13

Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a

Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a -og deres generelle regnskabspraksis Udarbejdet af: Center for Corporate Social Responsibility, Copenhagen Business School Peter

Læs mere

Samfundsansvar og Rapportering i Danmark. Effekten af 2. år med rapporteringskrav i årsregnskabsloven

Samfundsansvar og Rapportering i Danmark. Effekten af 2. år med rapporteringskrav i årsregnskabsloven Samfundsansvar og Rapportering i Danmark Effekten af 2. år med rapporteringskrav i årsregnskabsloven Ministerens forord Regeringen lægger afgørende vægt på, at dansk erhvervsliv udviser samfundsansvar

Læs mere

Status og erfaringer med CSR-rapportering

Status og erfaringer med CSR-rapportering Status og erfaringer med CSR-rapportering - hvad er effekten af lovkravet? Mette Andersen Center for Samfundsansvar Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Agenda Kort om Center for Samfundsansvar (CenSa) Regeringens

Læs mere

Case-historier Førstegangsrapporterende virksomheders erfaringer med årsregnskabslovens 99a

Case-historier Førstegangsrapporterende virksomheders erfaringer med årsregnskabslovens 99a Case-historier Førstegangsrapporterende virksomheders erfaringer med årsregnskabslovens 99a Udarbejdet af: Center for Corporate Social Responsibility, Copenhagen Business School Peter Neergaard Janni Thusgaard

Læs mere

Samfundsansvar og Rapportering i Danmark. Effekten af rapporteringskrav i årsregnskabsloven

Samfundsansvar og Rapportering i Danmark. Effekten af rapporteringskrav i årsregnskabsloven Samfundsansvar og Rapportering i Danmark Effekten af rapporteringskrav i årsregnskabsloven Forord Globaliseringen betyder, at de økonomiske, kulturelle og politiske forbindelser på tværs af landegrænser

Læs mere

REVISOR- TJEKLISTE. Årsregnskabslovens 99 a

REVISOR- TJEKLISTE. Årsregnskabslovens 99 a REVISOR- TJEKLISTE Årsregnskabslovens 99 a I henhold til 99 a i årsregnskabsloven skal store virksomheder (regnskabsklasse store C og D) i ledelsesberetningen redegøre for samfundsansvar.1 Erhvervs- og

Læs mere

Samfundsansvar og Rapportering i Danmark. Effekten af 3. år med rapporteringskrav i årsregnskabsloven

Samfundsansvar og Rapportering i Danmark. Effekten af 3. år med rapporteringskrav i årsregnskabsloven Samfundsansvar og Rapportering i Danmark Effekten af 3. år med rapporteringskrav i årsregnskabsloven Ministerens forord Virksomheders klimapåvirkning, forhold til menneskerettigheder eller miljøbelastning

Læs mere

OPNÅ VÆRDI MED SAMFUNDSANSVAR. - Corporate Social Responsibility (CSR) og kommunikation

OPNÅ VÆRDI MED SAMFUNDSANSVAR. - Corporate Social Responsibility (CSR) og kommunikation OPNÅ VÆRDI MED SAMFUNDSANSVAR - Corporate Social Responsibility (CSR) og kommunikation CSR ER AFGØRENDE FOR FORRETNINGEN Forretningsdrevet CSR handler om at tage ansvar og bidrage positivt til samfundsudviklingen

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Syddansk Uddannelsesaftale

Syddansk Uddannelsesaftale Syddansk Uddannelsesaftale Oktober 2012 Udsatte i rapporteringspligtige virksomheders CSR-rapportering Kim Madsen og Peter R. B. Frederiksen Copyright 2012 CABI Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats Mindre

Læs mere

revisors tjekliste HVAD: Årsregnskabslovens 99 a vedr. redegørelse for samfundsansvar

revisors tjekliste HVAD: Årsregnskabslovens 99 a vedr. redegørelse for samfundsansvar revisors tjekliste HVAD: Årsregnskabslovens 99 a vedr. HVEM: Virksomheder i regnskabsklasse D med 500 eller flere medarbejdere HVORNÅR: Gældende for regnskabsår startende 1. nuar, 2016 eller senere November,

Læs mere

Kom godt i gang med CSR rapportering om sociale forhold og medarbejderforhold

Kom godt i gang med CSR rapportering om sociale forhold og medarbejderforhold Guide til dig, der arbejder med CSR rapportering Kom godt i gang med CSR rapportering om sociale forhold og medarbejderforhold Inspiration og guide til større virksomheder, der skal rapportere om sociale

Læs mere

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a.

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. + Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Skema til Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. 1 Hvad kan skemaet bruges til? Skemaet

Læs mere

IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE

IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE Idekatalog til patient- og pårørendesamarbejde Version 1, 3. juli 2014 Udgivet af DANSK SELSKAB FOR PATIENTSIKKERHED Juli 2014 Hvidovre Hospital Afsnit P610

Læs mere

CBS Executive Fonden. Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a.

CBS Executive Fonden. Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. CBS Executive Fonden Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Udarbejdet i forbindelse med Fondens årsrapport for regnskabsperioden 2015 Skema til Lovpligtig redegørelse

Læs mere

Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi

Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi Agenda Kort introduktion til Teknologisk Institut og undertegnet Hvordan socialt

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

Skab forretning med CSR

Skab forretning med CSR VELKOMMEN I DANMARKS CSR HUS Skab forretning med CSR Opbyg de rette CSR kompetencer og løsninger i samarbejde med Green Network GREEN NETWORK MAKE CSR YOUR BUSINESS NÅ I MÅL MED CSR Få styr på kvaliteten

Læs mere

Uanmeldte tilsyn Plejecentre 2014

Uanmeldte tilsyn Plejecentre 2014 INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Indholdsfortegnelse Årsrapport 1 Oplysninger... 2 2 Tilsynsresultat... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 3 Anbefalinger... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 4 Observationer

Læs mere

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Version: 21. december 2015

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Version: 21. december 2015 Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Version: 21. december 2015 Skema til Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. 1 Hvad

Læs mere

revisors tjekliste HVAD: Årsregnskabslovens 99 a vedr. redeørelse for samfundsansvar

revisors tjekliste HVAD: Årsregnskabslovens 99 a vedr. redeørelse for samfundsansvar revisors tjekliste HVAD: Årsregnskabslovens 99 a vedr. redeørelse for samfundsansvar HVEM: Store virksomheder i regnskabsklasse C og virksomheder i regnskabsklasse D med færre end 500 medarbejdere HVORNÅR:

Læs mere

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a.

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Skema til Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. 1 Følg eller forklar Det følger af

Læs mere

Anbefalinger for God Fondsledelse i EuroVenue (Fond)

Anbefalinger for God Fondsledelse i EuroVenue (Fond) Anbefalinger for God Fondsledelse i EuroVenue (Fond) Fonden er omfattet af Anbefalingerne for God Fondsledelse, som er tilgængelige på Komitéen for God Fondsledelses hjemmeside www.godfondsledelse.dk.

Læs mere

Introduktion... 3 Opsummering af hovedpointer... 3 Kort om metoden... 3

Introduktion... 3 Opsummering af hovedpointer... 3 Kort om metoden... 3 Side 1/16 Indhold Introduktion... 3 Opsummering af hovedpointer... 3 Kort om metoden... 3 Analysens resultater... 4 1. CSR i virksomheden... 4 Erfaring med CSR... 4 Forankring i organisationen... 4 Betydning

Læs mere

Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner

Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner Sammenfatning af publikation fra : Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner Kortlægning og inspiration Henriette Mabeck Marie Henriette Madsen Anne Brøcker Juni 2011 Hele publikationen kan downloades

Læs mere

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a for William Demants og Hustru Ida Emilies Fond kaldet Oticon Fonden.

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a for William Demants og Hustru Ida Emilies Fond kaldet Oticon Fonden. Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a for William Demants og Hustru Ida Emilies Fond kaldet Oticon Fonden. Skema til Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse,

Læs mere

DS/16/157 Den 23. november Politik for samfundsansvar

DS/16/157 Den 23. november Politik for samfundsansvar DS/16/157 Den 23. november 2016 Politik for samfundsansvar Indholdsfortegnelse 1 Formål... 3 2 Regelgrundlag... 3 3 Målsætning... 4 4 Fokusområder... 4 4.1 Miljø- og klimahensyn... 4 4.2 Medarbejdere...

Læs mere

Rapport om. Dansk erhvervslivs indsats inden for samfundsansvar

Rapport om. Dansk erhvervslivs indsats inden for samfundsansvar Rapport om Dansk erhvervslivs indsats inden for samfundsansvar Februar 2010 1 Indholdsfortegnelse Formål med rapporten s. 3 1. Sammenligning af danske og internationale Global Compact-medlemmer s. 4 2.

Læs mere

Projekt KLAR. Guidelines. Transfer af viden, holdninger og færdigheder. Kompetent Læring Af Regionen

Projekt KLAR. Guidelines. Transfer af viden, holdninger og færdigheder. Kompetent Læring Af Regionen Projekt KLAR Kompetent Læring Af Regionen Guidelines Transfer af viden, holdninger og færdigheder transfer af viden, holdninger og færdigheder opfølgning transfer ny læringskultur guideline til konsulenten

Læs mere

Kommunikation af samfundsansvar: Kvantitativt studie af virksomheders erfaringer med årsregnskabslovens 99 a for regnskabsåret 2010

Kommunikation af samfundsansvar: Kvantitativt studie af virksomheders erfaringer med årsregnskabslovens 99 a for regnskabsåret 2010 Kommunikation af samfundsansvar: Kvantitativt studie af virksomheders erfaringer med årsregnskabslovens 99 a for regnskabsåret 2010 Peter Neergaard Janni Thusgaard Pedersen August 2011 Udarbejdet af: Center

Læs mere

Uanmeldte tilsyn Hjemmeplejen Kommunale og private leverandører

Uanmeldte tilsyn Hjemmeplejen Kommunale og private leverandører INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Indholdsfortegnelse Årsrapport 1 Oplysninger... 2 2 Tilsynsresultat... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 3 Anbefalinger... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 4 Observationer

Læs mere

Fokus på egne medarbejdere er god CSR. Vinsa Side-event den 13. november, 2012

Fokus på egne medarbejdere er god CSR. Vinsa Side-event den 13. november, 2012 Fokus på egne medarbejdere er god CSR Vinsa Side-event den 13. november, 2012 Program Fokus på egne medarbejdere er god CSR hvor brænder det på lige nu? Danske virksomheder er frontløbere, når det gælder

Læs mere

Organisation/ledelse Kursusevaluering foråret 2014

Organisation/ledelse Kursusevaluering foråret 2014 Organisation/ledelse Kursusevaluering foråret 2014 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilke kurser på 6. semester Retorik og mundtlig formidling Hold A: Kender du læringsmålene for kurset?

Læs mere

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a.

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. $ Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Skema til Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. 1 Hvad kan skemaet bruges til? Skemaet

Læs mere

Offentliggørelse af redegørelse for virksomhedsledelse og redegørelse for samfundsansvar på virksomhedens hjemmeside mv.

Offentliggørelse af redegørelse for virksomhedsledelse og redegørelse for samfundsansvar på virksomhedens hjemmeside mv. I det følgende gengives med tilladelse fra Revision & Regnskabsvæsen indholdet af en artikel, som er offentliggjort i Revision & Regnskabsvæsen nr. 9, 2009, s. 31 ff. Af chefkonsulent Grethe Krogh Jensen,

Læs mere

Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a for regnskabsåret 2015.

Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a for regnskabsåret 2015. Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a for regnskabsåret 2015. Skema til Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. 1 Hvad kan skemaet bruges

Læs mere

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a.

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Skema til Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. 1 Hvad kan skemaet bruges til? Skemaet

Læs mere

Virksomheders samfundsansvar

Virksomheders samfundsansvar Virksomheders samfundsansvar Virksomheder kan gøre en god forretning ved at arbejde målrettet med sociale og miljømæssige hensyn og samtidige bidrage til at løse nationale og globale samfundsmæssige udfordringer

Læs mere

TEKNOLOGISK INSTITUT. Metodisk note. Evaluering af initiativer til fastholdelse af elever i erhvervsuddannelse

TEKNOLOGISK INSTITUT. Metodisk note. Evaluering af initiativer til fastholdelse af elever i erhvervsuddannelse TEKNOLOGISK INSTITUT Metodisk note Evaluering af initiativer til fastholdelse af elever i erhvervsuddannelse Analyse og Erhvervsfremme Maj/2009 Indhold 1. INDLEDNING...3 2. UNDERSØGELSESDESIGN...3 3. KVANTITATIVT

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling 1. juni 2015 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner i fællesskab.

Læs mere

Model i fire trin Overordnet kan arbejdspladsen arbejde med en model i fire trin, som er afbilledet herunder.

Model i fire trin Overordnet kan arbejdspladsen arbejde med en model i fire trin, som er afbilledet herunder. PROCESVÆRKTØJ Hvordan kan arbejdspladsen arbejde med at lave retningslinjer? - Forslag til et forløb i fire trin Retningslinjer giver ikke i sig selv bedre forflytninger. Men de rummer fælles aftaler som

Læs mere

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a.

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Skema til Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. 1 Hvad kan skemaet bruges til? Skemaet

Læs mere

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a Fonden Arsenalet.

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a Fonden Arsenalet. Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a Fonden Arsenalet. 1 Hvad kan skemaet bruges til? Skemaet er tænkt som et hjælperedskab for de erhvervsdrivende fonde, som

Læs mere

KORTLÆGNING AF DANSKE VIRKSOMHEDERS REDEGØRELSE FOR SAMFUNDSANSVAR

KORTLÆGNING AF DANSKE VIRKSOMHEDERS REDEGØRELSE FOR SAMFUNDSANSVAR OKTOBER 2014 ERHVERVSSTYRELSEN KORTLÆGNING AF DANSKE VIRKSOMHEDERS REDEGØRELSE FOR SAMFUNDSANSVAR RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW

Læs mere

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a.

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Skema til Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. 1 Hvad kan skemaet bruges til? Skemaet

Læs mere

Eksempler på gode forklaringer, når en anbefaling følges (i henhold til 2011-anbefalingerne)

Eksempler på gode forklaringer, når en anbefaling følges (i henhold til 2011-anbefalingerne) Anbefaling 1.1.1. Det anbefales, at det centrale ledelsesorgan bl.a. gennem investor relations arbejde sikrer en løbende dialog mellem selskabet og aktionærerne, således at det centrale ledelsesorgan kender

Læs mere

Lovpligtig redegørelse om samfundsansvar (CSR) 2013/2014

Lovpligtig redegørelse om samfundsansvar (CSR) 2013/2014 Lovpligtig redegørelse om samfundsansvar (CSR) 2013/2014 Denne lovpligtige redegørelse for virksomhedens samfundsansvar, jf. årsregnskabslovens 99 a, er en del af ledelsesberetningen i årsregnskabet for

Læs mere

Fairtrade Mærket Danmark Fonden

Fairtrade Mærket Danmark Fonden Fairtrade Mærket Danmark Fonden Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a for regnskabsåret 1. januar 31. december 2015. Skema til Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse,

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer Faglige tilgange, metoder og resultater

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer Faglige tilgange, metoder og resultater 1.juli 2015 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer Faglige tilgange, metoder og resultater Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for kommunikation

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for kommunikation Juli 2016 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for kommunikation Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske

Læs mere

Undervisnings på forskellige niveauer i grundfag efter reformen

Undervisnings på forskellige niveauer i grundfag efter reformen www.eva.dk Undervisnings på forskellige niveauer i grundfag efter reformen Sparringsmøder, oktober 2015 Program for dagen 10.00-10.15: Velkomst og gennemgang af dagens program/ v. EVA 10.15 12.00 Præsentation

Læs mere

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer.

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer. Kvalitetssystem Tovholderinstitutionen har det overordnede ansvar for kvaliteten og for, at den udvikles og sikres i overensstemmelse med lovgivningen, og at der udarbejdes en årsrapport om institutionssamarbejdets

Læs mere

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar?

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? Lederne August 2009 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Indledning... 3 Arbejdet med CSR... 3 Effekter af CSR-arbejdet... 5 Krisens betydning

Læs mere

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a.

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Skema til Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. 1 Hvad kan skemaet bruges til? Skemaet

Læs mere

PER OG LISE AARSLEFFS FOND. LOVPLIGTIG REDEGØRELSE OM GOD FONDSLEDELSE, JF. ÅRSREGNSKABSLOVENS 77 a, 2015/2016

PER OG LISE AARSLEFFS FOND. LOVPLIGTIG REDEGØRELSE OM GOD FONDSLEDELSE, JF. ÅRSREGNSKABSLOVENS 77 a, 2015/2016 PER OG LISE AARSLEFFS FOND LOVPLIGTIG REDEGØRELSE OM GOD FONDSLEDELSE, JF. ÅRSREGNSKABSLOVENS 77 a, 2015/2016 Per og Lise Aarsleffs Fond 2015/2016 1 PER OG LISE AARSLEFFS FOND Lovpligtig redegørelse for

Læs mere

Nøglepersoner Overvejelser og anbefalinger

Nøglepersoner Overvejelser og anbefalinger 07.04.11 Nøglepersoner Overvejelser og anbefalinger Nu er det tid til at komme ind på nogle af de overvejelser, I skal gøre jer, når I implementerer SIP på jeres botilbud. Det er vigtigt at understrege,

Læs mere

Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse

Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Indhold 3 Hvorfor denne guide? 4 Data bedre data frem for mere data 7 SKOLE 2 12 4 10 6 Sparring

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et klassisk Task Force forløb

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et klassisk Task Force forløb Børne- og Socialministeriet Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et klassisk Task Force forløb Task Forcen tilbyder rådgivning

Læs mere

Corporate Social Responsibility

Corporate Social Responsibility Corporate Social Responsibility Samfundsansvar hos Stena Recycling A/S Vi tror på, at affald er begyndelsen til nyt... Lovpligtig redegørelse for samfundsansvar Den lovpligtige redegørelse for samfundsansvar

Læs mere

Undersøgelse af kommunalbestyrelsens samarbejde med administrationen

Undersøgelse af kommunalbestyrelsens samarbejde med administrationen Undersøgelse af kommunalbestyrelsens samarbejde med administrationen Februar 2016 Sekretariatet 1 Indhold Resumé... 3 Metode... 4 Introduktion til resultaterne... 5 Administrativ betjening... 6 Samarbejdet

Læs mere

Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) Hvilke kurser på 6. semester

Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) Hvilke kurser på 6. semester EvalOrgLedF-12 Navn: Organisation/ledelse kursus F2012 Dato: 2012-05-07 11:29:16 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering,

Læs mere

HVORDAN SIKKER VIDEN BLIVER TIL ANVENDT VIDEN BRUG OG FORMIDLING AF VALIDEREDE REDSKABER I EVALUERINGER

HVORDAN SIKKER VIDEN BLIVER TIL ANVENDT VIDEN BRUG OG FORMIDLING AF VALIDEREDE REDSKABER I EVALUERINGER HVORDAN SIKKER VIDEN BLIVER TIL ANVENDT VIDEN BRUG OG FORMIDLING AF VALIDEREDE REDSKABER I EVALUERINGER LINE DYBDAL, BUSINESS MANAGER IAN KIRKEDAL NIELSEN, CHEFKONSULENT FOKUSPUNKTER Konteksten pres for

Læs mere

Som led i virksomhedsstyringen arbejder bestyrelsen og direktionen løbende med relevante

Som led i virksomhedsstyringen arbejder bestyrelsen og direktionen løbende med relevante 10. marts 2014 Standarder for god selskabsledelse Som led i virksomhedsstyringen arbejder bestyrelsen og direktionen løbende med relevante standarder for god selskabsledelse. Nedenfor redegøres for hvordan

Læs mere

Anbefalinger for god Fondsledelse I Handshake

Anbefalinger for god Fondsledelse I Handshake Anbefalinger for god Fondsledelse I Handshake Fonden er omfattet af Anbefalingerne for god Fondsledelse, som er tilgængelige på Komitéen for god Fondsledelses hjemmeside www.godfondsledelse.dk. Anbefaling

Læs mere

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a.

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Skema til Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. 1 Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse,

Læs mere

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. EKKOfonden

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. EKKOfonden Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. EKKOfonden Redegørelsen udgør en bestanddel af ledelsesberetningen i fondens årsrapport med følgende regnskabsperiode:

Læs mere

VIRKSOMHEDSSIMULERING

VIRKSOMHEDSSIMULERING KEY LEARNING ER ET KREATIVT KONSULENTHUS MED MASSER AF POWER! Styrk dine medarbejdere gennem leg og seriøst sjov Med en virksomhedssimulering vil medarbejderne træne virkelige situationer og udvikle deres

Læs mere

INDLEVELSE SKABER UDVIKLING

INDLEVELSE SKABER UDVIKLING INDLEVELSE SKABER UDVIKLING WWW.BDO.DK Forord Rapporten er bygget således, at læseren på de første sider præsenteres for tilsynets samlede vurdering af tilbuddet samt udviklingspunkter, bemærkninger og

Læs mere

Djøfs mission er at optimere arbejdslivet for dem, der optimerer vilkårene for resten af Danmark.

Djøfs mission er at optimere arbejdslivet for dem, der optimerer vilkårene for resten af Danmark. Opdateret 17. maj 2017 God foreningsledelse i Djøf tænk længere 1. Indledning Djøf er en forening dannet af medlemmerne, og mere end 90.000 højtuddannede og kompetente mennesker har valgt at være medlemmer

Læs mere

Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse for Isabellafonden

Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse for Isabellafonden Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse for Isabellafonden 1 Følg eller forklar Det følger af årsregnskabslovens 77 a, at fonde, som er omfattet af lov om erhvervsdrivende fonde, skal medtage bestyrelsens

Læs mere

Jyske Banks kommentarer: Finansrådets anbefalinger om god selskabsledelse ja/nej

Jyske Banks kommentarer: Finansrådets anbefalinger om god selskabsledelse ja/nej Nærværende lovpligtige redegørelse for virksomhedsledelse er en del af Jyske Banks årsrapport 2013. Redegørelsen er ikke omfattet af revisionspåtegningen af årsrapporten. Finansrådets anbefalinger om god

Læs mere

Udkast til reviderede Anbefalinger for god Selskabsledelse Komitéens høring af 15. december 2009.

Udkast til reviderede Anbefalinger for god Selskabsledelse Komitéens høring af 15. december 2009. Komitéen for god Selskabsledelse Sekretariatet Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Kampmannsgade 1 1780 København V. Sendt til: cg-komite@eogs.dk København, den 4. februar 2010 Udkast til reviderede Anbefalinger

Læs mere

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a.

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Skema til Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. 1 Hvad kan skemaet bruges til? Skemaet

Læs mere

Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017

Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017 Bilag 49 Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden og kundskaber om virksomhedens økonomiske forhold

Læs mere

Interviewguide Interviewerens rolle:

Interviewguide Interviewerens rolle: Interviewguide Overordnet er ønsket med fokusgruppeinterviewet at afdække hvilke barrierer underviserne oplever i forbindelse med at anvende Absalon i undervisningen. Idet det er relativt nyt at uddannelsen

Læs mere

Dansk Byggeri Inspiration til CSR. Dansk Byggeri nov 2009

Dansk Byggeri Inspiration til CSR. Dansk Byggeri nov 2009 Dansk Byggeri Inspiration til CSR Christian F. Jakobsen, partner Morten Elbæk Jensen, partner Grant Thorntons kontorer i København og Vejle 1 Hvad er CSR Lovgrundlag for CSR Hvem er omfattet Tilgang til

Læs mere

ERHVERVSDRIVENDE FONDE LOVPLIGTIG REDEGØRELSE OM GOD FONDSLEDELSE. Gisselfeld Kloster, CVR.NR

ERHVERVSDRIVENDE FONDE LOVPLIGTIG REDEGØRELSE OM GOD FONDSLEDELSE. Gisselfeld Kloster, CVR.NR 321-185176 ALA/lbs 09.12.2015 ERHVERVSDRIVENDE FONDE LOVPLIGTIG REDEGØRELSE OM GOD FONDSLEDELSE Gisselfeld Kloster, CVR.NR. 52407915 Afgivet i henhold til årsregnskabsloven og lov om erhvervsdrivende fonde

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regional retningslinje med lokale tilføjelser fra Bostedet Visborggaard

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regional retningslinje med lokale tilføjelser fra Bostedet Visborggaard 18. december 2014 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regional retningslinje med lokale tilføjelser fra Bostedet Visborggaard Kvalitetsmodellens standard for kommunikation Dansk kvalitetsmodel på

Læs mere

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a.

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Skema til Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. 1 Hvad kan skemaet bruges til? Skemaet

Læs mere

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a.

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Skema til Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. 1 Hvad kan skemaet bruges til? Skemaet

Læs mere

Anbefalinger for god Fondsledelse I Muskelsvindfonden

Anbefalinger for god Fondsledelse I Muskelsvindfonden Anbefalinger for god Fondsledelse I Muskelsvindfonden Fonden er omfattet af Anbefalingerne for god Fondsledelse, som er tilgængelige på Komitéen for god Fondsledelses hjemmeside www.godfondsledelse.dk.

Læs mere

Fonden for Sparekassen Himmerland

Fonden for Sparekassen Himmerland Fonden for Sparekassen Himmerland Redegørelse om god fondsledelse for 2016 1 Indledning Fonden for Sparekassen Himmerland er omfattet af Anbefalinger om god fondsledelse, der er udstedt af Komitéen for

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Høringsnotat - Forslag til ændring af årsregnskabsloven (Redegørelse for samfundsansvar i større virksomheder)

Høringsnotat - Forslag til ændring af årsregnskabsloven (Redegørelse for samfundsansvar i større virksomheder) 7. oktober 2008 Høringsnotat - Forslag til ændring af årsregnskabsloven (Redegørelse for samfundsansvar i større virksomheder) Eksp.nr. /ksh-eogs 1. Indledning Udkast til lovforslag har været sendt i høring

Læs mere

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Det diskuteres i øjeblikket at ændre reglerne for revisorer for at skabe en større adskillelse imellem revisor og kunder. Et forslag er

Læs mere

Opfølgning på Mønsterbryderudvalgets initiativ med socialrådgivere i daginstitutionerne pr. 1. april 2016

Opfølgning på Mønsterbryderudvalgets initiativ med socialrådgivere i daginstitutionerne pr. 1. april 2016 Notat Opfølgning på Mønsterbryderudvalgets initiativ med socialrådgivere i daginstitutionerne pr. 1. april 2016 Frederiksberg Kommune har i forlængelse af budgetforhandlingerne i efteråret 2014 truffet

Læs mere

Evaluering af Ungekampagne 2011 i Sorø, Faxe og Ringsted

Evaluering af Ungekampagne 2011 i Sorø, Faxe og Ringsted Evaluering af Ungekampagne 2011 i Sorø, Faxe og Ringsted I denne præsentation står besvarelserne ukommenteret. Samtlige kvantitative besvarelser er medtaget samt udvalgte eksempler på kvalitative besvarelser.

Læs mere

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a for Fonden Københavns Madhus

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a for Fonden Københavns Madhus Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a for Fonden Københavns Madhus Skema til Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. 1 Hvad

Læs mere

ANBEFALINGER FOR GOD FONDSLEDELSE

ANBEFALINGER FOR GOD FONDSLEDELSE ANBEFALINGER FOR GOD FONDSLEDELSE Fonden er omfattet af Anbefalingerne for god Fondsledelse, som er tilgængelige på Komitéen for god Fondsledelses hjemmeside www.godfondsledelse.dk ANBEFALING FONDEN FØLGER

Læs mere

Djøf præsenterer sig selv som den stærke partner og det stærke netværk for medlemmerne.

Djøf præsenterer sig selv som den stærke partner og det stærke netværk for medlemmerne. God foreningsledelse i Djøf stiller os stærkere 1. Indledning Djøf præsenterer sig selv som den stærke partner og det stærke netværk for medlemmerne. Da Djøf er en medlemsejet organisation har medlemmerne

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Vejledning > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Vejledning > Dagtilbud Indledning Denne vejledning omhandler Temperaturmålingen. I de næste afsnit vil du finde en kort beskrivelse af Temperaturmålingens anvendelsesmuligheder, fokus og metode. Du vil også få information om,

Læs mere

Glad Fonden. Redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Cvr

Glad Fonden. Redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Cvr Glad Fonden Redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Cvr. 27610013 Skema udarbejdet af Komitéen for god Fondsledelses december 2014 Skema til Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse,

Læs mere

Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter

Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter Sammenfatning Forældrene er glade for elevplanerne 70 % af skolebestyrelsesmedlemmerne i Skole og Samfunds undersøgelse

Læs mere

Brødrene Hartmanns Fond Skema for 2015 Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a.

Brødrene Hartmanns Fond Skema for 2015 Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Brødrene Hartmanns Fond Skema for 2015 Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Skema til Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. 1 Følg

Læs mere

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a.

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Skema til Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. 1 Hvad kan skemaet bruges til? Skemaet

Læs mere

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a.

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. CVR-nr 11 66 67 79 Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Skema til Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. 1 Hvad kan skemaet

Læs mere

Fødevarestyrelsen. Evaluering af Salmonella Typhimurium U292 udbruddet. Den 19. april 2010

Fødevarestyrelsen. Evaluering af Salmonella Typhimurium U292 udbruddet. Den 19. april 2010 Fødevarestyrelsen Evaluering af Salmonella Typhimurium U292 udbruddet Den 19. april 2010 Baggrund Udbruddet af Salmonella Typhimurium U292, som startede i 2008, har været det største i dansk historie og

Læs mere

Notat. Side 1 af 7. Evaluering af et projekt i regi af Strategi for digital velfærd

Notat. Side 1 af 7. Evaluering af et projekt i regi af Strategi for digital velfærd Notat Side 1 af 7 Evaluering af et projekt i regi af Strategi for digital velfærd Formål Ved afslutning af projekter i regi af initiativ 1.1. og 3.3 i Strategi for digital velfærd, skal der udarbejdes

Læs mere

SURVEY. 2015: Digitalisering og disruption i revisorbranchen.

SURVEY. 2015: Digitalisering og disruption i revisorbranchen. 2015: Digitalisering og disruption i revisorbranchen SURVEY www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisosiderernes 1 af 7interesser

Læs mere