Pensionist! Hvor svært kan det være? 2. Indtrædende og udtrædende interessenters hæftelse hæftelsesproblematikken i I/S 3

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Pensionist! Hvor svært kan det være? 2. Indtrædende og udtrædende interessenters hæftelse hæftelsesproblematikken i I/S 3"

Transkript

1 Cloud-computing er i dag en helt almindelig måde at 7 købe it-løsninger på. Få 10 gode råd til, hvad du skal være særligt opmæksom på, når du indgår cloud-aftaler. 4 Anvendelse af nøgletal det behøver ikke at være et kompliceret ledelsesredskab Pensionist! Hvor svært kan det være? 2 Indtrædende og udtrædende interessenters hæftelse hæftelsesproblematikken i I/S 3 Nøgletal det er ikke spor svært 4 Når vedligeholdelsespligten i erhvervslejemål udløser konflikter 6 Cloud-computing er din virksomhed klar til "skyen"? 7 Vi noterer at... 8 BACH Statsautoriseret Revisionsinteressentskab Telefon

2 2 Pensionist! Hvor svært kan det være? Af Lars Moberg Bjørnsen, Legal Executive (LL.M), Aon Denmark Pensionsalder, delpension, efterløn, inflationssikring, pensionstillæg, friværdi, opsat folkepension, låneomlægning, pensionsordninger, investeringsprofil, ATP osv. Begreberne er mange, men det bør ikke forhindre nogen i at tilrettelægge seniorøkonomien i god tid, inden otiummet skal nydes. Selv om en markant andel af de danske lønmodtagere hver måned indbetaler betydelige pensionsbidrag, bruger meget få tid på deres pensionsordning. Mange skænker den faktisk ikke en tanke, før pensionstilværelsen banker på døren og så kan det være for sent. En løbende vurdering af den forventede økonomi som pensionist er vigtig, og ideelt set bør man allerede 10 år før forventet pensionering gå aktivt ind i planlægningen af seniorøkonomien. Mange kommende pensionister får dog aldrig gjort det. Måske synes det uoverskueligt, eller også har de en opfattelse af ikke at kunne påvirke eller ændre noget. Men det passer ikke. Skab overblik Som udgangspunkt bør man skabe sig et overblik i form af et budget over forventede indtægter, udgifter, offentlige tilskud m.v. enten selv eller med bistand fra revisor eller anden rådgiver. På pensionsinfo.dk kan man få et overblik over samtlige egne pensionsordninger og eventuelle tilknyttede forsikringer. Udarbejder man selv sit budget for seniorøkonomien, kan man på både og finde budgetskabeloner specifikt møntet på pensions- budgetter. Pensionsbudgettet kan også være en del af en egentlig Senioranalyse, som tilbydes af mange økonomiske rådgivere. Afstem forventningerne En anden vigtig faktor er, hvordan man ser sit liv som pensionist. Man bør stille sig selv spørgsmål som: Hvor længe vil jeg fortsætte på arbejdsmarkedet? Hvordan skal min levestandard som pensionist være? Hvad er mine indtægter og udgifter? Hvor gammel forventer jeg at blive? Hvad med boligen og kan jeg eller min ægtefælle blive boende, når den ene af os dør? I forhold til pensionering har mange for eksempel et ønske om gå tidligt på pension, nogle allerede som 60-årige. Men med en reel pensionsalder på op til 67 år, som fremadrettet kun vil stige, kan drømmen om et tidligt otium vise sig at være urealistisk. Tidlig pensionering vil naturligvis påvirke pensionsopsparingen, når den skal række i flere år samtidig med, at der er færre år at spare op i. Vi lever også længere, og skal pensionen række hele livet, bør man tænke sig godt om. Er ratepensionen aftalt til at blive udbetalt over for eksempel 10 år, ja så ændres indtægtsgrundlaget markant, når raterne ophører, hvis ikke andre pensioner "kan tage over". Sammenholdt med livet som erhvervsaktiv vil et indtægtsniveau som pensionist på 80 % ofte være tilstrækkeligt. Blandt andet er der en række erhvervsrelaterede udgifter, der forsvinder. Planlæg pensionsudbetalingerne Den løbende udbetaling af pension er et eksempel på, hvor vital planlægning og overblik er. Ved oprettelse af en pensionsordning bliver det ofte helt automatisk bestemt hvornår og hvordan pensionen skal udbetales. Tager man ikke inden pensionering stilling til udbetalingsmønstret, risikerer man at give afkald på rigtig mange penge. Det er nemlig ikke uden betydning, hvordan, hvornår og i hvilken rækkefølge pensionsordninger bliver udbetalt. Det skyldes blandt andet samspillet med offentlige ydelser. Pensionstillægget, som man får ud over folke- Eksempler på faktorer der kan påvirke pensionen og planlægningen af udbetalingen Hvordan er pensionen investeret? Jo tættere på pensionstidspunktet man kommer, desto mere kan det overvejes at reducere, hvor risikovilligt pensionen er investeret Omlægning af pension eller ændring af udbetalingsprofil Afkastskat Er lavere for pensionsordninger end for værdipapirer. Det kan derfor være en fordel at realisere andre investeringer først Enlig eller gift/samlevende Efterløn Udsættelse af pensionstidspunktet Udsættes pensionen fx et år, så tjener man yderligere en årsløn og sparer samtidig yderligere op til pensionen Opsat folkepension Arbejder man fortsat som pensionist, kan det overvejes at udskyde folkepensionen. Når folkepensionen senere aktiveres, vil den årlige ydelse være højere Folkepensionens pensionstillæg, formue, frie midler, friværdi

3 3 pensionens grundbeløb på knap kr. om året (2015), er direkte påvirket af bl.a. pensionsudbetalingerne. Pensionstillægget udgør cirka kr. årligt for enlige og cirka kr. årligt (2015) pr. person for gifte/samlevende, Eksempler på udgifter der forsvinder som pensionist AMB Erhvervsmæssig transport Fagforening og A-kasse Pensionsbidrag Evt. bidrag til efterløn men bliver sat ned eller bortfalder helt, når øvrige indtægter overstiger et vist niveau. Den konsekvens kan afbødes. Ved at ændre udbetalingsperioden fra de typiske 10 år til en længere periode, helt op til 25 år, bliver de Eksempler på øgede udgifter som pensionist Flere fritidsaktiviteter og rejser Hjælp og assistance til hus og have Flytning Medicin, hjælpemidler og andre helbredsbetingede udgifter Større familie, gaver og lignende månedlige rater naturligvis mindre men til gengæld bringer det den årlige indtægt ned på et niveau, hvor man kan få del i pensionstillægget. Facit er, at man undgår modregning og får sine egne pensionsordninger til at strække længere. Er ratepensionen betydelig, kan det dog være mere fordelagtigt at få raterne udbetalt hurtigst muligt. Man vinker så farvel til pensionstillægget så længe ratepensionen udbetales, men herefter afhængig af øvrige indtægter vil man være berettiget til pensionstillægget. Differencen på op til kr. årligt er ikke uvæsentlig, når man tænker på, at de fleste kan forvente at være pensionister i 15 år eller mere. Så blot med lidt planlægning kan man altså forsøde otiummet markant. Eksempler på mulige offentlige tilskud som pensionist (afhængig af økonomi) Ældrecheck Indefrysning af ejendomsskatter Boligstøtte Varmetillæg Personligt tillæg Nedsættelse eller fritagelse for DR licens Søg rådgivning Hvilke initiativer og løsninger, der bedst sikrer økonomien som pensionist, er meget individuelt. Det gode råd er, at man tids nok gør sig bevidst om ens økonomiske forventninger og muligheder som pensionist. Her vil de fleste have gavn af at søge specifik og individuel seniorrådgivning. Indtrædende og udtrædende interessenters hæftelse hæftelsesproblematikken i I/S Af Henrik Roslev Østergaard, advokat, Ret&Råd Scheibel Interessentskaber er i henhold til 2 i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder (LEV) defineret ved, at "alle deltagerne hæfter personligt, uden begrænsning og solidarisk for virksomhedens forpligtelser ". Interessenterne hæfter dermed efter princippet én for alle og alle for én for samtlige forpligtelser i virksomheden og med hele deres formue. Hvis f.eks. virksomheden skylder en kreditor K kr., kan K vælge at rejse krav overfor 1, 2 eller samtlige interessenter, når blot kreditor først har rejst kravet overfor virksomheden. Hvis ikke den debitor, som kreditor vælger, kan betale, kan kreditor vælge at gøre kravet gældende overfor en af de andre interessenter. Kreditor kan fortsætte med at rejse krav overfor interessenterne, indtil kreditors krav er blevet betalt. Interessen- terne er forpligtede til at betale kravet og kan ikke friholde nogen del af deres formue fra kravet fra kreditor. Uanset om interessenterne indbyrdes har aftalt, at de kun hæfter for eksempelvis krav fra de kunder, som interessenterne hver især har udført arbejde for, kan virksomhedens kunder vælge at rejse krav på erstatning i tilfælde af fejl eller mangler ved det udførte arbejde overfor de øvrige interessenter. Interessenternes direkte hæftelse overfor virksomhedens kreditorer kan ikke ændres ved interessenternes indbyrdes aftale. Når en fysisk eller juridisk person indtræder i et interessentskab, hæfter den nye interessent også for de forpligtelser, som virksomheden har påtaget sig før interessentens indtræden i virksomheden. F.eks. hæfter den nye interessent også for udgiften til nye kontormøbler til de eksisterende interessenter, selvom bestillingen er foretaget før hans indtræden i interessentskabet, og den nye interessent fortsat anvender de gamle møbler. Den nye interessent hæfter også for trækket på virksomhedens kassekredit, selvom beløbet er brugt til udbetaling til de gamle interessenter, før den nye interessent indtrådte i virksomheden. Også det erstatningsansvar, som virksomheden måtte blive dømt til at betale før den nye interessent indtrådte i virksomheden, skal den nyindtrådte interessent være med til at betale. Det er derfor af stor betydning for den nye interessent og dermed også for det fortsatte samarbejde i interessentskabet - at der gennemføres en grundig gennemgang af samtlige forpligtelser og mulige kommende forpligtelser i

4 4 virksomheden inden interessentens underskrift på aftalen, så der kan tages hensyn hertil ved fastsættelsen af købesummen for den ideelle anpart i virksomheden. Udtrædende interessenter hæfter for virksomhedens gæld og forpligtelser, indtil virksomhedens kreditorer er blevet gjort opmærksom på, at interessenten er udtrådt af virksomhedens ejerkreds. Når kreditorerne på tydelig vis er blevet bekendt med, at interessenten er udtrådt af virksomheden, hæfter interessenten ikke for den gæld, der stiftes efter meddelelsen er kommet frem til kreditorerne. Den udtrædende interessent bliver først frigjort for hæftelsen for virksomhedens eksisterende forpligtelser på tidspunktet for interessentens udtrædelse, når meddelelsen om udtrædelsen er kommet frem til de pågældende kreditorer, og kreditorerne stiltiende eller ved egentlig skriftlig accept har anerkendt, at den udtrædende interessent ikke længere hæfter for virksomhedens forpligtelser. For at sikre sig bedst muligt er det en god idé, at den udtrædende interessent skriver til virksomhedens faste samarbejdspartnere hurtigst muligt efter udtrædelsen og meddeler, at interessenten ikke længere er medejer af virksomheden. Interessenter, der overlader driften af virksomheden til næste generation, bør inden de slipper tøjlerne sikre sig, at der bl.a. ikke er ubetalte regninger eller mulige erstatningskrav, der pludselig opstår, netop når de står for at skulle nyde deres otium. Nøgletal det er ikke spor svært Af Louise Nellermann, fagkonsulent Anvendelse af nøgletal behøver ikke at være besværligt og kompliceret. Det kan derimod være et vigtigt redskab i forhold til at opdage tendenser og faresignaler rettidigt. På det teoretiske plan handler forretning om at maksimere forrentningen/afkastet af den indskudte kapital relativt til risikoen. Til hverdag handler det for de fleste virksomhedsledere om at få forretningen til at glide, bevare overblikket og tjene penge. I det følgende gennemgås udvalgte nøgletal som et effektivt ledelsesredskab. Likviditet og finansiering Likviditet og finansiering handler ikke om regnskabsmæssige resultater og egenkapital, men derimod om pengestrømmen i pengekassen. Det er interessant, fordi likviditet kan være dyr og vanskelig at skaffe. En sund likviditet er afgørende for virksomhedens overlevelseschancer. Likviditetsgrad: Forholdet mellem likvider/omsæt-

5 5 ningsaktiver og kortfristet gæld. En likviditetsgrad under 1 kan være et udtryk for, at virksomheden ikke kan betale sine løbende forpligtelser i yderste konsekvens kan det føre til konkurs. Aktivernes omsætningshastighed: Evnen til at udnytte virksomhedens aktiver til at generere omsætning. Jo højere omsætningshastighed, jo bedre anvendelse af selskabets aktiver. Høj omsætningshastighed vil føre til bedre likviditet. Varelagerets omsætningshastighed: Varelagre udgør ofte en væsentlig post i regnskabet, og lange liggetider giver omfattende pengebinding samt øget risiko for ukurans og tab. En lav omsætningshastighed kan altså være udtryk for manglende styring og tilpasning af indkøb. Debitorernes omsætningshastighed: Hvor hurtigt betaler kunderne? En lav/faldende omsætningshastighed på debitorer kan være tegn på, at kundernes betalingsevne er forringet, kreditvurderingsprocedurer og/eller inddrivelsesprocedurer ikke fungerer og deraf øget risiko for tab. Debitorernes omsætningshastighed bør svare til den gennemsnitlige kredittid. 1 måneds kredit bør i teorien føre til en omsætningshastighed på 12. I praksis vil den som regel være lavere. Rentabilitet og resultat Rentabilitet og resultat handler om virksomhedens evne til at generere overskud fra driften. Denne analyse kan foretages på forskellige niveauer alt efter målet med analysen. Ofte vil det være hensigtsmæssigt at foretage analysen på flere af nedenstående niveauer. Dækningsgrad: Avancen på de enkelte varer før faste omkostninger og finansiering. Her er altså fokus på den rene avance på varerne. En lav dækningsgrad vil naturligvis påvirke de efterfølgende nøgletal og ultimativt resultatet. Dækningsgraden er et godt sammenligningsgrundlag i forhold til konkurrenterne, fordi kapacitetsomkostninger, der kan variere meget, ikke indgår. Overskudsgrad: Som ovenstående, dog med udgangspunkt i resultat før finansielle poster. Her er de faste driftsomkostninger altså medregnet. Afkastningsgraden: Evnen til at generere overskud af den primære drift i forhold til virksomhedens aktivmasse. Rentabilitetsgrad: Egenkapitalens forrentning før skat og ekstraordinære poster. Egenkapitalens forrentning: Egenkapitalens forrentning efter skat og ekstraordinære poster. Soliditet og risiko Virksomhedens soliditet, herunder modstandsdygtighed over for udsving i konjunkturerne, ændringer i omverdenen og uforudsete begivenheder. Jo højere soliditet des sundere virksomhed. Soliditetsgrad: Forholdet mellem egenkapital og fremmedkapital. Niveauet for dette nøgletal afhænger af virksomhedens risikoprofil. Jo højere soliditetsgrad jo mindre følsomhed overfor uforudsete begivenheder. Sammenligning/Benchmarking Det ville naturligvis være besnærende, hvis der kunne anføres beløbsmæssige indikationer for nøgletal men det afhænger af mange faktorer, herunder branche, risiko, kundesegment, produkter, kreditfaciliteter m.m., hvorfor det ikke lader sig gøre at sige noget generelt herom. Det er naturligvis relevant at sammenligne med andre virksomheder med samme karakteristika. Hvordan disse udvælges må bero på en konkret vurdering. Regnskaber for selskaber er offentligt tilgængelige på https://data.virk.dk/. Synes du, at det lyder svært? Så husk på, at nøgletal er som slankekure, det er ikke så vigtigt om vægten vejer helt rigtigt, når bare man bruger den samme. Fastlæg derfor en beregningsmodel, og brug den hver gang det øger sammenligneligheden. Kom godt i gang 1. Fastlæg et realistisk ambitionsniveau 2. Vælg de nøgletal, der er relevante for virksomheden 3. Lav en model til beregning, f.eks. Excel, og beregn f.eks. 5 år tilbage 4. Udvælg virksomheder med samme karakteristika til sammenligning 5. Følg op i faste intervaller f.eks. på månedsbasis. Husk, at nøgletal både kan anvendes til intern styring og vurdering af kunder og leverandører. Sådan beregnes nøgletallene Nøgletal Beregning Likviditetsgrad Aktivernes omsætningshastighed Varelagerets omsætningshastighed Debitorernes omsætningshastighed Dækningsgrad Overskudsgrad Afkastningsgrad Rentabilitet Egenkapitalens forentning Soliditet / selvfinansieringsgrad Omsætningsaktiver / kortfristet gæld Nettoomsætning / aktiver i alt Direkte og indirekte produktionsomkostninger - afskrivninger / varebeholdninger Nettoomsætning (12 mdr.) / debitorer Dækningsbidrag 1 x 100 / nettoomsætning Resultat af primær drift 2 (12 mdr.) x 100 / nettoomsætning Resultat af primær drift 2 (12 mdr.) x 100 / aktiver i alt Resultat før ekstraordinære poster og skat (12 mdr.) x 100 / egenkapital Nettoresultat (12 mdr.) x 100 / egenkapital primo Egenkapital x 100 / balancesum i alt Mellemregninger 1. Dækningsbidrag 2. Resultat af primær drift Omsætning - produktionsomkostninger Resultat før finansielle poster

6 6 Når vedligeholdelsespligten i erhvervslejemål udløser konflikter Af Jeppe Wedel Nielsen, advokat, Gangsted-Rasmussen Det sker desværre meget ofte, at der i erhvervslejemål opstår konflikter omkring vedligeholdelsen. Typisk opstår problemet i forbindelse med lejerens fraflytning. Gulvet er meget slidt, og efter udlejers opfattelse skal lejer betale for et helt nyt gulv. Omvendt mener lejer, at det slet ikke påhviler ham at vedligeholde gulvet, eller at gulvet allerede var slidt, da han overtog lejemålet. Med andre ord handler konflikterne typisk om, hvem der har vedligeholdelsespligten, eller hvilken stand lejemålet var i ved overtagelsen. Disse to praktiske spørgsmål behandles i denne artikel, der afsluttes med forslag til, hvordan konflikterne kan undgås fremadrettet. Hvem har vedligeholdelsespligten? Efter erhvervslejelovens 16 påhviler hele vedligeholdelsespligten udlejer, men i næsten alle lejekontrakter er der aftalt en eller anden form for fordeling af vedligeholdelsespligten, typisk således at den udvendige vedligeholdelsespligt påhviler udlejer, medens den indvendige påhviler lejer. Selvom det virker unaturligt, defineres udvendig vedligeholdelse, også selvom man befinder sig inden døre, som alt andet end hvidtning, maling, tapetsering og lakering af gulve. Den, som har vedligeholdelsespligten, bærer risikoen for almindeligt slid og ælde samt for hændelige skader. Slid og ælde er ikke et præcist udtryk, men må forstås som en forringelse af lejemålet, der skyldes den normale og sædvanlige aftalte brug af lejemålet. Altså når tidens tand har gjort sit indhug i lejemålet. Vedligeholdelsespligten indebærer derimod ikke en pligt til at forny det lejede. At en part bærer risikoen for hændelige skader indebærer blandt andet, at denne må dække omkostninger forbundet med hærværk, tyveri, skimmelsvampangreb mv. Ved Hvilken stand var lejemålet i ved lejemålets overtagelse? Hvis andet ikke er aftalt, skal lejemålet afleveres i samme stand som ved overtagelsen bortset fra den forringelse, som skyldes slid og ælde. Ofte vil parterne som nævnt ovenfor have aftalt en eller anden form for vedligeholdelsesfordeling. Hvis det således er aftalt, at lejer har den indvendige vedligeholdelsespligt, kan lejer således ikke aflevere lejemålet eksempelvis med et nedslidt gulv. Udlejer og lejer er imidlertid ofte uenige om, hvilken stand lejemålet var i på overtagelsestidspunktet. Dette er som udgangspunkt et bevisspørgsmål: lejer skal bevise, at lejemålet var mangelfuldt ved lejemålets overtagelse, medens udlejer skal bevise, at lejemålet er mangelfuldt ved lejers fraflytning. Ofte har parterne aftalt en indskrænkning i den udvendige vedligeholdelse, eksempelvis således at udlejer alene skal vedligeholde "klimaskærmen". Ved dette begreb forstås typisk det, der adskiller ude fra inde i bygningen. Tag, ydervægge og vinduer vil således være omfattet af den udvendige vedligeholdelse, medens den indvendige vedligeholdelse omfatter alt det indvendige, gulve, lofter, ventilationsanlæg mv. vandindtrængning i lejemålet må det undersøges, hvad problemet skyldes. Er vandet trængt ind ad et hul i taget, vil dette typisk være omfattet af udlejers udvendige vedligeholdelsespligt, men skyldes vandproblemet ekstraordinært pres på bygningens bestanddele, som eksempelvis overbelastning af faldstammer, vil dette sandsynligvis være omfattet af lejerens indvendige vedligeholdelsespligt. Konfliktløsning Problemer omkring vedligeholdelse og aflevering kan typisk undgås ved, at parterne for det første omhyggeligt og præcist får beskrevet den enkeltes vedligeholdelsespligt i lejekontrakten. Derudover bør lejemålets tilstand ved indflytning nøje beskrives ved udarbejdelse af en indflytningsrapport samt ved billeddokumentation. Udlejer bør derudover ved årlige besøg løbende sikre sig, at lejer vedligeholder lejemålet i henhold til lejekontrakten. Sker dette ikke, bør udlejer give lejer et påkrav herom. Endelig bør der afholdes et flyttesyn og efterfølgende udarbejdes en fraflytningsrapport, der beskriver eventuelle mangler. Kort sagt kan konflikter altså undgås ved præcis beskrivelse af parternes pligter i lejekontrakten, løbende kontrol samt udarbejdelse af indflytnings- og fraflytningsrapport.

7 7 Cloud-computing er din virksomhed klar til "skyen"? Af Per Andersen, adm. direktør, DANSK IT Brug af cloud-services er ikke forbeholdt store virksomheder. Også for flere mindre virksomheder er cloud-computing i dag en helt almindelig måde at købe it-løsninger og infrastruktur på, og brugen bliver stadig mere udbredt. Her er 10 ting, du skal tænke over, når du indgår cloud-aftaler. De fleste kender cloud-løsninger fra den private sfære i form af Hotmail, Gmail, Dropbox, Facebook og lignende. De er kendetegnet ved, at løsningen ikke ligger på en lokal enhed, men i stedet på et stort leverandør-datacenter, og løsningen bruges med en browser. Nogle cloudservices er gratis, men hvor der betales, er det som regel en abonnementsordning (fx månedlig betaling). I dag kan man også købe professionelle løsninger til erhvervsbrug som cloud-løsning inden for stort set alle løsningsområder; CRM, økonomi, kontorløsninger og andre administrative løsninger er eksempler på dette (kaldet "software as a service"). Tilsvarende kan it-professionelle købe en "rå server" som en cloud-løsning i stedet for at have en server stående hos dem selv (kaldet "infrastructure as a service"). Nogle af de væsentlige fordele ved at købe en løsning som en cloud-løsning, bliver ofte fremhævet til at være: Det kan være nemt at komme i gang løsningen er umiddelbart tilgængelig uden større investeringer, og man betaler kun for det, man bruger De fleste cloud-løsninger skalerer op og ned afhængig af ressourcetrækket. Man behøver altså ikke at investere i kapacitet, som man måske kun sjældent får brug for Der sker automatiske opgraderinger, så fejl og sikkerhedshuller automatisk bliver rettet når de opdages, og alle arbejder med den nyeste version af softwaren Selv om også cloud-løsninger kan være midlertidigt utilgængelige, vil de fleste opleve, at oppetid, sikkerhed og drift vil være bedre, end hvis man kørte løsningen på sine egne servere Selv om aftaler med cloud-services på mange måder minder om køb af outsourcing og hosting, er der alligevel nye elementer og en anderledes form for afgivelse af kontrol. Desuden er det ved cloud-computing vanskeligt at skille juridiske, kommercielle og tekniske forhold ad. Her er 10 ting, som du skal tænke over, når du indgår cloud-aftaler: 1. Hvilken type kontrakt er der tale om? Det er vigtigt at være opmærksom på, om kontrakten overhovedet kan forhandles, eller om den er en fast standard. Med cloud som et nyt område, så søg andre, der har erfaringer med kontrakten. Og vær opmærksom på, at kontrakten er underlagt dansk eller udenlandsk lov. 2. Hvem har ansvar for implementeringen? Ofte betyder køb af cloud-ydelser, at køberen selv har implementeringsrisikoen. Hvis kontrakten kan forhandles, eller der er en 3. part projektleverandør, kan dette håndteres i kontrakten ellers bør man sikre sig, at aftalen umiddelbart kan opsiges, hvis implementeringen ikke lykkes. 3. Hvordan afregnes løsningen? Det er ikke altid transparent, hvordan løsningen afregnes og dermed, hvor dyrt det bliver eller kan blive over tid. Dette bør undersøges grundigt. 4. Er der tilstrækkelige snitflader? Ved cloudservices er det ikke nok at sikre sig, at der kan integreres til andre løsninger med definerede snitflader. Aftalen skal også være klar omkring, hvornår og hvordan udbyderen kan ændre i sådanne snitflader, hvilket kan være absolut kritisk, hvis man har integreret cloud-services med andre løsninger. 5. Hvordan kan udbyderen ændre servicen? Ofte vil udbyderen af cloud-services have en ensidig ret til ændringer i funktionalitet og services. Som køber skal man derfor nøje overveje, om ændringer i cloud-løsningen ville kunne få indflydelse på andre applikationer og systemer 6. Hvilken ansvarsbegrænsning har leverandøren? Ofte vil cloud-udbydere have stor grad af ansvarsbegrænsning, og desuden kan forfølgelse af ansvaret være underlagt udenlandsk ret. Som køber må man derfor foretage en klar risikovurdering i forhold til alternativer til en cloud-løsning, og om man kan acceptere de risici, der er ved kontrakten. 7. Omfatter løsningen persondata? I så fald skal man som køber sikre sig, at persondataloven overholdes, bl.a. at man ved hvor data befinder sig og hvem, der har adgang til dem. Her kan EU Model Clauses være en hjælp ligesom "Safe harbour" leverandører opfattes på linje med EU. Alternativt kan man overveje, om løsningen kan opbygges, så persondata ikke er en del af de data, der placeres i skyen. 8. Hvordan kan aftalen opsiges? Det er vigtigt, at køber kan opsige aftalen med passende varsel. Men lige så vigtigt er det at sikre, at udbyderen ikke utidigt kan opsige aftalen (uopsigelighed), og under hvilke omstændigheder, at udbyderen ensidigt kan ændre aftalevilkårene (herunder specielt priser). 9. Hvordan er man stillet ved exit? Ofte overses exit-betingelserne ved indgåelse af en cloudaftale. Specielt skal man sikre sig, at data kan tilbageleveres til køber på en måde, der gør det muligt at overgå til en anden løsning. 10. Udsætter man sig for lock-in effekter? Lock-in kan optræde i mange former og er ikke nødvendigvis anderledes end ved andre typer af løsninger. Under alle omstændigheder bør køber forud for indgåelse af kontrakten undersøge, om man med cloud-løsningen vil blive låst, enten økonomisk, teknisk eller juridisk på en sådan måde, at man mister handlefrihed. Du kan finde en gratis vejledning til cloud aftaler udarbejdet af Danske IT Advokater og DANSK IT her:

8 8 Vi noterer at... Af Erik Høegh, tax partner Ophævelse af 70-års reglen i forskelsbehandlingsloven Fra den 1. januar 2016 kan arbejdsgivere ikke længere vedtage, at medarbejderens ansættelsesforhold automatisk ophører, når medarbejderen fylder 70 år. Formålet med lovændringen er at fjerne de barrierer, som forhindrer ældre lønmodtagere i at blive på arbejdsmarkedet. Lovændringen betyder, at der fra 1. januar 2016 ikke vil kunne indgås hverken individuelle eller kollektive overenskomster om, at medarbejdere automatisk skal fratræde, når de fylder 70 år. Ligeledes betyder lovændringen, at allerede indgåede individuelle aftaler om ophør af ansættelsesforholdet ved det fyldte 70. år ikke længere vil kunne håndhæves efter 1. januar Bestemmelser i kollektive aftaler eller overenskomster om ophør af ansættelsesforholdet, når modtageren fylder 70 år, indgået efter den 1. januar 2008, men inden lovændringen træder i kraft, er dog fortsat gyldige indtil det tidspunkt, hvor den pågældende overenskomst kan opsiges. Fravalg af revision Virksomheder kan fravælge revision, hvis de to regnskabsår i træk ikke overskrider to af følgende tre størrelser på balancedagen: En balancesum på 4 mio. kr. En nettoomsætning på 8 mio. kr. og Et gennemsnitlig antal heltidsbeskæftigede på 12 i løbet af indkomståret Fravalg af revisionen kræver, at Fravalg af revisionen er vedtaget på virksomhedens ordinære generalforsamling, Virksomhedens vedtægter ændres, så de ikke indeholder bestemmelserne om revisionspligt, herunder valg af revisor, Det oplyses i ledelsespåtegningen til årsrapporten i det år, hvor der træffes beslutning om at fravælge revision for de kommende år, at det er besluttet at fravælge revision, Ledelsen erklærer i ledelsespåtegningen til årsrapporten for indeværende regnskabsår, at betingelserne for at kunne fravælge revision er opfyldt. Virksomheden skal anmelde fravalget af revisor og indsende de tilrettede vedtægter til Erhvervsstyrelsen. Generalforsamlingsprotokollatet skal vedlægges sammen med de ændrede vedtægter. Indberetning til SKAT af omstruktureringer Der er kommet nye regler omkring indberetning for selskaber, der laver skattefrie omstruktureringer i form af fusion, spaltning eller tilførsel af aktiver. Der skal i den forbindelse indberettes en række oplysninger til SKAT som en digital indberetning. Indberetningen skal ske senest 1 måned efter, at beslutningen om fusion, spaltning eller tilførsel af aktiver er vedtaget. Overholdes denne bestemmelse ikke, bliver transaktionen som udgangspunkt skattepligtig. Den, der har forpligtelsen til at indberette digitalt, er det modtagende selskab ved omstruktureringen. Befordringsfradrag Nu hvor årsopgørelsen er fremkommet for de fleste, er det vigtigt at få kontrolleret fradraget for transport mellem hjem og arbejde. Dette udgør følgende for km... intet fradrag km... 2,10 pr. km. Over 120 km... 1,05 pr. km. Det er ikke nødvendigt at tage den korteste rute, hvis det er hurtigere at køre en længere vej. Velgørenhed Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst gives der fradrag for gaver til velgørende organisationer eller foreninger, der er godkendt af SKAT. Fradraget udgør for 2015 maksimalt kr. Såfremt personnummeret opgives i forbindelse med indbetalingen, vil fradraget helt automatisk blive overført til selvangivelsen, hvis foreningen/ organisationen foretager indberetning til SKAT. Der er ikke længere nogen bagatelgrænse for indbetalte beløb. Ansvarshavende redaktør: Statsautoriseret revisor Niels Lynge Pedersen Dato Diskontoen Nationalbankens udlånsrente Fra 15. januar ,75 % 1,05 % Fra 8. april ,00 % 1,30 % Fra 8. juli ,25 % 1,55 % Fra 3. november ,00 % 1,20 % Fra 9. december ,75 % 0,70 % Fra 1. juli ,25 % 0,45 % Fra 6. juli ,00 % 0,20 % Fra 25. januar ,00 % 0,30 % Fra 3. maj ,00 % 0,20 % Fra 20. januar ,00 % 0,05 % Redaktion: Direktør Finn Elkjær Statsautoriseret revisor Torben Madsen Skattekonsulent Mikael Risager Redaktører, Karnov Group Denmark A/S Majbritt Cordt Kasper Qvist Færgemann Design/Sats: Karnov Group Denmark A/S Tryk: Skabertrang Silkeborg Bogtryk ISSN nr.: Redaktion afsluttet d. 5. maj 2015

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar FORUDSÆTNINGER BAG DANICA PENSIONSTJEK INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger..........................................................

Læs mere

Forudsætninger for Behovsguiden

Forudsætninger for Behovsguiden Forudsætninger for Behovsguiden Med Behovsguiden vil give dig et kvalificeret bud på dit pensionsbehov: Dit behov for opsparing, når du går på pension så du kan opretholde din livsstil Dit og din families

Læs mere

RevisorInformerer. Efterløn og pension. Optimer din pension. Temanummer 2006

RevisorInformerer. Efterløn og pension. Optimer din pension. Temanummer 2006 RevisorInformerer Temanummer 2006 Optimer din pension Efterløn og pension Hvilken type pension du vælger, kommer an på, hvilke ønsker og forventninger du har til din tilværelse som pensionist, hvor gammel

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Velkommen til pensionsmøde

Velkommen til pensionsmøde Velkommen til pensionsmøde Man kunne jo spørge sig selv. Hvorfor spare op til pension i en pensionskasse? Hvorfor sparer jeg op til pension? (Forventninger til levestandard, velfærdsreform, vi bliver ældre

Læs mere

Iværksætterselskaber - IVS. Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre.

Iværksætterselskaber - IVS. Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre. Iværksætterselskaber - IVS Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre. Iværksætterselskaber - IVS Det er nu blevet muligt for iværksættere og andre at stifte et selskab benævnt iværksætterselskab

Læs mere

Har du styr på pensionen?

Har du styr på pensionen? SÆRNUMMER, NOVEMBER 2014 VÆRDIFULD VIDEN OM ØKONOMI tema PENSION Har du styr på pensionen? statsautoriseret revisionsinteressentskab Telefon: + 45 57614540 E-mail: dan www.ecovis.dk Udskyd din pension

Læs mere

Byggeøkonomuddannelsen

Byggeøkonomuddannelsen Byggeøkonomuddannelsen Overordnet virksomhedsøkonomi Ken L. Bechmann 9. september 2013 1 Dagens emner/disposition Kort introduktion til mig og mine emner Årsregnskabet Regnskabsanalyse nøgletal Værdifastsættelse

Læs mere

Har I en plan? Hvad vil I?

Har I en plan? Hvad vil I? 1 Har I en plan? Hvad vil I? Overblik over fremtidig indkomst og formue Skat Efterløn Risikovillighed Folkepension Investering Pensionsformue Gaver og Arv Løn Efterløn? Modregning Folkepension 60 65 Alder

Læs mere

Erhvervslejeaftale Driftsbygning Hal? Stenninggårdsvej 1, Vejen

Erhvervslejeaftale Driftsbygning Hal? Stenninggårdsvej 1, Vejen TEKNIK & MILJØ Team Administration Dato: 13-07-2014 Sagsnr.: 14/24150 Kontaktperson: Birgith M. Hansen Dir. tlf.: 7996 6203 E-mail: teknik@vejen.dk Erhvervslejeaftale Driftsbygning Hal? Stenninggårdsvej

Læs mere

Vedtægter for nyt vindmøllelaug. 1 Navn og hjemsted. 2 - Formål. 3 - Interessenterne

Vedtægter for nyt vindmøllelaug. 1 Navn og hjemsted. 2 - Formål. 3 - Interessenterne VEJLEDENDE EKSEMPEL Vedtægter for nyt vindmøllelaug 1 Navn og hjemsted Interessentskabets navn er I/S. Interessentskabets hjemsted er Slagelse kommune. 2 - Formål Interessentskabets formål er at eje og

Læs mere

RATEPENSION I JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk

RATEPENSION I JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk RATEPENSION I JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Hvad er ratepension? 3 Hvem kan oprette ratepension? 4 Hvordan opretter jeg ratepension i JØP? 4 Så meget kan du indbetale

Læs mere

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg (81 75 83 34) 11. April 2014 PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Dette notat belyser den reale sammensatte marginale skat

Læs mere

60 år. 61 år. 61½ år. 62 år

60 år. 61 år. 61½ år. 62 år En livsvarig livrente er en skattebegunstiget opsparing, der kan give dig en månedlig indtægt, fra du går på pension og resten af dit liv. Til forskel fra de fleste andre pensioner kan du oprette en livsvarig

Læs mere

Selandia Advokater. Havnevej 19 4300 Holbæk. Telefon 59480000 Telefax 59480001. Ny lejelov

Selandia Advokater. Havnevej 19 4300 Holbæk. Telefon 59480000 Telefax 59480001. Ny lejelov Selandia Advokater Havnevej 19 4300 Holbæk Telefon 59480000 Telefax 59480001 Ny lejelov Folketinget har vedtaget en række ændringer i lejelovene, som træder i kraft den 1. juli 2015. Reglerne var tænkt

Læs mere

BENCHMARK ANALYSE RIVAL

BENCHMARK ANALYSE RIVAL BENCHMARK ANALYSE RIVAL 0-- Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Introduktion... Det samlede resultat... De største virksomheder... Markedsandel... Nettoomsætning...7 Dækningsbidraget/bruttofortjenesten...

Læs mere

Nedsættelse af fradragsloftet fra 100.000 kr. til 50.000 kr.

Nedsættelse af fradragsloftet fra 100.000 kr. til 50.000 kr. Nye love vedtaget Den 21. december 2011 vedtog Folketinget en række love, der har betydning for din pension. Lovene medfører bl.a. reduktion af fradragsloftet for indbetaling til ratepension, fjernelse

Læs mere

MedleM som selvstændig

MedleM som selvstændig Medlem som selvstændig I denne pjece kan du få et overblik over de regler, som gælder, når du er arbejdsløshedsforsikret som selvstændig. Hvis du er i tvivl om dine rettigheder, pligter og muligheder,

Læs mere

Bilag 3A.5 Regel- og beslutningsmodeller

Bilag 3A.5 Regel- og beslutningsmodeller Bilag 3A.5 Regel- og beslutningsmodeller Version 0.8 15-08-2014 Indhold 1 VEJLEDNING TIL TILBUDSGIVER... 2 2 INDLEDNING... 3 3 OVERSIGT OVER REGLER FOR PENSIONSBEREGNINGEN... 4 Bilag 3A.5 Regel- og beslutningsmodeller

Læs mere

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab Temahæfte 5 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2004 Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab pensionsmuligheder for hovedaktionærer Indhold Forord Hvorfor etablere en pensionsordning,

Læs mere

Vedligeholdelsesreglement

Vedligeholdelsesreglement Vedligeholdelsesreglement Vedligeholdelsesreglement Om hvordan du skal vedligeholde og renholde din bolig Hvad og hvor ofte skal du vedligeholde? Hvordan er boligen når du flytter ind? Hvordan er reglerne

Læs mere

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 4

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 4 SÅDAN ER DU DÆKKET Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i pensionskassen, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. 11/01 30.07.2014 Din ordning i Lægernes Pensionskasse danner et solidt

Læs mere

TEGLGÅRDSPARKENS VANDVÆRK I/S

TEGLGÅRDSPARKENS VANDVÆRK I/S VEDTÆGTER TEGLGÅRDSPARKENS VANDVÆRK I/S Grafisk produktion: hv-grafisk tlf. 86 28 35 55 2 T E G L G Å R D S P A R K E N S Selskabets navn og hjemsted 1. Stk. 1) Selskabet, der er stiftet den 1. januar

Læs mere

Oversigt over forskellige ejerformer

Oversigt over forskellige ejerformer Oversigt over forskellige ejerformer Juridisk enhed og antal ejere Oprettelse Krav til indskud Enkeltmandsvirksomhed I/S ApS A/S 1 person 2 eller flere 1 selskab, personer som ejes af 1 eller flere anpartshavere

Læs mere

2 Valg af virksomhedsform

2 Valg af virksomhedsform Særnummer-2014 2 Valg af virksomhedsform Denne publikation har til formål at bistå iværksætteren eller den eksisterende virksomhedsindehaver, der ønsker at omstrukturere sin virksomhed, med at vælge den

Læs mere

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 5

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 5 SÅDAN ER DU DÆKKET Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i pensionskassen, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. 11/06 31.08.2015 Din ordning i Lægernes Pensionskasse danner et solidt

Læs mere

Vedligeholdelsesreglement

Vedligeholdelsesreglement Vedligeholdelsesreglement Gældende for afdeling 61, Odinsgade Model A normalistandsættelse A-ordningen - kort fortalt Lejeren sørger i boperioden for boligens indvendige vedligeholdelse med hvidtning,

Læs mere

Vedtægter for Herslev Vandværk I/S

Vedtægter for Herslev Vandværk I/S Vedtægter for Herslev Vandværk I/S 1 Navn og hjemsted. I/S Herslev Vandværk er et interessentskab stiftet den 30. april 1907. Selskabet har hjemsted i Lejre kommune. 2 Formål Selskabets formål er i overensstemmelse

Læs mere

L E J E K O N T R A K T

L E J E K O N T R A K T MILJØMINISTERIET Naturstyrelsen Midtjylland Mellem xxxx som lejer og Naturstyrelsen Midtjylland, Bjørnkærvej 18, 7540 Haderup som udlejer, oprettes nedenstående L E J E K O N T R A K T 1. Lejemålet Hastruphus

Læs mere

Hvordan ser fremtiden ud?

Hvordan ser fremtiden ud? 10 11 Hvordan ser fremtiden ud? Når du begynder at overveje et generationsskifte af din virksomhed, melder der sig en lang række spørgsmål, der ikke kun har med din virksomhed at gøre: Vil du kunne få

Læs mere

Informationsmøde. Det handler om DIN pensionsordning i PKA. PKA A/S Tuborg Boulevard 3 2900 Hellerup 1

Informationsmøde. Det handler om DIN pensionsordning i PKA. PKA A/S Tuborg Boulevard 3 2900 Hellerup 1 Informationsmøde Det handler om DIN pensionsordning i PKA PKA A/S Tuborg Boulevard 3 2900 Hellerup 1 Organisation PKA administrerer pensionsordninger for: Sygeplejersker Sundhedsfaglige (Kost- og Ernæringsfaglige,

Læs mere

Vedligeholdelses- reglement

Vedligeholdelses- reglement Sorgenfrivang II Side 10 af 32 Vedligeholdelses- reglement for alle afdelinger i, dog undtaget Gl. Vartov Repræsentantskabsmødet i har den 13. december 1999 besluttet, at kompetencen til valg af vedligeholdelsesordning

Læs mere

Et kig ud i fremtiden - hvad er jeres drømme? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner. side 1

Et kig ud i fremtiden - hvad er jeres drømme? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner. side 1 Et kig ud i fremtiden - hvad er jeres drømme? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner side 1 Hvorfor er pensionsplanlægning vigtig? Hvornår vil du på pension? Hvilke forventninger har du til

Læs mere

VEDTÆGTER FOR FELTENGÅRD I/S

VEDTÆGTER FOR FELTENGÅRD I/S VEDTÆGTER FOR FELTENGÅRD I/S Marts 2008 ALMINDELIGE BESTEMMELSER 1 Interessentskabets navn er Feltengård i/s. Interessentskabets hjemsted er Favrskov Kommune. Dog kan særlige forhold berettige til hjemsted

Læs mere

Lejere og andelshavere i samme opgang, hvordan? - Gode råd til andelsboligforeningen om at være udlejer

Lejere og andelshavere i samme opgang, hvordan? - Gode råd til andelsboligforeningen om at være udlejer Lejere og andelshavere i samme opgang, hvordan? - Gode råd til andelsboligforeningen om at være udlejer Lejere og andelshavere i samme opgang, hvordan? Når en andelsboligforening stiftes, kan der være

Læs mere

HVORNÅR KAN DU FÅ ALDERSPENSION? 2 HVOR MEGET FÅR DU UDBETALT? 3 UDJÆVNET ALDERSPENSION 3 DELALDERSPENSION 3 ALDERSSUM 4 BØRNEPENSION 4

HVORNÅR KAN DU FÅ ALDERSPENSION? 2 HVOR MEGET FÅR DU UDBETALT? 3 UDJÆVNET ALDERSPENSION 3 DELALDERSPENSION 3 ALDERSSUM 4 BØRNEPENSION 4 NÅR PENSIONSALDEREN NÆRMER SIG Hvornår kan du gå på pension, hvad får du udbetalt og i hvilken rækkefølge kan det bedst betale sig at bruge pengene? Find svarene her. 13/02 01.01.2015 Inden du vælger at

Læs mere

Vedligeholdelsesreglement

Vedligeholdelsesreglement VARDE BSB AFDELING 9015 afs. 2 AMALIEVEJ-SIG Vedligeholdelsesreglement 1 Vedligeholdelsesreglement udarbejdet med udgangspunkt i Boligselskabernes Landsforening Standardvedligeholdelsesreglement, november

Læs mere

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Aon Risk Solutions Health & Benefits AonUP 2015 Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Velkommen Din pensionsordning 3 Pensionsopsparing 4 Din pensionsopsparing 5 Ratepension 6 Livsvarig

Læs mere

VEDTÆGTER FOR ANDELSBOLIGFORENINGEN MALTAHUS I. 1. Navn Foreningens navn er andelsboligforeningen "Maltahus I".

VEDTÆGTER FOR ANDELSBOLIGFORENINGEN MALTAHUS I. 1. Navn Foreningens navn er andelsboligforeningen Maltahus I. VEDTÆGTER FOR ANDELSBOLIGFORENINGEN MALTAHUS I 1. Navn Foreningens navn er andelsboligforeningen "Maltahus I". 2. Formål Foreningens formål er at eje og administrere ejendommen matr. nr. 3585, 3658, 3659

Læs mere

KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab AUDIT KPMG Huset Værkmestergade 25 Postboks 330 8100 Aarhus C. Børkop Vandværk A.m.b.A.

KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab AUDIT KPMG Huset Værkmestergade 25 Postboks 330 8100 Aarhus C. Børkop Vandværk A.m.b.A. KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab AUDIT KPMG Huset Værkmestergade 25 Postboks 330 8100 Aarhus C Telefon 73 23 30 00 Telefax 72 29 30 30 www.kpmg.dk tet er fremlagt og godkendt på selskabets

Læs mere

Lejeaftale. Hvidovre Kommune Hvidovrevej 278 2650 Hvidovre. (I det følgende udlejer ) Hvidovre Produktionsskole Stevnsbovej 1 2650 Hvidovre

Lejeaftale. Hvidovre Kommune Hvidovrevej 278 2650 Hvidovre. (I det følgende udlejer ) Hvidovre Produktionsskole Stevnsbovej 1 2650 Hvidovre Udkast Lejeaftale mellem Hvidovre Kommune Hvidovrevej 278 2650 Hvidovre (I det følgende udlejer ) og Hvidovre Produktionsskole Stevnsbovej 1 2650 Hvidovre (I det følgende lejer ) vedrørende Sprøjtehuset,

Læs mere

Standard lejekontrakt

Standard lejekontrakt Dato: Ledelsesnr.: Standard lejekontrakt (Beboelse) mellem Naturstyrelsen (herefter Udlejer) og (herefter Lejer) Indholdsfortegnelse 1. DET LEJEDE... 3 2. DET LEJEDES STAND... 3 3. DET LEJEDES BENYTTELSE...

Læs mere

ERHVERVSDRIVENDE VIRKSOMHEDER OG SELSKABER

ERHVERVSDRIVENDE VIRKSOMHEDER OG SELSKABER ERHVERVSDRIVENDE VIRKSOMHEDER OG SELSKABER I. HÆFTELSESFORMER 1. Indledning De fleste erhvervsvirksomheder leverer varer og tjenesteydelser på kredit, bortset fra visse detailforretninger, der sælger til

Læs mere

ET KIG UD I FREMTIDEN - HVAD ER JERES DRØMME? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner

ET KIG UD I FREMTIDEN - HVAD ER JERES DRØMME? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner ET KIG UD I FREMTIDEN - HVAD ER JERES DRØMME? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner HVORFOR ER PENSIONSPLANLÆGNING VIGTIG? Hvornår vil du på pension? Hvilke forventninger har du til din

Læs mere

Definitioner på regnskabs- og nøgletal

Definitioner på regnskabs- og nøgletal Definitioner på regnskabs- og nøgletal Februar 2012 Experian and the marks used herein are service marks or registered trademarks of Experian Limited. Other product and company names mentioned herein may

Læs mere

Selvstændig... virksomhed som hovedbeskæftigelse FAGLIG FÆLLES AKASSE

Selvstændig... virksomhed som hovedbeskæftigelse FAGLIG FÆLLES AKASSE Selvstændig... virksomhed som hovedbeskæftigelse FAGLIG FÆLLES AKASSE Indhold Sådan er reglerne... Betingelser for at blive medlem af 3Fs a-kasse... Ægtefæller - registrerede partnere... Ret til dagpenge...

Læs mere

Nye regler i selskabsloven er nu vedtaget

Nye regler i selskabsloven er nu vedtaget Nye regler i selskabsloven er nu vedtaget Af Henrik Steffensen og Martin Kristensen Den 16. maj 2013 har folketinget vedtaget en række ændringer i selskabsloven. De væsentligste ændringer af loven vedrører:

Læs mere

Vedligeholdelsesreglement gældende for Boligselskabet AKB, København afdeling 1072-1 Grøndalsvænge Allé

Vedligeholdelsesreglement gældende for Boligselskabet AKB, København afdeling 1072-1 Grøndalsvænge Allé december 2011 Vedligeholdelsesreglement gældende for Boligselskabet AKB, København afdeling 1072-1 Grøndalsvænge Allé Model A med normalistandsættelsesbeløb (NI-beløb) AlmenBolig+ A-ordningen - med NI-beløb

Læs mere

1. Acontoskat for selskaber

1. Acontoskat for selskaber STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB Skatteinformation november 2013 REVISION & RÅDGIVNING REVISION & RÅDGIVNING RINGAGER 4C, 2. TH. // 2605 BRØNDBY // TEL 38 28 42 84 // CVR 35 38 28 79 // INFO@ALBJERG.DK

Læs mere

Læseguide til Pensionsoversigt 2013

Læseguide til Pensionsoversigt 2013 Læseguide til Pensionsoversigt 2013 Pensionsoversigt 2013 indeholder: En konto- og indbetalingsoversigt, der viser udviklingen i din opsparing i 2013. En dækningsoversigt pr. 1. januar 2014, der viser

Læs mere

Årsrapport 2012. Barsel.dk

Årsrapport 2012. Barsel.dk Årsrapport 2012 Barsel.dk Indholdsfortegnelse Ledelsens beretning Ledelsens beretning 3 Påtegninger Ledelsens regnskabspåtegning 4 Intern revisors erklæringer 5 Den uafhængige revisors erklæringer 6 Regnskab

Læs mere

Præmien fastsættes for ét år ad gangen. Den beregnes på baggrund af PFA Pensions tariffer og gruppens sammensætning. køn og erhverv.

Præmien fastsættes for ét år ad gangen. Den beregnes på baggrund af PFA Pensions tariffer og gruppens sammensætning. køn og erhverv. Hvornår ophører forsikringen: Forsikringen ophører med udgangen af den præmietermin, hvor præmiebetalingen ophører du fylder 60 år kundeforholdet i Salling Bank bortfalder aftalen opsiges af en af aftaleparterne

Læs mere

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART Orientering om Endelig Afregning af kompensation 2012 DIS SKAT KOMPENSATION Amaliegade 33, opg. B, 1256 København K. Internet: www.udligningskontoret.dk E-mail: postmester@udligningskontoret.dk

Læs mere

Et kig ud i fremtiden - hvad er jeres drømme? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner. side 1

Et kig ud i fremtiden - hvad er jeres drømme? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner. side 1 Et kig ud i fremtiden - hvad er jeres drømme? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner side 1 Hvorfor er pensionsplanlægning vigtig? Hvornår vil du på pension? Hvilke forventninger har du til

Læs mere

Retningslinjer. for. Danske Spil A/S

Retningslinjer. for. Danske Spil A/S 20. maj 2015 Side: 1 af 5 PSO/lijo Retningslinjer for Danske Spil A/S I medfør af selskabslovens (SEL) 357 skal bestyrelsen i et statsligt aktieselskab sørge for, at der fastsættes retningslinjer, som

Læs mere

Status på kapitalpension/aldersforsikring. Hvad gør dit pensionsselskab?

Status på kapitalpension/aldersforsikring. Hvad gør dit pensionsselskab? Status på kapitalpension/aldersforsikring Hvad gør dit pensionsselskab? SEB Pension Spørgsmål Kan jeg betale skatten i 2014 på min kapitalpension på 37,3 procent? Kan jeg fortsat indbetale på aldersopsparingen

Læs mere

Pensionsguide. - du og pensionen skal være sikret hele livet - derfor skal du beslutte dig nu

Pensionsguide. - du og pensionen skal være sikret hele livet - derfor skal du beslutte dig nu Pensionsguide - du og pensionen skal være sikret hele livet - derfor skal du beslutte dig nu En pensions-opsparing med forsikring er et gode, som du giver dig selv og din familie Formålet er at sikre,

Læs mere

VEJLEDNING OM. Udbytte i kapitalselskaber UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen. December 2013

VEJLEDNING OM. Udbytte i kapitalselskaber UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen. December 2013 VEJLEDNING OM Udbytte i kapitalselskaber UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen December 2013 Denne vejledning er opdateret generelt efter evalueringen af selskabsloven og bekendtgørelse om delvis ikrafttræden af

Læs mere

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART. Orientering om Endelig Afregning af kompensation. Indkomstår 2013. Indkomståret 2013 SKAT

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART. Orientering om Endelig Afregning af kompensation. Indkomstår 2013. Indkomståret 2013 SKAT UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART Orientering om Endelig Afregning af kompensation Indkomstår 2013 Indkomståret 2013 DIS SKAT KOMPENSATION Amaliegade 33, opg. B, 1256 København K. Internet: www.udligningskontoret.dk

Læs mere

Finansiel Regning Løsninger

Finansiel Regning Løsninger Finansiel Regning Løsninger Opgave 18 Opgave 19 Opgave 20 Opgave 21 Opgave 22 Opgave 23 Opgave 24 Opgave 25 (Denne opgave er vanskelig) Vi skal først beregne hvor meget der skal stå på kontoen, den dag

Læs mere

# Til interessenterne udenfor virksomheden

# Til interessenterne udenfor virksomheden Eksternt regnskab # Til interessenterne udenfor virksomheden et retvisende billede # Offentlig regulering af regnskaberne < Årsregnskabsloven < Regnskabsstandarder : IAS / GAAP / < Regnskabsvejledninger

Læs mere

Pensions- og Sundhedspolitik. forslag til. personalehåndbogen

Pensions- og Sundhedspolitik. forslag til. personalehåndbogen Pensions- og Sundhedspolitik forslag til personalehåndbogen Virksomheden ser medarbejderne som virksomhedens vigtigste ressource. Derfor er vigtigt for virksomheden at sikre medarbejderen og dennes familie

Læs mere

V E D T Æ G T E R F O R A N D E L S B O L I G F O R E N I N G E N S U N D B Y V E S T E R

V E D T Æ G T E R F O R A N D E L S B O L I G F O R E N I N G E N S U N D B Y V E S T E R V E D T Æ G T E R F O R A N D E L S B O L I G F O R E N I N G E N S U N D B Y V E S T E R 1. Navn Foreningens navn er andelsboligforeningen "SUNDBYVESTER". 2. Formål Foreningens formål er at erhverve,

Læs mere

VEDTÆGTER FOR FENSTEN VANDVÆRK. Interessentskabet, der er stiftet den 30. oktober 1963, er et interessentskab.

VEDTÆGTER FOR FENSTEN VANDVÆRK. Interessentskabet, der er stiftet den 30. oktober 1963, er et interessentskab. Advokat P. Højgaard Nielsen Sønderbrogade 3, 2.th. 8700 Horsens J. nr. 16-83870 VEDTÆGTER FOR FENSTEN VANDVÆRK Interessentskabet, der er stiftet den 30. oktober 1963, er et interessentskab. Interessentskabets

Læs mere

VEDTÆGTER FOR SKOVBY VANDVÆRK a.m.b.a.

VEDTÆGTER FOR SKOVBY VANDVÆRK a.m.b.a. VEDTÆGTER FOR SKOVBY VANDVÆRK a.m.b.a. 1 navn og hjemsted Selskabet er et andelsselskab med begrænset ansvar, hvis navn er Skovby Vandværk A.m.b.a. Skovby Vanværk er stiftet i 1934 og den 27/10-2010 omdannet

Læs mere

Guide. pension. MEST ud af din. sider. Sådan scorer du 100.000 kr. mere i pension. Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

Guide. pension. MEST ud af din. sider. Sådan scorer du 100.000 kr. mere i pension. Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Scanpix Guide Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Få MEST ud af din pension 12 sider Sådan scorer du 100.000 kr. mere i pension Penge og pension INDHOLD I DETTE HÆFTE: Scor

Læs mere

valg AF virksomhedsform

valg AF virksomhedsform Særudgave 2011 valg AF virksomhedsform Indledende overvejelser 2 Personligt drevet enkeltmandsvirksomhed 3 Interessentskab (I/S) 3 Anpartsselskab (ApS) og aktieselskab (A/S) 4 Holdingselskab 5 Selskab

Læs mere

Velfærdspakkerne FLEX, BASIS og EKSTRA

Velfærdspakkerne FLEX, BASIS og EKSTRA Velfærdspakkerne FLEX, BASIS og EKSTRA Hvem kan købe Velfærdspakkerne?... det kan alle virksomhedsejere og deres ægtefælle eller samlever samt alle ledende medarbejdere i virksomheden. Du skal oprette

Læs mere

LEJEKONTRAKT. Lejemålet: Det lejede er fzi en lejlighed O et enkeltværelse O en ejerlejlighed O andet: _ Beliggende: Bakken 26 1.

LEJEKONTRAKT. Lejemålet: Det lejede er fzi en lejlighed O et enkeltværelse O en ejerlejlighed O andet: _ Beliggende: Bakken 26 1. Typeformular A, 8. udgave Lejemåls nr. LEJEKONTRAKT for beboelse Lejekontrakt til anvendelse i lejeaftaler om beboelseslejligheder, herunder blandede lejemål, og værelser i private udlejningsejendomme.

Læs mere

Senioranalyse Jens Olsen Bente Olsen En økonomisk rapport udarbejdet af

Senioranalyse Jens Olsen Bente Olsen En økonomisk rapport udarbejdet af Senioranalyse Jens Olsen Bente Olsen En økonomisk rapport udarbejdet af Seniorrådgiverne ApS, Kignæsbakken 26, 3630 Jægerspris telefon 20 49 10 49 / senioranalyse@seniorraadgiverne.dk Indhold Formål med

Læs mere

Pensionsmøde. ved Annelise Rosenberg

Pensionsmøde. ved Annelise Rosenberg Pensionsmøde ved Annelise Rosenberg Program Det danske pensionssystem Hvor længe skal du arbejde? Pension og efterløn Hvad kan du få? Sparer du nok op? Skal du samle dine pensioner? Hvad hvis du bliver

Læs mere

Skriftlig eksamen i faget Erhvervsøkonomi

Skriftlig eksamen i faget Erhvervsøkonomi Skriftlig eksamen i faget Erhvervsøkonomi 4 timers skriftlig prøve Dette opgavesæt består af 4 delopgaver, der indgår i bedømmelsen af den samlede opgavebesvarelse med følgende omtrentlige vægte: Opgave

Læs mere

VEDTÆGTER FOR HORNBÆK VANDVÆRK a.m.b.a.

VEDTÆGTER FOR HORNBÆK VANDVÆRK a.m.b.a. VEDTÆGTER FOR HORNBÆK VANDVÆRK a.m.b.a. 1 Selskabet, der oprindelig er stiftet som interessentskab i 1906, er et andelsselskab med begrænset ansvar, hvis navn er Hornbæk Vandværk a.m.b.a. Selskabet har

Læs mere

Vedligeholdelsesreglement. B-ordning

Vedligeholdelsesreglement. B-ordning Vedligeholdelsesreglement B-ordning B-ordning kort fortalt Med B-ordningen følger en form for tvungen opsparing, hvor du hver måned betaler et beløb sammen med huslejen til en konto for indvendig vedligeholdelse.

Læs mere

Pension og offentlige ydelser - 2015

Pension og offentlige ydelser - 2015 Pension og offentlige ydelser - 2015 Når du får udbetaling fra din egen pension ved sygdom, alders- eller førtidspensionering, får du måske samtidig offentlige ydelser. Disse ydelser kan blive påvirket

Læs mere

Selvstændig... bibeskæftigelse

Selvstændig... bibeskæftigelse Selvstændig... bibeskæftigelse FAGLIG FÆLLES AKASSE Indhold Kontakt din afdeling i god tid... Hvad er selvstændig virksomhed... Om hobby/fritidsaktiviteter... Hoved- eller bibeskæftigelse... Bibeskæftigelse

Læs mere

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Aon Risk Solutions Health & Benefits AonUP 2015 Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Velkommen Din pensionsordning 3 Pensionsopsparing 4 Din pensionsopsparing 5 Ratepension 6 Livsvarig

Læs mere

VIRKSOMHEDSFORMER KAPITALSELSKABER OG PERSONSELSKABER

VIRKSOMHEDSFORMER KAPITALSELSKABER OG PERSONSELSKABER VIRKSOMHEDSFORMER KAPITALSELSKABER OG PERSONSELSKABER Indledning Valget af virksomhedsform bør være en velovervejet beslutning, hvor alle aspekter løbende bliver overvejet og vurderet. For mange virksomheder

Læs mere

Vedtægter for. I/S Låsby Korsvej Vandværk

Vedtægter for. I/S Låsby Korsvej Vandværk Vedtægter for I/S Låsby Korsvej Vandværk Navn og hjemsted 1 Selskabet er et interessentskab, hvis navn er: I/S LÅSBY KORSVEJ VANDVÆRK Selskabet har hjemsted i Låsby, Skanderborg kommune. Formål 2 Selskabets

Læs mere

Folketingets Skatteudvalg. Hermed sendes redegørelse om ophørspension efter pensionsbeskatningslovens. /Birgitte Christensen

Folketingets Skatteudvalg. Hermed sendes redegørelse om ophørspension efter pensionsbeskatningslovens. /Birgitte Christensen Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 67 Offentligt J.nr. 2005-309-0131 Dato: Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes redegørelse om ophørspension efter pensionsbeskatningslovens 15 A. Kristian Jensen

Læs mere

1 Foreningens navn, hjemsted og formål Stk. 1 Foreningens navn er Nyboe Antenneforening. Foreningens hjemsted er Vejle Kommune.

1 Foreningens navn, hjemsted og formål Stk. 1 Foreningens navn er Nyboe Antenneforening. Foreningens hjemsted er Vejle Kommune. Vedtægter 1 Foreningens navn, hjemsted og formål Foreningens navn er Nyboe Antenneforening. Foreningens hjemsted er Vejle Kommune. Formålet er at drive antenneforening for modtagning af tv- og radioprogrammer,

Læs mere

Lovforslaget indeholder følgende elementer

Lovforslaget indeholder følgende elementer RSM plus er Danmarks 7. største revisions- og rådgivningsvirksomhed med egen IT- og skatteafdeling. RSM plus beskæftiger i alt ca. 200 medarbejdere fordelt på 8 kontorer, og er et selvstændigt medlem af

Læs mere

Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015

Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015 Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015 Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser. Vælger du at gå på nedsat tid, påvirker det naturligvis din økonomi. Din løn bliver mindre,

Læs mere

Vedligeholdelsesreglement for afd. 63 Blichergården

Vedligeholdelsesreglement for afd. 63 Blichergården Vedligeholdelsesreglement for afd. 63 Blichergården udarbejdet efter reglerne i lov om leje af almene boliger - lov nr. 968 af 17. december 1997. Bekendtgørelse om vedligeholdelse og istandsættelse af

Læs mere

Lynettens Vindkraft I/S c/o Kim Birkholm Frederiksen Teglholm Allé 9 B 1. th. 2450 København SV ÅRSREGNSKAB 2009 CVR NR.

Lynettens Vindkraft I/S c/o Kim Birkholm Frederiksen Teglholm Allé 9 B 1. th. 2450 København SV ÅRSREGNSKAB 2009 CVR NR. Lynettens Vindkraft I/S c/o Kim Birkholm Frederiksen Teglholm Allé 9 B 1. th. 2450 København SV ÅRSREGNSKAB 2009 CVR NR. 18 66 11 01 Årsregnskabet er fremlagt og godkendt på interessentskabets ordinære

Læs mere

Kapital- pension Ratepension Livsvarige livrente Længe leve forskelligheden

Kapital- pension Ratepension Livsvarige livrente Længe leve forskelligheden ER DU SIKRET? Mette, 35 år Tænk fremad og på familien Der er nok at se til. Karriere, hjem, sport, fritid og børn. Det giver livet mening og indhold, men kræver sin kvinde og overskud til overblik. Hvornår

Læs mere

17. december 2002. Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19

17. december 2002. Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 17. december 2002 Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 SKATTEFRI FRAFLYTNING TIL FRANKRIG Den bindende forhåndsbesked fra Ligningsrådet om at kunne flytte skattefrit til Frankrig afdækker et

Læs mere

Vedtægter for Foerlev vandværk

Vedtægter for Foerlev vandværk 1 Vedtægter for Foerlev vandværk navn og hjemsted 1 Selskabet er et interessentskab, hvis navn er Foerlev Vandværk. Selskabet har hjemsted i Skanderborg Kommune. formål 2 Selskabets formål er i overensstemmelse

Læs mere

Til NASDAQ OMX Nordic Copenhagen GlobeNewswire

Til NASDAQ OMX Nordic Copenhagen GlobeNewswire Til NASDAQ OMX Nordic Copenhagen GlobeNewswire Delårsrapport for 9 måneder 2009 Faaborg, den 29. oktober 2009 Selskabsmeddelelse nr. 15/2009 Bestyrelsen og direktionen har behandlet og godkendt delårsrapporten

Læs mere

VEDTÆGTER FOR ÅBJERG VANDVÆRK A.m.b.a.

VEDTÆGTER FOR ÅBJERG VANDVÆRK A.m.b.a. VEDTÆGTER FOR ÅBJERG VANDVÆRK A.m.b.a. Selskabet er et andelsselskab med begrænset ansvar, hvis navn er Åbjerg Vandværk A.m.b.a. Selskabet har hjemsted i Frederikssund Kommune. 1 FORMÅL 2 Selskabets formål

Læs mere

Foreningen Tybjerghus Smedebakken 30-32 Tybjerglille Bakker 4160 Herlufmagle

Foreningen Tybjerghus Smedebakken 30-32 Tybjerglille Bakker 4160 Herlufmagle Smedebakken 30-32 Tybjerglille Bakker 4160 Herlufmagle Årsrapport for perioden 01.10.13 30.09.14 STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB BEIERHOLM medlem af HLB International - et verdensomspændende netværk

Læs mere

Nye regler kræver eftersyn af din pension

Nye regler kræver eftersyn af din pension Nye regler kræver eftersyn af din pension Lige nu sker der sker der store ændringer i pensionernes vilkår, og det gør det til en særlig god idé at sende pensionen til eftersyn. Fra 1. januar træder ydermere

Læs mere

Frydenland ApS CVR-nr. 34586012. Årsrapport 2012/13

Frydenland ApS CVR-nr. 34586012. Årsrapport 2012/13 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR nr. 33963556 Weidekampsgade 6 Postboks 1600 0900 København C Telefon 36 10 20 30 Telefax 36 10 20 40 www.deloitte.dk Frydenland ApS CVR-nr. 34586012

Læs mere

Vedtægter Aagaard Vindmøllelaug I/S

Vedtægter Aagaard Vindmøllelaug I/S Svendborg Rudkøbing Tlf. 6221 0101 post@borch advokater.dk Vedtægter Aagaard Vindmøllelaug I/S 1. NAVN 1.1 Interessentskabets navn er Aagaard Vindmøllelaug I/S. 1.2 Interessentskabets hjemsted er Kalundborg

Læs mere

Generelt: Hvem er part: Hvem er kontraktspart:(udlejer)

Generelt: Hvem er part: Hvem er kontraktspart:(udlejer) Praktisk vejledning for Dats medlemsgrupper og scener omkring leje/lån af lokaler herunder bestyrelsens ansvar.(advokat Sven Brouer Seedorff, judica advokaterne. www.judica.dk.) Generelt: En stor del af

Læs mere

v/ Statsaut. revisor Morten Ovesen

v/ Statsaut. revisor Morten Ovesen v/ Statsaut. revisor Morten Ovesen Tlf.: 96 23 54 00 Økonomi styres af den som tager beslutning med virkning for økonomien. - det er ikke ægtefællen! - det er ikke bogholderen! - det er ikke revisoren!

Læs mere

SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING

SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING 12. november 2009 Poul Hjorth Chefrådgiver / Skat Skattereform 2009 Poul Hjorth Chefrådgiver - Skat Hovedelementer Nedsættelse af skatten på arbejde og dermed også virksomhedsindkomst

Læs mere

Skattereform 2012. Opsparingsmuligheder. Rådgivning Optimering af Nordea-aftalen

Skattereform 2012. Opsparingsmuligheder. Rådgivning Optimering af Nordea-aftalen Agenda Skattereform 2012 Opsparingsmuligheder Rådgivning Optimering af Nordea-aftalen SKATTEREFORM 2012 - - med fokus på pensionsområdet SKATTEREFORM 2012 Fokuspunkter : Skattelettelser via ændringer i

Læs mere

Samvirkende Boligselskaber 3081-6 Strandlodshus Plejeboliger Godkendt af Samvirkende Boligselskabers organisationsbestyrelse den 22.

Samvirkende Boligselskaber 3081-6 Strandlodshus Plejeboliger Godkendt af Samvirkende Boligselskabers organisationsbestyrelse den 22. udarbejdet med udgangspunkt i Boligselskabernes Landsforening Standard-vedligeholdelsesreglement, november 1998, og efter reglerne i lov om leje af almene boliger - lov nr. 968 af 17. december 1997, og

Læs mere