Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011"

Transkript

1 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget KEB alm. del Bilag 76 Offentligt Notat 17. november 2011 GRØN OLIEFYRING Forbud mod oliefyring vil forhindre grøn oliefyring Regeringen har foreslået, at oliefyr skal udfases senest i Formålet er at reducere CO 2 - udslippet fra opvarmningen af boligerne. Det vil være uheldigt, da det vil ramme en teknologi, der kan anvende CO 2 -reducerende biobrændstoffer. Forslaget vil derfor forhindre en meget effektiv måde at nedbringe CO 2 -udslippet fra et stort antal boliger samt fra industrien, serviceerhvervene og landbruget i Danmark. Herudover har forslaget en social og geografisk slagside, idet det især er befolkningen i Udkantsdanmark, der vil blive hårdt ramt af forslaget. Forslaget bør på den baggrund justeres til alene at omfatte en udfasning af brugen af det fossile brændsel og ikke selve oliefyret. I stedet bør der satses på en gradvis indfasning af bæredygtige biobrændstoffer i de danske oliefyr, i takt med at markedet udvikler sig. Nedenfor argumenteres der for følgende budskaber: Ingen andre grønne teknologier vil lige så effektivt kunne nedsætte CO 2 -udslippet fra boliger opvarmet med oliefyr som bæredygtige biobrændstoffer. De mest effektive bæredygtige biobrændstoffer kan mere end halvere CO 2 -udslippet fra Danmarks næsten oliefyr. Udfasningen af oliefyr vil især ramme boligejerne i Udkantsdanmark, der i forvejen er økonomisk hårdt ramt, og som vil have svært ved at finde alternative former for opvarmning. Udfasningen vil tvinge mange boligejere til at vedligeholde et ineffektivt oliefyr, fordi de har vanskeligt ved at finansiere et dyrt alternativt varmesystem. Andre presses til at vælge en varmeløsning, der ikke er lige så effektiv og billig som et nyt oliefyr. Udfasningen vil ramme mange erhvervsvirksomheder og landbrug, der ikke har andre oplagte alternativer end oliefyr til opvarmning på grund af behovet for en højintensiv kilde til varme eller procesenergi. Hvilke bæredygtige biobrændstoffer findes der til opvarmning? Bæredygtige biobrændstoffer til oliefyring kan overordnet deles op i bioolier og Fatty Acid Methyl Ester (FAME). Begge er baseret på biologisk materiale. Det kan for eksempel være vegetabilske olier, animalske fedtstoffer eller biomasse som træaffald, halm og lignende. FAME er rent kemisk ikke en bioolie, men en ester. Det begrænser, hvor meget FAME der kan blandes i den fossile fyringsolie. De oliefyr, der findes i dag, kan kun brænde fyringsolie med op til 10 % FAME. Bioolier findes under 2 former. Den almindelig bioolie, der i princippet svarer til den olie, som vi kender fra supermarkedet i form af for eksempel rapsolie og olivenolie. Den almindelige bioolie bruges primært som fødevarer, men kan under særlige forhold også bruges til oliefyring. Den anden form er brintbehandlet vegetabilsk olie eller Hydro-treated Vegetable Oil (HVO), som er olie, fedt eller anden biomasse, der har gennemgået en kemisk proces, så den svarer til fyringsolie. HVO kan derfor uden tekniske problemer anvendes i de oliefyr, der findes i dag, både i ren form og i forskellige blandingsforhold i fossil fyringsolie. HVO og FAME er de mest oplagte alternativer til fossil fyringsolie og vil billigt og effektivt kunne reducere CO 2 -udslippet fra boliger, der opvarmes med oliefyr. Energi- og olieforums beregninger vi-

2 2 ser, at brug af HVO er en af de mest effektive måder for oliefyrsejeren at reducere CO 2 -udslippet på. Stor CO 2 -besparelse Biobrændstoffer, som vil blive brugt i Danmark, vil opfylde EU s bæredygtighedskriterier 1. FAME og HVO hører til de biobrændstoffer, der har den højeste CO 2 -fortrængning i et livscyklus perspektiv. I henhold til EU s VE-direktiv er CO 2 -fortrængningen minimum 35 % og kan være højere end 80 %, hvis der anvendes affald som råvare. I tabel 1 nedenfor er CO 2 -udslippet ved forbrænding af fossil fyringsolie HVO og FAME oplistet. Til sammenligning er der vist CO 2 -udslippet fra produktionen af en tilsvarende mængde energi i form af elektricitet. De viste tal i tabellen er afrundet, og der er for fossil fyringsolie og elektricitet ikke indregnet CO 2 -udslippet ved udvinding og raffinering af råolie og ved udvindingen af kul. Som det fremgår af tabel 1, har elektricitet et langt højere CO 2 -udslip pr. kwh end bæredygtige biobrændstoffer. Tabel 1: CO 2 -udslip ved alternative opvarmningsformer. Kilde: Energistyrelsens Energistatistik 2010 og VE-direktivet Fossil fyringsolie HVO* FAME* Elektricitet** 1 liter 1 liter 1 liter gennemsnit marginal Energiindhold 10 kwh 10 kwh 10 kwh 10 kwh 10 kwh CO 2-udslip 2,7 kg 0,6-1,3 kg 0,6 1,7 kg 5 kg 8 kg * Udslippet afhænger af råvaren, der er benyttet ved produktionen af HVO eller FAME. ** Der er vist CO 2-udslippet ved den gennemsnitlige produktion af elektricitet og fra et kondens kulkraftværk. Vi har valgt også at vise udslippet fra den marginale el-produktion. Anerkendte modelberegninger viser nemlig, at driften af et større antal elektriske apparater, som for eksempel varmepumper i nattetimerne i det nordiske el-system, vil ske på strøm, der primært er baseret på elektricitet produceret fra kulværker. Dette er blandt andet dokumenteret i rapporten: CO 2 -udledningen fra fremtidens personbiler i Norden fra Ea Energianalyse januar 2011: Hvilke alternativer er der til oliefyring? Hvis oliefyret skal udfases, skal boligen opvarmes på anden vis. I områder med fjernvarme vil det være naturligt at skifte til fjernvarme. I de fleste tilfælde kan det både miljømæssigt og økonomisk være en fordel. I områder med naturgas kan der skiftes til naturgas, men det flytter først og fremmest forbruget fra en fossil opvarmningsform til en anden form for fossil opvarmning og giver ikke nogen væsentlig CO 2 -reduktion. Uden for områder med fjernvarme og naturgas vil boligejerens umiddelbare alternativ i dag være en el-dreven varmepumpe. r kan være en god løsning og give både miljømæssige og økonomiske fordele. Men det forudsætter, at husets varmeanlæg (radiatorer) og isolering er optimeret til en varmepumpe for at opnå den ønskede effekt. En varmepumpe er et såkaldt lavtemperaturanlæg. Det vil sige, at den virker optimalt, hvis den producerer varmt vand omkring 30 til 40 grader. Skal varmepumpen producere varmt vand med højere temperatur, reduceres pumpens effektivitet, og elforbruget stiger tilsvarende. 1 VE-direktivet indeholder krav til biobrændstoffernes livscyklus-drivhusgasfortrængning, samt krav til biobrændstoffernes oprindelse, herunder forhold ved dyrkningen af råstoffet til produktion af biobrændstof.

3 3 Mange olieopvarmede huse har et varmeanlæg, der kræver høje fremløbstemperaturer for at opvarme huset typisk 60 til 70 grader. Hvis der installeres en varmepumpe i disse huse, vil pumpen ikke fungere optimalt, hvilket vil føre til øget CO 2 -udslip og højere varmeudgifter for boligejeren sammenlignet med et nyt oliefyr, der bruger HVO eller FAME. I tabel 2 sammenlignes energiforbruget og CO 2 -udslippet til opvarmning af et typisk olieopvarmet hus. CO 2 -udslippet er også vist grafisk i den efterfølgende figur. Der er kun vist reduktionen ved anvendelse af ren HVO som erstatning for fossil fyringsolie. De oliefyr, der findes i dag, kan kun brænde fyringsolie med op til 10 % FAME. FAME kan derfor ikke anvendes som fuld erstatning for fossil fyringsolie. Muligheden for gradvis iblanding af FAME og HVO i fossil fyringsolie er behandlet senere i notatet. Tabel 2: CO 2 -udslip ved opvarmning af et olieopvarmet hus ved forskellige alternativer til det nuværende oliefyr. Eksisterende oliefyr 80 % effektivitet* Nyt oliefyr 100 % effektivitet COP 2,5** COP 3** COP 3,5** fossil olie HVO fossil olie HVO marginal el marginal el marginal el Energiforbrug l l l l 8.000kWh 6.700kWh 5.700kWh CO 2-udslip ton 7,5 2,6 4,4 5,6 1,3-2,6 6,7 5,6 4,8 * Hvis det eksisterende oliefyr har en lavere effektivitet end 80 %, vil CO 2-udslippet være tilsvarende højere. De viste tal er afrundet, og der er for fossil fyringsolie og elektricitet ikke indregnet CO 2-udslippet ved udvinding og raffinering af råolie og ved udvindingen af kul. ** Udtryk for varmepumpens effektivitet. En kwh el omdannes til 2,5/3/3,5 kwh varme. Der er vist forskellige effektiviteter for at illustrere betydningen for CO 2-udslippet. Det er tvivlsomt, om varmepumpen vil kunne levere en effektivitet over 2,5 i de fleste olieopvarmede huse. Som tabellen og figuren viser, vil det samlede CO 2 -udslip kunne mere end halveres alene ved at fyre med HVO i det eksisterende oliefyr. CO 2 -udslippet reduceres fra 7,5 til 2,6 4,4 tons CO 2. CO 2 - udslippet vil også være lavere i forhold til, at der i stedet blev installeret en ny varmepumpe. Selv hvis varmepumpen blev drevet med el med et gennemsnitligt CO 2 -udslip, ville CO 2 -udslippet stadig være lavere, hvis oliefyret anvendte HVO.

4 4 Samtidig ville boligejeren blive sparet for en meget stor investering i en ny varmepumpe. Installation af en jordvarmepumpe koster typisk i størrelsesordenen kr. Hertil kommer eventuelle tilpasninger af det eksisterende varmeanlæg. Til sammenligning vil et nyt oliefyr koste omkring kr. Og det vil kunne anvende det eksisterende varmesystem uden problemer. Et forbud mod oliefyring vil også ramme erhvervslivet Det er ikke kun boligejerne, der vil blive ramt af et forbud mod oliefyr. Mere end halvdelen af det samlede forbrug 3 af fyringsolie sker i erhvervslivet, mens de private oliefyr står for ca. 40 %. Fyringsolie anvendes af disse sektorer til både opvarmning og som procesenergi, hvor der er behov for en varmekilde, der kan levere hurtig varme med en høj intensitet. Mange virksomheder vil ikke have andre alternativer, fordi de er lokaliseret i områder, hvor der ikke er adgang til naturgasnettet. Fjernvarme vil for mange virksomheder ikke være tilstrækkelig til at dække behovet for procesenergi, og ofte vil varmebehovet være så stort, at en varmepumpe ikke er en brugbar løsning. Bæredygtige biobrændstoffer vil derimod være en mulighed. Bæredygtige biobrændstoffer vil kunne levere den samme hurtige varme og med samme høje intensitet som fossil fyringsolie og vil effektivt nedsætte CO 2 -udslippet. Gradvis indfasning af bæredygtige biobrændstoffer Ligesom det er sket med bæredygtige biobrændstoffer i transportsektoren, hvor der i dag blandes 5 % ethanol i benzin og 7 % biodiesel i diesel, vil det være teknisk muligt allerede nu at iblande op til 10 % FAME eller tilsvarende mængder HVO i fyringsolie. Figuren viser, hvor stor en reduktion i det samlede CO 2 -udslip der vil kunne opnås i forhold til det nuværende samlede udslip af CO 2 fra opvarmning med fyringsolie, hvis iblandingen af FAME og HVO gradvist blev øget. Der er i opgørelsen taget udgangspunkt i et samlet forbrug af fyringsolie til opvarmning i Danmark på m 3 om året. FAME er vist som stiplet, da det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at iblande mere end 10 % i fossil fyringsolie. 2 Jf. oplysninger fra installationsbranchen. 3 Handel og service stod i 2010 for ca. 20 % af det samlede olieforbrug, industrien for ca. 19 %, landbruget ca. 13 % og øvrige sektorer ca. 8 %.

5 5 Som figuren viser, vil det samlede CO 2 -udslip fra opvarmning med fyringsolie kunne reduceres med op til 80 % eller mere end 1,5 millioner ton om året, hvis alt fossil fyringsolie blev erstattet med bæredygtige biobrændstoffer. Bæredygtige biobrændstoffer er en billig løsning Der er ikke CO 2 -afgift på bioolie. Almindelige bioolier til opvarmning er ligesom anden biomasse (træpiller og lignende) fritaget for energiafgifter. Det forudsættes derfor, at HVO får samme fritagelse, hvilket betyder, at prisen på en liter bioolie cirka vil svare til en liter fyringsolie 4. Tabel 3 viser de årlige omkostninger ved forskellige opvarmningsformer. Tabellens hovedkonklusioner er også illustreret i den efterfølgende figur. n er som nævnt ovenfor en lavtemperaturvarmekilde, som kobles på et højtemperaturvarmeanlæg. Der er derfor vist et eksempel på de årlige omkostninger ved en mere realistisk effektivitet (COP 2,5 i stedet for COP 3), som varmepumpen vil kunne opnå. Alternativet ville være at investere i et nyt lavtemperaturvarmeanlæg optimalt set gulvvarme. Det vil øge investeringsomkostningen til et par hundrede tusinde kroner, men samtidig forbedre varmepumpens effektivitet vist ved regneeksempel for COP 3,5. Tabel 3: Årlig omkostning til opvarmning ved forskellige varmekilder. Eksisterende oliefyr 80 % effektivitet Nyt oliefyr 100 % effektivitet COP 2,5** COP 3*** COP 3,5**** Investering 0 kr kr kr kr kr. Energiforbrug l l kwh kwh kwh Energipris 10,5 kr./l 10,5 kr./l 2,05 kr./kwh 2,05 kr./kwh 2,05 kr./kwh Årlig omkostning* k * Inklusiv rente og afdrag på investering, vedligeholdelse og service af anlægget over anlæggets levetid på 20 år. ** COP-værdi realistisk sat i forhold til at varmeanlægget kræver en høj fremløbstemperatur. *** Det vil i mange tilfælde i praksis ikke være muligt at opnå så høj en COP-værdi i de eksisterende olieopvarmede huse. **** COP-værdi efter at varmeanlægget er forbedret i forhold til en lavtemperatur varmekilde. 4 Hvis bioolier beskattes som fossil fyringsolie, vil der være tale om en forskelsbehandling i forhold til almindelige bioolier, idet begge produkter anvendes til opvarmning i et oliefyr. Det antages derfor, at syntetiske bioolier også vil blive afgiftsfritaget.

6 6 Tabel 3 og figuren viser, at det vil være en bedre forretning for boligejeren at skifte det gamle oliefyr ud med et nyt energieffektivt oliefyr end at investere i en varmepumpe. Kun hvis der regnes med en optimistisk effektivitet på varmepumpen, og de eksisterende radiatorer er optimeret til en varmepumpe (hvilket ikke vil være realistisk i de fleste tilfælde), vil det være en marginal bedre forretning at investere i en ny varmepumpe. Set i forhold til målsætningen om at gøre os uafhængige af fossile brændsler viser tabel 2 og 3, at boligejeren opnår en større CO 2 -besparelse ved at skifte til HVO end til en varmepumpe. Samtidig undgår boligejeren en investering på flere hundrede tusinde kroner i en ny varmepumpe og radiatorsystemer. Udfasningen rammer socialt og geografisk skævt I de områder, hvor der er den største koncentration af boliger opvarmet med olie, er familiens samlede indkomst og formue lavere end gennemsnittet for hele landet, jf. figuren nedenfor. Andelen af boliger opvarmet med olie er lavest i og omkring de større byer hvor der er adgang til fjernvarme og naturgas. I større geografiske områder er andelen af boliger opvarmet med olie størst på Sydsjælland, Lolland, Falster, i Vestjylland og i Nordjylland. Figuren er baseret på tal fra Danmarks statistik og viser koncentrationen af oliefyr i de enkelte kommuner i Danmark. Boliger opvarmet med oliefyr Indkomstfordelingen Indkomsten og formuerne er samtidig generelt højest i og omkring de større byer og lavest i yderområderne af Danmark Sydsjælland, Lolland, Falster, Vestjylland og Nordjylland. De samme områder hvor flest boliger opvarmes med oliefyr. Indkomstfordelingen fordelt på landsplan er vist i nedenstående figur. I de næste 2 figurer er sammenhængen mellem andelen af boliger, der er opvarmet med oliefyr, boligejernes indkomst og ejendomsvurderingen vist. Den første figur viser sammenhængen opdelt på landsdele. I de områder, hvor andelen af boliger med oliefyr er størst, er det også der, hvor boligejerens indkomst og ejendomsvurderingen typisk er under landsgennemsnittet.

7 7 Inden for de enkelte landsdele er der tilsvarende stor forskel mellem de enkelte kommuner i forhold til andelen af boliger opvarmet med oliefyr og ejerens økonomiske forhold. Dette er illustreret i den næste figur med Sydvestsjælland og Lolland Falster som eksempel. Samme tendens gør sig gældende i de øvrige dele af Danmark. Som figurerne viser, er der en tydelig sammenhæng mellem andelen af boliger, der opvarmes med fyringsolie, og beboerens økonomiske forhold:

8 8 Jo større andel af oliefyr, jo lavere indkomst og formue. Et forbud mod oliefyring vil derfor ramme de forbrugere, der vil have vanskeligst ved at afholde og afdrage de store investeringer, der skal til for at installere en ny varmepumpe. Resutatet bliver, at ejeren vedligeholder og reparerer på det eksisternede ineffektive oliefyr til skade for klimaet. Konklusion Samlet set er det vores konklusion, at: Et generelt forbud mod oliefyr vil være uheldigt, da det vil udelukke grøn oliefyring. Et forbud bør derfor alene omfatte en udfasning af fossile brændsler til oliefyr. Ingen andre grønne teknologier vil ligeså effektivt kunne nedsætte CO 2 -udslippet fra de danske boliger og erhvervslivet som bæredygtige biobrændstoffer. Et forbud mod oliefyr vil først og fremmest ramme de boligejere, som i forvejen er økonomisk hårdt ramt, har få alternativer, og vil have svært ved at finansiere alternative opvarmningsformer. Et forbud mod oliefyr vil ramme mange erhvervsvirksomheder og landbrug, som ikke har andre oplagte alternativer til oliefyret som opvarmning eller kilde til procesenergi.

Alternative drivmidler

Alternative drivmidler NORDISK KONFERENCE OM BIOMASSE I TUNG TRANSPORT 1 Alternative drivmidler Alternative drivmidler - tilgængelighed Michael Mücke Jensen Energi- og Olieforum NORDISK KONFERENCE OM BIOMASSE I TUNG TRANSPORT

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Oliefyr var tidligere den mest udbredte opvarmningsform i Danmark, men siden 1970 erne er antallet af oliefyr gået tilbage.

Oliefyr var tidligere den mest udbredte opvarmningsform i Danmark, men siden 1970 erne er antallet af oliefyr gået tilbage. 19. marts 2015 Oliefyr i Danmark Oliefyr var tidligere den mest udbredte opvarmningsform i Danmark, men siden 1970 erne er antallet af oliefyr gået tilbage. Tilbagegangen af oliefyr er sket i takt med,

Læs mere

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

Grønne afgifter. Indholdsforbtegnelse:

Grønne afgifter. Indholdsforbtegnelse: Grønne afgifter Indholdsforbtegnelse: Grønne afgifter... 2 Struktur... 2 Refusion af afgifter... 3 Måling af elvarme... 4 Overskudsvarme... 4 Afgiftsbelægning af genbrugsvarme... 4 Regler for afgiftsbelægning...

Læs mere

Kommissionens forslag til. energibeskatningsdirektivet

Kommissionens forslag til. energibeskatningsdirektivet Skatteudvalget 2011-12 SAU alm. del Bilag 54 Offentligt Kommissionens forslag til revision af energibeskatningsdirektivet SAU den 17. november 2011 Problemer med det nuværende energibeskatningsdirektiv

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Bliv CO 2 -venlig og spar op til 18 kroner om dagen

Bliv CO 2 -venlig og spar op til 18 kroner om dagen 12. august 2009 Bliv CO 2 -venlig og spar op til 18 kroner om dagen Den gennemsnitlige husstand i Danmark bruger omkring 26.000 kroner om året på energi. Alene opvarmning af hjemmet koster i omegnen af

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Dansk Gas Forenings årsmøde Hotel Nyborg Strand, November 2007 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse www.eaea.dk Disposition Naturgas i Danmark Udsyn til

Læs mere

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet NOTAT Miljøteknologi J.nr. MST-142-00012 Ref:Medal Den 11. juni 2013 Klimaplan Udsortering af plast fra affald 1. Beskrivelse af virkemidlet Dette virkemiddel består i at kommunerne fastsætter regler for

Læs mere

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011 Varmepumper Frigør Danmark fra fossile brændsler Dansk Energi februar 2011 Danmark har brug for varmepumper Varmepumper hjælper til at frigøre Danmark fra fossile brændsler og sænke udslippet af CO2. Varmepumpen

Læs mere

Halver din varmeregning Skift oliefyret ud med en varmepumpe! Energi Fyn hjælper dig på vej

Halver din varmeregning Skift oliefyret ud med en varmepumpe! Energi Fyn hjælper dig på vej Bliv uafhængig af stigende oliepriser og gør samtidig noget godt for miljøet. Energi Fyn hjælper dig på vej Halver din varmeregning Skift oliefyret ud med en varmepumpe! 1 Energi Fyn har varmepumpeeksperter

Læs mere

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale

Læs mere

Fremtidens boligopvarmning. Afdelingsleder John Tang

Fremtidens boligopvarmning. Afdelingsleder John Tang Fremtidens boligopvarmning Afdelingsleder John Tang Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % af boliger På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2015.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2015. Samsø Kommune, klimaregnskab 2015. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 2015. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

Markedsfør dig med Danfoss

Markedsfør dig med Danfoss Markedsfør dig med Danfoss Her finder du forskelligt markedsføringsmateriale om Danfoss varmepumper (generelt). Sådan gør du! Send filen til din avis eller reklamebureau Angiv hvilken annonce eller hand-out

Læs mere

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus DEBATOPLÆG Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus Plan C: http://www.gate21.dk/projekter/planc/ Svend Svendsen og Maria Harrestrup samt PlanC s forsyningsgruppe Regeringens

Læs mere

Energistrategi Evaluering 2013

Energistrategi Evaluering 2013 Energistrategi Evaluering 2013 Nærværende dokument summerer resultaterne for 2013, for den af byrådet vedtagne energistrategi for de kommunale ejendomme. I 2013 er der gennemført tekniske energibesparelsesprojekter

Læs mere

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 42 af 29. oktober (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær(DF).

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 42 af 29. oktober (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær(DF). Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 42 Offentligt J.nr. 13-5667485 Den 26. november 2013 TilFolketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 42 af 29. oktober (alm.

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014. Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere

Markedsfør dig med Danfoss

Markedsfør dig med Danfoss Markedsfør dig med Danfoss Her finder du forskelligt markedsføringsmateriale om Danfoss jordvarmepumper. Sådan gør du! Send filen til din avis eller reklamebureau Angiv hvilken annonce eller hand-out eller

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

Hvad kan du gøre for at nedbringe dit energiforbrug? , ,

Hvad kan du gøre for at nedbringe dit energiforbrug? <navn>, <dato>, <sted> Hvad kan du gøre for at nedbringe dit energiforbrug? , , De 3 trin til en lavere varmeregning, når man kender sit forbrug 1. Se på boligen 1. Se på boligen Er din varmeregning høj? Har

Læs mere

Varmepumper tendenser og udvikling. Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik

Varmepumper tendenser og udvikling. Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik Varmepumper tendenser og udvikling Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik Indhold Situation i EU og Danmark, politiske mål. Politiske mål EU Politiske mål Danmark og udfasning

Læs mere

BR15 høringsudkast. Tekniske installationer. Niels Hørby, EnergiTjenesten

BR15 høringsudkast. Tekniske installationer. Niels Hørby, EnergiTjenesten BR15 høringsudkast Tekniske installationer Niels Hørby, EnergiTjenesten Komponentkrav Kapitel 8 Ventilationsanlæg Olie-, gas- og biobrændselskedler Varmepumper (luft-luft varmepumper, luft-vand varmepumper

Læs mere

Støtte til biomasse til energi og transport i Danmark i dag

Støtte til biomasse til energi og transport i Danmark i dag 01-09-2010 Støtte til biomasse til energi og transport i Danmark i dag Klimakommissionen bad den 17. august 2010 Ea Energianalyse om at gennemføre en hurtig vurdering af gældende regler for direkte og

Læs mere

Nu bliver varmen dyrere

Nu bliver varmen dyrere Nu bliver varmen dyrere Det er i denne tid, at det for alvor begynder at blive koldt. Men det kan blive en dyr fornøjelse for de danske husstande at holde varmen. Energipriserne går hele tiden opad. Af

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

Varmepumpefabrikantforeningen

Varmepumpefabrikantforeningen Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere de enkelte fabrikanters branchemæssige og merkantile interesse, for herigennem at

Læs mere

Afgifter bremser genbrug af energi

Afgifter bremser genbrug af energi Organisation for erhvervslivet 9. februar 2009 Afgifter bremser genbrug af energi AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK Danmark går glip af varmegenanvendelse for mindst 1,2 mia. kroner om året. Det

Læs mere

Overskudsvarme kan skabe markant fald i CO2- udledning

Overskudsvarme kan skabe markant fald i CO2- udledning Marie Holst, konsulent Mhol@di.dk, +45 3377 3543 MARTS 2018 Overskudsvarme kan skabe markant fald i CO2- udledning Danske virksomheder lukker store mængder varme ud af vinduet, fordi det danske afgiftssystem

Læs mere

Solvarmeanlæg til store bygninger

Solvarmeanlæg til store bygninger Energiløsning store bygninger UDGIVET APRIL 2011 - REVIDERET DECEMBER 2015 Solvarmeanlæg til store bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger anbefaler at etablere solvarmeanlæg i store bygninger.

Læs mere

Det brandgode. alternativ. Spar penge og skån miljøet på samme tid. Information om biobrændsler

Det brandgode. alternativ. Spar penge og skån miljøet på samme tid. Information om biobrændsler Det brandgode Information om biobrændsler alternativ Spar penge og skån miljøet på samme tid Det brandgode alternativ er opvarmning med biobrændsler Lavere varmeudgifter Biobrændsler nedsætter varmeudgiften

Læs mere

Nye afgifter på affald

Nye afgifter på affald Nye afgifter på affald Afgiftsændringer vedtaget i maj 2009 v/jens Holger Helbo Hansen, Skatteministeriet Dakofa 15. juni 2009 Tre forlig og en aftale Omlægning af afgifter på brændbart affald L 126 Forårspakke

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

Faret vild i varmen? Din guide til den rigtige varmeløsning

Faret vild i varmen? Din guide til den rigtige varmeløsning Faret vild i varmen? Din guide til den rigtige varmeløsning 2 Indhold Side 04 Oliefyr Reducér dit olieforbrug og udnyt energien optimalt. Side 11 Jordvarmepumpe Med en jordvarmeløsning kan du halvere din

Læs mere

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 200 Offentligt NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis Side 1/5 Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljøstyrelsen

Læs mere

Tillæg til Grønt Regnskab 2012

Tillæg til Grønt Regnskab 2012 Tillæg til Grønt Regnskab 212 Varme Kommunes korrigerede varmeforbrug er samlet set steget med 1,9 % over de sidste to år. Dette er naturligvis et skuffende resultat, der vil blive arbejdet på at forbedre

Læs mere

Vedvarende energi udgør 18 % af det danske energiforbrug. Fossile brændsler udgør stadig langt den største del af energiforbruget

Vedvarende energi udgør 18 % af det danske energiforbrug. Fossile brændsler udgør stadig langt den største del af energiforbruget 3. Energi og effekt I Danmark får vi overvejende energien fra kul, olie og gas samt fra vedvarende energi, hovedsageligt biomasse og vindmøller. Danmarks energiforbrug var i 2008 844 PJ. På trods af mange

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Effektiviteten af fjernvarme

Effektiviteten af fjernvarme Effektiviteten af fjernvarme Analyse nr. 7 5. august 2013 Resume Fjernvarme blev historisk etableret for at udnytte overskudsvarme fra elproduktion, hvilket bidrog til at øge den samlede effektivitet i

Læs mere

Solvarmeanlæg til store bygninger

Solvarmeanlæg til store bygninger Energiløsning UDGIVET april 2011 - REVIDERET JULI 2013 Solvarmeanlæg til store bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger anbefaler at etablere solvarmeanlæg i store bygninger. Det er især

Læs mere

Energy Services. Demonstrationsprojekt: VE-baseret varme i en hel by

Energy Services. Demonstrationsprojekt: VE-baseret varme i en hel by Energy Services Demonstrationsprojekt: VE-baseret varme i en hel by Et samarbejde mellem Insero Energy, Brædstrup Fjernvarme, Exergi Partners, Energy Services og Niras, med støtte fra Energistyrelsen.

Læs mere

Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed

Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed Energiregnskabet er for 5. gang blevet til i samarbejde med Region Midtjylland. Alle andre kommuner i regionen har fået lignende

Læs mere

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter Organisation for erhvervslivet August 29 Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK, chefkonsulent kristian koktvedgaard, KKO@di.dk og Cheføkonom Klaus Rasmussen,

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug

Læs mere

Energirenovering. En befolkningsundersøgelse

Energirenovering. En befolkningsundersøgelse Energirenovering En befolkningsundersøgelse Januar 2016 Energirenovering Indledning Ingeniørforeningens Energivision 2050 har et klart budskab om renovering af de eksisterende bygninger. Visionen er et

Læs mere

Lad energisektoren løfte Danmarks klimaindsats

Lad energisektoren løfte Danmarks klimaindsats 12. oktober 2017 Analyse nr. 28 Lad energisektoren løfte Danmarks klimaindsats Side 1 ANALYSE NR. 28 (RESUMÉ) 12. OKTOBER 2017 Lad energisektoren løfte Danmarks klimaindsats Bidrag til opfyldelse af klimamål

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om udskiftning af olie- og gasfyr

Velkommen til informationsmøde om udskiftning af olie- og gasfyr Velkommen til informationsmøde om udskiftning af olie- og gasfyr Energistyrelsens uvildige rådgivning om udskiftning af olie- og naturgasfyr udføres af Energitjenesten i samarbejde med Bolius og Teknologisk

Læs mere

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme RAMBØLL januar 2011 Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme 1.1 Allokeringsmetoder For et kraftvarmeværk afhænger effekterne af produktionen af den anvendte

Læs mere

Effektiv udnyttelse af træ i energisystemet

Effektiv udnyttelse af træ i energisystemet 26-2-29 Effektiv udnyttelse af træ i energisystemet IDA-Fyn og det Økonoliske råd Torsdag den 26. februar 29 Brian Vad Mathiesen Institut for samfundsudvikling og planlægning Aalborg Universitet www.plan.aau.dk/~bvm

Læs mere

Kristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi

Kristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi Kraftvarmeteknologi 28. feb. 11 Kraftvarmeteknologi Vision Danmark skal være det globale kompetencecenter for udvikling og kommercialisering af bæredygtig teknologi og viden på bioenergiområdet. Bidrage

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Initiativer vedrørende varmepumper

Initiativer vedrørende varmepumper Initiativer vedrørende varmepumper Den lille blå om Varmepumper Kolding 2.november 2011 v. Lene K. Nielsen Energistyrelsen De energipolitiske udfordringer Regeringen vil hurtigst muligt fremlægge et forslag

Læs mere

Fælles DNA hovedstadsregionen. Gate 21 Fælles DNA 31. marts 2014 Jørgen Lindegaard Olesen, PlanEnergi 1

Fælles DNA hovedstadsregionen. Gate 21 Fælles DNA 31. marts 2014 Jørgen Lindegaard Olesen, PlanEnergi 1 Fælles DNA hovedstadsregionen 1 Befolkningstæthed 800 700 Indbyggere pr. km 2 600 500 400 300 200 100 0 Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland 9 gange

Læs mere

1. Introduktion Roskilde Kommune

1. Introduktion Roskilde Kommune Case.Dok.6.6 Prefeasibility undersøgelse Undersøgelse af mulighed for fjernvarme i naturgasområder Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 8. august 2014. 1. Introduktion

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 8000 Mængdeindeks 7000 6000 5000 4000

Læs mere

Efterisolering af rør, ventiler m.m. i forbindelse med varmekilde. Fordele. Lavere CO 2 -udledning

Efterisolering af rør, ventiler m.m. i forbindelse med varmekilde. Fordele. Lavere CO 2 -udledning Energiløsning UDGIVET SEPTEMBER 2010 REVIDERET DECEMBER 2014 Efterisolering af rør, ventiler m.m. i forbindelse med varmekilde Omkring husets varmekilde befinder der sig ofte en række delvist isolerede

Læs mere

Prefeasibility undersøgelse Omstilling til vedvarende energi i Ørsted Mulighed for vedvarende energi i olielandsbyen i Roskilde Kommune

Prefeasibility undersøgelse Omstilling til vedvarende energi i Ørsted Mulighed for vedvarende energi i olielandsbyen i Roskilde Kommune Case.Dok.5.30 Prefeasibility undersøgelse Omstilling til vedvarende energi i Ørsted Mulighed for vedvarende energi i olielandsbyen i Roskilde Kommune Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde

Læs mere

Frederikssund Kommune Udledning af drivhusgasser 2014

Frederikssund Kommune Udledning af drivhusgasser 2014 Kortlægning af udledningen af drivhusgasser i Frederikssund Kommune Udledning af drivhusgasser 2014 Regin Gaarsmand & Tyge Kjær Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet Den 17. april 2016,

Læs mere

NOTAT 25. juni 2007 J.nr. Ref. mis Energianvendelse & - økonomi

NOTAT 25. juni 2007 J.nr. Ref. mis Energianvendelse & - økonomi NOTAT 25. juni 2007 J.nr. Ref. mis Energianvendelse & - økonomi Side 1/5 Eldrevne varmepumper til individuel opvarmning Varmepumper er i dag i mange tilfælde en privatøkonomisk rentabel investering. Ikke

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet selv

Læs mere

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for

Læs mere

Varmepumpe. Hvad skal jeg vide, før jeg køber?

Varmepumpe. Hvad skal jeg vide, før jeg køber? Varmepumpe Hvad skal jeg vide, før jeg køber? Hvornår bør du overveje en varmepumpe? En varmepumpe er typisk en god forretning, hvis du i dag opvarmer med olie eller el og bor i et område uden fjernvarme.

Læs mere

Har du styr på energiafgifterne i detailhandlen?

Har du styr på energiafgifterne i detailhandlen? Har du styr på energiafgifterne i detailhandlen? I Danmark opkræves et stadigt stigende provenue til statskassen i form af afgifter. Der pålægges afgifter på miljø- og energiforbrug ligesom en lang række

Læs mere

Hvordan når vi vores 2030 mål og hvilken rolle spiller biogas? Skandinaviens Biogaskonference 2017 Skive, 8. november 2017

Hvordan når vi vores 2030 mål og hvilken rolle spiller biogas? Skandinaviens Biogaskonference 2017 Skive, 8. november 2017 Hvordan når vi vores 2030 mål og hvilken rolle spiller biogas? Skandinaviens Biogaskonference 2017 Skive, 8. november 2017 Agenda Danmarks klimamål udenfor kvotesektoren 2021-2030 Energi og transportsektorens

Læs mere

Praktiske udfordringer ved fremme af hybridløsninger

Praktiske udfordringer ved fremme af hybridløsninger 12. maj 2015 - Gastekniske Dage 2015 Praktiske udfordringer ved fremme af hybridløsninger Set fra produktleverandøren Vaillant A/S, Anders Zeeberg Hybrid - hvad er det? Hybrid stammer oprindeligt fra latin

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om udskiftning af olie- og gasfyr

Velkommen til informationsmøde om udskiftning af olie- og gasfyr Velkommen til informationsmøde om udskiftning af olie- og gasfyr Energistyrelsens uvildige rådgivning om udskiftning af olie- og naturgasfyr udføres af Energitjenesten i samarbejde med Bolius og Teknologisk

Læs mere

Energi- og klimaregnskab for Ringkøbing-Skjern Kommune

Energi- og klimaregnskab for Ringkøbing-Skjern Kommune Energi- og klimaregnskab for Ringkøbing-Skjern Kommune 1 Disposition 1. Baggrund for projektet 2. Forklaring på anvendte begreber 3. Energiforbrug fordelt på brændsler 4. Energiforbrug fordelt på omsætningsenheder

Læs mere

Muligheder i et nyt varmeanlæg

Muligheder i et nyt varmeanlæg Program Hvilke muligheder er der for et nyt varmeanlæg? Hvordan er processen i udskiftningen af varmeanlæg? Tilskudsmuligheder Hvor finder jeg hjælp i processen? Muligheder i et nyt varmeanlæg Fjernvarme

Læs mere

Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012

Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012 Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012 Naturgas Fyn 5,9% 25,7% Omsætning 2011: DKK 1,8 mia. 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Resultat før skat 2011: DKK 82 mio. Ansatte: 85 Naturgas

Læs mere

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks Bruttoenergiforbrug 1972-2011 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Olie

Læs mere

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug

Læs mere

DGF Gastekniske Dage 2014 Præsentation af Hybrid teknologi til små og store anlæg

DGF Gastekniske Dage 2014 Præsentation af Hybrid teknologi til små og store anlæg DGF Gastekniske Dage 2014 Præsentation af Hybrid teknologi til små og store anlæg Af: Brian Nielsen PRM Robert Bosch A/S 1 Hybridteknologi HYBRID betyder sammensmeltning af 2 eller flere teknologier Mest

Læs mere

El-drevne varmepumper, Muligheder og begrænsninger

El-drevne varmepumper, Muligheder og begrænsninger El-drevne varmepumper, Muligheder og begrænsninger IDA Energi, Århus d. 26/2-2014 Bjarke Paaske Center for køle- og varmepumpeteknik Mekaniske varmepumper (el) Politiske mål Danmark og udfasning af oliefyr,

Læs mere

Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi

Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi N O T AT Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi Initiativerne samt finansieringsmodellen fra Vores energi vil give gevinster såvel som udgifter

Læs mere

CO 2 -regnskab. Svendborg Kommune ,05 Tons / Indbygger

CO 2 -regnskab. Svendborg Kommune ,05 Tons / Indbygger CO 2 -regnskab Svendborg Kommune 2010 9,05 Tons / Indbygger 1 CO 2 -regnskabet 2010 Svendborg Byråd vedtog i 2008 en klimapolitik, hvori kommunen har besluttet at opstille mål for reduktionen af CO 2 -emissionen

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller

Læs mere

Varmekilder i landbrug Belysningsanlæg Ventilation Malkeanlæg Køling Energibevidst valg i nye bygninger VE-produkter

Varmekilder i landbrug Belysningsanlæg Ventilation Malkeanlæg Køling Energibevidst valg i nye bygninger VE-produkter Energirådgivning i i Varmekilder i landbrug Belysningsanlæg Ventilation Malkeanlæg Køling Energibevidst valg i nye bygninger VE-produkter Energibevidst projektering LCC Life Circle Cost Levetidsomkostninger

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S university of copenhagen University of Copenhagen Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S Published in: Jord

Læs mere

Anholt Nærvarme. Projekt: Anholt Nærvarme 26. januar 2015

Anholt Nærvarme. Projekt: Anholt Nærvarme 26. januar 2015 Anholt Nærvarme Resume I forlængelse af projekt: Naturpleje på Anholt, opstår der en mulighed for, at udnytte den uønskede bevoksning til biomasse, som ressource til vedvarende energi og et alternativ

Læs mere

BIOENERGI kort fortalt. Minikraftvarmeanlæg. side 1. Maj 2007. Offentligt elnet. Forbrugssted. Måler. Strøm. Strøm Varme fra motor/ generator

BIOENERGI kort fortalt. Minikraftvarmeanlæg. side 1. Maj 2007. Offentligt elnet. Forbrugssted. Måler. Strøm. Strøm Varme fra motor/ generator Et minikraftvarmeanlæg producerer el og varme. Det fås i mange størrelser, og det koster fra 150.000 kr. og opad. Brændstoffet er dieselolie, naturgas eller planteolie. Maj 2007 I forbindelse med investering

Læs mere

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord Til Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord 1. Indledning Energinet.dk's centrale analyseforudsætninger er Energinet.dk's bedste bud på fremtidens elsystem

Læs mere

Energy Services. Grøn varme til fast pris

Energy Services. Grøn varme til fast pris Energy Services Grøn varme til fast pris Indhold Indhold 2 Introduktion 3 Energy Services 4 Varmepumpens teknologi 8 Kunde hos Energy Services 10 Økonomi 12 Klargøring til installation 14 Bliv kunde 16

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland

Læs mere

TEMAMØDE OM VARMEFORSYNING LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND

TEMAMØDE OM VARMEFORSYNING LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND STATUS: INDIVIDUELLE VARMEFORBRUGERE I REGION MIDT De individuelle varmeforbrugere står for 15 % af regionens samlede brændselsforbrug Opvarmningstype for boliger Energiforbrug

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER JORDEN GEMMER SOLENS VARME OG VARMEN UDNYTTES MED JORDVARME Når solen skinner om sommeren optages der varme i jorden. Jorden optager ca. halvdelen

Læs mere

Vejledning til den kommunale energiplanlægger. Energistyrelsen

Vejledning til den kommunale energiplanlægger. Energistyrelsen Vejledning til den kommunale energiplanlægger Energistyrelsen November 2015 PROJEKT NIRAS A/S Sortemosevej 19 3450 Allerød CVR-nr. 37295728 Tilsluttet FRI T: +45 4810 4200 F: +45 4810 4300 E: niras@niras.dk

Læs mere

Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft!

Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft! Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft! www.sonnenkraft.dk Derfor er solvarme genialt forever clever Der er masser af god energi i solen Solenergi og energireserver sat i forhold til jordens

Læs mere