Kommuneplantillæg og VVM, Bering-Beder vejen - Forslag

Transkript

1 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 8. september 2014 Kommuneplantillæg og VVM, Bering-Beder vejen - Forslag Offentlig fremlæggelse af forslag til kommuneplantillæg nr. 43 til Kommuneplan 2013 for Bering-Beder vejen med tilhørende VVM-redegørelse. 1. Resume Aarhus Kommune ønsker at fastlægge et tracé for en ny vejforbindelse i det sydlige Aarhus Bering-Beder vejen. Vejen skal forbinde Oddervej i sydøst med Østjyske Motorvej og Torshøjvej i nordvest. Bering-Beder vejen vil i alt blive ca. 12 km lang, og den skal sammen med Østjyske Motorvej og Djurslandmotorvejen udgøre en del af en ny, overordnet ringvejsforbindelse rundt om Aarhus. Denne ring skal bl.a. medvirke til at aflaste det øvrige overordnede vejnet og give en mere ligelig fordeling af trafikbelastningen på de sydlige indfaldsveje. Vejen vil desuden kunne blive en vigtig del af betjeningen af fremtidige byvækstområder i den sydlige del af kommunen. Som led i planlægningen af vejanlægget er der udarbejdet et kommuneplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse. Der blev i efteråret 2009 gennemført en første offentlighedsfase med indkaldelse af forslag og ideer. På baggrund heraf blev det fastlagt, at planlægningsarbejdet blandt andet skulle omfatte følgende: Tre alternative linjeføringer for Bering-Beder vejen Alternative tværprofiler (2-sporet vej eller 2+1 vej) Forberede øst-vestgående stiforbindelser til vejanlægget side 1 af 13

2 Tilvalg med forlængelse af vejen fra Oddervej til Beder Landevej Tilvalg med tilslutning mod Ny Malling ved Nymarksvej Tilvalg med vejforbindelse til Obstrupvej På baggrund af temaerne i den gennemførte VVMredegørelse er der sket en afvejning af blandt andet natur, landskab, sundhed og trafik. Samlet set vurderes det, at alternativ A (den nordligste linjeføring) er det bedste forslag af de tre skitserede linjeføringer. Alle linjeføringer er beskrevet, så de efter den offentlige høring kan vælges. 2. Beslutningspunkter At 1) forslag til tillæg nr. 43 til Kommuneplan 2013 om vedtages til offentlig fremlæggelse. At 2) linjeføring A inklusiv tilvalgsløsninger udpeges som den foretrukne løsning. At 3) der gennemføres de i afsnit 6 beskrevne initiativer i forhold til inddragelse af borgere, virksomheder, foreninger og fællesråd m.fl. 3. Baggrund På baggrund af byrådsindstillingen Resultat af 1. offentlige høring om Bering-Beder vejen og beslutning om indholdet i den kommende VVM-redegørelse m.m. besluttede byrådet den 14. september 2011 at igangsætte udarbejdelsen af en VVM-redegørelse for Bering-Beder vejen. Nu foreligger VVM-redegørelsen, og der skal derfor ifølge planloven offentliggøres et forslag til kommuneplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse for projektet, før end der kan træffes endelig beslutning. VVM-redegørelsen er udarbejdet efter Planloven, så den også opfylder kravene til en miljøvurdering efter lov om miljøvurdering af planer og programmer. side 2 af 13

3 4. Relationer til mål Bering-Beder vejen er en direkte opfølgning på kommuneplanens overordnede strategier og mål for trafikinfrastrukturen. Dels skal Aarhus som Vestdanmarks Hovedby knyttes op på en overordnet infrastruktur, der binder Aarhus effektivt sammen med omverdenen. Og dels skal trafikinfrastrukturen i Aarhus Kommune udvikles, så den generelt understøtter byudviklingen og matcher stigningerne i trafikken. Bering-Beder vejen vil således medvirke til at sikre en god trafikbetjening for såvel de eksisterende som fremtidige byområder i den sydlige del af kommunen. På det overordnede plan kommer Bering-Beder vejen til at udgøre den sydlige del af en Ring 3, som desuden består af Østjyske Motorvej og Djurslandsmotorvejen. 5. Sagsfremstilling 5.1 Generelle forhold Kommuneplantillæg nr. 43 til Kommuneplan 2013 omhandler en ny vej i det åbne land mellem Bering og Østjyske Motorvej i vest og Beder/Oddervej i øst. Vejen forløber i områderne syd for Mårslet og Tranbjerg. Kommuneplantillægget er udarbejdet på baggrund af en VVM-redegørelse og beskriver 3 forskellige linjeføringer, A, B1 og C samt forskellige variationer vedrørende diverse vejtilslutninger m.v. Endvidere beskrives det såkaldte 0- alternativ dvs. at projektet slet ikke gennemføres. side 3 af 13

4 Kommuneplantillægget og VVM-redegørelsen er udarbejdet så alle 3 linjeføringer er valgbare. Det indstilles at pege på linjeføring A inklusiv tilvalgsløsninger som den foretrukne. Kommuneplantillægget indeholder en redegørelse for projektet, det ikke tekniske resume fra VVM-redegørelsen samt et forslag til nyt afsnit i kommuneplanens hovedstruktur i kapitlet om Anlæg der kan påvirke miljøet væsentligt. I det nye afsnit til kommuneplanen fastlægges retningslinjer for projektets anlæg og drift. Se bilag 1, Udkast til Forslag til Kommuneplantillæg nr. 43 til Kommuneplan I princippet er det kun kommuneplantillægget, som skal fremlægges som forslag. VVM-redegørelsen er en teknisk redegørelse for projektet. VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet. VVMredegørelsen indbefatter følgende kapitler: Sammenfatning/ikke teknisk resumé Indledning (herunder baggrund og VVM- og miljøvurderingsprocessen) Eksisterende vej- og trafikforhold Undersøgte alternativer Planforhold Landskab og kulturmiljø Trafikale konsekvenser side 4 af 13

5 Natur, plante- og dyreliv Natura 2000 vurdering Friluftsliv Overfladevand Geologi og grundvand Støj og vibrationer Luft og klima Råstoffer, affald og forurenet jord Sundhed og socioøkonomi Afværge- og overvågningstiltag Anlæggets gennemførelse Fravalgte alternativer Ordliste Referencer Fravalgte alternativer Ordliste Referencer Se bilag 2. VVM-redegørelse for Bering-Beder vejen. Aarhus Byråd besluttede på baggrund af den 1. offentlige høring, at der i VVM-redegørelsen skulle undersøges og konsekvensvurderes en sydligere variant af linjeføring B det offentliggjorte alternativ. Årsagen til dette var, at alternativ B berører flere ejendomme i Ingerslev. VVMredegørelsen har derfor vurderet linjeføring A, B, B1 og C. Undervejs i arbejdsprocessen blev det imidlertid besluttet, at fravælge B, da der var åbenlyst større negative virkninger af B end varianten B1. Ikke kun i forhold til berørte ejendomme, men også fordi et langt lige vejforløb på Bering-Beder vejen kan give anledning til et uhensigtsmæssigt højt hastighedsforløb. VVM-redegørelsen beskriver objektivt fordele og ulemper ved linjeføringsforslag A, B1 og C. Alle tre linjeføringer har konsekvenser for trafik, natur, bebyggelse, miljø samt mennesker m.v. Når linjeføring A anbefales, er der foretaget en vægtning af positive og negative forhold ved alle 3 linjeføringer i forhold til temaerne i VVMredegørelsen. Linjeføring A inklusiv tilvalgsløsninger udpeges som den foretrukne, fordi den ud fra en samlet vurdering medfører forholdsmæssigt færrest negative konsekvenser og størst trafikalt udbytte. Især står linjeføring A stærkest i forhold side 5 af 13

6 til aflastning af de interne eksisterende veje i Tranbjerg, Mårslet, Beder og Malling. Indenfor temaerne landskab, natur, overfladevand samt råstoffer (bortskaffelse og genanvendelse af jord) er linjeføring A i en samlet vurdering af fordele og ulemper for alle tre linjeføringer vurderet som det bedste alternativ. Indenfor temaerne støj, grundvand, luft og klima vurderes alle tre forslag at være ligeværdige. Temaerne er beskrevet i VVMredegørelsens ikke-tekniske resumé. 5.2 Bemærkninger til de forskellige alternativer Generelt For alle tracéer gælder, at store strækninger lægges i afgravninger. Dette er gjort for at mindske de støjmæssige gener, som vejen forventes at medføre. Derudover vil det i nogen grad medvirke til at sløre vejen i landskabet. Samtidig vil afgravningerne fra andre synsvinkler - og ikke mindst for dem, der færdes på selve vejen - medføre, at landskabet fremtræder mindre harmonisk, så vejanlægget kommer til at fremstå endnu mere dominerende og som et større indgreb. I forbindelse med detailprojekteringen kan der ske tilpasninger til det omkringliggende terræn. På strækningen mellem Bering ved Østjyske Motorvej i vest og Beder i øst krydser alle tracéer flere eksisterende veje og natur- og landskabsmæssige interesseområder. Der vil være behov for etablering af erstatningsnatur, faunapassager, støjafskærmning mm. Afværge og overvågningstiltag er detaljeret beskrevet i et selvstændigt kapitel i VVM-redegørelsen. Der er kun små forskelle i påvirkningen af natur, flora og fauna på landjorden, herunder arter omfattet af særlig beskyttelse. Ved nedlæggelse af fredskov iht. skovloven og 3 områder iht. naturbeskyttelsesloven - søer, enge og mose - stilles krav om erstatningsarealer til hhv. rejsning af ny skov og til ny natur. Det præcise areal vedrørende erstatningsskov afklares med Naturstyrelsen. Så vidt muligt placeres erstatningsskov og nye naturområder i nærområdet. For at modvirke en del af vejens barrierereffekt er der i alle alternativer indarbejdet faunapassager, hhv. faunabro side 6 af 13

7 og med underførte paddepassager, paddehegn og større underførte passager, hvor krondyr og rådyr kan passere. Der er gennemført trafikmodelberegninger for at vurdere de trafikale konsekvenser af de tre alternativer. Beregningerne viser, at der i 2030 vil køre køretøjer i døgnet på Bering Beder vejen, og at den største belastning vil forekomme på strækningen mellem Tandervej og Landevejen. Trafikken fordeler sig forskelligt i de tre alternativer. Samlet set vil alternativ A få den største trafikbelastning på den østlige del, hvilket medfører den største, samlede aflastning på den nordlige del af Oddervej og den østlige del af Ringvej Syd. På alternativ C vil den største trafikbelastning være på den vestligste del, hvilket primært vil aflaste veje i Skanderborg Kommune. Belastningen på alternativ B1 ligger mellem de to andre alternativer. Alle alternativer aflaster de nærliggende lokalveje. Det gælder især de tværgående lokalveje mellem Mårslet, Tranbjerg og Kolt/Hasselager samt den gennemkørende trafik i Mårslet i nord-sydgående retning. Linjeføring A side 7 af 13

8 Linjeføring A er den nordligst beliggende tracé og er efter linjeføring B1 det landskabeligt mindst problematiske forslag. Bering-Beder vejen er af støjmæssige og visuelle hensyn sænket på strækningen syd om Mårslet, som passeres i en afstand på ca. 150 m. Giber Å passeres på en 700 meter lang og 3-6 meter høj dæmning, og vejanlægget kommer derfor til at fremstå dominerende i landskabet. På strækningen syd om Tranbjerg ligger Bering-Beder vejen ca. 100 m fra den eksisterende bebyggelse. Ved passagen af Balle Bæk inddrages 4000 m2 3- registrerede eng. En erstatnings-eng foreslås placeret langs Balle Bæk, i tilknytning til eksisterende eng. Den præcise placering vil blive fastlagt i projekteringsfasen. Linjeføringen skærer igennem Tingskov og Mæslinghøj, hvor der skal fældes omkring en hektar fredskov. Der vil derfor ske en permanent fragmentering af skoven, da linjeføringen vil gå midt gennem skoven. Samlet set fældes ca m2 fredskov, der skal erstattes. Fældningen sker dels til selve vejtraceet og dels til en mindre tilsluttende vej. Én sø berøres. Barriereeffekt afværges ved etablering af faunapassager. Der etableres 2 passager for krondyr, 5 passager for rådyr og 12 paddepassager. Vejprojektet rummer mulighed for at etablere vejtilslutning til Obstrupvej vest for Mårslet. Der etableres en ny dobbeltrettet sti mellem Tandervej og Mustrupvej syd for Bering-Beder vejen. Mustrupvej opretholdes og føres over Bering-Beder vejen på en ny vejbro. Linjeføring B1 Linjeføring B1 er placeret mellem linjeføring A og linjeføring C og er det landskabeligt mindst problematiske af de tre forslag. Bering-Beder vejens passage umiddelbart syd om Testrup, skærer ind mellem byen og en lille gruppe huse syd for side 8 af 13

9 byen. Vejen ligger fortsat nedgravet, mens Testrupvej føres over på en bro i omkring 3,5 meters højde. Hævningen af Testrupvej bryder markant med den visuelle og landskabelige sammenhæng med Ravnholtvej og mellem markfladerne øst og vest for Testrupvej. Vejen passerer nord om Testrup Mose og inddrager permanent et mindre engareal under 50 m2. Det vurderes, at arealet er minimalt i forhold til det samlede areal af naturtypen i mosen. Testrup Mose har potentielt rekreativ værdi, men adgangsforholdene til og i mosen er dårlige, og store dele af området er privatejet og uden adgang for offentligheden. Vejen føres syd om Tranbjerg med en 500 meters afstand til bebyggelsen. En række mindre veje føres enten over eller under Bering-Beder vejen, nogle steder som stiforbindelser. I enkelte tilfælde kommer disse passager til at fremstå meget markante, som ved alternativ B1's passage af Skovgårdsvej vest for Tranbjerg. Linjeføringen medfører fældning af omkring 1 hektar fredskov, der skal erstattes, og 7 søer berøres. Barriereeffekt afværges ved etablering af faunapassager, med én faunabro, én underført passage for krondyr, 3 passager for rådyr og 12 paddepassager. Linjeføring C Linjeføring C har de største landskabelige påvirkninger af de tre forslag. Linjeføringen er især problematisk på grund af passagen ved Ravnholt, hvor vejen deler byen i to. Det omkringliggende forløb medfører store afgravninger og påfyldninger i forhold til det eksisterende terræn - blandt andet med afgravning gennem en række højdepunkter. Linjeføringen skærer igennem Skovhaven, hvor der i anlægsfasen permanent fældes ca m2 fredskov. Samlet set fældes m2 fredskov, der skal erstattes. 3 søer berøres. side 9 af 13

10 Barriereeffekt afværges ved etablering af faunapassager, med én faunabro, én underført passage for krondyr, én passager for rådyr og 13 paddepassager. 0-alternativet I denne VVM-redegørelse er 0-alternativet defineret ved situationen, hvor Bering-Beder vejen ikke anlægges. 0- alternativet er den aktuelle situation for landskabet, naturen og bebyggelsen i området I afsnittet omhandlende trafikale konsekvenser anvendes 0-alternativet som sammenligningsgrundlag for de tre linjeføringer. I trafikafsnittet beskrives trafikmodelberegninger, som tager udgangspunkt i den nuværende vej- og trafikinfrastruktur. Det er indregnet en række af de byudviklingsmuligheder, som kommuneplanens rammer giver mulighed for. Der er for scenarieårene 2018 og 2030 regnet med trafikbidrag fra byudviklingsprojekter som beskrevet i Kommuneplan 2013 i den sydvestlige del af Aarhus. Her beskrives blandt andet, at en etablering af Bering-Beder vejen er medvirkende til at aflaste Oddervej og den østligste del af Ringvej Syd, hvilket sammenlignet med 0-alternativet vil medvirke til en bedre afvikling af trafikken. I forhold til VVM-redegørelsens kapitler om landskab, natur, overfladevand mm. er 0-alternativet den nuværende tilstand i det beskrevne område. 5.3 Den efterfølgende proces Efter den offentlige fremlæggelse af kommuneplanforslaget fremsendes en indstilling om endelig vedtagelse eller bortfald af forslaget. Heri redegøres for de bemærkninger og forslag m.v., som høringen har resulteret i. Idet der ikke udarbejdes lokalplan for Bering-Beder vejen, og vejen ikke indgår i kommunens budget, bliver der i givet fald behov for på anden vis at sikre den valgte linjeføring. Det forventes, at byrådet samtidig med en eventuel endelig vedtagelse vil blive anbefalet at optage projektet på kommunens vejplan og at byggelinjesikre et areal til vejen. side 10 af 13

11 At sikre vejanlægget ved pålægning af byggelinjer sker efter vejloven 35. Byggelinjerne pålægges for en periode af højst 10 år og skal herefter revurderes og kan som følge heraf forlænges med indtil 10 år ad gangen. Et vejanlæg som Bering-Beder vejen kan sikres med et areal med en maksimal bredde på 100 meter svarende til 50 meter til begge sider af vejens midte. Efter pålægget af vejbyggelinjer kan grundejere inden for det byggelinjesikret areal - fremadrettet ikke opføre ny bebyggelse, herunder tilbygning eller genopførelse af nedbrændt eller nedreven bebyggelse, ligesom der ikke må foretages væsentlige forandringer i eksisterende bebyggelse. Endvidere må der heller ikke indrettes sportspladser, kirkegårde, tankanlæg, grusgrave eller andre anlæg af blivende art. Med vejbestyrelsens tilladelse kan man dog opnå tilladelse til at opføre byggeri og lignende inden for det byggelinjesikret areal. Pålægges vejbyggelinjer, medfører det overtagelsespligt i henhold til nærmere bestemmelser i vejloven. Trafikstyrelsen og Banedanmark offentliggjorde i september 2013 en forundersøgelsesrapport over projekter, der skal gennemføres i forbindelse med elektrificering og etablering af et højhastighedsnet for togdriften den såkaldte timemodel. Rapporten omfatter en udretning af banen mellem Hovedgård og Hasselager. Rapporten viser to alternative linjer, som begge vil krydse samtlige foreslåede linjeføringer for Bering-Beder vejen et sted sydvest for Tranbjerg. Formentlig vil staten i høringen om Bering-Beder vejen alene gøre opmærksom på, at der er igangsat de nævnte initiativer fra statslig side. Der skal fra statslig side igangsættes VVM-undersøgelse af de alternative linjer, før der etableres et egentligt plangrundlag at forholde sig til. VVM-undersøgelserne opstartes muligvis i Strategi for borgerinddragelse side 11 af 13

12 Der er i dag en hjemmeside, hvor der løbende udsendes nyhedsbreve m.v., og hvor ca. 150 personer er oprettet som interessenter. Forslaget til kommuneplantillæg nr. 43 og VVMredegørelsen offentliggøres på kommunens hjemmeside såvel som ovennævnte hjemmeside, og interessenter får en mail herom. Teknik og Miljø holdt den 1. april 2014 møde med fællesrådene i syd. Fællesrådene fra Beder-Malling- Ajstrup, Kolt-Hasselager, Mårslet, Solbjerg samt Tranbjerg Fællesråd var inviteret til at deltage i mødet. Hensigten med mødet var at drøfte tilrettelæggelse, rammer, indhold mm. i forbindelse med den kommende offentlige høring. Mødet var konstruktivt og givtigt og resulterede i gode ideer til før, under og efter offentlighedsfasen. Det blev aftalt, at der både skal informeres på kommunens hjemmeside, i fællesrådenes publikationer samt på et borgermøde under høringsfasen. Referatet fra mødet er vedlagt indstillingen som bilag Konsekvenser for ressourcer Den offentlige høring gennemføres indenfor budgettet. Pålægges vejbyggelinjer, kan det som nævnt medføre kommunal overtagelsespligt, som beskrevet i Vejlovens 38. Udgifterne hertil vil blive opgjort i forbindelse med en detailprojektering af projektet og vil kunne finansieres via en fremrykning af midler fra den foreløbigt afsatte ramme til Bering-Beder vejen. Kristian Würtz / Erik Jespersen side 12 af 13

13 Bilag Bilag 1: Forslag til kommuneplantillæg nr. 43 til Kommuneplan 2013 Bilag 2: VVM-redegørelse Bilag 2a: Kortbilag til VVM-redegørelsen Bilag 3: Referat fra møde med fællesrådene den Bilag 4: Forslag til vilkår i VVM-tilladelsen for de 3 linjeføringer Tidligere beslutninger Den 24. januar 2007 besluttede byrådet, at påbegynde arbejdet med at fastlægge linjeføringen for Bering-Beder vejen. Byrådet vedtog den 25. juni 2008 Planstrategi 2008 og den 16. december 2009 Kommuneplan 2009 som fastlægger byvækstområder og indeholder en principiel reservation for en ny ringvejsforbindelse i den sydlige del af kommunen. Byrådet vedtog den 7. oktober 2010 Budget 2011 som indebærer, at der i perioden ikke længere er afsat anlægsmidler til Bering-Beder vejen. Byrådet vedtog den 14. september 2011 at påbegynde udarbejdelsen af en VVM-redegørelse samt fastlægge indholdet i overensstemmelse med udvalgets erklæring af 5. september 2011 i Resultat af 1. offentlige høring om Bering-Beder vejen og beslutning om indholdet i den kommende VVM-redegørelse m.m. Sagsnummer: 13/ Center for Byudvikling og Mobilitet Tlf.: E-post: byudviklingogmobilitet@aarhus.dk Lix: 45 Sagsbehandler: Ninna Møller Tlf.: E-post: nim@aarhus.dk side 13 af 13