15. december Faglige kvalitetsoplysninger

Transkript

1 15. december 2009 Faglige kvalitetsoplysninger

2 Program Introduktion til projektets formål, rammer og roller i udviklings- og afprøvningsforløbet Præsentation af og spørgsmål til de enkelte redskaber Kaffepause Fortsat præsentation og spørgsmål

3 Formål At udvikle og afprøve et katalog af fem redskaber Redskaberne skal understøtte medarbejdere og ledere i plejeboliger i det daglige kvalitetsudviklingsarbejde Redskaberne skal måle resultaterne af den faglige indsats dvs. tilvejebringe faglige kvalitetsoplysninger Kvalitetsoplysningerne kan anvendes til at sammenligne den faglige kvalitet over tid, i eller på tværs af kommuner Redskaberne kan give oplysninger om den faglige kvalitet til borgere, politikere, forvaltning og plejeboliger fordi viden om kvaliteten er en forudsætning for at kunne sikre og udvikle en plejebolig af høj kvalitet for de ældre

4 Formål fortsat Kataloget af redskaber kan anvendes, når kommunerne fra 2011 skal offentliggøre oplysninger om den faglige kvalitet i plejeboliger Kataloget af redskaber skal ligge færdigt i december 2010 Redskaberne skal understøtte ubureaukratisk dokumentation af kerneydelsen Redskaberne skal bidrag til et fokus på resultaterne af indsatsen frem for indsatsen alene. Det gælder også for: - Kvalitetskontrakter - Sammenlignelige brugertilfredshedsundersøgelser - Kvalitets og akkrediteringsmodeller

5 Redskaberne tager udgangspunkt i de to temaer sundhed og livskvalitet og trivsel Den Danske Kvalitetsmodel vedrørende sårpleje og medicinering Forebyg indlæggelser Systematisk viden om ældres ernæringstilstand Sådan virker træning og genoptræning Viden om svage ældres livskvalitet og trivsel

6 Roller Projektet ledes af en styregruppe bestående af KL, Indenrigs- og socialministeriet, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og Finansministeriet Ekspertgruppe bestående af eksperter med speciale i bl.a. aldersrelaterede sygdomme, demens, trivsel og hverdagsliv, sundhedsdokumentation på ældreområdet, tilsyn og kvalitetsudvikling i ældresektoren Fem redskabsgrupper bestående af forvaltninger, plejeboliger, konsulenter og eksperter

7

8 Rollen som pilotkommune Det forventes, at man som deltager: Udfordrer og inspirerer arbejdet med udvikling og afprøvning Har bruger og pårørenderåds, direktionens og politikernes opbakning Frigør de nødvendige ressourcer & selv afholder transportomkostninger

9 Rollen som pilotkommune fortsat Som deltager får du: Inspiration til det daglige kvalitetsarbejde Erfaring med redskaber, der måler og dokumentere den faglige kvalitet Viden om den faglige kvalitet Et tæt samarbejde med ambitiøse kollegaer fra andre kommuner Sparring fra eksperter til at udvikle og dokumentere kvaliteten af kerneydelsen Grundlag for dialog med fx pårørende og politikere

10 Projektleder, konsulenter og eksperters rolle Sørger for alt praktisk mht. dagsordener, referater, mødeledelse mv. Indhenter den viden, der undervejs måtte opstå behov for Varetager skrivearbejdet Udarbejder skabeloner og IT-understøttelse af redskabet, som I skal bruge i afprøvningen Sikre fælles ramme for afprøvning og formidling af redskaber Sikre fremdriften, så I når i mål

11 Plancherne kan findes her: Kvalitetsreform Kvalitet & styring Viden om kvalitet Faglige kvalitetsoplysninger Yderligere oplysninger hos projektleder Signe Bohm

12 Katalog af redskab til plejeboliger Den Danske Kvalitetsmodel vedr. sårpleje og medicinering Forebyg indlæggelser Systematisk viden om ældres ernæringstilstand Sådan virker træning og genoptræning Viden om svage ældres livskvalitet og trivsel

13 Den Danske Kvalitetsmodel vedr. sårpleje og medicinering Mads Jensbo, KL

14 Den Danske Kvalitetsmodel vedr. sårpleje og medicinering Formålet med redskabet Synliggøre kvaliteten i at arbejde systematisk med kvalitetsudvikling på udvalgte områder under Den Danske Kvalitetsmodel. Opnå erfaringer og viden om kommunernes erfaringer med at arbejde med Den Danske Kvalitetsmodel på det kommunale sundhedsområde. Give anvendelige kvalitetsoplysninger, der kan understøtte læring internt på institutioner over tid og på tværs af institutioner og kommuner.

15 Den Danske Kvalitetsmodel vedr. sårpleje og medicinering Hvad får kommunerne ud af at deltage i den første fase? I første fase udvælger og kvalificerer redskabsgruppen indikatorer. Deltagerkommunernes udbytte er i første fase: Indgående kendskab til Den Danske Kvalitetsmodel og kvalitetsudvikling generelt. Deltagelse i workshops med kommunale eksperter på området, og dermed mulighed for at danne netværk og nye samarbejdsflader. Kompetenceudvikling af en række medarbejder og ledere i forhold til Den Danske kvalitetsmodel.

16 Den Danske Kvalitetsmodel vedr. sårpleje og medicinering Hvad får kommunerne ud af at deltage i anden fase? I den anden fase afprøves indikatorer. Kommunernes udbytte: Konkret erfaring med brug Den Danske Kvalitetsmodel på de områder, hvor kommunen vælger at deltage. Kvalitetstjek af kommunens egen nuværende kvalitetshåndtering. Kompetenceudvikling af nøglemedarbejdere vedr. brug af Den Danske Kvalitetsmodel. Information til samtlige medarbejdere om Den Danske Kvalitetsmodel. Konkret erfaring med brug af audits, journalaudits, m.v.

17 Forebyg indlæggelser Kim Gustavsen, Sundhedsstyrelsen

18 Forebyg indlæggelser Formålet med redskabet At forsyne institutioner og kommuner med et redskab til kvalitetsudvikling af den kommunale ældreindsats. At forebygge unødvendige indlæggelser af ældre borgere. At forsyne borgere, pårørende og politikere med relevante oplysninger om kommunens sundhedsfaglige indsats.

19 Forebyg indlæggelser Udbytte ved at deltage i projektet Projektet vil kvalificere kommuner og institutionsledelsers beslutningsgrundlag, så de mere målrettet kan: Identificere indsatsområder for forebyggende tiltag. Skabe fælles grundlag for dialog mellem borgere, medarbejdere og beslutningstagere. Forbedre kvaliteten af de kommunale plejehjemsydelser og servicetilbud. Reducere forbruget af sygehusydelser ift. unødige indlæggelser og genindlæggelser

20 Systematisk viden om ældres ernæringstilstand Sidse Clemmensen, Indenrigs- og Socialministeriet

21 Systematisk viden om ældres ernæringstilstand Redskabet skal give mulighed for At arbejde systematisk med kvantitative data om den ældres ernæringstilstand, og følge den ældres ernæringstilstand over tid, understøtte videndeling og udbredelse af gode erfaringer blandt plejeboliger, der benytter redskabet, understøtte kommunerne i at opfylde Embedslægetilsynets krav til kommunerne om den ældres ernæringstilstand, og dermed understøtte en målrettet kommunal indsats for god ernæringstilstand hos den ældre.

22 Systematisk viden om ældres ernæringstilstand Udbytte ved at deltage i projektet Indflydelse på udformningen af redskab og vejledning, således at redskabet kan integreres i plejepersonalets daglige arbejdsgang og arbejdsmetoder. Indgående kendskab til et gennemprøvet og evalueret redskab til systematisk datagenerering og -behandling til brug for understøttelse af systematisering og kvalitetsudvikling af institutionernes arbejde med ernæring til ældre. Kompetenceudvikling af en række medarbejdere og ledere i anvendelse af redskabet.

23 Sådan virker træning og genoptræning Margit Kure Ulriksen, KL

24 Sådan virker træning og genoptræning Formålet med redskabet Få indsigt i effekterne af forskellige træningsindsatser på borgerens funktionsevne. Synliggøre værdien af træning i forhold til de øvrige kommunale ydelser, borgerne modtager. Synliggøre den livskvalitet, træningen giver borgeren.

25 Sådan virker træning og genoptræning Hvad får kommunerne ud af at deltage i den første fase? Indgående kendskab til ny viden om redskaber til måling af funktionsevne og om andre redskaber, der inspirerer træningsindsatsen. Deltagelse i workshops med forskere, videnpersoner og kommunaleeksperter på området, og dermed mulighed for at danne netværk og nye samarbejdsflader. Kompetenceudvikling af en række medarbejder og ledere i at anvende systematiske metoder og indikatorer til måling og beskrivelse faglig kvalitet. Indflydelse på hvilke indikatorer der skal måle effekten af træningen.

26 Sådan virker træning og genoptræning Hvad får kommunerne ud af at deltage i anden fase? Kvalitetsudvikling af redskaber og metoder i træningsindsatsen i egen kommune. Kompetenceudvikling af medarbejdere på træningsområdet. Ledelsesinformation om effekten af træningsindsatserne for beboere i plejecentre.

27 Viden om svage ældres livskvalitet og trivsel Kirsten Munk, Indenrigs- og Socialministeriet

28 Viden om svage ældres livskvalitet og trivsel Redskabet skal give mulighed for At arbejde målrettet med opnå indsigt i svage ældres trivsel (dvs. ældre som har vanskeligt ved at deltage i brugertilfredshedsundersøgelser), skabe bevidsthed om, hvilke faktorer der påvirker svage ældres trivsel og dermed understøtte, forbedre og målrette den faglige indsats for optimering af svage ældres trivsel. Projektet er et udviklingsprojekt.

29 Viden om svage ældres livskvalitet og trivsel Udbytte ved at deltage i projektet Mulighed for, med støtte fra konsulenter, at præge udviklingen af et redskab på et hidtil relativt uprøvet område Mulighed for at bidrage med kommunale erfaringer og faglige input til udviklingsprojektet Mulighed for, med støtte fra konsulenter, at teste og påvirke tilpasning af redskabet til måling af ældres livskvalitet og trivsel (afprøvningsfase) Kompetenceudvikling af en række medarbejdere og ledere i at anvende indikatorer og målemetoder til måling af kommunens ældres livskvalitet og trivsel (afprøvningsfase) Oplysninger til forvaltning og kommunalbestyrelse om ældres livskvalitet og trivsel (afprøvningsfase)

30 Plancherne kan findes her: Kvalitetsreform Kvalitet & styring Viden om kvalitet Faglige kvalitetsoplysninger Yderligere oplysninger hos projektleder Signe Bohm