Udfyld venligst kun i de hvide felter. Randers Social - Sundhedsskole Århus Social- og Sundhedsskole Social- og Sundhedsskolen Fredericia Horsens

Transkript

1 Thisted Social- Vejle Ansøgning om tilskud fra den Tværgående Udviklingspulje til udvikling af arbejdsmarkedsuddannelserne 2014 Ansogningsskemaet skal læses i sammenhæng med krav til projektet og ansøgningen i udmeldingsbrev af 22. januar For at ansøgningen kan behandles, skal ansøger udfylde samtlige punkter i ansogningsskemaet. Udfyld venligst kun i de hvide felter. ANSOGER/PROJEKTANSVARLIG 1. Kode/nummer: 8. Hjemmeside: 2. Ansøger: SOSU Sjælland 9. Kontaktperson: Kursusleder Janne Bremholm 3. Adresse: Selandia Park Kontakttlf.: Postnummer: Kontakt e-post jr@sosusj.dk 5. By: Ringsted 12. Samarbejdspartnere: Følgende 6. Tlf.: uddannelsesinstitutioner: Randers Social - Sundhedsskole Århus Social- og Sundhedsskole Social- og Sundhedsskolen Fredericia Horsens Social- og Sundhedsskolen Esbjerg UCC Syddanmark UCC Sydhavn SOSU C og Sundhedsuddannelses Centeret Social og Sundhedsskolen Herning Social- og Sundhedsskolen Skive Viborg Social- og Sundhedsskolen Syd SOSU FYN SOPU Sundhed omsorg pædagogik København og Nordsjælland VL University College SOSU Nord SOSU Nyk. F SOSU Sjælland Underskrevne samarbej ds erklæringer bliver I

2 max. PROJEKTBESKRIVÉLSE 14. Projekttitel: Digitale skilis i AJV{U new practice 15. Tema: i 16. Startdato: Slutdato (DD-IVllVE-ÅA): Resumé (kort version af formål/problembeskrivelse, aktiviteter og forventede effekter tegn inkl, mellemrum): Projektet formål er at bidrage til øget anvendelse af digital læring i AMU inden for social- og sundhedsområdet og det pædagogiske område. Projektdeltagerne får gennem seminarer, webinarer og udvildingsarbejde på skolerne udviklet deres didaktiske kompetencer til at planlægge, gennemføre og evaluere digitale læringsforløb, hvilket vil bidrage til øget fleksibilitet i AMU. Kursisternes it-kompetencer vil blive styrket, hvilket er helt centralt inden for sundhedsvelfærd og det pædagogiske område. Der udarbejdes undervisnings- og inspirationsmaterialer til digital læring til udvalgte arbejdsmarkedsuddannelser. 19. Formål/problembeskrivelse (max. 900 tegn inkl, mellemrum): Projektets formål er at udvikle projektdeltagernes kompetencer til planlægning og gennemførelse af AMU med øget brug af digital læring og andre former for fleksibel læring, herunder ikke-lilstedeværelsesundervisning, hvilket kan få flere til at benytte sig af AMU. Projektet skal bidrage til at fremme it-baserede undervisnings- og læringsformer, der udover udvilding af kursisternes faglige handlingsorienterede kompetencer, der er beskrevet i de enkelte AMU-mål, også skal styrke udvildingen af kursisternes kompetencer i forhold til basale og faglige digitale kompetencer samt digital dannelse. Disse digitale kompetencer er stærkt efterspurgt inden for såvel social- og sundhedsområdet som det pædagogiske område. Projektet skal bidrage til at nedbryde barrierer for anvendelse af digital læring, såvel i relation til underviserne som i relation til kursisterne og de virksomheder, de kommer fra. 20. Beskriv projektets hovedaktiviteter og outputs : Herunder er projektets hovedaktiviteter og output beskrevet: Udvikling af forandringsteori Styregruppen, to klynge-tovholdere, projektlederen og ekstern konsulent deltager i workshop med Rambøll og Undervisningsministeriet om udarbejdelse af forandringsteori. Jf. projektets organisering i punkt 27). Efter mødet færdiggores forandringsteorien i et samarbejde mellem den projektansvarlige, projektleder og ekstern konsulent, inden den sendes til styregruppen til godkendelse og efterfølgende til Undervisningsministeriet til godkendelse. Planlægning og gennemførelse af styregruppemøder med deltagelse af bl.a. ledelsesrepræsentanter Der vil blive afholdt tre styregruppemøder, der vil bidrage til styring, ledelsesmæssig opbakning og prioritering af projektet internt på skolerne. Derover deltager hele styregruppen i workshoppen for udvilding af forandringsteorien samt i formidlingskonferencen ved projektets afslutning. Som led i opstart af projektet vil der blive etableret et projektwebsite og/eller en anden platform for deling af projektdokumenter, herunder udviklede metoder og værktøjer til digital læring i AMU, hvor såvel styregruppen og projektgruppen som andre interessenter vil kunne følge projektets progression og resultater. Styregruppemoderne planlægges og faciliteres af den projektansvarlige og projektlederen. Planlægning og gennemførelse af tre fælles frsiske seminarer for alle projektdeltagere På seminarerne vil projektdeltagerne få øget viden om og erfaringer med mulighederne for anvendelse af digital læring i AMU, herunder især ved ikke-tilstedeværelsesundervisning. Deltagerne vil desuden få sparring og muligheder for at dele viden. Seminarer planlægges og gennemføres i en vekselvirkning mellem oplæg, dialog og erfaringsudveksling. Seminarer planlægges og faciliteres af projektlederen og den eksterne konsulent. På seminarerne vil der bl.a. være fokus på at øge projektdeltagernes kompetencer i relation til: Generelle digitale kompetencer i forhold til nyeste web2-teknologier, herunder tekniske færdigheder Digital læringspædagogik og -didaktik Egen udvilding af digitale læremidler (video, quiz, dilemmaspil, digital simulation, digitalt forumteater, Ibooks etc.) designet til faglig læring på en given arbejdsmarkedsuddannelse Opsogning af digitale iæremidiproduceret af andre, dvs. dgitale læringsmidler, der kan bruges til faglig læring på en 2

3 uden både given arbejdsmarkedsuddannelse Udvikling af metoder til vurdering af digitale læremidler Udvikling af didaktisk designs, der integrerer og anvender digitale læremiddel, uanset om disse er til synkron eller asynkron læring (e-læring, blended learning, fjernundervisning, tilstedeværelsesundervisning eller flipped learning). Kobling af ikke-tilstedeværelsesundervisning med Simulationsundervisning, med henblik på at inddrage praksisundervisning og udvikling af refleksionskompetencer. Der vil på seminarerne blive videndelt om, hvordan projektdeltagerne inddrager virksomheder og AMU-målgruppen og i afdækning af behov og muligheder for organisering afikke-tilstedeværelsesundervisning, herunder feks. hvordan kursisternes praksis kan inddrages som cases i arbejdsmarkedsuddannelserne via f.eks. videooptagelser og andre former for digitalt formidlet materialer. Seminarer vil bidrage til, at deltagerne i fællesskab får udviklet metoder og værktøjer til undervisningen i udvalgte, eksemplariske arbejdsmarkedsuddannelser. Der vil i udvælgelsen af arbejdsmarkedsuddannelserne primært blive udvalgt arbejdsmarkedsuddannelse med fokus på udvikling af relationskompetencer (f.eks. Leg med sprog, Børn og unge med adfærdsforstyrrelser, Pædagogiske metoder i ældreplejen, Kommunikation, samspil og relationer og Arbejdet som familieplejer ). Der vil dog også blive inddraget arbejdsmarkedsuddannelser, der udvikler mere instrumentelle kompetencer (f.eks. kompetencer i relation til Medicinadministration, Velfærdsteknologi, Tidlig opsporing af sygdomme og De almindeligst forekomne sygdomme hos ældre ). Arbejdsmarkedsuddannelser vil blive udvalgt i dialog med virksomheder og AIVfU-målgruppen. Der vil blive dannet seks klynger omkrmg de udvalgte arbejdsmarkedsmarkedsuddannelser, således at projektdeltagerne fra 2-4 skoler samarbejder om udvikling og afprøvning af læringsmaterialer og digitale metoder og værktøjer. Klyngerne udvider undervisnings- og inspirationsmaterialer i relation til én eller to konkrete arbejdsmarkedsuddannelse. Antallet af arbejdsmarkedsuddannelser afhænger af den/de valgte uddannelsers varighed og/eller den kompleksitet, der er i de valgte digitale metoder og værktøjer, der skal udvikles og afprøves. Projektdeltagerne vil ved det første seminar udarbejde mål- og handleplaner for, hvordan de gennem projektaktiviteterne vil opnå de output og effektmål, der er opstillet for projektet. Mål- og handleplanerne vil løbende blive opdaterede, så det løbende er muligt for projektledelsen og de øvrige projektdeltagere at følge med i projektets aktiviteter, output og effekter. Den delrapportermg, der skal udarbejdes ved afslutningen af projektets 2. fase, vil bl.a. tage udgangspunkt i de opdaterede mål- og handleplaner. Projektdeltagernes udvildingsarbejde vil ske gennem learning by doing og aktionslæring i forhold iii de udvalgte arbejdsmarkedsuddannelser, og dette vil dels ske på webinarer med deltagelse af alle projektdeltagerne samt gennem andre former for innovative læringscamps, webinarer, videndelings- og inspirationsworkshops samt digital videndeling og erfaringsudveksling i virtuelle communities i klyngerne, der sammensættes af projektdeltagere på tværs af skolerne. Afholdelse af tre webinarer, der foregår via internettet synkront og/eller asynkront Gennem deltagelse i webinarer kan projektdeltagerne få viden om metoder og værktøjer til anvendelse af digital læring i AMU at de skal anvende ekstra tid på transport for at mødes til fælles seminarer. Webinarerne bidrager til øget viden om mulighederne for digital læring ved at præsentere faglige oplæg, og ved at deltagerne selv afprøver forskellige digitale metoder og værktøjer som led i afholdelse af webinarerne. Webinarerne planlægges og faciliteres af projektlederen i samarbejde med projektdeltagere og/eller andre medarbejdere fra udvalgte uddannelsesins titutioner. Som en vigtig sideeffekt af afholdelse af webinareme får projektdeltagerne konkrete erfaringer med de former for digital læring og webbaseret dialog, der anvendes ved webinarerne, hvilket de efterfølgende kan anvende i planlægning og gennemførelse af de arbejdsmarkedsuddannelser, der udvildes digitale læringsmaterialer og metoder til. Webinarerne organiseres således, at projektdeltagernes kan deltage synkront og/eller asynkront, når det passer bedst ind i deres øvrige arbejdsopgaver på skolerne. Der vil blive afprøvet metoder og modeller for dokumentation af projektdeltagernes digitale tilstedeværelse ved webinarerne. Evalueringer af anvendelse af disse metoder og modeller vil danne grundlag for udvikling af de metoder og modeller, der skal afprøves ved dokumentation af kursisternes tilstedeværelse ved anvendelse af digital læring i AMU. Udviklingsarbejde i klyngerne/på skolerne Udvildingsarbejdet vil blive gennemført ved dannelse af seks klynger bestående af repræsentanter fra 2-4 skoler, der står for 3

4 udvikling og afprøvning af digitale metoder og værktojer til specifikke arbejdsmarkedsuddannelser. Klyngerne kan iijge virksomheder og/eller AMU-målgruppen, EPOS samt lokale uddannelsesudvalg i udvælgelsen af hvilke arbejdsmarkedsuddannelser der skal indgå i udvildingsprojektet. Det vil være op til de enkelte klynger at vælge, på hvilke måder de vil inddrage virksomhederne i dette indledende arbejde. Det samme gælder i forhold til inddragelse af virksomheder i udvilding af modeller for den fleksible læring i AMU. Gennem udviklingsarbejdet bliver deltagerne i stand til at planlægge og gennemfore digitale læringsforløb i AMU, herunder forløb der omfatter ikke-tilstedeværelsesundervisning, der kan bidrage til mere fleksibel læring i AMU, som kan være til gavn for AMU-målgruppen og virksomhederne. Der vil også være fokus på udvilding af digitale læringsforløb, der kan tilgodese behovet for undervisningsdifferentiering ved såvel tilstedeværelsesundervisning som ved ikke-tilstedeværelsesundervisning. Projektdeltagerne vil gøre sig en række didaktiske overvejelser over, hvordan de kan planlægge, gennemføre, effektmåle og evaluere undervisningen i de arbejdsmarkedsuddannelser, der skal have fokus på anvendelse af digital læring. De didaktiske overvejelserne vil bla. tage udgangspunkt i AMU-målgruppens behov og ønsker, i mål og rammebetingelser for undervisningen, i de digitale muligheder såvel for skolerne som for kursisterne/virksomhederne, og i de potentielle kursisters forudsætninger for anvendelse af digitale metoder og værktøjer. Der vil løbende blive sat fokus på metoder for kvahtetsmåling og kvalitetsudvikling af de digitale metoder og værktøjer, der bliver udvildet i projektet, så der ved projekts afslutning foreligger brugbare metoder og værktøjer. Som led i udvikling af metoder og værktøjer til digital læring vil der også være fokus på udvikling af modeller for dokumentation afkursisternes aktive deltagelse i digital læring, der gennemføres som ikke-tilstedeværelsesundervisning. Gennemførelse afamu med anvendelse af digital læring Der gennemføres arbejdsmarkedsuddannelser med anvendelse af digital læring, herunder ikke-tilstedeværelsesundervisning. Dette sker med udgangspunkt i de digitale undervisningsmaterialer, projektdeltagerne har udarbejdet på seminarerne og ved udviklingsarbejde på skolerne og i klyngerne. Projektdeltagerne får dermed erfaringer med gennemførelse afai vfu, der inddrager de udviklede metoder og værktøjer til digital læting ved såvel tilstedeværelsesundervisning som ikke tilstedeværelsesundervisning. Der udvides enkle testmetoder, der kan bidrage til at dokumentere, at kursisterne opnår de tilsigtede kompetencer med deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelserne, der gennemføres ved anvendelse af digital læring. Der gennemføres desuden evalueringer, der kan afdække kursisternes tilfredshed og egen oplevelse af udbytte med arbejdsmarkedsuddannelserne. I denne forbindelse anvendes der bla. Viskvalitet.dk, hvor der tilkobles specifikke tilfredshedsspørgsmål til såvel kursister og virksomheder med fokus på de digitale læringsformer, der er blevet anvendt i de forskellige arbejdsmarkedsmarkedsuddannelser. Der vil desuden være fokus på, at underviserne gennemfører en systematisk opsamling og evaluering af de digitale lærmgsforløb, da dette er et centralt element i den videre udvilding af digital og fleksibel læring i AMU. Evalueringerne samt test af kursisternes læringsudbytte vil bidrage til ny viden om, hvilke typer af arbejdsmarkedsuddannelser der med fordel kan gennemføres som ikke-tilstedeværelsesundervisning og/eller med en høj grad af anvendelse af digitale metoder og værktøjer ved tilstedeværelsesundervisning. Det vil gennem anvendelse af test af deltagernes læringsudbytte og evaluering sikres en løbende kvalitetsudvikling. Den løbende kvalitetsudvilding vil bidrage til, at kursisterne får et godt og anvendelsesorienteret udbytte af at deltage i AIvI7U, og at der blandt såvel kursisterne som i virksomhederne er en øget tilfredshed med AM7U som følge af, at der anvendes digitale læringsforløb, der bidrager til øget fleksibilitet. Evalueringen af de gennemførte forløb vil bidrage til ny viden om, hvordan kursisternes og virksomhedernes behov for digital læring, f.eks. tilrettelagt som ikke-tilstedeværelsesundervisning, bedst kan planlægges og gennemføres. Succes med de gennemførte forløb vil bidrage til, at flere fra AMU-målgruppen og virksomhederne vil efrerspørge og anvende AMU, der inddrager digital læring, herunder ikke-tilstedeværelsesundervisning. Dermed vil der bliver gennemført flere arbejdsmarkedsuddannelser, der anvender denne tilrettelæggelsesform, hvilket bla. bidrager til øget fleksibilitet i AMU. Dermed vil AMU i højere grad kunne imødekomme små AIVIU-gruppers behov for kompetenceudvikling, uanset geografiske forhold og/eller holdstørrelse. Udarbejdelse af undervisnings- og inspirationsmaterialer til de udvalgte arbejdsmarkedsuddannelser Der vil blive udviklet undervisnings- og inspirationsmaterialer med fokus på digital læring til de udvalgte 4

5 arbejdsmarkedsuddannelser. Materialer vil udover en beskrivelse af metoder og værktøjer til digital læring indeholde de testmetoder til dokumentation af læringsudbyttet og evalueringsspørgsmål, der er udarbejdet til anvendelse i Viskvalitet,dk. De vil også indeholde beskrivelse af de modeller, der kan anvendes til dokumentation afkursisternes aktive deltagelse ved digital læring, der gennemføres som ikke-tilstedeværelsesundervisnmg. Undervisnings- og inspirationsmaterialerne vil bidrage til, at projektets metoder, værktøjer og erfaringer ikke kun kommer projektdeltagerne til gode, men at de udbredes til alle de skoler, der udbvder arbejdsmarkedsuddannelser inden for det pædagogiske område samt social- og sundhedsområdet. Materialerne vil desuden være til inspiration for undervisere inden for andre efteruddannelsesområder, og de vil blive offentliggjort på emu.dk samt på skolernes og EPOS websites. De udviklede undervisnings- og inspirationsmaterialer vil kunne supplere de mere generelle inspirationsmatenaler til arbejdsmarkedsuddannelseme, som efteruddannelsesudvalget EPOS allerede har fået udviklet. Fremadrettet vil inspiration til inddragelse af digital læring i arbejdsmarkedsuddannelserne kunne blive en del afudvilding afinspirationsmaterialer til nye arbejdsmarkedsuddannelser inden for EPOS efteruddannelsesområder. Skoleiriteme videndeingsmoder Der affioldes i projektperioden to interne møder på alle de deltagende skoler, som har fokus på at dele viden om, hvordan der kan arbejdes med digital læring i \MU. Projektdeltagerne på de enkelte skoler planlægger og gennemfører videndehngsmoderne, hvor der er deltagelse af undervisere, konsulenter og ledere. Det første videndelingsmøde gennemføres i slutningen af fase 1, hvor projektdeltagerne på skolerne både kan fortælle om det udviklingsarbejde, der er igangsat på egen skole Q egen klynge), og det udviklingsarbejde der foregår på de andre skoler andre ldynger. Kollegaerne kan ved modet fortælle om deres erfaringer med digital læring, og det kan drøftes hvilke metoder og værktøjer, der evt, kan anvendes i relation til de udvalgte arbejdsmarkedsuddannelser, der skal udvikles digital læring til. Det andet videndelingsmode gennemføres ved projektets afslutning, hvor projektdeltagerne på egne skoler fortæller om resultaterne af det udvildingsarbejde, der er gennemført i projektpenoden. Moderne anvendes desuden til at drøfte skolerne fortsatte interne udviklingsarbejde i forhold til digital læring. Videndelingsmøderne vil bidrage til, at en langt større gruppe af undervisere, konsulenter og ledere på de skoler, der udbyder AMU inden for det pædagogiske område samt social- og sundhedsområdet, bliver informeret om og engageret i udviklingsprojektets aktiviteter. Skolerne finansierer selv øvrige medarbejderes tid til deltagelse i videndelingsmøderne. Erfa-møder med Undervisningsministeriet og de øvrige TUP-projekter Der deltager fire repræsentanter fra projektet i to erfa-møder med Undervisningsministeriet og de øvrige TUP-projekter. Den ene repræsentant er projektiederen, mens de øvrige tre deltagere udvælges fra projektgruppen. Øvrige interesserede projektdeltager kan få mulighed for at deltage i erfa-møderne, hvis de ønsker det. Erfa-møderne giver mulighed for videndeling med de øvrige TUP-projekter. Deltagerne fra projektet vil bidrage til at formidle projektresultaterne til de øvrige TUP-projekter. De vil desuden have fokus på at videreformidle den nye inspiration, de får fra de øvrige TUP-projekter, til projektdeltagerne i eget projekt. Afrapportering Der vil ved afslutningen af den 2. pro jektfase blive udarbejdet en delrapportering til Undervisningsministeriet. Den vil bla. tage udgangspunkt i de opdaterede mål- og handleplaner, som projektdeltagerne har udarbejdet. Ved projektets afslutning udarbejdes en afrapportering om udvildingsprojektets aktiviteter, output, effekter og udfordringer. Afrapporteringen vil indeholde beskrivelser af de metoder og værktøjer til digital læring, der er anvendt i udviklingsprojektet, og der vil være henvisninger til de undervisnings- og inspirationsmaterialer, der er udarbejdet til de udvalgte arbejdsmarkedsuddannelser. Afrapporteringen vil bla. bygge på korte afrapporteringer, der udarbejdes af de enkelte skoler/klynger, og som bla. også vil indeholde beskrivelser af, hvordan udviklingsprojektet er forløbet på de enkelte skoler og i klyngen. Afrapporteringen og de udvidede undervisnings- og mspirationsmaterialer vil blive offentliggjort på emu.dk samt på skolernes og EPOS websites, hvilket kan bidrage til, at udvildede metoder, værktøjer og erfaringer fra projektet kan blive udbredt til AMU-udbvdere inden for EPOS område, AMU-udbvdere inden for andre efteruddannelsesområder, efteruddannelsesudvalg og øvrige interessenter. Derved kan afrapporteringen samt undervisnings- og inspirationsmaterialerne bidrage til en øget anvendelse af fleksibel, digital læring i AMU. 5

6 synkront uden Formidlingskonference ved projektets afslutning Den afsluttende formidlingskonference vil have deltagelse af projektdeltagerne, øvrige medarbejdere fra de skoler, der udbyder AIVRJ inden for EPOS uddannelsesområder, repræsentanter fra øvrige AMU-udbydere inden for andre brancheområder, repræsentanter fra andre efteruddannelsesudvalg, repræsentanter fra Undervisningsministeriet samt øvrige interessenter. Konferencen vil bbve forsogt gennemfort i samarbejde med andre TUP-projekter, der bgeledes arbejder med digital læring i AMU, så projektets erfaringer og resultater kan udbredes til en større gruppe af AIsvfUudbydere og andre interessenter, der ønsker inspiration til mulighederne for øget digital læring i AMU. Konferencedeltageme får en øget viden om metoder og værktøjer til digital læring i AMU, herunder om mulighederne for digital læring i ikke-tilstedeværelsesundervisning. Deltagerne vil desuden få indsigt i modeller til dokumentation af kursisternes aktive deltagelse ved digital læring, der gennemføres som ikke-tilstedeværelsesundervisning, samt i de metoder og redskaber, der kan anvendes til at dokumentation af kursistemes læringsudbytte ved ikke-tilstedeværelsesundervisning. Endelig vil deltageme få præsenteret de kvalitetsmålingsredskaber, der er anvendt med henblik på kvalitetsudvilding af de digitale læringsforløb. På konferencen vil der være rig mulighed for, at deltagerne kan udveksle erfaringer og komme med input til andre muligheder for digital læring i arbejdsmarkedsuddannelserne. 21. Beskriv i kort form projektets forveotede effekter og sammenhængen imellem projektets hovedaktiviteter/outputs og de forventede effekter: Aktivitet/output Forventet effekt Effekten forventes opnået, fordi.. Udvilding af forandringsteori Forandringsteorien vil bidrage til Forandringsteorien udarbejdes med styring af projektet hen imod de deltagelse af såvel opsatte mål og ønsker om effekter. styregruppemedlemmer samt udvalgte klyngetovholdere, og det sker i samarbejde med projektlederen og den eksterne konsulent, hvilket vil bidrage til, at der fastholdes fokus på resultater og effekter gennem hele projektperioden. Afholdelse af styregruppemoder med Løbende styring af projektet. Styregruppen løbende afholder møder deltagelse af bla. Udvilding af forandringsteorien. i projektpenoden, og fordi der følges ledelsesrepræsentanter. Ledelsesmæssig opbakning og op på optimering af projektet. prioritering af projektet internt på Styregruppen bidrager til løbende skolerne, hvilket kan bidrage til formidling af projektets resultater. fremdrift i projektet. Afholdelse af tre fælles fysiske Projektdeltagerne får øget viden om og Seminarer planlægges og gennemføres seminarer for projektdeltagerne. erfaringer med mulighederne for i en vekselvirkning mellem oplæg, anvendelse af digital læring i AMU. dialog og erfaringsudveksling. Dette gør dem i stand til selv at udarbejde digitale undervisningsforløb, der inddrage relevante digitale metoder og værktøjer set i relation til de konkrete arbejdsmarkedsuddannelser. Afholdelse af to webinarer, der foregår Projektdeltageme får viden om Webinarerne bidrager til øget viden via intemettet og/eller metoder og værktøjer til anvendelse af om mulighederne for digital læring asynkront (på samme tidspunkt eller digital læring i AMU at de skal både ved at præsentere faglige oplæg, forskudt tid). anvende ekstra tid på transport. Som og ved at deltagerne selv afprøver en vigtig sideeffekt får deltagerne får forskellige digitale metoder og konkrete erfaring med digital læring. værktøjer. Udviklingsarbejde på skolerne ved Projektdeltagerne får faglig, Projektdeltagerne er forpligtet på at dannelse af klynger/grupper bestående pædagogisk og didaktisk viden og udvikle digitale metoder og værktøjer i af 2-4 skoler, der står for udvilding af erfaringer med udvikling af digitale relation til de digitale metoder og værktøjer til læring i relation til AMU. Derved arbejdsmarkedsuddannelser, der specifikke arbejdsmarkedsuddannelser. bliver de i stand til at planlægge udvælges ved projektets opstart. 6

7 Der er desuden fokus på udvikling af digitale læringsforløb i AMU, herunder metoder til effekt- og kvahtetsmåling, forløb der involverer ikke-tilstede- De er ligeledes forpligtet på at udvilde der kan danne grundlag for værelsesunden-isning, der kan bidrage metoder til dokumentation af kvalitetsudvilding af uddannelserne. til mere fleksibel læring i AMU, søm deltagernes læringsudbytte samt kan være til gavn for AMU- kvahtetsmåling af de gennemførte Der foreligger undervisningsmaterialer, målgruppen og virksomhederne, forløb. der også inkluderer effekt- og kvalitetsmåhngsværktøjer samt metoder til dokumentation af kursisternes tilstedeværelse ved digital lænng, der gennemføres som ikketilstedeværelsesundervisning. Gennemførelse af arbejdsmarkedsuddannelser med anvendelse af digital læring, herunder ikke-tilstedeværelsesundervisning. Dette sker med udgangspunkt i de udarbejdede dagitale undervisningsmaterialer. Der gennemføres effekt- og kvalitetsmålinger af forlobene. Projektdeltagerne får erfaringer med gennemførelse af AMI.], der inddrager de udviklede metoder og værktøjer til digital læring. De gennemførte forløb bidrager til ny viden om, hvordan kursisternes og virksomhedernes behov for digital læring, f.eks. tilrettelagt som ikke tilstedeværelsesundervisning, bedst kan planlægges og gennemføres. Målinger af kursisternes læringsudbytte samt evalueringer af forlobene vil desuden bidrage til ny viden om, hvilke typer af arbejdsmarkedsuddannelser der med fordel kan gennemføres som ikke-tilstedeværelsesundervisning. Kursister får et godt udbytte af at deltage i AMI.], og hos såvel kursisterne som virksomhederne er der en øget tilfredshed med AMT, som følge af at der anvendes digitale læringsforlob. flere fra A\EU-målgruppen deltager i AMU, fordi der er udviklet foiob, der helt eller delvist kan gennemføres som ileke-tilstedeværelsesundervisning. Prøjektdeltagerne anvender deres viden om metoder og værktøjer til digital læring i AMU til konkret planlægning af undervisningsforlob. Deltagerne gennemfører arbejdsmarkedsuddannelser, hvortil de selv har bidraget med udvilding af undervisnmgsmaterialer. Deltagerne får erfaringer med, hvordan målinger af kursisternes læringsudbytte og evalueringer kan bidrage til kvalitetsudvuding af AMI.] med anvendelse af digital læring. Anvendelse af digital læring i AMU giver kursisterne et endnu bedre udbytte af undervisningen. Flere fra AMIJ-målgruppen bliver motiverede til at deltage i AIVIIJ, fordi den tilrettelægges som digital læring, herunder ikke tilstedeværelsesundervisning. Udarbejdelse af undervisnings- og inspirationsmaterialer til de udvalgte arhprlcmarlrpa curlrl,,r,npkpr Succes med de gennemførte forløb vil bidrage til, at flere kursister og virksomheder vil eftersporge og anvende AMI.], der inddrager digital læring, herunder ikke tilstedeværelsesundervisning. Dermed vil der bliver gennemført flere arbejdsmarkedsuddannelser, der anvender denne tilrettelæggelsesform, hvilket bla. bidrager til øget fleksibilitet i AMU. Der er udviklet og afprøvet undervisnings- og rnsrurationsmaterialer til de udvalete Efter gennemførelse af arbe;dsmatkedsuddannelserne med anvendelse af digitale læring justeres de 7

8 arbejdsmarkedsuddannelser med særlig udviklede undervisningsmaterialer, og henblik på inddragelse af digital læring. anvendte metoder og værktøjer Materialer vil bidrage til, at projektets beskrives i undervisnings- og metoder, værktøjer og erfaringer ikke inspirationsmaterialer, der kun kommer udvilderne til gode, men offentliggøres på emu.dk samt på at de udbredes til alle de skoler, der skolernes og EPOS websites. udbyder Projektdeltagerne fungerer som digitale arbejdsmarkedsuddannelserne. læringsagenter på egen skole, og de indgår i netværk med digitale læringsagenter på andre skoler. Afholdelse af skoleinterne De skoleinterne videndelingsmøder Skolernes medarbejdere vil løbende få videndelingsmøder bidrager til, at skolernes øvrige inspiration til, hvordan der kan medarbejdere løbende orienteres om planlægges og gennemføres AIW med og inddrages i udviklingsprojektet. inddragelse af digital læring. Dette vil bidrage til, at der sideløbende og/eller efterfølgende gennemføres flere arbejdsmarkedsuddannelser med fokus på digital læring. Erfa-moder med Løbende inspiration til udvikling af Erfa-møder giver rum for dialog med Undervisningsministeriet og de øvrige AMU med fokus på digital læring. de øvrige TUP-projekter om mulige TUP-projektet metoder og værktøjer til digital læring. Afrapportering af udviklingsprojektets Udviklede metoder, værktøjer og Afrapporteringen vil komme med aktiviteter, output, effekter og erfaringer fra projektet bliver udbredt konkrete beskrivelser af metoder og udfordringer. Der udarbejdes en til såvel AMIJ-udbydere inden for værktøjer til planlægning, delrapportering og en afsluttede EPOS område, som til AMU-udbydere gennemførelse, måling af afrapporteringen, der bla. vil inden for andre læringsudbytte og evaluering af digital indeholde en beskrivelse af de metoder efteruddannelsesområder. Derved kan læring i AMU. og værktøjer til digital læring, der er afrapporteringen bidrage til en øget anvendt i udvildingsprojektet. anvendelse af fleksibel, digital læring i AMU. Afholdelse af en afsluttende Projektets (projektemes) erfaringer Præsentationerne på konferencen vil formidlingskonference med deltagelse deles ud til en større gruppe afamij- have fokus på at eksemplificerer af projektdeltageme, øvrige udbydere og andre interessenter, der forskellige metoder og værktøjer til medarbejdere fra de skoler, der ønsker inspiration til mulighederne for digital læring i AMIJ. udbyder AMU inden for EPOS øget digital læring i AMU. På konferencen vil der være rig områder, repræsentanter fra øvrige Konferencedeltagerne får en øget mulighed for, at deltagerne kan AMU-udbydere inden for andre viden om metoder og værktøjer til udveksle erfaringer og komme med brancheområder samt øvrige digital læring i AMU, herunder om input til andre muligheder for digital interessenter. mulighederne for digital læring i ikke- læring i arbejdsmarkedsuddannelseme. Konferencen vil blive forsøgt tilstedeværelsesundervisning. gennemført i samarbejde med andre Deltagerne får desuden muligheden for TUP-projekter, der ligeledes arbejder at gå i dialog med andre interessenter med digital læring i AMU. om de muligheder og udfordringer, der knytter sig til digital læring i AMU. Konferencen kan bidrage til en øget anvendelse af digital læring i AMU, og dermed også til øget fleksibilitet i AMU, der kan komme AMU målgruppen og virksomhederne til gode. 22. Hvordan understøtter projektet det valgte temas forventede effekter, jævnfor temaets forandringsteori: Projektets aktiviteter vil understøtte en styrket anvendelse af digital læring, såvel inden for det pædagogiske og social- og sundhedsområdet som inden for andre efteruddannelsesområder, der efterfølgende kan anvende projektets resultater. Der vil være et særligt fokus på digital læring, der kan bidrage til øget fleksibilitet inden for arbejdsmarkedsuddannelserne, herunder ikke-tilstedeværelsesundervisning. 8

9 især men Projektet vil være bæredygtigt, hvilket betyder, at de digitale læringsmaterialer og didaktiske designs, metoder og værktøjer mv., der bliver udvildet og afprøvet i projektperioden, feks. videoer, apps, selvinstruerende e.-læringsforløb, digital simulation og selvvurderingsquiz, skal kunne bringes i anvendelse i andre arbejdsmarkedsuddannelser efterfølgende. Materialerne vil være enkle, bæredygtige og fleksible, og de skal kunne sammensættes, justeres og redesignes på mange forskellige måder, så de kan anvendes i flere og nye sammenhænge. Projektdeltagerne vil i dette arbejde få støtte og hjælp fra it-tekniske og/eller tipædagogiske eksperter, så de fremadrettet i højere grad kan navigere og vurdere i de forskellige digitale medier, metoder og værktøjer, der dels kan fremme og understøtte kursisternes læring, og der dels kan bidrage til øget fleksibilitet i AMU. Projektdeltagerne vil desuden blive i stand til at kvalitetsvurdere de digitale læringsmidler, metoder og værktøjer, der udvilcles og afprøves i projektperioden. I projektet vil der blive udviklet digitale praksisstilladserende læremidler, hvor kursisterne støttes i at samarbejde og bygge stilladser op om løsning afvirkelighedsnære problemer i et praksisfællesskab. Dette vil bidrage til at støtte udvilding afbl.a. kursisternes refleksive, kommunikative og kollaborative praksiskompetencer. Uddannelserne inden for såvel det pædagogiske område som social- og sundhedsområdet er relationsfagrelaterede, hvilket gør, at disse kompetencer er helt afgørende. Det er dog også netop udvilding af disse kompetencer, som af underviserne ofte anses for vanskeligt forenelige med anvendelse af digitale læringsformer. Projektet ønsker at udfordre og udforske denne forforståelse netop gennem fokus på de mere bløde kompetencer. I projektet inddrages der erfaringer med mere repetitive og vidensformidlende digitale og interaktive læringsmaterialer inden for det pædagogiske område samt social- og sundhedsområdet (f.eks. instruktioner i forflytning, faktaviden om hygiejne osv.), som selvfølgelig også vil blive inddraget og bragt i anvendelse i projektet. 23. Beskriv kort hvordan projektet vil måle på de forventede effekter: Måling af effekter på kort sigt: Projektdeltagerne fremlægger output af de gennemførte aktiviteter på de tre udvildingsseminarer, og projektledelsen og styregruppen vil løbende følge op på, at der er progression i projektet, og at der udvikles metoder og værktøjer, der gør det muligt at gennemføre arbejdsmarkedsuddannelser med digital læring, der gør AIv[U mere fleksibelt for AIV[U målgruppen og deltagerne. Projektdeltagerne vil ved projektstart udarbejde mål- og handleplaner for, hvordan de gennem projektaktiviteterne vil opnå de output og effektmål, der er opstillet for projektet. Deltagerne vil løbende opdatere mål- og handleplaner. Derved kan såvel projektdeltagerne som projektledelsen og styregruppen løbende se en beskrivelse af output samt effekterne af udvildingsprojektet. Måling af effekter på mellemlang sigt: Det vil på udviklingsseminarerne samt ved projektets afslutning blive registreret, hvor mange kursister der har deltaget i de arbejdsmarkedsuddannelser, der gennemføres med anvendelse af digital læring, der er blevet udvildet i projektet. Der vil løbende blive målt på, om deltagerne tilegner sig de kompetencer, der fremgår afamu-målbeskrivelsen. Dette vil ske gennem udarbejdelse afnk1 test til måling aflæringsudbytte, som desuden afprøves på kursister, der har deltager i de samme arbejdsmarkedsuddannelser uden anvendelse af digital læring. Dette kan både være kursister fra projektdeltagernes egne skoler og kursister fra andre skoler. Der vil blive gennemført en sammenligning af resultaterne fra deltager- og virksomhedsevalueringer på de ftilk spørgsmål samt udvalgssporgsmål fra Viskvalitet.dk fra de kursushold, hvor der er anvendt digital læring, og på de kursushold der er gennemført min anvendelse af digital læring. På de kursushold, der gennemføres med anvendelse af digital læring, vil skolerne supplere de skolespecifikke spørgsmål med evalueringsspergsmål, der har fokus på deltagerne og virksomhedernes tilfredshed med den anvendelse af digital læring, der er anvendt i arbejdsmarkedsuddannelsen. Såvel AIV[U-målgruppen som virksomhederne efterspørger arbejdsmarkedsuddannelser, der gennemføres med anvendelse af digital læring, herunder ikke-tilstedeværelsesundervisning. Ved projektets afslutning foreligger der undervisnings- og inspirationsmaterialer til digitale læringsforløb på de udvalgte arbejdsmarkedsuddannelser. Måling af effekter på lang sigt: Da udviklingsprojektet har en varighed på max. 2 år kan det være vanskeligt at måle en langsigtet effekt af projektet. Det forventes, at effekten på lang sigt vil være, at flere fra AivfU-målgruppen deltager i AMU som en konsekvens af, at skolerne tilbyder gennemførelse afaivfu med anvendelse af digital læring, der øger fleksibiliteten. Dette vil kunne måles i en øget AMU-aktivitet på de uddannelser, hvor AMU-målgruppen og/eller virksomhederne har fravalgt AMU, fordi det krævede tilstedeværelsesundervisning på dage eller tidspunkter af døgnet, hvor det har været vanskeligt for dem at deltage i AMU. 24. Beskriv målgruppen for projektet: Projektets slutmålgruppe er AMU-målgruppen inden for det pædagogiske område og social- og sundhedsområdet samt de 9

10 offentlige og private virksomheder, der beskæftiger denne målgruppe. Gennem øget anvendelse af digital læring i AIV[U kan målgruppen få adgang til mere fleksibel AIvfU gennem ikke tilstedeværelsesundervisning, hvilket kan bidrage til, at flere kan fmde motivationen til at deltage i AMIJ. AMU-målgruppen har en meget sammensat og forskellig baggrund og forudsætninger, og det betyder, at man må have en vifte af pædagogiske metoder og en differentieret tilgang i undervisningen. Anvendelsen af digital læring skal derfor udvildes som et differentieringsredskab, der kan give øgede muligheder for undervisningsdifferentiering ved såvel tilstedeværelsesundervisning som ved ikke-tilstedeværelsesundervisning. Målgruppen for projektets udviklingsaktiviteter er undervisere på arbejdsmarkedsuddannelserne inden for det pædagogiske område samt for social- og sundhedsområdet. Der involveres desuden uddannelseskonsulenter fra skolerne i projektet, da disse bla. skal bidrage til dialog med AMU-målgruppen og virksomhederne om behov for, ønsker til og resultater af fleksibel, digital læring i AI\ [U. Ledelsesrepræsentanter fra skolerne inddrages i projektet gennem etablering af en styregruppe, der løbende følger udvildingsprojektets aktiviteter og resultater. Ledelsesrepræsentanternes deltagelse i projektet er central i forhold til at sikre ledelsesmæssig støtte og afsættelse af ressourcer til projektet internt på skolerne. 25. Hvori består nyudviklingen i projektet: Projektet vil fremme anvendelse af digital læring med henblik på at øge kursisternes udbytte af AI JIJ såvel i forhold til den enkelte uddannelses faglige emnefelt som i forhold til udvikling af supplerende digitale kompetencer, der blive efterspurgt i såvel next practice som i de generelle 2lst Century SkilIs. Et af de kompetenceområder, der er centralt i 2lst century skills er kompetencer i innovation og læring, som bla. indeholder følgende underpunkter: refleksion, kommunikation, samarbejde og innovation. Digitale kompetencer indgår ligeledes som en væsentlig del af kompetencekravene for next practice på såvel social- og sundhedsområdet som det pædagogiske område. F.eks. fremgår det af en rapport fra KL i 2014, at fly teknologi skal være en del af sundhedspersonalets DNA. Kompetencerne til at håndtere ny teknologi omfatter feks. dokumentation, velfærdsteknologi og telesundhed. Det drejer sig om digitale kompetencer på tre niveauer: Basale digitale kompetencer, faglige digitale kompetencer og digital dannelse. Forskning peger på, at digital læring og it-baserde undervisnings- og læringsformer har stort potentiale som læringsform og metode til at understøtte og kvalificere udviklingen af netop disse kompetencer. Projektet skal derfor først og fremmest bidrage til at udvikle lærernes digitale kompetencer som en nødvendig forudsætning for at kunne inddrage og anvende digital læring til at understøtte og udvikle nye læringsformer i forhold til øget læringsudbytte for kursisterne samt øge kursisternes mulighed for at udvikle digitale, faglige og next-practice kompetencer. Såvel deltagernes digitale kompetencer som next-practice kompetencer skal ikke udvikles særskilt eller løsrevet fra den enkelte arbejdsmarkedsuddannelses indhold, men som en integreret del heraf i måden at arbejde med indholdet på. Derfor bliver lærernes kompetencer til didaktisk at designe læringsforløb, der understøtte dette, helt centrale. Der vil i projektet være et centralt fokus på udvikling af didaktiske og konkrete metoder til udvikling af digitale lærings forløb, der øger mulighederne for fleksibilitet i AMU, hvilket skal tilgodese såvel kursisternes som virksomhedernes behov. Der vil i projektet blive udviklet og afprøvet metoder og værktøjer til digital læring i AMU, der kan give AMU-målgruppen og virksomhederne inden for det pædagogiske område samt social- og sundhedsområdet en reel mulighed for fleksibel læring i form afikke-tilstedeværelsesundervisning. De udvidede metoder og værktøjer vil desuden kunne bidrage til en øget undervisningsdifferentiering ved såvel tilstedeværelsesundervisningen som ved ikke-tilstedeværelsesundervisning. Der vil blive udviklet undervisnings- og inspirationsmaterialer til udvalgte arbejdsmarkedsuddannelser, som specifikt har fokus på at beskrive de digitale metoder og værktøjer, der kan anvendes i planlægning og gennemførelse af uddannelserne. Projektet vil bygge videre på tidligere erfaringer med it/ikt-støttet undervisning inden for EPOS område, f.eks. i relation til arbejdsmarkedsuddannelserne Sorg og krise, Borgere med alkoholmisbrug, Rehabilitering og Børn og multimedier. 26. Hvorfor er projektet relevant og brugbart for godkendte AMU-aktiviteter: Der er såvel potentielle AMU-deltagere som offentlige og private virksomheder inden for det pædagogiske område samt social- og sundhedsområdet, der har udfordringer med anvendelse af arbejdsmarkedsuddannelser, der gennemføres som ordinære kurser med tilstedeværelsesundervisning i hele kursusdage. Projektet vil kunne bidrage til øget anvendelse af fleksibel AMU ved udvilding af metoder og værktøjer til digital læring i udvalgte arbejdsmarkedsmarkedsuddannelser, hvor kunderne især oplever det som en udfordring med ordinær uddannelsesdeltagelse. Erfaringerne med de anvendte værktøjer og metoder vil blive beskrevet og formidlet til øvrige efteruddannelsesområder, så en 10

11 endnu større kreds end det pædagogiske område samt social- og sundhedsområdet kan få glæde af erfaringerne fra projektet. Projektets erfaringer vil efterfølgende blive anvendt til at udvikle metoder og værktøjer til digital læring i andre arbejdsmarkedsuddannelser inden for det pædagogiske område og social- og sundhedsområder. Målet er, at der fremadrettet ved udvikling af inspirationsmaterialer til arbejdsmarkedsuddannelserne inden for EPOS uddannelsesområder, altid er fokus på en afdækning og beskrivelse af metoder og værktøjer til digital læring, herunder idéer til hvordan uddannelserne helt eller delvist kan gennemføres som ikke-tilstedeværelsesundervisning. ORGANISERING OG FORANKRING AF PROJEKTET 27. Overordnet bemandingsplan og ansvarsfordeling, herunder eventuel konsulentbistand: SOSU Sjælland er ansøger af projektet på vegne 16 skoler, der gennemfører arbejdsmarkedsuddannelser inden for EPOS efteruddannelsesområder. Projektansvarlig er kursusleder Janne Bremholm fra SOSU Sjælland, som har det overordnede administrative og økonomiske ansvar for projektet. Projektlederen, der ligeledes kommer fra SOSU Sjælland, har ansvaret for den daglige projektledelse i samarbejde med de seks klyngetovholdere, der skal bidrage til løbende indsamling af projektresultater fra klyngerne, der består af projektdeltagere fra 2-4 skoler. Klyngetovholderne skal således varetage en koordinerende rolle inden for klyngen, f.eks. i relation til møder, udarbejdelser af undervisnings- og inspirationsmaterialer, delrapportering, endelig afrapportering og formidling. Projektdeltagere er undervisere og uddannelseskonsulenter fra de 16 skoler. Der vil blive anvendt ekstern konsulentbistand til følgende aktiviteter: Fase 1: Deltagelse i workshop med Rambøll Færdiggørelse af forandringsteori Deltagelse i og sparring ved seminar I Fase 2: Deltagelse i og sparring ved seminar 2 Fase 3: Deltagelse i og sparring ved seminar 3 Delrapportering Fase 4: Slutrapportering 28. Begrundelse for ekstern konsulentbistand: SOSU Sjælland og de tilknyttede uddannelsesinstitutioner har vurderet, at vi har brug for professionel hjælp fra eksterne konsulenter, der har stor indsigt i AvIU samt stor erfaring med at gennemføre udviklingsprojekter på tværs af uddannelsesinstitutioner. SOSU Sjælland har derfor i gensidig forståelse med uddannelsesinstitutionerne valgt at benytte sig af ekstern konsulentbistand til disse aktiviteter. 29. Beskriv hvordan viden og kompetencer opnået vha, ekstern bistand kan fastholdes på uddannelsesinstitutionerne og i AMU-systemet: Da den eksterne konsulents opgaver planlægges og gennemføres i et tæt samarbejde med projektlederen SOSU Sjælland, styregruppen og projektdeltagerne, sikres det, at kompetencerne til at løse opgaverne udvikles og fastholdes hos projektlederen, styregruppen og de øvrige projektdeltagere. 30. Beskriv hvordan der sikres løbende ledelsesforankting på uddannelsesinstitutionerne: Der ledelsesmæssige forankring sikres bla. gennem nedsættelse af en styregruppe bestående af 6 uddannelsesledere/uddannelseskonsulenter fra skolerne, to af klyngetovholderne, projektlederen og den projektansvarlige. Dette betyder, at ikke alle 16 involverede uddannelsesinstitutioner vil være repræsenteret i styregruppen som faste medlemmer. Alle skolerne vil dog mulighed for at deltage i styregruppens møder, hvis de ønsker det. 11

12 Den ledelsesmæssige forankring på skolerne vil desuden blive sikret gennem udarbejdelse af konkrete og tydelige kontrakter for skolernes forpligtigelser i projektet. Projektiedelsen vil løbende orientere skolernes ledelser om projektets progression, resultater og eventuelle udfordringer gennem mailkorrespondance på projektets website, gennem nyhedsbreve samt gennem en delrapportering midtvejs i projektet. 31. Beskriv hvordan det sikres, at de opnåede resultater forankres i ordinær drift på de medvirkende institutioner I projektet vil der blive udviklet og afprøvet metoder og værktøjer til digital læring til 6-12 arbejdsmarkedsuddannelser. De udvalgte arbejdsmarkedsuddanneiser vil dække såvel det pædagogiske område som social- og sundhedsområdet. Udvildingsarbejdet vil foregå i seks klynger, der hver vil have deltagelse afprojektdeltagere fra 2-4 skoler. Der vil i udvælgelsen af arbejdsmarkedsuddannelserne blive lagt vægt på at udvælge uddannelser, der især kan tænkes at være relevante for AMU målgruppen og virksomhederne at gennemføre i digitale, fleksible uddannelsesforlob. Der vil desuden blive lagt vægt på, at det er arbejdsmarkedsuddannelser, som det kan forventes der vil blive gennemført i projektperioden, så der bliver en reel mulighed for at afprøve og opsamle erfaringer med metoderne og værktøjer i ordinær drift. Skolerne har i projektansøgningsfasen peget på en række forskellige arbejdsmarkedsuddannelser, der kan indgå i udvildingsprojektet. Skolerne viii udvælgelsen af de arbejdsmarkedsuddannelser, der skal udvikles undervisnings- og inspirationsmaterialer til, tage afsæt i tidligere erfaringer samt i kendskabet til målgruppen og virksomhederne. Den endelige udvælgelse af de 6-12 arbejdsmarkedsuddannelser vil ske ved projektets start, hvor der vil være en dialog med de potentielle AI\fU-målgrupper og virksomheder om, hvilke af udvalgte arbejdsmarkedsuddannelser det især kan være relevant for dem, der bliver gennemført med anvendelse af digital læring. EPOS og de lokale uddannelsesudvalg kan ligeledes inddrage i dialogen. Derved skabes der allerede ved projektets start en interesse for de arbejdsmarkedsuddannelser, der vil blive gennemført med inddragelse af digital læring, herunder ikke-rilstedeværelsesundervisning. DOKUMENTERING OG SPREDNING AF PROJEKTETS RESULTATER 32. Beskriv hvordan væsentlige og afgørende processer, erfaringer og resultater vil blive dokumenteret og formidlet til relevante interessenter.. De konkrete metoder og værktøjer til digital læring, der bla. kan anvendes i planlægning og gennemførelse af ikke tilstedeværelsesundervisningen i de udvalgte arbejdsmarkedsuddannelser, vil blive beskrevet i undervisnings- og inspirationsmaterialer målrettet de konkrete arbejdsmarkedsuddannelser inden for EPOS område. Derved kan de udviklede metoder og værktøjer danne baggrund for andre skolers fremtidige planlægning og gennemførelser af de samme arbejdsmarkedsuddannelser. Undervisnings- og inspirationsmaterialerne kan desuden danne baggrund for skolernes fremtidige udvilding af digitale læring til ]çj arbejdsmarkedsuddannelser inden for det pædagogiske område samt social- og sundhedsområdet. Projektdeltagerne vil løbende præsentere projektresultaterne og -udfordringerne for andre udvildingsprojekter, skoler og efteruddannelsesudvalg, der er interesserede i at få inspiration til udvikling af digital læring i relation til arbejdsmarkedsuddannelserne. Dette vil bla. ske ved de to TUP-erfa-møder, som Undervisningsministeriet afholder i projektperioden. Desuden vil styregruppens medlemmer løbende bidrage til at udbrede kendskabet til projektets metoder og resultater. Endelig vil EPOS bidrage til information og videndeling med de øvrige efteruddannelsesudvalg. De udarbejdede undervisnings- og inspirationsmaterialer til digital læring i AMU vil blive synliggjort på EPOS website, hvor der i forvejen er inspirationsmaterialer til undervisning på arbejdsmarkedsuddannelserne. Øvrige pro jektdokumenter deles på Dropbox, som projektdeltagerne, styregruppemedlemmerne og andre interesserede kan få adgang til. Ved projektets afslutning vil der blive afholdt en konference, hvor projektets resultater vil blive præsenteret og drøftet. Målgruppen for konferencen vil være undervisere, uddannelseskonsulenter og uddannelsesledere for alle efteruddannelsesområder i AIVIU. Allerede ved projektets start vil konferencen blive forsøgt planlagt i samarbejde med øvrige TUP-projekter med fokus på digital lænng i AMU, som ligeledes ønsker at præsentere deres udvildingsresultater på en fælles konference. Afrapporteringen af udviklingsprojektet vil blive udarbejdet, så skoler inden for andre efteruddannelsesområder kan finde inspiration til, hvordan de kan udvikle digital læring inden for deres efteruddannelsesområder. BILAG - Udover ansøgningen skal der som minimum vedlægges følgende to bilag: 1) en projektplan og 2) et faseopdelt budget med klar beskrivelse af de forskellige udgiftsformer. Materiale til projektplanen og budgettet findes på 12

13 Hvis der indgår samarbejdspartnere i projektet, skal der vedlægges en underskrevet samarhejdserklæiing fra disse. Hvis der vedlægges yderligere bilag, bedes det noteret her. Underskrifter \2 I( je nsvarlig Dato ( Led e hos projektan lig uddannelsesinstitution eller efteruddannelsesudvalg Dato I denne rubrik skal ansøger beskrive indholdet i projektets hovedaktiviteter og væsentligste outputs. Projektets aktiviteter kan defineres som de planlagte indsatser, som skal understøtte at projektet opnår de ønskede resultater og effekter. Eksempler på aktiviteter kan være udvikling og afprøvning af nye værktøjer og modeller, afprøvning af nye undervisningsformer, udvikling af nyt undervisningsmateriale, etc. Projektets outputs kan defineres som de resultater/produkter, som der tænkes afledt af projektet. Eksempler på outputs kan være nye modeller og værktøjer, undervisningsmateriale, udviklet inspirationsmateriale, etc. Flere af projektets hovedaktiviteter vil som regel kunne linkes til de beskrevne outputs. I denne rubrik skal ansøger beskrive projektets forventede effekter og sammenhængen mellem projektets aktiviteter/outputs og de forventede effekter. De forventede effekter kan defineres som de forandringer man stiler mod at skabe med projektet med udgangspunkt i de effekter man ønsker at skabe for målgruppen. I skemaet skal det beskrives, hvordan de konkrete aktiviteter eller outputs understotter de forventede effekter. Der kan der være flere aktiviteter, der understotter én given effekt, ligesom én aktivitet også kan være en forudsætning for opnåelse af flere forskellige effekter. Forholdet mellem aktiviteter/outputs og effekter behøver således ikke at være én til én for alle de forventede effekter. 12