Patienterne kommer på skolebænken

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Patienterne kommer på skolebænken"

Transkript

1 Fagligt Osteoporoseskolen Af Specialeansvarlig ergoterapeut Dorte Lundbak og specialeansvarlig Birgitte Malmros, Århus Sygehus Patienterne kommer på skolebænken Patienter med osteoporose har brug for vejledning både med hensyn til risikofaktorer og til hvordan de skal tackle hverdagen Osteoporose er i dag en så almindelig sygdom, at man som terapeut ikke kan undgå at komme i kontakt med denne gruppe patienter. En del møder vi, når patienterne er indlagt på hospitalerne med frakturer. Men de fleste af dem ser vi i primærsektoren, enten fordi de er blevet henvist til træning hos en praktiserende eller i et kommunalt genoptræningstilbud. Andre har vi kontakt til i foreningsregi eller på aftenskolehold. En patient kan derfor være lige fra den person, der er nydiagnosticeret og ikke har columnafrakturer med deraf følgende gener, til den person, hvis hele liv er præget af sygdommen på grund af columnafrakturer. Der skal i rehabiliteringen skelnes mellem de to tilstande. Den første person har ikke en sygdom, men en større risiko end normalt for at få frakturer og skal derfor have vejledning i forhold til dette. Den anden skal både have risikovejledning og behandling. Desværre er der ikke en fast procedure for, hvordan disse patienter hjælpes. Overordnet arbejder vi på Århus Sygehus ud fra principperne om at undgå fleksion og rotation af columna i belastede situationer og at anbefale løftebegrænsning på ca. 5 kg til personer med columnafrakturer. Denne artikel gennemgår de informationer, vi giver til personer med osteoporose. Vi beskriver kort: hvad man som terapeuter kan have gavn af at vide om sygdommen, baggrunden for osteoporoseskolen ved Århus Sygehus, hvad undervisningen består i for fysioog ergoterapeuter. Om osteoporose Osteoporose er en knoglesygdom, hvor knoglemasse og styrke er nedsat i en sådan grad, at frakturer opstår ved lettere belastning. De typiske brud er distale ulna/radius, collum femoris og i columna. WHO definerer sygdommen for kvinder ud fra knoglevævets mineralindhold BMD (Bone Mineral Density) målt ved DEXA-scanning ( Se figur 1, side 35). Osteoporose hos mænd defineres ud fra den samme skala (supplerende litteratur 1 ). I Danmark vil 33 procent af alle kvinder og 12 procent af alle mænd over 50 år få et brud som følge af osteoporose. Osteoporose behandles med medicin, der har til formål at standse den forøgede knoglenedbrydning. Risikoen ved at have osteoporose er, at der nemt opstår lavenergifrakturer dvs. frakturer opstået uden en udefrakommende påvirkning. I columna kan bruddene opstå som følge af foroverbøjning. Colles-frakturer behandles oftest med reposition og femurfrakturer med operation, hvorimod columnafrakturerne for det meste behandles konservativt. Man er i Danmark ved at gennemføre en randomiseret undersøgelse om anvendelsen af vertebroplastik til columnafrakturer (2), hvor der sprøjtes cement ind i de frakturerede corpora. Metoden anvendes blandt andet i USA, men der er ikke tidligere lavet randomiserede undersøgelser på effekten. En columnafraktur (sammenfald) som følge af osteoporose defineres som et sammenfald med minimum 20 procents højdereduktion. Der findes to forskellige typer af frakturer. I det ene tilfælde er corpusdelens forkant faldet sammen, så hvirvlen bliver kileformet og i det andet er corpusdelen som helhed trykket sammen (eventuelt kun den centrale del). De kileformede sammenfald ses hyppigst i thoracaldelen, hvorimod de andre ses mest i lumbaldelen. Men i alle tilfælde medfører det kropsforandringer i form af ændret holdning, smerte og funktion. Kropsholdning Antallet af sammenfald har betydning for, hvor stor en indflydelse det får på holdningen. Osteoporoseramte kan miste op til 15 cm af den højde, de havde som unge. Ryggens krumning kan være forøget i thoracaldelen (på grund 28 l ergoterapeuten l oktober 2006

2 Birgitte Malmros og Dorte Lundbak har flere års erfaring med at undervise og behandle osteoporosepatienter. De beskriver i artiklen osteoporoseskolen på Århus Sygehus. af de kileformede hvirvler) og affladet i lumbaldelen. Maven buler ofte frem på grund af pladsmangel i bughulen og som følge af tryk fra diafragma. Der kan være tendens til at personen står eller går med let fleksion i hofte- og knæled, både på grund af de øvrige ændringer, men også i et forsøg på at tilføre mere fjedring i benene ved bevægelse. De nederste ribben hviler i nogle tilfælde direkte på crista iliaca. Cervicallordosen kan være forøget, for at personen kan orientere sig. I frontalplanet ses en forøget tværkyfose, og scapulae bliver trukket lateralt og indadroteres på grund af tyngdekraftens træk i humerus. Personen synes at have lange arme og ben i forhold til den lille overkrop. Smerter og funktion Osteoporose kan medføre både akutte smerter som følge af et nyt brud, og kroniske smerter, hvis personen har haft mange brud. Smerterne kan stamme fra knogler, ligamenter, fasciesystemet og muskulaturen. Som noget nyt har man ved MR-scanning vist, at friske columnafrakturer var bevægelige, hvilket ikke er mærkeligt. Man kunne også se, at nogle af de gamle frakturer stadig var ustabile, hvilket kunne forklare, at patienten stadig havde ondt (3,4.). Informationen til patienter med akutte columnafrakturer er, at de skal holde ryggen i ro undgå fleksion og rotation i columna, og lære at aktivere m. transversus abdominis for at stabilisere lumbalcolumna. Personer med udtalte forandringer i holdningen kan også have smerter i nakke og skulder som følge af den forøgede cervicale lordose, men der er yderst sjældent frakturer over TH 4 niveau. På grund af kropsændringerne og smerterne er der mange funktioner, der bliver påvirket. Personens højde reduceres som følge af sammenfald, men også aldersbetinget afsmalning af disci kan være en medvirkende årsag til højdereduktionen. Personerne kan have sværere ved at række så højt som tidligere på grund af scapulas stilling. Respirationen kan være ændret som følge af mindre plads i thorax (nedsat vitalkapacitet), og der kan ligeledes være problemer med tarmfunktion på grund af mindre plads i maven. Balancen er ofte påvirket negativt både på grund af ændringen i holdningen, nedsat proprioceptiv sans, nedsat muskelkraft og angst for at falde. På grund af smerter kan personen også have svært ved at bevæge sig og have reduceret udholdenhed både i siddende, stående og gående funktion. ADL På grund af smerter vil mange af de dagligdags bevægelser være vanskelige at udføre for osteoporosepatienten: det kan for eksempel være svært at finde en siddestilling, som kan give hvile, det kan være umuligt at få strømper og sko på, det kan være svært at tage bad og klare at vaske og tørre ben og fødder. Det at stå ved et køkkenbord og lave mad kan være en uoverstigelig opgave, og rengøring og tøjvask må overlades til andre. Mennesker med osteoporose kan være ramt socialt, da det kan være svært at besøge familie og omgangskreds. Denne sociale isolation kan være medvirkende til, at patienter med osteoporose får en regulær depression. Restriktioner Columna fleksion og rotation Hvis man har columnafraktur, er der to bevægelser, som man så vidt muligt skal undgå. Det er fleksion og rotation af columna. Risiko ved fleksionsbevægelsen blev vist for mange år siden. I en undersøgelse påviste man sammenhængen mellem at udføre fleksionsøvelser og columnafrakturer (5). Der er ikke tilsvarende lavet rotationsstudier, men man kan med rette frygte, at trabeklerne i corpora i forbindelse med en rotation kommer på stræk og udsættes for kompression, ud over hvad de kan ergoterapeuten l oktober 2006 l 29

3 Fagligt Osteoporoseskolen klare. Dette kan føre til fraktur/sammenfald. I de hollandske guidelines for osteoporose anbefales det (6), at man undgår fleksion af columna ved træning,og også de engelske guidelines fraråder fleksion og rotation (7). I det amerikanske osteoporoseforbund (The American Osteoporosis Foundation, (8)), fremgår det, at det er vigtigt at minimere fleksion. På sygehuset oplever vi, at nogle af patienterne kan angive netop en af bevægelserne eller en kombination som årsag til deres brud. Løfteanbefalinger I forbindelse med løfteanbefalinger, skelner vi mellem, om en person har osteoporose uden eller med columnafraktur, idet vi i det første tilfælde ikke har videnskabeligt belæg for at sætte kilobegrænsninger. For at sætte en eksakt begrænsning på, skal det være vist, at personen ikke kan holde til en given belastning, fordi de har fået sammenfald. I disse tilfælde anbefaler vi, at man kun løfter 3-5 kg ad gangen. Der er nemlig påvist en sammenhæng mellem belastning og brudgrænse i hvirvlerne. Skemaet nedenfor viser, at hvis man for eksempel holder 8 kg tæt til kroppen, er der ingen risiko for brud (brøken belastning/brudgrænse = 0,1 for personen med osteoporose). Hvis personen derimod holder 8 kg i strakte arme i foroverbøjet udgangsstilling (30 grader) er forholdet mellem belastning/brudgrænse meget tæt på 1. Det betyder, at hvirvlen er i stor risiko for at falde sammen. I eksemplet er anvendt 8 kg ved det statiske arbejde. For at minimere risikoen for fraktur anbefales den øvre løftegrænse dog at være 3-5 kg. (Se Tabel 1, side 34.) Vore løfteanbefalinger indebærer også, at personerne skal lære korrekt løfte-bæreteknik. (Se tabel 1 side 34.) Låsning af lænden I vort øvelsesprogram indgår låsning af lænden til personer med osteoporotiske sammenfald. På denne måde kan den osteoporoseramte kompensere for instabiliteten i columna som følge af frakturerne. Personen instrueres i at kontrahere m. transversus abdominis, så fascia thoracolumbalis opstrammes og mm. multifidii aktiveres, hvilket får en stabiliserende effekt på lumbalcolumna. Vi anbefaler vore patienter, at anvende denne låsning i alle bevægelser, hvor en stabilisering af lænden er nødvendig f.eks. ved løft af armene. Da personer med lumbalfrakturer ofte får smerter ved lordosering, vil en stabilisering af lænden kunne være med til at forebygge smerterne. Desuden vil en stabil lænd være en forudsætning for at kunne træne den øverste del af truncus ekstensorer. Fysisk træning og knoglepåvirkning I forbindelse med behandling af osteoporose støder man på spørgsmålet om, hvorvidt man ved træning kan forbedre knogleopbygningen. Flere meta-analyser har vist, at knogleomsætningen kan påvirkes ved fysisk aktivitet. Effekten er på få procent og kan ses som en forhaling af det accelererede knogletab, både før og efter overgangsalderen (10,11,12). I et japansk træningsstudie opdelte man en gruppe personer med osteoporose i tre grupper: én trænede i to år, én trænede det første år og ikke det næste, og den tredje var kontrolgruppe. Efter det første år havde de to første grupper signifikant mindre fald i knogletæthed end kontrolgruppen. Efter det andet år havde kun den første gruppe et signifikant mindre fald, hvorimod de to andre grupper ikke var signifikant forskellige. Hvilket viser, at det er alt afgørende, at man vedbliver med træningen, idet effekten hurtigt falder ved ophør (13). I litteraturen er der kun undersøgelser, der beskriver træningseffekt på knoglepåvirkning hos personer med osteoporose eller osteopeni, men ingen studier, der beskriver træningseffekt ved manifest osteoporose på knogletætheden. Da styrketræning er en mulig træningsform ved osteoporose, kan man i de internationale guidelines finde følgende anbefalinger: Ved osteopeni er der ikke klare vægtbegrænsninger. Ved osteoporose må man træne med procent af 1RM (repetition maksimum), med gentagelser (6,7,8). Træningen skal tilrettelægges, så man belaster det område, der ønskes påvirket. Man skal i træningen undgå øvelser med fleksion og rotation i columna. Der foreslås træning 2-3 gange pr. uge og træningen skal holdes ved lige. Træningen kan udover styrketræning også bestå af gang, aerobic eller gymnastik. 30 l ergoterapeuten l oktober 2006

4 Undervisningstilbud i et tværfagligt regi er klart det bedste tilbud til osteroporosepatienterne. Her får de en mere nuanceret viden, idet sygdommen belyses fra flere synsvinkler. De engelske guidelines angiver som de eneste, at ved manifest osteoporose bør der trænes med lav intensitet og kort vægtstangsarm eller kun kropsvægt. Vi anbefaler < 60 % af 1 RM. Osteoporoskolen I Ergoterapi- og Fysioterapiafdelingen på det tidligere Århus Amtssygehus havde vi gennem ca. 10 år et undervisningstilbud til patienter med nyopdaget osteoporose. Tilbuddet bestod af information om sygdommen, instruktion i hensigtsmæssige bevægemønstre, træning samt sygdomshåndtering. Der var to typer hold. Et hold for osteoporosepatienter med fraktur af columna, som fik 4 timers fysioterapi og 3 timers ergoterapi. Og et for patienter uden fraktur, som fik 1½ times undervisning, hvor og ergoterapeut underviste sammen. Formålet med undervisningen var, at deltagerne skulle lære at nedsætte deres risiko for at få brud på rygsøjlen samt at leve med osteoporose. Fra januar 2003 blev tilbudet udvidet, så deltagerne blev undervist af et større tværfagligt team bestående af læge, sygeplejerske, diætist, fysio- og ergoterapeut samt en repræsentant fra Osteoporoseforeningen. De første 1½ år var betalt af Sundhedsministeriet som et projekt, derefter overgik betalingen til de respektive afdelinger. Selve projektet er beskrevet i Osteoporoseforeningens blad Apropos, november I projektet besvarede deltagerne spørgeskemaer, hvor de dels skulle gøre rede for deres viden om osteoporose dels om udbyttet af de enkelte faggruppers undervisning. Vi havde ikke i projektet og har heller ikke på nuværende tidspunkt nogle målbare effektmål, men her ligger en kommende opgave for os. Besvarelserne og vores erfaring viser, at det var vigtigt at have to forskellige typer hold. Ét for de personer der havde haft columnafrakturer på grund af osteoporose, og et andet for dem der ikke havde haft frakturer. Vi delte holdene, fordi det er helt forskellige problematikker, der præger de to typer patienter. Personer uden frakturer skal forholde sig til en risiko for brud, men har ingen fysiske gener fra deres osteoporose. Vi havde tidligere oplevet, at denne gruppe patienter følte sig sygeliggjorte på udelte hold, og slet ikke havde behov for en så detaljeret gennemgang af sygdommen som de andre. Personer med columnafraktur har både risiko for at få flere brud, og har allerede direkte fysiske gener fra deres osteoporose, og dermed et meget større behov for vejledning. Undervisning Med columnafrakturer Fysioterapi 1. Kort gennemgang af sygdommens konsekvens på kropsniveau 2. Træningsprincipper - forudsætninger 3. Øvelsesprogram 4. Indøvning af korrekt løfte/bæreteknik 5. Vejledning i hensigtsmæssig videre træning 6. Sygdomshåndtering ad 1: Inden første time i fysioterapien har en læge gennemgået selve sygdommen og den medicinske behandling. Vores undervisning er en direkte fortsættelse af lægens. Vi gennemgår, hvordan columnafrakturerne påvirker kroppen. Hvad der sker i den trabekulære knogle og i den kortikale knogle. Vi kommer ind på, hvordan frakturerne opstår og dermed, hvad man selv kan gøre for at mindske risikoen for brud. Vi gennemgår sammenhæng mellem sammenfald og kropsholdning, kropsfunktion og smerte. Vi forklarer, hvorfor løfteanbefalingen ved osteoporose med brud er maksimalt 5 kg i modsætning til patienter, der ikke har haft brud, hvor der ikke på samme måde er løfterestriktioner. ad 2: Vi gennemgår princippet for at anvende lændestabilisering både for at undgå smerte i lænden og for at optimere muligheden for at arbejde med thorax og overekstremiteterne. På grund af frakturrisiko bør disse patienter undgå fleksion og rotation af columna. Men alternative bevægemuligheder skal gennemgås, f.eks. ud/ind af seng eller og ned fra gulvet. ad 3: Som øvelsesprogram har vi anvendt DF s tidligere program til osteoporosepatienter med columnafrakturer. ad 4: Vi indøver den almindelige løftebære-teknik med sikring af ryggen og let fleksion i hofte og knæ. Der indøves vægtoverføring til brug ved f.eks. støvsugning. ergoterapeuten l oktober 2006 l 31

5 Fagligt Osteoporoseskolen Deltagerne forventer, at vor viden er på det højeste niveau og at undervisningen tilrettelægges derefter og dette er udfordringen for os fremover. ad 5: Deltagerne skulle gerne være i stand til at bruge det indøvede program i deres dagligdag. Men vi anbefaler, at de også sørger for at være så aktive som muligt, jævnfør Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Vi tager udgangspunkt i deltagernes egne ønsker om aktivitet, og analyserer, hvordan det kan være muligt ud fra rygskåneprincipperne. På sygehuset har vi ikke ret mange træningsmaskiner, men ud fra dem vi har, kan give en generel vejledning i denne form for træning. Vi afprøver stavgang, idet vi opfatter det som en god måde at kombinere træning og naturoplevelser. Der er også mange steder oprettet hold med stavgang f.eks. Osteoporoseforeningens lokalforeninger. ad 6: Vi gør meget ud af at lære deltagerne, at de selv kan gøre noget i forhold til smerter. Vi afprøver hvilestillinger med dem og forklarer, at de skal bruge stillingerne, når smerter og/eller træthed i ryggen melder sig. Derved kan de forhindre smerten i at blive for voldsom. Vi anbefaler også brug af varmepude. Alle fem undervisningstimer er af 45 minutters varighed. I planlægningen er der taget højde for, at der inden sidste gang er en længere mellemliggende periode, så deltagerne har tid til at få afprøvet og indlært anbefalingerne, men stadig har en mulighed for at komme tilbage den sidste gang og få svar på spørgsmål, der måtte være opstået i mellemtiden. Ergoterapi Formålet med denne del af undervisningen er at forebygge sammenfald i columna gennem instruktion i hensigtsmæssige dagligdags bevægelser og viden om hjælpemidler. Der tages udgangspunkt i de daglige aktiviteter. Dynamikken er af stor værdi i holdundervisningen, og denne opstår blandt andet af, at deltagernes egne erfaringer drages ind i undervisningen. De fleste deltagere på holdet har haft smerter i en eller anden grad, og har af den grund mærket begrænsningerne i deres dagligdag. De fleste kan derfor fortælle de andre, hvordan netop dette eller hint problem er blevet løst hjemme hos dem selv. Deltagerne får til undervisningsforløbet i osteoporoseskolen udleveret en mappe med blandt andet pjecen Hold kroppen på toppen fra Forbrugerstyrelsen. De råd, der gives i denne pjece, understøtter undervisningen. Undervisningen i ergoterapien strækker sig over tre gange 45 minutter: Første lektion Rygskåneprincipperne repeteres Den siddende stilling gennemgås, indstilling af kontorstole afprøves Forskellige lændepuder demonstreres og afprøves Hvilestillinger i seng og stol gennemgås Transport (bil, bus, tog) Indkøb Eksempler fra hverdagen tages op, og løsningsmuligheder for evt. problemer gennemgås Anden lektion Demonstration af relevante hjælpemidler Fødder og fodtøj Badeværelset, greb m.m. Personlig hygiejne og påklædning Sengeredning Tredje lektion Tredje lektion foregår i træningskøkkenet: Stående arbejdsstillinger Stående/gående arbejdsstillinger Principper for vægtoverføring Husligt arbejde Det er vigtigt, at ergoterapeuten spørger ind til de helt konkrete aktiviteter, og at de demonstreres og afprøves: Hvordan skal man tage sine strømper på uden at bøje sig forover? Hvordan få snøret sine sko? Hvordan skal man stå, når man skal hælde vand fra kartoflerne? Kan man få en hensigtsmæssig arbejdsstilling ved kummefryseren? Hvordan er arbejdsstillingen ved vaskemaskinen? Højder på køkkenbord indstilles og afprøves. Mellem 2. og 3. time er der en længere periode, hvor deltagerne har mulighed for at prøve teknikkerne af derhjemme. uden columnafrakturer Fysioterapi 1. Sygdommens konsekvens på knogleniveau 2. Træningsprincipper og vejledning i hensigtsmæssig træning 3. Indøvning af korrekt løfte/ bæreteknik 32 l ergoterapeuten l oktober 2006

6 ad 1: Også her ligger første lektion i forlængelse af lægeforedrag. Vi retter informationen mod det niveau, deltagerne selv er på. Det betyder, at vi kun beskæftiger os med knogleændringen og ikke følger af frakturer. Vi forholder os til risikoen for frakturer, og hvad man selv kan gøre for at mindske den. ad 2: Træningsprincipperne vil også her gå i retning af, at undgå træning med belastet fleksion og rotation af columna. Vi udleverer et lille vejledningsprogram om træning, men vi har ikke indarbejdelse af et fast program. Vi afprøver stavgang som en mulig aktivitet. Vi drøfter desuden individuelle ønsker til træningsaktiviteter. Vi vurderer endvidere, hvordan en given aktivitet kan udføres, når der skal tages hensyn til træningsprincipperne. Vi har ikke belæg for at opstille restriktioner. ad 3: Der indøves korrekt løfte-bæreteknik, men der sættes ikke konkrete løftebegrænsninger. Dog anbefaler vi, at man ikke løfter for tunge ting! Der undervises i to lektioner á 45 minutters varighed. Ergoterapi I ergoterapien gives der én lektion af 45 minutters varighed, og den indeholder: Korrekte arbejdsstillinger, siddende, stående og stående/gående Daglige funktioner i relation til dette Huslige funktioner Øvrige aktiviteter Den overordnede anbefaling vil være, at deltagerne skal undgå foroverbøjning og rotation i columna ved belastning. Undervisningen er dels teoretisk, dels samtale om og afprøvning af hensigtsmæssig adfærd ved daglige funktioner. Erfaringer Vi har nu erfaringer med to forskellige typer undervisningstilbud til osteoporosepatienter, i fysioterapi og ergoterapiregi alene og i et tværfagligt regi. Det sidste er klart det bedste tilbud til deltagerne. Her får de en mere nuanceret viden, idet sygdommen belyses fra flere synsvinkler. Som terapeuter kan vi koncentrere os om vore kerneydelser. Tidligere oplevede vi, at spørgsmål vedrørende den medicinske behandling tog meget af vor tid, hvor vi i dag henviser til de respektive undervisere. Som undervisningsteam afholder vi med mellemrum evalueringsmøder, hvor de enkelte faggruppers erfaringer og observationer deles. Dette kan medføre en justering af programmet. Som undervisere får vi også en større viden om patientgruppen ved at høre de andre faggruppers oplevelser og erfaringer. Vi kan på skoleholdene komme ud for deltagere, der også har andre lidelser. I de tilfælde forsøger vi at finde ud af, i hvilket omfang det er muligt for patienten at gøre brug af vore anbefalinger i forhold til de øvrige problemer. Nogle gange må vi opfordre deltageren til at tage kontakt til terapeuter i primærsektoren, hvis vi ser, at der er behov for yderligere behandling. Et ek- sempel kan være en deltager på et ikke frakturhold, som har specifikke rygproblemer. Osteoporoseskolen i sin nuværende form er en spændende udfordring, og vi oplever blandt andet, at vore deltagere også selv søger viden om sygdommen og behandling og forventer, at vor viden er på det højeste niveau, og at undervisningen tilrettelægges derefter og dette er udfordringen for os fremover. Resume Tværfagligt samarbejde. Fysioterapeuter og ergoterapeuter har gennem mange år indgået i et velfungerende tværfagligt samarbejde omkring behandlingen af osteoporose på medicinsk endokrinologisk afdeling C, Århus Sygehus. Da afdelingen har lands- og landsdelsfunktion på dette område, har vi haft mulighed for at tilegne os erfaring med behandling af denne sygdom. Vi møder patienterne, når de er indlagt og kommer til ambulant behandling i forbindelse med sygehusets osteoporoseskole. Birgitte Malmros har endvidere mange års erfaring med undervisning i aftenskoleregi. En undervisning, der er evidensbaseret på baggrund af resultater fra et forskningsprojekt om træning af kvinder med osteoporose i et ambulant regi [1]. ergoterapeuten l oktober 2006 l 33

7 Fagligt Osteoporoseskolen Referencer 1. Malmros B, Mortensen L, Jensen MB, Charles P. Positive effects of physiotherapy on chronic pain and performance in osteoporosis. Osteoporosis Int.1998;8: Diamond TH, Champion B, Clark WA. Management of acute osteoporotic vertebral fractures: A nonrandomized trial comparing percutaneus vertebroplasty with conservative therapy. The American Journal of Medicine; 114: McKiernan F, Faciszewski T. Intervertebral clefts in osteoporotic vertebral compression fractures. Arthritis & Rheumatism 2003; 48, no 5: McKiernan F, Jensen R, Facinzewski T. The dynamic mobility of vertebral fractures. Journal of Bone and Mineral Research 2003; 18 no 1: Sinaki M, Mikkelsen BA. Postmenopausal osteoporosis: Flexion versus extension exercise. Arch Phys Med Rehabil 1984; 65: Smith-Engelskman, Bekkering GE, Hemdriks HJM. KNFGguidelines for physical therapy in patients with osteoporosis Mitchell SL et al (1998) Physiotherapy Guidelines for Management of Osteoporosis. Chartered Society of Physiotherapy. 8. Bonner J, Sinaki et al. Health professional`s guide to rehabilitation of patients with osteoporosis. Osteoporosis Int. 2003; 14 (suppl 2): S1-S Bouxsein ML, Myers ER, Hayes WC. Biomechanics of Age-Related Fractures. I: Marcus R, Feldman D, Krelsey J (eds): Osteoporosis. Academic Press, San Diego, 1996, pp Wolff I, van Croonenborg J, Kemper HCG, Kostense PJ, Twisk JWR. The effect of exercise training program on bone mass: A meta analysis of published controlled trials in preand postmenopausal women. Osteoporosis Int. 1999; 9: Kelley GA, Kelley KS, Tran ZV: Resistance training and bone mineral density in women. Meta-Analysis of Controlled Trials. Am.J. Phys. Med. Rehabil 2001; 80: Bonaiuti D, Cranney A, Iovine R, Kemper HHCG, Negrini S, Robinson VA, Shea BJ, Tugwell P, Wells G: Exercise for preventing and treating osteoporosis in postmenopausal women (Review) The Cochrane Collaboration I wamoto J, Takeda T, Ichimura S. Effect of exercise training and detraining on bone mineral density in postmenopausal women with osteoporosis. J Orthop Sci. 2001; 6: Supplerende læsning 1. Reumatologiske sygdomme i knoglerne side , Klinisk Reumatologi for ergoterapeuter og er, 2002 Munksgaards Forlag. 2. Klaringsrapport: Osteoporose, Dansk Knoglemedicinsk Selskab Downey PA, Siegel MI. Bone biology and the clinical implications for osteoporosis. Physical Therapy 2006; 86 no1: Osteoporoseforeningens medlemsblad Apropos, november 2005: Tabel 1 Aktivitet/stilling Belastning % af kropsvægt Belastning/brudgrænse Normal Osteoporose Ubelastet, stående 51 % 0,07 0,15 Ubelastet, foroverbøjet 30, strakte arme 146 % 0,20 0,43 Holde 8 kg tæt ved kroppen 74 % 0,10 0,22 Holde 8 kg med strakte arme 230 % 0,32 0,68 Holde 8 kg, foroverbøjet 30, strakte arme 323 % 0,45 0,96 Løft af 15 kg fra gulvet tæt ved kroppen, bøjede knæ 319 % 0,44 0,95 Belastning på L2 og frakturrisiko ved forskellige stillinger og løft (modificeret efter (9)). Beregnet for en kvinde på 65 år, 162 cm, 58 kg. Brudgrænse for normal kvinde er sat til 4100 Newton, for osteoporotisk kvinde til 1900 Newton. Disse værdier stammer fra Dansk referencemateriale. Med tilladelse fra professor Leif Mosekilde 34 l ergoterapeuten l oktober 2006

8 FORLØBSSKEMA Osteoporoseskole for patienter med fraktur i columna 1.dag læge ergoterapeut 2.dag ergoterapeut sygeplejerske 3.dag diætist 4.dag patientforening ergoterapeut 5.dag læge sygeplejerske FORLØBSSKEMa Figur 1 Osteoporoseskole for patienter uden fraktur i columna 1.dag læge ergoterapeut 2.dag diætist sygeplejerske 3.dag patientforening læge BMD normal 1 > SD > -1 Osteopeni -1 > SD >-2,5 Osteoporose SD < -2,5 Manifest Osteoporose SD < -2,5 med brud SD står for Standard Deviation og er den statistiske enhed, der beskriver fordelinger af målinger hos voksne. ergoterapeuten l oktober 2006 l 35

Definition Hyppighed Risikofaktorer Undersøgelser Behandling Overordnede træningsprincipper

Definition Hyppighed Risikofaktorer Undersøgelser Behandling Overordnede træningsprincipper Definition Hyppighed Risikofaktorer Undersøgelser Behandling Overordnede træningsprincipper En tilstand, hvor knoglemasse/styrke er nedsat i en sådan grad, at der kan opstå brud ved lettere belastning

Læs mere

Information og vejledning efter stabiliserende rygoperation

Information og vejledning efter stabiliserende rygoperation Information og vejledning efter stabiliserende rygoperation Til patienter, der har fået foretaget uinstrumenteret stabilisering af lænden eller er stabiliseret over få led Side 1 af 6 Fysio- og Ergoterapi

Læs mere

Information til patienter med stabilt brud i ryggen.

Information til patienter med stabilt brud i ryggen. Information til patienter med stabilt brud i ryggen. Ved spørgsmål rettes henvendelse til: Ergoterapien tlf. 96 17 61 35 Fysioterapien tlf. 96 17 61 45 Efter et stabilt brud på rygsøjlen, tilpasser bandagisten

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER SPINALSTENOSE

GENOPTRÆNING EFTER SPINALSTENOSE GENOPTRÆNING EFTER SPINALSTENOSE Hellerup Tlf: 39 77 70 70 Lyngby Tlf: 45 93 39 33 Odense Tlf: 65 48 70 70 www.cfrhospitaler.dk 1 Ved en operation for spinalstenose, fjerner man det knoglevæv, der trykker

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION

GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 MUSKELBALANCE OMKRING NAKKEN Det fleste steder i vores krop er knoglerne stablet

Læs mere

Rygbrud information om påsætning af korset

Rygbrud information om påsætning af korset Rygbrud information om påsætning af korset Generelt Har du behov for hjælp til tilretning af korsettet efter udskrivelse, skal du kontakte Terapiafdelingen, Sydvestjysk Sygehus, telefon nr. 7918 2375.

Læs mere

Fysioterapeuten. Et liv med osteoporose. Ejere og lejere. Nr. 17/oktober/ årgang SIDE 16

Fysioterapeuten. Et liv med osteoporose. Ejere og lejere. Nr. 17/oktober/ årgang SIDE 16 Nr. 17/oktober/2006 88. årgang Ejere og lejere Debat på årsmødet for de praktiserendes kontaktpersoner. Side 28 Fysioterapeuten www.fysio.dk Et liv med osteoporose Osteoporoseskolen i Århus uddanner patienterne

Læs mere

TIL PATIENTER OPERERET FOR DISCUSPROLAPS I LÆNDEN I DAGKIRURGISK CENTER

TIL PATIENTER OPERERET FOR DISCUSPROLAPS I LÆNDEN I DAGKIRURGISK CENTER ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 2210 (i tidsrummet kl. 8-15) TIL PATIENTER OPERERET FOR DISCUSPROLAPS I LÆNDEN I DAGKIRURGISK CENTER Ophavsretten tilhører Kommunikationsafdelingen, AS, 10/2007-0216

Læs mere

Til patienter og pårørende. Rygbrud. Information om påsætning af korset. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Rehabiliteringsklinikken

Til patienter og pårørende. Rygbrud. Information om påsætning af korset. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Rehabiliteringsklinikken Til patienter og pårørende Rygbrud Information om påsætning af korset Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Rehabiliteringsklinikken Generelt Husk: Har du behov for hjælp til tilretning af korsettet efter udskrivelsen,

Læs mere

Tlf. 8949 2210 (i tidsrummet kl. 8-15) vejledning efter. Ophavsretten tilhører Kommunikationsafdelingen, AS, 7/2007-0208 ÅRHUS SYGEHUS, NØRREBROGADE

Tlf. 8949 2210 (i tidsrummet kl. 8-15) vejledning efter. Ophavsretten tilhører Kommunikationsafdelingen, AS, 7/2007-0208 ÅRHUS SYGEHUS, NØRREBROGADE ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 2210 (i tidsrummet kl. 8-15) vejledning efter STIVGØRENDE OPERATION I LÆNDEN på Neurokirurgisk Afsnit Ophavsretten tilhører Kommunikationsafdelingen, AS,

Læs mere

Ergoterapi ved hjerte- og lungesygdom

Ergoterapi ved hjerte- og lungesygdom Til patienter og pårørende Ergoterapi ved hjerte- og lungesygdom Energibesparende råd og tips til hverdagen Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Rehabiliteringsklinikken Ergoterapi ved hjerte- og lungesygdom

Læs mere

Knogleskørhed (osteoporose)

Knogleskørhed (osteoporose) Information til patienten Knogleskørhed (osteoporose) Regionshospitalet Viborg Klinik for Diabetes og Hormonsygdomme Hvad er knogleskørhed Knogleskørhed - også kaldet osteoporose - rammer hver 3. kvinde

Læs mere

TIL PATIENTER OPERERET FOR PROLAPS/STENOSE I LÆNDEN PÅ NEUROKIRURGISK AFSNIT

TIL PATIENTER OPERERET FOR PROLAPS/STENOSE I LÆNDEN PÅ NEUROKIRURGISK AFSNIT ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 2210 (i tidsrummet kl. 8-15) TIL PATIENTER OPERERET FOR PROLAPS/STENOSE I LÆNDEN PÅ NEUROKIRURGISK AFSNIT Ophavsretten tilhører Kommunikationsafdelingen,

Læs mere

Patientinformation. Vejledning til patienter med korsetbehandlet brud i ryggen i ryggen. Hospitalsenheden Horsens Terapiafdelingen

Patientinformation. Vejledning til patienter med korsetbehandlet brud i ryggen i ryggen. Hospitalsenheden Horsens Terapiafdelingen Vejledning til patienter med korsetbehandlet brud i ryggen i ryggen. Ryggen: Ryggen består af 24 hvirvler. Der er 7 halshvirvler, 12 brysthvirvler og 5 lændehvirvler, og imellem dem er der discusskiver.

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 DE FØRSTE DAGE Denne pjece indeholder øvelser til den første fase efter din

Læs mere

TOTAL KNÆ ALLOPLASTIK

TOTAL KNÆ ALLOPLASTIK TOTAL KNÆ ALLOPLASTIK Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 EFTER OPERATIONEN De seneste års forskning har vist, at effektiv smertebehandling, tidlig

Læs mere

HOFTEALLOPLASTIK. Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1

HOFTEALLOPLASTIK. Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 HOFTEALLOPLASTIK Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 EFTER OPERATIONEN De seneste års forskning har vist, at effektiv smertebehandling, tidlig mobilisering

Læs mere

Fleksibilitets, balance og styrke screening:

Fleksibilitets, balance og styrke screening: Fleksibilitets, balance og styrke screening: Nedenfor er gennemgået en enkelt kropsscreening test. Den tester din basale fleksibilitet, stabilitet, balance og styrke. En grundig screening kræver op mod

Læs mere

Patientvejledning. Træningsprogram efter Stabiliserende operation i lænden

Patientvejledning. Træningsprogram efter Stabiliserende operation i lænden Patientvejledning Træningsprogram efter Stabiliserende operation i lænden Træningen består af et øvelsesprogram kombineret med daglige gøremål som bad, påklædning, rejse og sætte sig. Generelt Mange, der

Læs mere

Sådan træner du efter operation af brud på kravebenet

Sådan træner du efter operation af brud på kravebenet Sådan træner du efter operation af brud på kravebenet Du er blevet opereret for et brud på kravebenet. I begyndelsen skal du bruge armslyngen hele tiden, dog ikke under træning eller ved bad og påklædning.

Læs mere

- STABILISERENDE RYGOPERATION

- STABILISERENDE RYGOPERATION Rygklinikken - STABILISERENDE RYGOPERATION Rygsøjlen Rygsøjlen består af 24 hvirvler samt korsbenet og halebenet. Ryghvirvlerne er bagtil forbundet ved små led (bueleddene). Fortil er de forbundet med

Læs mere

National klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer)

National klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer) National klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer) Anette Skjold Sørensen Ergoterapeut Odense Universitetshospital DSF Håndterapi Kolding d. 21.10.14 Nationale

Læs mere

Øvelsesprogram til patienter efter pladsskabende rygoperation eller diskusprolaps

Øvelsesprogram til patienter efter pladsskabende rygoperation eller diskusprolaps Patientinformation Øvelsesprogram til patienter efter pladsskabende rygoperation eller diskusprolaps - Dekompression eller Diskusprolaps www.friklinikkenregionsyddanmark.dk 1 Denne pjece indeholder øvelsesprogram

Læs mere

Sådan træner du, når du er blevet opereret i hjertet og har fået skåret brystbenet op

Sådan træner du, når du er blevet opereret i hjertet og har fået skåret brystbenet op Sådan træner du, når du er blevet opereret i hjertet og har fået skåret brystbenet op Du er blevet opereret i hjertet og har fået dit brystben skåret op. Det betyder, at din vejrtrækning er påvirket efter

Læs mere

PAS PÅ RYGGEN. Fra rygpatient til rygbetjent

PAS PÅ RYGGEN. Fra rygpatient til rygbetjent PAS PÅ RYGGEN Fra rygpatient til rygbetjent Træning eller genoptræning er i mange tilfælde centrale elementer i behandlingen af lidelser og sygdomme i ryg og nakke. Derfor tilbyder Center for Rygkirurgi

Læs mere

Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling. Øvelser for gravide. Patientinformation. www.koldingsygehus.dk

Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling. Øvelser for gravide. Patientinformation. www.koldingsygehus.dk Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling Øvelser for gravide Patientinformation www.koldingsygehus.dk Bevægeøvelser for ryg og lænd Mange kvinder får problemer med lænde- og bækkensmerter i graviditeten. Det

Læs mere

Sådan træner du efter brystrekonstruktion med væv fra maven (DIEP-lap)

Sådan træner du efter brystrekonstruktion med væv fra maven (DIEP-lap) Sådan træner du efter brystrekonstruktion med væv fra maven (DIEP-lap) Du har fået lavet en rekonstruktion af dit bryst og skal nu i gang med genoptræningen. I denne pjece finder du vores anvisninger til,

Læs mere

Indsættelse af nyt hofteled

Indsættelse af nyt hofteled Information og øvelsesprogram Indsættelse af nyt hofteled uden restriktioner Fysioterapien SVS Indholdsfortegnelse Information side 2 Bilkørsel side 3 Øvelsesprogram side 4 Liggende øvelser side 5 Stående

Læs mere

Hemi- eller total skulderalloplastik

Hemi- eller total skulderalloplastik Hemi- eller total skulderalloplastik Hel- eller halvprotese i skulderen som følge af f.eks slidgigt og leddegigt Side 1 af 6 Fysio- og Ergoterapi Generel information Du har fået isat en skulderledsprotese,

Læs mere

Danske Fysioterapeuter. www.krop&fysik.dk. knogleskørhed

Danske Fysioterapeuter. www.krop&fysik.dk. knogleskørhed Danske Fysioterapeuter www.krop&fysik.dk knogleskørhed 2 www.krop-fysik.dk Knogleskørhed rammer både mænd og kvinder Omkring 350.000 danskere har knogleskørhed (osteoporose), og endnu flere har osteopeni

Læs mere

Sådan træner du, når du har fået et kunstigt hofteled

Sådan træner du, når du har fået et kunstigt hofteled Sådan træner du, når du har fået et kunstigt hofteled En afgørende forudsætning for et godt resultat efter operationen er den efterfølgende indsats med træningen. Træning er ikke kun, når du træner med

Læs mere

SMERTER. AFDELING FOR PLEJE OG OMSORG vordingborg.dk

SMERTER. AFDELING FOR PLEJE OG OMSORG vordingborg.dk SMERTER AFDELING FOR PLEJE OG OMSORG vordingborg.dk Hvad er smerte? Smerte er en del af kroppens fysiologiske forsvar. Smerte er noget som alle mennesker kender til, men som kan opleves meget forskelligt.

Læs mere

Træningsprincipper Generelle guidelines. Træning og Dystrofia myotonica Marts 2015 Bente Kristensen

Træningsprincipper Generelle guidelines. Træning og Dystrofia myotonica Marts 2015 Bente Kristensen Træningsprincipper Generelle guidelines Træning og Dystrofia myotonica Marts 2015 Bente Kristensen Formålet med træning: At forbedre eller vedligeholde funktioner At forebygge senfølger Konditions-forbedrende

Læs mere

Forflytningsteknikkens grundprincipper

Forflytningsteknikkens grundprincipper Forflytningsteknikkens grundprincipper Forflytningsteknik Forflytninger tager udgangspunkt i det funktionsniveau som den, der skal have hjælp har. Funktionsniveauet beskrives ud fra, hvordan man klarer

Læs mere

Sådan træner du armen efter operation af brud på kravebenet

Sådan træner du armen efter operation af brud på kravebenet Sådan træner du armen efter operation af brud på kravebenet Du er blevet opereret for et brud på kravebenet. I begyndelse skal du bruge armslyngen hele tiden, men når smerterne aftager, kan du bruge slyngen

Læs mere

Træningsprogram, råd og vejledning, når du skal have et kunstigt hofteled (anbefalinger)

Træningsprogram, råd og vejledning, når du skal have et kunstigt hofteled (anbefalinger) Træningsprogram, råd og vejledning, når du skal have et kunstigt hofteled (anbefalinger) Du skal have et kunstigt hofteled. Derfor skal du til informationsdag på hospitalet, hvor du bliver vejledt og instrueret,

Læs mere

Sådan træner du benet, når du har fået et kunstigt knæled

Sådan træner du benet, når du har fået et kunstigt knæled Sådan træner du benet, når du har fået et kunstigt knæled Du har fået et kunstigt knæled. Efter operationen skal du i gang med at træne benet ved hjælp af øvelserne i denne pjece. UNDER INDLÆGGELSEN Genoptræning

Læs mere

Sådan træner du armen efter syning af supraspinatus

Sådan træner du armen efter syning af supraspinatus Sådan træner du armen efter syning af supraspinatus med abduktionsbandage Du er blevet opereret i skulderen, hvor du har fået syet din supraspinatussene. De første 6 uger efter operationen må du ikke bruge

Læs mere

Sådan træner du armen efter stabiliserende operation af skulderen

Sådan træner du armen efter stabiliserende operation af skulderen Sådan træner du armen efter stabiliserende operation af skulderen Du har fået en stabiliserende operation af skulderen, som skal mindske risikoen for, at din skulder går af led. EFTER OPERATIONEN Hold

Læs mere

Ondt. i ryggen? Dit liv

Ondt. i ryggen? Dit liv Sundhed Livs store serie om sundhed Dit sunde liv Hver måned går vi i dybden med din sundhed: marts: underlivet april: overgangsalderen maj: hold vægten i balance juni: solen og din hud juli: pas på hjertet

Læs mere

Til patienter opereret for Tethered Cord

Til patienter opereret for Tethered Cord Tlf. 8949 3390 Til patienter opereret for Tethered Cord Ophavsretten tilhører Kommunikationsafdelingen, AS, 1/2009-0935 patientinformation NeuroKIRURgisk afdeling nk ÅRHUS SYGEHUS, NØRREBROGADE patientinformation

Læs mere

Sådan træner du, når du er blevet opereret for hoftebrud

Sådan træner du, når du er blevet opereret for hoftebrud Sådan træner du, når du er blevet opereret for hoftebrud Du er blevet opereret for hoftebrud. Det er afgørende for resultatet af operationen, at du hurtigt kommer i gang med genoptræningen, så du får en

Læs mere

Gode råd fra ergoterapeuten, når din hofte er gået af led

Gode råd fra ergoterapeuten, når din hofte er gået af led Gode råd fra ergoterapeuten, når din hofte er gået af led Din hofte er gået af led. Her finder du en samling gode råd til, hvordan du nemmest klarer dine daglige aktiviteter. Du må forvente, at du ikke

Læs mere

Øvelsesprogram til brystopererede

Øvelsesprogram til brystopererede Øvelsesprogram til brystopererede Regionshospitalet Randers Fysioterapien Hensigten med denne pjece er at give oplysninger og råd, som kan bidrage til at mindske gener efter brystoperationen. Efter en

Læs mere

Træningsprogram, råd og vejledning, når du skal have et kunstigt hofteled (regime)

Træningsprogram, råd og vejledning, når du skal have et kunstigt hofteled (regime) Træningsprogram, råd og vejledning, når du skal have et kunstigt hofteled (regime) EFTER OPERATIONEN Efter operationen hjælper plejepersonalet dig op at sidde på sengekanten, samt op og stå og gå, hvis

Læs mere

Testmanual for Constant-Murley Score 1

Testmanual for Constant-Murley Score 1 Testmanual for Constant-Murley Score 1 Subjektive Del A. Smerte Patienten bedes på en 15 cm linje angive sin værste smerte i skulderen oplevet indenfor de sidste 24 timer ved normale dagligdags aktiviteter.

Læs mere

Træn maven flad med måtten som redskab

Træn maven flad med måtten som redskab Træn maven flad med måtten som redskab Af Birgitte Nymann www.birgittenymann.dk Double leg extension Det giver øvelsen: Styrker og former balder, baglår og rygmuskler, træner stabiliteten omkring skulderpartiet

Læs mere

Information. til patienter og pårørende. Brud på anklen

Information. til patienter og pårørende. Brud på anklen Information til patienter og pårørende Brud på anklen 2 Anekl Ny hofte Brud på anklen Indholdsfortegnelse Årsag til brud på anklen... 4 Symptomer... 4 Undersøgelse... 4 Ikke-kirurgisk behandling... 5 Kirurgisk

Læs mere

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med hemiprotese

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med hemiprotese 2. korrektur Hoftebrud Opereret med hemiprotese Hensigten med denne pjece er, at give dig og dine pårørende information efter operation for hoftebrud. Indlæggelsen Indlæggelsestiden er meget individuel,

Læs mere

Øvelsesprogram til knæ-opererede

Øvelsesprogram til knæ-opererede Patientinformation Øvelsesprogram til knæ-opererede www.friklinikkenregionsyddanmark.dk 1 Øvelsesprogram til knæ-opererede Denne pjece indeholder øvelsesprogram til dig, der er blevet opereret i knæet.

Læs mere

Forflytningskompendium

Forflytningskompendium Forflytningskompendium Forflytningsteknik Forflytninger tager udgangspunkt i det funktionsniveau som den, der skal have hjælp har. Funktionsniveauet beskrives ud fra, hvordan man klarer at holde sig oprejst

Læs mere

Sådan skal du træne, når du har et brud på skulderen

Sådan skal du træne, når du har et brud på skulderen Sådan skal du træne, når du har et brud på skulderen Du har brækket overarmen, og bruddet er fundet egnet til konservativ behandling. Derfor er det ikke nødvendigt at foretage en operation. Bruddet vil

Læs mere

Sådan mikrotræner du på 5 minutter

Sådan mikrotræner du på 5 minutter Sådan mikrotræner du på 5 minutter I denne guide får du to træningsprogrammer med øvelser, du kan have med dig over alt. Print og tag med. Af Line Felholt, 15. december 2012 03 Soldater-træning på 5 minutter

Læs mere

Gode råd fra ergoterapeuten, når du har fået et kunstigt hofteled

Gode råd fra ergoterapeuten, når du har fået et kunstigt hofteled Gode råd fra ergoterapeuten, når du har fået et kunstigt hofteled Du er blevet opereret for hoftebrud og har fået et kunstigt hofteled. Her finder du en samling gode råd til, hvordan du nemmest klarer

Læs mere

HVORFOR DYRKE IDRÆT? Betaling

HVORFOR DYRKE IDRÆT? Betaling AKTIVITET PENSIONIST IDRÆT 2018/2019 HVORFOR DYRKE IDRÆT? FORDI REGELMÆSSIG FYSISK AKTIVITET OG IDRÆTSUDØVELSE FORBEDRER DIN KONDITION, MUSKELSTYRKE, LEDBEVÆGELIGHED, KOORDINATION OG PSYKISKE VELVÆRE,

Læs mere

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut:

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: TRÆNINGSPROGRAM TIL PATIENTER der har fået foretaget inforation i KNÆleddet

Læs mere

Behandling af Brud på skulderen

Behandling af Brud på skulderen ERGO- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 2210 Behandling af Brud på skulderen Ophavsretten tilhører Kommunikationsafdelingen, AS, 10/2009-3647 patientinformation ERGOTERAPI- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN ÅRHUS

Læs mere

Sådan træner du, når du har graviditetsbetingede bækken- og rygsmerter

Sådan træner du, når du har graviditetsbetingede bækken- og rygsmerter Sådan træner du, når du har graviditetsbetingede bækken- og rygsmerter Formålet med træningen er at forebygge, lindre og/eller afhjælpe graviditetsbetingede smerter og gener i bækken, ryg og underliv.

Læs mere

til patienter med hoftebrud 1Træningsguide til patienter med hoftebrud

til patienter med hoftebrud 1Træningsguide til patienter med hoftebrud T R Æ N I N G S G U I D E til patienter med hoftebrud 1Træningsguide til patienter med hoftebrud Træningsguide til patienter med hoftebrud Det er vigtigt, at du så hurtigt som muligt kommer i gang med

Læs mere

OPTRÆNING efter indsættelse af total / hemiprotese som følge af f.eks. RA, slidgigt, o.a.

OPTRÆNING efter indsættelse af total / hemiprotese som følge af f.eks. RA, slidgigt, o.a. Aktivt program OPTRÆNING efter indsættelse af total / hemiprotese som følge af f.eks. RA, slidgigt, o.a. Ophavsretten tilhører Kommunikationsafdelingen, AS, 10/2007-0589 patientinformation Skulder-/albuesektoren

Læs mere

Sådan træner du, når du har forreste knæsmerter

Sådan træner du, når du har forreste knæsmerter Sådan træner du, når du har forreste knæsmerter Dette er et selvtræningsprogram beregnet til træning med henblik på at mindske dine smerter foran på knæet og under knæskallen. Desuden har øvelserne en

Læs mere

LEDSAGEORDNINGENS ARBEJDSMILJØHÅNDBOG Udarbejdet af Ledsageordningen

LEDSAGEORDNINGENS ARBEJDSMILJØHÅNDBOG Udarbejdet af Ledsageordningen 10.2. Vejledning i forflytningsteknik (Nedenstående er delvist materiale udarbejdet af BST, Århus kommune og hentet fra pjecen Forflytningsguide,udgivet af Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed) Som

Læs mere

Fald og faldforebyggelse. Poliocafe 7. nov 2016 Marc Hemmingsen, Ellen Madsen og Merete Bertelsen, Fysioterapeuter

Fald og faldforebyggelse. Poliocafe 7. nov 2016 Marc Hemmingsen, Ellen Madsen og Merete Bertelsen, Fysioterapeuter Fald og faldforebyggelse Poliocafe 7. nov 2016 Marc Hemmingsen, Ellen Madsen og Merete Bertelsen, Fysioterapeuter Faldhyppighed -Danmark Omkring 1/3 af alle over 65 år falder mindst en gang om året, og

Læs mere

Sådan træner du efter pladsgørende operation i skulderleddet

Sådan træner du efter pladsgørende operation i skulderleddet Sådan træner du efter pladsgørende operation i skulderleddet Du har fået en pladsgørende operation i skulderleddet. Nu skal du begynde at træne skulderen, så du holder skulderens bevægelighed og styrke

Læs mere

Træningsprogram efter hofteartroskopi fase 2

Træningsprogram efter hofteartroskopi fase 2 Træningsprogram efter hofteartroskopi fase 2 Øvelser efter hofteartroskopi uge 3-5 Dette program indeholder progression af de indledende øvelser, som du har udført de første uger efter operationen. I de

Læs mere

OPTRÆNING efter indsættelse af skulderprotese som følge af knoglebrud

OPTRÆNING efter indsættelse af skulderprotese som følge af knoglebrud Skulder-/albuesektoren afd. e TLF. 89 49 22 10 OPTRÆNING efter indsættelse af skulderprotese som følge af knoglebrud Ophavsretten tilhører Kommunikationsafdelingen, AS, 12/2007-0829 patientinformation

Læs mere

Information fra Ergoterapi- og Fysioterapiafdelingen

Information fra Ergoterapi- og Fysioterapiafdelingen Information fra Ergoterapi- og Fysioterapiafdelingen Information og træning til patienter der er opereret i lungerne Ved den operation du har fået foretaget, har man skåret i brystkassen, og det betyder,

Læs mere

Syddjurs træner for en bedre fremtid

Syddjurs træner for en bedre fremtid Syddjurs træner for en bedre fremtid Syddjurs træner for en bedre fremtid Syddjurs træner for en bedre fremtid Når du har, eller søger hjemmehjælp i Syddjurs Kommune, så vil vi gerne sammen med dig undersøge,

Læs mere

Fysio- og Ergoterapi

Fysio- og Ergoterapi ØVELSE 1 Stå med afstand mellem benene. Før vægten fra side til side. Bøj let i det ben, du lægger vægten på. ØVELSE 2 Stå med det ene ben foran det andet. Før skiftevis vægten fra det forreste til det

Læs mere

Gode råd fra ergoterapeuten, når du har fået et halvt kunstigt hofteled

Gode råd fra ergoterapeuten, når du har fået et halvt kunstigt hofteled Gode råd fra ergoterapeuten, når du har fået et halvt kunstigt hofteled Du er blevet opereret for hoftebrud og har fået et halvt kunstigt hofteled. Her finder du en samling gode råd til, hvordan du nemmest

Læs mere

Træning med lille elastik

Træning med lille elastik Til patienter og pårørende Træning med lille elastik Vælg farve Vælg billede Fysioterapien Øvelsesprogram med lille elastikbånd Ved træning med elastik kan du styrketræne dine muskler. Elastikken er let

Læs mere

Patientvejledning. Træningsprogram ved smerter i underlivet

Patientvejledning. Træningsprogram ved smerter i underlivet Patientvejledning Træningsprogram ved smerter i underlivet Smerter og spændinger i underlivet er et stort problem for mange kvinder. Det kan der være mange årsager til, og det er vigtigt at få klarlagt

Læs mere

Gode råd fra ergoterapeuten, når du har fået et kunstigt hofteled (med bevægerestriktioner)

Gode råd fra ergoterapeuten, når du har fået et kunstigt hofteled (med bevægerestriktioner) Gode råd fra ergoterapeuten, når du har fået et kunstigt hofteled (med bevægerestriktioner) Du har fået et kunstigt hofteled. Her finder du en samling gode råd til, hvordan du nemmest klarer tiden efter

Læs mere

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med søm og skruer

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med søm og skruer 2. korrektur Hoftebrud Opereret med søm og skruer Hensigten med denne pjece er, at give dig og dine pårørende information efter operation for hoftebrud. Indlæggelsen Indlæggelsestiden er meget individuel,

Læs mere

Gode råd fra ergoterapeuten, når du har fået et kunstigt hofteled

Gode råd fra ergoterapeuten, når du har fået et kunstigt hofteled Gode råd fra ergoterapeuten, når du har fået et kunstigt hofteled Du er blevet opereret for hoftebrud og har fået sat en kunstig hofte ind. Her finder du en samling gode råd til, hvordan du nemmest klarer

Læs mere

Skovarbejder! Pas på din krop! Stig Holm Fysioterapeut T: Mail:

Skovarbejder! Pas på din krop! Stig Holm Fysioterapeut T: Mail: Skovarbejder! Pas på din krop! Stig Holm Fysioterapeut T: 26 300 544 Mail: sh@amcentret.dk Dagen i dag Ryggens opbygning Kroppens reaktioner på slid eller løft Hvornår er det sundhedsskadeligt at løfte?

Læs mere

Det kan være en fordel at lave nogle strækøvelser hjemme og man behøver ikke bruge lang tid på det for at opnå positive resultater.

Det kan være en fordel at lave nogle strækøvelser hjemme og man behøver ikke bruge lang tid på det for at opnå positive resultater. Smidighed er vigtig for at kroppen kan fungere og præstere optimalt. Og der er en vis range of motion (ROM) i leddene, som er optimal for forskellige sportsgrene og aktiviteter. Men smidighed alene er

Læs mere

God ergonomi i rengøringsarbejdet

God ergonomi i rengøringsarbejdet TUP14 motivation og læringsudbytte God ergonomi i rengøringsarbejdet FOKUS PÅ TOSPROGEDE AMU KURSISTER Pas på kroppen når du arbejder! Mennesker arbejder med rengøring alle steder, også mange steder, hvor

Læs mere

Lændesmerter - lave rygsmerter

Lændesmerter - lave rygsmerter Lændesmerter - lave rygsmerter Hvad er lave rygsmerter? Lave rygsmerter er smerter i nedre del af ryggen (lænderyggen), hvor der ikke findes nogen sikker forklaring på smerterne i form af sygdomme eller

Læs mere

Fakta om gigt Rigtigt gigtfodtøj

Fakta om gigt Rigtigt gigtfodtøj GIGT & FØDDER Gigt i fødderne Gigt kan gøre tilværelsen besværlig, men det behøver livet ikke at blive ringere af. Ofte drejer det sig om at gribe tingene lidt anderledes an. Den moderne behandling af

Læs mere

Gode råd fra ergoterapeuten, når du har fået et halvt kunstigt hofteled

Gode råd fra ergoterapeuten, når du har fået et halvt kunstigt hofteled Gode råd fra ergoterapeuten, når du har fået et halvt kunstigt hofteled Du er blevet opereret for hoftebrud og har fået et halvt kunstigt hofteled. Her finder du en samling gode råd til, hvordan du nemmest

Læs mere

SMERTER OG NEDSLIDNING. Øvelser tungt fysisk arbejde

SMERTER OG NEDSLIDNING. Øvelser tungt fysisk arbejde SMERTER OG NEDSLIDNING Øvelser tungt fysisk arbejde Arbejdsmiljø København (AMK) er Københavns Kommunes rådgiver om arbejdsmiljø og arbejdsliv. Vi arbejder på tværs af kommunens syv forvaltninger, hvor

Læs mere

Sådan træner du, når du har fået et halvt kunstigt hofteled efter hoftebrud

Sådan træner du, når du har fået et halvt kunstigt hofteled efter hoftebrud Sådan træner du, når du har fået et halvt kunstigt hofteled efter hoftebrud Du har fået indsat et halvt kunstigt hofteled. Det er afgørende for resultatet af operationen, at du hurtigt kommer i gang med

Læs mere

Operation for bunden rygmarv (Tethered Cord)

Operation for bunden rygmarv (Tethered Cord) Aarhus Universitetshospital NK Tlf. +45 7846 3390 Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C www.auh.dk Operation for bunden rygmarv () Om rygmarven Nerverne i kroppen kan sammenlignes med ledninger, hvori der sendes

Læs mere

SPECIALHOSPITALET.DK. MOTION for polioramte

SPECIALHOSPITALET.DK. MOTION for polioramte SPECIALHOSPITALET.DK MOTION for polioramte 2 MOTION FOR POLIORAMTE Som polioramt kan man opleve, at kræfterne svinder, når man bliver ældre, og det er vigtigt at overveje, om den nedsatte styrke skyldes,

Læs mere

Informationspjece til patienter med bristet akillessene.

Informationspjece til patienter med bristet akillessene. Akillessenen er den kraftigste sene i kroppen. Denne har stor betydning for stabilitet og bevægelse af foden. For at senen kan vokse sammen igen efter skaden, er det vigtigt at følge nedenstående retningslinjer.

Læs mere

stærk holdning Guide Guide: Træn dig til en sider Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Ud af comfortzonen med Krisztina Maria

stærk holdning Guide Guide: Træn dig til en sider Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Ud af comfortzonen med Krisztina Maria Foto: Scanpix Guide Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 14 sider Guide: Træn dig til en stærk holdning Ud af comfortzonen med Krisztina Maria Få en god holdning INDHOLD: Få en stærk

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Øvelsesprogram til den kirurgiske patient

Øvelsesprogram til den kirurgiske patient Indledning Dette hæfte er til dig, der er opereret i maven. Du vil blive instrueret i hvilke øvelser du skal lave. Fysioterapeuten vil angive hvilke øvelser samt hvor mange gentagelser du skal lave. Er

Læs mere

TRILLIUMS CIRKELTRÆNING

TRILLIUMS CIRKELTRÆNING TRILLIUMS CIRKELTRÆNING Med Cirkeltræning kan du inden for en begrænset tid opnå effekt på både styrke, kondition og sundhed. Her får du alle redskaber, der skal til for at dit første cirkelprogram kan

Læs mere

Knogleskørhed Vi er mange

Knogleskørhed Vi er mange Knogleskørhed Vi er mange Knogleskørhed vi er mange Hver tredje danske kvinde over 50 år har knogleskørhed, mens det samme gælder for hver ottende mand. Knogleskørhed opstår når der over en længere periode

Læs mere

Mave- og rygtræningsøvelser

Mave- og rygtræningsøvelser Mave- og rygtræningsøvelser Rygsøjle twist Det træner du: den dynamiske stabilitet omkring lænd og bækken i samarbejder med hoftens muskler. Du bruger specielt de skrå mavemuskler til at dreje kroppen

Læs mere

Sådan træner du benet, når du har fået et kunstigt knæled

Sådan træner du benet, når du har fået et kunstigt knæled Sådan træner du benet, når du har fået et kunstigt knæled Du har fået et kunstigt knæled. Efter operationen skal du i gang med at træne benet ved hjælp af øvelserne i denne pjece. GENOPTRÆNING Genoptræning

Læs mere

HVORFOR DYRKE IDRÆT? Hvad er pensionistidræt? Er du pensionist eller efterlønsmodtager i Struer Kommune kan du deltage i vores træningstilbud.

HVORFOR DYRKE IDRÆT? Hvad er pensionistidræt? Er du pensionist eller efterlønsmodtager i Struer Kommune kan du deltage i vores træningstilbud. AKTIVITET PENSIONIST IDRÆT 2014/2015 HVORFOR DYRKE IDRÆT? FORDI REGELMÆSSIG FYSISK AKTIVITET OG IDRÆTSUDØVELSE FORBEDRER DIN KONDITION, MUSKELSTYRKE, LEDBEVÆGELIGHED, KOORDINATION OG PSYKISKE VELVÆRE,

Læs mere

Løfteteknik i Agerskov Børnehus

Løfteteknik i Agerskov Børnehus 1 Løfteteknik i Agerskov Børnehus Løfteteknik i Agerskov Børnehus Introduktion til medarbejder i Agerskov Børnehus---------------------------------------------------------------side 3 Indledning for personalet------------------------------------------------------------------------------------------------side

Læs mere

VAS Skala. Ikke OK. Da du var til informationsmøde hos fysioterapeuten, fik du en forklaring på, hvorfor

VAS Skala. Ikke OK. Da du var til informationsmøde hos fysioterapeuten, fik du en forklaring på, hvorfor Kvit knæsmerterne Hvornår kan du roligt vende tilbage til sport Efter de første 8 uger med nedsat belastning, er det vigtigt at du starter langsomt op. Du skal følge nedenstående fremgangsmåde, og du må

Læs mere

HVORFOR DYRKE IDRÆT? Hvor foregår det? I Drengesalen i Aktivitetscenter Struer, Skolegade 5. 7600 Struer

HVORFOR DYRKE IDRÆT? Hvor foregår det? I Drengesalen i Aktivitetscenter Struer, Skolegade 5. 7600 Struer AKTIVITET PENSIONIST IDRÆT 2015/2016 HVORFOR DYRKE IDRÆT? FORDI REGELMÆSSIG FYSISK AKTIVITET OG IDRÆTSUDØVELSE FORBEDRER DIN KONDITION, MUSKELSTYRKE, LEDBEVÆGELIGHED, KOORDINATION OG PSYKISKE VELVÆRE,

Læs mere

Styrketræning af ben

Styrketræning af ben Bispebjerg og Frederiksberg Hospital Vi anbefaler, at du udfører øvelserne efter vejledning af en fysioterapeut Din fysioterapeut tilrettelægger din træning Du kan udføre styrketræning på forskellige måder

Læs mere

Opgave 2. Opgaver på ortopædkirurgisk afdeling på sygehus, bedømmelsesskema

Opgave 2. Opgaver på ortopædkirurgisk afdeling på sygehus, bedømmelsesskema Opgave 2. Opgaver på ortopædkirurgisk afdeling på sygehus, bedømmelsesskema Sygepleje til indlagte patienter med akutte sygdomme Dommer: Hold nr.: Deltagere: og 55 1. Planlægning og gennemførelse Arbejdet

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Løfteteknik. Introduktion til nye medarbejdere i Børnehaven Valhalla. Udarbejdet i 2007 af Jytte B. Petersen og Lone Leimand

Indholdsfortegnelse. Løfteteknik. Introduktion til nye medarbejdere i Børnehaven Valhalla. Udarbejdet i 2007 af Jytte B. Petersen og Lone Leimand Indholdsfortegnelse Indledning og mål for personalet 3 Løfteteknik Målet med instruktionen.. 4 Visionen for børnelivet i Valhalla passer med de ergonomiske prioriteringer... 5 Aktiviteter og leg. 7 Måltider.

Læs mere