REFERAT Arbejdsmiljømøde for alle Sikkerhedsrepræsentanter, Kreds Midtjylland, VEST Dato: 7. juni 2010

Transkript

1 REFERAT Arbejdsmiljømøde for alle Sikkerhedsrepræsentanter, Kreds Midtjylland, VEST Dato: 7. juni 2010 Til stede: Referent: Bodil Remme Jakobsgaard Øre - næse - hals Holstebro,Lisbeth Haarbo Jensen Øre - næse - hals Viborgs Sygehus, Hanne Rudmose Anæstesien Herning, Marie Pia Holkgaard Buhl Patientkontoret Regionshuset Viborg, Mette Andersen Ældreområdet Struer Kommune Kirsten Holmboe, DSR Dato for nyt møde: Mandag den Temadag MED Kredskontoret se opslag på hjemmesiden og tilsendt mail Tirsdag den Ordinært arbejdsmiljømøde Oplys gerne andre SiR om disse møder! Dagsorden 1. Velkomst 2. Kl Emne: Bariatri (store patienter) det gode patientforløb og den attraktive arbejdsplads, ved Anita Vesterdorf, Fysisk Arbejdsmiljø - Region Midtjylland. Problemstillingen vedrører ligeledes SiR fra hjemmeplejen. 3. Nyt fra Kreds Midtjylland 4. ArbejdsmiljøNyt ved Kirsten Holmboe, arbejdsmiljøkonsulent DSR Evt. 2. Emne: Bariatri det gode patientforløb og den attraktive arbejdsplads, ved Anita Vesterdorf, Fysisk Arbejdsmiljø - Region Midtjylland Anita Vesterdorf fortalte om Projekt Bariatri det gode patientforløb og den attraktive arbejdsplads. Formålet med projektet, der er støttet af Forebyggelsesfonden er at reducere belastninger ved håndteringen af svært overvægtige patienter. Hertil knytter sig tre temaer, belyst i resume fra delrapport 1. (mere kan findes på Region Midtjyllands hjemmeside under Koncern HR, Fysisk Arbejdsmiljø) Faglighed at få belyst, hvordan der kan opbygges en høj faglig kompetence - Der er stort behov for at personalet på gulvet får tilført viden på området samt vedligeholdt denne. Fagligheden er påvirket af sikkerheden for patienten til tider på bekostning af sikkerhed for personalet - Udviklingspotentiale viden og indsigt kan optimeres ved systematisk undervisning/vejledning i bariatri og ved at gøre relevant viden tilgængelig på eks. intranet.

2 Arbejdsmiljø at få en høj forebyggende kvalitet på det fysiske og ergonomiske arbejdsmiljø - Arbejdsmiljøet er i forhold til håndtering af svært overvægtige på hospitalerne præget af belastninger især på ryggen. Pladsforholdene er problematiske. Sengestuer er oftest for små, døre for smalle, toiletter og badeværelser for små. Desuden er der væsentlige problemer med elevatorer og scannere, OP-lejer, andet inventar og udstyr - Hjælpemidler udgør et særligt fokusområde, hvor der lokalt er procedurer for udlån af hjælpemidler. Der er problemer med tilstrækkelige og tilgængelige hjælpemidler - Udviklingspotentiale personalets effektivitet kan optimeres ved tilstrækkelige og tilgængelige hjælpemidler. Sagsbehandlingen af arbejdsulykker (analysedelen) kan optimeres med mulighed for øget læring både centralt og lokalt. Retningslinjer for hospitalsbyggeri kan fremtidssikre anvendeligheden Organisering af arbejdet At få belyst forskellige strukturer og måder at organisere det gode bariatriske patientforløb på i Region Midtjylland - Forberedelse af indlæggelse af svært overvægtige kan optimeres, herunder vurdering af opgaver og ressourcer. Det fordrer ekstra mandskab ved indlæggelse af en svært overvægtig patient. - De fleste fagspecialer møder bariatriske patienter. Intensivafdelinger er belastet yderligere idet patienterne ofte er bedøvet - Udviklingspotentiale organisering af arbejdet kan optimeres ved hjælp af klare retningslinjer i form af tværgående kliniske retningslinjer for bariatriske patientforløb. Registrering af bariatriske patienter på alle intensivafdelingerne i Region Midtjylland mhp dokumentation Anita Vesterdorf udleverede 4 eksempler på forskellige forflytning af en bariatrisk patient, samt nogle anbefalinger til pleje af bariatriske patienter indlagt på sygehuse i region Midtjylland. Se disse i vedhæftede filer - Bariatri. For yderligere henvises til hjemmesiden /koncern+hr,+fysisk+arbejdsmilj%c3%b8/bariatri 3. ArbejdsmiljøNyt Udviklingsretning på kongres DSR har på kongressen vedtaget udviklingsretning for sikkerhedsrepræsentanter eller fra kaldet arbejdsmiljørepræsentanter. Kongressen foreslog enkelte rettelser, som vil blive indarbejdet.

3 Den efterfølgende opgave bliver at lave en handlingsplan for, hvordan udviklingsretningen føres ud i livet. Eks hvordan skal den Brancherettede uddannelse for Arbejdsmiljørepræsentanter være? Hvilke tilbud skal DSR give Arbejdsmiljørepræsentanterne? Hvordan skal der arbejdes med vilkår for arbejdsmiljøarbejdet på arbejdspladserne? Kreds Midtjyllands Arbejdsmiljøstrategi og handleplan for samarbejde med kredsens arbejdsmiljørepræsentanter vil herefter blive tilrettet, hvis der er behov for det. Den nuværende strategi kan findes på kredsens hjemmeside. Debatoplæg om psykisk arbejdsmiljø fra DSR DSR har i maj måned udgivet en debatpjece med titlen En samlet indsats mod psykiske belastninger i Arbejdslivet et oplæg til debat. Baggrunden for pjecen er, at alt for mange mennesker også i sundhedssektoren udvikler psykiske reaktioner som følge af belastninger i arbejdslivet. Belastninger som skyldes oplevelsen af konstant pres i forhold til at udvise fleksibilitet og omstillingsparathed samtidig med, at der er et stigende tids- og ressourcemæssigt pres på de enkelte arbejdspladser. Tallene fra det samlede danske arbejdsmarked taler deres tydelige sprog. Hver tredje langtidssygemelding i Danmark skyldes forhold i det psykiske arbejdsmiljø 10 % af alle ansatte har udviklet stress i en sådan grad at de har brug for professionel hjælp. Et dårligt psykisk arbejdsmiljø og stressbelastning er hvert år direkte årsag til at en mio. arbejdsdage går tabt Mennesker med psykiske lidelser udgør den største gruppe at alle dem, der får bevilget førtidspension. I 2007 udgjorde de 36 %. Derfor mener Dansk Sygeplejeråd Der bør tænkes bredere på arbejdsmiljøområdet end i dag. Fx bør der være en minister for et sundt arbejdsliv. Det ville sende et kraftigt signal om, at området har politisk bevågenhed og prioritet. Forebyggelseskommissionen skal udarbejde konkrete forslag, der kan sikre en systematisk og sammenhængende indsats for at nedbringe den arbejdsrelaterede psykiske belastning. Arbejdsmiljøloven skal strammes op, fx skal der være kortere tidsfrister for at rette op på mangler, hvor Arbejdstilsynet har givet et påbud. Der skal indføres strengere økonomiske straffe, når det ikke sker. Arbejdstilsynet skal styrkes, således at der også kan sættes yderligere fokus på de psykiske arbejdsmiljøbelastninger. Der skal investeres i uddannelse i arbejdsmiljø til lederne, således at de er rustet til at sikre en sundt arbejdsmiljø. Der skal bl.a. fastsættes lovkrav om, at lederuddannelser skal indeholde undervisning i, hvordan der helt bredt ledes og arbejdes med

4 arbejdsmiljøet på arbejdspladsen med henblik på at sikre et sundt, sikkert og udfordrende arbejdsmiljø. Forholdene for arbejdsmiljørepræsentanterne skal forbedres, således at arbejdsmiljørepræsentanterne får den fornødne tid til og mulighed for at sætte arbejdsmiljøproblemer på dagsordnen i MED - udvalg og overfor ledelserne på arbejdspladserne. Det er væsentligt, at der er sammenhæng mellem de politiske udmeldinger og den virkelighed, medarbejderne befinder sig i. Derfor kommer vi ikke uden om, at der er samfundsmæssige ansvarsområder, som skal tilføres flere ressourcer. Ellers må politikerne i højere grad påtage sig ansvaret for forringelserne. Arbejdsmiljøet løbende skal evalueres på arbejdspladserne. Evalueringerne skal gøres til genstand for drøftelser i MED -udvalgene, som på den måde skal spille en langt mere aktiv rolle i forhold til at forbedre det psykiske arbejdsmiljø på arbejdspladserne. Der bør indføres plejenormeringsmanualer i sundhedsvæsenet, der sikrer den rette normering på arbejdspladserne, således at arbejdsmiljøbelastningen kan minimeres og utilsigtede hændelser kan undgås. Langt de fleste medarbejdere ønsker at indgå i dialog omkring forbedringer af arbejdspladsen. Både ledere og medarbejdere kan bidrage til at forebygge belastninger og stress ved i højere grad at have fokus på indflydelse og involvering på arbejdspladsen. Se mere En samlet indsats mod psykiske belastninger i Arbejdslivet et oplæg til debat. Forebyggelsesfondens særlige pulje for psykisk arbejdsmiljø Der er kommet projektansøgninger til Forebyggelsesfondens særlige psykiske pulje for samlet set 200 mio. Der er i alt 20 mio. i puljen. Der er i alt 166 ansøgninger fra de fire job grupper, der kunne søge puljen. Sygeplejerskerne tegner sig for 42 projekter. Det er dejligt at så mange har søgt og det bliver spændende at følge de projekter, der får puljemidler. Midlerne fordeles efter sommerferien nærmere bestemt en gang i september Frokostpause betalt af arbejdsgiver eller af dig selv? Den borgerlige tænketank Cepos forslår nu, at man sløjfer den betalte frokostpause i det offentlige. Det vil ifølge Cepos kunne skabe en bedre økonomi. Men formand for landets sygeplejersker Grete Christensen afviser Cepos forslag. Mange sygeplejersker når ofte ikke at holde frokostpause, fordi der opstår akutte situationer, hvor de skal hjælpe til med at pleje og behandle patienter, eller frokostpausen bruges til at dokumentere dagens hændelser. Sygeplejersker forlader slet ikke deres arbejdsplads, derfor er det kun rimeligt, at den såkaldte frokostpause er betalt, siger Grete Christensen, formand for DSR.

5 En tidligere undersøgelse som DSR har foretaget viser, at cirka hver fjerde sygeplejerske har så travlt, at de bliver nødt til at springe hele frokostpausen over. Problemet er allerstørst på modtageafdelinger. Her er det hele 59 procent, der ofte eller altid springer frokostpausen over. På de medicinske afdelinger er det 35 procent. Arbejdstilsynet og sundhedsplejen Arbejdstilsynet har været på besøg hos nogle sundhedsplejersker i kreds Midtjylland og det er der kommet følgende afgørelse ud af: Virksomheden skal forebygge risici som følge af stor arbejdsmængde og tidspres for sundhedsplejersker i X kommune, så arbejdet kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt både på kort og på lang sigt. Arbejdstilsynets beskrivelse af de faktiske forhold ligner beskrivelser vi får fra andre arbejdspladser og det er vigtigt at understrege at man har mulighed for at blive hørt, hvis sagsbehandlingen i MED systemet ikke har ført til tilstrækkelige reaktioner. Utilsigtede hændelser På sygehusområdet har man siden 1. januar 2004 skullet indberette utilsigtede hændelser til Sundhedsstyrelsen. Fra 1. september 2010 gælder Lov om udvidet patientsikkerhed også den kommunale sundhedssektor med flg. opgaver - forebyggelse og sundhedsfremme, hjemmesygepleje, genoptræning samt al øvrig sundhedsfaglig virksomhed udført af sundhedspersoner efter sundhedsloven. Hovedformålet er ud over rapporteringen, at drage læring af de utilsigtede hændelser. Det er dog endnu uafklaret hvor mange DUT - midler kommunerne får tilført til at løfte opgaven og i disse tider med nedskæringer spiller det en ikke ubetydelig rolle. Rapportering og læring af utilsigtede hændelser kræver sundhedsfaglig viden og sygeplejerske timer og kan yderligere bruges til også at sætte lys på arbejdsmiljøets betydning for forekomst af utilsigtede hændelser. Se DSR s rapport Kvalitet af sygepleje og arbejdsmiljø på Arrangementer Introduktion af nye SiR og TR til Kredsen Arbejdsmiljøkonference Sikkerhedsorganisation / Arbejdsmiljøorganisation - hvordan bliver ændringer af navn også til ændringer af gavn? Medborgerhuset i Silkeborg se mail med invitation af 17. juni Introduktion af nye SiR og TR til Kredsen Arbejdsmiljømøder i september 2010 ændret til

6 Temadag Få reel indflydelse i samarbejdsudvalget bliv en bedre repræsentant i samarbejdsudvalget Mandag den 6. september 2010 kl , DSR Kreds Midtjylland Marienlystvej 14, 8600 Silkeborg, se mail med invitation af 17. juni 2010 samt Kredsens hjemmeside Arbejdsmiljøtemadag om negativ adfærd på arbejdspladsen mobning, Skejby Sygehus, mere information følger Arbejdsmiljømøde SiR sygehuse og psykiatri Øst, Mindegade Århus C Arbejdsmiljømøde SiR kommuner og sundhedspl., Øst, Mindegade 10, 8000 Århus C