Drømmeholdet - rollemodellen og bibliotekaren rykker ud

Transkript

1 , Drømmeholdet - rollemodellen og bibliotekaren rykker ud h ; m O BIBLIOTEKET HAR MILLIONER AF ORD OG MILLIONER AF TANKER VÆLG DEM DER PASSER DIG Per Vers om biblioteket

2 En barriere er blevet brudt for mange af de studerende, så biblioteket bliver lettere at besøge i fremtiden. citat fra en underviser Læsning er en af de mest basale færdigheder, man er nødt til at beherske for at klare sig i vores samfund i dag. Informationsmængden er støt stigende, og der stilles større og større krav til de unges boglige færdigheder, uanset hvilken uddannelse de vælger at tage. Set i et samfundsøkonomisk perspektiv er det af stor betydning, at børn og unge udvikler deres læsekompetencer, så de kan gennemføre en uddannelse og dermed styrke beskæftigelsesgraden. Skoler og uddannelsesinstitutioner har de seneste år øget fokus på udvikling af læsekompetencer for læsesvage med forskellige tiltag. Men hvordan kan folkebiblioteket være med til at motivere unge med læse- og læringsvanskeligheder og stimulere deres lyst til at læse? Kan de unges relation til biblioteket have indflydelse på læselysten? Hvordan fastholdes relationen mellem disse unge og biblioteket? Og hvordan kan biblioteket være med til at fastholde de unges motivation til at læse? Sådanne tanker har dannet rammen om projektet Drømmeholdet rollemodellen og bibliotekaren rykker ud. 2

3 FORORD Drømmeholdet rollemodellen og bibliotekaren rykker ud er et projekt, der er udviklet af fire biblioteker på Københavns Vestegn: Albertslund Bibliotek, Glostrup Bibliotek, Hvidovre Bibliotekerne og Rødovre Bibliotek. Projektet er gennemført i 2012 med støtte fra Udviklingspuljen for folke- og skolebiblioteker. De medvirkende biblioteker har indgået partnerskaber med lokale uddannelsesinstitutioner, som er udvalgt ud fra kriterierne om, at de skal have unge studerende, der kan betegnes som læsesvage. Projektets resultater er opdelt i to dele: en kortfattet rapport (denne) og en hjemmeside. Rapporten Rapporten er lavet på baggrund af evalueringer fra projektgruppedeltagerne fra de fire medvirkende biblioteker og fra de involverede undervisere, studerende og rollemodeller. Rapporten indeholder beskrivelser og vurderinger af forløbet samt anbefalinger til andre, der har lyst til at prøve konceptet af. Hjemmesiden Hjemmesiden indeholder erfaringer, konceptforslag og værktøjer. Den er lavet med det formål at være til inspiration for andre folkebiblioteker, der ønsker at arbejde med målgruppen: unge læsesvage. På hjemmesiden finder man desuden skabeloner til flyers og en reklamevideo, der kan bruges i introduktionsforløb. PARTNERSKABER Albertslund Bibliotek har indgået partnerskab med: VUC Vestegnen. Glostrup Bibliotek har indgået partnerskab med: Glostrup Produktionshøjskole. Hvidovre Bibliotekerne har indgået partnerskab med: VUC Hvidovre/Amager. Rødovre Bibliotek har indgået partnerskab med: Rødovre Kulturelle Aftenskole og Café Biblioteket i Rødovre. 3

4 HVAD GÅR PROJEKTET UD PÅ? Med projektet ønsker vi at vække læsesvage unges lyst til læring og læsning ved at etablere en personlig relation mellem dem og biblioteket, samt ved at synliggøre bibliotekets tilbud for dem på en ny måde. På introduktioner, bestående af tre moduler, besøger bibliotekarerne først de unge på deres uddannelsessted. De følgende moduler foregår på biblioteket. Vi afprøver nye metoder til at skabe kontakt med de unge. Vi tager udgangspunkt i deres drømme og interesser, og vi har fokus på den lystbetonede læsning, når de introduceres til biblioteket. Vi afprøver virkningen af at få en rollemodel til at fortælle om glæden ved at læse, og vi fremstiller en video, flyers og en SMS-novelle, specielt målrettet de unge, med henblik på fastholdelse. SAMMENFATNING Projektet har vist, at det med et særligt tilpasset introduktionsforløb er muligt at opnå kontakt til læsesvage unge, som er biblioteksfremmede, og at etablere en positiv relation. Det modulopbyggede forløb (tre moduler) har givet mulighed for at skabe en personlig relation mellem de studerende, underviserne og bibliotekarerne. Denne relation er bl.a. understøttet ved at lade første modul med de studerende foregå på deres uddannelsesinstitution (deres hjemmebane), hvor der tages udgangspunkt i de unge selv, deres drømme og interesser, og ved at bruge deres input på det efterfølgende modul, således at der skabes en sammenhæng i forløbet. Der er blevet testet forskellige produkter af med henblik på at fastholde de studerendes opmærksomhed på bibliotekets tilbud og eksistens. Der blev bl.a. lavet en sms-novelle, flyers og en video. Særlig de to sidstnævnte har der været positiv feedback på. Sms-novellen havde ikke så stor appel, som vi havde forventet. Alt i alt har projektet uden tvivl nedbrudt barrierer og åbnet biblioteket som et muligt sted at besøge. Der er etableret gode relationer til uddannelsesstederne med planer om fortsat samarbejde. 4

5 RAPPORTENS INDHOLD MÅLGRUPPEN UDDANNELSESINSTITUTIONERNE SOM SAMARBEJDSPARTNERE ROLLEMODELLERNE MODULERNE I INTRODUKTIONSFORLØBET FASTHOLDELSE DET TVÆRKOMMUNALE SAMARBEJDE HVAD UNDERVISERNE SAGDE OPSAMLING 5

6 MÅLGRUPPEN De unge, der har deltaget i introduktionsforløbene kan generelt karakteriseres som læsesvage, men deres udfordringer er af forskellig karakter. Nogle har diagnosen dysleksi (ordblindhed). Andre har ikke fået den nødvendige stimulering af læsefærdighederne hjemmefra eller har haft dårlige skoleforløb. Endelig er der en gruppe, som har dansk som andetsprog, og blandt disse er nogle først lige gået i gang med at lære det danske sprog. De unge, der er ordblinde eller er ved at lære dansk som andetsprog, er generelt meget bevidste om deres læsevanskeligheder. Men den resterende gruppe, der har deltaget i projektet, ser ikke nødvendigvis sig selv som læsesvage. Flere af uddannelsesstederne tester de studerendes læsekompetencer løbende, og deres undersøgelser viser, at en meget stor del læser under det forventede niveau. Størstedelen af de unge, der har været med i projektet, læser ikke i fritiden. Størstedelen af de unge var inden projektets start ikke biblioteksbrugere. Nogle udtaler, at de ikke har besøgt biblioteket, siden de som små var der med folkeskoleklassen. De forbandt biblioteket med bøger. En del af dem vidste, at man kan låne computere og har mulighed for at printe og fotokopiere. Få kendte til udlånet af andre materialer end bøger, såsom film, lydbøger og lignende. Kun meget få kendte til bibliotekets e-ressourcer. 6

7 UDDANNELSESINSTITUTIONERNE SOM SAMARBEJDSPARTNERE Beskrivelse: Uddannelsesinstitutionerne er valgt ud fra kriterier om, at de skal have studerende, der kan betegnes som læsesvage. Det er en fordel, hvis institutionerne er beliggende i umiddelbar nærhed af biblioteket, så det er realistisk, at de unge finder det relevant at benytte biblioteket i dagligdagen. Inden opstarten af introduktionsforløbene har der været holdt et møde med underviseren, hvor indholdet på modulerne er blevet fremlagt, og forventningerne til hinanden er blevet afstemt. Desuden har vi haft mulighed for at interviewe underviserne om klassens sammensætning og egenart. Undervejs har der været løbende kontakt via mail og sms, og efter endt forløb er der blevet holdt et evalueringsmøde med underviseren. Vurderinger: Det kræver arbejde at indgå nye partnerskaber. I nogle tilfælde var det meget nemt at vække interesse for projektet hos uddannelsesinstitutionen og få kontakt til undervisere, der gerne ville indgå i et forløb. I andre tilfælde gik det ikke helt som forventet, og enkelte partnerskaber måtte opgives, bl.a. fordi uddannelsesinstitutionens intention og handling ikke stemte overens. Det har betydet meget for samarbejdet, at underviseren har været godt informeret om projektets formål, og ved, hvad indholdet på modulerne er. Det har virket godt, at underviserne har deltaget på alle tre moduler i introduktionsforløbene. Først og fremmest har det haft den effekt, at underviseren har kunnet hjælpe til i fastholdelsesprocessen ved at minde de studerende om bibliotekets eksistens og ved at henvise til de tilbud, som blev gennemgået på introduktionerne. Derudover har flere af underviserne fortalt, at deres kendskab til bibliotekets mange muligheder er blevet meget bedre, efter de har gennemført introduktionsforløbene med deres klasser. De har bl.a. fået kendskab til de elektroniske ressourcer, som biblioteket tilbyder. Nogle har (gen)opdaget databaser, som de finder brugbare i undervisningen. Bibliotekarerne har fået en større indsigt i de studerendes hverdag og har derfor et bedre udgangspunkt for at hjælpe dem, når de kommer som lånere på biblioteket. Anbefalinger: Lav en beskrivelse af forløbet med en estimering af forventet tidsforbrug inden henvendelse til uddannelsesstedet. Så er det lettere for underviseren at vurdere, om det kan passe ind i semestret. Lav en forventningsafstemning mellem biblioteket og underviseren ved indgåelse af aftale om samarbejde. Det er vigtigt, at begge parter er enige om rammerne og om, hvad man kan forvente af hinanden. Aftal at holde et opfølgningsmøde, hvor underviseren og biblioteket kan evaluere forløbet og evt. aftale videre samarbejde. Send mails før hvert modul med opsummering af indhold og praktiske aftaler om mødetidspunkt m.m. 7

8 ROLLEMODELLERNE Beskrivelse: Formålet med introduktionsforløbene er at give de studerende en oplevelse af, at biblioteket også er for dem, på trods af deres vanskeligheder med eller manglende interesse for læsning. I den forbindelse har vi valgt at inddrage rollemodeller, som er eller har været i samme situation, og som derfor på en troværdig måde kan illustrere, hvad læsning og biblioteket har betydet for dem, og hvor vigtigt det er at tilegne sig gode læsekompetencer ved at bruge biblioteket. Rollemodellen kan fremstå som et forbillede, som de studerende kan spejle sig i og identificere sig med. De deltagende biblioteker har som udgangspunkt for rekrutteringen været enige om en overordnet karakteristik af rollemodellerne: - En rollemodel er en person, der gennem fortælling af sin personlige historie sætter billeder på og levendegør forskellige problemstillinger for andre. - Det forventes, at rollemodellen er i stand til at kunne fortælle om sine egne erfaringer med læsning (både dårlige og gode) og om vedkommendes vej til nuværende uddannelse eller job på et niveau, der er tilpasset målgruppen. - Rollemodellen skal have lyst til at dele erfaringerne med de studerende og være i stand til at gøre det på en anerkendende måde. - Rollemodellen skal selv være bevidst om vigtigheden af at kunne læse for at realisere sine fremtidsdrømme i forhold til uddannelse eller job. - Rollemodellen bliver bibliotekets ambassadør og skal derfor være bevidst om denne rolle. Rollemodellen deltager på introduktionsforløbets 2. modul, som foregår på biblioteket. Der afsættes tid til forberedelse, et introducerende og forventningsafstemmende møde før modulet og et evalueringsmøde efter. På det introducerende møde sættes rollemodellen ind i, hvad projektet går ud på, og hvad formålet er med inddragelsen af en rollemodel. På dette møde afstemmes forventningerne mellem rollemodellen og bibliotekarerne. Ofte har rollemodellen brug for at tale konkret om sin historie og få bekræftet sin forståelse af rollen. I dette projekt har vi forsøgt os med forskellige tilgange til rekrutteringen af rollemodeller. Nogle er blevet rekrutteret via bibliotekets netværk, andre er fundet med hjælp fra underviserne. I nogle tilfælde er rollemodellerne fundet blandt klassens elever. Alle rollemodellerne enten har været eller er studerende på de uddannelsesinstitutioner, som har deltaget. Nogle biblioteker har haft forskellige rollemodeller til hvert hold, andre har brugt samme rollemodel til forskellige hold. Aya, rollemodel for FVUholdet på VUC-Vestegnen 8

9 Vurderinger: Vores erfaringer viser, at det er af stor betydning, at de studerende kan relatere sig til rollemodellen. Det kan både være i forhold til alder, køn og etnicitet eller i en form for genkendelse af sig selv i den personlige historie, som rollemodellen fortæller. Vi har i dette projekt lavet introduktionsforløb med klasser, der har haft meget forskellige faglige niveauer. Det spiller selvfølgelig en rolle for valget af rollemodel. Vedkommende skal ikke uddannelsesmæssigt være for langt væk fra klassen. Derfor har det været en fordel at benytte rollemodeller, der enten er eller har været studerende samme sted som dem. De rollemodeller, der har været tilknyttet projektet, er blevet aflønnet for deres arbejde. Det har betydet, at vi kunne rekruttere rollemodeller, der er kommet på arbejdsmarkedet, og at vi har kunnet købe dem fri. Aflønning af rollemodellerne var også tænkt som en forbedret chance for de medvirkende biblioteker til at få fat i rollemodeller, der ville bruge tid og energi på dette projekt. Vi vurderer dog, at det ikke er lønnen, der er afgørende for rollemodellerne, men mere dét, at de kan være med til at gøre en forskel. Derfor vil det være oplagt at inddrage frivillige som rollemodeller. Nogle rollemodeller er fundet blandt klassens egne elever. Det har sikret identifikationsmuligheden. Det er en større udfordring at sikre dén, når rollemodellen befinder sig et andet sted i livet og kommer udefra. Til gengæld kan en sådan rollemodel bidrage med noget ekstra gennem sin historie og sin livserfaring. Det er nødvendigt, at biblioteket har haft en samtale med underviseren, inden rekrutteringen af rollemodellen foretages, for at kunne danne sig et overblik over klassens egenart og sammensætningen af elever. Det har været vigtigt for rekrutteringsprocessen, at bibliotekerne på forhånd har gjort sig fuldstændigt klart, hvad formålet med inddragelsen af en rollemodel er. Hvis underviserne indgår i processen, er det vigtigt, at de også orienteres grundigt om rollemodellens funktion. Vores erfaring er, at man godt kan bruge samme rollemodel til forskellige hold, når bare rollemodellens historie rammer rigtigt, og der er en stærk identifikationsmulighed. 9

10 Har det en effekt at bruge rollemodeller i introduktionsforløbet? Alle involverede biblioteker har oplevet, at de studerende var meget lydhøre, når rollemodellerne var på banen, og vurderer, at effekten af rollemodellen har været stor. De adspurgte undervisere udtrykker, at rollemodellerne gør et stort indtryk på de studerende. De var interesserede i rollemodellens personlige historie, og stillede nysgerrige spørgsmål. En underviser fortæller, at hendes elever syntes, det var flot, at han gjorde det: fortalte om sit liv og lagde sine hemmeligheder frem. Det gør dé nemlig ikke! En anden underviser siger: Hans personlige historie og hans snak om det at vælge at tro på sig selv var meget fascinerende. Set ud fra perspektivet om at give de studerende en ny, anderledes og uformel introduktion til biblioteket, må vi konkludere, at rollemodellerne har haft en overordentlig god effekt. Det gør indtryk på de studerende, at en rollemodel fortæller en personlig historie, der kan belyse vigtigheden af at kunne læse - noget som bibliotekets personale ikke vil kunne gøre på samme autentiske måde. Hvad har rollemodellerne fået ud af at være med i projektet? Generelt har rollemodellerne udtrykt, at de har fået meget ud af at være med i projektet. De synes, det er vigtigt at sprede budskabet om, at det aldrig er for sent at komme i gang med at lære og at læse. Nogle fortæller, at de har fået mere selvtillid ved at stå frem og fortælle deres egen historie. En rollemodel udtaler: Mødet med de unge var det bedste af det. Anbefalinger: Vælg rollemodellen ud fra kriterier der gør, at de studerende kan relatere til vedkommende. Brug frivillige som rollemodeller. Sørg for at holde et indledende møde med rollemodellen, hvor det tydeliggøres, hvad introforløbets overordnede mål er, og hvad rollemodellens opgave er i forhold til dette. Overlad ikke det indledende møde med rollemodellen til underviseren. Det er vigtigt, at forventningsafstemningen sker mellem biblioteket og rollemodellen. Tilbyd rollemodellen en udtalelse, når samarbejdet afsluttes. Den kan muligvis pynte på CV et. Jeg sætter pris på at rollemodellen kom ind og brugte tid på at dele sin historie med os studerende om en rollemodel Det var meget sejt af ham på den måde, han ikke gav op studerende om en rollemodel 10

11 MODULERNE I INTRODUKTIONSFORLØBENE Beskrivelse af modul 1: På introduktionsforløbets 1. modul tager bibliotekarerne ud og besøger de studerende på deres uddannelsesinstitution. Her tages der en uformel snak med de unge om deres interesser og fremtidsdrømme, om deres viden om biblioteket og om deres læsevaner. Samtalen kan suppleres med spørgeskemaer, som de unge kan udfylde, evt. med hjælp fra bibliotekarerne og underviseren. Målet er at indsamle viden om de unge, som skal bruges i det videre forløb, samt at skabe en relation til de unge. Varighed ca. 1-1,5 timer. Vurderinger af modul 1: Det har fungeret rigtig godt, at 1. modul er foregået på uddannelsesinstitutionerne. De unge bliver bedt om at fortælle bibliotekarerne og resten af klassen om deres personlige interesser og drømme, hvilket kan virke grænseoverskridende for nogle. Derfor var det godt, at det foregik på deres hjemmebane. Nogle syntes, det var mærkeligt, at vi kom i klassen. Hvad gik det ud på? Hvad ville vi? Andre klasser godtog uden videre vores tilstedeværelse. Alle svarede på vore spørgsmål, nogle med forskellige grader af generthed, andre mere frimodigt. Der var rørende øjeblikke, hvor unge fortalte om egne nederlag og om hårde livsbetingelser og om deres ønsker om i fremtiden at gøre en forskel for andre unge, så de ikke skulle gennem det samme uden hjælp. Det er vores fornemmelse, at den meget personlige samtale viste sider af de unges liv, som var nye for lærerne og for de studerende indbyrdes. Spørgsmålene om læsevaner og kendskab til biblioteket viste, at de unge, vi mødte, generelt var ikke-læsere og ikke-biblioteksbrugere, men i nogle klasser var der et lille antal, som faktisk læste bøger. En del unge har været læsere i barndommen, men er på et tidspunkt stoppet igen. For dem ser det ud som om, at stabil læsning op til 12 års-alderen brydes af sociale begivenheder i privatsfæren. Skilsmisse, dødsfald, manglende forældreopbakning, ungdomsliv og meget andet synes at sætte ind nogenlunde samtidig for gruppen under et. Det vigtigste på 1. modul er samtalen, men det er også en god ide at have spørgeskemaer med. De er en hjælp til senere at huske de enkelte deltagere. I vores projekt har nogle af holdene haft overvejende fremmedsprogede studerende med dårlige danske sprogkundskaber. I de tilfælde har bibliotekarerne og underviseren hjulpet med at skrive svarene ned. Et par undervisere ville gerne have haft noget mere læring og undervisning ind i modulet, fx med krav til, at de studerende skulle besvare vores spørgsmål skriftligt i hele sætninger, hvor der også var fokus på grammatikken. Uden den læring syntes de, at modulet varede for længe. Da vi nåede modul 2, gik det op for dem, hvad vi skulle bruge spørgsmålene på modulet til. Det viser endnu engang vigtigheden af forventningsafstemning. Anbefalinger til modul 1: Fortæl nøje læreren om indholdet af modul 1 for at undgå misforståelser. Afklar inden med underviseren, hvordan rollerne er fordelt. Hvem gør hvad? Start modul 1 med at fortælle kort om projektet. Fortæl gerne om formålet med introduktionsforløbet og om vigtigheden af at kunne læse godt. Suppler evt. med spørgeskemaer. Brug evt. lidt tid på at give en litterær oplevelse: Læs et uddrag af en roman, en novelle eller et digt op. Tag gerne frugt eller kage med, efter aftale med læreren. 11

12 Beskrivelse af modul 2: På 2. modul bliver de studerende inviteret op på biblioteket. Biblioteksbesøget skræddersyes til de enkelte hold, og der fokuseres på den lystbetonede brug af biblioteket. De unge præsenteres for materialer, der emnemæssigt vælges ud fra de interesser, som hver enkelt har givet udtryk for på 1. modul. Desuden fortæller en rollemodel på dette modul om egne erfaringer i forhold til læselyst, læsekompetencer og uddannelsesdrømme og om sit forhold til biblioteket. De studerende bliver introduceret til og får mulighed for at tilmelde sig sms-novellen I morgen skal du dø, som er skrevet specielt til dette projekt. Endelig bliver de studerende vist rundt i biblioteket med fokus på de materialer og de hjørner af biblioteket, der er mest relevante for dem, og de får mulighed for at blive oprettet som låner, så de kan låne materialer med hjem. Varighed: 1,5 timer. Er der på holdene unge med børn, er det en god ide, at disse også får vist børnebiblioteket og får ideer til gode oplæsningsbøger. Rollemodellerne var et vigtigt indslag på modul 2, og deres fortælling gav anledning til en snak om, hvad det giver at læse, både i form af oplevelser og læsefærdighed. På nogle hold var der blandt de ikke-læsende nogle få, som meldte klart ud, at de aldrig ville komme til at læse: Det havde de opgivet, de kunne umuligt koncentrere sig. Afvisningen af at læse indeholdt ofte en beklagelse over, at det ikke var muligt for dem, og at de egentlig gerne ville. Vi bemærkede, at lige netop blandt disse var der unge mødre, som efter modulet gik hjem med billedbøger til deres børn. Det er vores fortolkning, at det viser, at budskabet om læsningens betydning er forstået, og at unge ikke-læsere ønsker at hjælpe deres egne børn til at kunne læse. Vurderinger af modul 2: Det er vigtigt, at 2. modul afpasses individuelt efter holdene at de studerende konkret kan se, at vi har brugt de spørgsmål, de besvarede på modul 1. Det gav overraskede og anerkendende reaktioner. Nogle biblioteker har tilpasset 2. modul til deres hold ved også at vise relevante hjemmesider her. Alsidigheden i bibliotekets tilbud bør vises ved at film, lydbøger, spil osv. inddrages. Bøgerne bør generelt være på et læsevenligt niveau, og der bør indgå en præsentation af de bøger, som er bearbejdet til lånere, som har svært ved at læse, såkaldte letlæsningsbøger. Disse bøger blev fx grebet med kyshånd af mange af de studerende med udenlandsk baggrund, som var ved at lære dansk. Et bibliotek har efter modul 2 udleveret små lommebøger, hvor de unge har kunnet skrive om deres biblioteksoplevelser og deres oplevelse af sms-novellen. Jeg har fået nogle ideer om, hvordan jeg bedre kan lære dansk - meningen er at jeg skal læse bøger på dansk hver dag eller nogle gange om ugen. Citat fra studerende 12

13 Anbefalinger til modul 2: Fokuser på de enkeltes behov, og gør præsentationen personlig. Prøv at huske navne. Vis kun det frem i biblioteket, som skønnes relevant for dem. Har man plads og mulighed for det, kan præsentationen af de valgte materialer foregå i form af en stand, hvor materialerne vises samlet. Medtænk børnebiblioteket, hvis nogle af de studerende har børn. Giv god tid til rollemodellen. Giv tid til spørgsmål til rollemodellen. Hav spørgsmål parat til at starte med, hvis ingen tør lægge ud. Server gerne te, kaffe og vand og småkager/kiks eller frugt. Udlever evt. en lille lommebog, hvori de unge kan beskrive deres biblioteksoplevelser og deres oplevelse af sms-novellen. Strukturer forløbet, gerne med tidsskema/en drejebog. Turen på biblioteket inspirerede mig til måske at låne bøger igen, bl.a. fordi jeg altid har kunnet lide at læse eventyrbøger, som er en af grundene til jeg sidder så meget foran computeren. Jeg spiller eventyrspil men at kunne læse gode historier igen ville måske være en god forbedring. Citat fra studerende Jeg synes at det var fedt og komme ned til biblioteket og høre/lære ting som jeg faktisk ikke vidste noget om som f.eks. at man kun fik den halve information om det man søgte på Google. Citat fra studerende 13

14 Beskrivelse af modul 3: De unge introduceres til, hvordan biblioteket bruges i faglig sammenhæng. Forinden aftales det med underviseren, om det er relevant at tage udgangspunkt i en aktuel studieopgave. Bibliotekets hjemmeside og internetressourcer præsenteres, evt. med fokus på hjælpemidler for læsesvage eller med fokus på hjælp til en kommende opgave, afpasset de enkelte holds niveau og behov. Tilbud om lektiehjælp og bibliotekets undervisnings- og arrangementsprogram kan introduceres. Modulet afsluttes med et resumé af hele introduktionsforløbet med evaluerende spørgsmål til de unge og visning af videoen Du kan læse!, der er specielt fremstillet til målgruppen. Varighed 1,5 timer For HF-holdene fra VUC har det været relevant at undervise i søgninger i bibliotekets base og i Bibliotek.dk, at vise bibliotekets internetressourcer såsom Faktalink, Litteratursiden, SkrivOpgave.dk, Danmarkshistorien.dk osv. Vi har da taget udgangspunkt i en konkret kommende opgave, som underviseren har peget på, og de studerende har fået mulighed for selv at løse små opgaver undervejs. Erfaringen er, at det for de fleste unge er vigtigt, at de kan se en umiddelbar gevinst af undervisningen, og at den peger på noget, som de her og nu har brug for. De unge fra Rødovre Kulturelle Aftenskole (ordblindeklasser) og AVU- og FVU-hold fra VUC har fået præsenteret hjemmesider som NOTA, Letbib.dk, Ligetil.nu, Netlydbog og Filmstriben. Nogle har fået vist hjælpeprogrammet CD-ORD. Mange af de studerende viste stor overraskelse over, hvad bibliotekerne tilbyder af undervisning, IT-hjælp, lektiehjælp og arrangementer. De fleste biblioteker har valgt at præsentere videofilmen Du kan læse! på 3. modul et enkelt viste den på 2. modul. Modtagelsen var positiv. Genkendelsen af rollemodellerne havde en god effekt, og den humoristiske afslutning på filmen fik smilet frem. Vurdering af modul 3: På modul 3 introduceres de studerende til bibliotekets faglige ressourcer på meget forskellig vis, afpasset de enkelte hold. En forudgående dialog med underviserne er meget vigtig. Det, biblioteket viser, skal være relevant og på et niveau, som de unge kan kapere, men skal samtidig åbne øjnene for de mange muligheder, biblioteket giver for faglig støtte og fordybelse. Anbefalinger til modul 3: Afstem indholdet af modul 3 med underviseren. Strukturer forløbet, men vær åben over for justeringer undervejs. Lav evt. en drejebog. Har man computere til undervisningsbrug, så giv de studerende opgaver og mulighed for selv at prøve internetressourcerne. Indlæg pause. Server gerne te, kaffe og vand og småkager/kiks eller frugt. 14

15 Fastholdelse Hvordan kan vi fastholde den kontakt, vi har skabt til de unge på introduktionsforløbet? Hvordan kan vi få dem til at huske os og blive mindet om alt det, bibliotekerne har og kan for lige netop dem? Vi har fremstillet nogle produkter en video-film, en flyer og en folder - som specifikt henvender sig til målgruppen og har fokus på, hvad læsesvage kan bruge biblioteket til. Alle produkter har samme genkendelige design med en enkel grafik og klare, lyse farver og budskabet DU KAN blive bedre til at LÆSE. Desuden har vi fået fremstillet en SMS-novelle for målgruppen. Vi ville gerne vise, at små korte og letlæselige sms-beskeder også kan give en god læseoplevelse. Der er desuden et element af fastholdelse i, at SMS-novellen strækker sig over en uge efter biblioteksbesøget. Video Beskrivelse: Formålet og kodeordet for filmen Du kan læse er motivation. Filmen skal motivere og fokusere på muligheder frem for begrænsninger. Vi afholdt møder med to produktionsselskaber. Valget blev HEY filmproduktionsselskab i samarbejde med Randolf Carlos Aabye, fordi de gav os et godt tilbud, som matchede vores budget. Vi har valgt at lade filmen fortælle sit budskab med rollemodeller som aktører. Tre af dem var også rollemodeller på modul 2, og de havde vist, at de var gode til at formidle deres personlige historie. Rollemodellerne skulle have forskellige historier, og at de skulle appellere bredt. Vi ville gerne have et kendt ansigt med som blikfang og kontaktede rapperen Per Vers, som meget gerne ville deltage i filmen og støtte op om projektet. Vurderinger: Videoen Du kan læse! blev vellykket, og blev godt modtaget ved visningen. Her fik de unge gentaget det budskab, som hele projektet handler om på en levende måde og med et humoristisk islæt. Anbefalinger: Det er vigtigt med en god dialog med produktionsselskabet. Formålet skal være tydeligt. Afsæt god tid til forberedelse med produktionsselskabet. Vær ikke bange for at lave fejl undervejs. Vær tydelig i kravene over for produktionsselskabet, så opnår man det bedste resultat. 15

16 SMS-novelle Beskrivelse: SMS-genren er en ny form for litteratur, der udgives på et medie, unge mennesker kender og bruger i deres hverdag, nemlig mobiltelefonen. En SMS-novelle fortælles gennem SMS er, som sendes i et tidsrum, der kan variere fra et par timer til et helt år. Vi har fået lavet SMS-novellen I morgen skal du dø i samarbejde med forlaget SMSpress og forfatteren Steen Langstrup. Opgaven var at skrive en SMS-novelle med en enkel og letlæselig tekst, som var spændende og kunne appellere til unge, og der er blevet afholdt møder med forfatteren og forlaget, for at sikre at novellen blev tilpasset målgruppen både i forhold til genre og sværhedsgrad af teksten. Resultatet I morgen skal du dø er en meget livagtig gyser på 40 beskeder over seks dage. SMS-novellen er blevet præsenteret for de studerende på 2. modul, hvor de også har fået hjælp til at tilmelde sig novellen på SMSpress hjemmeside: Vurderinger: Modtagelsen har været blandet, og på en del hold har interessen for at prøve novellen ikke været så stor som forventet. Mange sagde, at det var en smart ide, men at de ikke lige havde lyst/ tid/tålmodighed til at vente så længe på nye beskeder. Nogle blev afskrækket af, at det var en gysernovelle. Det har også spillet ind, at selve proceduren med at få meldt sig til på SMSpress kræver adgang til internettet på enten smartphone eller en pc, og at det kræver, at man er oprettet som låner på et bibliotek, som har licens til SMSpress. Mange var først lige blevet oprettet som låner og havde fået fyldt så meget andet på under modulet, at de måske ikke orkede mere besværligt, selv om de fik hjælp. Af dem, der meldte sig til, var reaktionerne, at enten afmeldte de hurtigt novellen, fordi den var for uhyggelig, eller også kunne de næsten ikke vente på slutningen. Anbefalinger: Husk at biblioteket skal have betalt for licens til SMSpress, hvis det skal være gratis at låne en SMS-novelle. Giv god tid til information. Hav ressourcer (personale og pc er) nok til individuel hjælp. Peg på alternative SMS-noveller i forskellige genrer. SMS-noveller er en god ide, også for de tosprogede kvinder alle elsker gys. udtalelse fra en underviser 16

17 Flyer Beskrivelse: Vi har fået udarbejdet en flyer, som bibliotekerne har kunnet uddele på 2. og 3. modul. Forsiden har de lyse, klare farver og det grafiske udtryk, som er fælles for alle projektets produkter, og en sort tekst, der på tre linjer siger: DU KAN blive bedre til at LÆSE et positivt budskab. 1. og 3. linje springer i øjnene som DU KAN LÆSE. Bagsiden har bibliotekerne selv kunnet udfylde med tekst efter eget valg, fx adresse, åbningstider, kontaktperson eller fx adresser på internetsider, der er blevet vist. Målgruppen er de bestemte deltagere, vi møder på holdene. Flyeren vil indgå i værktøjskassen på hjemmesiden og vil kunne downloades derfra. Vurderinger: Effekten er svær at måle. Fra lærerne har vi fået at vide, at det er godt at kunne finde links til relevante sider på flyeren - også for lærerne. Vi går ikke på bibliotekets hjemmeside for at finde det. Flyeren kan altså bruges til at holde fast i noget af det, vi har undervist i helt konkret. Den kan også bruges som en mere generel reklame for biblioteket. Det man vælger at sætte på bagsiden bør nøje forholde sig til indholdet af det modul, man bruger flyeren på. Folder Beskrivelse: Folderen har som målgruppe alle læsesvage unge og voksne og kan lægges frem på uddannelsesinstitutioner som VUC, produktionsskoler m.fl. Budskabet er: Du kan blive bedre til at læse, man kan læse på mange måder (fx på lyd eller digitalt), biblioteket er fantastisk, og det er for alle. Folderen relaterer til videofilmen Du kan læse og henviser til linket til filmen på YouTube med QR-kode. Der er citater fra rollemodellerne i filmen. Folderen vil indgå i værktøjskassen på hjemmesiden og vil kunne downloades derfra. Vurderinger: Meningen med folderen er give et positivt budskab til målgruppen om biblioteker og at skabe en nysgerrighed efter at se videofilmen. Folderen er blevet så sent færdig, at vi ikke har erfaringer med brugen af den. Anbefalinger: Udfyld bagsiden med relevante oplysninger/ links, som giver genkendelse. Tilpas oplysningerne til de enkelte hold. 17

18 DET TVÆRKOMMUNALE SAMARBEJDE Beskrivelse: Drømmeholdet bibliotekaren og rollemodellen rykker ud er et tværkommunalt samarbejdsprojekt mellem de fire Vestegnskommuner: Albertslund, Glostrup, Hvidovre og Rødovre. Fra hver kommune har der været knyttet 2-3 medarbejdere til projektet. Projektgruppen har sammen udarbejdet projektets koncept og lagt rammerne for det overordnede indhold i introduktionsforløbene. Vi har løbende videndelt på tværs af bibliotekerne, brugt hinanden som sparringspartnere og sammen justeret projektet for at optimere konceptet. Vi har i fællesskab udarbejdet flyers, foldere, en SMS-novelle og en video, som er udviklet med henblik på fastholdelse af målgruppen. Vurderinger: Det har på flere måder været givtigt for projektets konceptudvikling, at der har været flere biblioteker med i processen. Selvom konceptet, målet og det overordnede indhold har været det samme, har vi på de fire biblioteker grebet processen an på forskellig vis. Også modulernes forløb har været lidt forskellige. Konceptet er således blevet prøvet af med varia-tioner. Vores samlede erfaringer har også vist, at det er vigtigt at skræddersy introduktionsforløbene, så de passer til hver enkelt klasses niveau. Derfor har det været en fordel, at de fire biblioteker har samarbejdet med meget forskellige uddannelsesinstitutioner. 18

19 HVAD UNDERVISERNE SAGDE De blev overrasket over, at biblioteket har så meget andet end bøger. Der var nogle, som tog en bog med hjem for første gang, men om de så får læst den, er en anden sag. Om videofilmen: Det er godt med så mange indfaldsvinkler som muligt. Det betyder meget, at de unge har fået ansigter på jer på biblioteket - nogen de kender. De ved, de kan bruge det på et senere tidspunkt i undervisningsforløbet. En vækkelse. Ingen sagde øv eller spild af tid. De er tidspressede. Skal de slappe af, ser de meget fjernsyn. Læsning er en luksus, men måske har vi skubbet til læselysten for nogle. Om en af rollemodellerne: Hans personlige historie og hans snak om det at vælge at tro på sig selv var meget fascinerende. De var meget optagede og stille. Om en anden rollemodel: De var meget forundrede over alt det, han havde nået, men tosprogede kvinder kan ikke identificere sig med en mand. Han skal jo ikke passe børn og gøre rent! 19

20 OPSAMLING Projektet har vist, at det med et særligt tilpasset introduktionsforløb er muligt at opnå kontakt til læsesvage unge, som er biblioteksfremmede, og at etablere en positiv relation. Det er lykkedes at få præsenteret bibliotekets verden, den fysiske såvel som den virtuelle på en måde, som for mange af deltagerne har været en aha-oplevelse. De har udtrykt overraskelse over alt det, biblioteket har at byde på. Mange er blevet oprettet som lånere, og mange har lånt en bog for første gang i deres liv. Nogle sagde også lige ud, at de havde opgivet at læse, at de ikke kunne koncentrere sig om det, at de hellere ville alt muligt andet. Blandt dem var der nogle, der var mødre, og vi observerede, at de viste stor interesse for at låne i børnebiblioteket til børnene. De har altså forstået, at det er vigtigt at børn har bøger og får læst op. Det var også en del af vores budskab. Ved at lade første modul med de unge foregå på deres uddannelsesinstitution (deres hjemmebane) og ved at lade dette første modul handle om de unge selv, deres drømme og interesser, har udgangspunktet for relationen været det menneskelige møde frem for en institutionaliseret biblioteksorientering. Dét og det tætte forløb med tre møder med bibliotekarerne har givet en personlig kontakt, som vi tror har været meget vigtig for det gode forløb. På andet modul (på biblioteket) er de unge blevet mødt med individuelle forslag til læsning, der er blevet valgt ud fra det, de havde fortalt om drømme og interesser. De har fået præsentation af biblioteksrummet og af biblioteksmaterialer, med vægt på de lette bøger. På nogle af bibliotekerne har det været hér, internettets muligheder for ordblinde og andre læsesvage blev introduceret. Det har også været her, de unge har mødt rollemodellen, som har været en vigtig og succesfuld del af projektet. Rollemodellen er en mønsterbryder, som har en baggrund, der ligner de unges, og som har fået en tæt relation til biblioteket og kan fortælle en personlig historie om læsningens betydning. Rollemodellerne var gode til at formidle deres budskab, og der har været stor lydhørhed over for deres historier fra de unges side. På tredje modul er der blevet undervist i brugen af biblioteket i faglig sammenhæng, og de har fået vist bibliotekets internetressourcer. Det var en overraskelse for de fleste, at der er så megen hjælp at hente til opgaver, og vi har på alle biblioteker kunnet se som resultat, at flere af de unge nu kommer efter faglige materialer. Projektet har uden tvivl nedbrudt barrierer og åbnet biblioteket som et muligt sted at besøge. Det sværest målelige er, om det er lykkedes at skubbe til fritidslæsningen på længere sigt. 20

21 Vi har i projektet afprøvet forskellige forsøg på fastholdelse: en SMS-novelle, flyers, en folder og en video om biblioteker og læsning, fremstillet specielt til målgruppen. SMS-novellen havde ikke så stor appel, som vi havde forventet. Forholdsvis få prøvede den, og nogle af dem sprang hurtigt fra, fordi de fandt den for uhyggelig. Andre fandt den spændende og god, netop fordi den var uhyggelig. Videoen Du kan læse! blev vellykket, og den blev godt modtaget ved visningen. Her fik de unge gentaget det budskab, som hele projektet handler om på en levende måde med et humoristisk islæt. Der blev produceret en flyer med en fængende forside og det enkle budskab: DU KAN blive bedre til at LÆSE. Det letgenkendelige layout fra flyeren har været brugt også i videoen og i folderen. Bagsiden af flyeren har hvert bibliotek kunnet udfylde med de oplysninger, der var relevante for holdene: f.eks. biblioteksadresser og åbningstider eller adresser på internetsider, brugt i introduktionerne. Flyer og video indgår i værktøjskassen på den hjemmeside, som er en del af projektets produkt. Et vigtigt resultat er, at alle biblioteker har fået etableret gode relationer til uddannelsesinstitutionerne. Underviserne har alle givet meget positive tilbagemeldinger om forløbet af projektet. De er blevet meget mere opmærksomme på biblioteket, og i alle tilfælde er der planer om et fortsat samarbejde. Projektet som helhed bedømmes af alle fire biblioteker som værende en succes. Det har været meningsfuldt og opløftende. Med støtte fra: 21