Pilgrimsruten. Hærvej Ochsenweg. Bog med vandreture og kort ( i målestok ca. 1: )

Transkript

1 Foto Raake Bog med vandreture og kort ( i målestok ca. 1: ) Pilgrimsruten Hærvejen Ochsenweg 200 kilometer vandrerute mellem Vejen (DK) og Rendsburg (D) Pilgrimsruten Pilgerroute Hærvej Ochsenweg

2 Vejen Skodborg Jels 2 3 Oksenvad Vojens 4 Hovslund Rødekro 5 Urnehoved 6 7 Kliplev DK D 8 Handewitt Fröruper Berge Bommerlund Kruså Schäferhaus Flensburg Oeversee Kirchholz Idstedt Oversigtskort Pilgrimsruten Kortudsnit med detailkort i størrelse ca. 1: Schleswig Selker Noor Kropper Busch 17 Kropp Fockbek Rendsburg 1 Pilgrimsruten Pilgerroute Hærvej Ochsenweg

3 Pilgrimsruten Pilgerroute Hærvej Ochsenweg Pilgrimsruten en grænseløs oplevelse Pilgrimsruten er navnet på den første tyskdanske fjernvandrerute på tværs af grænsen. Men hvorfor har vi tematiseret pilgrimsfærden? For det første orienterer pilgrimsruten sig til den historiske Hærvej. Den samme vej, hvor tusinde af okser i den tidlige nutid blev drevet fra Jylland til Elben, blev i middelalderen brugt af tusinde af pilgrimme. Når man fra den jyske halvø startede sin valfart sydpå, havde man kun en vej til rådighed: Hærvejens forgænger. Da nutidens vandrere lige som de tidlige pilgrimme drager gennem verden uden tekniske hjælpemidler, ønsker vi med pilgrimsruten at være bevidste om Middelalderens pilgrimsbevægelse. For det andet vil vi opmuntre til at rejse religiøst og spirituelt motiveret. I den forbindelse drejer det sig ikke som i Middelalderen om at opnå fortjenester for Gud. Langt snarere drejer det sig om at finde sig selv, om kropsbevidsthed og om enheden af krop og sjæl. I en ekstremt mobil verden, hvor hvert sted kan nås på kort tid, giver pilgrimsfærden som slow motion rejse helt nye spirituelle erfaringer. Vejen er ikke målet er ikke kun et slogan, men står for modet til at forlade de kendte omgivelser og overgive sig til det, som måtte komme. Det kan være møder med fremmede mennesker eller det at mærke sin egen krops muligheder. Måske er det også at opleve sig selv som del af naturen, en erfaring, som vel i vores civiliserede verden nu kun er mulig i den fri natur. Til sidst drejer det sig for os dog også om at stille en attraktiv vandrevej, som accepteres som en rekreativ rejse uafhængig af al spirituel og historisk baggrund, til rådighed for alle. Både bosiddende i Slesvig-Holsten, Sønderjylland og feriegæster indbydes til at vandre pilgrimsruten og opleve et stykke vej i naturen til fods. Indledning 01

4 Indholdsfortegnelse 02 Indholdsfortegnelse Indledning 01 Pilgrimsruten en grænseløs oplevelse 01 Indholdsfortegnelse 02 Temasider Pilgrimme på Hærvejen 04 Hærvejen 04 En lille historie om pilgrimsfærden 05 En verden fuld af mirakler 05 Forsoning eller eventyr 06 Jerusalem eller Kliplev? 08 Det kan du selv beholde 09 Undervejs fra kloster til kloster 10 Jakobspilgrimmene 10 Infrastruktur 12 Skiltning 12 Pilgrimshytter og solur 12 Informationstavler 12 Kortforklaring 13 Rutebeskrivelser Fra Vejen til Skodborg 14 Fra Skodborg til Jels 16 Fra Jels til Nørreå 18 Fra Nørreå til Vojens 20 Fra Vojens til Vedsted 22 Fra Vedsted til Immervad Bro 24 Fra Immervad Bro til Hjordkær 26 Fra Hjordkær til Kliplev 28 Fra Kliplev til Bommerlund Plantage 30 Fra Bommerlund Plantage til Harrislee 32 Fra Padborg til Flensborg 34 Fra Harrislee til Handewitter Forst 36 Fra Flensborg til Frørup Bjerge 38 Fra Frørup Bjerge til Isted 40 Fra Isted til Dannevirke 42 Fra Slesvig til Lottorf 44 Fra Lottorf til Sorgbro 46

5 Fra Sorgbro til Fokbæk 48 Fra Fokbæk til Rendsborg 50 Informationer Turistbureauer 52 Overnatningssteder 52 Kirker 55 Seværdigheder 56 Tog & Bus 58 Kolofon 60 Projektpræsentation 60 Stempelside 03

6 Temasider 04 Pilgrimme på Hærvejen På sporet af middelalderens pilgrimme Med denne vandrebrochure ønsker vi ikke kun at give dig en guide med på ruten, som beskriver vejen og seværdighederne, men også at stille kulturhistoriske informationer til rådighed. Når du er undervejs på en pilgrimsvandring på Hærvejen, ønsker vi især Hornpladsen ved Kropp at besvare to spørgsmål: Hvorfor navnet Hærvejen og hvordan så pilgrimsvæsenet i middelalderen ud? Hærvejen Den jyske halvøs kulturhistoriske rygrad Hærvejen, i Tyskland kaldet Oksevejen, strækker sig ned gennem den jyske halvø fra Viborg i Danmark til Wedel i Holsten. Som den vigtigste færdselsåre mellem nord og syd fortæller vejen ikke kun om mange års historisk udvikling, men strækker sig også gennem meget forskellige natur- og kulturlandskaber. Hærvejen kan dermed med rette betegnes som den jyske halvøs kulturhistoriske rygrad. Hærvejen Allerede i bronzealderen kom der ad denne vej bronze ind i landet i bytte for rav og skind. Slesvig-Holsten og det sydskandinaviske område smeltede sammen til et fælles kulturområde med ens våben- og smykkeformer og med en ens gravkultur. På din vej møder du derfor igen og igen gravhøje, der er typiske for den ældre bronzealder, og som den dag i dag stadigt imponerer. Vikingerne, der ikke kun var undervejs som plyndrende pirater, men også som fredelige handelsfolk, benyttede nord-syd-aksen. Ikke uden grund ligger vikingebebyggelsen Hedeby direkte ved et kryds mellem Hærvejen og færdselsforbindelsen mellem Nord- og Østersøen.

7 I den kristne middelalder beholder vejen sin funktion som handelsvej, men blev også anvendt som marchvej for krigeriske hære. Samtidig var tusinde af fredelige pilgrimme undervejs for i afholdenhed og ærefrygt for Gud at efterkomme et løfte eller at håbe på en mirakuløs helbredelse. rende system af okseopdræt, oksedrivning og oksemarkeder de middelalderlige byer med kød. I dag taler vi om færdselsinfrastruktur, når vi taler om handels- og persontransport. Og igen støder vi på Hærvejen. Det er interessant, at nutidens europavej E45 og de vigtigste jernbaneforbindelser forløber langs denne historisk betydningsfulde vej. I middelalderen forfulgte man med pilgrimsfærden et konkret mål. Man tog på pilgrimsfærd til steder, hvor man forventede helbredelse for lidelse eller for at gøre bod. Da det middelalderlige afladssystem ophørte med oplysningstiden, var pilgrimsfærdens blomstringstid også forbi. Men netop i Sydeuropa opstod der mange Maria-valfartssteder, og heller ikke nordpå var den spirituelt motiverede vandring gået helt af mode. Okseskulpturer ved Kropp I nyere tid blev aksen til Oksevejen okser gik i året 1551 gennem oksetolden ved Gottorp. Den gang forsynede et godt funge- Læs mere på: En lille historie om pilgrimsfærden I dag er pilgrimsfærd igen moderne: Berømte tv-værter tager på pilgrimsfærd til Santiago de Compostela og gamle ruter får nyt liv. Mange mennesker gearer ned, går til fods og finder på den måde til sig selv i en verden, der tiltagende bliver hurtigere og mere uoverskuelig. Med pilgrimsruten husker vi tilbage på det middelalderlige fænomen at tage på pilgrimsfærd. I de følgende kapitler fortælles om nogle spændende aspekter ved denne tid. En verden fuld af mirakler Den middelalderlige trosverden og beretninger om mirakler Kristus og helgenerne var for menneskene i middelalderen lige så virkelige skikkelser 05

8 06 som Djævelen og dæmoner. Mirakler blev i prædikenerne om søndagen anset for at være noget helt selvfølgeligt. Og derfor vendte mennesker, som var ramt af en lidelse, sig til en helgen og bad om Guds hjælp. Steder, hvor bønner blev hørt og der skete mirakler, blev til valfartssteder. Mange af miraklerne blev dokumenteret i såkaldte beretninger om mirakler, så vi i dag kan danne os et billede af denne tid. F.eks. er der overleveret mirakler, som skete ved Chrysanthus og Darius grave. Begge blev dræbt under den romerske forfølgelse af kristne og senere kanoniseret som martyrer. I en beretning om et mirakel hedder det: En kvinde, der kom fra Italien, bad om at blive ført hen til helgenen, fordi hun havde kraftige nyresmerter. Næppe var hun, støttet af to personer, kommet til dette sted, veg efter at hun havde berørt båren, som de hellige relikvier blev båret på enhver smerte fra hende med det samme, så hun for alles øjne løb uhindret foran båren. Lignende historier om mirakler er overleveret mange gange og blev med sikkerhed taget op i prædikenerne om søndagen. De prægede menneskenes verdensbillede. Forsoning eller eventyr Pilgrimmenes motiver Pilgrimmene havde mange motiver. I dag taler vi om bønnepilgrimsfærd, når mennesker valfarter til et helligt sted for at blive befriet for en lidelse. Faktisk var en helgen for mange fattige bønder den eneste opnåelige læge. Den, der blev hjulpet, bragte sin helgen en votivgave. I kirkerne var voks meget værdsat. De syge legemsdele blev formet i voks og overgivet ved alteret. Derudover fandtes der takkepilgrimsfærden. Den, der i yderste livsfare kun kunne finde hjælp ved at anråbe en helgen, forpligtede sig til en pilgrimsrejse, hvis det trods alt skulle ende godt. Også Christoffer Columbus blev til pilgrim på denne måde. Da han vendte tilbage fra den formentlige opdagelse af Indien, kom han ind i en storm på havet og lovede en pilgrimsfærd, hvis han overlevede stormen med sin besætning. Faktisk nåede Columbus næste dag De kanariske Øer og følte sig forpligtet af sit løfte. Livstruende situationer fandtes altid, og på den måde er det let at forestille sig, at mange mennesker forpligtede sig til at tage på pilgrimsfærd, hvis det endte godt. Ud over bønne- og takkepilgrimsfærden fandtes der også bodspilgrimsfærden. Her drejede det sig om tilgivelse af synderne. Afladssystemet, der blev kritiseret af de senere reformatorer, var helt normalt, og der fandtes også aflad på pilgrimsfærder. En pilgrimsfærd til Rom eller til den hellige grav i Jerusalem kunne gøre bod for alle synder.

9 Sikkert spillede verdslige grunde også en rolle. I hvert fald så pilgrimsfærden ikke altid ud, som kirken ønskede det. I en overleveret prædiken hedder det derfor: Bandet gælder også for kropigerne, som på grund af hor og pengegriskhed på Djævelens bud plejer at nærme sig pilgrimmenes senge om natten. Eventyr uden for ægteskabet har altså været ret normalt. Måske tog man også på pilgrimsrejse for at undgå hungersnød eller for at undgå afgifterne til grundbesidderne. Måske ville man også flygte fra kvalerne ved et strengt reglementeret liv og tvangen i middelalderens samfund. Der fandtes i øvrigt også pålagte pilgrimsfærder. Ved alvorlige forbrydelser som mord, drab eller brandstiftelse blev gerningsmændene, der blev kendt skyldige, pålagt en valfart til Rom eller Jerusalem. Pilgrimme undervejs 07

10 Jerusalem eller Kliplev? Pilgrimmenes mål Middelalderens tre vigtigste valfartssteder var Jerusalem, Rom og Santiago de Compostela i Spanien. Hundredtusinder af troende drog til disse hellige steder. I Jerusalem satte pilgrimmene foden på hellig jord. I det hellige land fandt man sporene af Jesu lidelseshistorie og besøgte de bibelske steder. Rom var ikke kun gravstederne for apostlene Peter og Paulus. Knoglerne fra utallige martyrer, som blev slået ihjel i årene under forfølgelsen af de kristne, blev æret her. Og slutteligt var det pavens, Kristi stedfortræders by. I Santiago de Compostela tiltrak mirakuløse helbredelser, som blev tilskrevet apostlen Jakob, menneskene i skarer. Apostlens knogler var på forunderlig vis nået til Spanien. 08 Kliplev Kirke

11 Men ud over disse fjerne pilgrimsmål fandtes der også regionale og lokale valfartsmål. Mange kirker gjorde sig umage for at få hellige relikvier. Når der skete et mirakel ved et sådant relikvium, bredte rygtet sig hurtigt, og det varede ikke længe, før flere mirakelsøgende besøgte stedet. På den måde steg antallet af pilgrimssteder i den sene middelalder, indtil der var opstået utallige små pilgrimssteder. Også i Danmark og Slesvig-Holsten fandtes der lokale valfartssteder som f.eks. kirken i Kliplev. Den, der var i nød, tog på pilgrimsfærd til Kliplev, knælede for et Skt. Hjælper-krucifiks, lagde en gave i kirkebøssen og håbede på hjælp. Kirken i Oversø er også blevet opsøgt af pilgrimme, da den var viet til Skt. Georg, de rejsendes skytspatron. Middelalderlige kilder beviser et andet valfartssted i Klues nord for Flensborg. Her stod et kapel, der i mellemtiden er revet ned, og som var viet til Skt. Anna. Dets særlige helbredende kræfter tiltrak pilgrimmene. Det kan du selv beholde Hvad genkender man en pilgrim på? I middelalderen tog man ikke blot på pilgrimsfærd, når man havde lyst til det. Før pilgrimsfærden var der en kirkelig ceremoni. Pilgrimmen skriftede, når han knælede foran alteret, og menigheden sang for ham. Taske og pilgrimsstav blev velsignet og derefter givet til pilgrimmen. Når pilgrimmen havde taget pilgrimsjakken og hatten på, kunne han genkendes af alle som pilgrim. Det kunne være livsvigtigt, da pilgrimmen ikke kun stod under Guds beskyttelse, men også havde en særlig retsstatus. Han var fritaget for skat for varetransport og vejskat og stod under øvrighedens særlige beskyttelse. Allerede i 782 udstedte den frankiske konge Pippin en bekendtgørelse for at beskytte pilgrimmene: De fremmede og pilgrimmene, som i Guds tjeneste valfarter til Rom eller andre hellige steder, står ved deres ud- og hjemrejse under Pilgrimsruten ved Povlsbro vores beskyttelse. Hvis nogen skulle vove, at dræbe én af disse pilgrimme, således skal han betale kongen 60 Solidi. Mennesker i alle aldre tog på pilgrimsfærd, også kvinder og børn, ja hele familier. Mens den normale pilgrim var undervejs i større grupper og til fods, tog de velhavende også på pilgrimsfærd til hest og med følge. De 09

12 10 tilbagelagde for det meste kun den sidste etape barfodet og i bodsskjorte. Fattige og rige, mænd og kvinder, unge og gamle alle var interesserede i pilgrimstegnene, som fandtes på de hellige steder. I Jerusalem fik man et palmeblad, i Santiago de Compostela en kammusling og i Rom et pilgrimskors. De mange andre pilgrimssteder havde også deres egne tegn. Med disse tegn på hatten eller på jakken startede pilgrimmene hjemrejsen. De var ikke kun beviset på valfarten, men havde også hjemme stadig helbredende virkning. Det fortælles, at en italiensk ridder fik lagt en musling, som hans nabo havde bragt med fra Compostela, på sin opsvulmede hals og blev helbredt med det samme. Undervejs fra kloster til kloster Støtte undervejs, husly og forplejning Den støt voksende strøm af pilgrimme krævede en tilsvarende infrastruktur. Veje og broer var lige så nødvendige som husly om natten. I klostrene var modtagelse af gæster foreskrevet af den kirkelige myndighed: Alle gæster, der kommer til klosteret, skal modtages som Kristus; for han vil selv sige: Jeg var fremmed og I tog imod mig. Ved siden af opstod der hjem, hospitaler og hospicer. De havde for det meste ikke mere end ti senge, men af og til sov der også fire eller flere pilgrimme i en seng. Som ubemidlet pilgrim kunne man blive en til tre dage. For de rige pilgrimme opstod der i tidens løb flere og flere private gæstgiverier og herberg. Man forventede af de rige, at de gav almisser og selv overtog deres udgifter til forplejning. Den normale pilgrim sørgede undervejs selv for sin forplejning eller blev bespist i klostre og hospitaler. Det er indlysende, at pilgrimsfærden var forbundet med strabadser. Man udsattes for vind og vejr, vandrede til fods på dårlige veje, og overalt lurede farerne. Ikke for ingenting kommer det engelske to travel fra det franske travailler, som oversat betyder at anstrenge sig. Raske voksne klarede 40 km om dagen, et gennemsnit, der var uopnåeligt for mange syge og skrøbelige pilgrimme. Men ét var ens for alle: Det var en rejse i det uvisse. Jakobspilgrimmene Alle veje fører til Rom, men også til apostelgraven i Santiago de Compostela. Hvis man kom nordfra, samledes man enten i Lübeck eller i Hamborg. Herfra gik det videre til Aachen og derefter via Holland og Frankrig til det spanske Santiago de Compostela. Denne vejforbindelse er i middelalderen blevet brugt af hundredtusinder. I dag er denne tradition genoplivet. Regionale Jakob-selskaber (i Danmark: Foreningen af Danske Santiagopilgrimme) er etableret, og siden Jakobsvejene i 1987 blev erklæret til Europas

13 kulturveje, opstår der nye veje i hele Europa. Jakobspilgrimmenes vennekreds i Nordtyskland bestræber sig på til at forbinde de skandinaviske lande og det nordlige Tyskland med vejnettet i Rhinlandet. Med den nye pilgrimsrute mellem Sønderjylland og landsdelen Slesvig, som også anvendes som Jakobsrute, er endnu en sten til en gennemgående pilgrimsrute fra det nordlige Skandinavien til Santiago de Compostela blevet lagt. Læs mere på: Santiago de Compostela Pilgrimsruten (ca. 200 km) Paris Bordeaux Oslo Viborg Flensburg Köln Trondheim Hamburg Vadstena Usedom Tallin Riga Königsberg Danzig Burgos 11 Den skandinaviske forbindelse til de europæiske pilgrimsruter

14 Skiltningen Pilgrimshytten og soluret Infrastruktur 12 Pilgrimsruten er markeret med de nedenfor viste vejvisere i begge retninger. Da ruteforløbet er identisk med den europæiske Jakobspilgrimsrute til Santiago de Compostela, støder man i Tyskland i sydlig retning ofte på Jakobspilgrimmenes symbol. I Danmark følger man vandresymbolet for Hærvejen som er den danske betegnelse for den vej, som i Tyskland hedder Ochsenweg. Pilgrimsruten Pilgerroute Hærvej Ochsenweg Mellem Vejen og Rendsburg finder du i alt 13 læhytter med borde og bænke. Den karakteristiske form, som er inspireret af kirkebygninger, indbyder alle vandrere til et dejligt hvil eller ly ved dårligt vejr. Udenfor læhytterne er der siddemulighed omkring et rundt bord med en pilgrimsstav i midten, der samtidig fungerer som solur. Pilgrimshytte med solur Informationstavlerne Informationstavle på pilgrimsruten Ved alle pilgrimshytterne er der opsat informationstavler: Den første infotavle er ens ved alle læhytterne og præsenterer det samlede projekt Pilgrimsruten. Den anden infotavle giver dig informationer om bl.a. overnatnings- og spisesteder samt seværdigheder i de nærmeste omgivelser. På den tredje informationstavle kan du læse om temaet pilgrimsvandring.

15 Kortforklaring Pilgrimsrute Alternativ Pilgrimsrute Pilgrimshytte Turistbureau Banegård (Arkæologisk) Seværdighed Kirke Museum Spisested Naturområde Rasteplads Hotel/kro/Bed & Breakfast Vandrerhjem/Hærvejsherberg Campingplads Teltplads Friluftsbad/Badested Anløbsbro for turbåd/færge Facilitet uden for ruten m 2500 m Målestok ca. 1: Kortforklaring 13

16 Rutebeskrivelser 14 Fra Vejen til Skodborg Fra Vejen går ruten gennem den kendte højskoleby Askov og Kongeådalen til Skodborg. Vejen kirke er opført i romansk stil Grundrids over den tidligere kirke kan ses på kirkegården. En del af inventaret i den nye kirke stammer fra den gamle kirke. Vejen Kunstmuseum rummer skulpturer, keramik og billedkunst knyttet til byens billedhugger Niels Hansen Jacobsen samt en specialsamling fra tiden omkring Askov Højskole blev grundlagt 1865 som en videreførelse af Danmarks første folkehøjskole i Rødding i Sønderjylland efter krigen i Askov Kirke blev indviet som valgmenighedskirke i Kirken er oldkirkeligt inspireret, hvilket giver kirkerummet et særegent, dæmpet lys. I dag er Askov almindelig folkekirke. I Skibelund Krat ses mindesten for mange af de personligheder, der var med til at tale Sønderjyllands sag i perioden Stedet har været ramme om grundlovsmøder i over 100 år. Frihedsbroens navn er opstået i perioden , hvor Kongeåen var grænse mellem Danmark og Tyskland. På den tid var der en træbro, og syd for åen havde de tyske gendarmer et skilderhus. Mange sønderjyder kæmpede indædt for deres nationale identitet, bl.a. H.D. Kloppenborg. Han byggede et lille stenhus Friheden nord for broen, og ad et vadested længere vestpå kunne han tage over til sit danske fristed og flage med Dannebrog til stor irritation for de tyske gendarmer. Kongeåen er et enestående natur- og kulturlandskab. Ved et af Hærvejens gamle overgangssteder ligger Knagmølle, som er en smuk gammel vandmølle. Knagmølle ved Kongeåen

17 1 N

18 16 Fra Skodborg til Jels Fra Skodborg går ruten gennem Skodborg/ Haraldsholm Skov til Jelssøerne, som ligger smukt omgivet af skove og bakker. Skodborg Kirke består af et romansk skib med gotisk kor og våbenhus. I rejstes det dominerende tværskib i romanske former. Den romanske granitfont er yderst ejendommelig, men desværre noget forvansket ved hensynsløs ophugning i Omkring den rankeprydede kumme danser tre skikkelser i lange kjortler. Det anbefales at gøre ophold ved Jelssøerne, både for at opleve naturen, og for at se Jels Voldsted et par kilometer nord for Jels. De historiske kendsgerninger om voldstedet er ret sparsomme. Det anses dog for sandsynligt, at det har været en vikingeborg af anseelig dimension, hvorfra man kunne kontrollerer færdslen på ruten gennem Farris skoven. Borgen er antagelig ødelagt ved brand i 1400 tallet. Den smukt restaurerede Jels Mølle er en vindmølle fra 1859 og kendt som byens vartegn. I byen ligger Orion Planetarium. Planetariets hjerte er den 11 m store kuppel. Her kan nattehimlen gengives fuldstændigt naturtro af en stjerneprojektor. Jels Kirke var oprindeligt en romansk kirke opsat af kvadersten, der er genanvendt ved bygningen af den nuværende kirke, som er indviet i Udvendigt har kirken flere udsmykninger bl.a. udhuggede menneskehoveder, en løve og et aftryk af en kvindefod som tegn på, at kirken er indviet til Sct. Anna. Jels er i dag berømt for sine vikingespil, som hver sommer opføres af ca. 200 lokale amatører under professionel ledelse. Vikingespil i Jels

19 2 N

20 Pilgrimsruten i Stursbøl Plantage Fra Jels til Nørreå Fra Jels går ruten sydpå gennem den spændende Stursbøl Plantage og videre gennem Oksenvad Hede på nordsiden af Nørreå. Stursbøl Plantage var i middelalderen en del af et større, sammenhængende landbrugsområde bestående af 14 store gårde. Gårdene blev plyndret og afbrændt under svenskekrigene i 1650 erne og sprang i lyng. Området fik hermed betegnelsen Oksenvad hede. Det er godt 200 år siden, man begyndte at anlægge plantagen på hedeområdet. Efter store startproblemer udviklede plantagen sig til en tæt og produktiv skov med især nåletræ. Stursbøl Plantage var prøjsisk område. Tiden under prøjsisk/tysk herredømme ses bl.a. af de meget rationelt og lige anlagte nord- og sydgående skovveje. Da plantagen ligger på højderyggen, hvor kun få vandløb skal krydses, har stedet været benyttet af den rejsende i årtusinder. Forbindelsen til oldtiden ses af de i alt 70 bronzealderhøje, der ligger i tilknytning til hærvejssporene. Syd for plantagen kommer man forbi den gamle Hærvejskro i Stursbøl, Café Ellegård, der i dag huser et af Hærvejsherbergene. Orkanen i 1999 udslettede stort set hele plantagen og et helt nyt og langt mere varieret skov- og naturområde er nu på vej med åbne områder inde i skoven. Slevad Bro Hærvejssporene viser, at tidlige tiders rejsende også har benyttet overgangen ved Slevad og Oksenvad. Et skilt viser ind til en gravhøj fra jernalderen. Da højen er afdækket, kan man se dens opbygning med en dobbelt stenring. 18

21 3 N

22 Jegerup kirke 20 Fra Nørreå til Vojens Fra Slevad Bro går ruten gennem den lille landsby Jegerup til Vojens Odins Vi Den lille og hvidkalkede Jegerup Kirke har gotisk tårn og våbenhus. Inden for de tykke mure findes rester af hele seks altertavler. På korets sydvæg er Danmarks måske ældst bevarede udskårne altertavlefigurer opsat. 12 ca. 60 cm høje apostelfigurer fra ca med rester af kridtgrund og guld. Endvidere to udskårne gotiske træfigurer: Maria med barnet og værnehelgen Johannes, begge fra Den nuværende altertavle fra 1614 er hentet i Øsby kirke, mens kirkens oprindelige altertavle fra 1620 er restaureret og opsat på skibets nordvæg. Døbefont er af granit, romansk med kraftig og særpræget udsmykning. Før 1864 var Vojens blot en undseelig lille landsby. Byen opstod, da den nord-sydgående jernbane gennem Sønderjylland blev anlagt i Navnet Vojens kommer af Odins Vi, der betyder Odins offersted eller helligdom. Guden Odin havde 2 ravne Hugin og Munin som fandtes i Vojens byvåben Vojens kirke fra 1925 og er bygget som en genforeningskirke, efter at Sønderjylland havde været under preussisk herredømme i Landskab ved Vojens 56 år. Kirken er opført som en typisk dansk landsbykirke i rød-hvide dannebrogsfarver. Væsentlige dele af interiøret er fra andre kirker. Kirkens 3 smukke glasmosaikruder er af Johan Th. Skovgaard. Kirkens kor blev udvidet i 1972 med dåbsværelse og sakristi. Kirkegårdskapellet i røde sten fra er 1883 og indviet til gudstjensterum 1894 for de tyske indbyggere, senere også danske gudstjenester.

23 4 N

24 Opholdsareal ved Tørning Mølle Fra Vojens til Vedsted Fra Vojens går ruten gennem Haderslev- Vojens Tunneldal, Sandkule Skov og forbi Stevning Dam til de smukt beliggende Vedstedsøer. Tunneldalen løber ca. 25 km øst-vest fra Lillebælt til Vojens og præges af vandløb, søer og skove vekslende med dyrkede områder. Hammelev Kirke er en lille kirke med 3-fløjet altertavle fra 1480 med et smalt spir, der er påsat i 1700-tallet. Kirken er udbygget i slutningen af 1400-tallet og igen i 1600-tallet Tørning Voldsted: I 1300 og 1400-tallet var der kampe mellem holstenske grever og danske konger, hvor borgen Tørninghus, der var Sønderjyllands største borg, spillede en stor rolle. Borgen lå på en halvø, så den var let at forsvare. Tørning Mølle er fra 1908 og har et arbejdende el/vandkraftværk. Nord for møllen ligger møllebroen, der er bygget af tyske pionérsoldater før 1. verdenskrig. I parken er der fine opholdsarealer samt et informationscenter. Fra Tørning Mølle kan man tage en afstikker til Christiansdal, hvor man har udnyttet vandkraften siden sidst i tallet. Det nuværende vandkraftsanlæg er bygget i 1911, hvor det dækkede halvdelen af Haderslevs elforbrug. Ruten går forbi flere bronzealderhøje ad vejen ned til Vedsted Sø. Vedsted kirke består af romansk kor og skib, gotisk korforlængelse og tårn og med sakristi, korsarme og vindfang fra omkring år Fra Ll. Vedbølvej fører en sti op til Pothøj med en velbevaret observationsbunker fra Sikringsstilling Nord et befæstningsanlæg tværs over Sønderjylland, der blev bygget i

25 5 N

26 Fra Vedsted til Immervad Bro Ruten går forbi de fredede moser Abkær Mose og Stengelmose til nogle af Hærvejens kendteste steder: Hærulfstenen og Immervad Bro. Langdysserne ved Holmhus er et af Jyllands mest imponerende gravanlæg fra stenalderen bestående af to parallelle langdysser, der er over 100 m lange. Ved Immervad har den rejsende siden 1776 kunnet komme over åen på en stenbro, bygget af kløvet kampesten. Navnet Immervad antyder, at stedet har været benyttet som vadested før broerne kom til. Hærulfsstenen er en bemærkelsesværdig runesten. Indskriften er ikke lang kun navnet Hærulf eller Hairulfr som runeristeren har skrevet i 900-tallet. Stenen blev flyttet til Berlin som tysk krigsbytte i 1864, og kom først tilbage i Øst for vejen ses bronzealderhøjen Strangelshøj med en 2 m høj bautasten. Sagnet fortæller, at stenen vender sig, når den lugter brød. Damgård Mølle ligger ca. 1 km vest for ruten. Møllen er fra 1867 og smukt restaureret og blev bl.a. benyttet til boghvedemølleri. Det velbevarede anlæg er stadigt intakt. Øster Løgum Kirke består af romansk kor og skib. Omkring 1500 blev koret ombygget og skibet forlænget mod vest. Efter krigene i tallet forfaldt kirken, som Frederik den 5. lod istandsætte i Kongens monogram ses på tårnets vestmur. Æ Vold eller Vendersvold er et befæstningsanlæg fra slutningen af 200-tallet. Anlægget har været ca. 3 km langt, heraf kan 500 m ses i dag. Ca år efter voldens anlæggelse blev der lavet et andet forsvarsanlæg på stedet, nemlig det velbevarede kanonbatteri Andholmbatteriet fra Sikringsstilling Nord. 24 Immervad bro

27 6 N

28 Fra Immervad Bro til Hjordkær Ruten går til Rødekro og fortsætter gennem et åbent landskab øst for det kuperede skovområde ved Aabenraa. Gottorp Slot. En stor sten med skåltegn står i kirkegårdsdiget. Se også vejviserstenen fra Chr. den 7.s tid i vejkanten med teksten: Weg nach Flensburg und Sleswich. påbegyndtes den dag, der ifølge en katolsk helgenkalender er indviet til Sankt Mattæus, nemlig den 21. september. 26 Oftest tager kroen navn efter byen, men i Rødekro er det omvendt. Her har kroen fra 1642 givet byen navn. Kroen lå her allerede, da jernbanen mellem Kolding og Flensborg åbnede og man placerede en station tæt ved kroen. Den nye jernbane og station satte gang i udviklingen og i løbet af få år voksede en helt ny by op. Rise Kirke er viet til Sct. Laurentius. Den store, hvidkalkede kirke, som består af romansk skib og kor er ombygget flere gange og genopført efter brand i 1620-erne og i Døbefonten af granit er bemalet og altertavlen er gotisk. Den gamle altertavle findes på Hjulgraven ved Hjordkær var en grav, der både blev benyttet af stenalder- og bronzealderfolket. Den rekonstruerede stenaldergrav har en hjulformet stensætning. Hjulet var dengang solgudens symbol. Den hvidkalkede og teglhængte Hjordkær Kirke Sankt Mattæi kirke er en enkel langhusbygning opført som en protestantisk kirke af rå kampesten. Altertavlen med fire korintiske søjler er et renæssancearbejde fra begyndelsen af 1600-tallet med senere tilføjelser. Prædikestolen er et barokt snitværk fra omkring Kirken blev bygget efter påbud fra kong Christian II og Hjulgraven ved Hjordkær

29 7 N

30 28 Fra Hjordkær til Kliplev Efter Hjordkær går ruten ad en fredet Hærvejsstrækning forbi Urnehoved og Povlsbro til Kliplev med den berømte valfartskirke. I middelalderen havde hver landsdel sit landsting, og i Sønderjylland lå det i nærheden af Urnehoved og var i brug indtil På de mange mindesten kan man læse om de dramatiske hændelser, der har fundet sted ved Urnehoved. Den smukke Povlsbro er en stenbro med kun én bue, bygget i Stenene er lagt i portal, så de på den måde kan holde hinanden i spænd. Kliplev Kirke (ca. 1,5 km fra ruten) Kliplev var i middelalderen et vigtigt valfartssted for pilgrimme på grund af krucifikset Sct. Hjælper i Kliplev Kirke. Det blev opfattet som et billede af en helgen, på trods af at det sandsynligvis var et kristusbillede med gylden Valfartskirken i Kliplev krone, gyldne handsker og sko. Det er desværre forsvundet (eneste eksemplar hænger i Nustrup Kirke). Kirken er opført fra 1400-tallet til op mod reformationen i 1536 til dels af materialer fra en ældre kvaderstenskirke, som har stået på samme sted. Med sine slanke vinduer, store portaler, elegante krydshvælv samt den smukke østgavl med spidsbuede højblændinger repræsenterer korpartiet noget af det fornemste inden for dansk sengotik. Lige inden for kirkegårdsportalen står et fritstående, senmiddelalderligt klokketårn, som er en af Danmarks ældste eksisterende træbygninger. Den statelige præstegård ved siden af kirken er opført i 1747 og sammen med Mørks Kro fra 1700-tallets slutning bidrager den og kirken til at fastholde den gamle landsbystemning i Kliplev.

31 8 N

32 Fra Kliplev til Bommerlund Plantage merlund Kro, hvor den kendte Bommerlund Snaps oprindeligt blev brygget. 30 Fra Kliplev går ruten til Gejlå Bro og fortsætter på en fredet Hærvejsstrækning gennem Bommerlund Plantage. Gejlå Bro fra 1818 består af 2 buer af kløvede kampesten. Kløvningen af stenene foregik ved, at man med hammer og mejsel lavede en række aflange huller, hvor kløvningen ønskedes. Derpå kilede man træstykker i hullerne og hældte varmt vand på træet, som derved udvidedes og med et jævnt tryk fik stenen til at spalte. Man kunne således forme blokkene, så de blev smallere forneden og bredere opefter og derved holde hinanden i spænd uden bindemiddel. Der var tidligere et vadested over åen, og de flade vadesten kan stadig ses under broen. Syd for broen står en mindesten for Bom- Paradisvejen I Bommerlund Plantage ses adskillige sten med indskrifter. Lige syd for Gejlå lå den gamle herredsgrænse, og på den gamle vej står der en herredssten for Vis Herred (Wies 1778). Lige overfor står en vejvisersten, der viser mod Løgumkloster. De øvrige sten i plantagen drejer sig om vejpligtsten, der stammer fra tiden De står på deres oprindelige plads i vejkanten. Tidligere påhvilede vedligeholdelsen af vejen bønderne. Vejen lå inden tilplantningen af Bommerlund Plantage på den åbne hede, og bønderne boede ofte langt fra den vejpart de skulle passe. Vejpligtstenene viser, hvilken del af vejen den enkelte landsby skulle vedligeholde.

33 9 N

34 32 Fra Bommerlund Plantage til Harrislee Fra Bommerlund Plantage går ruten mod syd og videre over den dansk-tyske grænse til Harrislee. Bov Kirke antages at været viet til Jomfru Maria. Kirken består af et romansk kor og skib fra 1100-tallet, en vestforlængelse fra 1668, et våbenhus fra 1817 samt et vesttårn fra Tårnet er bygget af kløvede marksten, indsamlet i sognet. Den yderst sjældne og næsten legemsstore træfigurgruppe ved triumfvæggens nordside er fra ca og skåret ud af én udhulet egestamme. Den illustrerer Johannes Døberens dåb af Jesus. Kirken har to døbefonte, hvoraf den romanske granitfont fortsat er i brug. Den anden af træ er fra 1715 med samtidig himmel og opstillet i skibets vestende. Prædikestolen, også med himmel, er skænket i Det lokalhistoriske Bov Museum er indrettet i stuehuset til den gamle stråtækte herredsfogedgård Oldemorstoft, hvis historie går tilbage til Gården havde sin storhedstid i 1600-årene, hvor den var sæde for herredsfogederne over Vis Herred. Her ses uddrag af gendarmeriets historie fra 1920, herunder et kig ind i en gendarms hverdag samt en udstilling om Slaget ved Bov i Inden ruten når grænsen, kommer man til Røndamsvej også kaldet Den Krumme Vej, som er den ældste brolagte vej i Danmark. Her gik den oprindelige Oksevej til Flensborg, hvor Erik af Pommern i begyndelsen af 1400-tallet opkrævede 8 skilling for hver okse, der kom på vejen. I 2001 blev den gamle brolægning frilagt og restaureret. Den viser hvordan brolagte veje så ud før chausseerne blev anlagt. Den krumme vej ved landegrænsen

35 10 N

36 Galloway-kvæg 34 Fra Harrislee til Handewitter Forst Fra Harrislee går ruten gennem det afvekslende landskab i Handewitter Forst, der er præget af istiden Direkte syd for den danske grænse ligger Harrislee. Der venter dig en moderne bymidte i centrum og en landsbys fred og ro uden for centrum. Omkring Niehuus Sø opstod det tysk-danske projekt Kruså Tunneldal. I et rigt afvekslende landskab af skove, moser, enge og søer informerer en afmærket vandresti med informationstavler om landskabets opståen i istiden, om dyr og planter og om grænseområdets historie. Et ægte naturbeskyttelses-highlight er Stiftungsland Schäferhaus. Vilde heste og Galloway-flokke græsser her uforstyrret på et mere end 400 hektar stort område og sørger således for et imponerende naturlandskab. Som besøgende oplever du dyreflokkene helt tæt på. For den, der søger noget kulturelt, er bydelen Kupfermühle i Harrislee det rigtige sted. Under industrialiseringen opstod der her en betydningsfuld kobberfabrik. I dag er de gamle arbejderlejligheder fremragende restaureret, og hvis man samtidig besøger det private museum Kupfermühle, er en tidsrejse oplagt. I landsbymuseet Handewitt drejer det sig også om forgange tider. Det lille museum, der varetages af kvinder fra landet, er et must for alle, der interesserer sig for landsbylivet i gamle dage. På den sydlige del af kortet fører pilgrimsruten gennem Handewitter Forst. Den 580 hektar store blandingsskov er noget særligt i det ellers skovfattige område. Rådyr, dådyr, ræve og harer lever her vildt. Netop i weekenden værdsættes den fredfyldte atmosfære og den gode luft af mange spadserende.

37 11 N

38 Fra Padborg til Flensborg Fra Padborg går ruten langs Niehuus-tunneldalen til Flensborg, Tysklands nordligste by Hvis du beslutter at lægge ruten gennem Flensborg, venter der en malerisk indre by med mange små købmandsgårde umiddelbart i nærheden af fjorden. Byens rødder ligger ved Skt. Hans-kirken. Mens der engang kan have ligget et lille fiskerleje her, blev der i det 12. århundrede grundlagt en rigtig by. Südermarkt med forgængeren for Nikolajkirken opstod. I det 13. århundrede fulgte Nordermarkt med forgængeren for Skt. Maria-kirken. I middelalderen blev franciskanerklosteret også grundlagt. I tiggerordenen var munkene forpligtet til streng fattigdom. I dag er det tidligere kloster ombygget til et boligkompleks for ældre. Helligåndskirken blev i 1386 føjet til det allerede eksisterende hospital. Siden 1588 er der her holdt gudstjenester på dansk. Vejen går direkte forbi enden af havnen. Her findes anløbsstedet for dampskibet Alexandra, og herfra er der også regelmæssig skibsfart til Glücksburg og Danmark. Måske har du også lyst til en afstikker til et af de talrige museer. På Museumsberg findes det naturvidenskabelige museum og museet for kunst- og kulturhistorie. Direkte ved fjorden inviterer skibsfartsmuseet med den lille romudstilling indenfor. Besøget i Phänomenta byder på en spændende og lærerig fornøjelse for ung og gammel. Hvad du aldrig forstod i fysiktimerne, gøres her begribeligt i ordets sande betydning. 36 Helligåndskirken, Flensburg

39 N 12

40 Arnkiel Parken Fra Flensborg til Frørup Bjerge Fra Flensborg går ruten forbi forhistoriske stendysser til naturbeskyttelsesområdet Frørup Bjerge Hvor vejen deles i de to alternative ruter, blev Magister Troels Arnkiel-parken åbnet i Her opstod den største rekonstruerede stendysse i Nordeuropa ud fra originale begravelsesplaner. Ikke langt herfra findes Sankelmark Sø. Den 6. februar 1864 kom det her til kamp mellem den danske hær, der trak sig tilbage, og de fremrykkende østrigske tropper. Østrig havde allieret sig med Prøjsen for at indtage Slesvig-Holsten. De tre mindesmærker for danskerne, østrigerne og prøjserne minder om det blodige slag. Nord for Sankelmark Sø ligger Bilskov Kro, og syd for søen ligger Den historiske Kro. Begge kroer har en spændende fortid. Da de lå direkte ved Oksevejen, tog kvægdriverne ind på disse kroer og lod deres kvægflokke hvile på de omkringliggende enge om natten. I Oversø er den romanske kampestenskirke, der er viet til Skt. Georg, ubetinget en seværdighed. Helgenen var skytspatron for fattighuse og herberger og fungerer stadig som hjælper i nøden for ryttere, heste og vandrere. Kirkens runde tårn viser med sine bevarede skydeskår mod nord til funktionen som forsvarstårn. 38 Der er mulighed for vidunderlige vandreture langs Treene, ved Sankelmark sø eller i Frørup Bjerge. Takket være den ubeskadigede natur blev det 7000 hektar store naturbeskyttelsesprojekt Treene landskabet realiseret. En hyrde sørger med sin fåreflok for, at planter, der i mellemtiden er blevet sjældne, bevares.

41 13 N

42 40 Fra Frørup Bjerge til Isted Fra Frørup Bjerge går ruten til Isted i sporene af tysk-dansk historie I Siversted er kirken absolut et besøg værd. Kernen af kirken, der blev bygget af kampesten omkring 1200, er bevaret og var med sikkerhed målet for middelalderens pilgrimme. I det indre findes en cirka 800 år gammel døbesten, som også vores forfædre på pilgrimsfærd har set. De sengotiske vægmalerier på kirkens indervægge er imponerende. De blev først blotlagt igen i 1906 og restaureret i 60 erne. Klokketårnet af træ er af yngre dato. Det blev først opført i det 17. århundrede. Området omkring Siversted er i øvrigt et gammelt missionsområde. Således skal den danske konge Harald Blåtand være blevet omvendt til kristendommen i landsbyen Popholt. Missionæren Poppo bar et stykke glødende jern i sine hænder og overbeviste den danske konge om Guds magt. Ifølge sagnet fandt Haralds dåb sted ved Helligbækken ved en stendysse fra stenalderen. Den er siden blevet kendt som Poppostenen. Ved Isted Sø bliver det historisk interessant. I juli 1850 fandt det afgørende slag mellem den slesvig-holstenske og den danske hær sted. Med nederlaget i slaget ved Isted var den slesvig-holstenske opstand slået militærisk fejl. Slesvig og Holsten forblev indlemmet i kongeriget Danmark i de følgende 14 år. I mindehallen i Isted skildres ikke blot hændelserne i krigene i og 1864, men også den politiske baggrund, der førte til de tysk-danske krige. Vægmalerier i Sieverstedt Kirke

43 N 14

44 42 Fra Isted til Dannevirke Fra Isted går ruten gennem vikingernes land til Nordeuropas største mindesmærke på landjorden: Dannevirke Den kaldes Røverhulen og ligger midt i skoven, ikke langt fra landevejen: En ca år gammel stendysse. Af de fleste bevarede stendysser fra yngre stenalder er kun de enorme sten blevet tilbage. Men her kan man se den oprindelige konstruktion med højen over. Og Røverhulen har endnu en særlig egenskab: Man kan gå ind i den. Mellem Røverhulen og Ahrenholzer See ligger Lyrskov Hede. Dér møder man ikke blot et stykke af Oksevejen i autentisk tilstand, men man kan også nemt tænke sig tilbage i den bilfri tid i det 18. århundrede. Stedet er også historisk betydningsfuldt, da slaget på Lyrskov Hede fandt sted her i året Valdemarmuren ved Dannevirke Efter at slaverne var trængt op i Jylland via Oksevejen på plyndringstogt, drog den danske konge Magnus mod røverne, der trak sig tilbage. På Lyrskov Hede angreb han dem og slog dem i et tilintetgørende slag. Angiveligt skal vandløbene have været så fyldt med lig, at vandet blev opdæmmet, og de kristne kunne gå tørskoet igennem. Frem til denne tid sikrede Dannevirke, hvis ældste dele går tilbage til det 7. århundrede, det danske kongeriges sydgrænse. I dag er det med en samlet længde på ca. 30 kilometer Nordeuropa største arkæologiske mindesmærke på landjorden. Delafsnit heraf er Valdemarsmuren fra det 12. århundrede, som samtidig anses for at være det ældste profane bygningsværk af teglsten i Nordeuropa, og den mægtige skanse XIV fra krigen i Du befinder dig direkte ved Dannevirkemuseet. Et besøg på museet betaler sig under alle omstændigheder, da udstillingen viser forsvarsværkets omskiftelige fortid.

45 15 N

46 Fra Slesvig til Lottorf Fra Slesvig, byen ved Sliens yderste ende, går ruten til Lottorp Hvis ved ved Lyrskov vælger den østlige rute, kommer du til byen Slesvig. En historie, der rækker tilbage til vikingetiden, har efterladt sine spor i byen. Ved Slien ligger det middelalderlige Skt. Hans-kloster i et parklignende anlæg. Det tidligere benediktinerklosters gamle bestand af træer er lige så meget en seværdighed som den indvendige historiske indretning. Også i rådhuset med det såkaldte grå kloster er der noget historisk at opdage. Hvor der engang stod en dansk kongegård, grundlagde munke senere et franciskanerkloster. Efter at være blevet omdannet til et fattigdomshjem efter reformationen anvendes bygningerne i dag af bystyret. Bygningsværket, der rager op over byen, er domkirken i Slesvig. Byggefaserne, der kan ses på bygningsværket, og den indvendige indretning med seværdigheder fra romanik, gotik, renaissance og barok ligger lige for som en pædagogisk vej gennem kunsthistorien. Det berømteste udstillingsstykke er Hans Brüggemanns trefløjede træalter fra året I det 16./17. århundrede havde også slottet Gottorp sin blomstringstid. Den tidligere fyrstelige residens for hertugerne af Gottorp huser i dag delstatens arkæologiske museum og museum for kunst- og kulturhistorie. Ud over mange andre museer i Slesvig er vikingemuseet Hedeby med den bevarede borgvold fra det 10. århundrede ubetinget en seværdighed. I øjeblikket rekonstrueres flere vikingehuse nøjagtigt i forhold til originalen på det autentiske Hedeby-område. Udbuddet i vikingemuseet Hedeby øges dermed betydeligt. Det kan også betale sig at tage på en vandretur til fæstningsanlægget Dannevirke (se optional rute), det største arkæologiske jordfaste oldtidsminde i Europa. Dannevirkemuseet viser i en udstilling voldanlæggets skiftende historie fra jernalderen over vikingtiden og middelalderen frem til nutiden. 44 Vikingemuseet Haitabu i Hedeby.

47 16 N

48 46 Fra Lottorf til Sorgbro Fra Lottorp går ruten gennem Krop Skov til Sorgbro på den historisk velbevarede Oksevej. Ingen steder kan den historiske Oksevej opleves bedre end på den ca. seks kilometer lange vejstrækning mellem Krop og Sorgbro. Andre steder er Oksevejens originale tilstand for det meste gået tabt på grund af udbygning som asfalteret vej eller som jernbanelinje. Men her er den originale version med en sandvej - til dels i enorme bredder - blevet bevaret. Hundredtusinder af okser er siden det 16. århundrede blevet drevet til markederne i Bad Bramstedt, Itzehoe, Wedel og helt til Holland ad denne vej. Møjsommeligt kæmpede kvægdrivere med træsko sig gennem sandet og drev kvæget foran sig. Selv for ejeren og kvæghandleren, der rejste forud, og som klarede strækningen i hestevogn, Oplevelsessti ved Krop Skov var rejsen anstrengende. Man kan levende forestille sig, hvordan hjulene med træeger sank ned i hullerne eller sågar blev siddende helt fast i sandet. Der henvises sikkert til denne anstrengende vejstrækning, når det hedder: Endnu er han ikke forbi Krop Skov. For at erindre om den daværende tid står denne advarsel i dag på et skilt på kroen Kropperbusch. Kroen blev først i det 19. århundrede flyttet til den dengang nybyggede landevej. Kroer som denne fandtes mindst for hver ca. 20 kilometer i oksehandlens tider. De blev anvendt som nattely for kvægdrivere, som lod deres kvæg hvile i nærheden af kroerne. Nogle af disse kroer er bevaret på denne del af strækningen: Ud over kroen Kropperbusch er det i dag gården Feldscheide, i det 15. århundrede kendt som Kroch thor Sorcke (kro ved Sorge) og den gamle oksevejskro Landgasthof Sorgbrück. Oplevelsesstien Landschaftserlebnispfad Kropper Busch gør Hærvejshistorien levende.

49 N 17

50 48 Fra Sorgbro til Fokbæk Fra Sorgbro går ruten forbi klitter og moser til Fokbæk Kun få kilometer fra pilgrimsruten findes naturbeskyttelsesområdet Sorgvold indlandsklitter. Da Slesvig-Holsten efter istiden stadigt var stort set uden vegetation, blev sandet her blæst sammen til mægtige klitter. På oksedrivernes tid fandtes der ved Sorgvold et vandhul. Kvæget, der hvilede i nærheden, rodede jorden op, så vegetationslaget blev trængt tilbage igen og igen. I dag er sådanne tørre og næringsstoffattige steder med løs vegetation blevet sjældne. Netop sommerfugle foretrækker disse tørre og varme områder. På vejen gennem Loher Gehege kommer du forbi et rekonstrueret kulsvieranlæg. Forestil dig, hvordan skovenes træ blev forvandlet til trækul helt frem til nutiden. Ikke langt syd for Loher Gehege ligger Fokbæk Mose kun lidt væk fra pilgrimsruten. Godt afmærkede vandreveje giver mulighed for en lille afstikker til dette naturbeskyttelsesområde. Helt i modsætning til Sorgvold indlandsklitter er jorden her fugtig og moselignende. En helt anden dyre- og planteverden er tilpasset til dette sted. I stedet for sandskægget, der elsker tørheden, finder man her f.eks. soldugen, en lille, insektædende plante, der elsker mosejorden. Ét har Sorgvold indlandsklitter og Fokbæk Mose i hvert fald til fælles: De huser en dyre- og planteverden, der er meget sjælden. Således kan man efter besøget i begge naturbeskyttelsesområder levende forestille sig, hvor mangfoldig den oprindelige natur i Slesvig-Holsten engang har været. På markedspladsen i Fokbæk står den såkaldte Aalversuper-Brunnen (åleflugts-brønden), hvortil der knytter sig en sjov historie: Engang satte fokbækkerne flere tons spegesild i søen. Da de senere ville tømme søen, var der imidlertid kun en stor, fed ål tilbage. De tænkte, at det var ålen, der havde ædt alle spegesildene. De overvejede længe, hvordan de kunne straffe ålen hårdest, da en råbte, Lad os drukne den! De satte ålen i vandet og den svømmede væk. Da sagde en af fokbækkerne: Se, hvor den pines. Rygtet fortæller, at historien er opdigtet af borgerne i Rendsborg, som lå i strid med fokbækkerne, for at få fokbækkerne til at fremstå som dumme. Indlandsklitter ved Sorgvold

51 18 N

52 50 Fra Fokbæk til Rendsborg Rendsborg ligger mellem Ejderen og Kielerkanalen og er pilgrimsrutens start- eller slutmål i Tyskland. Den, der vil rejse tværs gennem den jyske halvø fra nord til syd på landevejen, må et eller andet sted over Ejderen. Ikke for ingenting opstod byen Rendsborg i det 12. århundrede midt på en ø i Ejderen, da det var relativt let at komme over her. Kvægdriverne brugte også denne overgang. Men der fandtes en anden overgang over Ejderen ved den såkaldte klint. Angiveligt blev det lavvandede sted brugt for at omgå oksetolden. Det kan også betale sig at lave en lille afstikker over det idylliske sted Nybøl (alternativ rute), hvor man har et herligt blik over Ejder-dalen fra den hvide bro, når man går over Ejderen. På dette fredfyldte sted kan man ud over velbevarede stråtækte huse også beundre Hængefærge, Rendsborg kommunens vartegn, den historiske mølle Anna. Hjemstavnsmuseet, der har til huse her, viser redskaber og brugsgenstande fra tidligere tider, der hovedsageligt var præget af landbrug. Ved vandringen langs Kieler-kanalen imponerer de store skibe fra hele verden, der langsomt sejler forbi. For nutidens vandrer forekommer Kieler-kanalen mere at være en hindring, og selv om pilgrimsruten slutter i Rendsborg, kan det betale sig at sætte over med den fredede hængefærge. Siden 1913 kører den hvert kvarter under højbroen, der også er fredet. I Rendsborg er Skt. Maria-kirken i den gamle by og Kristus-kirken på Paradeplatz ubetinget seværdige. Mens Skt. Maria-kirken blev bygget i det 13. århundrede og gotisk præget i senere byggefaser, er Kristus-kirken af yngre dato. Den blev bygget mellem 1695 og 1700, da Rendsborg planmæssigt blev udbygget til moderne fæstningsby. Paradeplatz minder med sine radialveje i dag stadigt herom.

53 N 19

54 Information 52 Turistbureauer Danmark Vejen Turistbureau (K 1) Lindegade 10, 1 sal, 6600 Vejen tlf Jels Turistbureau (K 2) Jels Møllegade 5, 6630 Rødding tlf Haderslev Turistbureau Nørregade 52, 6100 Haderslev tlf Aabenraa Turistbureau H.P. Hanssensgade 5, 6200 Aabenraa tlf Kruså Turistbureau (K 10) Flensborgvej 11, 6340 Kruså tlf Tyskland Flensburg Turistbureau (K 12) Rathausstr. 1 (Am ZOB), FL tlf Schleswig Turistbureau (K 16) Plessenstr. 7, Schleswig tlf Tarp Turistbureau (K 13) Dorfstraße 8, Tarp tlf Rendsburg Turistbureau (K 19) Schiffbrücken Galerie, RD tlf Overnatningssteder Danmark Vejen (K 1) Best Western Vejen Kongreshotel Askovvej 50, 6600 Vejen tlf Gæstgivergården, Hotel Vejen Frederik D. 7 S Gade 15, 6600 Vejen, tlf Hotel Skibelund Krat Skibelund Krat 4, 6600 Vejen tlf Vejen Camping Petersmindevej 1, 6600 Vejen tlf DANHOSTEL Vejen Petersmindevej 1, 6600 Vejen tlf Tove Andersen, tlf Kirsten Abelsen, tlf Skodborg (K 1) Margit Kehlet, tlf Jels (K 2) Jels Motel & Sportscenter Ørstedvej 10, Jels, 6630 Rødding tlf Jels Bed & Breakfast tlf Sommersted (K 3) Hærvejsherberg Café Ellegaard* Slevadvej 7, Stursbøl, 6560 Sommersted Vojens (K 4) Hotel Pauli Vestergade 5, 6500 Vojens, tlf Hotel Vojens Nørregade 2, 6500 Vojens, tlf Slukefter Kro (K5) Tøndervej 16, Vedsted, 6500 Vojens, tlf Hærvejsherberg Tørninggård* (K5) Knagsledvej 1, Gl. Ladegård, 6500 Vojens Vojens Camping Stadionallé 10, 6500 Vojens, tlf