Vold i undervisningen

Transkript

1 Vold i undervisningen Per Straarup Søndergaard Tiltrukket og frastødt på en gang. Den lader vi stå et øjeblik. For det er netop vores dobbelttydige forhold til volden, der gør den til både hot og godt stof også i en undervisningsmæssig sammenhæng. Vores holdning til vold er præget af dobbelttydighed. Vi tager dybt afstand fra vold. Den er forkastelig og kan hverken forsvares eller forklares. Straffene for forskellige typer af vold er gentagne gange blevet skærpet de senere år, og mange mener, at alle voldsmænd og -kvinder skal dømmes hårdt og bures inde i lang tid. Vi kan tale om vold som et monster, der truer os, og som burde henrettes ved højlys dag og begraves i ikke-indviet jord. Men vi er også fascineret af volden. Hver aften får familien Danmark sin dosis. Mor og far har tændt for nyhederne, og gennem dampen fra aftenkaffen er de vidne til terror i Pakistan, stammeopgør i Nigeria og bandeopgør på Nørrebro. Lig med fastfrosne blikke, sårede med afskudte lemmer og vidner med frygtsomme øjne blander sig med de fyldte chokolader på sofabordet. Mere kaffe? Lillebror på 12 år sidder på sit værelse og spiller Grand Theft Auto (GTA) på sin pc. Pulsen og humøret er højt, mens han drøner rundt i Los Angeles gader i en stjålet bil og forsøger at plaffe konkurrerende gangstere ned. I spillet er der nogle nervøse fodgængere, der som forskræmte dyr piler af sted langs husmurene. Dem kører lillebror også ned. Det giver nemlig point. På næste værelse sidder storesøster på 15 år og kigger på MTV. En hårdtpumpet gangstatype med guldkæde rapper om blodhævn, mens lækre sild i meget lidt tøj flokkes om ham som kælne kattekillinger. Bip. Sms fra veninden. Ska vi se Råzone i aften? Yes, svarer storesøster, og inden hun forlader hjemmet, hilser hun med et hej-hej til familiens ældste barn, der bor på værelset ved siden af. Det er storebror på 17 år, og som KvaN 82/2008 7

2 er glødende fodboldfan. Han har fundet et klip på Youtube, hvor ultra fans fra FCK tørner sammen med en gruppe fra Brøndby i det, de kalder et Off. Det er en slags ritualiseret stammekrig, hvor de to gruppers medlemmer deler masser af slag og spark ud til hinanden. Det er de unge fyre fra FCK, der trækker sig sejrrigt ud af slagsmålet. Det er også dem, der som en anden skalp har uploadet klippet og tilsat hurtige technorytmer til den dogmeagtige film. Storebror kigger på sin skærm med skrækblandet fryd. Tiltrukket og frastødt på en gang. Tiltrukket og frastødt på en gang. Den lader vi stå et øjeblik. For det er netop vores dobbelttydige forhold til volden, der gør den til både hot og godt stof også i en undervisningsmæssig sammenhæng. Det starter med en undren I det følgende vil jeg først nævne, hvilke mulige temaer og undertemaer, man kan tage op i relation til vold, når det gælder tema- og projektundervisning. Dernæst vil jeg forholde mig til begrebet forebyggende undervisning. En temaundervisning, der som samfundsfag i folkeskolen bygger på en problemorienteret tilgang, bør tage udgangspunkt i en undren. Denne undren kunne fx være vores dobbelttydige holdning til vold som skildret i indledningen, og den bliver så drivkraft i en indledende diskussion eller brainstorm, hvor forskellige aspekter og undertemaer listes op. Denne proces bør selvfølgelig tages med eleverne på klassen og med udgangspunkt i deres spørgsmål og tanker og forudsætninger. Den øvelse var jeg selv igennem, da jeg lavede min bog Vold fra alle sider med tilhørende opgave- og undervisningsmateriale. Så her kommer min undren. Måske kan den bruges som inspiration til at sætte gang i jeres? Myte og virkelighed Slagtede nabokone for ølpenge, Brækkede arm under civil anholdelse. Sådan lyder to af overskrifterne, når man en tilfældig dag kigger på Ekstra Bladets hjemmeside, og de kan give et 8

3 indtryk af, at vi lever i et meget voldsomt samfund. Men hvad er myte, og hvad er realitet? Hvordan ser det ud, hvis man undersøger tallene hos Danmarks Statistik eller kigger i de nyeste kriminologiske undersøgelser? Er volden steget eller faldet, og har den måde, den udfolder sig på, forandret sig? I den forbindelse kunne det være interessant at gøre et kig bagud i historien og se på, hvordan volden har udviklet sig i den nyere samtidshistorie. Er det rigtigt, når bedstefar siger, at I de gode gamle dage var der ikke nær så meget vold. Der var højst tale om en rask nævekamp mellem to ungersvende til den årlige høstfest, og bagefter drak de to karle en øl sammen og sagde Skål, gamle ven til hinanden. Måske har historien fået et forskønnende skær, når bedstefar skal genfortælle den. For dengang var der jo noget, der hed revselsesret, ligesom fysisk afstraffelse var tilladt i skolen. Gad vide, hvad det betød for den samlede mængde af vold? Og gad vide, hvor mange der havde siddet i fængsel, hvis man for 100 år siden havde straffet vold på samme måde, som man gør i dag? Unges vold Hvis vi retter blikket mod unges vold i dag hvordan mon det billede så ser ud? Hvem er de typiske gerningsmænd, og hvem er ditto ofre? Hvor foregår volden og af hvilken årsag? Der er flere kommuner og SSP-kontorer, der har lavet undersøgelser af, hvordan det lokale voldsbillede blandt ungdommen tager sig ud og uden at afsløre for meget, kan jeg sige, at alkohol spiller en rolle specielt i de ældre klasser. Når sprutten ryger ind, løsnes både følelser og næver. Men det betyder ikke, at man kan reducere vold til et fænomen, der opstår i spontan fuldskab. Volden kan lige så vel være næret af konflikter, der har kørt over længere tid. Måske tilsat en dosis verbal tilsvining. Den kan foregå i det virkelige liv, men også på populære internetsteder som fx Arto. Så det er værd at undersøge nærmere, hvad kommunikationen på nettet betyder for udviklingen af konflikter og konfliktoptrapning. Og måske i samme åndedrag stille sig spørgsmålet, hvad man kan gøre for, at konflikterne ikke løber 9

4 løbsk. Så man ikke ender i en blindgyde, hvor vold fremstår som en legitim Ja, måske ligefrem en logisk mulighed. Vold og køn Der er forskelle på piger og drenges vold. Når drenge udsættes for vold, er det oftest en, de ikke kender eller kun kender perifert, der står bag. Når piger udsættes for vold, er det oftest en kæreste, forældre eller anden familie, der står bag. Hvorfor er det mon sådan? Hvilken sammenhæng er der mellem opdragelse, kønsroller og den måde, som vold udmønter sig på blandt unge? Hvis vi retter kikkerten mod de unge, der udøver volden, er det stadig drengene, der deler flest øretæver ud. Men vold blandt piger er i stigning. Hvorfor ser vi denne udvikling? Har kønsrollerne ændret sig? Er piger blevet mere drengeagtige? Smitter det? Giver pigerne hinanden gode ideer eller rettere dårlige? Medier og vold Vold er godt mediestof, og næsten hver dag kan vi læse eller se historier om vold. Ofte kommer vi meget tæt på begivenhederne og ser fx filmklip fra overvågningskameraer. På den måde ryger billeder af knivstikkerier og voldelige overfald direkte ind i stuen eller på værelset, så det næsten føles som at være der selv. Hvad er hensigten med disse billeder, og hvad betyder de for vores opfattelse af vold i vores samfund? Men det er ikke kun den etablerede medieverden, der skildrer virkeligheden. Det gør vi også selv. Nogle gange bliver den gengivet. Andre gange iscenesat. Begrebet Happy slapping dukkede fx op for et par år siden, og siden har der været flere sager, hvor unge har filmet voldelige overfald. Betyder det, at nogle ikke kan skelne mellem film og virkelighed? Eller er det bare udtryk for, at vi dokumenterer vores handlinger, hvad enten de er gode eller dårlige? Er der en afsmittende effekt fra forbruget af voldelige film, filmklip og pc-spil og til den virkelige verden... eller har de to ting intet med hinanden at gøre? 10

5 Voldelige grupper Unge er gruppeorienterede, og derfor er det ikke overraskende, at man kan hæfte samme tillægsord på en del af volden blandt unge. Nogle grupper har nærmest bygget sig op på vold og frygt, og de er en del af den etablerede underverden, hvor der handles med illegale stoffer og begås anden kriminalitet. Omsætningen og forbruget af disse stoffer ligger på et højt niveau. Smitter det af på volden? Der er også andre grupper end de kriminelle, der agerer voldeligt og aggressivt. Hver weekend bruger politiet masser af mandskabstimer på at gå til og fra fodboldkampe og holde styr på casuals, ultras, og hvad de forskellige fangrupper nu ellers kalder sig. Hvordan iscenesætter disse grupper sig selv og deres handlinger, og er de kun voldelige, når de går til fodbold. Er det en slags stammekrig, der udspiller sig på kampdagen, og møder man så i skole eller på arbejde næste dag? Eller er der en sammenhæng mellem de yderligtgående fodboldgrupper og andre voldelige eller kriminelle grupperinger i vores samfund? Straf og resocialisering De fleste kan blive enige om, at vi skal gøre en indsats for at begrænse volden. Men så hører enigheden som regel også op. Nogle ønsker hårde straffe af hensyn til retsfølelsen og af hensyn til ofrene. Andre tænker mere på resocialisering og på, at den, der har udøvet volden, ikke skal gentage sin handling. I den forbindelse kunne det være interessant at undersøge, hvad der har den største effekt. Kort sagt hvad virker? Mere demokrati, men ikke mindre vold Det var en del af min undren og de spørgsmål, der satte mig i gang, da jeg skulle skrive en bog om vold. Den arbejdsproces er helt parallel til en undervisningssituation, hvor man arbejder problemorienteret. Det starter med undren og nysgerrighed. Man indkredser i fællesskab en række problemstillinger, som man vil arbejde videre med og undersøge nærmere. Det kunne 11

6 være nogle af de undertemaer, jeg netop har præsenteret. Herefter er det i gang med arbejdet, hvor tekster, statistik og øvrige kilder bliver godt og grundigt gransket, og interview bliver gennemført. Projektets produkt bliver produceret, præsenteret og evalueret. En sådan proces vil givet gøre eleverne klogere på voldens årsag, udspring og omfang. Det vil dermed give dem en indsigt i en aktuel problemstilling i vores samfund, og de vil få redskaber til at kunne indgå i en mere kvalificeret debat om dette tema. Det er godt for den demokratiske samtale, men det gør dem ikke nødvendigvis mindre voldelige hvilket leder os videre til næste afsnit. Forebyggende undervisning Man kan undervisningsmæssigt nærme sig volden med en undren og kigge på den udefra som et aktuelt samfundsmæssigt problem. Men man kan også beskæftige sig med temaet ud fra en forebyggende hensigt, hvor formålet er at reducere antallet af voldshandlinger blandt en gruppe af unge. I den sammenhæng er det den enkelte klasses eller gruppes holdninger og handlinger, der er i spil, og vold og aggression anskues så at sige indefra. Selv om der ikke står noget eksplicit om kriminalpræventiv undervisning i folkeskoleloven, er der i mange kommuner lavet detaljerede planer for netop en sådan undervisning. Den grundlæggende holdning er, at kriminalitets- og misbrugsforebyggelse er en del af arbejdet med elevernes almene sundhed og trivsel. Ofte er det detaljeret beskrevet med temaer og emneforslag til de enkelte årgange. Fysisk vold er som oftest et tema, der tages op på de ældste klassetrin, mens mobning, drilleri osv. indgår på lavere klassetrin. Skræmmekampagner med bagslag I mange år har tendensen i kriminalitetsforebyggelsen været, at oplysning er godt, og at endnu mere oplysning er meget bedre. Det er ud fra en grundholdning om, at mennesker herunder børn og unge! er fornuftvæsener. Så får man at vide, at det er 12

7 dumt at ryge, at tage speed og at slå på hinanden ja, så lader man være. Men de seneste års forskning i forebyggelsesteorier har vist, at dette ikke er tilfældet. I Ringstedforsøget er der en gennemgang af flere forskellige forebyggende initiativer, der har haft til hensigt at begrænse unges risikoadfærd (brug af euforiserende stoffer, kriminalitet, for meget alkohol osv.) Konklusionen på dette studium er, at skræmmemetoder og oplysnings/undervisningskampagner ikke har nogen forebyggende effekt snarere tværtimod. Her et par eksempler: Et amerikansk projekt (Scared straight) havde som indhold, at kriminalitetstruede unge skulle besøge hardcore kriminelle i fængsler. De unge skulle skræmmes af de barske børster, der råbende fortalte dem, at Hvis du fortsætter med at lave kriminalitet, så ender du som mig! Indsatsen virkede imidlertid modsat hensigten. Efterfølgende havde flere af de unge tilbagefald i kriminalitet, end tilfældet var i den kontrolgruppe, som ikke havde været udsat for den samme højtråbende forebyggende indsats. Samme nedslående resultat kom der ud af anstrengelserne i det storstilede svenske undervisningsprojekt VÅGA, der havde til hensigt gennem oplysning og undervisning at lære unge at våga (turde) at sige nej til tobak, stoffer, vold m.m. Målgruppen var 7. klasses elever, der var igennem et undervisningsforløb på 17 lektioner. Undervisningsformen var primært tavleundervisning, men der var dog også plads til diskussion og rollespil, ligesom der indgik et afsluttende forældremøde i projektet. Resultatet af anstrengelserne var nedslående. En større del af de unge, der deltog i undervisningsforløbet, udviste efterfølgende en mere heftig risikoadfærd, end tilfældet var i den kontrolgruppe, der ikke havde gennemført det. De forebyggelsesprojekter, der har haft held til at begrænse risikoadfærd blandt unge, har haft fokus på sociale overdrivelser og sociale normer og på det faktum, at unge er gruppeorienterede. Grundantagelsen er følgende: unge i givne situationer søger at leve op til de forventninger, som de føler rettet mod 13

8 sig fra den del af omverdenen, som de i situationen tillægger størst vægt. Når det gælder risikoadfærd, er det som regel vennerne og andre jævnaldrende, som de unge har opmærksomheden rettet imod. Opfattelsen af andre unges holdninger og adfærd er imidlertid præget af overdrivelser, og de fremmer ikke forståelsen. De ændrer den. Med andre ord er det et falsk virkelighedsbillede, som den enkelte unge forsøger at leve op til. Voldelige overdrivelser Der findes givet også en lang række overdrivelser og misforståelser om voldens aktuelle omfang og voldsomhed. Nogle af dem er antydet i oplæggene til de undertemaer, som er foreslået tidligere i denne artikel. Hvis man som underviser ønsker at kombinere en samfundsfaglig tilgang til emnet vold med en forebyggende indsats, er dette absolut en mulighed. Man kunne indledningsvis lade eleverne gætte på, hvor omfattende volden er blandt unge og sammenligne med, hvad de officielle statistikker og undersøgelser siger. Næste led kunne være at kortlægge, hvad der skaber dette billede, og hvad det betyder for vores omgang med og forventninger til hinanden. På kan man få inspiration og ideer til arbejdet med sociale overdrivelser, ligesom den lokale SSPkonsulent sandsynligvis også kan komme med nogle input. Hvor er I? Arbejdet med sociale overdrivelser er i kriminalpræventiv sammenhæng for tiden det store dyr i åbenbaringen, og der er givet også en lang række positive og veldokumenterede erfaringer med denne metode. Men man skal holde sig for øje, at det er en metode, der har sin styrke i den generelle forebyggelse over for børn og unge. Når det kommer til den specifikke, forholder det sig anderledes. For ligesom historier om fx vold i værste fald kan bidrage til at skabe en forestilling om, at der er meget mere vold blandt unge end tilfældet er, og dermed måske internalisere en risikoadfærd ja, så kan de samme historier på det 14

9 individuelle plan bruges til at synliggøre og eksternalisere en problemadfærd. Historier om andre kan være en øjenåbner, der kan få enkelte unge til at tænke. Jeg er ikke den eneste i verden, der har det her problem. Og måske behøver det ikke at være sådan. Måske kan der gøres noget ved det. Sådan gik det fx for Mette, der som 15-årig blev udsat for vold af sin kæreste. Hun fortæller, hvordan et tema i 9. klasse om vold, var med til at skabe en positiv ændring i hendes liv. Klassen så en film om en pige, der blev udsat for vold i hjemmet. Hun kiggede ud gennem skærmen og sagde: Hvis nogen gør sådan ved dig, skal du sige stop. Der er ingen, der har ret til at behandle dig på den måde. Ordene brændte sig i ind Mettes bevidsthed. I par dage kørte de som konstant lydspor i hendes hoved, hvorefter hun tog mod til sig og snakkede med sin klasselærer. Hun gjorde ikke så meget andet end at lytte, men det var så rigeligt nok til, at Mette indså, at forholdet måtte afbrydes. Så den gamle floskel om at møde de unge der, hvor de er, holder stadig. I en forebyggende sammenhæng er det forudsætning for, at den enkelte unge kan blive viklet ud af en problematisk situation. Fylder man i stedet bare på med generel information, fordi det plejer vi at gøre i 8. klasse, er det i bedste fald nyttesløst. I værste fald kan det inspirere til at sætte en problemadfærd i gang. Litteratur: 1. Råzone, Ungdomsfilm om pigevold instrueret af Christian E. Christiansen, Zentropa. 2. Youtube.com. Find det omtalte klip ved at søge på Copenhagen Casuals. 3. Søndergaard, Per Straarup: Vold fra alle sider. Dafolo, Ekstra Bladet Balvig, Flemming m.fl.: Den Ungdom. Det kriminalpræventive Råd,

10 7. Nielsen, Sissel Lea: Ung & køn. Minister for Ligestilling, Peitersen, Birger: Dem der ikke hopper. Ekstra Bladets forlag, Balvig, Flemming m.fl.: Ringstedforsøget: livsstil og forebyggelse i lokalsamfundet. Jurist- og Økonomforbundet, Søndergaard, Per Straarup: Ung-til-ung praksis og metode. Ungdomsringen Per Straarup Søndergaard, (f 1962), uddannet lærer og vejleder. Forfatter til en lang række bøger om og for unge, fx Seje tøser stakkels piger, I den grå zone, Vold fra alle sider og Når livet gør ondt. Har skrevet om forebyggelse i Ung-til-ung praksis og metode. 16