Indhold. 7 Forord. 41 Skam, selvdestruktivitet og en frelsende engel
|
|
- Bente Justesen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Indhold 7 Forord 11 En pige delt i to 12 Mors øjne og en længsel efter fred 12 Fandt sammen med nabobyens rødder 13 Tillidsbrud, ensomhed og for mange Panodil 14 Tre måneders observation på psykiatrisk hospital 15 De værste og de bedste 16 Du betyder noget! Interview med Mille, 17 år 19 Hurtig indsats forhindrer varige skader 20 De voldsomme og de apatiske 22 Ikke et ønske om død men om hjælp Interview med afdelingssygeplejerske Elsebeth Stegmann og overlæge Jens Møller 25 En drøm om at komme væk 26 Fanget i et mobbehelvede 27 En rolle som reservemor 27 Anoreksi, bulimi og en masse selvhad 28 Mere åben, men stadig destruktiv 29 Slut med selvmordstanker men hvad med bulimi? Interview med Sara, 18 år 33 Nedbrudt af grov seksuel chikane 34 Daglige befamlinger 35 Modløshed og drømmen om en udvej 36 En konstant følelse af angst 36 Negative tanker og handlinger 37 Reservebedstemor og god veninde 38 En tikkende bombe 38 Han kan ikke genkende mig! Interview med Josefine, 17 år 41 Skam, selvdestruktivitet og en frelsende engel 42 Trykkogeren eksploderer 43 Skam skaber selvdestruktivitet 44 Ud med de negative tanker 44 Jeg har et valg! 45 Stort behov for engle og feer Interview med psykolog Lisbeth Bendtsen 49 Mit selvmordsforsøg løste ingen problemer 50 Hul på hemmeligheden 51 Perfekt pige med sorte øjne 52 Tynget af skyld 52 Selvmordsforsøg som reaktion på manglende hjælp 53 Et chok for min familie og for mig selv Interview med Tilde, 16 år 57 Sophies mørke 58 Sophies valg 59 En sort verden 60 Tid til mor 60 Et problematisk forhold 62 Ud af fangenskabet Interview med Sophie, 18 år 65 Mit livs største chok 66 En glad pige trækker sig væk 67 Følelsesvirvar og små fremskridt 68 Tanker om far 69 Jeg skal være der for min datter! 70 Bedre opfølgning af sårbare unge Interview med Lene Gram (mor til Sophie) 3
2 Indhold 73 Sig det med ord ikke med Panodil 74 En grim lugt! 75 Problemer og målsætning 76 En lettere gang på jord 77 En positiv udviklingsproces Interview med psykolog Bente Hjorth Madsen, Center for Selvmordsforebyggelse 79 Den negative spiral er stoppet 80 Lagde afstand til sine forældre 81 Cutting og negative tanker 81 Ensomhed, skyld og et dårligt rygte 82 Tanker om selvmord 84 Forstyrret af far eller reddet af ham? 85 En drøm om fred Interview med Laura, 17 år 87 En bombe i familien 88 Eftergivelse og kontrol 89 Vrede søskende og ærlige forældre 90 Pårørende i fokus Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos 93 Jeg kan ikke give nogen bestemt grund 94 Chok og tanker om genopbygning 95 En syg hobby og et problematisk forhold 95 Mangel på læselyst og angst for tab 96 Svær kommunikation med forældre 97 Selvværdet er blevet højnet Interview med Jeppe, 18 år 99 Sammenhængende selvmordsforebyggelse 100 Konkret iagttagelse direkte spørgsmål 101 En uforståelig gåde Interview med psykolog Kim Juul Larsen og socialrådgiver Bjørn Clausen, Klinik for selvmordstruede børn og unge 105 Vold, selvdestruktivitet og jagten på en ny sandhed 106 En hverdag med stoffer og vold 107 Fjernet fra hjemmet og på kostskole 107 En centrifuge af modløshed 108 En drøm der brast 109 På vej mod en ny sandhed Interview med Tanya, 14 år 113 Struktureret behandling hjælper psykisk syge unge 115 I skjul for udfordringer og succeskrav 116 Et langvarigt og struktureret behandlingsforløb 117 Medicin, indlæring og en vej ud af håbløsheden Interview med overlæge og psykiater Bent Kawa 121 Et kaos af følelser i et splittet sind 122 Anoreksi, bulimi og en psykiatrisk indlæggelse 124 Diagnosen bliver stillet 125 Syre i hjertet 126 Døde mennesker kan ikke tage på 127 En hård kamp Interview med Jeanet, 19 år 4
3 Indhold 129 Forebyggelsescentre 130 Supplerende materialer 133 Links 136 Om forfatteren Læs også faktabokse om: 15 Selvmordsforsøg og andre centrale begreber 21 Håndkøbsmedicin 26 Mobning 28 Spiseforstyrrelser 39 Anonyme rådgivninger 39 Kontaktpersoner 54 Seksuelle krænkelser af børn og unge 63 Depression 66 Lovgivning 77 Forebyggelsescentre 80 Vold blandt unge 91 Netværk for selvmordsramte 97 Selvmordsforsøg blandt drenge og piger 108 Rådgivning for unge indvandrere 108 Alkohol i familien 114 Personlighedsforstyrrelser 114 Skizofreni 123 Borderline 5
4 6
5 Forord Det var meget impulsivt, og jeg ved ikke, hvad jeg ville opnå men det var i hvert fald ikke at dø. Sådan fortæller en teenagepige om motiverne til sit selvmordsforsøg, der skete, da hun var 13 år. Den udløsende årsag var en uoverensstemmelse med en kæreste og med et bagtæppe bestående af konflikter med hendes mor, usikkerhed over det spirende voksenliv og identitetsforvirring. Det er ikke noget nyt, at en ung kan have den slags oplevelser. Det nye er, at unge i dag har en tendens til at udtrykke symptomerne på deres kriser og frustrationer på en indadrettet og ofte dramatisk måde. Det kan fx være ved at skade sig selv eller værre endnu ved at lave et selvmordsforsøg. Det sidste er en meget drastisk handling og opleves ofte meget voldsomt både af den unge selv og af hendes pårørende. Den neutrale iagttager kan også rammes af et stik i hjertet, når man hører eller læser om unges selvmordsforsøg. Måske føles det som et strejf af kulde, og man får en fornemmelse af, at der under vores moderne samfunds materielle rigdom og udstrakte velfærd lurer en afgrund af eksistentiel tomhed. En ung der forsøger at afslutte sit liv i utide. Er der noget mere trist? Men inden meningsløsheden helt får overtaget, er der grund til at gentage, hvad pigen i det indledende citat siger: jeg ved ikke, hvad jeg ville opnå men det var i hvert fald ikke at dø. Ofte ligger der nemlig helt andre hensigter end et dødsønske bag, når en ung forsøger at tage sit eget liv. Der kan være et budskab om, at livet er gået i hårdknude, og at man har brug for hjælp til at rede trådene ud. Hævn, vrede, sorg og en længsel efter fred kan også være en drivkraft. Det er imidlertid på alle måder en uhensigtsmæssig måde at kommunikere på. Den er også livsfarlig for selv om der ikke ligger en intention om død bag en selvmordshandling, kan den godt resultere i det alligevel. Skrig og fred er en bog om unges selvmordsforsøg og ikke om fuldbyrdede selvmord. Det sidste er en problematik for sig og kræver en selvstændig udgivelse. Antallet af fuldbyrdede selvmord har i øvrigt ikke rykket sig 7
6 væsentligt i den unge aldersgruppe. Siden 1990 har antallet ligget på omkring 20 årlige tilfælde. Antallet af selvmordsforsøg er derimod steget eksplosivt. I bogen Når unge skader sig selv kan man læse, at raten af registrerede selvmordsforsøg blandt årige piger er steget med hele 322 procent i perioden Blandt de unge mænd er tallet gået op og ned i samme periode, men uden nogen tendens til generel stigning. Børn og unge under 15 år er ikke repræsenteret i de tilgængelige registre over selvmordsforsøg, men kigger man i behandlingsstatistikkerne fra forebyggelsescentrene, er der en stigning blandt pigerne i denne aldersgruppe. Blandt drenge i samme aldersgruppe er der ikke nogen markant tendens. Det er umuligt at sige, hvor mange selvmordsforsøg der sker årligt. Men på baggrund af tal fra Center for Selvmordsforskning, der registrerer antallet af selvmordsforsøg i det gamle Fyns amt, kan man anslå, at der på landsplan var 1144 registrerede selvmordsforsøg blandt årige piger i Blandt unge mænd i samme aldersgruppe var tallet 242. Det er imidlertid kun de tilfælde, hvor der har været kontakt til læge eller sygehus, og det er ikke nogen selvfølge, at det sker. I rapporten Selvmord i Danmark kan man læse, at der i 2004 var cirka skadestuekontakter som følge af selvpåført skade, men i rapporten anslås det samlede antal forsøg til Det billede bekræftes af interviewene i denne bog, hvor flere unge fortæller om selvmordsforsøg, som kun de selv og måske en ven eller veninde er vidende om. I bogen er der interviews med ni unge, der alle har haft et eller flere selvmordsforsøg. Otte af de ni unge er piger. Det er en afspejling af, at problematikken er mest udbredt blandt hunkønnet, men også at piger generelt viser større interesse end drenge for at deltage i interview. De unge har oplevet forskellige former for belastninger forårsaget af fx (for) tidligt voksenliv, mobning, overgreb, ensomhed eller psykisk sygdom. Ud over selvmordsforsøgene har de fleste af bogens unge også været selvdestruktive på andre måder. Spiseforstyrrelser, misbrug og ikke mindst selvskadende adfærd kan være en del af dette mønster. Disse beslægtede former for adfærd har hver sin definition (se faktaboks), men tilskyndelsen til at udvikle dem er næret af den samme kilde, nemlig mistrivsel. De fleste af bogens unge har ønsket at være anonyme, mens enkelte optræder under eget fornavn. I interviewene fortæller de om baggrunden for deres selvmordsforsøg, men også om, hvordan de efterfølgende er blevet hjul- 8
7 pet. Får man den rette hjælp, og er man modtagelig for den, er der heldigvis gode muligheder for, at det bliver ved et enkeltstående tilfælde. De unges personlige beretninger bliver suppleret af interviews med fagfolk, der arbejder professionelt med unges selvmordsadfærd. I disse interviews sættes der fokus på forskellige former for behandling og forebyggelse. De pårørendes situation beskrives i et interview med en mor og med en forsker, der har speciale i denne særlige problematik. Skrig og fred kan bruges på forskellige niveauer og med forskellige hensigter. Den kan give fagfolk, der arbejder med unge eller er ved at uddanne sig til det, en indsigt og en baggrundsviden, som kan være værdifuld i samtaler med unge, der mistrives. Forældre, der har interesse for temaet eller er berørt af det, kan også have gavn af at læse med. Bogen kan endvidere anvendes i forbindelse med sundhedsundervisning i folkeskolen og til en diskussion af de betingelser, som unge i dag vokser op under. Anvendes bogen i forbindelse med selvstændigt projektarbejde i folkeskolen eller på ungdomsuddannelserne, bør man som underviser være opmærksom på den enkelte elevs motivation for at vælge emnet. Det kan være men behøver langtfra at være det et signal om, at eleven er plaget af selvmordstanker eller andre former for mistrivsel. Er det tilfældet, skal der selvfølgelig tages hånd om dette, og den rette hjælp søges. I bogen er der i øvrigt flere eksempler på, hvordan lærere, pædagoger og andet frontpersonale har været redningskrans for en ung, der var faldet ned i et dybt hul af sorte tanker og selvdestruktivitet. Sara fortæller fx: I 9. klasse fik vi en ny matematiklærer. En dag havde en af pigerne problemer. Hun snakkede med sine veninder om det, men han blandede sig og sagde: Det er ikke altid nok at få hjælp af en veninde. Nogle gange skal der mere til. Det gjorde mig rasende. Jeg skældte ham ud, og pludselig væltede det hele ud af mig, og så fik han alt at vide om mit liv. Siden den dag har vi haft et rigtig godt forhold til hinanden, og han har hjulet mig enormt meget. Hvis det ikke havde været for ham og hans familie, tror jeg, at jeg havde været død. Per Straarup Søndergaard 9
En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos
En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker
Læs mereC e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g
Sundhedsudvalget 2010-11 SUU alm. del Svar på Spørgsmål 241 Offentligt C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g 1 Kan Ministeren redegøre for, hvilke generelle selvmordsforebyggende tiltag
Læs merePårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle
Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Cand.scient.san, PhD Indvandrermedicinsk Klinik, OUH Center for Global Sundhed, SDU Indvandrermedicinsk
Læs mereOplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08
Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes
Læs mereLev med dine følelser og forebyg psykiske problemer
Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke
Læs mereAT TALE OM SELVMORDSTANKER V/ CAND.PSYCH. JULIE HOFFMANN JEPPESEN
AT TALE OM SELVMORDSTANKER V/ CAND.PSYCH. JULIE HOFFMANN JEPPESEN LIVSLINIENS RÅDGIVNINGER Anonym selvmordsforebyggende rådgivning 70 201 201 Åbent alle dage mellem 11-04 Mandag og torsdag kl. 17-21 samt
Læs mereSelvskadende unge er styret af negative tanker
Selvskadende unge er styret af negative tanker Jeg har kontakt med en meget dygtig pige, der synger i kor. Under en prøve sagde et af de andre kormedlemmer til hende: Du synger forkert. Det mente hun ikke,
Læs mereProjekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1
Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 BØRN, UNGE & SORG Program Præsentation Børn, Unge & Sorg Projekt Unfair De frivillige fortæller deres historie Evaluering og implementering af Unfair Diskussion MÅLGRUPPEN
Læs mereIT katalog IT kataloget er tænkt som vejledning til brug for personale på et socialpsykiatrisk bosted, som har at gøre med selvmordstruede beboere.
Selvmordsforebyggelse Forside: billedet fra folderen og følgende tekst IT katalog IT kataloget er tænkt som vejledning til brug for personale på et socialpsykiatrisk bosted, som har at gøre med selvmordstruede
Læs mereUngdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu.
Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu.dk Børne- og Ungeafdelingen PsykiatriFondens Børne- og Ungeafdeling
Læs mereUnges selvdestruktivitet
Unges selvdestruktivitet Fokus på unges selvskadende adfærd og selvmordsforsøg v/ Per Straarup Søndergaard Fagbogsforfatter Uddannet lærer og vejleder. Journalistiske bøger baseret på interview og research.
Læs mereOm antagelser for den efterladte efter selvmord
Om antagelser for den efterladte efter selvmord Værdier i vores rygsæk At dø for egen hånd er ikke en indøvet og accepteret del af vores kultur. Mennesker i forhold øver sig i at være sammen, udvikle sig
Læs mereFrivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?
Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge
Læs mereDefinitioner og begreber selvmordsadfærd & selvskader
Definitioner og begreber selvmordsadfærd & selvskader Farum Kulturhus 31. august 2016 Gert Jessen, Livsmod & Signe Storr, BUC Definitioner og begreber Hvad er Selvskade / selvtilføjet skade (herunder cutting)
Læs mereProjekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1
Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 Der er mange ting, der gør det enormt svært at gå i gymnasiet, når man mister en forælder. Det var rigtig svært for mig at se mine karakterer dale, netop fordi jeg var
Læs mereErfaringer fra Ungdomsbarometeret
1 Center for Selvmordforskning Erfaringer fra Ungdomsbarometeret 10. september 2019 /v. Sarah Grube Jakobsen, akademisk medarbejder Christina Petrea Larsen, sundhedsfaglig akademisk medarbejder, konstitueret
Læs mere13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn
13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mereSKizofreNi viden og gode råd
Skizofreni viden og gode råd Hvad er skizofreni? Skizofreni er en alvorlig psykisk sygdom, som typisk bryder ud, mens man er ung. Men det er ikke automatisk en livstidsdom. Hver femte kommer sig af sygdommen
Læs mere6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL
ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs merePer Straarup Søndergaard Når livet gør ondt. 1. udgave, 2. oplag 2012 Turbine Forlaget og forfatteren
Per Straarup Søndergaard Når livet gør ondt 1. udgave, 2. oplag 2012 Turbine Forlaget og forfatteren Forsidefoto: Make up artist: Tanja Balsgaard Hansen tanja_balsgaard@hotmail.com Model: Fie Wilbek fiewilbek@hotmail.com
Læs mereFREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED
FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM UNGE, MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED 1 PROGRAM Fremme af Unges Mentale Sundhed Ung og mistrivsel Ung og mental sundhed
Læs mereKlinik for selvmordsforebyggelse
Klinik for selvmordsforebyggelse Information til samarbejdspartnere Regionspskyiatrien Vest Klinik for Selvmordsforebyggelse Selvmordstanker og selvmordsforsøg skal altid tages alvorligt Alle mennesker
Læs mereUnge og depression PsykInfo: Kjellerup d. 17. april 2012. Lisbeth Jørgensen Psykolog www.phuset.dk
Unge og depression PsykInfo: Kjellerup d. 17. april 2012 Lisbeth Jørgensen Psykolog www.phuset.dk 29-årig mand om depression For mig er depressionens farve ikke sort, men grå. Ligegyldighedens farve. Under
Læs mereInformation til unge om depression
Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?
Læs mereSamtaler med børn og unge som pårørende eller efterladte. Elene Fleischer Ph.d.
Samtaler med børn og unge som pårørende eller efterladte Elene Fleischer Ph.d. Anders 5 år Morfar død af cancer - 1 år siden Storesøster på 15 snitter i sig selv og har lavet flere selvmordsforsøg (i behandling
Læs mereIndeni mig... og i de andre
KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at
Læs mereFAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL
FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner
Læs mereDen Nationale Sundhedsprofil & Unges mentale sundhed og trivsel. UKU torsdag d. 12. april kl til 17.20
Den Nationale Sundhedsprofil & Unges mentale sundhed og trivsel UKU torsdag d. 12. april kl. 16.40 til 17.20 BETYDNINGEN AF FORSKELLIGE RISIKOFAKTORER FOR MIDDELLEVETID Den Nationale Sundhedsprofil Rygning
Læs mereJeg vil gerne tale om min sorg
Jeg vil gerne tale om min sorg Hvordan forebygger, identificerer og behandler vi kompliceret sorg hos børn og unge? Lene Larsen, psykolog, ph.d, forskningskonsulent Det Nationale Sorgcenter September 18,
Læs mereekspartner. Og det er lige præcis det, som skader og påvirker vores fælles børn i negativ retning.
INDLEDNING Den gode skilsmisse De fleste mennesker vil nok påstå, at der ikke findes gode skilsmisser. For hvad er en god skilsmisse egentlig? Når den kærlighed, som vi engang nød godt af, pludselig bliver
Læs mereUdarbejdet af Gitte Rohr. Tilpasset af AMJ.
Selvskadende adfærd Fysioterapeutuddannelsen Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr. Tilpasset af AMJ. Lidt tal n 1 ud af 10 teenagere i DK har skadet sig selv. n Hver 6. pige i 8. - 9. klasse har skadet
Læs merePernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg
Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille Sølvhøi levede hele sin ungdom med spisevægring. Da hun var 15 år, prøvede hun for første gang at begå selvmord. Her er hendes
Læs mereProjekt PUST. Psykologisk Unge-STøtte. Center for Inklusion/PPR Odense Kommune. KL konference Projekt Ungdomsuddannelse København 9-9-2013
Projekt PUST Psykologisk Unge-STøtte Center for Inklusion/PPR Odense Kommune KL konference Projekt Ungdomsuddannelse København 9-9-2013 Opgørelser over indsatser Effekt Perspektiver og fremtid 5 erhvervsrettede
Læs mereAUTISME OG BORDERLINE FORSKELLE, LIGHEDER, KONSEKVENSER
AUTISME OG BORDERLINE FORSKELLE, LIGHEDER, KONSEKVENSER HVEM ER JEG OG HVORFOR STÅR JEG HER? HVEM ER JEG OG HVORFOR STÅR JEG HER? SIMON KRATHOLM ANKJÆRGAARD JOURNALIST, FORFATTER OG PÅRØRENDE HVEM ER JEG
Læs mereSEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL
SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? HVAD ER SEKSUELLE OVERGREB? DET ER JO OVERSTÅET,
Læs mereSEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL
SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? DET ER JO OVERSTÅET, SÅ HVAD ER PROBLEMET? Seksuelle
Læs mereBertel Lind LIVSMOD
Bertel Lind LIVSMOD 16.6.2017 Præsentation Bertel Dam Lind Socialrådgiver/ terapeut Sociolog Master i Selvmordsforebyggelse Oslo Arbejdet med udsatte personer i 25 år, de sidste 8 med selvmordstruede og
Læs mereDen første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse
Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad
Læs mereSelvmordsforebyggelse i Region Sjælland. Klinik for Selvmordsforebyggelse
Selvmordsforebyggelse i Region Sjælland Klinik for Selvmordsforebyggelse Hvor og hvem Klinik for Selvmordsforebyggelse tilbyder behandling i Køge, Vordingborg og Slagelse Behandlingen består af 1-8 individuelle
Læs mere8 Vi skal tale med børnene
8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores
Læs mereÆldres selvmordshandlinger og risikofremmende forhold
Ældres selvmordshandlinger og risikofremmende forhold Ældrepakken Selvmordsforebyggelse blandt ældre 7. November 2006, Nyborg v/ Jan-Henrik Winsløv, gerontopsykolog & forsker Formål Hvad karakteriserer
Læs mereHJÆLP BØRN OG UNGE, DER HAR PROBLEMER - DIN GUIDE TIL AT HJÆLPE BØRN OG UNGE
HJÆLP BØRN OG UNGE, DER HAR PROBLEMER - DIN GUIDE TIL AT HJÆLPE BØRN OG UNGE KÆRE VOKSEN Du er vigtig for børn og unges trivsel. Udover at være en faglig støtte i hverdagen er du også en voksen, som kan
Læs mereEvaluering af headspace - BILAG Slutevaluering udarbejdet for headspace Danmark August 2015
Evaluering af headspace - BILAG Slutevaluering udarbejdet for headspace Danmark August 2015 1/14 Bilag 1 Følgende bilag indeholder den kvantitative databehandling af hhv. registreringsdata, herunder kendskab
Læs mereEnsomhed, der dræber
Ensomhed, der dræber Elene Fleischer,Ph.d Mail: fleischer@elene.dk www.nefos.dk og www.laeger.dk www.ensomhed.info og efterladteforskning.dk www.selvmordsforebyggelse.info www.elene.dk ensomhed Den udstødte
Læs mere#stopvoldmodbørn 11/2/2017
Links til materiale fra Red Barnet Fakta og film om skærpet underretningspligt: redbarnet.dk/stopvold Fire film, bl.a. Den perfekte middag om vold i familien: redbarnet.dk/sigdet Kvinders vold og seksuelle
Læs mereIndstillinger til. Patienternes Pris 2016 Psykiatrien
Indstillinger til Patienternes Pris 2016 Psykiatrien Forord Region Nordjylland og Patientinddragelsesudvalget ønsker at få tilfredsheden frem. Derfor er Patienternes Pris stiftet. Indstillingerne fortæller
Læs mereNår børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk)
Når børn mister Børn viser sorg på forskellige måder. Nogle reagerer med vrede, andre vender sorgen indad og bliver stille. Børns sorgproces er på flere måder længere og sejere end voksnes. (Kilde til
Læs mereHVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning
HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning Registerundersøgelse N= 25.645 (1990 2009) Interviewundersøgelse (N=30) Uddybende interviewundersøgelse
Læs mereLUDOM ANI TAL OM DET
LUDOMANI TAL OM DET DERFOR ER FAGPERSONER SÅ VIGTIGE Ludomani kaldes ofte det skjulte misbrug. Det skyldes, at de fleste tegn på misbruget ikke er lette at se og nemt kan forveksles med andre problemer.
Læs mereNår du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid
Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet
Læs mereCutting. Skærer-adfærd Selvskadende adfærd. Cand. Psych. Hannah de Leeuw Tlf
Cutting Skærer-adfærd Selvskadende adfærd 2 definition Selvskade er en direkte, socialt uacceptabel adfærd, der gentages igen og igen, og som medfører lettere til moderate fysiske skader. Når selvskaden
Læs mereMISTRIVSEL BLANDT SKOLEBØRN
MISTRIVSEL BLANDT SKOLEBØRN De fleste 11-15-årige skolebørn har det godt, men ca. en ud af fem har tre eller flere tegn på mistrivsel i deres daglige liv. De er kede af det, nervøse, har svært ved at falde
Læs mereHvad børn ikke ved... har de ondt af
Hvad børn ikke ved... har de ondt af Landskonference for sundhedsplejersker 2017 Karen Glistrup www.familiesamtaler.dk / www.snak-om-det.dk Faglig bagrund: Socialrådgiver og familiebehandler i mindre kommuner
Læs merePatienter og pårørendes syn på vægt og vægtøgning v. Sidsel de Vos, Psykolog i LMS & Sabine Elm Klinker, leder af ViOSS
Patienter og pårørendes syn på vægt og vægtøgning v. Sidsel de Vos, Psykolog i LMS & Sabine Elm Klinker, leder af ViOSS Hvad er LMS? Formål: at give støtte, rådgivning og information til personer, der
Læs mereHvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark
Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve
Læs mereSelvmordsproblematik
Selvmordsproblematik V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen 1. Hvad ved vi generelt om selvmordsproblematik? 2. Vurdering af selvmordsrisiko Fakta Selvmord I Danmark i 2012: 661 heraf 494 mænd
Læs mereHvad vil du gøre? Hvad tænker du, om det, Ida fortæller dig? Og hvad siger du til hende?
Ida i 6. klasse har afleveret en stil, hvor hun beskriver, at hun hader, at faderen hver aften kommer ind på hendes værelse, når hun ligger i sin seng. Han stikker hånden ind under dynen. Ida lader, som
Læs mereProjekt PUST. Psykologisk Unge-Støtte. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Odense Kommune. Konference 14. december 2011 Tivolis Congress Center
Projekt PUST Psykologisk Unge-Støtte Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Odense Kommune Konference 14. december 2011 Tivolis Congress Center 1. Opgørelser over indsatser 2. Effekt 3. Forankring overvejelser
Læs mereSelvskadende adfærd blandt unge mellem 13-19 år
Lilian Zøllner, Lone Rask og Agnieszka Konieczna Selvskadende adfærd blandt unge mellem 13-19 år Del 2 Sociale medier, søvn og mistrivsel C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g Selvskadende
Læs mereAlterne.dk - dit naturlige liv
Stress og mobning Tilføjet af Kiirsten Pedersen søndag 25. maj 2008 Sidst opdateret lørdag 26. juli 2008 Det defineres som mobning når en person eller en gruppe regelmæssigt og over længere tid udsætter
Læs mereStøtte til psykisk sårbare elever
Støtte til psykisk sårbare elever FUETS-konference 17. november 2010 Hallur Gilstón Thorsteinsson, afdelingsleder PsykiatriFondens Børne- og Ungeafdeling De fleste trives, men... 1 Hvad ved vi om dem,
Læs mereDE AFGØRENDE RELATIONER RETNING & RELATION
DE AFGØRENDE RELATIONER RETNING & RELATION AT VÆRE PÅ VEJ...!! FULD FART FREM...! EN SKYGGESIDE...MEN PÅ VEJ...!! Men hvad jeg kun viste få... DEPRESSION Men hvad jeg kun viste få... SPISEFORSTYRRELSE
Læs mereFORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt
FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt Tanker Handling Følelser Krop Rask/syg kontinuum Rask Mistrivsel Psykiske problemer Syg Hvad
Læs mereBØRN OG UNGES SIGNALER
BØRN OG UNGES SIGNALER BØRN OG UNGES SIGNALER Dette kapitel handler om de tegn og signaler hos børn, unge og forældre, du som fagperson kan være opmærksom på, hvis du er bekymret for et barns trivsel.
Læs mere10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du?
10 dilemmaer om hash og unge Hvad mener du? Problemet nærmer sig "Min datter, som går i 8. klasse, fortæller, at nogle af eleverne i parallelklassen er begyndt at ryge hash. Mon de også er i hendes klasse?"
Læs mereMISTRIVSEL BLANDT SKOLEBØRN
MISTRIVSEL BLANDT SKOLEBØRN De fleste 11-15-årige skolebørn har det godt, men ca. en ud af fem har tre eller flere tegn på mistrivsel i deres daglige liv. De er kede af det, nervøse, har svært ved at falde
Læs mereOm et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra
Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe
Læs merePårørende & Depression
Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf. 39 77 76 00 Psykiatrisk Center Ballerup Ballerup Boulevard 2 2750 Ballerup Tlf. 44 88 44 03 Psykoterapeutisk Center Stolpegård Stolpegårdvej
Læs mereSNAK MED DIT BARN OM PSYKISKE PROBLEMER
SNAK MED DIT BARN OM PSYKISKE PROBLEMER VIDEN OG GODE RÅD TIL FORÆLDRE Man kan gøre sig mange tanker, når man rammes af psykiske problemer - især når man har børn: Hvordan taler jeg med mit barn om psykiske
Læs mere13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn
13-18 ÅR STØTTE ALDERSSVARENDE info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn 13-18 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række spørgsmål sig, både om ens eget liv og livssituation
Læs mereEnhed for Selvmordsforebyggelse. Information til samarbejdspartnere
Enhed for Selvmordsforebyggelse Information til samarbejdspartnere 2 Selvmordstanker og selvmordsforsøg skal altid tages alvorligt Alle mennesker kan komme i krise og det er forskelligt, hvordan vi reagerer,
Læs mereVelkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.
Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt
Læs mereFødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige
Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav
Læs mereFokusgruppe om ensomhed
"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om ensomhed En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en ny Sundhedspolitik i tæt dialog med kommunens
Læs mereAmbulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA.
Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA. Hvorfor har ingen fortalt mig det før? Sådan vil du måske også reagere, når du er startet på behandlingen hos FONTANA. Når du
Læs merefraværende Selvnedgørende 1 2 3 4 5 Uforudsigelig 1 2 3 4 5 Tilgængelig 1 2 3 4 5 Opmærksom på dine behov
ACATI Adult children of alcoholics trauma inventory Thomas Mackrill PhD Følgende spørgsmål handler om din opvækst: i) Drak din mor for meget? ja (1) nej (0) Hvis nej gå videre til spørgsmål ii) Hvis ja
Læs mereMænds FOKUS psykiske sundhed PROGRAM 12.-18. JUNI 2006
Mænds FOKUS psykiske sundhed PROGRAM G 12.-18. JUNI 2006 9. JUNI ÅRHUS 12. JUNI KØBENHAVN Lysthuset i Århus Teaterforestillingen Man O Man PH-Caféen, København 16.00-18.00 Åbningsmøde Pause 12. JUNI ÅRHUS
Læs mereBørn og unge fra familier med rusmiddelproblemer
Børn og unge fra familier med rusmiddelproblemer - Hvordan hjælper vi som praktiserende læger? Tina Rathje, psykolog Katrine Nordbjærg, enhedsleder Lene Caspersen, klinisk overlæge Center for Rusmiddelbehandling
Læs mereSAYLE. Sårbarhedsundersøgelser 2008/09. på gymnasiale uddannelser i. regionerne Syddanmark og Midtjylland
SAYLE Sårbarhedsundersøgelser 2008/09 på gymnasiale uddannelser i regionerne Syddanmark og Midtjylland Center for Selvmordsforskning - www.selvmordsforskning.dk Sårbarhedsundersøgelser 2008/09 Center for
Læs mereHvorfor er denne patient selvmordstruet?
Hvorfor er denne patient selvmordstruet? Preben er en 55 år gammel mand, skilt for 2 år siden. Igennem flere år et stigende alkoholforbrug. Et meget lille netværk ser kun enkelte venner fra jagtklubben.
Læs mereMan føler sig lidt elsket herinde
Man føler sig lidt elsket herinde Kirstine er mor til en dreng med problemer. Men først da hun mødte U-turn, oplevede hun engageret og vedholdende hjælp. Det begyndte allerede i 6. klasse. Da Oscars klasselærer
Læs mereREDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden
REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne
Læs mereForældresamarbejde. Et værdifuldt samarbejde mellem forældre og plejefamilie SL Aalborg
Forældresamarbejde Et værdifuldt samarbejde mellem forældre og plejefamilie SL Aalborg 23.1 2018 Et værdifuldt samarbejde Har stor betydning for børnenes trivsel og udvikling Vigtigt for forældrene at
Læs mereWWW.VIDENSRAAD.DK FAKTA OM BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED DATO 27. SEPTEMBER 2014
WWW.VIDENSRAAD.DK FAKTA OM BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED DATO 27. SEPTEMBER 2014 Hvad er mentalt helbred? Det engelske begreb mental health kan på dansk oversættes til mental sundhed og mentalt helbred.
Læs merePårørende. Livet tæt på psykisk sygdom
Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk
Læs mere0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.
0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.
Læs mereVejledning. Forslag. Illustrationer er lavet af Pernille Ane Egebæk. Tør du tale om det?
Vejledning Som en del af afrundingen til resten af materialet, er det vigtigt at eleverne får viden om hvordan de kan få hjælp. Denne tavleøvelse præsenteres af læreren, men giver eleverne mulighed for
Læs mereUnge, diagnoser og et bud på den pædagogiske praksis. D.10.november 2017 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Praksis
Unge, diagnoser og et bud på den pædagogiske praksis D.10.november 2017 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Program Unge og psykiatriske problemstillinger i Danmark Hvorfor bliver man psykisk syg? Psykisk
Læs mereSelvmordsadfærd hos unge
930 BØRNE- OG UNGDOMSPSYKIATRI Selvmordsadfærd hos unge Lilian Zøllner Hvad kan den praktiserende læge gøre? Denne artikel giver en definition af forskellige begreber inden for selvskadende adfærd. Det
Læs mereKOGNITIV UDDANNELSE REDSKABER, TEKNIKKER OG KVALIFICERING AF SAMTALER MED UNGE KURSUSCENTER BROGAARDEN 2014/2015 GENERATOR KURSER OG KONFERENCER
KOGNITIV UDDANNELSE REDSKABER, TEKNIKKER OG KVALIFICERING AF SAMTALER MED UNGE KURSUSCENTER BROGAARDEN 2014/2015 GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK KOGNITIV UDDANNELSE En metode
Læs mereHvad vil du sige til Jeppe? Hvordan forholder du dig til børn og unges nysgerrighed på porno?
Mariam på 14 år er anbragt uden for hjemmet. En dag fortæller hun dig, at Sara, som er en 13-årig pige, der også er anbragt på stedet, har fortalt hende, at hendes stedfar piller ved hende, når hun er
Læs mereGirlTalk.dk & Danner KÆRESTEVOLD
GirlTalk.dk & Danner KÆRESTEVOLD Præsentationsrunde Beskriv med 3 stikord til hver: En voldsramte ung kvinde? En voldsudøvende ung mand? Fakta om vold Unge og kærestevold i Danmark Antal af unge udsat
Læs mereUnge, diagnoser og et bud på den pædagogiske. D.26.oktober 2018 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Praksis
Unge, diagnoser og et bud på den pædagogiske praksis D.26.oktober 2018 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Program Unge og psykiatriske problemstillinger i Danmark Hvorfor bliver man psykisk
Læs mereBørn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen. Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov
Børn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov Skolen som fristed eller hjælper Børn, der er kriseramt, kan have forskellige reaktion:
Læs mereKommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):
Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til
Læs mereAt genfinde sig selv & håbet...
At genfinde sig selv & håbet... DET LÅ IKKE I KORTENE... Glad og harmonisk barn... Min Far - min helt... En helt almindelig kernefamilie 12 år og 215 dage = 4. marts 1994 Min far dør! NÅR ALT HANDLER OM
Læs mereKOGNITIV UDDANNELSE REDSKABER, TEKNIKKER OG KVALIFICERING AF SAMTALER MED UNGE KURSUSCENTER BROGAARDEN 2014/2015 GENERATOR KURSER OG KONFERENCER
KOGNITIV UDDANNELSE REDSKABER, TEKNIKKER OG KVALIFICERING AF SAMTALER MED UNGE KURSUSCENTER BROGAARDEN 2014/2015 GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK KOGNITIV UDDANNELSE En metode
Læs mere