Center for Seksuelle Overgreb Årsrapport Årsrapport 2011 Center for seksuelle overgreb

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Center for Seksuelle Overgreb Årsrapport 2011. Årsrapport 2011 Center for seksuelle overgreb"

Transkript

1 Center for Seksuelle Overgreb Årsrapport 2011 Årsrapport 2011 Center for seksuelle overgreb

2 Årsrapport 2011 Center for Seksuelle Overgreb Udgivet af Center for Seksuelle Overgreb Rigshospitalet Blegdamsvej København Ø Telefon børn: Telefon voksne/unge: December 2012 ISBN: Design: Ulrik Jessen, Freelance Creative Tak til OAK Foundation Aase og Ejnar Danielsens Fond Trygfonden Det Kriminalpræventive Råd Justitsministeriets Forskningspulje.

3 Forord 2011 blev det første år med eksistensen af Rigshospitalets nye speciale-enhed, Center for Seksuelle Overgreb mod børn, unge og voksne. Centret har til formål at udvikle og yde en optimal kvalitet i tværfaglig undersøgelse og behandling af børn, unge og voksne udsat for seksuelle overgreb i form af seksuelt misbrug, incest, seksuelle krænkelser, voldtægt og voldtægtsforsøg. Et omdrejningspunkt i etableringen af den nye specialenhed var den mulighed, vi fik for via Statspuljemidler at give et særligt tilbud til unge mellem 15 og 18 år. Indtil da faldt disse unge så at sige mellem to stole. De er børn, men hører i hospitalssammenhæng under voksenområdet. Her havde vi før kun mulighed for at give tilbud til disse unge på linje med de voksnes, nemlig som akuttilbud. Til forskel kunne børn under 15 år få tilbud om støtte og behandling, både hvis overgrebet var akut, og hvis det var sket for længere tid siden. Nu kan de unge mellem 15 og 18 år få det samme tilbud som børnene under 15 hidtil har fået. Dermed har vi i Center for Seksuelle Overgreb integreret hidtil adskilte patientgrupper, nemlig de unge, som tidligere har udgjort det overvejende flertal af patienter på både børneområdet, hvor over en tredjedel af børnene er mellem 12 og 16 år og voksenområdet, hvor knap 40 procent har været mellem tolv og nitten år. Vi er nu et center med tre teams: Et Børneteam (0 14 år), et Ungeteam (15 18 år) og et Voksenteam (18 år og frem), der alle tilbyder undersøgelser, støtte og behandling indenfor de medicinske, psykologiske og sociale områder. Og som fortsætter det gode samarbejde med politiet og retsmedicinerne. Det nye center giver både en bedre varetagelse af patienternes behov, mange gode muligheder for samarbejde mellem forskellige faggrupper og for forskning og udvikling af hele fagområdet seksuelle overgreb. Denne årsrapport afspejler i høj grad, hvordan de unge er kommet på dagsordenen som en særlig målgruppe. I rapporten kan man læse om både det nyoprettede tilbud og om forebyggende tiltag, lovgivningen vedrørende de unge og om samtaler om seksualitet med unge. Dermed viser rapporten, at det nye tilbud er kommet rigtig godt fra start, og at det afføder nye vigtige udviklingsveje. Lene Lundvall klinikchef i Gynækologisk Klinik Svend Aage Madsen klinikchef i Klinik for Psykologi, Pædagogik og Socialrådgivning

4 Bidragsydere til rapporten Afdelingslæge Malene Hilden Læge og PhD- studerende Mie-Louise Larsen Afdelingssygeplejerske, MKS Hanne Baden Nielsen Socialrådgiver Anne Bruun Blauert Socialrådgiver Linda Svale Lund Psykolog Vibeke Fonnesbech Lærke Sygeplejerske Charlotte Ejsing

5 Indholdsfortegnelse Statistiske oplysninger 6 De unge mellem 15 og 18 år udsat for seksuelle overgreb 12 Et nyt tilbud til de unge Ungeprojektet i Center for Seksuelle Overgreb 14 Underretning - hvornår er det nødvendigt? 16 Projekt: Forebyggelse af seksuelle overgreb fra viden til forebyggelse 19 Projekt: Samtale om seksualitet rettet mod unge kvinder mellem år 21 Personale i Center for Seksuelle Overgreb Aktiviteter og nyt i Undervisning 24 PR og presse 25

6 Statistiske oplysninger Statistiske oplysninger for henvendelser til Center for Seksuelle Overgreb Denne rapport omhandler henvendelser til Center for seksuelle overgreb i Centrets tilbud om undersøgelse, behandling samt psykosocial hjælp og støtte omfatter både kvinder og mænd, som har været udsat for voldtægt eller voldtægtsforsøg og hvor henvendelsen finder sted indenfor 72 timer efter hændelsen. I 2011 modtog centret 283 henvendelser, af disse kom 7 henvendelser fra mænd. Til sammenligning modtog centret 293 henvendelser i 2009, samt 302 henvendelser i Udover dette var der i henvendelser pr. telefon, hvor personen måtte afvises da vedkommende ikke faldt indenfor kriterierne for at modtage behandling i centeret. I de fleste tilfælde pga. 72-timers reglen. Som det fremgår af tabel 1 drejede ikke alle 283 henvendelser sig om akut voldtægt eller voldtægtsforsøg. Trods at hændelsen ikke lå indenfor 72 timer modtog 25 personer i 2011 alligevel undersøgelse og behandling i centeret. Grunden til at der er afveget fra normal praksis skyldes som oftest at der har været forskellige omstændigheder som har forhindret personen i at henvende sig akut, f.eks. hvis overgrebet er sket i udlandet. Derudover var der 9 henvendelser som omhandlede samlivsvold eller andet der faldt udenfor centerets behandlingsområde. Disse 9 personer blev henvist til andre instanser og vil derfor ikke figurere i de følgende statistiske oplysninger. Kategorien falsk anmeldelse indeholder henvendelser hvor hændelsesforløbet ændres eller trækkes tilbage efter den første kontakt, samt anmeldelser som, af politiet, vurderes som falsk anmeldelse. I 2011 udgjorde denne gruppe 2 personer som ikke vil indgå i de efterfølgende analyser. De 7 mænd der blev undersøgt og behandlet er også trukket ud af statistikken, da vi vurderer at deres overgreb adskiller sig væsentligt fra kvindernes. Tallene bør derfor ikke præsenteres samlet. Følgende statistik omfatter derfor 265 kvinder. Aldersfordeling Center for Seksuelle Overgreb foretager undersøgelser af personer fra det fyldte 12. år. Hovedparten af de kvinder som kommer i centret er mellem 15 og 25 år (62 %) med et aldersspand i 2011 fra år. Tabel 1: Årsager til henvendelse Henvendelsesårsag Antal Voldtægt/-forsøg <72t 247 Voldtægt/-forsøg >72t <14dage 11 Voldtægt/-forsøg >14 dage 14 Samlivsvold 1 Falsk anmeldelse 2 Andet 8 I alt 283 Tabel 2: Aldersfordeling Alder Antal Procent år 20 7,5 % år 92 34,7 % år 71 26,8 % år 36 13,6 % år 19 7,2 % år 8 3,0 % år 8 2,7 % år 5 3,0 % 50+ år 6 2,3 % 6

7 Statistiske oplysninger Boforhold Kvindernes alder afspejler sig både i deres bolig og samlivsforhold. 88 % af kvinderne var ugifte og som det fremgår af tabel 3, boede størstedelen af pigerne/kvinderne alene eller hos deres forældre. Tabel 3: Boforhold Alene 40 % Hos forældre 33,6 % Institution/bosted 9,1 % Partner/ægtefælle 8,3 % Kollektiv 1,9 % Høj-, kost-, efterskole 1,5 % Andet 5,3 % Uddannelse og beskæftigelse I tråd med den tidligere beskrevne aldersspredning af kvinderne, var halvdelen af kvinderne under uddannelse. Den anden halvdel af kvinderne fordelte sig ligeligt mellem kvinder i arbejde og kvinder på enten overførselsindkomst, pension eller langtidssygemeldt. Tabel 4: Uddannelse og tilknytning til arbejdsmarked Studerende 51,4 % Udenfor arbejdsmarked 23,8 % Tilknyttet arbejdsmarked 20,8 % Andet/uoplyst 4,2 % Nationalitet Ifølge Danmarks statistik udgør kvindelige indvandre og efterkommere på sjælland og bornholm 19 % af den samlede kvindelige befolkning i dette område og dette afspejles også i den registrerede nationalitet af kvinder set i vores center i 2011 hvor denne andel udgjorde 13 %. Tabel 5: Nationalitet Danmark 80,4 % Indvandrere/efterkommere fra mindre udviklede lande 6,8 % Indvandrere/efterkommere fra mindre udviklede lande 5,8 % Turist 2,3 % Grønland 1,9 % 7

8 Statistiske oplysninger Medicin Ca. 40 % af kvinderne oplyste at de dagligt tog en eller anden form for medicin. Af disse oplyste 25 % at de dagligt indtog psykofarmaka, samt 5 % at de indtog smerte- og/eller sovemedicin. Der er en lille stigning i medicinindtag fra hvor 23 % svarede ja til disse tre kategorier af medicin. Ved den første kontakt i centret vurderes kvindens psykiske og fysiske helbred ud fra oplysninger fra kvinden selv samt en objektiv vurdering af undersøgeren. I 2011 blev 30 kvinder, svarende til 11 %, vurderet til at have en psykisk lidelse, og 5 kvinder var lettere eller sværere mentalt handikappet (2 %). Det seksuelle overgreb I det følgende omtales omstændighederne omkring gerningsmanden, det seksuelle overgreb, og de fysiske skader kvinden blev påført. Gerningsmanden Tabel 6: Kvindens relation til gerningsmanden Ven/anden bekendt 23,8 % Tilfældig bekendt mødt indenfor 24 timer 23 % Aldrig set før 20,4 % Ekskæreste 6,0 % Nuværende kæreste 5,0 % Studie/skolekammerat 4,2 % Andet autoritetsforhold 1,1 % Kollega 1,1 % Far/stedfar 1,9 % Taxachauffør 0,8 % Anden slægtning 0,4 % Behandler/plejer 0,4 % Uoplyst 11,7 % Man kan sammenfatte ovenstående i 3 kategorier: 1. Overfaldsvoldtægt ( kvinden har aldrig mødt gerningsmanden før): 20 % 2. Kontaktvoldtægt ( kvinden har kendt gerningsmanden i mindre end 24 timer): 23 % 3. Voldtægt begået af en bekendt, ven, partner eller famille: 45 % Med denne gruppering ses det at kvinderne i næsten halvdelen af overgrebene har kendt deres gerningsmand igennem længere tid, og kun i ca. hver 5 sag har kvinden aldrig før haft kontakt til deres gerningsmand. Det ses, at der for næsten 12 % af kvinderne ikke forelå oplysninger om relation til gerningsmand. Denne gruppe repræsenterer bl.a. kvinder udsat for mulig drugrape, som derfor ikke har en klar erindring af overgrebet. Gerningsstedet At næsten halvdelen af kvinderne havde længerevarende og i nogen tilfælde en tidligere seksuel relation til gerningsmanden afspejler sig også i stedet, hvor overgrebet fandt sted. Næsten halvdelen af overgrebene fandt sted i enten gerningsmandens eller kvindens egen bolig. 8

9 Statistiske oplysninger Den seksuelle handling I alt 155 kvinder (58 %) blev udsat for vaginal og/eller anal penetration. Af de 155 kvinder der var udsat for penetration blev der observeret anogenitale skader hos en tredjedel. Disse skader bestod af rifter eller større skader, uspecifikke fund som f.eks. rødme og hævelse er ikke medtaget. Fysisk vold 134 kvinder oplyste at de i forbindelse med deres overgreb var blevet udsat for forskellige former for fysisk vold. Hyppigst havde gerningsmanden udøvet fysisk vold i form af fastholdelse af kvinden (45 %) og 21 kvinder blev udsat for kvælningsforsøg (8 %). 22 % af kvinderne oplyste at de ikke var udsat for fysisk vold under overgrebet og 23 % havde ingen erindring om fysisk vold under overgrebet. Tabel 7: Fysiskvold Fastholdt 44,6 % Skubbet, hevet, trukket, væltet 14,6 % Stump vold: slag m. flad hånd 9,2 % Kvælningsforsøg 7,7 % Stump vold: slag m. knytnæve 5,8 % Stump vold: Slag m. genstand 3,1 % Stump vold: spark 2,7 % Bundet 1,9 % Skarp vold: snit 1,9 % Skarp vold: bid 1,9 % Fremmedlegeme i legemsåbning 1,5 % Stump vold: nevet, kradset 1,5 % Skarp vold: stik 0,4 % Termisk, elektrisk, kemisk 0,4 % Skarp vold: hug 0 % Andet/uoplyst 6,9 % Ved den lægelige undersøgelse på centret blev der observeret skader på huden hos halvdelen af kvinderne. De hyppigste skader var underhudsblødninger og hudafskrabninger. Af de 21 kvinder der rapporterede at de blev udsat for kvælningsforsøg blev der fundet skader svarende til dette hos 4. Kvindens modstand Størstedelen af kvinderne set på centret ydede en eller flere former for modstand ved overgrebet. Denne modstand bestod både af fysisk modstand ved at forsøge at skubbe, slå eller sparke manden væk (40 %) og/eller verbal modstand (16 %). Der foreligger ikke information om evt. modstandsformer for 24 % af kvinderne. Dette tal kan afspejle både manglende erindring omkring hele eller dele af overgrebet, samt at mange kvinder har svært ved at anerkende at de har ydet en modstand. 9

10 Statistiske oplysninger Alkohol og narkotika 25 % af kvinderne oplyste at de ikke havde indtaget alkohol i forbindelse med overgrebet. 22 % af kvinderne havde indtaget mellem 1 og 5 genstande og 41 % havde indtaget mere end 5 genstande. Dette er en lille stigning fra hvor 36 % rapporterede et alkohol indtag på mere end 5 genstande og hvor 31 % ikke havde indtaget alkohol i forbindelse med overgrebet. Andelen af kvinder der havde så stort alkohol indtag at de oplevede amnesi for hele eller dele af overgrebet ligger på 6 % svarende til Tabel 8: Kvindernes alkoholindtag Intet 25,0 % Mellem 1 og 5 genstande 22,3 % Mere end 5 genstande 40,4 % Mere end 5 genstande og med amnesi 6,4 % Uoplyst 5,3 % 83 % af kvinderne oplyste at de ikke havde indtaget nogen former for euforiserende stoffer i forbindelse med overgrebet. 5 % oplyste at de havde indtaget lettere narkotiske stoffer (fx hash) og 3 % havde indtaget hårdere narkotiske stoffer (fx heroin, ecstacy). Adspurgt svarede 25 % af kvinderne ja til at de mente de havde været udsat for drugrape, dette er en væsentlig stigning fra hvor dette tal var 14 %. Kontakt til centret og anmeldelse til politiet I centret ses både de kvinder der anmelder deres overgreb til politiet såvel som dem der vælger ikke at anmelde. I nogle tilfælde anmelder kvinderne deres overgreb inden ankomsten til centret og i 2011 blev 49 % af kvinderne henvist direkte til centret af politiet. Den samlede andel af kvinder der anmeldte til politiet enten før, under eller efter det akutte undersøgelse i centret var på 60 % i Dette er et lille fald fra sidste år hvor denne andel var på 72 %. Dertil er der sket en lille stigning i andelen af sager der afvises af politiet, fra 3 % i til 5 % i % af kvinderne blev henvist til centret efter først at have kontaktet en anden instans (skadestue, egen læge m.m.), mens 29 % selv tog direkte kontakt til centret. Kommer kvinden selv til centret eller via anden instans, bliver hun ved ankomst spurgt om hun ønsker at anmelde overgrebet til politiet. Ønskes dette kontaktes politiet, før en undersøgelse af kvinden iværksættes. Ønskes der ikke anmeldelse tilbydes hun en personundersøgelse svarende til den der udføres ved politianmeldelse. Prøver fra denne undersøgelse gemmes i 3 måneder og kan rekvireres via retsmediciner af politiet, såfremt overgrebet anmeldes indenfor denne periode. Tabel 9: Politianmeldelse Anmeldt 60 % Ikke anmeldt 33,5 % Forsøgt anmeldt 5,4 % Andet/uoplyst 1,2 % Af de 34 % af kvinderne der ikke anmeldte til politiet angav størstedelen at årsagen var usikkerhed omkring forløbet, et ønske om at glemme samt frygt for repressalier fra gerningsmanden. Undersøgelse og behandling Når et overgreb ved ankomsten er anmeldt til politiet foretages den retsmedicinske undersøgelse altid af en retsmediciner. Er overgrebet ikke anmeldt foretages denne undersøgelse af en gynækolog. Foruden den retsme- 10

11 Statistiske oplysninger dicinske undersøgelse blev der hos 89 % af kvinderne foretaget en gynækologisk undersøgelse. Alle blev tilbudt nødprævention hvor risiko for graviditet var tilstede. Dette var relevant ved knap halvdelen af alle henvendelser og 75 % modtog en engangsdosis antibiotika forebyggende mod chlamydia. Vaccination mod smitsomleverbetændelse type A og B blev ligeledes givet i de tilfælde hvor der vurderedes at være risiko for smitte. Evt. opstart af profylaktisk anti-hiv behandling blev besluttet i samarbejde med vagthavende infektionsmediciner. Tabel 10: Medicinsk behandling Antibiotika mod underlivsbetændelse 75 % Nødprævention 49,2 % intet 19,6 % Hepatitis B vaccination 11,5 % Har allerede taget nødprævention 1,9 % Anti-HIV behandling 1,5 % Hepatitis A og B vaccination 0,8 % Tetanus vaccination 0,8 % Andet/uoplyst 2,0 % Opfølgende behandling Alle kvinder bliver tilbudt opfølgende medicinsk behandling, kontrol og samtaler med læge og/eller sygeplejerske i centret. Hvilken form for opfølgning besluttes ved en visitationssamtale 2-3 dage efter den akutte undersøgelse. Personer bosat i det tidligere Frederiksborg amt tilbydes opfølgende behandling i satellit centeret på Hillerød Hospital og unge på 12-14, som er undersøgt akut i voksenteamet henvises til videre opfølgning i børneteamet. I 2011 udgjorde disse to grupper 39 kvinder som derfor ikke modtog nogen opfølgning i CSO. Af de resterende kvinder set i CSO i 2011 modtog 64 % medicinsk opfølgning i centret. Alle tilbydes ligeledes en visiterende opringning fra psykolog og/eller socialrådgiver. I 2011 modtog 42 % samtaler med centrets psykolog og 24 % samtaler med centrets socialrådgiver. Nogle kvinder var allerede inden overgrebet i forskellige former for behandling andetsteds eller havde omstændigheder der medførte at den optimale opfølgning foregik udenfor centret. I andre tilfælde påbegyndes behandling i centeret med videre opfølgning i andet regi, f.eks. hvis efterbehandling også krævede en psykiatrisk vurdering/behandling eller fordi personen mest hensigtsmæssigt modtog hjælp i nærheden af bopæl (fx bopæl i region sjælland). En del af det psykosociale arbejde i centeret består også af kontakt formidling til bl.a. kommuner, opholdsinstitutioner og psykiatriske afdelinger samt egen læge. Tabel 11 viser hvordan denne kontaktformidling fordelte sig. Tabel 11: Kontaktformidling udenfor centret Sociale myndigheder 15,5 % Klinik for voldtægtsofre, Hillerød 8,7 % Almen praktiserende læge 8,3 % Børneteamet 6,0 % Psykolog 3,4 % Børne- og ungdomspsykiatrisk afd. 1,9 % Psykiatrisk afd. 1,5 % Andet sygehus, somatisk afd. 0,8 % Psykiater 0,4 % Andet/uoplyst 7,2 % 11

12 De unge mellem 15 og 18 år De unge mellem 15 og 18 år udsat for seksuelle overgreb Unge kvinder mellem 15 og 18 år udgør en relativ stor andel af personer undersøgt og behandlet på CSO. Gruppen adskiller sig på flere måder, rent juridisk, fordi disse unge kvinder ikke er myndige, men er over den seksuelle lavalder. Der er ligeledes særlige regler når det gælder lovgivning indenfor sundhedsområdet bl.a. i form af samtykke til undersøgelse og behandling. At disse piger befinder sig i et grænseland mellem barn og voksen afspejler sig også i de tilbud der eksisterer for denne gruppe. De under 15-årige har på centeret været tilbudt behandling i vores børneteam uanset tidspunkt for hændelsen, idet dette er normal procedure for børn, mens dem over 15 år kun har kunnet modtages såfremt hændelsen ikke lå længere tilbage end 3 døgn. Denne opdeling er traditionel i sygevæsenet hvor unge over 15 normalt indlægges i voksen afdeling, men afspejler på ingen måde det reelle behov. De unge udgør den største andel af de henvendelser vi får, som falder udenfor vores grænse på 3 døgn, idet de unge, ligesom børnene, ofte har en længere latenstid før de fortæller nogen om det hændte. De adskiller sig også når vi ser på typen og omstændighederne ved det seksuelle overgreb ligesom på en række sociale parametre. I 2011 udgjorde de årige 26 % af alle henvendelser som førte til en undersøgelse/behandling i centeret. Til sammenligning udgjorde de årige 7 % og de unge mellem 19 og 25 år 32 %. Rent statistisk adskiller de unge mellem 15 og 18 år undersøgt på CSO sig også på flere punkter i forhold til dem over 18 år. Hvis vi ser på boforhold, uddannelse og etnicitet ses det, som forventet, at en langt større andel af de årige er studerende eller skoleelever og at de som oftest bor hos deres forældre. Dog bor mere end dobbelt så mange i denne aldersgruppe på en institution (16 % imod 7 %). Der er lidt flere etniske danskere i ungegruppen (88 % imod 76 %). Der er væsentlig flere indvandrere fra ikke udviklede lande i gruppen af kvinder 19 år og op (5 % imod 0 %) og modsat flere efterkommere fra mere udviklede lande i ungegruppen (4,4 % imod 0,6 %). Hvis man ser på relationen imellem kvinderne og deres gerningsmænd ser man flere forskelligheder. Der er flere blandt de +19-årige der har været udsat for et overfaldsvoldtægt (23 % imod 18 %) eller er blevet voldtaget af deres nuværende kærester (6 % imod 0 %). Ungegruppen har derimod en større andel af overgreb begået af en ven eller anden bekendt (29 % imod 21 %) samt af skolekammerat (12 % imod 2 %). Generelt kender de unge hyppigere deres gerningsmand som det fremgår af opdelingen på voldtægtstype nedenfor. Voldtægtstype år 19+år Bekendtskabsvoldtægt 53 % 37 % Kontaktvoldtægt 27 % 22% Overfaldsvoldtægt 18 % 23 % Uoplyst 2% 18% Der er flere i ungegruppen der bliver udsat for vaginal og/eller anal penetration (66 % imod 56 %) men af disse er der færre der får anogenitale skader (22 % imod 28 %). Der er lidt flere af pigerne i ungegruppen der anmelder til politiet (62 % imod 58 %) og der er dobbelt så mange af kvinderne 19 + år der får afvist deres sag ved politiet (6 % imod 3 %). En stor del af disse sager er mulige drugrape-sager hvor ofret som regel husker meget lidt om hvad der er hændt dem. Det er dog ca. en fjerdedel af kvinderne i begge grupper, som angiver at de mistænker at have været udsat for drugrape. Når man ser på alkohol indtag i forbindelse med overgrebet så oplyser 42 % af de unge at de har indtaget over 5 genstande. 12

13 De unge mellem 15 og 18 år Disse unge piger har ofte en adfærd og et samspil med andre unge og voksne som er præget af mangelfuld grænsesætning, overforbrug af alkohol og stoffer, manglende evne til at risikovurdere situationer, og i nogle tilfælde handel med seksuelle ydelser ( ) Over hver fjerde af de unge kvinder er registreret i vores database som havende en kronisk sygdom, dækkende over alt lige fra astma til depression. Knap hver tiende i ungegruppen er registreret til at have en psykisk lidelse (9 % imod 13 % i + 19 år gruppen), og godt hver femte er i daglig behandling med psykofarmaka (21 % imod 29 %). Hele 28 % af kvinderne i begge grupper rapporterer om tidligere seksuelle overgreb. En tredjedel af kvinderne bruger p-piller som daglig prævention, 10 % har tidligere fået foretaget en provokeret abort. Af de kvinder der blev podet for Klamydia i hver aldersgruppe havde mere enddobbelt så mange piger i ungegruppen en positiv podning (17 % imod 7 %). en subgruppe som er særligt udsat for overgreb. Erfaring peger på, at unge som tidligere har oplevet omsorgssvigt, seksuel eller anden vold i hjemmet, mentalt og/eller fysisk handikappede unge og unge anbragt udenfor hjemmet tilhører gruppen af særligt sårbare unge. Disse unge piger har ofte en adfærd og et samspil med andre unge og voksne som er præget af mangelfuld grænsesætning, overforbrug af alkohol og stoffer, manglende evne til at risikovurdere situationer, og i nogle tilfælde handel med seksuelle ydelser. Disse unge er også karakteriseret ved at være præget af manglende eller lav forældreinvolvering. Der er behov for øget fokus på denne gruppe unge med henblik på tiltag der kan forebygge seksuelle overgreb. I forbindelse med det akutte forløb her i centret vil det i nogle sager være nødvendigt at viderehenvise pigerne til et tilbud uden for centret. I nogle af sagerne er pigerne allerede i kontakt med disse instanser og det vurderes derfor hensigtsmæssigt at den videre opfølgning fortsættes i dette regi. Det ses at ungegruppen står for den største andel af disse kontakter udenfor centret. Specielt kontakt til de sociale myndigheder som formentlig primært er pga. deres alder (40 % imod 7 %), idet vi underretter kommunen hvis vi vurderer at der er behov for særlig støtte. Også i henvisninger til psykolog udenfor centret (7 % imod 2 %) samt egen læge (13 % imod 7 %) står ungegruppen for størstedelen af kontakter. Vi har henvist 6 % af de unge til børneungdomspsykiatrien og 1,5 % er henvist til voksenpsykiatrien, dette er den samme andel som gruppen af kvinder 19+år, hvor 2 % henvises til videreudredning i voksenpsykiatrien. Indenfor gruppen af unge ofre er der formentlig 13

14 Ungeprojektet Ungeprojektet Et nyt tilbud til de unge Center for Seksuelle Overgreb (CSO) startede d. 1. september 2011 et nyt tværfagligt projekt, hvor der tilbydes udredning og behandling til unge mellem år, der har været udsat for seksuelle overgreb, og som henvender sig til CSO mere end 72 timer efter overgrebet. Baggrunden for projektet, som er etableret med støtte fra Folketingets Satspuljemidler, er at der hidtil har været et udækket område i støtten til unge udsat for seksuelle overgreb. Mens børn under 15 år har kunnet modtage hjælp i børneteamet i CSO uanset hvornår henvendelsen til CSO har fundet sted, har unge fra 15 år og opefter kun kunnet modtage hjælp i voksenteamet, hvis henvendelsen til CSO er sket inden for 72 timer efter overgrebet. Der har således været et udækket behov for unge til og med det 18. år, der skyldes nogle utilsigtede aldersopdelinger imellem børneområdet (pædiatrien) og kvindeområdet (gynækologien). Formålet med det nye ungeprojekt i CSO er at kunne tilbyde unge mellem år og deres forældre et udrednings- og behandlingstilbud uafhængigt af hvornår, der rettes henvendelse til CSO. Hermed udbedres uligheden i tilbuddene mellem børn og unge. I den treårige projektfase er det et mål at unge og deres forældre retter henvendelse til CSO. Behovet for at skabe et særligt tilbud til de unge I CSO får unge mellem år, såfremt de henvender sig inden for 72 timer eller i følgeskab med politiet, et tilbud om akut undersøgelse ved gynækolog eller retsmediciner, sundhedsfaglig opfølgning ved sygeplejerske samt opfølgende psykologbehandling og socialrådgiverbistand. Af det samlede antal henvendelser til CSO i 2011 inden for tidsgrænsen på 72 timer, kom 26 % fra unge mellem år. Vi oplevede i CSO, at denne etablerede tidsgrænse var et problem. Det er normalt, at unge ikke med det samme fortæller forældre eller andre voksne, at de har været udsat for et seksuelt overgreb. Mange unge oplever stor skyld i forbindelse med seksuelle overgreb og føler, at det var deres eget ansvar, at det skete. Dette gør sig særligt gældende, når der er en nær relation til gerningsmanden. Den unge kan være voldsomt i tvivl, om hun/han på nogen måde selv lagde op til noget seksuelt. Ungdomsårene er netop kendetegnet ved, at man afprøver og udforsker grænser seksuelt, og derfor kan det være svært for den unge med det samme at forstå, at der er sket et overgreb. Det kræver tid og ofte samtaler med jævnaldrende veninder og venner, før den unge forstår, at der er sket et overgreb og søger hjælp ved at fortælle det til forældrene eller andre voksne. Mange unge er enormt bekymrede for, hvordan forældrene vil reagere, når de hører om overgrebet. Flere forestiller sig, at forældrene vil blive vrede. Dette kan for eksempel skyldes skyldfølelse men også ofte, at overgrebet er sket på et tidspunkt, hvor forældrene ikke vidste, hvor den unge befandt sig. Den unge kan have løjet overfor forældrene om, hvor den unge var den nat, hvor overgrebet skete. Når overgrebet sker i ungdomsårene, er der udviklingsmæssigt tale om et tidspunkt i livet, hvor den unge gerne vil vise forældrene, at hun/han er voksen nok til at stå på egne ben, og når det så går grueligt galt kan det være en stor overvindelse, at skulle sige det til forældrene. Det opleves af den unge som et stort nederlag. I CSO har vi oplevet at flere unge af forskellige og forståelige grunde har henvendt sig efter tidsgrænsen på 72 timer, og vi har derfor måttet rådgive disse unge og deres forældre til at søge hjælp andetsteds. Problemet var, at der har manglet et etableret og specialiseret tilbud til disse unge og deres forældre, og vi har på denne baggrund ønsket at skabe et sådant behandlingstilbud. Arbejdet med unge, der har henvendt sig til CSO inden for tidsgrænsen på 72 timer, har givet os erfaring med, hvilken type behandlingstilbud 14

15 Ungeprojektet Mange unge oplever stor skyld i forbindelse med seksuelle overgreb og føler, at det var deres eget ansvar, at det skete. Dette gør sig særligt gældende, når der er en nær relation til gerningsmanden ( ) unge udsat for overgreb har brug for. Som opfølgning på den sundhedsfaglige indsats, har unge brug for et specialiseret tilbud om psykologbehandling med henblik på afhjælpning af krisereaktioner og traumebearbejdning. Derudover skal de pårørende, særligt forældrene, tilbydes pårørendesamtaler ved socialrådgiver. Som udgangspunkt er formålet hermed at rådgive forældrene, så de kan støtte og hjælpe den unge. Det er over årene blevet tydeligt for os, at de unge har brug for, at forældrene og evt. andre nære pårørende inddrages i psykologbehandlingen. I børneteamet i CSO er det en integreret del af psykologbehandlingen, at forældrene deltager på forskellige måder. Som udgangspunkt kommer forældrene til pårørendesamtaler ved socialrådgiver parallelt med barnets forløb hos psykologen. Der arbejdes desuden med familiesamtaler som en væsentlig del af behandlingen. Et formål med ungeprojektet er derfor at øge forældrenes involvering i psykologbehandlingen af den unge og hermed udvikle et familiebaseret behandlingstilbud til de unge. Vi har en forventning om, at de unges behov for forældre involvering vil variere afhængigt af typen af overgreb, den unges psykiske modenhed og graden af selvstændighed samt kvaliteten af relationen til forældrene. Forventninger til projektet Inden ungeprojektet startede i CSO, har de unge der har modtaget behandling i voksenteamet alle henvendt sig inden for 72 timer og derfor på et tidspunkt, hvor den unge befinder sig i en akut krise. For størstedelen af de unge omhandler henvendelsen enkeltstående seksuelle overgreb begået af en nær bekendt (ven, partner, familie) eller en tilfældig bekendt (mødt inden for 24 timer). Af de unge mellem år, som i 2011 henvendte sig til CSO inden for tidsgrænsen på 72 timer, havde 53 % været udsat for en bekendtskabsvoldtægt (gerningsmanden var en bekendt, ven, partner eller familie) og 26,5 % havde været udsat for en kontaktvoldtægt (kendt gerningsmanden i mindre end 24 timer). På denne baggrund forventer vi, at en del unge vil henvende sig til ungeprojektets tilbud vedrørende denne type overgreb. Dog vil de alligevel adskille sig væsentligt på den måde, at de ikke vil have modtaget hjælp da de stod i den akutte krise, og derfor forventer vi at psykologbehandlingen skal tilpasses herefter. Desuden er det et mål at modtage henvendelser fra unge udsat for overgreb i barndomsårene, som for eksempel incest eller overgreb begået udenfor familien. Overordnet har vi en forventning til, at de unge, der henvender sig for at modtage hjælp i projektet, vil have været udsat for forskellige typer af overgreb, og at der kan være gået mellem få måneder og op til flere år, før der søges hjælp. Det betyder, at det vil være nødvendigt med en stor fleksibilitet i udrednings- og behandlingstilbuddet til denne gruppe. Det kan vise sig at være meget varierende, hvor omfattende støtte og behandling, den unge og forældrene har brug for. Som udgangspunkt vil ungeprojektets tilbud bestå i en indsats ved psykolog og socialrådgiver. Det vil være relevant at afdække, om denne gruppe kunne have gavn af et sundhedsfagligt tilbud i form af gynækologisk undersøgelse, tilrettelagt specielt for unge piger udsat for overgreb, undersøgelse for seksuelt overførte sygdomme samt sygeplejefaglig rådgivning om blandt andet seksualitet og prævention. I CSO ser vi frem til i de næste år at udvikle et tværfagligt psykosocialt og sundhedsfagligt behandlingstilbud til de unge. 15

16 Underretning Underretning Hvornår er det nødvendigt? Når en ung mellem år, der har været udsat for et seksuelt overgreb, kommer i kontakt med Center for seksuelle overgreb (CSO), giver det som udgangspunkt altid anledning til bekymring. Hvem har begået overgrebet? Hvornår er det sket? Har den unge tidligere været udsat for overgreb? Hvem er den unge? Hvilke familieforhold har den unge? Trives den unge generelt? Med sig har den unge sin historie, som vi som fagpersoner må lytte og forholde os til, når vi skal vurdere, hvordan vi kan hjælpe den unge og den unges familie bedst muligt. Men det betyder også, at vi, som fagpersoner, altid må forholde os til, om og hvordan vi skal underrette de sociale myndigheder, hvis vi hører noget i deres historier, som giver anledning til bekymring i forhold til den unges trivsel. Vi vil her komme lidt nærmere ind på, hvad det egentlig betyder at foretage en underretning, samt hvordan vi her i CSO forholder os til vores underretningspligt. Hvad siger lovgivningen? Bestemmelser om fagpersonernes skærpede underretningspligt findes i Servicelovens 153, og i CSO er vi, som andre fagpersoner, underlagt en skærpet underretningspligt. Dette indebærer en pligt til at reagere på baggrund af forhold, der giver formodning om, at et barn under 18 år har behov for særlig støtte, og hvor problemerne ikke kan afhjælpes i vores regi. Når vi møder unge, hvor vi kan være bekymret for deres trivsel og udvikling, kræver det derfor, at vi gør de sociale myndigheder opmærksom på den unges vanskeligheder ved en underretning, således at den pågældende kommune kan afdække den unges og familiens situation nærmere. Det er derfor vigtigt, at vi som fagpersoner, både er opmærksom på, om den unge kan have et behov for særlig støtte efter servicelovens regler og / eller om den unges problemer kan afhjælpes i CSO. Eksempel Tina, på 16 år ankommer til undersøgelse i CSO. Hun er blevet udsat for et seksuelt overgreb af en ukendt gerningsmand. Ved undersøgelsen oplyser Tina, at hun bor sammen med sin mor og 3 mindre søskende. Hun ser far hver anden weekend. Tina fortæller, at hendes far har været voldelig overfor hendes mor, og at mor drikker meget. Tina fortæller også, at hun har svært ved at passe sin skole og at hun i perioder bor hos sin kæreste på grund af situationen i hjemme. I denne situation, hvor vi får kendskab til, at en ung oplever vold og alkohol i hjemmet, kan vi have en formodning om, at der er tale om en ung, som har brug for særlig støtte, og vi er derfor forpligtet til at underrette de sociale myndigheder. En underretning i denne situation betyder dog ikke, at vi ikke skal benytte os af de muligheder som findes i vores eget regi. Men vi er her opmærksomme på, at der i den unges liv, er nogle problemer som ikke nødvendigvis, er relateret til det overgreb den unge har været udsat for, og som vi ikke kan afhjælpe i CSO. CSO s praksis i forhold til underretninger En ting er altså det overgreb, den unge har været udsat for, og som nævnt indledningsvis og som ovenstående eksemplet viser, så kommer den unge med en historie, som kan give anledning til bekymringer af forskellige karakter. Vi møder unge, der har mange komplekse og sammensatte problemer, som har indvirkning på den unges trivsel og udvikling, og som ikke efterlader tvivl, i forhold til om vi skal underrette eller ej. Men det hænder også, at vi møder unge, som ikke mistrives og ikke lever under forhold, som umiddelbart giver anledning til bekymring, og hvor vi vurderer, at den unges reaktioner, på det overgreb som han/hun har været udsat for, kan afhjælpes her i CSO med psykologhjælp til den unge og pårørendesamtaler til den unges forældre. 16

17 Underretning Servicelovens 153 Personer, der udøver offentlig tjeneste eller offentligt hverv, skal underrette kommunen, hvis de under udøvelsen af tjenesten eller hvervet får kendskab til eller grund til at antage, 1. at et barn eller en ung under 18 år kan have behov for særlig støtte efter kapitel 11, 2. at et barn umiddelbart efter fødslen kan få behov for særlig støtte efter kapitel 11 på grund af de vordende forældres forhold, eller 3. at et barn eller en ung under 18 år har været udsat for vold eller andre overgreb. Eksempel Lotte på 15 år er blevet udsat for et seksuelt overgreb af en ukendt gerningsmand. Lottes forældre er skilt, hun har et godt og tæt forhold til begge, og forældrene taler godt sammen. Hun har lige afsluttet 9. klasse og skal på efterskole til sommer. Hun har tidligere gået til psykolog, fordi hun var lidt ked af det i forbindelse med forældrenes skilsmisse. I denne situation, er der umiddelbart ikke forhold der giver anledning til bekymring. De reaktioner og følelser den unge og familien kan opleve på baggrund af det overgreb den unge har været udsat, kan de få hjælp og støtte til i CSO. Lotte påbegynder psykologsamtaler og forældrene har sideløbende pårørendesamtaler i forhold til hvordan de støtter og hjælper Lotte bedst muligt. Men vi kan ikke udelukke, at vi i vores efterfølgende kontakt med den unge og familien, bliver opmærksom på forhold, som kan give anledning til bekymring og hvor vi igen må overveje, om der skal sendes en underretning. Mange spørgsmål melder sig, når vi skal tage stilling til, hvorvidt vi skal underrette eller ej. Er der overhovedet en begrundet mistanke om mistrivsel? Kan vi være sikre på, at hvis den unge oplever senfølger eller andre problemer grundet overgrebet, at forældrene så fortsat er en god støtte? Hvad sker der med den unge og forældrenes tillid til mig som socialrådgiver, hvis jeg underretter? Vil forældrene samtykke eller ej? Har andre reageret før mig? Svarene på disse spørgsmål kan vi ikke altid vide os sikre på, men vi kan, igennem tværfaglige drøftelse af den unges historie og omstændigheder, sikre os, at alle problematikker bliver vendt, belyst og diskuteret dels med henblik på at bringe eventuelle bekymringer frem i lyset dels i forhold til, om vi skal underrette de sociale myndigheder eller ej. I de situationer hvor vi vælger eller overvejer, at underrette kommunen om en ung, tilstræber vi altid, 17

18 Underretning at inddrage forældrene i vores bekymringer og iagttagelser samt at være åben og spørgende i forhold til deres egne bekymringer og syn på tingene. Nogle forældre kan opleve det som en stor indgriben og andre forældre kan opleve en vis lettelse over at problemerne italesættes og at der nu tages hul på problemerne. I dialogen med forældrene, er der ofte mulighed for, at afklare hvor vidt problemerne er relatereret til det overgreb den unge har været udsat for, om de kan afhjælpes i CSO eller om der skal iværksættes yderligere hjælp, med henblik på, at støtte den unge og familien bedst muligt. Hvad kan vi forvente af de sociale myndigheder? Når de sociale myndigheder har modtaget en underretning, skal de inden for 6 hverdage kvitterer for modtagelsen. Det er nu deres opgave, at foretage en vurdering, på baggrund af underretningen, om den unge har et behov for særlig støtte, og om der skal iværksætte en børnefagligundersøgelse i henhold til Servicelovens 50. En underretning medfører altså i ikke sig selv, at kommunen iværksætter en børnefagligundersøgelse eller at der iværksættes støtte foranstaltninger for den unge og familien. Når vi underretter, er vi derfor ikke forpligtet til at foretage en vurdering af, om den unge kan opnå særlig støtte. Særlig støtte kan f.eks. være en støttekontaktperson til den unge, aflastningsfamilie, eller støtte i hjemmet. Som underretter, kan vi heller ikke forvente, at få oplysninger omkring, hvad de sociale myndigheder vurderer på baggrund af underretninger eller om der værksættes hjælp og støtte til familien, medmindre forældrene har givet deres samtykke til at der må udveksles oplysninger mellem de sociale myndigheder og CSO. I nogle tilfælde kan en underretning medfører, at der med forældrenes samtykke, indledes et samarbejde mellem de sociale myndigheder og CSO, med henblik på at støtte op omkring familien bedst muligt og hermed sikre en helhedsorienteret indsats. I denne situation, giver vi overfor mor, udtryk for vores bekymring for Nina og familien som helhed. Mor giver udtryk for, at hun gerne have hjælp til at få hverdagen til at fungere og at Nina støttes bedst muligt. Ninas mor samtykker til, at der må tages kontakt til kommunen, med henblik på, at tilrettelægge en helhedsorienteret indsats i samarbejde med kommunen. Der afholdes efterfølgende et møde med kommunen, familien og CSO, hvor der lægges en samlet plan i samarbejde med den unge og familie. Nina påbegynder psykologsamtaler og mor tager imod tilbud om pårørendesamtaler i CSO. Kommunen tilbyder, blandt andet, Nina en støttekontaktperson, som kan være medvirkede til, at støtte op omkring i situationen hjemme og i hendes fremtidige forløb i CSO. Afrunding Den skærpede underretningspligt og spørgsmålene om hvornår og hvordan vi som fagpersoner skal underrette, stiller altså krav til os, om at vi drøfter underretninger generelt og løbende men også konkret i forhold til en bestemt ung og hvor vidt problemerne kan afhjælpes i eget regi eller om der skal andre instanser på banen. I CSO har vi derfor en praksis, hvor vi lægger vægt på et socialfagligt skøn i hver enkelt sag, hvor vi i et tværfagligt team vurderer, om den unge får den støtte, den unge har brug for her og nu men også efter endt forløb i CSO. Eksempel Nina på 15 år, er kommet i kontakt med CSO, da hun har været udsat for overgreb af sin onkel fra hun var 6-10 år gammel. Nina bor alene med sin mor og har ingen kontakt med far. Mor giver ved samtalen udtryk, for at hun har svært ved at få det hele til at hænge sammen, og at hun igennem en længere periode har været meget depressiv og nu er i medicinsk behandling. 18

19 Forebyggelse Forebyggelse af seksuelle overgreb Fra viden til forebyggelse Hvert år henvender ca. 300 kvinder sig til Center for seksuelle overgreb (CSO) på Rigshospitalet, for at få hjælp efter et seksuelt overgreb. Kvinderne er >12 år. Aldersfordelingen i denne gruppe er således, at ca. 65 % er under 25 år Litteratursøgning, statiske oplysninger fra Center for Seksuelle Overgreb, erfaringer fra samarbejdet med politiet samt egen empiri (Masterprojekt antaget ved Århus Universitet, afd for Sygeplejevidenskab 2009) viser en tendens til, at alkohol har en betydelig rolle i forbindelse med seksuelle overgreb af kendt gerningsmand. Ligeledes peger en nylig rapport Seksuel vold blandt unge En systematisk tilgang til primær forebyggelse (DKR 2012) i sin konklusion og anbefalinger blandt andet på at forebyggelsen: Er funderet i evidensbaseret viden og bidrager til at opbygge et solidt vidensfundament ved dokumentation og udbredelse af konkrete erfaringer. Inkluderer begge køn. Er specifikt målrettet modtagers behov, alder, køn, udviklingstrin og kultur m.v. Forebyggelsen bør tænkes ind i den danske folkeskole. Formål Projektets skal udvikle, afprøve og evaluere effekten af en målrettet sundhedsfremmende intervention indeholdende fakta om overgreb, risikoadfærd og egne kropslige grænser, med fokus på overgreb mellem unge der kender hinanden. Undervisningen skal tilbydes til unge mennesker mellem år, i perioden december 2012 marts Undervisningsprogrammet er målrettet både drenge og piger med henblik på at forebygge at nogle bliver ofre og andre gerningsmænd / krænkere. At det bør være begge køn, der deltage i projektet, anses for værende vigtigt. Idet der hidtil ikke har været fokus på, at drenge ikke bliver gerningsmænd, men ofte rettes fokus mod piger ikke bliver ofre. Metode Projektet er deskriptivt tværsnitsundersøgelse idet det er en tilfældig gruppe der deltager i interventionen. (Merete Watt Boolsen 2008) Data opgøres kvantitativt i SPSS. Mål for undervisningen At de unge får kendskab til faktuelle oplysninger omkring seksuelle overgreb. At de unge får mulighed for at reflekterer over egne grænser i forhold til seksualitet. Hvordan undgår man at blive udsat for et seksuelt overgreb, og hvordan undgår man at blive gerningsmand. Alkohol og dens betydning for den enkeltes mulighed for at kunne tage vare på sig selv. De unge skal have viden om hvor de kan få hjælp, hvis de bliver udsat for et seksuelt overgreb. 19

20 Forebyggelse Deltager Folkeskoleelever i alt: fordelt som følgende: 8-12 klasser på 8 klassetrin. I alt ca elever 8-12 klasser på 9 klassetrin. I alt ca elever 8-12 klasser på 10 klassetrin. I alt ca elever Gymnasium og/ hhx. I alt ca. 900 elever 12 klasser på 1 år ca 300 elever 12 klasser på 2 år ca 300 elever 12 klasser på 3 år ca 300 elever Der estimeres 1800 elever som deltagere i projektet. Hver elev får ca 1 uge før interventionen et spørgeskema som er baseline. Ca. 1 uge efter får eleverne igen et spørgeskema, som skal belyse effekten af undervisningen. Eleverne bliver bedt om at besvare personlige men overordnede spørgsmål i forhold til målene for undervisningen. Specielt refleksion over risikoadfærd og unges risiko for at blive gerningsmand/offer er omdrejningspunkt i spørgeskemaet. Resultater & Perspektivering Resultaterne fra spørgeskemaerne vil blive indtastet i SPSS. Der vil derved kunne belyses, om interventionen har haft en virkning i gruppen, og om det tyder på, at man kan påvirke deres adfærd. Det bliver interessant at afprøve, om interventionen sætter tanker i gang om risikoadfærd og egen risiko i forbindelse med seksuelle overgreb. Disse resultater skal danne baggrund for et større forebyggelsestilbud til en større gruppe unge. Projektet planlægges fremadrettet at have egen interaktiv www, med mulighed for at booke undervisning, indsamle viden om emnet samt vejledning og rådgivning til de unge, samt uddanne unge gennem projektarbejde til at varetage/ være kontaktperson for undervisningen i deres lokalområde. Ligeledes vil der være meget interessant at følge de elever, der starter med interventionen i 8 klasse over tid eksempelvis med opfølgende spørgeskemaer hvert 2 år. Det overordnede mål om at påvirke risikoadfærd hos unge i forhold til seksuelle overgreb, så de unge ikke indbyrdes overskrider hinandens grænser med de konsekvenser, det måtte have, er meget svært at måle på effekten over kort tid. Dette projekt har fokus en eftermåling, men det vil være en oplagt mulighed at følge de unge, der har deltaget i projektet, over tid. Det ville give en indsigt i, om der finder en adfærdsændring sted i gruppen. Når de kvantitative data foreligger, vil det være muligt at gennemføre kvalitative interviews eller fokusgruppeinterviews til yderligere belysning af problemstillingerne. Projektansvarlig Hanne Baden Nielsen MKS, Afdelingssygeplejerske Gynækologisk klinik & Center for seksuelle Overgreb Rigshospitalet. Styregruppe Claus Høgdall, Professor Dr. Med, Gynækologisk klinik Rigshospitalet. Malene Hilden, Afd.læge Ph.d Gynækologisk klinik Rigshospitalet Britta Hørdam, Seniorforsker Sygeplejerske Ph.d UCSJ 20

21 Samtale om seksualitet Samtale om seksualitet rettet mod unge kvinder mellem år Resultaterne af projektet: Seksualitet stadig et tabu?!?! udgået fra gynækologisk efteruddannelse 2010 (Ejsing,C), erfaringer fra Center for Seksuelle Overgreb(CSO) på Rigshospitalet samt de erfaringer, sygeplejerskerne på Klinik for Voldtægtsofre i Hillerød har indsamlet, peger alle på at der bør laves en målrettet intervention om emnet seksualitet. Derfor opstartes nu det sygeplejefaglige projektet Samtale om seksualitet. Projektet skal beskrive, tilrettelægge og måle effekten af en målrettet intervention, som sætter fokus på prævention, seksualitet, grænser og forebyggelse af kønssygdomme hos unge piger i alderen år. Deltagerne er piger i alderen år, som har været behandlet akut i CSO, og som kan forstå dansk og som ikke har en psykiatrisk diagnoser. Formålet er at støtte og vejlede de unge kvinder om blandt andet prævention og kønssygdomme, men også at kunne tale om f.eks. forholdet til kæresten. I 2010 var 5-10 pct. at de seksuelt aktive årige smittet med chlamydia på landsplan. På CSO I årene var 12,8 pct. i denne aldersgruppe smittet med chlamydia. Alene denne observation belyser vigtigheden af en forebyggende intervention. Som en del af deres opfølgning i den kliniske del, tilbydes de unge kvinder allerede en visitationssamtale inden for de første dage efter overgrebet, her afdækkes behovet for den videre kliniske opfølgning. Ved visitationssamtalen tilbydes de i forbindelse med projektet en samtale ca. 1 mdr. senere (interventionen). De får ved her udleveret en pjece med kort præcis information vedr. de ting, der er fokus på i samtalen. Den unge kvinde evaluerer indholdet af samtalen og dens værdi i et anonymt spørgeskema, som hun får udleveret umiddelbart efter samtalen, og som hun besvarer inden hun forlader afdelingen. Resultaterne af disse vil blive beskrevet i en rapport efter projektperioden, som løber over ca. 6 måneder, og som forventes færdigt i foråret 2013 På baggrund af resultaterne vil der blive taget stilling til, om tilbuddet skal være en fast del af CSO s sygeplejefaglige opfølgningstilbud. 21

22 Personale Personale i Center for Seksuelle Overgreb 2011 Juliane Marie Centret Centerdirektør Bent Ottesen, professor, dr. med. Enhed for psykologi, pædagogik og socialrådgivning Klinikchef, chefpsykolog og forskningschef, Sved Aage Madsen Gynækologisk klinik Klinikchef, overlæge Lene Lundvall Oversygeplejerske Charlotte Strømberg Daglig ledelse Souschef socialrådgiver, Anette Baadsgaard Afdelingssygeplejerske klinik sygeplejevejleder, Hanne Baden Nielsen Nye medarbejder Psykolog Vibeke Fonnesbech Socialrådgiver Marie Baatrup Lægesekretær Katja Corell Amfelt Medarbejder i 2011 Afdelingslæge Malene Hilden Læge og ph.d-studerende Mie-Louise Larsen Psykolog Annalise Rust (orlov) Psykolog Hanne Jensen Socialrådgiver Lærke Honoré Sygeplejerske Marianne Støvring Sygeplejerske Charlotte Ejsing Sygeplejerske Katja Kruse Sygeplejerske Helle Steensen-Blicker Sygeplejerske Lene Lykke Et vagthold bestående af gynækologer Konsulent Karin Steen Madsen Ansættelser i 2011 Malene Hilden er blevet fastansat som afdelingslæge 22

23 Aktiviteter og nyt Aktiviteter og nyt i 2011 Præsentationer og workshops på konferencer og kongresser SVRI forum i Cape Town, en poster præsentation. A multidisciplinary approach for treating victimes af rape and sexual assault v/ læge og ph.d.-studerende Mie-Louise Larsen Annalise Rust ESTSS (European Society of Traumatic Stress) Conference, Tampere, Finland. Oral presentation: Meeqqanut Illu, Kalaallit Nunaat A Greenlandic Children s Advocacy Centre. Forskning og projekter Socialministeriet har bevilget penge til ungeprojektet. Bevillingsperiode Besøg i Centret Besøg af Anklagemyndigheden fra Nordsjælland her i CSO/ juni 2011 v/ Socialrådgiver Lærke Honoré, sygeplejerske Louise Baastrup og læge/phd.-studerende Mie-Louise Larsen. Besøg af representanter fra den Estlanske regering i forbindelse med en studietur i de nordiske lande i forhold til opstart af lignende center i Estland. Socialrådgiver Lærke Honoré og læge/phd.-studerende Mie-Louise Larsen viste rundt og svarede på spørgsmål. Deltagelse i andre fora Afdelingslæge Malene Hilden har sammen med repræsentanter fra De Danske Regioner, arbejdet i en arbejdsgruppe sammensat af Sundhedsstyrelsen. Arbejdsgruppen skal sammenfatte en beskrivelse af de mulige tilbud, der er for de patienter som er udsat for seksuelle overgreb, patienter i alderen >12 år. Forventet færdig i Personale Karin Sten Madsen er stoppet som videnscentermedarbejder i marts 2011 Afdelingssygeplejerske Hanne Baden Nielsen har modtaget Sygeplejerskeprisen 2011, af Dansk Sygeplejeråd, Kreds Hovedstaden. Prisen tildeles en sygeplejerske, som har formået at udvikle og synliggøre sygeplejen som en selvstændig disciplin i et tabubelagt felt. Publikationer Voldtægt der anmeldes. Del VI: Voldtægtsanmeldelsers vej gennem retssystemet. Forfatter: Professor, dr.jur, mag.scient.soc. Flemming Balvig (Det juridiske Fakultet på Københavns Universitet), Jurist Maj-Britt Elise Martinussen, fhv. overlæge Katrine Sidenius (Center for Seksuelle Overgreb på Rigshospitalet), Seniorforsker Bjarne Laursen (Statens Institut for folkesundhed) og konsulent Karin Sten Madsen (Center for Seksuelle Overgreb på Rigshospitalet). Rust, A. (2011) Meeqqanut Illu, Kalaallit Nunaat et grønlandsk børnehus. Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift, 2011, Vol.48, 6, Rust, A. (2011) Et grønlandsk børnehus. Psykolognyt, nr. 15, 16. september,

Samtale om seksualitet

Samtale om seksualitet Samtale om seksualitet - Samtaler med 14 kvinder i alderen 15-30 år set akut i Center for Seksuelle Overgreb, Rigshospitalet, København Af sygeplejerske Charlotte Ejsing Sex?? Prævention? Forældre?? Kæreste???????????????

Læs mere

Hillerød Hospital. Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling. Årsberetning 2006/2007

Hillerød Hospital. Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling. Årsberetning 2006/2007 Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Årsberetning 2006/2007 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning...2 Mål...2 Formål...2 Målgruppe...2 Organisatorisk...3 Funktioner i klinikken...3 Henvendelser

Læs mere

Sociale konsekvenser ved seksuelle overgreb begået i ungegrupper

Sociale konsekvenser ved seksuelle overgreb begået i ungegrupper ved seksuelle overgreb begået i ungegrupper Ved psykolog og Videnscenterkoordinator Børne- og Ungeteamets Temadag 7. September 2015 1 Indhold Baggrund og tidligere forskning Design Kvantitative og kvalitative

Læs mere

Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden

Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden Beredskab og retningslinjer Kultur og Familieforvaltningen www.skive.dk Indholdsfortegnelse: Indledning... s. 2 Bekymring, mistanke

Læs mere

Skabelon for standard for sagsbehandling

Skabelon for standard for sagsbehandling Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: Den tidlige indsats, herunder hvordan kommunen sikre, at skoler, dagtilbud m.v. foretager de nødvendige underretninger,

Læs mere

Introduktion. Konklusion & diskussion

Introduktion. Konklusion & diskussion Indhold Introduktion... 3 Konklusion & diskussion... 3 Antal og type underretninger... 4 Hvem underretter?... 6 Årsag til underretning... 8 Respons... 9 Responstid... 1 2 Introduktion Hvis en borger eller

Læs mere

Vejledning til Dialogmøde.

Vejledning til Dialogmøde. Vejledning til Dialogmøde. Indledning: Forskning viser, at jo tidligere, der sættes ind, når et barn eller en ung mistrives, jo mere effektfuld bliver indsatsten. Forskning viser også, at inddragelsen

Læs mere

Vejledning vedrørende underretning om børn og unge

Vejledning vedrørende underretning om børn og unge Til fagprofessionelle Vejledning vedrørende underretning om børn og unge Hvad siger loven? Alle offentligt ansatte har skærpet underretningspligt (servicelovens 153). Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330

Læs mere

Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk

Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk Denne folder henvender sig til fagpersoner, som fra tid til anden kommer i kontakt med voldtægtsramte. Du er måske læge,

Læs mere

Barnets kontakt til læge og sygeplejerske

Barnets kontakt til læge og sygeplejerske Barnets kontakt til læge og sygeplejerske Temadag i BørneUngeteamet, Center for Seksuelle Overgreb, Rigshospitalet Ved afdelingslæge, ph.d. Birgitte Boysen Kjær og sygeplejerske Louise Baastrup Spørgsmål

Læs mere

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11 Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.

Læs mere

Dialogmøde. I denne pjece forklares hvad et dialogmøde er, hvem der kan indkaldes, hvornår der kan indkaldes til dialogmøde og hvordan der indkaldes.

Dialogmøde. I denne pjece forklares hvad et dialogmøde er, hvem der kan indkaldes, hvornår der kan indkaldes til dialogmøde og hvordan der indkaldes. Dialogmøde. Indledning: Forskning viser, at jo tidligere, der sættes ind, når et barn eller en ung mistrives, jo mere effektfuld bliver indsatsten. Forskning viser også, at inddragelsen af andre faggrupper,

Læs mere

BALLERUP KOMMUNES HANDLEVEJLEDNING VED MISTANKE, BEKYMRING ELLER VIDEN OM ANSATTES SEKSUELLE OVERGREB PÅ BØRN OG UNGE Side 1

BALLERUP KOMMUNES HANDLEVEJLEDNING VED MISTANKE, BEKYMRING ELLER VIDEN OM ANSATTES SEKSUELLE OVERGREB PÅ BØRN OG UNGE Side 1 Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE 2 FORORD 3 Beredskabsteamets medlemmer 3 FOREBYGGELSE 4 Hvad siger loven? 4 BEKYMRING - MISTANKE - KONKRET VIDEN 5 En bekymring 5 En mistanke 5 En konkret

Læs mere

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 Kvalitetsstandard BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 18. marts 2014 Acadre 13/7590 Indledning Denne kvalitetsstandard

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Beredskab og Handlevejledning Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Forord Dette beredskab retter sig mod alle medarbejdere og ledere

Læs mere

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen juni 2012 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen juni 2012 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen juni 2012 Kvalitetsstandard BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 11. oktober 2012 Acadre dok.: 141148-12 INDHOLD INDLEDNING 3 SERVICELOVENS

Læs mere

Årsstatistik Centre for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen

Årsstatistik Centre for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Årsstatistik 2015 Centre for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk

Læs mere

Børne-Ungetelefonen Årsopgørelse 2009

Børne-Ungetelefonen Årsopgørelse 2009 Børne-Ungetelefonen Årsopgørelse 2009 OM ÅRSOPGØRELSEN Nærværende årsopgørelse er lavet på baggrund af de rådgivningssamtaler, der er foretaget på Børne-Ungetelefonen i 2009. Det er kun de samtaler, hvor

Læs mere

Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp

Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp Århus Kommune For yderligere information: Socialforvaltningen Sekretariatet Jægergården Værkmestergade 00 Århus C E-post: socialforvaltningen@aarhus.dk

Læs mere

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE ER REGLER KEDELIGE? NEJ! men de kan være svære at læse! Hvis du har interesse for samfundet, og indretningen

Læs mere

- beredskab og handlevejledninger for ansatte i Viborg Kommune

- beredskab og handlevejledninger for ansatte i Viborg Kommune Denne pjece henvender sig til alle fagpersoner, der er i direkte kontakt med børn under 18 år. - beredskab og handlevejledninger for ansatte i Viborg Kommune Hvad er overgreb? Overgreb defineres i dette

Læs mere

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret 2011 Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Forord 3 Formål og værdier 4 Netværksmødet 5 Børn og unge med særlige behov

Læs mere

UNDERRETNING. En vejledning i, Hvordan man i praksis griber det an.

UNDERRETNING. En vejledning i, Hvordan man i praksis griber det an. UNDERRETNING. En vejledning i, Hvordan man i praksis griber det an. Allerød kommune Familieafdelingen 2011 1 Indholdsfortegnelse: 1. Baggrunden for Familieafdelingens vejledning om underretningspligt S..3.

Læs mere

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Workshoppens program Hvordan identificerer man som jordemoder den socialt sårbare

Læs mere

Oplæg 7. april 2011. Lars Traugott-Olsen. 7. april 2011 Lars Traugott-Olsen

Oplæg 7. april 2011. Lars Traugott-Olsen. 7. april 2011 Lars Traugott-Olsen Oplæg 7. april 2011 Lars Traugott-Olsen Hvad gennemgår vi? Den skærpede underretningspligt i SEL 153 SSD-samarbejdet i SEL 49a Hvis vi når det et par udvalgte ændringer fra Barnets Reform Hovedtræk af

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Beredskabet i Bornholms Regionskommune. Ved viden eller mistanke om overgreb mod børn og unge

Beredskabet i Bornholms Regionskommune. Ved viden eller mistanke om overgreb mod børn og unge Beredskabet i Bornholms Regionskommune Ved viden eller mistanke om overgreb mod børn og unge 8.30-8.45 Kaffe/ brød og velkomst og præsentation af formålet med dagen V/Vibeke Juel Blem 8.45-9.15 Hvad er

Læs mere

TIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET

TIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET TIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET Centrale forældrefunktioner Risikofaktorer og risikoadfærd Tidlige tegn på mistrivsel At dele bekymring med forældre Perspektiver ved bekymring

Læs mere

Ballerup kommune Center for Børn og Ungerådgivning

Ballerup kommune Center for Børn og Ungerådgivning Ballerup kommune Center for Børn og Ungerådgivning Beredskabsplan for Ballerup Kommune når der er mistanke om vold eller seksuelt overgreb på børn eller unge. Udarbejdet 1.11.2013 Redigeret ultimo 2015

Læs mere

Standarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov

Standarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov Standarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Bilag til Børne- og Ungepolitikken Indhold 3 4 5 6 7 8 9 10 11 Indledning

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2011-12 REU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 634 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Dato: 30. april 2012 Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Stephan Andreas

Læs mere

STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE

STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken 2016-2020 Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Indsatser i daginstitutionerne

Læs mere

Workshop 11, stk. 3. en forebyggende og tidlig indsats. Partnerskabsnetværket i Vejle

Workshop 11, stk. 3. en forebyggende og tidlig indsats. Partnerskabsnetværket i Vejle Workshop 11, stk. 3. en forebyggende og tidlig indsats Partnerskabsnetværket i Vejle Præsentation Socialstyrelsen Chefkonsulent i Børn, Unge og Familier Adam Paaby Konsulent i VISO Dorte Brandt Hansen

Læs mere

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Nordisk folkesundhedskonference At tale om alkohol

Nordisk folkesundhedskonference At tale om alkohol Nordisk folkesundhedskonference At tale om alkohol Den forebyggende samtale om alkohol erfaringer fra Frederikshavn kommune. Side 2 Hvem er jeg Rebekka Vestergaard Larsen Sygeplejerske i 12 år Arbejdet

Læs mere

Kapitel 27. Børnehuse

Kapitel 27. Børnehuse Kapitel 27 Børnehuse Der skal i hver region etableres et børnehus til undersøgelse af et barns eller en ungs forhold, når barnet eller den unge har været udsat for overgreb eller ved mistanke herom, jf.

Læs mere

OM ATTAVIK 146 OM ÅRSOPGØRELSEN KARAKTERISTIK AF OPKALDENE

OM ATTAVIK 146 OM ÅRSOPGØRELSEN KARAKTERISTIK AF OPKALDENE Årsopgørelse 2009 OM ATTAVIK 146 Med oprettelsen af Attavik 146, gennemførte PAARISA en af anbefalingerne fra Forslag til en national strategi for selvmordsforebyggelse, som blev forelagt Landstinget i

Læs mere

Vold og trusler på arbejdspladsen - omsorgsmedhjælpere

Vold og trusler på arbejdspladsen - omsorgsmedhjælpere 13. november 2014 Vold og trusler på arbejdspladsen - omsorgsmedhjælpere FOA har i perioden 1.-14. oktober 2014 gennemført en undersøgelse blandt omsorgsmedhjælpere og pædagogiske assistenter om vold og

Læs mere

Radiografen & Underretningspligten

Radiografen & Underretningspligten Radiografen & Underretningspligten Indsæt forside billede Gorm Hansen Underretningspligt - Hvad er underretningspligt? - Præsentation af resultater fra bacheloropgave - Barrierer - Den gode underretning

Læs mere

Center for Rusmiddel og Forebyggelse 2014

Center for Rusmiddel og Forebyggelse 2014 SAMARBEJDSAFTALE MELLEM FAMILIEAFDELINGERNE, KOMMUNALE DAGBEHANDLINGSTILBUD I HOLSTEBRO, STRUER OG LEMVIG KOMMUNER OG Center for Rusmiddel og Forebyggelse Formål: Formålet med at lave en samarbejdsaftale

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

Charlotte Møller Nikolajsen

Charlotte Møller Nikolajsen Charlotte Møller Nikolajsen Indhold INDLEDNING 2 KORT RIDS AF UNDERSØGELSENS RESULTATER 3 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING MED BOGEN DEN NYE ULIGHED VED LARS OLSEN 4 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING

Læs mere

center for seksuelle overgreb

center for seksuelle overgreb center for seksuelle overgreb Årsrapport 2009 og 2010 center for seksuelle overgreb Bidragsydere til rapporten Afd. Læge Malene Hilden Læge/ PhD studerende Mie-louise Larsen Klinisk sygeplejevejleder Hanne

Læs mere

Retningslinjer for politianmeldelse ved mistanke om strafbare handlinger samt vold og trusler om vold mod ansatte

Retningslinjer for politianmeldelse ved mistanke om strafbare handlinger samt vold og trusler om vold mod ansatte Retningslinjer for politianmeldelse ved mistanke om strafbare handlinger samt vold og trusler om vold mod ansatte Revideret november 2015 1. GENERELT 2 2. HVORNÅR GÆLDER RETNINGSLINJERNE 3 3. HVORNÅR SKAL

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? HVAD ER SEKSUELLE OVERGREB? DET ER JO OVERSTÅET,

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? DET ER JO OVERSTÅET, SÅ HVAD ER PROBLEMET? Seksuelle

Læs mere

Børne- og Ungetelefonen

Børne- og Ungetelefonen Børne- og Ungetelefonen Årsopgørelse 2010 Om Børne- og Ungetelefonen Børne- og Ungetelefonen blev oprettet i 2001 som et led i PAARISAs arbejde med forebyggelse af selvmord og seksuelt misbrug af børn.

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING

BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING kolding kommune 2014 OV1_Kvadrat_RØD Kort udgave af BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING til forebyggelse og håndtering af sager med mistanke og viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge 1 Forebyggelse

Læs mere

131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7

131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7 131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7 Case - Ib 10 år Problematik omkring mulig skilsmisse - Drengen er utryg og uvidende omkring forældrenes situation. - Det fylder meget i hans liv

Læs mere

PIGEOMSKÆRING VEJLEDNING TIL FRONTMEDARBEJDERE

PIGEOMSKÆRING VEJLEDNING TIL FRONTMEDARBEJDERE PIGEOMSKÆRING VEJLEDNING TIL FRONTMEDARBEJDERE OMSKÆRING ER STRAFBART Er du lærer, pædagog, sundhedsplejerske, læge eller sagsbehandler kan du møde familier, hvor der er mistanke om, at piger står for

Læs mere

Den professionelle underretning som løftestang for et bedre børneliv. V/Usma Qureshi og Christina Avnsted

Den professionelle underretning som løftestang for et bedre børneliv. V/Usma Qureshi og Christina Avnsted Den professionelle underretning som løftestang for et bedre børneliv V/Usma Qureshi og Christina Avnsted Ankestyrelsens vigtigste arbejdsopgaver på børneområdet: Vi træffer afgørelse i klagesager fra landets

Læs mere

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At

Læs mere

Retningslinjer ved mistanke eller viden om seksuelle overgreb eller vold begået mod børn og unge under 18 år.

Retningslinjer ved mistanke eller viden om seksuelle overgreb eller vold begået mod børn og unge under 18 år. Retningslinjer ved mistanke eller viden om seksuelle overgreb eller vold begået mod børn og unge under 18 år. Indledning: Kerteminde kommune har udviklet et beredskab, som dels består af et specialistteam

Læs mere

Nordjysk Praksisdag 2016

Nordjysk Praksisdag 2016 Skal man have en diagnose for at få hjælp? Målgruppe: læger Beskrivelse af indholdet. Alt for mange børn henvises til psykiatrisk udredning uden at der er afprøvet en relevant indsats i primær sektoren

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge Psykiatri INFORMATION til pårørende til børn og unge VELKOMMEN Som forælder til et barn eller en ung med psykisk sygdom har du et naturligt ansvar for din datter eller søn, og du er samtidig en betydningsfuld

Læs mere

HVIS DIT BARN SKAL I ET BØRNEHUS

HVIS DIT BARN SKAL I ET BØRNEHUS HVIS DIT BARN SKAL I ET BØRNEHUS HVIS DIT BARN SKAL I ET BØRNEHUS DENNE PJECE GIVER ET OVER BLIK OVER, HVAD DU SOM PÅRØRENDE KAN FORVENTE DIG, NÅR DIT BARN SKAL UDREDES I ET BØRNEHUS. Børnehusets opgave

Læs mere

Voldtægt undersøgelse og behandling

Voldtægt undersøgelse og behandling Sexologi Voldtægt undersøgelse og behandling Af Mie-Louise J.Ø. Larsen og Malene Hilden Biografi Mie-Louise J.Ø. Larsen er uddannet i 2009 og ansat på Center for seksuelle overgreb, Rigshospitalet, som

Læs mere

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R 2 0 0 6 P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R Stolpegård BEHANDLING AF: ANGST DEPRESSION SPISEFORSTYRRELSER PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER PSYKISKE VANSKELIGHEDER, DER KNYTTER SIG TIL STRESS OG TRAUMER.

Læs mere

Offentligt. Offentligt TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Tale samråd psykologhjælp til vidner

Offentligt. Offentligt TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Tale samråd psykologhjælp til vidner Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 438 Offentligt Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 591 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Folketingets Retsudvalg Anledning: Samrådsspørgsmål

Læs mere

Aftale om sårbare gravide og sårbare familier

Aftale om sårbare gravide og sårbare familier Aftale om sårbare gravide og sårbare familier I forhold til den sårbare gravide og den sårbare familie er der behov for et tæt samarbejde imellem sygehuse, almen praksis og kommuner, idet disse borgere

Læs mere

Notat om underretninger i børnesager

Notat om underretninger i børnesager Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen 8. maj 2012 Margit Tang Møller Notat om underretninger i børnesager På landsplan er der en stor stigning i antal underretninger. Dette vurderes af eksperter i familiesager

Læs mere

Opfølgning på Mønsterbryderudvalgets initiativ med socialrådgivere i daginstitutionerne pr. 1. april 2016

Opfølgning på Mønsterbryderudvalgets initiativ med socialrådgivere i daginstitutionerne pr. 1. april 2016 Notat Opfølgning på Mønsterbryderudvalgets initiativ med socialrådgivere i daginstitutionerne pr. 1. april 2016 Frederiksberg Kommune har i forlængelse af budgetforhandlingerne i efteråret 2014 truffet

Læs mere

Underretninger er udtryk for omsorg

Underretninger er udtryk for omsorg Underretninger er udtryk for omsorg Som fagperson har du et særligt ansvar for at handle, når du er bekymret for et barn En underretning er udtryk for omsorg for et barn. Denne pjece er en del af en kampagne,

Læs mere

Underretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung

Underretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung Underretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung Indholdsfortegnelse 1. OM UNDERRETNINGSGUIDEN Indholdsfortegnelse... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.2 Indledning... 3 Underretningsguidens

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET VOLD I HJEMMET En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet november

Læs mere

UNDERRETNINGSGUIDE FREDENSBORG KOMMUNE

UNDERRETNINGSGUIDE FREDENSBORG KOMMUNE UNDERRETNINGSGUIDE FREDENSBORG KOMMUNE Til brug for offentligt ansatte og andre med særlige ansvar over for børn og unge. Når du under dit arbejde får kendskab til forhold, der giver formodning om, at

Læs mere

Tak til Socialstyrelsen for gennemlæsning og kommentering af underretningsguiden

Tak til Socialstyrelsen for gennemlæsning og kommentering af underretningsguiden Underretningsguide Hvad skal du gøre, når du får kendskab til eller grund til at antage, at et barn eller en ung udsættes for fysisk, psykisk eller seksuelt overgreb eller af andre grunde har behov for

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om behandlingstilbud til steroidmisbrugere

Forslag til folketingsbeslutning om behandlingstilbud til steroidmisbrugere Beslutningsforslag nr. B 52 Folketinget 2009-10 Fremsat den 12. november 2009 af Karl H. Bornhøft (SF), Anne Baastrup (SF), Jonas Dahl (SF), Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) og Ole Sohn (SF) Forslag til

Læs mere

Retningslinje. for håndtering af bekymrende fravær

Retningslinje. for håndtering af bekymrende fravær Retningslinje for håndtering af bekymrende fravær Forskning viser, at uddannelse er en af de vigtigste parametre i forhold til at sikre alle lige muligheder i voksenlivet. Ud fra et princip om tidlig

Læs mere

BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE 2013/2014

BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE 2013/2014 2013/2014 BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE AFDÆKNING AF PRAKSIS PÅ REGION HOVEDSTADENS HOSPITALER Undersøgelsen er gennemført af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte i forbindelse med centerets 3-årige

Læs mere

Referat af seminar: Vold i nære relationer, 10. oktober 2014 Arrangør: Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress (NKVTS).

Referat af seminar: Vold i nære relationer, 10. oktober 2014 Arrangør: Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress (NKVTS). Referat af seminar: Vold i nære relationer, 10. oktober 2014 Arrangør: Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress (NKVTS). I forbindelse med fejringen af NKVTS 10-års jubilæum, har de valgt

Læs mere

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje 354 gæster var mødt op til temadagen om muligheder og udfordringer for fremtidens sygepleje. Temadagen blev afholdt den 1. december på Comwell Middelfart og

Læs mere

Beredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn

Beredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn Beredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn Vi Vigtige telefonnummer: Familierådgivningen: 74 34 10 54 - Bed om akutvagten Uden for arbejdstid kontaktes politiet på 114. Politiet vil tilkalde

Læs mere

Giv agt! En beredskabsplan til medarbejdere i Bording Børnehave ved mistanke om overgreb på børn.

Giv agt! En beredskabsplan til medarbejdere i Bording Børnehave ved mistanke om overgreb på børn. Giv agt! En beredskabsplan til medarbejdere i Bording Børnehave ved mistanke om overgreb på børn. Maj 2016 1 Denne folder er lavet til medarbejdere i Bording Børnehave. Du kan finde vores kommunale beredskabsplan

Læs mere

Beskrivelse af uddannelsesforhold for sygeplejestuderende Børne- og ungdomspsykiatrisk klinik Næstved

Beskrivelse af uddannelsesforhold for sygeplejestuderende Børne- og ungdomspsykiatrisk klinik Næstved Beskrivelse af uddannelsesforhold for sygeplejestuderende Børne- og ungdomspsykiatrisk klinik Næstved Adresse: Rådmandsengen 1A, 4700 Næstved Kontakt i afsnittet: Uddannelsesansvarlig sygeplejerske: Hanne

Læs mere

Anbringelsesstatistik 2007 Døgninstitutionen Birkely

Anbringelsesstatistik 2007 Døgninstitutionen Birkely Anbringelsesstatistik 007 Døgninstitutionen Birkely År 007 har på mange måder været et skælsættende år. Året har også budt på mange opgavemæssige udfordringer og åbnet mulighed for at afprøve nye løsninger

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

Retsudvalget REU alm. del Svar på Spørgsmål 1081 Offentligt. Bilag II Oversigt over relevante myndigheder

Retsudvalget REU alm. del Svar på Spørgsmål 1081 Offentligt. Bilag II Oversigt over relevante myndigheder Retsudvalget 2009-10 REU alm. del Svar på Spørgsmål 1081 Offentligt Bilag II Oversigt over relevante myndigheder Hvis man har været udsat for et seksuelt overgreb, er der flere myndigheder, man kan henvende

Læs mere

1. Loven gælder for offentlige forvaltningsmyndigheder og for private fysiske og juridiske personer.

1. Loven gælder for offentlige forvaltningsmyndigheder og for private fysiske og juridiske personer. Lovgivning Opdelingen herunder er alfabetisk og opstillet således, at der henvises til Lovbekendtgørelsen med dens populærnavn, fx Serviceloven efterfulgt af bekendtgørelser, cirkulærer og vejledninger.

Læs mere

Borgerevaluering af Akuttilbuddet

Borgerevaluering af Akuttilbuddet Lyngby d. 24. april 2012 Borgerevaluering af Akuttilbuddet Akuttilbuddet i Lyngby-Taarbæk Kommune har været åbent for borgere siden den 8. november 2010. I perioden fra åbningsdagen og frem til februar

Læs mere

Underretningspligt. Hvornår Hvordan og hvorfor?

Underretningspligt. Hvornår Hvordan og hvorfor? Underretningspligt Hvornår Hvordan og hvorfor? Hvem skal underrette: Almindelig underretningspligt (servicelovens 154) : Omfatter alle privat personer som får kendskab til, at et barn/en ung udsættes for

Læs mere

Livsstil og risikoadfærd 2014. 8. og 9. klasse 2012-2014. Indhold

Livsstil og risikoadfærd 2014. 8. og 9. klasse 2012-2014. Indhold Livsstil og risikoadfærd 8. og 9. klasse - Indhold Baggrund... 2 Fire kategorier af risikoadfærd... 3 Resumé... 4 Risikoadfærd... 4 De unges risikoadfærd fordelt på skoler... 5 Skolen... 7 Mobberi... 8

Læs mere

OPLÆG FOR LÆR FOR LIVET JANUSCENTRET. Børn og unge, der kan være seksuelt grænseoverskridende 17 SEPTEMBER 2017 VANESSA A.

OPLÆG FOR LÆR FOR LIVET JANUSCENTRET. Børn og unge, der kan være seksuelt grænseoverskridende 17 SEPTEMBER 2017 VANESSA A. OPLÆG FOR LÆR FOR LIVET 17 SEPTEMBER 2017 VANESSA A. SCHMIDT-RASMUSSEN JANUSCENTRET Børn og unge, der kan være seksuelt grænseoverskridende JANUSCENTRETS FORMÅL Vidensformidling om børn og unge med bekymrende

Læs mere

Sundhedsaftale Tillægsaftale for samarbejde om gravide med et risikoforbrug af rusmidler og alkohol i regi af familieambulatoriet

Sundhedsaftale Tillægsaftale for samarbejde om gravide med et risikoforbrug af rusmidler og alkohol i regi af familieambulatoriet Sundhedsaftale Tillægsaftale for samarbejde om gravide med et risikoforbrug af rusmidler og alkohol i regi af familieambulatoriet Sundhedsfaglig del Formålet med tillægsaftalen er at sikre en sammenhængende,

Læs mere

2014 Årsrapport Forældrerådgivningen

2014 Årsrapport Forældrerådgivningen 2014 Årsrapport Forældrerådgivningen Indhold Kort resume af Årsrapport 2014... 2 Om Forældrerådgivningen... 2 Forældrerådgivningens rådgivere... 3 Antal henvendelser... 4 Hvilke problemstillinger henvender

Læs mere

Sammen kan vi gøre en forskel. Rådgivningsteam Nord

Sammen kan vi gøre en forskel. Rådgivningsteam Nord Sammen kan vi gøre en forskel Rådgivningsteam Nord Alle har et ansvar for at vores børn og unge i Haderslev trives. Vi har alle en forpligtelse til at reagere hvis vi ser et barn, en ung eller en familie

Læs mere

EN LANDSDÆKKENDE INDSATS. Anette Hammershøi, specialkonsulent Socialstyrelsen aham@socialstyrelsen.dk Tlf: +45 51 37 83 11

EN LANDSDÆKKENDE INDSATS. Anette Hammershøi, specialkonsulent Socialstyrelsen aham@socialstyrelsen.dk Tlf: +45 51 37 83 11 BØRNEHUSE I DANMARK EN LANDSDÆKKENDE INDSATS Anette Hammershøi, specialkonsulent Socialstyrelsen aham@socialstyrelsen.dk Tlf: +45 51 37 83 11 PRÆSENTATION Den danske børnehusmodel Baggrund, lovgivning

Læs mere

Anmeldelsestilbøjelighed blandt ofre for seksuelle overgreb

Anmeldelsestilbøjelighed blandt ofre for seksuelle overgreb Anmeldelsestilbøjelighed blandt ofre for seksuelle overgreb MALTHE ØLAND RIBE JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR OKTOBER 2017 ISBN: 978-87-93469-07-5 FORORD En stor tak til Center for Seksuelle Overgreb,

Læs mere

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1 Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 BØRN, UNGE & SORG Program Præsentation Børn, Unge & Sorg Projekt Unfair De frivillige fortæller deres historie Evaluering og implementering af Unfair Diskussion MÅLGRUPPEN

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

Hjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud. Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016

Hjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud. Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016 Hjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016 Disposition: Hjerteptt. og pårørendes oplevelser af rehabilitering i DK.

Læs mere

Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats.

Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats. Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats. Halsnæs kommunes fokus for den helhedsorienterede ungeindsats er unge i alderen 15-24 år. Målgruppen er unge, der er udfordrede, der ikke er i skole, - uddannelse

Læs mere

Ministeren for Sundhed og Forebyggelse har i brev af 19. november 2013 bedt Danske Regioner om en redegørelse vedr. håndtering af henvendelser

Ministeren for Sundhed og Forebyggelse har i brev af 19. november 2013 bedt Danske Regioner om en redegørelse vedr. håndtering af henvendelser N O T A T Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Regionernes svar på ministerens spørgsmål vedr. håndtering af henvendelser fra patienter med alvorlige formodede bivirkninger ved HPV-vaccination. 16-12-2013

Læs mere

Forord. Kære veteran.

Forord. Kære veteran. Veteranstrategi 2 Indhold Forord... 3 Målgruppe og baggrund for strategien... 4 Tilbud til veteraner i Greve Kommune... 5 Job eller uddannelse... 5 Familien... 6 Bolig... 6 Akuttilbud... 7 Hjælpemidler

Læs mere

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 67 Offentligt

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 67 Offentligt Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 67 Offentligt Folketingets Boligudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato:7.12.2006 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk OKJ/ J.nr.

Læs mere

Adresse: Henrik Pontoppidans Vej 8, 2200 Københavns N/Milnersvej 35b, 3400 Hillerød Telefon: 33 17 30 30 Mail: boernehushovedstaden@sof.kk.

Adresse: Henrik Pontoppidans Vej 8, 2200 Københavns N/Milnersvej 35b, 3400 Hillerød Telefon: 33 17 30 30 Mail: boernehushovedstaden@sof.kk. Adresse: Henrik Pontoppidans Vej 8, 2200 Københavns N/Milnersvej 35b, 3400 Hillerød Telefon: 33 17 30 30 Mail: boernehushovedstaden@sof.kk.dk Hjemmeside: www.boernehuse.dk/hovedstaden Leder Pernille P.

Læs mere