1. oktober 2013 BEREDSKABSPLAN VEDRØRENDE OVERGREB PÅ BØRN OG UNGE

Transkript

1 1. oktober 2013 BEREDSKABSPLAN VEDRØRENDE OVERGREB PÅ BØRN OG UNGE

2 Indhold INDLEDNING... 4 Definitioner... 6 Definition af overgreb på børn og unge... 6 Definition - vold... 7 Strafferetslige bestemmelser vold... 7 Definition - seksuelle overgreb... 7 Strafferetslige bestemmelser seksuelle overgreb... 8 Tidlig opsporing mulige tegn og reaktioner... 9 Mulige tegn og reaktioner seksuelle overgreb... 9 Fysiske tegn småbørn... 9 Fysiske tegn mellemstore børn Fysiske tegn teenagere Psykiske tegn småbørn Psykiske tegn mellemstore børn Psykiske tegn teenagere Sociale og adfærdsmæssige tegn småbørn Sociale og adfærdsmæssige tegn mellemstore børn Sociale og adfærdsmæssige tegn teenagere Mulige tegn og reaktioner vold Fysiske tegn Psykiske tegn Sociale og adfærdsmæssige tegn Børn og seksualitet Børn og unge med handicap Børn og unge anbragt uden for hjemmet Underretningspligten Almindelig underretningspligt Skærpet underretningspligt Hvad skal underretningen indeholde? SISO-telefonrådgivning Forebyggelse af vold og seksuelle overgreb Forebyggelse på det organisatoriske område Forebyggelse på det faglige område

3 Forebyggelse på det personlige plan Medarbejder bekymring Medarbejder Mistanke Medarbejder konkret viden Leder bekymring Leder mistanke Leder konkret viden - selv set Leder konkret viden egen oplevelse Leder konkret viden barnet begår overgreb på inst Anmeldelse/ej anmeldelse til politiet Pressehåndtering Mistanke og konkret viden mod en ansat Mistanke og konkret viden mod en ansat Socialrådgiver bekymring Socialrådgiver mistanke Der modtages en skriftlig underretning omhandlende mistanke om overgreb Inddragelse af Børnehuset: Socialrådgiver konkret viden Der modtages en skriftlig underretning omhandlende mistanke om overgreb Inddragelse af Børnehuset: Lægelig undersøgelse via Retsmedicinsk Afdeling, OUH: Behandlingstilbud til børn, unge og deres familier- børnehus Nordfyns Børne- og Familiecenter Samarbejde mellem kommunen og statsforvaltningen

4 INDLEDNING Nordfyns Kommunes beredskabsplan henvender sig til alle professionelle, der i deres arbejde har kontakt med børn og unge under 18 år. Det gælder både ledere og ansatte i dagpleje, dagtilbud, skoler, skolefritidsordninger, klubber, sundhedsplejen, myndighedsrådgivere, pædagogisk psykologisk rådgivning, behandlingstilbud til børn og unge og deres familier, den kommunale tandpleje, døgninstitutioner, socialpædagogiske opholdssteder, plejefamilier og andre, der er i kontakt med børn og unge under 18 år. Serviceloven 19 stk. 5: Kommunalbestyrelsen skal udarbejde et beredskab til forebyggelse, tidlig opsporing og behandling af sager om overgreb mod børn og unge. Beredskabet skal udformes skriftligt, vedtages af kommunalbestyrelsen og offentliggøres. Kommunalbestyrelsen skal revidere beredskabet løbende efter behov dog med maksimalt fire års intervaller. Beredskabsplanen benyttes, hvis man i sin arbejdsdag kommer i berøring med børn og unge, som kan være udsat for voldelige, psykiske eller seksuelle overgreb. Implementering: Beredskabsplanen blev udarbejdet og implementeret i 2010 via 2 konferencer, hvor alle ledere af dagtilbud, skoler, klubber, SFO, døgntilbud og tandplejen var inviteret. Tillige var alle dagplejepædagoger, sundhedsplejersker, myndighedsrådgivere, og PPR-psykologer inviteret med. Der var stor opbakning til konferencerne, hvor beredskabsplanen blev gennemgået af forfatterne til beredskabsplanen og SISO havde oplæg om overgreb, signaler, reaktioner med mere. Beredskabsplanen har været offentliggjort på kommunens intra- og internet siden Opfølgning på om Nordfyns Kommunes Skole- og dagtilbudsafdeling fortsat er bekendt med beredskabsplanen, er sket via deltagelse af teamleder for Børn- og ungeafdelingen i distriktsteammøder, hvor ny lovgivning omkring underretninger, tavshedspligt samt 49amøder tillige er gennemgået. Den reviderede beredskabsplan af august 2013 vil tillige blive udbredt via distriktsteammøder samt offentliggjort på kommunens intra- og internet. Ideen bag udarbejdelse af en beredskabsplan vedrørende overgreb på børn og unge er, at der er valgt en form, hvor medarbejdere opfordres til at skærpe opmærksomheden yderligere på de børn, der er i mistrivsel. Det er målsætningen, at der ved at skærpe opmærksomheden på denne gruppe børn vil kunne ydes en tidligere, mere helhedsorienteret og koordineret indsats til børnene og deres familier. Det er hensigten, at medarbejderne og ledelsen i Nordfyns Kommune på denne måde tør tænke psykiske, voldelige og seksuelle overgreb ind som en mulig årsag til den mistrivsel, de allerede ser og observerer hos de berørte børn. Vi ønsker således at henlede 4

5 opmærksomheden på de overgreb, som alt for mange børn udsættes for, og som i deres karakter er smertefulde og skadelige for et barns udvikling. Denne beredskabsplan er inddelt således, at du kan finde en præcis guide til, hvad du som henholdsvis medarbejder, leder og socialrådgiver skal foretage dig, hvis du er bekymret, har en mistanke eller har en konkret viden om, at et barn udsættes for psykiske, voldelige eller seksuelle overgreb. Vi håber, beredskabsplanen er hjælpsom for dig, som skal anvende den som redskab, og at vi dermed sammen kan hjælpe endnu flere udsatte børn i det nordfynske område. Institutionerne får automatisk materialet, ligesom mapperne kan ajourføres efterhånden som der kommer ny viden og udarbejdes nye procedurer. Det vil være en hjælp, hvis I henvender jer til jeres ledelse med ideer til de kommende revisioner af beredskabsplanen, som fremadrettet skal ske hvert 4. år. HVORDAN ANVENDES BEREDSKABSPLANEN: Beredskabsplanen i Nordfyns Kommune er opdelt efter to faktorer: 1) Dit ansættelsesforhold. Der er udarbejdet forskellige procedurer for, hvad du skal gøre, hvis du er henholdsvis MEDARBEJDER eller LEDER. Endelig er der udarbejdet særlige procedurer til brug, hvis du er ansat som SOCIALRÅDGIVER. 2) Om du har henholdsvis en BEKYMRING for om et barn er udsat for psykiske, voldelige eller seksuelle overgreb, en MISTANKE eller en KONKRET VIDEN om, at et barn udsættes for overgreb. Beredskabsplanen anvendes som følgende: at du først slår op under dit ansættelsesforhold og dernæst under bekymring, mistanke eller konkret viden. 5

6 Definitioner Bekymring faglig observation. En bekymring er en diffus oplevelse af, at der er noget med et barn eller dets familie. Her er ikke tale om, at man har en konkret viden om en konkret handling begået af en bestemt person. Her er heller ikke tale om bestyrket mistanke. Bekymringen alene bør derfor i første omgang føre til skærpet observation af barnet/den unge i en periode og evt. samtale med forældrene, med mindre bekymringen går på, om forældrene begår overgreb (fysisk, psykisk eller seksuelt) mod barnet/den unge. Disse sager bør man drøfte med sin leder samt med det tværfaglige distriktsteam. Mistanke Mistanke forstås som mere end blot en bekymring. Mistanken handler f. eks. om, at barnet/den unge har været udsat for en seksuelt grænseoverskridende adfærd fra en voksen eller fra et andet barn/en ung. Mistanken kan formuleres f. eks. på baggrund af en tidsobservation af barnet, barnets eget udsagn om hændelser, der har fundet sted eller oplysninger, man har fået på anden vis. Som medarbejder skal man drøfte sin mistanke med sin leder, og der skal udarbejdes en underretning. Der kan søges råd og vejledning hos PPR eller Børn- og Ungeafdelingen. Konkret viden Konkret viden om, at et konkret barn eller en ung har været udsat for en konkret handling, her et overgreb, fysisk, psykisk eller seksuelt, begået af en eller flere personer. Denne viden kan komme fra udsagn fra barnet/den unge, tilståelse fra krænkeren eller fra vidner. Det skal bemærkes, at børns udtalelser betragtes som indicier i politiets efterforskning og efterfølgende retssag. Børns udtalelser vil som udgangspunkt ikke kunne stå alene som bevis i en retssag om overgreb. Som medarbejder skal man drøfte sin viden med sin leder og der skal udarbejdes en underretning. Definition af overgreb på børn og unge Overgreb på børn og unge kan finde sted mellem voksen og barn og imellem børn/unge. Fælles for alle former af overgreb er, at individuelle grænser hos den/de krænkede overskrides. Definitionerne tager afsæt i de definitioner, som henholdsvis WHO, SISO 1 og Socialstyrelsen anvender for seksuelle overgreb og for overgreb omhandlende fysisk og psykisk vold. Der kan være tale om tre typer overgreb: Fysiske overgreb i form af slag, spark, rusk, kvælningsforsøg, fastholdelse og lignende. 1 SISO er det nationale videnscenter for sociale indsatser ved vold og seksuelle overgreb mod børn og unge. SISO er organisatorisk forankret i Socialstyrelsen 6

7 Definition - vold Vold er en handling eller trussel, der uanset formålet er egnet til eller skader en anden persons integritet, eller som skræmmer, smerter eller skader personen. Volden kan have samme effekt på andre personer, der overværer eller overhører handlingen. Volden kan både være en bevidst handling eller en handling, der sker i affekt. Uanset typen af vold, der begås mod et barn, så er der tale om en adfærd fra forældrene eller andre omsorgsgivere, som er ødelæggende for eller forhindrer udviklingen af et positivt selvbillede hos barnet. Enhver form for vold bringer barnets udvikling og sundhed i fare. Vold er udtryk for, at barnet ikke frivilligt indgår i den handling, der begås mod barnet. 2 Strafferetslige bestemmelser vold Når et barn udsættes for fysisk eller psykisk vold, er der tale om, at barnets ufrivilligt udsættes for en adfærd fra forældrene eller andre omsorgsgivere, som kan bringe barnets sundhed, udvikling og trivsel i fare. Strafferetligt er vold opdelt i en række kategorier af strafbare handlinger med beskrivelse af strafferammer, jf. følgende paragraffer i straffeloven: 244. Den, som øver vold eller på anden måde angriber en andens legeme, straffes med bøde eller fængsel indtil 3 år Den, som udøver et legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter eller gør sig skyldig i mishandling, straffes med fængsel indtil 6 år. Har et sådan legemsangreb haft betydelig skade på legeme eller helbred til følge, skal dette betragtes som en særlig skærpende omstændighed. 245 a. Den, som ved et legemsangreb med eller uden samtykke bortskærer eller på anden måde fjerner kvindelige ydre kønsorganer helt eller delvis, straffes med fængsel indtil 6 år Har et legemsangreb været af så grov beskaffenhed eller har haft så alvorlige skader eller døden til følge, at der foreligger skærpende omstændigheder, kan straffen stige til fængsel i 10 år. Forældreansvarslovens 2 stk. 2: Barnet har ret til omsorg og tryghed. Det skal behandles med respekt for sin person og må ikke udsættes for legemlig afstraffelse eller anden krænkende handling Psykiske overgreb kan beskrives som ignorering følelsesmæssig afvisning, trusler om at blive forladt og trusler om straf, indespærring, isolation, verbale angreb og nedværdigende behandling. Eksempelvis når et barn udstilles på en negativ måde foran de øvrige børn og voksne. Psykisk overgreb kan også forekomme, når barnet nægtes adgang til eget hjem, - når barnet kommer uregelmæssigt i dagpleje, vuggestue, børnehave og gentagne gange udebliver fra den kommunale tandpleje. Seksuelle overgreb ved fysisk kontakt, psykisk eller verbal krænkelse. Definition - seksuelle overgreb WHO definerer seksuelle overgreb på denne måde: 2 Socialstyrelsen

8 Seksuelle overgreb på børn er inddragelsen af et barn i seksuelle aktiviteter, som barnet ikke forstår, ikke er i stand til at give informeret samtykke til, eller som barnet udviklingsmæssigt ikke er parat til og ikke kan give samtykke til, eller som strider imod love eller sociale tabuer i samfundet. Seksuelle overgreb på børn er en aktivitet mellem et barn og en voksen eller et andet barn, der i kraft af alder eller udviklingstrin er i en position med ansvar, tillid eller magt, og hvor aktiviteten har som formål at tilfredsstille personens egne behov (WHO 1999). Strafferetslige bestemmelser seksuelle overgreb Denne forholdsvis brede definition kan suppleres med bestemmelserne fra den danske straffelov. Ifølge straffeloven er det strafbart at have et seksuelt forhold til personer under 15 år. Den strafferetlige definition af seksuelle overgreb findes i straffelovens kapitel 23 og 24, som omhandler forbrydelser mod kønssædeligheden. Følgende kategorier af handlinger er strafbare: 210. Samleje med slægtning i nedadstigende linje eller samleje mellem bror og søster Voldtægt. 222, 223, 224. Samleje eller anden kønslig omgængelse med et barn under 15 år dog 18 år, hvis barnet eller den unge er betroet til undervisning/ opdragelse. 232, 230, 235. Blufærdighedskrænkelse (blotteri, beføling, beluring, verbal uterlighed) samt optagelse, besiddelse og udbredelse af fotos/film osv. af person under 18 år. 223 a. Køb af seksuelle ydelser fra personer under 18 år. Hvad er et seksuelt overgreb? Et seksuelt overgreb mod et barn er alle handlinger eller situationer, hvor en voksen eller en person over 15 år udnytter en mindreårig ved at inddrage det i seksuelle handlinger for at tilgodese egne seksuelle behov. Det defineres ved, at barnet/den unge er involveret i en seksuel aktivitet, som hun/han på grund af sin alder og udviklingsniveau ikke kan forstå og overskue konsekvenserne af og derfor ikke er i stand til at give samtykke til. Et seksuelt overgreb er en seksuel aktivitet, som barnet ikke ønsker eller bliver presset til at deltage i. Et seksuelt overgreb kan eksempelvis finde sted hvis: Barnet ikke er i stand til verbalt at sige nej, men tilkendegiver fysisk, at hun eller han ikke ønsker den seksuelle kontakt. Barnet tvinges til at deltage i den seksuelle aktivitet med fysisk eller psykisk magt. Den voksne/krænkende part udnytter barnets afhængighed eller egen magtposition Den seksuelle kontakt er baseret på den voksnes/krænkende parts behov Barnet ikke forstår betydningen af den seksuelle kontakt, selv om barnet ikke siger nej. Et seksuelt overgreb kan være med eller uden fysisk kontakt. Et seksuelt overgreb med fysisk kontakt kan eksempelvis være: Når krænkeren kysser eller berører barnets krop eller kønsdele, har samleje (vaginalt eller analt) med barnet, eller tvinger ham eller hende til at berøre krænkerens kønsdele. Et seksuelt overgreb uden fysisk kontakt kan eksempelvis være: Når krænkeren blotter sig for barnet, tvinger barnet til at se pornografiske billeder eller film, eller til at klæde sig af. 8

9 Børn med seksuelt grænseoverskridende adfærd Børn under 15 år, der har en seksuelt grænseoverskridende adfærd overfor andre børn og unge under 15 år. Der kan fx være tale om seksuelle handlinger, hvor det krænkede barn føler ulyst eller føler sig kuet, mobbet eller truet i de seksuelle handlinger/aktiviteter, der foregår mellem børnene. Tidlig opsporing mulige tegn og reaktioner Børns tegn og reaktioner på overgreb er komplekse, flertydige og multifaktorielle. Der kan indgå både somatiske, psykologiske og sociale aspekter i et barns bekymrende adfærd eller mistrivsel. Samtidig er det vigtigt at være opmærksom på, at tegn på mistrivsel kan vise sig ved en række belastende oplevelser i barnets tilværelse som f.eks. skilsmisse, et nært familiemedlems sygdom eller død eller skoleproblemer. Manglende trivsel kan også være tegn på andre former for omsorgssvigt, ligesom det kan være udtryk for, at barnet ikke får dækket sine fundamentale udviklingsbehov. Derfor er det hverken muligt eller hensigtsmæssigt at udarbejde en facitliste, der rummer tegn og reaktioner, som kan bruges som tjekliste, når man har en mistanke og er i tvivl. Beskrivelsen af mulige tegn og reaktioner skal derfor læses som opmærksomhedspunkter. Den faglige viden om tegn og reaktioner skal altid sættes i forhold til den viden, man har om det konkrete barn og dets familie. Hvor gammelt er barnet? Hvor modent er barnet? Hvordan er barnets livsvilkår, og i hvilken kontekst kommer barnets mistrivsel eller bekymrede adfærd til udtryk? Hvad er konkret observeret, og hvad har barnet eventuelt selv konkret givet udtryk for? I nedenstående oversigt beskrives en række forskellige mulige tegn og reaktioner på seksuelle overgreb og vold. Der skelnes mellem fysiske, psykiske og sociale/adfærdsmæssige tegn og reaktioner. Hvor det er relevant, sondres ligeledes mellem de tegn og reaktioner henholdsvis småbørn, mellemstore børn og teenagere særligt kan udvise. 3 Mulige tegn og reaktioner seksuelle overgreb Fysiske tegn småbørn Rødmen, irritation omkring kønsorganer, skede- og endetarmsåbning Smerte, kløe, udslæt omkring kønsorganer, skede- og endetarmsåbning Vaginal blødning, blødning fra kønsorganer og endetarmsåbning Blærebetændelse, skedekatar Blod i underbukserne Have svært ved at gå eller sidde Mave- og fordøjelsesvanskeligheder Klager over utilpashed Stoppe ting/objekter op i skede- og endetarmsåbning Ufrivillig vandladning, encoprese Revner i mundvige, sår i munden Pådragelse af seksuelt overførte sygdomme 3 SISO, Socialstyrelsen (2010) Den professionelle tvivl. Tegn og reaktioner på seksuelle overgreb mod børn og unge. Et fagligt vejledningsmateriale 9

10 Synkebesvær, ubehag ift. bestemte fødevarer Usædvanlig kropslugt (sæd) Følger ikke normal vækstkurve Fysiske tegn mellemstore børn Mellemstore børn vil udvise de samme fysiske tegn og symptomer som småbørn. Herudover Psykosomatiske klager over smerter i underlivet, hovedpine, mavepine m.m. Vanskeligheder med kropslig kontakt, berøring Mangelfuld eller overdreven personlig hygiejne Fysiske tegn teenagere Teenagere vil udvise de samme tegn og symptomer som småbørn og mellemstore børn. Herudover: Tidlig seksuel aktivitet Tidlig graviditet og abort Forsøg på at tilbageholde/skjule fysisk udvikling Psykiske tegn småbørn Humørsvingninger Tristhed Angst Uforklarlig gråd, skrigeture Mareridt, bange for at falde i søvn Udvise ligegyldighed, robot-lignende adfærd Ensomhedsfølelse Isolation Reagerer ikke på opfordring på kontakt, trækker sig ind i sig selv/i en skal Mistillid til voksne Utryg tilknytning Dissociation Ukritisk i kontakten til andre Psykiske tegn mellemstore børn Mellemstore børn vil udvise de samme tegn og symptomer som småbørn. Herudover: Lav selvfølelse Magtesløshed Apati Skyldfølelse Skamfølelse Begyndende depression Indadvendthed Psykiske tegn teenagere Teenagere vil udvise de samme psykiske tegn og symptomer som småbørn og mellemstore børn. Herudover: 10

11 Depression Mistillid til andre Manglende identitetsfølelse Forvirret omkring kønsidentitet Forøget skyld- og skamfølelse Sociale og adfærdsmæssige tegn småbørn Ændring i adfærd Seksualiseret adfærd Overdreven/tvangspræget onani Usædvanlig interesse i og viden om seksualitet ud over alders- og udviklingsmæssigt niveau Koncentrationsvanskeligheder fx ved leg og samvær med andre Leg med dukker, hvor seksuelle overgreb illustreres Regredierende adfærd, babysprog Udadreagerende, aggressiv adfærd, sparke, slå, bide Hyperaktivitet Frustration og vrede Frygt for og modvilje mod bestemte personer eller steder Umotiveret gråd Tavshed Påførelse af selvforskyldt smerte, banke hovedet ind i ting, trække i hår, skære i sin krop Sociale og adfærdsmæssige tegn mellemstore børn Mellemstore børn vil udvise de samme sociale tegn og symptomer som småbørn. Herudover: Indlæringsvanskeligheder, manglende koncentration Udvise voksen seksuel adfærd, gå forførende, flirtende Påfaldende påklædning Manglende blufærdighed eller overdreven blufærdighed ift. egen krop og i relation til omgivelserne Begyndende selvdestruktiv adfærd Tab af kompetencer Begyndende udvikling af beskyttelsesstrategier for at undgå seksuelle overgreb eller afsløring heraf Mobning Begyndende selvmordstanker Sociale og adfærdsmæssige tegn teenagere Teenagere vil udvise de samme tegn og symptomer som småbørn og mellemstore børn. Herudover: Selvskadende adfærd, cutting, selvmordstanker- og forsøg Spiseforstyrrelser Alkohol og stofmisbrug Udvise pseudomodenhed Hemmelighedsfulde, skamfulde Udvikling af specielt kropssprog, kropsholdning 11

12 Mulige tegn og reaktioner vold I nedenstående oversigt beskrives en række forskellige mulige tegn og reaktioner på vold. Der skelnes mellem fysiske, psykiske og sociale/adfærdsmæssige tegn og reaktioner. Fysiske tegn Mærker efter slag Brandmærker Sår på kroppen Mærker efter kvælningsforsøg Brud på arme og ben, kraveben eller andre knoglebrud Symptomer på shaken baby syndrom Hyppige skadestuebesøg Psykosomatiske klager Vanskeligheder med kropslig kontakt, berøring Søvnvanskeligheder Psykiske tegn Tristhed Indadvendthed Ensomhedsfølelse, føler sig anderledes Isolation Utryg tilknytning Mistillid til voksne Dissociation Lav selvfølelse Hjælpeløshed, magtesløshed Skyldfølelse, skamfølelse Begyndende depression Manglende identitetsfølelse Svært ved at løsrive sig fra forældre/løsriver sig for hurtigt Post Traumatisk Stress Disorder (PTSD) Sociale og adfærdsmæssige tegn Koncentrationsvanskeligheder ift. leg og samvær med andre Leg med fx dukker, hvor vold illustreres Vanskeligheder med impulskontrol Indlæringsvanskeligheder Tab af kompetencer Udadreagerende, aggressiv adfærd Følelse af frustration og vrede Hyperaktivitet, hypersensitivitet Angst Selvdestruktiv og selvskadende adfærd Udvikling af beskyttelsesstrategier for at undgå vold eller afsløring heraf Overtilpassethed Vanskeligheder med at regulere følelser 12

13 Børn og seksualitet Udover at være opmærksom på de mulige tegn og reaktioner på overgreb, som børn kan udvise er det væsentligt at se på, hvad det er, der gør børn særligt sårbare i relation til overgreb. Børn er afhængige af og har tillid til de voksne, som drager omsorg for barnet i hverdagen. Dette kan betyde, at børn, i og med at de er børn, kan være i særlig risiko for at blive udsatte for overgreb, da de som udgangspunkt har tillid til at voksne vil dem det bedste. I relation til seksuelle overgreb er det væsentligt at se på børns udvikling af seksualiteten. Udviklingen af barnlig seksualitet går hånd i hånd med barnets samlede udvikling og personlighedsdannelse. Barnet udvikler sin seksualitet i relation til sine nærmeste omsorgspersoner og kender ikke på forhånd til seksualitetens betydning, hverken hos sig selv eller hos den voksne. De(n) voksne, som tager sig af barnet, er derfor med til at give barnets seksualitet betydning i takt med, at barnets interesse for og udforskning af seksualiteten udvikler sig. Som en del af sin udvikling og i samspillet med sine relationer lærer barnet at forstå betydningen af de kropslige oplevelser og fornemmelser. Et lille barn kender ikke på forhånd til eller har begreb om sin egen eller voksnes seksualitet. Derfor er barnet som udgangspunkt ikke i stand til at vide, hvis det udsættes for et seksuelt overgreb. Barnet vil kunne tro, at overgrebet er en naturlig del af relationen og måske først blive bevidst om, at det har været udsat for overgreb, når det opdager, at seksuelle overgreb ikke er en almindelig del af en relation til voksne. Børn skal lære at skelne mellem omsorg og overgreb, og det er voksne, der skal lære dem det. 4 Børn og unge med handicap SISO s undersøgelse 5 fra 2007 peger på, at børn og unge med handicap kan være særligt udsatte i forhold til seksuelle overgreb. Barnets handicap kan udgøre en særlig faglig udfordring, når det gælder opsporing af seksuelle overgreb. Måske har barnet vanskeligt ved at kommunikere med omverdenen, og som fagperson kan man have vanskeligt ved at tolke adfærd, tegn og reaktioner. Man kan være i tvivl om, hvorvidt en bekymrende adfærd skal tilskrives barnets handicap eller det faktum, at barnet har været udsat for seksuelle overgreb. Det har stor betydning, at man som fagperson kender barnets handicap og dermed barnets mulighed for at kommunikere. Som udgangspunkt skal man som fagperson være opmærksom på de samme tegn og reaktioner hos børn og unge med handicap, som hos børn og unge generelt. Børn og unge anbragt uden for hjemmet Flere undersøgelser peger på en mulig sammenhæng mellem børns vanskelige opvækstvilkår og risikoen for, at de bliver udsat for seksuelle overgreb. AKF og SISO s undersøgelser viser, at 4 Zeuten, Katrine (2009), Kærlighed og overlevelse. Barneseksualitet og seksuelle traumer. Akademisk Forlag 5 SISO, Videnscenter for sociale indsatser ved seksuelle overgreb mod børn og SUS, Socialt Udviklingscenter (2007a): Seksuelle overgreb mod børn og unge med handicap. En kvantitativ og kvalitativ undersøgelse af omfang og karakter af seksuelle overgreb. 13

14 børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet er i 2 til 3 gange større risiko for at blive udsat for seksuelle overgreb. 6 Manglende stabilitet og omsorg fra forældrenes side under opvæksten betyder, at de anbragte børn kan have særlige behov for omsorg og opmærksomhed. I sig selv kan dette øge deres sårbarhed og risiko for at blive udsat for seksuelle overgreb, der måske begynder som eller forveksles med interesse, varme og omsorg. Desuden har en del af børnene i opvæksten oplevet grænseoverskridende adfærd fra voksnes side, hvilket kan medføre, at de ikke kender deres egne grænser særlig godt og generelt har svært ved at sætte grænser i forhold til andre. 6 Mehlbye, J. (2006) Seksuelle overgreb på børn og unge på døgninstitution omfang og indsats. AKF forlaget SISO, Videnscenter for sociale indsatser ved seksuelle overgreb mod børn (2007b): Seksuelle overgreb mod børn og unge anbragt uden for hjemmet eller i aflastning. En kvantitativ og kvalitativ undersøgelse af omfang og karakter af seksuelle overgreb. 14

15 Underretningspligten Alle underretninger angående børn og unge med bopæl i Nordfyns Kommune, sendes til BU@nordfynskommune.dk eller med post til Nordfyns Kommune, att. Børn- og Ungeafdelingen, Østergade 23, 5400 Bogense. Almindelig underretningspligt Enhver person, der får kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år udsættes for vanrøgt eller andre forhold, som er til fare for dets udvikling og sundhed, herunder vold, mishandling, seksuelle overgreb, omskæring af piger m.v., har efter servicelovens 154 en pligt til at underrette kommunen. Det kan bl.a. være i situationer, hvor borgeren bliver bekendt med, at barnet eller den unge udsættes for vold, mishandling eller seksuelle overgreb. Lov om Social Service 154, stk. 1: Den, der får kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år fra forældres eller andre opdrageres side udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling eller lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare, har pligt til at underrette kommunen. Skærpet underretningspligt Personer, der udøver offentlig tjeneste eller offentligt hverv har skærpet underretningspligt, hvis man under udøvelsen af tjenesten eller hvervet får kendskab til eller grund til at antage at et barn har behov for særlig støtte eller har været udsat for overgreb. Underretningspligten er personlig. Underretningen sendes til Børn- og Ungeafdelingen, se ovenfor. Lov om Social Service 153, stk. 1:»Personer, der udøver offentlig tjeneste eller offentligt hverv, skal underrette kommunalbestyrelsen, hvis de under udøvelsen af tjenesten eller hvervet får kendskab til eller grund til at antage, at et barn eller en ung under 18 år kan have behov for særlig støtte, at et barn umiddelbart efter fødslen kan få behov for særlig støtte på grund af de vordende forældres forhold, at et barn eller en ung under 18 år kan have behov for særlig støtte på grund af barnets eller den unges ulovlige skolefravær eller undladelse af at opfylde undervisningspligten, eller at et barn eller en ung under 18 år har været udsat for overgreb.«15

16 Hvad skal underretningen indeholde? Indholdet i en underretning bør være så konkret og objektivt beskrivende, som det er muligt. Underretningen bør: Angive ajourførte data på både børn og forældre, herunder hvem der har forældremyndigheden Angive konkrete datoer for episoder og beskrive dine observationer konkret: Hvad er observeret hvornår og under hvilke omstændigheder? Undlade tolkninger og vurderinger Beskrive barnets fysiske, psykiske og sociale forhold Beskrive barnets ressourcer Beskrive barnets vanskeligheder Anføre om forældrene er orienteret om underretningen, og hvis de ikke er, så skriv begrundelsen herfor Hvis mistanken retter sig mod en eller begge forældre, orienteres de ikke om underretningen. Underretningen sendes direkte til kommunen. Kommunen koordinerer med politiet, hvornår forældrene orienteres om underretningen. Underretningspligten er personlig. Det betyder, at man på trods af evt. uenighed med sin leder, om hvorvidt der skal udarbejdes en underretning, har pligt til at underrette, hvis man har mistanke eller viden om, at et barn udsættes for overgreb. Ønsker man at benytte formaliseret underretningsskema, kan denne hentes på intranettet, Børn- og Kultur, Vejledninger og Underretninger. Er du i tvivl om, hvordan underretningen skal udfyldes, kan socialrådgiverne i Børn- og Ungeafdelingen kontaktes via sekretariatet på tlf

17 SISO-telefonrådgivning SISO er videnscenter for sociale indsatser ved vold og seksuelle overgreb mod børn. SISO henvender sig til faggrupper, der arbejder med børn og unge. SISO henvender sig også til børn, unge og deres pårørende. SISO tilbyder gratis konsulentbistand. SISO tilbyder (anonym) telefonrådgivning på Tlf Alle hverdage i tidsrummet: Mandag-torsdag kl , torsdag tillige kl Fredag kl Der kan indtales besked på telefonsvareren udenfor åbningstid eller hvis telefonen er optaget. Læs mere på: 17

18 Forebyggelse af vold og seksuelle overgreb Den primære forebyggelse af vold og seksuelle overgreb omhandler alle de indsatser, der kan forhindre, at overgrebene finder sted såvel i som uden for de kommunale institutioner. Undervisning, konferencer og temadage og dermed viden om vold og seksuelle overgreb er her en væsentlig forudsætning for at forebygge overgreb og for god praksis ved mistanke om overgreb mod børn og unge. Denne faglige viden ajourføres løbende i Nordfyns Kommunes dagtilbud og skoler, idet dagtilbuds- og skolelederne sikrer, at den faglige viden og procedurer, der understøtter det tværfaglige samarbejde, og kommunens børne- og ungepolitik, implementeres i organisationerne. I Nordfyns Kommunes dagtilbud og skoler arbejdes der med fokus på den primære forebyggelse af vold og seksuelle overgreb mod børn og unge på det organisatoriske, det faglige og det personlige område. I praksis spiller de tre fokusområder tæt sammen, hvorfor det er vigtigt, at der arbejdes på alle tre områder med forebyggelsen. Forebyggelse på det organisatoriske område En række organisatoriske forhold danner rammen om det pædagogiske arbejde og det hverdagsliv, som udspiller sig i kommunens dagtilbud og skoler. De organisatoriske rammer ses som et styreredskab for personalet, der understøtter de pædagogiske metoder og bidrager til, at børnene og de unge oplever tryghed og ro til at lære og udvikle sig. Det gode forebyggelsesarbejde baserer sig på og afspejles i at: skoler og dagtilbud har et værdigrundlag, som støtter op om det forebyggende arbejde skoler og dagtilbud har procedurer, retningslinjer og en politik, der understøtter det forebyggende arbejde der gives rum og tid for grundige fælles drøftelser blandt medarbejdere om, hvordan man skaber trygge lærings- og udviklingsmiljøer, der understøtter, at børn og unge ikke udsættes for vold og seksuelle overgreb Målet er, at børn og unge: tilegner sig indsigt i, viden om og forståelse for værdier, normer og vilkår, der påvirker sundhed, seksualitet og familieliv opbygger holdninger og normer, der styrker deres handlekompetence og giver konkrete adfærdsregler for seksuelle relationer Det anbefales at: der løbende laves opfølgning for personalet vedr. vold og overgreb mindst en gang årligt ved personalemøder værdigrundlag og målsætninger bruges i forbindelse med ansættelse af nyt personale som udgangspunkt for en drøftelse, hvor organisationens værdigrundlag afspejler sig i hverdagens praksis også i forhold til forebyggelsen af vold og seksuelle overgreb der udarbejdes en politik, der tydeliggør rammerne for samvær mellem voksne og børn/unge samt børnene og de unge imellem, for samværs- eller omgangsformer, en særskilt seksualpolitik eller en politik for brugen af sociale medier (Se vedlagte politik fra Sletten Skole afdeling Nordvest) benytte PPR-distriktpsykologers tilbud om vejledning og rådgivning benytte SISO s og VISO s tilbud om specialrådgivning 18

19 Forebyggelse på det faglige område At arbejde med forebyggelse af vold og seksuelle overgreb mod børn og unge på det faglige område handler i høj grad om, at leder og medarbejder besidder faglig viden om: tegn og reaktioner hos børn, der udsættes for vold og seksuelle overgreb børns seksualitet og grænsedragning mellem legitim seksuel adfærd og bekymrende seksuel adfærd forståelsen af tolkningen af børn og unges tegn og reaktioner på vold og seksuelle overgreb mulige skadevirkninger for børn, der udsættes for vold og seksuelle overgreb grooming og den forførelses- og manipulationsproces, der ofte går forud for, at et overgreb finder sted det skriftlige kommunale beredskab og kendskab til de forskellige handleprocedurer i sager med overgreb mod børn og unge at tale med børn generelt og specifikt i relation til temaerne vold og seksuelle overgreb at kunne handle på trods af, at man er i tvivl og på trods af, at man ikke har sikkerhed for, hvad der er sket, og om barnet har været udsat for overgreb Udover faglig viden er det vigtigt, at der er en åbenhed og dialog på arbejdspladserne i forhold til at italesætte en bekymring eller mistanke om, at et barn udsættes for overgreb. Det er også vigtigt, at leder og medarbejder er i stand til at gå i dialog med børn og unge og deres forældre. Forebyggelse på det personlige plan Fagpersoner kan blive følelsesmæssigt påvirkede, når de møder børn og unge, der har været udsat for omsorgssvigt og ikke mindst vold og seksuelle overgreb i deres opvækst. I den forebyggende indsats er det derfor vigtigt, at fagpersoner er i stand til at registrere og rumme de personlige følelser og reaktioner, der opstår. Fagpersoners kendskab til egne personlige grænser og barrierer er afgørende for en professionel og fagligt kvalificeret indsats og støtte til børn og unge. Det anbefales: at supervision fra PPR benyttes som et anvendeligt redskab til fagligt at håndtere de dilemmaer og udfordringer, fagpersoner møder i arbejdet med børn, der udsættes for vold og seksuelle overgreb Supervisionen giver fagpersoner mulighed for at italesætte tanker og oplevelser i arbejdet med børn og unge, der udsættes for vold og seksuelle overgreb. Supervisionen er med til at styrke fagpersoners faglige viden og skabe overblik over mulige handleveje i en professionel håndtering ved hjælp af faglige drøftelser og refleksioner. 19

20 Medarbejder bekymring Skærpet observation Nedskriv dine bekymringer Drøftelse og sparring med din leder Aftale om videre forløb Læs videre 20

21 Medarbejder - bekymring For medarbejdere der har en oplevelse af, at et barn/en ung ikke trives og noget er galt, vil fremgangsmåde være: 1. Skærpet observation af barnet/den unge i en tidsbestemt periode 2. Nedskriv observationen med tid, sted og klokkeslæt 3. Del bekymring/ny viden med kollega og leder 4. Beslut det videre forløb o Evt. flere observationer, hvis man stadigvæk er usikker o Søg sparring i distriktsteam o Lederen påtager sig at gå videre med bekymringen 5. Aftal hvordan barnet/den unge støttes her og nu (skærpet omsorgsfokus hvem gør hvad, hvornår og hvordan) 6. Aftal med lederen hvordan forældrene inddrages og/eller informeres. Vær dog opmærksom på, at såfremt bekymringen er rettet mod, at forældrene evt. skulle stå bag overgreb, må forældrene ikke informeres af hensyn til en evt. kommende efterforskning hos politiet. 21

22 Medarbejder Mistanke Nedskriv mistanken Henvend dig til lederen Aftal videre forløb Underretning til Børnog ungeafdelingen Læs videre 22

23 Medarbejder mistanke For medarbejdere der har en mistanke om, at et barn/en ung kan have været udsat for grænseoverskridende handlinger af seksuelt, fysisk og/eller psykisk karakter fra en voksne eller andet barn/en ung, vil fremgangsmåde være: 1. Nedskriv/formuler mistanken med dine egne ord: o Hvor var barnet, hvor var du? o Hvilken situation så du faktisk? o Hvad skete der videre?( f.eks. reaktioner på at barnet så dig, f.eks. reaktioner på hvad du sagde.og hvad sagde du faktisk?). o Hvilke signaler viser barnet? 2. Tid - sted klokkeslæt, hvorfor var du der, hvor du var? o Så har du din første nedskrivning af situationen. Den kan du få brug for, hvis situationen udvikler sig eller hvis der opstår andre episoder senere. o Hvis mistanken rejses af en pårørende eller andre, nedskriv da vedkommendes beskrivelse af den konkrete mistanke undgå at tolke på beskrivelserne 3. Henvend dig øjeblikkeligt til nærmeste leder, og aftal dér videre procedure. 4. Husk at hvis mistanken retter sig mod en af forældrene, må forældrene ikke orienteres om mistanken/underretningen. 23

24 Medarbejder konkret viden Nedskriv den konkrete viden Henvend dig til lederen Aftal videre procedure eksternt Underretning? Anmeldelse? Aftal videre procedure internt i huset Læs videre 24

25 Medarbejder konkret viden For medarbejdere der har konkret viden om at et barn/en ung er udsat for konkrete grænseoverskridende handlinger af seksuelt, fysisk og psykisk karakter fra en voksne eller andet barn/en ung, vil fremgangsmåden være: o Nedskriv den konkrete situation med dine egne ord: o Tid - sted klokkeslæt, hvorfor var du der, hvor du var? o Hvilken situation så/hørte du faktisk? Beskriv hvilken situation det var fx hvem var til stede? Skriv ordret ned hvad barnet/den unge siger o Hvor var barnet, hvor var du? o Hvad skete der videre?(fx reaktioner på at barnet så dig, f.eks. reaktioner på hvad du sagde.og hvad sagde du faktisk?). o Hvilke signaler viser barnet? o Hvis mistanken rejses af en pårørende eller andre, nedskriv da vedkommendes beskrivelse af den konkrete mistanke undgå at tolke på beskrivelserne. Du skal også skrive ned, hvilke spørgsmål, du har stillet til barnet ordret. Så har du din første nedskrivning af situationen. Den kan du få brug for, hvis situationen udvikler sig eller hvis der opstår andre episoder senere. o Henvend dig straks til din leder og aftal nærmere o Aftal hvem der underretter de sociale myndigheder, som i Nordfyns kommune er Børn- og Ungeafdelingen tlf.: o Aftal om der umiddelbart er grundlag for en politianmeldelse, og hvem der anmelder. o Aftal den videre procedure internt i huset. o Hvem der informerer forældrene, medarbejdere og andre om situationen. o Husk at hvis den konkrete viden retter sig mod en af forældrene, må forældrene ikke orienteres. o Aftal om hvem der taler med barnet/den unge, hvis barnet/den unge kommer hos jer i morgen. 25

26 o Aftal hvordan barnet/den unge støttes her og nu (skærpet omsorgsfokus hvem gør hvad, hvornår og hvordan) Vis omsorg for barnet og lyt til barnet/den unge, men spørg ikke ind til detaljer om det mulige overgreb. o Tal ikke om din mistanke eller viden med nogen, der ikke er involveret i sagen. Hvis det ikke er muligt at træffe en relevant leder, så kontakt politiet. o For Nordfyns Kommune er det via politiet man kommer i kontakt med den sociale døgnvagt, uden for kommunens åbningstid. o Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du skal anmelde en sag til politiet, kan du kontakte politiet for en drøftelse på tlf.: 114 eller Du får herved fat i omstillingen, hvor du skal bede om kontakt til personligfarlig kriminalitet eller Lokalpoliti Odense, Voldsektion. Ved underretning til Børn- og Ungeafdelingen eller anmeldelse til politiet: I forhold til den politimæssige efterforskning og en eventuel retssag om overgreb, skal det bemærkes, at politiet har behov for beviser. Beviser i disse sager er mærker og lign. efter slag. Disse skal bevises via billeder og/eller undersøgelse hos praktiserende læge. Børns udsagn om overgreb vil som udgangspunkt ikke kunne stå alene som bevis i en retssag men anses som indicier af retssystemet. Det er derfor vigtigt, at der af anmeldelsen til politiet eller underretning til Børn- og Ungeafdelingen fremgår, hvilke vidner der har set eller er bekendt med overgrebene samt, at der er taget billeder af mærker på børnene, der kan stamme fra overgrebet. HUSK ALTID AT FÅ DATO PÅ UNDERRETNINGEN! 26

27 Leder bekymring Indhent information/nedskriv egne observationer Skærpet observation Beslut det videre forløb Flere observationer? Drøft din bekymring som anonym sag med distriktsteam Skærpet omsorgsfokus på barnet Aftal procedure internt i huset Læs videre 27

28 Leder - bekymring For ledere der har en oplevelse af, at et barn/en ung ikke trives og noget er galt, vil fremgangsmåde være: (Dette gælder henvendelse fra både medarbejder, forældre o.a.) 1. Indhent information fra medarbejdere eller nedskriv egne observationer. 2. Skærpet observation af barnet/den unge i en tidsbestemt periode, herunder nedskrivning af observation med tid, sted og klokkeslæt. 3. Beslut det videre forløb, f.eks. o Flere observationer, hvis du stadigvæk er usikker o Søg sparring i distriktsteam/konsultativ bistand hos PPR o Er du blevet afklaret om der er tale om en egentlig mistanke? I givet fald gå videre til Leder mistanke her i mappen. 4. Aftal hvordan barnet/den unge støttes her og nu (skærpet omsorgsfokus hvem gør hvad, hvornår og hvordan) 5. Aftal med personalet, hvordan forældrene inddrages og/eller informeres. Vær dog opmærksom på, at såfremt bekymringen er rettet mod, at forældrene evt. skulle stå bag overgreb, må forældrene ikke informeres af hensyn til en evt. kommende efterforskning hos politiet. 28

29 Leder mistanke Nedskriv mistanken SISO-telefonrådgivning Ved tvivl søg sparring B & U PPR - psyk Beslut det videre forløb internt i huset Kontakt evt. ledelsen Underretning til Børnog ungeafdelingen Skærpet omsorgsfokus på barnet Læs videre 29

30 Leder mistanke For ledere der har en mistanke om, at et barn/en ung kan have været udsat for grænseoverskridende handlinger af seksuelt, fysisk og/eller psykisk karakter fra en voksne eller andet barn/en ung, vil fremgangsmåde være: 5. Nedskriv/formuler mistanken på baggrund af konkrete observationer(signaler), barnets eget udsagn eller oplysninger man har fået på anden vis med tid, sted og klokkeslæt. 6. Ved tvivl om det du ser og behov for refleksion kontakt: o SISO -telefonrådgivning tlf.: o Børn- og Ungeafdelingen tlf.: o Psykologerne ved PPR tlf.: Hvis din mistanke bliver bestyrket, så o Overvej hvordan du vil inddrage personalegruppen med hensyn til information og behov for at vende situationen o Overvej hvordan forældrene inddrages og/eller informeres 8. Husk, at hvis mistanken retter sig mod en af forældrene, må forældrene ikke orienteres om mistanken/underretningen. 9. Vurder oplysningerne fra din medarbejder, herunder om karakteren af oplysningerne umiddelbart giver anledning til at underrette kommunen. o Som underrettende leder og medarbejder kan du/i blive bedt om, at deltage i et møde med kommunen med henblik på at uddybe underretningen. o Som leder er du ansvarlig for behandling af mistanken, herunder ansvarlig for at sende underretning til Børn- og Ungeafdelingen. o Udarbejdelse af underretning til Børn- og Ungeafdelingens sagsbehandler og send til BU@nordfynskommune.dk eller ring på tlf Støt din medarbejder i at kunne rumme sagen i den tid, der går, mens udredningsprocessen foregår i kommunen. 10. I særligt alvorlige tilfælde kontaktes fagchefen på området og drøft/informer om situationen: o Skole-og dagtilbudschef Jette Marie Christensen tlf.:

31 11. Aftal med personalet hvordan barnet/den unge støttes her og nu (skærpet omsorgsfokus med hensyn til hvem gør hvad, hvornår) Vis omsorg for barnet og lyt til barnet/den unge, men spørg ikke ind til detaljer om det mulige overgreb. 31

32 Leder konkret viden - selv set Du har selv som leder set overgrebet/barnet har selv fortalt det: Nedskriv den konkrete viden Henvend dig til ledelsen Skole- og dagtilbudschef: Jette Marie Christensen tlf Aftal med ledelsen Hvem underretter? Anmeldelse? Aftal den videre procedure internt i huset Information til forældre med mindre den konkrete viden er rettet mod forældrene! Information til og plan med medarbejdere Information til andre fx PPR Skærpet omsorgsfokus på barnet Læs videre 32

33 Leder konkret viden For ledere der har konkret viden om, at et barn/en ung er udsat for konkrete grænseoverskridende handlinger af seksuelt, fysisk og psykisk karakter fra et andet barn/en ung, vil fremgangsmåden være afhængig af, hvor den konkrete viden kommer fra: Du har selv som leder set overgrebet /barnet har selv fortalt det: o Nedskriv den konkrete situation med dine egne ord: o Tid - sted klokkeslæt, hvorfor var du der, hvor du var? o Hvilken situation så/hørte du faktisk? Beskriv hvilken situation det var f.eks. hvem var til stede? Skriv ordret ned hvad barnet/den unge siger o Hvor var barnet, hvor var du? o Hvad skete der videre?( f.eks. reaktioner på at barnet så dig, f.eks. reaktioner på hvad du sagde.og hvad sagde du faktisk?). o Hvilke signaler viser barnet? Du skal også skrive ned helt ordret, hvilke spørgsmål, du har stillet barnet af hensyn til politiets efterforskning. Så har du din første nedskrivning af situationen. Den kan du få brug for, hvis situationen udvikler sig eller hvis der opstår andre episoder senere. o Henvend dig straks til o Skole- og dagtilbudschef Jette Marie Christensen tlf.: o Aftal hvem der underretter de sociale myndigheder, som i Nordfyns Kommune er Børn- og Ungeafdelingen tlf.: eller mail BU@nordfynskommune.dk o Som underrettende leder og medarbejder kan du/i blive bedt om, at deltage i et møde med kommunen med henblik på at uddybe underretningen. o Aftal om der umiddelbart er grundlag for en politi-anmeldelse, og hvem der anmelder. Ved anmeldelse til politiet skal Børn- og Ungeafdelingen i Nordfyns Kommune orienteres på tlf.: o Aftal den videre procedure internt i huset: 33

34 Hvem der informerer forældrene, medarbejdere og andre om situationen Husk at hvis den konkrete viden retter sig mod en af forældrene, må forældrene ikke orienteres. Aftal om hvem der taler med barnet/den unge, hvis barnet/den unge kommer hos jer i morgen. Aftal hvordan barnet/den unge støttes her og nu (skærpet omsorgsfokus hvem gør hvad, hvornår og hvordan) Vis omsorg for barnet og lyt til barnet/den unge, men spørg ikke ind til detaljer om det mulige overgreb. Støt din medarbejder i at kunne rumme sagen i den tid, den går, mens udredningsprocessen foregår i kommunen. o Hvis det ikke er muligt at træffe en relevant leder, så kontakt politiet o For Nordfyns kommune er det via politiet man kommer i kontakt med den sociale døgnvagt, udenfor kommunens åbningstid. o Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du skal anmelde en sag til politiet, kan du kontakte politiet for en drøftelse på tlf.: 114 eller Du får herved fat i omstillingen, hvor du skal bede om kontakt til personligfarlig kriminalitet eller Lokalpoliti Odense, Voldsektion. Ved underretning til Børn- og Ungeafdelingen eller anmeldelse til politiet: I forhold til den politimæssige efterforskning og en eventuel retssag om overgreb, skal det bemærkes, at politiet har behov for beviser. Beviser i disse sager er mærker og lign. efter slag. Disse skal bevises via billeder og/eller undersøgelse hos praktiserende læge. Børns udsagn om overgreb vil som udgangspunkt ikke kunne stå alene som bevis i en retssag men anses som indicier af retssystemet. Det er derfor vigtigt, at der af anmeldelsen til politiet eller underretning til Børn- og Ungeafdelingen fremgår, hvilke vidner der har set eller er bekendt med overgrebene samt, at der er taget billeder af mærker på børnene, der kan stamme fra overgrebet. HUSK ALTID AT FÅ DATO PÅ UNDERRETNINGEN! 34

35 Leder konkret viden egen oplevelse En medarbejder henvender sig til dig på baggrund af a) egen oplevelse eller b) information fra andre. Bed medarbejderen nedskrive sin information Indhent evt. mere viden i medarbejdergruppen Henvend dig til ledelsen Skole- og dagtilbudschef Jette Marie Christensen tlf Aftal med ledelsen Hvem underretter? Anmeldelse? Aftal den videre procedure internt i huset Information til og plan med medarbejdere Information til forældre med mindre den konkrete viden er rettet mod forældrene! Skærpet omsorgsfokus på barnet Information til andre fx PPR Læs videre 35

36 Leder konkret viden For ledere der har konkret viden om at et barn/en ung er udsat for konkrete grænseoverskridende handlinger af seksuelt, fysisk og psykisk karakter fra en voksne eller andet barn/en ung, vil fremgangsmåden være afhængig af, hvor den konkrete viden kommer fra: En medarbejder henvender sig til dig på baggrund af a) egen oplevelse eller b) information fra andre. 1 a) Bed medarbejderen om med egne ord at nedskrive sin egen oplevelse: o Tid - sted klokkeslæt, hvorfor var du der, hvor du var? o Hvilken situation så/hørte du faktisk? Beskriv hvilken situation det var f.eks. hvem var til stede? Skriv ordret ned hvad barnet/den unge siger o Hvor var barnet, hvor var du? o Hvad skete der videre?( f.eks. reaktioner på at barnet så dig, f.eks. reaktioner på hvad du sagde og hvad sagde du faktisk?). o Hvilke signaler viser barnet? Du skal også bede medarbejderen skrive ordret ned, hvilke spørgsmål, man har stillet til barnet af hensyn til politiets efterforskning. eller 1 b) Bed medarbejderen om med egne ord, at nedskrive den information vedkommende har fået fra andre: o Tid Sted klokkeslæt, hvem har henvendt sig? o Skriv ordret ned hvad der bliver sagt uden at tolke på beskrivelserne. o Hjælp medarbejderen ved at spørge ind til den bestemte episode, hvor informationen gives og til indholdet (facts!) o Forhold dig til om du evt. skal spørge andre medarbejders oplevelser/tanker i forhold til den konkrete viden (dvs. indhent evt. mere viden i medarbejdergruppen). o Husk at hvis den konkrete viden retter sig mod en af forældrene, må forældrene ikke orienteres. o Husk at hvis den ene forælder anklager den anden for vold eller overgreb mod barnet/den unge, så vær opmærksom på at I ikke kommer til at tage parti i en skilsmisse osv. 36