Efterkommernes kriminalitet halveret

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Efterkommernes kriminalitet halveret"

Transkript

1 Nyt fra Marts 2011 Efterkommernes kriminalitet halveret Kriminaliteten blandt ikke-vestlige efterkommere er på bare 15 år blevet mere end halveret. Andel kriminelle i perioden , årige mænd 14 Procent Figur 1 Det viser en ny analyse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed. Det fremgår af analysen, at de etniske minoriteter i dag er markant mindre kriminelle, end de var tilbage i 1990 erne. Og at de, med hensyn til kriminalitet, i stadig stigende grad ligner danskere. Udviklingen er meget synlig for de ikke-vestlige efterkommere. Tilbage i 1990 begik 11 pct. af de mandlige årige efterkommere en forbrydelse, som de siden fik en dom for. I 2006 var andelen mere end halveret, idet 5 pct. begik en handling, som førte til dom. Samme bevægelse men fra et lavere niveau ses for gruppen af ikke-vestlige mandlige indvandrere: I 1990 begik 6 pct. en forbrydelse, mens andelen i 2006 var faldet til 3 pct. Ifølge forskningschef Torben Tranæs fra Rockwool Fondens Forskningsenhed er der flere forklaringer på det markante fald i kriminaliteten. En ting er, at der helt generelt er sket fald i kriminaliteten det seneste par årtier. En anden er, at efterkommerne, som gruppe betragtet, er blevet ældre. I alle befolkningslag gælder det, at det især er de unge, som begår kriminalitet. I nævnte opgørelse af den kriminelle andel, som fremgår af figur 1, er hverken taget højde for alderssammensætning eller social baggrund. Men selv når man korrigerer for alder og sociale forhold, så viser det sig, at de etniske minoriteter i stadig stigende grad kommer til at ligne danskere. For efterkommerne gælder det, at en større del end danskerne fortsat er kriminelle. For 15 år siden var 75 pct. flere af efterkommerne Ikke-vestlige efterkommere Ikke-vestlige indvandrere Danskere Andelen af mandlige, ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, der dømmes for mindst én straffelovsovertrædelse begået det pågældende år, har over de seneste år nærmet sig andelen blandt mandlige danskere. Niveauet blandt indvandrere og især efterkommere ligger dog stadig markant over niveauet blandt danskere. kriminelle, nu er det kun 30 pct. flere, der er kriminelle, siger Torben Tranæs. Forskellene er altså blevet mindre, men faktum er, at de etniske minoriteter fortsat er mere kriminelle, uanset hvor meget man kontrollerer for deres baggrund. Analysen viser fx, at især voldskriminalitet er langt mere udbredt blandt efterkommere fra ikke-vestlige lande end blandt etniske danskere. Andelen af ikke-vestlige efterkommere, der dømmes for vold, er 55 pct. højere end andelen i en tilsvarende gruppe danskere. Anderledes forholder det sig med berigelseskriminalitet, hvor efterkommerne ikke adskiller sig fra danskere. Andelen, som begår denne type kriminalitet, er den samme i de to grupper. Indhold> Side 2

2 Indhold Forskellene i kriminalitet er indsnævret I løbet af de seneste årtier har indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande nærmet sig danskere, når det gælder deltagelse i kriminelle aktiviteter... side 3 Flere kriminelle. Mere kriminalitet. Mere fængsel Kriminalitet er mere udbredt blandt ikke-vestlige efterkommere end blandt danskere. Samtidig begår de kriminelle ikke-vestlige efterkommere oftere kriminalitet end de kriminelle danskere. Og kriminaliteten, de begår, fører tiere til en fængselsdom side 4 Ikke flere tyve men flere tyverier blandt ikke-vestlige efterkommere Blandt ikke-vestlige efterkommere er der ikke flere, som deltager i ejendomskriminalitet, end der er blandt en tilsvarende gruppe etniske danskere. Men de kriminelle blandt efterkommere er generelt mere kriminelle end de kriminelle etniske danskere side 6 Alder reducerer forskelle i kriminalitet Jo ældre efterkommere er, jo mere ligner deres kriminalitetsmønster danskernes side 8 Kriminel adfærd varierer med oprindelsesland Om efterkommere begår mere kriminalitet end danskere, afhænger af oprindelse. Efterkommere af indvandrere fra Mellemøsten begår væsentligt mere kriminalitet end danskere, mens de, der har oprindelse i vestlige lande, begår mindre side 9 Mest omfattende kontrol for sociale og økonomiske vilkår Når man sammenligner mønstret i kriminalitet mellem forskellige befolkningsgrupper, er der vigtig information at hente ved at tage højde for sociale og økonomiske faktorer. Rockwool Fondens Forskningsenheds undersøgelse går et skridt videre end tidligere undersøgelser og inddrager for efterkommernes vedkommende forskelle i forældrenes sociale og økonomiske forhold. side 10 Etniske minoriteters overrepræsentation i strafferetlige domme Lars Højsgaard Andersen og Torben Tranæs Syddansk Universitetsforlag, marts sider, 125 kr. ISBN Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed Marts 2011

3 Forskellene i kriminalitet er indsnævret Både efterkommere og indvandrere fra ikke-vestlige lande har med hensyn til kriminalitet nærmet sig danskerne i løbet af det seneste par årtier. Det viser en analyse af kriminaliteten i årene fra 1990 og frem til De etniske grupper har i hele perioden været mere kriminelle end jævnaldrende danskere, men forskellene er med tiden blevet mindre. I hvert af årene har indvandrere og efterkommere begået mere kriminalitet end danskere. Men deres overrepræsentation falder op gennem 1990 erne og frem til 2006; beskedent når man blot sammenligner tallene uden at kontrollere for personernes socio-økonomiske baggrund. Og væsentligt mere markant, når man foretager denne kontrol. Figur 2 viser, hvor kriminelle grupperne har været i perioden. Det fremgår fx, at der er 4,5 gange flere kriminelle i gruppen af efterkommere end i gruppen af danskere. I 2006 var der kun 3,9 gange så mange. I figur 2 er der hverken taget højde for forskelle på gruppernes social baggrunde eller for alderssammensætningen. Andel kriminelle i 1990 og 2006, årige mænd 12 Procent Danskere 2,5 6,4 11, Ikke-vestlige indvandrere Fra 76 til 31 pct. flere Forskellen mellem de etniske grupper og danskere bliver markant mindre, når der kontrolleres for social baggrund inklusive forældrenes situation. Dette er i første omgang blevet dokumenteret for gruppen af ikke-vestlige efterkommere. For indvandrere er det ikke for alvor muligt at kontrollere for social baggrund. Deres forældre bor i udlandet, og det står hen i det uvisse, om forældrene er fattige, rige, daglejere eller direktører. Modsat kan efterkommernes forældre spores, så man kan sammenligne efterkommerne med en tilsvarende gruppe af danskere. Det er sket i tabel 1. Den viser, at ikke-vestlige efterkommere har været og er mere kriminelle end danskere, uanset hvordan man måler det. Men den viser også, at forskellene indsnævres over perioden. Det ses især i de tal, der er kontrolleret for alder og social baggrund. Tilbage i 1990 var andelen af efterkommere, der blev dømt, 76 pct. højere end andelen af danskere, der blev dømt. For hver gang der i en gruppe danskere var 100 dømte kriminelle, ville der i en gruppe efterkommere af tilsvarende størrelse og sammensætning være 176 dømte kriminelle, altså 76 flere dømte. I 2006 var forskellen indsnævret til, at der kun var 31 pct. flere kriminelle blandt efterkommerne. Ikke-vestlige efterkommere Ikke-vestlige efterkommeres større kriminalitet i 1990 og 2006 Mænd, år Ikke kontrolleret 343 pct. 300 pct. Kontrolleret for alder, egen socioøkonomi og forældrebaggrund 76 pct. 31 pct. Figur 2 Anm.: Man er kriminel, hvis man i løbet af det pågældende år har begået mindst én straffelovsovertrædelse, som man senere dømmes for. For både ikke-vestlige indvandrere og efterkommere er der siden 1990 sket et markant fald i kriminaliteten. Begge grupper er fortsat mere kriminelle end danskere, men der er sket en betydelig indsnævring af forskellen. Tallene er hverken kontrolleret for alder eller social baggrund den viser kriminaliteten blandt årige mænd. Tabel 1 Kontrolleret for social baggrund og alder viser det sig, at andelen af mandlige ikke-vestlige efterkommere, der var kriminelle i 1990, var 76 pct. højere end andelen blandt mandlige danskere. I 2006 var der tale om en 31 pct. højere andel. 1,4 3,2 5,4 Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed Marts

4 Flere kriminelle. Mere kriminalitet. Mere fængsel De har større tendens til at være kriminelle. Og når de er kriminelle, så laver de mere kriminalitet end andre kriminelle. Og denne kriminalitet fører oftere til en fængselsstraf. Sådan er konklusionen, hvis man skal give den ultrakorte beskrivelse af ikkevestlige efterkommeres kriminalitet i forhold til danskeres i perioden Konklusionen bygger på en analyse af tre oplysninger om efterkommernes kriminelle adfærd. For det første oplysningen om, hvor stor en andel der har fået en dom. For det andet oplysningen om, hvor mange domme de har fået. Og endelig oplysningen om, hvor mange domme der har ført til fængselsstraf. Den første oplysning andelen giver et billede af, hvor almindeligt det er i gruppen at deltage i kriminalitet. Blandt ikke-vestlige efterkommere er andelen, der dømmes for kriminalitet, 31 pct. højere end andelen blandt danskere. Det betyder, at hvis der i en gruppe af danskere er 100 dømte kriminelle, så vil der i en gruppe efterkommere af tilsvarende størrelse og sammensætning være 131 dømte kriminelle. Tabel 2 Deltagelse, omfang og grovhed af kriminalitet blandt årige mænd Deltagelse i kriminalitet: Antal kriminelle i grupper af samme størrelse Omfang af kriminalitet: Antal domme i grupper af samme størrelse Fængselsstraffe: Antal fængselsstraffe i grupper af samme størrelse Danskere 100 kriminelle 100 domme 100 fængselsstraffe Ikke-vestlige efterkommere 131 kriminelle 151 domme 167 fængselsstraffe Vestlige efterkommere 72 kriminelle 90 domme 79 fængselsstraffe Anm.: Deltagelse i kriminalitet er udtryk for andelen af personer inden for den enkelte gruppe, der har begået mindst én straffelovsovertrædelse i 2006 som de senere dømmes for. Omfanget af kriminalitet er udtryk for antallet af domme, personer inden for den enkelte gruppe har modtaget i løbet af en femårig periode. Antallet af fængselsstraffe udtrykker summen af betingede og ubetingede domme, personer inden for den enkelte gruppe har modtaget i løbet af en femårig periode. Der er kontrolleret for alder samt forskellige sociale og økonomiske vilkår. Ikke-vestlige efterkommere har større tendens end danskere til at være kriminelle. Og de kriminelle begår mere kriminalitet. Og den kriminalitet, de udfører, fører oftere til fængselsstraf. For vestlige efterkommere forholder det sig lige modsat. For de vestlige efterkommere forholder det sig lige omvendt. De har lavere tendens til at være kriminelle. Og når de er kriminelle, så laver de mindre kriminalitet end andre kriminelle. Og denne kriminalitet fører sjældent til fængselsstraffe. I disse tal er der taget højde for forskelle i både alder, sociale og økonomiske vilkår, inklusive forældrenes baggrund. Flere domme Den anden oplysning antallet af domme viser, hvor mange domme der gives per person i den respektive gruppe. Hvor andelen af kriminelle personer giver et billede af, hvor mange der har begået kriminalitet i den respektive gruppe, så giver antallet af domme et billede af, hvor aktive de kriminelle er. Antallet af domme blandt ikke-vestlige efterkommere er 51 pct. højere end blandt danskere. Det er et udtryk for, at der, hvis der i en gruppe af danskere er faldet 100 domme for overtrædelse af straffeloven, i en gruppe ikke-vestlige efterkommere af tilsvarende størrelse og sammensætning vil være faldet 151 domme. For de vestlige efterkommere er tallet lavere end for danskere: 90 domme. Mere fængsel En ting er, at de ikke-vestlige efterkommere begår mere kriminalitet, men de sendes også oftere i fængsel for den kriminalitet de begår. Den konklusion nås ved at vurdere relationen mellem antallet af domme generelt og antallet af domme, der fører til betinget eller ubetinget fængselsstraf. Domstolene benytter fængselsstraffe over for personer, der har begået grovere kriminalitet, og over for personer, der har begået gentagen kriminalitet. Følgende eksempel kan illustrere problemstillingen: De jævnaldrende Allan og Peter har begge mange domme for vold, tyveri og andre former for kriminalitet. Allan har fem domme bag sig, og tre af dem har betydet, at han skulle i fængsel. Peter, derimod, har modtaget ti domme, hvoraf fire indeholdt en fængselsstraf. Ingen kan være i tvivl om, at Peter er mere kriminel end Allan. Men sendes Peter og Allan i 4 Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed Marts 2011

5 fængsel i samme omfang for den kriminalitet, de har begået? Svaret er nej. Peter har modtaget 100 pct. flere domme (ti i stedet for fem), men han har kun modtaget 33 pct. flere fængselsdomme (fire i stedet for tre). Peter begår mere kriminalitet end Allan, men den kriminalitet, Allan begår, koster ham oftere en fængselsdom. Præcis samme metode er benyttet i forhold til de grupper, der er undersøgt i analysen. Ikke-vestlige og vestlige efterkommere idømmes fængselsstraf henholdsvis 67 pct. mere og 21 pct. mindre end sammenlignelige danskere. Det betyder, at hver gang 100 danskere i en gruppe får en fængselsstraf, så bliver 167 ikke-vestlige efterkommere idømt en fængselsstraf, mens det kun sker for 79 vestlige efterkommere, i en gruppe af samme størrelse. De tal skal holdes op mod det gennemsnitlige antal domme i de respektive grupper: Når danskere dømmes for 100 lovovertrædelser, så bliver ikke-vestlige efterkommere dømt for 151 overtrædelser, mens vestlige efterkommere dømmes for 90 overtrædelser. Hvis lovovertrædelserne fører til fængselsdomme i samme omfang, så skulle man forvente, at de ikke-vestlige efterkommere blev idømt fængselsstraffe omkring 51 pct. oftere end danskere og vestlige efterkommere omkring 10 pct. sjældnere. Tallene er som nævnt +67 pct. for de ikke-vestlige og -21 pct. for de vestlige. De ikke-vestlige idømmes altså flere fængselsdomme end forventet, mens de vestlige idømmes færre. Skal man tage højde for forskelle i sociale og økonomiske vilkår? Kriminalitet er mest udbredt blandt personer med meget kort uddannelse, lav tilknytning til arbejdsmarkedet og en ung alder. Hvis ikke man også tager højde for dette, når man sammenligner kriminaliteten blandt forskellige befolkningsgrupper, risikerer man, at resultaterne er misvisende. For eksempel er den gennemsnitlige alder blandt årige efterkommere 25 år i 2006, mens den gennemsnitlige alder blandt årige danskere er 32 år i Hvis ikke man tager højde for dette, så vil resultatet alt andet lige blive, at kriminalitet er mere udbredt blandt efterkommere, alene fordi de er yngre og unge laver mere kriminalitet. Også når det gælder lønindkomst, er der store forskelle mellem efterkommere og danskere. Den gennemsnitlige årsløn før skat er godt kr. blandt efterkommerne i analysen og knap kr. blandt danskerne i analysen. I alle grupper er lav indkomst forbundet med høj kriminalitet derfor skal der korrigeres herfor. Rå tal, der ikke er korrigeret, kan imidlertid også vise noget vigtigt. De viser, hvor stor en andel af de forskellige grupper der begår kriminalitet og får domme i de danske retssale. Fx er det interessant, hvis man vil vide, hvad indvandring af befolkningsgrupper, som har en anderledes socioøkonomisk baggrund end danskerne, kan betyde for kriminaliteten i samfundet. Hvem og hvad er med i analysen? Undersøgelsen bygger på en analyse af årige mænds straffelovsovertrædelser i At undersøgelsen fokuserer på mænd i alderen fra 15 til 45 år skyldes dels, at kriminaliteten blandt kvinder er så begrænset, at det er vanskeligt at lave statistiske sammenligninger på tværs af grupper, dels at det særligt er personer i det aldersinterval, der begår kriminalitet. Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed Marts

6 Ikke flere tyve men flere tyverier blandt ikke-vestlige efterkommere Blandt efterkommere af ikke-vestlig herkomst er andelen af personer, der begår ejendomskriminalitet, den samme som i en tilsvarende gruppe af danskere. Det viser en analyse af, hvilke typer af kriminalitet der begås af forskellige etniske grupper i Danmark. Ifølge analysen er forskellen på ikkevestlige efterkommeres og danskernes lovovertrædelser afhængig af, hvilken type kriminalitet det drejer sig om. Ingen af de to grupper henholdsvis efterkommere og etniske danskere stikker ud i forhold til hinanden, når det kommer til andelen af personer, der begår ejendomskriminalitet, dvs. indbrud, tyveri, hærværk eller røveri. Ikke-vestlige efterkommeres overrepræsentation i deltagelse i og omfang af kriminalitet, årige mænd Deltagelse Omfang A. Ejendomskriminalitet - 29 pct. B. Voldskriminalitet 55 pct. 81 pct. C. Anden straffelovskriminalitet 122 pct. 200 pct. Straffelovsovertrædelser generelt (A+B+C) 31 pct. 51 pct. Modtaget fængselsstraf 44 pct. 67 pct. Tabel 3 Anm.: Deltagelse i kriminalitet er udtryk for andelen af personer inden for den enkelte gruppe, der har begået mindst én straffelovsovertrædelse i 2006, som de senere dømmes for. Omfanget af kriminalitet angiver antallet af domme, personer inden for den enkelte gruppe har modtaget inden for en femårig periode. Tallene angiver, hvor mange gange mere kriminelle end danskerne, de ikke-vestlige efterkommere er. Et tal på 100 pct. angiver således, at ikke-vestlige efterkommere har modtaget dobbelt så mange domme som danskere. - angiver, at der ikke er en statistisk signifikant forskel på ikke-vestlige efterkommere og danskere inden for denne kriminalitetstype. Der tages højde for forskelle i alder samt sociale og økonomiske forhold. Grunden til, at overrepræsentation i straffelovsovertrædelser generelt (A+B+C) ligger på et noget lavere niveau end i B og C er, at der antalsmæssigt er klart flest sager i A, hvor overrepræsentation ligger på et lavere niveau. Ikke-vestlige efterkommere dømmes langt oftere for overtrædelser af straffeloven end danskere. For eksempel modtager efterkommerne 81 pct. flere domme for vold end danskerne. Hvis en gruppe danskere får 100 domme for vold, vil en tilsvarende gruppe ikke-vestlige efterkommere få 181 domme. Mht deltagelsen i ejendomskriminalitet er der ingen forskel på ikke-vestlige efterkommere og danskere - men de efterkommere, der så deltager i ejendomskriminalitet, dømmes 29 pct. oftere end tilsvarende danskere. Sandsynligheden for, at en efterkommer efter en ikke-vestlig indvandrer bliver ejendomskriminel, er altså den samme som sandsynligheden for, at en socioøkonomisk set tilsvarende dansker bliver det. Men de to grupper adskiller sig fra hinanden på et andet punkt: Blandt de, der er kriminelle, er aktiviteten størst for efterkommerne. De er simpelthen mere aktivt kriminelle end danskerne, der begår samme type kriminalitet, under antagelse af at opklaringsraten er den samme for de to grupper. Efterkommerne får 29 pct. flere domme for ejendomskriminalitet i forhold til danskerne. Det betyder, at hver gang en gruppe kriminelle danskere får 100 domme for ejendomskriminalitet, så vil en tilsvarende gruppe ikke-vestlige efterkommere få 129 domme. Analysen, der bygger på en opgørelse af domme til årige mænd i perioden , tager højde for forskelle i sociale og økonomiske vilkår, så efterkommerne sammenlignes med danskere med samme forældrebaggrund, uddannelsesniveau, indkomst, alder mv. Mere voldelige Mens efterkommerne ikke er overrepræsenteret i forhold til ejendomskriminalitet, så ser det anderledes ud, når anklagen drejer sig om voldskriminalitet. I en gruppe efterkommere vil der være 55 pct. flere dømte voldsforbrydere i forhold til i en tilsvarende gruppe danskere. Begrebet voldskriminalitet dækker over en række lovovertrædelser fx vold, trusler og sædelighedsforbrydelser. Og det er ikke kun i antal voldelige personer i en gruppe af samme størrelse, at efterkommerne skiller sig ud fra danskerne. Også når man fokuserer på antallet af domme, som de to grupper modtager, er der store forskelle på grupperne. En gruppe efterkommere får ifølge undersøgelsen 81 pct. flere domme i forhold til en gruppe danskere af tilsvarende størrelse. Der er med andre ord blandt efterkommere efter ikke-vestlige indvandrere 6 Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed Marts 2011

7 ikke bare en højere andel voldelige personer. De, der er voldelige, er også markant mere voldelige (de får flere voldsdomme) end voldskriminelle danskere. Anden straffelovskriminalitet Endnu større forskel er der mellem de to grupper, når man kigger på kategorien anden straffelovskriminalitet. Den dækker forskellige straffelovsovertrædelser, der ikke falder ind under de to andre kategorier fx fornærmende tiltale af offentlig myndighed og falsk forklaring i retten. Antallet af efterkommere, der modtager dom for anden kriminalitet, er 122 pct. større end antallet af danskere i en tilsvarende gruppe. Og også her er situationen den, at der ikke bare er flere kriminelle, men at disse også er mere kriminelle end danskerne: Efterkommerne modtager 200 pct. flere domme end danskere i forhold til denne type kriminalitet. Hver gang en gruppe danskere får 100 domme, så vil en tilsvarende gruppe efterkommere af samme størrelse få 300 domme. Dog skal dette holdes op imod, at der generelt set ikke er særligt mange tilfælde af andre straffelovsovertrædelser. Ser man på samtlige årige mandlige ikke-vestlige efterkommere i Danmark, så er der kun ca. 0,5 pct. af dem, der dømmes for denne type kriminalitet i Blandt de årige danske mænd drejer det sig om ca. 0,1 pct. Kun 6 pct af samtlige straffelovsafgørelser vedrører denne type lovovertrædelser. Flere efterkommere i fængsel Det samlede antal ekstra straffelovsovertrædelser blandt efterkommere er dog ikke så voldsomt, som de store tal umiddelbart skulle tilsige: I alt har efterkommere 31 pct. større sandsynlighed for at være kriminelle i forhold til tilsvarende grupper af danskere. Og efterkommerne modtager 51 pct. flere domme. Forklaringen på, at niveauet er relativt moderat i forhold til voldskriminalitet og anden kriminalitet, er, at ejendomskriminalitet hvor overrepræsentation er mindre rent antalsmæssigt udgør klart de fleste sager. Samme mere moderate overrepræsentation ses i forhold til, hvem der modtager fængselsstraf. Blandt efterkommere efter ikke-vestlige indvandrere er der 44 pct. større sandsynlighed for, at en person modtager en eller flere fængselsstraffe i forhold til en gruppe danskere af tilsvarende størrelse. Der er dog blandt efterkommerne ikke kun flere kriminelle end blandt danskerne: De kriminelle efterkommere er også mere kriminelle end de kriminelle danskere. Efterkommerne vil således få 167 fængselsdomme, for hver gang en gruppe danskere af tilsvarende størrelse og sammensætning får 100 fængselsdomme. Forskellige kriminalitetsformer Voldskriminalitet er en samlet betegnelse for en række lovovertrædelser, blandt andet vold, uagtsomt manddrab, drab, sædelighedsforbrydelser, trusler om vold, grov forstyrrelse af offentlig orden, ulovlig tvang og frihedsberøvelse samt menneskehandel. Voldskriminalitet udgør 25 pct. af alle strafferetslige afgørelser. Ejendomskriminalitet dækker blandt andet over dokumentfalsk, brandstiftelse, hærværk, indbrud, bedrageri, afpresning, underslæb, hæleri, tyveri og røveri. Ejendomskriminalitet udgør 69 pct. af alle strafferetslige afgørelser. Anden straffelovskriminalitet dækker over de overtrædelser af straffeloven, der ikke er omfattet af enten volds- eller ejendomskriminalitet. Det er fx fornærmende tiltale af offentlig myndighed og falsk forklaring i retten. Disse former for kriminalitet udgør 6 pct. af alle strafferetslige afgørelser. Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed Marts

8 Alder reducerer forskelle i kriminalitet Deltagelsen i kriminalitet og omfanget af kriminalitet blandt ikke-vestlige efterkommere i forhold til danskere i pct. For hhv. 19-, 24- og 29-årige Procent 19 år 24 år 29 år 19 år 24 år 29 år Deltagelse i kriminalitet Omfang af kriminalitet Figur 3 Anm.: Deltagelsen i kriminalitet er et udtryk for andelen af personerne inden for den enkelte gruppe, der er dømt for mindst én straffelovsovertrædelse, begået indenfor det seneste år. Omfanget af kriminalitet er udtryk for det gennemsnitlige antal domme per person inden for den enkelte gruppe inden for de seneste fem år. Figuren angiver, i hvor høj grad ikke-vestlige efterkommere dømmes mere end danskere. Der er taget højde for forskelle i sociale og økonomiske vilkår. Alder er afgørende for, hvor meget ikke-vestlige efterkommere skiller sig ud i forhold til kriminalitet. De 19-årige efterkommere modtager 64 pct. flere domme end en tilsvarende gruppe 19-årige danskere, de 24-årige efterkommere modtager 42 pct. flere domme end en tilsvarende gruppe 24-årige danskere, mens de 29-årige efterkommere modtager 34 pct. flere domme end en tilsvarende gruppe 29-årige danskere. Jo ældre efterkommere er, jo mere ligner deres kriminalitetsmønster det hos jævnaldrende danskere. Det viser en analyse af sammenhængen mellem alder og kriminalitet hos danskere og efterkommere. I analysen sammenlignes kriminaliteten blandt 19-, 24- og 29-årige efterkommere fra ikke-vestlige lande med kriminaliteten blandt jævnaldrende danskere. Ikke-vestlige efterkommeres deltagelse i kriminalitet er højere end deltagelsen blandt danskere, i hvert fald blandt de 19-årige og de 24-årige. Det kriminelle aktivitetsniveau blandt de 29-årige er derimod ikke anderledes end blandt danskere. Deltagelsen i kriminalitet måler, om man har begået en straffelovsovertrædelse inden for det seneste år, som man senere dømmes for. Men med hensyn til omfanget af kriminalitet er både de 19-, 24- og 29-årige efterkommere mere kriminelle end sammenlignelige danskere. Omfanget af kriminalitet måler det antal straffelovsovertrædelser som man senere dømmes for, man har begået indenfor de seneste 5 år. Alder udjævner altså forskellen på de ikke-vestlige efterkommere og danskere, når man ser på deltagelse i kriminalitet, men ikke når man ser på omfanget af kriminalitet. Selvom overrepræsentationen i omfanget af kriminalitet dog også bliver mindre med stigende alder. De ikke-vestlige efterkommeres overrepræsentation i antallet af domme er på 64 pct. for de 19-årige, 42 pct. for de 24-årige og 34 pct. for de 29-årige. Dette vil sige, at når en gruppe 19-årige danskere får 100 domme, får en tilsvarende gruppe 19-årige efterkommere 164 domme. For de 24-årige og 29-årige er tallene hhv. 142 og Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed Marts 2011

9 Kriminel adfærd varierer med oprindelsesland Efterkommernes oprindelse har stor betydning for, hvor kriminelle de er sammenlignet med danskere. Mens efterkommerne fra vestlige lande har et kriminalitetsniveau, der er lavere end danskeres, så er der andre grupper, som har en markant større kriminalitet. Det gælder fx efterkommere med forældre fra Mellemøsten. Det viser en analyse af kriminalitetsmønstre sammenholdt med, hvilken baggrund den enkelte kommer fra. To forhold er undersøgt for efterkommerne. Det ene er, hvor stor en andel af efterkommerne, der har deltaget i kriminalitet i forhold til en tilsvarende dansk gruppe. Dette mål beskriver, hvor udbredt kriminalitet er i en gruppe altså, hvor mange der i større eller mindre grad er kriminelle. Det andet, der er undersøgt, er, hvor mange domme der gives til en bestemt gruppe igen i forhold til en tilsvarende dansk gruppe. Målet af kriminalitetsomfanget tager højde for, at den samme person kan have fået flere domme. Det beskriver, hvor omfattende en kriminalitet der er tale om. Tabel 4 Deltagelse i og omfanget af kriminalitet blandt efterkommere i forhold til blandt danskere. Fordelt på oprindelsesland årige mænd Efterkommere med forældre fra Hvis der i en gruppe danskere er 100 dømte kriminelle, vil antallet af dømte i en gruppe efterkommere af tilsvarende størrelse og sammensætning være Overrepræsentation i pct. Hvis der i en gruppe danskere gives 100 domme, vil antallet af domme i en gruppe efterkommere af tilsvarende størrelse være Vestlige lande Asiatiske lande (72) (87) Mellemøstlige lande Andre ikke-vestlige lande Anm.: Tallene for efterkommere af forældre fra asiatiske lande er ikke statistisk signifikant forskellige fra tallene blandt danskere. Tallet for andel dømte blandt efterkommere fra andre ikke-vestlige lande er kun svagt signifikant. Deltagelse angiver andelen, der har begået mindst én straffelovsovertrædelse i 2006, som man senere dømmes for. Omfang angiver det gennemsnitlige antal domme inden for en fem-årig periode. Der tages højde for forskelle i alder samt sociale og økonomiske forhold. Efterkommere fra Mellemøsten og andre ikke-vestlige lande får omkring 50 pct. flere domme end danskere. Anderledes forholder det sig med efterkommere fra vestlige lande. De får færre domme end danskere. Stor forskel i omfang Med hensyn til omfanget af kriminalitet antallet af domme den gennemsnitlige efterkommer har fået over en femårig periode er der stor forskel afhængig af forældrenes oprindelsesland. Efterkommere fra Mellemøsten og andre ikke-vestlige lande bliver dømt langt oftere end danskere. De dømmes i gennemsnit henholdsvis 64 og 45 pct. flere gange end sammenlignelige danskere. Begrebet andre ikke-vestlige lande dækker fx lande som Bosnien, Pakistan, Afghanistan, Iran og Somalia. Tallene betyder, at når der blandt en gruppe danskere falder 100 domme for kriminelle forhold, så vil der i en tilsvarende gruppe fra Mellemøsten falde mere end en halv gange flere domme, nemlig 164 domme. Tilsvarende vil der falde 145 domme i en gruppe fra andre ikke-vestlige lande. Efterkommere fra asiatiske lande bliver derimod hverken dømt oftere eller sjældnere for kriminalitet end danskere. Helt anderledes ser det ud for efterkommere fra vestlige lande. De modtager færre domme end tilsvarende danskere, nemlig ca. 10 pct. færre. Dvs. at hvis der i en gruppe danskere falder 100 domme, så vil der i en tilsvarende gruppe af vestlige efterkommere kun falde 90 domme. Stor forskel i deltagelse Forældrenes oprindelsesland spiller også en afgørende rolle for, hvilken andel af en gruppe der deltager i kriminalitet. Billedet er det samme som oven for efterkommere fra vestlige lande deltager i mindre kriminalitet end danskere, efterkommere fra asiatiske lande adskiller sig ikke fra danskere, mens efterkommere fra mellemøstlige lande deltager i mest kriminalitet, nemlig 48 pct. mere end danskere. Oprindelsesland Vestlige lande er EU-landene, Island, Norge, Andorra, Liechtenstein, Monaco, San Marino, Schweiz, Vatikanstaten, Canada, USA, Australien og New Zealand. Mellemøstlige lande omfatter Tyrkiet, Algeriet, Marokko, Tunesien, Ægypten, Irak, Israel, Jordan, Kuwait, Libanon og Syrien. Asiatiske lande omfatter Bangladesh, Sri Lanka, Indien, Indonesien, Japan, Kina, Filippinerne, Vietnam og Thailand. Andre ikke-vestlige lande omfatter øvrige lande, som ikke er nævnt oven for. Blandt de oprindelseslande, flest efterkommere stammer fra, er det tidligere Jugoslavien, Pakistan, Afghanistan, Iran og Somalia. Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed Marts

10 Mest omfattende kontrol for sociale og økonomiske vilkår Rockwool Fondens Forskningsenheds undersøgelse af kriminaliteten blandt etniske minoriteter benytter sig af en meget omfattende kontrol for sociale og økonomiske vilkår. At kontrollere for sociale og økonomiske vilkår vil i denne sammenhæng sige, at man sammenligner kriminalitetsniveauet blandt indvandrere og efterkommere med niveauet blandt danskere med samme alder, samme tilknytning til arbejdsmarkedet, samme uddannelsesniveau, samme indkomstniveau med videre. For første gang inden for dette forskningsfelt er der for danskere og efterkommeres vedkommende ikke alene kontrolleret for deres egen sociale og økonomiske vilkår, men også deres forældres ditto. Nedenfor forklares, hvorfor kontrol er nødvendig, og hvorfor det netop i forhold til kriminelle er en god idé at kontrollere for forældrenes sociale og økonomiske vilkår. FIGUR 4 Efterkommeres deltagelse i kriminalitet i forhold til danskere, i procent 140 Procent Vestlige Ikke-vestlige Mellemøstlige Asiatiske Andre ikkevestlige lande Kontrol for egen socioøkonomiske situation Kontrol for egen og forældrenes socioøkonomiske situation Anm.: Deltagelse er udtryk for den andel af gruppen, der begik mindst én straffelovsovertrædelse i 2006, som de senere blev dømt for. Tallene er ligeledes kontrolleret for alder. Overrepræsentationen i efterkommeres deltagelse i kriminalitet i forhold til sammenlignelige danskere falder markant, når man tager højde for forældrenes sociale og økonomiske forhold. Kontrollerer man alene for egen socioøkonomiske situation, deltager efterkommere fra ikke-vestlige lande op mod 85 pct. mere i kriminalitet end sammenlignelige danskere. Kontrollerer man også for forældrenes socioøkonomiske situation, falder denne overrepræsentation til 31 pct. Langt de fleste kriminelle er mænd, der har en eller flere af følgende karakteristika: De er unge, de har meget kort uddannelse, de har en dårlig tilknytning til arbejdsmarkedet, og deres forældre har kort uddannelse og lav indkomst. Undersøgelser, der sammenligner kriminaliteten blandt forskellige grupper uden at tage højde for disse og andre faktorer, vil ikke kun sammenligne kriminalitet mellem forskellige etniske grupper, men også mellem grupper som har meget forskellige vilkår socialt og økonomisk. Da tilknytningen til arbejdsmarkedet blandt indvandrere og efterkommere generelt er mindre, end den er blandt danskere, vil det være en af forklaringerne på en højere kriminalitetsrate blandt gruppen af indvandrere og efterkommere. Derfor undersøger Rockwool Fondens Forskningsenhed overrepræsentationen i kriminalitet blandt etniske minoriteter sammenlignet med danskere med samme socioøkonomiske baggrund. Forældrenes forhold Som nævnt begås kriminalitet typisk af unge mennesker. Og unge ligner i høj grad hinanden, når det kommer til egne sociale og økonomiske forhold. De har ikke nået at erhverve sig meget mere uddannelse end grundskolen, ligesom der endnu ikke er stor forskel på deres indkomst. Uddannelses- og indkomstforskelle indtræder først for alvor senere i livet. For at få et bedre billede af de unges egentlige sociale og økonomiske vilkår kan man med fordel inddrage forældrenes sociale og økonomiske forhold. De har nemlig stor betydning for de faktiske rammer, de unge vokser op i og dermed stor betydning for, om de unge begår kriminalitet eller ej. Som det fremgår af figur 4, bliver ikkevestlige efterkommeres overrepræsentation mere end halveret, når man også inddrager forældrenes vilkår. Overrepræsentation er 85 pct., hvis man kun kontrollerer for personens egen socio-økonomi, og 31 pct. hvis man også kontrollerer for forældrebaggrund. 10 Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed Marts 2011

11 De sociale og økonomiske faktorer I den nye undersøgelse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed er følgende sociale og økonomiske faktorer inddraget: alder tilknytning til arbejdsmarkedet uddannelsesniveau lønindkomst afhængighed af sociale ydelser om vedkommende bor med en partner eller hos forældre om vedkommende bor i en tæt befolket kommune (et område med over 700 indbyggere per km²) oplysninger om forældrenes sociale og økonomiske forhold -- kriminalitetshistorie -- uddannelsesniveau -- lønindkomst -- afhængighed af sociale ydelser -- morens alder ved barnets fødsel Undersøgelsen afdækker flere forhold end tidligere Det er ikke første gang, der gennemføres analyser af etniske minoriteters overrepræsentation i forbindelse med kriminalitet. Rockwool Fondens Forskningsenhed gennemførte i 2008 en analyse, der viste, at mandlige indvandrere og efterkommere begår mere berigelseskriminalitet end etnisk danske mænd. Og Danmarks Statistik har i de seneste år gennemført analyser, der viser, at etniske minoriteter er overrepræsenteret i de strafferetlige afgørelser i Danmark selv når der kontrolleres for socioøkonomiske faktorer. Etniske minoriteter overtræder altså straffeloven oftere end etniske danskere. Undersøgelsen Etniske minoriteters overrepræsentation i strafferetlige domme, som nu foreligger som et arbejdspapir udgivet på Syddansk Universitetsforlag, adskiller sig dog fra tidligere undersøgelser på tre punkter. For det første kontrollerer undersøgelsen for flere forhold af socioøkonomisk karakter. Blandt andet inddrager undersøgelsen nu også efterkommeres forældres socioøkonomiske status. For det andet fokuserer undersøgelsen både på andelen af personer, der har modtaget en dom, og på det samlede antal domme, personerne har modtaget, inden for de seneste fem år. Tidligere undersøgelser har kun anvendt den ene eller den anden opgørelse. For det tredje fokuserer denne undersøgelse på flere forskellige lovovertrædelser end tidligere undersøgelser, der enten fokuserede på berigelseskriminalitet eller overtrædelse af straffeloven, trafikloven og andre særlove. Dermed kan undersøgelsen give et detaljeret billede af forskellene i kriminaliteten på tværs af de etniske grupper. Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed Marts

12 Rockwool Fondens Forskningsenhed. Nyhedsbrev (ISSN ) udgives for at informere offentligheden om resultaterne af den løbende forskning i Enheden. Nyhedsbrevet er ikke ophavsretligt beskyttet og må frit citeres eller kopieres med fornøden kildeangivelse. Ansvarshavende redaktører: Forskningschef Torben Tranæs og formidlingschef Bent Jensen. Forskningsenhedens øvrige medarbejdere er: Forsker Lars Højsgaard Andersen, seniorforsker Signe Hald Andersen, seniorforsker Jens Bonke, forskningsassistent Johannes K. Clausen, forskningsassistent Maria Elgaard, forsker Peter Fallesen, forskningsassistent Kristoffer Glavind, forsker Jane Greve, forskningsassistent Cathrine Søgaard Hansen, forsker Camilla Hvidtfeldt, forsker Rasmus Landersø, forsker Claus Larsen, forsker Helene Bie Lilleør, forskningsassistent Maja Appel Nielsen, forskningsassistent Helle Sophie Houlberg Petersen, seniorforsker Marie Louise Schultz-Nielsen, sekretær Mai-britt Sejberg, forsker Peer Skov, forskningsassistent Jesper Sørensen og forskningsassistent Helene Regitze Lund Wandsøe. Evt. praktiske spørgsmål vedrørende nyhedsbrevet besvares af Mai-britt Sejberg på tlf Fax: Adresse: Sølvgade 10, 2.sal tv., 1307 København K. E-post: Hjemmeside:

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Nyt fra April 5 5 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Efterkommere af ikke-vestlige indvandrere er mere kriminelle end danskere. Når

Læs mere

Indvandrere og efterkommere

Indvandrere og efterkommere Indvandrere og efterkommere Kriminalitet hvordan måler vi det? Lisbeth Lavrsen 18 pct. af de personer, der blev dømt i 2015 havde udenlandsk oprindelse er det meget eller lidt? 2 Afhænger selvfølgelig

Læs mere

Etniske minoriteters overrepræsentation i strafferetlige domme

Etniske minoriteters overrepræsentation i strafferetlige domme Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 23 Etniske minoriteters overrepræsentation i strafferetlige domme Lars Højsgaard Andersen Torben Tranæs Syddansk Universitetsforlag Odense 2011 Revideret 2013

Læs mere

Etniske minoriteters overrepræsentation i strafferetlige domme

Etniske minoriteters overrepræsentation i strafferetlige domme Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 23 Etniske minoriteters overrepræsentation i strafferetlige domme Lars Højsgaard Andersen Torben Tranæs Syddansk Universitetsforlag Odense 2011 Etniske minoriteters

Læs mere

nydanske unge er hverken i uddannelse eller beskæftigelse

nydanske unge er hverken i uddannelse eller beskæftigelse 16.500 nydanske unge er hverken i uddannelse eller beskæftigelse En uddannelse forbedrer sandsynligheden for at komme i job. Men mere end hver femte ung nydansker er hverken i gang med en uddannelse eller

Læs mere

Opgørelse viser, at hver femte af Kriminalforsorgens klienter har udenlandsk baggrund.

Opgørelse viser, at hver femte af Kriminalforsorgens klienter har udenlandsk baggrund. Opgørelse viser, at hver femte af Kriminalforsorgens klienter har udenlandsk baggrund. Den nyeste opgørelse af indsatte og klienters etniske baggrund i Kriminalforsorgen, foretaget den 6. november 2007,

Læs mere

En stor del af indvandreres og efterkommeres lavere karakterer i forhold til danskere kan forklares

En stor del af indvandreres og efterkommeres lavere karakterer i forhold til danskere kan forklares 30. november 2017 2017:18 19. december 2017: Der var desværre fejl i et tal i boks 2. Rettelsen er markeret med rødt. Desuden er der tilføjet en boks 4 sidst i analysen. En stor del af indvandreres og

Læs mere

Teknisk note nr. 5. Teknisk notat om kriminalitet blandt indvandrere og efterkommere med særligt henblik på straffelovsovertrædelser blandt unge mænd

Teknisk note nr. 5. Teknisk notat om kriminalitet blandt indvandrere og efterkommere med særligt henblik på straffelovsovertrædelser blandt unge mænd Teknisk note nr. 5 Teknisk notat om kriminalitet blandt indvandrere og efterkommere med særligt henblik på straffelovsovertrædelser blandt unge mænd Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens

Læs mere

Vedlagte opgørelse viser, at 19 % af Kriminalforsorgens klienter har udenlandsk baggrund.

Vedlagte opgørelse viser, at 19 % af Kriminalforsorgens klienter har udenlandsk baggrund. Vedlagte opgørelse viser, at 19 % af Kriminalforsorgens klienter har udenlandsk baggrund. En opgørelse foretaget den 7. november 2006 af indsatte og klienter i Kriminalforsorgen, viser at 19 % har udenlandsk

Læs mere

Offentligt forsørgede opgøres i fuldtidsmodtagere

Offentligt forsørgede opgøres i fuldtidsmodtagere Offentligt forsørgede Offentligt forsørgede opgøres i fuldtidsmodtagere Fuldtidsmodtagere beregnes ud fra det samlede antal deltagere på ydelserne og den varighed, som de hver især har været på ydelsen.

Læs mere

etniske minoriteter i Danmark

etniske minoriteter i Danmark Selvmordsadfærd blandt etniske minoriteter i Danmark (pilotprojekt) oje t) Baggrund Marlene Harpsøe CFS Faktahæfte nr. 22 Unni Bille-Brahes Brahes undersøgelse Velfærdsministerens svar Pilotprojekt til

Læs mere

Retsudvalget REU alm. del Bilag 287 Offentligt

Retsudvalget REU alm. del Bilag 287 Offentligt Retsudvalget 2011-12 REU alm. del Bilag 287 Offentligt Retsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 6. marts 2012 Kriminalitetsudviklingen i Danmark 2010 (Kriminalitet

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Beskæftigelse og ledighed fordelt på oprindelseslande 2008-2014 Dette notat beskriver udviklingen på udvalgte beskæftigelses- og ledighedsparametre i Aarhus

Læs mere

Vedlagte opgørelse viser, at 18 % af Kriminalforsorgens klienter har udenlandsk baggrund.

Vedlagte opgørelse viser, at 18 % af Kriminalforsorgens klienter har udenlandsk baggrund. Vedlagte opgørelse viser, at 18 % af Kriminalforsorgens klienter har udenlandsk baggrund. En opgørelse foretaget den 4. november 2005 af indsatte og klienter i Kriminalforsorgen, viser at 18 % har udenlandsk

Læs mere

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Statistik- og sundhedskontoret Februar 2012

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Statistik- og sundhedskontoret Februar 2012 Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Statistik- og sundhedskontoret Februar 2012 Opgørelse af indsatte og tilsynsklienters etniske baggrund pr. 29. november 2011. Den nyeste opgørelse

Læs mere

Kriminalitet smitter. Tre mulige mekanismer

Kriminalitet smitter. Tre mulige mekanismer april 18 Nyt fra rff marginaliserede grupper og risikoadfærd issn 446-386 Kriminalitet smitter U ndgå én kriminel handling og få, uden yderligere omkostninger, betydeligt flere undgåede kriminelle handlinger

Læs mere

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse? Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSENHED Juni 2005 FORANSTALTNINGSDOMME

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSENHED Juni 2005 FORANSTALTNINGSDOMME JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSENHED Juni 2005 FORANSTALTNINGSDOMME 1.1.2004-31.12.2004 I forbindelse med gennemførelse af lovforslag vedrørende tidsbegrænsning af foranstaltninger efter straffelovens 68

Læs mere

Indvandrere og efterkommere

Indvandrere og efterkommere Indvandrere og efterkommere - Få styr på definitionerne - Hvordan er sammensætningen i befolkningen lige nu Dorthe Larsen Indvandrere og efterkommere Indvandrere er født i udlandet. Ingen af forældrene

Læs mere

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernsekretariatet Juni 2018

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernsekretariatet Juni 2018 Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernsekretariatet Juni 2018 Etnicitet og statsborgerskab Dette notat indeholder to forskellige opgørelser over indsatte og tilsynsklienter i Kriminalforsorgen.

Læs mere

Unges lovovertrædelser

Unges lovovertrædelser http://vidensportal.servicestyrelsen.dk/temaer/kriminalitet/statistik/ungeslovovertrae Unges lovovertrædelser Kriminelle unge straffes oftest for tyveri og hærværk, derefter kommer voldsforbrydelser og

Læs mere

Verden samlet i 3F FOKUS PÅ ETNISKE MINORITETER FAGLIGT FÆLLES FORBUND F A G P O L I T I S K C E N T E R F O R A R B E J D S L I V

Verden samlet i 3F FOKUS PÅ ETNISKE MINORITETER FAGLIGT FÆLLES FORBUND F A G P O L I T I S K C E N T E R F O R A R B E J D S L I V Verden samlet i 3F FOKUS PÅ ETNISKE MINORITETER FAGLIGT FÆLLES FORBUND F A G P O L I T I S K C E N T E R F O R A R B E J D S L I V 3F, Fagpolitisk Center for Arbejdsliv September 2010 Materialet er baseret

Læs mere

Legalt provokerede aborter i Danmark i perioden

Legalt provokerede aborter i Danmark i perioden Legalt provokerede aborter i Danmark i perioden 2006-2015 MED ANALYSER AF ABORTHYPPIGHEDER BLANDT INDVANDRERE, EFTERKOMMERE OG KVINDER MED DANSK OPRINDELSE 2017 K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET

Læs mere

BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER

BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER Indvandrere, arbejdsmarked og uddannelse April 13 1 Kraka - Danmarks uafhængige tænketank Kompagnistræde A, 3. sal 18 København K kontakt@kraka.org www.kraka.org

Læs mere

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Maj 2011

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Maj 2011 Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Maj 2011 Opgørelse af indsatte og klienters etniske baggrund pr. 2. november 2010. Den nyeste opgørelse af indsatte og klienters

Læs mere

Befolkning i København 1. januar 2014

Befolkning i København 1. januar 2014 30. juli 2014 Befolkning i København 1. januar 2014 Den 1. januar 2014 boede der 569.557 personer i København. I løbet af 2013 steg folketallet med 10.117 personer. I 2014 steg antallet af indvandrere

Læs mere

Befolkning i København 1. januar 2013

Befolkning i København 1. januar 2013 30. juli 2013 Befolkning i København 1. januar 2013 Den 1. januar 2013 boede der 559.440 personer i København. I løbet af 2012 steg folketallet med 10.390 personer. I 2013 steg antallet af indvandrere

Læs mere

Sigtelser 2004 fordelt efter indvandrerbaggrund og oprindelsesland

Sigtelser 2004 fordelt efter indvandrerbaggrund og oprindelsesland JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSENHED OKTOBER 2005 Sigtelser 2004 fordelt efter indvandrerbaggrund og sland Materiale oplysninger, der er anvendt i de følgende tabeller, stammer fra Danmarks Statistik. Tabellerne

Læs mere

Danmarks Statistik 5. juni 2015. Beskæftigelsesnotat. Lønmodtagere og fuld tid. Opdeling efter herkomst

Danmarks Statistik 5. juni 2015. Beskæftigelsesnotat. Lønmodtagere og fuld tid. Opdeling efter herkomst Danmarks Statistik 5. juni 2015 Beskæftigelsesnotat Dette notat indeholder forklaringer af de begreber, der anvendes i de vedlagte tabeller vedrørende lønmodtagerbeskæftigelse for perioden 4. kvartal 2011

Læs mere

Nydanske unge på erhvervsuddannelserne

Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Januar 2012 Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Udgiver: Social- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København

Læs mere

Flere indvandrere bor i ejerbolig

Flere indvandrere bor i ejerbolig Mens størstedelen af de etniske danskere bor i egen ejerbolig, er dette kun tilfældet for hver fjerde af indvandrerne fra ikke-vestlige lande. De væsentligste forklaringer på dette er, at indvandrere fra

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkningen efter herkomst i København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkningen efter herkomst i København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Befolkningen efter herkomst i København 1.1.1994-2003 Nr. 21. 24. september 2003 Befolkningen efter herkomst i København 1.1.1994-2003 Martha Kristiansen

Læs mere

Opgørelsen vedrørende statsborgerskab er baseret på de indsatte, der opholdt sig i fængsler og arresthuse den 10. december Se tabel 6.

Opgørelsen vedrørende statsborgerskab er baseret på de indsatte, der opholdt sig i fængsler og arresthuse den 10. december Se tabel 6. Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Juridisk kontor April 2014 Etnicitet og statsborgerskab Dette notat indeholder to væsensforskellige opgørelser, én om etnisk oprindelse og én om statsborgerskab.

Læs mere

Orientering. Befolkning i København 1. januar Ledelsesinformation. 16. maj juli 2008

Orientering. Befolkning i København 1. januar Ledelsesinformation. 16. maj juli 2008 2007 Orientering Ledelsesinformation 7. juli 2008 16. maj 2007 Befolkning i København 1. januar 2008 Den 1. januar 2008 boede der 509.861 personer i København. I løbet af 2007 steg folketallet med 6.162

Læs mere

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik. Juni Etnicitet og statsborgerskab

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik. Juni Etnicitet og statsborgerskab Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik Juni 2017 Etnicitet og statsborgerskab Dette notat indeholder to forskellige opgørelser over klienter

Læs mere

STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE PR. 1. JAN. 1997

STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE PR. 1. JAN. 1997 Nr. 1.03 April 1997 STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE PR. 1. JAN. 1997 x Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis udenlandsk statsborgerskab og udenlandsk

Læs mere

STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE PR. 1. JULI 1998

STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE PR. 1. JULI 1998 Nr. 1.10 Sept. 1998 STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE PR. 1. JULI 1998. x Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis udenlandsk statsborgerskab og udenlandsk

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkning i København 1. januar 2005

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkning i København 1. januar 2005 Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Befolkning i København 1. januar 2005 Nr. 4. 29. april 2005 Befolkning 1. januar 2005 Lis Søgaard Hansen Tlf.: 33 66 28 19 1. Indhold Datagrundlag og

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSENHED. Kriminalitetsudviklingen blandt psykisk syge lovovertrædere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSENHED. Kriminalitetsudviklingen blandt psykisk syge lovovertrædere JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSENHED DECEMBER 2005 Kriminalitetsudviklingen blandt psykisk syge lovovertrædere I det følgende belyses omfanget af kriminalitet, begået psykisk syge lovovertrædere i perioden

Læs mere

Notat. Sammenfatning.

Notat. Sammenfatning. Notat Emne: Beskæftigelse og arbejdsløshed opdelt på herkomst Til: Erhvervskontaktudvalget og LBR i Aarhus Kommune Kopi: til: Byrådets medlemmer, Styregruppen for integrationspolitikken og Beskæftigelsesforvaltningen

Læs mere

Elever med ikke-vestlig herkomst halter bagefter i de nationale test

Elever med ikke-vestlig herkomst halter bagefter i de nationale test Elever med ikke-vestlig herkomst halter bagefter i de nationale test Af Center for Data og Analyse Følgende notat belyser forskellen i faglige præstationer mellem elever med dansk herkomst og elever med

Læs mere

Befolkning i København 1. januar 2011

Befolkning i København 1. januar 2011 31. marts 2011 Befolkning i København 1. januar 2011 Den 1. januar 2011 boede der 539.542 personer i København. I løbet af 2010 steg folketallet med 11.334 personer. I 2010 steg antallet af indvandrere

Læs mere

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger . maj 214 Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del

Læs mere

Orientering. Befolkning i København 1. januar maj Ledelsesinformation

Orientering. Befolkning i København 1. januar maj Ledelsesinformation 2007 Orientering Ledelsesinformation 16. maj 2007 Befolkning i København 1. januar 2007 Den 1. januar 2007 boede der 503.699 personer i København. I løbet af 2006 steg folketallet med 2.541 personer. I

Læs mere

DE ILLEGALE INDVANDRERE I DANMARK JOHANNE K. CLAUSEN OG JAN ROSE SKAKSEN

DE ILLEGALE INDVANDRERE I DANMARK JOHANNE K. CLAUSEN OG JAN ROSE SKAKSEN DE ILLEGALE INDVANDRERE I DANMARK JOHANNE K. CLAUSEN OG JAN ROSE SKAKSEN ARBEJDSPAPIR 115 IMMIGRATION OG INTEGRATION AUGUST 2016 De illegale indvandrere i Danmark Arbejdspapir 115 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Udviklingen i børne- og ungdomskriminalitet

Udviklingen i børne- og ungdomskriminalitet JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR APRIL 2012 Udviklingen i børne- og ungdomskriminalitet 2001-2011 Med henblik på at vurdere udviklingen i den registrerede børne- og ungdomskriminalitet er der fra Rigspolitiet

Læs mere

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik. April Etnicitet og statsborgerskab

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik. April Etnicitet og statsborgerskab Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik April 2016 Etnicitet og statsborgerskab Dette notat indeholder to forskellige opgørelser, én om etnisk

Læs mere

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Juridisk kontor Juli 2013

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Juridisk kontor Juli 2013 Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Juridisk kontor Juli 2013 Etnicitet og statsborgerskab Dette notat indeholder to væsensforskellige opgørelser, én om etnisk oprindelse og én om statsborgerskab.

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

3. TABELLER OG DIAGRAMMER

3. TABELLER OG DIAGRAMMER 3. TABELLER OG DIAGRAMMER Dette afsnit indeholder en række tabeller og tilhørende diagrammer, der viser antallet af stemmeberettigede og valgdeltagelsen ved kommunalvalget den 18. november 1997 i Århus

Læs mere

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik. April 2015. Etnicitet og statsborgerskab

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik. April 2015. Etnicitet og statsborgerskab Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik April 2015 Etnicitet og statsborgerskab Dette notat indeholder to forskellige opgørelser, én om etnisk

Læs mere

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2017

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2017 STATISTIK Beboere i den almene boligsektor 2017 Forord Beboere i den almene boligsektor 2017 indeholder oplysninger om beboere, husstande, til- og fraflytninger, offentligt forsørgede, uddannelse og beskæftigelse

Læs mere

Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere?

Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Integrationsanalyse 10. december 2015 Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere udgør 7,5 pct. af den danske befolkning.

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR DECEMBER 2016

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR DECEMBER 2016 JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR DECEMBER 2016 NYE FORANSTALTNINGSDOMME I 2015 I forbindelse med en lovændring vedrørende tidsbegrænsning af foranstaltninger efter straffelovens 68 og 69 blev det besluttet,

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR MARTS 2012

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR MARTS 2012 JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR MARTS 2012 Omfang og art af kriminalitet begået af 14-årige Dette notat angår registreret kriminalitet begået af unge, som var 14 år på gerningstidspunktet, også selv

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkning i København 1. januar 2004

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkning i København 1. januar 2004 Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Befolkning i København 1. januar 2004 Nr. 10. 11. maj 2004 Befolkning 1. januar 2004 Lis Søgaard Hansen Tlf.: 33 66 28 19 1. Indhold Datagrundlag og

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR AUGUST 2012

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR AUGUST 2012 JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR AUGUST 2012 Udviklingen i omfang og art af ungdomskriminalitet 2002-2011 Dette notat angår udviklingen i den registrerede ungdomskriminalitet i de seneste ti år, fra

Læs mere

Analyse 27. juni 2014

Analyse 27. juni 2014 27. juni 214 Stigende andel af børn med ikke-vestlig baggrund går på privatskole Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del af den

Læs mere

27. maj 2002 Per Alsøe

27. maj 2002 Per Alsøe 27. maj 2002 Per Alsøe Supplerende statistiske oplysninger om unge indvandrere og efterkommeres kriminalitet supplement til rapporten Unge nydanskere i forsvar og politi (Center for ungdomsforskning januar

Læs mere

social- og sundhedshjælperuddannelsen og social- og sundhedsassistentuddannelsen. 3. Udviklingen i antallet af FOA medlemmer med indvandrerbaggrund.

social- og sundhedshjælperuddannelsen og social- og sundhedsassistentuddannelsen. 3. Udviklingen i antallet af FOA medlemmer med indvandrerbaggrund. Indvandrer-kolleger og uddannelse Analysesektionen 26. september 2008 Dette papir sammenfatter tre undersøgelser om indvandrere i FOA. Det drejer sig om: 1. Resultaterne af en rundspørge, som er gennemført

Læs mere

Kriminelle betaler høj pris efter endt straf

Kriminelle betaler høj pris efter endt straf Nyt fra Juni 2008 Kriminelle betaler høj pris endt straf For ste gang er der gennemt en analyse af, hvilken økonomisk straf de kriminelle står til i Danmark, de har været i fængsel. Denne uformelle straf

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSENHED. Kriminel karriere og tilbagefald til ny kriminalitet blandt psykisk syge lovovertrædere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSENHED. Kriminel karriere og tilbagefald til ny kriminalitet blandt psykisk syge lovovertrædere JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSENHED DECEMBER 2005 Kriminel karriere og tilbagefald til ny kriminalitet blandt psykisk syge lovovertrædere 1. Materiale Undersøgelsen er baseret på alle de personer, der

Læs mere

Befolkning. Danskerne udgør lidt over 1,4 pct. af den samlede befolkning i EU.

Befolkning. Danskerne udgør lidt over 1,4 pct. af den samlede befolkning i EU. Danmark er et monarki, hvor der bor ca. 5,4 millioner mennesker. Mere end en million er under 17 år. Ligeledes er mere end en million over 60 år. Med andre ord er der ca. 3 millioner mennesker i den erhvervsaktive

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statsborgerskab og herkomst i Aarhus Kommune, 1. januar 2015 Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis udenlandsk statsborgerskab

Læs mere

Beskæftigelse og arbejdsløshed i Aarhus Kommune opdelt på herkomst pr. 1. januar 2011 samt udviklingen i. perioden 1. januar 2006 til 1.

Beskæftigelse og arbejdsløshed i Aarhus Kommune opdelt på herkomst pr. 1. januar 2011 samt udviklingen i. perioden 1. januar 2006 til 1. Den 5. juni 2012 Beskæftigelse og arbejdsløshed i Aarhus Kommune opdelt på herkomst pr. 1. januar 2011 samt udviklingen i Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Sammenfatning. I løbet af 2010 har der været

Læs mere

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2016

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2016 STATISTIK Beboere i den almene boligsektor 2016 Forord Beboere i den almene boligsektor 2016 indeholder oplysninger om beboere, husstande, til- og fraflytninger, offentligt forsørgede, uddannelse og beskæftigelse

Læs mere

Befolkning. Danskerne udgør lidt over 1,4 pct. af den samlede befolkning i EU.

Befolkning. Danskerne udgør lidt over 1,4 pct. af den samlede befolkning i EU. Danmark er et monarki, hvor der bor ca. 5,4 millioner mennesker. Mere end en million er under 17 år. Ligeledes er mere end en million over 60 år. Med andre ord er der ca. 3 millioner mennesker i den erhvervsaktive

Læs mere

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt indvandrere fra ikke-vestlige lande særlig

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Kriminalitet og alder

Kriminalitet og alder JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR SEPTEMBER 2014 Kriminalitet og alder Udviklingen i strafferetlige afgørelser 2004-2013 Dette notat angår udviklingen i den registrerede kriminalitet i de seneste ti

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Beskæftigelse og ledighed fordelt på oprindelseslande 2009-2015 Dette notat beskriver udviklingen på udvalgte beskæftigelses- og ledighedsparametre i Aarhus

Læs mere

UDVIKLING I UNGDOMSKRIMINALITET

UDVIKLING I UNGDOMSKRIMINALITET UDVIKLING I UNGDOMSKRIMINALITET DE MEST KRIMINELLE ANNE-JULIE BOESEN PEDERSEN & TANJA TAMBOUR JØRGENSEN JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR OKTOBER 2017 ISBN: 978-87-93469-06-8 FORORD Flere nuværende

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Antal personer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statsborgerskab og herkomst i Aarhus Kommune, 1. juli 2012 Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR DECEMBER 2011

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR DECEMBER 2011 Efter offentliggørelse af denne rapport er der fundet registreringsmangler i de anvendte grunddata vedrørende især stedet for varetægtsfængsling. Oplysninger herom bør derfor ikke anvendes. Der henvises

Læs mere

Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig?

Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig? 6. december 2016 2016:25 Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig? Af Jens Bjerre, Laust Hvas Mortensen og Michael Drescher 1 I Danmark, Norge

Læs mere

Børn i familier med lave indkomster hvor mange, hvor længe, hvem og hvorfor?

Børn i familier med lave indkomster hvor mange, hvor længe, hvem og hvorfor? NOVEMBER 2017 NYT FRA RFF Børn i familier med lave indkomster hvor mange, hvor længe, hvem og hvorfor? 25.000 eller flere børn lever i familier med lav indkomst 7.200 i tre år i træk I 2015 det seneste

Læs mere

Generelt om strafudmåling i sager om voldsforbrydelser Generelt om udviklingen i strafniveauet

Generelt om strafudmåling i sager om voldsforbrydelser Generelt om udviklingen i strafniveauet VOLDSFORBRYDELSER Undersøgelsen omfatter i alt 23.885 afgørelser om voldsforbrydelser efter 119 og 244-246. Den største kategori er simpel vold, 244, som 71% af afgørelserne for vold vedrører. Dernæst

Læs mere

Kriminalitet og alder

Kriminalitet og alder JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR NOVEMBER 2015 Kriminalitet og alder Udviklingen i strafferetlige afgørelser 2005-2014 Dette notat angår udviklingen i den registrerede kriminalitet i de seneste ti

Læs mere

Kriminalitet og alder

Kriminalitet og alder JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR SEPTEMBER 2012 Kriminalitet og alder Udviklingen i strafferetlige afgørelser 2003-2012 Dette notat angår udviklingen i den registrerede kriminalitet i de seneste ti

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSENHED NOVEMBER 2008

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSENHED NOVEMBER 2008 JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSENHED NOVEMBER 2008 REDEGØRELSE OM UNGDOMSSANKTIONER OG UBETINGEDE FÆNGSELSSTRAFFE TIL UNGE LOVOVERTRÆDERE, 1. JANUAR TIL 31. DECEMBER 2007 Den 1. juli 2001 trådte muligheden

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR SEPETMBER 2010

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR SEPETMBER 2010 JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR SEPETMBER 2010 REDEGØRELSE OM UNGDOMSSANKTIONER OG UBETINGEDE FÆNGSELSSTRAFFE TIL UNGE LOVOVERTRÆDERE, 1. JANUAR TIL 31. DECEMBER 2009 Den 1. juli 2001 trådte muligheden

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSENHED DECEMBER 2008

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSENHED DECEMBER 2008 JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSENHED DECEMBER 2008 Udviklingen i omfang og art af ungdomskriminalitet 1998-2007 I dette notat oplyses om udviklingen i den registrerede ungdomskriminalitet i de seneste ti

Læs mere

Orientering fra Kµbenhavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkning i Kµbenhavn 1. januar 2003

Orientering fra Kµbenhavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkning i Kµbenhavn 1. januar 2003 Orientering fra Kµbenhavns Kommune Statistisk Kontor Befolkning i Kµbenhavn 1. januar 2003 Nr. 6. 13. marts 2003 Befolkning 1. januar 2003 Lis Søgaard Hansen Tlf.: 33 66 28 19 1. Indhold Datagrundlag og

Læs mere

Vejledning til indberetning Sprogvurdering og sprogstimulering af børn i alderen omkring 3 år og indtil skolestart

Vejledning til indberetning Sprogvurdering og sprogstimulering af børn i alderen omkring 3 år og indtil skolestart Dato: 8. september 2014 Sagsnr. 2013-6575 Vejledning til indberetning Sprogvurdering og sprogstimulering af børn i alderen omkring 3 år og indtil skolestart Indhold Hvilke kommuner skal indberette?...

Læs mere

Dommervagten Årene

Dommervagten Årene Dommervagten Årene 2007-2009 Udgivet af Københavns Politi, OPA (Operativ Planlægning og Analyse) ved Viggo Billstrøm INDHOLD FREMSTILLEDE I ALT side Væsentlige punkter. Kendelser.. Sigtelser Herkomst..

Læs mere

Indvandrernes pensionsindbetalinger

Indvandrernes pensionsindbetalinger 26. OKTOBER 215 Indvandrernes pensionsindbetalinger 23-13 AF METTE NYRUP OG SØS NIELSEN Indledning og sammenfatning I analysen belyses forskelle i pensionsindbetalinger mellem tre herkomstgrupper; indvandrere

Læs mere

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

UDKAST TIL TALE til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål AT-AW (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg Torsdag den 24. maj 2012 kl. 14.

UDKAST TIL TALE til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål AT-AW (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg Torsdag den 24. maj 2012 kl. 14. Retsudvalget 2011-12 REU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 804 Offentligt Dato: 21. maj 2012 Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Esben Haugland Sagsnr.: 2012-0035-0073 Dok.: 371880 UDKAST TIL TALE

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 Udgiver Ankestyrelsen, August 2014 Kontakt: Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon 33 41 12 00 Hjemmeside www.ast.dk E-mail ast@ast.dk Redaktion:

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR JULI 2011

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR JULI 2011 JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR JULI 2011 Udviklingen i omfang og art af ungdomskriminalitet 2001-2010 Dette notat angår udviklingen i den registrerede ungdomskriminalitet i de seneste ti år, fra

Læs mere

Analyse af ungdomskriminaliteten i Bornholms Politikreds 2008

Analyse af ungdomskriminaliteten i Bornholms Politikreds 2008 Bornholms Politi Analyse af ungdomskriminaliteten i Bornholms Politikreds 2008 Forord: Denne analyse er udarbejdet af kriminalpræventiv koordinator i Bornholms Politi med henblik på at give et billede

Læs mere

Somaliere er dyre - polakker er billigere

Somaliere er dyre - polakker er billigere 25. marts 2014 ARTIKEL Af David Elmer Somaliere er dyre - polakker er billigere En somalier eller iraker i Danmark modtager i gennemsnit næsten tre gange så meget i sociale ydelser som en polak og over

Læs mere

Tal og fakta. befolkningsstatistik om udlændinge. August 2008

Tal og fakta. befolkningsstatistik om udlændinge. August 2008 Tal og fakta befolkningsstatistik om udlændinge August 2008 Tal og fakta - befolkningsstatistik om udlændinge Juni 2008 Tal og fakta befolkningsstatistik om udlændinge, 2008 Udgiver: Ministeriet for Flygtninge,

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR NOVEMBER 2017

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR NOVEMBER 2017 JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR NOVEMBER 2017 NYE FORANSTALTNINGSDOMME I 2016 I forbindelse med en lovændring vedrørende tidsbegrænsning af foranstaltninger efter straffelovens 68 og 69 blev det besluttet,

Læs mere

Ikke-etniske danskere i politik

Ikke-etniske danskere i politik 1 Ikke-etniske danskere i politik Følgende notat belyser, hvordan politikerne i Danmark ikke har en etnisk sammensætning, der repræsenterer den danske befolkning. Det fremgår af Ceveas optælling af de

Læs mere

Kriminalstatistik 2006

Kriminalstatistik 2006 Kriminalstatistik 2007:2 Kriminalstatistik 2006 Side 2 Kriminalstatistik 2006 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 3 Sammenfatning... 5 Udviklingen i kriminalretlige afgørelser 1997-2006 5 Tabel

Læs mere