\ Q::.L:... rl. 1iyghed i. boligområder Egegårdskvarteret) Rødovre kommune -

Transkript

1 \ Q::.L:... rl 1iyghed i. boligområder Egegårdskvarteret) -

2 Tryghed i boligområder Frygten for vold og hærværk i boligområder er et stadig mere udbredt problem. Bærer boligområdernes udformning selv en del af skylden heifor? Og kan vore boligområder planlægges på en sådan måde, at 'lysten' til at begå vold og hærværk minimeres. Disse spørgsmål er undersøgt i et omfattende forsøgsprojekt, som nu er afsluttet med offentliggørelse af 2 B UR-rapporter. Forsøgsprojektet er gennemført i Egegårdskvarteret i i forbindelse med planerne om at indpasse en bebyggelse i et eksisterende erhvervsområde. Tegnestuen John Allpass har her undersøgt, hvad det er for forhold i de fysiske omgivelser, der er af betydning for forekomsten af vold og hærværk eller frygten herfor. Den afsluttende rapport 'Om livet i boligområder Udformning af en boligbebyggelses udearealer' beskriver den arbejdsproces der er gennemført for at overføre de mere teoretiske synspunkter, som er indeholdt i den første rapport 'Om livet i boligområder. Frygten for vold og hærværk' til et konkret boligbyggeri. Frygten for at færdes ude Frygten for at færdes ude om aftenen synes at være større end tidligere. Ingen statistik kan underbygge denne påstand. Der synes heller ikke at være en væsentlig stigning i den vold, som kunne være årsag til frygten. Men massemedierne beskæftiger sig mere med dette område af hverdagslivet. Volden findes og bør selvfølgelig begrænses. Desud,en er der overalt skræmmende tegn på hærværk, på beplantninger, vejbelysninger, mure og i de offentlige transportmidler. De dybere liggende sociale årsager til menneskers aggresitivitet i form af hærværk og vold kendes ikke. Kriminalforskere er dog enige om, at hovedparten af lovovertrædelserne forekommer, når der er en gunstig lejlighed, eller når lovovertræderen skønner, at der er ringe chance for opdagelse. Der er en sammenhæng mellem menneskers adfærd og udformningen af deres omgivelser. Det betyder dog ikke, at de fysiske omgivelser kan pålægges hele skylden for den i samfundet forekommende kriminalitet og frygt for vold. Frygten kan være lige så byrdefuld som volden, der kun rammer ganske få. Frygten er en daglig byrde for et stort ahtal mennesker. _Mange ældre tør ikke forlade deres hjem efter mørkets frembrud, de bliver isolerede, ensomme og sky. Frygten kan lægge gader og veje øde og derved øge årsagen til frygten. Kriminologen Preben Wolf har behandlet emnet i bogen 'Angsten for ungdommen'. Han påpeger heri, at trygheden i de nære fællesskaber kan bidrage til forebyggelse af kriminalitet. Blandt trygge mennesker er der færre, der udviser kriminel adfærd. Forstærket overvågning af vagtværn eller politi kan måske dæmpe frygten, men vil ikke skabe den tryghed som er en forudsætning for opbygning af sociale kontakter. Hvor der findes voldelige tendenser, kan vagter udløse eller forstærke volden. Ungdomskriminalitet Mange ældre mennesker nærer især frygt for de unge, hvis adfærd ofte kan være støjende og irriterende, uden at det udvikler sig til vold og hærværk. Men der er dog en overvægt af unge blandt de kriminelle. Af alle lovovertrædere er 60 pct. under 25 år. Det er dog sjældent vold, de dømmes for. Af al kriminalitet er kun 1,5 pct. vold, og kun halvdelen heraf er karakteriseret som vold mod sagesløs. Tyveri, rapseri og hærværk er de mest udbredte former for kriminalitet. Frygten for de unge er altså meget begrundet i deres adfærd. De optræder ofte støjende og i grupper. Frygten for de unge k~n føre til forringelse af deres vilkår. De trænges ud af boligområdet til steder, hvor de ikke ses eller høres. De bliver en slags udskud, hvad der kan forstærke deres trang til at danne bander og til at krydre tilværelsen med hærværk mod det område, hvorfra de er fortrængt. Det sociale netværk For at fastholde de unge i boligområdet bliver de ofte tilbudt traditionelle former for fritidsbeskæftigelse, som ikke i spænding kan måle sig med de kriminelle aktiviteter. Skal mennesker handle ansvarligt, skal de også gives ansvar. Derved kan de få et bevidst og positivt forhold til deres område, de bliver områdebevidste. Frygten for de unges adfærd hindrer kontakten mellem unge og voksne. De unge bliver placeret uden for de voksnes sociale netværk og danner deres eget. Forudsætningen for, at der hos de unge kan opbygges en områdebevidsthed er, at de unges sociale netværk bliver integreret med de voksnes. Man må forsøge at få de unges ressourcer anvendt i opbygningen og vedligeholdelsen af områdets fysiske og sociale miljø. Betingelserne herfor er, at de unge kan være sammen med deres kammerater også under disse vilkår, og at deres bidrag fremstår som resultatet af et samarbejde med de voksne. De unges bidrag til fællesskabet skal påskønnes. Så føler de unge, at de har en meningsfyldt rolle i fællesskabet - fordi den er meningsfyldt.

3 Hærværk Begrebet hærværk er vanskeligt at indkredse. Det er hærværk, når der males fyndord på en husmur eller hvis husets vinduer smadres. Men det er ikke hærværk, hvis kommunen nedriver huset, selvom det måske er helt anvendeligt. I praksis vil de fleste, dog kunne skelne hærværk fra 'lovlig' ødelæggelse. Hærværk vil ofte være et udslag af aggressioner mod det omgivende samfund. Derfor rammer hærværk oftere offentlige steder end private områder. Offentlige er her forstået som områder, hvortil alle har adgang, uanset ejerforholdene. Mange fællesarealer i boligområder er så fælles, at de ikke opfattes som tilhørende nogen. Ingen føler et ansvar for området. Et offentligt område kan dog også opfattes som tilhørende 'magthaverne' og derfor blive mål for aggressioner mod samfundsforhold, der opfattes som utålelige. Det er ikke uvæsentligt for forekomsten af hærværk, om lovbryderen opfatter de fysiske omgivelser som private eller som offentl,ige. Ødelæggelse af privat ejendom skyldes langtfra altid bevidst hærværk. Skader på huse og private områder kan også være en følge af forsømmelse, slid, tankeløshed og manglende vedligehold. Herunder fmder man også eksempler på at dårligt vedligeholdte bygninger og udearealer ligefrem påkalder yderligere ødelæggelser. De, der ødelægger på denne måde, vil næppe behandle egne ting på samme måde, eller udvise samme adfærd i omgivelser, de opfatter som deres ansvarsområde. Territorialitet Menneskers færden vil i almindelighed påvirkes af deres opfattelse af egne og andres territoriale grænser. Man trænger ikke uden videre ind på andres enemærker, og man beskytter sine egne mod uvedkommendes indtrængen. Også i det mere direkte forhold til andre mennesker, den personlige kontakt, er der territoriale grænser. Men territorial adfærd, som man kalder det, veksler med forholdene i de fysiske omgivelser og med den enkeltes forhold til familien!gruppen. I nogle boligområder er familiens territorium afgrænset af boligen med sin hoveddør. Fællesarealerne her udenfor opfattes som offentlige, som noget ingen føler et særligt ansvar for. Ved et enfamiliehus opfattes grundstykket mellem hoveddøren og vejen som privat, men dog åbent for den fremmede, der har ærinde i huset. Det er en overgangszone. Sådanne halvprivate eller halvoffentlige zoner kan også fmdes i etagehusbebyggelser, for eksempel i form af forhaver. Områdebevidsthed Indenfor den private zone vil den enkelte eller familien/gruppen selv kunne bestemme adfærdsformer og omfanget af kont~ter med det omgivende samfund. Aksonometri af stræde I den offentlige zone er adfærden bestemt af normer og bestemmelser, udformet af andre. Overholdelsen af disse adfærdsregler kan være betinget af en kontrol, der ofte opfattes som noget negativt. Men der er forskel på den primærkontrol, der udøves af beboerne i området, og den kontrol, der udføres af politi eller vagtværn. Primærkontrollen udspringer af en forståelse for nødvendig hensyntagen til fællesskabet og til de fælles omgivelser. Det er resultatet af en områdebevidsthed hos den enkelte. Områdebevidstheden styrkes ved et veludviklet socialt netværk, d.v.s. ved de relationer, der er mellem beboerne i området. Gode nabokontakter, gode relationer mellem unge og voksne og indbyrdes hjælpsomhed styrker områdebevidstheden hos den enkelte. Bebyggelsens udformning har en vis betydning for etablering af nabokontakter, men også andre forhold spiller ind.

4 Områdebevidsthed og planlægning En række undersøgelser har vist, at der er en betydningsfuld sammenhæng mellem det fysiske miljø og adfærd. Et grundlæggende forskningsarbejde er gengivet i Oscar Newmann's bog 'Defensible Space'. Her påvises en række muligheder for passiv kriminalprævention ved at opbygge en områdebevidsthed hos beboerne i et boligområde. Mange af eksemplerne viser, hvordan man kan forhindre destruktiv adfærd hos personer, der kommer udefra ind i boligområdet. En del hærværk og kriminalitet, som forhindres på denne måde, vil dog nok flytte til et andet område. I bebyggelser, der ikke er for store og hvor nærmiljøet kan overskues fra boligerne, udøver beboerne en kontrol og ansvarlighed, som nedsætter hærværk og begrænser beboernes frygt for at færdes i området. Også detaljeringen af boligernes omgivelser, friarealer, veje og stier, har betydning for adfærden og for følelsen af tryghed. Etableringen af synlige grænser mellem private og halvprivate områder kan afskrække uvedkommende fra at trænge ind på privat område. Befærdede og velbelyste veje og, stier giver større tryghed og sikkerhed end svagt befærdede. Illustrationseksempel nord Mange detaljers betydning er endnu ikke særlig godt dokumenteret. Men sammenholdes praktiske erfaringer med teoretisk viden kan nogle forhold fremhæves som særlig betydningsfulde for beboernes områdebevidsthed. De bidrager samtidigt til at gøre området mere varieret og give det identitet: D Beboernes selvforvaltning og ansvar for miljøets opbygning i samarbejde med boligselskaber og byggeorganisationer. D Opdeling af større boligbebyggelser i mindre og klart afgrænsede områder, svarende til beboergruppernes indt1ydelsesområder. D Udendørsarealers udformning skal ofres samme opmærksomhed som boligens. Det skal være muligt at overse fællesområdet fra boligerne. D Stier i boligområdet skal være overskuelige eller flyttes nær boligerne, så de inddrages i beboernes ansvarsområde. Livet i boligområdet De omtalte teorier om forholdet mellem adfærd og fysiske omgivelser er forsøgt omsat i praksis i det konkrete projekt til en boligbebyggelse ved Egegårdsvej i Rødovre. Planlægning og projektering har været fulgt både af Det miljøtekniske Udvalg, nedsat af Det kriminalpræ- Portal - grundmodel og eksempel på variation Udanit af mllr ventive Råd og af en følgegruppe nedsat af BUR. Den deraf følgende rådgivning har vedrørt bebyggelsens og friarealernes udformning med henblik på, at livet i bebyggelsen skulle kunne udfolde sig under trygge vilkår. Ud fra den første rapport 'Om livet i boligområder' blev opstillet en række principielle krav til boligbebyggelsens udformning: D Ønsket om tæt kontakt mellem boligen og de omgivende arealer skal indvirke på udformningen i alle led. D Der skal etableres synlige grænser mellem private og halvprivate områder. Det kan ske ved brug af symboler, landskabsudformningen, porte, trin, trapper, ramper og skift i belægningen. D Arealet foran indgangen til en beboelsesejendom skal kunne inddrages af beboerne som et privat område og dermed i deres ansvarsområde. D Bygningerne skal placeres, så de klart markerer beboelsesområdet og dets adgangsarealer, der omfatter udendørs opholdsarealer lige uden for boligen, fælles udendørs lege- og opholdsarealer og fælles adgangsområder inden for bebyggelsens grænser. Markering af grænsen mellem beboelse og omgivende fællesanlæg og gader.

5 Projektet Disse krav angiver ikke entydigt, hvordan en boligbebyggelse skal udformes. De kan lægges til grund for vurderingen af foreliggende muligheder for udformningen af et projekts enkelte elementer og deres indbyrdes forhold. Princippernes anvendelse på Egegårdsprojektet er altså kun et eksempel på en af flere muligheder og må ikke opf~ttes som en anvisning, der gælder under alle forhold. Ved projekteringen er bebyggelsen og dens omgivelser i den indledende fase blevet opdelt i elementer, der er blevet behandlet selvstændigt, men også i relation til helheden. Elementerne har for eksempel været sådanne, som indgår i bebyggelsens forareal, i zonen mellem indgangsdøren og det offentlige stræde. Det har været elementer, der indgår i stræder, pladser, og nære udendørs legeområder o.s.v. Helheden, hvori elementerne indgår, er bestemt af ydre forhold, der veksler fra sted til sted. Boligbebyggelsen i Egegårdskvarteret ligger i et gammelt erhvervsområde, omgivet af bl.a. fremstillingsvirksomheder, som i almindelighed ligger i isolerede industriomrider. En undersøgelse af Egegårdskvarteret har imidlertid dokumenteret, at de pågældende erhverv og en ny boligbebyggelse ville kunne trives side om side. I de for området udarbejdede forslag til en lokalplan blev der udpeget en række byggefelter i erhvervsområdet, hvor det ville være muligt at opføre boliger i 2- og 3-etagers bygninger, primært anlagt omkring stræder. Grønne halvoffentlige arealer, nyttehaver og parkeringspladser skulle danne overgangen til erhvervsvirksomhederne. Boligstørrelsen Boligernes størrelse og forholdet mellem antallet af store og små boliger har været drøftet med det kriminalpræventive råd, som anser det for betydningsfuldt, at der i kommuneplanlægningen indgår overvejelser om befolkningssammensætningen i nærmiljøeme. Ud fra en kriminalpræventiv vurdering anser rådet det for ønskeligt, at der i en given bebyggelse er forskellige befolkningsgrupper integreret, altså, at der ikke er en for ensidigt sammensat befolkning i bebyggelsen. Heri ligger der et ønske om at opnå en fælles ansvarlighed for de 'svagere' grupper. Der advares mod en overrepræsentation af 'specialboliger', for eksempel ungdomskollegier. Heller ikke et for stort antal små boliger er ønskeligt ud fra en kriminalpræventiv vurdermg. En høj flyttefrekvens i et boligområde kan svække områdets indre ressourcer, dets stabilitet. Små lejligheder skifter oftere beboere end større boliger. Der er imidlertid andre hensyn, der vejer til ved beslutningen om boligernes størrelse, blandt andet økonomiske. Store lejligheder er vanskelige at udleje. Boligerne i 1. etape blev sammensat med en lille overvægt af 3- og -l-rums bcliger, beregnet for familier med børn. U dearealerne Bebyggelsen er delt i tre bygningsafsnit, hvortil der er adgang gennem porte fra to hovedstierlstræder. De forbinder bebyggelsen med Rødovre rådhus, hovedbiblioteket og Rødovre skole. Mellem byggeafsnittene udlægges friarea1er og parkeringspladser. Stræderne er udformede, så de foruden boligområdets egen trafik også kan tage gående og cyklende trafik fra det nord for liggende villakvarter. Stræderne kan desuden anvendes til ophold og legesteder. Det gælder især det vestlige stræde, hvor strædekrydsene er udformede som opholdsarealer. De interne stræder ligger tæt ved boligerne og kan overskues herfra. Adgangen til disse stræder sker fra hovedstierne gennem porte, der markerer, at man går fra et mere til et mindre offentligt område. Forhaverne har lave hegn, så de visuelt udgør en del af stræderne, der er det trygge udeområde, hvor også mindre børn kan færdes under opsigt fra boligen. Stræder er mødesteder, hvor uformelle kontakter mellem beboere og mellem børn og voksne kan opstå. Ved opgangshusene er forarealerne fælles opholdsarealer for beboerne. Forarealerne er hegnede med lave hække eller mure med låger mod strædet. De mindste kan lege her, " beskyttet af hegn og låge. Beboerne skal selv udforme forarea1ets detaljer, for eksempel med bænke, sandkasser og planter. Boliger med selvstændig adgang har Tryghed i boligområder Forsøgsprojektet er med økonomisk støtte fra BUR udarbejdet af: Støttemodtager: Tegnestuen John Allpass Vestergade 8, København K tlf. nr. : Følgegruppe: Arkitekt Flemming Petersen, DAB Lektor Kirsten Jensen, Den Sociale Højskole Lektor Jens Pedersen, Arbejdsgruppen "Børn og kultur" Jakob Reddersen, Ungbo Forstander Helmer Støvelbæk, Ungbo Afdelingsingeniør N.K. Jepsen, Viceskoleclirektør Ove C. Løfberg, Socialrådgiver Annette Fink, Yderligere oplysninger om projektet kan fås hos: Tegnestuen John j\llpass tlf.nr.: Rapport: Forsøgsprojektet er afsluttet med offentliggørelsen af BUR-rapporterne "Om livet i boligområder. Frygten for vold og hærværk", marts 1984, pris kr. 40,- incl. moms, og "Om livet i boligområder. Udformning af en bebyggelses udearealer. Egegårdskvarteret Rødovre". oktober 1984, pris kr. 105,- incl. moms.

6 en hegnet forhave, der udformes og vedligeholdes af beboerne. Ved nogle af de 2-etagers rækkehuse er forhaverne fælles for to boliger. Til den ene side vil der kunne opføres udhuse, ligeledes fælles for to boliger. Endelig er der til en del af stuelejlighederne private forhaver. Hvert bygningsafsnit har et lille torv, specielt udformet for leg og ophold. Fælles for hele bebyggelsen er et større torv med fælleshus og vaskeri. Det ligger ved den store grønning. Det er stedet, hvor større fællesarrangementer, tøndeslagning og sommerfester kan udfolde sig. De to store grønninger er ikke forud disponeret til bestemte formål. Beboerne må i fællesskab afgøre, hvad de skal anvendes til, eventuelt selv udføre anlægs- og byggearbejder og vedligeholdelse. De er væsentlige som basis for fælles aktiviteter, boldspil, leg og motion. En del af den ene af de to grønnin- - ger kan eventuelt udlægges til nyttehaver. Foruden stræderne og nærlegepladserne, der indrettes i forbindelse hermed, vil der være adgang til en stor kvarterlegeplads i bebyggelsens nærhed. Til støtte for beboernes egne bidrag til udeområdernes udformning og forsyning med udstyr, kan der eventuelt etableres et depot af materialer. Tegninger og anvisninger på forskellige muligheder for udformningen af hegn, låger, udhuse m.m. kan eventuelt også stilles til beboernes rådighed. Det foreslås, at afdelingsbestyrelsen og ejendomsadministrationen i fællesskab etablerer et igangssætter- og informationscenter, hvortil der eventuelt også kan knyttes en socialrådgiver-funktion. Trygheden i boligområdet er forudsætningen for udfoldelsen af fælles aktiviteter og for, at der kommer liv i boligområdet uden for boligens beskyttende vægge. Samværet og de fælles aktiviteter vil virke tilbage og øge trygheden. Boligområdets udformning alene vil ikke kunne sikre et aktivt beboerfællesskab, men det vil være et væsentligt bidrag hertil. BUR/Byggeriets Udviklingsråd BUR/Byggeriets Udviklingsråd er oprettet ved lov af19. maj 1971 om fremme af byggeriets udvikling. BUR har til opgave atfremme foranstaltninger, der kan øge byggeriets kvalitet og produktivitet samt dets konkurrencedygtighed på' et internationalt marked. Som et.. led i sit arbfrjde skal BUR bl. a. virke for, at der gennemføres forsøgs- og udviklingsopgaver af betydning for byggeriets udvikling, og at resultaterne heraf udbredes og udnyttes. BUR yder støtte til gennemførelse afforsøgsprojekter både i nybyggeriet og indenfor byfornyelsesområdet. BUR-resumeer, der offentliggøres fra qfsluttede forsøg, kan fås gratis ved henvendelse til BUR 's sekretariat. B UR-rapporter, der offentliggøres fra afsluttede forsøg kan købes i Direktoratet for Statens Indkøb, Bredgade 20, 1260 København K samt i Byggecentrums Litteraturtjeneste, Vester Voldgade 94, 1552 København V, tlj og gennem boghandlere. Byggeriets Udviklingsråd, Løngangstræde 37A, DK-1468 København K, telifon: KC-M visoprint as ISSN