CEPOS vil skære i velfærden. Skattestoppets vindere bor i whisky-bæltet. Styrtdyk i aktiveringen

Transkript

1 Nr. 3 - juni 27 Indhold side: # 2 Uansvarligt og asocialt skatteforslag fra Ny Alliance # 4 # 6 # 7 # 8 # 9 Skatteforslaget fra Ny Alliance vil koste over 5 mia. kr. Hovedparten af de 5 mia. kr. gives til de ti procent rigeste, der i gennemsnit får en gevinst på over 64. kr. De ti procent fattigste får en gennemsnitlig gevinst på godt 1. kr. Jo rigere man er, desto større er gevinsten ved skatteforslaget. Således får den rigeste procent en gennemsnitlig gevinst på næsten 19. kr. Heraf kommer de 11. kr. alene fra fjernelsen af topskatten. CEPOS vil skære i velfærden Cepos foreslår at finansiere halvdelen af Ny Alliances skatteforslag, der koster 52 mia. kr., ved nulvækst i det offentlige forbrug i syv år. Nulvækst betyder serviceforringelser på ca. 27 mia. kr. og svarer til at skære den offentlige beskæftigelse med over 3. personer. Serviceforringelserne øger uligheden. Således reduceres forbrugsmuligheden for kontanthjælpsmodtageren med 6. kr. (27-niveau), hvilket er dobbelt så meget som for direktøren. Skattestoppets vindere bor i whisky-bæltet Ejendomsværdiskattestoppet giver alene i 27 en skattelettelse til folk med ejendom på i alt 8 mia. kr. Der er imidlertid store geografiske forskelle på, hvem der får gevinsten. I Gentofte er skattelettelsen alene i 27 på 18. kr., hvilket er 11 gange højere end i Morsø, hvor skattelettelsen er på 1.6 kr. Styrtdyk i aktiveringen Analysen viser, at antallet af påbegyndte aktiveringsforløb er styrtdykket i årets første kvartal i forbindelse med etableringen af de nye jobcentre. Den manglende indsats overfor de forsikrede ledige kommer oveni, at aktiveringsomfanget i forvejen var skåret kraftigt ned som følge af reformen "Flere i arbejde" fra 23. Den kraftigt reducerede aktiveringsindsats har især ramt de langvarigt ledige. Stigning i både beskæftigelse og arbejdstid Den samlede arbejdstid steg med hele 2,6 pct. fra 25 til 26, hvilket dækker over en stigning i beskæftigelsen på 1,9 pct. og en stigning i antallet af arbejdstimer pr. beskæftiget på,7 pct. Arbejdstiden pr. beskæftiget har været stigende i næsten alle hovederhverv. De nye tal sætter dermed endnu en gang en fed streg under hvor fleksibelt, det danske arbejdsmarked er. Beskæftigelsen bryder lydmuren De seneste tal for beskæftigelsen peger på fortsat kraftig beskæftigelsesfremgang i 1. kvartal 27. På trods af utallige dommedagsprofetier understreger tallene, at arbejdsmarkedet ikke har haft problemer med at levere ressourcer til dansk produktion, hvad enten det er større arbejdsstyrke, lavere ledighed, flere arbejdstimer og/eller større import af arbejdskraft.

2 Uansvarligt og asocialt skatteforslag fra Ny Alliance Skatteforslaget fra Ny Alliance vil koste over 5 mia. kr. Hovedparten af de 5 mia. kr. gives til de ti procent rigeste, der i gennemsnit får en gevinst på over 64. kr. De ti procent fattigste får en gennemsnitlig gevinst på godt 1. kr. Jo rigere man er, desto større er gevinsten ved skatteforslaget. Således får den rigeste procent en gennemsnitlig gevinst på næsten 19. kr. Heraf kommer de 11. kr. alene fra fjernelsen af topskatten. Af Jonas Schytz Juul Ny Alliance foreslår en maksimal marginalskat på 4 procent. I denne analyse er dette implementeret ved at fjerne top- og mellemskatten samt loftet over beskæftigelsesfradraget. Derudover er den statslige bundskat lettet med knap tre procentpoint. Dette giver en maksimal marginalskat på 4 procent. Denne skattelettelse vil give et tabt provenu på 51,8 mia. kr. Fordelingen af dette tabte provenu er illustreret i tabel 1. Fordelingen af skattelettelsen er illustreret i figur 1. Den rigeste del af befolkningen får den største skattelettelse. Således får de rigeste 1 procent en gennemsnitlig skattelettelse på godt 64. kr., mens de næstrigeste får en lettelse på 2. kr. De 5 procent af befolkningen med lavest indkomst får under 4.5 kr. i gevinst. Også når man ser på den relative gevinst i forhold til disponibel indkomst - indkomst efter skat - er det de rigeste ti procent, der får den højeste gevinst. Mens de rigeste 1 procent Figur 1. Fordeling af skattelettelse Tabel 1. Tabt provenu, 27 Skatteforslaget fra Ny Alliance koster i alt 51,8 mia. kr. Fordelingen af dette tabte provenu på de forskellige skattetyper er vist nedenfor. Mia. kr. Topskat 17,6 Mellemskat 8,9 Beskæftigelsesfradrag 1,3 Bundskat 24, Total skattelettelse 51,8 Anm.: Reguleret til 27 niveau med satsreguleringen. Kilde: AErådet på baggrund af lovmodellen. får en skattelettelse på næsten 18 procent, så får den halvdel af befolkningen, som har de laveste indkomster, kun en skattelettelse på to til tre procent. Topskatten, der batter Det er specielt fjernelsen af topskatten, de rigeste ti procent får stor gavn af. Således kommer over halvdelen af gevinsten på 64. kr. fra fjernelsen af topskatten for de rigeste ti procent. Mens de rigeste ti procent får en gevinst på 64. kr., får de fattigste ti procent blot en gevinst på godt 1. kr. 1. kr Samtidig får de rigeste ti procent en pæn skattelettelse fra fjernelsen af mellem- og bundskatten. De resterende indkomstgrupper får en lille eller ingen gevinst fra fjernelsen af topskatten. Derimod giver nedsættelsen af bundskatten en lille gevinst til alle indkomstgrupper, men denne skattelettelse er højere, desto større indkomsten er. Dette er illustreret i tabel 2. Størst gevinst for de allerrigeste Jo rigere man er, desto større er gevinsten ved Ny Alliances forslag. Ser man kun på de ti procent rigeste, og deler dem op i ti lige store grupper, ses det, at den rigeste procent får en gevinst på næsten 19. kr. af forslaget. For den rigeste procent er det specielt lettelsen i topskatten, der er værdifuld. Fjernelsen af topskatten giver således alene en gevinst på 11. kr. for den rigeste procent. Skattelettelsen for de rigeste ti procent fordelt på skattetyper er vist i tabel Decil Anm.: Kun personer over 18 år er medtaget. Kilde: AErådet på baggrund af lovmodellen. 2

3 Tabel 2. Gennemsnitlig skattelettelse fordelt på skattetype, 27 Fjernelsen af topskatten giver en stor gevinst til de ti procent rigeste, mens de andre indkomstgrupper får en lille eller ingen gevinst af dette. Decil Topskat Mellemskat Besk. fradrag Bundskat Total gevinst 1. kr. 1 pct. fattigste,3,1,,8 1,2 2,,, 2, 2, 3,,, 2,9 2,9 4,,, 3,5 3,6 5,,, 4,4 4,4 6,,1, 5,5 5,6 7,2,5,1 6,6 7,4 8 1,4 1,8,3 7,6 11,2 9 6,2 4,1,6 9,1 2, 1 pct. rigeste 33,2 14,3 2, 14,5 64,1 Gennemsnit4,2 2,1,3 5,7 12,2 Anm.: Kun personer over 18 år er medtaget. Kilde: AErådet på baggrund af lovmodellen. Tabel 3. Gennemsnitlig skattelettelse fordelt på skattetype, 27 Jo rigere man er, desto større er gevinsten ved Ny Alliances skatteforslag. Således får den rigeste procent en gevinst på næsten 19. kr. Percentil Topskat Mellemskat Besk. fradrag Bundskat Total gevinst 1. kr ,7 6,2 1, 1,3 29, ,1 6,8 1,1 1,5 31, ,3 7,6 1,2 1,9 35, 94 17,6 8,4 1,3 11,5 38,8 95 2,7 9,5 1,5 12,1 43, ,5 1,9 1,7 12,9 5, 97 29,5 12,7 1,9 13,8 57, ,3 16,1 2,3 15,5 72, ,4 21,6 3, 18,3 95,3 1 19,3 43,5 5,5 29,1 187,3 Gns. 33,2 14,3 2, 14,5 64,1 Anm.: Kun personer over 18 år er medtaget. Kilde: AErådet på baggrund af lovmodellen. Den bagvedliggende analyse kan du læse ved at klikke her 3

4 CEPOS vil skære i velfærden Cepos foreslår at finansiere halvdelen af Ny Alliances skatteforslag, der koster 52 mia. kr., ved nulvækst i det offentlige forbrug i syv år. Nulvækst betyder serviceforringelser på ca. 27 mia. kr. og svarer til at skære den offentlige beskæftigelse med over 3. personer. Serviceforringelserne øger uligheden. Således reduceres forbrugsmuligheden for kontanthjælpsmodtageren med 6. kr. (27-niveau), hvilket er dobbelt så meget som for direktøren. Af Martin Madsen I Berlingske Business lørdag den 19. maj 27 foreslår Cepos at finansiere halvdelen Ny Alliances skatteforslag, der koster 52 mia. kr., ved nulvækst i det offentlige forbrug i syv år, hvilket ifølge Cepos giver en besparelse på 27 mia. kr. Det er prisværdigt, at Cepos - modsat Ny Alliance - forholder sig til, hvor pengene til Ny Alliances skatteforslag, kan komme fra. Der er imidlertid misvisende, når Cepos siger, at "Det er hverken nødvendigt at plyndre kommunerne eller slagte velfærdstaten for at skaffe de penge, som skal til at finansiere Ny Alliances skatteforslag". Hovedparten af den offentlige service består af løn til offentligt ansatte. Nulvækst i det offentlige forbrug i syv år vil derfor betyde nulvækst i de offentlige lønninger på trods af de private lønninger stiger med den generelle velstandsudvikling. Det svarer reelt til at reducere den offentlige beskæftigelse med over 3. personer og bevirker dermed en forringet velfærdsservice. For at sikre uændret service, dvs. at det offentlige forbrug følger befolknings- og velstandsudviklingen, kræves 24 mia. kr. de næste syv år. Det skyldes for det første, at flere ældre koster. Befolkningsforskydninger vil alene kræve 7 mia. kr. mere de kommende syv år, hvis udgifterne pr. bruger ikke skal reduceres. For det andet skal det offentlige forbrug udgøre en fast andel af samfundskagen (BNP) for at følge med velstandsudviklingen (i tilfældet uden ændret befolkningssammensætning). Velstandsudviklingen vil alene kræve 17 mia. kr. de kommende syv år. Alternativet er et utidssvarende service indenfor pasning og pleje, sundhed samt undervisning. Figur 1 viser, at det offentlige forbrug har udgjort en nogenlunde konstant andel af BNP siden 1994, og at Cepos' forslag om nulvækst hurtigt udhuler det offentlige forbrug. Figur 1. Offentligt service ved uændret befolkningssammensætning Nulvækst i det offentlige forbrug er ikke lig uændret service. Det er derimod den hurtige vej mod minimalstat Pct. af BNP Pct. af BNP Uændret andel af samfundskagen Cepos' forslag om nulvækst Kilde: Danmarks Statistik og AErådet. 4

5 Figur 2. Serviceforbrug fordelt efter indkomst og type, 27 Det er især de 2 procent fattigste som benytter velfærdsservicen. Serviceforringelser rammer derfor de fattigste hårdest. 1. kr Børnepasning Ældrepleje Uddannelse Sundhedsvæsen 1% Median % fattigste indkomst rigeste Kilde: Finansministeriet, Fordeling og incitamenter 22, kapitel 3 og AErådet. Figur 3. Serviceforringelse fordelt på indkomst Nulvækst i syv år, som Cepost foreslår, reducerer de fattigstes forbrugsmulighed med ca. 2.5 kr. mere end de rigeste. 1. kr kr. 1. kr. Cepos' serviceforringelser øger uligheden Der sker en betydelig omfordeling via forbruget af disse offentlige serviceydelser (dvs. børnepasning, uddannelse, sundhedsvæsen, ældrepleje). Offentlig service virker omfordelende, idet de laveste indkomstgrupper trækker relativt mest på serviceudgifterne. Det offentlige serviceforbrug er over dobbelt så stort i bunden af indkomstskalaen som i toppen, jf. figur 2. Forringes den offentlige service, rammer det derfor de fattigste hårdest. Serviceforringelsen reducerer forbrugsmuligheden for de 2 procent fattigste med 6. kr. (27-niveau), mens forbrugsmuligheden for de 2 procent rigeste blot reduceres med knap 3.5 kr., når det forudsættes, at serviceforringelsen sker jævnt over alle serviceområder, jf. figur 3. At forringelsen er dobbelt så stor i bunden som i toppen af indkomstskalaen skyldes, at det offentlige serviceforbrug er knap dobbelt så stort i bunden af indkomstskalaen som i toppen. Målt som andel af den disponible indkomst reduceres forbrugsmuligheden i den laveste indkomstdecil med knap 8 pct. point, mens reduktionen blot er 1 pct. point i den højeste indkomstdecil. Den bagvedliggende analyse kan du læse ved at klikke her 1 1% Median % fattigste Indkomstdeciler indkomst rigeste 1 Kilde: AErådet. 5

6 Skattestoppets vindere bor i whisky-bæltet Ejendomsværdiskattestoppet giver alene i 27 en skattelettelse til folk med ejendom på i alt 8 mia. kr. Der er imidlertid store geografiske forskelle på, hvem der får gevinsten. I Gentofte er skattelettelsen alene i 27 på 18. kr., hvilket er 11 gange højere end i Morsø, hvor skattelettelsen er på 1.6 kr. Af Martin Madsen Skattestoppet koster alene i 27 de offentlige kasser 16 mia. kr. ifølge Skatteministeriet. Heraf skyldes knap 8 mia. kr. udhulingen af ejendomsværdiskatten. Ejendomsværdiskattestoppet har betydet en skattelettelse til folk med ejendom, hvor det særligt er boligejerne i storbyerne, som har høstet de største gevinster ved ejendomsværdiskattestoppet. Figur 1 viser, hvordan skattelettelsen, som følge af ejendomsværdiskattestoppet, er fordelt. Jo mørkere farven i figuren er, des større har skattelettelsen været. Det viser AErådets beregninger på baggrund af tal fra Skatteministeriet. Særligt boligejerne i det nordsjællandske "whisky-bælte" og i storbyerne har nydt godt af ejendomsværdiskattestoppet. Således er skattelettelsen i Gentofte alene i 27 på i gennemsnit 18. kr., mens skattelettelsen i Morsø i det nordvestlige Jylland var på 1.6 kr. Boligejerne i Gentofte har således i gennemsnit fået ca. 11 gange mere ud af ejendomsværdiskattestoppet end dem i Morsø. Baggrunden for de store geografiske forskelle er først og fremmest, at boligpriserne er steget mest omkring hovedstadsområdet. Dertil kommer, at skattestoppet har medført at en stor del af de københavnske boligejere, som i forvejen sidder i de dyreste boliger, er sluppet for at betale "den høje" ejendomsværdiskat på 3 procent. Denne "gevinst" i andre dele af landet er mindre udtalt, idet ejendomsvurderingerne her er betydeligt lavere end i hovedstadsområdet. Skattelettelsen vil med stagnerende boligpriser være af samme størrelsesorden de kommende år, hvilket akkumuleret set derved giver endnu større geografiske forskelle. I tabel 1 er vist de ti kommuner med de største og mindste gevinster af ejendomsværdiskattestoppet i 27. Figur 1. Skattelettelse ved ejendomsværdiskat fordelt på kommuner, 27 Jo mørkere farve, jo større skattelettelse. Landkortet viser, at det især er boligejere i det nordsjællandske whisky-bælte, der har nydt godt af ejendomsværdiskattestoppet. Kilde: Skatteministeriet, Realkreditrådet og AErådet. Skattelettelse på intervaller Antal kommuner i parentes Tabel 1. Top/bund 1 i skattelettelse sfa. ejendomsværdiskattestop, 27 Tabellen viser kommunerne med de største og mindste skattelettelser. På finder man gevinsten i samtlige kommuner. Top 1: Største skattelettelser Bund 1: Mindste skattelettelser Kommune Kroner Kommune Kroner 1. Gentofte Morsø Rudersdal Ærø Hørsholm Lemvig Dragør Jammerbugt Lyngby-Taarbæk Thisted Furesø Tønder Allerød Skive Fredensborg Vesthimmerland Gladsaxe Samsø Albertslund Nordfyn Kilde: Skatteministeriet, Realkreditrådet og AErådet. Den bagvedliggende analyse kan du læse ved at klikke her 6

7 Styrtdyk i aktiveringen Analysen viser, at antallet af påbegyndte aktiveringsforløb er styrtdykket i årets første kvartal i forbindelse med etableringen af de nye jobcentre. Den manglende indsats overfor de forsikrede ledige kommer oveni, at aktiveringsomfanget i forvejen var skåret kraftigt ned som følge af reformen "Flere i arbejde" fra 23. Den kraftigt reducerede aktiveringsindsats har især ramt de langvarigt ledige. Af Jes Vilhelmsen Styrtdyk i antallet af påbegyndte forløb Antallet af påbegyndte aktiveringsforløb er styrdykket i første kvartal af 27. I forhold til samme kvartal de foregående år er antallet af påbegyndte aktiveringsforløb mere end halveret. Og i forhold til samme kvartal sidste år er antallet reduceret med knap 6 pct., jf. figur 1. For den enkelte ledige har det stor betydning, om indsatsen gives rettidigt, og om det faglige indhold i tilstrækkelig grad er målrettet beskæftigelse. Den megen fokus på, om hvorvidt jobcentrene fungerer tilfredsstillende, skal derfor også ses i denne sammenhæng. Dertil kommer, at jobcentrene i løbet af 27 skal implementere dele af Velfærdsaftalen, hvor der blandt andet vil ske et massivt løft i den aktive arbejdsmarkedspolitik. Figur 1. Antal påbegyndte aktiveringsforløb, 1. kvartal kvartal 27 Etableringen af de nye Jobcentre har medført, at færre ledige starter i aktivering. Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen. Langvarigt ledige aktiveres mindre Som det fremgår af figur 2, er den kraftigt reducerede aktiveringsindsats Figur 2. Aktiveringsgrader fordelt på ledighedsanciennitet, 1. kvartal 22, 1. kvartal 25 samt 1. kvartal 27 Den kraftigt reducerede aktiveringsindsats har især ramt de langvarigt ledige. Kilde: AErådets beregninger på baggrund af Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM Antal kv kv kv kv kv kv især gået ud over de længerevarende ledige med mere end 52 ugers ledighed. Altså ledige, der netop har behov for en opkvalificerende indsats for at komme tilbage i beskæftigelse. I 1. kvartal 27 lå aktiveringsgraden for ledige med mere end 52 ugers ledighed på knap 3 pct., hvor den til sammenligning lå i omegnen af 5 pct. i 22. Aktiveringsgraden måler, hvor stor en andel af de ledige, der er i aktivering. Velfærdsaftalen fra foråret 26 indeholder et massivt løft i den aktive arbejdsmarkedspolitik. F.eks. fremrykkes aktiveringsindsatsen for de over 3-årige til efter ni måneders ledighed og personer, der har været ledige i mere end 2,5 år, skal så vidt muligt fuldtidsaktiveres. De nævnte tiltag, der blandt andet vil medføre et tiltrængt løft i aktiveringsindsatsen overfor de langvarigt ledige, skal implementeres i løbet af efteråret 27. Den bagvedliggende analyse kan du læse ved at klikke her Antal 7

8 Stigning i både beskæftigelse og arbejdstid Den samlede arbejdstid steg med hele 2,6 pct. fra 25 til 26, hvilket dækker over en stigning i beskæftigelsen på 1,9 pct. og en stigning i antallet af arbejdstimer pr. beskæftiget på,7 pct. Arbejdstiden pr. beskæftiget har været stigende i næsten alle hovederhverv. De nye tal sætter dermed endnu en gang en fed streg under hvor fleksibelt, det danske arbejdsmarked er. Af Signe Hansen og Frederik I. Pedersen Antallet af arbejdstimer pr. beskæftiget steg med godt,7 pct. fra 25 til 26. Det svarer til knap 12 timer mere om året pr. beskæftiget eller til ca. 2 minutter ekstra om ugen pr. beskæftiget i 26 sammenlignet med 25. Omregnet til antal beskæftigede, svarer stigningen i arbejdstiden til 2. beskæftigede. Udviklingen fra 25 til 26 er en fortsættelse af den tendens, der er set de to foregående år, hvor både beskæftigelse og arbejdstid er steget. Fra 23, hvor konjunkturerne vendte, til 26 er den gennemsnitlige arbejdstid alt i alt steget med 31 timer om året - det svarer til ca. 53. beskæftigede. Højeste arbejdstid i bygge/anlæg Tabel 1 viser en opgørelse af det årlige antal arbejdstimer pr. beskæftiget og udviklingen i antallet af arbejdstimer fordelt på erhverv det seneste år. Hver beskæftiget arbejdede i gennemsnit 1593 timer i 26, men der er forskel på arbejdstiden erhvervene imellem. Bygge- og anlægssektoren er den branche, hvor der bliver arbejdet mest - der blev i gennemsnit arbejdet 1795 Figur 1. Antal arbejdstimer pr. beskæftiget fordelt på erhverv (26) Arbejdstiden er højst indenfor bygge- og anlægssektoren, mens den er lavest indenfor de offentlige erhverv. Antal timer om ugen Bygge- og anlæg Transport, post og tele Landbrug, energi og vandforsygning mv. Kilde: AErådet pba. Danmarks Statistik, Arbejdstidsregnskabet. Industri Tabel 1. Udviklingen i arbejdstimer pr. beskæftiget Arbejdstiden er steget mest det seneste år for landbrug mv., private serviceerhverv samt industri, mens arbejdstiden er faldet en smule indenfor bygge- og anlægssektoren Timer Ænd. i timer Ænd. i pct. Bygge og anlæg ,1 Transport, post og tele ,4 Landbrug, energi og vandforsyning ,2 Industri ,8 Finansiering, forretningsservice mv ,9 Handel, hoteller og restauration ,2 Offentlige og personlige tjenester ,5 I alt ,7 Anm.: Det skal dog nævnes, at beskæftigelsestallet er inklusiv personer på orlov. Kilde: AErådet pba. Danmarks Statistik, Arbejdstidsregnskabet. Finansiering, forretningsservice mv. Handel, hoteller og restauration Offentlige og personlige tjenester I alt timer pr. beskæftiget i 26. Det svarer til, at hver beskæftiget i gennemsnit arbejdede næsten 4 timer om ugen. Figur 1 viser den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid pr. beskæftiget fordelt på erhverv i 26. Arbejdstiden pr. beskæftiget er lavest indenfor Offentlige og personlige tjenester, hvor der i gennemsnit "kun" blev arbejdet 1513 timer pr. beskæftiget i 26. Det svarer til en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på knap 34 timer. Landbrug, energi og vandforsyning er den sektor, der har oplevet den største stigning i den gennemsnitlige arbejdstid pr. beskæftiget. Men også Handel, hotel og restauration, Finansiering og forretningsservice og Industri har oplevet store stigninger i arbejdstiden det sidste år, svarende til en stigning på ca. 2 min om ugen. De nye tal fra arbejdstidsregnskabet sætter endnu en gang en fed streg under hvor fleksibelt, det danske arbejdsmarked er. Den bagvedliggende analyse kan du læse ved at klikke her 8

9 Beskæftigelsen bryder lydmuren De seneste tal for beskæftigelsen peger på fortsat kraftig beskæftigelsesfremgang i 1. kvartal 27. På trods af utallige dommedagsprofetier understreger tallene, at arbejdsmarkedet ikke har haft problemer med at levere ressourcer til dansk produktion, hvad enten det er større arbejdsstyrke, lavere ledighed, flere arbejdstimer og/eller større import af arbejdskraft. Af Frederik I. Pedersen Beskæftigelsesindikatoren baseret på ATP-indbetalingerne viste nok en gang massiv fremgang på det danske arbejdsmarked i 1. kvartal 27. Der var en stigning i lønmodtagerbeskæftigelsen på hele 26.1 fuldtidspersoner fra 4. kvartal 26 til 1. kvartal 27 sæsonkorrigeret. Fra 1. kvartal 26 til 1. kvartal 27 er beskæftigelsen steget med godt 68. fuldtidspersoner, der især er trukket af de private serviceerhverv. Man skal fortolke den kvartalsvise udvikling i ATP-beskæftigelsen forsigtigt. Betalingsforskydninger og forsinkede indbetalinger kan påvirke den sæsonkorrigerede udvikling. For at modvirke sving i beskæftigelsen, der ikke har nogen økonomisk fortolkning, er det bedre at se på den halvårlige beskæftigelsesudvikling. Det seneste halve år - dvs. fra sommerhalvåret 26 til vinterhalvåret 26/27 - er ATP-beskæftigelsen Tabel 1. ATP-beskæftigelse, ledighed og arbejdsstyrke Beskæftigelsen steg med raketfart i 1. kvartal 27. Mere end halvdelen af fremgangen det seneste år forklares af en stigende arbejdsstyrke. Sommerhalvår 6-1. kvt kvt. 7 Vinterhalvår 6/ fuldtidspersoner -- ATP-beskæftigelse 45,5 68,3 Ledighed -16,3-31,3 Arbejdsstyrke 29,2 37, 1) Baseret på sæsonkorrigerede tal. Udviklingen i arbejdsstyrken er her defineret via udviklingen i den registrerede ledighed og ATP-beskæftigelsen. Kilde: Danmarks Statistik og AErådet. steget med ca fuldtidspersoner. Det viser tabel 1. Sammenholdt med udviklingen i ledigheden betyder det, at arbejdsstyrken (summen af den registrerede ledighed og ATP-beskæftigelsen) er steget med hele 29.2 fuldtidspersoner fra sommerhalvåret 26 til vinterhalvåret 26/27. Tallene tyder altså på, at der er mere end massiv tilgang til det danske arbejdsmarked, og tallene bliver ikke mindre imponerende af, at den befolkningsmæssige udvikling isoleret set trækker arbejdsstyrken nedad med personer i år. Tabel 2. Ændring i ATP-beskæftigelsen på hovederhverv Mens servicesektoren og bygge- og andlægssektoren har trukket beskæftigelsen gennem flere år, er industrien nu også ved at komme med. Sommerhalvår 6-1. kvt. 6 - Vinterhalvår 6/7 1. kvt Ændring 1. fuldtidspersoner (pct.) -- Industri 6,6 (1,9) 8,7 (2,4) Bygge og anlæg 9,1 (5,8) 12,2 (7,8) Private serviceerhverv 25,6 (3,1) 41, (5,1) Offentlige og personlige tjenester 4,1 (,5) 5,9 (,7) Restgruppe1, (,1),6 (1,3) I alt 45,5 (2,) 68,3 (3,1) Privat beskæftigelse i alt 45, (3,1) 67, (4,6) Offentlig beskæftigelse i alt,7 (,1) 1,3 (,2) 1) Landbrug, fiskeri og råstofudvinding, energi- og vandforsyning samt uoplyst aktivitet. Anm.: Sæsonkorrigerede tal. Afrunding gør, at summerne ikke nødvendigvis passer med totalerne. Kilde: Danmarks Statistik og AErådet. Service og byggeri er drivkraft, men industriens er nu også kommet med Fremgangen det seneste halve år har været størst inden for private serviceerhverv, bygge og anlæg samt i industrien. Mens der for de to første har været godt gang i beskæftigelsen gennem flere år, så er det først nu vi for alvor ser industriens beskæftigelse vokse. Industriens beskæftigelse er i følge ATP-statistikken vokset med godt 6.5 fuldtidspersoner det seneste halve år og sammenlignet med 1. kvartal sidste år ligger industribeskæftigelsen 8.7 fuldtidspersoner højere. Det viser tabel 2. ATP-statistikken indikerer samtidig, at der kun er svag fremgang i den offentlige beskæftigelse, jf. nederste del af tabel 2. Den bagvedliggende analyse kan du læse ved at klikke her 9

10 Fordeling og levevilkår 27 Fordeling og levevilkår 27 indeholder i år følgende: Indkomster og formuer - Udvikling i indkomster og formuer - Formueskellet mellem ejere og lejere er udvidet - Fattigdom og lavindkomst Skat og omfordeling - Omfordelende effekter af skatter - Dynamiske effekter af lettelse af topskatten øger uligheden - Cepos forslag: Skattelettelser til de rigeste skal finansieres af de fattigste Social ulighed - Social ulighed i sundhed - Sundhed, arbejdsmiljø og tilbagetrækning - Sociale uligheder i skolen og uddannelsessystemet AEbladet udgives af: AErådet Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14,1., 1651 København V. Telefon , Fax ae@aeraadet.dk Rapporten er på 97 sider og koster 4, kr. Ved køb af minimum 1 stk. koster rapporten 35, pr. stk. (priserne er inkl. moms og ekskl. porto). Redaktion: Lars Andersen (ansv.), Anita Vium og Frederik I. Pedersen Layout: EntenEller A/S Desktop: Annette Topholm ISSN (online): Kopiering og citat tilladt med kildeangivelse