Undervisningsbeskrivelse

Transkript

1 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold 414 Københavns VUC Hfe historie niveau B Susanne Lauridsen h1hib2d5 Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 0 Introduktion Titel 1 Vikingetiden Titel 2 Middelalder og renæssance Titel 3 Demokrati og industrialisering Titel 4 Apartheids opståen i Sydafrika Titel 5 Den 2. verdenskrig Titel 6 Kina i nyere tid Side 1 af 6

2 Titel 0 Introduktion Oversigt over folkeskolens historiekanon (2009). Anders Hassing og Christian Vollmond: Fra fortid til historie. Historiefagets identitet og metoder (2013), kapitel 1, side Historisk metode, hentet fra: Rune Lykkeberg: Europa er et filosofisk eksperiment, (i uddrag), Politiken Kilder: Frihedsgudinden, fra wikipedia. Den tapre landsoldat, fra wikipedia. Klassebillede fra Kyringe Friskole på Sjælland, ca Klassebillede fra 6. a. Beder skole, Odense, timer Introduktion til faget historie. Indføring i begreberne: historiebevidsthed, historiesyn og historiebrug. Træning i kildeanalyse af ikke-skriftlige kilder. Indføring i forskellige kildetyper. Væsentlige arbejdsformer Læreroplæg og gruppearbejde. Titel 1 Vikingetiden Overblik. Danmarkshistorie i korte træk af Lars Peter Visti Hansen m.fl. (2010) s Trelleborgene. Fra: Vikinger indsigt og udsyn af Bjørn Matsen og Ole Bjørn Petersen, (2008), s Vikingetiden, fra Grundbog til Danmarkshistorien af Peter Frederiksen m.fl. (2010), s Kim Hjardar og Vegard Vike: Vikinger i krig (2014) s Bo Bjørnvig: De var som gale hunde, Weekendavisen, Nynne Hein Møller: Arkæologer: Vi blev kristne lang tid før Blåtand, Berlingske, Kilder: Jellingestenen, maleri af vikinger på havet fra engelsk håndskrift fra ca Irsk digt fra 800. Alkuin af York: Lindisfarne,793, Adam af Bremen om Haralds overgang til kristendommen Kilderne er hentet fra Vikinger indsigt og udsyn af Bjørn Matsen og Ole Bjørn Petersen (2008) Dokumentar: I krig med Danmark, (1.del), DR) 20 timer dansk historie og identitet hovedlinjerne i europæisk historie fra antikken til i dag centrale kulturmøder i europæisk historie Fokus: Historisk kildekritik til fortolkning af ikke-skriftlige kilder. Side 2 af 6

3 Om Harald Blåtands historiske betydning. Tendenser til dannelse af en centralmagt, byvækst, kristendommens udbredelse, anlægsarbejder og Trelleborgene. Vikingetogter. Væsentligste arbejdsformer Læreroplæg samt gruppearbejde. Træning i søgning på internettet. Titel 2 Middelalder og renæssance Overblik. Verdenshistorie i korte træk (2008) af Ulrik Grubb, Knud Helles og Bente Thomsen, kapitel 6 s Overblik. Danmarkshistorie i korte træk af Lars Peter Visti Hansen m.fl. (2010) s Klædeskærer-lavets regler i Flandern (kilde) - Forskellige opfattelser af middelalderen og renæssancen: Jacob Burckhardt og Michael Nordberg og Jan Lindhardt. Bragt i Middelalderen (2011) af Sanne Stemann Knudsen og Kim Beck Danielsen, s. 62, s G. Morelli: Om Albertos sygdom (kilde) - G. Rucellai Om opdragelse af drengebørn (kilde) Bragt i Renæssancen Da mennesket kom i centrum (2005) af Sanne Stemann Knudsen og Kim Beck Danielsen, s. 40, 75-78, 84-87, Pico della Mirandola: Om menneskets værdighed (1486),(kilde). Bragt i: Fokus- kernestof i historie. Fra antikken til reformationen (2010) af Kim Beck Danielsen m.fl. s Eksempler på malerier fra renæssancen. Hans-Kurt Gade m.fl. (1994): Europas vej, s , og Carl-Johan Bryld: Fra oldtid til nutid (2002) s. 24 (Jorden og landsbyerne). Steen Beck: Europa og islam fra Europa, middelalderen del 2, (2005) s Herbert Pundik: Derfor er profeten så hellig for muslimer, Politiken Skånske lov (uddrag) (1216) (kilde) Brian McGuire: Om middelalderen, videointerview på 30 timer hovedlinjerne i europæisk historie natur, teknologi og produktion i historisk og nutidigt perspektiv Fokus: Afgrænsning af de historiske perioder: Middelalder og renæssance. Punktnedslag på middelalderens tre faser og renæssancens opståen i Norditalien. Om renæssancens individualistiske menneskesyn, byernes vækst, kontakten til den muslimske verden, antikkens tænkning, handelsborgerskabet og kunstnernes betydning. Perspektivering til reformationen, opdagelsesrejser og naturvidenskaben. Side 3 af 6

4 Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning, gruppearbejde og gruppeoplæg. Træning i kildeanalyse af skriftlige kilder. Titel 3 Demokrati og industrialisering Overblik. Verdenshistorien i korte træk (2008) af Ulrik Grubb m.fl, s. 84 (kort), s , s. 107 (kort), s s , Overblik. Danmarkshistorie i korte træk af Lars Peter Visti Hansen m.fl. (2010) s , s Peter Frederiksen: Ideologiernes kamp. Kampen om det gode samfund (2014) s , ( Liberalismen, Konservatismen, Socialismen, Socialliberalismen. Husmænd og landarbejdere (s ) og Arbejderfamilien i byerne (s ) hentet fra: Familieliv i Danmark (2008) af Anne Løkke og Anette F. Jacobsen. Kilder: Den amerikanske uafhængighedserklæring (1776) Den franske menneskerettighedserklæring (1789) Danmarks riges grundlov (1849), udvalgte paragraffer Kilde: H. C. Andersen (1842): En Digters Bazar (uddrag) Kilde: Karl Marx (1867): Kapitalen fra 1. bog, 3. del (uddrag) Kilde: Om børnearbejde 1907 (en erindring) Om fabriksarbejde i hovedstaden, (statistisk materiale), fra Danmark i 1000 år. Dokumentarserie: Danmark på vrangen nr. 7 og 8. i uddrag. 25 timer - Natur, teknologi og produktion i historisk og nutidigt perspektiv. - Styreformer i historisk og nutidigt perspektiv. Fokus: Den amerikanske uafhængighed fra engelsk kolonioverherredømme. Den franske revolution 1789, menneskerettighedserklæringen, de politiske ideologier, den industrielle revolution og industrialiseringens udbredelse. Danmark i 1800-tallet med fokus på bøndernes ændrede betydning, folkeskole og højskoler, Grundlovens indførelse, næringsfrihedsloven, industrialiseringens betydning med nye produkter og produktionsformer i form af fabriksarbejde, herunder inddragelse af kvinder og børn, arbejderbevægelsens opståen, urbaniseringen. Væsentligste arbejdsformer Gruppearbejde og klasseundervisning. Træning i at udarbejde en synopsis Titel 4 Apartheids opståen i Sydafrika Gorm Gunnarsen: Sydafrikas historie (2004) s. 7-22, s , kilder s George M. Frederickson: Racisme i historisk perspektiv (2003) s Side 4 af 6

5 135, Benito Scocozza: Fra 2. Verdenskrig til 70 erne (1980) s. 21. Filmklip: 'Racism: A History' (2007) (2:3), om socialdarwinisme og engelsk imperialisme. Produceret af BBC, youtube. Klip fra tv-dokumentar serien: Det ekstreme Sydafrika (2015) 20 timer centrale kulturmøder i europæisk historie hovedlinjerne i europæisk historie natur, teknologi og produktion i historisk og nutidigt perspektiv Fokus: Om boerne og briternes gradvise indtagelse af Sydafrika i 1800-tallet, om boerkrigen, dannelse af den sydafrikanske union, om segregation, jordloven samt de indfødtes modstand mod apartheids oprettelse. Væsentligste arbejdsformer Øvelse i kildeanalyse og i skriftlig formidling. Klasseundervisning og gruppearbejde. Rapportskrivning. Titel 5 Den 2. verdenskrig Carl-Johan Bryld: Verden efter 1914-i dansk perspektiv (2013), side (Krigens 6 faser), side (Mål og midler) (i kopi). Ulrik Grubb (2008): Overblik. Verdenshistorien i korte træk (2008), side , , Peter Frederiksen: Det tredje rige (1999), side samt tabeller side 33,37,43,47. Side 82, 83-85, Kilder, som er bragt i Peter Frederiksen: Det tredje rige (1999): Kort side 5 og 19, tekst 36 side 191, tekst 38 side 196, tekst 41 side , tekst 42 side 201, tekst 56 side William l. Shirer: Berlin Dagbog (1941), side 109, og bogens forord. www: Klip fra 2. Verdenskrig hentet på youtube og dr.s arkiv. 25 timer -styreformer i historisk og nutidigt perspektiv nye grænser og konflikter. ideologiernes kamp i det 20. århundrede Fokus: Mellemkrigstiden med Versailles-traktaten, NSDAP s opståen og fremgang, den økonomiske krise. Britisk appeasement politik, München- aftalen. Hvad vi forstår ved krig, den 2. Verdenskrigs 6 faser, drab på civile under 2. Verdenskrig, efterkrigstiden. Væsentligste arbejdsformer Gruppearbejde og klasseundervisning. Synopsis øvelse. Titel 6 Kina i nyere tid Hatla Thelle: Kina set indefra den nyeste historie (2000), s Peter Nedergaard: Kina en grundbog i politik og økonomi af Peter Side 5 af 6

6 Nedergaard (2011), s. 22, s Jens-Peter Fage Madsen: Ansigt til ansigt med kineserne (2010), side Henrik Bonde Larsen og Thorkil Smitt (2010): Kina efter 1840 s Mette Holm: Kina, fra kejserdømme til kapitalisme. Det 20. årh. s historie (2001), s , Kinas forfatning (i uddrag). Wei Jingscheng: Den femte modernisering (i uddrag), Plakater fra tiden under Mao, hentet fra internettet. Obaidullah Khans bog: Den gule sandbakke. Kinesisk tænkning gennem kinesiske øjne (1975) bragt i De kinesiske folkekommuner (1979) af Clemens Stubbe Østergaard. Anne Grunnet: Integration af intellektuelt og manuelt arbejde (1977) side i Massekommunikation i Kina, forlaget Røde Hane. Christian Boutrup: Den røde løber. Kinas fremmarch i Europa (2014), side Artikler Lars Hedebo Olsen: Termokanden, der forsvandt, , Politiken. Peter GH. Madsen: danskerne ser Kina som den nye økonomiske supermagt, , Politiken. Morten Sestoft: Når dragen bliver syg, (uddrag) , Politiken. Carsten Boyer Thøgersen: 25 år efter Mao (uddrag), fra Dagblad Informations hjemmeside, Kim R. Jensen: Det Store Spring Fremad: Kinas hemmelige tragedie fra Kinablog.dk Klip fra youtube: Tiananmen Massacre - Tank Man: The 1989 Chinese Student Democracy (i uddrag) Diverse klip fra youtube fra Kina under og efter Mao. 25 timer styreformer i historisk og nutidigt perspektiv ideologiernes kamp i det 20. århundrede Fokus: Socialismens kendetegn i det kinesiske samfund frem til 1976, KKP s 2 store kampagner: 1. Det store spring fremad og 2. Kulturrevolutionen. Tiden efter Mao med overgang fra planøkonomi til markedsøkonomi, oprør på Tienanmenpladsen i Beijing i 1989, 1-barns politikken fra 1979, fremtidens Kina. Væsentligste arbejdsformer Gruppearbejde og klasseundervisning. Synopsis øvelse. Side 6 af 6