elevblad & Årsskrift Tommerup Efterskole Nr. 4 december årgang

Transkript

1 Tommerup Efterskole Udgivet af elevforeningen og Tommerup efterskole Nr. 4 december årgang elevblad & Årsskrift

2 Årsskrift og elevblad 2011 af lærer Charlotte Rye Hermed et lille glimt af nogle af de mange aktiviteter der har været på Tommerup efterskole i Vi er jo en skole med mange traditioner men i den grad også et sted, hvor nye idéer og initiativer hele tiden fødes. Hvert år er nyt! Hvert elevhold er unikt! Nye elever og nye kollegaer kommer til, og giver liv og inspiration til os der har været med længe -og så er det, det bliver til nyt lys og nye stjernestunder - ja det er stadig spændende og givende at være med! God læselyst! Tider skal komme, tider skal henrulle, slægt skal følge slægters gang; aldrig forstummer tonen fra himlen i sjælens glade pilgrimssang. Den danske salmebog: Dejlig er jorden, vers 2.

3 Der er stadig brug for Tommerup Efterskole Af forstander Jakob Carl Christensen Kære gamle elever og andre interesserede! Det er dejligt at kunne se tilbage på et begivenhedsrigt år, hvor så mange ting er lykkedes. Skoleåret 2010/11 blev afsluttet på en god måde før sommerferien, og af evalueringerne kunne vi aflæse stor tilfredshed blandt såvel elever som forældre. Og ditto i indeværende skoleår kan jeg berette om et velfungerende hold, der netop i skrivende stund har overstået musik-teater-ugen. En uge med hårdt arbejde, sved og måske et par tårer Men en meget stor succes, hvor alle eleverne var i gang og forhåbentlig blev berigede af såvel arbejdsproces som af den sammenrykning der sker, i sådan en uge. Vi ser nu frem mod de sidste par uger op til jul. Lige inden vi går på juleferie har vi terminsprøver og en såkaldt U-lands-uge, hvor vi sætter fokus på et af de mange steder i verden, hvor de er mindre heldige end os, her i smørhullet Danmark. Lige straks går der julehumør i den, så jeg glæder mig til at se nissehuer og juleengle rundt omkring. Og så skal der for alvor synges julesange de skal lære nogle, de ikke kender og selvfølgelig synge en masse af dem, vi alle kender. Det er bestemt en dejlig tid vi går i møde. Og på den anden side af nytåret skal eleverne bytte værelser og skrive Obligatorisk Selvvalgt Opgave (10.klasse) og Projektopgave (9.klasse), efterfulgt af årets måske største højdepunkt vores lejrskole i Norge. Vi er mange, der ser frem til denne uge, dels fordi vi ved, hvad vi har at se frem til, dels fordi vi glæder os til at kunne give vores herlige elever denne fantastiske oplevelse på det kolde Fagerhøi. På udviklingsfronten tog vi sidste vinter hul på en udvikling af 9. klasse, for at gøre vores profil mere præcis. Det er planen, at vi vil fortælle om vores muligheder og kompetencer for netop de elever, der går i 9.klasse og hvordan et 9.klassesophold på TE kan være et rigtig godt bidrag til skolegangen. Derudover arbejder vi hårdt på en skærpelse og re-definering af vores 10. klassestilbud, så at vi ud over vores REFLEX-klasse fra det kommende skoleår også kan tilbyde to andre klasser, så vi samlet får en virkelig attraktiv profil. Vi er ikke helt i mål endnu, men jeg kan løfte sløret for de to modeller, vi arbejder på ud over REFLEX: Én klasse med fokus på studiegrupper, samarbejde, medier og kommunikation (som nok kommer til at hedde CONNECT ) og en anden klasse med fokus på musik, teater og dans (som måske kommer til at hedde SCENE ). Mere information følger på hjemmesiden, så snart vi har lidt mere styr på detaljerne. Vi glæder os rigtig meget til at kunne realisere dette udviklingsprojekt, og håber på at mange unge vil finde det attraktivt og dermed styrke søgningen til skolen. Apropos søgning til skolen, så mærker vi også i disse tider en vigende søgning, som så mange andre skoler rundt omkring. Vi startede med en fyldt skole efter sommerferien 2011 (110 elever) og håber på også få en fyldt skole til næste sommer. Med andre ord: Vi har stadig få ledige pladser så spred ordet og rygtet om TE hvor I kommer hen! Brug meget gerne Facebook og lignende det vil vi sætte pris på. I det hele taget er der stadig brug for efterskolerne og naturligvis for Tommerup Efterskole i særdeleshed. For nylig læste jeg i den landsdækkende og husstandsomdelte Søndagsavis, at de årige bruger omkring 8 timer dagligt på medier. I snit. Med andre ord bruger den gennemsnitlige teenager stort set al den tid, hvor han/hun ikke spiser, sover og går i skole, foran computeren eller fjernsynet. I snit 2½ time på film plus 2½ time på surfing på nettet plus 2½ time på computerspil. Hver dag. Det synes jeg er virkelig skræmmende. For at sætte det på spidsen kan man dermed sige, at alt det, jeg selv lavede i min fritid for 25 år siden, det laver den gennemsnitlige 15-årige ikke. De spiller computer, ser fjernsyn og surfer på nettet. Der er i sandhed brug for Tommerup Efterskole, for fællesskab, for fælles aktiviteter, for sjove lege, for aftenspas, for aftensang, for ture til Norge på langrendsski, for fodboldkampe mod andre efterskoler, for musikoplevelser, for sammenspil, for sneboldkampe foran Spisesalen, for fællesskrål og meget, meget mere. For vi HAR mere at byde de unge mennesker på i opdragelses- og dannelsesøjemed, end bare at sidde foran skærmen. Nuvel, ikke det hele er bar pjat, når de sidder ved computeren, men 8 timer om dagen er fuldstændig overdrevet brug af overfladisk underholdning. Kald mig gammeldags og støvet, men jeg tror det er godt for unge mennesker at være sammen, leve sammen, græde sammen og grine sammen. Jeg tror, at ½ times fællessang til hver en tid er mere værd en 2 timer på Facebook og at en fodboldkamp i hallen er langt mere berigende end 3 afsnit af Desperate Housewives. Derfor vil jeg nu til denne lejlighed forny mit slogan, i disse internetbaserede og regeringsrøde tider og ønske alle en glædelig jul med Brorson og ordene: Regeringer og Facebook kommer og går, men TE består. Så skal det ske, at vi engang blandt alle helgens frydesang i Himlens søde Paradis skal prise dig på englevis. Glædelig jul Jakob Carl Christensen Forstander ved Tommerup Efterskole

4 Vi arbejder på en bedre elevforening Af formand for elevforeningen Sarah Dedieu P å elevforeningens bestyrelsesmøde i efteråret, så vi på, hvordan vi kan skabe en bedre elevforening for Tommerup Høj- og Efterskoles gamle elever. Vi havde fået en masse bud på, hvordan det kunne gøres gennem vores spørgeundersøgelse ved elevfesten, og det tog vi derfor udgangspunkt i. Derudover tænkte vi både stort og småt, og helt fundamentalt: om det overhovedet giver mening at have en elevforening i en tid, hvor vandremapper ikke længere kan konkurrere med facebook og s. Det blev vi heldigvis enige om, at vi synes, det gør! Vi ser elevforeningen som en vigtig del af skolens bagland, der skal støtte og hjælpe Tommerup Efterskole både åndeligt og økonomisk, som det hedder i vedtægterne. Desuden er vi med til at sætte dagsordenen på skolen, idet vi udpeger en repræsentant til skolens bestyrelse. Så der er bestemt grund til at fortsætte arbejdet. Men hvordan gøres det så bedst muligt? Og hvordan opfylder vi det andet punkt i vedtægterne, som går ud på at knytte og bevare forbindelsen mellem gamle elever? Det arbejde lagde vi grunden til, da vi på mødet valgte at nedsætte to underudvalg. Det første udvalg skal arbejde med elevbladet og hjemmesiden. Ved spørgeundersøgelsen fandt vi ud af, at et elevblad er rigtig vigtigt for mange af vores medlemmer, så de kan følge med i, hvad der sker på skolen. Udvalget vil derfor se på, hvordan vi kan skabe et godt elevblad, men også se på, hvordan hjemmesiden kan gøres mere interessant med flere nyheder og opdateringer. Det andet udvalg skal arbejde med at arrangere events for skolens nuværende og gamle elever som f.eks. temadage og højskoleaftner, men skal også se på, hvordan vi kan forbedre elevfesten. Sådan håber vi på, at blive mere synlige og samtidig give nogle gode oplevelser i bytte for et medlemskab. Gennem disse projekter, vil vi forsøge at skabe en elevforening, der også giver mening for vores medlemmer, både nye som gamle, så vi fortsat kan støtte skolen og skabe og holde kontakt mellem gamle elever i mange år fremover.

5 Fællesskab fødes når jeg bliver til vi Af elev Ida Olivia Schmidt Bib, biiib, biiiib! Øv hvor jeg hader morgener. Jeg kigger søvndrukken på mit irriterende vækkeur. Klokken er allerede 07:00. Min dyne føles uendelig tung. Da jeg lægger der i min varme seng og er millimeter fra at falde i søvn igen, slår det mig pludselig. Dette er ikke bare en almindelig fredag, det er fredag, hvor vi starter Musik/Teater ugen her på Tommerup. Det er ugen, som alle har set frem til, og som Jakob har omtalt som en af de bedste uger, vi vil få på Tommerup. Nu må vi se om ham den gamle får ret. Jeg suser i hvert fald ned til morgenmad med det største smil på læberne, og jeg er ikke den eneste, der er spændt. For da jeg kommer ned i spise salen sidder der pludselig en masse friske og glade unge mennesker, hvor der ellers plejer at sidder en flok trætte zombier, og hvor en bombe kunne falde i midten af lokalet, uden nogle ville lægge mærke til det. Men zombierne er som sagt blevet skiftet ud med glade unge mennesker. Dette kan kun gå godt! højlydt, hver gang en scene er slut. Skuespillerne, danserne og solisterne bruger alt, hvad de har lært. Jeg får pludselig et andet billede af folk, og selv mine roomies formår at overraske mig. Mange skjulte talenter træder frem i rampelyset, lyset som bliver styret flot af lysmændene oppe bag scenen. En efter en kommer de mange modige skuespillere og dansere ned fra scenen. Alle med et lettet men tilfreds smil på læberne. Da stykket er slut, og vi alle står sammen på scenen står jeg med en masse følelser i kroppen. Det er en lettet og glad følelse jeg står med, men det er også trist følelse over at det hele er slut. Ugen der er gået har uden tvivl været hård, men jeg er ikke et sekund i tvivl om at det har været det hele værd. Det har været en uge med smil og latter, men det har også været en uge, hvor mange grænser er blevet flyttet og for nogle har det været som at springe ud fra et fly, som at spring ud i det uvisse. Men nu står vi her på scenen og alle er blevet grebet igen og står nu trygt og solidt på jorden, og vi har gjort det sammen. Jo, ham chefen havde ret, det blev en af de gode uger på Tommerup, ugen hvor jeg blev til vi. Alle skolens lokaler fyldes med voksende smil og latter som dagene går. Det arbejdes hårdt hvor end man kigger hen. Scenefolkene har travlt med at sætte den store scene op, der hvor slaget skal stå. Skuespillerne er godt i gang med at fordybe sig i deres roller og deres replikker. Dansemusene er ved at lære at tælle til 8 og følge de lækre rytmer. Kostume folkene kæmper en brag kamp for at få kostumerne til at matche skuespillernes roller, og solisterne lægger et smukt soundtrack til den dejlige rundtur, jeg har begivet mig ud på. Jeg har det mest af alt som om, at jeg har bevæget mig ind på settet til den nye High School Musical. Det tegner rigtig godt men mon vi når det? Vi er lige gået i gang, da det pludselig er fredag igen. Det er dagen, vi alle har set frem til med blandede følelser. Lærerne farer rundt som om, de har krudt et vist sted. Hele skolen bobler af nervøsitet og alle klodens sommerfugle er kommet til Tommerup for at indtage vores i forvejen urolige maver. Inden første forestilling samles vi alle sammen i én stor rundkreds. Vi kigger rundt på hinanden med spændte og forventningsfulde blikke. Det har været en uge, hvor nye venskaber er blevet sået, og grænserne er blevet rykket et godt stykke, men vi har gjort det, og vi har alle sammen bidraget med vores forskelligheder. Hvad der til tider virkede som en umulig opgave er blevet løst eller er den? Det er nu slaget skal slås! Lyset bliver tændt, og oppe på scenen får den hele armen og alt det hårde arbejde skal nu fremvises. Jo, den er vist god nok, man kan høre grin og latter fra publikum og der klappes

6 Ud med ACTION! Af lærer Lene Jacobsen Med en flok entusiastiske og friske elever cykler vi af sted til Hesbjerg skov på Mountainbikes. Vejret virker ikke lovende tunge skyer hænger i horisonten og det blæser meget men heldigvis har vi rygvind på vejen derud og i skoven er der læ. Det våde efterår har gjort terrænet ekstra spændende, og vi drøner rundt i bakkerne gennem masser af mudder og små søer. Udfordringer er der mange af: Farten det skal helst være lidt til den farlige side tanken suser igennem hovedet på én, mens turen går på smalle stier ned ad bakker og ind gennem tætte bevoksninger, hvor ingen ved hvordan stien fortsætter: går det godt, nej det går ikke Jo! Fedt, det gik!. Op ad bakken ligger der en stor udfordring i at blive på cyklen holde balancen og stadig holde farten, selvom man næsten er gået i stå flere går i stå, og må trække op på toppen, hvor vi står og hepper på hinanden for at komme ned igen: bremsen er helt i bund, og det er næsten lodret! Overskriften actionsport dækker over mange aktiviteter: Vi har været i Langesø og løbet orienteringsløb, klatret på klatrepæl og løst teambuildingsopgaver. En dag var vi i Odense havn og prøvede kajakpolo, hvor vi forinden havde øvet diverse færdigheder i Tommerup Svømmehal, så der var en chance for manøvrerer i det kolde og temmelig sorte vand en ny udfordring! I Skallebølle Skydecenter kæmpede vi holdvis mod hinanden, og det var sørme synd for drengene, at de valgte pigerne fra! Den disciplin krævede stor koncentration og roligt åndedræt, når man løftede pistolen og sigtede. Militærets øvelsesbane var hård og ubarmhjertig nogen tog kampen op i flere runder, og andre mente det var nok med en runde, måske var det nogen af dem, der så nåede til tops på vores egen klatrevæg. Alle kan være med på holdet hvis man gider! Det er ikke for den, der kan få nok så bliver det kedeligt. At spille med og gå aktivt ind for de forskellige aktiviteter, er også her en vigtig faktor for succes så det gør vi!

7 Samfundsfag - noget man bliver klogere af! Af lærer Martin Bak Fra en meget engageret elev i debatpanelet lyder det: Martin, fat det nu. Jeg er ikke enig! De andre 40 elever og de to lærere smiler ikke helt lydløst. Emnerne er vidt forskellige i samfundsfag, men de bedste stunder er uden tvivl, når en livlig debat transformerer viden og facts til indsigt og holdning. Mottoet er at det er ok at blive klogere, uanset om man har 16, 40 eller 60 års livserfaring. Ofte sker der det, at vi i fællesskab finder ud af, at en ellers simpel problemstilling, viser sig at være mere kompliceret. Eksempelvis er det ret nemt at have en teoretisk holdning til krigen i Afghanistan, men hvordan forholder man sig lige, når ens storebror bekendtgør over frikadellerne, at han da lige tager sydpå i 6 måneder. Hvordan bakker man loyalt broderen op i hans beslutning, samtidig med at man får plads til egen bekymring på hans vegne og måske tvivl om projektet med at skabe fred med geværer overhovedet er muligt? Her er der meget få rigtige svar og samtidig mange muligheder for at blive forvirret om end på et højere niveau. At urolighederne i efteråret i England, udover unge fra socialt belastede familier også inddrog elitesportsfolk på olympisk niveau overraskede mange af os. Mere forudsigeligt var det, at rød stue vandt valget og overtog det til tider vanskelige hverv med at regere kongeriget gennem den finansielle krises udfordringer. Debatterne for og imod i folketinget ligner til forveksling dem for et halt år siden, men aktørerne har skiftet roller. I samfundsfag kommer vi vidt omkring og forsøger at dykke ned i samtidsfænomener, afdække problemstillinger og se på forskellige løsningsforslag. Emnerne spreder sig fra folketingsvalg, unges alkoholforbrug over krig i Afghanistan til fosterdiagnostik og ulands problematik. Og ja vi bliver ikke altid enige, men af og til klogere.

8 Lærernes aften På tommerup efterskole

9

10 På turne med Rockens Historie Af lærer Martin Kaa The Beatles, Jimi Hendrix, Queen, Metallica..! Listen er uendelig lang, hvis man skal skrive om rockens historie og udvikling fra 1950 erne frem til i dag. Musik har imidlertid været min store interesse lige siden jeg fik min første båndoptager som 12-årig og sad og lyttede til den nye musik, der blev spillet i radioen. Jeg udviklede snart en interesse for at kende historien bag kunstnerne og sangene. Senere, kort før jeg selv startede på efterskole, begyndte jeg for alvor selv at spille musik, inspireret af min bror, der havde spillet guitar nogle år. Så min store passion for musik var med til at give mig ideen til at lave en forestilling med titlen: Rockens historie. Konceptet var at sammensætte en forestilling af bestående af fortælling, billeder, video, og mest af alt levende rock musik. Arbejdet var nu at finde væsentlige elementer frem fra rockens historie i ord og billeder. Men vigtigst af alt at indøve de 9 sange, der hver især kunne vise rock musikkens mange sider. Det blev til sange af The Beatles, Gasolin, Wild Cherry, Bon Jovi, TV-2, Kashmir, Gavin Degraw, Kashmir og Muse. Sangene blev fremført af 27 dygtige musikere, fordelt på 2 Musiklinje hold,- det største antal i min tid som musiklærer på Tommerup Efterskole. Med på vores turné havde jeg min kollega, Charlotte, der i den sidste måned inden koncerterne var med til at iscenesætte forestillingen med udklædning, der var med til at understøtte de forskellige tidsperioder. Det hele kulminerede i april 2011, hvor vi gav fire koncerter i bl.a. Brændkjærkirken i Kolding og Hunderupskolen i Odense, samt til Elevfesten på Tommerup Efterskole. Eleverne gav nogle rigtig flotte koncerter på et højt kunstnerisk niveau. Tak til alle medvirkende for en fed oplevelse. Fra elev på T.E. til lærerktikant Af tidligere elev og lærerstuderende Anna Christiane Bærenholdt M it navn er Anna Christiane. Jeg går på 4. år på Frederiksberg læreseminarium, og har lige været i 6 ugers praktik på Tommerup Efterskole. Jeg har selv gået på T.E. i 2003/04, så inden praktikken var jeg lidt nervøs. Det at skulle stå på den anden side af kateteret på den skole, som tidligere har været mit hjem, satte mange tanker i gang. Fx hvordan ville det være, at have mine tidligere lærere som kollegaer? Ville de se mig som tidligere elev og ikke kollega? Og ville min mening blive set lige så værdifuld, som kollegaernes? Den første dag i praktikken blev jeg mødt med åbne arme. Allerede dér følte jeg, at nogle mine bekymringer forsvandt, men der var stadig en følelse af, at de sagde hej til en tidligere elev. Men selvfølgelig gjorde de det, jeg er jo nu engang tidligere elev. Så følelsen, af at det var noget negativt, forsvandt hurtigt. Da jeg først var kommet i gang med at undervise og deltage i læremøder osv. viste det sig hurtigt, at min mening var på lige fod med de andres. Det var utrolig spændende og lærerigt, at sidde og diskutere med lærerne. Det var sjovt, at se mine gamle lærere fra en anden side. Som elev på TE sidder man og gætter sig til hvilken rolle lærerne har på lærerværelset og prøver at lave en parodi på et lærermøde. Det var derfor ret sjovt, at se hvordan det rent faktisk er. Hvordan er de når eleverne ikke er dér. Mine seks uger i praktik har været utrolig lærerige, og man får en god fornemmelse af hvad det vil sige, at være efterskolelærer og hvad det indebærer. Som elev tænker man ikke over, hvor meget lærerne egentlig har at se til og skal forberede. Det har været rigtig spændende at se og opleve hvor meget arbejde der ligger i bl.a. af forberede småfagsugen og musicalugen. I disse uger er der også et helt andet pres på end jeg har oplevet i andre praktikker. En af de andre ting, der gør min praktik på en efterskole til noget særligt, er den tætte kontakt jeg har haft med de skønne elever. Det er noget helt andet, end at være på en folkeskole. Denne tætte kontakt til eleverne giver mig et bedre forståelse af hvorfor eleverne agerer som de gør i timen, da jeg også oplever eleverne i andre situationer end i klasserummet, og jeg får bedre mulighed for at planlægge en undervisning, der kommer eleverne til gode, da jeg får et bedre billede af hvem de er. Det er også givende at opleve den stille pige i klassen og den forstyrrende dreng udenfor undervisningen. Det er nu engang nogle skønne unge mennesker, der går på Tommerup Efterskole!

11 At være en nyuddannet nyhed Af lærer Sofie Ejegod At være nyuddannet lærer er ikke altid det nemmeste i verden og på seminariet hørte man ofte sætningen: Du tror, du er uddannet lærer, men det er først nu, du bliver dannet lærer. Det kan der jo være en hel del forskellige meninger om, men hvorom alting er, så er det altså nu, man skal finde ud af, hvad man kan, hvor ens grænser går, hvordan man omgås kollegaer og hvad en ledelse egentlig er, og hvad den betyder. For mange nye kan det være svært at komme til en skole som Tommerup Efterskole, hvor der er tradition for, at lærere bliver i en del år, hvor tidligere kollegaer er velsete, og hvor der er stor tradition for at være sammen udenfor timerne. No doubt det har det også været for mig. Oveni dette var vi 3 nye, der startede på samme tid, så ikke nok med at man er helt ny, og måske bare havde håbet at kunne snige sig ind og blande sig lidt i mængden, indtil man havde fundet sin plads på hylden, så er man mødt af en flok spændte kollegaer, som har set frem til denne forandring af nyheder på lærerværelset. Nu hvor jeg har prøvet det i et par måneder, så er det dog utrolig befriende at møde disse hungrende kollegaer, som har ventet spændt på at tage imod os nye. Ingen spørgsmål er dumme, og der bliver givet plads til, at jeg kan få lov til at finde min plads som lærer. Og endnu vigtigere, at jeg får lov til at finde den rolle på TE, som jeg har det bedst med. Som en lærer så fint sagde det til mig, så handler det jo om at lære at give slip. Nu blev det sagt i en sammenhæng, hvor jeg skulle lære at give slip overfor eleverne, fordi de kære børn jo også skal lære at håndtere tingene selv. Det at give slip kan dog heldigvis bruges i andre sammenhænge og det må jeg sige at mange af mine nye gamle kollegaer, er utrolig gode til. De er gode til at give slip og skabe plads til os nye. Det gør altså, at det er forholdsvis fredeligt at være nyheden på lærerværelset. Jeg er så privilegeret at være i team med to af skolens jubilarer. Den ene sagde engang til mig, at hun følte det at være ny, som om hun hægtede sig på et tog, som kørte 200 km/t, og så måtte hun gøre alt, hvad hun kunne for at holde sig fast og følge med dette tog. Selvom jeg godt kan følge hendes billede, så synes jeg, det er anderledes fra min side. Jeg føler for det meste, at jeg får lov til at komme ind og sidde i toget. Føler faktisk ofte, at jeg får lov til at sidde helt fremme i toget med min kaffe i hånden og nyde udsigten. Hvad der så foregår nede i togvognene, det ved jeg ikke altid, men jeg bliver altid tidsnok informeret til, at jeg alligevel når at give en hånd med og samtidig nå at nyde turen uden for meget panik. Jeg vælger at tro på, det er fordi, jeg har kollegaer, som har været parate til nyheder, og som derfor tager ansvaret for, at vi nye ikke falder af toget. Jeg er endda så heldig, at jeg har en person helt for mig selv, min mentor, som griber mig, hvis jeg en dag får bevæget mig ned i toget og også griber mig, hvis jeg er derude, hvor jeg kun lige når at hægte mig på en togvogn i håbet om stadig at være passager, når toget stopper. Jeg vælger at tro at det at være ny på TE, er noget helt specielt, netop fordi vi har et fællesskab, som binder os sammen. Vi taler ofte om, når nye elever kommer til, at de skal vælge TE på grund af fællesskabet. Dette må jeg tilslutte mig, men der skal også kæmpes, fordi når nyheden har lagt sig, så kan man godt mærke, at der sniger sig en sådan gør vi ikke her sætning ind i ny og næ, og for hver gang der gør det, så bliver man lidt mere dannet som ny-lærer, fordi det er i disse refleksioner, man begynder at tænke over, hvem man er, og hvad man derfor gerne vil værne om - hvilke kampe der er vigtige at tage op og hvilke man måske helt skal droppe igen. Så det er fedt at være ny på TE, fordi fællesskabet er nærværende og det er i samspillet vi lærer - og i hele processen bliver jeg konstant konfronteret med alt det jeg endnu ikke kan, og det gør mig stærkere og, ja, dannet som lærer. IGCSE Af lærer Mark Bradford International General Certificate of Education starts at Tommerup Introduction to the IGCSE: Cambridge IGCSE is taken in over 150 countries, 9000 schools and by about 1.5 million students. It is widely recognized by higher education institutions and employers around the world as evidence of academic ability (Cambridge IGCSE is equivalent to the GCSE, for 16 year olds, in the United Kingdom). Such is the introduction to the IGCSE on the schools website. It really is quite exciting to be involved with this new world-wide project. We currently have 15 students studying for the exams in May, and I must say that I am really impressed by both their attitude and ability. All the students on the course seem to have a clear understanding of both the demands and the rewards associated with the IGCSE Exam. The course, which involves a lot of individual written work, has now been running for about 3 months and the progress of the students has been impressive. IGCSE differs from normal English in that everything is handwritten and neither dictionaries nor computers are allowed into the exam. I like this idea, as it gives a very clear picture of the student s ability. Cambridge IGCSE offer many different courses and one which we have talked about for the future is International Studies IGCSE. This would be interesting to run as it s content is very similar to the International Line, which ran at the school last year.

12 Vesterdal Festival Af lærer Hanne Termansen Kaa E n særlig travlhed breder sig i musiklokalet sidst i maj. Vi skal til Vesterdal Festival. Der er tre scener på festivalen. Lilleskovscenen er den store, der er placeret i skoven. Her spiller rockorkestrene, sammenspilsholdene og de seje bands. Stjernescenen er en akustisk scene, hvor der er mulighed for at optræde med kor, dans, solister, duoer og andre, der har brug for ro til deres optræden. Den sidste scene, kometscenen, er et stort, mørklagt lokale med scenelys, her er mørkt, varmt og musikken buldrer ud. Vi er godt repræsenteret, mange elever optræder, ukendte talenter viser sig pludselig i fuldt flor, og de forskellige bands trykker den af. Traditionen er, at vi følger lidt efter vores egne, hvornår skal vi spille igen? Derfor er der publikum til alle, og stemningen er høj. Syv fynske efterskoler deltager, og vi kan sagtens være med, både i forhold til at lave en fest og i forhold til kvaliteten af det, der præsenteres. Vesterdal Festival er uden tvivl et af årets musikalske højdepunkter.

13 Forældremødet et nødvendigt gode Af Henning Frandsen, som er far til Søren Gaardsted Frandsen En chance for at sætte en debat i gang og for at få stillet sin nysgerrighed Må jeg begynde med en tilståelse. Jeg har kedet mig bravt ved flere af de forældremøder, jeg gennem årene har mødt frem til, mens vore to børn på nu 16 og 20 gik i folkeskolen. Så var det godt nok anderledes med dette års forældremøde på T.E. (Bemærk, jeg har lært jargonen). Ved det indledende cafearrangement tog nogle forældre hul på debatten, om alkohol skulle være en del af elevfesten i Nr. Broby og hvis ja, hvordan det så skulle organiseres. Skoleledelsen havde ikke sat fest og alkohol på dagsordenen, men sagde på opfordring ja til at lave et forum på skolens intranet, så debatten kunne fortsætte. Læren man kan drage er: At forældremødet er forudsætningen for at forældre, der bor så spredt, som vi gør, kan rejse en debat, som vi og netop vi og ikke skolen finder nødvendig. At skolens opbakning til en sådan debat fulgte så prompte er nok også en forudsætning, for at debatten kunne fortsætte. Tænk, hvor besværligt det ville have været at få alle forældre gjort bekendt med eksistensen af et forum, hvis det skulle være lavet uden om skolen. Forældremødet er altså chancen for at få en debat igangsat mellem forældre og vel og mærke en debat, som vist nok alle uanset om de mente det ene eller det andet anså for at være nødvendig. Stafetløbet Forældremødet var også chancen for at få stillet sin nysgerrighed omkring, hvordan de kammerater, vi har hørt så meget om ser ud ja måske få smalltalket med dem og i hvert fald nogle af forældrene. Indrømmet altså en ny tilståelse fra min side jeg stalker min søn på hans facebookprofil, så jeg er stødt på nogle ansigter og har læst forskellige beskeder. Men cyberspace kan nu ikke måle sig med face to face-mødet in real life. Ved dette forældremøde havde eleverne lavet et stafetløb, hvor vi forældre holdvis skulle løse forskellige opgaver. Genialt - for der er intet så barrierenedbrydende (vi er jo kolde nordeuropæere, der skal tøs op) som at løse opgaver i fællesskab. Endelig er forældremødet selvfølgelig også chancen for at få snakket med lærere og få et indtryk af den egn, som efterskolen er en del af.

14 Til eftertanke Af tidligere lærer på TE Birthe Stage Hansen SANGEN HAR VARME Sangen har varme, og derfor den bryder stivhed og frost, så det tør i dit sind ( Højskolesangbogen nr. 159) Noget af det, jeg savner mest fra min tid som lærer på T.E., er sangen. Mon ikke flere af jer også har gode minder fra fællesskabet, som sangen skabte? Det er sundt og godt at synge sammen. I dag fik jeg genopfrisket TE-sangen, da en stor flok elever var i Tommerup Kirke til gudstjeneste. Skøn oplevelse. Gode venner har de seneste år foræret mig flere nye højskolesangbøger i julegave eller som værtindegave, så nu synger vi sammen her i hjemmet, så snart der er en mulighed for det. Mangler du en gaveide, var en sangbog måske lige sagen. Syng sammen, det varmer og giver fællesskab. IND UNDER JUL I adventstiden sang vi i mit barndomshjem altid sangen: Der er noget i luften. Min far spillede savblad og jeg klaver til den sang, der i år har 100 års fødselsdag. Familie og gæster sang med. Der var ofte unge mennesker på besøg. Vi havde en kasse med De unges sangbog stående, og den blev brugt flittigt. Når vi i julen samles med familien ved juletræet, synger vi vore gode, gamle julesalmer og sange. Det var først, da jeg var bosat i udlandet, at det gik op for mig, hvor stærk denne tradition er. Vore amerikanske naboer og engelske venner fejrede ikke juleaften med sang og lys, men først juledags morgen med gaver og mad. Da jeg blev bedt om at fortælle om de danske juleskikke i en international skole, hvor vores datter gik, måtte jeg låne en bog hos naboen. Den fortalte med amerikanske øjne, hvor stor forskel, der var på juleskikke i Danmark og andre steder i verden. Lad os benytte adventstiden til at synge sammen, lytte til julens smukke musik og give vore værdifulde traditioner videre til næste generation og til nye danskere. Vilhelm Gregersen slutter sangen: Der er noget i luften med: O kom til os alle, du højtidens drot, om lokken er gylden, om håret er gråt, udbred dine hænder, mens lysene brænder og skænk os din fred, thi evig, ja evig er glæden, når du følger med Glædelig jul fra Birthe Medarbejderne på Tommerup Efterskole takker for året der er gået og ønsker alle et godt nytår. Tommerup Efterskole SORTEBROVEJ TOMMERUP TLF post@tommerup-efterskole.dk

15 Tillykke til Martin Bak, som den 13. oktober fyldte 40 år. Tillykke til Martin Kaa, som den 8. december fyldte 40 år. Adresseforandringer Nora Videbæk, f. Andersen Peter Kjeldsen Jens Kjeldsen Helge Iversen Herdis Hansen, f. Pedersen Lisbeth Marianne Trøstesen, f. Jensen Jette Vingaard Martinussen, f. Sørensen Pia Dinnsen Kivlen Malene Hansen Kristian Fjord Nielsen Anna Engrob Sørensen Henrik Kobbelgaard Bjældager Rune Nyrup Christina Aaskov Nielsen Lene Midjord Olsen Carina Ørskov Stephanie Dedieu Simone Karoline Juul Bentsen Jannik Vennize Hansen Steffen Hvedberg Larsen Chris Søndergaard Nielsen Marianne Hjort Bøgh Poulsen Kasper M. Stricker Annette N. Stubkjær Anne Lysemose Morten H. Errebo Malene Kongsgaard Morten M. Hørlyck Rudi E. Kærgaard Rasmus E. Madsen Pernille Palm Daniel K. Smith Ann Sofie Augustesen Marie Hansen Stine S. Iskov Anne Hølmkjær Jacobsen Cecilie B. Jakobsen Monica B. Lærkegård Sofie Maj Olsen Kim Thomsen Louise Sølling Steffensen Dorthe Pedersen Rikke S. Skjoldager Karina F. Albertsen Andreas H. Grønkjær Emilie K. AA. Hansen Anders Jaksland Anne-Cathrine Kusk Jensen Bettina Josefsen Nicolai Kildegaard Heidi M. Kristiansen Jesper Nord Ditte F. Nordborg Jesper Ravnholt Ovesen Thea Klarskov Nielsen Camilla L. Husted Henrik Huge Hansen Christine Houston Thor G. Rasmussen Mathilde Josefsen Julie Almann Larsen Lone Stidsen Snejbjerg Hovedgade 5, Snejbjerg Fredensvej 10 Lokesvej 24 Gilmoseparken 59, Tjørring Moseskrænten 3, 1 th. Treldevej 41, 2. th Teglgårdsvej 10 C Parmagade th Favstrupvej 17 Fredensgade 3, 2 Blomstervænget 13 Egesvinget 24 Store Kannikestræde 2, st Kastrupvej 183 Augustagade 8 st tv A.H. Winges Vej tv Skindergade 40 st Nytoft 22, Bramdrupdam Jens Baggesens Vej 37 Ryesgade 46, 3. tv Klostertorvet 10, Tage-Hansens Gade tv Sankelmarkvej 34, Dybbøl Hiort Lorenzenens Gade 9, 3.tv Rødegårdsvej 35, Amagerbrogade 157, 5.tv Store Kannikestræde 19 Jacobsmindevej 5 Ørstedsgade 40, 2 Pjentedamsgade 38, 2. th Lille Fredensgade 8, 1 Store Kannikestræde 19, Nærumgade 7, 1. th Kuskevej 1 K 0024 Scandiagade 42, 4. th Ceresvej 3, st Händelsvej 16, st. th. Skibhusvej 208 st Mosegårdsvej 160 Sønderbrogade 85 st tv Hovvejen 74 Lille Fredensgade 8, 1 Brandorffsvej 34 Norgesgade 48 st th Vilstrupvej 47, Jerlev Rostrupvej 60, Rostrup Skodsborgvej 190 st, Søllerød Dronningensgade 92, 1. tv Munkebjergvænget 9, Spobjergvej 56, A I Holms Vej 29 st th Thrigesvej 45, 3. D Schacksgade 31 st tv Pakhustorvet 28 Floravænget sal Kildegårdsvej 188 Østre Alle 125 st Pilehaven 2, Pederstrup Søndre Jernbanevej 14 st th Herthavej 18 Haraldskær 2, Himmerlev Ejlbyvej 53, Ejby Herning Bjerringbro Thorsø Herning Ålsgårde Fredericia Bogense København S Christiansfeld Odense C Vejle Sorø København K København S København S Århus N København N Kolding Århus N København N Århus C Århus C Sønderborg København N Odense C København S København K Hedensted Odense C Odense C København N København K København N Vordingborg København SV Frederiksberg C København SV Odense C Odense C Horsens Vordingborg København N Kolding Esbjerg Vejle Skamby Nærum Fredericia Odense M Brabrand Herning Haderslev Odense C Kolding Odense SV Odense NØ Nykøbing F Ringe Haslev Fredericia Roskilde Søndersø

16 Indlæg til næste elevblad sendes til inden 1. marts Indlæg med historier/erindringer fra tiden på TH/TE modtages gerne. B Elevforeningens bestyrelse Frans Rasmussen, Enggård, Maeholm 12, 5540 Ullerslev Karsten Dideriksen, Stubberupvej 30, 8723 Løsning Helle Tiedemann, Skovkrogen 101, 7000 Fredericia Lars Homann, Florasvej 6, 7182 Bredsten Henning Refsgaard, Rønne Alle 88, 7451 Sunds Sarah Dedieu, Store Kannikestræde 19 2 tv/29, 1169 Kbh. K Trine Sørensen, Marius Simonsensvej 15 2th Århus N Elevforeningen Ruth og Lars Homann, Florasvej 6, 7182 Bredsten Tlf , (bedst efter kl. 17). Giro homann@privat.dk Indbetalinger, ind- og udmeldelser og adresseændringer meddeles til Lars Homann pr. mail eller brev. Tommerup Efterskole Sortebrovej 17, 5690 Tommerup Tlf post@tommerup-efterskole.dk Afsender Lars Homann, Florasvej 6, 7182 Bredsten