I musikken. Af: Esther Silberbauer & Maline Heiberg 9. Kl. Vejleder: Thomas Visby

Transkript

1 I musikken Af: Esther Silberbauer & Maline Heiberg 9. Kl. Vejleder: Thomas Visby

2 Indhold Indledning og problemformulering....3 UD: Cue.5-6 Ud med vores musik IND: Musikteori Hvad er musik? Musikforståelse Musik i kommunikation Musikterapi Musik i læring Egenproduktion...24 Konklusion

3 Indledning Hele tanken om dette projektforløb startede for to år siden. Vi grublede over, hvad der ville være spændende at lave om, når vi skulle have projektuger. Vi vidste, at når vi kom i 9. Klasse, ville vi lave noget om musik. Det var lige meget, hvad det indebar. Vi ville bare lave om musik, og det skulle være virkelig godt. Indtil for en måned, siden da jeg, Esther, var på julebesøg hos min bed- steforældre, dukkede der denne hersens fortræffelige idé op i mit hoved. Jeg var gået på undersøgelse i mine bedsteforældres bogarkiv da jeg stødte på bogen Ind i musik- ken af Peter Bastian. Titlen fangede med det samme min opmærksomhed, da jeg vidst at sætnin- gen Ind i musikken ville stå i utrolig god kontrast til det projektforløb, vi skulle have senere på året, hvor overemnet er UD. Jeg brugte resten af julen på at fordybe mig i bogen, og da julen var ovre, delte jeg min bogoplevelse med Maline, som derefter også forelskede sig i bogen. I bogen beskriver Peter Bastian hvor ubeskrivelig musik er. Han kommer med nogle helt fantasti- ske beskrivelser og syn på musikken som vi aldrig før havde tænkt over, og som vi kun kunne give ham ret i. Tanken om at gå ind i musikken, studere og analysere den, fangede os begge. Ordet musikterapi var noget vi kun havde hørt ganske lidt om, men tanken om at kunne behandle og helbrede med musik var dog den smukkeste tanke man som komponist kan forestille sig. Det ville vi gerne vide mere om. Emnet var UD og vi fik af vide at vi skulle UD og gøre noget godt for nogen eller noget. Det ville vi bruge vores musik til. Vi har før leget med tanken om at få lavet en CD, få taget coverfotos, spille de store steder, osv. osv. Det er dog aldrig kommet videre end til drømme og idéer. Nu var det på tide at udføre dem. Vi ville se hvor langt vi kunne komme UD med vores musik i dette forløb, og hvordan vi selv kunne påvirke andre med den. Det er det denne rapport handler om. Vores problemformulering ser derfor sådan ud: Vi finder musik mange steder. Til særlige lejligheder, til fest og til triste lejligheder. I dagligdagen optræder musikken overalt. Når vi laver mad i køkkenet og man tilfældigt rammer et glas, i rekla- merne når vi tænder for tv et, i bilradioen på vej til arbejde eller skole, i lørdagsfilmen er musikken den der får følelserne op i os, og ja selv i vores sprog bruger vi også musikken rigtig meget. Ofte tænker vi ikke over at den er der, men den er med til at påvirke os til en bestemt sindsstemning. Vi er rigtig nysgerrige på hvor langt musik kan gå og derfor stiller vi disse spørgsmål: - Hvad kan vi med musikken? Både psykologisk og vores egen karriere. - Hvordan kan det være at musikken påvirker os? - Ville det være godt eller skidt hvis vi brugte mere musik i læring og musikterapi var mere ud- bredt? - Hvad kan vi gøre for at komme ud og påvirke andre med vores musik? I det skriftlige arbejde med rapporten, har vi lagt mest vægt på IND, da UD repræsenteres i de handlinger, vi har gjort uden for det skriftlige, i de sidste par uger. Vi vil dog alligevel fortælle lidt om vore erfaringer, i rapporten. 3

4 4

5 Cue Cue er et band eller en såkaldt duo bestående af Maline og Esther. Vi har spillet sammen i snart 3 år. Vi skriver vores egne numre og har spillet til små skolekoncerter, på diverse åbne scener, og i sommerperioden har vi fyldt Svendborgs gågade med musik. Begyndelsen Vi startede med at spille sammen i et band med fire andre piger fra vores klasse. Da dette band så småt blev opløst af for dårligt engagement til at øve, besluttede Esther og jeg os for at blive ved med at spille sammen. Allerede i 7. Klasse spillede vi udelukkende vores egen musik, både med Puplic Service, The opposite of black and white, Hyperpop og de uttalige andre bandnavne, vi har kaldt os i det tidligere band, og nu med Cue. Nu spiller vi dog både kopinumre, men gør meget for at få et repertoire på en time udelukkende med eget musik. Vi mener, at hvis man vil noget i musikken, skal man lave sit eget musik. Når vi så skriver vores musik, sker det i fællesskab, og vi har altid en god mening med teksten. Som regel et budskab, som vi bruger musikken til at komme ud med. Hvis vi kun havde i sinde at blive kendte, havde vi skrevet en poppet kærlighedssang i fire akkorder. Vi vil hellere prøve at røre noget i folk og lade vores musik påvirke dem. Erfaringer I den tid vi har spillet sammen, har vi dannet os en masse erfaringer, og vi kan tydeligt mærke vores udvik- ling fra starten og til nu. Vi startede med at spille på gaden, da vi både havde brug for penge, og da vi men- te, at gågaden i Svendborg mangle- de lidt ambitiøs musik. Folk begynd- te så småt at kende os fra gaden, og guitartasken blev fyldt med flere og flere penge for hver gang. Vi begyndte at spille i andre byer som bl.a. Rudkøbing under Lange- landsfestival, hvor vi lavede vores Fra høstfest på Ollerup Friskole rekordindtjening på gaden på 1500 kr. I sommerperioden 2011 lavede vi vores fanside på facebook hvor vi i januar 2012 rundede de 200 fans. Her opdaterer vi ofte nye sange, og arrangementer vi skal spille til i den kommende tid. Sommeren 2011 var også det tidspunkt, hvor vi fik tilbudt at få indspillet og udgivet en single ved en fyr ved navn Søren Due på 16 år fra Oure. Vi fik kontakt med ham, efter vi havde spillet til en musikskolekoncert til Open by Night i Svendborg, hvor han også spillede. Han syntes, vi var rigtig talentfulde og tilbød os at lave en EP med ham. Selv har han udgivet utallige plader med forskelli- ge bands, som han er med i. Han laver meget elektronisk musik, både producerer og skriver. Vi mødtes med ham et par følgende gange, og derefter gik indspilningen i gang hos ham i hans hjemmestudie. Efter sommerferien 2011 skulle han på efterskole og havde derfor ikke tid til at få gjort projektet færdigt, og det faldt til jorden. Efter det besluttede vi os for at vente med udgivel- 5

6 serne og hellere få erfaring med at spille live og selvfølgelig have tid til at lave en stor samling af hjemmelavede numre. Vi har fået lavet vores egne visitkort og vores egen mail, når folk spørger til, hvem vi er, når vi er ude og spille. Vi har også haft Linn Klostergaard til at tage nogle amatørcoverbilleder af os til vores fanside på facebook. Udover alle disse projekter prøver vi at spille så mange steder som muligt. I sommerperioden spiller vi på gaden så tit som muligt, så vi både tjener penge og promoverer os selv. Vi har bl.a. også spillet en del på værtshuset Hansted i Svendborg til åben scene. I november sidste år spillede vi til Vinterbal i Ollerup og samme weekend til en borgerlig julefro- kost for 200 mennesker. Vi bliver af og til bestilt til at spille hyggemusik til arrangementer, hvilket giver os en masse god erfaring. Det seneste sted, vi har opsøgt, er Harders, hvor vi måske i den kommende tid kan være opvarmning for en band, der skal spille. Det er et godt sted at blive opda- get. Vores musik Vi spiller som sagt både covernumre og komponerer skrivebordssange. Vores egen musik er lidt i genre med Tina Dickow. Maline spiller guitar og synger, mens Esther spiller klaver og sommetider lidt percussion. Da vi ikke har et femandsband med os, er vores musik også lidt rolig. Vi har i alle vores sange et melankolsk touch. Hver gang vi skriver en sang, er der en mening med det. Vi skri- ver ikke om kærlighed, hvis vi ikke har gjort os erfaringer med den. Det begrænser lidt udvalget af budskaber, da vi ikke helt har dannet os et billede af livet ud fra de erfaringer, vi har. Derfor væl- ger vi ikke at belære folk med, hvordan livet skal leves, når vi ikke engang selv ved det. Vi ved nogenlunde hvad vi vil. Vi vil gerne længere ud end Svendborg, spille flere steder og begyn- de at tjene lidt på vores musik. Som du kan læse er vi nået et stykke, men der er lang vej igen før vi kan gøre musikken til vores levevej. Vi vil prøve at gå lidt af vejen i dette projekt. 6

7 Ud med musikken For at komme ud med sin musik er det vigtigt at blive hørt. Vi har i lang tid haft en Facebook fanside hvor vi ligger vores musik ud på, men det er mest vores venner og bekendte som kender den. Vi er derfor blevet klar over at vi må tænke større. Vi lavede en liste over ting vi ville opnå. Spille koncerter Indspille og lave en mini EP Få taget coverbilleder til mini CD en Lave en Myspaceprofil Få mere musik ud på Youtube Derefter remsede vi alle de kontakter op vi allerede har og derefter mulige steder vi kunne komme ud med vores musik. Koncerter Vi startede tirsdag aften med at spille koncert på en Hansted, et værtshus i Svendborg, til åben scene. Her har vi spillet før og her kan alle få lov til at optræde. Der var rigtig mange mennesker og vi fik positiv respons for vores musik. Vi blev endda bedt om at spille flere numre, end det vi havde planlagt. I de efterfølgende dage lavede vi en aftale med Mariehønen, en børnehave i Vester Sker- ninge, og Ollerup forsamlingshus. Vi tænkte at det gjaldt om at komme ud med musikken hvor den ikke kommer så tit, og vi ville ud og tage os nogle nye erfaringer. Da vi aldrig før havde spillet for hverken børn eller gamle mennesker, var det en perfekt mulighed for at prøve noget nyt. Her gik de virkelig op for os hvor forskelligt et publikum kan være. Hvor forskelligt folk opfatter musikken og hvor forskellige reaktioner man som optrædende kan få. Indspilning Vi har en gammel ven ved navn Søren som er nævnt i Cue kapitlet. Vi har ikke set Søren i omtrent et halvt år, men han ville være en god mulighed for at få indspillet da han er super- dygtig, går på Oure efterskole for sport og performance, og han er vant til at producere for andre. Vi skrev til ham og han svarede samme dag. Det ville han rigtig gerne. Mandag tog vi op til ham og indspillede i et studie på Oure efterskole. Det er skolens bedste studie og er fyldt med virkelig dyrt udstyr. Vi fik indspillet to af vores egne numre: Rollerblades og Hi Pau. Det var en meget spændende op- levelse. Det foregik i et lækkert studie, med skønt udstyr, og lyden var af høj kvalitet. De indspille- de sange modtog vi 4 dage efter, og de var klar til at komme på Myspace, Youtube og på vores fa- cebook- fanside. Når man skal indspille er det vigtigt at være helt klar over hvordan nummeret skal være. Antal takter, dynamik, opbygning med instrumenter, rytme og tempo. Vi satte os ned for at diskutere de forskellige numre hvorefter vi prøvede at indspille et par demoer. Derefter gik vi i gang fra bun- den. Først med guitar, derefter klaver og så sang. Vi kommunikerede gennem en rude hvor den der stod inde i studiet havde et par høretelefoner på, så man kunne høre hvad der foregik ude bag ruden. Her ude sad Søren med to computere og en stor mixer. Inde i studiet sidder, eller står, per- sonen der skal spille eller synge. Vi fik en metronom i øret så vi kunne følge et specielt tempo. Det- te var det sværeste ved hele processen, da vi er vant til at spille dynamisk og i skiftende tempo. Da vi havde indspillet havde Søren hvad han skulle bruge. Nu skulle han bare have tid til at producere og færdiggøre det sidste ved lydsporene. Der skulle bl.a. rumklang eller delay på vokalen. 7

8 Coverbilleder Når man skal lave en CD er det vigtigt at have et coverbillede. Coverbilledet skal være billedet ud ad til, til lytteren. Derfor gik vi meget op i hvordan det skulle se ud. Vi har længe haft en sjov idé om det. I sensommeren var vi i Køben- havn da vi skulle i praktik. Vi var vant til at spille på gaden hjemme i Svendborg, men nu var der en oplagt mulighed for at vi kunne spille på strøget i København. Her slæbte vi rundt på vo- res udstyr i en trækvogn vi havde lånt af skolen. Det betød altså at vi hver dag skulle slæbe trækvognen ind og ud af busser når vi skulle transportere os fra sted til sted. Vi fik efterhånden et specielt forhold til vognen og tænkte at den skulle være med på den første CD vi fik indspillet. Derfor skulle den med på coverbilledet. Tøjet valgte vi ud fra at det ikke skulle være for poppet, det skulle ikke være for lillepigeagtigt, det skulle være en stil de fleste kan forholde sig til. Vi skulle se afslappet ud, men stadig stilfulde. Myspace Vi oprettede os en Myspace profil med vores Cue mail cue@hotmail.dk, her lagde vi vores ny indspillede musik ind, og vores coverbille- der. Youtube Vi har længe haft en Youtubeprofil ved navn Cue863. Vi har dog næsten ikke fået den brugt. Der ligger en enkelt video derude som vi har optaget for længe siden. Det var på tide at få lagt noget musik derud, da det er en oplagt mulighed for at komme ud til nye fans. Her lagde vi vores nye indspilninger ud. Måske, hvis vi en dag laver vores egen musikvideo, så vil den også komme på Youtube. Vi har fået erfaring med at spille for hvidt forskellige publikum. Vores fanside på Facebook har nu 227 fans, dvs. 11 mere inden vi startede projektet. På vores myspace er vores profil allerede set over 100 gange. Selvom det var begrænset hvad vi kunne nå, så vi har opnået en del i dette forløb. Vi er også blevet tilbudt at spille på Thy- lejrens festival til sommer, efter vi blev opdaget på vores Facebook- fanside. 8

9 9

10 Musikteori Vi vil skrive ganske kort et afsnit om almen musikteori, for at gøre de næste afsnit mere forståeli- ge. Det er dog ikke noget vi har lagt meget vægt på i rapporten, men lidt skal der være. Kort om intervaller Et interval er afstanden mellem tonerne. Der findes mange intervaller, og de har alle sammen navne, alt efter hvilke to toner der snakkes om. Den første kaldes Prim (nul- interval). Der er ingen afstand, der er kun snak om en tone. Afstanden mellem to nabotoner, altså to toner der ligger lige ved siden af hinanden, kaldes Se- kund. Der er lille sekund (½) og stor sekund (1). Lille sekund er hvis de to toner ligger lige ved siden af hinanden, som f.eks. E og F, eller H og C. Og dermed findes også Stor Sekund, hvis der ligger en halv tone mellem de to toner. Terts. Der findes mol- terts og dur- terts, også kaldet store terts og lille terts. Den store terts, hvilket er dur, har 4 halvtoner mellem sig, og den lille terts, altså mol, har kun 3. Eks. på dur tertsen kunne være afstanden mellem C og E, og på mol tertsen ville det være C og Eb/dis. Der findes også en oktav, hvilket er afstanden mellem f.eks. det mørke C, til det lyse. Hvis man tog udgangspunkt fra tonen C, ville intervallerne hedde således: C - Prim Cis - Forstørret prim Des - Lille sekund D - Stor sekund Dis - Forstørret sekund Es - Lille terts E - Stor terts Eis - Forstørret terts Fes - Formindsket kvart F - Ren kvart Fis - Forstørret kvart Ges - Formindsket kvint G - Ren kvint Gis - Forstørret kvint As - Lille sekst A - Stor sekst Ais - Forstørret sekst B - Lille septim H - Stor septim His - Forstørret septim Ces - Formindsket oktav C - Ren oktav Kvintcirklen Kvintcirklen er et værktøj som kan bruges til at finde akkordsammenhænge med. Indenfor musik, er det rigtig nyttigt at kunne den udenad. Som navnet fortæller, består den af akkorder/toner, med 5 toners interval, taget fra stamtonerne. Stamtonerne er det der svarer til de hvide tangenter på klaveret C, D, E, F, G, A, B/H, C. Tag udgangspunkt i C et (Tonika) i den ydre del af cirklen. Går du til højre rundt om cirklen, kommer du til C et kvint, dvs. 5 toner op. Går du derimod til højre, går man 5 toner ned, til F et. På ydresiden af cirklen ligger dur akkorder, og indersiden mol akkorderne. På kvintcirklens højre side ligger alle dominanterne, altså dem der går en kvint op fra grundtonen. På højre side ligger subdominanten, dvs. alle de toner der går en kvint ned fra grundtonen. 10

11 De to akkorder/toner der ligger overfor hinanden i kvintcirklen er, parallel tonearter. F.eks. C og Am. Dvs. at C- skalaen og Am- skalaen har præcis de samme toner. Ved hjælp af kvintcirklen kan man let se hvilke toner der er parallelle, hvilket er nyttigt hvis man f.eks. vil have hjælp til at sætte fortegn i en melodi. F.eks. hvis en sang er skrevet i C- dur, indgår der ofte også en Am, fordi Am er tonikaparallel. Dominanten og subdominanten bruges og- så. Et godt eksempel kunne være den sædvanlige pop rundgang. C, G, Am, F, som bruges i mange popsange, bl.a.. I m yours, Wherever you will go, osv. Som vist på tegningen, går man fra C (Tonika) til G (dominanten), så til Am (C ets parallel tone) og til F (Subdominanten), altså man holder sig indenfor tonikas nærmeste akkorder. Tonearter Her ses en tabel over de forskellige tonearter og deres fortegn. Først er der durtonearten, og der- efter står dens paralleltonart, som altid er mol. Den har de samme fortegn. Derefter står der antal fortegn tonarten og dens paralleltonart har, og til sidst navne på de toner der er fortegn for. 11

12 Hvad er musik? Musik er lyd bestående af toner, akkorder og rytmer som tilsammen danner fraser og melodier. I dette kapitel kommer vi ind på hvad lyd og toner er. Lyd Når man slår en tone an, har den et hvis antal svingninger. Hver svingning laver delvist et overtryk og derefter et undertryk, fordi den skubber til moleky- lerne. Svingningen presser molekylerne sammen og spreder dem så danner disse lydbølger, som når til vo- res øre, og vi hører dem. En lydbølge er altså delvist sammenpressede og spredte molekyler. Og det er hur- tige svingninger på f.eks. a1 som er 440 svingninger i sekundet. Hvis man forestiller sig at man står i et rum uden nogen molekyler, så vil der ingen lyd være, fordi lydbølgerne ikke kan blive dannet. Udligning af toner Vi kan udligne toner, så vi faktisk slet ikke hører nogen tone. Hvis vi f.eks. tager a1 som har 440 hertz. Vi fjerner overtonerne (begrebet uddybes senere) med en bestemt maskine. Så sætter vi to af disse maskiner i en hvis afstand overfor hinanden, og lader de to lydbølger ramme hinanden på et helt specielt tidspunkt, vil tonen udlignes. Bølgerne skal ramme således at en er oppe og en an- den er nede. Det er lidt det samme som med hav bølger. Hvis to bølger kommer imod hinanden og hvor den ene bølger går op, går den anden ned, så vil bølgerne også udlignes. Hvis de derimod begge gå op, forstærker bølgerne sig. Det er det samme ved lydbølgerne. Hertz Toner måles i hertz. Enheden hertz er navngivet efter den tyske forsker Heinrich Hertz som arbej- dede med svingninger. Hertz er en betegnelse for svingninger, eller perioder, per sekund. Dvs. 1 hertz = 1 periode pr. sekund. En periode er en streng der har bevæget sig op, ned og tilbage til ud- gangspunktet. Et eksempel kan være tonen a1. Den har 440 hertz, og dermed 440 svingninger i sekundet. Her er et udklip af en kvinde der syn- ger en lille frase fra en melodi. Her kan man se en hel række deltoner som tilsammen giver den givne tone når hun synger. Det giver et billede på hvor mange overtoner man egentlig synger når man i princippet bare synger en tone. Grundtonen er den horisontlinje der ligger nederst. Længere oppe ligger overtonerne og de slørede pletter er hvislelyde. De lyse toner ligger øverst og de dybe nederst. Den måde hvorpå deltonerne fordeler sig i mørke og lyse toner, kaldes lydbilledets spektrum. Det hørbare øre kan høre toner så dybe at de kun har 20 hertz og op til toner på hertz for unge, og ca for ældre. Et orgel på 4 oktaver går ned til 65 hertz og op til piber på 1000 hertz, hvilket er den højeste tone en sopran kan synge. Musikinstrumenter kan for det meste gå højere op. Dog hvis man kommer højere op end c5 lidt over 4000 hertz, kan øret ikke længere re- 12

13 gistrere lyden. Øret vil ikke opfange det som en tone i skalaen, men derimod en lyd der påvirker klangfarven (forklares længere nede). Envelope En lyds forløb har også betydning for klangfar- ven. Lydens forløb, også kaldet envelope, kan ved elektroniske instrumenter tilpasses, så man selv kan bestemme, hvor lang tid lyden skal væ- re om at stige til fuldt niveau og dernæst klinge ud. En lyds envelope kan beskrives således: ADSR står for Attack Dessay Sustain Release og beskriver hvordan tonen slås an, hvor hurtigt anslaget falder til tonens lydstyrke, hvor længe tonen klinger, og hvor længe tonen er om at klinge ud. Overtoner En tone er ikke bare en tone. En tone består af en grundtone, og derudover utallige overtoner som sammen med grundtonen skaber klangen. Alle toner har overtoner, men det er forskelligt fra in- strument til instrument hvor mange overtoner det har. En blokfløjte har f.eks. langt færre overto- ner end en obo. Det er også grunden til at en blokfløjte og en obo ikke lyder ens. Ved en specielt sangteknik kan man tydeliggøre overtonerne i klangen, så overtonerne bliver tydeligere at høre. Det lyder dybt specielt og minder lidt om lyden af det aborigines musikinstrument, en didgeridoo. For at finde en tones overtoner ganger man grundtonen med 2,3,4,5,6 og dermed finder man overtonernes hertz. Tager vi f.eks. a1, som er på 440 hertz, så vil den første overtone være på 880 hertz, den næste på 1320 og så videre. Det er forskelligt fra instrument til instrument, og fra stemme til stemme, hvor tydelige vores overtoner er, og det er det der skaber forskellen. Overto- nernes tydelighed kaldes også for klangfarve. På f.eks. en mundharmonika kan overtonerne høres virkelig tydeligt. Klangfarve Klangfarve er ens personlige klang, og er grunden til at vi kan høre forskel på hinanden når vi tager den samme tone med stemmebåndet. Det gælder også instrumenter. F.eks. en obo og en tværfløj- te har forskellige klangfarver, derfor kan vi høre forskel på dem. Når man tager telefonen og man har hørt stemmen før, kan man genkende personens stemme ud fra klangfarverne. Klangfarverne bliver dannet i ansatsrøret (ses på billedet) i mundhulen. Man kan ændre sin klangfarve ved seks punkter i ansatsrøret. Ved at ændre på punkterne kan man ændre sin stemme til at være lysere eller højere alt efter hvilket tonele- je man synger i, og funktion man er i. Rytmen, når man snak- ker, spiller også en rolle i genkendelse af ens personlige stemme. En klangfarve er en række toner bestående af en grundtone og et større eller mindre/tydeligere eller mindre tydelige, antal overtoner. Funktioner Vores sangstemme har forskellige funktioner i forhold til hvilket toneleje vi synger i. Altså en slags gear, som også kaldes registre. Et register er en række toner i stemmen der har samme dannel- sesmåde og samme klangfarve. Registrene er navngivet efter stemmelæbernes svingning. Vi har 13

14 fuldregistreret og randregistreret. Fuldregistertonen er en funktion med dyb klang, der er rig på overtoner, mens randregisterklangen er en tyndere og sprødere tone med færre overtoner. Når man bruger randregisteret er stemmelæberne tynde, og med fuldregisteret er de tykke. Musik som sindsstemning Musik består ikke kun af akkorder, noder og melodier. For at komme i den rigtige sindsstemning har man i mu- sikken en lang række virkemidler. Nu er det vigtigt at po- intere at det ikke nødvendigvis er sådan det er, men det er i stedet nogle virkemidler man som kunstner kan bru- ge til at komme ud med sine følelser og sangens bud- skab. Vi har dur og mol hvor mol ofte repræsenterer den lidt triste del, og dur repræsenterer den lidt mere glade. Det er bl.a. også dynamikken som kan tage æren for mu- sikkens stemning og følelser. Vi har crescendo stigende styrke, som får spændingen til at stige. Ved brug af cre- scendo kan man ligge op til et omkvæd eller et højde- punkt i musikken. Decrescendo nedadgående styrke, er det modsatte. Decrescendo kan ligge op til et mere skrø- beligt punkt i musikken. Der findes de forskellige styrkeniveauer. Vi vil dog ikke komme så meget ind på dem. Ritardando langsomt aftagende i styrken. Bruges ofte i afsluttende fraser af klassiske værker, men også i andre sammenhænge. Vi har disharmonerende akkorder der skaber kaos, samt små sekundsammenstød* som i sig selv kan også virke disharmonerende. *Sekundsammenstød er et intervalafstand mellem to toner der ligger op ad hinanden. Når de stø- der sammen kan det give en kaospræget klang. Bruges bl.a. i sus akkorder, syv- og maj akkorder. Musik er en sammensætning Musik er, på mange områder, som vores daglige talesprog. Det er for det meste ikke det enkelte ord der har betydning, men sammenhængen af flere ord. F.eks. kan jeg elsker have forskellig betydning alt efter hvad det står sammen med. Jeg elsker dig og jeg elsker vaniljeis har stor forskel på betydning og alvor. Ordet elsker har to helt forskellige betydninger i de to eksempler. Det er egentlig samme princip i musikken. En A- dur alene kan vi forholde os til. Vi kan forestille os hvordan den spilles, vi kan finde den i kvintcirklen og vi har en nogenlunde idé om hvordan den lyder. En sammensætning af flere akkorder vil derimod ændre vores syn på treklangen alt efter hvilken situation akkorden spiller i. En A- dur trekland efterfulgt af en Es- dur ville lyde direkte upas- sende, falskt, ja nærmest pinefuldt. Den vil lyde maltplaceret, hvorimod en A- dur og dens domi- nant E- dur har en helt anden virkning. Musikalsk holdning Vi kender de forskellige genrer. Pop, rock, blues, jazz, klassisk, osv. Når vi hører et nummer vil vi kunne kategorisere det under en af disse genrer. Hvis vi derimod vender det om og skal forklare hvordan et bluesnummer lyder, kan vi kun forklare dens virkemidler, men ikke præcist hvordan et bluesnummer lyder. Vi kender fællestrækkene for genrerne og vi kan fortælle formen. Vi kender sonateformen, bluesformen, popformen og alle de andre former. Dog må vi ikke have den hold- ning at musik er en form med fyld på. Så fortæller vi hvordan musik skal spilles hvilket dermed gør det svært at lave unik musik. Vi skal derimod beskrive musik som noget unikt og identisk med sin form. At det er noget der varierer alt efter hvordan det spilles, hvem det spilles af og hvordan vi udtrykker den. Dette er vigtigt at gøre sig bevidst om når man analyserer og undersøger musik. 14 Musikken er stadig et mysteri- um for os, selvom vi kender den så godt. Vi forstår ikke rig- tigt, hvad musik er, hvordan den kan påvirke os så stærkt, hvorfor den bevæger og fasci- nerer os og kalder på vores opmærksomhed. (1988, John Sloboda engelsk musikpsykolo- giprofessor)

15 Musikforståelse Det fantastiske ved musik er dens umiddelbarhed, at den egentlig ikke kan forklares med ord. Mu- sik er irreducibel. Det vil sige at det ikke er til at forklare på en let måde. Det kan ikke reduceres. Klang- og lydoplevelser er rigtig vanskelige at forklare. Det gælder i det hele taget med san- seindtrykkene. Prøv at forklare, hvordan chokolade smager. Et svar som sødt ville være på sin plads, men forklar så, hvordan sødt smager. Umuligt. F.eks. hvad betyder blå? De fleste ved, hvad man mener med ordet blå, og de fleste kan reflektere til noget når de hører ordet. Men at forklare en blind hvad ordet blå betyder, det er umuligt. Her bruger vi det samme eksempel inden for musik. En ven spørger: Hvad en mandolin?. Du kan beskrive dens udseende og forklare dens funktion. Du kan give personen en så klar idé om mandolinen, at han vil kunne genkende den, hvis han så den. Spørger han derimod om hvordan den klinger, kan det dårligt forklares. Det er derfor meget svært at skrive om musik. Men hvad er det egentlig vi helt teoretisk oplever når vi hører eller spiller mu- sik? Dette spørgsmål vil vi prøve at besvare i dette og det næste kapitel. Opfattelse af musik Musik opfattes forskelligt. Under her er de forskellige opfattelser af musikken beskrevet i et ske- ma: Niveau Musikforståelse Fokus Musikkens mulige 1. Fysiologisk Musik som lyd. Sam- spillet mellem hjer- nen og kroppen. 2. Syntaktisk Musik som sprog med betydning. 3. Semantisk Musik som sprog med mening. Lydens og musikkens fysi- ske og psykofysiologiske* egenskaber. Musikalsk opbygning og betydningsdannelse. Musikalsk analytiske be- tydning og meningsskabel- se. Musikken betyder noget forskelligt for forskellige mennesker, fordi de har en specifik kulturel og bi- ografisk baggrund. (1998, Even Ruud norsk musikterapiprofessor) virkning Lydens og musikkens virkning på kroppen: Indre og ydre bevæ- gelse, livskraft og dy- namisk påvirkning. Musikken opleves sammenhængende, struktureret, og med frembringende prin- cipper. Musikkens virkning på tilværelsen og på ån- delige fænomener: oplevelsen af at være til, formålet og musik- kens budskab. 4. Pragmatisk Musik som samle- Musikskabelse. Musikkens virkning punkt. som socialt fænomen: til leg, samvær, ritua- ler, performance, osv. * Sammenhængen mellem kroppens bevægelser, og påvirkningen på sjælelige tanker, og psyke. 15

16 En undersøgelse har vist at vi mennesker er mest åbne overfor musik vi kender i forvejen. Allerede anden gang vi hører et stykke musik, er vi positive. Dette kaldes repeteringseffekt. Det betyder at man lytter til nummeret i lyset af at man har hørt det før. Man har allerede modtaget de første indtryk af nummeret, og er derfor mentalt klar til at modtage nye. Det har selvfølgelig også noget at gøre med vores oplevelser med musikken. Jo yngre man får musikoplevelser, desto mere kan man tage sig nye erfaringer med musikken når man bliver ældre. Derfor er det godt hvis børn får massere af musikalske oplevelser fra man er spæd. Musik taler til vores følelser, det er der ingen tvivl om. Har man et veludviklet musiksprog, er man bedre til at lytte og man får musikken længere ind på følelserne. Man kan så spørge, findes der dårlig og god musik? De fleste musikpsykologer mener at det er forskelligt fra person til person hvor stor ens viden og kend- skab til musikken er. Det er også forskelligt hvilken kultur vi er fra, og derfor opfatter vi musikken fuldstændig forskelligt. Det er dermed ikke musikkens egenskaber man kan dømme som godt eller dårligt, men derimod ens personlige holdning til musikken. Hvad der er god musik for den ene, er ikke nødvendigvis god mu- sik for den anden. Bedømmelsen vil altså altid være personlig. Det er dermed vigtigt altid at se på musikken subjektivt. Når den individuelle, udtaler sig om sin bedømmelse af musikken, er den baseret på personens personlige følelser og forståelser af musikken. Dermed siger personen ikke hvordan musikken er, men hvor- dan personen opfatter den. Subjektiv sætning: dette stykke musik er yderst smukt Objektiv sætning: dette musik spilles efter en 12 takters bluesrundgang Musikken bliver også opfattet forskelligt alt efter hvilken alder man har. Vores musiksmag varierer med alderen. For man unge er musikken et udryk for hvilken livsstil man har. Musikken er derfor tæt knyttet til deres identitet sammen med tøjstilen, frisuren, osv. Mange unge har en pragmatisk musikopfattelse, da musikken bruges til at skabe fællesskab. Man samles i fællesskab om musik- ken der hvor ens livsstil hører til. Alder og livsstil har altså en stor betydning for hvilken musik man hører, dog er det vores musikalske læring i vores miljø der har størst betydning. Vi oplever også musikken forskelligt alt efter hvem vi befinder os sammen med. Hører vi musikken fra et headset eller på midten af et dansegulv, har musikken forskellig betydning. Det er altså sammenhængen vi hører musikken i, som bl.a. giver os indstillingen til musikken. Stemningen, fæl- lesskabet, rummet og atmosfæren er alt sammen med til helhedsoplevelsen af musikken. F.eks. hvis man sidder i et stort rum der har god akustik, føles musikken ofte meget overvældende, hvor- imod hvis man sidder i et tæt og skummelt rum, vil musikken tolkes anderledes. 16

17 Musik i kommunikation Musik er noget af det første vi som mennesker reagere på, da øret er den første sans der åbnes og den sidste, der lukkes. Selv da vi lå inde i vores mødres maver, har vi kunnet reagere på musik, alt- så før vi overhovedet blev født. Musikken er medfødt Forskning peger på at musikalitet er medfødt. Den medfødte musikalitet har en afgørende betyd- ning fra da vi er helt spæde og anvender lyde som kommunikation. De lyde som små spædbørn fremstiller er kendetegnet ved rytmer, tonehøjde, intensitet og melodi. Disse lyde fortæller om barnet er sultent, glad, ked af det, søvnige osv. Senere hen lærer barnet lydene, og lydene udvikler sig til tale og ord. Barnets forældre er også i stand til at kommunikere via disse lyde. Denne form for brug af musikalske elementer i spro- get, kaldes kommunikativ musikalitet. Denne form for kommunikation er afgø- rende for forholdet mellem børn og deres forældre. Mangel på dette kan for barnet have stærke konsekvenser for dets tanke- udvikling. Musik ligger naturligt for mennesket. Der er traditionelle anvendelser af musik som er fælles for stort set alle samfund: Vug- geviser, historiefortælling, arbejdssange, dans, religiøst musik, til krig, i healing og til opnåelse af trance. Størstedelen af alle mennesker har et personligt forhold til musik. Billede fra undervisning på Søndermarksskolen Når musikterapeuter holder foredrag, får de ofte publikum til at fortælle om deres personlige for- hold til musik. Det får rummet til at summe, og folk finder ud af at de har masser til fælles når det angår musik. En person fra publikummet beskriver måske hvordan at hendes ufødte barn, under graviditeten, reagerede på musik. Andre fortæller om hvordan de har brugt musik i forbindelse med perioder med sorg eller forelskelse. De fleste mennesker har et personligt forhold til musik. Man behøver jo derfor ikke at spille musikken for at have et forhold til den. Musik i talesproget Vi taler og kommunikerer i toner, rytmer og klangfarver. Klangfarverne er det der gør at vi kan kende forskel på vores stemmer. Altså lydeligheden af vores overtoner i stemmen er forskellige. Når vi taler, taler vi i rytmer og bruger pauser til at komme ud med meningen. I sproget er det meget væsentligt ikke kun hvad vi siger, men måden vi siger det på. Det er kun en meget lille del af forståelsen der forstås gennem det eksakte sprogbrug. Det vigtigste er mimik, kropssprog osv. Og ikke mindst den musikalske del, med overtoner, klangfarve, betoninger og pauser. Dette er talesprogets prosodi. Menneskets evne til at forstå og udtrykke sig gennem sprogets musikalske egenskaber, er faktisk grundlaget for vores sociale liv. Evnen til at tolke nuancerne i andres ytringer, er utroligt vigtig så vi forstår hinanden i kommunikationen. Musikken er altså meget væsentlig i vores kommunikation. 17

18 Her er et eksempel på hvor stor en forskel det gør, hvor betoningen ligger i denne sætning: Jeg sagde ikke at hun stjal mine penge Læg mærke til hvordan forståelsen af den helt samme sætning ændres, når bare betoningen ligges på et andet ord. Jeg sagde ikke, hun stjal mine penge - Det var altså noget andet hun stjal. Jeg sagde ikke, hun stjal mine penge - Det var nogen andres penge hun stjal. Jeg sagde ikke, hun stjal mine penge - Hun ville måske bare låne dem. Jeg sagde ikke, hun stjal mine penge - Men nogen stjal mine penge. Jeg sagde ikke, hun stjal mine penge - Det har jeg bestemt ikke sagt. Jeg sagde ikke, hun stjal mine penge - Men jeg mente det. Jeg sagde ikke, hun stjal mine penge - Det var ikke mig det sagde det, men nogen gjorde. Musikkens elementer er altså meget vigtig i vores sprog. Det er ikke kun musikkens elementer i talesproget der er interessante, men også brugen af sang- stemmen og stemmen. En syngende stemme kommer meget længere ud end en snakkende stemme. Hvis du vil sige noget der skal kunne høres i en større afstand, må det siges i et højere toneleje end det du snakker i. Hvis du fx skal finde en, og spørger hvor er du? i dit normale tone- leje, kommer det ikke særlig langt. Hvis du der imod hæver tonelejet og volumen bliver det der før blev talt til råb, og hvert et ord udtales syngende på dets eget høje toneleje, som set på nedståede tegning. Med denne illustration, kan det nok genkendes fra ens eget sprogbrug. Ved at hæve stemmen og vari- ere tonelejet bliver ordenes mening mere tydelige. Hvor ligger på intervallet prim som er grundtonen, når vi råber er går den en sekst op, og på du går den tilbage til en ren kvart. Så de tre toner sammen giver en kvartsekstakkord også kaldet dur64, en durakkord i 3. Omvending.. Vi kan også give et andet eksempel som bruges når man kalder på folk. Når man kalder på et navn med to stavelser, går man intervallet en stor terts ned. Jo mere desperat man bliver for at få kontakt med den anden person, jo højere går man op i toneleje og styrke. Det er tydeligt hvis man prø- ver bare at sige hvor er du? i samtaletoneleje, og derefter sige sætningen igen i højere toneleje og kraftigere. Det kommer meget længere ud. Altså, musikken er en stor del af vores daglige sprog. Hvis vi ikke brugte musikken i vores sprog, ville det være ganske simpelt umuligt at forstå hinanden. 18

19 Musikterapi Musikterapi en forholdsvis ny behandlingsmetode hvor man bruger musikkens virkemidler og må- de at påvirke os på, til at skabe udvikling. Den er først her i den seneste tid blevet anerkendt som profession. Dog har man gennem 2000 år kendt til fænomenet. Musikterapi har eksisteret i en form af healing i selv de fattigste samfund. I dag bruges musikken hele verden over som en slags medicin. Musikterapi anvendes til mange behandlingsmetoder, bl.a. i genoptræning forbindelse fysiske og psykiske handicap, med bearbejdning af krise og sorg, i smertebehandling, i forbindelse med læringsproblemer og ikke mindst i personlig udvikling. Det kan også have en hensigt om at fremme kommunikation mellem mennesker. Musikterapi kan både foregå i grupper, og for indivi- duelle personer. I Danmark er de fleste musikterapeuter ansat til at arbejde med børn og voksne, og udover dem er 18 ansat i psykiatrien. 15 af dem arbejder i hospital psykiatrien, og 3 af dem i socialpsykiatrien. De tre der arbejder i socialpsykiatrien arbejder alle på fuldtid, hvorimod der ud af de 15 i hospital psy- kiatrien, kun er 2 ansat på fuldtid, ni mellem fuldtid og halvtid, og fire under halvtid. Vi mener, at hvis der skal skabes flere arbejdspladser, skulle der ansættes flere musikterapeuter inden for b.la. socialpsykiatrien, og i det hele taget skal musikterapi benyttes mere. I praksis I praksis forgår musikterapi meget forskelligt alt efter hvilken slags det er. Det kan enten være in- dividuel, eller i grupper. Her under fortælles om nogle forskellige terapier, og hvordan de foregår. De forskellige slags terapier Vibroakustisk terapi - Kroppen bades i lyd og vibrationer i en slags briks/stol med mange indbyg- gede højtalere. Klienten ligges på briksen/stolen og lyden overføres direkte til kroppen gennem luften. Reseptiv terapi - I USA har man udviklet en bestemt slags musikterapimetode, hvor indspillede musikstykker anvendes til bl.a. smertelindring, behandling af stress, eller angst, for at mindske pa- tientens medicinforbrug. Rent praktisk foregår det sådan at patienten lytter til et selvvalgt stykke musik på et musikanlæg med høj kvalitet. Vedkommende kan selv starte og stoppe musikken. Det skal foregå umiddelbart før den medicinske behandling. Denne terapi foregår i forskellige medicin- ske områder som f.eks. operationer for at formindske eventuel angst, og reducere brugen af be- døvende midler. Under fødsler eller nyredialyse kan klienter lytte til et selvvalgt musikstykke, og musikken gør at klienten føler mindre ubehag og føler sig adspredt og distraheret fra det ubehage- lige. Også til kræftpatienter bruges denne passive musiklytning til at øge effekten af den smerte- stillende medicin, og reducering af smerter. Passiv musiklytning anvendes også til for tidlig fødte børn, med henblik på at fremme vægtøgning og reducere indlæggelsestiden. Improvisationsbaseret musikterapi I improvisationsbaseret musikterapi bruger man improviseret live- musik, for at skabe en støttende kommunikation mellem klient og terapeut. Musikterapi i England er i bred udstrækning baseret på improvisation, og sådan er det også i Danmark. Samfundsmusikterapi- Musikterapeuten tager ud i det lokalsamfund hvor klienterne bor. Det sker forskellige terapeutiske musikaktiviteter, og musikterapi. Det er forholdsvis ny terapimetode. Guided Imagery and Music (GIM)- Det er en dybtgående psykoterapeutisk metode som blev udvik- let i USA af Helen Bonny. Bonnys forskning viste, at mennesker, som i en afspænd tilstand lyttede til omhyggeligt udvalgt klassisk musik (sammensat af særlige programmer) oplevede stærke følel- ser og symbolske forestillingsbiller, som første dem til vigtige, terapeutiske indsigter (Goldberg F. S. 1995) den såkaldte GIM- terapeut vælger et særligt musik og program der skal anvendes. Musik- valget er baseret på klientens historie, på klientens stemningsleje og på sessionens terapeutiske 19

20 fokus. Selve terapien forgår således: 1. Indledende samtale 2. Induktion (afspænding og fokuse- ring) 3. Selve musiklytningen 4. Efterfølgende samtale og integration om oplevelserne af musiklyt- ningen. Denne terapi anvendes tit til klienter uden specifikke behov for behandling, men bruger terapien til selvudvikling. Her vises en tidslinje over musikteoriens historie i Danmark gennem et halvt århundrede: Frode Bagnild, udvikler frem til 1971 musikundervisning og terapi for fysisk og psy- kisk udviklingshæmmede. Carlo Svendsen udvikler et musikterapeutisk program for bevægelseshæmmede og multihandicappede børn og unge Claus Bang udvikler et musikterapiprogram for døve og hørehæmmede børn og unge Begrebet musikterapi opstår, hvor før det hed specialundervisning i musik Nordisk forbund for pædagogisk musikterapi stiftes Dansk Forbund for Musikterapi (DFMT) stiftes Den første danske bog om musikterapi udkommer. (Musikterapi af Erling Dyreborg Gyldendal) 1977 Claus Bang begynder det første danske forskningsprojekt i musikterapi: Fysiologiske klangfunktioner hos døve og normalt hørende børn og en analyse heraf igennem klang- terapi. Det løber indtil Musikterapiuddannelsen bliver en del af det nye Institut for musik og musik terapi Den første dansk ph.d. afhandling i musikterapi godkendes Selvskab for GIM psykoterapi stiftes med Torben Moe som den første formand. 00 erne Musikterapi bliver mere og mere udbredt, og vil i fremtiden bruges mere og mere. 20

21 Interview Vi har interviewet Inge Kolind som er en privatpraktiserende musikterapeut. Hun arbejder med senhjerneskadet, udviklingshæmmede, og folk der kommer for personlig udvikling. Hun er i øjeblikket på barsel. for. Musikterapien kan give bedring i f.eks. følelsesmæs- sig kontakt, tale eller sociale og kommunikative kompe- tencer. Hvilke forskellige slags terapier findes der? Der er jo en masse forskellige grene, og indenfor de grene er der også forskellige metoder. Men man kan de- le dem op i forskellige behandlingsområder. Der er f.eks. psykiatrien, mennesker med funktionsnedsættelser, alt- så handikappede, og indenfor senhjerneskadede og hos- pits, altså døende hvor der både arbejdes med smerte- lindring og psykoterapi. Indenfor demens bruges musik- ken til at bringe minder frem. Hvad bruger man helt konkret musikterapi til? Musikterapi bliver brugt til rigtig mange ting, men man kan sige at det er en behandlingsform der bliver brugt til kommunikations- redskab. Man bruger musikken som kommunikation kan man sige meget overordnet. Til f.eks. mennesker der har svært ved at kommunikere med sprog. Hvad kan det helbrede? Jeg ved ikke om man kan tale om en dissideret helbredelse, men det kan godt lindre smerter. Det bliver brugt til det man kalder en komplementær behandling. Det vil sige at det er en behandlings- form der er tilknyttet andre behandlinger. Der er selvfølgelig rigtig mange grene, det kommer lidt an på hvilket område man er inden- Vi er nok omkring 200 mu- sikterapeuter i Danmark, men det er ofte musiktera- peuter der står for skud når der skal spares, for vi er jo en slags flødeskum på lag- kagen. Nogen ser det som noget der kan undværes me- re end andet Synes du at der skal være flere musikterapeuter end der er nu? Ja klart! Der findes jo utallige plejehjem, og sågar også specialskoler for udviklingshæmmede, hvor der slet ikke kendes til musikterapi, hvor det sagtens kunne indgå. Hvilken slags musik bruger du når du laver musikterapi? Jeg bruger meget improvisationsmusik, altså musik der opstår i nuet. Jeg improviserer sange om det der sker, eller det man laver, eller det jeg kan se personen laver. Så jeg hele tiden spejler. Det er jo det det handler om. At få en kommunikationen i gang hvor man hele tiden spejler det der sker i nuet, og får en fælles oplevelse ud af det. Det er det musikken kan. Man får en hel anden oplevelse, end hvis man bare taler sammen. Jeg bruger også færdigkomponerede sange når jeg f.eks. arbejder med sprogudvikling og sange med fagter. Når jeg arbejder med demente bruger jeg også meget gamle sange, som kan være med til at få minderne tilbage. 21

22 Musik i læring Udover at vi bruger musik til at behandle med, bruges det også rigtig meget i læring. Vi bruger remsen med bøjningen af is i engelsk, og tabelsangen som også stadig synges når matematikken skal regnes ud. Ikke mindst noget af det første vi lærer, overhoved: Alfabetet med ABC- sangen. Den synges stadig når der skal slås op i ordbøgerne i 9. Klasse. Hvorfor virker det så godt? Musikken har en evne til at styrke indlæring og kreativ tænkning. Både kreativ tænkning og indlæ- ringen er de bedste vilkår for idéudvikling, innovation, og egenskaben til at finde på anderledes løsninger. Derfor vil mere musik i læringen være med til at skabe mennesker der kan tænke nyt, og blive vores entreprenører. Det har vi brug for over hele verden, og især i Danmark som ikke læn- gere kan leve af traditionelle produktioner, men i fremtiden skal konkurrere på kundskab, og an- lægget til at komme med gode idéer. Sangen og musikken i læringen, kan spille en betydelig rolle helt fra et barns følelsesmæssige og motoriske læring i børneinstitutioner, til folkeskolen, og gym- nasiet, videregående uddannelser, forskningsmiljøer og til arbejdslivet. Musikken er ikke kun med til at skabe idéer i læring, men fremmer også hukommelsen for det vi lærer. Det kender vi alle til. Havde vi lært alfabetet så hurtigt, hvis vi bare havde lært at sige bog- staverne, uden der var nogen melodi? Det ville have taget længere tid. Det er fordi når vi tænker tilbage på hvad vi har lært, hænger det sammen med melodien, husker det bedre. Musikken er en del af mennesket, så det ligger naturligt til os, at sammenhænge musik og læring. Vi har interviewet Klaus Rubin, som står bag projektet At gange med sange sammen med Hen- ning Jensen. Han er oprindeligt uddannet skuespiller, men underviser på et pædagogseminarium i drama og teater. Hvor udbredt kom CD en? Der blev solgt eksemplarer i Danmark. Den er udbredt både i Sverige, Norge og Tyskland. Så den kører stadig på fuld skrue, og bruges i mange skoler. Hvordan fik du idéen? Det startede med at jeg så på mine egne børn. Når de så reklamer kunne de aflure dem lynhurtigt Idéen kom fra iagttagelse af mine egne børn da de så reklamer, og efter at have set den to gange kunne de melodi- erne. Så begyndte vi at lave numrene. Mu- sikken er klassikere, som jazz Kalypso reg- gae og rock, så der er enorm mange forskel- lige stilarter som numrene er bygget op over. For at variere lidt. Hvorfor er musik godt i læring? Det er rytmen og musikken der får ordene til at hænge fast. Det er jo en æstetisk ople- velse, hvor nogen lærer ved at se, og andre 22

23 ved at høre, og andre igen ved at gøre. Vi lærer forskelligt, og vi kan gøre det lettere at lære ved brug af sanserne Synes du at musik skal bruges noget mere i læring? Ja det gør jeg. Jeg synes i det hele taget at kreative fag som musik, teater og billedkunst skal bru- ges meget mere i læring. Vi er jo et land der prøver at slå os på at vi kan alle disse kreative ting selvom det er ikke ret højt prioriteret. Det er det vi skal leve af som land, så jeg forstår ikke hvorfor de fag ikke fylder mere i bl.a. folkeskolen. Det skal vi have meget mere af. Vi har jo også lavet disse tabelsange på tysk med samme melodi og musik, så man som dansker både lærer de tyske tal, og tabeller. Tilføjer Klaus Rubin. Klaus Rubin fortalte også om hvordan man laver en læringssang: Vi vil lave vores egen læringssang, hvilke elementer er gode at have med i en sådan sang? Det er godt med rim og remser, det gør at man rent læringsmæssigt kan huske det. Det er sjovt at få no- get af det til at rime, og det er også vigtigt at melodien har en god rytme. Som Klaus Rubin siger, mener vi også at der skal være mere musik i læring. Derfor har vi givet vo- res eget bud på en læringssang, til vores egen skole. Den handler om de faste ionforbindelser som vi håber vil blive brugt flittigt. 23

24 Egenproduktion I vores projekt var det et krav at vi både skulle lave en egenproduktion, der havde noget med vo- res emne at gøre, og vi skulle UD og gøre noget godt for nogle andre. Produkt Som produkt valgte vi at lave en CD. Der kom to numre på og vi fik taget coverfotos til forsiden. Numrene er nogle selvkomponerede sange som vi skrev før projektugerne gik i gang. Vi var også ude og spille koncert med numrene på Hansted. Num- rene er postet på vores Facebook- fanside og de er kommet ud på både Myspace og Youtube. Vi har lavet en ny aftale med Søren, om at vi kan komme op til ham engang efter vinterferien og indspille et par flere numre. Udover CD en har vi lavet et lille ekstra produkt. Vi har skrevet en sang som kan bruges i læring. Den handler om de faste ionfor- bindelser, og har til formål at lære de ældre elever i folkeskolen om at lære dem udenad. Sangen er inspireret af Klaus Rubin og Henning Jensens ta- belsange. Vi vil håbe at dette vil være med til at bidrage til starten på mere musik i læringen på vores skole. CD en overækkes til fremlægningen. Den gode gerning Vi valgte at tage ud og gøre noget godt for andre, med vores musik. Vi ville ud og ramme nogle målgrupper vi ikke havde spillet for før. Vi tog ud og spillede for børnehavebørn i Mariehønen, en børnehave i Vester Skerninge. Vores repertoire bestod af pædagogiske børnesange, og lidt en- gelsk. Det var et meget anderledes publikum end vi er vant til at spille for, dog var det helt fanta- stisk at spille for så opmærksomme, nysgerrige og glade børn. Vi efterlod børnehaven med kæmpe smil på læben, og kunne tage gode erfaringer med os. Vi erfarede at selvom vi til daglig ikke er specielt pædagogiske, kunne vi med musikken samle dem i et fællesskab der drejede sig om musik og sang. Udover børnehaven spillede vi også for de ældre på Ollerup plejehjem. Dette var en helt anden og anderledes oplevelse. Børnene sang med og lyttede optaget, hvorefter de alle sammen skulle fortælle hvor vidt de havde en guitar eller ikke havde en. På plejehjemmet var der meget stille hvilket var en stor forskel fra børnehaven. Der var få der klappede, og andre sad og kiggede i en helt modsat retning. Vidste de overhovedet at vi var her? Nogle lukkede øjnene og lyttede opta- get. Bagefter var der dog flere der kom hen og takkede os og da vi smuttede igen var der en mand der råbte glad tak for musikken. Musikken havde altså positiv indflydelse på dem, selvom det ikke lige var så tydeligt at se under koncerten. Gode erfaringer var det. 24