Danmarks miljøsamarbejde med Sydafrika

Transkript

1 Danmarks miljøsamarbejde med Sydafrika DANCED

2 Udgiver: Miljø- og Energi m i n i s t e ri e t. Miljøbistand Syd DA N C E D M i l j ø s t y re l s e n. S t randgade 29,1401 København K Te l e fon telefax I n t e rnet m s t. d k Udgivelsesår: Titel: D a n m a rks miljøsamarbejde med Sydafri k a Forfatter: Jesper Stru d s h o l m Layout: T h o rup Gra fi k Foto: E ric Miller (www. e ri c. c o. z d. ) Blid A l s b i rk Udførende institution: M i l j ø s t y re l s e n Resumé: P u blikationen beskri ver Danmarks miljøsamarbejde med Sydafri k a under Miljø- Freds- og Stab i l i t e t s ra m m e n.h ovedvægten er lagt på omtale af projekter ge n n e m f ø rt af Danced i perioden 1994 til Emneord: M i l j ø b i s t a n d,s y d a f ri k a,d a n c e d Redaktionens afslutning: M a rts 2001 Sideantal: 8 4 Format: 190 x 270 mm Oplag: ISBN: Tryk: Fre d e ri k s b e rg Bogtry k ke ri Gratis Kan fås i: M i l j ø b u t i k ke n L æ d e rstræde København K Te l e fo n : Te l e fa x : E - m a i l :b u t i m e m. d k Må citeres med kildeangi ve l s e Trykt på 115 g Cyclus Print ge n b ru g s p a p i r 2

3 Indhold Fo ro rd 5 D a n m a rks miljøbistand 6 O p rydning i en splittet nation 12 Et bjerg af udfo rd ri n ge r 20 U ly k keligt gi f t 31 Elitens parker åbner sig 36 D y re idealer 42 Slip re n g ø ri n g s d i l l e rne løs 46 R evolution fra re n d e s t e n e n 51 Med stok og støtte 56 Dilemmaer på try k 60 Mod til at bestemme 65 L æ re for live t 69 Syn for miljøsage n 73 Tid til fo k u s e ri n g 78 3

4 4

5 Forord De globale miljøpro blemer kan kun løses, hvis ve rdens lande arbejder sammen om d e t.samarbejdet kan fo regå i store intern a t i o- nale fo ra,h vor landene politisk forpligter hina n d e n ;men også fra land til land skal der samarbejdes sådan at det ene lands viden og erfa ring ny t t i g g ø res i det andet. En af ko n k l u s i o n e rne på den intern a t i o n a l e ko n fe rence om miljø og udvikling i Rio de Ja n e i ro i 1992 var netop,at ove r f ø rsel af viden og teknologi fra de velstillede til de fa t t i ge re lande var en fo rudsætning for en bære dy g t i g global udvikling. Hvis alle lande skal gøre d e res egne erfa ri n ger og alene opby g ge viden og teknologi, vil det ikke ly k ke s.den dybe tall e rken er opfundet, og miljøpro bl e m e rn e s a l vo r l i ge karakter gi ver os simpelthen ikke tid t i l,at det skal gøres igen og ige n. D e r for besluttede Fo l ke t i n get i 1992 at lade o rd følge af handling, og Danmark har siden gradvist udby g get sin miljøbistand til lande i Øst- og Centra l e u ropa og i udviklingslandene. I A f rika og Asien er udvalgt to re gioner med både fa t t i ge lande og lande, der er inde i økonomisk og industriel vækst. I Miljø- og Energi m i n i s t e riet arbejder vi under Danced pro grammet pri m æ rt med den sidste gruppe lande, h vor man ge n fi n d e r m a n ge af de pro bl e m e r, som Danmark har kæmpet med gennem de sidste årt i e r.et af landene er Sydafri k a, som er emnet for denne b o g,landet står netop over for udfo rd ri n ger og p ro bl e m e r, som Danmark har været ige n n e m, og hvor vi derfor har noget at byde på. B o gen vil gi ve en række eksempler på sama r b e j d e t,og jeg vil her bare fre m h æ ve et fo r- h o l d,som ligger mig stærkt på sinde. S y d a f ri k a har som Danmark en stærk tradition for gr æ s- ro d s o rg a n i s a t i o n e r, de såkaldte NGO er eller N o n - G ove rnmental Org a n i z a t i o n s.i Danmark har NGO erne bidraget stærkt til den udbre d t e m i l j ø b ev i d s t h e d,og Danced ser ge rne NGO er i Sydafrika spille den samme ro l l e. NGO er er ofte den mest direkte vej til de enkelte borgere. Og samtidig kan de bedste af dem leve re gode bidrag til den offe n t l i ge debat og være med til at holde my n d i g h e d e rne fast på dere s m å l s æ t n i n ger og løfter.d e r for er der en række NGO er med i den brede buket af Danceds p rojekter i Sydafri k a, der spænder hele ve j e n f ra de ansva r l i ge ministerier til ko n k ret indsats mod fo ru re n i n ge n. Ta k ket være Danceds ankomst i Sydafri k a ko rt efter Nelson Mandelas indsættelse i 1994 har vi fo rmået at bidrage til en sammenhængende pro c e s, der har rakt fra det helt ove r- o rdnede arbejde med ny lov givning til fo rs ø g s- p ro j e k t e r, der gi ver pra k t i s ke eksempler på løsning af Sydafrikas miljøpro bl e m e r. D e n d a n s ke bistand gør det ikke alene, men kan gøde jorden fo r, at landet selv øger miljøinds a t s e n.danceds bistand er hjælp til selvhjælp. P ro j e k t e rne i bogen er udvalgt så de gi ve r l æ s e ren et bredt indtryk af miljøsamarbejdet med Sydafri k a. Det betyder, at der også er m e d t aget pro j e k t e r, som ikke er gået ganske som planlag t. For sådan er virkeligheden jo o f t e. Det er en svær og stor opgave, vi har sat os fo r.men jeg er ove r b evist om, at re s u l t a t e r- ne vil stå mål med anstre n ge l s e rn e, og jeg synes at man som dansker kan være lidt stolt over vo res indsats. K ø b e n h av n,a p ril 2001 S vend Au ke n 5

6 Danmarks miljøbistand Som opfølgning på FN s konference om miljø og udvikling i Rio de Janeiro i 1992 besluttede Folketinget, at Danmark ved siden af udviklingsbistanden skulle give miljøbistand til udviklingslandene. Denne miljøbistand er led i forsøget på at skabe en bæredygtig udvikling i verden og udmøntes primært gennem direkte samarbejde mellem Danmark og udvalgte udviklingslande. NATUR, MILJØ OG ENERGI D a n m a rks miljøbistand til udviklingslandene sigter mod at bistå landene og deres befo l k n i n ger med at B e s kytte naturen og fremme en b æ re dygtig udnyttelse af naturre s- s o u rc e rn e Fo re by g ge og begrænse fo ru re n i n- gen af luft, j o rd og va n d Fremme anvendelsen af ve d va re n- 6

7 LIGEVÆRDIGE PARTER En gru n d l æ g gende idé i miljøbistanden er at skabe alliancer mellem my n- digheder og organisationer i Danmark og de tilsva rende institutioner i sama r b e j d s l a n d e n e. Det kan være samarbejde på re ge ri n g s n i ve a u, m e l l e m ko m mu n e r, v i rk s o m h e d e r, u n i ve rs i t e- ter eller mellem danske og lokale milj ø o rg a n i s a t i o n e r. Ø n s ket fra Fo l ket i n get er at inddrage så stor en del af d e t, der til daglig går under betegnelsen den danske re s s o u rc e b a s e, i fo r- s ø get på at hjælpe udviklingslandene med miljøpro bl e m e rn e. Den største del af miljøbistanden bruges i re ge ring til re ge ring samarbejdet. Det vil typisk være aktiviteter med det fo rmål at styrke landenes administra t i- oner på miljø- og energi o m r å d e t. P ro j e k t e rne identifi c e res og beskri ve s i et samarbejde mellem Miljø- og E n e rgi m i n i s t e riet og de re l evante fagm i n i s t e rier i landene. D e refter ge n- n e m f ø res de af de lokale my n d i g h e- der med hjælp fra danske ekspert e r, der normalt kommer fra danske r å d gi v n i n g s v i rk s o m h e d e r, men som også kan være hentet i ministeri e r eller i amter og ko m mu n e r. de energi og effe k t i v i s e re energi u d- ny t t e l s e n I ove rensstemmelse med pri n c i p p e t o m, at indsatsen skal være styret af lokale behov, er der meget vide ra m m e r for de områder, h vor miljøbistanden kan anve n d e s.i virkeligheden udelukker stra t e gien ingen af de områder, som vi i Danmark forbinder med n a t u r, miljø og bære dygtig energi,o g også arbejdsmiljøet kan være mål fo r i n d s a t s e n. En mindre del af miljøbistanden går til d a n s ke miljøorg a n i s a t i o n e rs samarbejde med tilsva rende org a n i s a t i o n e r i landene.der vil ofte være tale om akt i v i t e t e r, der går ud på at øge miljøbevidstheden i befo l k n i n ge n.på unive r- sitetsområdet er der med Danceds støtte etabl e ret et omfattende netv æ rk mellem 8 danske unive rs i t e t e r og en lang række unive rsiteter i A f ri k a og A s i e n.endelig er der som led i miljøbistanden etabl e ret et særligt virks o m h e d s s a m a r b e j d e, h vor dansk mil- 7

8 8

9 jøviden og teknologi anvendes af virksomheder i Thailand og Malay s i a. BEHOV OG EJERSKAB De bærende principper for dansk miljøbistand er, at indsatsen skal v æ re styret af lokale behov og at der skal være lokalt ejers k ab til det enke l- te pro j e k t.d e ru d over er det i de fl e- ste tilfælde afgørende ved valg af inds a t s o m r å d e,at der findes dansk viden og erfa ring på området. I forhold til de midler, der er sat af til m i l j ø b i s t a n d,er miljøpro bl e m e rne eno rm e, og det er derfor afgørende at satse på områder, h vor behovene er s t o re, og hvor aktiviteterne kan gi ve en va rig og langsigtet effe k t. U d v æ l- gelsen af områderne sker i en stadig dialog på re ge ri n g s p l a n, som re s u l t e- rer i et fælles pro gra m, der så bl i ve r s t y rende også for indsatsen fra de private org a n i s a t i o n e r, v i rksomheder og u n i ve rs i t e t e r. E j e rs k abet til de enkelte projekter sikres gennem en deltage r b a s e ret proc e s. Denne vil normalt bestå i afholdelse af 2-3 seminare r, h vor pro j e k t- ideen præsenteres og diskutere s blandt alle de part e r, som har intere s- ser på området. D i s k u s s i o n e rne fo r- midles af en dansk ko n s u l e n t,og processen re s u l t e rer i en pro j e k t b e s k rive l s e, som de invo l ve rede parter er e n i ge om, og dermed et pro j e k t,s o m har lokal opbakning,når det iværk s æ t- t e s. En del af Danceds bistand gaar til at sikre naturområder og t ruede dyre a r- t e r. S y d a f ri k a har natur i ve rd e n s k l a s s e, men også en stor befo l k- n i n g, hvis aktiviteter ofte er en trussel mod m i l j ø e t 9

10 Heldigvis vil det normalt være sådan, at der i Danmark er ekspertise på de o m r å d e r, som gennem dialogen ident i fi c e res som de væsentligste. D a n- ceds samarbejdslande er inde i en udvikling med kraftig industri a l i s e ri n g og by v æ k s t,og de slås typisk med de samme miljøpro bl e m e r, som dem vi i D a n m a rk har været ko n f ro n t e ret med gennem de seneste årt i e r. TRE VÆRKTØJER Den gru n d l æ g gende metode i miljøbistanden er udvikling af kapacitet hos my n d i g h e d e rn e,i org a n i s a t i o n e rn e,,,i v i rk s o m h e d e rn e, på unive rs i t e t e rn e og sko l e rne og inden for mediern e. Det drejer sig om den administra t i ve og tekniske ko m p e t e n c e,der er nødvendig for at løse de ko n k rete pro bl e- m e r, men i høj grad også ko m p e t e n- cen til fo rmidling af viden om miljø og Under Miljø- Freds- og Stabilitetsrammen (MIFRESTA) giver Danmark miljøbistand til lande i Øst- og Centraleuropa og til udviklingslande i Afrika og Asien. MIFRESTA-rammen vil udgøre en halv p rocent af Danmarks bruttonationalindkomst, når den er endeligt udbygget i 2005, og det vil til den tid svare til omkring 6 milliard e r k ro n e r. I dag er rammen på næsten 4 milliard e r, og halvdelen af pengene går til miljøbistanden, som fordeles ligeligt mellem de østeuropæiske lande og udviklingslandene. Miljøbistanden til udviklingslandene administre res af Miljø- og E n e rgiministeriet og Udenrigsministeriet i fællesskab. Der er udpeget lande i to regioner i Afrika og Asien til bistanden 5 lande i Sydøstasien og 11 lande i det sydlige Afrika. Ansvaret for samarbejdet med de enkelte lande er delt op mellem de to ministerier, så Udenrigsministeriet administre rer bistanden til de fattigste lande, mens Miljø- og Energiministeriet arbejder i de mere velstående l a n d e. Til at stå for den daglige administration af miljøbistanden til disse lande har Miljø- og Energiministeriet oprettet en særlig sektion, Danced, som står for Danish Cooperation for Environment and Development. Danced har hovedkontor i Miljøstyrelsen og har enheder på ambassaderne i Pretoria i Sydafrika, Bangkok i Thailand og Kuala Lumpur i Malaysia. Endvidere indgår enheder fra Skov- og N a t u r s t y relsen og Energ i s t y re l s e n Danceds budget er i 2001 på godt 400 millioner kro n e r. Pengene fordeles nogenlunde ligeligt mellem de to regioner i Asien og Afrika. I perioden fra starten i 1994 og frem til 2000 har Danced anvendt ca. 2 milliarder kroner til omkring 300 større pro j e k t e r. 10

11 re s s o u rc e r. Fo rståelse og accept i alle dele af samfundet er en fo ru d s æ t n i n g for at my n d i g h e d e rnes indsats vil få en va rig effe k t. Sideløbende med kapacitetsudviklingen ge n n e m f ø res demonstra t i o n s p roj e k t e r, h vor ko n k rete metoder til bes kyttelse og fo rvaltning af miljø og natur afprøves og demonstre re s. D e t kan for eksempel være tekniske a n l æ g, i n d s a m l i n g s o rd n i n ger for affa l d, metoder til bære dygtig skov d ri f t og rammer fo r, h vo rdan lokalbefo l k- n i n gens behov og beskyttelsen af vigt i ge naturområder kan gå hånd i hånd. Idéen bag demonstra t i o n s p ro j e k t e rn e er naturligvis,at metoderne spredes til at bl i ve anvendt også i andre dele af landet eller i nabolandene i re gi o n e n. Men demonstration af nye metoder har også stor betydning i fo r b i n d e l s e med kapacitetsudviklinge n, fo rdi det ofte fremmer engage m e n t e t,når man ser ting ske i den virke l i ge ve rd e n. Det tredje værktøj i kassen er hjælp til e t abl e ring af samarbejde mellem re l e- vante part e r. Det kan være mellem d a n s ke organisationer og org a n i s a t i o- ner i for eksempel Sydafrika og mellem danske og sydafri k a n s ke unive rs i- teter og fo rs k n i n g s i n s t i t u t i o n e r. D a n- ced kan også med miljøbistandsmidler støtte etabl e ring af samarbejde mellem re ge ri n ger og finansielle institutioner med henblik på fi n a n s i e ri n g af store miljøinve s t e ri n ge r. Her kan relativt små danske midler være med til at hjælpe landene til store miljømæssige fre m s k ri d t. Danced har d e fi n e ret milj ø s a gen så b re d t,at progra m m e t også inkluderer de slump ro bl e m e r, der følge r med storbye rs u ko n t ro l l e rede vækst 11

12 Oprydning i en splittet nation Det indre Jo h a n n e s b u rg var engang en europæisk by i A f ri k a,h vor sorte kun fik adgang i dagtimerne for at arbejde. I dag er det bl evet en afrikansk storby, h vor fattigdommen og kriminaliteten spejler sig i industrisamfundets fa c a d e r. 12

13 Sydafrika rummer hele verdens komplekse miljøproblemer i ét land. Industriens udledninger flyder gennem et landskab nedbrudt af Afrikas fattigdom. Sy d a f rika er en ung nation i gamle k u l i s s e r, der bl ev født den 10. m a j Den dag bl ev Nelson Mandela indsat som landets første sorte præsid e n t,efter et mindretal af hvide europ æ e re og deres lokalt fødte efterko m- m e re i næsten 350 år havde re ge re t S y d a f ri k a. Mandela ove rtog ansva ret for to vidt fo rs ke l l i ge ve rdener i ét land:d e n ene ve rden var et lille stykke Euro p a på A f rikas sydspids, den anden var en a f rikansk ve rden med mange af de p ro bl e m e r, der præger resten af ko n t i- n e n t e t. En voldsom rigdom leve d e side om side med fattigdommen i alle dens fo rk l æ d n i n ge r. Som resten af landets nye re histori e er Danceds arbejde fo regået midt i fo r- s ø get på at skabe én nation ud af disse to parallelle ve rd e n e r. En kolossal udfo rd ri n g, fo rdi den tidlige re opsplitning handlede om alt fra politik til ge o gra fi og miljø. Den hvide verden Landets tidlige re, hvide re ge ring defin e rede Sydafrika som det lille stykke E u ro p a,de siden hollænderen Jan va n R i e b e e cks ankomst i det senere Cape Town i 1652 havde skåret ud af buge n på A f ri k a.ambitionen med det såkaldte apartheidsystem var en total adskillelse af ra c e rn e,h vor sorte kun fik adgang til den hvide ve rden som arbejd e re og tjenestefo l k. G e o gra fisk betød det, at 87 pro c e n t af det nu v æ rende Sydafrika var re s e r- ve ret til 13 procent hvide. Her lå alle s t o r byer og hove d p a rten af den bedste landbru g s j o rd. I den opri n d e l i ge a p a rt h e i d s t ra t e gi var planen, at den Det ga m l e S y d a f rika b rugte ko l o s s a l e re s s o u rcer på at s i k re,at den m o d e rne del af landet kunne t o rdne af sted uden at skulle t a ge for store hensyn til det fa t t i ge fl e rt a l. I det ny Syda f rika er udfo rd ri n gen at fo rene de to ve rd e n e r. 13

14 O ver en ko p k a ffe i shopp i n g c e n t re n e s air condition e rede ve r- den er det nemt at g l e m m e, a t S y d a f ri k a også har en anden virkel i g h e d, h vo r f ro ko s t e n i n d t a ges i osen fra biler. s o rte del af befo l k n i n gen skulle fo r- flyttes til de re s t e rende 13 procent af landet og bo i ti såkaldte sorte hjeml a n d e, s o rt e ret efter stammer. Fi re af disse hjemlande nåede at acceptere d e res selvstændighed som intern a- tionalt kun var anerkendt af Sydafri k a inden systemet ko l l a p s e d e. Denne ove ro rdnede opsplitning af landet var genspejlet omkring samtl i ge byer i Sydafrikas hvide ve rd e n. B ye rne havde hver deres såkaldte t ow n s h i p, en ghetto langt fra by m i d- t e n, h vor der i princippet kun måtte bo nøjagtigt så mange arbejdere og t j e n e s t e fo l k, som det var nødve n d i g t for at holde det h v i d e S y d a f ri k a k ø re n d e. Resten af den sorte befo l k- ning skulle fo r flyttes til hjemlandene. Ambitionen med at skabe et europæisk land i A f rika ly k kedes på mange m å d e r, hvis vi et øjeblik ser bort fra den ra c e u n d e rt ry k ke l s e,der efter kolonitidens ophør var bl evet uacceptabel i Euro p a.s t a t s a d m i n i s t rationen og retsvæsenet funge re d e.h æ ren hav d e kontinentets bedste våben inklusive seks atombomber hvo raf de fl e s t e var pro d u c e ret af Sydafrika selv. I n d t æ g t e rne fra guld- og diamantmin e rne og den lave pris på arbejdskra f t s i k rede det hvide mindretal en leves t a n d a rd,der var blandt ve rdens højes t e. I biler fra blandt andre Merc e d e s og BMW s egne samlefab ri k ker i landet kørte man rundt på et fre m rage n- de motorvejsnet med udsigt til møns t e r l a n d b rug og til osende industri. S y d a f rikas hvide ve rden havde alle de samme miljøpro bl e m e r,man kæmpede mod i det industri a l i s e re d e E u ro p a. Fo rs kellen var bl o t, at man i S y d a f rika først sent begyndte at k æ m p e. M i l j ø s agen var sjældent blandt de områder, h vor man fo rs ø g t e at efterligne Euro p a. Det skyldtes væsentligst to ting: S y d a f rikas stige n d e isolation og en fo rnemmelse af, at landet og re s s o u rc e rne var uendelige. Isolationen var omve rdenens og F N s fo rsøg på at tvinge apart h e i d s t y- ret til at indføre fl e rt a l s s t y re altså reelt gi ve magten til landets sort e.fra midten af 1980erne ge n n e m f ø rt e næsten samtlige lande i ve rden en h a n d e l s -, s p o rt- og kulturboy kot af S y d a f ri k a. Mens effekten af handelss a n k t i o n e rne kan diskutere s,ly k ke d e s den åndelige isolering af det i fo rve j e n f j e rne land ganske go d t. D e r for efterlod den voksende miljøbevidsthed i 14

15 15

16 E u ropa op gennem 80erne ikke m a n ge spor i Sydafri k a. Samtidig følte det hvide Sydafri k a i k ke noget pre s s e rende behov for at s p a re på re s s o u rc e rne eller begr æ n s e fo ru re n i n ge n.for de knap fem millioner hvide på et landområde sva re n d e til Fra n k rig og Spanien tilsammen fore kom ve rdenen endeløs, k u l m i n e rn e bundløse og havet så stort, at det kunne opsluge al fo ru re n i n g. O m ve r- denens oliesanktioner havde mege t b e grænset effekt i et land, der i 30 år h avde pro d u c e ret olie af kul på en unik fab rik i byen Sasolburg, o p k a l d t efter det nationale olieselskab. Ved Mandelas mag t ove rt agelse i 1994 havde Sydafrikas hvide ve rd e n med andre ord de fleste af industri a l i- s e ri n gens pro blemer og meget lidt af den miljøbev i d s t h e d, man tack l e d e p ro bl e m e rne med i Euro p a. Den afrikanske virkelighed I de sorte hjemlande og tow n s h i p p e- ne omkring storbye rne fandtes et gans ke andet Sydafri k a, der var præget af fattigdom og ove r b e fo l k n i n g. Ap a rtheidsystemets ideologi om adskilt udvikling i det hvide Syda f rika og hjemlandene dækkede i virkeligheden over to sæt standard e r :E n høj for hvide, en lave re for alle andre. Det gjaldt i alle livets fo r h o l d,f ra uddannelse til sundhedsvæsen til bolige r. Det smittede også af på miljøprobl e m e rn e : H vor det hvide Sydafri k a s h ovedpiner var skabt af luksus og ind u s t ri a l i s e ri n g, var det sorte fl e rt a l s p ro blemer dem, der traditionelt vo k- ser ud af ove r b e fo l k n i n g.i landområd e rne i hjemlandene var det udpining af jord e n, ove rgræsning som følge af for meget kvæg på for lidt land og den e rosion af jord e n, der følger med. I t ownshippene var det affa l d s p ro bl e- mer fra kloaksystemer til afhentning af skra l d. Men oveni lagde apart h e i d- s t y ret også meget af landets mest fo r- u renende industri klos op ad hjemlande og tow n s h i p s. M i l j ø p ro bl e m e rne havde også en politisk dimension,der hang sammen med kampen mod apart h e i d. H vo r hvide havde frit valg hos alle ejend o m s m æ g l e re,var sorte tvunget ind i bestemte bolige r.det kunne være i de s m å,s t a n d a rd i s e rede huse, re ge ri n ge n h avde by g get i tow n s h i p p e n e,eller de h e r b e rger for mænd, som var opført o m k ring minern e. Kærligheden til disse påtvungne omgi velser var ikke s t o r.og da kampen mod apartheid fo r a l vor tog fa rt i 80ern e, var et af dens slogans at gøre landet ure ge r b a rt. Det bl ev blandt andet fo rt o l ket som n e d b rydning af apart h e i d s t y rets infras t ru k t u r, h e runder tow n s h i p p e n e. 16

17 Samtidig nægtede tow n s h i p p e n e s i n d by g ge re ofte igen som en politisk p rotest at betale for el og va n d,h v i l- ket førte til sammenbrud ve d l i ge h o l- d e l s e n.sådan bidrog både apart h e i d s m ag t h ave re og kampen mod ra c e u n- d e rt ry k kelsen til en fo rslumning af de s o rte boligo m r å d e r. Lidt fo rsimplet kan man sige, a t h vor det hvide Sydafrika havde en fo r- nemmelse af ve rdens og re s s o u rc e r- nes uendelighed, s kyldtes den sort e b e folknings apati,at dens miljøpro bl e- mer var alt for synlige og uove rko m- m e l i ge.mens selv det fattigste sydafrik a n s ke hjem ge rne står ny s k u re t, fi k a ffa l d s b j e rgene og stanken fra tilstoppede kloakker derfor lov at brede sig u d e n fo r. Det ny Sydafrika Fælles for de to sydafri k a n s ke ve rd e- ner va r, at ingen før 1994 for alvo r h avde haft ove rskud til at beskæftige sig med miljøet. Med nogle få bemærke l s e s v æ rd i ge undtagelser handlede m i l j ø b evidsthed om at passe på dy rene i de ve rdensberømte nationalparke r. Mens den grønne bølge ra m t e E u ropa og USA i 80ern e,h avde de fl e- ste potentielle miljøaktivister i Syda f rika de unge og de politisk bev i d- ste travlt med at bekæmpe aparth e i d s t y re t. Da Bru n d t l a n d ra p p o rt e n Vor Fælles Fre m t i d u d kom i 1987, var de politiske uroligheder i de syda f ri k a n s ke townships på deres højes t e. Fem år senere, da FN-topmødet i Rio fik hele ve rden til at diskutere m i l j ø p ro bl e m e r, var Sydafrika præcis m i d t vejs i de svære fo r h a n d l i n ger mellem Nelson Mandelas løsladelse i 1990 og hans mag t ove rt agelse i Det betød dog langtfra, at inge n t æ n k t e.a l l e rede i 1992 udgav det sen e re re ge ri n g s p a rti Den A f ri k a n s ke N a t i o n a l ko n gres (ANC) sin R e ko n- 17

18 B ye rnes b e fo l k n i n g vokser med fem pro c e n t om åre t.e t s t o rt antal ga d e b ø rn er kun et enkelt eksempel på, at urbani l a n g t f ra altid s ker på en orga n i s e re t m å d e. s t ruktions- og Udviklingsplan m e d kapitler om miljøet,der senere bl ev et s kelet for den første demokratisk va l g- te re ge rings politik. Den ny fo r fa t n i n g f ra 1996 forpligter nationen til at bes kytte både nu v æ rende og ko m m e n- de ge n e rationer mod skader på milj ø e t. Sådan har Sydafrika siden 1994 haft både bure a u k ratisk og politisk ove r- skud til at arbejde med miljøpro b- lemer i begge de ve rd e n e r, som apartheidsystemet efterlod.men øko n o m i- en har ikke altid tilladt landet at føre i d e a l e rne ud i live t.det følgende er et ove r blik over den politiske og øko n o- m i s ke virke l i g h e d, som Sydafri k a s egne myndigheder og Danced arbejder i: Politisk stab i l i t e t : S y d a f rika holdt sit andet demokratiske valg i juni 1999, hvor Thabo Mbeki efterfulgte Nelson Mandela som præsident. Med få og m i n d re undtagelser har landet ove r- stået den politiske vold,der prægede å rene op til va l get i De to største af de traditionelt sorte partier, ANC og Inkatha Frihedspartiet (IFP), regerer i koalition,mens de to største t raditionelt hvide part i e r, D e t Demokratiske Parti og Det Nationale Parti,midt i 2000 slog sig sammen til Den Demokratiske Alliance. Selv om alle partier ihærdigt fo r- s ø ger at tiltrække vælge re af alle racer, repræsenterer disse to altdomin e rende bl o k ke i praksis hver sin af landets to verdener:anc/ifp regerer 18

19 på sorte stemmer Den Demokrat i s ke Alliance henter sine vælge re blandt hvide og de godt tre millioner af bl a n d i n g s ra c e, som pri m æ rt er eft e rko m m e re af tidlige re slaver fra M a l ay s i a. Alliancen slås hårdt fo r, a t forbedringer for det sorte flertal ikke s ker på bekostning af mindre t a l l e t s privilegier. S t ram økonomisk styri n g : ANC fi k næsten to tredjedele af stemmern e ved valget i 1999 til trods for,at partiledelsen siden 1994 har ge n n e m f ø rt en ofte upopulær økonomisk politik. Efter at have prædiket marxisme i e rne satser partiet nu på at skabe arbejdspladser gennem økonomisk vækst. Ambitionen er at skab e gode vilkår for erhve rv s l i vet og tilt r æ k ke udenlandske inve s t e ri n ge r. Inflationen er holdt nede og den offentlige sektor er skåret ned,uden at landet omkring årsskiftet endnu havde set de store resultater af den stramme politik. Der har været konstant økonomisk vækst siden 1994, men de fleste år l i ge i underkanten af befo l k n i n g s t i l- væksten,når man medregner en stor illegal indva n d ri n g. Den turbulente globale økonomi samt kri m i n a l i t e t, s t æ rke fag fo re n i n ger og et lavt udd a n n e l s e s n i veau får skylden fo r, a t det store øko n o m i s ke opsving er udeblevet. Nationens genopretning Man kan hen ad vejen fo rvente en r æ k ke sammenstød mellem ønske t om en stærk økonomisk vækst og de ambitioner om at forbedre indsatsen for miljøet, som Danced støtter. Et af S y d a f rikas vigtigste fo rt rin i den int e rnationale kamp om markeder og investeringer er lave energipriser og billige råstoffer. Den planlagte massive vækst på over seks procent om året kan derfor hurtigt medføre voldsomme trusler mod miljøet,hvis ikke regeringen tager drastiske skridt til at b e grænse industriens fo ru rening og sikre en bæredygtig udnyttelse af ressourcerne. Hidtil har meget af Sydafri k a s miljøpolitik været præget af det lige så reelle behov for at samle den splittede nation. Både landets egen indsats og Danceds støtte har ofte haft en dobbelt funktion: M a n ge pro j e k- ter er rettet mod de miljøproblemer, som ove r b e fo l k n i n gen skabte i de t i d l i ge re sorte hjemlande og tow n s- hips.men da disse problemer har en meget direkte effekt på folks levevilk å r, indgår pro j e k t e rne ofte også i kampen mod fattigdommen. Danced har i mange tilfælde skullet forholde sig til den politiske og h i s t o ri s ke arv, der skabte Sydafri k a s to forskellige verdener.det er spørgsmålet om vedvarende energi et glimrende eksempel på. S y d a f rika er beg avet med mange solskinstimer og s t æ rke vinde, der ifølge energi m i n i- steriet kunne udnyttes til sol- og vindenergi. Men landet har også et mege t stærkt nationalt elselskab Eskom der i apart h e i d å rene opførte A f ri k a s eneste atomkraftværk.som et af de få e l s e l s k aber i ve rden fo rs ker Esko m stadig i atomkraft og satser på at prøvekøre en ny reaktortype i Kombinationen af atomkraft og billige kul fra landets egne miner har hidtil gjort det meget va n s keligt at komme ret langt med alternativ energi i nogen større målestok. 19

20 Et bjerg af udfordringer På affa l d s b j e rge t G o u d koppies får den 15-åri ge Daniel Lesupi skra l d e b i l e r- ne til at try k ke sine indsamlede øldåser fl a d e, så de er nemm e re at tage til s k ro t h a n d l e re n. 20

21 Danceds program i Sydafrika er designet til at spænde højt og bredt: Hvert tema forfølges fra ministeriernes skriveborde til virkeligheden i townshippene. Og de enkelte projekter er tvunget til at tage komplicerede hensyn til landets særlige historie. Hver dag efter skoletid bestiger 15- å ri ge Daniel Lesupi et af Syda f rikas største affa l d s b j e rge, ke n d t som Goudkoppies eller Guldhøjene i udkanten af Jo h a n n e s b u rg. B j e rget bestod oprindeligt af slagge rne fra de guldminer, der skab t e landets ri g d o m.men siden bl ev det til en losseplads, som Daniel og hundreder af andre lever af. Nogle samler til ge n b ru g, a n d re spiser direkte af res t e rn e. Kampen om de bedste bidder er h å rd. De modigste spri n ger op på s k ra l d e b i l e rnes stinkende leve ra n c e r, e n d nu mens affaldet er på vej ud ge n- nem bag k l a p p e n. I én lang, g l i d e n d e b ev æ gelse ru t cher skraldet ned ad tipladet og ind under menneske m æ n g- d e n,der har nogle få minutter til at fi n- kæmme det for alt af værd i. De langsomste må spri n ge for ikke at bl i ve k nust af de bulldozere, der ko rt efter jævner affaldet ud. Den 15-åri ge Daniels specialitet er s o d ava n d s d å s e r, som han sælger til ge n b rug gennem skro t h a n d l e rn e. P å en god dag samler han på tre timer dåser for ti rand ca. ti kro n e r. På en dårlig dag tager det fem timer. M a n ge steder i Sydafri k a s fattigste områder er affa l d s p ro bl e- m e rne så p å t r æ n ge n d e, at det er s v æ rt at motive re befo l k- n i n gen til at rydde op i det d a g l i ge 21

22 S y d a f ri k a har meget få s kove i fo r- hold til landets og befo l k n i n ge n s s t ø rre l s e.d e r er derfo r h å rdt bru g for at besky t- te dem men det støder ofte sammen med befo l k n i n ge n s b e h ov fo r brænde og by g ge m a t e ria l e r. Det er hårdt derhjemme. Vi har ofte ingen mad, fo rk l a rer Daniel om sit nødve n d i ge fri t i d s j o b. D re n gen kommer oplagt fra et hjem med mora l.m a n ge af hans jævna l d rende bekæmper en lige så desperat fattigdom gennem kri m i n a l i t e t. Men Daniels historie er først og fre m- mest et billede på svælget mellem ri g og fattig i Sydafri k a,der er blandt ve r- dens størs t e. Ap a rtheid gjorde den enes affald til den andens guld. Og siden Danceds f ø rste udsendinge landede i Jo h a n n e s- b u rg i 1994,er de konstant bl evet ko n- f ro n t e ret med de kolossale dilemmae r, som denne splittelse har skab t. De fleste af Sydafrikas miljøpro bl e- mer kræver skrædders yede løsninge r, der tager ofte indviklede hensyn til landets politiske og histori s ke bag age. Og de fleste af Danceds projekter er løbet ind i fuldstændigt ufo ru d s i ge l i ge re a k t i o n e r, når de fo rsøgte at ændre t i n genes tilstand. Også her er Goudkoppies leveri n g s dygtig i anskuelighedsunderv i s- n i n g :Da de lokale miljømyndigheder i e f t e r å ret 2000 sendte en mand op på b j e rget for at analy s e re affaldets sammensætning med henblik på org a n i s e- ret ge n b ru g, j agede bjergets faste klientel ham væk med en pistol. H a n skulle ikke røre deres guld. I den store sammenhæng Sådan kræver enhver miljøindsats i S y d a f ri k a, at man ser tingene i endda m e get store sammenhænge. Det fi k Danced en enestående chance for ve d at være på plads i landet mindre end et år efter Nelson Mandelas mag t ove r- t agelse i Landets miljømyndigheder hav d e stadig travlt med at finde deres ben, efter miljøsagen i årtier mest hav d e 22

23 handlet om nationalparker og vilde dy r. I ministerier og depart e m e n t e r knoklede politike re og embedsmænd med at skri ve og ve d t age landets nye m i l j ø p o l i t i k. Det førte til et samarbejde, h vo r s y d a f ri k a n e rne og danske rne påvirkede hinanden:danced hjalp med at udarbejde miljøpolitikke n.og Sydafri k a s p ri o ri t e ri n ger fik en meget dire k t e i n d flydelse på sammensætningen af Danceds landepro gra m, der lå færd i g t i Den samlede danske miljøbistand til Sydafrika er på 540 millioner k roner for perioden L a n d e p ro grammet har fi re hove d t e- m a e r : M i l j ø fo rvaltning i byo m r å d e r Fo ru reningsbekæmpelse og affa l d s- h å n d t e ri n g Ve d va rende energi og bære dy g t i g e n e rgi u d ny t t e l s e B æ re dygtig udnyttelse og fo rva l t- ning af naturre s s o u rc e r Va l get af temaer tog blandt andet hensyn til,h vor Danmark havde særlig e k s p e rt i s e.desuden fo rsøgte Danced at hjælpe på områder, der ikke i fo rvejen fik stor støtte fra statskassen eller a n d re donore r.ve d va rende energi er et godt eksempel på opfyldelse af b e g ge disse kri t e ri e r. Fra top til bund Ved at være med fra starten fi k Danced fo r æ ret en klar sammenhæng i sit eget pro gram i Sydafri k a : Efter at have været med til at udarbejde den ove ro rdnede politik og støtte de ans va r l i ge ministeri e r, kunne Danced b agefter følge op med pra k t i s ke projekter i marke n,h vor det politiske skelet fik kød og bl o d. Også her leve rer landets affa l d s p roblemer et godt eksempel på, h vo rd a n indsatsen er fo regået på fi re nive a u e r : Den store plan: Danceds ko n s u l e n t e r var med til at skri ve den landsdækkende affa l d s s t ra t e gi og en stor handl i n g s p l a n, der for første gang i Syda f rikas miljøhistorie skal rydde op i alle kro ge,(se D y re idealer side 42). Det var en kolossal ambition,fo rdi der i virkeligheden var tale om opgør med to sæt forældede ideer på én gang: Ap a rt h e i d s t y ret brugte mange penge på at holde hvide bydele re n e, m e n s de sorte områder fik lov at fo r fa l d e. Det skal rettes op. Den anden store u d fo rd ring er at lave mindre affa l d. H vor det gamle Sydafrika næsten udel u k kende ove rve j e d e, h vo rdan man s k a ffede sig af med skraldet og fo ru ren i n ge n,fo rs ø ger det ny styre i moderne europæisk stil at slå til langt tidligere i affa l d s k æ d e n :De samlede mæng- Flugten til bye rne er en konstant udfo rd ri n g. S k u r byer vo k- ser ofte op med ko rt va r- sel og uden go d ke n d e l s e. For at afværge sygdomsepidemier fo r- s ø ger my n d i g- h e d e rne at holde trit med i n d by g ge rn e ved at sørge for toiletter, k l o a k ker og re n ova t i o n. 23

24 Her er gang i ge n o p by g n i n- gen af en ve j, der er styrt e t s a m m e n under en ove rs v ø m- m e l s e. der skal begrænses gennem ge n b ru g og re n e re teknologi. En bedre ko n t ro l : Denne store plan kan kun føres ud i live t, hvis der er n o gen til at udføre og håndhæve den. Det arbejde ligger ikke mindst i Syda f rikas ni prov i n s e r. D e r for va l g t e Danced at støtte miljødepart e m e n t e r- ne i to prov i n s e r : H ove d s t a d s p rov i n- sen Gauteng med storbye rne Jo h a n- n e s b u rg og Pre t o ria og den mere landl i ge Mpumalanga-prov i n s,(se Mod til at bestemme side 65).De nødve n d i ge revolutioner var bestemt ikke mindre h e r. For første gang skulle industri e n vænnes til en effektiv ko n t ro l. Samtidig skulle ofte unge medarbejdere i de nye miljødepartementer klædes på med både viden og selvtillid fo r at føre ambitionerne ud i live t. Fi n grene ned i skidtet: Ud over indsatsen ved ministeri e rnes og prov i n s- a d m i n i s t ra t i o n e rnes skri ve b o rde har Danced sendt konsulenter deru d, h vor fo ru re n i n gen og affaldet for alvo r gør ondt.fo rs ke l l i ge projekter har fo r- søgt at finde effe k t i ve måder at ry d d e op i de sorte tow n s h i p s,h vor affa l d s- p ro bl e m e rne hænger tæt sammen med landets histori e, (se Slip re n g ø- ri n g s d i l l e rne løs side 46 og R evo l u- tion fra re n d e s t e n e n side 51). I indus t rien handler det om re n e re teknologi.s v æ rv æ g t e re i fi s ke -,metal- og tekst i l i n d u s t rien skal lære at bru ge færre re s s o u rcer og begrænse affa l d s m æ n g- d e rn e, (se Med stok og støtte s i d e 5 6 ). Støtte til gr æ s r ø d d e rn e : Med sit udgangspunkt i Danmark ved Danced, a t m e get af den danske miljøbev i d s t h e d og senere lov givning by g ger på pre s f ra NGO er.e t h ve rt samfund har bru g for nogen til at bide politike rne og my n d i g h e d e rne i hasern e. D e r for har 24

25 Danced valgt at supplere støtten til offe n t l i ge myndigheder og industri e n med penge til gr æ s r ø d d e rn e, ( s e U ly k keligt gi f t side 31 og D i l e m- maer på try k side 60). N G O e rne har siden 1994 haft en hård tid i Sydafri k a. M a n ge af deres bedste medarbejdere fik job i det offe n t l i ge efter apart h e i d s s a m m e n b ru d. Og i demokratiets første år valgte mange donorer at støtte re ge ri n gen frem for NGO ern e. G r æ s r ø d d e rne har nu fået en del af støtten tilbage,fo rdi donore rne har erke n d t,at der er brug for vagthunde og p re s s i o n. Intet af alt dette er nemt: De store planer har ofte været svære at føre ud i live t, fo rdi økonomien ikke står mål med ambitionern e. O m s t i l l i n gen fra a p a rtheid gi ver fo rtsat politisk turbulens og ko n s t a n t e,ofte fru s t re rende jus t e ri n ger af re ge ri n gens pri o ri t e ri n- ge r. Endelig er der kolossalt ge n n e m- træk af personale hos de offe n t l i ge my n d i g h e d e r, fo rdi højt kva l i fi c e re d e s o rte medarbejdere stadig er en eftert ragtet mange l va re. L a n g t f ra alle Danceds projekter er d e r for ly k kedes som planlag t. D e t s kyldes blandt andet et bevidst va l g om i mange tilfælde at satse på det u s i k re og være med til at udfo rs ke nye metoder gennem pilot- og fo rs ø g s p roj e k t e r. Et eksempel er støtten til at uddanne fo l ke s ko l e l æ re re i miljø på et t i d s p u n k t, h vor underv i s n i n g s s y s t e- met går gennem en turbulent omstill i n g,(se L æ re for live t side 69). Miljøet og udviklingen M e get af Sydafrikas miljødebat siden 1994 har handlet om balancen mellem miljøbeva relse mest markant i n a t i o n a l p a rke rne og kampen mod fo ru re n i n ge n. Fag folk skelner ge rn e mellem gr ø n n e b eva ri n g s p ro j e k t e r og b ru n e fo ru re n i n g s p ro j e k t e r.m e re fi l o s o fisk handler det om, h vor vidt man betragter naturen eller mennes ket som det centrale for miljøindsats e n. Før 1994 var fokus på naturbeva re l- s e n,siden har kampen mod fo ru re n i n- gen taget fa rt. Danced har fo rsøgt at støtte begge lejre. Et klassisk bevari n g s p rojekt er støtten til Sydafri k a s overholdelse af CITES-ko nve n t i o n e n om handel med truede dy re- og plant e a rt e r. Den ove n for beskrevne kamp mod affa l d s p ro blemer består til gengæld næsten af udelukke n d e b ru n e p ro j e k t e r. Nogle af de måske mest spændende af Danceds projekter prøver at by g ge bro mellem de to opfattelser af m i l j ø i n d s a t s e n. Et eksempel fo re g å r o m k ring nationalparke rn e.d y re re s e r- va t e rne lå i mange år i krig med dere s n ab o e r, som ofte var bl evet tvunge t væk fra parke rnes jord.danced støtter et pro j e k t, h vor nab o e rne bl i ver indd raget i driften af parke rn e. Det vigtigste fo rmål er at skabe fo rståelse nok for parke rne til at sikre deres fre m t i d. På landet er e ro s i o n, s k ab t af ove rgr æ s- ning og andet h å rd h æ n d e t l a n d b ru g, e l l e r uheldigt ve j- by g ge rier et s t o rt pro bl e m. 25

26 G e n b rug af metal har altid bl o m- s t ret af sig selv i Syda f ri k a, fo rd i ove rs k u d d e t er stort. På andre områder fo r- s ø ger Syda f rikas miljømy n d i g h e d e r og Danced at s k u bbe til udv i k l i n ge n, så ge n b ru g bl i ver mere u d b re d t. Men en sidegevinst er udvikling i lok a l s a m f u n d e n e, (se Elitens parke r åbner sig side 36). Status for indsatsen for de fire hovedtemaer M i l j ø fo rvaltning i byo m r å d e r: M e re end 50 procent af Sydafrikas befo l k- ning bor i byo m r å d e r, og flugten fra de fa t t i ge landområder til byen vo k- ser med fem procent årligt. Da det meste af den øko n o m i s ke vækst også finder sted omkring bye rn e,er der b e h ov for en dobbelt indsats: Fo r- tidens synder skal rettes op.og skad e rne fra yderlige re vækst skal fo reby g ge s. S y d a f ri k a n s ke byer er præget af, a t der i apartheidtiden bl ev ofret mege t få re s s o u rcer på de fa t t i ge boligo m r å- d e r. De er derfor ofte ved at kvæles i ove r b e folkning og indby g ge rnes ege t a ffa l d. D e ru d over bl ev mange indus t riområder lag t,h vor de ge n e rede det hvide mindretal mindst. Det var ofte klos op ad de sorte boligo m r å d e r,h vo r h ove d p a rten af befo l k n i n gen bor. B o l i g m i n i s t e riets udviklingsstra t e gi f ra 1997 sige r, at byområder skal være ø ko l o gisk bære dy g t i ge og præget af en balance mellem beby g gede områder af høj kvalitet og åbne områder. R e ge ri n gens ove ro rdnede miljøpolitik har desuden en meget bred defi n i t i o n af miljø, der blandt andet omfa t t e r b e fo l k n i n gens livskvalitet og dens bolig- og arbejdsfo r h o l d. Ko m mu n e rne bl i ver opfo rd ret til at s k abe lokale A genda 21-pro gra m m e r, der kan føre visionerne fra FNs Riotopmøde om miljø i 1992 ud i live t. 26

27 Det handler blandt andet om bæredygtig udnyttelse af re s s o u rc e r, m i l- j ø u n d e rvisning i sko l e rne og by p l a n- l æ g n i n g,der tager hensyn til vådområder og andre grønne indslag i byo m r å- d e rn e. Alt dette til trods har Sydafrika ikke n o gen samlet politik for miljøfo rva l t- ning i bye rn e. Det har gjort det svært at ge n n e m f ø re Danceds ambition om at påvirke hele området fra de øve rs t e p o l i t i s ke cirkler til pra k t i s ke pro j e k- t e r.støtten til miljøfo rvaltning i byo m- råder er derfor ko n c e n t re ret om projekter med lokale myndigheder og N G O e r, der arbejder med miljøproblemer i de sorte tow n s h i p s. Samarbejdet med by s t y ret i M i d rand mellem Jo h a n n e s b u rg og P re t o ria om en Grøn By Vi s i o n og et by m i l j ø p rojekt i Sydafrikas størs t e t ownships i Soweto er eksempler på samarbejdet med lokale my n d i g h e- d e r, (se Slip re n g ø ri n g s d i l l e rne løs side 46). Samarbejdet med miljø- NGO er handler blandt andet om milj ø ri g t i ge huse til de fattigste og støtte til lobbyarbejde for et re n e re miljø,( s e Dilemmaer på try k side 40 og S y n for miljøsage n side 73). Fo ru reningsbekæmpelse og affa l d s- h å n d t e ri n g :Dette hovedtema handler om både industriens fo ru rening og h u s h o l d n i n g s a fa l d.som skitseret tidl i ge re i dette kapitel er Danceds indsats på området et godt eksempel på ambitionen om at følge indsatsen hele vejen fra de politiske visioner til p ra k t i s ke pro j e k t e r. Ved pro grammets start var Syda f rikas indsats over for industriens udl e d n i n ger præget af en ove rd reven tro på naturens evne til både at leve re endeløse mængder af råva rer og ops l u ge fo ru re n i n g. Det mindede i høj grad om den tanke g a n g,der for få årt i- er siden fik Danmark til at bekæmpe l u f t fo ru rening med højere sko rs t e n e. I n d e n d ø rs i industrien førte den manglende respekt for sortes arbejdsk raft ofte til et kummerligt, fo ru re n e t a r b e j d s m i l j ø. Danceds støtte var en væsentlig grund til,at Sydafrika fik skrevet en national affa l d s s t ra t e gi med bidrag fra alle de part e r, der skal føre stra t e gi e n ud i live t. Siden har Danceds ko n s u- lenter hjulpet embedsmænd med at g ø re handlingsplanen til virke l i g h e d og arbejdet med demonstra t i o n s p rojekter i både fab ri k ker og tow n s h i p s. Men som i mange andre hjørner af S y d a f rika er der langtfra penge til at opfylde alle visionern e. I n d u s t ri e n b ro k kede sig i begyndelsen af 2001 ove r, at end ikke lov gi v n i n gen var på p l a d s. Vi rk s o m h e d e rne manglede blandt andet de gr æ n s ev æ rd i e r, d e r a f g ø r, h vor meget udstyr de skal købe til at rense udledninge rn e. Ve d va rende energi og bæredygtig energi u d ny t t e l s e :S y d a f rikas kolossale kulminer med lavtlønnet arbejdskra f t s i k rer landet nogle af ve rdens lave s t e e l p ri s e r. Og et politisk ønske om at 27

28 B e s kyttelse af S y d a f ri k a s ri ge dyre l i v var indtil fo r nylig ove rvejende lagt i h æ n d e rne på de enke l t e p rov i n s e r, d e r gik til opgaven med s t æ rkt va ri e- rende ildhu. Danced har hjulpet med at skabe en l a n d s d æ k- ke n d e, m e re e n s a rtet ko n t ro l. g ø re tra n s p o rt over de lange afstande billig har i mange år holdt brændstof p ri s e rne nede. De lave priser har v æ ret med til at gøre Sydafrika til et af de ti mest energifrådsende lande i ve rd e n,målt som energi fo r b ru get i forhold til samfundsøko n o m i e n s s t ø rre l s e. Billig olie og el har indtil for ny l i g i k ke gjort det særligt interessant at e k s p e ri m e n t e re med alternativ energi, selv om Sydafrika blandt andet er b e g avet med mange solskinstimer. Ti l h æ n ge rne af alternativ energi har desuden det pro bl e m,at det nationale e l s e l s k ab Eskom hidtil har haft monopol og har været mere intere s s e ret i at udvikle en ny type atomreaktor end e k s p e ri m e n t e re med alternativ energi. Danced har siden 1995 fo rsøgt at b i d rage til diskussionen med danske s u c c e s h i s t o rier om ve d va rende energi - på det pra k t i s ke plan blandt andet med støtte til vindmøller, der har fået status som nationalt demonstra t i o n s- p ro j e k t. E n e rgi m i n i s t e riet betragter mest ve d va rende energi som et tilbud til de l a n d o m r å d e r, der ligger uden for elv æ rke rnes net.det har ført til,at nogle l a n d ko m muner tøver med at acceptere altern a t i ve energi k i l d e r, fo rdi de f ry g t e r, de dermed for altid vil bl i ve holdt uden for elnettet og nægtet adgang til udvikling. Danced støtter fo rtsat en række N G O e r, der lobbyer for ve d va re n d e e n e rgi.anden støtte går til energi b e- s p a re l s e,f ø rst og fremmest i de fa t t i ge b o l i gområder i tow n s h i p p e n e, ( s e Syn for miljøsage n side 73). B æ redygtig udnyttelse og fo rvaltning af n a t u rre s s o u rc e r: S y d a f rika har svimlende naturre s s o u rc e r, men også k l a re behov for at passe bedre på d e m.danced har hjulpet med indsatsen på tre områder: B i o d i ve rs i t e t :S y d a f rikas natur har en s t ø rre mangfoldighed biodive rsitet end de fleste andre lande på kloden. Landet huser desuden nogle af ve r- dens ældste nationalparker med omfattende pro grammer til beskyttelse af t ruede dy re a rt e r. Men indtil for ny l i g har der manglet national politik og s t ra t e gier til beva ring af herlighedern e. For eksempel var ko n t rollen med C I T E S - ko nventionens forbud mod handel med truede dy re a rter ove r l a d t til de enkelte prov i n s e r, der gik til opg aven med meget va ri e rende entusia s m e. Danced støttede i 1996 miljøminis t e riets ove ro rdede arbejde med en ny national politik til beskyttelse af b i o d i ve rs i t e t e n.siden er der fulgt op 28

29 med ko n k rete pro j e k t e r, der bl a n d t andet skal fo r b e d re ko n t rollen med handel med truede dy re a rt e r. S kove : Danced har på fl e re planer hjulpet med fo rs ø gene på at beva re S y d a f rikas begrænsede skovo m r å d e r.i 1995 deltog en tidlige re underd i re k- tør fra den danske Skov- og Naturs t y relse i arbejdet med den ove ro rdnede stra t e gi,der siden og igen med dansk støtte bl ev til et sæt nye skovl ove. På jorden har Danced støttet et p ro j e k t, h vor lokale indby g ge re i B u s h b u ck ri d ge planter træer og hjælper med at beskytte skovo m r å d e r. Ideen er at samarbejde med lokalbefo l k n i n gen frem for som det mange steder har været traditionen at bet ragte mennesker som naturbeva re l- sens fjender. E r fa ri n ge rne vil nu bl i ve udnyttet i et nyt projekt i Dududuku-skoven i K wazulu-natal prov i n s e n, som er scene for et af Sydafrikas vo l d s o m s t e opgør mellem mennesker og natur, (se Dilemmaer på try k side 60). Va n d : Trods jævnlige ove rs v ø m m e l- ser er va n d m a n gel og adgang til re n t vand et truende pro blem i mange områder af Sydafri k a,h v i l ket omkring årsskiftet bl ev unders t re get af en ko l e raepidemi i Kwa Z u l u - N a t a l p rov i n s e n. Danced har støttet arbejdet med at beskytte va n d fo rs y n i n ge n og begrænse fo ru re n i n gen fra spildevand i tow n s h i p p e n e, både som en ove ro rdnet stra t e gi og ved pra k t i s ke p rojekter i alle ni prov i n s e r, ( s e R evolution fra re n d e s t e n e n side 51). Desuden er Danced invo l ve ret i tre af i alt 17 nye Water Manage m e n t Au t h o ri t i e s, der får ansva ret for at pleje og fo rdele va n d fo rs y n i n ge rne i h ver sin del af Sydafri k a. Ve d va re n d e e n e rgi er ikke u kendt i S y d a f ri k a, men er fo r- t rinsvist pop u l æ rt på l a n d e t, h vo r e l fo rs y n i n ge n i k ke er nået f re m.her er slået to fl u e r med et smæk ved at bru ge et nyt postb ox-anlæg i et landd i s t rikt som u n d e rlag fo r s o l fa n ge re. 29

30 30

31 Ulykkeligt gift Apartheids byplanlæggere placerede boliger klos op ad landets mest forurenende fabrikker. I det ny Sydafrika oplever beboerne fortsat, at de må presse både regeringen og erhvervslivet hårdt for at gøre naboskabet tåleligt. Michelle Simon voksede op i s vovllugten fra to af Sydafri k a s s t ø rste oliera ffi n a d e rier og havde udsigt til en papirfab rik fra sko l e g å rd e n. Som barn er man imponeret af alle disse enorme fab ri k ke r. Det er førs t, når man bl i ver vo k s e n, at man opdage r, h vad de gør ved miljøet, s i ge r M i chelle Simon,hvis land i disse år går gennem den samme smert e l i ge proc e s.ti d l i ge re tiders fascination af ind u s t rien er afløst af beky m ring fo r, h vad den gør ved miljøet. Ap a rtheids by p l a n l æ g ge re placerede rask væk boligområder klos op ad hegnet til selv de mest fo ru renende fab ri k ke r, specielt hvor beboerne ikke var hvide. Nu er det tid til opry d n i n g efter årt i e r, h vor eventuelle pro t e s t e r mod fo ru re n i n gen bl ev kvalt i tåre g a s. M i chelle Simon fik sin portion gas, da hun som 16-årig demonstre rede fo r at tvinge tankbilerne med klor til pap i r fab ri k ken til at køre en lille omve j uden om boligo m r å d e t. I dag er hun eneste fastansatte i gr æ s ro d s o rg a n i s a- tionen South Durban Commu n i t y E nv i ronmental Alliance (SDCEA). Her oplever Michelle Simon, at rege ri n gen endelig lytter og virk s o m h e- d e rne langt om længe tager nogle af p ro t e s t e rne alvo r l i g t. Men kun, n å r p resset fra beboerne bl i ver stort nok. Før 1994 opnåede vi intet. I 1995 v æ k kede Mandela virk s o m h e d e rne og fik dem til at indse,de må gøre noge t, s i ger hun. På giftig sightseeing Danced støtter organisationer som SDCEA for at øge miljøbevidstheden i S y d a f rika og sikre en frodig offe n t l i g d e b a t.syd for Durban har gr æ s r ø d d e r- ne fundet et ly d h ø rt publ i k u m. M i chelle Simon tager os på en såkaldt Toxic To u r, en sightseeing i ab s u rd by p l a n l æ g n i n g, h vor man fra v i l l a h aver og sko l e g å rde stirrer dire k- te ind i nogle af Sydafrikas mest fo rurenende virk s o m h e d e r. S y d a f rikas største ke m i k a l i e d ep o t,fo t o gra fe ret fra en vill a h ave på Michelle Simons "Toxic To u r " 31