Insekter og andre landlevende leddyr i Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Insekter og andre landlevende leddyr i Danmark"

Transkript

1 Insekter og andre landlevende leddyr i Danmark I teksten nedenunder kan du læse om nogle af de største insektgrupper, også kaldet ordner, man tit støder på i naturen og andre grupper af landlevende leddyr. Du kan også lære mere om insekterne, som er afbildet på forsiden af folderen. De nummererede dyr er angivet ved nummer i teksten. Videnskabelige navne er sat i parentes. Hvad er leddyr? Hvad er systematik? Grupper af insekter og andre landlevende leddyr... 4 Spindlere (Arachnida): edderkopper (Araneae), mosskorpioner (Pseudoscorpiones), mejere (Opiliones) og mider (Acari) Tusindben og skolopendre (Myriapoda)... 5 Bænkebidere (Isopoda)... 6 Insekter (Insecta)... 6 Døgnfluer (Ephemeroptera)... 7 Guldsmede (Odonata)... 7 Græshopper (Orthoptera)... 8 Ørentviste (Dermaptera)... 8 Næbmunde (Hemiptera): Bladlus (Sternorrhyncha), cikader (Auchenorrhyncha) og tæger (Heteroptera)... 8 Biller (Coleoptera) Netvinger (Neuroptera) Årevinger (Hymenoptera): bier (Apoidea), myrer (Formicidae) og hvepse (alle andre grupper) Vårfluer (Trichoptera) Sommerfugle (Lepidoptera) Skorpionfluer (Mecoptera) Tovinger (Diptera): Fluer (Brachycera) og myg (alle andre grupper) Vidste du? Hvordan kommer jeg videre med insekterne? Om folderen:

2 Hvad er leddyr? Der er kendt mere end arter af insekter og næsten 3000 arter af andre landlevende leddyr fra Danmark. Der er stadig grupper, som ikke er velundersøgte i Danmark, og der bliver stadig fundet mange nye arter for Danmark og en gang i mellem endda arter, som er nye for videnskaben. Det forventes, at der kan være op til arter af insekter og andre landlevende leddyr i Danmark. På hjemmesiden kan du se en oversigt over alle Danmarks kendte dyr, planter, svampe med videre. Insekterne hører til leddyrene, som har en leddelt krop og leddelte ben. Det videnskabelige navn for leddyr er Arthropoda, og det hentyder til de leddelte ben. Leddyrene omfatter, foruden insekter også edderkopper, mejere, mider, skolopendre, tusindben og krebsdyr. Leddyrenes krop er opdelt i afsnit, som hvert består af et antal sammenvoksede led. Insekterne har tre afsnit: hoved, bryst og bagkrop. Hos edderkopperne er hoved og bryst vokset sammen, så de har en to-delt krop: forkrop og bagkrop, og hos mider og mejere er alle dele vokset sammen til en mere eller mindre kugleformet krop. Tusindben og skolopendre har et hoved og en lang krop med mange led. Leddyrenes overflade er enten meget hård eller sej, og den stiver dyret af. Leddyrene har altså en slags ydre skelet, til forskel fra mennesker og andre hvirveldyr, der har et indre skelet af knogler. Den hårde overflade eller huden kaldes kutikulaen, og den er både stærk og let. Kutikulaen kan ikke udvide sig og må derfor skiftes med mellemrum, så længe dyret vokser. Under hudskiftet vrider dyret sig ud af den gamle kutikula, der sprækker. Den nye kutikula er i starten blød og smidig. Den udvides straks, så der er plads til at dyret kan vokse inde i den. Efter at være udvidet tørrer kutikulaen til det ydre skelet, dyret er så afhængig af. Er du heldig, kan du finde den gamle, tomme kutikula, der hvor hudskiftet skete. Den tomme kutikula er let og skrøbelig, så den blæser dog ofte væk eller går i stykker. Introduktion til systematik. Carl von Linné (født Carl Linnaeus) levede Han var både zoolog og botaniker og beskrev mange nye arter, heriblandt mange insekter. Linné introducerede i 1735, med den første udgave af sin bog Systema Naturae, et system for navngivning. Linné brugte kategorierne: Rige, Række, Klasse, Orden, Familie, Slægt og Art, for at skabe overblik over alle dyr, planter og svampe, og vi bruger stadig den dag i dag Linnés system. Nu til dags er der flere lag i systemet, da antallet af arter er blevet for stort til det simplere system Linné udarbejdede, men den overordnede opdeling er den samme. En arts navn består af et slægts- og et artsnavn, og det skrives altid i kursiv. Slægtsnavnet sættes først og starter med stort bogstav, derefter kommer artsnavnet. Sammen udgør de to navne et unikt navn. Arter der ligner hinanden samles i slægter (genus). Beslægtede slægter samles i familier. Familierne samles i ordner, ordnerne i klasser, og til sidst samles alle dyr i dyreriget. For insekter og andre landlevende leddyr gælder følgende overordnede inddeling (grupper med stjerne (*) nævnes i den efterfølgende tekst): 2

3 Række: Underrække: Klasse: Orden: Leddyr (Arthropoda) Seksbenede dyr (Hexapoda) Insekter (Insecta) Klippespringere (Archaeognatha) Børstehaler (Thysanura) Døgnfluer (Ephemeroptera)* Guldsmede (Odonata)* Slørvinger (Plecoptera)* Kakerlakker (Blattodea) Knælere (Mantodea) Gletscherkravlere (Grylloblattodea) Ørentviste (Dermaptera)* Græshopper (Orthoptera)* Vandrende pinde (Phasmatodea) Gladiatorer (Mantophasmatodea) Spindefødder (Embioptera) Næbmundede (Hemiptera)* Thrips (Thysanoptera) Lus (Psocodea) Viftevinger (Strepsiptera) Dovenfluer (Megaloptera) Kamelhalsfluer (Raphidioptera) Netvinger (Neuroptera)* Biller (Coleoptera)* Skorpionfluer (Mecoptera)* Lopper (Siphonaptera) Tovinger (Diptera)* Vårfluer (Trichoptera)* Sommerfugle (Lepidoptera)* Årevingede (Hymenoptera)* Krebsdyr (Crustacea) Klosaksdyr (Chelicerata) Myriapoder (Myriapoda) Storkrebs (Malacostraca) Araknider (Arachnida) Tusindben (Diplopoda)* Skolopendre (Chilopoda)* Bænkebidere (Isopoda)* Mider (Acari)* Edderkopper (Araneae)* Mejere (Opiliones) Mosskorpioner (Pseudoscorpiones)* 3

4 Grupper af insekter og andre landlevende leddyr Araknider (Arachnida): edderkopper (Araneae), mosskorpioner (Pseudoscorpiones), mejere (Opiliones) og mider (Acari). otte ben to kropsafsnit ingen vinger ingen antenner Edderkopper er kendt for deres spind og deres gift. Der er ingen edderkopper i Danmark, der er farlige for mennesker. Edderkoppens net eller spind kan spindes på mange måder. Det mest velkendte er nok hjulspindet, men der er flere edderkopper, der laver tæppespind. Mejere vil man tit se i skovbunden stavre af sted på deres spinkle ben. Ofte har de tabt et eller to ben, men de kan sagtens klare sig alligevel. ( 1.) Rød Jordmide [Trombidium holosericeum, Fløjlsmider (Trombidiidae), Mider (Acari), Araknider (Arachnida)]. Almindelig i løvskove om foråret. Jordmiden kan kendes på sin røde farve og fløjlsagtige overflade. Den er et rovdyr, som jager andre smådyr i skovbunden. Den kan blive op til 4 mm lang. ( 2.) Skovflåt [Ixodes ricinus, Flåter (Ixodidae), Mider (Acari), Araknider (Arachnida)]. Skovflåten er en mide, selvom mange kalder den en tæge. Skovflåten er almindelige i skov med tæt bundvegetation, hvor den sidder på de lave planter og venter på, at et dyr eller menneske kommer tæt forbi. Når det sker, vil den lade sig falde ned og holde sig fast på dyret. Flåten finder herefter et sted med tynd hud, hvor den kan bore sin sugesnabel gennem huden og suge blod. Som fritlevende er skovflåten kun 1-2 mm lang, men når den har suget blod fra sin vært, kan den blive op til 10 mm lang. Den kan overføre sygdomme, og flåten skal derfor helst fjernes inden den får bidt sig helt fast, hvilket tager flere timer. ( 3.) Mosskorpion [Pseudoscorpiones sp., Neobisiidae (Neobisiidae), Mosskorpioner (Pseudoscorpiones), Araknider (Arachnida)]. Mosskorpioner har store klosakse og kan ligne en skorpion, men de mangler halen med giftbrodden, som er typisk for skorpioner. En enkelt art af mosskorpion, bogskorpionen (Chelifer cancroides), lever i huse. De andre kan findes i gamle hule træer, under bark, mos og sten og i gamle fugtige blade på skovbunden. Små dyr, 2,5-3,0 mm lange. De fleste edderkopper fanger deres bytte i spind. Hvis man går en tidlig tur, hvor der er faldet dug, vil man tydeligt kunne se edderkoppespind i den lave vegetation, men oftest sidder edderkoppen ikke i spindet. Den sidder i et gemmested, også kaldet retræte, hvor den har føling med om der kommer et bytte i spindet. Andre edderkopper jager deres bytte aktivt. 4

5 ( 4.) Stor Rovedderkop [Dolomedes fimbriatus, Rovedderkopper (Pisauridae), Edderkopper (Araneae), Araknider (Arachnida)]. Lever ved små, sure søer og moser. Den kan løbe på vandoverfladen hvor den fanger insekter og endda fisk og salamandre. Kroppen alene kan være op til 25 mm og med benenes spændvidde op til 80 mm. ( 5.) Strandjagtedderkop [Trochosa cinerea, Jagtedderkopper (Lycosidae), Edderkopper (Araneae), Araknider (Arachnida)]. Almindelig på stranden men ses sjældent, da den gemmer sig under sten og opskyllet tang. Kroppen er op til 15 mm lang. De fleste edderkopper er velkamuflerede. Deres farvetegninger gør det svært at finde dem på deres levesteder. På egestammen på forsiden af folderen finder du en jagtedderkop (Lycosidae) og en springedderkop (Salticidae), begge er aktive jægere. Vandedderkoppen (Argyroneta aquatica) er den eneste edderkop i verden, der lever under vand. Den lever i damme og søer og spinder faktisk et spind, men ikke for at fange bytte. Spindet fylder den med luft, så det fungerer som en dykkerklokke. Her spiser den og parrer sig. Vandedderkoppens fine hår på bagkroppen holder på luften, når den dykker under vandet, så der dannes en luftfilm omkring bagkroppen. På den måde kan vandedderkoppen også transportere frisk luft ned i sit spind. Når edderkoppen har brugt ilten i luftfilmen må den op i vandoverfladen eller ind i dykkerklokken og hente frisk luft. Jagtedderkop Springedderkop Vandedderkop Tusindben og skolopendre (Myriapoda) mangeleddet krop et eller to par ben på hvert kropsled ingen vinger et par antenner Tusindben har to par ben på hvert kropsled. På trods af navnet er der ingen tusindben, der har 1000 ben. Det højeste antal er 750 hos en amerikansk art. De fleste tusindben har blot seks ben når de klækker fra ægget, og de tilføjer nye benpar ved hvert hudskifte. Tusindben lever af råddent træ og visne blade, ligesom regnorme. Tusindben gemmer sig under sten, bark og grene, da dyrene holder meget af skygge og fugtighed. Skolopendre er nataktive rovdyr, der jager andre smådyr på jordoverfladen eller under sten og grene. Om dagen vil de gemme sig på fugtige stede lige som tusindbenene. De har et par ben på hvert kropsled og to giftkroge ved munden, så de kan dræbe deres bytte. ( 6.) Stenskolopender [Lithobius forficatus, Lithobiidae (Lithobiidae), Skolopendre (Chilopoda), Myriapoder (Myriapoda)]. Almindelig ved stranden, på marker, i haver og skove, hvor den kan findes i rådnende bladbunker, under sten og grene på jorden og under bark. Stenskolopendre har op til 15 benpar og kan blive mm lange. Hvis man ser godt efter kan man se en giftkrog på hver side af hovedet. 5

6 ( 7.) Stor Båndtusindben [Ommatoiulus sabulosus, Julidae (Julidae), Tusindben (Diplopoda), Myriapoder (Myriapoda)]. Det store båndtusindben kan tåle udtørring bedre end andre tusindben og ses derfor aktivt om dagen. Ofte finder man det på træstammer. Op til 40 mm lang. Bænkebidere (Isopoda) 7 par ben antenner ingen vinger gæller under bagkroppen Bænkebidere er landlevende krebsdyr. Andre kendte krebsdyr er krabber, rejer og hummere, der alle lever i havet. Bænkebidere ånder ved gæller, der sidder under bagkroppen. Gællerne fungerer kun, når de holdes fugtige, så bænkebidere lever derfor på fugtige steder som under sten og grene på jorden eller nede i kælderen. Nogle bænkebidere kan rulle sig sammen til en kugle, når de føler sig truet. ( 8.) Murbænkebider [Oniscus asellus, Bænkebidere (Oniscoidea), Storkrebs (Malacostraca), Krebsdyr (Crustacea)]. Almindelig i haver og skove, hvor den som andre bænkebidere kan findes på fugtige steder under bark, sten og grene. Den er mere flad end andre bænkebidere og kan ikke rulle sig sammen som en kugle. Op til 17 mm lang. Insekter (Insecta) Voksne insekter er for det meste nemme at kende fra andre dyr på tre kendetegn: Insekter har seks ben. Insekter har tre-leddet krop bestående af et hoved, et leddelt bryst med ben og eventuelt vinger samt en bagkrop. Insekter har et par antenner også kaldet følehorn. Insekternes unger ligner ofte slet ikke de voksne insekter. Ungerne har derfor deres eget navn og kaldes enten nymfer eller larver. De to forskellige navne betegner to helt forskellige slags unger. Nymfer vokser sig gradvist større gennem hudskifter og ligner efter hvert hudskifte mere og mere det voksne insekt. Ved det sidste hudskifte bliver nymfen et voksent insekt med fungerende vinger og kønsorganer. Larvers opvækst foregår anderledes. De skifter også hud flere gange, men de har ingen synlige vinger, og de bliver ved med at ligne larver. Når larven er fuldvoksen gemmer den sig og forvandler sig til en puppe, som nærmest ser ud som en nymfe, hvor ben og vinger ligger helt tæt ind til kroppen. Puppen er oftest inaktiv, men inde i puppen sker der en komplet forandring af dyrets indre organer. Når puppen klækkes, skal det voksne insekt bruge noget tid på at pumpe vingerne op. Mange insekter har et godt syn. De fleste har to sammensatte øjne og tre punktøjne i panden. De sammensatte øjne kan bestå af tusindvis af enkeltøjne. De sammensatte øjne giver en stor synsvinkel og de kan registrere hurtige bevægelser. 6

7 Døgnfluer (Ephemeroptera) Døgnfluer er de ældst kendte flyvende insekter. Døgnfluerne har fået deres navn fordi voksenstadiet er meget kortlivet, nogle lever blot nogle timer eller dage. Nymfestadiet varer til gengæld mange måneder, ofte 2-3 år. Størstedelen af arternes nymfer behøver rent ferskvand at leve i, så mange af arterne er sjældne. De fleste lever af alger, kun få er rovdyr. Hvis man er heldig, kan man se døgnfluerne i store sværme i deres parringsflugt over vandet eller over fugtige enge. Sømajfluen (Ephemera vulgata) med dens tre lange haletråde ses på forsiden af folderen siddende på et tagrør. Sømajfluen var tidligere almindelig i Danmark men er blevet mere sjælden. Sømajfluen er en stor døgnflue med en mm lang krop og mm lange haletråde. Nymfen lever mindst to år før den bliver voksen. Naturkanon-art. Guldsmede (Odonata) Sømajflue Guldsmede er insekternes helikoptere. De fire vinger styres uafhængigt af hinanden, så guldsmede hurtigt kan skifte retning. Guldsmede har nok det bedste syn blandt insekter. Det bruger de, når de fanger deres bytte, som er andre insekter. Byttet fanges flyvende, og de bruger benene som fangstkurv. Selv når guldsmede parrer sig, foregår det flyvende. Nymferne af guldsmede lever i søer og damme. Her er de glubske rovdyr. De fanger byttet med deres specielle underkæbe, der som en tang kan skydes frem og gribe byttet. Når guldsmedenymfen er klar til at blive voksen, kravler den op af vandet på en plante. Her gennemfører den sit sidste hudskifte og bliver til en voksen guldsmed med vinger. Guldsmede er nogle af de mange insekter, der kan fortælle os noget om miljøets tilstand. Guldsmedenymfer er følsomme over for forurening, så guldsmede er et tegn på et rent vandhul. På folderens forside finder du to hanner af Stor Blå Guldsmed (Aeshna cyanea) flyvende over søen og blomsterengen. En nymfe af Stor Blå Guldsmed sidder på lur efter bytte på en dunhammer i vandoverfladen. I tagrørene sidder både et par Almindelig Vandnymfe (Enallagma cyathigerum) i parringshjul og en Almindelig Hedelibel (Sympetrum vulgatum). Der flyver også en Almindelig Hedelibel over engen. Stor Blå Guldsmed Rød Hedelibel Alm. Vandnymfe 7

8 Græshopper (Orthoptera) Græshopper kendes let fra andre insekter på de lange, kraftige bagben. Græshopper deles i to grupper. Markgræshopper har antenner (følehorn), der er kortere end kroppen. Markgræshopper er planteædere. Løvgræshopper har antenner, der er længere end kroppen. Nogle løvgræshopper lever som rovdyr og spiser andre insekter, mens andre er planteædere. Voksne græshopper kan bestemmes på hannernes sang. Løvgræshopper synger ved at gnide forvingerne mod hinanden, mens markgræshopper synger ved at gnide bagbenene mod forvingerne. ( 9.) Almindelig Markgræshoppe [Chorthippus brunneus, Markgræshopper (Acrididae), Græshopper (Orthoptera), Insekter (Insecta)]. Almindelig i hele Danmark, men findes især på tørre og sandede levesteder, hvor den lever af græs. Den er almindelig i haver. Når en markgræshoppe synger, kan dens sang høres op til m væk mm lang. (10.) Egegræshoppe [Meconema thalassinum, Løvgræshopper (Tettigoniidae), Græshopper (Orthoptera), Insekter (Insecta)]. Egegræshoppen er en løvgræshoppe og kan, på trods af sit danske navn, findes på alle slags løvtræer. Den er aktiv om natten og synger ikke, men hannen trommer i stedet på bladene med sine bagben. Arten er almindelig i det meste af Danmark, men sjælden i Vest- og Nordjylland mm lang. Ørentviste (Dermaptera) Ørentviste har en kraftig tang på bagkroppen. Den kan se farlig ud, men den har føleorganer, og ørentvisten bruger den både til at føle med, rense sig med og folde sine vinger ud med. Det er en myte, at ørentvisten kravler ind i folks ører om natten. De foretrækker mørke, fugtige levesteder og kommer mest frem om natten. Ørentviste kan faktisk flyve, selvom de sjældent gør det. Ørentvistenes videnskabelig navn er Dermaptera, og det betyder skind-vinger og hentyder til deres fine, tynde vinger, som foldes op under et par små dækvinger. (11.) Almindelig Ørentvist [Forficula auricularia, Forficulidae (Forficulidae), Ørentviste (Dermaptera), Insekter (Insecta)]. Er meget almindelig under sten og i kompost, men kan også findes indendørs. Hunnen laver en rede og passer på æggene og senere også ungerne, til de er cirka en måned gamle. Almindelig Ørentvist lever hovedsageligt af dødt plantemateriale men spiser også bladlus mm lang. Næbmundede insekter (Hemiptera): Bladlus (Sternorrhyncha), cikader (Auchenorrhyncha) og tæger (Heteroptera) Bladlus, cikader og tæger kan ikke tygge. De suger maden i sig med deres specielle mund. Den fungerer som et spidst, stikkende sugerør. Bladlus suger plantesaft og kan være en stor plage i haver og drivhuse, hvor de ødelægger planterne. Blandt tægerne suger langt de fleste plantesaft som bladlusene, men enkelte, som f.eks. væggelus, suger blod. Uanset hvad andre siger, er det ikke en tæge, der suger blod af din hund efter et besøg i skoven. Det er en flåt. En flåt er en mide og hører sammen med edderkopper til i gruppen af dyr, som kaldes spindlere. 8

9 På egetræets nederste blade på folderens forside sidder en voksen Grøn Bredtæge (Palomena prasina). Den er almindelig i haver, krat og skovbryn, hvor den suger saft fra løvtræer, buske og urter. Hvis hindbær og brombær smager grimt, kan det være, at bredtægen har suget saft på dem, for den kan efterlade en grim smag. Farven varierer fra grøn til brun, mm lang. Når man går en tur en på en eng, langs grøftekanten eller i haven, kan man nogle gange se noget der ligner spytklatter på planterne. Spytklatten stammer fra en nymfe af skumcikade (Aphrophoridae). På tagrøret på folderens forside ses en skumcikade, der er kravlet ud af sit skum. Skummet er lavet af cikaden og beskytter den mod fjender, når den sidder og suger plantesaft. Grøn Bredtæge Skumcikade (12.) Soldatertæge [Lygaeus equestris, Frøtæger (Lygaeidae), Næbmundede (Hemiptera), Insekter (Insecta)]. Soldatertægen er kun kendt fra Bornholm. De voksne insekter overvintrer i klippespækker. Rød Kanttæge ligner soldatertægen meget, men har ikke den hvide plet på forvingerne. Rød Kanttæge er almindelig på brakmarker i hele Danmark. Begge arter af tæger lever af frø og blomster. Begge arter er mm lange. Der er kendt 31 arter af bugsvømmere (Corixidae) fra Danmark. Selvom de lever under vand, er de gode flyvere og flyver fra den ene sø til den anden. De lever af plantemateriale i søer og langsomt strømmende åer, hvor der er bundvegetation. De største arter kan blive op til 15 mm. Bugsvømmerens bagerste benpar er kantet med lange hår, så benene ligner to årer. Bugsvømmere kan forveksles med rygsvømmere, men som navnet siger svømmer de med maven nedad, mens rygsvømmere (Notonectidae), der er rovdyr og ikke er afbildet, svømmer med ryggen nedad. Skøjteløber (Gerris lacustris), som på folderens forside løber på vandoverfladen ved de gule åkander, er almindelig på søer, damme og langsomt strømmende åer. Skøjteløberen er et rovdyr og bruger det forreste benpar til at holde sit bytte fast med. Benene er vandskyende, og det midterste par ben bruges til at bringe dyret frem, mens det bagerste par ben bruges til at bestemme bevægelsesretningen med mm lang. Naturkanon-art Bugsvømmer Skøjteløber 9

10 Biller (Coleoptera) Billerne er der mange af. Med ca forskellige biller er ca. 1 ud af 3 insekter en bille! Faktisk er ca. 1 ud af 4 dyr i hele verden en bille! Billens forreste par vinger er ændret til hårde dækvinger, der ligger hen over billens ryg. Dækvingerne har tit meget flotte farver. Du kender det fra den syvplettede mariehøne. Det er dækvingerne, der har den velkendte røde og sorte farve. Under dækvingerne sidder de tynde flyvevinger. Prøv at lægge mærke til det, næste gang du sender en mariehøne op efter godt vejr. Mariehøns spiser bladlus og er et eksempel på et insekt, som bruges til at bekæmpe skadelige insekter. (13.) Grøn Sandspringer [Cicindela campestris, Løbebiller (Carabidae), Biller (Coleoptera), Insekter (Insecta)]. Findes på sandede områder langs kysten og soleksponerede grus- og sandområder, hvor den jager mindre dyr mm lang. (14.) Læderløber [Carabus coriaceus, Løbebiller (Carabidae), Biller (Coleoptera), Insekter (Insecta)]. Almindelig i løvskove, er dog ikke fundet på Bornholm. Læderløber er med en længde på mm den største løbebille i Danmark, og som de fleste andre løbebiller er den et rovdyr. (15.) Overdrevsskarnbasse [Geotrupes stercorarius, Skarnbasser (Geotrupidae), Biller (Coleoptera), Insekter (Insecta)]. Overdrevsskarnsbassen lever af gødning og er almindelig, hvor der er mange græssende dyr. Når hunnen skal lægge æg, graver hunnen og hannen sammen en lodret, dyb gang. Fra gangen laver hunnen små sidekamre, som fyldes med frisk gødning, før hun lægger et æg i hvert kammer, som derpå forsegles med gødning. Den voksne bille er mm lang, mens larven er op til 50 mm. (16.) Almindelig Oldenborre [Melolontha melolontha, Torbister (Scarabaeidae), Biller (Coleoptera), Insekter (Insecta)]. Almindelig i det åbne land. Larven lever af rødder, mens den voksne æder blade fra løvtræer. Tidligere var oldenborren et frygtet skadedyr i landbrug og skovdrift, da den kunne forekomme i stort antal mm lang. (17.) Sankthansorm [Lampyris noctiluca, Ildfluer (Lampyridae), Biller (Coleoptera), Insekter (Insecta)]. Findes især i moser og skovenge langs vandløb. Hunnen af sankthansorm ligner en billelarve og kan ikke flyve (16-18 mm). På lune aftener kan man se den siddende i græs og lav vegetation og udsende et grønligt lys for at tiltrække hanner. Hannen er kun mm lang og er en typisk voksen bille med dækvinger. Både larven og de voksne lever af snegle. 10

11 Stor Hvepsebuk (Plagionotus arcuatus), som på forsiden af folderen sidder oppe på egestammen, ligner lidt de gedehamse, som lever længere nede i træet. Larven af Stor Hvepsebuk lever i vedet på løvtræer. Stor Hvepsebuk kan blive 8-20 mm lang og har som andre træbukke en aflang krop og meget lange følehorn. Den voksne hvepsebuk ses ofte i skovlysninger og -enge på blomster. Vandkalven (Ilubius sp.) svømmer faretruende nær på vandedderkoppen, som sidder ved sit spind. Både det voksne dyr og larven er rovdyr. De voksne dyr har hårbræmmer på bagbenene som hjælper til når de svømmer. Der er ca. 120 arter af vandkalve i Danmark, og de kan blive fra 2-44 mm. På den udgåede nåletræsstamme er der spor af gnavegange fra larven af billen Typograf (Ips typographus). Den er et alvorligt skadedyr og kan anrette store skader i nåletræsplantager. Ved alvorlige Typograf-angreb slår billerne træerne ihjel, fordi de gnaver træernes vandtransportsystem i stykker. Den voksne bille er 4,0-5,5 mm lang. Stor Hvepsebuk Vandkalv Gnavegange Svampe er et godt levested for masser af insekter. De vedlevende svampe på egetræet myldrer med Tigerskyggebiller (Diaperis boleti), som kan blive op til 7 mm. På forsiden af folderen sidder en Rød Smælder (Ampedus sp.) ved hullet i egestammen. De røde skovsmældere kan forveksles med Kardinalbille, som også er flot rød. En smælder kan kendes på, at hvis man lægger den på ryggen, vil den folde ben og følehorn tæt ind til kroppen og med et klik pludselig springe op. Hvis man ser godt efter, kan man se springtappen på bugen som udløser springet. De voksne biller af både smældere og kardinalbiller findes på blomster i lysninger. Tigerskyggebiller Rød Smælder (18.) Larve af Syvplettet Mariehøne [Coccinella septempunctata, Biller (Coleoptera), Insekter (Insecta)]. Almindelig i haver, enge og skovbryn, hvor den lever af bladlus. De voksne overvintrer ofte mange sammen og er et af de tidligste insekter, der kommer frem om foråret. På forsiden af folderen kan du finde en voksen mariehøne flyvende over engen. Larven er mm, mens den voksne mariehøne er 6-8 mm lang. Naturkanon-art. Netvinger (Neuroptera) Gruppen har fået deres navn på grund af det fine ribbenet de voksne dyr har på deres fire tynde vinger. Larverne er rovdyr og har lange, spidse kindbakker, som de fanger bytte med. I en fure på indersiden af hver kindbakke ligger en stilet, som de prikker hul i deres 11

12 bytte med. Larven sprøjter fordøjelsesenzymer ind for at opløse det indre af byttet, men ikke kutikulaen, og larven kan nu suge saften ud af byttet gennem furen i kindbakkerne. Det voksne dyr af Almindelig Guldøje (Chrysoperla carnea) er nok den netvinge, man ser mest. De overvintrer i huse og kan kendes på deres fine lysegrønne farve, lange følehorn og store klare vinger med fint ribbenet. Guldøjens larve kravler rundt efter sit bytte, hovedsageligt bladlus, men kan også spise større bytte. Den lægger de tømte bladlus op på ryggen som kamuflage. Larverne bliver op 1 cm, og de voksne dyr har et vingefang på mm. (19.) Myreløve [Myrmeleon sp., Myreløver (Myrmeleontidae), Netvinger (Neuroptera), Insekter (Insecta)]. Der findes kun tre arter af myreløver i Danmark. De kan alle findes på tørre, solbeskinnede steder. Myreløvelarven laver sin fangtragt på fin, sandet bund. Hvis man er heldig kan man se larvens store kæber stikke op fra tragtens bund klar til at fange insekter, som glider ned i tragten. Den voksne myreløve har et vingefang på op til 75 mm, mens larven er op til 12 mm lang. Årevinger (Hymenoptera): bier (Apoidea), myrer (Formicidae) og hvepse (alle andre grupper). Bier, gedehamse og myrer lever i store samfund. F.eks. kan en myretue med røde skovmyrer indeholde individer. Mange årevinger lever dog alene, og de fleste af dem er snyltehvepse. En snyltehveps er en hveps, som lægger sine æg i eller på et andet dyr. Hvepsen kaldes for en parasit og det andet dyr kaldes værten. Værten bliver spist levende af hvepselarven. Når hvepselarven er stor nok, laver den en puppe og bliver til den voksne snyltehveps. Mange planter er afhængige af insekter, bl.a. bier og humlebier til at bringe pollen fra blomst til blomst, så de kan blive bestøvet og derved lave frugter og frø. (20.) Sabelhveps [Rhyssa persuasoria, Ichneumonidae (Ichneumonidae), Årevingede Insekter (Hymenoptera), Insekter (Insecta)]. Findes i skove, hvor man kan se dem i solbeskinnede lysninger. Den lange læggebrod bores gennem barken ind til træhvepsens larvegange. Hunnen lægger et æg på træhvepsens larve, som så vil være mad for sabelhvepsens larve. Længde uden læggebrod er mm, hunnens læggebrod kan være mm lang. Naturkanon-art. (21.) Rød Skovmyre [Formica rufa, Myrer (Formicidae), Årevingede Insekter (Hymenoptera), Insekter (Insecta)]. Myrekoloniens tue anlægges ofte i et skovbryn, gerne i nåleskov eller blandskov. En myretue kan blive op til en meter høj og bygges ofte over en stub, som myrerne kan gemme sig i og overvintre i. Rød Skovmyre er aggressiv og angriber andre myrer og står ikke tilbage for at angribe mennesker, der kommer for tæt på. 4-9 mm. Naturkanon-art 12

13 Den Blå Træhveps (Sirex juvencus) sidder øverst på den udgåede nåletræsstamme på folderens forside. At det er en voksen hun kan ses på de gule ben og den metalliske blå farve. Hannen er metallisk sort og dens første to benpar er røde, mens tredje benpar er sorte. 8-28mm lang. Larven er skadedyr på træ, men oftest lever den i gamle og skadede træer. Larven parasiteres af Sabelhvepsen. Den Store Gedehams (Vespa crabro) er Europas største sociale hveps. Dronningen måler 25-50mm, mens arbejderhvepsene er lidt mindre. Man kan høre gedehamsen komme flyvende som en lille helikopter. Selvom de ser frygtindgydende ud, er de Store Gedehamse faktisk ikke specielt aggressive, undtagen når de forsvarer deres bo eller sig selv, hvis den bliver klemt eller trådt på. Deres stik er ikke farligere end det af Almindelig Gedehams (Vespula vulgaris) som er langt mere aggressiv end Stor Gedehams. En humlebi (Bombus sp.) flyver over åkanderne. Humlebier samler nektar og pollen, som de føder larverne op med. Humlebierne er beslægtet med honningbier og lever som disse i samfund. Blå træhveps Stor Gedehams Humlebi På egetræet er der runde galler. Det er snyltehvepse (Cynips sp.) som har været på spil. Allerede når hunhvepsen lægger sit æg på egebladet starter dannelsen af gallen. Gallen er et lille rum dannet af værtsplanten, som både er hus og spisekammer for larven. Her kan larven leve indtil den forpupper sig og gnaver sig ud som voksent insekt. Snyltehvepsegaller Vårfluer (Trichoptera) Vårfluer er beslægtet med sommerfugle. Larven lever i vand. Det specielle ved vårfluer er, at mange af arterne bygger et hylster eller hus. Huset laver vårfluelarven ved at spinde materialer som sand, sten, grene og plantestykker sammen med silke til et rør den kan være i. Materialer og form varierer fra art til art. Vårfluelarven kan vandre rundt med huset. Nogle få arter er fritlevende. De spinder et spind til at fange føde i og nogle gange en retræte. På søens bund kan du finde vårfluelarver af Phryganea bipunctata i deres hus. Arten har ikke et dansk navn. Huset er lavet af lange smalle stykker af plantedele, som er spundet sammen på langs i ringe eller en spiral. Det er den største vårflueart i Danmark og den findes i damme og søer. De voksne vårfluer kan findes i vegetationen tæt på lokaliteten, hvor larven er vokset op. Vårfluelarve 13

14 Sommerfugle (Lepidoptera) Sommerfuglenes videnskabelige navn Lepidoptera betyder skæl-vinger. Det er fordi vingerne er dækket med små skæl. Det er her vingernes flotte farver sidder. Når du får sommerfuglestøv på fingrene, er det skæl, der er faldet af vingerne. Det gør ikke noget for sommerfuglen, den kan nemlig godt flyve videre alligevel. Sommerfugle findes i mange størrelser. Fra vingespids til vingespids kan de måle fra 2,5 mm til 250 mm. Næsten alle sommerfugle har en snabel, som de bruger til at suge nektar fra blomster med. Man kan se sommerfuglen rulle snablen ud, når den søger føde i blomster. (22.) Bredrandet Humlebisværmer [Hemaris fuciformis, Aftensværmere (Sphingidae), Sommerfugle (Lepidoptera), Insekter (Insecta)]. Almindelig i enge, haver, lysninger og skovbryn, hvor der er masser af sol og blomster. Larven lever hovedsageligt på Gedeblad. Humlebisværmeren er en dagaktiv natsværmer. Umiddelbart kan den ligne en humlebi med sin hårede krop og vinger, som er klare på nær en fortykket brun kant. Den er en hurtig flyver og sætter sig ikke på blomsterne for at suge nektar som andre sommerfugle og natsværmere. Humlebisværmeren holder sig i stedet svævende i luften som en kolibri, mens den stikker sin sugesnabel ned i blomsterne. Vingefang mm. På forsiden af folderen på et blad øverst i egetræet sidder sommerfuglen Skovrandøje (Pararge aegeria). Skovrandøje findes i løvskov og mødes tit siddende på skovstien i en lille solplet. Vingefanget er mm og hunnen er størst. Et Rødt Ordensbånd (Catocala nupta) sidder på en gren længere nede i træet. Det røde ordensbånd hører til uglerne (Noctuidae) og har fået sit navn på grund af de flotte farvede bånd på bagvingerne som ofte skjules af forvingerne når den sidder stille. Der er to andre arter, som også har de fine røde bånd på bagvingerne, som Rødt Ordensbånd kan forveksles med, men Rødt Ordensbånd er den mest almindelige. Den flyver i eftersommeren. Skovrandøje Rødt Ordensbånd I egetræet kravler flere målerlarver af Guldgul Frostmåler (Agriopis aurantiaria). Larven kan blive op til 3 cm. Den voksne hun har reducerede vinger og kan ikke flyve, hunnen lokker i stedet hannen til sig ved at udsende duftstoffer. Frostmålerlarve 14

15 Fjernt over engen er der tre arter af sommerfugle: Aurora (Anthocharis cardamine), Almindelig Blåfugl (Polyommatus icarus) og Dukatsommerfugl (Lycaena virgaureae). Aurora er en tidlig forårsbebuder, som ses på blomsterrige, fugtig enge og i haver. Larven lever blandt andet på Eng-karse og Judaspenge. Hannen kendes nemt på sine orange forvingespidser, mens hunnen ligner en kålsommerfugl med sine hvidlige vinger. Vingefang mm. Almindelig Blåfugl er den almindeligste blåfugl i Danmark. Den findes på heder, enge, skovlysninger, haver, m.m. blot det ikke er for fugtigt. Hannens vinger er blå mens hunnens er mere brune. Vingefang mm. Larven af Almindelig Blåfugl lever på Humlesneglebælg, Almindelig Kællingetand og Harekløver. De vokser hurtigt, så nogle år kan de gennemføre tre generationer på et år, så er man heldig kan man se de voksne flyve fra maj til september. Dukatsommerfuglen hører også til familien blåfugle (Lycaenidae), men hannen har orange vinger i stedet for blå. Den findes i lyngområder, blomsterrige skovbryn og skovlysninger, og de voksne sommerfugle kan ses fra sidst i juni til først i september. Vingefang mm. Aurora Alm. Blåfugl Dukatsommerfugl Skorpionfluer (Mecoptera) Skorpionfluerne er en lille gruppe af ådselædere. Til gruppen hører også snelopperne, som er små dyr på 3-4 mm. De har fået deres navn, da de er aktive om vinteren og nogle gange kan ses hoppe rundt på sneen. Snelopper har reducerede vinger og kan ikke flyve, men de har i stedet kraftige springben. (23.) Almindelig Skorpionflue [Panorpa communis, Skorpionfluer (Panorpidae), Skorpionfluer (Mecoptera), Insekter (Insecta)]. Skorpionfluer er almindelige i områder med tæt vegetation og skygge i skove og gamle haver. Skorpionfluehannen har et opsvulmet parringsorgan på sin forlængede bagkrop, som får den til at ligne en skorpion, men den er ikke spor farlig, og tangen bruges kun til at holde hunnen fast under parringen. Vingefang mm. Tovinger (Diptera): Fluer (Brachycera) og myg (øvrige grupper) Fluer og myg tilhører insektgruppen tovinger. Gruppen kaldes sådan, fordi de kun har et par vinger. Det bagerste par vinger er omdannet til små kølle-formede organer. De svinger hurtigt rundt og hjælper dyret til at holde balancen, når det flyver med de to forreste vinger. Nogle tovinger er næsten lige så gode flyvere som guldsmedene. Gruppen rummer over forskellige arter. Mange fluearter lægger æg i døde dyr, døde plantedele eller ekskrementer. Et nyligt dødt dyr eller menneske tiltrækker især spyfluer, og politiet kan ud fra fluernes larver (maddiker) i et lig afgøre, hvornår mennesket døde. Dette bruges til at opklare mordsager. Stikmyg (eller bare myg ) kender du fra stikket 15

16 på armen. Det er kun hunnen, som stikker. Den lever ikke selv af blodet, men blodet sætter den i stand til at danne æg. Vandhuller, grøfter eller vandtønder til opsamling af regnvand er gode steder til stikmyggens æg og larver. (24.) Båndflue [Urophora cardui, Båndfluer (Tephritidae), Tovinger (Diptera), Insekter (Insecta)]. Almindelig i skov og åbent land, hvor der vokser agertidsler. Agertidslen er værtsplante for fluens larver, som gennemfører deres udvikling i galler på tidslens stængler. Den voksne flue kan kendes på det bugtede bånd på vingerne. 5-6 mm lang. (25.) Almindelig Gødningsflue [Scathophaga stercoraria, Gødningsfluer (Scatophagidae), Tovinger (Diptera), Insekter (Insecta)]. Almindelig i det opdyrkede land, hvor den kan findes i stort tal nær og på kokasser. De voksne fluer er rovdyr og fanger små insekter. Larven er også et rovdyr og lever af andre insektlarver, som findes i kokassen. Larverne forpupper sig i jorden under i kokassen. Den voksne flue er mm lang. Stankelben (Tipulidae) har som næsten alle myg en lang tynd bagkrop, lange ben og lange smalle vinger, men de er ikke stikmyg og kan ikke stikke. Larverne lever af plantemateriale. Nogle lever i jord, men enkelte lever i gamle træer. Nogle trælevende stankelben har flotte hvepselignende farvetegninger. På folderforsiden kan du finde en voksen hun af Ctenophora pectinicornis siddende ved et hul i en af træstammen. Alle arter af stikmyg (Culicidae) lægger deres æg i stillestående vand. Langs rørskoven kan du finde myggelarver af Skovmyg (Aedes communis) hængende i vandkanten med deres ånderør stikkende op af vandet. De kan blive op til 10 mm lange. Det er kun den voksne hunmyg der suger blod. Hunnen behøver en portion blod for at hendes æg kan udvikles og hun kan stikke flere gange. Når æggene er lagt er de i en slags dvaletilstand og klækkes først næste forår. Ctenophora pectinicornis Myggelarver Vidste du? At særlige maddiker (larver af fluer) kan bruges til at rense sår. Maddikerne spiser kun det døde kød og efterlader det raske kød. At det insekt, der laver den kraftigste lyd, er en afrikansk cikade. En halv meter fra dyret er lydstyrken højere end lyden fra et kraftigt musikanlæg. At en korsedderkop spinder et nyt hjulspind på ca. en halv time og bruger ca. 20 meter silketråd til det. At den største skolopender er fra Amerika og er 30 cm lang. At en loppe kan hoppe op til 40 gange sin egen længde. At et grønlandsk rensdyr om sommeren kan miste en liter blod om ugen pga. myg. At en myre kan løfte op til 50 gange sin egen vægt. At verdens største edderkop er fra Laos og har et benspænd på 30 cm, svarende til en stor flad tallerken. Edderkoppearten blev først beskrevet i

17 At vandregræshopper i Sahelområdet i Afrika kan samles i så store sværme, at de kan ødelægge hele høsten. En sværm i Marokko i 2004 var 230 km lang, 150 m bred og talte mere end 69 millioner græshopper. At mange af de arter, som allerede er kendt fra Danmark, endnu ikke fået et dansk navn og derfor kun har et videnskabeligt navn. Hvordan kommer jeg videre med insekterne? Ordet entomologi betyder læren om insekter men bliver i Danmark også brugt om læren om f.eks. tusindben og edderkopper, selv om de ikke er insekter. En entomolog er en person, der studerer insekter. Hvis du vil studere entomologi, kan du foreslå at I tager det op i naturfag i skolen, men du kan også selv finde en masse spændende på internettet. Eller du kan gå på biblioteket, hvor du kan låne bøger om de mest almindelige insekter f.eks. ved stranden eller i skoven. Hvis du er interesseret i særlige grupper findes der mange bøger om f.eks. sommerfugle og biller. Du kan samle og fotografere insekter, men du kan også nøjes med at studere dem i naturen. Ligesom mange andre dyr er insekterne mest aktive i de varme måneder fra april til oktober, og de fleste går i dvale i vintermånederne. Der kan vente mange timers oplevelser i naturen på udkig efter dyrene, eventuelt sammen med andre med samme interesse. Et godt tidspunkt at starte på er om foråret, så man kan følge udviklingen af insekterne i løbet af sommeren. Entomologisk Forening afholder medlemsmøder i København, men har medlemmer fra hele landet. Du kan finde yderligere information om foreningen på Entomologisk Forenings hjemmeside Foreningen kan kontaktes på: Entomologiske Forening c/o Zoologisk Museum Universitetsparken København Ø Eller på Der findes flere danske entomologiske foreninger fordelt i hele landet. Du kan besøge deres hjemmesider eller kontakte dem for yderligere information: Lepidopterologisk Forening: (sommerfugle) Entomologisk Selskab for Fyn: Fynske Entomologer: Århus Entomologklub: Nordjysk Lepidopterologklub: (sommerfugle) Om folderen: Entomologisk Forening takker Aage V Jensens Fonde for midler til udarbejdelse, tryk og formidling af folderen. Folderen er illustreret af Pia Falck Pape og teksten er forfattet af Thomas Pape og Line Sørensen. 17

Kan n. natur. Insekter

Kan n. natur. Insekter o Kan n natur Insekter KaN on Natur med Danmarks Naturkanon Naturen er grunden til, at vi mennesker kan leve på Jorden. Derfor skal vi vide noget om naturen, opleve den og passe på den. Lige meget hvor

Læs mere

Skovens Kryb.indd 1 02-04-2007 11:18:57

Skovens Kryb.indd 1 02-04-2007 11:18:57 Dansk Skovforening 1 Skovens Kryb.indd 1 02-04-2007 11:18:57 Børnetekster: Thorstein Thomsen Faktatekster og ide: Stephan Springborg og Eva Skytte Tegninger: Bettina B. Reimer Redaktion: Malene Bendix,

Læs mere

Godt at vide: Godt at vide:

Godt at vide: Godt at vide: giraf elefant giraf 1. Giraffen er verdens højeste landlevende dyr. 2. En voksen hangiraf måler cirka 5 meter og vejer cirka 1.100 kg. 3. Giraffer er drøvtyggere og lever på den afrikanske savanne. 4.

Læs mere

Velkommen til Myrejagten

Velkommen til Myrejagten Velkommen til Myrejagten Hvad sker der for myrerne? Vi ser dem ikke, men myrerne lever faktisk alle vegne. Ja, nærmest uanset hvor i verden vi rejser hen, kan vi ikke slippe for dem. De findes i næsten

Læs mere

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum EMNE SVÆRHEDSRAD HVOR LØSES OPAVEN? PRODUKTION O COPYRIHT TENINER Skovens fødekæder Svær 7.-10. klasse) Danmarkshallens skovafsnit Henrik Sell og Lisbeth Jørgensen, Naturhistorisk Museum Lisbeth Jørgensen

Læs mere

Edderkopper prik-til-prik

Edderkopper prik-til-prik Edderkopper prik-til-prik MATEMATIK NATUR/TEKNIK LÆRERVEJLEDNING Forskellige slags edderkopper spinder forskellige slags spind. I dette forløb tegner eleverne fra prik til prik i tallenes rækkefølge. De

Læs mere

100 hoteller i Randers

100 hoteller i Randers nye 100 hoteller i Randers Byg et insek thote l - baggr und/tips/tricks Hvad er et insekthotel? Vores velplejede haver og parker ser måske nok flotte ud for os mennesker, men for insekterne giver det boligmangel.

Læs mere

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum)

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Kære børn Jeg er dyrepasser i zoologisk have. Jeg elsker mit arbejde og dyrene er mine allerbedste venner. Er der nogen af jer, der har været i zoologisk

Læs mere

Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest)

Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Blåhval Giraf Kolibri Søhest Er verdens største dyr Lever på savannen i Afrika Er en fugl Er en fisk Kan blive op til 33 meter lang Er verdens højeste

Læs mere

UNDERVISERARK / FACIT

UNDERVISERARK / FACIT Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Blåhval Giraf Kolibri Søhest Er verdens største dyr Lever på savannen i Afrika Er en fugl Er en fisk Kan blive op til 33 meter lang Er verdens højeste

Læs mere

Årstiderne. Dokumentation til Grønne Spirer

Årstiderne. Dokumentation til Grønne Spirer Dokumentation til Grønne Spirer I det sidste års tid har vi arbejdet meget intens for at gøre børnene i SpireVium mere bevidste om, hvad der kan findes i naturen i de forskellige årstider. Vi har også

Læs mere

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Martin i Laos indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Indhold Børnene ved Mekong 10 Dyrene i landsbyen 14 Hvad spiser man i Laos 16 Martin i rismarken 18 Børnene vaccineres 20 Nee og Noo står op

Læs mere

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP musefangst NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

Tips om insekter i hjemmet

Tips om insekter i hjemmet Tips om insekter i hjemmet Har du fået ubudne gæster i form af insekter i dit hjem, er rengøring på insekternes yndlingssteder ofte nok, og du kan gøre meget for at forebygge insektangreb. Mange af de

Læs mere

Vandløbet et tværfagligt samarbejde

Vandløbet et tværfagligt samarbejde Ny skriftlighed i geografi/naturgeografi: B opgave Problemløsende hensigt; fx rapport, teoriafklarende opgaver, SRP/SS0 formuleringer, AT formuleringer 2011 Vandløbet et tværfagligt samarbejde 1 Formål:

Læs mere

Jeg er en bæver der ved en masse om natur/teknik og skal lære dig om edderkopper, og når klassen er færdige får hele klassen et flot diplom!

Jeg er en bæver der ved en masse om natur/teknik og skal lære dig om edderkopper, og når klassen er færdige får hele klassen et flot diplom! Edderkopper Hej med dig! Jeg er en bæver der ved en masse om natur/teknik og skal lære dig om edderkopper, og når klassen er færdige får hele klassen et flot diplom! I dette emne skal du blandt andet prøve:

Læs mere

Navngivning og klassificering

Navngivning og klassificering Navngivning og klassificering V erden rundt anvender zoologer bestemte metoder for at klassificere dyr og planter. For at kunne forstå hinanden hen over landegrænser og diverse sprogbarrierer, er man også

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Svar til opgaverne i Skoletjenestens Mobile undervisningsforløb.

Svar til opgaverne i Skoletjenestens Mobile undervisningsforløb. Svar til opgaverne i Skoletjenestens Mobile undervisningsforløb. BJØRN Min snude er helt fantastisk, men til hvad? Svar til Læreren: at lugte med. Hunde har som bekendt en fantastisk god lugtesans, og

Læs mere

Grundlæg fremtiden. vandigrunden.dk. Tips & tricks. Test dig selv! Læs mere på. Se filmen

Grundlæg fremtiden. vandigrunden.dk. Tips & tricks. Test dig selv! Læs mere på. Se filmen NORDISK MILJØMÆRKNING Grundlæg fremtiden Grundvand betyder meget i Danmark. I modsætning til andre lande er dansk drikkevand baseret på grundvand, der kun kræver en let rensning. Vi bor ovenpå vores drikkevand.

Læs mere

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.

Læs mere

23a. Virkningen af et bistik. Opsvulmningen skete på et par minutter. Efter en halv time var den væk igen.

23a. Virkningen af et bistik. Opsvulmningen skete på et par minutter. Efter en halv time var den væk igen. Bistik gør ondt. En bi, der stikker, kan ikke trække sin brod ud igen, for menneskehud er sej, og brodden har modhager. Bien fjerner sig efter stikket, men brodden og dens giftkirtel bliver siddende i

Læs mere

Data for svaler og mursejler

Data for svaler og mursejler Svaler I Danmark yngler tre svalearter, bysvale (Delichon urbicum), digesvale (Riparia riparia) og landsvale (Hirundo rustica). Desuden ses årligt rødrygget svale (Ceropis dauruca) (Sydeuropa) og meget

Læs mere

Musik og Spræl. Klapstart. D A D G :Nu skal vi spille musik D A G A hoppe og danse og lave rytmik:

Musik og Spræl. Klapstart. D A D G :Nu skal vi spille musik D A G A hoppe og danse og lave rytmik: Musik og Spræl Klapstart D A D G :Nu skal vi spille musik D A G A hoppe og danse og lave rytmik: (klap skiftevis på lår og i hænder) G D A D :Goddaw sir vi til fødderne, knæene og mawsen: (klap det omtalte

Læs mere

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER Velkommen til babyrytmik! I mappen her finder du de sange, vi synger til babyrytmik i kirken. Du er velkommen til at låne en mappe med hjem, hvis I har lyst

Læs mere

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Følg en vanddråbes rejse fra vandhanen, gennem kloakken, renseanlægget og naturens eget renseproces. DANSKE

Læs mere

RHODOSPECIALISTEN.dk --- Foto: Rhododendron Skadedyr v4.0

RHODOSPECIALISTEN.dk --- Foto: Rhododendron Skadedyr v4.0 NSCF3346.JPG 'billetklip' forårsaget af snudebille. Snudebillen laver kun skader fra ydersiden af bladene. Er der huller inde i selv bladet, er det ikke forårsaget af en snudebille. Modified: 08-11-2006

Læs mere

Blomsterbræmmers betydning for nyttedyr -forsøg med deres betydning for regulering af æblevikler i projektet Fruitgrowth

Blomsterbræmmers betydning for nyttedyr -forsøg med deres betydning for regulering af æblevikler i projektet Fruitgrowth PLEN Archived at http://orgprints.org/24747 Blomsterbræmmers betydning for nyttedyr -forsøg med deres betydning for regulering af æblevikler i projektet Fruitgrowth Lene Sigsgaard Institut for Plante-

Læs mere

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER Velkommen til babyrytmik! I mappen her finder du de sange, vi synger til babyrytmik i kirken. Du er velkommen til at låne en mappe med hjem, hvis I har lyst

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Magiske blæksprutter

Magiske blæksprutter Magiske blæksprutter del 2 VELKOMMEN Nogle har øjne så store som fodbolde og er lige så lange som lastbiler. Andre bliver på få sekunder usynlige, lyser i mørket eller forklæder sig som et giftigt dyr.

Læs mere

Regnorme er fantastiske! Jeg arbejder på universitetet med at studere, hvordan orme fungerer. Jeg elsker dem og alle deres fascinerende små vaner.

Regnorme er fantastiske! Jeg arbejder på universitetet med at studere, hvordan orme fungerer. Jeg elsker dem og alle deres fascinerende små vaner. TM Regnorme er fantastiske! Jeg arbejder på universitetet med at studere, hvordan orme fungerer. Jeg elsker dem og alle deres fascinerende små vaner. Der er tusinder af (vid)underlige arter af orme i verden.

Læs mere

_medlemsblad for bævere og ulve. _nr.15_ juni 2005. _www.spejdernet.dk/grazat NATUR. Er du vild med naturen? Lav dine egne fluer se i bladet hvordan.

_medlemsblad for bævere og ulve. _nr.15_ juni 2005. _www.spejdernet.dk/grazat NATUR. Er du vild med naturen? Lav dine egne fluer se i bladet hvordan. _nr.15_ juni 2005 _medlemsblad for bævere og ulve _www.spejdernet.dk/grazat NATUR Er du vild med naturen? Lav dine egne fluer se i bladet hvordan. Dyr fra A til Å I hele Grazat bladet vil du møde dyr fra

Læs mere

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Med et vingefang på næsten halvanden meter er sølvmågen en af vores største måger. Den voksne sølvmåge er nem at kende med

Læs mere

Hold dine frugttræer sunde

Hold dine frugttræer sunde Hold dine frugttræer sunde Æble- og pæretræer kan angribes af sygdomme og skadedyr og påvirkes af klima og jordbund. I dette katalog kan du se de 20 mest almindelige problemer i æbler og pærer og få tip

Læs mere

naturens farver NATUREN PÅ KROGERUP

naturens farver NATUREN PÅ KROGERUP naturens farver NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte

Læs mere

Fang en krabbe. Husk redningsvest!

Fang en krabbe. Husk redningsvest! Fang en krabbe Prøv at fang en krabbe med: madding (små stykker fisk, et fiskeskellet eller muslinger) net, snor eller fiskesnøre klemme spand eller akvarium med vand Sådan fanger du en krabbe Få fat i

Læs mere

Parasitter hos marsvin.

Parasitter hos marsvin. Parasitter hos marsvin. Dette særtryk omhandler de tre mest almindelige hud- og pelsparasitter man finder hos marsvin: Skab, lus og ringorm. Skab kræver dyrlægens hjælp og receptpligtig medicin, hvor de

Læs mere

Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret. Oplysninger

Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret. Oplysninger Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret Oplysninger Kvælstof er en gas (luftart). Kvælstof kaldes også nitrogen. Kvælstof er i stand til at danne kemiske forbindelser med andre

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Læreplaner Dagplejen i Fredericia kommune

Læreplaner Dagplejen i Fredericia kommune Barnet skal føle sig værdifuldt Barnet skal have mulighed for læring Barnet skal kunne håndtere modspil Barnet skal blive selvhjulpen Barnet udvikler indlevelsesevne Jeg aflæser og handler på barnets signaler

Læs mere

Du var alene hjemme. Der var ingen blomster i huset, og når du kiggede ud af døren, så du ingen træer, du så kun vissent græs, og du så kun fjernsyn.

Du var alene hjemme. Der var ingen blomster i huset, og når du kiggede ud af døren, så du ingen træer, du så kun vissent græs, og du så kun fjernsyn. MULIGHEDER Hvis mennesker havde fire ben, så ville alt gå i stykker. Hvis der ikke var kæledyr i Sevel, så ville København blive en landsby. Hvis Sevel var hovedstad i Danmark, så ville himlen blive grøn

Læs mere

Billednøgle til FISK I SØEN. Foto: Marcus Krag

Billednøgle til FISK I SØEN. Foto: Marcus Krag Billednøgle til FISK I SØEN Foto: Marcus Krag s tat e n s n at u r h i s to r i s k e m u s e u m kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t FISK I SØEN er en lettilgængelig billednøgle til de fiskearter,

Læs mere

Aktiviteter og lege i og med naturen som kan bruges på lejrskoler, ekskursioner og i natur og teknik

Aktiviteter og lege i og med naturen som kan bruges på lejrskoler, ekskursioner og i natur og teknik Aktiviteter og lege i og med naturen som kan bruges på lejrskoler, ekskursioner og i natur og teknik Ideen i de følgende aktiviteter er at eleverne gennem leg og fysisk aktivitet får en forståelse af levende

Læs mere

TROPICAL ZOO. Dyret i dig - A-B-E for en dag Lærerark - baggrundsviden: De tre aber

TROPICAL ZOO. Dyret i dig - A-B-E for en dag Lærerark - baggrundsviden: De tre aber Dyret i dig - A-B-E for en dag Lærerark - baggrundsviden: De tre aber Colobusabe Lige som vi mennesker bruger colobusaber i høj grad deres ansigt til at kommunikere med. Man kan altså se på deres ansigtsudtryk,

Læs mere

Bananfluer 1 (store og små vingeløse)

Bananfluer 1 (store og små vingeløse) Bananfluer 1 (store og små vingeløse) Opdrætsbeholder: Plastik ølglas, malerspand, eller lignende. Til ventilation bruges en nylonstrømpe eller en engangs vaskeklud af skum, Hvis man har mange vilde flyvende

Læs mere

Magiske blæksprutter

Magiske blæksprutter Magiske blæksprutter del 1 VELKOMMEN Nogle har øjne så store som fodbolde og er lige så lange som lastbiler. Andre bliver på få sekunder usynlige, lyser i mørket eller forklæder sig som et giftigt dyr.

Læs mere

Plakaten - introduktion

Plakaten - introduktion Plakaten - introduktion På plakaten kan du se den store havøgle Mosasaurus. Den var et krybdyr, der kunne blive helt op til 15 meter langt. Nogle kalder den for havets Tyrannosaurus. Det var fordi den

Læs mere

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Pædagogisk ide I denne øvelse arbejdes der videre med stoffet fra den lærerstyrede undervisning i klassen. Men her er der fokus på nye vinkler

Læs mere

Børnetekst Thorstein Thomsen Tegninger Bettina B. Reimer

Børnetekst Thorstein Thomsen Tegninger Bettina B. Reimer Vores nye sko kov Børnetekst Thorstein Thomsen Tegninger Bettina B. Reimer Udgivet af Skov- og Naturstyrelsen og Dansk Skovforening i forbindelse med Skovens Dag 2000. Dette hæfte er udgivet af Skov- og

Læs mere

SPØRGSMÅL OG SVAR TIL SOLHJULET

SPØRGSMÅL OG SVAR TIL SOLHJULET SPØRGSMÅL OG SVAR TIL SOLHJULET I dette hæfte finder du spørgsmål og svar til hver kategori på Solhjulet. Der er i alt 8 kategorier med 3-4 spørgsmål til hhv. voksne og børn. De rigtige svar er markeret

Læs mere

Havelamper med solfangere vedligeholdelse

Havelamper med solfangere vedligeholdelse Havelamper med solfangere vedligeholdelse Det sker at lamperne med solfangere i have, ikke giver så meget lys, og måske kan det skyldes, at selve solfangeren trænger til rengøring. Det er en god ide, at

Læs mere

Parasitter og sygdomme i fisk

Parasitter og sygdomme i fisk Kapitel 11 side 93 Parasitter og sygdomme i fisk En stor del af vores fiskebestande huser en række forskellige parasitter, som ofte er uskadelige for fisken selv. Fisk kan også leve med forskellige sygdomme.

Læs mere

BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C

BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 14 16 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov1 Flyv, smukke svaler, flyv! Europa-Kommissionen BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov2 Denne publikation udgives

Læs mere

Sange for de helt små

Sange for de helt små Sange for de helt små Hjulene på bussen Hjulene på bussen drejer rund,rundt,rundt, rundt, rundt, rundt, rundt, rundt, rundt, Hjulene på bussen drejer rund,rundt,rundt, gennem hele byen. Dørene i bussen

Læs mere

Hududslet forårsaget af insektstik

Hududslet forårsaget af insektstik Hudlægen informerer om Hududslet forårsaget af insektstik Dansk dermatologisk Selskab http://www.danderm-pdv.is.kkh.dk/dds/infofolders/insekt/insect.htm (1 of 11)04-01-2006 15:43:14 HUDUDSLET FORÅRSAGET

Læs mere

Tom Larsen. Knælere. Atelier

Tom Larsen. Knælere. Atelier Tom Larsen Knælere Atelier 2007 For la get Ate li er, www.atelier.dk ISBN 978-87-7857-761-0 2007 Tekst og billeder: Tom Larsen Forfatteren Tom Larsen, født 1961, har siden 1994 holdt over 155 forskellige

Læs mere

Flagermus projekt I Sønderborg kommune. DN-Sønderborg 2012/13

Flagermus projekt I Sønderborg kommune. DN-Sønderborg 2012/13 Flagermus projekt I Sønderborg kommune DN-Sønderborg 2012/13 1 Baggrund for Flagermus-projektet - DN Sønderborg ønsker at sætte fokus på flagermus, da de er indikator-art for et intakt økosystem truede

Læs mere

Dyrs tilpasning Undervisningsforløb til Natur/Teknik

Dyrs tilpasning Undervisningsforløb til Natur/Teknik Dyrs tilpasning Undervisningsforløb til Natur/Teknik Side 1 af 28 Første lektion ca. 90 min. Undervisningsrummet Træningsrummet Studierummet Som indledning tales der med eleverne om, hvorfor dyr ser forskellige

Læs mere

LOP-A Boligspray mod lopper

LOP-A  Boligspray mod lopper LOP-A Boligspray mod lopper Sådan bruges LOP-A Boligspray Hvor: Spray, hvor lopperne befinder sig, dvs. i tæpper, hundekurven, møbler, revner og sprækker. LOP-A er en effektiv loppespray, som bekæmper

Læs mere

10. Lemminger frygter sommer

10. Lemminger frygter sommer 10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og

Læs mere

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen.

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen. Steensgaard rundt Mød vores lokale guide Regnormen Steno der har boet på Steensgaard hele sit liv, og som vil tage dig og dine voksne med på en spændende rejse fra hans jord til vores bord. Derfor er hele

Læs mere

Naturen i byen Overlade Skole. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse. For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik.

Naturen i byen Overlade Skole. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse. For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik. Et MEGA godt emne det har været sjovt! Patrick Stistrup 6. klasse Indhold - Hvad har vi

Læs mere

I skoven med læreplanerne - en skovuge

I skoven med læreplanerne - en skovuge I skoven med læreplanerne - en skovuge Af Lisbeth Nielsen og Anette Sommer, Bøgely Skovbørnehave, Ringsted Kommune Personlig udvikling og social kompetence Vi fokuser på læreplanstemaerne alsidig personlig

Læs mere

En T-shirts livscyklus

En T-shirts livscyklus En T-shirts livscyklus Når du køber en ny bomulds T-shirt, har den allerede været på en lang rejse og krævet en masse ressourcer. Måske er bomulden, som T-shirten er lavet af, dyrket i Afrika, spundet

Læs mere

LUS LUS. Lus kan hverken hoppe eller flyve, men de bevæger sig hurtigt rundt i hovedbunden, mens de holder fast i et hårstrå med den ene klo.

LUS LUS. Lus kan hverken hoppe eller flyve, men de bevæger sig hurtigt rundt i hovedbunden, mens de holder fast i et hårstrå med den ene klo. Lus LUS Lusen er et insekt. Den er en blodsugende snylter, som alt efter arten kan leve på forskellige pattedyr. Kun tre arter kan leve på mennesker: hovedlus, kropslus og fladlus. Hovedlus er den mest

Læs mere

SKOVFITNESS. SKOVFITNESS er et supplement til din løbetræning. Det er nemlig

SKOVFITNESS. SKOVFITNESS er et supplement til din løbetræning. Det er nemlig SKOVFITNESS SKOVFITNESS er et supplement til din løbetræning. Det er nemlig oplagt at bruge naturen til at trænede muskler, der ikke bliver brugt, når du løbetræner. Der mange gode grunde til at træne

Læs mere

AU, Inst. f. Plantebeskyttelse og Skadedyr Skadedyrlaboratoriet 1

AU, Inst. f. Plantebeskyttelse og Skadedyr Skadedyrlaboratoriet 1 Fgdg on skdeinsekter 14 jnur 2011 AARHUS UNIVERSITET Skdedyr i museer: biologi Lise Stengård Hnsen Arhus Universitet Skdedyrlbortoriet Institut for Plntebeskyttelse og Skdedyr Flkkebjerg, Dnmrk Præsenttion

Læs mere

Bred vandkalv Dytiscus latissimus og lys skivevandkalv Graphoderus bilineatus i Almindingen, Bornholm.

Bred vandkalv Dytiscus latissimus og lys skivevandkalv Graphoderus bilineatus i Almindingen, Bornholm. Bred vandkalv Dytiscus latissimus og lys skivevandkalv Graphoderus bilineatus i Almindingen, Bornholm. Lars Iversen, stud.scient Philip Francis, biolog Torbenfeldtvej 7, 2. tv. Ancient DNA & Evolution

Læs mere

Magnus og Myggen Leg og lær med Magnus & Myggen Walkthrough

Magnus og Myggen Leg og lær med Magnus & Myggen Walkthrough Denne Walktrough fører dig igennem højdepunkterne i Magnus og Myggen Leg og lær med Magnus & Myggen. Du vil dog gå glip af glæden ved at opdage tingene selv og du vil også gå glip af mange af dialogerne

Læs mere

Nisseland. Sne og sø:

Nisseland. Sne og sø: Nisseland Sne og sø: Materialer: 1 pakke vat, et lille spejl og noget silkepapir Krøl silkepapiret sammen til en bakke. Spred vattet ud over det område, hvor nisselandskabet skal være. Lav et hul i vattet

Læs mere

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse Materialer Vis, hvad du kan Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse INDHOLD Aktivitet 1, 2 og 3 Samtalebillede: Idrætslektion Aktivitet 4. Skønlitterær tekst 3.-4. klasse: Fablen Løven og musen (version

Læs mere

orientering Lær at finde vej

orientering Lær at finde vej orientering Lær at finde vej Fotos: Jan Hauerslev/Kurt Jørgensen Hvad er orientering? Orientering handler om at finde vej mellem et antal punkter - kaldet poster - ved hjælp af et kort. I den traditionelle

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 Kursusmappe Uge 2 Emne: Her bor jeg Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge2_herborjeg.indd 1 06/07/10 11.20 Uge 2 l Her bor jeg Første gang, Hipp og Hopp

Læs mere

JEG er din KARTOFFEL!

JEG er din KARTOFFEL! JEG er din KARTOFFEL! I dette hæfte kan du lære noget om mig. Skriv dit navn: Ha det sjovt! Jeg er din Kartoffel! side 2 af 14 Mit kartoffelliv: Fra knold til kartoffelplante til knold. Jeg bliver lagt

Læs mere

209 KR KLUBBOGEN VEJL. PRIS 300 KR. WEILBACHS BOGKLUB. MEDLEMSBLAD Nr. 48 april 2015

209 KR KLUBBOGEN VEJL. PRIS 300 KR. WEILBACHS BOGKLUB. MEDLEMSBLAD Nr. 48 april 2015 MEDLEMSBLAD Nr. 48 april 2015 WEILBACHS BOGKLUB KLUBBOGEN 288 SIDER, INDBUNDET BOG, SPÆKKET MED 360 SMUKKE FOTOGRAFIER OG MED FINE BESKRIVELSER TOLDBODGADE 35 1253 KØBENHAVN K. Tlf. 4023 8620 KUNDESERVICE@SEJLERKLUBBEN.DK

Læs mere

Allearter.dk Tanker og erfaringer omkring en samlet dansk artsliste Lars Skipper

Allearter.dk Tanker og erfaringer omkring en samlet dansk artsliste Lars Skipper Allearter.dk Tanker og erfaringer omkring en samlet dansk artsliste Lars Skipper Introduktion En gammel drøm blev vækket til live i sommeren 2009. Drømmen om en samlet oversigt over Danmarks dyr, planter,

Læs mere

Spildevand. Dræn og vandløb. Ænder

Spildevand. Dræn og vandløb. Ænder Løsninger til vandmiljøet Normalt er det for megen næring, der er årsag til et dårligt vandmiljø med mange alger, mudder og iltsvind. Næringsstoffer kommer fra spildevand, drænvand, vand fra grøfter, ænder

Læs mere

Dyrebasen på Bredekærgård. Læringsmateriale om Muldvarpen

Dyrebasen på Bredekærgård. Læringsmateriale om Muldvarpen Dyrebasen på Bredekærgård Læringsmateriale om Muldvarpen 1 Indhold 1. Kort introduktion til læringsmaterialet og Formidlingsbaserne........ 3 2. Sådan anvender du læringsmaterialet................. 4 3.

Læs mere

Solen faldt i tynde striber hen over rækkerne af hvide

Solen faldt i tynde striber hen over rækkerne af hvide D u kan virkelig godt lide pindsvin, ikke? sagde Dalia. Jo, sagde jeg og børstede videre Vilhelmina elsker at få børstet de bløde hår på maven, og de halvstore unger havde også fået smag for det, så der

Læs mere

Lus. Lus er noget, man får fra andre. En blodsugende snylter, læse, hvordan man placerer en lus imellem to negle.

Lus. Lus er noget, man får fra andre. En blodsugende snylter, læse, hvordan man placerer en lus imellem to negle. Lus Lus er noget, man får fra andre. En blodsugende snylter, som foretrækker hår i maden. Den skal bekæmpes. I kyndige hænder er en tættekam et effektivt våben. Men vi har også andre metoder. I denne brochure

Læs mere

Sct. Knuds Skole. Fredag den 10.10.08. Er kondi en sodavand...?

Sct. Knuds Skole. Fredag den 10.10.08. Er kondi en sodavand...? Sct. Knuds Skole Fredag den 10.10.08 Er kondi en sodavand...? KONDITION STYRKE SMIDIGHED Program for Skolernes Motionsdag Program: 08.15 09.30 Lektioner jf. skema 09.30 09.45 Morgensang/Andagt v/ Thomas

Læs mere

Den nysgerrige. Skovtrolde - niveau 2 - trin for trin. Skovtrolde Niveau 2

Den nysgerrige. Skovtrolde - niveau 2 - trin for trin. Skovtrolde Niveau 2 Årstid: Årstid: Forår og sommer Lokation: Forløbets varighed: Forløbets varighed: 2 trin + en eftermiddag - niveau 2 - trin for trin Som skal grønsmutterne være sammen med Troldefine. Troldefine elsker

Læs mere

Husk at læse jeres opskrifter godt igennem inden start. Menuen for i aften er følgende

Husk at læse jeres opskrifter godt igennem inden start. Menuen for i aften er følgende Velkommen til endnu en kokkeskole Velkommen til endnu en kokkeskole. I dag skal vi, som sidst, 3 retter igennem. Grupperne er de samme som sidst. Men der er rotation så vi rykker en ret frem fra sidst.

Læs mere

Har du været på sol-ferie? Nævn 3 sammen-satte ord, som starter med sol! Fx sol-hat. Er en kasket god i solen? Hvorfor? Hvorfor ikke?

Har du været på sol-ferie? Nævn 3 sammen-satte ord, som starter med sol! Fx sol-hat. Er en kasket god i solen? Hvorfor? Hvorfor ikke? Opgave 1 Quiz og byt Klip langs de stiplede linier Modul 1 Hvad får du lyst til, når det er sommer? Har du været på sol-ferie? Hvad gør solen ved dit humør? Tæl til 10, men skift alle ulige tal ud med

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Hvor skal beholderen stå? side 3. Sådan holder du komposteringen ved lige side 5. Sådan holder du komposteringen ved lige side 6

Indholdsfortegnelse. Hvor skal beholderen stå? side 3. Sådan holder du komposteringen ved lige side 5. Sådan holder du komposteringen ved lige side 6 Indholdsfortegnelse Hjemmekompostering - praktisk, billigt og nemt! side 1 Hvad er kompostering? side 2 Hvor skal beholderen stå? side 3 Sådan kommer du i gang side 4 Sådan holder du komposteringen ved

Læs mere

www.vet.bayer.dk Har min kat orm?

www.vet.bayer.dk Har min kat orm? www.vet.bayer.dk? Orm er hyppige parasitter hos katte! Næsten alle katte kommer på et tidspunkt i kontakt med orm. Katte, der lever ude, får ofte orm, og på et givet tidspunkt vil mere end halvdelen af

Læs mere

Indhold side Præsentation af lungen 3 Lungens funktion 4 Struben 6 Spiserør og luftrør 10 Når vi trækker vejret 12 I lungerne 14 Afslutning 16

Indhold side Præsentation af lungen 3 Lungens funktion 4 Struben 6 Spiserør og luftrør 10 Når vi trækker vejret 12 I lungerne 14 Afslutning 16 lungen 1 lungen Indhold side introduktion Denne vejledning guider igennem en lungedissektion og er målrettet 7. klassetrin. I vejledningen er der en beskrivelse af lungens forskellige dele og funktioner

Læs mere

natur / teknik sjove forsøg med kroppen

natur / teknik sjove forsøg med kroppen Folde hånd og fod Papir, blyant og saks Prøv at folde hånd og fod Tag sko og strømper af Hold om fodsålen (undersiden af foden) og stik forsigtigt fingerspidserne ind mellem tæerne Prøv at slappe af i

Læs mere

NATURFORBEDRINGER OG LANDMANDSNETVÆRK GENNEM MÆLKE- OG STUDEPRODUKTION

NATURFORBEDRINGER OG LANDMANDSNETVÆRK GENNEM MÆLKE- OG STUDEPRODUKTION NATURFORBEDRINGER OG LANDMANDSNETVÆRK GENNEM MÆLKE- OG STUDEPRODUKTION Generelt om sommerfugle og naturplaner Af Allan Bornø Clausen Dagsommerfugle er smukke og forholdsvise lette at observere i naturen.

Læs mere

Friluftsaktiviteter i Kærhaveskov

Friluftsaktiviteter i Kærhaveskov Friluftsaktiviteter i Kærhaveskov også for mennesker med funktionshæmninger Af Sanne Jensen, socialpædagog med videreuddannelse i specialpædagogik, friluftslivsvejleder, gymnastik- og kano-/kajakinstruktør.

Læs mere

Pigen der fandt det vigtigste

Pigen der fandt det vigtigste Pigen der fandt det vigtigste Der var engang den dejligste lille pige. Hun blev kaldt MO. Hun boede i et hus i en lille landsby. Omkranset at skove, søer, enge og marker. Hun var glad og tilfreds, og legede

Læs mere

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Forfatter Tina Krogh Materialet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisnings Tips- og Lottopulje 2010. Materialet inkl. billeder kan frit anvendes i undervisningssammenhænge

Læs mere

Dyrs tilpasning. Hej med dig!

Dyrs tilpasning. Hej med dig! Dyrs tilpasning Hej med dig! Jeg er Thomas Tandstærk jeg elsker teknik og natur. Jeg skal lære dig en masse om at lave forsøg og undersøgelser. Når klassen er færdig får I et flot diplom! I dette emne

Læs mere

Stairways in New York. Mål: 100x100 Acryl på lærred. Solgt

Stairways in New York. Mål: 100x100 Acryl på lærred. Solgt Stairways in New York Mål: 100x100 Shy lady 2 Mål: 50 x 70 En stille søndag 3 Mål: 60x80 Livet er i farver 24 Mål: 80x80 Flyvende Mål: 80x80 Venter på bussen Mål: 60x80 16 sindsstemninger Mål: 80x80 Op

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

l. kapitel Som fortæller lidt om, hvem der er med i historien, og hvor den foregår.

l. kapitel Som fortæller lidt om, hvem der er med i historien, og hvor den foregår. l. kapitel Som fortæller lidt om, hvem der er med i historien, og hvor den foregår. Her ligger TUMLETOFTEN, en almindelig dansk by. Den er ikke særlig stor, men den er heller ikke helt lille. Egentlig

Læs mere

1. Teak 2. Vinteropbevaring af havemøbler

1. Teak 2. Vinteropbevaring af havemøbler Vedligeholdelse 1. Teak 2. Vinteropbevaring af havemøbler 2 Teak Teaktræ er særligt velegnet til udendørs brug, fordi det har et naturligt indhold af olie og er formstabilt. Det kan tåle vejr og vind uden

Læs mere

Blå Flag på havnen og stranden

Blå Flag på havnen og stranden Blå Flag på havnen og stranden Blå Flag Aktivitetshæfte for børn Indhold Side Mød Valdemar 2 Hvad er Blå Flag? 3 Sæt X på Danmarkskortet 4 Sikkerhed på stranden og i havnen 5 Hvad er et hestehul? 6 Blå

Læs mere

Gode råd til kattens adfærd

Gode råd til kattens adfærd Gode råd til kattens adfærd Adfærdsproblemer hos katte Ind imellem udvikler kattens adfærd sig til at blive et problem for familien. Det kan være frustrerende, at katten pludselig bliver urenlig eller

Læs mere