Insekter og andre landlevende leddyr i Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Insekter og andre landlevende leddyr i Danmark"

Transkript

1 Insekter og andre landlevende leddyr i Danmark I teksten nedenunder kan du læse om nogle af de største insektgrupper, også kaldet ordner, man tit støder på i naturen og andre grupper af landlevende leddyr. Du kan også lære mere om insekterne, som er afbildet på forsiden af folderen. De nummererede dyr er angivet ved nummer i teksten. Videnskabelige navne er sat i parentes. Hvad er leddyr? Hvad er systematik? Grupper af insekter og andre landlevende leddyr... 4 Spindlere (Arachnida): edderkopper (Araneae), mosskorpioner (Pseudoscorpiones), mejere (Opiliones) og mider (Acari) Tusindben og skolopendre (Myriapoda)... 5 Bænkebidere (Isopoda)... 6 Insekter (Insecta)... 6 Døgnfluer (Ephemeroptera)... 7 Guldsmede (Odonata)... 7 Græshopper (Orthoptera)... 8 Ørentviste (Dermaptera)... 8 Næbmunde (Hemiptera): Bladlus (Sternorrhyncha), cikader (Auchenorrhyncha) og tæger (Heteroptera)... 8 Biller (Coleoptera) Netvinger (Neuroptera) Årevinger (Hymenoptera): bier (Apoidea), myrer (Formicidae) og hvepse (alle andre grupper) Vårfluer (Trichoptera) Sommerfugle (Lepidoptera) Skorpionfluer (Mecoptera) Tovinger (Diptera): Fluer (Brachycera) og myg (alle andre grupper) Vidste du? Hvordan kommer jeg videre med insekterne? Om folderen:

2 Hvad er leddyr? Der er kendt mere end arter af insekter og næsten 3000 arter af andre landlevende leddyr fra Danmark. Der er stadig grupper, som ikke er velundersøgte i Danmark, og der bliver stadig fundet mange nye arter for Danmark og en gang i mellem endda arter, som er nye for videnskaben. Det forventes, at der kan være op til arter af insekter og andre landlevende leddyr i Danmark. På hjemmesiden kan du se en oversigt over alle Danmarks kendte dyr, planter, svampe med videre. Insekterne hører til leddyrene, som har en leddelt krop og leddelte ben. Det videnskabelige navn for leddyr er Arthropoda, og det hentyder til de leddelte ben. Leddyrene omfatter, foruden insekter også edderkopper, mejere, mider, skolopendre, tusindben og krebsdyr. Leddyrenes krop er opdelt i afsnit, som hvert består af et antal sammenvoksede led. Insekterne har tre afsnit: hoved, bryst og bagkrop. Hos edderkopperne er hoved og bryst vokset sammen, så de har en to-delt krop: forkrop og bagkrop, og hos mider og mejere er alle dele vokset sammen til en mere eller mindre kugleformet krop. Tusindben og skolopendre har et hoved og en lang krop med mange led. Leddyrenes overflade er enten meget hård eller sej, og den stiver dyret af. Leddyrene har altså en slags ydre skelet, til forskel fra mennesker og andre hvirveldyr, der har et indre skelet af knogler. Den hårde overflade eller huden kaldes kutikulaen, og den er både stærk og let. Kutikulaen kan ikke udvide sig og må derfor skiftes med mellemrum, så længe dyret vokser. Under hudskiftet vrider dyret sig ud af den gamle kutikula, der sprækker. Den nye kutikula er i starten blød og smidig. Den udvides straks, så der er plads til at dyret kan vokse inde i den. Efter at være udvidet tørrer kutikulaen til det ydre skelet, dyret er så afhængig af. Er du heldig, kan du finde den gamle, tomme kutikula, der hvor hudskiftet skete. Den tomme kutikula er let og skrøbelig, så den blæser dog ofte væk eller går i stykker. Introduktion til systematik. Carl von Linné (født Carl Linnaeus) levede Han var både zoolog og botaniker og beskrev mange nye arter, heriblandt mange insekter. Linné introducerede i 1735, med den første udgave af sin bog Systema Naturae, et system for navngivning. Linné brugte kategorierne: Rige, Række, Klasse, Orden, Familie, Slægt og Art, for at skabe overblik over alle dyr, planter og svampe, og vi bruger stadig den dag i dag Linnés system. Nu til dags er der flere lag i systemet, da antallet af arter er blevet for stort til det simplere system Linné udarbejdede, men den overordnede opdeling er den samme. En arts navn består af et slægts- og et artsnavn, og det skrives altid i kursiv. Slægtsnavnet sættes først og starter med stort bogstav, derefter kommer artsnavnet. Sammen udgør de to navne et unikt navn. Arter der ligner hinanden samles i slægter (genus). Beslægtede slægter samles i familier. Familierne samles i ordner, ordnerne i klasser, og til sidst samles alle dyr i dyreriget. For insekter og andre landlevende leddyr gælder følgende overordnede inddeling (grupper med stjerne (*) nævnes i den efterfølgende tekst): 2

3 Række: Underrække: Klasse: Orden: Leddyr (Arthropoda) Seksbenede dyr (Hexapoda) Insekter (Insecta) Klippespringere (Archaeognatha) Børstehaler (Thysanura) Døgnfluer (Ephemeroptera)* Guldsmede (Odonata)* Slørvinger (Plecoptera)* Kakerlakker (Blattodea) Knælere (Mantodea) Gletscherkravlere (Grylloblattodea) Ørentviste (Dermaptera)* Græshopper (Orthoptera)* Vandrende pinde (Phasmatodea) Gladiatorer (Mantophasmatodea) Spindefødder (Embioptera) Næbmundede (Hemiptera)* Thrips (Thysanoptera) Lus (Psocodea) Viftevinger (Strepsiptera) Dovenfluer (Megaloptera) Kamelhalsfluer (Raphidioptera) Netvinger (Neuroptera)* Biller (Coleoptera)* Skorpionfluer (Mecoptera)* Lopper (Siphonaptera) Tovinger (Diptera)* Vårfluer (Trichoptera)* Sommerfugle (Lepidoptera)* Årevingede (Hymenoptera)* Krebsdyr (Crustacea) Klosaksdyr (Chelicerata) Myriapoder (Myriapoda) Storkrebs (Malacostraca) Araknider (Arachnida) Tusindben (Diplopoda)* Skolopendre (Chilopoda)* Bænkebidere (Isopoda)* Mider (Acari)* Edderkopper (Araneae)* Mejere (Opiliones) Mosskorpioner (Pseudoscorpiones)* 3

4 Grupper af insekter og andre landlevende leddyr Araknider (Arachnida): edderkopper (Araneae), mosskorpioner (Pseudoscorpiones), mejere (Opiliones) og mider (Acari). otte ben to kropsafsnit ingen vinger ingen antenner Edderkopper er kendt for deres spind og deres gift. Der er ingen edderkopper i Danmark, der er farlige for mennesker. Edderkoppens net eller spind kan spindes på mange måder. Det mest velkendte er nok hjulspindet, men der er flere edderkopper, der laver tæppespind. Mejere vil man tit se i skovbunden stavre af sted på deres spinkle ben. Ofte har de tabt et eller to ben, men de kan sagtens klare sig alligevel. ( 1.) Rød Jordmide [Trombidium holosericeum, Fløjlsmider (Trombidiidae), Mider (Acari), Araknider (Arachnida)]. Almindelig i løvskove om foråret. Jordmiden kan kendes på sin røde farve og fløjlsagtige overflade. Den er et rovdyr, som jager andre smådyr i skovbunden. Den kan blive op til 4 mm lang. ( 2.) Skovflåt [Ixodes ricinus, Flåter (Ixodidae), Mider (Acari), Araknider (Arachnida)]. Skovflåten er en mide, selvom mange kalder den en tæge. Skovflåten er almindelige i skov med tæt bundvegetation, hvor den sidder på de lave planter og venter på, at et dyr eller menneske kommer tæt forbi. Når det sker, vil den lade sig falde ned og holde sig fast på dyret. Flåten finder herefter et sted med tynd hud, hvor den kan bore sin sugesnabel gennem huden og suge blod. Som fritlevende er skovflåten kun 1-2 mm lang, men når den har suget blod fra sin vært, kan den blive op til 10 mm lang. Den kan overføre sygdomme, og flåten skal derfor helst fjernes inden den får bidt sig helt fast, hvilket tager flere timer. ( 3.) Mosskorpion [Pseudoscorpiones sp., Neobisiidae (Neobisiidae), Mosskorpioner (Pseudoscorpiones), Araknider (Arachnida)]. Mosskorpioner har store klosakse og kan ligne en skorpion, men de mangler halen med giftbrodden, som er typisk for skorpioner. En enkelt art af mosskorpion, bogskorpionen (Chelifer cancroides), lever i huse. De andre kan findes i gamle hule træer, under bark, mos og sten og i gamle fugtige blade på skovbunden. Små dyr, 2,5-3,0 mm lange. De fleste edderkopper fanger deres bytte i spind. Hvis man går en tidlig tur, hvor der er faldet dug, vil man tydeligt kunne se edderkoppespind i den lave vegetation, men oftest sidder edderkoppen ikke i spindet. Den sidder i et gemmested, også kaldet retræte, hvor den har føling med om der kommer et bytte i spindet. Andre edderkopper jager deres bytte aktivt. 4

5 ( 4.) Stor Rovedderkop [Dolomedes fimbriatus, Rovedderkopper (Pisauridae), Edderkopper (Araneae), Araknider (Arachnida)]. Lever ved små, sure søer og moser. Den kan løbe på vandoverfladen hvor den fanger insekter og endda fisk og salamandre. Kroppen alene kan være op til 25 mm og med benenes spændvidde op til 80 mm. ( 5.) Strandjagtedderkop [Trochosa cinerea, Jagtedderkopper (Lycosidae), Edderkopper (Araneae), Araknider (Arachnida)]. Almindelig på stranden men ses sjældent, da den gemmer sig under sten og opskyllet tang. Kroppen er op til 15 mm lang. De fleste edderkopper er velkamuflerede. Deres farvetegninger gør det svært at finde dem på deres levesteder. På egestammen på forsiden af folderen finder du en jagtedderkop (Lycosidae) og en springedderkop (Salticidae), begge er aktive jægere. Vandedderkoppen (Argyroneta aquatica) er den eneste edderkop i verden, der lever under vand. Den lever i damme og søer og spinder faktisk et spind, men ikke for at fange bytte. Spindet fylder den med luft, så det fungerer som en dykkerklokke. Her spiser den og parrer sig. Vandedderkoppens fine hår på bagkroppen holder på luften, når den dykker under vandet, så der dannes en luftfilm omkring bagkroppen. På den måde kan vandedderkoppen også transportere frisk luft ned i sit spind. Når edderkoppen har brugt ilten i luftfilmen må den op i vandoverfladen eller ind i dykkerklokken og hente frisk luft. Jagtedderkop Springedderkop Vandedderkop Tusindben og skolopendre (Myriapoda) mangeleddet krop et eller to par ben på hvert kropsled ingen vinger et par antenner Tusindben har to par ben på hvert kropsled. På trods af navnet er der ingen tusindben, der har 1000 ben. Det højeste antal er 750 hos en amerikansk art. De fleste tusindben har blot seks ben når de klækker fra ægget, og de tilføjer nye benpar ved hvert hudskifte. Tusindben lever af råddent træ og visne blade, ligesom regnorme. Tusindben gemmer sig under sten, bark og grene, da dyrene holder meget af skygge og fugtighed. Skolopendre er nataktive rovdyr, der jager andre smådyr på jordoverfladen eller under sten og grene. Om dagen vil de gemme sig på fugtige stede lige som tusindbenene. De har et par ben på hvert kropsled og to giftkroge ved munden, så de kan dræbe deres bytte. ( 6.) Stenskolopender [Lithobius forficatus, Lithobiidae (Lithobiidae), Skolopendre (Chilopoda), Myriapoder (Myriapoda)]. Almindelig ved stranden, på marker, i haver og skove, hvor den kan findes i rådnende bladbunker, under sten og grene på jorden og under bark. Stenskolopendre har op til 15 benpar og kan blive mm lange. Hvis man ser godt efter kan man se en giftkrog på hver side af hovedet. 5

6 ( 7.) Stor Båndtusindben [Ommatoiulus sabulosus, Julidae (Julidae), Tusindben (Diplopoda), Myriapoder (Myriapoda)]. Det store båndtusindben kan tåle udtørring bedre end andre tusindben og ses derfor aktivt om dagen. Ofte finder man det på træstammer. Op til 40 mm lang. Bænkebidere (Isopoda) 7 par ben antenner ingen vinger gæller under bagkroppen Bænkebidere er landlevende krebsdyr. Andre kendte krebsdyr er krabber, rejer og hummere, der alle lever i havet. Bænkebidere ånder ved gæller, der sidder under bagkroppen. Gællerne fungerer kun, når de holdes fugtige, så bænkebidere lever derfor på fugtige steder som under sten og grene på jorden eller nede i kælderen. Nogle bænkebidere kan rulle sig sammen til en kugle, når de føler sig truet. ( 8.) Murbænkebider [Oniscus asellus, Bænkebidere (Oniscoidea), Storkrebs (Malacostraca), Krebsdyr (Crustacea)]. Almindelig i haver og skove, hvor den som andre bænkebidere kan findes på fugtige steder under bark, sten og grene. Den er mere flad end andre bænkebidere og kan ikke rulle sig sammen som en kugle. Op til 17 mm lang. Insekter (Insecta) Voksne insekter er for det meste nemme at kende fra andre dyr på tre kendetegn: Insekter har seks ben. Insekter har tre-leddet krop bestående af et hoved, et leddelt bryst med ben og eventuelt vinger samt en bagkrop. Insekter har et par antenner også kaldet følehorn. Insekternes unger ligner ofte slet ikke de voksne insekter. Ungerne har derfor deres eget navn og kaldes enten nymfer eller larver. De to forskellige navne betegner to helt forskellige slags unger. Nymfer vokser sig gradvist større gennem hudskifter og ligner efter hvert hudskifte mere og mere det voksne insekt. Ved det sidste hudskifte bliver nymfen et voksent insekt med fungerende vinger og kønsorganer. Larvers opvækst foregår anderledes. De skifter også hud flere gange, men de har ingen synlige vinger, og de bliver ved med at ligne larver. Når larven er fuldvoksen gemmer den sig og forvandler sig til en puppe, som nærmest ser ud som en nymfe, hvor ben og vinger ligger helt tæt ind til kroppen. Puppen er oftest inaktiv, men inde i puppen sker der en komplet forandring af dyrets indre organer. Når puppen klækkes, skal det voksne insekt bruge noget tid på at pumpe vingerne op. Mange insekter har et godt syn. De fleste har to sammensatte øjne og tre punktøjne i panden. De sammensatte øjne kan bestå af tusindvis af enkeltøjne. De sammensatte øjne giver en stor synsvinkel og de kan registrere hurtige bevægelser. 6

7 Døgnfluer (Ephemeroptera) Døgnfluer er de ældst kendte flyvende insekter. Døgnfluerne har fået deres navn fordi voksenstadiet er meget kortlivet, nogle lever blot nogle timer eller dage. Nymfestadiet varer til gengæld mange måneder, ofte 2-3 år. Størstedelen af arternes nymfer behøver rent ferskvand at leve i, så mange af arterne er sjældne. De fleste lever af alger, kun få er rovdyr. Hvis man er heldig, kan man se døgnfluerne i store sværme i deres parringsflugt over vandet eller over fugtige enge. Sømajfluen (Ephemera vulgata) med dens tre lange haletråde ses på forsiden af folderen siddende på et tagrør. Sømajfluen var tidligere almindelig i Danmark men er blevet mere sjælden. Sømajfluen er en stor døgnflue med en mm lang krop og mm lange haletråde. Nymfen lever mindst to år før den bliver voksen. Naturkanon-art. Guldsmede (Odonata) Sømajflue Guldsmede er insekternes helikoptere. De fire vinger styres uafhængigt af hinanden, så guldsmede hurtigt kan skifte retning. Guldsmede har nok det bedste syn blandt insekter. Det bruger de, når de fanger deres bytte, som er andre insekter. Byttet fanges flyvende, og de bruger benene som fangstkurv. Selv når guldsmede parrer sig, foregår det flyvende. Nymferne af guldsmede lever i søer og damme. Her er de glubske rovdyr. De fanger byttet med deres specielle underkæbe, der som en tang kan skydes frem og gribe byttet. Når guldsmedenymfen er klar til at blive voksen, kravler den op af vandet på en plante. Her gennemfører den sit sidste hudskifte og bliver til en voksen guldsmed med vinger. Guldsmede er nogle af de mange insekter, der kan fortælle os noget om miljøets tilstand. Guldsmedenymfer er følsomme over for forurening, så guldsmede er et tegn på et rent vandhul. På folderens forside finder du to hanner af Stor Blå Guldsmed (Aeshna cyanea) flyvende over søen og blomsterengen. En nymfe af Stor Blå Guldsmed sidder på lur efter bytte på en dunhammer i vandoverfladen. I tagrørene sidder både et par Almindelig Vandnymfe (Enallagma cyathigerum) i parringshjul og en Almindelig Hedelibel (Sympetrum vulgatum). Der flyver også en Almindelig Hedelibel over engen. Stor Blå Guldsmed Rød Hedelibel Alm. Vandnymfe 7

8 Græshopper (Orthoptera) Græshopper kendes let fra andre insekter på de lange, kraftige bagben. Græshopper deles i to grupper. Markgræshopper har antenner (følehorn), der er kortere end kroppen. Markgræshopper er planteædere. Løvgræshopper har antenner, der er længere end kroppen. Nogle løvgræshopper lever som rovdyr og spiser andre insekter, mens andre er planteædere. Voksne græshopper kan bestemmes på hannernes sang. Løvgræshopper synger ved at gnide forvingerne mod hinanden, mens markgræshopper synger ved at gnide bagbenene mod forvingerne. ( 9.) Almindelig Markgræshoppe [Chorthippus brunneus, Markgræshopper (Acrididae), Græshopper (Orthoptera), Insekter (Insecta)]. Almindelig i hele Danmark, men findes især på tørre og sandede levesteder, hvor den lever af græs. Den er almindelig i haver. Når en markgræshoppe synger, kan dens sang høres op til m væk mm lang. (10.) Egegræshoppe [Meconema thalassinum, Løvgræshopper (Tettigoniidae), Græshopper (Orthoptera), Insekter (Insecta)]. Egegræshoppen er en løvgræshoppe og kan, på trods af sit danske navn, findes på alle slags løvtræer. Den er aktiv om natten og synger ikke, men hannen trommer i stedet på bladene med sine bagben. Arten er almindelig i det meste af Danmark, men sjælden i Vest- og Nordjylland mm lang. Ørentviste (Dermaptera) Ørentviste har en kraftig tang på bagkroppen. Den kan se farlig ud, men den har føleorganer, og ørentvisten bruger den både til at føle med, rense sig med og folde sine vinger ud med. Det er en myte, at ørentvisten kravler ind i folks ører om natten. De foretrækker mørke, fugtige levesteder og kommer mest frem om natten. Ørentviste kan faktisk flyve, selvom de sjældent gør det. Ørentvistenes videnskabelig navn er Dermaptera, og det betyder skind-vinger og hentyder til deres fine, tynde vinger, som foldes op under et par små dækvinger. (11.) Almindelig Ørentvist [Forficula auricularia, Forficulidae (Forficulidae), Ørentviste (Dermaptera), Insekter (Insecta)]. Er meget almindelig under sten og i kompost, men kan også findes indendørs. Hunnen laver en rede og passer på æggene og senere også ungerne, til de er cirka en måned gamle. Almindelig Ørentvist lever hovedsageligt af dødt plantemateriale men spiser også bladlus mm lang. Næbmundede insekter (Hemiptera): Bladlus (Sternorrhyncha), cikader (Auchenorrhyncha) og tæger (Heteroptera) Bladlus, cikader og tæger kan ikke tygge. De suger maden i sig med deres specielle mund. Den fungerer som et spidst, stikkende sugerør. Bladlus suger plantesaft og kan være en stor plage i haver og drivhuse, hvor de ødelægger planterne. Blandt tægerne suger langt de fleste plantesaft som bladlusene, men enkelte, som f.eks. væggelus, suger blod. Uanset hvad andre siger, er det ikke en tæge, der suger blod af din hund efter et besøg i skoven. Det er en flåt. En flåt er en mide og hører sammen med edderkopper til i gruppen af dyr, som kaldes spindlere. 8

9 På egetræets nederste blade på folderens forside sidder en voksen Grøn Bredtæge (Palomena prasina). Den er almindelig i haver, krat og skovbryn, hvor den suger saft fra løvtræer, buske og urter. Hvis hindbær og brombær smager grimt, kan det være, at bredtægen har suget saft på dem, for den kan efterlade en grim smag. Farven varierer fra grøn til brun, mm lang. Når man går en tur en på en eng, langs grøftekanten eller i haven, kan man nogle gange se noget der ligner spytklatter på planterne. Spytklatten stammer fra en nymfe af skumcikade (Aphrophoridae). På tagrøret på folderens forside ses en skumcikade, der er kravlet ud af sit skum. Skummet er lavet af cikaden og beskytter den mod fjender, når den sidder og suger plantesaft. Grøn Bredtæge Skumcikade (12.) Soldatertæge [Lygaeus equestris, Frøtæger (Lygaeidae), Næbmundede (Hemiptera), Insekter (Insecta)]. Soldatertægen er kun kendt fra Bornholm. De voksne insekter overvintrer i klippespækker. Rød Kanttæge ligner soldatertægen meget, men har ikke den hvide plet på forvingerne. Rød Kanttæge er almindelig på brakmarker i hele Danmark. Begge arter af tæger lever af frø og blomster. Begge arter er mm lange. Der er kendt 31 arter af bugsvømmere (Corixidae) fra Danmark. Selvom de lever under vand, er de gode flyvere og flyver fra den ene sø til den anden. De lever af plantemateriale i søer og langsomt strømmende åer, hvor der er bundvegetation. De største arter kan blive op til 15 mm. Bugsvømmerens bagerste benpar er kantet med lange hår, så benene ligner to årer. Bugsvømmere kan forveksles med rygsvømmere, men som navnet siger svømmer de med maven nedad, mens rygsvømmere (Notonectidae), der er rovdyr og ikke er afbildet, svømmer med ryggen nedad. Skøjteløber (Gerris lacustris), som på folderens forside løber på vandoverfladen ved de gule åkander, er almindelig på søer, damme og langsomt strømmende åer. Skøjteløberen er et rovdyr og bruger det forreste benpar til at holde sit bytte fast med. Benene er vandskyende, og det midterste par ben bruges til at bringe dyret frem, mens det bagerste par ben bruges til at bestemme bevægelsesretningen med mm lang. Naturkanon-art Bugsvømmer Skøjteløber 9

10 Biller (Coleoptera) Billerne er der mange af. Med ca forskellige biller er ca. 1 ud af 3 insekter en bille! Faktisk er ca. 1 ud af 4 dyr i hele verden en bille! Billens forreste par vinger er ændret til hårde dækvinger, der ligger hen over billens ryg. Dækvingerne har tit meget flotte farver. Du kender det fra den syvplettede mariehøne. Det er dækvingerne, der har den velkendte røde og sorte farve. Under dækvingerne sidder de tynde flyvevinger. Prøv at lægge mærke til det, næste gang du sender en mariehøne op efter godt vejr. Mariehøns spiser bladlus og er et eksempel på et insekt, som bruges til at bekæmpe skadelige insekter. (13.) Grøn Sandspringer [Cicindela campestris, Løbebiller (Carabidae), Biller (Coleoptera), Insekter (Insecta)]. Findes på sandede områder langs kysten og soleksponerede grus- og sandområder, hvor den jager mindre dyr mm lang. (14.) Læderløber [Carabus coriaceus, Løbebiller (Carabidae), Biller (Coleoptera), Insekter (Insecta)]. Almindelig i løvskove, er dog ikke fundet på Bornholm. Læderløber er med en længde på mm den største løbebille i Danmark, og som de fleste andre løbebiller er den et rovdyr. (15.) Overdrevsskarnbasse [Geotrupes stercorarius, Skarnbasser (Geotrupidae), Biller (Coleoptera), Insekter (Insecta)]. Overdrevsskarnsbassen lever af gødning og er almindelig, hvor der er mange græssende dyr. Når hunnen skal lægge æg, graver hunnen og hannen sammen en lodret, dyb gang. Fra gangen laver hunnen små sidekamre, som fyldes med frisk gødning, før hun lægger et æg i hvert kammer, som derpå forsegles med gødning. Den voksne bille er mm lang, mens larven er op til 50 mm. (16.) Almindelig Oldenborre [Melolontha melolontha, Torbister (Scarabaeidae), Biller (Coleoptera), Insekter (Insecta)]. Almindelig i det åbne land. Larven lever af rødder, mens den voksne æder blade fra løvtræer. Tidligere var oldenborren et frygtet skadedyr i landbrug og skovdrift, da den kunne forekomme i stort antal mm lang. (17.) Sankthansorm [Lampyris noctiluca, Ildfluer (Lampyridae), Biller (Coleoptera), Insekter (Insecta)]. Findes især i moser og skovenge langs vandløb. Hunnen af sankthansorm ligner en billelarve og kan ikke flyve (16-18 mm). På lune aftener kan man se den siddende i græs og lav vegetation og udsende et grønligt lys for at tiltrække hanner. Hannen er kun mm lang og er en typisk voksen bille med dækvinger. Både larven og de voksne lever af snegle. 10

11 Stor Hvepsebuk (Plagionotus arcuatus), som på forsiden af folderen sidder oppe på egestammen, ligner lidt de gedehamse, som lever længere nede i træet. Larven af Stor Hvepsebuk lever i vedet på løvtræer. Stor Hvepsebuk kan blive 8-20 mm lang og har som andre træbukke en aflang krop og meget lange følehorn. Den voksne hvepsebuk ses ofte i skovlysninger og -enge på blomster. Vandkalven (Ilubius sp.) svømmer faretruende nær på vandedderkoppen, som sidder ved sit spind. Både det voksne dyr og larven er rovdyr. De voksne dyr har hårbræmmer på bagbenene som hjælper til når de svømmer. Der er ca. 120 arter af vandkalve i Danmark, og de kan blive fra 2-44 mm. På den udgåede nåletræsstamme er der spor af gnavegange fra larven af billen Typograf (Ips typographus). Den er et alvorligt skadedyr og kan anrette store skader i nåletræsplantager. Ved alvorlige Typograf-angreb slår billerne træerne ihjel, fordi de gnaver træernes vandtransportsystem i stykker. Den voksne bille er 4,0-5,5 mm lang. Stor Hvepsebuk Vandkalv Gnavegange Svampe er et godt levested for masser af insekter. De vedlevende svampe på egetræet myldrer med Tigerskyggebiller (Diaperis boleti), som kan blive op til 7 mm. På forsiden af folderen sidder en Rød Smælder (Ampedus sp.) ved hullet i egestammen. De røde skovsmældere kan forveksles med Kardinalbille, som også er flot rød. En smælder kan kendes på, at hvis man lægger den på ryggen, vil den folde ben og følehorn tæt ind til kroppen og med et klik pludselig springe op. Hvis man ser godt efter, kan man se springtappen på bugen som udløser springet. De voksne biller af både smældere og kardinalbiller findes på blomster i lysninger. Tigerskyggebiller Rød Smælder (18.) Larve af Syvplettet Mariehøne [Coccinella septempunctata, Biller (Coleoptera), Insekter (Insecta)]. Almindelig i haver, enge og skovbryn, hvor den lever af bladlus. De voksne overvintrer ofte mange sammen og er et af de tidligste insekter, der kommer frem om foråret. På forsiden af folderen kan du finde en voksen mariehøne flyvende over engen. Larven er mm, mens den voksne mariehøne er 6-8 mm lang. Naturkanon-art. Netvinger (Neuroptera) Gruppen har fået deres navn på grund af det fine ribbenet de voksne dyr har på deres fire tynde vinger. Larverne er rovdyr og har lange, spidse kindbakker, som de fanger bytte med. I en fure på indersiden af hver kindbakke ligger en stilet, som de prikker hul i deres 11

12 bytte med. Larven sprøjter fordøjelsesenzymer ind for at opløse det indre af byttet, men ikke kutikulaen, og larven kan nu suge saften ud af byttet gennem furen i kindbakkerne. Det voksne dyr af Almindelig Guldøje (Chrysoperla carnea) er nok den netvinge, man ser mest. De overvintrer i huse og kan kendes på deres fine lysegrønne farve, lange følehorn og store klare vinger med fint ribbenet. Guldøjens larve kravler rundt efter sit bytte, hovedsageligt bladlus, men kan også spise større bytte. Den lægger de tømte bladlus op på ryggen som kamuflage. Larverne bliver op 1 cm, og de voksne dyr har et vingefang på mm. (19.) Myreløve [Myrmeleon sp., Myreløver (Myrmeleontidae), Netvinger (Neuroptera), Insekter (Insecta)]. Der findes kun tre arter af myreløver i Danmark. De kan alle findes på tørre, solbeskinnede steder. Myreløvelarven laver sin fangtragt på fin, sandet bund. Hvis man er heldig kan man se larvens store kæber stikke op fra tragtens bund klar til at fange insekter, som glider ned i tragten. Den voksne myreløve har et vingefang på op til 75 mm, mens larven er op til 12 mm lang. Årevinger (Hymenoptera): bier (Apoidea), myrer (Formicidae) og hvepse (alle andre grupper). Bier, gedehamse og myrer lever i store samfund. F.eks. kan en myretue med røde skovmyrer indeholde individer. Mange årevinger lever dog alene, og de fleste af dem er snyltehvepse. En snyltehveps er en hveps, som lægger sine æg i eller på et andet dyr. Hvepsen kaldes for en parasit og det andet dyr kaldes værten. Værten bliver spist levende af hvepselarven. Når hvepselarven er stor nok, laver den en puppe og bliver til den voksne snyltehveps. Mange planter er afhængige af insekter, bl.a. bier og humlebier til at bringe pollen fra blomst til blomst, så de kan blive bestøvet og derved lave frugter og frø. (20.) Sabelhveps [Rhyssa persuasoria, Ichneumonidae (Ichneumonidae), Årevingede Insekter (Hymenoptera), Insekter (Insecta)]. Findes i skove, hvor man kan se dem i solbeskinnede lysninger. Den lange læggebrod bores gennem barken ind til træhvepsens larvegange. Hunnen lægger et æg på træhvepsens larve, som så vil være mad for sabelhvepsens larve. Længde uden læggebrod er mm, hunnens læggebrod kan være mm lang. Naturkanon-art. (21.) Rød Skovmyre [Formica rufa, Myrer (Formicidae), Årevingede Insekter (Hymenoptera), Insekter (Insecta)]. Myrekoloniens tue anlægges ofte i et skovbryn, gerne i nåleskov eller blandskov. En myretue kan blive op til en meter høj og bygges ofte over en stub, som myrerne kan gemme sig i og overvintre i. Rød Skovmyre er aggressiv og angriber andre myrer og står ikke tilbage for at angribe mennesker, der kommer for tæt på. 4-9 mm. Naturkanon-art 12

13 Den Blå Træhveps (Sirex juvencus) sidder øverst på den udgåede nåletræsstamme på folderens forside. At det er en voksen hun kan ses på de gule ben og den metalliske blå farve. Hannen er metallisk sort og dens første to benpar er røde, mens tredje benpar er sorte. 8-28mm lang. Larven er skadedyr på træ, men oftest lever den i gamle og skadede træer. Larven parasiteres af Sabelhvepsen. Den Store Gedehams (Vespa crabro) er Europas største sociale hveps. Dronningen måler 25-50mm, mens arbejderhvepsene er lidt mindre. Man kan høre gedehamsen komme flyvende som en lille helikopter. Selvom de ser frygtindgydende ud, er de Store Gedehamse faktisk ikke specielt aggressive, undtagen når de forsvarer deres bo eller sig selv, hvis den bliver klemt eller trådt på. Deres stik er ikke farligere end det af Almindelig Gedehams (Vespula vulgaris) som er langt mere aggressiv end Stor Gedehams. En humlebi (Bombus sp.) flyver over åkanderne. Humlebier samler nektar og pollen, som de føder larverne op med. Humlebierne er beslægtet med honningbier og lever som disse i samfund. Blå træhveps Stor Gedehams Humlebi På egetræet er der runde galler. Det er snyltehvepse (Cynips sp.) som har været på spil. Allerede når hunhvepsen lægger sit æg på egebladet starter dannelsen af gallen. Gallen er et lille rum dannet af værtsplanten, som både er hus og spisekammer for larven. Her kan larven leve indtil den forpupper sig og gnaver sig ud som voksent insekt. Snyltehvepsegaller Vårfluer (Trichoptera) Vårfluer er beslægtet med sommerfugle. Larven lever i vand. Det specielle ved vårfluer er, at mange af arterne bygger et hylster eller hus. Huset laver vårfluelarven ved at spinde materialer som sand, sten, grene og plantestykker sammen med silke til et rør den kan være i. Materialer og form varierer fra art til art. Vårfluelarven kan vandre rundt med huset. Nogle få arter er fritlevende. De spinder et spind til at fange føde i og nogle gange en retræte. På søens bund kan du finde vårfluelarver af Phryganea bipunctata i deres hus. Arten har ikke et dansk navn. Huset er lavet af lange smalle stykker af plantedele, som er spundet sammen på langs i ringe eller en spiral. Det er den største vårflueart i Danmark og den findes i damme og søer. De voksne vårfluer kan findes i vegetationen tæt på lokaliteten, hvor larven er vokset op. Vårfluelarve 13

14 Sommerfugle (Lepidoptera) Sommerfuglenes videnskabelige navn Lepidoptera betyder skæl-vinger. Det er fordi vingerne er dækket med små skæl. Det er her vingernes flotte farver sidder. Når du får sommerfuglestøv på fingrene, er det skæl, der er faldet af vingerne. Det gør ikke noget for sommerfuglen, den kan nemlig godt flyve videre alligevel. Sommerfugle findes i mange størrelser. Fra vingespids til vingespids kan de måle fra 2,5 mm til 250 mm. Næsten alle sommerfugle har en snabel, som de bruger til at suge nektar fra blomster med. Man kan se sommerfuglen rulle snablen ud, når den søger føde i blomster. (22.) Bredrandet Humlebisværmer [Hemaris fuciformis, Aftensværmere (Sphingidae), Sommerfugle (Lepidoptera), Insekter (Insecta)]. Almindelig i enge, haver, lysninger og skovbryn, hvor der er masser af sol og blomster. Larven lever hovedsageligt på Gedeblad. Humlebisværmeren er en dagaktiv natsværmer. Umiddelbart kan den ligne en humlebi med sin hårede krop og vinger, som er klare på nær en fortykket brun kant. Den er en hurtig flyver og sætter sig ikke på blomsterne for at suge nektar som andre sommerfugle og natsværmere. Humlebisværmeren holder sig i stedet svævende i luften som en kolibri, mens den stikker sin sugesnabel ned i blomsterne. Vingefang mm. På forsiden af folderen på et blad øverst i egetræet sidder sommerfuglen Skovrandøje (Pararge aegeria). Skovrandøje findes i løvskov og mødes tit siddende på skovstien i en lille solplet. Vingefanget er mm og hunnen er størst. Et Rødt Ordensbånd (Catocala nupta) sidder på en gren længere nede i træet. Det røde ordensbånd hører til uglerne (Noctuidae) og har fået sit navn på grund af de flotte farvede bånd på bagvingerne som ofte skjules af forvingerne når den sidder stille. Der er to andre arter, som også har de fine røde bånd på bagvingerne, som Rødt Ordensbånd kan forveksles med, men Rødt Ordensbånd er den mest almindelige. Den flyver i eftersommeren. Skovrandøje Rødt Ordensbånd I egetræet kravler flere målerlarver af Guldgul Frostmåler (Agriopis aurantiaria). Larven kan blive op til 3 cm. Den voksne hun har reducerede vinger og kan ikke flyve, hunnen lokker i stedet hannen til sig ved at udsende duftstoffer. Frostmålerlarve 14

15 Fjernt over engen er der tre arter af sommerfugle: Aurora (Anthocharis cardamine), Almindelig Blåfugl (Polyommatus icarus) og Dukatsommerfugl (Lycaena virgaureae). Aurora er en tidlig forårsbebuder, som ses på blomsterrige, fugtig enge og i haver. Larven lever blandt andet på Eng-karse og Judaspenge. Hannen kendes nemt på sine orange forvingespidser, mens hunnen ligner en kålsommerfugl med sine hvidlige vinger. Vingefang mm. Almindelig Blåfugl er den almindeligste blåfugl i Danmark. Den findes på heder, enge, skovlysninger, haver, m.m. blot det ikke er for fugtigt. Hannens vinger er blå mens hunnens er mere brune. Vingefang mm. Larven af Almindelig Blåfugl lever på Humlesneglebælg, Almindelig Kællingetand og Harekløver. De vokser hurtigt, så nogle år kan de gennemføre tre generationer på et år, så er man heldig kan man se de voksne flyve fra maj til september. Dukatsommerfuglen hører også til familien blåfugle (Lycaenidae), men hannen har orange vinger i stedet for blå. Den findes i lyngområder, blomsterrige skovbryn og skovlysninger, og de voksne sommerfugle kan ses fra sidst i juni til først i september. Vingefang mm. Aurora Alm. Blåfugl Dukatsommerfugl Skorpionfluer (Mecoptera) Skorpionfluerne er en lille gruppe af ådselædere. Til gruppen hører også snelopperne, som er små dyr på 3-4 mm. De har fået deres navn, da de er aktive om vinteren og nogle gange kan ses hoppe rundt på sneen. Snelopper har reducerede vinger og kan ikke flyve, men de har i stedet kraftige springben. (23.) Almindelig Skorpionflue [Panorpa communis, Skorpionfluer (Panorpidae), Skorpionfluer (Mecoptera), Insekter (Insecta)]. Skorpionfluer er almindelige i områder med tæt vegetation og skygge i skove og gamle haver. Skorpionfluehannen har et opsvulmet parringsorgan på sin forlængede bagkrop, som får den til at ligne en skorpion, men den er ikke spor farlig, og tangen bruges kun til at holde hunnen fast under parringen. Vingefang mm. Tovinger (Diptera): Fluer (Brachycera) og myg (øvrige grupper) Fluer og myg tilhører insektgruppen tovinger. Gruppen kaldes sådan, fordi de kun har et par vinger. Det bagerste par vinger er omdannet til små kølle-formede organer. De svinger hurtigt rundt og hjælper dyret til at holde balancen, når det flyver med de to forreste vinger. Nogle tovinger er næsten lige så gode flyvere som guldsmedene. Gruppen rummer over forskellige arter. Mange fluearter lægger æg i døde dyr, døde plantedele eller ekskrementer. Et nyligt dødt dyr eller menneske tiltrækker især spyfluer, og politiet kan ud fra fluernes larver (maddiker) i et lig afgøre, hvornår mennesket døde. Dette bruges til at opklare mordsager. Stikmyg (eller bare myg ) kender du fra stikket 15

16 på armen. Det er kun hunnen, som stikker. Den lever ikke selv af blodet, men blodet sætter den i stand til at danne æg. Vandhuller, grøfter eller vandtønder til opsamling af regnvand er gode steder til stikmyggens æg og larver. (24.) Båndflue [Urophora cardui, Båndfluer (Tephritidae), Tovinger (Diptera), Insekter (Insecta)]. Almindelig i skov og åbent land, hvor der vokser agertidsler. Agertidslen er værtsplante for fluens larver, som gennemfører deres udvikling i galler på tidslens stængler. Den voksne flue kan kendes på det bugtede bånd på vingerne. 5-6 mm lang. (25.) Almindelig Gødningsflue [Scathophaga stercoraria, Gødningsfluer (Scatophagidae), Tovinger (Diptera), Insekter (Insecta)]. Almindelig i det opdyrkede land, hvor den kan findes i stort tal nær og på kokasser. De voksne fluer er rovdyr og fanger små insekter. Larven er også et rovdyr og lever af andre insektlarver, som findes i kokassen. Larverne forpupper sig i jorden under i kokassen. Den voksne flue er mm lang. Stankelben (Tipulidae) har som næsten alle myg en lang tynd bagkrop, lange ben og lange smalle vinger, men de er ikke stikmyg og kan ikke stikke. Larverne lever af plantemateriale. Nogle lever i jord, men enkelte lever i gamle træer. Nogle trælevende stankelben har flotte hvepselignende farvetegninger. På folderforsiden kan du finde en voksen hun af Ctenophora pectinicornis siddende ved et hul i en af træstammen. Alle arter af stikmyg (Culicidae) lægger deres æg i stillestående vand. Langs rørskoven kan du finde myggelarver af Skovmyg (Aedes communis) hængende i vandkanten med deres ånderør stikkende op af vandet. De kan blive op til 10 mm lange. Det er kun den voksne hunmyg der suger blod. Hunnen behøver en portion blod for at hendes æg kan udvikles og hun kan stikke flere gange. Når æggene er lagt er de i en slags dvaletilstand og klækkes først næste forår. Ctenophora pectinicornis Myggelarver Vidste du? At særlige maddiker (larver af fluer) kan bruges til at rense sår. Maddikerne spiser kun det døde kød og efterlader det raske kød. At det insekt, der laver den kraftigste lyd, er en afrikansk cikade. En halv meter fra dyret er lydstyrken højere end lyden fra et kraftigt musikanlæg. At en korsedderkop spinder et nyt hjulspind på ca. en halv time og bruger ca. 20 meter silketråd til det. At den største skolopender er fra Amerika og er 30 cm lang. At en loppe kan hoppe op til 40 gange sin egen længde. At et grønlandsk rensdyr om sommeren kan miste en liter blod om ugen pga. myg. At en myre kan løfte op til 50 gange sin egen vægt. At verdens største edderkop er fra Laos og har et benspænd på 30 cm, svarende til en stor flad tallerken. Edderkoppearten blev først beskrevet i

17 At vandregræshopper i Sahelområdet i Afrika kan samles i så store sværme, at de kan ødelægge hele høsten. En sværm i Marokko i 2004 var 230 km lang, 150 m bred og talte mere end 69 millioner græshopper. At mange af de arter, som allerede er kendt fra Danmark, endnu ikke fået et dansk navn og derfor kun har et videnskabeligt navn. Hvordan kommer jeg videre med insekterne? Ordet entomologi betyder læren om insekter men bliver i Danmark også brugt om læren om f.eks. tusindben og edderkopper, selv om de ikke er insekter. En entomolog er en person, der studerer insekter. Hvis du vil studere entomologi, kan du foreslå at I tager det op i naturfag i skolen, men du kan også selv finde en masse spændende på internettet. Eller du kan gå på biblioteket, hvor du kan låne bøger om de mest almindelige insekter f.eks. ved stranden eller i skoven. Hvis du er interesseret i særlige grupper findes der mange bøger om f.eks. sommerfugle og biller. Du kan samle og fotografere insekter, men du kan også nøjes med at studere dem i naturen. Ligesom mange andre dyr er insekterne mest aktive i de varme måneder fra april til oktober, og de fleste går i dvale i vintermånederne. Der kan vente mange timers oplevelser i naturen på udkig efter dyrene, eventuelt sammen med andre med samme interesse. Et godt tidspunkt at starte på er om foråret, så man kan følge udviklingen af insekterne i løbet af sommeren. Entomologisk Forening afholder medlemsmøder i København, men har medlemmer fra hele landet. Du kan finde yderligere information om foreningen på Entomologisk Forenings hjemmeside Foreningen kan kontaktes på: Entomologiske Forening c/o Zoologisk Museum Universitetsparken København Ø Eller på Der findes flere danske entomologiske foreninger fordelt i hele landet. Du kan besøge deres hjemmesider eller kontakte dem for yderligere information: Lepidopterologisk Forening: (sommerfugle) Entomologisk Selskab for Fyn: Fynske Entomologer: Århus Entomologklub: Nordjysk Lepidopterologklub: (sommerfugle) Om folderen: Entomologisk Forening takker Aage V Jensens Fonde for midler til udarbejdelse, tryk og formidling af folderen. Folderen er illustreret af Pia Falck Pape og teksten er forfattet af Thomas Pape og Line Sørensen. 17

Humlebi. AKTIVITETER Byg et fint lille humlebibo af pinde og mos. Find en blomst som I kan give til humlebien. Humlebien kan suge nektar fra blomsten.

Humlebi. AKTIVITETER Byg et fint lille humlebibo af pinde og mos. Find en blomst som I kan give til humlebien. Humlebien kan suge nektar fra blomsten. Sneglen Sneglene bor i skoven. De kan lide at gemme sig under blade og træstykker. Hvis det har regnet kommer de frem. Snegle er hermafroditter, dvs. at de både er han og hun i samme krop. Gå på jagt efter

Læs mere

Task 2. Bestemmelsesnøgle til leddyr

Task 2. Bestemmelsesnøgle til leddyr Task 2 Bestemmelsesnøgle til leddyr 1 Bestemmelsesnøgle til leddyr 1. Er der vinger/dækvinger? 6. Er der kløer på pedipalperne? gå til 28 gå til2 gå til7 gå til8 2. Hvor mange ben har dyret? (NB: Der kan

Læs mere

insekter NATUREN PÅ KROGERUP

insekter NATUREN PÅ KROGERUP insekter NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene.

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. Myre-liv Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. 1. Fortælling: Ud med antennerne! Forestil jer.. Bag et gammelt egetræ ligger

Læs mere

Krible - Krable. Ædespor

Krible - Krable. Ædespor Udgivet af Ildfluerne i Det Danske Spejderkorps. Redaktionsudvalg: Susanne Hansen, Ander Nielsen og Claus Hjelm. Foto: Anders Nielsen og Claus Hjelm Ædespor Krible - Krable Løsningen til Krible Krable

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 FLAGER-MUS. 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: 2. Hvor er der flager-mus om vinteren?

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 FLAGER-MUS. 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: 2. Hvor er der flager-mus om vinteren? TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i mark og have 1 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: FLAGER-MUS Indhold 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor er der flager-mus om

Læs mere

Sanglærke. Vibe. Stær

Sanglærke. Vibe. Stær Sanglærke Sanglærken noteres, når den høres synge første gang. Det sker helt sikkert i luften, for den stiger til vejrs under jublende og langvarig sang. Den er stadig en af vores almindeligste fugle i

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

Skovens Kryb.indd 1 02-04-2007 11:18:57

Skovens Kryb.indd 1 02-04-2007 11:18:57 Dansk Skovforening 1 Skovens Kryb.indd 1 02-04-2007 11:18:57 Børnetekster: Thorstein Thomsen Faktatekster og ide: Stephan Springborg og Eva Skytte Tegninger: Bettina B. Reimer Redaktion: Malene Bendix,

Læs mere

EMNE Dyrs levesteder i byen Byen. Naturhistorisk Museum. Karen Howalt og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum

EMNE Dyrs levesteder i byen Byen. Naturhistorisk Museum. Karen Howalt og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum EMNE Dyrs levesteder i byen Byen SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Middel (4. - 6. klasse) I Danmarkshallens afsnit De ferske vande Henrik Sell og Karen Howalt, Naturhistorisk

Læs mere

Kan n. natur. Insekter

Kan n. natur. Insekter o Kan n natur Insekter KaN on Natur med Danmarks Naturkanon Naturen er grunden til, at vi mennesker kan leve på Jorden. Derfor skal vi vide noget om naturen, opleve den og passe på den. Lige meget hvor

Læs mere

Lille vandsalamander Kendetegn Levevis

Lille vandsalamander Kendetegn Levevis Lille vandsalamander Som for alle andre padder i Danmark er bestanden af lille vandsalamander gået meget tilbage de sidste 50 år. Dog er den lille vandsalamander blandt de almindeligste af Danmarks nuværende

Læs mere

Godt at vide: Godt at vide:

Godt at vide: Godt at vide: giraf elefant giraf 1. Giraffen er verdens højeste landlevende dyr. 2. En voksen hangiraf måler cirka 5 meter og vejer cirka 1.100 kg. 3. Giraffer er drøvtyggere og lever på den afrikanske savanne. 4.

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 HUG-ORM. 1.På hvilken side kan du læse om gift-tænder? Side:

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 HUG-ORM. 1.På hvilken side kan du læse om gift-tænder? Side: TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i mark og have 2 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: HUG-ORM Indhold 1.På hvilken side kan du læse om gift-tænder? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor mange arter af slanger

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 BÆVER. 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side:

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 BÆVER. 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side: TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i sø og å 3 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: BÆVER Indhold 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor mange bævere slap man ud i den danske

Læs mere

Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner.

Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. 300-500 æg per hun. De klækker efter 3-5 uger. Hav altid

Læs mere

BIBI & Æbletræet. lær om bier og bibelhistorie. Opgave 1. Her er Bibi og æbleblomsten. Farv Bibi: Farv æbleblomsten:

BIBI & Æbletræet. lær om bier og bibelhistorie. Opgave 1. Her er Bibi og æbleblomsten. Farv Bibi: Farv æbleblomsten: BIBI & Æbletræet Opgave 1 Her er Bibi og æbleblomsten. Farv Bibi: Farv æbleblomsten: lær om bier og bibelhistorie Navn: Klasse:. 2 Opgave 1 Der er 4 verdenshjørner. Det er Nord, Syd, Øst og Vest. Skriv

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Insekthoteller - hvilke materialer til hvilke insekter?

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Insekthoteller - hvilke materialer til hvilke insekter? Insekthoteller - hvilke materialer til hvilke insekter? Træstykker Et rum i dit insekthotel fyldt med træstykker, hvori der er boret huller i forskellige størrelser, vil være perfekt for både bier og hvepse.

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! ELEFANT

TJEK DIN VIDEN! ELEFANT TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Dyr i Afrika 1 Navn: Klasse: Dato: ELEFANT Indhold 1. Hvor kan du læse om snablen? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor mange muskler er der i en snabel? 3. Hvad æder elefanter?

Læs mere

Insekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL

Insekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL Insekter og planter I skal til at undersøge insekter og planter. Undersøgelse af insekter og planter er et emne, der både fagligt og i praksis kan lade sig gøre fra 3. klasse. Denne beskrivelse er rettet

Læs mere

Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr,

Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr, Almindelig spidsmus Latinsk navn: Sorex araneus Engelsk navn: Common shrew Orden: Insektædere Familie: Spidsmus Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr, der kaldes insektædere

Læs mere

Giftfri skadedyrsbekæmpelse

Giftfri skadedyrsbekæmpelse Giftfri skadedyrsbekæmpelse TEKNIK OG MILJØ Mange forskellige slags grønsager og blomster på et lille areal forvirrer insekterne og reducerer dermed deres angreb på grønsagerne. Lykken er en giftfri have

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 ODDER. 1. Hvor kan du læse om odderens unger? Side:

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 ODDER. 1. Hvor kan du læse om odderens unger? Side: TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i sø og å 2 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: ODDER Indhold 1. Hvor kan du læse om odderens unger? Side: Gå tæt på teksten 2. Odderen er et patte-dyr. Hvorfor? 3.

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Indsæt foto LEOPARD. Vægt Formering Hurtighed Længde Farlighed Levetid Vidste du? 80 kg 2 unger 60 km/t 1,7 meter. 60 kg Formering.

Indsæt foto LEOPARD. Vægt Formering Hurtighed Længde Farlighed Levetid Vidste du? 80 kg 2 unger 60 km/t 1,7 meter. 60 kg Formering. GEPARD-DRENGEN Opgaveark # Side /6 Dyrekort I dette opgaveark finder du dyrekort med fakta-oplysninger samt dyrebilleder, der hører til kortene. I lærervejledningen under vejledningen til natur/teknik-forløbet

Læs mere

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum EMNE SVÆRHEDSRAD HVOR LØSES OPAVEN? PRODUKTION O COPYRIHT TENINER Skovens fødekæder Svær 7.-10. klasse) Danmarkshallens skovafsnit Henrik Sell og Lisbeth Jørgensen, Naturhistorisk Museum Lisbeth Jørgensen

Læs mere

IS-BJØRN. 1. Hvor kan du læse om unger i sne-hulen? Side: Gå tæt på teksten. 4. Hvordan holder is-bjørnen sig varm i 40 graders kulde?

IS-BJØRN. 1. Hvor kan du læse om unger i sne-hulen? Side: Gå tæt på teksten. 4. Hvordan holder is-bjørnen sig varm i 40 graders kulde? TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Dyr i Grønland 1 Decimal-nummer : Navn: Klasse: Dato: Indhold IS-BJØRN 1. Hvor kan du læse om unger i sne-hulen? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvad kan en stor han veje? 3. Hvad

Læs mere

Velkommen til Myrejagten

Velkommen til Myrejagten Velkommen til Myrejagten Hvad sker der for myrerne? Vi ser dem ikke, men myrerne lever faktisk alle vegne. Ja, nærmest uanset hvor i verden vi rejser hen, kan vi ikke slippe for dem. De findes i næsten

Læs mere

Duer og hønsefugle Agerhøne

Duer og hønsefugle Agerhøne Duer og hønsefugle Agerhøne Levesteder: Det åbne land Vingefang: 45-48 cm Længde: 28-32 cm Vægt: 350-450 g Maks. levealder: 5 år Kuldstørrelse: 10-20 æg Antal kuld: 1 Rugetid: 23-25 dage Ungetid: 90-100

Læs mere

Edderkopper prik-til-prik

Edderkopper prik-til-prik Edderkopper prik-til-prik MATEMATIK NATUR/TEKNIK LÆRERVEJLEDNING Forskellige slags edderkopper spinder forskellige slags spind. I dette forløb tegner eleverne fra prik til prik i tallenes rækkefølge. De

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Ud i naturen hvorfor? Det myldrer med liv i vandhullet. Hvor finder du dyrene? Hvordan får dyrene fat i deres føde?

Indholdsfortegnelse. Ud i naturen hvorfor? Det myldrer med liv i vandhullet. Hvor finder du dyrene? Hvordan får dyrene fat i deres føde? Indholdsfortegnelse Besøg et vandhul om foråret Finn Therkildsen TURBINE 2009 Illustrationer: Peter D. Terkildsen Layout: Pedersen & Pedersen Redaktion: Jesper Tolstrup Sådan læser du bogen Undervejs i

Læs mere

Halvleg! Grøntsager/ Bare så rå. Insekternes liv/ Få øjenkontakt. Røgalarmer/ En brandgod ide

Halvleg! Grøntsager/ Bare så rå. Insekternes liv/ Få øjenkontakt. Røgalarmer/ En brandgod ide Læs før du handler { april 2011 pris: 39,- kr. gratis for fdb-medlemmer } benzin pandekager tv pyramider brevkasse sukker sundhed tema: sport og mad Halvleg! Burgerne og pomfritterne fører stadig stort

Læs mere

HVAD ER EN BI? Tørstig bi en bifamilie bruger 30 liter vand om året. Foto: Jan Sæther

HVAD ER EN BI? Tørstig bi en bifamilie bruger 30 liter vand om året. Foto: Jan Sæther HVAD ER EN BI? Tørstig bi en bifamilie bruger 30 liter vand om året. Foto: Jan Sæther En bi er et insekt. Men en bi er ikke bare en bi. I Danmark lever der næsten 300 forskellige arter af bier. Men det

Læs mere

Guldsmedelarve Fra larve til voksen. Larverne lever som rovdyr i vandet i op til flere år. Som hos andre insekter sidder skelettet uden på kroppen,

Guldsmedelarve Fra larve til voksen. Larverne lever som rovdyr i vandet i op til flere år. Som hos andre insekter sidder skelettet uden på kroppen, Insekter i naturen. Vandpragtnymfe. Vores hold har fanget to vandpragtnymfer og ved vandløb er vandpragtnymferne nogle af de mest iøjnefaldende insekter ved vandløbets bredder. Hannerne sidder på en udsigtspost

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Find Foråret 2008 Fra Guldager Naturskole i Esbjerg

Find Foråret 2008 Fra Guldager Naturskole i Esbjerg Fra Guldager Naturskole i Esbjerg Af Tom Vestergård & Rene Rasmussen, Guldager Naturskole I naturskolen i Guldager tager vi naturligvis udgangspunkt i listen med forårstegn fra Natur & Ungdom, men kigger

Læs mere

Smådyr i ferskvand i Jensen og Sørensens Plantage

Smådyr i ferskvand i Jensen og Sørensens Plantage Smådyr i ferskvand i Jensen og Sørensens Plantage Smådyr i ferskvand i Jensen og Sørensens Plantage Indledning Ved at undersøge smådyrssammensætningen i søer kan man få en fornemmelse for den biologiske

Læs mere

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum)

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Kære børn Jeg er dyrepasser i zoologisk have. Jeg elsker mit arbejde og dyrene er mine allerbedste venner. Er der nogen af jer, der har været i zoologisk

Læs mere

100 hoteller i Randers

100 hoteller i Randers nye 100 hoteller i Randers Byg et insek thote l - baggr und/tips/tricks Hvad er et insekthotel? Vores velplejede haver og parker ser måske nok flotte ud for os mennesker, men for insekterne giver det boligmangel.

Læs mere

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum)

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Kære børn Jeg er dyrepasser i zoologisk have. Jeg elsker mit arbejde og dyrene er mine allerbedste venner. Er der nogen af jer, der har været i zoologisk

Læs mere

Kløverstier Brøndbyøster

Kløverstier Brøndbyøster Kløverstier Brøndbyøster Blå rute Forår Brøndby kommune Naturbeskrivelse Når kulden slipper sit tag, og dagene bliver længere, springer skoven ud. Foråret er en skøn tid, hvor dyrene kommer ud af deres

Læs mere

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP musefangst NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

Haletudsen. info og aktiviteter

Haletudsen. info og aktiviteter Haletudsen Haletudser hører til padderne og er udviklingsstadiet mellem æg og voksen frø/tudse. Både frøer og tudser lægger sine æg i vandhuller. Det er muligt at kende forskel på, om det er tudse- eller

Læs mere

Natur. Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik. Trinmål 1: Trinmål 2: NATU R 33. Når du arbejder med dette afsnit, berøres følgende trinmål:

Natur. Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik. Trinmål 1: Trinmål 2: NATU R 33. Når du arbejder med dette afsnit, berøres følgende trinmål: NATU R 33 Natur Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik Når du arbejder med dette afsnit, berøres følgende trinmål: Trinmål 1: kende naturområder, hvor navngivne planter og dyr lever beskrive

Læs mere

Lidt om honningbiernes levevis

Lidt om honningbiernes levevis Lidt om honningbiernes levevis Bifamilien Der er op til 60.000 bier i et bistade. Bifamilien består af én dronning, nogle hundrede hanbier (droner) og mange tusinde arbejderbier. Bierne udvikles fra æg,

Læs mere

naturhistorisk museum - århus

naturhistorisk museum - århus EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Skovens fødekæder Middel (4. - 6. klasse) Danmarkshallens skovafsnit Henrik Sell og Lisbeth Jørgensen, Naturhistorisk Museum Lisbeth

Læs mere

Naturhistorisk Museum. Mads Valeur Sørensen og Charlotte Clausen, Naturhistorisk Museum

Naturhistorisk Museum. Mads Valeur Sørensen og Charlotte Clausen, Naturhistorisk Museum EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Fugle i Danmark - ved vandet Let (0. - 3. klasse) 1. sal Mads Valeur Sørensen og Ida Marie Jensen Naturhistorisk Museum Mads Valeur

Læs mere

Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, 6-10

Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, 6-10 adresse afsender adressen afsendere adresser afsenderen adresserne afsenderne afstand aften afstande aftenen afstanden aftner afstandene aftnerne alder ballon alderen ballonen aske balloner asken ballonerne

Læs mere

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med

Læs mere

naturhistorisk museum - århus

naturhistorisk museum - århus EMNE Danske padder H312 SVÆRHEDSRAD Middel (4. - 6. klasse) HVOR LØSES OPAVEN? På 1. sal, montre 67,69 og 71 PRODUKTION O COPYRIHT TENINER Bent Vestergård og Henrik Sell, Naturhistorisk Museum Inge-Marie

Læs mere

Lopper og flåter. Odsherreds Dyrehospital

Lopper og flåter. Odsherreds Dyrehospital Lopper og flåter Lopper og flåter De senere års milde vintre har været med til at øge problemerne omkring lopper og flåter. Fra at være et typisk efterårsproblem, ser vi nu store loppeproblemer hele året.

Læs mere

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg DEN EUROPÆISKE BÆVER NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg Den europæiske bæver HISTORIE For 3000 år siden levede der bævere mange steder i Danmark. Men bæverne blev jaget af mennesket. Kødet smagte

Læs mere

Undersøgelse NATURENS AFFALDSBEHANDLING

Undersøgelse NATURENS AFFALDSBEHANDLING k o m p o s t NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og

Læs mere

Grænseboksere - Niveau 1 - Trin for trin

Grænseboksere - Niveau 1 - Trin for trin Årstid: Årstid: Hele året Lokation: Forløbets varighed: Forløbets varighed: 2 trin + en formiddag eller eftermiddag - - Trin for trin Dyr har en anden måde at bevæge sig på end mennesker. Det vil sige,

Læs mere

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje PAPEGØJE SAVNES 5. klasse. undervisningsmateriale Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje 1 Her ser I den grønne ara 4 3 1 1 5 5 3 5 Farv de rigtige numre 1. Sort 2. Rød 3. Lyserød 4. Grøn 5. Lyseblå

Læs mere

1.B's sommerfugle logbog

1.B's sommerfugle logbog 2010 1.B's sommerfugle logbog 1.B Pilehaveskolen Maj/juni 2010 FREDAG DEN 21. MAJ 2010 I dag modtog vi vore sommerfuglelarver fra England. De var lidt over 1 cm lange. De så ud til at have det godt, for

Læs mere

det handler om Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen

det handler om Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen det handler om Hvad gør du i GRUNDEN? Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen Om at have... have Vi kender det alle sammen. Foråret er gået, det er blevet sommer, og man fik ikke lige fjernet alle tilløb

Læs mere

Føde Larven æder blade fra løvtræer, fx pil, bævreasp, poppel, birk og frugttræer. De voksne sommerfugle tager ikke føde til sig.

Føde Larven æder blade fra løvtræer, fx pil, bævreasp, poppel, birk og frugttræer. De voksne sommerfugle tager ikke føde til sig. Aftenpåfugleøje Latinsk navn: Smerinthus ocellata Engelsk navn: Eyed Hawk-moth Familie: Aftensværmere Aftenpåfugleøje er kun fremme midt om natten, så man ser ikke den voksne sommerfugl så ofte. Forvingen

Læs mere

DET HANDLER OM. Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen VESTEGNENS VANDSAMARBEJDE

DET HANDLER OM. Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen VESTEGNENS VANDSAMARBEJDE DET HANDLER OM HVAD GØR DU I GRUNDEN? Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen VESTEGNENS VANDSAMARBEJDE Albertslund / Brøndby / Glostrup / Hvidovre København / Rødovre / Vallensbæk 20535_Folder_A5.indd

Læs mere

Livet. i ferskevande

Livet. i ferskevande Livet i ferskevande EN BID AF NATUREN Der er mange typer for ferskvand og livet er ikke det samme overalt. Nogle dyr foretrækker de rindende bække og åer, andre er til dammen og søens stillestående vand.

Læs mere

Grundlæg fremtiden. vandigrunden.dk. Tips & tricks. Test dig selv! Læs mere på. Se filmen

Grundlæg fremtiden. vandigrunden.dk. Tips & tricks. Test dig selv! Læs mere på. Se filmen NORDISK MILJØMÆRKNING Grundlæg fremtiden Grundvand betyder meget i Danmark. I modsætning til andre lande er dansk drikkevand baseret på grundvand, der kun kræver en let rensning. Vi bor ovenpå vores drikkevand.

Læs mere

Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest)

Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Blåhval Giraf Kolibri Søhest Er verdens største dyr Lever på savannen i Afrika Er en fugl Er en fisk Kan blive op til 33 meter lang Er verdens højeste

Læs mere

Tips om insekter i hjemmet

Tips om insekter i hjemmet Tips om insekter i hjemmet Har du fået ubudne gæster i form af insekter i dit hjem, er rengøring på insekternes yndlingssteder ofte nok, og du kan gøre meget for at forebygge insektangreb. Mange af de

Læs mere

Edderkopper - symmetri

Edderkopper - symmetri Edderkopper - symmetri MATEMATIK NATUR/TEKNIK BILLEDKUNST LÆRERVEJLEDNING Edderkopper kan have forskellige størrelse, form og farve, men grundlæggende er de alle bygget op på samme måde. I dette forløb

Læs mere

UNDERVISERARK / FACIT

UNDERVISERARK / FACIT Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Blåhval Giraf Kolibri Søhest Er verdens største dyr Lever på savannen i Afrika Er en fugl Er en fisk Kan blive op til 33 meter lang Er verdens højeste

Læs mere

Skoven falmer. Læringsmål. Se på læringsmålene. Hvad kan du lige nu, og hvad vil du gerne kunne efter forløbet?

Skoven falmer. Læringsmål. Se på læringsmålene. Hvad kan du lige nu, og hvad vil du gerne kunne efter forløbet? Skoven falmer Falmer betyder egentlig, at noget mister sin farve, men skoven får jo endnu flere farver om efteråret. I solskin kan skoven med sine gule og røde farver næsten ligne ild. Så hvorfor hedder

Læs mere

Fang en krabbe. Husk redningsvest!

Fang en krabbe. Husk redningsvest! Fang en krabbe Prøv at fang en krabbe med: madding (små stykker fisk, et fiskeskellet eller muslinger) net, snor eller fiskesnøre klemme spand eller akvarium med vand Sådan fanger du en krabbe Få fat i

Læs mere

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Martin i Laos indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Indhold Børnene ved Mekong 10 Dyrene i landsbyen 14 Hvad spiser man i Laos 16 Martin i rismarken 18 Børnene vaccineres 20 Nee og Noo står op

Læs mere

Sprogspil ud i naturen

Sprogspil ud i naturen S P R O G S P I L - U D I N A T U R E N 10891 DK Sprogspil ud i naturen Anbefalet alder: 4 år + Udviklingsmuligheder: Udfordre barnets naturlige nysgerrighed. Observere og beskrive de forskellige miljøer.

Læs mere

Årstiderne. Dokumentation til Grønne Spirer

Årstiderne. Dokumentation til Grønne Spirer Dokumentation til Grønne Spirer I det sidste års tid har vi arbejdet meget intens for at gøre børnene i SpireVium mere bevidste om, hvad der kan findes i naturen i de forskellige årstider. Vi har også

Læs mere

Bandholm Børnehus 2011

Bandholm Børnehus 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 5. TEMA: Naturen og naturfænomener. Bandholm Børnehus 2011 Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kognitiv og en kropslig dimension. Naturfaglig dannelse for

Læs mere

Grundbegreber om naturens økologi

Grundbegreber om naturens økologi Grundbegreber om naturens økologi Om videnskab og erfaringer Hold en sten i hånden og giv slip på den stenen falder til jorden. Det er et eksperiment, vi alle kan gentage som led i en naturvidenskabelig

Læs mere

Haletudsen. info og aktiviteter

Haletudsen. info og aktiviteter Haletudsen Haletudser hører til padderne og er udviklingsstadiet mellem æg og voksen frø/tudse. Både frøer og tudser lægger sine æg i vandhuller. Det er muligt at kende forskel på, om det er tudse- eller

Læs mere

Morten Dürr SKADERNE. Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen

Morten Dürr SKADERNE. Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen Morten Dürr SKADERNE Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen Hvidt, sort og grønt Efter mor døde, ville far jage skaderne væk. Men sådan gik det ikke. Skaderne blev. Det var godt.

Læs mere

Goddag-sang. Goddag, goddag, goddag alle sammen Goddag, goddag, goddag alle sammen! Farvel-sang

Goddag-sang. Goddag, goddag, goddag alle sammen Goddag, goddag, goddag alle sammen! Farvel-sang Alle vores morgensamlinger starter med at alle børn og voksne holder i hænderne og synger goddag. Når morgensamlingen er slut, holder vi igen i hænderne og synger vores farvelsang. Når hver enkelt sang

Læs mere

Musik og Spræl. Klapstart. D A D G :Nu skal vi spille musik D A G A hoppe og danse og lave rytmik:

Musik og Spræl. Klapstart. D A D G :Nu skal vi spille musik D A G A hoppe og danse og lave rytmik: Musik og Spræl Klapstart D A D G :Nu skal vi spille musik D A G A hoppe og danse og lave rytmik: (klap skiftevis på lår og i hænder) G D A D :Goddaw sir vi til fødderne, knæene og mawsen: (klap det omtalte

Læs mere

Quiz og byt Spættet Sæl

Quiz og byt Spættet Sæl Quiz og byt Spættet Sæl Formål: En aktivitet som er god til at træne elevernes ordforråd, viden og færdigheder. Metoden er her eksemplificeret med Spættet Sæl, men kan bruges med alle andre arter. Antal

Læs mere

Her kan du se en ja-pansk kug-le-fisk. Den ser da meget sød ud, gør den ikke? En kug-le-fisk er meget giftig. En kugle-fisk har gif-tig hud.

Her kan du se en ja-pansk kug-le-fisk. Den ser da meget sød ud, gør den ikke? En kug-le-fisk er meget giftig. En kugle-fisk har gif-tig hud. Her kan du se en ja-pansk kug-le-fisk. Den ser da meget sød ud, gør den ikke? En kug-le-fisk er meget giftig. En kugle-fisk har gif-tig hud. En kug-lefisk er og-så gif-tig inden-i. I Japan kan man godt

Læs mere

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.

Læs mere

Foto: CT SkadedyrsService

Foto: CT SkadedyrsService Foto: CT SkadedyrsService Foto: Goritas Morten Ringstrøm Andersen FØJOenyt Larverne lever inde i træet Fra 1 til 10 år afhængi af: Næring i træet Temperatur Træfugt Insektart Foto: Goritas Larverne lever

Læs mere

Gul/blå ara. Beskrivelse:

Gul/blå ara. Beskrivelse: Gul/blå ara Den gul/blå ara er en af de største papegøjearter udover hyacint araen, panden er grøn, brystet er gult, og resten af fuglen er blå. Ansigtet er hvidt, med streger omkring øjnene, iris er grålig.

Læs mere

Regnorme er fantastiske! Jeg arbejder på universitetet med at studere, hvordan orme fungerer. Jeg elsker dem og alle deres fascinerende små vaner.

Regnorme er fantastiske! Jeg arbejder på universitetet med at studere, hvordan orme fungerer. Jeg elsker dem og alle deres fascinerende små vaner. TM Regnorme er fantastiske! Jeg arbejder på universitetet med at studere, hvordan orme fungerer. Jeg elsker dem og alle deres fascinerende små vaner. Der er tusinder af (vid)underlige arter af orme i verden.

Læs mere

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:04.09.2015) Gærdesmutte

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:04.09.2015) Gærdesmutte Gærdesmutte Videnskabeligt navn: Troglodytes troglodytes (L) I Danmark yngler en art af slægten Troglodytes, der er en del af gærdesmuttefamilien. Gærdesmuttefamilien som omfatter godt 80 arter, fordelt

Læs mere

Vandløbet et tværfagligt samarbejde

Vandløbet et tværfagligt samarbejde Ny skriftlighed i geografi/naturgeografi: B opgave Problemløsende hensigt; fx rapport, teoriafklarende opgaver, SRP/SS0 formuleringer, AT formuleringer 2011 Vandløbet et tværfagligt samarbejde 1 Formål:

Læs mere

Svømme position i floden

Svømme position i floden RAFTING SIKKERHED Svømme position i floden Svømme position i floden er som følgende: Lig dig på ryggen ansigtet skal være ned strøms ben og fødder op (tæerne skal være over vandet foran dig). Forsøg aldrig

Læs mere

Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr,

Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr, Almindelig spidsmus Latinsk navn: Sorex araneus Engelsk navn: Common shrew Klasse: Pattedyr Orden: Insektædere Familie: Spidsmus Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr,

Læs mere

Krigen var raset hen over byen som en vred og grusom drage, der spyr ild og slår husene i stykker og bagefter forsvinder ud i ørkenen, ondskabsfuldt

Krigen var raset hen over byen som en vred og grusom drage, der spyr ild og slår husene i stykker og bagefter forsvinder ud i ørkenen, ondskabsfuldt Krigen var raset hen over byen som en vred og grusom drage, der spyr ild og slår husene i stykker og bagefter forsvinder ud i ørkenen, ondskabsfuldt brummende, på vej et andet sted hen. Luften smagte stadigvæk

Læs mere

Jeg er en bæver der ved en masse om natur/teknik og skal lære dig om edderkopper, og når klassen er færdige får hele klassen et flot diplom!

Jeg er en bæver der ved en masse om natur/teknik og skal lære dig om edderkopper, og når klassen er færdige får hele klassen et flot diplom! Edderkopper Hej med dig! Jeg er en bæver der ved en masse om natur/teknik og skal lære dig om edderkopper, og når klassen er færdige får hele klassen et flot diplom! I dette emne skal du blandt andet prøve:

Læs mere

Vadehavet. Navn: Klasse:

Vadehavet. Navn: Klasse: Vadehavet Navn: Klasse: Vadehavet Vadehavet er Danmarks største, fladeste og vådeste nationalpark. Det strækker sig fra Danmarks vestligste punkt, Blåvandshuk, og hele vejen ned til den tyske grænse. Vadehavet

Læs mere

Et kæledyr er et dyr, man har hjem-me i sit hus.

Et kæledyr er et dyr, man har hjem-me i sit hus. Et kæledyr er et dyr, man har hjem-me i sit hus. Man kan have en hund eller en kat, men man kan også have en gna-ver, som mar-svin, ham-stre eller ka-ni-ner. Et kæledyr er et dyr, som man holder af. Man

Læs mere

Kløverstier Brøndbyøster

Kløverstier Brøndbyøster Kløverstier Brøndbyøster Blå rute Efterår Brøndby kommune Naturbeskrivelse I løbet af efteråret skifter skoven karakter. Grønne blade skifter farve og gule, orange, røde og brune nuancer giver et fantastisk

Læs mere

Gode råd og vejledning om kompost.

Gode råd og vejledning om kompost. Kompost Gode råd og vejledning om kompost. Hvad er kompost? Kompostering er en helt naturlig proces, der sker i naturen hele tiden. Alt organisk materiale bliver efterhånden omdannet til muld. Organisk

Læs mere

Simon og Viktoria på skovtur

Simon og Viktoria på skovtur Simon og Viktoria på skovtur En fantasihistorie tegnet og fortalt af eleverne i 3.klasse på Rønnebæk skole 2009 Simon og Viktoria gik en tur ud i skoven. Og så så de en giraf og de så også en løve. De

Læs mere

Data for svaler og mursejler

Data for svaler og mursejler Svaler I Danmark yngler tre svalearter, bysvale (Delichon urbicum), digesvale (Riparia riparia) og landsvale (Hirundo rustica). Desuden ses årligt rødrygget svale (Ceropis dauruca) (Sydeuropa) og meget

Læs mere

TROPICAL ZOO. Dyret i dig - A-B-E for en dag Lærerark - baggrundsviden: De tre aber

TROPICAL ZOO. Dyret i dig - A-B-E for en dag Lærerark - baggrundsviden: De tre aber Dyret i dig - A-B-E for en dag Lærerark - baggrundsviden: De tre aber Colobusabe Lige som vi mennesker bruger colobusaber i høj grad deres ansigt til at kommunikere med. Man kan altså se på deres ansigtsudtryk,

Læs mere

Intro. Plan. Evaluering. Dagplejebarnet i naturen. Inspiration. Dokumentation og tegn på læring. Forløb med læringsmål.

Intro. Plan. Evaluering. Dagplejebarnet i naturen. Inspiration. Dokumentation og tegn på læring. Forløb med læringsmål. Intro Inspiration Dagplejebarnet i naturen Plan Forløb med læringsmål Dokumentation og tegn på læring Evaluering Egen evaluering Fælles reflektion Udeliv Baggrund for projektet I dagplejen har vi arbejdet

Læs mere

APRIL - vandhuller med haletudser

APRIL - vandhuller med haletudser APRIL - vandhuller med haletudser Frøer Frøer og tudser er fredede, jf. bekendtgørelse nr. 430 af 4. februar 2002 om fredning af krybdyr og padder, hvirvelløse dyr, planter mv.; men i begrænset omfang

Læs mere

Tårnfalken. Maja Schjølin Afleveres 30/03 2007

Tårnfalken. Maja Schjølin Afleveres 30/03 2007 Tårnfalken Jeg har valgt at skrive om tårnfalken, fordi det er en spændende fugl, som både lever vildt og kan opdrættes til jagtbrug. 1 Falkearter: Falken er en rovfugl som findes i mange forskellige arter.

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

I det følgende er samlet de væsentligste erfaringer fra Dyrenes Beskyttelses evaluering.

I det følgende er samlet de væsentligste erfaringer fra Dyrenes Beskyttelses evaluering. Vandfugle om vinteren En række vandfugle overvintrer i Danmark. Det er bla. svaner, gæs, ænder og blishøns. Når sneen falder, og der kommer is langs kysterne, på søerne og åer, tror mange velmenede danskere,

Læs mere