Patientinddragelse. Kick-off konference 13. Juni Fra brugerinddragelse til kvalitetsforbedring i. Børne- og Ungdomspsykiatrien

Transkript

1 Patientinddragelse Kick-off konference 13. Juni 2012 Fra brugerinddragelse til kvalitetsforbedring i Børne- og Ungdomspsykiatrien

2 Børne- og Ungdomspsykiatri Odense, Universitetsfunktionen 2 Anne Kamuk Afdelingssygeplejerske i døgnafsnit 3 Dorthe Juul Lorenz Afdelingssygeplejerske i dagafsnit 2 Kvalitetskoordinator

3 Masterprojekt: Fra brugerinddragelse til kvalitetsforbedring i Børne- og ungdomspsykiatrien Baggrund Resultater, fund og ny viden 3 Implikationer for kvalitetsledelse Hvordan er resultaterne fra projektet aktuelt anvendt i B&U psykiatrien i Region Syddanmark

4 Baggrund for masterprojekt Stor interesse i patient- og forældreinddragelse I Den national strategi for kvalitetsudvikling i DK - er det et indsatsområde at fremme patientperspektivet 4 De Nationale brugerundersøgelser i DK udspringer herfra. I Børne- og Ungdomspsykiatrien : Patienterne og forældrene har ordet Der måles i dag mere end nogensinde der ses manglende accept og reel inddragelse af resultaterne til at danne grund for kvalitetsudvikling

5 Masterprojekt: Fra brugerinddragelse til kvalitetsforbedring i Børne- og ungdomspsykiatrien Hvordan kvalificeres data fra foreliggende tilfredshedsundersøgelser? Masterprojektet søger gennem undersøgelserne at bidrage til kvalitetsledelsen i de børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger ud fra brugerperspektivet: 1.Undersøge om og hvordan forældre til børn og unge i ambulante forløb prioriterer ydelser i børne- og ungdomspsykiatri. 2. At sætte fokus på kvalitetsledelse af kvalitetsforbedringer

6 To undersøgelser baseret på telefoninterviews Undersøgelse 1: Anvendes resultaterne fra Pt. og forældreundersøgelsen i børne- og ungdomspsykiatrien? Forekomst af handleplaner i børne- og ungdomspsykiatrien i DK 6 Undersøgelse 2: en evaluerings- og prioriteringsundersøgelse Udført på en stikprøve i Region Syddanmark

7 Undersøgelse 1 Fund og ny viden 6 ud af 9 afd. havde på institutions niveau handleplan for opfølgning på resultater både på 1 og 2 runde af pt. og forældreundersøgelsen 7 afd. havde planer med tiltag og opfølgning på enhedsniveau efter 1. runde 7 Ingen af afdelingerne havde dog handleplaner efter DDKM s formkrav eller fastsat kvalitetsmål. De fleste afdelinger havde anvendt resultaterne. 2 afdelinger havde dog intet iværksat på baggrund af pt. og forældreundersøgelsen

8 Undersøgelse 2 Evaluerings- og prioriteringsundersøgelse Telefoninterview med forældre til børn og unge i ambulante forløb i Børne- og ungdomspsykiatrien i Region Syddanmark Interview med 135 forældre Tilfredsheds- og prioriteringsspørgsmål Prioriteringsmåde kvantitativt og kvalitativt.

9 Resultater Mange ydelser i børne- og ungdomspsykiatrien blev prioriteret meget vigtige af forældrene. Når prioriteringsundersøgelsens resultater sammenholdes med resultater fra tilfredshedsundersøgelsen tydeliggøres, hvor forældrene ser størst behov for kvalitetsforbedring. Evaluerings- og prioriteringsindex opstillet ud fra undersøgelsens resultater

10 100 Evaluerings-prioriterings index Lokaler 4. Behandleres interesse 2. Uforstyrrethed 1. Barnets tryghed Evaluering i % Behandleres forberedelse 5. Forældres medinddragelse 9. Information om medicin 7. Info. om barnets problemer 16. Indragelse af udd.sted 6. Planlægning af us. og behl. 13. netværksmøder 11. Støtte og opbakning 20. Aftaler efter forløbet 15. Pårørende inddragelse Skriftlig information 12. Inf. om livsstil 10. Forholden til barnet i dagligdagen 17. Samarbejde mellem offentlige systemer 19. Tilbud til familien 18. Tilbud til barnet i systemet Prioritering i %

11 Ny viden Mange af evalueringsus. s parametre prioriteres højt af forældrene At forældrene kan prioritere og diskriminere imellem evaluering og prioritering Ved sammenstilling af prioriterede ydelser med resultater fra evalueringsundersøgelsen nuanceres data og giver ny viden. Det ses at en del af de højt prioriterede ydelser har en forholdsvis høj evalueringsscore og derfor er områder der aktuelt ikke kræver kvalitetsforbedringer. Flere af de områder der fik en høj prioriteringsscore fik en forholdsvis lav evalueringsscore, hvilket indikere at der på disse områder er særligt behov for kvalitetsforbedringer Eval- og prioriteringsus. viste at ikke alt er lige vigtigt!

12 Oplægget til fokusområder/indsatsområder fra kvalitetsafdelingen ud fra resultater fra 2.runde af pt. og tilfredshedsundersøgelsen: Information fra personalet om hvordan patientens livsstil kan påvirke sin sygdom Den skriftlige information om patientens sygdom og behandling

13 Indsatsområder i Børne- og ungdomspsykiatrien i Region Syddanmark efter inddragelse af resultater fra prioriteringsundersøgelsen Hjælp til at forholde sig til barnet/den unge i dagligdagen 13 Information vedr.: Sygdom/vanskeligheder, behandling, medicin virkning/bivirkning, livsstil Koordination og samarbejde i det psykiatriske og det sociale system kommunalt-regionalt

14 Implikationer for kvalitetsledelse Når forandring skal ske - reel inddragelse af resultaterne - må der være fokus på kvalitetsledelse gennem: Udvikling af kvalitetskulturen i organisationerne Pt. og forældre er uundværlige samarbejdspartnere et særligt perspektiv Anerkend, vægt og inddrag resultater fra brugerundersøgelser på lige linje med økonomi, aktivitet og andre data fra de faglige og organisatoriske områder i organisationen

15 Etabler ejerskab og engagement i forhold til resultater og handleplaner Iværksæt kvalitative tiltag - vær i dialog med forældre og patienter om kvalitetsforbedringer. - Herigennem fokus på udtrykte værdier og oplevelser. - Brugerpanel, fokusgrupper - til kvalificering, nuancering og inspiration til konkrete kvalitetsforbedrende tiltag.

16 Med DDKM s krav om auditering på brugerundersøgelserne er anvendelsen af og sundhedspersonalets inddragelse af resultaterne søgt sikret. Er det mon nok?

17 Forældres udsagn om højeste prioriteter At mit barn får det bedre Effektiv og hurtig udredning At fåinformation om hvordanman kan blive Inddraget og hvordan man Som forældre får hjælp At få at vide hvordan man hjælper barnet - både om sygdom og praktiske værktøjer vigtigst er, at alle instanser samarbejder og ikke modvirker hinanden. De skal anerkende hinanden