Tæger en miskendt dyregruppe Med særlig fokus på blomstertæger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tæger en miskendt dyregruppe Med særlig fokus på blomstertæger"

Transkript

1 Tæger en miskendt dyregruppe Med særlig fokus på blomstertæger Lars Skipper Hvad i al verden er det du foretager dig. Ja du må undskylde, men jeg er altså nødt til at spørge dig. Stedet er Tversted Klitplanage i Thy en varm sommerdag anno Langs en sti i bagende sol og stillestående luft står en midaldrende mand og banker løs på et stakkels egetræ med en kraftig pind. I den anden hånd holder han en udslået paraply. Denne midaldrende mand er forfatteren. Spørgeren er en kvinde, der på sin daglige joggingtur gennem plantagen, må have luft for sin nysgerrighed. Jeg kigger efter tæger svarer jeg og bliver mødt af et forundret blik, men også et kropssprog, der tydeligt indikerer dem kender jeg, og inden hun når at udtrykke sig verbalt, svarer jeg: Nej, det er ikke dem du tænker på det er skovflåter. Dem jeg fanger er harmløse insekter en forklaring som jeg siden har måttet gentage et utal af gange. Det at være udstyret med insektnet bringer ofte fordomme frem i folk. F.eks. var et par badegæster ved en østsjællandsk strand tydeligvis forargede, da en af dem udbrød Er du på sommerfuglerov?. En anden gang blev jeg mødt af tre ældre kvinder i hastig stavgang. Den ene spurgte med en fordømmende stemme, hvad jeg fangede, som om hun allerede var klar til at puste sig op og holde foredrag om etik og respekt for liv. Da jeg svarede, at jeg fangede tæger, mistede hun dog hurtigt interessen og forsvandt sammen med de to andre. En lille introduktion I denne artikel vil jeg fortælle lidt om tægerne og deres biologi, med hovedvægt på den gruppe, der kaldes blomstertæger, som jeg har kastet mig over de sidste par år. Jeg vil desuden fortælle lidt om det at arbejde med disse små kræ. Her ud over vil jeg berette om en indsamlingstur Danmark rundt, der blev afviklet sommeren 2007 med økonomisk støtte fra Schiøtz-Christensens Mindefond. Hvorfor tæger? Efter at have fokuseret på botanik i en lang række år, trængte jeg til at kaste mig over et nyt felt. Et af de vigtigste kriterier var, at det skulle være en relativt overset gruppe - med det formål, at jeg skulle kunne bidrage med ny viden. Jeg tog en klatretur op ad stamtræet og landede på grenen for bløddyr, nærmere bestemt på kvisten med landsnegle, en 14

2 gruppe, der ikke har haft den store interesse blandt danske naturinteresserede. Efter at have fremskaffet en mængde relevant litteratur og surfet nettet tyndt, gik gassen imidlertid af ballonen de var for brune, for langsomme, for kedelige og for få i Midtjylland, hvor jeg slår mine folder. Jeg besluttede mig for at tage endnu en klatretur i stamtræet og denne gang havnede jeg på den tykke gren, der repræsenterer insekter, på grenen med landlevende tæger, med særlig fokus på kvisten med blomstertæger og her sidder jeg så. Blomstertæger er der stort set ingen, der har beskæftiget sig med i Kongeriget Danmark de sidste 20 år og det er en taknemmelig gruppe at arbejde med, da der findes fine samlinger og en glimrende bestemmelsesnøgle (Gaun, 1974). NEJ skovflåter er IKKE tæger Lad mig endnu engang slå fast, at de blodsugende bæster, vi kender fra vores husdyr, vores børn og ikke mindst os selv, ikke er tæger men skovflåter, på trods af, hvad 90 % af danskerne kalder dem. Flåter hører til miderne, der igen hører til spindlerne, der desuden omfatter bl.a. edderkopper, skorpioner og mejere og er karakteriseret ved bl.a. at have 8 ben i modsætning til insekterne, der har 6 ben. For at forvirre billedet har skovflåtens larve dog 6 ben, men ligner i øvrigt den voksne. Hvordan navnemisforståelsen er opstået, tør jeg ikke sige med sikkerhed, men det faktum, at en flåt hedder tick, tecke og teek på hhv. engelsk, tysk og hollandsk giver sandsynligvis et fingerpeg. Grøn bredtæge indbegrebet af en tæge og kendt af de fleste. Foto: Jesper Vingtoft. Inden jeg fritager tægerne for alt ansvar, bør det dog nævnes, at de blodsugende sengekammerater, væggelus, er tæger - og de er rent faktisk på fremmarch i Danmark igen, efter mange års retræte. Mange tæger kan ydermere levere et mærkbart stik med deres sugesnabel. De store rovtæger og rygsvømmere kan levere smertefulde stik, og et stik af en vandrøver skulle være værre end et hvepsestik. Selv de bittesmå bladlustæger kan levere en ubehagelig hilsen. Og så må det vist være på sin plads at nævne, at skæbnens ironi ville, at jeg erhvervede mig en Borrelia-infektion, under sommerens intensive jagt på tæger. Et udpluk af Danmarks tæger Den danske tægefauna rummer pt. 514 arter fordelt på de tre grupper: vand- 15

3 Tabel 1. Oversigt over Danmarks tæger. Familie (dansk) Familie (latin) Antal arter i Danmark Vandtæger Hydrocorisae 41 Bugsvømmere Coriidae 30 Rygsvømmere Notonectidae 6 Dværgrygsvømmer Pleidae 1 Vandrøvere Naucoridae 1 Dybvandstæger Aphelocheiridae 1 Skorpionstæger Nepidae 2 Damtæger Amphibiocorisae 18 Skøjteløbere Gerridae 9 Bækløbere Veliidae 4 Nåletæger Hydrometidae 2 - Hebridae 2 - Mesoveliidae 1 Landtæger Geocorisae 455 Springtæger Saldidae 17 - Dipsocoridae 2 Blomstertæger Miridae Microphysidae 5 Bladlustæger Anthocoridae 28 Væggelus Cimicidae 3 Nymfetæger Nabidae 13 Rovtæger Reduviidae 8 Masketæger Tingidae 20 Barktæger Aradidae 10 - Piesmatidae 4 Styltetæger Berytidae 8 Frøtæger Lygaeidae 67 Ildtæger Pyrrhocoridae 1 Randtæger Coreidae 8 Hvepsetæger Alydidae 1 Kanttæger Rhopalidae 9 Løvtæger Acanthosomatidae 7 Skjoldtæger Scutelleridae 6 Egentlige bredtæger Pentatomidae 30 Tornben Cydnidae 6 - Thyreocoridae 1 - Ceratocombidae 1 Antal arter i alt

4 tæger, damtæger og landtæger. Vandtægerne rummer bugsvømmere og rygsvømmere samt den store og letkendelige skorpionstæge. Også den vandrende pind-lignende stavtæge, der tilsyneladende er på hastig indmarch i Jylland i disse år, hører til denne gruppe. Til gruppen af damtæger hører fø rst og fremmest skøjtel øberne. Landtægerne er langt den største gruppe og af disse er blomstertægerne den artsrigeste familie. Mange af de største og mest iøjnefaldende arter tilhører imidlertid familien egentlige bredtæger og Stephanitis oberti en af de mere aparte tæger og medlem af masketægefamilien. Foto: Werner Meng. er dem, som folk normalt forbinder med tæger (når vi ser bort fra misforståelsen omkring flåter). En karakteristisk familie udgøres af springtæger, der typisk holder til ved sandede søbredder. Barktæger lever fø rst og fremmest i skove med gamle og døde træer, og flere arter er gode indikatorer for gammel naturskov. Masketæger er meget smukke og særprægede, men ses kun sjældent. Styltetægerne omfatter spinkle, langbenede arter, der minder en del om myg. Mest kendt blandt rovtægerne er den store skarntæge, hvis nymfe udskiller et klæb- rigt stof, der få r støv og skidt til at klæbe fast på kroppen, hvilket tjener både som camouflage og til at give en lidet delikat smag. Frøtægerne er med 67 arter den næstartsrigeste familie i Danmark, men de fleste arter er brune og ret uanseelige. I alt 34 familier er repræsenteret i Danmark, et tal der dog varierer lidt efter hvilken systematik man skeler til. For en oversigt over samtlige familier, se tabel 1. Danske blomstertæger I den senest publicerede oversigt over danske tæger (Gaun & Andersen, 1974) indgår 194 arter af blomstertæger. Gaun fø øjede selv en art til listen kort ef- ter - Orthotylus rubidus (upubl.). I 1978 publicerede Hans Thomsen Schmidt fundet af endnu to arter, Orthotylus adeno- carpi og Capsus pilifer, (Schmidt, 1978) og i hans samlinger indgår yderligere tre arter, der med denne artikel bliver publiceret for fø rste gang: Amblytylus delicatus, Apolygus rhamnicola og Sa- 17

5 Tv: Tægesamlingen på Naturhistorisk Museum i Århus. Th: En kasse fra samlingen på Zoologisk Museum i København. Foto: Lars Skipper. licarus roseri. En form, Strongylocoris leucocephalus f. steganoides, er blevet ophøjet til selvstændig art, S. steganoides. To andre arter er gået den anden vej og er blevet reduceret til synonymer, hhv. Monosynamma nigritula (nu M. bohemannica Syn.) og Orthocepha- lus ferrarii (nu O. saltator syn.). Det giver i alt en total på 199 arter. Det kan dog ikke helt udelukkes, at der står en eller flere nye arter og gemmer sig blandt de mange tusinde individer, der indgår i samlingerne på Zoologisk Museum i København og Naturhistorisk Museum i Århus. Art nr. 200 Sidste år havde jeg fornøjelsen af at fø øje art nr. 200 til listen over danske blomstertæger. Det drejer sig om arten Deraeocoris flavilinea. Denne art er et af de efterhånden talrige eksempler på sydlige arter, der har ekspanderet mod nord grundet især klimaforandringerne. Blandt sommerfugle og guldsmede er eksemplerne talrige og blandt tægerne er især stribetægen velkendt. Deraeocoris flavilinea var endemisk for Italien indtil for et par årtier siden, hvor den pludseligt ekspanderede mod nord. I 1984 dukkede den op i Frankrig, i 1985 i Holland, i 1987 i Schweitz og Tyskland. I 1996 krydsede den Den Engelske Kanal. Nu forekommer den altså også i Danmark og dermed Norden. Det fø rste fund blev gjort i Kasted Mose ved Århus i 2006 og i 2007 fandt jeg den på yderligere fem lokaliteter øst for lillebælt. Ydermere er der meldt et par fund i 2007 på www. fugleognatur.dk (fotodokumenterede), så arten er nok allerede godt på vej til at etablere sig i landet. En oversigt over de 200 arter, der pt. kendes fra Danmark, kan ses i tabel 2. Kommende arter? Ud over de 194 arter, som Gaun be- 18

6 Tabel 2. De 200 danske blomstertægearter. Arter anført med er indsamlet af forfatteren i Arter anført med * er føjet til den danske liste siden den sidste samlede oversigt over tæger (Andersen & Gaun, 1974). Acetropis carinata Acetropis gimmerthalii Adelphocoris lineolatus Adelphocoris quadripunctatus Adelphocoris seticornis Agnocoris rubicundus Alloeotomus gothicus Amblytylus albidus* Amblytylus brevicollis Amblytylus delicatus Amblytylus nasutus Apolygus limbatus Apolygus lucorum Apolygus rhamnicola* Apolygus spinolae Asciodema obsoleta Atractotomus kolenatii Atractotomus magnicornis Atractotomus mali Blepharidopterus angulatus Blepharidopterus diaphanus Bothynotus pilosus Brachyarthrum limitatum Bryocoris pteridis Calocoris affi nis Calocoris alpestris Calocoris roseomaculatus Camptozygum aequale Campyloneura virgula Capsodes gothicus Capsus ater Capsus pilifer* Capsus wagneri Charagochilus gyllenhalii Chlamydatus pulicarius Chlamydatus pullus Chlamydatus saltitans Closterotomus biclavatus Closterotomus fulvomaculatus Closterotomus norwegicus Compsidolon salicellum Conostethus griseus Conostethus roseus Criocoris crassicornis Cyllecoris histrionius Cyrtorhinus caricis Deraeocoris fl avilinea* Deraeocoris lutescens Deraeocoris punctulatus Deraeocoris ruber Deraeocoris scutellaris Dichrooscytus intermedius Dichrooscytus rufi pennis Dicyphus constrictus Dicyphus epilobii Dicyphus globulifer Dicyphus pallicornis Dicyphus pallidus Dicyphus stachydis Dryophilocoris fl avoquadrimaculatus Europiella artemisiae Europiella decolor Fieberocapsus fl aveolus Globiceps fl avomaculatus 19

7 Globiceps fulvicollis Grypocoris seguttatus Hallodapus rufescens Halticus apterus Halticus luteicollis Harpocera thoracica Heterocordylus genistae Heterocordylus leptocerus Heterocordylus tibialis Heterocordylus tumidicornis Heterotoma planicornis Hoplomachus thunbergii Leptopterna dolabrata Leptopterna ferrugata Liocoris tripustulatus Lopus decolor Lygocoris contaminatus Lygocoris pabulinus Lygocoris rugicollis Lygocoris viridis Lygus gemellatus Lygus maritimus Lygus pratensis Lygus rugulipennis Lygus wagneri Macrolophus pygmaeus Macrotylus paykullii Macrotylus solitarius Malacocoris chlorizans Mecomma ambulans Megacoelum infusum Megaloceroea recticornis Megalocoleus molliculus Megalocoleus tanaceti Mermitelocerus schmidtii Miris striatus Monalocoris fi licis Monosynamma bohemanni Monosynamma maritimum Myrmecoris gracilis Notostira elongata Notostira erratica Oncotylus punctipes Orthocephalus coriaceus Orthocephalus saltator Orthonotus rufi frons Orthops basalis Orthops campestris Orthops kalmii Orthotylus adenocarpi* Orthotylus bilineatus Orthotylus concolor Orthotylus ericetorum Orthotylus fl avinervis Orthotylus fl avosparsus Orthotylus fuscescens Orthotylus marginalis Orthotylus moncreaffi Orthotylus nassatus Orthotylus prasinus Orthotylus rubidus* Orthotylus tenellus Orthotylus virens Orthotylus virescens Orthotylus viridinervis Pantilius tunicatus Parapsallus vitellinus Phoenicocoris dissimilis 20

8 Phoenicocoris obscurellus Phylus coryli Phylus melanocephalus Phytocoris dimidiatus Phytocoris intricatus Phytocoris longipennis Phytocoris pini Phytocoris populi Phytocoris reuteri Phytocoris tiliae Phytocoris ulmi Phytocoris varipes Pilophorus cinnamopterus Pilophorus clavatus Pilophorus confusus Pilophorus perpleus Pinalitus atomarius Pinalitus cervinus Pinalitus rubricatus Pithanus maerkelii Placochilus seladonicus Plagiognathus arbustorum Plagiognathus chrysanthemi Plesiodema pinetella Polymerus brevicornis Polymerus nigrita Polymerus palustris Polymerus unifasciatus Polymerus vulneratus Psallodema fi eberi Psallus albicinctus Psallus ambiguus Psallus betuleti Psallus confusus Psallus falleni Psallus fl avellus Psallus haematodes Psallus lepidus Psallus luridus Psallus mollis Psallus perrisi Psallus quercus Psallus salicis Psallus variabilis Psallus varians Psallus wagneri Pseudoloops coccineus Rhabdomiris striatellus Salicarus roseri* Stenodema calcarata Stenodema holsata Stenodema laevigata Stenodema trispinosa Stenodema virens Stenotus binotatus Sthenarus rotermundi Strongylocoris leucocephalus Strongylocoris luridus Strongylocoris steganoides* Systellonotus triguttatus Teratocoris antennatus Teratocoris paludum Teratocoris saundersi Trigonotylus caelestialium Trigonotylus psammaecolor Trigonotylus rufi cornis Tytthus pubescens Tytthus pygmaeus 21

9 skriver som forekommende i Danmark, nævnes en lang række arter som poten- tielle. Af disse er seks fø øjet til listen siden og flere af de øvrige vil uden tvivl komme til indenfor de kommende årtier (især hvis flere personer skulle få lyst til at kaste sig over dem!). Også uventede arter vil med stor sandsynlighed blive fø øjet til den danske liste. At ovennævnte art, Deraeocoris flavilinea, pludseligt udvidede sit udbredelsesområde voldsomt, var der ingen, som kunne have regnet ud, og lignende ekspansioner vil kunne ventes i fremtiden, ikke mindst set i lyset af den globale opvarmning. Danske samlinger Det er næppe tilfæ ldigt, at vi i Danmark har godt styr på forekomsten af sommerfugle og biller. Disse dyr er nemlig rigtig flotte i samlinger, da de bevarer farverne. Tæger derimod bliver hurtigt brune og triste at se på og har kun i ringe grad været genstand for samlermani. Stort set alt indsamlet materiale af blomstertæger i Danmark, står på Zoologisk Museum i København eller Naturhistorisk Museum i Århus. Samlingerne i København rummer i størrelsesordenen dyr og Århus rummer godt dyr. En særlig værdifuld samling på ca dyr er for nylig tilgået Århus. Det drejer sig om en samling, der blev opbygget i 1970 erne og -80 erne af Hans Thomsen Schmidt. Den rummer ca. 178 af de 200 danske arter, og dyrene er usædvanligt smukt sat op og udgør derved en særdeles værdifuld referencesamling. I de senere år har den fagre digitale verden skabt en ny form for mani, makrofotografering. Nu bevarer alle dyrene farverne, og insektgrupper som samlerne fornægtede er pludselig blevet interessante; det gælder ikke mindst guldsmedene, der har oplevet et sandt boom af fans i løbet af få år. Danske navne Entomologisk Forening har i samarbejde med Danmarks Lærerhøjskole udgivet en række publikationer i serien Projekt danske dyrenavne, heriblandt et hæfte, der foruden andre grupper, rummer de danske tæger. Det er ikke formålet at navngive alle arter, men nærmere at samle de allerede eksisterende med en- kelte tilfø øjelser. Da kun knap en fjerde- del af de danske arter er blevet udstyret med et dansk navn, er det naturligvis af begrænset værdi. Desuden er enkelte af navnene temmelig intetsigende eller decideret misvisende. At navnet tornet græstæge benyttes om to forskellige arter er heller ikke heldigt. Delvist tilgroet eng med pilekrat og andet krat en af de mest artsrige blomstertægebiotoper. Foto: Lars Skipper. 22

10 Også brakmarker hører til blandt de mest artsrige biotoper. Foto: Lars Skipper. Et andet natursyn? Som botaniker gennem mange år har jeg rejst landet tyndt for at kigge de gode botaniske lokaliteter efter i krogene, og det var med den viden og erfaring jeg kastede mig ud i heteropterologien. Jeg startede med at sætte kurs mod de artsrigeste enge og overdrev, de bedste heder og de frodigste løvskove. Gang på gang oplevede jeg, at der var både flere og mere spændende arter på den anden side af hegnet, altså der hvor tilgroningen var godt i gang, at et kedeligt skovbryn ud mod en kornmark var bedre end en smuk skovlysning eller at p-pladsen ved indgangen til et fredet naturområde var mere interessant end selve naturområdet. At en eng tilgroet med pilekrat og høj- stauder såsom lådden dueurt, alm. mjødurt og stor nælde, skulle vise sig at være et af de bedste steder at kigge efter blomstertæger, havde jeg ikke lige ventet. Ligeledes kunne jeg erfare, at the king of beasts blandt invasive planter, den infamøse gyvel, er vært for hele syv blomstertægearter foruden gyvelbredtæge, en nyopdaget masketæge samt et par potentielle arter, der måske blot venter på at blive opdaget. Selv noget så kedeligt, set med botaniske briller, som bevoksninger af rød-gran og andre graner, rummer flere spændende arter. Blomstertæger er med andre ord en gruppe, der, i højere grad end mange an- dre insektgrupper, er i stand til at klare sig i det moderne Danmark med eutrofiering og tilgroning. 23

11 Det er almindeligt kendt, at individantallet af mange af de almindelige dagsommerfuglearter er gået drastisk tilbage de senere år. Hvorvidt det samme gør sig gældende blandt blomstertægerne, tør jeg ikke side, men ca. hver andet af de fund jeg har registreret (et fund = én art på én lokalitet på én dato) udgøres af blot et eller to individer. Selv en ung granplantage kan være interessant i blomstertæge-regi. Foto: Lars Skipper. men der er naturligvis undtagelser Som man kunne forvente, er det naturligvis langt fra alle arter, der priser udviklingen i det danske land og en række arter, der beskrives som relativt almindelige af Gaun, er blevet sjældnere og nogle af disse er det endnu ikke lykkedes mig at finde efter tre sæsoner. Blandt de hårdest ramte er sandsynligvis arter, der lever på heder og overdrev. Visse arter er dog svære at finde, da de f.eks. holder til ved rødderne af græsser eller siv og kun sjældent bevæger sig op i vegetationen. Det må også være på sin plads at nævne her, at brakmarker er blandt de allerbedste blomstertægelokaliteter, og med de seneste politiske meldinger tyder det på, at det bliver en sjældnere naturtype i de kommende år. Én ting er artsdiversiteten en anden er antallet af individer. Hvordan kender man en blomstertæge? Det mest karakteristiske træk ved tægerne er halvdækvingerne, hvis forreste del er uigennemsigtig og læderagtig, mens den bageste del er gennemsigtig og hindeagtig. Blomstertægerne karakteriseres ved en kombination af kendetegn, bl.a. mangel på små ekstraøjne på panden (de såkaldte biøjne), kombinati- onen 4 fø lehornsled/3 fodled og især på halvdækvingernes opdeling, der typisk har 2 meget tydelige celler i vingemembranen. All that JIZZ At kende et dyr, en plante eller en svamp i felten lader sig ikke altid gøre vha. en beskrivelse i en håndbog. Når der skal sættes navn på en fugl i silhuet i det fjerne eller når en tæge på 2 mm s længde skal bestemmes uden lup, må der noget andet til, og en god hjælp til det er JIZZ. Dette begreb er slang for en forkortelse for et militærudtryk, GISS General Impression of Size and Shape og hentyder til en helhedsfornemmelse af størrelse, form, adfæ rd m.v. Begrebet kan sammenlignes med botanikernes brug af ordet habitus. At be- 24

12 kortvingede. Farverne kan variere meget hos en del af arterne, og mange former er beskrevet gennem tiderne. Flere blomstertæger udviser markant kønsdimorfi. Her Leptoperna dolabrata hannen til venstre. Foto: Werner Meng. herske JIZZ er en nødvendighed for at blive god på sit felt. Kø n, kø nsforskelle og variationer Hos den overvejende del af blomstertægerne ligner hanner og hunner hinanden til forveksling. Generelt er hunnerne dog lidt mere plumpt bygget, og det er altid let at se forskel på kønnene på undersiden af bagkropssegmenterne, der skjuler kønsorganerne. For visse arters vedkommende er der dog meget stor forskel på hanner og hunner. En helt speciel status har arten Campyloneura virgula, der i Danmark og størstedelen af Europa kun kendes som hunner. Arten formerer sig ved jomfrufø dsel, også kaldet partenogenese. Mange arter af tæger, ikke kun blomstertæger, optræder såvel i kortvingede som langvingede former imellem hinanden. Hos nogle arter er begge former almindelige, men hos de fleste er den ene form (oftest den langvingede) langt den almindeligste. For en del arter gælder det, at hannerne altovervejende er langvingede, mens hunnerne altovervejende er Myremimicry Akkurat som vi kender det blandt biller og edderkopper, benytter visse tægearter sig af myremimicry efterligning af myrer. Det gælder såvel flere arter af blomstertæger som nymferne af hvepsetæge og en art nymfetæge. Fordelen er, at eventuelle fjender ikke har lyst til at sætte tænderne i dem, da de godt ved, hvad myrer står for. Apropos myrer Hvis man under banken efter insekter på et træ pludselig mærker den skarpe lugt af myresyre, er det ofte for sent. Ty- Myrmecoris gracilis mesteren blandt blomstertæger, hvad angår mimicry. Foto: Lars Skipper. 25

13 1. Pantilius tunicatus 2. Heterotoma planicornis 3. Phytocoris tiliae 4. Polymerus unifasciatus 5. Orthocephalus coriaceus 6. Notostira elongata Et lille udpluk af de danske blomstertæger. 26

14 7. Grypocoris seguttatus 8. Orthonotus rufifrons 9. Placochilus seladonicus 10. Stenotus binotatus 11. Orthotylus marginalis 12. Dicyphus epilobii Foto: Werner Meng. Layout & opsætning: Lars Skipper. 27

15 pisk vil der være et mylder af aggresive og bidelystne myrer i nettet og på den uheldige insektfæ nger. Myrer er utrolig effektive jægere. Hvis man ketsjer nogle myrer sammen med tæger og andet kryb, har de ofte allerede godt fat i et bytte, inden man få r stukket hovedet i nettet for at se på udbyttet. Flere gange har jeg endda måttet kæmpe med myrerne om byttet; de har trukket i den ene ende, og jeg har forsøgt at suge tægen til mig i den anden ende! Ikke kun myrer udviser en karakteristisk adfæ rd i nettet. Biller er typisk som store klodsede tanks, vender de på ryggen ligger de uhjælpeligt og sparker med benene. Cikader sidder lige så stille, men vupti er de væk med et spring. Edderkopper forholder sig generelt temmelig roligt, hvorimod blomstertæger ofte er meget livlige og årvågne og gerne letter, så man skal være på dupperne. Føde Størstedelen af blomstertæger er planteædere (phytofage). Nogle arter findes kun på en enkelt vært (monofage), mens andre er mere generelle i deres valg af værtsplante (polyfage). Blandt træerne er især eg, pil og fyr rig på arter, men mange træslægter er vært for en eller flere arter af blomstertæger. Det bør i denne sammenhæng nævnes, at vores nationaltræ og klenodie, bøgen, i entomologisøjemed er en temmelig uinte- ressant træart, og ingen blomstertæger har bøgen som vært. Af buske er især gyvel rig på tægearter, som nævnt tidligere. For en oversigt over værtstræer- og buske, se tabel 3. Tabel 3. De mest populære træer og buske. Kun blomstertægearter, der er værtsspecifikke eller har klare præferencer, indgår. Delvist opstillet efter Gaun, Slægt Antal arter Eg 16 Pil 14 Fyr 9 Gran 6 Ask 6 Poppel 5 Gyvel 5 Hassel 4 El 4 Lind 3 Elm 3 Birk 3 Tjørn 2 Ædelgran 1 Æble 1 Tørst 1 Slåen 1 Lærk 1 Blandt urterne kan fremhæves skov-galtetand, snerre, regnfang og ikke mindst stor nælde. Nælders brændehår yder god beskyttelse mod større græssende dyr men hjælper ikke mod en lang række af smådyr, heriblandt tæger og dagsommerfugle. Der er dog også en del blomstertæger, der er helt eller delvist rovlevende (zoofage). De lever fortrinsvis af bløde, for- 28

16 Miris striatus en af de største og smukkeste arter i Danmark. Foto: Werner Meng. svarsløse insekter såsom bladlus og larver, som de udsuger med deres snabel. Årsrytme Størstedelen af blomstertægerne overvintrer som æg, og af disse klækker de fleste fø rst hen på sommeren. Enkelte af disse kan ses fra begyndelsen af juni, men fø rst fra omkring 1. juli tager det for alvor fat. Allerede midt i august er de fleste arter ikke at finde mere. Æggene er lagt og ligger næsten et helt år, fø r de klækker. Enkelte arter kan dog ses til langt hen i oktober. Nogle af de arter, der overvintrer som voksent insekt (imago) kan ses på vingerne allerede i marts måned eller endnu tidligere. Enkelte arter har to generationer, f.eks. visse arter af de såkaldte græstæger. Nogle arter, der lever af samme fø dekilde, undgår konkurrence ved at have forskellige flyvetider, således er f.eks. egen vært for en succession af arter sommeren igennem. En duft af tæger De fleste tæger er forsynet med et par udstødningsrør i form af stinkkirtler. De kraftigst lugtende arter finder vi blandt bredtægerne, der ofte kaldes for stinktæger. Lugten er så karakterisk, at den sågar har givet navn til en svamp med en lignende lugt tægemælkehat. Ofte afsløres tilstedeværelsen af tæger i nettet af lugten, inden man få r øje på dyrene. Også flere andre smådyr udsender en karakteristisk lugt, når de bliver fanget. Det gælder f.eks. en del arter af biller, guldøjer samt tusindben. 29

17 Lyden af tæger At mange arter af græshopper og få rekyllinger kommunikerer med lyd, er vi alle klar over, men at også visse tægearter benytter sig af lydkommunikation vil nok komme som en overraskelse for mange. Står man langs bredden af en sø, kan man være heldig at høre de tikkende lyde fra bugsvømmere. Men også blandt landtægerne er der eksempler, om end lydene er yderst svage. Udstyr Indsamling. En ornitolog bærer kikkert og mobiltelefon, klar til at modtage SMS er om spændende nyt fra det ganske land, en mykolog går med kniv og kurv, en bryolog har små kuverter til indsamling samt en vandforstøver til at fugte mosserne for at lette bestemmelsen. En arachnolog benytter net, sugeslange og en forstøver med kartoffelmel til at synliggøre små spindelvæv. Som andre loger bruger en heteropterolog (tæger=heteroptera) diverse udstyr til at lette registrering og fangst. Nettet er det vigtigste redskab og er i mit tilfæ lde et sommerfuglenet monteret med en robust slagnetpose. Nettet kan slås sammen og ligge i en lille rygsæk. Nogle arter ketsjes i græs- og urtevegetationen, mens andre arter bankes ned fra træer og buske vha. en kraftig pind. Dyrene i nettet bliver opsamlet vha. en sut, en plastikslange, der benyttes som sugerør, forsynet med et filter, så man ikke inhalerer insekterne! De indfangne dyr blæses ned i en filmdåse med toiletpapir vædet med eddikeæter. Filmdåser kan (stadig!) få s hos mange fotohandlere. På en forespørgsel hos en fotohandler i Århus var svaret fø rst nej, Udstyr til indsamling og registrering: sugeslange, pind, slagnet, eddikeæter, filmdåser, lup og diktafon. Foto: Lars Skipper. 30

18 desværre, men så kom indehaveren og spurgte, hvor mange jeg skulle bruge. Mange, svarede jeg, og kort efter dukkede han op med en stor sort affaldssæk fyldt til randen. Så måtte jeg også slippe en 50 er til kaffekassen! En diktafon benyttes til at indtale informationer om arter, lokaliteter, antal, værtsplanter etc. Bestemmelse. Efter hjemkomsten anbringes dyrene i fryseren, så de beholder farverne, hvilket letter bestemmelsen. Det medvirker også til, at dyrene er meget lettere at præparere parere uden at fø lehorn og ben knækker af; blomstertæger er nogle meget sarte dyr. Også behåringen, der ofte rummer vigtige kendetegn, falder let af. Bestemmelsen sker vha. en stereolup med ganges forstørrelse. Det er nok til de fleste kendetegn, men et mikroskop er dog nødvendigt, hvis man vil kunne se visse kendetegn, f.eks. de små vedhæng på fø dderne, kaldet aralier og pseudoaralier, der er den primære karakter ved inddeling af familien i underfamilier. En pincet skal bruges med varsomhed, pga. dyrenes sårbarhed. I de fleste til- fæ lde er det bedre at flytte dyrene med en lille pensel, der trykkes svagt mod dyret. Pga. tornene på ben og fø dder, hænger de let i penslen. En præparernål benyttes til at vende og dreje dyret i den ønskede position, men igen kræves forsigtighed, så dyret ikke falder fra hinanden. Præparation. De to mest benyttede metoder til opsætning af dyrene er oplimning på karton eller med en nål gennem kroppen. Førstnævnte beskytter dyrene bedst, men gør det svært at se kendetegn på bugsiden. Dyr på nåle kan ses fra alle vinkler, men til gengæld kan vigtige kendetegn blive ødelagt, når nålen bores igennem kroppen. Desuden knækker ben og fø lehorn let af Tour de tæge I foråret 2007 købte jeg en gammel campingvogn sammen med min bedre halvdel. Mit primære formål var at køre Danmark rundt i juli måned med indsamling og registrering af blomstertæger for øje, med økonomisk støtte fra Schiøtz-Christensens Mindefond. Planen var at indsamle så mange arter som muligt fra hver af de faunistiske distrikter, som entomologer opererer med. Af de i alt 11 blev alle på nær Bornholm besøgt. Tabel 4. Indsamlinger anno Antal arter fordelt på de faunistiske distrikter. Materialet er dog ikke færdigbehandlet og kan endnu gemme på overraskelser. Bornholm (B) 0 Fyn (F) 82 Lolland-Falster-Møn (LFM) 84 Nordvestjylland (NWJ) 71 Nordvestsjælland (NWZ) 78 Nordøstjylland (NEJ) 75 Nordøstsjælland (NEZ) 84 Sydsjælland (SZ) 70 Sønderjylland (SJ) 79 Vestjylland (WJ) 94 Østjylland (EJ) 83 Gennemsnit 80 31

19 Det mobile kontor Sønderby Klint, Sydfyn. Foto: Lars Skipper. Et mobilt kontor Campingvognen blev indrettet som et rullende kontor/laboratorium med 220 V vha. et par batterier, der blev ladet op via bilen, og en inverter. Det gav rigelig med strøm til bærbar computer, stereolup, godt arbejdslys m.v. Det betød, at alle de lyse timer kunne bruges til indsamling. Bestemmelse og databaseindtastning kunne henligges til de mørke timer. (Endnu) en regnvejrsdag tilbringes med kontorarbejde i campingvognen. Foto: Lars Skipper. Springer eg fø r ask En stor del af forsommeren var vejret fantastisk og mange tægearter kom frem 2-3 uger tidligere end normalt. Egen sprang imidlertid ud flere uger fø r asketræerne, og jeg skal love for, at det gamle ordsprog fik sin berettigelse i sommeren Kort fø r vi tog af sted startede, hvad der skulle vise sig at blive den vådeste sommer i mands minde. Vejret blev forsidestof i de fleste medier. På Tåsinge i det sydfynske ørige regnede det så meget, at 84 køer besluttede sig for at søge nye græsgange og svømmede til Langeland. Gråvejr, kulde og blæst lad gå, det er stadig muligt at fange en stor del af blomstertægearterne, men regn eller regnvåd vegetation umuliggør fangst. Tourens resultat Trods noget nær det værste tænkelige vejr, lykkedes det i løbet af turen og nogle småture fø r og efter at indsamle i gennemsnit ca. 80 arter for hvert af de 10 distrikter (se tabel 4) eller godt 40 % af de teoretisk mulige fund i Danmark (200 arter i 11 distrikter = 2200). Herunder nævnes nogle af de mere bemærkelsesværdige fund, vurderet ud fra Gaun, 1974, samlingerne i Århus (NHMA), som jeg har gennemgået i løbet af denne og sidste vinter samt oplysninger fra (F&N), der rummer flere interessante fund. Samlingerne i København er endnu ikke gennemgået, men der er kun foretaget relativt få indsamlinger siden Gaun,

Godt at vide: Godt at vide:

Godt at vide: Godt at vide: giraf elefant giraf 1. Giraffen er verdens højeste landlevende dyr. 2. En voksen hangiraf måler cirka 5 meter og vejer cirka 1.100 kg. 3. Giraffer er drøvtyggere og lever på den afrikanske savanne. 4.

Læs mere

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.

Læs mere

Edderkopper prik-til-prik

Edderkopper prik-til-prik Edderkopper prik-til-prik MATEMATIK NATUR/TEKNIK LÆRERVEJLEDNING Forskellige slags edderkopper spinder forskellige slags spind. I dette forløb tegner eleverne fra prik til prik i tallenes rækkefølge. De

Læs mere

Nye fund af tæger (Heteroptera) på Færøerne

Nye fund af tæger (Heteroptera) på Færøerne Nye fund af tæger (Heteroptera) på Færøerne Søren Tolsgaard & Jens-Kjeld Jensen Tolsgaard, S. & J-K. Jensen: New records of true bugs (Heteroptera) on the Faroe Islands. Ent. Meddr 78: 21-28. Copenhagen,

Læs mere

Årstiderne. Dokumentation til Grønne Spirer

Årstiderne. Dokumentation til Grønne Spirer Dokumentation til Grønne Spirer I det sidste års tid har vi arbejdet meget intens for at gøre børnene i SpireVium mere bevidste om, hvad der kan findes i naturen i de forskellige årstider. Vi har også

Læs mere

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum)

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Kære børn Jeg er dyrepasser i zoologisk have. Jeg elsker mit arbejde og dyrene er mine allerbedste venner. Er der nogen af jer, der har været i zoologisk

Læs mere

Brug af hjemmesiden www.fugleognatur.dk samt Naturbasen App.

Brug af hjemmesiden www.fugleognatur.dk samt Naturbasen App. Brug af hjemmesiden www.fugleognatur.dk samt Naturbasen App. Fugleognatur.dk er en dansk hjemmeside som blev oprettet i 2001, er nu suverænt den største naturhjemmeside i Danmark. Siden er privatejet,

Læs mere

Omegnens All-Round Klub

Omegnens All-Round Klub Indledning Regler for fiskeri Kort over fiskevand Foreningen samler lystfiskere i alle aldre, og arrangerer fisketure, familieture, udflugter og klubfester. Desuden stiller klubben ca. 6 km. fiskevand

Læs mere

Læreplaner Dagplejen i Fredericia kommune

Læreplaner Dagplejen i Fredericia kommune Barnet skal føle sig værdifuldt Barnet skal have mulighed for læring Barnet skal kunne håndtere modspil Barnet skal blive selvhjulpen Barnet udvikler indlevelsesevne Jeg aflæser og handler på barnets signaler

Læs mere

Fang en krabbe. Husk redningsvest!

Fang en krabbe. Husk redningsvest! Fang en krabbe Prøv at fang en krabbe med: madding (små stykker fisk, et fiskeskellet eller muslinger) net, snor eller fiskesnøre klemme spand eller akvarium med vand Sådan fanger du en krabbe Få fat i

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Tips om insekter i hjemmet

Tips om insekter i hjemmet Tips om insekter i hjemmet Har du fået ubudne gæster i form af insekter i dit hjem, er rengøring på insekternes yndlingssteder ofte nok, og du kan gøre meget for at forebygge insektangreb. Mange af de

Læs mere

Vandløbet et tværfagligt samarbejde

Vandløbet et tværfagligt samarbejde Ny skriftlighed i geografi/naturgeografi: B opgave Problemløsende hensigt; fx rapport, teoriafklarende opgaver, SRP/SS0 formuleringer, AT formuleringer 2011 Vandløbet et tværfagligt samarbejde 1 Formål:

Læs mere

RHODOSPECIALISTEN.dk --- Foto: Rhododendron Skadedyr v4.0

RHODOSPECIALISTEN.dk --- Foto: Rhododendron Skadedyr v4.0 NSCF3346.JPG 'billetklip' forårsaget af snudebille. Snudebillen laver kun skader fra ydersiden af bladene. Er der huller inde i selv bladet, er det ikke forårsaget af en snudebille. Modified: 08-11-2006

Læs mere

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent!

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! - eller er 9 millioner kroner for meget for at beholde 5 udpegningsarter? Kronikøren mener, at Naturstyrelsen snarest bør sætte arbejdet

Læs mere

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum EMNE SVÆRHEDSRAD HVOR LØSES OPAVEN? PRODUKTION O COPYRIHT TENINER Skovens fødekæder Svær 7.-10. klasse) Danmarkshallens skovafsnit Henrik Sell og Lisbeth Jørgensen, Naturhistorisk Museum Lisbeth Jørgensen

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Du var alene hjemme. Der var ingen blomster i huset, og når du kiggede ud af døren, så du ingen træer, du så kun vissent græs, og du så kun fjernsyn.

Du var alene hjemme. Der var ingen blomster i huset, og når du kiggede ud af døren, så du ingen træer, du så kun vissent græs, og du så kun fjernsyn. MULIGHEDER Hvis mennesker havde fire ben, så ville alt gå i stykker. Hvis der ikke var kæledyr i Sevel, så ville København blive en landsby. Hvis Sevel var hovedstad i Danmark, så ville himlen blive grøn

Læs mere

TOFTE SKOV OG MOSE Status 2012 TOFTE SKOV OG MOSE - STATUS 2012 Redaktion: Poul Hald-Mortensen Layout og tilrettelægning: Lars Abrahamsen Akavareller: Jens Gregersen Hovedfotograf: Jan Skriver Udgivet

Læs mere

Flagermus projekt I Sønderborg kommune. DN-Sønderborg 2012/13

Flagermus projekt I Sønderborg kommune. DN-Sønderborg 2012/13 Flagermus projekt I Sønderborg kommune DN-Sønderborg 2012/13 1 Baggrund for Flagermus-projektet - DN Sønderborg ønsker at sætte fokus på flagermus, da de er indikator-art for et intakt økosystem truede

Læs mere

Bred vandkalv Dytiscus latissimus og lys skivevandkalv Graphoderus bilineatus i Almindingen, Bornholm.

Bred vandkalv Dytiscus latissimus og lys skivevandkalv Graphoderus bilineatus i Almindingen, Bornholm. Bred vandkalv Dytiscus latissimus og lys skivevandkalv Graphoderus bilineatus i Almindingen, Bornholm. Lars Iversen, stud.scient Philip Francis, biolog Torbenfeldtvej 7, 2. tv. Ancient DNA & Evolution

Læs mere

Guide. Beskyt dig mod det. Flåt-alarm. sider. Tips: Hold dig flåtfri. Maj 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus.

Guide. Beskyt dig mod det. Flåt-alarm. sider. Tips: Hold dig flåtfri. Maj 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Foto: Scanpix Guide Maj 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Flåt-alarm 14 sider Beskyt dig mod det farlige bid Tips: Hold dig flåtfri Beskyt dig mod det farlige bid INDHOLD: Forskere slår

Læs mere

Friluftsaktiviteter i Kærhaveskov

Friluftsaktiviteter i Kærhaveskov Friluftsaktiviteter i Kærhaveskov også for mennesker med funktionshæmninger Af Sanne Jensen, socialpædagog med videreuddannelse i specialpædagogik, friluftslivsvejleder, gymnastik- og kano-/kajakinstruktør.

Læs mere

10. Lemminger frygter sommer

10. Lemminger frygter sommer 10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og

Læs mere

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen 1 Introduktion Psykologerne Johansen, Kristoffersen & Pedersen ønsker at sætte fokus på OCD-behandling

Læs mere

Katalog over redskaber til reducering af markskader forvoldt af hjortevildt

Katalog over redskaber til reducering af markskader forvoldt af hjortevildt Katalog over redskaber til reducering af markskader forvoldt af hjortevildt. Udarbejdet af: Løvenholm, Fjeld og omegns hjortevildtlaug Juni 2011 Løvenholm Fjeld og omegns hjortevildtlaug Side 1 Formål:

Læs mere

Solen faldt i tynde striber hen over rækkerne af hvide

Solen faldt i tynde striber hen over rækkerne af hvide D u kan virkelig godt lide pindsvin, ikke? sagde Dalia. Jo, sagde jeg og børstede videre Vilhelmina elsker at få børstet de bløde hår på maven, og de halvstore unger havde også fået smag for det, så der

Læs mere

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Med et vingefang på næsten halvanden meter er sølvmågen en af vores største måger. Den voksne sølvmåge er nem at kende med

Læs mere

Trækfuglespillet. Introduktion

Trækfuglespillet. Introduktion Trækfuglespillet Introduktion 1. Spille felter fordeles under åben himmel fx i v- eller s-formation. Ca. 1-2 meter mellem hver felt. 2. Hvert hold har en terning. Terningens øjne bestemmer hvor hurtigt

Læs mere

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Plantning & Landskab, Landsforeningen Levende hegn skal vedligeholdes Det danske kulturlandskab er de fleste steder et hegnslandskab.

Læs mere

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP musefangst NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Ballerup Cykelmotion havde et stærkt hold på Korsika i uge 25 2015

Ballerup Cykelmotion havde et stærkt hold på Korsika i uge 25 2015 Ballerup Cykelmotion havde et stærkt hold på Korsika i uge 25 2015 Inspireret af Tour de France s start på Korsika i 2012 havde 6 ryttere fra Ballerup Cykelmotion tilmeldt sig Dan Frost cykelrejers tur

Læs mere

Rigtig god fornøjelse!

Rigtig god fornøjelse! Vildtkameraer er blevet et af de bedste og vigtigste værktøjer i dit jagt arsenal. Uanset om det er før eller i løbet af jagtsæsonen, kan vildtkameraer sættes op og indsamle værdifulde data om dine byttedyrs

Læs mere

Et pædagogisk eventyr

Et pædagogisk eventyr Et pædagogisk eventyr af Ib Goldbach KISII 1. Udgave 2012 KISII & Ib Goldbach Et pædagogisk eventyr er fortællingen om Nerpik og Neqi Der var en gang en bygd. Den hed Eqaluit. Og en gang for mange, mange

Læs mere

Biologisk bekæmpelse af alm. ædelgranlus II. Hans Peter Ravn, Skov & Landskab, KU-LIFE & Marc Kenis, CABI Bioscience, Delemont Schweiz

Biologisk bekæmpelse af alm. ædelgranlus II. Hans Peter Ravn, Skov & Landskab, KU-LIFE & Marc Kenis, CABI Bioscience, Delemont Schweiz Slutrapport, PAF-projekt: Biologisk bekæmpelse af alm.ædelgranlus II, J.nr. 2006-00141 Biologisk bekæmpelse af alm. ædelgranlus II Af Hans Peter Ravn, Skov & Landskab, KU-LIFE & Marc Kenis, CABI Bioscience,

Læs mere

Naturen i byen Overlade Skole. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse. For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik.

Naturen i byen Overlade Skole. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse. For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik. Et MEGA godt emne det har været sjovt! Patrick Stistrup 6. klasse Indhold - Hvad har vi

Læs mere

Data for svaler og mursejler

Data for svaler og mursejler Svaler I Danmark yngler tre svalearter, bysvale (Delichon urbicum), digesvale (Riparia riparia) og landsvale (Hirundo rustica). Desuden ses årligt rødrygget svale (Ceropis dauruca) (Sydeuropa) og meget

Læs mere

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering.

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering. Socialisering - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt Skrevet af Eksamineret Hundeadfærdsinstruktør & -specialist Ane Weinkouff WEINKOUFF HUNDEADFÆRDSCENTER Hunden har et medført socialt behov Socialisering

Læs mere

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Pædagogisk ide I denne øvelse arbejdes der videre med stoffet fra den lærerstyrede undervisning i klassen. Men her er der fokus på nye vinkler

Læs mere

Danske navne på danske tæger, cikader, bladlopper, mellus og skjoldlus

Danske navne på danske tæger, cikader, bladlopper, mellus og skjoldlus Danske navne på danske tæger, cikader, bladlopper, mellus og skjoldlus Jørgen Jørgensen, Søren Breiting, Karsten Schnack & Bent Troen Projekt Danske Dyrenavne Entomologisk Forening og Danmarks Lærerhøjskole

Læs mere

Ulvevinter. ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter

Ulvevinter. ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter Vagn af edevold Du er født og opvokset på gården edevold. Der var meget arbejde, men I manglede ikke noget. De glade dage sluttede, da det viste sig at din fader havde spillet sig til en stor gæld. I måtte

Læs mere

KAPTAJN JACK OG HANS BESÆTNING SÆT SEJL!!

KAPTAJN JACK OG HANS BESÆTNING SÆT SEJL!! KAPTAJN JACK OG HANS BESÆTNING SÆT SEJL!! INDLEDNING KAPTAJN JACK OG HANS BESÆTNING Ud på det store hav sejler piratkaptajn Jack sammen med alle hans pirat venner. De bor på en øde ø med store palmer,

Læs mere

CUT. Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen

CUT. Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen CUT Af Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen INT. DAG, LOCATION: MØRK LAGERHAL Ind ad en dør kommer en spinkel kvinde løbende. Det er tydeligt at se at hun har det elendigt. Hendes øjne flakker og hun har

Læs mere

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Martin i Laos indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Indhold Børnene ved Mekong 10 Dyrene i landsbyen 14 Hvad spiser man i Laos 16 Martin i rismarken 18 Børnene vaccineres 20 Nee og Noo står op

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Hvordan gør de professionelle?

Hvordan gør de professionelle? Hvordan gør de professionelle? ( Oversat af Ivan Larsen, Samsø Dart Club, Marts 2010 fra How the Pros do it af: Ken Berman 1999 ) Der er to aspekter i det at blive en god dartspiller, det er præcision

Læs mere

www.vet.bayer.dk Har min kat orm?

www.vet.bayer.dk Har min kat orm? www.vet.bayer.dk? Orm er hyppige parasitter hos katte! Næsten alle katte kommer på et tidspunkt i kontakt med orm. Katte, der lever ude, får ofte orm, og på et givet tidspunkt vil mere end halvdelen af

Læs mere

Taldata 1. Chancer gennem eksperimenter

Taldata 1. Chancer gennem eksperimenter Taldata 1. Chancer gennem eksperimenter Indhold 1. Kast med to terninger 2. Et pindediagram 3. Sumtabel 4. Median og kvartiler 5. Et trappediagram 6. Gennemsnit 7. En statistik 8. Anvendelse af edb 9.

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Kontakt Frank Skov, analysechef T. 41 77 45 78 E. fs@cevea.dk. Notat Tema: Ulighed Publiceret d. 12-04-2015

Kontakt Frank Skov, analysechef T. 41 77 45 78 E. fs@cevea.dk. Notat Tema: Ulighed Publiceret d. 12-04-2015 Stor ulighed i skolebørns trivsel på Sjælland De danske skolebørn trives heldigvis generelt godt. Der er dog forskel på trivslen fra kommune til kommune. Blandt andet er der i nogle kommuner cirka 9 ud

Læs mere

Den nysgerrige. Udforskere - Niveau 2 - Trin for trin. Udforskere Niveau 2

Den nysgerrige. Udforskere - Niveau 2 - Trin for trin. Udforskere Niveau 2 Årstid: Årstid: Hele året Lokation: Forløbets varighed: Forløbets varighed: 3 trin + en formiddag eller eftermiddag - - Trin for trin Den engelske opdagelsesrejsende Mary Kingsley er en af de eneste kvindelige

Læs mere

Velkommen til Myrejagten

Velkommen til Myrejagten Velkommen til Myrejagten Hvad sker der for myrerne? Vi ser dem ikke, men myrerne lever faktisk alle vegne. Ja, nærmest uanset hvor i verden vi rejser hen, kan vi ikke slippe for dem. De findes i næsten

Læs mere

Magnus og Myggen Leg og lær med Magnus & Myggen Walkthrough

Magnus og Myggen Leg og lær med Magnus & Myggen Walkthrough Denne Walktrough fører dig igennem højdepunkterne i Magnus og Myggen Leg og lær med Magnus & Myggen. Du vil dog gå glip af glæden ved at opdage tingene selv og du vil også gå glip af mange af dialogerne

Læs mere

Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret. Oplysninger

Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret. Oplysninger Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret Oplysninger Kvælstof er en gas (luftart). Kvælstof kaldes også nitrogen. Kvælstof er i stand til at danne kemiske forbindelser med andre

Læs mere

SPØRGSMÅL OG SVAR TIL SOLHJULET

SPØRGSMÅL OG SVAR TIL SOLHJULET SPØRGSMÅL OG SVAR TIL SOLHJULET I dette hæfte finder du spørgsmål og svar til hver kategori på Solhjulet. Der er i alt 8 kategorier med 3-4 spørgsmål til hhv. voksne og børn. De rigtige svar er markeret

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

forstod ikke, hvad de sagde. Måske hjalp det, hvis hun fløj nærmere ned til dem.

forstod ikke, hvad de sagde. Måske hjalp det, hvis hun fløj nærmere ned til dem. 7. Kapitel Lang tid efter landede Undo på toppen af et kæmpestort hus. Herfra, hvor hun sad, kunne hun se vidt omkring. Og dybt, dybt nede opdagede hun en masse vingeløse. Nogle for ud og ind af husene.

Læs mere

Sådan finder du din Ayurvedatype

Sådan finder du din Ayurvedatype Sådan finder du din Ayurvedatype Tekst: Nikolai Zederlinn (Spis dig lykkelig) og Metthe Christensen (Feelgood.dk) Layout: Valentin Thomsen Hvad er godt for dig? Nogen mennesker kan bare spise uhæmmede

Læs mere

Malenes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Malene Schlünsen Preston Kragelundvej 8A 6622 Bække Tlf.: 41 40 30 85

Malenes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Malene Schlünsen Preston Kragelundvej 8A 6622 Bække Tlf.: 41 40 30 85 Malene s dagpleje Malenes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Malene Schlünsen Preston Kragelundvej 8A 6622 Bække Tlf.: 41 40 30 85 Malene Schlünsen Preston Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Først

Læs mere

Projektet er financeres af amtet og kasserne er lavet af det beskyttet værksted Hybenhøj i Næstved.

Projektet er financeres af amtet og kasserne er lavet af det beskyttet værksted Hybenhøj i Næstved. Stor Skallesluger i DOF-Storstrøm. Projektet blev startet op i samarbejde med Landskabskontoret i Storstrøms amt, som i efteråret 1993 tog initiativ til opsætning af kasser i vores kystnære skove. Selve

Læs mere

10 tips til dit placering og vedligehold af dit vildtkamera

10 tips til dit placering og vedligehold af dit vildtkamera 10 tips til dit placering og vedligehold af dit vildtkamera 1 Check ALTID for software opdateringer til dine kameraer INDEN du køre hjemmefra. Dette er en ting, mange har prøvet at overse, og det kan spare

Læs mere

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål Navneord Pigerne løb hen over vejen. Hvilket ord er navneord, og hvilken tid står de i? Pigerne, bestemt flertal. Vejen, ubestemt ental. Der var engang en dreng, som godt kunne lide at spise æbler. Der

Læs mere

Missjø skærgården 2008 et eldorado for havkajakroeren.

Missjø skærgården 2008 et eldorado for havkajakroeren. Missjø skærgården 2008 et eldorado for havkajakroeren. I sommerferien 2008 tog Inger Marie og jeg færgen fra Frederikshavn til Gøteborg. Krydsede (med bil ) østover og ramte den sydsvenske skærgård med

Læs mere

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Rekvirent: Gentofte Kommune Dato: 4. December 2008 Feltarbejde: Thomas Vikstrøm Tekst: Thomas Vikstrøm og Martin Hesselsøe GIS: Jakob Hassingboe Indhold: 1.

Læs mere

Sværest at finde praktikplads på Sjælland

Sværest at finde praktikplads på Sjælland Sværest at finde praktikplads på Sjælland I oktober manglede mere end. elever en praktikplads i en virksomhed. Lidt over halvdelen af de unge er dog i skolepraktik, hvilket betyder at de kan fortsætte

Læs mere

Aktiviteter og lege i og med naturen som kan bruges på lejrskoler, ekskursioner og i natur og teknik

Aktiviteter og lege i og med naturen som kan bruges på lejrskoler, ekskursioner og i natur og teknik Aktiviteter og lege i og med naturen som kan bruges på lejrskoler, ekskursioner og i natur og teknik Ideen i de følgende aktiviteter er at eleverne gennem leg og fysisk aktivitet får en forståelse af levende

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 Kursusmappe Uge 2 Emne: Her bor jeg Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge2_herborjeg.indd 1 06/07/10 11.20 Uge 2 l Her bor jeg Første gang, Hipp og Hopp

Læs mere

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Teknik og Miljø Naturprojekt på Glænø 2009-2010 Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Indholdsfortegnelse Oversigtskort s. 3 Baggrund for Glænø-Naturplejeprojektet s. 4

Læs mere

VADEHAVSCENTRET ERHVERVSTURE

VADEHAVSCENTRET ERHVERVSTURE VADEHAVSCENTRET ERHVERVSTURE Vi tilbyder store naturoplevelser. Besøg Nationalpark Vadehavet og kom hjem med oplevelser i verdensklasse. Det lyder utroligt, men Vadehavet rummer en grad af liv, der ikke

Læs mere

Deltagere fortæller efter 8-ugers Mindfulness-baseret stressreduktion

Deltagere fortæller efter 8-ugers Mindfulness-baseret stressreduktion Deltagere fortæller efter 8-ugers Mindfulness-baseret stressreduktion Over 150 helt almindelige danskere har taget det 8-ugers MBSR forløb og evaluerer afslutningsvis deres udbytte, og det rører mit hjerte

Læs mere

Lærkefalkereder i el-master. En skæbnefortælling fra Sundeved.

Lærkefalkereder i el-master. En skæbnefortælling fra Sundeved. Lærkefalkereder i el-master. En skæbnefortælling fra Sundeved. Af Jesper Tofft & Klaus Dichmann En dag sidst i juli 2005 kom en af os (JT) lidt tilfældigt til at kigge på en falk som sad i en elmast et

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Blå Flag på havnen og stranden

Blå Flag på havnen og stranden Blå Flag på havnen og stranden Blå Flag Aktivitetshæfte for børn Indhold Side Mød Valdemar 2 Hvad er Blå Flag? 3 Sæt X på Danmarkskortet 4 Sikkerhed på stranden og i havnen 5 Hvad er et hestehul? 6 Blå

Læs mere

Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet

Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet TokeWith DanmarksMedie2ogJournalisthøjskole 20142PUJ Forsidehistorie.+ 5 Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet Forbrugerne ser mere og mere TV på 25 Det er et oprør mod priserne. Og nu sætter de dem

Læs mere

Billedkomposition. Billederne oven for er da pæne, men de siger jer sikkert ikke så meget, fordi I ikke selv har taget dem.

Billedkomposition. Billederne oven for er da pæne, men de siger jer sikkert ikke så meget, fordi I ikke selv har taget dem. Tryk på knappen og billedet er i kassen De fleste mennesker har prøvet at fotografere. At tage billeder er blevet meget let efter at de nye kameraer næsten kan tænke selv. Man skal ikke stille afstand,

Læs mere

En digital lydtegneserie til unge ordblinde

En digital lydtegneserie til unge ordblinde En digital lydtegneserie til unge ordblinde I det følgende ses resultatet af fire studerendes projektarbejde på efterårssemesteret 2011, 5. semester på Interaktive Digitale Medier på Aalborg Universitet.

Læs mere

Skovens Kryb.indd 1 02-04-2007 11:18:57

Skovens Kryb.indd 1 02-04-2007 11:18:57 Dansk Skovforening 1 Skovens Kryb.indd 1 02-04-2007 11:18:57 Børnetekster: Thorstein Thomsen Faktatekster og ide: Stephan Springborg og Eva Skytte Tegninger: Bettina B. Reimer Redaktion: Malene Bendix,

Læs mere

Solcellelaboratoriet

Solcellelaboratoriet Solcellelaboratoriet Jorden rammes hele tiden af flere tusind gange mere energi fra Solen, end vi omsætter fra fossile brændstoffer. Selvom kun en lille del af denne solenergi når helt ned til jordoverfladen,

Læs mere

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Investment Research General Market Conditions 5. oktober Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Dansk Jobindex er stabiliseret. Efter en lang periode med et faldende antal jobannoncer er der nu en

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Friluftsliv og naturforståelse

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Friluftsliv og naturforståelse Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Friluftsliv og naturforståelse November 2014 Fælles mål Vision Hensigten med valgfaget Friluftsliv og naturforståelse er, at eleverne gennem undervisning

Læs mere

Overdrevsprojektet genskabelse af overdrev i Danmark Et LIFE Nature projekt 2004-2008. Indledning

Overdrevsprojektet genskabelse af overdrev i Danmark Et LIFE Nature projekt 2004-2008. Indledning Indledning Overdrev er en af de mest artsrige naturtyper i Danmark. Man kan indenfor én kvadratmeter finde helt op til 50 forskellige plantearter, og en stor del af de danske insekter er knyttet til denne

Læs mere

Her var vikinger. Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark

Her var vikinger. Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark Uanset om man er ung eller gammel, dyrker idræt eller "bare" har brug for en gåtur, så hjælper både ophold i naturen og bevægelse på sundheden. Når skov og

Læs mere

Flagermus undersøgelse i Lille Vildmose, sommer 2013

Flagermus undersøgelse i Lille Vildmose, sommer 2013 Flagermus undersøgelse i Lille Vildmose, sommer 2013 Formål: At få indsigt i forekomsten af flagermus i 90 punkter fordelt på både Tofte Skov og Høstemark. Metode og tilknyttede kommentarer: Automatiske

Læs mere

Emilies sommerferieeventyr 2006

Emilies sommerferieeventyr 2006 Emilies sommerferieeventyr 2006 1. uge Min sommerferie startede faktisk en dag tidligere end forventet, da mormor kom om fredagen og passede Maria og mig. Det var rigtig hyggeligt og en god start på ferien.

Læs mere

Alle er med:-) www.spilcricket.dk. Spil og lege vejledning

Alle er med:-) www.spilcricket.dk. Spil og lege vejledning Spil og lege vejledning Cricketrundbold I skal bruge: Et gærde, et bat, en blød skumbold, en gul top og 3 kegler. Start med at stille banen op. Placer gærdet, så der er god plads foran det. Sæt den gule

Læs mere

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Dato: 22-08-2014 Copyright af Bach & McKenzie 2014 Introduktion Indholdsfortegnelse 03 Hovedtal Kære VIRKSOMHED A/S Tillykke med jeres nye Social

Læs mere

Har du været på sol-ferie? Nævn 3 sammen-satte ord, som starter med sol! Fx sol-hat. Er en kasket god i solen? Hvorfor? Hvorfor ikke?

Har du været på sol-ferie? Nævn 3 sammen-satte ord, som starter med sol! Fx sol-hat. Er en kasket god i solen? Hvorfor? Hvorfor ikke? Opgave 1 Quiz og byt Klip langs de stiplede linier Modul 1 Hvad får du lyst til, når det er sommer? Har du været på sol-ferie? Hvad gør solen ved dit humør? Tæl til 10, men skift alle ulige tal ud med

Læs mere

Inspiration til bevægelse i naturen

Inspiration til bevægelse i naturen Inspiration til bevægelse i naturen Af Nina Schriver, fysioterapeut og ph.d., ejer af firmaet movementum. I Kærehave projektet blev move nnature konceptet, som jeg har udviklet, brugt i undervisningen

Læs mere

Onsdag viste sig også at være meget blæsende, men denne gang var vinden lige på banen, så ikke de store problemer. Side 1

Onsdag viste sig også at være meget blæsende, men denne gang var vinden lige på banen, så ikke de store problemer. Side 1 Mandag som var første dag, var meget blæsende med over 40 50 kt i 1.500 m, så dagen flyvninger blev aflyst. I stedet for at flyve fik vi noget teori omkring bølgeflyvning. Dette var helt relevant, da der

Læs mere

Analyse af forbrugernes forventninger til Julehandlen 2008

Analyse af forbrugernes forventninger til Julehandlen 2008 Analyse af forbrugernes forventninger til Julehandlen 2008 Overblik Kvinderne er tidligt ude: Antallet af kvinder der allerede er begyndt deres julegave indkøb er betydeligt større end mænd. 76% af de

Læs mere

BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C

BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 14 16 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov1 Flyv, smukke svaler, flyv! Europa-Kommissionen BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov2 Denne publikation udgives

Læs mere

Reintro af bæver i Danmark. Naturstyrelsen Nordsjælland. Ostrupgaard, Gillelejevej 2B, 3230 Græsted, Tlf. 72 54 30 00

Reintro af bæver i Danmark. Naturstyrelsen Nordsjælland. Ostrupgaard, Gillelejevej 2B, 3230 Græsted, Tlf. 72 54 30 00 Reintro af bæver i Danmark Udsætning af bævere i Danmark Bæverne på Klosterheden 1999 blev 18 bævere sat ud på Klosterheden i Vestjylland Bestanden tæller i dag ca. 185 dyr I Nordsjælland er der i alt

Læs mere

Natur og miljø i højsædet

Natur og miljø i højsædet Natur og miljø i højsædet Spidssnudet frø lægger æg i lysåbne vandhuller. Brunflagermus sover og overvintrer i hule træer i skoven. Markfirben lever på lysåbne, sydvendte skråninger. Vi passer på naturen

Læs mere

Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år

Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år 5. november 212 Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år Boligmarkedet har været i svag bedring gennem 212, og vi har siden foråret oplevet en skrøbelig form for prisstabilisering. Trods

Læs mere

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen 1. maj 2013 Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen Danskerne kræver mere og mere plads i boligen til sig selv. Det skal ses i lyset af, at vi er blevet rigere over tid, og dermed har råd til flere

Læs mere

O V E R L E V E L S E N S A B C

O V E R L E V E L S E N S A B C Lærervejledning Charles Darwins evolutionsteori om artsdannelse bygger på begreberne variation og selektion og er et fundamentalt emne, da den er teorigrundlaget for hele videnskabsfaget biologi. Det er

Læs mere

Svinkløv. Tema Badehotel, helligkilde. Emne(r) Badehotel inkl. anneks og driftsbolig, turisme, helligkilde. Tid Fra før reformationen til i dag

Svinkløv. Tema Badehotel, helligkilde. Emne(r) Badehotel inkl. anneks og driftsbolig, turisme, helligkilde. Tid Fra før reformationen til i dag Svinkløv Kulturmiljø nr. 62 Tema Badehotel, helligkilde Sted/topografi Svinkløv-plateauet, der er beliggende ud mod Skagerrak. Kulturmiljøet omfatter arealerne omkring Svinkløv Badehotel inkl. området

Læs mere

Rapport om FrikirkeNets indsamling til Haiti 2010

Rapport om FrikirkeNets indsamling til Haiti 2010 Rapport om FrikirkeNets indsamling til Haiti 2010 Den 12. januar 2010 blev Haiti ramt af et voldsomt jordskælv med enorme ødelæggelser til følge. I løbet af få uger efter katastrofen besluttede FrikirkeNets

Læs mere