Tæger en miskendt dyregruppe Med særlig fokus på blomstertæger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tæger en miskendt dyregruppe Med særlig fokus på blomstertæger"

Transkript

1 Tæger en miskendt dyregruppe Med særlig fokus på blomstertæger Lars Skipper Hvad i al verden er det du foretager dig. Ja du må undskylde, men jeg er altså nødt til at spørge dig. Stedet er Tversted Klitplanage i Thy en varm sommerdag anno Langs en sti i bagende sol og stillestående luft står en midaldrende mand og banker løs på et stakkels egetræ med en kraftig pind. I den anden hånd holder han en udslået paraply. Denne midaldrende mand er forfatteren. Spørgeren er en kvinde, der på sin daglige joggingtur gennem plantagen, må have luft for sin nysgerrighed. Jeg kigger efter tæger svarer jeg og bliver mødt af et forundret blik, men også et kropssprog, der tydeligt indikerer dem kender jeg, og inden hun når at udtrykke sig verbalt, svarer jeg: Nej, det er ikke dem du tænker på det er skovflåter. Dem jeg fanger er harmløse insekter en forklaring som jeg siden har måttet gentage et utal af gange. Det at være udstyret med insektnet bringer ofte fordomme frem i folk. F.eks. var et par badegæster ved en østsjællandsk strand tydeligvis forargede, da en af dem udbrød Er du på sommerfuglerov?. En anden gang blev jeg mødt af tre ældre kvinder i hastig stavgang. Den ene spurgte med en fordømmende stemme, hvad jeg fangede, som om hun allerede var klar til at puste sig op og holde foredrag om etik og respekt for liv. Da jeg svarede, at jeg fangede tæger, mistede hun dog hurtigt interessen og forsvandt sammen med de to andre. En lille introduktion I denne artikel vil jeg fortælle lidt om tægerne og deres biologi, med hovedvægt på den gruppe, der kaldes blomstertæger, som jeg har kastet mig over de sidste par år. Jeg vil desuden fortælle lidt om det at arbejde med disse små kræ. Her ud over vil jeg berette om en indsamlingstur Danmark rundt, der blev afviklet sommeren 2007 med økonomisk støtte fra Schiøtz-Christensens Mindefond. Hvorfor tæger? Efter at have fokuseret på botanik i en lang række år, trængte jeg til at kaste mig over et nyt felt. Et af de vigtigste kriterier var, at det skulle være en relativt overset gruppe - med det formål, at jeg skulle kunne bidrage med ny viden. Jeg tog en klatretur op ad stamtræet og landede på grenen for bløddyr, nærmere bestemt på kvisten med landsnegle, en 14

2 gruppe, der ikke har haft den store interesse blandt danske naturinteresserede. Efter at have fremskaffet en mængde relevant litteratur og surfet nettet tyndt, gik gassen imidlertid af ballonen de var for brune, for langsomme, for kedelige og for få i Midtjylland, hvor jeg slår mine folder. Jeg besluttede mig for at tage endnu en klatretur i stamtræet og denne gang havnede jeg på den tykke gren, der repræsenterer insekter, på grenen med landlevende tæger, med særlig fokus på kvisten med blomstertæger og her sidder jeg så. Blomstertæger er der stort set ingen, der har beskæftiget sig med i Kongeriget Danmark de sidste 20 år og det er en taknemmelig gruppe at arbejde med, da der findes fine samlinger og en glimrende bestemmelsesnøgle (Gaun, 1974). NEJ skovflåter er IKKE tæger Lad mig endnu engang slå fast, at de blodsugende bæster, vi kender fra vores husdyr, vores børn og ikke mindst os selv, ikke er tæger men skovflåter, på trods af, hvad 90 % af danskerne kalder dem. Flåter hører til miderne, der igen hører til spindlerne, der desuden omfatter bl.a. edderkopper, skorpioner og mejere og er karakteriseret ved bl.a. at have 8 ben i modsætning til insekterne, der har 6 ben. For at forvirre billedet har skovflåtens larve dog 6 ben, men ligner i øvrigt den voksne. Hvordan navnemisforståelsen er opstået, tør jeg ikke sige med sikkerhed, men det faktum, at en flåt hedder tick, tecke og teek på hhv. engelsk, tysk og hollandsk giver sandsynligvis et fingerpeg. Grøn bredtæge indbegrebet af en tæge og kendt af de fleste. Foto: Jesper Vingtoft. Inden jeg fritager tægerne for alt ansvar, bør det dog nævnes, at de blodsugende sengekammerater, væggelus, er tæger - og de er rent faktisk på fremmarch i Danmark igen, efter mange års retræte. Mange tæger kan ydermere levere et mærkbart stik med deres sugesnabel. De store rovtæger og rygsvømmere kan levere smertefulde stik, og et stik af en vandrøver skulle være værre end et hvepsestik. Selv de bittesmå bladlustæger kan levere en ubehagelig hilsen. Og så må det vist være på sin plads at nævne, at skæbnens ironi ville, at jeg erhvervede mig en Borrelia-infektion, under sommerens intensive jagt på tæger. Et udpluk af Danmarks tæger Den danske tægefauna rummer pt. 514 arter fordelt på de tre grupper: vand- 15

3 Tabel 1. Oversigt over Danmarks tæger. Familie (dansk) Familie (latin) Antal arter i Danmark Vandtæger Hydrocorisae 41 Bugsvømmere Coriidae 30 Rygsvømmere Notonectidae 6 Dværgrygsvømmer Pleidae 1 Vandrøvere Naucoridae 1 Dybvandstæger Aphelocheiridae 1 Skorpionstæger Nepidae 2 Damtæger Amphibiocorisae 18 Skøjteløbere Gerridae 9 Bækløbere Veliidae 4 Nåletæger Hydrometidae 2 - Hebridae 2 - Mesoveliidae 1 Landtæger Geocorisae 455 Springtæger Saldidae 17 - Dipsocoridae 2 Blomstertæger Miridae Microphysidae 5 Bladlustæger Anthocoridae 28 Væggelus Cimicidae 3 Nymfetæger Nabidae 13 Rovtæger Reduviidae 8 Masketæger Tingidae 20 Barktæger Aradidae 10 - Piesmatidae 4 Styltetæger Berytidae 8 Frøtæger Lygaeidae 67 Ildtæger Pyrrhocoridae 1 Randtæger Coreidae 8 Hvepsetæger Alydidae 1 Kanttæger Rhopalidae 9 Løvtæger Acanthosomatidae 7 Skjoldtæger Scutelleridae 6 Egentlige bredtæger Pentatomidae 30 Tornben Cydnidae 6 - Thyreocoridae 1 - Ceratocombidae 1 Antal arter i alt

4 tæger, damtæger og landtæger. Vandtægerne rummer bugsvømmere og rygsvømmere samt den store og letkendelige skorpionstæge. Også den vandrende pind-lignende stavtæge, der tilsyneladende er på hastig indmarch i Jylland i disse år, hører til denne gruppe. Til gruppen af damtæger hører fø rst og fremmest skøjtel øberne. Landtægerne er langt den største gruppe og af disse er blomstertægerne den artsrigeste familie. Mange af de største og mest iøjnefaldende arter tilhører imidlertid familien egentlige bredtæger og Stephanitis oberti en af de mere aparte tæger og medlem af masketægefamilien. Foto: Werner Meng. er dem, som folk normalt forbinder med tæger (når vi ser bort fra misforståelsen omkring flåter). En karakteristisk familie udgøres af springtæger, der typisk holder til ved sandede søbredder. Barktæger lever fø rst og fremmest i skove med gamle og døde træer, og flere arter er gode indikatorer for gammel naturskov. Masketæger er meget smukke og særprægede, men ses kun sjældent. Styltetægerne omfatter spinkle, langbenede arter, der minder en del om myg. Mest kendt blandt rovtægerne er den store skarntæge, hvis nymfe udskiller et klæb- rigt stof, der få r støv og skidt til at klæbe fast på kroppen, hvilket tjener både som camouflage og til at give en lidet delikat smag. Frøtægerne er med 67 arter den næstartsrigeste familie i Danmark, men de fleste arter er brune og ret uanseelige. I alt 34 familier er repræsenteret i Danmark, et tal der dog varierer lidt efter hvilken systematik man skeler til. For en oversigt over samtlige familier, se tabel 1. Danske blomstertæger I den senest publicerede oversigt over danske tæger (Gaun & Andersen, 1974) indgår 194 arter af blomstertæger. Gaun fø øjede selv en art til listen kort ef- ter - Orthotylus rubidus (upubl.). I 1978 publicerede Hans Thomsen Schmidt fundet af endnu to arter, Orthotylus adeno- carpi og Capsus pilifer, (Schmidt, 1978) og i hans samlinger indgår yderligere tre arter, der med denne artikel bliver publiceret for fø rste gang: Amblytylus delicatus, Apolygus rhamnicola og Sa- 17

5 Tv: Tægesamlingen på Naturhistorisk Museum i Århus. Th: En kasse fra samlingen på Zoologisk Museum i København. Foto: Lars Skipper. licarus roseri. En form, Strongylocoris leucocephalus f. steganoides, er blevet ophøjet til selvstændig art, S. steganoides. To andre arter er gået den anden vej og er blevet reduceret til synonymer, hhv. Monosynamma nigritula (nu M. bohemannica Syn.) og Orthocepha- lus ferrarii (nu O. saltator syn.). Det giver i alt en total på 199 arter. Det kan dog ikke helt udelukkes, at der står en eller flere nye arter og gemmer sig blandt de mange tusinde individer, der indgår i samlingerne på Zoologisk Museum i København og Naturhistorisk Museum i Århus. Art nr. 200 Sidste år havde jeg fornøjelsen af at fø øje art nr. 200 til listen over danske blomstertæger. Det drejer sig om arten Deraeocoris flavilinea. Denne art er et af de efterhånden talrige eksempler på sydlige arter, der har ekspanderet mod nord grundet især klimaforandringerne. Blandt sommerfugle og guldsmede er eksemplerne talrige og blandt tægerne er især stribetægen velkendt. Deraeocoris flavilinea var endemisk for Italien indtil for et par årtier siden, hvor den pludseligt ekspanderede mod nord. I 1984 dukkede den op i Frankrig, i 1985 i Holland, i 1987 i Schweitz og Tyskland. I 1996 krydsede den Den Engelske Kanal. Nu forekommer den altså også i Danmark og dermed Norden. Det fø rste fund blev gjort i Kasted Mose ved Århus i 2006 og i 2007 fandt jeg den på yderligere fem lokaliteter øst for lillebælt. Ydermere er der meldt et par fund i 2007 på www. fugleognatur.dk (fotodokumenterede), så arten er nok allerede godt på vej til at etablere sig i landet. En oversigt over de 200 arter, der pt. kendes fra Danmark, kan ses i tabel 2. Kommende arter? Ud over de 194 arter, som Gaun be- 18

6 Tabel 2. De 200 danske blomstertægearter. Arter anført med er indsamlet af forfatteren i Arter anført med * er føjet til den danske liste siden den sidste samlede oversigt over tæger (Andersen & Gaun, 1974). Acetropis carinata Acetropis gimmerthalii Adelphocoris lineolatus Adelphocoris quadripunctatus Adelphocoris seticornis Agnocoris rubicundus Alloeotomus gothicus Amblytylus albidus* Amblytylus brevicollis Amblytylus delicatus Amblytylus nasutus Apolygus limbatus Apolygus lucorum Apolygus rhamnicola* Apolygus spinolae Asciodema obsoleta Atractotomus kolenatii Atractotomus magnicornis Atractotomus mali Blepharidopterus angulatus Blepharidopterus diaphanus Bothynotus pilosus Brachyarthrum limitatum Bryocoris pteridis Calocoris affi nis Calocoris alpestris Calocoris roseomaculatus Camptozygum aequale Campyloneura virgula Capsodes gothicus Capsus ater Capsus pilifer* Capsus wagneri Charagochilus gyllenhalii Chlamydatus pulicarius Chlamydatus pullus Chlamydatus saltitans Closterotomus biclavatus Closterotomus fulvomaculatus Closterotomus norwegicus Compsidolon salicellum Conostethus griseus Conostethus roseus Criocoris crassicornis Cyllecoris histrionius Cyrtorhinus caricis Deraeocoris fl avilinea* Deraeocoris lutescens Deraeocoris punctulatus Deraeocoris ruber Deraeocoris scutellaris Dichrooscytus intermedius Dichrooscytus rufi pennis Dicyphus constrictus Dicyphus epilobii Dicyphus globulifer Dicyphus pallicornis Dicyphus pallidus Dicyphus stachydis Dryophilocoris fl avoquadrimaculatus Europiella artemisiae Europiella decolor Fieberocapsus fl aveolus Globiceps fl avomaculatus 19

7 Globiceps fulvicollis Grypocoris seguttatus Hallodapus rufescens Halticus apterus Halticus luteicollis Harpocera thoracica Heterocordylus genistae Heterocordylus leptocerus Heterocordylus tibialis Heterocordylus tumidicornis Heterotoma planicornis Hoplomachus thunbergii Leptopterna dolabrata Leptopterna ferrugata Liocoris tripustulatus Lopus decolor Lygocoris contaminatus Lygocoris pabulinus Lygocoris rugicollis Lygocoris viridis Lygus gemellatus Lygus maritimus Lygus pratensis Lygus rugulipennis Lygus wagneri Macrolophus pygmaeus Macrotylus paykullii Macrotylus solitarius Malacocoris chlorizans Mecomma ambulans Megacoelum infusum Megaloceroea recticornis Megalocoleus molliculus Megalocoleus tanaceti Mermitelocerus schmidtii Miris striatus Monalocoris fi licis Monosynamma bohemanni Monosynamma maritimum Myrmecoris gracilis Notostira elongata Notostira erratica Oncotylus punctipes Orthocephalus coriaceus Orthocephalus saltator Orthonotus rufi frons Orthops basalis Orthops campestris Orthops kalmii Orthotylus adenocarpi* Orthotylus bilineatus Orthotylus concolor Orthotylus ericetorum Orthotylus fl avinervis Orthotylus fl avosparsus Orthotylus fuscescens Orthotylus marginalis Orthotylus moncreaffi Orthotylus nassatus Orthotylus prasinus Orthotylus rubidus* Orthotylus tenellus Orthotylus virens Orthotylus virescens Orthotylus viridinervis Pantilius tunicatus Parapsallus vitellinus Phoenicocoris dissimilis 20

8 Phoenicocoris obscurellus Phylus coryli Phylus melanocephalus Phytocoris dimidiatus Phytocoris intricatus Phytocoris longipennis Phytocoris pini Phytocoris populi Phytocoris reuteri Phytocoris tiliae Phytocoris ulmi Phytocoris varipes Pilophorus cinnamopterus Pilophorus clavatus Pilophorus confusus Pilophorus perpleus Pinalitus atomarius Pinalitus cervinus Pinalitus rubricatus Pithanus maerkelii Placochilus seladonicus Plagiognathus arbustorum Plagiognathus chrysanthemi Plesiodema pinetella Polymerus brevicornis Polymerus nigrita Polymerus palustris Polymerus unifasciatus Polymerus vulneratus Psallodema fi eberi Psallus albicinctus Psallus ambiguus Psallus betuleti Psallus confusus Psallus falleni Psallus fl avellus Psallus haematodes Psallus lepidus Psallus luridus Psallus mollis Psallus perrisi Psallus quercus Psallus salicis Psallus variabilis Psallus varians Psallus wagneri Pseudoloops coccineus Rhabdomiris striatellus Salicarus roseri* Stenodema calcarata Stenodema holsata Stenodema laevigata Stenodema trispinosa Stenodema virens Stenotus binotatus Sthenarus rotermundi Strongylocoris leucocephalus Strongylocoris luridus Strongylocoris steganoides* Systellonotus triguttatus Teratocoris antennatus Teratocoris paludum Teratocoris saundersi Trigonotylus caelestialium Trigonotylus psammaecolor Trigonotylus rufi cornis Tytthus pubescens Tytthus pygmaeus 21

9 skriver som forekommende i Danmark, nævnes en lang række arter som poten- tielle. Af disse er seks fø øjet til listen siden og flere af de øvrige vil uden tvivl komme til indenfor de kommende årtier (især hvis flere personer skulle få lyst til at kaste sig over dem!). Også uventede arter vil med stor sandsynlighed blive fø øjet til den danske liste. At ovennævnte art, Deraeocoris flavilinea, pludseligt udvidede sit udbredelsesområde voldsomt, var der ingen, som kunne have regnet ud, og lignende ekspansioner vil kunne ventes i fremtiden, ikke mindst set i lyset af den globale opvarmning. Danske samlinger Det er næppe tilfæ ldigt, at vi i Danmark har godt styr på forekomsten af sommerfugle og biller. Disse dyr er nemlig rigtig flotte i samlinger, da de bevarer farverne. Tæger derimod bliver hurtigt brune og triste at se på og har kun i ringe grad været genstand for samlermani. Stort set alt indsamlet materiale af blomstertæger i Danmark, står på Zoologisk Museum i København eller Naturhistorisk Museum i Århus. Samlingerne i København rummer i størrelsesordenen dyr og Århus rummer godt dyr. En særlig værdifuld samling på ca dyr er for nylig tilgået Århus. Det drejer sig om en samling, der blev opbygget i 1970 erne og -80 erne af Hans Thomsen Schmidt. Den rummer ca. 178 af de 200 danske arter, og dyrene er usædvanligt smukt sat op og udgør derved en særdeles værdifuld referencesamling. I de senere år har den fagre digitale verden skabt en ny form for mani, makrofotografering. Nu bevarer alle dyrene farverne, og insektgrupper som samlerne fornægtede er pludselig blevet interessante; det gælder ikke mindst guldsmedene, der har oplevet et sandt boom af fans i løbet af få år. Danske navne Entomologisk Forening har i samarbejde med Danmarks Lærerhøjskole udgivet en række publikationer i serien Projekt danske dyrenavne, heriblandt et hæfte, der foruden andre grupper, rummer de danske tæger. Det er ikke formålet at navngive alle arter, men nærmere at samle de allerede eksisterende med en- kelte tilfø øjelser. Da kun knap en fjerde- del af de danske arter er blevet udstyret med et dansk navn, er det naturligvis af begrænset værdi. Desuden er enkelte af navnene temmelig intetsigende eller decideret misvisende. At navnet tornet græstæge benyttes om to forskellige arter er heller ikke heldigt. Delvist tilgroet eng med pilekrat og andet krat en af de mest artsrige blomstertægebiotoper. Foto: Lars Skipper. 22

10 Også brakmarker hører til blandt de mest artsrige biotoper. Foto: Lars Skipper. Et andet natursyn? Som botaniker gennem mange år har jeg rejst landet tyndt for at kigge de gode botaniske lokaliteter efter i krogene, og det var med den viden og erfaring jeg kastede mig ud i heteropterologien. Jeg startede med at sætte kurs mod de artsrigeste enge og overdrev, de bedste heder og de frodigste løvskove. Gang på gang oplevede jeg, at der var både flere og mere spændende arter på den anden side af hegnet, altså der hvor tilgroningen var godt i gang, at et kedeligt skovbryn ud mod en kornmark var bedre end en smuk skovlysning eller at p-pladsen ved indgangen til et fredet naturområde var mere interessant end selve naturområdet. At en eng tilgroet med pilekrat og høj- stauder såsom lådden dueurt, alm. mjødurt og stor nælde, skulle vise sig at være et af de bedste steder at kigge efter blomstertæger, havde jeg ikke lige ventet. Ligeledes kunne jeg erfare, at the king of beasts blandt invasive planter, den infamøse gyvel, er vært for hele syv blomstertægearter foruden gyvelbredtæge, en nyopdaget masketæge samt et par potentielle arter, der måske blot venter på at blive opdaget. Selv noget så kedeligt, set med botaniske briller, som bevoksninger af rød-gran og andre graner, rummer flere spændende arter. Blomstertæger er med andre ord en gruppe, der, i højere grad end mange an- dre insektgrupper, er i stand til at klare sig i det moderne Danmark med eutrofiering og tilgroning. 23

11 Det er almindeligt kendt, at individantallet af mange af de almindelige dagsommerfuglearter er gået drastisk tilbage de senere år. Hvorvidt det samme gør sig gældende blandt blomstertægerne, tør jeg ikke side, men ca. hver andet af de fund jeg har registreret (et fund = én art på én lokalitet på én dato) udgøres af blot et eller to individer. Selv en ung granplantage kan være interessant i blomstertæge-regi. Foto: Lars Skipper. men der er naturligvis undtagelser Som man kunne forvente, er det naturligvis langt fra alle arter, der priser udviklingen i det danske land og en række arter, der beskrives som relativt almindelige af Gaun, er blevet sjældnere og nogle af disse er det endnu ikke lykkedes mig at finde efter tre sæsoner. Blandt de hårdest ramte er sandsynligvis arter, der lever på heder og overdrev. Visse arter er dog svære at finde, da de f.eks. holder til ved rødderne af græsser eller siv og kun sjældent bevæger sig op i vegetationen. Det må også være på sin plads at nævne her, at brakmarker er blandt de allerbedste blomstertægelokaliteter, og med de seneste politiske meldinger tyder det på, at det bliver en sjældnere naturtype i de kommende år. Én ting er artsdiversiteten en anden er antallet af individer. Hvordan kender man en blomstertæge? Det mest karakteristiske træk ved tægerne er halvdækvingerne, hvis forreste del er uigennemsigtig og læderagtig, mens den bageste del er gennemsigtig og hindeagtig. Blomstertægerne karakteriseres ved en kombination af kendetegn, bl.a. mangel på små ekstraøjne på panden (de såkaldte biøjne), kombinati- onen 4 fø lehornsled/3 fodled og især på halvdækvingernes opdeling, der typisk har 2 meget tydelige celler i vingemembranen. All that JIZZ At kende et dyr, en plante eller en svamp i felten lader sig ikke altid gøre vha. en beskrivelse i en håndbog. Når der skal sættes navn på en fugl i silhuet i det fjerne eller når en tæge på 2 mm s længde skal bestemmes uden lup, må der noget andet til, og en god hjælp til det er JIZZ. Dette begreb er slang for en forkortelse for et militærudtryk, GISS General Impression of Size and Shape og hentyder til en helhedsfornemmelse af størrelse, form, adfæ rd m.v. Begrebet kan sammenlignes med botanikernes brug af ordet habitus. At be- 24

12 kortvingede. Farverne kan variere meget hos en del af arterne, og mange former er beskrevet gennem tiderne. Flere blomstertæger udviser markant kønsdimorfi. Her Leptoperna dolabrata hannen til venstre. Foto: Werner Meng. herske JIZZ er en nødvendighed for at blive god på sit felt. Kø n, kø nsforskelle og variationer Hos den overvejende del af blomstertægerne ligner hanner og hunner hinanden til forveksling. Generelt er hunnerne dog lidt mere plumpt bygget, og det er altid let at se forskel på kønnene på undersiden af bagkropssegmenterne, der skjuler kønsorganerne. For visse arters vedkommende er der dog meget stor forskel på hanner og hunner. En helt speciel status har arten Campyloneura virgula, der i Danmark og størstedelen af Europa kun kendes som hunner. Arten formerer sig ved jomfrufø dsel, også kaldet partenogenese. Mange arter af tæger, ikke kun blomstertæger, optræder såvel i kortvingede som langvingede former imellem hinanden. Hos nogle arter er begge former almindelige, men hos de fleste er den ene form (oftest den langvingede) langt den almindeligste. For en del arter gælder det, at hannerne altovervejende er langvingede, mens hunnerne altovervejende er Myremimicry Akkurat som vi kender det blandt biller og edderkopper, benytter visse tægearter sig af myremimicry efterligning af myrer. Det gælder såvel flere arter af blomstertæger som nymferne af hvepsetæge og en art nymfetæge. Fordelen er, at eventuelle fjender ikke har lyst til at sætte tænderne i dem, da de godt ved, hvad myrer står for. Apropos myrer Hvis man under banken efter insekter på et træ pludselig mærker den skarpe lugt af myresyre, er det ofte for sent. Ty- Myrmecoris gracilis mesteren blandt blomstertæger, hvad angår mimicry. Foto: Lars Skipper. 25

13 1. Pantilius tunicatus 2. Heterotoma planicornis 3. Phytocoris tiliae 4. Polymerus unifasciatus 5. Orthocephalus coriaceus 6. Notostira elongata Et lille udpluk af de danske blomstertæger. 26

14 7. Grypocoris seguttatus 8. Orthonotus rufifrons 9. Placochilus seladonicus 10. Stenotus binotatus 11. Orthotylus marginalis 12. Dicyphus epilobii Foto: Werner Meng. Layout & opsætning: Lars Skipper. 27

15 pisk vil der være et mylder af aggresive og bidelystne myrer i nettet og på den uheldige insektfæ nger. Myrer er utrolig effektive jægere. Hvis man ketsjer nogle myrer sammen med tæger og andet kryb, har de ofte allerede godt fat i et bytte, inden man få r stukket hovedet i nettet for at se på udbyttet. Flere gange har jeg endda måttet kæmpe med myrerne om byttet; de har trukket i den ene ende, og jeg har forsøgt at suge tægen til mig i den anden ende! Ikke kun myrer udviser en karakteristisk adfæ rd i nettet. Biller er typisk som store klodsede tanks, vender de på ryggen ligger de uhjælpeligt og sparker med benene. Cikader sidder lige så stille, men vupti er de væk med et spring. Edderkopper forholder sig generelt temmelig roligt, hvorimod blomstertæger ofte er meget livlige og årvågne og gerne letter, så man skal være på dupperne. Føde Størstedelen af blomstertæger er planteædere (phytofage). Nogle arter findes kun på en enkelt vært (monofage), mens andre er mere generelle i deres valg af værtsplante (polyfage). Blandt træerne er især eg, pil og fyr rig på arter, men mange træslægter er vært for en eller flere arter af blomstertæger. Det bør i denne sammenhæng nævnes, at vores nationaltræ og klenodie, bøgen, i entomologisøjemed er en temmelig uinte- ressant træart, og ingen blomstertæger har bøgen som vært. Af buske er især gyvel rig på tægearter, som nævnt tidligere. For en oversigt over værtstræer- og buske, se tabel 3. Tabel 3. De mest populære træer og buske. Kun blomstertægearter, der er værtsspecifikke eller har klare præferencer, indgår. Delvist opstillet efter Gaun, Slægt Antal arter Eg 16 Pil 14 Fyr 9 Gran 6 Ask 6 Poppel 5 Gyvel 5 Hassel 4 El 4 Lind 3 Elm 3 Birk 3 Tjørn 2 Ædelgran 1 Æble 1 Tørst 1 Slåen 1 Lærk 1 Blandt urterne kan fremhæves skov-galtetand, snerre, regnfang og ikke mindst stor nælde. Nælders brændehår yder god beskyttelse mod større græssende dyr men hjælper ikke mod en lang række af smådyr, heriblandt tæger og dagsommerfugle. Der er dog også en del blomstertæger, der er helt eller delvist rovlevende (zoofage). De lever fortrinsvis af bløde, for- 28

16 Miris striatus en af de største og smukkeste arter i Danmark. Foto: Werner Meng. svarsløse insekter såsom bladlus og larver, som de udsuger med deres snabel. Årsrytme Størstedelen af blomstertægerne overvintrer som æg, og af disse klækker de fleste fø rst hen på sommeren. Enkelte af disse kan ses fra begyndelsen af juni, men fø rst fra omkring 1. juli tager det for alvor fat. Allerede midt i august er de fleste arter ikke at finde mere. Æggene er lagt og ligger næsten et helt år, fø r de klækker. Enkelte arter kan dog ses til langt hen i oktober. Nogle af de arter, der overvintrer som voksent insekt (imago) kan ses på vingerne allerede i marts måned eller endnu tidligere. Enkelte arter har to generationer, f.eks. visse arter af de såkaldte græstæger. Nogle arter, der lever af samme fø dekilde, undgår konkurrence ved at have forskellige flyvetider, således er f.eks. egen vært for en succession af arter sommeren igennem. En duft af tæger De fleste tæger er forsynet med et par udstødningsrør i form af stinkkirtler. De kraftigst lugtende arter finder vi blandt bredtægerne, der ofte kaldes for stinktæger. Lugten er så karakterisk, at den sågar har givet navn til en svamp med en lignende lugt tægemælkehat. Ofte afsløres tilstedeværelsen af tæger i nettet af lugten, inden man få r øje på dyrene. Også flere andre smådyr udsender en karakteristisk lugt, når de bliver fanget. Det gælder f.eks. en del arter af biller, guldøjer samt tusindben. 29

17 Lyden af tæger At mange arter af græshopper og få rekyllinger kommunikerer med lyd, er vi alle klar over, men at også visse tægearter benytter sig af lydkommunikation vil nok komme som en overraskelse for mange. Står man langs bredden af en sø, kan man være heldig at høre de tikkende lyde fra bugsvømmere. Men også blandt landtægerne er der eksempler, om end lydene er yderst svage. Udstyr Indsamling. En ornitolog bærer kikkert og mobiltelefon, klar til at modtage SMS er om spændende nyt fra det ganske land, en mykolog går med kniv og kurv, en bryolog har små kuverter til indsamling samt en vandforstøver til at fugte mosserne for at lette bestemmelsen. En arachnolog benytter net, sugeslange og en forstøver med kartoffelmel til at synliggøre små spindelvæv. Som andre loger bruger en heteropterolog (tæger=heteroptera) diverse udstyr til at lette registrering og fangst. Nettet er det vigtigste redskab og er i mit tilfæ lde et sommerfuglenet monteret med en robust slagnetpose. Nettet kan slås sammen og ligge i en lille rygsæk. Nogle arter ketsjes i græs- og urtevegetationen, mens andre arter bankes ned fra træer og buske vha. en kraftig pind. Dyrene i nettet bliver opsamlet vha. en sut, en plastikslange, der benyttes som sugerør, forsynet med et filter, så man ikke inhalerer insekterne! De indfangne dyr blæses ned i en filmdåse med toiletpapir vædet med eddikeæter. Filmdåser kan (stadig!) få s hos mange fotohandlere. På en forespørgsel hos en fotohandler i Århus var svaret fø rst nej, Udstyr til indsamling og registrering: sugeslange, pind, slagnet, eddikeæter, filmdåser, lup og diktafon. Foto: Lars Skipper. 30

18 desværre, men så kom indehaveren og spurgte, hvor mange jeg skulle bruge. Mange, svarede jeg, og kort efter dukkede han op med en stor sort affaldssæk fyldt til randen. Så måtte jeg også slippe en 50 er til kaffekassen! En diktafon benyttes til at indtale informationer om arter, lokaliteter, antal, værtsplanter etc. Bestemmelse. Efter hjemkomsten anbringes dyrene i fryseren, så de beholder farverne, hvilket letter bestemmelsen. Det medvirker også til, at dyrene er meget lettere at præparere parere uden at fø lehorn og ben knækker af; blomstertæger er nogle meget sarte dyr. Også behåringen, der ofte rummer vigtige kendetegn, falder let af. Bestemmelsen sker vha. en stereolup med ganges forstørrelse. Det er nok til de fleste kendetegn, men et mikroskop er dog nødvendigt, hvis man vil kunne se visse kendetegn, f.eks. de små vedhæng på fø dderne, kaldet aralier og pseudoaralier, der er den primære karakter ved inddeling af familien i underfamilier. En pincet skal bruges med varsomhed, pga. dyrenes sårbarhed. I de fleste til- fæ lde er det bedre at flytte dyrene med en lille pensel, der trykkes svagt mod dyret. Pga. tornene på ben og fø dder, hænger de let i penslen. En præparernål benyttes til at vende og dreje dyret i den ønskede position, men igen kræves forsigtighed, så dyret ikke falder fra hinanden. Præparation. De to mest benyttede metoder til opsætning af dyrene er oplimning på karton eller med en nål gennem kroppen. Førstnævnte beskytter dyrene bedst, men gør det svært at se kendetegn på bugsiden. Dyr på nåle kan ses fra alle vinkler, men til gengæld kan vigtige kendetegn blive ødelagt, når nålen bores igennem kroppen. Desuden knækker ben og fø lehorn let af Tour de tæge I foråret 2007 købte jeg en gammel campingvogn sammen med min bedre halvdel. Mit primære formål var at køre Danmark rundt i juli måned med indsamling og registrering af blomstertæger for øje, med økonomisk støtte fra Schiøtz-Christensens Mindefond. Planen var at indsamle så mange arter som muligt fra hver af de faunistiske distrikter, som entomologer opererer med. Af de i alt 11 blev alle på nær Bornholm besøgt. Tabel 4. Indsamlinger anno Antal arter fordelt på de faunistiske distrikter. Materialet er dog ikke færdigbehandlet og kan endnu gemme på overraskelser. Bornholm (B) 0 Fyn (F) 82 Lolland-Falster-Møn (LFM) 84 Nordvestjylland (NWJ) 71 Nordvestsjælland (NWZ) 78 Nordøstjylland (NEJ) 75 Nordøstsjælland (NEZ) 84 Sydsjælland (SZ) 70 Sønderjylland (SJ) 79 Vestjylland (WJ) 94 Østjylland (EJ) 83 Gennemsnit 80 31

19 Det mobile kontor Sønderby Klint, Sydfyn. Foto: Lars Skipper. Et mobilt kontor Campingvognen blev indrettet som et rullende kontor/laboratorium med 220 V vha. et par batterier, der blev ladet op via bilen, og en inverter. Det gav rigelig med strøm til bærbar computer, stereolup, godt arbejdslys m.v. Det betød, at alle de lyse timer kunne bruges til indsamling. Bestemmelse og databaseindtastning kunne henligges til de mørke timer. (Endnu) en regnvejrsdag tilbringes med kontorarbejde i campingvognen. Foto: Lars Skipper. Springer eg fø r ask En stor del af forsommeren var vejret fantastisk og mange tægearter kom frem 2-3 uger tidligere end normalt. Egen sprang imidlertid ud flere uger fø r asketræerne, og jeg skal love for, at det gamle ordsprog fik sin berettigelse i sommeren Kort fø r vi tog af sted startede, hvad der skulle vise sig at blive den vådeste sommer i mands minde. Vejret blev forsidestof i de fleste medier. På Tåsinge i det sydfynske ørige regnede det så meget, at 84 køer besluttede sig for at søge nye græsgange og svømmede til Langeland. Gråvejr, kulde og blæst lad gå, det er stadig muligt at fange en stor del af blomstertægearterne, men regn eller regnvåd vegetation umuliggør fangst. Tourens resultat Trods noget nær det værste tænkelige vejr, lykkedes det i løbet af turen og nogle småture fø r og efter at indsamle i gennemsnit ca. 80 arter for hvert af de 10 distrikter (se tabel 4) eller godt 40 % af de teoretisk mulige fund i Danmark (200 arter i 11 distrikter = 2200). Herunder nævnes nogle af de mere bemærkelsesværdige fund, vurderet ud fra Gaun, 1974, samlingerne i Århus (NHMA), som jeg har gennemgået i løbet af denne og sidste vinter samt oplysninger fra (F&N), der rummer flere interessante fund. Samlingerne i København er endnu ikke gennemgået, men der er kun foretaget relativt få indsamlinger siden Gaun,

Elleve nye tæger. Lars Skipper

Elleve nye tæger. Lars Skipper Elleve nye tæger Lars Skipper For under et år siden skrev jeg en artikel til Gejrfuglen (Skipper 2008) om mit arbejde med tæger primært den gruppe, der kaldes blomstertæger. I artiklen bragte jeg en oversigt

Læs mere

DANMARKS TÆGER - EN OVERSIGT Lars Skipper & Søren Tolsgaard

DANMARKS TÆGER - EN OVERSIGT Lars Skipper & Søren Tolsgaard DANMARKS TÆGER - EN OVERSIGT Lars Skipper & Søren Tolsgaard Dette afsnit er en oversigt over kendte tægearter i Danmark - ikke blot blomstertæger, men samtlige 539 arter fordelt på 34 familier. Den seneste

Læs mere

Humlebi. AKTIVITETER Byg et fint lille humlebibo af pinde og mos. Find en blomst som I kan give til humlebien. Humlebien kan suge nektar fra blomsten.

Humlebi. AKTIVITETER Byg et fint lille humlebibo af pinde og mos. Find en blomst som I kan give til humlebien. Humlebien kan suge nektar fra blomsten. Sneglen Sneglene bor i skoven. De kan lide at gemme sig under blade og træstykker. Hvis det har regnet kommer de frem. Snegle er hermafroditter, dvs. at de både er han og hun i samme krop. Gå på jagt efter

Læs mere

Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner.

Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. 300-500 æg per hun. De klækker efter 3-5 uger. Hav altid

Læs mere

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene.

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. Myre-liv Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. 1. Fortælling: Ud med antennerne! Forestil jer.. Bag et gammelt egetræ ligger

Læs mere

Insekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL

Insekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL Insekter og planter I skal til at undersøge insekter og planter. Undersøgelse af insekter og planter er et emne, der både fagligt og i praksis kan lade sig gøre fra 3. klasse. Denne beskrivelse er rettet

Læs mere

insekter NATUREN PÅ KROGERUP

insekter NATUREN PÅ KROGERUP insekter NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

Pammene & Cydia etc. Del 1 Pammene. Biologi, udbredelse og samlertips 39 arter i Europa

Pammene & Cydia etc. Del 1 Pammene. Biologi, udbredelse og samlertips 39 arter i Europa Pammene & Cydia etc. Del 1 Pammene Biologi, udbredelse og samlertips 39 arter i Europa Pammene biologi Udbredelse Pammene aurana (F.) 5167 9-13 mm. Imago:juni (2)-juli. Heracleum spondylium Pammene aurana

Læs mere

Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr,

Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr, Almindelig spidsmus Latinsk navn: Sorex araneus Engelsk navn: Common shrew Orden: Insektædere Familie: Spidsmus Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr, der kaldes insektædere

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 FLAGER-MUS. 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: 2. Hvor er der flager-mus om vinteren?

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 FLAGER-MUS. 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: 2. Hvor er der flager-mus om vinteren? TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i mark og have 1 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: FLAGER-MUS Indhold 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor er der flager-mus om

Læs mere

NYHEDSBREV FRA BLÅVAND FUGLESTATION No. 3

NYHEDSBREV FRA BLÅVAND FUGLESTATION No. 3 Blåvand Fuglestation Dansk Ornitologisk Forening Fyrvej 81 6857 Blåvand Den 20. september 2015 NYHEDSBREV FRA BLÅVAND FUGLESTATION No. 3 JULI - AUGUST 2015 Tekst og foto: Henrik Knudsen Så er det atter

Læs mere

Edderkopper prik-til-prik

Edderkopper prik-til-prik Edderkopper prik-til-prik MATEMATIK NATUR/TEKNIK LÆRERVEJLEDNING Forskellige slags edderkopper spinder forskellige slags spind. I dette forløb tegner eleverne fra prik til prik i tallenes rækkefølge. De

Læs mere

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Dette er stormfaldsplanen for Stråsøkomplekset i Vestjylland. Stråsøkomplekset er et stort sammenhængende naturområde på ca. 5.200 ha. Udover Stråsø Plantage består området

Læs mere

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop.

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop. Blåmuslingen Under jeres besøg på Bølgemarken vil I stifte bekendtskab med én af havnens mest talrige indbyggere: blåmuslingen som der findes millioner af alene i Københavns Havn. I vil lære den at kende

Læs mere

ISTID OG DYRS TILPASNING

ISTID OG DYRS TILPASNING ISTID OG DYRS TILPASNING - undervisningsmateriale For 12.000 år siden var der istid i Danmark. Den gang levede der dyr her, som var tilpasset klimaet. Mange af disse dyrearter lever ikke mere. På de følgende

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Hvad brændestablen gemte.

Hvad brændestablen gemte. Hvad brændestablen gemte. Af: Magnus Gammelgaard Min lillebrors familie har en sommerhushave på Djursland. Ikke en grund som de andre sommerhusejere, der gør hvad de kan for at få det hele til at se ordentligt

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Ud i naturen hvorfor? Det myldrer med liv i vandhullet. Hvor finder du dyrene? Hvordan får dyrene fat i deres føde?

Indholdsfortegnelse. Ud i naturen hvorfor? Det myldrer med liv i vandhullet. Hvor finder du dyrene? Hvordan får dyrene fat i deres føde? Indholdsfortegnelse Besøg et vandhul om foråret Finn Therkildsen TURBINE 2009 Illustrationer: Peter D. Terkildsen Layout: Pedersen & Pedersen Redaktion: Jesper Tolstrup Sådan læser du bogen Undervejs i

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Væggelus biologi. Væggelusarter

Væggelus biologi. Væggelusarter Væggelus biologi Da væggelus er så svære at komme til livs, kan det være en god ide at sætte sig lidt ind i hvordan de lever, for at kunne planlægge sin indsats for at komme af med dem, eller for at undgå

Læs mere

Det fynske eksemplar af Vestlig Nåletræs-frøtæge Leptoglossus occidentalis (Heidemann, 1910) Foto OB

Det fynske eksemplar af Vestlig Nåletræs-frøtæge Leptoglossus occidentalis (Heidemann, 1910) Foto OB 1 HETEROPTERA: COREIDAE Western Conifer Seed Bug Vestlig Nåletræs-frøtæge Leptoglossus occidentalis (Heidemann, 1910) - ny art i Danmark Otto Buhl & Bo K. Stephensen Den store tæge blev nedbanket fra et

Læs mere

EMNE Dyrs levesteder i byen Byen. Naturhistorisk Museum. Karen Howalt og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum

EMNE Dyrs levesteder i byen Byen. Naturhistorisk Museum. Karen Howalt og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum EMNE Dyrs levesteder i byen Byen SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Middel (4. - 6. klasse) I Danmarkshallens afsnit De ferske vande Henrik Sell og Karen Howalt, Naturhistorisk

Læs mere

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum)

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Kære børn Jeg er dyrepasser i zoologisk have. Jeg elsker mit arbejde og dyrene er mine allerbedste venner. Er der nogen af jer, der har været i zoologisk

Læs mere

NR. 1. Nyhedsbrev for danske Coleopterologer April 1994. Noget om formålet med dette "Nyhedsbrev"

NR. 1. Nyhedsbrev for danske Coleopterologer April 1994. Noget om formålet med dette Nyhedsbrev NR. 1 Nyhedsbrev for danske Coleopterologer April 1994 Noget om formålet med dette "Nyhedsbrev" AF Sigvald Kristensen Ved det entomologiske årsmøde i marts, snakkede en del af de danske entomologer om

Læs mere

Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009

Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009 Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Kolding Kommune Teknisk Forvaltning Miljø Natur og Vand Overvågning af Løvfrø, Kolding kommune, 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT

Læs mere

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med

Læs mere

Godt at vide: Godt at vide:

Godt at vide: Godt at vide: giraf elefant giraf 1. Giraffen er verdens højeste landlevende dyr. 2. En voksen hangiraf måler cirka 5 meter og vejer cirka 1.100 kg. 3. Giraffer er drøvtyggere og lever på den afrikanske savanne. 4.

Læs mere

Natur. Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik. Trinmål 1: Trinmål 2: NATU R 33. Når du arbejder med dette afsnit, berøres følgende trinmål:

Natur. Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik. Trinmål 1: Trinmål 2: NATU R 33. Når du arbejder med dette afsnit, berøres følgende trinmål: NATU R 33 Natur Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik Når du arbejder med dette afsnit, berøres følgende trinmål: Trinmål 1: kende naturområder, hvor navngivne planter og dyr lever beskrive

Læs mere

Supplerende sommerfugleundersøgelser på matr. nr. 12k Skellerup by, Linå i juni og august 2016

Supplerende sommerfugleundersøgelser på matr. nr. 12k Skellerup by, Linå i juni og august 2016 23. august 2016 Supplerende sommerfugleundersøgelser på matr. nr. 12k Skellerup by, Linå i juni og august 2016 Silkeborg Kommune har den 20. juni 2016 og 5. august 2016 foretaget en supplerende undersøgelse

Læs mere

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum)

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Kære børn Jeg er dyrepasser i zoologisk have. Jeg elsker mit arbejde og dyrene er mine allerbedste venner. Er der nogen af jer, der har været i zoologisk

Læs mere

Sanglærke. Vibe. Stær

Sanglærke. Vibe. Stær Sanglærke Sanglærken noteres, når den høres synge første gang. Det sker helt sikkert i luften, for den stiger til vejrs under jublende og langvarig sang. Den er stadig en af vores almindeligste fugle i

Læs mere

Lidt om bål. Bålregler

Lidt om bål. Bålregler Natur/teknik Lidt om bål Side 1 Lidt om bål Bål er varme. Bål er mad. Bål er lys og gløder. Lige fra urgamle tider har ilden været en vigtig del af menneskets liv. Det at kunne lave ild gav varme og magt.

Læs mere

Halvleg! Grøntsager/ Bare så rå. Insekternes liv/ Få øjenkontakt. Røgalarmer/ En brandgod ide

Halvleg! Grøntsager/ Bare så rå. Insekternes liv/ Få øjenkontakt. Røgalarmer/ En brandgod ide Læs før du handler { april 2011 pris: 39,- kr. gratis for fdb-medlemmer } benzin pandekager tv pyramider brevkasse sukker sundhed tema: sport og mad Halvleg! Burgerne og pomfritterne fører stadig stort

Læs mere

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.

Læs mere

Find Foråret 2008 Fra Guldager Naturskole i Esbjerg

Find Foråret 2008 Fra Guldager Naturskole i Esbjerg Fra Guldager Naturskole i Esbjerg Af Tom Vestergård & Rene Rasmussen, Guldager Naturskole I naturskolen i Guldager tager vi naturligvis udgangspunkt i listen med forårstegn fra Natur & Ungdom, men kigger

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

TROLDKVINDENS JÆGERE. Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

TROLDKVINDENS JÆGERE. Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier TROLDKVINDENS JÆGERE Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Enas far, kong Drot, er taget langt bort. Troldkvinden Skarntyde er Enas værste fjende. Ena er den eneste enhjørning

Læs mere

Skovkontrakten. Skovkontrakten lyder sådan:

Skovkontrakten. Skovkontrakten lyder sådan: Skovkontrakten Skovkontrakten, den er vigtig! Alle dyr og nisser har skrevet under på den, og har lovet at holde den. Hvis der er en eller anden der bryder den, vil ingen af de andre have noget med dem

Læs mere

Lille vandsalamander Kendetegn Levevis

Lille vandsalamander Kendetegn Levevis Lille vandsalamander Som for alle andre padder i Danmark er bestanden af lille vandsalamander gået meget tilbage de sidste 50 år. Dog er den lille vandsalamander blandt de almindeligste af Danmarks nuværende

Læs mere

Tårnfalken. Maja Schjølin Afleveres 30/03 2007

Tårnfalken. Maja Schjølin Afleveres 30/03 2007 Tårnfalken Jeg har valgt at skrive om tårnfalken, fordi det er en spændende fugl, som både lever vildt og kan opdrættes til jagtbrug. 1 Falkearter: Falken er en rovfugl som findes i mange forskellige arter.

Læs mere

Du var alene hjemme. Der var ingen blomster i huset, og når du kiggede ud af døren, så du ingen træer, du så kun vissent græs, og du så kun fjernsyn.

Du var alene hjemme. Der var ingen blomster i huset, og når du kiggede ud af døren, så du ingen træer, du så kun vissent græs, og du så kun fjernsyn. MULIGHEDER Hvis mennesker havde fire ben, så ville alt gå i stykker. Hvis der ikke var kæledyr i Sevel, så ville København blive en landsby. Hvis Sevel var hovedstad i Danmark, så ville himlen blive grøn

Læs mere

Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup

Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Demonstrationsforsøg med frahegning af dele af folden i en periode, slåning af lyse-siv og vurdering ved årets afslutning Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald,

Læs mere

Min haves muld. Hun fortæller mig at jeg har en smuk have i mig i min krop at jeg ER en smuk have

Min haves muld. Hun fortæller mig at jeg har en smuk have i mig i min krop at jeg ER en smuk have Min haves muld Hendes dejlige stemme guider mig ind i mig Ligger på sofaen alene hjemme trygt og rart Med tæppet over mig Min egen fred og ro Kun for mig indeni mig Hun fortæller mig at jeg har en smuk

Læs mere

Gjerrild Nordstrand - areal nr. 340

Gjerrild Nordstrand - areal nr. 340 Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland arealvise beskrivelser side 1 Gjerrild Nordstrand - areal nr. 340 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Gjerrild Nordstrand er et strandareal på nordkysten af Djursland. Arealet

Læs mere

"Draget" - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde.

Draget - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde. Naturgenopretning på Knudshoved Odde. Tekst og fotos: Jens Dithmarsen. Knudshoved Odde er et unikt naturområde i Sydsjælland, et overdrevslandskab med mange små bakker adskilt af flade arealer, hvor man

Læs mere

Nicole Boyle Rødtnes. Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Nicole Boyle Rødtnes. Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Nicole Boyle Rødtnes Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Vi var ti år, da zombie-virussen brød ud. Det hele startede, da et krydstogtskib sank. Flere hundrede druknede. Alle troede, det var et uheld.

Læs mere

Fang en krabbe. Husk redningsvest!

Fang en krabbe. Husk redningsvest! Fang en krabbe Prøv at fang en krabbe med: madding (små stykker fisk, et fiskeskellet eller muslinger) net, snor eller fiskesnøre klemme spand eller akvarium med vand Sådan fanger du en krabbe Få fat i

Læs mere

naturhistorisk museum - århus

naturhistorisk museum - århus EMNE SVÆRHEDSRAD HVOR LØSES OPAVEN? PRODUKTION O COPYRIHT TENINER Fra istid til bøgetid Middel (4. - 6. klasse) I Danmarkshallens afsnit Fra istid til bøgetid Henrik Sell og Anne Rosendal, Naturhistorisk

Læs mere

Under en tur i Botantisk Have faldt jeg i snak med en plantebiolog, der gerne hjælper læserne med at blive klogere på planternes gøren og laden.

Under en tur i Botantisk Have faldt jeg i snak med en plantebiolog, der gerne hjælper læserne med at blive klogere på planternes gøren og laden. Det er blevet en vane og vi undrer os ikke over, hvorfor nogle træer og buske beholder deres blade, mens andre kaster dem af sig. Vi får et svar af en af en specialist som arbejder i Botanisk Have. Planter

Læs mere

Netværket Humlebihaver & certificering af bestøvervenlige haver. Ollerup 31. oktober 2015

Netværket Humlebihaver & certificering af bestøvervenlige haver. Ollerup 31. oktober 2015 Netværket Humlebihaver & certificering af bestøvervenlige haver Ollerup 31. oktober 2015 Humlebihaver, bivenlige haver? Hvem besøger og bestøver havens blomster? Humlebihaver, bivenlige haver? Hvem besøger

Læs mere

Danske navne på danske tæger, cikader, bladlopper, mellus og skjoldlus

Danske navne på danske tæger, cikader, bladlopper, mellus og skjoldlus Danske navne på danske tæger, cikader, bladlopper, mellus og skjoldlus Jørgen Jørgensen, Søren Breiting, Karsten Schnack & Bent Troen Projekt Danske Dyrenavne Entomologisk Forening og Danmarks Lærerhøjskole

Læs mere

De største danske træktal skulle ifølge DOFbasen være: 8/5 2006 70, 6/5 2006 59 og 1/6 2008 43 alle Skagen og 20/9 2001 59 Dueodde.

De største danske træktal skulle ifølge DOFbasen være: 8/5 2006 70, 6/5 2006 59 og 1/6 2008 43 alle Skagen og 20/9 2001 59 Dueodde. Vestsjællandske subrariteter VI Af Lasse Braae I dette nummer er der fokus på skovens fugle, og valget er derfor faldet på nogle arter, der optræder som relativt fåtallige ynglefuglearter i de danske skove.

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Systematisk liste over tæger i Danmark

Systematisk liste over tæger i Danmark Acalypta carinata Acalypta gracilis Acalypta nigrina Acalypta parvula Acalypta platycheila Acanthosoma haemorrhoidale Stor løvtæge Acetropis carinata Acetropis gimmerthalii Acompocoris alpinus Acompocoris

Læs mere

Markfirben, Lacerta agilis Rapport for 2014 ved Næsby Strand

Markfirben, Lacerta agilis Rapport for 2014 ved Næsby Strand Teknik og Miljø Markfirben, Lacerta agilis Rapport for 2014 ved Næsby Strand Monitering af markfirben ved Næsby Strand i forbindelse med konsekvensvurdering af evt. etablering af dige Forsidefoto af Markfirben

Læs mere

Naturhistorisk Museum. Mads Valeur Sørensen og Charlotte Clausen, Naturhistorisk Museum

Naturhistorisk Museum. Mads Valeur Sørensen og Charlotte Clausen, Naturhistorisk Museum EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Fugle i Danmark - ved vandet Let (0. - 3. klasse) 1. sal Mads Valeur Sørensen og Ida Marie Jensen Naturhistorisk Museum Mads Valeur

Læs mere

Fire børn og en hund gik gennem en skov, der strakte sig milevidt over bakker og dale. Hvor er vi egentlig på vej hen? spurgte Ottar.

Fire børn og en hund gik gennem en skov, der strakte sig milevidt over bakker og dale. Hvor er vi egentlig på vej hen? spurgte Ottar. 1 Fire børn og en hund gik gennem en skov, der strakte sig milevidt over bakker og dale. Hvor er vi egentlig på vej hen? spurgte Ottar. Vi skal bare væk fra den gård, sagde Tue. Så langt som muligt, sagde

Læs mere

Omegnens All-Round Klub

Omegnens All-Round Klub Indledning Regler for fiskeri Kort over fiskevand Foreningen samler lystfiskere i alle aldre, og arrangerer fisketure, familieture, udflugter og klubfester. Desuden stiller klubben ca. 6 km. fiskevand

Læs mere

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje PAPEGØJE SAVNES 5. klasse. undervisningsmateriale Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje 1 Her ser I den grønne ara 4 3 1 1 5 5 3 5 Farv de rigtige numre 1. Sort 2. Rød 3. Lyserød 4. Grøn 5. Lyseblå

Læs mere

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg DEN EUROPÆISKE BÆVER NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg Den europæiske bæver HISTORIE For 3000 år siden levede der bævere mange steder i Danmark. Men bæverne blev jaget af mennesket. Kødet smagte

Læs mere

EN BID AF NATUREN. Behøver man bruge meget tid, rejse langt eller køre mange kilometer for at komme ud i naturen?

EN BID AF NATUREN. Behøver man bruge meget tid, rejse langt eller køre mange kilometer for at komme ud i naturen? Den bynære natur EN BID AF NATUREN Behøver man bruge meget tid, rejse langt eller køre mange kilometer for at komme ud i naturen? Nej naturen er lige uden for døren. Det kan være det grønne fællesareal,

Læs mere

Dræbersnegl - alias Iberisk Skovsnegl

Dræbersnegl - alias Iberisk Skovsnegl Side 1 af 7 Dræbersnegl - alias Iberisk Skovsnegl Latin: Arion lusitanicus Engelsk: Killer slug Denne snegl har efterhånden fået mange navne. Den går under navne som Iberisk Skovsnegl, Iberiaskovsnegl,

Læs mere

Nyhedsbrev fra Naturskolen Maj 2013

Nyhedsbrev fra Naturskolen Maj 2013 Nyhedsbrev fra Naturskolen Maj 2013 Så blev det endelig forår for fuld udblæsning! Skoven er sprunget ud, græsset står højt og grønt og mælkebøtterne blomstrer. Snart lugter det af sol og sommer I dette

Læs mere

Her ligger jeg så og filosoferer over hvor heldig jeg egentlig var - det kunne være gået grueligt galt! Vi går i fare hvor vi går.

Her ligger jeg så og filosoferer over hvor heldig jeg egentlig var - det kunne være gået grueligt galt! Vi går i fare hvor vi går. Kære Klubkammerater I tirsdags (d. 22/2) skulle jeg ha' været til Kalundborg med en arbejdskollega og sætte noget køkkenbord op, men da det blev aflyst i sidste øjeblik fik jeg mulighed for at tage tidligt

Læs mere

Vedanatomisk analyse af trækul fra HEM 4291, Ørskovvej (FHM 4296/1320)

Vedanatomisk analyse af trækul fra HEM 4291, Ørskovvej (FHM 4296/1320) Dato: 09.07.2015 Vedanatomisk analyse af trækul fra HEM 4291, Ørskovvej (FHM 4296/1320) I forbindelse med udgravningerne på lokaliteten Ørskovvej (HEM 4291) vest for Herning by, afdækkede Herning Museum

Læs mere

Alaska september 2012

Alaska september 2012 Alaska september 2012 Indianer slik (tørret og røget laks i strimler med skind på bagsiden) serveret med æble både og appelsinstykker møjsommeligt pillet af Joe. Man gnaver laksen af skindet, mens man

Læs mere

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum EMNE SVÆRHEDSRAD HVOR LØSES OPAVEN? PRODUKTION O COPYRIHT TENINER Skovens fødekæder Svær 7.-10. klasse) Danmarkshallens skovafsnit Henrik Sell og Lisbeth Jørgensen, Naturhistorisk Museum Lisbeth Jørgensen

Læs mere

MANUSKRIPT ANNA. Hvad er det du laver, Simon? (forvirret) SIMON. øøh..

MANUSKRIPT ANNA. Hvad er det du laver, Simon? (forvirret) SIMON. øøh.. MANUSKRIPT Scene 1: Gang + farens soveværelse om aftenen. Anna står i Hallen og tørrer hår foran spejlet. Hun opdager en flimren ved døren til farens soveværelse og går hen og ser ind. Hun får øje på sin

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

skoven NATUREN PÅ KROGERUP

skoven NATUREN PÅ KROGERUP skoven NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

Skovnissen Kogle. Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen

Skovnissen Kogle. Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen Skovnissen Kogle Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen Udgiver: Skov- og Naturstyrelsen, Storstrøm Titel: Skovnissen Kogle Forfatter: Marie Roland Tarby Layouter: Mette Millner Hansen Fotos: Marie

Læs mere

KFUM-Spejderne i Danmark Ulveledertræf 25.-27. januar 2008 www.spejdernet.dk/ulveledertræf

KFUM-Spejderne i Danmark Ulveledertræf 25.-27. januar 2008 www.spejdernet.dk/ulveledertræf Ulv (Canis lupus) Ulven er tamhundens stamfader og Europas næststørste rovdyr kun overgået af den brune bjørn. Den bliver 1-1,5 meter lang og dertil kommer halen på 30-50 cm. Den bliver normalt 75-80 cm

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Professoren. -udforsker Skoven! Baseret på en (næsten) sand historie. STÆRKT FORKORTET DEMORVERSION (ORIGINALEN ER PÅ 66 SIDER) Særlig tak til:

Professoren. -udforsker Skoven! Baseret på en (næsten) sand historie. STÆRKT FORKORTET DEMORVERSION (ORIGINALEN ER PÅ 66 SIDER) Særlig tak til: 1 Professoren -udforsker Skoven! 2016 af Kim Christensen Baseret på en (næsten) sand historie. STÆRKT FORKORTET DEMORVERSION (ORIGINALEN ER PÅ 66 SIDER) Særlig tak til: Lars. Naturstyrelsen Til minde om

Læs mere

Bandholm Børnehus 2011

Bandholm Børnehus 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 5. TEMA: Naturen og naturfænomener. Bandholm Børnehus 2011 Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kognitiv og en kropslig dimension. Naturfaglig dannelse for

Læs mere

Bilag 1 -Naturnotat. Besigtigelse af overdrev i Toftun Bjerge

Bilag 1 -Naturnotat. Besigtigelse af overdrev i Toftun Bjerge POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK DATO: 31-10-2012 JOURNALNUMMER 01.05.08-P19-5-12 Bilag 1 -Naturnotat RÅDHUSET, PLAN OG MILJØ ØSTERGADE

Læs mere

Tænk hvis du var en ryle - Cases til de forskellige lande

Tænk hvis du var en ryle - Cases til de forskellige lande Tænk hvis du var en ryle - Cases til de forskellige lande Namibia: Fugleflokken skal passere Sahara-ørkenen. Det har været et usædvanligt tørt år uden megen regn, så vandhullerne er udtørrede. Flokken

Læs mere

Nick, Ninja og Mongoaberne!

Nick, Ninja og Mongoaberne! Nick, Ninja og Mongoaberne! KAP. 1 Opgaven! Nu er de i Mombasa i Kenya. de skal på en skatte jagt, efter den elgamle skat fra de gamle mongoaber, det er mere end 3000 år siden de boede på Kenya. Men Nick

Læs mere

Rød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen

Rød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen Rød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen Rød Glente er nok den flotteste rovfugl i den danske fauna, og tilmed en art i fremgang. Arten findes kun i Europa, og vi har derfor en ekstra forpligtigelse til

Læs mere

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:04.09.2015) Gærdesmutte

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:04.09.2015) Gærdesmutte Gærdesmutte Videnskabeligt navn: Troglodytes troglodytes (L) I Danmark yngler en art af slægten Troglodytes, der er en del af gærdesmuttefamilien. Gærdesmuttefamilien som omfatter godt 80 arter, fordelt

Læs mere

Brug af hjemmesiden www.fugleognatur.dk samt Naturbasen App.

Brug af hjemmesiden www.fugleognatur.dk samt Naturbasen App. Brug af hjemmesiden www.fugleognatur.dk samt Naturbasen App. Fugleognatur.dk er en dansk hjemmeside som blev oprettet i 2001, er nu suverænt den største naturhjemmeside i Danmark. Siden er privatejet,

Læs mere

Læreplaner Dagplejen i Fredericia kommune

Læreplaner Dagplejen i Fredericia kommune Barnet skal føle sig værdifuldt Barnet skal have mulighed for læring Barnet skal kunne håndtere modspil Barnet skal blive selvhjulpen Barnet udvikler indlevelsesevne Jeg aflæser og handler på barnets signaler

Læs mere

Tak til: Peter Møller for din uundværdlige støtte og hjælp. Rikke Vestergaard Petersen for kritik og råd.

Tak til: Peter Møller for din uundværdlige støtte og hjælp. Rikke Vestergaard Petersen for kritik og råd. Molly Den Magiske Ko Copyright Lene Møller 2012 Illustrationer: Lene Møller Forlag: Books On Demand GmbH, København, Danmark Trykt hos: Books On Demand GmbH, Norderstedt, Tyskland Bogen er sat med Georgia.

Læs mere

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og

Læs mere

Professoren. -går i skole! Forkortet læseprøve 2015. Fortalt efter virkelige hændelser. Særlig tak til:

Professoren. -går i skole! Forkortet læseprøve 2015. Fortalt efter virkelige hændelser. Særlig tak til: 1 Professoren -går i skole! Forkortet læseprøve 2015 af Kim Christensen Fortalt efter virkelige hændelser. Særlig tak til: Annette Thomsen, Hundemassør. Dyrehospitalet Sønderborg. Århus Dyrehospital. Hvor

Læs mere

Min far omfavner mig. Vi klarede den, Bobby, vi klarede den. Jeg vrister mig fri af hans tag, og vi bevæger os langsomt ind mod den amerikanske bred.

Min far omfavner mig. Vi klarede den, Bobby, vi klarede den. Jeg vrister mig fri af hans tag, og vi bevæger os langsomt ind mod den amerikanske bred. Rio Grande Jeg sidder ved siden af min far. Vi har kørt på ladet af en lastbil hele dagen, og der stinker af sved, bræk og pis under den tykke presenning. Jeg stikker forsigtigt min hånd ud mellem ladet

Læs mere

10. Lemminger frygter sommer

10. Lemminger frygter sommer 10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og

Læs mere

Flotte fynske bronzemedaljer ved HoldDM.

Flotte fynske bronzemedaljer ved HoldDM. Flotte fynske bronzemedaljer ved HoldDM. Lørdag den 1. juni blev Retriever Klubbens DM for hold afholdt af Region Østjylland på Fussingø, ved Randers. Det fynske hold bestod i år af: Anette Hussmann med

Læs mere

Trækfuglespillet. Introduktion

Trækfuglespillet. Introduktion Trækfuglespillet Introduktion 1. Spille felter fordeles under åben himmel fx i v- eller s-formation. Ca. 1-2 meter mellem hver felt. 2. Hvert hold har en terning. Terningens øjne bestemmer hvor hurtigt

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Insekthoteller - hvilke materialer til hvilke insekter?

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Insekthoteller - hvilke materialer til hvilke insekter? Insekthoteller - hvilke materialer til hvilke insekter? Træstykker Et rum i dit insekthotel fyldt med træstykker, hvori der er boret huller i forskellige størrelser, vil være perfekt for både bier og hvepse.

Læs mere

Jagten på Enhjørningen. Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Jagten på Enhjørningen. Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Jagten på Enhjørningen Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Enas far, kong Drot, er taget langt bort. Troldkvinden Skarntyde er Enas værste fjende. Ena er den eneste enhjørning

Læs mere

Lisbjerg Skov Status 2005

Lisbjerg Skov Status 2005 Bilag 2 Eksempel på status og skovudviklingsplan for Lisbjerg Skov og Havreballe Skov Lisbjerg Skov Status 2005 Bevoksede er (ha) (%) Ubevoksede er (ha) (%) Bøg 45,43 29,16 Krat, hegn 1,19 0,76 Eg 52,01

Læs mere

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP musefangst NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Der var engang et stort slot, hvor der boede en prinsesse, en konge, en dronning og en sød tjenestepige. Lige

Læs mere

Den nysgerrige. Løbelus - niveau 2 - trin for trin. Løbelus Niveau 2

Den nysgerrige. Løbelus - niveau 2 - trin for trin. Løbelus Niveau 2 Årstid: Årstid: Forår, sommer og efterår Lokation: Forløbets varighed: Forløbets varighed: 3 trin + en eftermiddag - niveau 2 - trin for trin Hvad vil det egentlig sige at være grønsmutte? Det finder grønsmutterne

Læs mere

Grønne spirers konkurrence. Dagplejen Beder/Malling

Grønne spirers konkurrence. Dagplejen Beder/Malling Grønne spirers konkurrence Dagplejen Beder/Malling Kære Grønne spirer I dagplejen Beder/Malling kan vi i sandhed sige, at vi er vildt begejstrede for udelivet. Vi voksnes glæde ved naturen smitter automatisk

Læs mere

Fiskeri på Dansk Klimatisk Fiskeavl dengang og nu

Fiskeri på Dansk Klimatisk Fiskeavl dengang og nu Fiskeri på Dansk Klimatisk Fiskeavl dengang og nu fiskeri fra før fiskeri gik i fisk Af: Steen Knudsen, arkæolog og udgravningsleder Forundersøgelserne på Dansk Klimatisk Fiskeavl, maj 2104 Som en del

Læs mere

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014 Eniro Krak Produktsøgning Tabelrapport Oktober 2014 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold

Læs mere