THORVALD NIELSEN er født i Hobro IQ. november Efter sin

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "THORVALD NIELSEN er født i Hobro IQ. november 1870. Efter sin"

Transkript

1 TIL SØS I 1890'ERNE Af THORVALD NIELSEN Den g4-årige fhv. havnefoged i Hobro har på opfordring af Handels- og Søfartsmuseet skrevet sine erindringer fra sejlskibstiden på danske skibe i sine unge år i i8go'erne, bl. a. under koleraens hærgen i Tyskland Vi bringer nedenfor et uddrag heraf. Man får herigennem et levende indtryk af søfolkenes liv og arbejde i den hjemlige nord- og østersøfart. Billedet afrundes af hans oplevelser som matros ombord på den gamle danske emigrantdamper Thingvalla" i amerikafart. THORVALD NIELSEN er født i Hobro IQ. november Efter sin skolegang kom han i isenkramlære, men han ville hellere ud at sejle, og 1888 mønstrede han ud med jagten Marie" af Marstal. I de følgende år sejlede han med forskellige Nord- og Østersøfart. danske sejl- og dampskibe i Den 24. marts 1892 mønstrede jeg igen ud fra Helsingør med 3- mastet skonnert Geres" af Helsingør. Jeg mente, at jeg havde sejlet længe nok som letmatros og turde udmønstre som matros og tjene 10 kr. mere om måneden. Det nye mandskab, som var kommet ombord i Ceres", viste sig at være gode sejlskibsfolk. I løbet af et par dage var sejlene slået under og alt gjort klar til at stikke i søen. Vor første havn var Memel, hvor vi lastede planker til Bremerhaven. Geres" var ingen god sejler under vinden, men rumskøds og plat for vinden kom den med de fleste. Efter ankomsten til Bremerhaven rømte to af vore folk, og vi fik to tyskere i stedet for, og endnu en tysk sømand fik vi ombord i stedet for en af vore matroser, som druknede i havnen. Dagen før vi sejlede, kom hans lig op i overfladen, da en

2 44 tysk trawldamper rørte sin skrue. Hver af os i lukafet gav en mark til en krans, men begravelsen kom vi ikke med til. Hans ejendele blev pakket sammen i skibskiste og køjesæk, som blev forseglet af det danske konsulat. Dette tøj sejlede vi med resten af sommeren; vi kunne intet få iland fra skibet i dansk havn, fordi der var udbrudt kolera i Hamborg, medens vi lå i Bremerhaven, og hele Tyskland betragtedes som kolerasmittet. Særlig brugt tøj var man bange for at få ind over Danmarks grænser. Det blev hen sidst i maj, inden vi afsejlede med en last cinders bestemt til Kronstadt. Vejret var mildt dette år og kaldte alt tidligt frem af dvale, også væggelusene, som til vor skræk myldrede frem af alle sprækker. Tilsidst blev det så slemt med dem, at vi flyttede bort fra ruffet og sov i lastrummet. Hver gang Geres" ankom til Sundet, ankrede vi op på Helsingørs red for at få proviant ombord. Vor skipper fik denne gang ikke lov at komme i land, som han plejede, ej heller måtte vi have nogen forbindelse med proviantbåden, udover at provianten blev langet ombord til os. Ethvert nordfra kommende skib blev kontrolleret af marinefartøjer, og vi, som havde ankret op og kom fra kolerasmittet land, blev stadig holdt under kontrol. At få vor afdøde kammerats ejendele i land kunne der ikke være tale om. Ved ankomsten til Kronstadt blev vi lægeundersøgt og fik lov at o-å i land. Geres" blev fortøjet ude i havnen mellem to ducdalber. Kronstadt var krigshavn, og losning og lastning af koffardifartøjer foregik altid ude i havnen til eller fra store pramme. Det var ikke nogen rar havn at ligge i, da man ikke måtte have ild ombord og følgelig heller ikke ryge tobak, tænde lampe eller fyre i kabyssen. Heldigvis var det sommer og lyse aftener. Ville man ryge sin pibe, måtte man i land for at gøre det. For kokkens og en joliegasts vedkommende skete det hver dag, da gryder, potter og pander, samt hvad der skulle koges eller steges i dem, måtte bringes i land til et dertil indrettet kogehus, hvor kokkene fra forskellige nationers skibe mødtes og kogte maden. Der var ikke altid enighed blandt dem, og det var nødvendigt, at jollegasten blev i land hos kokken for at værne ham og hans gryder og bringe maden hen til jollen og ro den ombord.

3 Forfatterens fødeby Hobro 1885, set mod øst over Vesterf jorden; i baggrunden Mariager Fjord. Hobro har altid haft en vis, omend beskeden betydning som havneby, takket være beliggenheden for enden af den lange fjord, der muliggjorde sejlads langt ind i Jylland. - Tegning af Rasmus Christiansen i M. Galschiøts Danmark". The small town of Hobro in Jutland, the birthplace of the author. Drawing from A -. :AAA;

4 4-6 Vor kaptajn ombord i Geres" var fra Fanø; han så ud til at være over 70 år, en sindig og rolig mand. Det kan nok tænkes, at han i sine yngre år har været fører af store fanøskibe i langfart, hvor maden blev rationeret og ingen fik mere, end hvad loven bød. Sådan var det også i Geres", hvad kød angik. Rationerne bestod mest af amerikansk saltet kød i tønder, fersk kød gaves kun på helligdage ved land. Når vor kødration kom i lukafet og skulle deles, kunne der opstå uenighed om delingen; der var næsten altid anledning til at gøre vrøvl derover: een havde i sin ration fået et for stort ben, en anden for meget flons. Delingen foregik således, at een af os vendte sig om, mens en anden pegede på de forskellige kødstykker og spurgte, hvem der skulle have dette og dette, og den, det omvendte orakel nævnede navnet på, måtte værsgo tage til takke med det stykke, som tilfaldt ham. De to af tyskerne talte Hamburger-plattysk med hinanden. Den tredie tysker, som var østprøjser, kunne ikke fordrage dette, men råbte til dem på højtysk: Tal dog tysk, drenge! Misfornøjelse var der nok af i lukafet. En dag varmen og arbejdet trykkede os, blev vi enige om at gå agter og forlange at se konsulen ombord. Som grund angav vi misfornøjelse med kosten, særlig med kvaliteten af det salte kød og med beskøjterne, der var for gamle og fulde af orm og spindelvæv, når man flækkede dem; endvidere over den forfærdelige væggeluseplage. Vort forlangende blev afvist, og vi besluttede alle som een at gå i land og opsøge konsulen; ingen måtte blive ombord, vi ville være lige om ansvaret. Forinden ville vi have noget medbragt smør undersøgt, da vi antog det for at være margarine, hvad der dengang var ulovligt at give mandskabet i danske skibe. Først året efter ved et nyt kostreglements indførelse blev det tilladt at give margarine. Det var nu om at gøre at finde et sted, hvor vi kunne få vort smør analyseret; formålet var jo at samle så mange klagepunkter som muligt. Vi delte os i to hold, som hver på sin side af gaden skulle se efter, hvor der fandtes et apotek; ingen af os kunne tyde de russiske bogstaver, men vi kunne nok alligevel se i vinduerne, om der var antydning af et sådant. Vi fandt et apotek, hvor en tysk

5 47 Parti af havnen i Bremerhaven 1885, med sejl- og dampskibe. Havnen er i vore dage en af Tysklands vigtigste ; den er Europas største fiskerihavn, og flere oversøiske passagerlinier udgår herfra. - Træsnit af R. Strassberger i Deutsches Land und Volk" bd. X. View of the harbour of Bremerhaven, in ekspedient var tilstede. Han var elskværdigheden selv og lod til at være interesseret i vor sag. Smørret blev smeltet i et reagensglas, og han pegede på et grønt felt på en farvetavle og spurgte om, hvilken farve det havde. Grønt! svarede vi. Ja så er det Naturbutter", sagde han. Vi fik at vide, hvor konsulatet var og fandt derhen. Konsulen var ikke tilstede, men på en høj kontorstol sad en ung mand. Han så med stor forundring på den forsamling, som næsten fyldte kontoret, og hørte pligtskyldigt på vore klager, hvorpå han spurgte, om vi havde standset skibets arbejde? Ja det har vi, svarede vi, fordi vi blev nægtet at se konsulen ombord, og tog da den beslutning alle som een at gå til konsulen; forholdene ombord er ikke til at holde ud, og vi forlanger at blive afmønstret når vi passerer Øresund. - Det vidste vi nok ville være vanskeligt under de daværende strenge karantæneforhold, men det kunne jo ikke gøre noget at stille dette krav. Han sagde da, at vi

6 4» straks skulle gå ombord og genoptage arbejdet, så ville konsulen nok komme ombord i morgen for at få klarhed over forholdene. Vi traskede så ombord og genoptog arbejdet, som kun havde været standset en god timestid. Stevedoren havde fået et ekstra hvil i denne tid. I middagsstunden dagen efter kom konsulen ombord. Han gik først agter til kaptajnen, og kom derefter til os og sagde, at kaptajnen var gået ind på, at vi måtte svovle, sæbevaske, kitte og male lukafet i arbejdstiden, når vi kom i søen, så vi kunne få væggelusene udryddet. Forøvrigt havde kaptajnen ment, at der intet var at klage over, da de i kahytten fik mad af samme gryde som lukafet. Så var spørgsmålet tilbage om afmønstring, når vi passerede Øresund, men det kunne der ikke være tale om, eftersom kaptajnen villigt var indgået på at gøre ovennævnte indrømmelser. For anden gang fortøjede Geres" i Bremerhaven. Frygten for kolera mærkede vi ikke noget til, udover at der var desinficeret med karbol på offentlige steder. Koleraen var nu på det højeste i Hamborg og var også optrådt i Bremen med flere dødsfald. I Bremerhaven mærkede man intet til den, livet gik sin sædvanlige gang med de sædvanlige forlystelser, som særlig tyskerne forstår at arrangere. Vi lossede trælast og tog igen cinders ind, som vi lastede fra jernbanevogne. Denne gang skulle vi til Gefle i Sverrig, og gjorde en nogenlunde hurtig rejse til Øresund, som vedblivende var bevogtet af marinens patruljefartøjer, og de samme formaliteter og forsigtighedsregler gentoges, cia vi tog proviant ind på Helsingørs red. Vi sejlede stadig med vor afdøde kammerats ejendele og kunne heller ikke denne gang få dem i land. Der var brev til ham afsendt fra København, men dette gik tilbage. Hans forældre i Assens på Fyn havde nok straks fået dødsfaldet meddelt og samtidig fået besked om, hvor hans efterladte ting befandt sig. Geres" havde hidtil gjort nogenlunde hurtige rejser, og den meste tid var gået for os med at indtage og udlosse trælasterne, men fra nu af lod det til, at vi var kommen på den forkerte side af vindretningen. Op igennem Østersøen blev det bidevindssejlads, kryds i kryds, og flere gange måtte vi dreje den gamle skude til. Geres" var et godt

7 49 søskib og ikke overlastet, men rig og grejer var ikke førsteklasses; af cinders havde vi aldrig dækslast, og af trælast ikke mere, end at naglebænkene var fri. Vi var glade for vor vindmølle; den sparede os for meget pumpearbejde. Under bidevindssejlads og med vinden tværs kunne den rigtig arbejde, men sejlede vi med vinden agten for tværs, blev den doven, og plat for vinden ville den slet ikke røre sig. Hvor mange gange vi da prøvede på at få den til at gå rundt med sine fem møllevinger talte vi ikke, men vi smurte den, og vi stod på ruftaget og satte gang på; men når der blev hældt vand i pumperøret, kunne den ikke, så måtte vi slæbe alt det vand, Geres" indtog, op med svinghjulspumpen. Blev det nødvendigt, kunne vi alle mand komme til at trække i to tovender som blev fastgjort på håndtagene på de to store jernsvinghjul, og så gik det under opsang med danske og tyske sange. Ankommen til skærgården ved Gefle fik vi lods ombord; han lodsede os ind på en sikker ankerplads. Karantæneflaget, det gule flag, blev hejst, og en læge i voksdugsovertøj med hætte over hovedet kom ombord. Efter at han havde været i kahytten sammen med kaptajn og styrmand, blev alle vi rabber" tørnet til på dækket, hvor han så vore tunger og følte vore pulsslag på håndleddet. Han gik i land igen, men lodsen måtte blive ombord hos os i de fire dage, karantænen varede. Til underholdning for ham havde styrmanden nogle svenske bøger. Da de fire dage var tilende, kom lægen ombord igen og undersøgte os, og da han ingen smittefare fandt hos os, måtte lodsen føre os i havn. Gefle var en dejlig plads for os. Vi var til basar i sømandskirkens krypt, og en af vore ungmænd gjorde der bekendtskab med en oberstinde Paus og hendes to unge døtre, og han blev indbudt i oberstens hjem hvor de unge piger spillede danske nationalmelodier for ham. Hele den tid vi lå i Gefle søgte kaptajnen fragt derfra. Vi skulle helst til en plads i Danmark for at lægge op for vinteren og kunne komme til Randers med tømmerlast, men dertil kunne vi ikke flyde ind med lastet skib, og til Korsør passede lastekvantummet ikke. Kaptajnen sluttede så med høvlede og pløjede brædder til Amsterdam. 4 Årbog 1964

8 5 Dengang var det sådan, at skibsførerne samlede fragterne hos mæglerne og telegraferede dem og betingelserne til rederen, som så kunne acceptere en af dem; skibsføreren underskrev da papirerne. Var der rederikontor, gik det jo anderledes til, da fik skibsføreren ordre fra kontoret om at føre skibet til lossehavnen. På denne rejse havde vi ingen stor dækslast. Det blev en meget lang rejse, og da vi passerede Øresund, talte vi om, at vi ville give en hel måneds hyre for at blive afmønstret. Vi frygtede denne rejse over Nordsøen i efterårsdage med dette gamle skib med dårlig rig og sejl. At sejle land fra os under en storm vidste vi var ugørligt. Det eneste lyspunkt var, at vi kunne flyde på lasten. Nu kom vor afdøde kammerats ejendele i land i Helsingør, da vi ankrede op der, og kaptajnen var i land denne gang. Han fortalte, da han kom ombord igen, at koleraen i Hamborg var stærkt på retur, og han kunne meddele, hvor mange der var døde af sygdommen i Hamborg. Vinden stod vestlig og nordvestlig. Vi lettede to gange og stod Sundet ud, men vinden skagede sig nordligere, når vi stak næsen udenfor Kronborgpynten, og modgående strøm gjorde, at vi begge gange måtte holde tilbage til reden igen. Endelig en dag trak vinden sig så vestlig, at vi kom til slag og kom op under den norske kyst, hvor det var meningen at lade Geres" arbejde sig vestover til højden nåedes, hvorfra der kunne holdes en bovt væk med kurs mod Holland. Sejlskibsførerne var dengang kendte med vind- og strømforhold. Skulle man krydse sig vestover i Skagerak, kunne det bedst gøres under den norske kyst, hvor strømmen for det meste løber imod vindretningen, særlig under kuling og storm. En dag prajede en norsk lodsbåd os. I råberen sagde lodsen, at barometret faldt stærkt og at han ville råde os til at tage lods og søge havn i Arendal. Vor skipper var dog ikke lydhør over for dette forslag, og lodsbåden lod falde af for at opsøge mere villige, lodssøgende skibe. De norske lodser lå dengang stadig til søs med 3 å 4 lodser ombord i en lodsskøjte. Det var ikke rådeligt for ukendte skibsførere at holde ind mellem de norske klippeskær under en pålandsstorm. Motorbåde kendtes ikke dengang, alt klaredes med sejl og årer.

9 5 1 Helsingør havn 1882, set fra nordre mole mod søndre molehoved, hvor karantænehuset står; det var oprindeligt i én etage, men senere blev der bygget en etage på som lodsudkik. I Sundet talrige skibe, der opholdes af modvind. Tegnet af Carl Baagøe. The harbour of Elsinore, 1882, south pier with the quarantine-house. Skulle et skib have lods i søen, gik den norske lodsbåd så nær skibets læ låring, som var forsvarlig, for ikke at blive knust mod skibssiden, derfra kastedes en line ombord i skibet, og en mand stod parat til at gribe den; den anden ende af linen bandt lodsen om livet af sig selv og sprang i søen, hvorfra han blev hevet ombord i skibet. Han havde tørt tøj med sig i en vandtæt pose og skiftede med det, så snart han kom ombord. Lodsbåden sejlede derpå bort for at få en anden af dens lodser afsat til et andet skib, som trængte til lods. Sådan var forholdene dengang langs den norske kyst. Geres" krydsede nu videre uden lods og kom tilsidst så langt vestover, at vi kunne holde kurs mod Holland, klar af den jyske vestkyst. Da vi kom til Amsterdam ad kanalen, fik vi en gammel havnelods ombord. Han lodsede Ceres" under forhalingen til lastmodtagerens

10 52 tømmerlade. Under et kort ophold i gangspillet på bakken, hvor fire af skibets folk gik rundt under hans kommando, sagde han til os på dansk: Er der nogen af jer fra Faaborg? Det var der ikke. Så sagde han igen: Da jeg var 18 år, sejlede jeg med dette skib her, på hvis bakke vi nu står, da var det Amsterdams stolte sejler, rigget som barkskib. Den sejlede på Østen. Jeg kender skibet på galionsfiguren her i stævnen; det er Jan van Brakel", som var skibets og rederens navn. Vi skulle ikke udlosse Ceres", for vi blev afmønstret, da skibet var fortøjet. Der blev sagt til os, at vi ikke kunne få noget af vort tøj over den tysk-danske grænse, men der var skaffet plads til det hos skibsprovianthandler Donderdal i Gelder Straat her i Amsterdam. Det var en slem streg i regningen. Styrmanden, hvis tøj også blev tilbage hos Donderdal, sagde, at han skulle se, om han på en eller anden måde kunne få. det med skib til København udenom karantænen. Dagen efter rejste vi alle, uden de tre tyskere, med toget kl. 6 aften. Vi kunne ikke købe billet længere end til Hamborg, hvor vi måtte løse billet til hjemstedet. Styrmanden og kokken rejste fra os i Kiel; de tog med færgen derfra til Korsør. Kokken skulle til København og styrmanden til Præstø. Vor ungmand Jens Hilstrand gik af toget i Kolding, og jeg kom til Hobro kl. 9 aften. Jeg skrev et par gange til styrmanden angående mine ejendele; han havde endnu ikke haft held til at få vort tøj, skibskister og køjesække ført til København udenom karantænen. Så skrev jeg selv til Donderdal om at afsende mine ting, og det gjorde han, men så fik jeg meddelelse fra De danske Statsbaner, at mit tøj ikke måtte føres over grænsen ved Vamdrup. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre, men så slog den tanke ned i mig at gå ned til politifuldmægtig Fischer på politistationen og klage min nød for ham. Jeg skulle jo ud at sejle igen, og foråret nærmede sig. Jeg forklarede ham om forholdene, og han bad mig sætte mig ned. Hvad har De i den kiste og køjesæk? spurgte han, og jeg forklarede ham det. Har De købt noget af det hos en marskandiser eller som gammelt tøj af andre? Nej, sagde jeg, og så skrev han et brev, lukkede det og rakte mig det over skranken. Hvor meget skal jeg give Dem for det? Ingenting, men De skal huske

11 53 at sætte et 8-øres frimærke på! Brevet var stilet til Indenrigsministeriet, og kort tid derefter fik jeg en anmodning om at komme hen på den stedlige toldbod. Da jeg åbnede for sagerne, så jeg, at tøjet var ødelagt af mug, min harmonika var opløst i limningerne, i en kasse cigarer var cigarerne bløde at klemme på, men det værste var mit køjetøj, som var belagt af mug. Det eneste, som kunne bruges, var mine søstøvler; de var mugne, men det kunne vaskes af, og så var de lige gode, når de blev tørret langsomt. Jeg kom ingen penge af med på toldboden. Den 21. marts 1893 mønstrede jeg ud her i Hobro med jagten Karoline Marie" af Hobro, skipper Niels Junge. Vi bestilte næsten ikke andet end at sejle med cement fra cementfabrikken Gimbria" i Mariager fjord til danske havne. Vi var kun os to, skipperen og jeg; jeg var påmønstret som matros med den sædvanlige hyre 50 kr. pr. md. Nu skulle jeg igen til at lave skippermad i kabyssen, ligesom da jeg begyndte at sejle. Jeg manglede kammerater som i de større skibe. Skipperen her var en midaldrende mand og ikke snaksom; han havde ikke sejlet ude med større skibe, men havde været fisker fra Mellerup i Randers fjord. Tiden gik, og jeg købte det ene efter det andet af det, jeg manglede af tøj, i stedet for det, jeg fik hjem fra Holland. Hen i juli måned, da vi lå og lossede cement i København i Teglgårdshavnen, som blev ombygget til Frihavn, gik jeg en tur i land og traf da på en af mine bedste venner, sorn netop var blevet afmønstret fra en Svendborg skonnert. Vi besluttede da at søge hyre sammen i et skib, og jeg lod mig afmønstre fra Karoline Marie" og lod mit tøj føre hen i hans logi, hvorfra vi gik ud for at søge hyre. Det var nu ikke så let, som vi troede; der var ellers hyrer nok for en enkelt mand, men ikke for to. En dag vi kom hen til forhyringsagent Wulf i Toldbodgade, lykkedes det dog for os at få hyre sammen, nemlig på dampskibet Thingvalla", kaptajn N. Berentzen. Jeg ser i min søfartsbog, at vi blev påmønstret d. 15. juli Skibet var endnu ikke ankommet fra Stettin. Den dag det ankom og lagde til ved Larsens Plads, gik vi to nye mænd ombord med vort kluns. Lukafet var under øverste dæk forude. Skibet var halvt damp- og halvt sejlskib, forreste mast var tilrigget med bredfok, under- og overmersseji og bramsejl.

12 54 I København var vor arbejdstid ligesom folks i land, nemlig fra 6 morgen til 6 aften, men i Kristiania drejede søvagten, ligesom da vi sejlede dertil. Vi skulle jo afsted igen næste morgen. Nogle af vore folk i lukafet blev ombord og hvilede sig eller sov ligesom tilsøs, andre gik i land for at more sig. En af dem, en lille svensker vi fik ombord i København, havde fået så meget spiritus, at han ikke kunne styre sig selv. Da han kom ombord, sprang han rundt i lukafet som en gal med en spisegaffel i hånden og råbte: Ingenlunde skulle vi ruskes og tuskes med bare næver, men med lange, rælige knive, så blodet skal rinna som på Jesu Kors! En anden svensk matros, en stor kraftig mand, ville tage gaflen fra ham, men under tummelen gik lampen ud, og glasset faldt på bordet. Jeg listede mig i mørket ud af lukafet og gik en tur i land. Da jeg kom tilbage, lå han på gulvet med begge arme surret fast ind til kroppen og sparkede med benene og skældte ud. Jeg sagde til Jens, min mangeårige ven, som jo også var ny mand ombord i Thingvalla", ligesom jeg: Her er vi nok kommen tidlig nok, jeg vil ikke blive her mere end den ene rejse! - Jeg heller ikke! sagde Jens. Næste morgen sejlede vi til Kristiansand, hvor vi ankrede op på reden for at tage passagerer og post ombord. Derfra gik rejsen direkte til New York nord om Skotland. Kosten var udmærket ombord i Thingvalla". Vi fik friskbagt brød hver dag, da vi havde bager ombord, og maden var overmåde god. Vi havde to kokke og to køkkener; det store køkken kogte ved damprør fra maskinen, det mindre ved almindelig ildebrændsel. Vi havde læge ombord, han var islænder sagdes der. Vi havde også jordemoder, men samtidig en mellemdæks opvarterske. Der blev fortalt i lukafet, at vi gik over ad den nordlige kurs og tilbage ad den sydlige, siden Thingvalla" for fem år siden sejlede Gejser" ned, og man kan desuden træffe is drivende med polarstrømmen sydover. Inden vi kom til New York, stoppede vi op ved Staten Island, en lods- og karantænestation på sydsiden af floden. Der fik vi lods ombord, som lodsede os til Hoboken kaj i Brooklyn, hvor de tyske Hamborg- og Bremenlinier og en hollandsk linie havde

13 55 S/S Thingvalla" af København (D/S Thingvalla), bygget af Burmeister & Wain 1875; 2503 brt., 1200 hk. Skibet, der var rigget som 3-mastet skonnert, gik i en årrække mellem København og USA og befordrede mange tusinde emigranter til det nye land." - Maleri af den danskfødte maler A. Jacobsen, New York The emigrant steamship Thingvalla" of Copenhagen, built in kajplads sammen med Thingvallalinien. Derfra blev passagererne sammen med deres rejsegods sejlet et andet sted hen for at blive godkendt til at komme i land og bosætte sig. Derfra fik vi to unge svenske karle tilbage den dag, vi skulle afsejle; de fortalte, at de havde for få penge med til at komme i land. De havde en slægtning, som boede langt inde i landet, og havde han været tilstede og taget sig af dem, kunne de være blevet derovre. De var dog ved godt mod og ville derover igen, når de fik penge nok. Disse to blev jeg sat til at passe på, så de ikke stak af i land, men det kunne de ikke alligevel, da der stod vagt ved landgangen. Hvorfor forholdene var så dårlige i mandskabslukafet ombord i Thingvalla", fik jeg forklaring på, da vi kom til Stettin, vor første anløbsplads herhjemme. Da kom anden-styrmand hen i folkelukafet og spurgte hver enkelt mand, om han ville blive med Thingvalla" på næste rejse. Sagde manden nej, gjorde styrmanden en vedtegning i

14 5 6 sin lommebog, sagde han ja, skrev han ikke i bogen. Jeg kunne forstå, at styrmanden ville have rede på dette forhold, inden han meddelte forhyringsagent Wulf i Toldbodgade, hvor mange mand han skulle have parat til mønstring, når vi kom til København. Der var også andre forhold, som undrede mig. Hvergang vagterne i søen skiftede, blev hver mands navn i den nye vagt råbt op, og navnet skulle besvares med at vedkommende sagde: her! Men dette kunne han jo få en anden til at sige. Jeg er overbevist om, at den vagthavende styrmand af udseende kun kendte dem, som havde sejlet med Thingvalla" i længere tid. Rortørnene besørgedes af fire kvartermænd, som vi kaldte dem; de havde deres eget pænere lukaf under kommandobroen. Udkiggen i stævnen var der mandskab nok til på den fire timers nattevagt. Resten af det vagthavende mandskab brugte tiden på forskellig vis, nogle gik ind på ristværket over fyrpladsen og slangede sig på en gammel madras, men det var ikke noget behageligt sted at ligge, især når fyrbøderne rensede fyr og dampen af vandet, de slukkede gløderne med, steg op gennem ristværket. Der var for mange overkomplette folk på nattevagterne, og der var for få til dagvagterne. Hver morgen inden passagererne kom på dækkene, skulle der spules. Der blev kaldt mandskab sammen med hver sin kost og bådsmanden med spuleslangen, og så gik det løs med kommando: En to, en to! af bådsmanden, over dækkene for og agter. Der blev sagt ombord, at de amerikanske kul duede ikke; derfor blev der fyldt kul på i København fra et skib med engelske kul, som lå og ventede på os ; han halede hen på vor yderside og lossede derfra kullene ned i vore kulluger. Den del af det gamle mandskab, som ikke skulle, og dem, der ikke ville med mere, blev afmønstret dagen efter, at Thingvalla" var fortøjet og begyndte udlosningen. Min gode ven og kammerat Jens Sørensen ville hjem og se til sine forældre i Mogenstrup ved Hobro, ogjeg ville søge ny hyre med et større sejlskib. Vi blev afmønstret den 8. september Derpå udmønstrede jeg den 21. september 1893 me( i skonnert Karen" af Marstal. Den lå sejlklar ved Havnegade og skulle til Gefle

15 57 i Sverrig og laste papirmasse til London. Papirmasse er ender af brædder og tømmer, som bliver savet fra, når de skal have en vis længde, sagde styrmanden; før i tiden kunne man hente det gratis til kabyssen, og man kunne fyre med det en hel rejse, nu bliver det revet op til at lave papir af, sagde han. Skipperen og styrmanden så ud til at være i 50-års alderen. Sammen med kokken var vi fire mand i lukafet. Kokken var en nylig konfirmeret velvoksen dreng, skipperen var hans onkel og styrmanden hans læremester i kabyssen. Hvor var der fredeligt og roligt i sådan en lille skonnert imod livet i Thingvalla"! Vi lossede vor last i South Commercial Dock i London, og der fik vi vor ballast fra en pram, inden vi afsejlede til Dysart i Skotland, hvor vi lastede kul til Kerteminde. Der skulle Karen" lægges op for vinteren og agere pakhus for korngrosserer Elias B. Muus i Odense. Da vi var udlosset og lastrummet spulet rent, sagde skipperen til os, at vi kunne komme med Karen" igen næste forår, men du, Thorvald, er stoppet og er indkaldt til marinen den 27. april; du må dog godt sejle i indenrigsfart til den tid. I de mindre marstalskibe var tiltalen til folkene altid Du, men De til skipper og styrmand. Det var imidlertid ikke til at få hyre med de mindre skibe i indenrigsfart om vinteren, for de lagde i regelen op ved juletid. Derfor rejste jeg hjem til mine forældre i Hobro. Jeg fik 10 kr. om måneden fra marinen til at leve for indtil indkaldelsen. Forfatteren mødte på Holmen 2/. april i8g/f for at aftjene sin værnepligt, men blev på grund af en brokskade kasseret 1. maj. Derefter rejste jeg hjem til mine forældre i Hobro og fik mit søtøj, min køjesæk og skibskiste i orden, hvorpå jeg rejste til København igen. Jeg fik straks hyre ved Grell i Havnegade med en brig Ellen" af Fredericia. Den lå på Tyske Plads ovre på Christianshavn. Der var dos: ins r en brie; af det navn derovre, men der lå en bria; som hed Albert Reimann", hjemmehørende i Barth. I den gik jeg ombord for at høre, om der havde ligget en brig her, som hed Ellen". Den mand, jeg traf, sagde, at det var Ellen", og de havde ikke endnu fået de

16 58 nye navnebrædder fra maleren. Nå, så er det jo skibet, jeg skal med som matros, sagde jeg. Velkommen, sagde manden og gav mig hånden, det var styrmanden. Han hjalp mig mit kluns ombord og anviste mig min køje i lukafet, så kunne jeg jo sove der ombord. Jeg spurgte ham, hvor vi skulle hen. Til Archangel med tomt skib at laste grå havre til England for ordre, sagde han, men endnu er vi to ene ombord. Jeg spiser for egen regning her ovre i en restaurant, og der kan du også nok spise. Det gjorde jeg så. Jeg fik at vide af styrmanden, at Ellen" var solgt af tyskerne til en kulimportør Rasmussen i Fredericia, og at kaptajnen var en yngre mand, som også hed Rasmussen, måske i slægt med rederen. Kaptajnen kom en tre-fire dage efter mig; han så ud tii at være i trediverne. Nu blev der liv ombord. Kokken var bornholmer, kunne man høre på hans accent. Vi manglede endnu to letmatroser og en ungmand, så var besætningen fuldtallig med fire matroser, fire letmatroser og to ungmænd, men dem måtte Grell i Havnegade vel snart sende. Ballasten var i skibet, men den var endnu ikke sikret med et slingreskot, som kunne hindre, at den faldt ud i siden af skibet under stærk krængning. Da besætningen var fuldtallig, stak vi af med en bugserdamper for boven ud i Øresund, hvor alle sejl blev sat for at fange den omtrent stille sommervind. Jeg blev klar over, at en brig med råsejl på begge master fordrede mere mandskab end en skonnert, hvor kun den forreste mast var skværrigget. Vi havde en fin rejse og land i sigte. En nat jeg havde rortørn fra klokken 11 til 12, kom kaptajnen op ad kahytstrappen og sagde: Den er 8 glas og dermed vagtskifte! Jeg slap roret med den ene hånd og slog de sædvanlige fire dobbeltslag på skibsklokken bag ved mig, der tilkendegiver, at den fire timers vagt er udløben. Så sagde kaptajnen: Nå, der ser man jo midnatssolen! Den havde jeg ikke lagt mærke til, for jeg havde i mine egne tanker haft øjnene hæftet på kompasset. Da jeg blev afløst af den nye vagt fra 12 til 4, gik jeg hen i lukafet efter en flaske, hvorpå jeg halede en pøs vand op af havet lige i den solstribe, den matte sol kastede mod skibets bagbordsside, og hældte 3-pægle flasken fuld. Nogle af mine kammerater ville gerne have noget af dette vand, der var taget op af

17 59 Kronborg set fra stranden ved Grønnehave, Helsingør, fotograferet omkr. 1890, da de hvide sejl endnu beherskede verdenshavene. En flåde af sejlskibe har været opholdt af vinden i Sundets nordlige tragt og letter nu for at gå sydpå. - Foto på Handels- og Søfartsmuseet. The Sound near Kronborg Castle in the days of sail {ab. 1890). det nordlige Ishav, som midnatssolen havde skinnet på. Jeg hældte noget i en klar medicinflaske, ikke helt fuld, lukkede den med en korkprop og forseglede den med lak, og uden på flasken anbragte jeg en seddel, hvorpå stod skrevet: Dette vand er optaget af det nordlige Ishav i midnatssolens skin i juli måned I årenes løb udvikledes noget i vandet som videnskaben kalder plankton, og som visse fisk lever af. Da vi havde passeret Nordkap, Norges nordligste punkt, kom vi ud i Barentshavet. Der styrede vi sydøst langs halvøen Kola. Den rundede vi og styrede sydefter, indtil vi kom i Det hvide Hav. I havets sydøstlige hjørne ligger Archangel ved Dvinaflodens udløb. Ad denne flod kom prammene, som vi lastede havren fra. Den blev trampet af mænd, der gik rundt i vor last efter hvert nyt lag havre, vi fik ombord. Der fandtes vist nok ingen lods på disse kanter, farvandet var åbent og bredt og godt afmærket med båker, sømærker i forskellige stillinger, ligesom angivet i søkortet. Archangels havn er nærmest en fiskerihavn, og selve byen er lille, ensom og gammeldags, uden jernbane eller andre trafikmidler.

18 6o Vi skulle til England for ordre, som det hed; vor havrelast var ikke solgt. Vi anløb Edinburghs havn Leith i Skotland, og der lå vi i to dage, inden vi fik ordre fra rederen, at vor losseplads var London. Dertil havde vi også en fin rejse. Vi skulle losse vor last i South Commercial Dock. Medens vi lå der, fik vi besøg af den danske sømandspræst. Han havde en gammel svensker med til at bære sin taske. Det vakte nogen undren i lukafet, at kun den gamle svensker kom ind til os, - præsten var i kahytten hos kaptajn og styrmand. Vi blev indbudt til kirke om søndagen, men kun jeg gik derhen, både for at høre den hovne præst prædike, men mest for at se en sømandskirke indvendig. Kirken lå i Westindia Docks Road mellem jernbanespor og pakhuse, og lignede en dansk, hvidkalket landsbykirke. Jeg købte en bibel af den gamle svensker, en solid bog i læderbind, for 2 shilling og 6 pence, udgivet af Det britiske Bibelselskab, men trykt i Kristiania 1891 på det danske sprog og i den tids danske bogstaver. Medens vi lå i London, kom der telegram fra rederen, at kaptajnen skulle søge fragt til dansk havn, fordi Ellen" skulle klasse og indgå i dansk assurance. Det blev fra Beckton, en gasværksby øst for London, med koks til Odense, hvor vi alle blev afmønstret. Jeg rejste til København for at søge ny hyre, men det var sløjt med sejlskibshyrer, og en dag fik jeg brev fra min fader, som mente, jeg hellere skulle komme hjem og begynde den skolegang, jeg så ofte havde talt om. Det gjorde jeg, og nogle dage efter hjemkomsten rejste jeg tii Ålborg og gik ud på navigationsskolen for at høre nærmere om forholdene. Jeg tog derud lige før middag for ikke at forstyrre undervisningen for meget. Der var ikke noget kontor på skolen, men hos forstanderen, ingeniør Kerstens; derfor gik jeg ind i en skolestue og talte med skolens yngste lærer Rasch. Han bad mig vente et øjeblik, så sluttede han undervisningen, det var jo middag. Da skolestuen var tom, kom jeg frem med mit ærinde om at blive optaget som elev til sætteskipperprøven. Han betænkte sig et øjeblik, og så sagde han: Vi har slet ingen elever til sætteskipperprøven, mærkelig nok, men det er jo kun et par år siden, denne lov trådte i kraft sammen

19 6i Artiklens forfatter, Thorvald Nielsen, som 90-årig ved havnen i Hobro, hvor han gennem en årrække var havnefoged. The author, go years old, in the harbour of Hobro, where he was a harbour-master for several years. med loven om fiskeskipperprøven. Tror De ikke De kan læse til fiskeskipperprøven? Det er den gamle styrmandseksamen, der er lavet lidt om; der er blot kommet lidt nyt til. Det ved jeg ikke, svarede jeg. Jo, det går nok, vi prøver, sagde han, men vi vil helst, at eleverne begynder på skolen den første eller senest den anden i hver måned, kan De vente til første december? Ja, det kan jeg godt, svarede jeg og tænkte, det er da en flink og venlig mand. Så mødte jeg på skolen den første eller anden december Jeg fik udleveret en seddel, som jeg kunne købe efter, hvad jeg skulle bruge i skolen, et søkort over hjemlige farvande, en særlig lineal, en

20 62 passer, en vinkel med mere, som jeg ikke nu erindrer. Lærer Rasch spurgte, om jeg havde fået logi? Nej ikke endnu, jeg har sidste nat boet på Sømandshjemmet og det kan jeg jo gøre, indtil jeg finder et roligt sted. - Et sådant sted kan jeg skaffe Dem, det er ikke langt herfra, vi kan følges ad derhen. - Mange tak, sagde jeg, og da det blev middagspause, fulgtes vi hen i Knudsgade nr. 7 hos en bogholder Jensen. Der kunne jeg både bo og spise for 35 kroner om måneden. De havde en 3-værelses lejlighed, og jeg kunne have rådighed over deres pæne stue ud mod Knudsgade. Foruden mig spiste endnu en elev fra skolen middagsmad der; han boede hos en møller Hansen i Poul Paghsgade og skulle have eksamen for at kunne føre sin faders fiskekutter Skagen". Pensumet, der krævedes af os, var aritmetik og geometri., praktisk regning med hele tal, almindelige brøker og decimalbrøker, proportioner, rette liniers gensidige stilling, cirklen, trekanten, kuglen og linier på dens overflade, decimal- og cordeskala. I navigation: Loggen og loddets indretning og brug; kompassets misvisning og deviation; afdrift og strøm; kort begreb om søkort; at bestemme skibets sted i kortet ved pejling og afstand, samt ved krydspejling; ved afsætning i kortet at kunne finde kursen og distancen to steder; gradenet på jorden og på himmelkuglen; reflektionsinstrumentet; bestemmelse af bredden ved højden af solen i meridianen. Endvidere: Internationale regler; brug af redningsapparater, de internationale søvejsregler. For at bestå krævedes 18 points. Højeste karakter 42. Jeg erholdt karakteren 27, ifølge mit eksamensbevis, dateret Ålborg, den 14. marts 1895, signeret J. A. D. Jensen, navigationsdirektør. Efter eksamen sejlede fortælleren, der i mellemtiden var blevet gift, et par korte rejser med et dampskib og med et sejlskib, hvorefter han tog arbejde på pontonbroen i Ålborg, men efter kort tid købte han en jagt Otto" på 22 tons for 500 kroner og lod den hjemskrive i Hobro. Med den sejlede han på Limfjorden og østjyske havne indtil igoo, hvorefter han slog sig ned som købmand i Hobro. I 15 år sad han i byrådet, og ig2i blev han havnefoged i Hobro.

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Jeugdtour van Assen 1996

Jeugdtour van Assen 1996 Jeugdtour van Assen 1996 Af: Tonni Johannsen (SCK-Nyt 4/1996). Det er lørdag den 20. juli, taskerne og cyklen er pakket i bilen. Kl. 17.30 startede min far bilen. Jeg skulle til Kolding og derefter med

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7 English version further down Så var det omsider fiskevejr En af dem, der kom på vandet i en af hullerne, mellem den hårde vestenvind var Lejf K. Pedersen,

Læs mere

historien om Jonas og hvalen.

historien om Jonas og hvalen. Side 3 HVALEN historien om Jonas og hvalen Jonas, vågn op! 4 Gud talte 6 Skibet 8 Stormen 10 Min skyld 12 I havet 14 Hvalen 16 Byen vil brænde 18 Kongen 20 Gud og byen 22 Jonas var vred 24 Planten 26 Side

Læs mere

ER DENNE HISTORIE SAND?

ER DENNE HISTORIE SAND? ER DENNE HISTORIE SAND? Dette er en bog om h å b. Men set i lyset af det postyr, der tidligere er opstået i forbindelse med udgivelsen af erindringer, der har indeholdt tvivlsomme fakta, er det rimeligt

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL. 10.00 1.SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Thomas er væk! Peter var kommet styrtende ind i klassen og havde

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Orddeling Der er valgt en mekanisk orddeling, der følger de stavelsesdelingsregler, som børnene også skal bruge, når de på skrift skal dele ord.

Orddeling Der er valgt en mekanisk orddeling, der følger de stavelsesdelingsregler, som børnene også skal bruge, når de på skrift skal dele ord. 1 Gale Streger Forfatter: Helle S. Larsen Illustration: Lars Hornemann Forfatteren og Furesø Museer, 2013 Trykkeri: XL Print Aps ISBN: 87-91140-24-2 Orddeling Der er valgt en mekanisk orddeling, der følger

Læs mere

Fisk til alle tider! Fiskerliv i Skagen omkring 1850. Skagen By-og Egnsmuseum

Fisk til alle tider! Fiskerliv i Skagen omkring 1850. Skagen By-og Egnsmuseum Fisk til alle tider! Fiskerliv i Skagen omkring 1850 Skagen By-og Egnsmuseum 1 Skagen omkring 1850. Kender du Skagen? Du har sikkert hørt om Skagens gule murstenshuse. Går vi 150 år tilbage i tiden, så

Læs mere

De to bedragere. Opgaver til: BEDRAG. Instruktion: Læs teksten. Kender du den? Hvad handler den om?

De to bedragere. Opgaver til: BEDRAG. Instruktion: Læs teksten. Kender du den? Hvad handler den om? Førlæsning / Opgave 1 Instruktion: Læs teksten. Kender du den? Hvad handler den om? De to bedragere Der var engang en kejser. Han holdt så meget af smukt, nyt tøj, at han brugte alle sine penge på det.

Læs mere

Tekst & foto: Bifrost

Tekst & foto: Bifrost Tekst & foto: Bifrost Vi ville prøve at gentage turen til Polen helt op til Stettin, der hvor man tager mast af for at sejle ad floden op mod Berlin. Da vi i 1998 skulle ind i Polsk farvand sejlede man

Læs mere

Røvergården. Evald Tang Kristensen

Røvergården. Evald Tang Kristensen Røvergården Evald Tang Kristensen Der var engang en pige, der ville giftes, men hun ville lige godt kun have en mand med rødt hår og rødt skæg. Omsider kom der også sådan en frier, og hun sagde ja. Han

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2014

Trolling Master Bornholm 2014 Trolling Master Bornholm 2014 (English version further down) Den ny havn i Tejn Havn Bornholms Regionskommune er gået i gang med at udvide Tejn Havn, og det er med til at gøre det muligt, at vi kan være

Læs mere

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang. Hungerbarnet I Da Larus var 11 år skulle han ud at arbejde. Hans far fik en plads til ham hos en bonde. Da de skulle gå derhen fik Larus en gave. Det var en kniv hans far havde lavet. Der var langt at

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Og det blev forår Sabotør-slottet, 5 Og det blev forår Sabotør-slottet, 8 Jørgen Hartung Nielsen Illustreret af: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro ISBN: 978-87-92563-89-7

Læs mere

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND SÆRTRYK AF FRA DET GAMLE GILLELEJE. 1945 H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND Han hed Frederik Carlsen og fødtes 1840 som Søn af en Gillelejefisker, der kunde tælle sine Ahner

Læs mere

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88 historier LOGO historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 IDAS ENGEL 1 IDAS ENGEL historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 2 3 Ida skulle i skole. For første gang. Det

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han 1 Johannes elskede fugle. Han syntes, at det at kigge på fugle var noget af det dejligste, man kunne foretage sig i sit liv. Meget dejligere end at kigge på billeder, malerier eller at se fjernsyn. Hver

Læs mere

Mellem strandfogeder og strandingskommissionærer:

Mellem strandfogeder og strandingskommissionærer: Mellem strandfogeder og strandingskommissionærer: Strandingsvæsen og redningsaktioner i Skagen i 1800-tallet. Skagen By-og Egnsmuseum, 2005 1 Transport i 1800-tallet. For 150 år siden var der ingen asfalterede

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2014

Trolling Master Bornholm 2014 Trolling Master Bornholm 2014 (English version further down) Så er ballet åbnet, 16,64 kg: Det er Kim Christiansen, som i mange år også har deltaget i TMB, der tirsdag landede denne laks. Den måler 120

Læs mere

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr Brorlil og søsterlil Fra Grimms Eventyr Brorlil tog søsterlil i hånden og sagde:»siden mor er død, har vi ikke en lykkelig time mere. Vores stedmor slår os hver dag og sparker til os, når vi kommer hen

Læs mere

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik Velkomst sang: Klodshans Velkommen, sir vi her i dag Nu alle sidder på sin bag. Vi viser, jer et skuespil. Og i kan klappe, hvis i vil. Der var engang for længe siden, så begynder alle gode eventyr. Det

Læs mere

Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet

Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet Klaveret Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet Skrevet af Louis Jensen For lang tid siden faldt et klaver i havnen. Dengang var min bedstemor en lille pige med en stor, rød sløjfe

Læs mere

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Tryllefrugterne fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en mand og en kone; de havde en søn, der hed Hans. Manden passede en hel købstads kreaturer, og det hjalp Hans ham med. Så kom han

Læs mere

Og i det at Hans sagde det, faldt der er en sten ud af Kates hjerte. Åh Hans! Jeg var blevet forhekset. En dag for mange år siden, kom der en heks og

Og i det at Hans sagde det, faldt der er en sten ud af Kates hjerte. Åh Hans! Jeg var blevet forhekset. En dag for mange år siden, kom der en heks og Tom og skønheden I den lille landsby var der mange goder man kunne tage på markedet og handle frugt og grønt og tage til slagteren og købe den lækreste flæskesteg. Eller man kunne gå en tur i det fri og

Læs mere

Død mands kiste. Blandt sømænd gik historien, som Christian også må have kendt, at Herluf havde sluttet fragt til et sted, hvor Svanen slet ikke kunne

Død mands kiste. Blandt sømænd gik historien, som Christian også må have kendt, at Herluf havde sluttet fragt til et sted, hvor Svanen slet ikke kunne Død mands kiste Kjære Christian 20 juni 1872 Siden der sidst blev skrevet til Dig her fra Comptoiret er der hvad Forretningen angaar ikke noget nyt at melde, men vel en anden i høj grad sørgelig Efterretning,

Læs mere

Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs.

Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs. Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs. Alle andre lå og sov. Bortset fra Knøs. Han sad i forstavnen og så ud over

Læs mere

Min Far - en sømand i allieret tjeneste.

Min Far - en sømand i allieret tjeneste. Foredrag d. 6.02.2017. på Arkivet - et foredrag i samarbejde med Historie Aalborg Aftenens foredragsholder: Jens Aarlo Jensen. Min Far - en sømand i allieret tjeneste. Jens Jensen læste op fra sin fars

Læs mere

Snehvide. Lille spejl på væggen der, hvem er skønnest i landet her? svarede spejlet: Ingen i verden er dejlig som du.

Snehvide. Lille spejl på væggen der, hvem er skønnest i landet her? svarede spejlet: Ingen i verden er dejlig som du. Snehvide De brødrene Grimm - KHM 053 tid: 20' Det var midt om vinteren, og sneflokkene faldt som dun ned fra himlen. Dronningen sad ved vinduet og syede i en ramme af sort ibentræ, og mens hun syede og

Læs mere

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner 1 Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00 21 Du følger Herre, al min færd 420 Syng lovsang hele jorden 787 du som har tændt millioner af stjerner Da jeg kom i 6. klasse fik vi en ny dansklærer,

Læs mere

Jeg forstår ikke, hvorfor Mesteren valgte Zakæus.

Jeg forstår ikke, hvorfor Mesteren valgte Zakæus. Dagbogsbladene De følgende sider printes på groft karduspapir, som efterfølgende krølles sammen og lægges i en balje med en blanding af vand, kaffegrums, soja, cola eller lignende. Når papiret har ligget

Læs mere

Jo mere vi er sammen

Jo mere vi er sammen Jo mere vi er sammen 1992 Resumé: Vi forlod sidste år prokuristen i en tilstand af frydefuld nabokærlighed, der blev vakt til live af et par grinende barneøjne, efter at han havde fået det meste af en

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Under jorden. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Under jorden. Sabotør-slottet, 5 Under jorden Jørgen Hartung Nielsen Under jorden Sabotør-slottet, 5 Under Jorden Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Forlaget Cadeau 1. udgave, 1. oplag 2011 Illustrationer: Preben Winther Tryk:

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns)

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Den grønne have Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Dette skete for ikke så lang tid siden, i landet med det rødhvide flag. Det var efterår, og tre børn havde vovet sig 5 ind i den have, hvor der engang havde været

Læs mere

De blev ikke glemt En historie om to Askø-familiers emigration til USA i 1923.

De blev ikke glemt En historie om to Askø-familiers emigration til USA i 1923. De blev ikke glemt En historie om to Askø-familiers emigration til USA i 1923. Den 10. Maj 1923 giver SS OSCAR II et gigantisk trut i skibsfløjten, da den stævner ud fra Københavns Havn. Ombord på emigrantskibet

Læs mere

Erindringer Kammerater (Uddrag)

Erindringer Kammerater (Uddrag) Odense Stadsarkiv, Historiens Hus Erindringer Kammerater (Uddrag) Vi havde begge to, Peder og jeg haft forbindelse med Otto og Thorvald Petersens hjem, jeg også med pigerne og tanten. Det var et interessant

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909.

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Disse kort og breve har jeg fået lov til at afskrive og offentliggøre af Gert Sørensen, som har fået dem af

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3 English version further down Fremragende vejr og laks hele vejen rundt om øen Weekendens fremragende vejr (se selv de bare arme) lokkede mange bornholmske

Læs mere

En fortælling om drengen Didrik

En fortælling om drengen Didrik En fortælling om drengen Didrik - til renæssancevandring 31. maj 2013 - Renæssancen i Danmark varede fra reformationen i 1536 til enevælden i 1660. Længere nede syd på særligt i Italien startede renæssancen

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

På ski med Talent Team Dagbog fra vor skiferie i Østrig Af Josefine Bjørn Knudsen (BK)

På ski med Talent Team Dagbog fra vor skiferie i Østrig Af Josefine Bjørn Knudsen (BK) På ski med Talent Team Dagbog fra vor skiferie i Østrig Af Josefine Bjørn Knudsen (BK) Mandag d. 11 januar Endelig var den store dag kommet, hvor jeg skulle af sted til Østrig på skiferie med min klasse.

Læs mere

Vikar-Guide. Enkelt - eller dobbeltkonsonant

Vikar-Guide. Enkelt - eller dobbeltkonsonant Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Dansk 6. - 7. klasse Enkelt - eller dobbeltkonsonant 1. Fælles gennemgang: Start med at gennemgå oplysningerne i kassen. Kom evt. med flere eksempler. Lad derefter eleverne

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2015

Trolling Master Bornholm 2015 Trolling Master Bornholm 2015 (English version further down) Sæsonen er ved at komme i omdrejninger. Her er det John Eriksen fra Nexø med 95 cm og en kontrolleret vægt på 11,8 kg fanget på østkysten af

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det knagede fælt i den gamle badebro. Skulle de ikke hellere lade være med at gå ud på den? Tanken

Læs mere

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang Prædiken til 22. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 478 Vi kommer til din kirke, Gud op al den ting 675 Gud vi er i gode hænder Willy Egemose 418 - Herre Jesus kom at røre 613 Herre, du vandrer forsoningens

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

Nick, Ninja og Mongoaberne!

Nick, Ninja og Mongoaberne! Nick, Ninja og Mongoaberne! KAP. 1 Opgaven! Nu er de i Mombasa i Kenya. de skal på en skatte jagt, efter den elgamle skat fra de gamle mongoaber, det er mere end 3000 år siden de boede på Kenya. Men Nick

Læs mere

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan Beretningen om Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan 25. februar 2009-1. udgave Af Feltpræst Oral Shaw, ISAF 7 Tormod Trampeskjælver får en ny ven Det var tidlig morgen, og den danske viking

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende

Læs mere

1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00

1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 Salmer: Vinderslev kl.8.30: 745-680/ 534-668 Hinge kl.9.30: 745-616- 680/ 534-317- 668 Vium kl.11: 745-616- 680/ 534-317- 668

Læs mere

Film med Sebbe september 2006

Film med Sebbe september 2006 Film med Sebbe 1. - 3. september 2006 En skjalds rejse i Nordeuropa er temaet i en film hvor Sebbe fik en vigtig rolle - for rejse over havet i vikingetiden uden skib kunne jo ikke lade sig gøre. Planlægningen

Læs mere

Ny vin på gammelt træskib på historisk sejlads lægger til

Ny vin på gammelt træskib på historisk sejlads lægger til Ny vin på gammelt træskib på historisk sejlads lægger til SKIBET er en såkaldt galease, det vil sige det har to master, hvor den agterste er kortere end stormasten. Var det omvendt, ville SKIBET være en

Læs mere

UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC

UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC 01:00:08 SNEDKER MUHAREM SEJDIC Jeg har mine venner, jeg har mine bekendte. Vi er sammen, og derfor føler jeg at jeg har det rigtig, rigtig godt.

Læs mere

Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere

Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere PrikkeBjørn stopper mobbere. Af Charlotte Kamman Det var en solrig dag, dag klokken igen ringede ud til frikvarter i skolen. PrikkeBjørn glædede sig til

Læs mere

- man sov tæt på belægningsstuerne

- man sov tæt på belægningsstuerne Præsenteret af: - man sov tæt på belægningsstuerne I belægningsstuen var der plads til 26 soldater: 24 menige soldater i dobbeltmands køjesenge og to befalingsmænd i enkeltmands køjesenge. Der var plads

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

Undervisningsmateriale 4.-6.

Undervisningsmateriale 4.-6. SORT GUL RØD Skagensmalernes rammer og fiskernes by Undervisningsmateriale 4.-6. KYSTMUSEET Skagen www.kystmuseet.dk 2016 Om undervisningsmaterialet: Undervisningsmaterialet er til brug under et besøg

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden. Alle Vores hjerter på et guldfad Vilkårene blev for ringe Vil du med ud at gå en tur Vil du med ned til stranden Vi var kun os to Vi var kun os ti tilbage Vi var kun os tre til ceremonien Vi var en familie

Læs mere

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen.  og 052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø.

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Så-dan en lil-le ø kald-es en holm, og den-ne holm hed-der Klaus Nars Holm. Den lil-le ø er op-kaldt Ef-ter

Læs mere

Mødet på isen. Kopiering er tilladt for abonnenter på Baskervilles Depot. Copyright Baskerville Forlag - www.baskerville.dk

Mødet på isen. Kopiering er tilladt for abonnenter på Baskervilles Depot. Copyright Baskerville Forlag - www.baskerville.dk Mødet på isen Langs den svenske Øresunds-kyst er man vandt til om aftenen at se et perlebånd af lys på den anden side - i nabolandet Danmark. Men under anden verdenskrig lå hele den danske kyst i mørke.

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt Følgende er en transskription af filmen,, som er produceret af DIIS, 2013. I filmen fortæller Tove Udsholt om sine oplevelser som gemt barn under Besættelsen. Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt Mit navn

Læs mere

den lille færge - en godnathistorie med tegninger, som du selv kan farvelægge

den lille færge - en godnathistorie med tegninger, som du selv kan farvelægge den lille færge - en godnathistorie med tegninger, som du selv kan farvelægge Historien om Den lille Færge Tøf - tøf, sagde færgen lystigt, da den lagde fra ved anløbsbroen ud for dens hvileplads på søen

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Men Mikkel sagde bare vi skal ud i den brand varme og tørre ørken Din idiot. efter vi havde spist morgen mad tog vi vores kameler Og red videre.

Men Mikkel sagde bare vi skal ud i den brand varme og tørre ørken Din idiot. efter vi havde spist morgen mad tog vi vores kameler Og red videre. Det var midt på formiddagen. vinden havde heldigvis lagt sig jeg Mikkel og min ven og hjælper Bjarke stod i stævnen og så ind mod Byen Mombasa hvor vi skulle ligge til vi skulle ligge til. vi skulle Møde

Læs mere

Light Island! Skovtur!

Light Island! Skovtur! Light Island! Skovtur! En tidlig morgen står de 4 drenge op, og spiser morgen mad. Så snakker de om at tage ud i skoven og sove. Da de er i skoven leder de efter et sted til teltet. Zac går ind imellem

Læs mere

Den store tyv og nogle andre

Den store tyv og nogle andre Den store tyv og nogle andre Kamilla vidste godt, hvordan tyve så ud. De var snavsede og havde skæg og var uhyggelige og mystiske, det sagde alle, der havde forstand på sådan noget. Kamilla havde hørt,

Læs mere

Men hvad, det gør deres lærer også! Bare de ikke drukner. Ha, ha. Hvem narrer hvem? De drak hurtigt på toilettet.

Men hvad, det gør deres lærer også! Bare de ikke drukner. Ha, ha. Hvem narrer hvem? De drak hurtigt på toilettet. Politi Fastelavnsfesten var en fest på skolen. Altså nul alkohol til elever og andre under 18. Forældre som var med de mindre elever kunne købe øl! De kunne også købe kaffe og alt det andet. Jens kunne

Læs mere

Industrialiseringen i 1850-1950

Industrialiseringen i 1850-1950 Industrialiseringen i 1850-1950 I det herrens år 1845 klokken var 4 om morgenen, jeg Augustus Vitolius på 15 år var på vej ud på marken for at høste sammen med min hjælpende karl. Vi havde lige hentet

Læs mere

Den gamle kone, der ville have en nisse

Den gamle kone, der ville have en nisse 1 Den gamle kone, der ville have en nisse Der var engang en gammel kone, der gerne ville have en nisse. Hun havde slidt og slæbt alle sine dage, og nu havde hun sparet sammen til at få sit eget hus. Det

Læs mere

Jeppesen Jensen slægten. The Jeppesen Jensen family

Jeppesen Jensen slægten. The Jeppesen Jensen family Jeppesen Jensen slægten The Jeppesen Jensen family Jeppesen-Jensen slægten The Jeppesen-Jensen family Forord Den direkte anledning til at samle nærværende oplysninger, har været invitationen til familiekomsammen

Læs mere

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL Kirsten Wandahl BLÅ ØJNE LÆSEPRØVE Forlaget Lixi Bestil trykt bog eller ebog på på www.lixi.dk 1. Kapitel TO BLÅ ØJNE Din mobil ringer. Anna hørte Felicias stemme. Den kom

Læs mere

At være ydmyge af hjertet og ikke kun af tanken

At være ydmyge af hjertet og ikke kun af tanken At være ydmyge af hjertet og ikke kun af tanken Prædiken af Kristine S. Hestbech Søndag den 27. september 2015. Også kaldet for den 17. søndag efter trinitatis. salmer: 392,414,365, 373, 26 Teksten der

Læs mere

Skipperweekend. Gensynets glæde er stor!

Skipperweekend. Gensynets glæde er stor! Gensynets glæde er stor! Skipperweekend 12-13. september 2015 Vi havde arrangeret en skipperweekend hvor vi nyuddannede skippere kunne komme ud og blive luftet og lære at sejle med vore dejlige både. Det

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

MENNESKEJÆGERNE SVÆRDET & ØKSEN BIND 3

MENNESKEJÆGERNE SVÆRDET & ØKSEN BIND 3 MENNESKEJÆGERNE SVÆRDET & ØKSEN BIND 3 58 Mørket havde for længst sænket sig over Paravalis. Inde i byens mange huse var lysene pustet ud og de fleste af beboerne hvilede i halmsenge. De mange kroer og

Læs mere

To BE i NUTID. we are vi er

To BE i NUTID. we are vi er To BE i NUTID. To be = at være. Bøjning i nutid. Ental Flertal 1.person I am jeg er we are vi er 2.person you are du er you are I (De) er 3.person he is han er they are de er she is hun er it is den/det

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard

Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard Bog et af serien: Wow Hvad sker der her Side 1/6 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 : Godhed kommer efter...3 Kapitel 2 : Rigtig kærlighed er svær at finde...4 Kapitel

Læs mere

Morgenmaden sådan cirka: Æg, bacon og pølser Forskellige slags brød Yoghurt Müsli Havregrød Frugt

Morgenmaden sådan cirka: Æg, bacon og pølser Forskellige slags brød Yoghurt Müsli Havregrød Frugt Mandag d. 26. september kl. 20:10 fløj 9.Q, og ankom i Finland kl. 22:40. Der skete ikke noget særligt på flyveturen, de fleste sad bare og snakkede eller hørte musik. Vi boede i hytter. Meget fine hytter.

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Ønskerne. Svend Grundtvig ( ). Udgivet 1876

Ønskerne. Svend Grundtvig ( ). Udgivet 1876 Ønskerne Svend Grundtvig (1824-1883). Udgivet 1876 Der var engang en fattig kone; hun havde en eneste søn. Han hed Lars, men han blev kaldt Doven-Lars, for han var så urimelig doven, at han ingenting gad

Læs mere

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting En Vogterdreng Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2016 1 En Vogterdreng Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og Furesø Museer Trykkeri: XL Print Aps ISBN: 87-91140-27-7

Læs mere