THORVALD NIELSEN er født i Hobro IQ. november Efter sin

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "THORVALD NIELSEN er født i Hobro IQ. november 1870. Efter sin"

Transkript

1 TIL SØS I 1890'ERNE Af THORVALD NIELSEN Den g4-årige fhv. havnefoged i Hobro har på opfordring af Handels- og Søfartsmuseet skrevet sine erindringer fra sejlskibstiden på danske skibe i sine unge år i i8go'erne, bl. a. under koleraens hærgen i Tyskland Vi bringer nedenfor et uddrag heraf. Man får herigennem et levende indtryk af søfolkenes liv og arbejde i den hjemlige nord- og østersøfart. Billedet afrundes af hans oplevelser som matros ombord på den gamle danske emigrantdamper Thingvalla" i amerikafart. THORVALD NIELSEN er født i Hobro IQ. november Efter sin skolegang kom han i isenkramlære, men han ville hellere ud at sejle, og 1888 mønstrede han ud med jagten Marie" af Marstal. I de følgende år sejlede han med forskellige Nord- og Østersøfart. danske sejl- og dampskibe i Den 24. marts 1892 mønstrede jeg igen ud fra Helsingør med 3- mastet skonnert Geres" af Helsingør. Jeg mente, at jeg havde sejlet længe nok som letmatros og turde udmønstre som matros og tjene 10 kr. mere om måneden. Det nye mandskab, som var kommet ombord i Ceres", viste sig at være gode sejlskibsfolk. I løbet af et par dage var sejlene slået under og alt gjort klar til at stikke i søen. Vor første havn var Memel, hvor vi lastede planker til Bremerhaven. Geres" var ingen god sejler under vinden, men rumskøds og plat for vinden kom den med de fleste. Efter ankomsten til Bremerhaven rømte to af vore folk, og vi fik to tyskere i stedet for, og endnu en tysk sømand fik vi ombord i stedet for en af vore matroser, som druknede i havnen. Dagen før vi sejlede, kom hans lig op i overfladen, da en

2 44 tysk trawldamper rørte sin skrue. Hver af os i lukafet gav en mark til en krans, men begravelsen kom vi ikke med til. Hans ejendele blev pakket sammen i skibskiste og køjesæk, som blev forseglet af det danske konsulat. Dette tøj sejlede vi med resten af sommeren; vi kunne intet få iland fra skibet i dansk havn, fordi der var udbrudt kolera i Hamborg, medens vi lå i Bremerhaven, og hele Tyskland betragtedes som kolerasmittet. Særlig brugt tøj var man bange for at få ind over Danmarks grænser. Det blev hen sidst i maj, inden vi afsejlede med en last cinders bestemt til Kronstadt. Vejret var mildt dette år og kaldte alt tidligt frem af dvale, også væggelusene, som til vor skræk myldrede frem af alle sprækker. Tilsidst blev det så slemt med dem, at vi flyttede bort fra ruffet og sov i lastrummet. Hver gang Geres" ankom til Sundet, ankrede vi op på Helsingørs red for at få proviant ombord. Vor skipper fik denne gang ikke lov at komme i land, som han plejede, ej heller måtte vi have nogen forbindelse med proviantbåden, udover at provianten blev langet ombord til os. Ethvert nordfra kommende skib blev kontrolleret af marinefartøjer, og vi, som havde ankret op og kom fra kolerasmittet land, blev stadig holdt under kontrol. At få vor afdøde kammerats ejendele i land kunne der ikke være tale om. Ved ankomsten til Kronstadt blev vi lægeundersøgt og fik lov at o-å i land. Geres" blev fortøjet ude i havnen mellem to ducdalber. Kronstadt var krigshavn, og losning og lastning af koffardifartøjer foregik altid ude i havnen til eller fra store pramme. Det var ikke nogen rar havn at ligge i, da man ikke måtte have ild ombord og følgelig heller ikke ryge tobak, tænde lampe eller fyre i kabyssen. Heldigvis var det sommer og lyse aftener. Ville man ryge sin pibe, måtte man i land for at gøre det. For kokkens og en joliegasts vedkommende skete det hver dag, da gryder, potter og pander, samt hvad der skulle koges eller steges i dem, måtte bringes i land til et dertil indrettet kogehus, hvor kokkene fra forskellige nationers skibe mødtes og kogte maden. Der var ikke altid enighed blandt dem, og det var nødvendigt, at jollegasten blev i land hos kokken for at værne ham og hans gryder og bringe maden hen til jollen og ro den ombord.

3 Forfatterens fødeby Hobro 1885, set mod øst over Vesterf jorden; i baggrunden Mariager Fjord. Hobro har altid haft en vis, omend beskeden betydning som havneby, takket være beliggenheden for enden af den lange fjord, der muliggjorde sejlads langt ind i Jylland. - Tegning af Rasmus Christiansen i M. Galschiøts Danmark". The small town of Hobro in Jutland, the birthplace of the author. Drawing from A -. :AAA;

4 4-6 Vor kaptajn ombord i Geres" var fra Fanø; han så ud til at være over 70 år, en sindig og rolig mand. Det kan nok tænkes, at han i sine yngre år har været fører af store fanøskibe i langfart, hvor maden blev rationeret og ingen fik mere, end hvad loven bød. Sådan var det også i Geres", hvad kød angik. Rationerne bestod mest af amerikansk saltet kød i tønder, fersk kød gaves kun på helligdage ved land. Når vor kødration kom i lukafet og skulle deles, kunne der opstå uenighed om delingen; der var næsten altid anledning til at gøre vrøvl derover: een havde i sin ration fået et for stort ben, en anden for meget flons. Delingen foregik således, at een af os vendte sig om, mens en anden pegede på de forskellige kødstykker og spurgte, hvem der skulle have dette og dette, og den, det omvendte orakel nævnede navnet på, måtte værsgo tage til takke med det stykke, som tilfaldt ham. De to af tyskerne talte Hamburger-plattysk med hinanden. Den tredie tysker, som var østprøjser, kunne ikke fordrage dette, men råbte til dem på højtysk: Tal dog tysk, drenge! Misfornøjelse var der nok af i lukafet. En dag varmen og arbejdet trykkede os, blev vi enige om at gå agter og forlange at se konsulen ombord. Som grund angav vi misfornøjelse med kosten, særlig med kvaliteten af det salte kød og med beskøjterne, der var for gamle og fulde af orm og spindelvæv, når man flækkede dem; endvidere over den forfærdelige væggeluseplage. Vort forlangende blev afvist, og vi besluttede alle som een at gå i land og opsøge konsulen; ingen måtte blive ombord, vi ville være lige om ansvaret. Forinden ville vi have noget medbragt smør undersøgt, da vi antog det for at være margarine, hvad der dengang var ulovligt at give mandskabet i danske skibe. Først året efter ved et nyt kostreglements indførelse blev det tilladt at give margarine. Det var nu om at gøre at finde et sted, hvor vi kunne få vort smør analyseret; formålet var jo at samle så mange klagepunkter som muligt. Vi delte os i to hold, som hver på sin side af gaden skulle se efter, hvor der fandtes et apotek; ingen af os kunne tyde de russiske bogstaver, men vi kunne nok alligevel se i vinduerne, om der var antydning af et sådant. Vi fandt et apotek, hvor en tysk

5 47 Parti af havnen i Bremerhaven 1885, med sejl- og dampskibe. Havnen er i vore dage en af Tysklands vigtigste ; den er Europas største fiskerihavn, og flere oversøiske passagerlinier udgår herfra. - Træsnit af R. Strassberger i Deutsches Land und Volk" bd. X. View of the harbour of Bremerhaven, in ekspedient var tilstede. Han var elskværdigheden selv og lod til at være interesseret i vor sag. Smørret blev smeltet i et reagensglas, og han pegede på et grønt felt på en farvetavle og spurgte om, hvilken farve det havde. Grønt! svarede vi. Ja så er det Naturbutter", sagde han. Vi fik at vide, hvor konsulatet var og fandt derhen. Konsulen var ikke tilstede, men på en høj kontorstol sad en ung mand. Han så med stor forundring på den forsamling, som næsten fyldte kontoret, og hørte pligtskyldigt på vore klager, hvorpå han spurgte, om vi havde standset skibets arbejde? Ja det har vi, svarede vi, fordi vi blev nægtet at se konsulen ombord, og tog da den beslutning alle som een at gå til konsulen; forholdene ombord er ikke til at holde ud, og vi forlanger at blive afmønstret når vi passerer Øresund. - Det vidste vi nok ville være vanskeligt under de daværende strenge karantæneforhold, men det kunne jo ikke gøre noget at stille dette krav. Han sagde da, at vi

6 4» straks skulle gå ombord og genoptage arbejdet, så ville konsulen nok komme ombord i morgen for at få klarhed over forholdene. Vi traskede så ombord og genoptog arbejdet, som kun havde været standset en god timestid. Stevedoren havde fået et ekstra hvil i denne tid. I middagsstunden dagen efter kom konsulen ombord. Han gik først agter til kaptajnen, og kom derefter til os og sagde, at kaptajnen var gået ind på, at vi måtte svovle, sæbevaske, kitte og male lukafet i arbejdstiden, når vi kom i søen, så vi kunne få væggelusene udryddet. Forøvrigt havde kaptajnen ment, at der intet var at klage over, da de i kahytten fik mad af samme gryde som lukafet. Så var spørgsmålet tilbage om afmønstring, når vi passerede Øresund, men det kunne der ikke være tale om, eftersom kaptajnen villigt var indgået på at gøre ovennævnte indrømmelser. For anden gang fortøjede Geres" i Bremerhaven. Frygten for kolera mærkede vi ikke noget til, udover at der var desinficeret med karbol på offentlige steder. Koleraen var nu på det højeste i Hamborg og var også optrådt i Bremen med flere dødsfald. I Bremerhaven mærkede man intet til den, livet gik sin sædvanlige gang med de sædvanlige forlystelser, som særlig tyskerne forstår at arrangere. Vi lossede trælast og tog igen cinders ind, som vi lastede fra jernbanevogne. Denne gang skulle vi til Gefle i Sverrig, og gjorde en nogenlunde hurtig rejse til Øresund, som vedblivende var bevogtet af marinens patruljefartøjer, og de samme formaliteter og forsigtighedsregler gentoges, cia vi tog proviant ind på Helsingørs red. Vi sejlede stadig med vor afdøde kammerats ejendele og kunne heller ikke denne gang få dem i land. Der var brev til ham afsendt fra København, men dette gik tilbage. Hans forældre i Assens på Fyn havde nok straks fået dødsfaldet meddelt og samtidig fået besked om, hvor hans efterladte ting befandt sig. Geres" havde hidtil gjort nogenlunde hurtige rejser, og den meste tid var gået for os med at indtage og udlosse trælasterne, men fra nu af lod det til, at vi var kommen på den forkerte side af vindretningen. Op igennem Østersøen blev det bidevindssejlads, kryds i kryds, og flere gange måtte vi dreje den gamle skude til. Geres" var et godt

7 49 søskib og ikke overlastet, men rig og grejer var ikke førsteklasses; af cinders havde vi aldrig dækslast, og af trælast ikke mere, end at naglebænkene var fri. Vi var glade for vor vindmølle; den sparede os for meget pumpearbejde. Under bidevindssejlads og med vinden tværs kunne den rigtig arbejde, men sejlede vi med vinden agten for tværs, blev den doven, og plat for vinden ville den slet ikke røre sig. Hvor mange gange vi da prøvede på at få den til at gå rundt med sine fem møllevinger talte vi ikke, men vi smurte den, og vi stod på ruftaget og satte gang på; men når der blev hældt vand i pumperøret, kunne den ikke, så måtte vi slæbe alt det vand, Geres" indtog, op med svinghjulspumpen. Blev det nødvendigt, kunne vi alle mand komme til at trække i to tovender som blev fastgjort på håndtagene på de to store jernsvinghjul, og så gik det under opsang med danske og tyske sange. Ankommen til skærgården ved Gefle fik vi lods ombord; han lodsede os ind på en sikker ankerplads. Karantæneflaget, det gule flag, blev hejst, og en læge i voksdugsovertøj med hætte over hovedet kom ombord. Efter at han havde været i kahytten sammen med kaptajn og styrmand, blev alle vi rabber" tørnet til på dækket, hvor han så vore tunger og følte vore pulsslag på håndleddet. Han gik i land igen, men lodsen måtte blive ombord hos os i de fire dage, karantænen varede. Til underholdning for ham havde styrmanden nogle svenske bøger. Da de fire dage var tilende, kom lægen ombord igen og undersøgte os, og da han ingen smittefare fandt hos os, måtte lodsen føre os i havn. Gefle var en dejlig plads for os. Vi var til basar i sømandskirkens krypt, og en af vore ungmænd gjorde der bekendtskab med en oberstinde Paus og hendes to unge døtre, og han blev indbudt i oberstens hjem hvor de unge piger spillede danske nationalmelodier for ham. Hele den tid vi lå i Gefle søgte kaptajnen fragt derfra. Vi skulle helst til en plads i Danmark for at lægge op for vinteren og kunne komme til Randers med tømmerlast, men dertil kunne vi ikke flyde ind med lastet skib, og til Korsør passede lastekvantummet ikke. Kaptajnen sluttede så med høvlede og pløjede brædder til Amsterdam. 4 Årbog 1964

8 5 Dengang var det sådan, at skibsførerne samlede fragterne hos mæglerne og telegraferede dem og betingelserne til rederen, som så kunne acceptere en af dem; skibsføreren underskrev da papirerne. Var der rederikontor, gik det jo anderledes til, da fik skibsføreren ordre fra kontoret om at føre skibet til lossehavnen. På denne rejse havde vi ingen stor dækslast. Det blev en meget lang rejse, og da vi passerede Øresund, talte vi om, at vi ville give en hel måneds hyre for at blive afmønstret. Vi frygtede denne rejse over Nordsøen i efterårsdage med dette gamle skib med dårlig rig og sejl. At sejle land fra os under en storm vidste vi var ugørligt. Det eneste lyspunkt var, at vi kunne flyde på lasten. Nu kom vor afdøde kammerats ejendele i land i Helsingør, da vi ankrede op der, og kaptajnen var i land denne gang. Han fortalte, da han kom ombord igen, at koleraen i Hamborg var stærkt på retur, og han kunne meddele, hvor mange der var døde af sygdommen i Hamborg. Vinden stod vestlig og nordvestlig. Vi lettede to gange og stod Sundet ud, men vinden skagede sig nordligere, når vi stak næsen udenfor Kronborgpynten, og modgående strøm gjorde, at vi begge gange måtte holde tilbage til reden igen. Endelig en dag trak vinden sig så vestlig, at vi kom til slag og kom op under den norske kyst, hvor det var meningen at lade Geres" arbejde sig vestover til højden nåedes, hvorfra der kunne holdes en bovt væk med kurs mod Holland. Sejlskibsførerne var dengang kendte med vind- og strømforhold. Skulle man krydse sig vestover i Skagerak, kunne det bedst gøres under den norske kyst, hvor strømmen for det meste løber imod vindretningen, særlig under kuling og storm. En dag prajede en norsk lodsbåd os. I råberen sagde lodsen, at barometret faldt stærkt og at han ville råde os til at tage lods og søge havn i Arendal. Vor skipper var dog ikke lydhør over for dette forslag, og lodsbåden lod falde af for at opsøge mere villige, lodssøgende skibe. De norske lodser lå dengang stadig til søs med 3 å 4 lodser ombord i en lodsskøjte. Det var ikke rådeligt for ukendte skibsførere at holde ind mellem de norske klippeskær under en pålandsstorm. Motorbåde kendtes ikke dengang, alt klaredes med sejl og årer.

9 5 1 Helsingør havn 1882, set fra nordre mole mod søndre molehoved, hvor karantænehuset står; det var oprindeligt i én etage, men senere blev der bygget en etage på som lodsudkik. I Sundet talrige skibe, der opholdes af modvind. Tegnet af Carl Baagøe. The harbour of Elsinore, 1882, south pier with the quarantine-house. Skulle et skib have lods i søen, gik den norske lodsbåd så nær skibets læ låring, som var forsvarlig, for ikke at blive knust mod skibssiden, derfra kastedes en line ombord i skibet, og en mand stod parat til at gribe den; den anden ende af linen bandt lodsen om livet af sig selv og sprang i søen, hvorfra han blev hevet ombord i skibet. Han havde tørt tøj med sig i en vandtæt pose og skiftede med det, så snart han kom ombord. Lodsbåden sejlede derpå bort for at få en anden af dens lodser afsat til et andet skib, som trængte til lods. Sådan var forholdene dengang langs den norske kyst. Geres" krydsede nu videre uden lods og kom tilsidst så langt vestover, at vi kunne holde kurs mod Holland, klar af den jyske vestkyst. Da vi kom til Amsterdam ad kanalen, fik vi en gammel havnelods ombord. Han lodsede Ceres" under forhalingen til lastmodtagerens

10 52 tømmerlade. Under et kort ophold i gangspillet på bakken, hvor fire af skibets folk gik rundt under hans kommando, sagde han til os på dansk: Er der nogen af jer fra Faaborg? Det var der ikke. Så sagde han igen: Da jeg var 18 år, sejlede jeg med dette skib her, på hvis bakke vi nu står, da var det Amsterdams stolte sejler, rigget som barkskib. Den sejlede på Østen. Jeg kender skibet på galionsfiguren her i stævnen; det er Jan van Brakel", som var skibets og rederens navn. Vi skulle ikke udlosse Ceres", for vi blev afmønstret, da skibet var fortøjet. Der blev sagt til os, at vi ikke kunne få noget af vort tøj over den tysk-danske grænse, men der var skaffet plads til det hos skibsprovianthandler Donderdal i Gelder Straat her i Amsterdam. Det var en slem streg i regningen. Styrmanden, hvis tøj også blev tilbage hos Donderdal, sagde, at han skulle se, om han på en eller anden måde kunne få. det med skib til København udenom karantænen. Dagen efter rejste vi alle, uden de tre tyskere, med toget kl. 6 aften. Vi kunne ikke købe billet længere end til Hamborg, hvor vi måtte løse billet til hjemstedet. Styrmanden og kokken rejste fra os i Kiel; de tog med færgen derfra til Korsør. Kokken skulle til København og styrmanden til Præstø. Vor ungmand Jens Hilstrand gik af toget i Kolding, og jeg kom til Hobro kl. 9 aften. Jeg skrev et par gange til styrmanden angående mine ejendele; han havde endnu ikke haft held til at få vort tøj, skibskister og køjesække ført til København udenom karantænen. Så skrev jeg selv til Donderdal om at afsende mine ting, og det gjorde han, men så fik jeg meddelelse fra De danske Statsbaner, at mit tøj ikke måtte føres over grænsen ved Vamdrup. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre, men så slog den tanke ned i mig at gå ned til politifuldmægtig Fischer på politistationen og klage min nød for ham. Jeg skulle jo ud at sejle igen, og foråret nærmede sig. Jeg forklarede ham om forholdene, og han bad mig sætte mig ned. Hvad har De i den kiste og køjesæk? spurgte han, og jeg forklarede ham det. Har De købt noget af det hos en marskandiser eller som gammelt tøj af andre? Nej, sagde jeg, og så skrev han et brev, lukkede det og rakte mig det over skranken. Hvor meget skal jeg give Dem for det? Ingenting, men De skal huske

11 53 at sætte et 8-øres frimærke på! Brevet var stilet til Indenrigsministeriet, og kort tid derefter fik jeg en anmodning om at komme hen på den stedlige toldbod. Da jeg åbnede for sagerne, så jeg, at tøjet var ødelagt af mug, min harmonika var opløst i limningerne, i en kasse cigarer var cigarerne bløde at klemme på, men det værste var mit køjetøj, som var belagt af mug. Det eneste, som kunne bruges, var mine søstøvler; de var mugne, men det kunne vaskes af, og så var de lige gode, når de blev tørret langsomt. Jeg kom ingen penge af med på toldboden. Den 21. marts 1893 mønstrede jeg ud her i Hobro med jagten Karoline Marie" af Hobro, skipper Niels Junge. Vi bestilte næsten ikke andet end at sejle med cement fra cementfabrikken Gimbria" i Mariager fjord til danske havne. Vi var kun os to, skipperen og jeg; jeg var påmønstret som matros med den sædvanlige hyre 50 kr. pr. md. Nu skulle jeg igen til at lave skippermad i kabyssen, ligesom da jeg begyndte at sejle. Jeg manglede kammerater som i de større skibe. Skipperen her var en midaldrende mand og ikke snaksom; han havde ikke sejlet ude med større skibe, men havde været fisker fra Mellerup i Randers fjord. Tiden gik, og jeg købte det ene efter det andet af det, jeg manglede af tøj, i stedet for det, jeg fik hjem fra Holland. Hen i juli måned, da vi lå og lossede cement i København i Teglgårdshavnen, som blev ombygget til Frihavn, gik jeg en tur i land og traf da på en af mine bedste venner, sorn netop var blevet afmønstret fra en Svendborg skonnert. Vi besluttede da at søge hyre sammen i et skib, og jeg lod mig afmønstre fra Karoline Marie" og lod mit tøj føre hen i hans logi, hvorfra vi gik ud for at søge hyre. Det var nu ikke så let, som vi troede; der var ellers hyrer nok for en enkelt mand, men ikke for to. En dag vi kom hen til forhyringsagent Wulf i Toldbodgade, lykkedes det dog for os at få hyre sammen, nemlig på dampskibet Thingvalla", kaptajn N. Berentzen. Jeg ser i min søfartsbog, at vi blev påmønstret d. 15. juli Skibet var endnu ikke ankommet fra Stettin. Den dag det ankom og lagde til ved Larsens Plads, gik vi to nye mænd ombord med vort kluns. Lukafet var under øverste dæk forude. Skibet var halvt damp- og halvt sejlskib, forreste mast var tilrigget med bredfok, under- og overmersseji og bramsejl.

12 54 I København var vor arbejdstid ligesom folks i land, nemlig fra 6 morgen til 6 aften, men i Kristiania drejede søvagten, ligesom da vi sejlede dertil. Vi skulle jo afsted igen næste morgen. Nogle af vore folk i lukafet blev ombord og hvilede sig eller sov ligesom tilsøs, andre gik i land for at more sig. En af dem, en lille svensker vi fik ombord i København, havde fået så meget spiritus, at han ikke kunne styre sig selv. Da han kom ombord, sprang han rundt i lukafet som en gal med en spisegaffel i hånden og råbte: Ingenlunde skulle vi ruskes og tuskes med bare næver, men med lange, rælige knive, så blodet skal rinna som på Jesu Kors! En anden svensk matros, en stor kraftig mand, ville tage gaflen fra ham, men under tummelen gik lampen ud, og glasset faldt på bordet. Jeg listede mig i mørket ud af lukafet og gik en tur i land. Da jeg kom tilbage, lå han på gulvet med begge arme surret fast ind til kroppen og sparkede med benene og skældte ud. Jeg sagde til Jens, min mangeårige ven, som jo også var ny mand ombord i Thingvalla", ligesom jeg: Her er vi nok kommen tidlig nok, jeg vil ikke blive her mere end den ene rejse! - Jeg heller ikke! sagde Jens. Næste morgen sejlede vi til Kristiansand, hvor vi ankrede op på reden for at tage passagerer og post ombord. Derfra gik rejsen direkte til New York nord om Skotland. Kosten var udmærket ombord i Thingvalla". Vi fik friskbagt brød hver dag, da vi havde bager ombord, og maden var overmåde god. Vi havde to kokke og to køkkener; det store køkken kogte ved damprør fra maskinen, det mindre ved almindelig ildebrændsel. Vi havde læge ombord, han var islænder sagdes der. Vi havde også jordemoder, men samtidig en mellemdæks opvarterske. Der blev fortalt i lukafet, at vi gik over ad den nordlige kurs og tilbage ad den sydlige, siden Thingvalla" for fem år siden sejlede Gejser" ned, og man kan desuden træffe is drivende med polarstrømmen sydover. Inden vi kom til New York, stoppede vi op ved Staten Island, en lods- og karantænestation på sydsiden af floden. Der fik vi lods ombord, som lodsede os til Hoboken kaj i Brooklyn, hvor de tyske Hamborg- og Bremenlinier og en hollandsk linie havde

13 55 S/S Thingvalla" af København (D/S Thingvalla), bygget af Burmeister & Wain 1875; 2503 brt., 1200 hk. Skibet, der var rigget som 3-mastet skonnert, gik i en årrække mellem København og USA og befordrede mange tusinde emigranter til det nye land." - Maleri af den danskfødte maler A. Jacobsen, New York The emigrant steamship Thingvalla" of Copenhagen, built in kajplads sammen med Thingvallalinien. Derfra blev passagererne sammen med deres rejsegods sejlet et andet sted hen for at blive godkendt til at komme i land og bosætte sig. Derfra fik vi to unge svenske karle tilbage den dag, vi skulle afsejle; de fortalte, at de havde for få penge med til at komme i land. De havde en slægtning, som boede langt inde i landet, og havde han været tilstede og taget sig af dem, kunne de være blevet derovre. De var dog ved godt mod og ville derover igen, når de fik penge nok. Disse to blev jeg sat til at passe på, så de ikke stak af i land, men det kunne de ikke alligevel, da der stod vagt ved landgangen. Hvorfor forholdene var så dårlige i mandskabslukafet ombord i Thingvalla", fik jeg forklaring på, da vi kom til Stettin, vor første anløbsplads herhjemme. Da kom anden-styrmand hen i folkelukafet og spurgte hver enkelt mand, om han ville blive med Thingvalla" på næste rejse. Sagde manden nej, gjorde styrmanden en vedtegning i

14 5 6 sin lommebog, sagde han ja, skrev han ikke i bogen. Jeg kunne forstå, at styrmanden ville have rede på dette forhold, inden han meddelte forhyringsagent Wulf i Toldbodgade, hvor mange mand han skulle have parat til mønstring, når vi kom til København. Der var også andre forhold, som undrede mig. Hvergang vagterne i søen skiftede, blev hver mands navn i den nye vagt råbt op, og navnet skulle besvares med at vedkommende sagde: her! Men dette kunne han jo få en anden til at sige. Jeg er overbevist om, at den vagthavende styrmand af udseende kun kendte dem, som havde sejlet med Thingvalla" i længere tid. Rortørnene besørgedes af fire kvartermænd, som vi kaldte dem; de havde deres eget pænere lukaf under kommandobroen. Udkiggen i stævnen var der mandskab nok til på den fire timers nattevagt. Resten af det vagthavende mandskab brugte tiden på forskellig vis, nogle gik ind på ristværket over fyrpladsen og slangede sig på en gammel madras, men det var ikke noget behageligt sted at ligge, især når fyrbøderne rensede fyr og dampen af vandet, de slukkede gløderne med, steg op gennem ristværket. Der var for mange overkomplette folk på nattevagterne, og der var for få til dagvagterne. Hver morgen inden passagererne kom på dækkene, skulle der spules. Der blev kaldt mandskab sammen med hver sin kost og bådsmanden med spuleslangen, og så gik det løs med kommando: En to, en to! af bådsmanden, over dækkene for og agter. Der blev sagt ombord, at de amerikanske kul duede ikke; derfor blev der fyldt kul på i København fra et skib med engelske kul, som lå og ventede på os ; han halede hen på vor yderside og lossede derfra kullene ned i vore kulluger. Den del af det gamle mandskab, som ikke skulle, og dem, der ikke ville med mere, blev afmønstret dagen efter, at Thingvalla" var fortøjet og begyndte udlosningen. Min gode ven og kammerat Jens Sørensen ville hjem og se til sine forældre i Mogenstrup ved Hobro, ogjeg ville søge ny hyre med et større sejlskib. Vi blev afmønstret den 8. september Derpå udmønstrede jeg den 21. september 1893 me( i skonnert Karen" af Marstal. Den lå sejlklar ved Havnegade og skulle til Gefle

15 57 i Sverrig og laste papirmasse til London. Papirmasse er ender af brædder og tømmer, som bliver savet fra, når de skal have en vis længde, sagde styrmanden; før i tiden kunne man hente det gratis til kabyssen, og man kunne fyre med det en hel rejse, nu bliver det revet op til at lave papir af, sagde han. Skipperen og styrmanden så ud til at være i 50-års alderen. Sammen med kokken var vi fire mand i lukafet. Kokken var en nylig konfirmeret velvoksen dreng, skipperen var hans onkel og styrmanden hans læremester i kabyssen. Hvor var der fredeligt og roligt i sådan en lille skonnert imod livet i Thingvalla"! Vi lossede vor last i South Commercial Dock i London, og der fik vi vor ballast fra en pram, inden vi afsejlede til Dysart i Skotland, hvor vi lastede kul til Kerteminde. Der skulle Karen" lægges op for vinteren og agere pakhus for korngrosserer Elias B. Muus i Odense. Da vi var udlosset og lastrummet spulet rent, sagde skipperen til os, at vi kunne komme med Karen" igen næste forår, men du, Thorvald, er stoppet og er indkaldt til marinen den 27. april; du må dog godt sejle i indenrigsfart til den tid. I de mindre marstalskibe var tiltalen til folkene altid Du, men De til skipper og styrmand. Det var imidlertid ikke til at få hyre med de mindre skibe i indenrigsfart om vinteren, for de lagde i regelen op ved juletid. Derfor rejste jeg hjem til mine forældre i Hobro. Jeg fik 10 kr. om måneden fra marinen til at leve for indtil indkaldelsen. Forfatteren mødte på Holmen 2/. april i8g/f for at aftjene sin værnepligt, men blev på grund af en brokskade kasseret 1. maj. Derefter rejste jeg hjem til mine forældre i Hobro og fik mit søtøj, min køjesæk og skibskiste i orden, hvorpå jeg rejste til København igen. Jeg fik straks hyre ved Grell i Havnegade med en brig Ellen" af Fredericia. Den lå på Tyske Plads ovre på Christianshavn. Der var dos: ins r en brie; af det navn derovre, men der lå en bria; som hed Albert Reimann", hjemmehørende i Barth. I den gik jeg ombord for at høre, om der havde ligget en brig her, som hed Ellen". Den mand, jeg traf, sagde, at det var Ellen", og de havde ikke endnu fået de

16 58 nye navnebrædder fra maleren. Nå, så er det jo skibet, jeg skal med som matros, sagde jeg. Velkommen, sagde manden og gav mig hånden, det var styrmanden. Han hjalp mig mit kluns ombord og anviste mig min køje i lukafet, så kunne jeg jo sove der ombord. Jeg spurgte ham, hvor vi skulle hen. Til Archangel med tomt skib at laste grå havre til England for ordre, sagde han, men endnu er vi to ene ombord. Jeg spiser for egen regning her ovre i en restaurant, og der kan du også nok spise. Det gjorde jeg så. Jeg fik at vide af styrmanden, at Ellen" var solgt af tyskerne til en kulimportør Rasmussen i Fredericia, og at kaptajnen var en yngre mand, som også hed Rasmussen, måske i slægt med rederen. Kaptajnen kom en tre-fire dage efter mig; han så ud tii at være i trediverne. Nu blev der liv ombord. Kokken var bornholmer, kunne man høre på hans accent. Vi manglede endnu to letmatroser og en ungmand, så var besætningen fuldtallig med fire matroser, fire letmatroser og to ungmænd, men dem måtte Grell i Havnegade vel snart sende. Ballasten var i skibet, men den var endnu ikke sikret med et slingreskot, som kunne hindre, at den faldt ud i siden af skibet under stærk krængning. Da besætningen var fuldtallig, stak vi af med en bugserdamper for boven ud i Øresund, hvor alle sejl blev sat for at fange den omtrent stille sommervind. Jeg blev klar over, at en brig med råsejl på begge master fordrede mere mandskab end en skonnert, hvor kun den forreste mast var skværrigget. Vi havde en fin rejse og land i sigte. En nat jeg havde rortørn fra klokken 11 til 12, kom kaptajnen op ad kahytstrappen og sagde: Den er 8 glas og dermed vagtskifte! Jeg slap roret med den ene hånd og slog de sædvanlige fire dobbeltslag på skibsklokken bag ved mig, der tilkendegiver, at den fire timers vagt er udløben. Så sagde kaptajnen: Nå, der ser man jo midnatssolen! Den havde jeg ikke lagt mærke til, for jeg havde i mine egne tanker haft øjnene hæftet på kompasset. Da jeg blev afløst af den nye vagt fra 12 til 4, gik jeg hen i lukafet efter en flaske, hvorpå jeg halede en pøs vand op af havet lige i den solstribe, den matte sol kastede mod skibets bagbordsside, og hældte 3-pægle flasken fuld. Nogle af mine kammerater ville gerne have noget af dette vand, der var taget op af

17 59 Kronborg set fra stranden ved Grønnehave, Helsingør, fotograferet omkr. 1890, da de hvide sejl endnu beherskede verdenshavene. En flåde af sejlskibe har været opholdt af vinden i Sundets nordlige tragt og letter nu for at gå sydpå. - Foto på Handels- og Søfartsmuseet. The Sound near Kronborg Castle in the days of sail {ab. 1890). det nordlige Ishav, som midnatssolen havde skinnet på. Jeg hældte noget i en klar medicinflaske, ikke helt fuld, lukkede den med en korkprop og forseglede den med lak, og uden på flasken anbragte jeg en seddel, hvorpå stod skrevet: Dette vand er optaget af det nordlige Ishav i midnatssolens skin i juli måned I årenes løb udvikledes noget i vandet som videnskaben kalder plankton, og som visse fisk lever af. Da vi havde passeret Nordkap, Norges nordligste punkt, kom vi ud i Barentshavet. Der styrede vi sydøst langs halvøen Kola. Den rundede vi og styrede sydefter, indtil vi kom i Det hvide Hav. I havets sydøstlige hjørne ligger Archangel ved Dvinaflodens udløb. Ad denne flod kom prammene, som vi lastede havren fra. Den blev trampet af mænd, der gik rundt i vor last efter hvert nyt lag havre, vi fik ombord. Der fandtes vist nok ingen lods på disse kanter, farvandet var åbent og bredt og godt afmærket med båker, sømærker i forskellige stillinger, ligesom angivet i søkortet. Archangels havn er nærmest en fiskerihavn, og selve byen er lille, ensom og gammeldags, uden jernbane eller andre trafikmidler.

18 6o Vi skulle til England for ordre, som det hed; vor havrelast var ikke solgt. Vi anløb Edinburghs havn Leith i Skotland, og der lå vi i to dage, inden vi fik ordre fra rederen, at vor losseplads var London. Dertil havde vi også en fin rejse. Vi skulle losse vor last i South Commercial Dock. Medens vi lå der, fik vi besøg af den danske sømandspræst. Han havde en gammel svensker med til at bære sin taske. Det vakte nogen undren i lukafet, at kun den gamle svensker kom ind til os, - præsten var i kahytten hos kaptajn og styrmand. Vi blev indbudt til kirke om søndagen, men kun jeg gik derhen, både for at høre den hovne præst prædike, men mest for at se en sømandskirke indvendig. Kirken lå i Westindia Docks Road mellem jernbanespor og pakhuse, og lignede en dansk, hvidkalket landsbykirke. Jeg købte en bibel af den gamle svensker, en solid bog i læderbind, for 2 shilling og 6 pence, udgivet af Det britiske Bibelselskab, men trykt i Kristiania 1891 på det danske sprog og i den tids danske bogstaver. Medens vi lå i London, kom der telegram fra rederen, at kaptajnen skulle søge fragt til dansk havn, fordi Ellen" skulle klasse og indgå i dansk assurance. Det blev fra Beckton, en gasværksby øst for London, med koks til Odense, hvor vi alle blev afmønstret. Jeg rejste til København for at søge ny hyre, men det var sløjt med sejlskibshyrer, og en dag fik jeg brev fra min fader, som mente, jeg hellere skulle komme hjem og begynde den skolegang, jeg så ofte havde talt om. Det gjorde jeg, og nogle dage efter hjemkomsten rejste jeg tii Ålborg og gik ud på navigationsskolen for at høre nærmere om forholdene. Jeg tog derud lige før middag for ikke at forstyrre undervisningen for meget. Der var ikke noget kontor på skolen, men hos forstanderen, ingeniør Kerstens; derfor gik jeg ind i en skolestue og talte med skolens yngste lærer Rasch. Han bad mig vente et øjeblik, så sluttede han undervisningen, det var jo middag. Da skolestuen var tom, kom jeg frem med mit ærinde om at blive optaget som elev til sætteskipperprøven. Han betænkte sig et øjeblik, og så sagde han: Vi har slet ingen elever til sætteskipperprøven, mærkelig nok, men det er jo kun et par år siden, denne lov trådte i kraft sammen

19 6i Artiklens forfatter, Thorvald Nielsen, som 90-årig ved havnen i Hobro, hvor han gennem en årrække var havnefoged. The author, go years old, in the harbour of Hobro, where he was a harbour-master for several years. med loven om fiskeskipperprøven. Tror De ikke De kan læse til fiskeskipperprøven? Det er den gamle styrmandseksamen, der er lavet lidt om; der er blot kommet lidt nyt til. Det ved jeg ikke, svarede jeg. Jo, det går nok, vi prøver, sagde han, men vi vil helst, at eleverne begynder på skolen den første eller senest den anden i hver måned, kan De vente til første december? Ja, det kan jeg godt, svarede jeg og tænkte, det er da en flink og venlig mand. Så mødte jeg på skolen den første eller anden december Jeg fik udleveret en seddel, som jeg kunne købe efter, hvad jeg skulle bruge i skolen, et søkort over hjemlige farvande, en særlig lineal, en

20 62 passer, en vinkel med mere, som jeg ikke nu erindrer. Lærer Rasch spurgte, om jeg havde fået logi? Nej ikke endnu, jeg har sidste nat boet på Sømandshjemmet og det kan jeg jo gøre, indtil jeg finder et roligt sted. - Et sådant sted kan jeg skaffe Dem, det er ikke langt herfra, vi kan følges ad derhen. - Mange tak, sagde jeg, og da det blev middagspause, fulgtes vi hen i Knudsgade nr. 7 hos en bogholder Jensen. Der kunne jeg både bo og spise for 35 kroner om måneden. De havde en 3-værelses lejlighed, og jeg kunne have rådighed over deres pæne stue ud mod Knudsgade. Foruden mig spiste endnu en elev fra skolen middagsmad der; han boede hos en møller Hansen i Poul Paghsgade og skulle have eksamen for at kunne føre sin faders fiskekutter Skagen". Pensumet, der krævedes af os, var aritmetik og geometri., praktisk regning med hele tal, almindelige brøker og decimalbrøker, proportioner, rette liniers gensidige stilling, cirklen, trekanten, kuglen og linier på dens overflade, decimal- og cordeskala. I navigation: Loggen og loddets indretning og brug; kompassets misvisning og deviation; afdrift og strøm; kort begreb om søkort; at bestemme skibets sted i kortet ved pejling og afstand, samt ved krydspejling; ved afsætning i kortet at kunne finde kursen og distancen to steder; gradenet på jorden og på himmelkuglen; reflektionsinstrumentet; bestemmelse af bredden ved højden af solen i meridianen. Endvidere: Internationale regler; brug af redningsapparater, de internationale søvejsregler. For at bestå krævedes 18 points. Højeste karakter 42. Jeg erholdt karakteren 27, ifølge mit eksamensbevis, dateret Ålborg, den 14. marts 1895, signeret J. A. D. Jensen, navigationsdirektør. Efter eksamen sejlede fortælleren, der i mellemtiden var blevet gift, et par korte rejser med et dampskib og med et sejlskib, hvorefter han tog arbejde på pontonbroen i Ålborg, men efter kort tid købte han en jagt Otto" på 22 tons for 500 kroner og lod den hjemskrive i Hobro. Med den sejlede han på Limfjorden og østjyske havne indtil igoo, hvorefter han slog sig ned som købmand i Hobro. I 15 år sad han i byrådet, og ig2i blev han havnefoged i Hobro.

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND SÆRTRYK AF FRA DET GAMLE GILLELEJE. 1945 H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND Han hed Frederik Carlsen og fødtes 1840 som Søn af en Gillelejefisker, der kunde tælle sine Ahner

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

SKIBE OG SKÆBNER I RENÆSSANCEN 1500-1660. Redaktør: Steffen Møller

SKIBE OG SKÆBNER I RENÆSSANCEN 1500-1660. Redaktør: Steffen Møller SKIBE OG SKÆBNER I RENÆSSANCEN 1500-1660 Redaktør: Steffen Møller 1561 1563 s søret Tre svenske fartøjer erobres Maden i renæssancen var baseret på kål og rodfrugter, dog ikke kartofler. Kødet blev som

Læs mere

Tekst & foto: Bifrost

Tekst & foto: Bifrost Tekst & foto: Bifrost Vi ville prøve at gentage turen til Polen helt op til Stettin, der hvor man tager mast af for at sejle ad floden op mod Berlin. Da vi i 1998 skulle ind i Polsk farvand sejlede man

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 77 tilmeldte både. Det er lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Til gengæld er det glædeligt,

Læs mere

Søsyg i 21 dage Foredrag Ville være landmand På atletiklandshold S/S "Laura Dan"

Søsyg i 21 dage Foredrag Ville være landmand På atletiklandshold S/S Laura Dan Denne artikel, som er skrevet af Jørgen T.Madsen, bragtes i bladet Søfart nr. 40, 2011 Artiklens forfatter har givet tilladelse til at den nu også ligger på foreningens hjemmeside -Godt jeg ikke er til

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

De blev ikke glemt En historie om to Askø-familiers emigration til USA i 1923.

De blev ikke glemt En historie om to Askø-familiers emigration til USA i 1923. De blev ikke glemt En historie om to Askø-familiers emigration til USA i 1923. Den 10. Maj 1923 giver SS OSCAR II et gigantisk trut i skibsfløjten, da den stævner ud fra Københavns Havn. Ombord på emigrantskibet

Læs mere

Med Arktis Ocean pa Fly River, Papua New Guinea 1992/93

Med Arktis Ocean pa Fly River, Papua New Guinea 1992/93 Med Arktis Ocean pa Fly River, Papua New Guinea 1992/93 Den 1. november, ankrede vi sent om aftenen i bugten ved Batangas på Filippinerne. Efter vi havde været i Cebu og Manila for at losse, skulle vi

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

To BE i NUTID. we are vi er

To BE i NUTID. we are vi er To BE i NUTID. To be = at være. Bøjning i nutid. Ental Flertal 1.person I am jeg er we are vi er 2.person you are du er you are I (De) er 3.person he is han er they are de er she is hun er it is den/det

Læs mere

Skibet Fredensborg. En storyline om trekantshandelen

Skibet Fredensborg. En storyline om trekantshandelen Skibet Fredensborg En storyline om trekantshandelen Der fremstilles et en planche forestillende et tværsnit af et skib i målestoksforhold 1:10 og et kort over Atlanten med Europa, Afrika og Amerika. Året

Læs mere

Butikken hvor du kan leje et andet liv

Butikken hvor du kan leje et andet liv Butikken hvor du kan leje et andet liv I meget gamle dage ovre i London var der en lille butik i en kælder. London var langt,langt væk. Butikken lå i en sidegade, så der var mørkt og dystert i gaden. Den

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 85 tilmeldte både. Det er stadig lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Tilmeldingen er åben

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende

Læs mere

Gatta-fisken var enorm. Meget større end nogen anden flyvefisk Sirius nogensinde havde set.

Gatta-fisken var enorm. Meget større end nogen anden flyvefisk Sirius nogensinde havde set. LÆS STARTEN AF 1 Dræberfisken Sirius holdt godt fast i sit svævebræt mens han spejdede nervøst gennem skyerne. Han frøs, for han havde holdt udkig i mange timer. Skyerne var tætte. Hver gang han drev gennem

Læs mere

Skatten. Kapitel 1 Jeg er Mads. Og ham der er Stuart. Vi er i et skib på vej til Mombasa. Wow hvor er hun lækker. Stuart det der er min kæreste, din forræder. Men Stuart hørte ikke noget han var bare så

Læs mere

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Min far, Herluf Ballegaard, og min mor, Elisabeth Hasseriis Ballegaard, har før skrevet til slægtsbladet.

Læs mere

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så Vi skal ud og sejle Det har regnet meget de sidste par dage, og især i nat er der kommet meget vand, sagde far ved middagsbordet. Selv om det ikke regner nu, beslutter jeg mig for at blive inde og lege.

Læs mere

Kajaktur i Bohuslan skærgården på Sveriges vestkyst.

Kajaktur i Bohuslan skærgården på Sveriges vestkyst. Kajaktur i Bohuslan skærgården på Sveriges vestkyst. Under optimale vejrforhold gik vi efter Fjällbacka skærgården, Väderöarna uden for, og Kosterøerne i nord ud for Strømstad. Start og slut: Heestrand,

Læs mere

Eksempler på historier:

Eksempler på historier: Eksempler på historier: Der var engang en mand Der havde en fisk Akvariet blev for gammelt Derfor skulle han købe et nyt Men han havde ikke noget at putte fisken i Derfor døde den og kom op i himlen Der

Læs mere

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse Materialer Vis, hvad du kan Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse INDHOLD Aktivitet 1, 2 og 3 Samtalebillede: Idrætslektion Aktivitet 4. Skønlitterær tekst 3.-4. klasse: Fablen Løven og musen (version

Læs mere

De to bedragere. Opgave 1

De to bedragere. Opgave 1 Opgave 1 Formål: At gøre kursisterne bekendt med temaet bedrag. Omhyggelig global læsning. ca. 30 minutter. Organisering: Kursisterne læser hver for sig teksten om de to bedragere. Derefter snakker de

Læs mere

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. 1. Hvornår kan Søren blive klippet?

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. 1. Hvornår kan Søren blive klippet? Modul 3 Lytte, Opgave 1 Opgave 1 Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. X 1. Hvornår kan Søren blive klippet? 18.00 17.00 17.30 2. Hvilken farve er flottest? hvid rød grøn

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

Her slutter historien om Kasper.

Her slutter historien om Kasper. KASPERS HISTORIE Hvert år forsvinder der hundredevis af danskere uden at give deres familie eller andre pårørende besked : en mand går ned i kiosken på hjørnet en søndag eftermiddag og kommer aldrig tilbage.

Læs mere

Den gamle kone, der ville have en nisse

Den gamle kone, der ville have en nisse 1 Den gamle kone, der ville have en nisse Der var engang en gammel kone, der gerne ville have en nisse. Hun havde slidt og slæbt alle sine dage, og nu havde hun sparet sammen til at få sit eget hus. Det

Læs mere

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard)

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) På den allerførste skoledag fik de farver og papir. Den lille dreng farved arket fuldt. Han ku bare ik la vær. Og lærerinden sagde: Hvad er

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Beredskabsstyrelsen kan sende et eftersøgnings- og redningshold et såkaldt. Madison Mærsk

Beredskabsstyrelsen kan sende et eftersøgnings- og redningshold et såkaldt. Madison Mærsk Madison Mærsk Skrevet af Helle Heidi Jensen Hvis et land rammes af et jordskælv eller af en anden naturkatastrofe, skal der hurtigt iværksættes en eftersøgnings- og redningsindsats for at finde overlevende.

Læs mere

Markering af Slaget ved Lyngør i Norge

Markering af Slaget ved Lyngør i Norge Hjemmeværnet - Danmarkshistorie i Norge 1 af 6 21-08-2014 13:47 HJEMMEVÆRNET Marinehjemmeværnet HJK > Marinehjemmeværnet > Nyheder > Danmarkshistorie i Norge Markering af Slaget ved Lyngør i Norge Af OK

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Præstens hemmelighed

Præstens hemmelighed Den lå på bordet. Pia vidste, hun ikke måtte røre den, men det trak i hver en fiber i hendes krop for at kigge i den. Den var hendes fars og han havde udtrykkeligt fortalt, at ingen måtte åbne den, for

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

SØFARTSSTYRELSEN. Eksaminationssted (by) Fulde navn: SØVEJSREGLER

SØFARTSSTYRELSEN. Eksaminationssted (by) Fulde navn: SØVEJSREGLER SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 3. grad. Y3Søv-1/99

Læs mere

Pigen der fandt det vigtigste

Pigen der fandt det vigtigste Pigen der fandt det vigtigste Der var engang den dejligste lille pige. Hun blev kaldt MO. Hun boede i et hus i en lille landsby. Omkranset at skove, søer, enge og marker. Hun var glad og tilfreds, og legede

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

SKADEN PIA JUUL. roman TIDERNE SKIFTER

SKADEN PIA JUUL. roman TIDERNE SKIFTER JOBNAME: 2. KORREKTUR PAGE: 3 SESS: 15 OUTPUT: Mon Mar 1 14:15:19 2010 PIA JUUL SKADEN roman TIDERNE SKIFTER JOBNAME: 2. KORREKTUR PAGE: 4 SESS: 14 OUTPUT: Mon Mar 1 14:15:19 2010 Skaden Pia Juul/Tiderne

Læs mere

3. Håndtering og forebyggelse af konflikter

3. Håndtering og forebyggelse af konflikter 3. Håndtering og forebyggelse af konflikter Konflikter om bord på et skib er stort set umulige at undgå i det lange løb, fordi man er mange mennesker tæt sammen i lang tid. Konflikterne kan opstå på mange

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Tekst til Zeppelin foredrag:

Tekst til Zeppelin foredrag: Page 1 of 9 Besøg på Page 2 of 9 ZEPPELIN MUSEUM Tønder En smagsprøve på hvad der venter FRISKAREN i september 2005: Tønder husede i tiden 1914-1918 en af det tyske kejserriges store luftskibsbaser Marine

Læs mere

Den frygtelige pest og kampen mod den

Den frygtelige pest og kampen mod den Den frygtelige pest og kampen mod den Den Sorte Død og alle de andre epidemier For 700-200 år siden hærgede mange sygdomme. Den frygteligste af dem alle og den som folk var mest bange for dengang, var

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner 1 Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00 21 Du følger Herre, al min færd 420 Syng lovsang hele jorden 787 du som har tændt millioner af stjerner Da jeg kom i 6. klasse fik vi en ny dansklærer,

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Med Ladbyskibet på tur

Med Ladbyskibet på tur Med Ladbyskibet på tur Engang sejlede Ladbyskibet på vandet omkring Kerteminde. Måske tog det også på togter rundt i vikingernes verden. Ladbyskibet var et langskib på 21 m. Det har været stort og flot.

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Navigation langs kysten. Af Benjamin Kristensen, redaktør, www.duelighed.dk

Navigation langs kysten. Af Benjamin Kristensen, redaktør, www.duelighed.dk Navigation langs kysten. Af Benjamin Kristensen, redaktør, www.duelighed.dk Der bør altid være et brugbart kompas, et søkort og et håndlod ombord på båden. Hvis du beslutter dig for at sejle mere end 1

Læs mere

Videnskabsetisk Komité Fokus på informeret samtykke og biobanker

Videnskabsetisk Komité Fokus på informeret samtykke og biobanker Videnskabsetisk Komité Fokus på informeret samtykke og biobanker Marie Bartholdy, Cand.jur., De videnskabsetiske Komiteer for Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Et informeret samtykke 2, nr. 10:

Læs mere

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis fredag 13. juli 2012 Hun indretter med indføling: Stylet orden Side X 70 23 15 23 jna.dk energivinduer Spar op til 35% nu kontakt os for mere info udstilling: Kratholmvej

Læs mere

DOM. Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd).

DOM. Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd). DOM Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd). 22. afd. nr. S-771-14: Anklagemyndigheden mod T (advokat Tage

Læs mere

Af Freja Gry Børsting

Af Freja Gry Børsting Af Freja Gry Børsting Flygtningelejren i Jonstrup Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2015 Flygtningelejren i Jonstrup Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og

Læs mere

Hvad skal jeg så nede i træet? spurgte soldaten.

Hvad skal jeg så nede i træet? spurgte soldaten. Fyrtøjet Eventyr af Hans Christian Andersen - 001 D er kom en soldat marcherende hen ad landevejen: én, to! én, to! Han havde sit tornyster på ryggen og en sabel ved siden, for han havde været i krigen,

Læs mere

MiniThai - En rejse tilbage

MiniThai - En rejse tilbage MiniThai - En rejse tilbage Juli August 2012 Rejseberetningen herunder er skrevet af Kevin, der er 10 år gammel. I 2004 blev Kevin adopteret af sine danske forældre Helle og Peter. De hentede ham på børnehjemmet

Læs mere

For næsen af Gestapo

For næsen af Gestapo Jørgen Hartung Nielsen For næsen af Gestapo Sabotør-slottet, 6 27885 For næsen af Gestapo_indhold.indd 3 27/10/11 16:06:28 For næsen af Gestapo Sabotør-slottet, 6 Jørgen Hartung Nielsen Forlaget Cadeau

Læs mere

Sandheden om stress. www.xstress.dk. Ifølge Lars Lautrup-Larsen. 1. Udgave.

Sandheden om stress. www.xstress.dk. Ifølge Lars Lautrup-Larsen. 1. Udgave. Sandheden om stress Ifølge Lars Lautrup-Larsen 1. Udgave. Copyright 2013 by Lars Lautrup-Larsen Alle rettigheder forbeholdes. Indholdet af dette hæfte må ikke gengives helt eller delvist uden forfatterens

Læs mere

Solen faldt i tynde striber hen over rækkerne af hvide

Solen faldt i tynde striber hen over rækkerne af hvide D u kan virkelig godt lide pindsvin, ikke? sagde Dalia. Jo, sagde jeg og børstede videre Vilhelmina elsker at få børstet de bløde hår på maven, og de halvstore unger havde også fået smag for det, så der

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

CASE HOTEL OG RESTAURANT SAMT KØKKEN

CASE HOTEL OG RESTAURANT SAMT KØKKEN CASE HOTEL OG RESTAURANT SAMT KØKKEN 1 CASE HOTEL OG RESTAURATION SAMT KØKKEN Situation nr. 1 Det er fredag den 7.12. Hos Hotel og Konferencecentret venter man en konference med 300 deltagere til møder

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

Kasper Adsbøll Eventyret over alle Eventyr. Der er altid en historie, der ikke er blevet fortalt! Grimm. Puplishing

Kasper Adsbøll Eventyret over alle Eventyr. Der er altid en historie, der ikke er blevet fortalt! Grimm. Puplishing 1 Kasper Adsbøll Eventyret over alle Eventyr Der er altid en historie, der ikke er blevet fortalt! Grimm Puplishing Eventyret over alle Eventyr Forlaget: Grimm Puplishing Forfatter: Kasper Adsbøll Layout:

Læs mere

THERESIENSTADT. Telegram fra Christian X i anledning af modtagerens hjemkomst fra Theresienstadt via Sverige.

THERESIENSTADT. Telegram fra Christian X i anledning af modtagerens hjemkomst fra Theresienstadt via Sverige. MITZVAH Det lykkedes den danske regering at undgå særlige jødelove i Danmark efter den tyske besættelse i 1940: Ingen jødestjerne, ingen udelukkelse fra erhverv eller beslaglæggelse af ejendom. Efter regeringens

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

Uddrag af Svends livshistorie: Kokgast på Hekla

Uddrag af Svends livshistorie: Kokgast på Hekla Uddrag af Svends livshistorie: Svend blev født i 1924. Vi hopper ind i hans liv i 1946, hvor han aftjente sin værnepligt som kokgast på stationsskibet Hekla, der lå ved Holmen. Kokgast på Hekla Efter den

Læs mere

fra. Hjemme fra København. Hvor skal vi flytte hen? spurgte hun vagtsomt. Åh, far har fået nyt arbejde, vi skal tilbage til Sjælland, men ikke til

fra. Hjemme fra København. Hvor skal vi flytte hen? spurgte hun vagtsomt. Åh, far har fået nyt arbejde, vi skal tilbage til Sjælland, men ikke til Kapitel 1 Det var Julies fødselsdag, og hun havde spekuleret meget på, hvad hendes far og mor mon ville give hende. Hun havde skrevet en lang liste over småting, hun syntes hun manglede, og så havde hun

Læs mere

SØKORTRETTELSER 17. Rettelse nr. / Correction no. 110-120. Søkortrettelser / Chart Corrections på / via www.kms.dk

SØKORTRETTELSER 17. Rettelse nr. / Correction no. 110-120. Søkortrettelser / Chart Corrections på / via www.kms.dk 7. maj 2010 22. årgang SØKORTRETTELSER 17 CHART CORRECTIONS Rettelse nr. / Correction no. 110-120 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. 61 110 188 116 103

Læs mere

Gratis skaffer 49 kroner

Gratis skaffer 49 kroner Kim Fupz Aakeson og Niels Bo Bojesen VITELLO Gratis skaffer 49 kroner Gyldendal Leg og Lær VITELLO skaffer 49 kroner Jeg hedder Jeg er år Jeg bor Jeg har fødselsdag den Min livret er Min mor hedder Min

Læs mere

S K O L E N Y T. Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket. Kinesisk ordsprog

S K O L E N Y T. Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket. Kinesisk ordsprog S K O L E N Y T Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket Kinesisk ordsprog Vildbjerg Skole Januar 2012 Januar 2012 1. 2. 3. 17. Skolebestyrelsesmøde 18. Pædagogisk råds møde 19. 4.

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Projekt Døgnrytme. v/ kinesiologistuderende Anne Mette Jensen. Vejleder: Kinesiolog Birgit Nielsen Medejer af Kinesiologi Akademiet

Projekt Døgnrytme. v/ kinesiologistuderende Anne Mette Jensen. Vejleder: Kinesiolog Birgit Nielsen Medejer af Kinesiologi Akademiet Projekt Døgnrytme En kinesiologisk metode der støtter kroppen til at vende tilbage i en normal døgnrytme og reducere generne i forbindelse med nattevagter. v/ kinesiologistuderende Anne Mette Jensen Vejleder:

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958

Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958 1 TEMA: REJSER Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958 Familien Aakjær rejser meget. I dette hæfte vil du få et lille indblik i hvordan først Jeppe

Læs mere

Nimbus, - skrevet af Arne Raundahl, maj 1974.

Nimbus, - skrevet af Arne Raundahl, maj 1974. Om at Anskaffe sig en Nimbus Nimbus, - skrevet af Arne Raundahl, maj 1974. Hvad er det, der skaber den helt specielle atmosfære omkring en Nimbus? Ja, det kan selvfølgelig være ret individuelt, hvad man

Læs mere

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant.

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. 1 David Livingstone fortæller om farlig tur i kano ved Victoria Falls David Livingstone

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget.

Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget. Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget. Benni Bødker Gespenst Tekst 2011 Benni Bødker og Forlaget Carlsen Illustrationer 2011 Peter Snejbjerg og Forlaget Carlsen Grafisk tilrettelægning:

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

Fredag tog begge. afsted kl. 9.30 fra hotellet. hold 1 til Eiffeltårnet. meste af vejen og

Fredag tog begge. afsted kl. 9.30 fra hotellet. hold 1 til Eiffeltårnet. meste af vejen og Kære forældre Tirsdag morgen kl. 8.15 tog vi afsted mod Paris og i første omgang Maastricht. Vi gjorde nogle ophold undervejs og nåede frem kl. 20 til vores vandrehjem. Vi fik lidt at spise og gik meget

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

Billedet fortæller historier

Billedet fortæller historier Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung

Læs mere

Niels Rasmussen d. 11.11.11

Niels Rasmussen d. 11.11.11 I mange år har jeg leget med ord, første gang jeg husker var i forbindelse med en lejr for ca. 25 år siden. Jeg husker det handlede om alle vores men er, men der kom en mand Senere har jeg gjort det i

Læs mere

K E N D E L S E. i sag nr. 210/04. afsagt den ******************************

K E N D E L S E. i sag nr. 210/04. afsagt den ****************************** 1 REJSE-ANKENÆVNET K E N D E L S E i sag nr. 210/04 afsagt den ****************************** REJSEMÅL: Berlin, 21.5. 23.5.2004 PRIS: KLAGEN ANGÅR: I alt kr. 2.374,- inkl. internetrabat Utilfredsstillende

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 27-08-2015 Prædiken til 12. s.e.trinitatis 2015.docx

Lindvig Osmundsen Side 1 27-08-2015 Prædiken til 12. s.e.trinitatis 2015.docx Lindvig Osmundsen Side 1 Prædiken til 12. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Mark. 7,31-37. Kan du høre mig? Jeg kan ikke høre dig. Når man bliver over 60 så får lyden på fjernsynet en ekstra streg eller

Læs mere