Der er liv i klubberne

Transkript

1 26 14 De lever af dit blod Væk med væggelus Intern venteliste Kom foran i boligkøen Der er liv i klubberne Målet er gode unge mennesker, midlet er cricket, siger Sheikh, som har startet en cricketklub i Tingbjerg. Mød også Ida og Johnny, som er med til at holde liv i klubberne i Kantorparken side 18 9 Sovs eller speltbrød? Nordvest og Indre by lufter fordomme maj13

2 fsb beboeren indhold Vægge- 26 lus Mød en 32 beboer 18 Der er liv i klubberne Initiativ- 31 prisen Pluk fra 25 fsb.dk Guldgraver 13 i storbyen Udgiver fsb, Rådhuspladsen 59, 1550 Kbh V tel , fsb.dk, facebook.com/fsb.dk Redaktion Birthe Qasem (ansv.), Helle Sinding-Jensen, Marianne Bjerborg Forsidefoto Thomas Hommelgaard Layout Barbara Elbæk Tryk KLS Grafisk Hus A/S Oplag fsb beboeren udkommer to gange årligt. Husstandsomdeles til beboere i fsb Kommentarer, idéer og indlæg sendes til redaktion@fsb.dk. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte indlæg. Næste nummer nov 2013 Deadline næste nummer 1. sep midt 27 at Husene på Christianshavn Redaktionen er rykket ud til farverige Christianshavn og har mødt beboere i to af fsb s mindste boligafdelinger. Lyd eller støj Høj musik, børn der tumler, møbler der bliver flyttet om natten. Støj er årsag til de fleste klager i fsb. Ildsjælen fra Dommerparken Dekha Hussein hjælper andre kvinder på Bispebjerg med finde rundt i det danske sprog og det danske system. 2 fsb beboeren maj13

3 fsb beboeren leder Hvor blev politiet af? leder. Daglig tilstedeværelse af lokalt politi og frem for alt hurtig reaktion fra politiets side burde have været en selvfølge for at undgå utryghed i det omfang, vi ser i dag. Vi kan komme på mandag. Den besked har desværre været helt almindelig, når man i fsb s boligafdelinger har tilkaldt politiet gennem årene. Det har åbenbart ikke været særlig vigtigt, når man fx har fundet våben gemt i en lyskasse, eller når en gruppe unge har haft en truende adfærd. Det er en kæmpe fejl, at man ikke har prioriteret at slå ned på den slags med det samme. Den situation, vi har i dag, særligt i bestemte boligafdelinger og byområder, taler jo sit tydelige sprog. Bandekriminalitet, kugler der fyres af fra biler til fare for tilfældigt forbipasserende, trusler osv. Det har fået lov at accelerere, og resultatet er utryghed hos os andre - det siger sig selv. Og det er helt uacceptabelt. Lad det være sagt med det samme. Selvfølgelig har man selv et ansvar, og ikke mindst forældre har ansvar for, hvad deres børn og unge render og laver. Men politiet har altså også et ansvar for at slå ned, inden tingene udvikler sig. Ellers får det de konsekvenser, som vi er vidne til nu, hvor diverse bander og deres navne har sat dagsordenen - godt hjulpet frem af al den spalteplads, pressen giver dem. Vi skal turde gå ned i vores kældre, vi skal turde sende vores børn ned at lege, og vi skal turde gå gennem vores boligområde om aftenen. Men vi tør ikke. Eller i hvert fald kan vi være utrygge ved det. Når vi fx ser nogle unge mænd stå sammen, er det jo ikke nødvendigvis fordi, de har gang i noget kriminelt. Men bare det, at de står der som en gruppe, forbinder vi med noget kriminelt, simpelthen fordi utrygheden har fået for meget magt. Det er ganske enkelt ikke i orden. Daglig tilstedeværelse af lokalt politi og frem for alt hurtig reaktion fra politiets side burde have været en selvfølge for at undgå utryghed i det omfang, vi ser i dag. Boligorganisationer kan og skal ikke bekæmpe kriminalitet, men bidrager gerne via det boligsociale arbejde til at skabe mere trygge boligafdelinger. Til gengæld havde vi som beboere en forventning om, at ordensmagten ville gribe ind overfor kriminalitet og utryghedsskabende adfærd - ikke på mandag, men straks. Birthe Qasem formand i fsb fsb beboeren maj13 3

4 fsb beboeren hverdag Husene på Christianshavn Tekst Marianne Bjerborg Foto Carsten Andersen + Marianne Bjerborg Christianshavn. fsb s boligafdelinger Brøstes Grund (blå til venstre) og Dronningensgade (grå til højre) ligger midt i den ældste del af Christianshavn. 4 fsb beboeren maj13

5 hverdag hverdag. Redaktionen er rykket ud på Christianshavn for at se på livet i to af fsb s mindste boligafdelinger. De er begge bygget i 1980 erne og ligger side om side med små, farvestrålende byhuse med flere hundrede år på bagen. I 1970 tog tv-serien Huset på Christianshavn danskerne med storm. Der var både en flyttemand Olsen, et ungt par, en dyrehandler og ikke mindst viceværten Meyer. I brun kittel og alpehue fejede han fortovene, når han ikke sladrede om beboerne til Emma i Rottehullet, det lokale værtshus. Sådan er der ikke på Christianshavn i dag. Michael Jessen. Michael er ejendomsfunktionær for fire boligafdelinger og kommer tre gange om ugen på Christianshavn, hvor der altid er meget at gøre. Der skal jo se ordentligt ud. Gaderne ser næsten ud som dengang, men personerne, jeg møder, adskiller sig en del fra personerne i den gamle tv-serie. Michael Jessen er ejendomsfunktionær. Jeg møder ham en meget, meget kold martsmorgen og i den selvlysende fsb jakke, solide sko og et stort smil er der langt til tv-seriens pivede og storsladrende vicevært Meyer. - Jeg har kun arbejdet i fsb i tre måneder, så det hele er meget nyt. Der er nok at gøre, når jeg er her, og beboerne har jo krav på, at her ser ordentligt ud. Jeg har fire boligafdelinger og kommer her på Christianshavn tre gange om ugen, flere når det sner eller beboerne har ringet om noget, de skal have ordnet. Så ordner jeg affald, rydder op, tjekker varmeanlægget osv., fortæller Michael. Vi går en tur ned i kælderen i Dronningensgade. Her er cykler, beboerlokale med lille værksted, tørrekælder og hver lejlighed har eget pulterrum. Beboerne på den anden side af gaden, i boligafdelingen Brøstes Grund, har hverken kælder eller loft, så de har også fået plads i kælderen her i Dronningensgade. Kirsten Samsøe. Kirsten har boet på Christianshavn i 50 år. Hun fik en lejlighed i Dronningensgade i 1981, da det var nybygget. Fælles vask og beboerlokale. Kælderen i Dronningensgade rummer også et lille vaskeri, som beboerne frit kan bruge. Det er for dyrt med betalingsordning, når der kun er 18 lejligheder. Ifølge Kirsten Samsøe, som vi møder ved vasketøjet, er det en ordning, der fungerer fint. Hun fortæller også, at hun har boet i huset siden 1981, dengang det hele var nybygget. - Vi flyttede bare over gården. Vi var glade for Christianshavn, så det var dejligt at få en moderne lejlighed lige her, hvor vi boede i forvejen. Jeg er oprindeligt fra Møn, men nåede forbi Langeland, Fyn og Vedbæk før min mand og jeg for 50 år siden slog os ned her på Christianshavn. Der er mange, som gerne vil bo på Christianshavn med de mange farvestrålende huse, brosten og kanaler. Det ses tydeligt i opgangene og på porten til Brøstes Grund. Her er flere opslag fra andre københavnere, som gerne vil bytte bolig. fsb beboeren maj13 5

6 hverdag Fra sangerinde til formand. Det var også gennem bytte, at formanden i Dronningensgade, Anne Berg, i 1982 fik sin lejlighed. Det fortæller hun over en kop te i sit hyggelige køkken. - Da jeg først så lejligheden, syntes jeg, at det var alt for nyt og firkantet. Men jeg var træt af larmen fra trafikken der, hvor jeg boede, så jeg gik med til, at vi byttede til denne lejlighed. Og det har jeg ikke fortrudt. Det var også et skønt sted for min søn at vokse op. Anne arbejdede i flere år som sanger, revyskuespiller og kulturarrangør i det lokale medborgerhus. Flere sjove fotos og plakater i Annes stue vidner om den tid. - Det var skønt, men også hårdt. Det er svært at leve af at være sanger, så jeg gik tilbage til mit gamle fag som pædagog. Jeg synes, vi alle skal have så travlt hele tiden, og jeg kan se mange kolleger gå ned med stress. Så nu går jeg snart på efterløn. Anne håber, at hun så vil få lidt mere tid til afdelingsbestyrelsesarbejdet. Hun er egentlig kun formand fordi den gamle formand flyttede, og så var der ingen andre, der meldte sig til jobbet. - Det kræver lidt en ildsjæl at sætte sig ind i det hele, og jeg har det nok ikke rigtigt i mig, eller også er det fordi det er svært at nå det hele, når man også går på arbejde. Nu må vi se, hvor meget det bliver til. Der er arbejde, som huset her trænger til, og hvor jeg synes, det har været lidt tungt at få det på skinner. Vi har fx nogle varmeproblemer og drypstensformationer i brusekabinerne. Anne Berg. Anne, der er formand i Dronningensgade, fik sin lejlighed i 1982 gennem bytte. Og det har hun ikke fortrudt. Pangfarver i det blå hus. Vi går gennem Annes stue og ud i haven. Stuelejlighederne har egen udgang til det fælles gårdanlæg, hvor beboerne passer det meste selv. Sådan er det også ovre i Brøstes Grund på den anden side af gaden. Sådan en vinterdag er der ikke meget liv og ingen beboere er hjemme i Brøstes Grund. Jeg krydser derfor Torvegade, som løber midt gennem bydelen. Herovre, ikke langt fra Christiania og Vor Frelser Kirkes snoede tårn, har Anna-Britt Harding sin butik, Pang. Den er mindst ligeså farverig som det knaldblå Brøstes Grund, hvor Anna-Britt bor. - Sådan er mit hjem også, siger Anna-Britt og viser en stor indretningsbog med billeder fra sin lejlighed. Det er nok den mest gennemfotograferede fsb lejlighed, og den har været i flere indretningsbøger, aviser og boligmagasiner. - Min lejlighed er på 91 kvadratmeter, men der er kun to soveværelser, og stueetagen er et stort køkkenalrum, hvor alle vægge er skæve. Derfor har jeg måtte bruge meget opfindsomhed til at indrette, så der var plads til hele familien på fire. Vigtigt med forskellige beboere. Anna-Britt fik sin lejlighed via intern venteliste. Før boede hun på Nørrebro, og hun var glad for at flytte til Christianshavn. - Jeg elskede Nørrebro, men det blev meget råt i starten af nullerne. Til sidst var det svært at være en af de ressourcestærke, der kunne hjælpe naboerne med at læse breve fra kommunen osv. Folk trak sig mere tilbage fra hinanden. Derfor var det skønt at komme herud, hvor folk kommer hinanden ved. Det er vigtigt, at der også kommer nogle lidt svagere borgere her, for der er mange ressourcer i lokalområdet. 6 fsb beboeren maj13

7 hverdag Anna-Britts sandkasse veninde slår et smut forbi butikken. De to bor i hver deres ende af gården og har mødt hinanden gennem deres børn, som legede sammen som små. - De andre driller os med, at vi er den billige ende, fordi der er to huse med lejeboliger i vores ende. Men nede hos os indretter jeg hver sommer med blomster og ting fra butikken, så mange er begyndt at trække ned til os, for der er hyggeligst, siger Anna-Britt. Anna-Britt Harding. Anna-Britt har sin butik Pang ikke langt fra Brøstes Grund, hvor hun bor. Luk turistguiderne ude Anna-Britt har dage, hvor hun godt kunne tænke sig en dørtelefon på porten. Alle kan gå lige ind, og for turistguider er det en enestående mulighed for at se bagsiden af det skønne Christianshavn. - Sådan en sommerdag kan man godt blive lidt træt af folk, der går lige forbi. Flere stiller et par spørgsmål og skal lige kommentere huset, som mange synes er ret provokerende med de der knaldblå paneler midt i alt det gamle. Det er jo skønt, at folk synes, det er et spændende sted, man bor, men indimellem er det også rart bare at nyde solen og søndagsavisen i fred og ro. fsb beboeren maj13 7

8 fsb beboeren nyt kort kort nyt fsb beboeren på tablet Det er dejligt med et blad i hånden. Derfor kommer fsb beboeren selvfølgelig ud, så du i ro og mag kan nyde dit blad med historier fra livet i fsb s mange boligafdelinger. Er du mere til det elektroniske, kan du også finde bladet på fsb.dk, facebook og senest også på tablet. På tablet skal du blot skrive fsb beboeren, der hvor du plejer at hente apps. App en er gratis. Penge til renoveringer Landsbyggefonden havde travlt med at øremærke penge til omfattende renoveringer - såkaldte helhedsplaner - i efteråret. Hele 10 milliarder kroner skulle som følge af forårets boligforlig i spil. Fem af fsb s boligafdelinger fik en pæn bid af kagen. Pia Hus, Nørrebrogade og Sjællandsgade kan gå i gang hurtigt, mens Tingbjerg og Bellahøj sammen med beboerne først skal udvikle de endelige projekter. Fjernvarmeprisen stiger. I år stiger prisen på fjernvarme med 9 %. For at du ikke skal få en stor ekstraregning, når du får din varmeopgørelse, regulerer fsb det beløb, du plejer at betale for varme sammen med din husleje. Fra 1. maj er dit a conto varmebeløb derfor 9 % højere, end det har været før. 60 år på toppen og fredning måske på vej. De første højhuse på Bellahøj stod klar til indflytning i 1953 og kan altså i år fejre 60 års fødselsdag på toppen af København. I alle årene har Bellahøj været noget særligt, og nu er der indsendt forslag om fredning af hele Bellahøj. Det er Kulturstyrelsen, der skal behandle fredningsforslaget. Det vides ikke, hvor lang tid det tager. 8 fsb beboeren maj13

9 fsb beboeren bydele Det rigtige København Nordvest Indre by Tekst Mikael Bruun Andersen Foto Thomas Hommelgaard bydele. I Nordvest går de op i hjemlig hygge og elsker sovs og kartofler. I Indre By bevæger de kreative typer sig rundt i gamle boliger med en masse krinkelkroge, hvis ikke de sidder på café og drikker caffe latte. Fordomme er der nok af blandt beboerne i forskellige bydele, men har de hold i virkeligheden? fsb beboeren har talt med Henrik fra Indre By og Henning fra Nordvest for at finde ud af, hvad der er fup, og hvad der er fakta, når fordommene får frit spil. fsb beboeren maj13 9

10 bydele Indre by Hvis du tænker på en typisk Nordvest-borger, hvad tænker du så? Det er en broget forsamling med alle typer af mennesker, men umiddelbart tænker jeg på en arbejder eller en på overførselsindkomst. De går meget op i hjemlig hygge og har måske en kolonihave eller nyttehave. Jeg tror ikke, at de har et stort kulturforbrug. Indre by Hvad stemmer de i Nordvest? Oprindeligt er der mange socialdemokrater, men en del er nok skiftet til Dansk Folkeparti eller Venstre. De har fået indvandringen tæt på, og jeg tror, at nogle grupper føler sig presset af det og derfor vil holde fast i de danske værdier med leverpostej og i den dur. Hvad spiser og drikker de i Nordvest? Jeg tror, at de holder fast i gode danske madtraditioner, sovs og kartofler og den slags. De laver selv deres mad i høj grad, der er ikke det store take away-forbrug. Og så tror jeg, at de er mere til en Hof på bodegaen end til caffe latte. Hvordan bor de? De bor relativt konservativt. Der skal være plads til et godt stort fjernsyn, og så ellers en blanding af nyt og gammelt, og sikkert med nogle arvestykker iblandt. Og så er der nok mere Biva end dansk design. om Nordvest Henrik Breum 52 år Økonom af uddannelse. Har boet i Indre By siden han var 8 år og i Rosengade siden Hvilket transportmiddel benytter de? Der er nok flere biler end man lige umiddelbart tror. Mange har nok en lille, ældre bil. Ellers er der mere offentlig transport end cykel. Hvad laver de i ferien? Der bliver råd til en charterrejse en gang om året. Tyrkiet og i den dur. Ellers tror jeg, at ferien bliver holdt i Danmark. En fastliggende campingvogn eller hjemme og i kolonihaven. De søger det sociale fællesskab. Hvad ser de i fjernsynet? De ser en del fjernsyn. Noget TV2 og DR, men også meget TV3 og de kommercielle kanaler. Ikke meget DR2. Matador lørdag aften er et godt bud. Sikkert også en del fodbold. De fleste har helt sikkert den store TV-pakke. Går de til bageren eller bager de selv? Jeg tror, at de køber det i supermarkedet og så går til bageren om søndagen. Speltforbruget er nok meget lavt. Lyst dansk brød og rugbrød til frokost. Om søndagen hos bageren er det rundstykker og en wienerbasse. 10 fsb beboeren maj13

11 bydele Nordvest Hvis du tænker på en typisk Indre By-borger, hvad tænker du så? Det er et blandet område, men jeg tror ikke, at der er så mange mindre børn. Der er heller ikke så mange nydanskere som i andre dele af byen. Til gengæld tror jeg, at der er en høj andel af folk, der bor alene, og deres indkomst er nok højere end gennemsnittet af Københavnere. Der bor en del studerende og mange kreative typer i Indre By. Nordvest Hvad stemmer de i Indre By? Det er ikke den mest røde bydel i København, men der er da en del stemmer til venstrefløjen. Jeg tror mere det er SF end Socialdemokraterne, der får stemmerne fra Indre By. På højrefløjen tror jeg, at de Konservative står stærkt. Hvad spiser og drikker de i Indre By? De har taget meget af den mad til sig, som er kommet til landet i de seneste 30 år, men er til gengæld ikke meget til sovs og kartofler. Der er et stort udvalg af spisesteder, og dem tror jeg da, at de benytter sig en hel del af. De unge og studerende gør meget brug af cafémiljøet. om Indre by Henning L. Lund 65 år Pensionist. Har boet i Birkebo de sidste 20 år, og har tidligere boet i blandt andet Hermodsgård og på Indre Nørrebro. Hvordan bor de? Der er ikke så meget almen bebyggelse i Indre By, og det, der er, er ældre bygninger, som er blevet renoveret. De gamle huse byder på mange mærkelige muligheder for at indrette sig individuelt og anderledes. Det nyder de kreative typer godt af. Der er ikke mange møbler fra teaktræsgenerationen, men noget fra 50 erne er blevet kitsch og kan derfor findes i hjemmene. Hvilket transportmiddel benytter de? Det er helt oplagt, at de primært cykler i lokalområdet. Hvad laver de i ferien? De tager gerne lidt længere væk for at opleve nogle ting, som andre ikke oplever. De vil gerne selv gå på opdagelse og opsøger de rejsebureauer, som specialiserer sig i spændende og eksotiske rejsemål. Hvad ser de i fjernsynet? De ser en del DR1 og DR K. De går efter de informative programmer. Går de til bageren eller bager de selv? De vil gerne bage selv. De er mere til brød end til kager og eksperimenterer med sjove typer af brød og mel. fsb beboeren maj13 11

12 bydele Indre by Nordvest Henrik om Hennings forestillinger Henning om Henriks forestillinger - Der er flere børn i området, end Henning tror; jeg har selv to. Ved sidste valg stemte jeg radikalt, men jeg har tidligere stemt konservativt, så det er meget godt ramt. Henrik har været med familien i Florida og på Mauritius i de senere år, og de har selv arrangeret turene, så her er Henning spot on. Men familien har også et sommerhus i Jægerspris, hvor mange weekender bliver tilbragt. Her er der mere plads end i lejligheden i Rosengade. - Vi spiser en del på de billige, lokale restauranter, og det er ikke dem med traditionel dansk mad, der står øverst på listen. Henning har også helt ret med hensyn til husene; der findes ikke to ens boliger i området, og der er masser af krinkelkroge. Vi har også nogle 50 er møbler, og især kan vi godt lide Bruno Mathsson-møbler fra den periode. Generelt synes Henrik, at Henning har ramt ganske godt, og han kan bekræfte, at cyklen bliver brugt flittigt og at tv et mest er indstillet på DR. - Det virker som om, at Henrik har ganske godt styr på den typiske Nordvest borger. Mange stemmer til DF, charterrejser og den store TV-pakke passer på mange i området. Jeg er til gengæld selv atypisk på flere måder. Jeg spiller blokfløjte og akkordzitar, og mine ferier går med at tage til musikstævner i Danmark og Sverige. Henning kan til gengæld nikke bekræftende til arvestykkerne, blandt andet har han nogle palisander-reoler, som han har arvet fra sit barndomshjem. Henrik har også ret i, at Henning ofte selv laver mad. Maden er tit afhængig af, hvad der er på tilbud i supermarkedet. - Men Henrik rammer ved siden af i forhold til mit transportforbrug. Jeg cykler til næsten alt og har ingen bil. Han er mere præcis når det gælder brød. Vi bruger bageren, når vi holder møder i afdelingsbestyrelsen. Ellers køber jeg det i supermarkedet, når jeg ikke selv bager franskbrød, men det er ikke så tit. 12 fsb beboeren maj13

13 fsb beboeren energiforbrug Hessensgården. Bent Bregenborg viser varmecentralen frem. Nye ventilatorer og pumper har sparet beboerne over kr. Guldgraver i storbyen energiforbrug. Flere af fsb s boligafdelinger har sparet mange penge ved at sænke energiforbruget. Nogle tiltag er enkle og lige til at kopiere for alle andre. Et godt sted at starte er ved at se på afdelingens energimærke. Det ligger på fsb.dk. Tekst Allan Sanhof Foto Carsten Andersen For mange år siden drog flere af vores forfædre til fjerne lande for at skabe sig en formue. I deres ansigts sved gravede de sig gennem tykke jordlag i jagten på guld. Det at finde guld under jorden er også en mulighed for den moderne byboer. Hvor vores forfædre arbejdede med livet som indsats, er det byboerens husleje, der er i spil. Gamle og forældede installationer i kældrene bruger rigtig meget energi, som skal betales med beboernes husleje. I modsætning til de gamle guldgravere er guldåren let at finde for beboerne i fsb s boligafdelinger. På fsb s hjemmeside ligger der et energimærke for hver boligafdeling. Det finder du under Min Side. Det beskriver nogle af de muligheder, som afdelingen har for at nedsætte energiforbruget. Det er ofte meget enkle forslag med kort tilbagebetalingstid. Tre gode eksempler fra fsb. Flere af fsb s afdelinger har fået øjnene op for guldet under jorden. I Munkevangen i København NV har de fx skiftet pumperne på varmeanlægget. De nye bruger langt mindre strøm og kan således pumpe meget mere varme rundt til en lavere pris. Årligt sparer Munkevangen kwh. Det bliver til ca kr. I Hessensgården på Amager har de skiftet både ventilatorer og pumper i varmecentralen. Det første år faldt den samlede elregning med hele kr. og på varmen blev der sparet hvad der i dag ville koste cirka kr. De 56 lejemål har altså samlet sparet over kr. I Degnegården i København NV har de isoleret de stigstrenge, der fører det varme vand op i lejlighederne. Det har sænket deres varmeforbrug med 10 % eller kr. Løbende vedligehold. Flere ting bliver udført i det løbende vedligehold, fx når et anlæg bryder ned og derfor skal skiftes. Men ofte kan det også betale sig at skifte anlæg, der kører, men som er gamle, og derfor er langt mere energiforbrugende. Det er altid afdelingsmødet, der bestemmer om en forbedring skal gennemføres. Så kontakt dit ejendomskontor eller din afdelingsbestyrelse hvis du har en god idé eller finder en i din afdelings energimærke. Du kan også selv indsende et forslag til afdelingsmødet. Hvis du ikke ved, hvordan du kan skrive et forslag, er der hjælp at hente på fsb.dk/beboer/beboerdemokrati/. Her ligger en skabelon, som du kan bruge. Husk at sende dit forslag i meget god tid, så en tekniker i fsb har tid til at regne forslaget helt igennem før afdelingsmødet. Det gør det nemmere at stemme om. fsb beboeren maj13 13

14 fsb beboeren ventelister Kresten Kristensen. Efter at have været skrevet op på den interne venteliste i seks år fik Kresten Kristensen sin drømmebolig i Peder Hvitfeldts Stræde. Fra tre til to værelser ventelister. 320 beboere flyttede sidste år fra en fsb bolig til en anden. De har alle været skrevet op på fsb s interne venteliste. Når man står på den interne venteliste, kommer man foran dem, der ikke allerede bor i fsb. Tekst Maria Snitker Foto Carsten Andersen Behov for mere eller mindre plads, tættere på resten af familien eller jobbet er bare nogle af grundene, når beboere - alene eller sammen med deres familier - flytter fra en fsb-bolig til en anden. En af dem, som har fået sin lejlighed via den interne venteliste, er Kresten Kristensen. Fra sin arbejdsplads på Nørrebrogade så han, at der skød boligblokke op på den grund, hvor byggelegepladsen Byggeren havde ligget. Kresten boede dengang i Ringsted, men ville gerne bo tættere på sit arbejde. Det lykkedes i 1982, hvor han flyttede ind i en 3-værelses i Blågården. - Jeg var den første, der boede i lejligheden og jeg var rigtig glad for at bo der. Som årene gik, ændrede beboersammensætningen sig, og området blev mere råt. Der var lidt for meget ballade, og det var trættende, at man for eksempel ikke kunne have sit kælderrum i fred, fortæller Kresten. Fra Nørrebro til indre by. Efter at have været skrevet op på den interne venteliste i seks år, lykkedes det i 2005 Kresten at få en lejlighed i en af fsb s afdelinger i Peder Hvitfeldts Stræde i Indre By. - Jeg ville gerne prøve at bo midt i byen og havde ikke brug for så meget plads, så to værelser i Peder Hvitfeldts Stræde er helt ideelt, siger Kresten. - Jeg har aldrig fortrudt det valg. Jeg kan ikke forestille mig hverken bedre beliggenhed eller bedre naboer. Så Kresten har absolut ingen planer om at flytte, det bliver først, når benene ikke længere kan klare turen op til fjerde sal i en ejendom uden elevator. Hvordan skriver man sig op? Hvis du ligesom Kresten drømmer om en anden bolig i fsb, kan du skrive dig op på den interne venteliste via Min Side på fsb.dk. Du skal have boet mindst to år i din bolig, før du kan få en ny via den interne venteliste. Hvis du bor på kollegium eller i en boligafdeling, som ikke ejes, men kun administreres, af fsb, kan du desværre ikke komme på intern venteliste. 14 fsb beboeren maj13

15 ventelister 3 slags ventelister 1 Ekstern venteliste for folk, der ikke allerede bor i fsb. 2 Intern venteliste til andre afdelinger end den, du bor i. fsb s beboere kommer foran folk på ekstern venteliste. 3 Intern venteliste til den afdeling, du bor i. Beboere kommer foran i køen til en anden bolig i samme afdeling. Passiv eller aktiv Hvis du ikke har brug for en bolig indenfor kort tid, så gør dig passiv på ventelisten. Du optjener anciennitet, selvom du er passiv, og så hjælper du fsb med at spare på ressourcerne. Det er nemlig dyrt at sende tilbud ud til folk, der reelt ikke ønsker en bolig. 200 kroner Uanset hvor mange boligafdelinger, du skriver dig op til, koster det 200 kroner om året at stå på venteliste. Du mister ikke din plads på ventelisten, selvom du siger nej til en bolig. ventelister Ældreboliger - henvend dig til socialcentret, hjemmeplejen eller din læge. Det er kommunen, der afgør, om du kan blive skrevet op til en ældrebolig. fsb har 926 ældreboliger. Med fleksibel udlejning har nogle mennesker mulighed for at komme foran i køen, når der tilbydes boliger. Det kræver at du enten kort Vil du foran i køen? har job er under 35 år og under uddannelse er ved at blive skilt eller er blevet skilt for nylig Du kan læse mere om fleksibel udlejning på fsb.dk Ungdomsboliger og kollegier udlejes gennem ciu.dk. fsb har 420 ungdomsboliger og administrerer 1016 kollegieboliger. Når du er fyldt 15 år kan du skrive dig op til fsb s næsten familieboliger. Gå ind på fsb.dk fsb beboeren maj13 15

16 fsb beboeren naboer Lyd eller støj? naboer. Høj musik, børn der tumler, møbler der bliver flyttet midt om natten. Støj er årsag til de fleste klager i fsb. Tit har folk ikke talt med naboen før de klager, og det er ærgerligt. En god nabosnak kan nemlig løse det meste. Tekst Maria Snitker Foto Arkiv - Sidste år modtog vi godt 400 klager, og langt de fleste drejede sig om støj, siger Birgitte Richter, jurist i fsb. Det er hende og juristkollegaen, Jakob Steenstrup, der behandler de klagesager, som fsb modtager. Høj musik efter kl. 22 er som regel en overtrædelse af husordenen, men små børn, der skriger, leger eller løber rundt, er der ikke regler, som forbyder. - Det er et vilkår, når man bor tæt, siger Jakob Steenstrup og fortsætter: - men derfor kan man jo godt prøve at vise hensyn og for eksempel lægge et tæppe under, inden legoklodserne bliver hældt ud. Filtdutter og forståelse. Min overbo ommøblerer hele natten. Den melding får juristerne jævnligt, men det er mere en fornemmelse end et faktum. Som regel drejer det sig om stole, der skurrer over gulvet, når man rejser sig, og det problem kan nemt løses ved at sætte filtdutter under møblerne. Overboerne bliver faktisk ofte kede af at have været til gene, for det støjer ikke hos dem selv, så de har slet ikke været opmærksomme på, at det kunne være et problem. tælle, hvad man ønsker sig anderledes. Det fjerner de fleste irritationer, før de bliver til problemer og måske ender i en konflikt. Når lyd bliver til støj. Udover at vi ikke taler med vores naboer, oplever både jurister og konfliktmægler, at vi generelt er blevet mindre tolerante i forholdet til vores naboer. Ikke mindst, når det handler om støj. Ida Wentzel Winther er lektor i pædagogisk antropologi ved Århus Universitet og har forsket i hjem og lyd. Hun ser samme tendens til mindre tolerance: - Når man bor i en æske omgivet af andre Tal sammen. Det kan være nødvendigt at klage over en nabo. Men ofte løses problemerne nemmere, hvis man som det første taler med den, man gerne vil have til at gøre noget anderledes. Mange føler sig pressede og uretfærdigt anklaget, hvis de får et formelt brev fra fsb, hvor der står, at der er blevet klaget over dem. Det kan få et dagligdags problem til at udvikle sig til en konflikt. - Det er min erfaring, at når folk taler sammen og ser tingene fra den andens synsvinkel, får de en tillid til hinanden som gør, at de kan indgå aftaler, fortæller konfliktmægler i fsb, Mie Marcussen. - Vi omgås bare ikke vores naboer så meget længere, at det falder os naturligt at banke på og spørge, om deres barn kan lade være med at køre på sin legemotorcykel efter kl. 18, fordi vi har behov for madro og at kunne se tv-avis med normal lydstyrke. Langt de fleste opfatter det faktisk som en rimelig forespørgsel og vil gerne imødekomme den. Så opfordringen er, at man først skal forsøge sig med at kontakte sin nabo og stille og roligt for- 16 fsb beboeren maj13

17 naboer æsker på alle sider, kan man høre lyde, som man ikke selv frembringer. Sådan har det altid været, men tidligere var det langt mere accepteret. Der var en tilgang til at bo tæt, hvor man opfattede sig som en del af et større fællesskab på godt og ondt. At tage hensyn betød ikke kun at minimere sin egen larm, men i lige så høj grad at acceptere naboernes lyde. I dag har mange en tendens til at mene, at de normer, de har i deres egen æske, også gælder i alle de andre æsker, og så er det, at lyd bliver til støj. Hvad er en husorden? Husordenen er et fælles regelsæt for alle, som bor i en boligafdeling. Som beboer er du forpligtet til at overholde reglerne i husordenen. Husordenen bliver vedtaget på afdelingsmødet, så det er altså beboerne i den enkelte afdeling, der beslutter hvilke regler, der skal gælde. Hvis du ønsker at få ændret eller tilføjet regler til husordenen, skal du stille det som forslag til afdelingsmødet. Alle beboere får udleveret husordenen, når de flytter ind. Du kan også finde husordenen ved at logge ind på Min side på fsb.dk eller få den udleveret på ejendomskontoret. fsb beboeren maj13 17

18 18 fsb beboeren maj13 fsb beboeren klubliv

19 klubliv Der er stadig liv i klubberne klubliv. Syklub, billard, blomster og bordtennis. fsb s beboere har traditionelt samlet sig i et hav af forskellige klubber. Findes klubberne endnu eller har de professionelle overtaget det boligsociale? fsb har søgt svaret, og jo, klubberne lever. Tekst Mikael Bruun Andersen Foto Thomas Hommelgaard + Carsten Andersen På billedet Hasan Imran Mirza fsb beboeren maj13 19

20 klubliv Copenhagen Cricket Club. Copenhagen Cricket Club i Tingbjerg har i omegnen af 120 medlemmer og tæller medlemmer fra blandt andet Indien, Sri Lanka, Bangladesh og Pakistan. Sheikh Mohammad Saleem om Copenhagen Cricket Club Mange af beboerne med rødder i Indien, Sri Lanka, Bangladesh og Pakistan dyrkede ikke sport tidligere. Men de er vokset op med at se cricket i TV og har det som en lige så naturlig del af deres liv, som fodbold er for mange danskere. Derfor har vi hurtigt fået mange medlemmer fra de lande. 20 fsb beboeren maj13

21 klubliv Ida Kunov-Kruse og Johnny Jensen. Ida og Johnny, henholdsvis næstformand og kasserer i Kantorparkens afdelingsbestyrelse, er blandt de mange frivillige, der arrangerer aktiviteter i Kantorparken. Banko. Banko er blot et af de mange tilbud, Kantorparken har at byde på. - For 20 år siden havde vi fastelavnsfest og udflugter, og vi mødtes altid om mandagen til et spil dart i beboerlokalet. Nu er der ikke noget af det tilbage længere, og det er en skam. Nogenlunde sådan lyder en typisk bemærkning, når man taler med beboere, der har boet i fsb gennem en længere årrække. Der kan være mange grunde til, at det lokale sammenhold i boligafdelingerne ikke længere er så stærkt som tidligere, men i stedet for at være trist over det, der var engang, kan man glæde sig over, at der stadig findes klubliv rundt om i fsb-land. Men det tager sig noget anderledes ud, end det gjorde tidligere. Klubberne trives i Kantorparken. I Kantorparken mærker man ikke noget til, at klublivet er for nedadgående. Afdelingen har en lang række tilbud til beboerne. Man kan blandt andet vælge mellem et spil bordtennis, samvær om blomster eller kulinarisk fornøjelse i en madklub kun for herrer. Og så kan man ikke komme uden om pensionistklubben, som har omkring 70 medlemmer, og hvor der er arrangement eller udflugt hver tirsdag. Ud over klubberne, som har faste mødedage, byder Kantorparken også på en række arrangementer i løbet af året. I over 70 år er der blevet holdt en årlig fastelavnsfest. Juletræstænding, julebanko og loppemarked har også fast plads i kalenderen og nyder stor tilslutning blandt beboerne. Den megen aktivitet bliver styret af en gruppe engagerede frivillige, der tæller medlemmer. Men hvordan kan det være, at det sociale liv trives så godt i netop Kantorparken? - Jeg tror, det skyldes, at mange bor i Kantorparken i rigtig mange år, forklarer Johnny Jensen, som er kasserer i afdelingsbestyrelsen, - og mange børn er skrevet op til bolig i Kantorparken og kommer ofte til at bo her, når de flytter hjemmefra. På den måde er de vant til, at der sker en masse, og det giver en løbende tilstrømning af unge frivillige, efterhånden som de ældre trækker sig tilbage. Cricket er et nyt tilbud i Tingbjerg. Mens klublivet er en indgroet tradition i Kantorparken, er det helt nyt, at beboerne i Tingbjerg har fået mulighed for at spille cricket i en lokal klub. Copenhagen Cricket Club blev stiftet i 2011, og drivkraften bag klubben er Sheikh Mohammad Saleem, i daglig tale bare Sheikh. - Mange af beboerne med rødder i Indien, Sri Lanka, Bangladesh og Pakistan dyrkede ikke sport tidligere. Men de er vokset op med at se cricket i TV og har det som en lige så naturlig del af deres liv, som fodbold er for mange danskere. Derfor har vi hurtigt fået mange medlemmer fra de lande, fortæller Sheikh. Klubben har i omegnen af 120 medlemmer og er i år tilmeldt turneringer i fire forskellige aldersgrupper. I Pakistan, hvor Sheikh er født og opvokset, bliver der spillet cricket overalt, men selv om klubben ligger klos op og ned af Tingbjerg Idrætsanlæg, er det et anderledes stort problem at finde faciliteter i Danmark. - Vi har et godt samarbejde med formanden for Brønshøj Boldklub, og vi har fået lov til at træne på deres baner. Men det er ikke så godt at kaste bolden på græs, og derfor kan vi heller ikke spille fsb beboeren maj13 21

22 klubliv Ida Kunov-Kruse om samarbejdet med Beboerprojekt Bispebjerg Efter jeg er flyttet ind, har jeg været med til at starte en klub for børnene i Kantorparken, og der har jeg haft et fint samarbejde med de ansatte i fsb s boligsociale projekt, Beboerprojekt Bispebjerg. De er kommet med gode råd og forslag til nogle aktiviteter, vi kan lave. hjemmekampe i turneringen. Det er mit store ønske, at vi får en rigtig bane at spille på hurtigst muligt, siger Sheikh. Frivilligt arbejde eller boligsociale indsatser? Både i Tingbjerg og i Kantorparken er der altså fuld gang i de frivillige kræfter, men flere steder er de frivillige indsatser i et vist omfang blevet erstattet af boligsociale helhedsplaner. Her er der ansat folk til at lave det sociale arbejde, som tidligere i høj grad fandt sted på uformel vis via det kendskab, beboere havde til hinanden gennem de mange klubber og øvrige sociale aktiviteter. Det behøver dog langt fra at være et spørgsmål om enten eller. Den frivillige beboerindsats kan fint gå hånd i hånd med de professionelle indsatser. - Efter jeg er flyttet ind, har jeg været med til at starte en klub for børnene i Kantorparken, fortæller Ida Kunov-Kruse, som er næstformand i afdelingsbestyrelsen, - og der har jeg haft et fint samarbejde med de ansatte i fsb s boligsociale projekt, Beboerprojekt Bispebjerg. De er kommet med gode råd og forslag til nogle aktiviteter, vi kan lave. Målet er opdragelse, midlet er cricket. I sine bestræbelser på at få træningstider og -baner og skaffe udstyr til klubben har Sheikh også haft et godt samarbejde med både kommunen og områdesekretariatet, som samler de boligsociale indsatser i Tingbjerg. Og han er fuldt ud klar over, at han ikke bare driver en sportsklub, men også gør et vigtigt stykke socialt arbejde i lokalområdet. - Mit første mål er, at børnene og de unge i klubben får en god opdragelse, og jeg vil bidrage til, at vi får uddannet nogle gode mennesker, uanset om de er pakistanere eller danskere. Cricket er midlet til at opnå dette mål, og med cricket kan vi komme i kontakt med nogle mennesker, som ellers kan være svære at få fat på gennem andre former for fritidsaktiviteter. Klublivet har en fremtid. Det sprudlende klubliv i Kantorparken og den nystartede cricketklub i Tingbjerg er to eksempler på, at klubberne i høj grad stadig har deres berettigelse i fsb s boligafdelinger. Og mens Kantorparken har en fast forsyning af nye frivillige, der kan afløse de gamle kræfter, er Sheikhs cricketklub i Tingbjerg et bevis på, at der også er plads til nye typer af klubber på landkortet. Også selvom aktiviteterne er nogle helt andre end for 20, 50 og 80 år siden. 22 fsb beboeren maj13

23 fsb beboeren nyt Færre udsættelser kort nyt kort Husk Betal husleje på grund af manglende huslejebetaling. Det er målet for et nyt 2-årigt projekt, som fsb skal samarbejde med boligorganisationerne AAB, 3B og SAB og socialforvaltningen i Københavns Kommune om. Projektet skal køre på Bispebjerg, og Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har bevilliget 4 millioner kroner til det. En ipad til Anya Sidste nummers fotokonkurrence med temaet Mig og min bolig blev vundet af Anya Bruun. Hun vandt en ipad for sit billede af bygge-hygge dag i Portugalsgade, hvor beboere, børn og medarbejdere byggede legehus. Endnu et vidunderligt arrangement, der styrker fællesskabet, ansvarsfølelsen og trygheden, skrev hun. Se billedet på facebook.com/fsb.dk Over 200 har vendt tomlen op for fsb på facebook. Hvad med dig? Ville du synes godt om nyt fra boligafdelingerne, jobopslag, kurser, ledige boliger og meget mere? Du kan også stille spørgsmål, komme med gode ideer og kommentere. Så like og del, det bliver sjovere, hvis vi er flere! Lys over Bellahøj Sæt kryds i kalenderen den 20. september. Det er nemlig dagen, hvor fsb markerer sit 80 års jubilæum. Her vil du kunne opleve fsb Bellahøj i et helt andet lys, og se hvordan man kan bruge lys til både at fremhæve arkitektur og øge trygheden i et boligområde. Der vil også være aktiviteter for børnene og lidt til sulten og tørsten for alle. fsb beboeren maj13 23