A F M AT T H E W Q U I R K

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "A F M AT T H E W Q U I R K"

Transkript

1 A F M AT T H E W Q U I R K DE 500 På dansk ved Henriette Rostrup FORLAGET PUNKTUM

2 DE 500 Copyright 2012 by Rough Draft Inc. Copyright dansk udgave 2012 Forlaget Punktum Originaltitel: The Five Hundred Oversat fra engelsk af Henriette Rostrup Omslag: Stoltze Design Bogen er sat hos Pamperin & Bech Grafisk og trykt hos Nørhaven A/S This edition published by arrangement with Little, Brown and Company, New York, New York, USA, through Ulf Toregard Agency AB. All rights reserved. Denne bog er fiktion, og bortset fra historiske fakta er enhver lighed med virkelige personer, levende eller døde, helt tilfældig. ISBN: udgave, 1. oplag Printed in Denmark, 2012 Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med Copy-Dan, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Forlaget Punktum ApS Ny Østergade 10, 2. th 1101 København K

3 PROLOG Miroslav og Aleksandar sad på forsædet af Range Roveren på den anden side ad gaden. De var iført deres sædvanlige uniformer mørke velsiddende skræddersyede Brioni-jakkesæt men de to serbere så vredere ud end normalt. Aleksandar løftede højre hånd tilstrækkelig højt til, at jeg kunne se et glimt af hans Sig Sauer. Ham Alex var virkelig en raffinementets mester. Jeg var imidlertid ikke særlig bange for de to bøller på forsædet. Det værste, de kunne gøre, var at slå mig ihjel, og lige nu var det ikke så skidt et alternativ. Sideruden rullede ned, og der sad Rado og skulede. Han foretrak at bruge en stofserviet, når han skulle true folk. Han tog en og dubbede sig omhyggeligt i mundvigen. De kaldte ham Hjerter Konge, fordi han, tja, spiste folks hjerter. Rygtet ville vide, at han havde læst en artikel i The Economist om en nittenårig liberisk krigsherre, som havde fået smag for menneskekød. Så Rado besluttede sig for, at en ondskab af den kaliber ville give hans kriminelle varemærke lige netop den kant, der krævedes i et konstant voksende globalt marked. Så han tillagde sig den vane. Tanken om, at han ville sætte tænderne i mit hjerte, bekymrede mig nu ikke så meget. Det er som regel dødeligt, og som sagt ville det i høj grad forenkle mit dilemma. Problemet var, at han kendte til Annie. Og tanken om, at endnu en af mine nærmeste skulle dø på grund af mine fejltrin, fik Rados gaffel til at fremstå som den nemme løsning. Jeg nikkede til Rado og begyndte at gå op ad gaden. Det var en smuk majmorgen i landets hovedstad, og himlen lignede blå porcelæn. Blodet, som havde gennemblødt min skjorte, var tørret ind og var nu stift og 7

4 kradsede. Min venstre fod slæbte hen ad asfalten. Mit knæ var hævet op på størrelse med en rugbybold. Jeg forsøgte at fokusere på mit smadrede knæ for at undgå at tænke på min lemlæstede brystkasse, for hvis jeg først begyndte at tænke på den ikke så meget på smerterne, men ganske enkelt på hvor usandsynligt klamt, det var så ville jeg helt sikkert besvime på stedet. Jeg nærmede mig kontoret, og det så præcis lige så elegant ud som altid: en historisk fireetages villa i kolonistil, der lå i Kalorama-kvarteret, blandt ambassader og konsulater. Det var Davies Groups domicil, et af Washington D.C.s mest respekterede konsulentfirmaer inden for strategisk sikkerhedsrådgivning, hvor jeg i princippet stadig kunne have været ansat. Jeg fiskede mine nøgler op af lommen og viftede med dem foran en grå plade på muren ved siden af dørens lås. Der skete ingenting. Men Davies ventede mig. Jeg kiggede op på sikkerhedskameraet. Låsen summede. I foyeren hilste jeg på sikkerhedschefen og bemærkede den lille Glock, han havde trukket op ad hylsteret og knugede ind til sit lår. Så vendte jeg mig mod min chef, Marcus, og nikkede. Han stod på den anden side af metaldetektoren, vinkede mig igennem og visiterede mig så fra top til tå. Han tjekkede, om jeg havde våben eller mikrofoner på mig. Marcus hænder havde givet ham en god lang karriere med at dræbe. Smid tøjet, sagde Marcus. Jeg adlød. Skjorte og bukser. Selv Marcus krympede sig, da han så min brystkasse og huden, der rynkede omkring hæfteklammerne. Han kastede et hurtigt blik ned i mine underbukser og var så tilsyneladende overbevist om, at jeg ikke bar nogen mikrofon. Jeg tog tøj på igen. Konvolut, sagde han, og pegede på den forede konvolut, jeg stod med. Ikke før, vi har en aftale, sagde jeg. Konvolutten var det eneste, der holdt mig i live, så jeg havde ikke den store trang til at slippe den. Det her bliver offentliggjort, hvis jeg forsvinder. Marcus nikkede. Den form for forsikring var standard i branchen. Han havde selv lært mig det. Han førte mig ovenpå til Davies kontor og stillede sig på vagt uden for døren, da jeg gik ind. 8

5 Henne ved vinduet stod den person, jeg frygtede mere end nogen anden, og nød udsigten over Washington D.C.s centrum; ham, der forekom mig at være værre end Rado og hans gaffel: Det var Davies selv, der vendte sig om med sit vaskeægte bedstefarsmil. Hvor er det godt at se dig, Mike. Det glæder mig, at du besluttede dig for at vende tilbage til os. Han ville lave en aftale. Han ville føle, at han ejede mig igen. Og det jeg frygtede allermest var, at jeg ville sige ja. Jeg ved ikke, hvorfor tingene er gået så skævt, sagde han. Din far Jeg er ked af det. Død, i går aftes. Marcus værk. Du skal vide, at vi ikke havde noget med det at gøre. Jeg sagde ikke noget. Spørg dine serbiske venner om det. Vi kan beskytte dig, Mike, vi kan beskytte dine nærmeste. Han rykkede lidt nærmere. Bare sig til, og så er alt det her slut. Kom tilbage til os, Mike. Det kræver kun et enkelt ord: Ja. Og det var det sære ved alle hans manipulationer, al hans tortur. I sidste ende troede han virkelig, at han gjorde mig en tjeneste. Han ville gerne have, at jeg kom tilbage. Han betragtede mig som sin søn, en yngre version af sig selv. Han var tvunget til at korrumpere mig, eje mig, for ellers ville alt, hvad han troede på, hele hans beskidte verden, være en stor fed løgn. Min far valgte døden frem for at lade sig manipulere af Davies. Hellere dø stolt end leve et korrupt liv. Han slap ud. Let og elegant. Men jeg havde ikke den mulighed. Min død ville kun være starten på lidelserne. Jeg havde ikke andre alternativer. Det var derfor, jeg var her, klar til at indgå en aftale med djævlen. Jeg lagde konvolutten på bordet. Indeni var det eneste, Henry var bange for: bevis fra et uopklaret mord. Hans eneste fejltagelse. Den eneste sjuskede fejltagelse i hans lange karriere. Det var en bid af ham selv, som han havde mistet for halvtreds år siden, og nu ville han have den tilbage. Det her er den eneste sande form for tillid, Mike. Når to mennesker kender hinandens hemmeligheder. Når de har trængt hinanden op i en krog. Gensidigt sikret ødelæggelse. Alt andet er latterlig sentimentalitet. 9

6 Jeg er stolt af dig. Jeg gjorde nøjagtig det samme, dengang jeg startede. Henry havde altid sagt, at alle mennesker har en pris. Han havde fundet min. Hvis jeg sagde ja, ville jeg få mit liv igen huset, pengene, vennerne, den respektable facade, jeg altid havde drømt om. Hvis jeg sagde nej, var det hele slut for mig, for Annie. Sig din pris, Mike. Så får du det, som du vil have det. Enhver, der er noget i den her verden, har lavet en tilsvarende aftale på deres vej op ad rangstigen. Det er sådan, spillet spilles. Hvad siger du? Det var verdens ældste tilbud. Sælg din sjæl for alverdens kongeriger og deres herligheder. Der skulle selvfølgelig købslås om detaljerne. Jeg havde ikke tænkt mig at sælge mig selv billigt, men det blev hurtigt afklaret. Jeg giver dig beviset, sagde jeg, og prikkede til konvolutten, og garanterer, at du aldrig behøver at bekymre dig om det igen. Til gengæld forsvinder Rado. Politiet lader mig være i fred. Jeg får mit liv tilbage. Og jeg bliver fuld partner. Og fra nu af er du min, sagde Henry. Fuld partner, også på slagmarken. Når vi finder Rado, er det dig, der skærer halsen over på ham. Jeg nikkede. Så er vi enige, sagde Henry. Og djævlen gav mig hånden. Jeg tog den og gav ham min sjæl sammen med konvolutten. Men det var selvfølgelig løgn, det var endnu et svindelnummer. Dø i vanære med æren i behold eller lev et korrupt liv i luksus. Jeg valgte ingen af delene. Der var ingenting i konvolutten. Jeg stod tomhændet og spillede højt spil med djævlen, så jeg havde i virkeligheden kun en udvej: Jeg måtte slå ham i hans eget spil. 10

7 K APITEL 1 Jeg var sent på den. Jeg tjekkede hurtigt mit udseende i et af de gigantiske forgyldte spejle, der hang alle steder. Jeg havde mørke rande under øjnene af mangel på søvn og et helt frisk rødt mærke i panden fra gulvtæppet. Men ellers lignede jeg enhver anden opadstræbende mønsterbryder på vej ned ad Langdell Hall. Seminaret hed Politik og Strategi. Jeg smuttede indenfor. Deltagerne var specielt udvalgt der var seksten pladser i det hele og det havde ry for at være springbræt for fremtidens ledere inden for finanssektoren, diplomatiet, militæret og på regeringsniveau. Hvert år inviterede Harvard et par tunge drenge fra Washington D.C. og New York op for at undervise på seminaret. Det var grundlæggende en mulighed for de rigtigt ambitiøse erhvervsstuderende og campus svømmede bogstaveligt talt i dem til at blære sig med deres evner, i håb om at en eller anden stor kanon ville prikke dem på skulderen og dermed sætte skub i deres karriere. Jeg kiggede rundt om bordet; der sad de bedste fra jura, økonomi, filosofi, ja endda et par ph.d.-studerende. Opsvulmede egoer svævede rundt i lokalet som luften fra airconditionanlægget. Det var mit tredje år på jurastudiet; jeg var ved at tage en kombineret grad i jura og statskundskab, og jeg fattede ikke, hvordan det var lykkedes mig at komme ind på hverken Harvard Law School eller selve seminaret. Det var imidlertid kendetegnende for de sidste ti år af mit liv, så jeg spekulerede ikke nærmere over det. Måske var det bare en lang række af kontorfejl. Min sædvanlige holdning til tingene var: Jo færre spørgsmål, jo bedre. 11

8 Jakke, skjorte, lærredsbukser; det lykkedes mig sådan nogenlunde at passe ind, selvom tøjet var lidt slidt. Vi var midt i en diskussion. Emnet var Første Verdenskrig. Professor Davies stirrede forventningsfuldt på os, og vi var svedende vrag, der rystende afventede, at han som en anden inkvisitor skulle aftvinge os svarene. Nå, sagde Davies. Gavrilo Princip træder frem, og slår en tilfældig tilskuer ned med sin lille Browning Derpå skyder han ærkehertugen i halsen og derefter hans hustru i maven, da hun forsøger at beskytte ærkehertugen med sin krop. Og dermed får han tilfældigvis også fremprovokeret Første Verdenskrig. Spørgsmålet er hvorfor? Han skulede rundt om bordet. Og I skal ikke bare gylpe alt muligt lort op, I har læst. Tænk selv. Jeg så de andre vride sig forlegent på stolene. Davies var helt sikkert en af de tunge drenge. De andre studerende på holdet havde nærstuderet hans karriere med en form for misundelig besættelse. Jeg vidste ikke helt så meget om ham, men tilstrækkeligt. Han var en af de gamle Washington-drenge. Med fyrre år på bagen kendte han alle, der betød noget, og alle dem, der lå under for dem, der betød noget, men først og fremmest vidste han, hvor alle ligene lå begravet. Han havde arbejdet for Lyndon Johnson, men sprang fra borde og over til Nixon og etablerede sig så til sidst som ham, der fiksede tingene. Nu drev han et eksklusivt strategisk konsulentfirma, kaldet Davies Group, hvilket altid fik mig til at tænke på The Kinks (det siger noget om mine evner, i forhold til at komme højt på strå i D.C.). Davies havde indflydelse og brugte den til at opnå alt, hvad han ville, deriblandt, som en af fyrene på holdet påpegede, et palæ på Chevy Chase, et hus i Toscana og en ranch på hektar langs Californiens kyst. Han havde på nuværende tidspunkt været gæstelærer på seminaret i et par uger. Mine klassekammerater dirrede bogstaveligt talt af nervøsitet; jeg havde aldrig før set dem så ivrige efter at imponere. Det fik mig til at indse, at Davies i det officielle Washington D.C.s forskellige kredsløb måtte have samme tiltrækningskraft som solen. Davies sædvanlige undervisningsmetode bestod i at sidde lige så fredsommeligt og kamuflere sin kedsomhed med et smil, som om han lyttede til et hold anden klasses elever, der underholdt med fakta om di- 12

9 nosaurer. Han var ikke nogen særlig høj mand, måske 1,75, men det var, som om han tårnede op over alle. Man kunne nærmest se hans tiltrækningskraft stråle gennem lokalet. Folk holdt op med at snakke, alles blikke vendte sig mod ham, og i løbet af få minutter søgte folk hen mod ham som metalspæner til en magnet. Men hans stemme det var det mærkeligste. Man skulle tro, at han havde en dyb mandsstemme, men han talte altid meget blidt. Han havde et ar på halsen, lige hvor kæbelinjen mødte øret. Der medførte visse rygter om, hvorvidt en gammel skade havde noget med hans blide tonefald at gøre, men ingen vidste, hvad der var sket. Det betød ikke så meget, for der blev under alle omstændigheder altid stille, i samme øjeblik han åbnede munden. På holdet var hans elever imidlertid desperate efter at blive hørt og bemærket af mesteren selv. Alle havde svarene til Davies spørgsmål klar. Det kræver en vis kunst at deltage i et seminar; man skal vide, hvornår man skal lade de andre ævle løs, og hvornår man skal skære igennem. Det er ligesom at bokse eller måske fægtning eller squash eller en anden af de der elitesportsgrene. Ham fyren, som altid var den første til at sige noget, og som aldrig havde en pointe, begyndte at ævle løs om den unge bosniske regering, indtil Davies blik gjorde ham nervøs. Fyren begyndte at mumle. Derpå fulgte blodbadet, da alle kunne lugte hans usikkerhed og begyndte at bjæffe hen over hinanden og strø om sig med pointer om Storserbien kontra det sydslaviske folk, bosniere kontra Bosniakker, de serbiske Irredentister og Tripleententen og den britiske flådes styrke. Det var virkelig ærefrygtindgydende. Det var ikke kun alle de fakta, de havde styr på, (det virkede virkelig, som om nogen af dem vidste alt; det var aldrig lykkedes mig at skubbe dem ud, hvor de ikke kunne bunde), det var deres facon. Man kunne se deres selvhævdende eksistensberettigelse i hver en bevægelse; det var, som om de siden barnsben havde tumlet rundt på deres fars kontor, mens han sad og hvirvlede single maltwhiskyen rundt i glasset og diskuterede nationernes fremtid; som om de havde brugt de sidste femogtyve år på at terpe diplomatiets historie bare for at slå tiden ihjel, indtil far blev træt af at styre verden og overlod ro- 13

10 ret til dem. De var bare så så forbandet respektable. Som regel elskede jeg at betragte dem, elskede den lillebitte smule fodfæste, det var lykkedes mig at opnå i denne verden, elskede at tro, at jeg måske kunne gå for at være en af dem. Men ikke i dag. Jeg havde problemer. Jeg kunne ikke følge med, kunne hverken afparere eller overgå dem. På en god dag havde jeg en chance. Men hver gang jeg forsøgte at tænke på det politiske klima på Balkan for hundrede år siden, blinkede et enkelt stort og rødt tal i hovedet på mig. Det var det eneste, jeg havde skrevet i min notesbog: $ Jeg havde tegnet en cirkel om og understreget det, og ved siden af stod seks andre cifre: Jeg havde ikke sovet den foregående nat. Efter arbejde jeg var bartender på et yuppiested, der hed Barley tog jeg over til Kendra. Jeg tænkte, at hvis jeg fulgte op på hendes knep mig-blik i baren, så ville det gøre mig mere godt, end de halvfems minutters søvn, jeg ellers kunne nå, før jeg skulle op igen og læse tolv hundrede tætskrevne siders teori om international politik. Hun havde sort hår, man kunne drukne i, og en figur, der kunne gøre enhver liderlig. Men måske var jeg bare tiltrukket af, at piger, der hedder Kendra og arbejder for drikkepenge og ikke vil have øjenkontakt, når man knepper, er lige præcis det modsatte af alt det, jeg fortæller mig selv, jeg ønsker mig. Jeg forlod Kendras lejlighed og var hjemme ved syvtiden den morgen. Jeg vidste, at der var noget helt galt, da jeg så et par af mine T-shirts på dørtrinnet og min fars gamle tarvelige Barcalounger væltet om på fortovet. Nogen havde smadret min hoveddør, og det så ikke kønt ud. Det så nærmest ud, som om en ondsindet sort bjørn havde gjort det. Min seng, de fleste af mine møbler, lamperne og de små køkkenmaskiner var væk. Resten af mine ting lå spredt ud over det hele. Folk stod og rodede i alt mit lort på fortovet, som om det var resterne af et overstået loppemarked. Jeg jagede dem væk og samlede de sidste ting sammen. Lænestolen lå der stadig. Den vejede lige så meget som en mindre bil, og det krævede rimeligt seriøse forberedelser og et par fyre at slæbe den ind igen. Da jeg ryddede op i lejligheden, opdagede jeg, at Crenshaw Inkasso 14

11 ikke havde ment, at der var den store værdi at hente i History of the Peloponnesian War eller den høje stabel bøger, der skulle læses inden seminarets start to timer senere. Inkassodrengene havde efterladt en lille kærlig hilsen til mig på køkkenbordet. Møblerne er afhentet som delvis betaling. Udestående: $ Udestående? Det var faktisk storslået. Jeg vidste nok om jura til at vide, at der var omkring sytten fatale fejl i Crenshaws tilgang til inkassovirksomhed, men de var lige så nådesløse som væggelus, og jurastudiet havde drænet mine finanser så helt og holdent, at jeg ikke havde overskud til at sagsøge dem. Men den dag skulle nok komme. Ens forældres gæld burde dø med dem, blive indfriet af boet. Ikke mine. Jeg skyldte dollars for min mors behandling for mavekræft. Hun er død nu. Og hvis jeg må komme med et godt råd, så gå aldrig i gang med at betale din mors hospitalsregninger, hvis hun er ved at dø. For enkelte uvederhæftige kreditorer, folk som Crenshaw, vil komme efter dig, når hun er død. De vil hævde, at du stiltiende har overtaget hendes gæld. Det er ikke ligefrem lovligt. Men det er ikke sådan noget, man ved noget om, når man er seksten, og regningerne på kemoterapi hober sig op, og man forsøger at holde sin mor i live ved at arbejde over på Milwaukee Frozen Custard, mens ens far afsoner en dom på fireogtyve år i Allenwood Federal Correction-fængslet. Jeg havde været igennem det her cirkus tilstrækkelig mange gange til ikke at lade mig gå på af det. Jeg gjorde, hvad jeg altid gjorde. Jo mere min fortid forsøgte at trække mig ned, jo hårdere arbejdede jeg for at hæve mig op over det. Så jeg byggede en mur omkring denne lille katastrofe og satte mig for at pløje igennem så meget af pensum, jeg kunne nå, inden seminaret begyndte, så jeg ikke ville fremstå som komplet idiot over for professor Davies. Jeg tog derfor mine bøger med ud på fortovet, rejste lænestolen op, vippede benene op og kastede mig over Churchills essays, mens trafikken drønede forbi. Men da jeg endelig nåede frem til seminaret, var jeg totalt udbrændt. Den vilde oppe hele natten postcoitale-energi var forsvundet, ligesom det stik af entusiasme, jeg havde mærket ved tanken om at håne Crenshaw ved at køre med klatten på seminaret. For at komme til time skulle 15

12 jeg køre mit id-kort igennem en scanner ved indgangen til Langdell Hall. Jeg sluttede mig til køen af studerende, der kørte deres kort igennem, gik gennem spærrebommen og skyndte sig af sted til timerne. Men mit kort fik lampen til at lyse rødt, ikke grønt. Bommen forblev låst og fik mine knæ til at bøje bagover. Overkroppen fortsatte fremover i et af den slags smerteligt langsomme fald, hvor man indser, hvad der er ved at ske, uden at kunne gøre noget ved det i løbet af de ti minutter, det tilsyneladende tager, før man hamrer ansigtet ned i det tynde tæppe, der dækker cementgulvet. Den søde grunduddannelsesstuderende bag skranken var så venlig at forklare mig, at jeg nok hellere måtte tjekke med økonomiafdelingen, hvorvidt det drejede sig om manglende indbetaling af mine undervisningsgebyrer. Hvorpå hun undte sig selv den luksus at smøre hænderne ind i lidt håndsprit. Crenshaw havde altså fået adgang til mine bankkonti og stoppet mine indbetalinger til Harvard, og Harvard udviser nogenlunde samme nådesløshed som Crenshaw, når det drejer som om at inddrive penge. Jeg var tvunget til at liste mig om på bagsiden af Langdell Hall, om til leveringsramperne og smutte ind bag en fyr, der havde været ude at ryge. Min søvngængeragtige tilstand kunne efterhånden ikke skjules længere. Det føltes, som om Davies stirrede direkte på mig. Jeg kunne mærke det komme. Jeg mærkede det med samtlige muskler i min krop, men sommertider er der bare ikke noget, man kan gøre. Jeg måtte gabe. Og det her var som et løvebrøl, et stort løvebrøl. Det var umuligt at gemme det bag hånden. Davies sendte mig dræberblikket, der var blevet forfinet ad utallige konfrontationer han plejede at nidstirre fagforeningsbosser og KGBagenter. Keder vi Dem, mr. Ford? spurgte han. Nej, sir. En forfærdelig vægtløs fornemmelse spredte sig i maven på mig. Det må De undskylde. Hvorfor fortæller De os så ikke, hvad De mener om mordet på ærkehertugen? De andre forsøgte at skjule deres åbenlyse fryd: Nu var der en røvslik- 16

13 ker mindre, de skulle kravle hen over. Jeg blev distraheret af tanker, der lød nogenlunde sådan her: Jeg kan ikke ryste Crenshaw af mig, før jeg er færdig som jurist og har fået et ordentligt job, og jeg kan ikke få nogen af delene, før jeg ryster Crenshaw af mig, og så er vi tilbage ved de dollars til Crenshaw og dollars til Harvard og uden mulighed for nogensinde at betale det tilbage. Alt hvad jeg havde arbejdet så hårdt på at opnå i løbet af de sidste ti år, al den agtværdighed, der fyldte rummet, var ved at glide mig af hænde og forsvinde for evigt: Min far, forbryderen, var den første, der blev fanget i Crenshaws spind, og det var ham, der overlod posten som manden i huset til mig, da jeg var tolv år gammel. Det var ham, der burde have stillet træskoene i stedet for min mor. Så havde han gjort os alle en tjeneste. Jeg så ham for mig, så hans smørrede grin, og selvom jeg forsøgte at undgå det, kunne jeg ikke tænke på andet end Hævn, sagde jeg. Davies førte brillestangen op til læberne. Han ventede på fortsættelsen. Jeg mener, Princip er ludfattig, ikke? Han har seks søskende, der dør, og hans forældre er tvunget til at give ham væk, fordi de ikke kan brødføde ham. Efter hans mening er grunden til, at han ikke har en jordisk chance, at østrigerne har holdt hans familie nede, lige siden han blev født. Han er radmager, modstandsfolkene grinede af ham, da han forsøgte at melde sig. Han var bare en taber, der forsøgte at få lidt opmærksomhed. De andre snigmordere mistede modet, men han tja, han var pissehamrende vred. Han havde noget at bevise. Treogtyve års had. Så han gjorde, hvad der skulle til for at få sig et navn, om så det betød at dræbe. Især hvis det betød at dræbe. Jo farligere, jo bedre. Mine holdkammerater så væk i afsky. Jeg sagde ikke så meget i timerne, og når jeg gjorde, forsøgte jeg at bruge det pæne, skingre Harvard-engelsk som alle andre, og ikke mit normale Mike-leje, som jeg netop havde gjort. Jeg forventede, at Davies ville pille mig fra hinanden. Jeg lød som en gadedreng, ikke en ung liberalistisk stræber. Ikke dårligt, sagde han. Han tav et kort øjeblik, og kiggede så rundt i lokalet. Storslåede strategier, verdenskrig. I bliver alle sammen distraheret af 17

14 abstraktioner. I må aldrig glemme, at det i sidste ende drejer sig om mennesker. Der er en, der må trykke på aftrækkeren. Hvis man vil lede nationer, må man starte med at forstå det enkelte individ og vide, hvad han drømmer om og frygter, kende de hemmeligheder, han ikke vil indrømme eller end ikke selv er klar over, findes. Det er den vægtstang, der får universet til at dreje rundt. Alle mennesker har en pris. Og når man først har fundet den, så har man ham med hud og hår. Efter timen havde jeg travlt med at komme hjem i bad og forholde mig til den katastrofe, der ventede i min lejlighed. Jeg blev stoppet af en hånd på min skulder. Jeg forventede halvt om halvt, at det var Crenshaw, klar til at ydmyge mig foran alle de gode mennesker på Harvard. Det ville faktisk have været at foretrække, for det var Davies, som med dræberblik og blid stemme sagde: Jeg vil gerne tale med dig , mit kontor? Super, sagde jeg, og gjorde mig umage for at lyde afslappet. Måske ville han hellere slagte mig under fire øjne. God stil. Jeg havde behov for mad og søvn, men kaffe ville tilfredsstille begge behov, i hvert fald for en tid. Jeg havde ikke tid til at tage tilbage til min lejlighed, og uden egentlig at tænke over det, gik jeg over til Barley, hvor jeg arbejdede. Det eneste, der optog mine tanker, var tallet $ og det uendeligt ynkelige regnestykke, hvor jeg gang på gang nåede frem til, at jeg aldrig nogensinde ville kunne betale pengene tilbage. Baren var en prætentiøs kasse med alt for mange vinduer. Der var ikke andre derinde end bestyreren Oz, som selv stod bag bardisken et par gange om ugen. Det var ikke, før jeg lænede mig ind over den og nippede til den første slurk bitter kaffe, at det gik op for mig: Jeg var ikke kommet for koffeinens skyld. Tallene drønede rundt i hovedet på mig: , og så videre. Det var talkoder til et Sentry-pengeskab. Oz, der var ejerens svigersøn, stjal af kassen. Og det var ikke bare i ny og næ; det sædvanlige dagligdags svind. Han plyndrede stedet. Jeg havde holdt øje med ham et stykke tid. Han glemte at taste bestillingerne ind på kasseapparatet, stak pengene i lommen og forærede sine stamkunder halvdelen af deres drinks uden nogensinde at taste noget af det 18

15 ind på kasseapparatet. Det måtte være yderst besværligt for ham at fiske så stor en sum stjålne penge op af kasseapparatet, mens vi andre stod og ventede på vores drikkepenge, så jeg var fuldstændig sikker på, at røvhullet opbevarede dem i pengeskabet. Jeg vidste det bare. Højst sandsynligt fordi hans lille nummer bare var en klodset udgave af det, jeg selv ville have gjort, hvis jeg var ham og ikke for længst havde afsværget den slags småsvindleri. Det akademiske begreb for det er årvågen opportunisme. Det betyder, at verden ser anderledes ud, hvis man tænker som en kriminel: Verden er ligesom en slikbutik, som ingen holder øje med. Jeg blev bekymret på egne vegne, for nu, hvor jeg virkelig havde brug for penge, væltede mulighederne endnu en gang frem for mine øjne: ulåste biler, åbne døre, løsthængende dametasker, billige låse, mørke opgange. Uanset hvor meget jeg prøvede, kunne jeg ikke glemme min barndoms lærdom; min erfaring ud i uærlighed. Jeg kunne ikke bare ignorere alle disse muligheder for at komme på afveje. Folk tror som regel, at forbrydere bryder døre op og kravler op ad nedløbsrør og lister vinduerne op. Som regel behøver de imidlertid ikke gøre andet end at holde øjnene åbne. Pengene ligger mere eller mindre åbenlyst fremme hos retskafne mennesker, som ikke fatter, at der findes folk som mig. Den skjulte nøgle, den ulåste garageport, bryllupsdagspinkoden. Det er lige til at nappe. Og det sjove er: jo mere regelret jeg blev, jo nemmere var det for mig at snyde. Det var, som om der konstant blev flere og flere fristelser for at teste mig efter alle disse år, hvor jeg havde levet et ærligt liv. Forklædt som den harmløse skjorteklædte studerende jeg var, ville jeg højst sandsynligt kunne vandre ud af Cambridge Savings and Trust med en affaldssæk fuld af hundrededollarsedler og en pistol i bæltet, mens sikkerhedsvagten holdt døren for mig og ønskede mig god weekend. Årvågen opportunisme. Det var sådan, jeg opdagede, at Oz kun låste pengeskabet om dagen, så han kun behøvede at indtaste de sidste cifre for at åbne det. Det var sådan, jeg opdagede, at det sidste nummer var 65. Det var sådan, jeg huskede, at Sentry-pengeskabe kom fra producenter med en række præfabrikerede koder såkaldte testkoder og at hvis den endte på 65, så var det højst sandsynligt, fordi en eller anden havde været for doven til at ændre den originale præfabrikerede kode fra

16 Det var sådan, jeg bemærkede, at Oz knap nok kunne optælle og fordele drikkepengene, for ikke at tale om at snyde ordentligt, og at hans alkoholproblem var blevet værre. Klokken halv elleve om formiddagen var han allerede halvvejs gennem et ordentligt krus Jameson med et lille skvæt kaffe i. Selv hvis han opdagede, at der manglede noget, hvem skulle han så sige det til? Ingen ære blandt tyve, vel? Oz havde trukket kasseapparaternes skuffer ud. Han bar dem ind på kontoret. Jeg hørte pengeskabet gå op og i. Han kom ud igen og sagde: Jeg skal lige hente nogle smøger. Holder du øje med stedet? Muligheden bankede på. Jeg nikkede. Jeg tog min kaffekop med ind på kontoret og tog i pengeskabets håndtag. Det var åbent. Gud i himlen. Det var jo lige før, han tiggede mig om at tage de penge. Jeg kastede et blik på indholdet og talte mig frem til cirka dollars i bundter og derudover omkring ti tusinde i løse kontanter. Oz havde ikke sat penge ind på kontoen i evigheder. Jeg kunne gøre en ud af to ting: Jeg kunne skimme fløden lige som ham og holde Crenshaw stangen så længe, at jeg kunne gøre min uddannelse færdig. Eller jeg kunne flå plasteret af, dukke op før daggry og tømme pengeskabet. Bagdøren var som Fort Knox, men hoveddøren kunne åbnes på halvanden minuts tid med et koben typisk. Forsikringen betalte, så længe der var tegn på, at nogen var trængt ulovligt ind. Ingen ville komme til skade. Jeg gennemsøgte skrivebordets øverste skuffer og opslagstavlen, og der hang den ganske rigtigt, sat op med en tegnestift, kradset ned med Oz barnlige skrift: kombinationen Den tiggede om det. Jeg skulle betale Harvard den uge. Ellers ville jeg slet ikke få færdiggjort nogen uddannelse. Alt det arbejde for ingenting. Blodet pumpede rundt. Ophidselsen bølgede gennem mig. Det føltes godt. Rigtig godt. Jeg havde savnet den følelse. I ti år havde jeg været den regelrette, retskafne ambitiøse studerende. Jeg var ikke afveget fra min plan, jeg havde ikke nuppet så meget som et maltbolsje fra købmanden. Det føltes godt at stå foran det åbne pengeskab. Det føltes alt for godt. Jeg havde det i blodet. Og jeg vidste, at det lort ville knuse mig som det havde knust min far og hele min familie hvis jeg tillod det. Jeg så ned 20

17 ad min velstrøgne skjorte, mine hyttesko, på Thucidides, der stirrede op på mig fra bogens omslag. Op i røven, mumlede jeg. Hvem var det, jeg forsøgte at narre? Jeg var alt for regelret til at være kriminel. Men alligevel alt for kriminel til at være virkelig regelret. Jeg skyllede den sidste slurk kaffe i mig og kiggede ned i det tomme krus. For at overleve havde jeg for længst valgt retskaffenhed, og det holdt jeg mig til, om jeg så skulle dø af det. Jeg smækkede pengeskabslågen i. Jeg havde forestillet mig Davies kontor som en dekoration fra en Anden Verdenskrigsfilm: et kortrum med gigantiske globusser, hvor han stod og skubbede rundt med hære med sådan en lille roulettestav. Men Harvard havde i stedet installeret ham i et tomt kontor i Littauer Hall, et kosteskab uden vinduer og med skinnende kirsebærfarvede Office Depot-ting. Jeg havde en virkelig uhyggelig fornemmelse af deja-vu, da jeg sad over for ham. Det føltes, som om han voksede, mens han nidstirrede mig, og jeg mindedes pludselig, hvordan det engang for længe siden havde føltes at stå skoleret i en retssal med en dommer, der stirrede ned på mig. Jeg skal nå shuttlebussen til D.C.-flyet om et par minutter, sagde Davies. Men jeg ville lige snakke med dig. Du havde sommerjob hos Damrosch & Cox, ikke? Jo, sir. Har du planer om at arbejde der, når du er færdiguddannet? Nej, sagde jeg. Det er ret usædvanligt. Jurastudiets hårdeste arbejde ligger i studiets første halvandet år, hvor man satser alt på at få et sommerjob i et advokatfirma. Som derpå kysser røv og smører dig godt og grundigt og overbetaler dig for at lave ingenting for at kompensere for de syv års helvede, du senere hen vil tilbringe hos dem, når du først er blevet ansat. Når man har fået et sommerjob, er man mere eller mindre sikret ansættelse, når man er færdiguddannet, medmindre man er komplet idiot. Damrosch & Cox havde ingen planer om at invitere mig tilbage. 21

18 Hvorfor ikke? spurgte Davies. Økonomisk krise, sagde jeg. Og så er jeg ikke den typiske kandidat til jobbet. Davies trak nogle papirer frem og gennemlæste dem. Mit cv. Han måtte have skaffet det fra studievejlederens kontor. Din kontakt på Damrosch sagde, at du var fremragende, rendyrket naturkraft. Det var vældig pænt af ham. Davies samlede papirerne og lagde dem på skrivebordet igen. Damrosch & Cox er nogle forbandede snobberøve, sagde han. Det var også min standardforklaring på, hvorfor de ikke ville ansætte mig, men det tog mig lige et øjeblik at fatte, hvad det var Davies sagde. Hans firma havde et ry, som i løbet af nul komma fem ville give selv de allerbedste det vildeste snobberøvsbaghjul. Du meldte dig til flåden som nittenårig, hvor de fleste af dine holdkammerater her på seminaret højst sandsynlig holdt sabbatår og væltede skidefulde rundt i Europa. Du blev udnævnt til bedste befalingsmand på din årgang, tog et år på Pensacola Junior College, så blev du overført til Florida State University og dimitterede som den bedste elev på din årgang på under normeret tid. Dine LSAT-prøver er bogstaveligt talt perfekte. Og nu er du så ved at tage en grad i statskundskab og jura her fra Harvard. Og Han kiggede i nogle andre papirer du tager den fireårige masteruddannelse på tre år. Hvordan betaler du for det? Lån. Omkring hundrede og halvtreds tusinde dollars? Mere eller mindre. Og så er jeg bartender. Davies nærstuderede randene under mine øjne. Hvor mange timer om ugen? Fyrre, halvtreds. Og du ligger øverst i klassen. Han rystede på hovedet. Jeg spørger dig om alt det her, fordi din tese om Princips motiver var rimelig begavet. Så hvad er det, der tænder dig? Så det var altså en jobsamtale. Jeg forsøgte at komme i tanke om de sædvanlige klicheer om arbejdsetik, forsøgte at få mine spidse albuer op 22

19 i omdrejninger, men jeg vidste faktisk ikke, hvordan jeg skulle håndtere det her. Davies gjorde det nemt. Jeg ville sætte stor pris på, at du ikke fylder mig med lort, sagde han. Jeg bad dig komme, fordi du, baseret på det du sagde i timen, tilsyneladende ved noget om den virkelige verden, og hvad der motiverer folk. Hvad motiverer dig? Han ville finde ud af det før eller siden, så jeg kunne lige så godt få det overstået. Det var strøget fra min straffeattest, men jeg kunne aldrig rigtig udviske det. Det lykkedes altid folk, som partnerne hos Damrosch & Cox, at finde ud af det. Det var, som om de kunne lugte det. Jeg kom ud i nogle problemer, da jeg var ung, sagde jeg. Dommeren stillede mig over for et meget let valg: Meld dig til militæret eller kom i fængsel. Flåden fik mig på ret kurs, og disciplinen blev siddende. Jeg kunne godt lide rutinerne og handlekraften, og det brugte jeg, da jeg begyndte at studere. Han tog papirerne op fra bordet, proppede dem ned i sin attachemappe og rejste sig. Godt, sagde han. Jeg kan godt lide at vide, hvem jeg arbejder sammen med. Jeg så på ham, lettere overrasket over formuleringen arbejder sammen med. Folk viste mig som regel høfligt døren, når de fik et hint om, hvem jeg egentlig var ( finanskrise eller ikke lige den, vi leder efter var de gængse undskyldninger). Men ikke Davies. Jeg vil gerne have, at du begynder at arbejde for mig, sagde han. Du får en startløn på to hundrede tusinde. Tredive procent bonus baseret på din indsats. Ja, hørte jeg mig selv sige, før jeg overhovedet havde haft lejlighed til at tænke over det. Den nat sov jeg på en utæt luftmadras i min tomme lejlighed. Med et par timers mellemrum var jeg nødt til at stå op og pumpe den igen. Der var længe til daggry, og jeg kan huske, at det på et tidspunkt gik op for mig, at Davies ikke havde spurgt, om jeg havde lyst til at komme til D.C. Han havde befalet mig det. 23

20 K APITEL 2 Mahognikassen var ikke nogen kiste, men eftersom jeg havde været fanget i den i fire timer, var det begyndt at føles decideret gravagtigt. Og jeg havde svært ved at slappe af. Det havde nok noget at gøre med, at de fleste mennesker i lignende situationer ligger på ryggen og er døde. Efter et stykke tid opdagede jeg imidlertid, at jeg kunne hvile mig lidt, hvis jeg lænede hovedet ind i det ene hjørne Det er lidt en indviklet historie, hvordan jeg havnede i den kasse. Den korte version er, at jeg fulgte efter en fyr, der hedder Ray Gould, fordi jeg var forelsket nærmere bestemt i en pige, der hed Annie Clark og i mit nye job i almindelighed. Jeg havde arbejdet for Davies Group i cirka fire måneder. Det var et sært sted. Bevidst uigennemskueligt. Hvis man spurgte, fik man at vide, at de arbejdede med politisk strategisk rådgivning. Det er som regel en eufemisme for lobbyisme. Forestil dig en lobbyist, og du kommer sikkert til at tænke på en mand, der er købt og betalt for, en rigtig slikket type, hvis arbejde er at kanalisere bestikkelse fra forskellige dele af storindustrien over til politikere og så selv skumme overskuddet. Og i sidste ende være med til at afskaffe lungekræft og forgiftede floder. Der er masser af den slags fyre. Men de glade dage i 70 erne og 80 erne, hvor bestikkelse og amoral blomstrede, er for længst forbi. Nu bruger de fleste lobbyister tiden på at klikke sig gennem PowerPoint-præsentationer om obskure politiske forslag, mens embedsmænd, der er ved at kede sig ihjel, tjekker deres Blackberries under bordet. 24

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast)

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast) Hør mig! Et manus af 8.a, Henriette Hørlücks Skole (7. Udkast) SCENE 1. INT. I KØKKENET HOS DAG/MORGEN Louise (14) kommer svedende ind i køkkenet, tørrer sig om munden som om hun har kastet op. Hun sætter

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget.

Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget. Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget. Benni Bødker Gespenst Tekst 2011 Benni Bødker og Forlaget Carlsen Illustrationer 2011 Peter Snejbjerg og Forlaget Carlsen Grafisk tilrettelægning:

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88 historier LOGO historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 IDAS ENGEL 1 IDAS ENGEL historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 2 3 Ida skulle i skole. For første gang. Det

Læs mere

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL Kirsten Wandahl BLÅ ØJNE LÆSEPRØVE Forlaget Lixi Bestil trykt bog eller ebog på på www.lixi.dk 1. Kapitel TO BLÅ ØJNE Din mobil ringer. Anna hørte Felicias stemme. Den kom

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere

Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere PrikkeBjørn stopper mobbere. Af Charlotte Kamman Det var en solrig dag, dag klokken igen ringede ud til frikvarter i skolen. PrikkeBjørn glædede sig til

Læs mere

Light Island! Skovtur!

Light Island! Skovtur! Light Island! Skovtur! En tidlig morgen står de 4 drenge op, og spiser morgen mad. Så snakker de om at tage ud i skoven og sove. Da de er i skoven leder de efter et sted til teltet. Zac går ind imellem

Læs mere

Du er død! Du er død!

Du er død! Du er død! Du er død! Mandag morgen blev jeg vækket af en underlig lyd. Hvad var det? Sten mod glas! Lyden rev i mig. Rev mig ud af søvnen. Pludselig forstod jeg. Sten mod glas Der var nogen, som kastede sten på

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt Af Ben Furman Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt er en historie om en lille dreng som finder en løsning på sine tilbagevendende mareridt. Jesper overnatter hos hans bedstemor

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

MIE. MIE bor hos en plejefamilie, fordi hendes mor. drikker. Mie har aldrig kendt sin far, men drømmer

MIE. MIE bor hos en plejefamilie, fordi hendes mor. drikker. Mie har aldrig kendt sin far, men drømmer MIE MIE bor hos en plejefamilie, fordi hendes mor drikker. Mie har aldrig kendt sin far, men drømmer om at møde ham en dag. Mie er 8lippet, har blåt hår og bruger mere mascara end de 8leste. Hun elsker

Læs mere

Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard

Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard Bog et af serien: Wow Hvad sker der her Side 1/6 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 : Godhed kommer efter...3 Kapitel 2 : Rigtig kærlighed er svær at finde...4 Kapitel

Læs mere

Den store tyv og nogle andre

Den store tyv og nogle andre Den store tyv og nogle andre Kamilla vidste godt, hvordan tyve så ud. De var snavsede og havde skæg og var uhyggelige og mystiske, det sagde alle, der havde forstand på sådan noget. Kamilla havde hørt,

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL. 10.00 1.SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Thomas er væk! Peter var kommet styrtende ind i klassen og havde

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan Beretningen om Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan 25. februar 2009-1. udgave Af Feltpræst Oral Shaw, ISAF 7 Tormod Trampeskjælver får en ny ven Det var tidlig morgen, og den danske viking

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 Kursusmappe Uge 13 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge13_minkrop.indd 1 06/07/10 12.03 Uge 13 l Min krop Hipp og Hopp mødes stadig hver

Læs mere

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han 1 Johannes elskede fugle. Han syntes, at det at kigge på fugle var noget af det dejligste, man kunne foretage sig i sit liv. Meget dejligere end at kigge på billeder, malerier eller at se fjernsyn. Hver

Læs mere

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? - Ja, en.

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Uddrag fra Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Forlaget Epigraf 2011. 2. scene Jeg drømmer, at jeg er en fugl. En fugl, der får vingerne skåret af. Bid for bid. Tomme for tomme og langsomt. Vingerne bliver

Læs mere

MENNESKEJÆGERNE SVÆRDET & ØKSEN BIND 3

MENNESKEJÆGERNE SVÆRDET & ØKSEN BIND 3 MENNESKEJÆGERNE SVÆRDET & ØKSEN BIND 3 58 Mørket havde for længst sænket sig over Paravalis. Inde i byens mange huse var lysene pustet ud og de fleste af beboerne hvilede i halmsenge. De mange kroer og

Læs mere

Lene Møller. Hvorfor lige mig? En Historie om mobning. Saxo Publish

Lene Møller. Hvorfor lige mig? En Historie om mobning. Saxo Publish Lene Møller Hvorfor lige mig? En Historie om mobning. Saxo Publish Andre udgivelser af Lene Møller: Molly Den Magiske Ko Hvorfor lige mig? En historie om mobning. ISBN: 9788740444230 Copyright 2013, Lene

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

PROLOG. Gare Saint-Charles, Marseilles hovedbanegård: Toget kører ikke længere

PROLOG. Gare Saint-Charles, Marseilles hovedbanegård: Toget kører ikke længere PROLOG Gare Saint-Charles, Marseilles hovedbanegård: Toget kører ikke længere Øverst på Saint-Charles-banegårdens høje trappe stod Guitou, som hans mor stadig kaldte ham, og kiggede ud over Marseille.»Storbyen«,

Læs mere

ER DENNE HISTORIE SAND?

ER DENNE HISTORIE SAND? ER DENNE HISTORIE SAND? Dette er en bog om h å b. Men set i lyset af det postyr, der tidligere er opstået i forbindelse med udgivelsen af erindringer, der har indeholdt tvivlsomme fakta, er det rimeligt

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26. side 1 Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2016. Tekst. Matt. 19,16-26. Et fint menneske mødte Jesus, men gik bedrøvet bort. Der var noget han ikke kunne slippe fri af. Men før vi skal se mere på den rige unge

Læs mere

Ønskerne. Svend Grundtvig ( ). Udgivet 1876

Ønskerne. Svend Grundtvig ( ). Udgivet 1876 Ønskerne Svend Grundtvig (1824-1883). Udgivet 1876 Der var engang en fattig kone; hun havde en eneste søn. Han hed Lars, men han blev kaldt Doven-Lars, for han var så urimelig doven, at han ingenting gad

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet.

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet. Screenplay SC. 1. INT. KØKKEN. DAG Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet. jeg kan bare ikke gå igennem det igen. Nannas

Læs mere

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole Klovnen Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole 8. gennemskrivning, 20. september 2010 SC 1. INT. S VÆRELSE DAG (17) ligger på sin seng på ryggen og kigger op i loftet. Det banker på døren, men døren er

Læs mere

Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe.

Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe. 1. 1. INT. TRAPPE/SPISESTUE Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe. (Kamera i bevægelse)vi følger disse billeder på væggen og ender i spisestuen og ser

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Han sneg sig over til det lille bord ved vinduet. Her plejede hans mor at sidde med sin krydsogtværs. Der satte han sig på kanten af stolen og skrev:

Han sneg sig over til det lille bord ved vinduet. Her plejede hans mor at sidde med sin krydsogtværs. Der satte han sig på kanten af stolen og skrev: Mopsy og Daddy Cool Biffer stod tidligt op. De andre lå stadig og sov i Svend-fra-Skovens hule. Han gik op til lande - vejen og begyndte at gå tilbage mod sommer - huset. En landmand gav ham et lift på

Læs mere

Hjælp Mig (udkast 3) Bistrupskolen 8B

Hjælp Mig (udkast 3) Bistrupskolen 8B Hjælp Mig (udkast 3) Af Bistrupskolen 8B SCENE 1 INT. KØKKENET MORGEN (15) går ind af døren til køkkenet og sætter sig ned ved køkkenbordet. åbner sit hæfte hvor der står Line på alle siderne. (16) sidder

Læs mere

Og i det at Hans sagde det, faldt der er en sten ud af Kates hjerte. Åh Hans! Jeg var blevet forhekset. En dag for mange år siden, kom der en heks og

Og i det at Hans sagde det, faldt der er en sten ud af Kates hjerte. Åh Hans! Jeg var blevet forhekset. En dag for mange år siden, kom der en heks og Tom og skønheden I den lille landsby var der mange goder man kunne tage på markedet og handle frugt og grønt og tage til slagteren og købe den lækreste flæskesteg. Eller man kunne gå en tur i det fri og

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

En anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede.

En anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede. En anden slags brød Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede. En lille fåremavet sky hænger højt oppe over søen. Hænger helt stille, som om den er kommet i tvivl om, hvor den egentlig er på vej hen.

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften?

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften? SOLAR PLEXUS af Sigrid Johannesen Lys blændet ned. er på toilettet, ude på Nørrebrogade. åbner døren til Grob, går ind tydeligt fuld, mumlende. Tænder standerlampe placeret på scenen. pakker mad ud, langsomt,

Læs mere

Ingenting Første udkast. Benjamin Dahlerup ONLINE KOPI FRA BENJAMINDAHLERUP.COM. En historie om økonomi og kærlighed

Ingenting Første udkast. Benjamin Dahlerup ONLINE KOPI FRA BENJAMINDAHLERUP.COM. En historie om økonomi og kærlighed Ingenting Første udkast Af Benjamin Dahlerup ONLINE KOPI FRA BENJAMINDAHLERUP.COM En historie om økonomi og kærlighed Benjamin Dahlerup (C) 2014 Dette manuskript må ikke produceres uden forudgående aftale

Læs mere

BLØDE CHIPS AF FREJA R. MADSEN

BLØDE CHIPS AF FREJA R. MADSEN BLØDE CHIPS AF FREJA R. MADSEN 1 10 1. INT. S VÆRELSE. AFTEN. Vi er på et drengeværelse, der er fyldt med plakater, tegneserier og LEGO. (16 år) er ved at gøre sig klar til fest. Bertil skifter t-shirt

Læs mere

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns)

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Den grønne have Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Dette skete for ikke så lang tid siden, i landet med det rødhvide flag. Det var efterår, og tre børn havde vovet sig 5 ind i den have, hvor der engang havde været

Læs mere

Nick, Ninja og Mongoaberne!

Nick, Ninja og Mongoaberne! Nick, Ninja og Mongoaberne! KAP. 1 Opgaven! Nu er de i Mombasa i Kenya. de skal på en skatte jagt, efter den elgamle skat fra de gamle mongoaber, det er mere end 3000 år siden de boede på Kenya. Men Nick

Læs mere

METAN. an original screenplay by. Nanna Westh

METAN. an original screenplay by. Nanna Westh METAN an original screenplay by Nanna Westh Nanna Westh Søren Norbys Allé 2A, 1.tv 2300 Kbh S +45 31364959 nannawesth@live.dk INT. KØKKEN-ALRUM - AFTEN Et kålhovedstort æble midt på et festdækket spisebord.

Læs mere

"AFSKED" CLARA KOKSEBY

AFSKED CLARA KOKSEBY "AFSKED" Af CLARA KOKSEBY AFSKED (TIDL. ENGLEFJER) RODEN 1, STATION NEXT Endelige manuskript 1. EXT. KIRKEGÅRD - FORMIDDAG (6) og hendes far (34) står sammen med ca. 7-10 mennesker klædt i sort rundt om

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet.

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet. EXT. VED DØR PÅ GADE. NAT MORDET Tre unge mænd ude foran en trappeopgang til en lejlighed i et mørkt København efter en bytur. Berusede folk og andre skøre skæbner råber og griner på gaden. Den ene af

Læs mere

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden.

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden. 1 Sådan går der mange mange år. 1 Alle de væsener En gang for mange mange år siden blev skabt et væsen uden ben. Den måtte være i vandet, ellers kunne den ikke komme rundt. Så blev skabt en med 2 ben,

Læs mere

Smilets land. ***** SMASHWORDS EDITION *****

Smilets land. ***** SMASHWORDS EDITION ***** Smilets land. Skrevet og udgivet af: Nicoline Steffens på Smashwords. ***** SMASHWORDS EDITION ***** Kort besked fra forfatteren. Dette er den første bog eller Short story så jeg håber, at du vil bære

Læs mere

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Der var engang et stort slot, hvor der boede en prinsesse, en konge, en dronning og en sød tjenestepige. Lige

Læs mere

KristinA OhlssOn. Alvilda. bog2750_glasbørnene.indd 1 15/07/13 12.41

KristinA OhlssOn. Alvilda. bog2750_glasbørnene.indd 1 15/07/13 12.41 na OhlssOn KristinA OhlssOn Alvilda bog2750_glasbørnene.indd 1 15/07/13 12.41 bog2750_glasbørnene.indd 2 15/07/13 12.41 KristinA OhlssOn Alvilda På dansk ved Vibeke Bruun Arildsen bog2750_glasbørnene.indd

Læs mere

Morten Dürr SKADERNE. Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen

Morten Dürr SKADERNE. Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen Morten Dürr SKADERNE Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen Hvidt, sort og grønt Efter mor døde, ville far jage skaderne væk. Men sådan gik det ikke. Skaderne blev. Det var godt.

Læs mere

Krigen var raset hen over byen som en vred og grusom drage, der spyr ild og slår husene i stykker og bagefter forsvinder ud i ørkenen, ondskabsfuldt

Krigen var raset hen over byen som en vred og grusom drage, der spyr ild og slår husene i stykker og bagefter forsvinder ud i ørkenen, ondskabsfuldt Krigen var raset hen over byen som en vred og grusom drage, der spyr ild og slår husene i stykker og bagefter forsvinder ud i ørkenen, ondskabsfuldt brummende, på vej et andet sted hen. Luften smagte stadigvæk

Læs mere

Nicole Boyle Rødtnes. Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Nicole Boyle Rødtnes. Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Nicole Boyle Rødtnes Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Vi var ti år, da zombie-virussen brød ud. Det hele startede, da et krydstogtskib sank. Flere hundrede druknede. Alle troede, det var et uheld.

Læs mere

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Tidspunkt for interview: Torsdag 5/3-2015, kl. 9.00. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):

Læs mere

Lykkekagen. By Station Next Roden. Author: Rikke Jessen Gammelgaard

Lykkekagen. By Station Next Roden. Author: Rikke Jessen Gammelgaard Lykkekagen By Station Next Roden Author: Rikke Jessen Gammelgaard 1) EXT. - INT. VILLA - TIDLIG AFTEN En kasse med chinabokse kommer kørende hen ad en gade, på ladet af en knallert, og holder ud foran

Læs mere

For hendes fødder. af Emma Elisabeth Nielsen

For hendes fødder. af Emma Elisabeth Nielsen For hendes fødder af Emma Elisabeth Nielsen Hun hedder Mia. Hun smækker med døren. Det er, som om verden er sky. Sådan er det altid. Det er, som om græsset bøjer sig for hende, når hun tramper gennem haven

Læs mere

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr Brorlil og søsterlil Fra Grimms Eventyr Brorlil tog søsterlil i hånden og sagde:»siden mor er død, har vi ikke en lykkelig time mere. Vores stedmor slår os hver dag og sparker til os, når vi kommer hen

Læs mere

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning Kasse Brand (arbejdstitel) Af Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010 9. Gennemskrivning 1 EXT. HAVEN/HULLET. DAG 1 August 8 år står nede i et dybt hul og graver. Han gider tydeligvis

Læs mere

Min Fars Elsker. [2. draft]

Min Fars Elsker. [2. draft] 1. SCENE INT.-MORGEN-KØKKEN Min Fars Elsker [2. draft] (15) går rundt i køkkenet, og stiller morgenmad på køkkenbordet. Hun har lavet kaffe. (45) træder ind i køkkenet, fuldt påklædt i jakkesæt og med

Læs mere

NUMMER 111. Et manuskript af. 8.c, Maribo Borgerskole

NUMMER 111. Et manuskript af. 8.c, Maribo Borgerskole NUMMER 111 Et manuskript af 8.c, Maribo Borgerskole 5. Gennemskrivning maj 2009 1 SC 1. EXT. VED HUS OG PARKERINGSPLADS (BOLGIBLOK OG P-PLADS) SOMMER DAG Man ser Victor (SUNE) sidde og sove op af en stor,

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Hendes opgave er at bevogte den gyldne skål. Da hun mistede den, blev hun forvist til jorden.

Læs mere

Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00

Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00 1 Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00 Præludium 290 I al sin glans 46 Sorrig og glæde 70 Du kom til vor runde jord 42 I underværkers

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

På dansk ved Ida Farver

På dansk ved Ida Farver På dansk ved Ida Farver LØRDAG DEN 31. AUGUST Nogle gange tror jeg, min mor er hjernedød. Nogle gange ved jeg, hun er det. Som i dag. Dramaet startede her i morges, da jeg henkastet spurgte hende, om ikke

Læs mere

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn?

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Babys Søvn en guide Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Små børn har behov for meget søvn, men det er bestemt ikke alle, der har lige let ved at overgive

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

1. AKT. Prolog. ISMENE - Hver eneste nat i tusind år har jeg haft den

1. AKT. Prolog. ISMENE - Hver eneste nat i tusind år har jeg haft den 1. AKT Prolog ISMENE - Hver eneste nat i tusind år har jeg haft den samme drøm. En drøm om en mand med gule krøller, stjerner i øjnene og en blå kappe. Han kommer gående over en grøn eng. Det vil sige,

Læs mere

I SOMMERHUS Final draft

I SOMMERHUS Final draft I SOMMERHUS Final draft SCENE 1 - SKOLE (DAG, EXT.) står og læner sig op ad en bil foran en skole. Han har en smøg i den ene hånd og en iphone i den anden. Han er kunstertype, har pjusket hår og slidte

Læs mere

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang. Hungerbarnet I Da Larus var 11 år skulle han ud at arbejde. Hans far fik en plads til ham hos en bonde. Da de skulle gå derhen fik Larus en gave. Det var en kniv hans far havde lavet. Der var langt at

Læs mere

Rovfisken. Jack Jönsson. Galskaben er som tyngdekraften. Det eneste der kræves. Er et lille skub. - Jokeren i filmen: The Dark Knight.

Rovfisken. Jack Jönsson. Galskaben er som tyngdekraften. Det eneste der kræves. Er et lille skub. - Jokeren i filmen: The Dark Knight. . Rovfisken Jack Jönsson Galskaben er som tyngdekraften. Det eneste der kræves. Er et lille skub. - Jokeren i filmen: The Dark Knight. 1 Er du nu sikker på at du kan klare det, sagde hans mor med bekymret

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Tyven. Annika Ta dig nu sammen, vi har jo snart fri. Bo kigger på armen for at se hvad klokken er, han glemmer igen at han ikke har noget ur.

Tyven. Annika Ta dig nu sammen, vi har jo snart fri. Bo kigger på armen for at se hvad klokken er, han glemmer igen at han ikke har noget ur. Tyven SC 1. INT. KLASSEN VINTER MORGEN. Klassen sidder og laver gruppearbejde i klasseværelset. De har religion. sidder og arbejder sammen med. De sidder og arbejder med lignelsen om det mistede får. Man

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Gro var en glad og en sød lille pige, der var lige så gammel som dig, og en dag var hun på besøg hos sin mormor.

Gro var en glad og en sød lille pige, der var lige så gammel som dig, og en dag var hun på besøg hos sin mormor. Gro var en glad og en sød lille pige, der var lige så gammel som dig, og en dag var hun på besøg hos sin mormor. Mormor var ved at fjerne de visne blomster i haven og havde slet ikke set, at Gro var gået

Læs mere

Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget.

Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget. Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget. Til Marie Joseph Delaney Spøgelsesfængslet Oversat fra engelsk efter The Ghost Prison af Randi Bjerre Høfring Copyright tekst 2013: Joseph

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Endnu en gang stod fuldmånen på himlen. En kølig blæst strøg gennem skovens mørke og fik bladene til at rasle. De to blodsøstre Hævn og Hunger sad på

Endnu en gang stod fuldmånen på himlen. En kølig blæst strøg gennem skovens mørke og fik bladene til at rasle. De to blodsøstre Hævn og Hunger sad på Endnu en gang stod fuldmånen på himlen. En kølig blæst strøg gennem skovens mørke og fik bladene til at rasle. De to blodsøstre Hævn og Hunger sad på en splintret stamme. Vores søster Harm er sent på den,

Læs mere

EVA/IDA: cherrybombs. Tone Ottilie Frederiksen. tone

EVA/IDA: cherrybombs. Tone Ottilie Frederiksen. tone /: cherrybombs By Tone Ottilie Frederiksen tone SCENE 1. I EN HAVE. EXT. FORMIDDAG. Eva og ida sidder i en have i bare ben sammen i en havestol og hører musik i et fælles høretelefonssæt. Ida sidder halvt

Læs mere

ham, og nu var de kærester og holdt i hånd og var lykkelige og sagde fjollede lyde til hinanden. Men bortset fra det var Birgers dage, ja, hele liv

ham, og nu var de kærester og holdt i hånd og var lykkelige og sagde fjollede lyde til hinanden. Men bortset fra det var Birgers dage, ja, hele liv 1. Panikangst Birgers far, Bent, havde et motto; det lød nogenlunde sådan her: Intet er så skidt, at det ikke kan blive værre. Egentlig kom det af den kendte talemåde om, at intet er så skidt, at det ikke

Læs mere