Den nat, hvor jeg lod mig føde, blussede et kæmpemæssigt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den nat, hvor jeg lod mig føde, blussede et kæmpemæssigt"

Transkript

1 1 Et stjerneskud Den nat, hvor jeg lod mig føde, blussede et kæmpemæssigt stjerneskud op på den mørke sibiriske himmel. Bønderne havde altid taget sådan et stjerneskud for et varsel om store begivenheder, men desværre var skydækket så tæt, at ingen så det. Det var minus fireogfyrre grader, og verden var forsvundet i stridende masser af sne. Snefog peb gennem ruder og sprækker. Gennem alle vinduer så man kun piskende sne. Ingen vovede sig uden for en dør, medmindre det var strengt nødvendigt, mens snestormen rasede og knækkede modbydeligt i portens rustne hængselstapper. Porten var bommet nat og dag, for at karlen ikke skulle forvilde sig ud på steppen, når han måtte ned i stalden til hestene. Ulvene var kommet nærmere, og deres vilde tuden genlød i min mors skrig. Skæret fra et tællelys blafrede hvileløst ved det gamle husalter. Min far prøvede at bede, men han havde ikke mere tro, end hvad der kunne samle sig som stjerneglimt på en udhungret væggelus. Hans stærke bondeansigt og tykke hår var inderligt russisk. Han havde også en sund sans for humor og et slyngelagtigt grin. Mit væsen kom og gik. Det var almægtigt og forsvindende. Det sansede trolde, vætter og engle, blodet og ulve- 9

2 nes sult. Var bundet som en hjælpeløs marionetdukke til moderkagens liv. Og alligevel var det til stede i bjælkegulvet, ovnen og den bidske kulde. To kvinder fra landsbyen hjalp min mor. Jeg lå i en livmoder vrimlende af dæmoner, jordskælv og brændende skove. Vulkanudbrud, stormfloder og skypumper. Indtryk hvirvlede forbi mig som gode og onde drømme. Krig. Sperm. Blod, afføring, urin, slim. Jeg var uden midte. Søgte min midte i tro, tortur, overflod og liderlighed. Så smukke træer og blomstrende planter. Hjulspor i sneen fra Mojkakanalen til Petrovskybroen. Bedstefar og to mænd med rå, grinende fjæs drak vodka med min far, når han da ikke lod, som om han bad. De andre bad ikke, og havde heller ikke noget behov for at gøre det. De var grove skikkelser med barkede næver og sorte tandstumper. Stank af sprut og røgtobak. Dunsten blandede sig med den let syrlige lugt af kokasserne, der brændte i ovnen. Mine øjne så mændenes henkastede skod på det grå lergulv. De bandede og lo over et fedtet spil kort. Vindhas! lo de gennem den tætte, bidende tobaksrøg. Deres rødglødende fjæs var som muntre middagssole i den mørke og smudsige stue. Sæt dig ned, lille far! skraldrede de, når den ene eller anden kylede sine fedtede spillekort arrigt mod bordet. Sæt dig ned, lille far! De var trukket så langt væk fra sovekammeret, som forholdene tillod det, men snakken var så højrøstet og tobakken så dårlig, at de lige så godt kunne have opholdt sig svovlende og bandende i barselssengen. Fød dit barn, lille mor. Ud med ham! Pres, lille mor, pres! Pjotr var den fjerde af mændene. En poetisk sjæl. Han sad med foldede hænder og lukkede øjne og bad for mig. 10

3 Deltog ikke i de andres larmende samtale. Bevar os jomfru til verdens lys! hørte jeg ham sige stille for sig selv. Da han var færdig med at bede, fordybede han sig i studiet af en gammel, slidt katekismus. Tællelysets genskær gnistrede i hans briller. Jeg kunne mærke, at han havde lydhøre øjne bag de briller. Ham ville jeg lære at kende. Han skulle være mit håb, mit anker i livet, til min mægtige indsigt overvandt kødets snævre bånd. Pjotr, og ingen anden. Jeg valgte netop denne nat til min fødsel, fordi det var midt i den strengeste vinter. Vinteren var en straf for opsætsigheden i at leve, og jeg lod mig føde på trods af selve naturens mægtige vilje. En dag ville sneen smelte. Mit liv var endnu punktvis anende. Der var blod, meget blod, og der var kogende vand og røg og vodka. Dette var min første dåb. Jeg var ved at åbne mine hemmelige øjne. De var blå og blanke. Jeg så mere end andre, men jeg vidste endnu ikke, at det var noget særligt. Jeg vidste kun, at det lod til at være strafbart at lade sig føde som et menneske. Jeg havde aldrig valgt Sibiriens stepper til min fødsel, hvis jeg havde haft et større kendskab til livets mangedobbelte maske. Her var ufrugtbart og barsk. Træer og buske var underernærede, kuede af det ublide klima. Livet bedrog mig. Muligvis som svar på mine egne slet skjulte hensigter om at overgå livet. Jeg havde ventet en hurtigere sejr, men blev født i en halvøde udmark. Det eneste, det drejede sig om her, var kampen for at æde sig så svulmende fed på krop og sjæl, at man sprak, og heste, ulve og fritgående svin væltede ud fra ens blødende indre sammen med kartofler, saltagurker, pandekager og grød. Denne verden stred mod min vilje. Det var strafbart bare at trække sit vejr med sine små bitte lunger gennem blod og slim. Voksende, almægtig og sært underkuet begyndte jeg 11

4 at leve mit liv. Min fødsel var ingen partenogenese, ingen jomfrufødsel, men jeg så engle, hvis det da ikke var vætter. Brøkdele af sekunder anede jeg dem i overgangen mellem lys og skygge. Min navlestreng blev skåret over, og kvinderne vaskede mig i den smeltede sne fra det gamle komfur. De snoede min navle. De var omhyggelige med den, for jeg var en menneskefisker. De lagde mig ved mors fugtige bryst, der var vådt af sved og mælk. Blodet var inden i mig nu, ikke omkring mig som en mægtig flod. Far dunkede sine hænder ned i bordet og skålede støjende med sine venner. Pjotr skålede med. En lille vandansamling havde lejret sig i hans øjenkrog. Jeg så det godt. Jeg var den eneste, der så det. En knægt! En satans, forpulet knægt! brølede far og kylede mig op i luften som en afskåret grisehale. Jeg fløj for første gang. Så ned på verdens skyggespil af blod, sved, lort og lus. Så styrtede jeg ned i fars arme igen. Bøh! sagde han og stak sit oppustede fjæs op i mit ansigt. Jeg skreg. Han lo som kun en nybagt far kan le, mens han dansede rundt på gulvet og svingede mig i luften. Langt om længe lagde han mig endelig ned til mors bryst igen. En satans, forpulet knægt! Fars krop fortrak sig i et skoggerleende krampeanfald. Han begyndte at fortælle historien om onkel Vanja og hans tamme bjørn, selv om ingen i hele verden hørte efter. Far fortalte historien i en særlig udgave den mørke vinteraften, hvor jeg blev født. Kampen med bjørnen trak ud i over en halv time. Jeg faldt i søvn. Jeg måtte sove, for der var meget, jeg skulle nå. Gå, falde, få tærsk, lære livets tusind slyngelstreger og lege røvere og soldater med de andre unger. Drive gæssene op fra dammen med lange kæppe og bare fødder. Lære fars heste at kende. Flere af dem var fuldblods og 12

5 ondskabsfulde over for fremmede, men jeg var ikke nogen fremmed. Jeg kunne finde dem overalt, allerede da jeg lærte at stå på mine ben. Mine andre øjne så dem, hvor end de var på steppen. Hestene forstod den del af mig, der så dem overalt. Mit Kristusvæsen. Deres øjne var dybe og vidende. Deres muler bløde, varme og åndende. Hver vinter var deres pels strid og varm, sanselig at varme sine hænder og sit ansigt i. Mine bedste venner. Far elskede også sine atten små røde yakutiheste. Efim hed han, og han talte hestenes sprog. De svarede ham, når han talte til dem. Et prust, en smasken, en vrinsken. Ørerne stod lige frem, når han kom, og de årvågne løb ham i møde. De lagde ørerne slappe ud mod siden, når han talte. Lyttede nysgerrigt til hans ord, sænkede hovederne og begyndte at smaske trygt. Far Efim var deres ubestridte leder. Havde altid ranke skuldre og ret ryg. Heste er følsomme. De mærker den mindste flue, der lander på deres krop. De nød far Efims fasthed og naturlige måde at tage fat på, når han var blandt dem. Fra hestene fik vi mælk, kød, trækkraft og skind. Der er ikke noget skønnere end en hest i galop og et fruentimmer, der danser, grinede far. Hestene var samojeder som min mor. Jeg pløjede for far, så snart jeg blev gammel nok og lærte at styre hestene. Det gav mig sved på panden. I begyndelsen gik de på tværs af furerne, og far fik dem på ret kurs igen med et enkelt ryk i tømmerne, men efterhånden gik det ret godt. Vi havde store marker som mange andre. Plovfurer, heste og køer nær Sibiriens vældige skove ved floden Saboi. Vores gård var stor med hovedbygning af bjælker og et vindblæst bliktag. Med gårdsplads, port og plankeværk til værn mod vinden. Der var vilde blomster og pilebuskenes rakler om foråret, de flagrende briser fra mors skørt 13

6 om sommeren, når solen blev hindbærrød og hed, og spyfluerne summede inde i stuen under loftet. Mor kunne meget. Det var hende, der malkede hestene. Hun lavede pragtfulde kødboller, ovnstegte tranebær med puddersukker og tørrede bær og frugter blødt op i vand serveret med sur fløde. Mor, spurgte jeg, er der engle i himlen? Ja, svarede hun alvorligt. Der er tusindvis. Er de hvide? Snehvide! Har de vinger? Snehvide vinger. Kan de flyve rigtigt? Højt og lavt, alle vegne. De bringer bud fra Gud. Hun løj så stærkt, som en hest kunne rende. Sådan var hun nu engang. Samojede. Datter af et nomadefolk, der lavede støvler af rensdyrskind og tilbad gudebilleder, der var oversmurt med klæbrigt rensdyrblod. Samojederne var et folk, der havde styr på alle de synder, som mennesker gør sig skyldige i, de fleste blev regnet for dyder, bare de vel at mærke blev udført på den rigtige måde. Mor var en del af mit kød. Jeg bar hendes tro i mit indre som en dyb puls. Mens jeg voksede op, blev jeg stadig oftere plaget af en smertelig forhåndsviden. Jeg kunne vågne om morgenen, når solen sprang ud af den kolde nat. Se den stige op bag skybræmmerne, der glødede som kobber. Jeg glippede en, to eller tre gange med de tunge øjenlåg, og så vidste jeg som regel, hvor jeg ville falde i løbet af dagen, og hvor ondt det ville gøre. Jeg stod op og tog mit tøj på. Køkkenets brænderøg løb i et med de små pluf fra den kogende grød og træskeens skraben mod jerngryden. Jeg sagde intet til nogen. Ikke til mor, ikke til far, bedstefar eller min storebror Dmitri. Jeg bar smerten dybt inde i mig, til 14

7 hændelserne havde fundet sted. Jeg vidste, at i aften ville far komme stangdrukken hjem fra knejpen og skændes med mor. Blæsten tuder og hyler, men den lægger sig igen, ville han brøle, men når en ond kvinde først får frie tøjler, så helmer hun ikke, før døden lukker kæften på hende! Jeg bar det i mig. Derfor græd jeg aldrig. Verden skulle ikke stjæle mine tårer. Jeg forberedte mig til det store mirakel, jeg stadig stærkere vidste, ville finde sted i mit liv. Op ad væggen løb en stor edderkop, det grusomste og grimmeste af alle levende væsener, som legemliggørelsen af det kvindelige. Dens spindelvæv blinkede giftigt og blåt i vindueskarmens morgensol. Jeg kvaste den med mit ærme. Hvad fanden laver du? spurgte Dmitri. Pudser vinduer, sagde jeg og begyndte at fløjte. Du har blod på ærmet. Syltetøj, sagde jeg og gik ud for at fodre høns. Vætterne løb rundt i skyggerne i deres grå tøj med øjne som poleret, grå granit. De passede på vores gård, medmindre de ærgrede sig over et eller andet uheld, der havde ramt dem. Så kunne de støje usynlige og bistre rundt eller blive tyvagtige af lutter arrigskab. Det skete med jævne mellemrum, at de forvirrede fars eller mors syn, når de var i skidt humør. Mor kunne vælte mælkespande. Far slog sig til blods på trappestenen i mørket, eller hjulene faldt af hans vogn. Det var den slags ulykker, der stammede fra vætterne, når de var gnavne. Går du og glor efter vætter i skyggerne, brormand? Du skulle hellere se at få lavet noget! Det var Dmitri på vej ud for at stjæle krageæg eller pisse efter en af kattene. De bor nede i den udtørrede brønd bag huset, det ved du godt, vrissede jeg. Du kan også flytte derned, hånlo Dmitri og dunkede 15

8 mig oven i hovedet med en flad hånd. Der er sikkert rigtig mange edderkopper at mase dernede! Næseblod! bjæffede jeg ærgerligt og skubbede hans hånd væk. Du ved udmærket godt, at vi aldrig hælder vand ned i brønden eller pisser i den, for så bliver vi straffet af vætterne! Ja, hvis de ikke har næseblod eller laver syltetøj! lo Dmitri og forsvandt fløjtende en falsk udgave af den samme melodi, jeg havde fløjtet på vej ud af køkkenet. Jeg gik ind i brændeskuret og knaldede døren i, skummende af raseri. Trak min kniv frem og begyndte at skære i et brændestykke. Jeg havde skåret figurer i træ et stykke tid. De lignede ikke noget virkeligt. De lignede groteske genstande styrtet ned fra en forvrænget himmel. Dmitri var årsag til en god del af forvrængningen. Han svarede altid på noget andet end det, jeg spurgte om, eller gav mig en begmand. Det var i orden, bare jeg fik lov til at tale om mine mærkelige syn. Ofte tilbragte vi vores dage sammen med at fiske ved floden, hvor vi kunne skjule os under de høje skræppeblade. Vi gik også på jagt efter harer og fuglevildt. Vi var rigtige venner; kunne more os sammen og lave grin med hinanden. Nogle gange var Dmitri gnaven, mens jeg fortalte om mine besværligheder, andre gange fløjtede han umådeligt falsk imens, men vi var uadskillelige. Fandt multebær og blåbær i steppens myggehelvede, men myggene var som mine synske evner. Man bemærkede dem ikke, når ingen havde gjort en opmærksom på, at det kunne være anderledes. Flodvandet var kun lige over frysepunktet selv på de varmeste dage, og strømmen var kraftig. Den var kun isfri en tredjedel af året, resten af tiden måtte vi slå hul i isen for at fiske. I de lyse nætter løb vandet imidlertid frit uden at være særlig varmt, men vi kunne sætte os på de lune sten ved bredden og nyde solens 16

9 bidende stråler, mens jeg talte om hensigten med mit liv, og Dmitri lavede grimasser. Vi kunne se ud over græsstepperne med de mange vilde blomster. På den anden side af floden lå skoven, hvor lynnedslag i det knastørre træ om sommeren indimellem var årsag til skovbrande. Dmitri fangede fisk med hænderne eller kastede med sten efter alt, hvad han havde en chance for at smadre uden at få bank, og en hel del af det, som han ville få bank for at smadre. Han kastede også sten efter køerne og mig. Bangebuks! råbte han drillende, når jeg prøvede at dukke mig bag et gærde eller en busk. Lille bangebuks! Hængehoved! Store røvhul! råbte jeg tilbage, for jeg havde fået at vide i forvejen, at han før eller siden ville fange mig og proppe småsten op i min næse og mine ører. Det ville komme til at gøre ondt i mere end en uge. Du bliver aldrig nogen mand, du bliver en nikkedukke! råbte han. Hold kæft, skrålede jeg krigslysten og lykkelig. Hold selv kæft, din dumme møgunge! Du er ikke en skid mere mand end mig, din lumpne lusepuster. Du går bare rundt og drømmer hele tiden. Det bliver man ikke mand af. Man bliver mand af at stikke svin og æde krageæg. Jeg drømmer ikke. Jeg er Kristus. Du er fandens til røv. Skarnsunge! Var Kristus en mand? lo Dmitri hånligt. Han var en mand, mens han var her. Så genopstod han. Du tager pis på dig selv. Du bliver aldrig som alle os andre mænd. Du er en kylling. Du bliver aldrig til noget. Du får vrøvl med rigtige mandfolk hele dit liv. 17

10 Ævl! råbte jeg rasende og rejste mig for at fare på ham. Det var på det tidspunkt, jeg fik stenene i næsen og ørerne. Han var måske ikke noget godt menneske, men han var en helvedes god kammerat. En hanekylling som jeg selv, der indimellem var ved at blive kvalt i sine forsøg på at sige kykeliky, men vi øvede os utrætteligt. Jeg så mig selv i ham, men vores dagligdag var nådesløs. Dmitri var den evige ballademager. Jeg forsvarede mig mod hans angreb med alle midler. Først stirrede jeg på ham, men det var fuldstændig uden virkning, selv om mine blå øjne udtrykte en så overlegen vilje, at folk påstod, de fik tårer i øjnene, hvis de forsøgte at udholde mit blik, men Dmitri så aldrig nogen i øjnene. Jeg lærte ham virkelig at kende, det var en af dagligdagens mere fornøjelige fortrædeligheder. En manddomsprøve. Vi fik lov at være sammen, til han blev fjorten. Jeg kom til at holde af ham, fordi han var med overalt. Han hjalp med at stikke svin og strigle heste, når de skulle på marked. Vi fodrede gæs og klargjorde seletøj. Lærte at skyde sammen. Han var mere brutal end forfinet. Det var vel grunden til, at jeg dræbte ham ved en fejl. Dmitri var en vaks knægt. Altid med på den værste, men han kunne ikke dø uden hjælp. På den anden side set kan jeg også sige, at hans gemyt var sammensat. De syv dødssynder var den dej, han var æltet af. Hans alter ego. Han var hovmodig og gav fanden i alle andre. Grisk som en sultende lus var han. Han stjal af fars mønter, og han huggede tobak fra hans tobakspung, som vi sad og røg nede ved møllen, for at ingen skulle opdage det. Piben var håndskåret af mølleren, der vel nok kunne undvære den til glæde for et par uvorne knægte i lømmelalderen. Da en af de større drenge huggede piben, brækkede Dmitri hans opstopper- 18

11 næse med en slangebøsse og stjal hans lommekniv. Det var godt gået af en storebror, og utugtig var han i sagens natur også. Han kunne fortælle lidt af hvert om de unge koner, han havde beluret, mens de hengav sig til at klø igen mod kødets kløe. Misundelse var nærmest en sygdom for ham. Det var mægtig skægt. Jeg måtte intet have, der var bedre eller stærkere eller flottere eller skarpere end det, han selv havde. Jeg vidste, han ville hugge det, hvis jeg ikke holdt det skjult. Dmitri var også grådig, ville have mere af alt som jeg selv, og så var han galhovedet som en idiot, hvis noget gik ham imod. Han blev stikhamrende tosset, og derfor var det sjovt at drille ham. Komme burrer i hans sokker og frøer i hans støvler. Dmitri var også en dovendidrik af rang, og lagde sig til at sove de mest besynderlige steder for at slippe for at arbejde. På et tidspunkt fandt min far ham nede i den udtørrede brønd bag huset, og han fik sit livs hidtil største lag tørre tærsk. Jeg vidste godt, han var der. Jeg kunne jo se det med mine Kristusøjne. Vætterne vidste det også, det var derfor, jeg var nødt til at sige det til far. Han var min bedste kammerat hele vejen igennem. Senere begyndte vi at slås. Vi sloges i køkkenet, på gårdspladsen og nede ved dammen. Det var nærmest som en venskabelig styrkeprøve. Der kom hele tiden mere blod, både mit og hans. Mor skældte og smældte, men vores krig var ikke slut, slet ikke. En dag faldt vi ud i dammens mudder, mens vi kæmpede som spruttende smådjævle. Vi bed og spyttede og kradsede og sparkede. Nosser, mave, ansigt, alle kneb gjaldt. Vi kæmpede, til det ulækre, mudrede vand var både inden i os og uden på os sammen med tænder, negle og blod. Jeg tabte bevidstheden og sank, var allerede fløjet bort fra verdens ubeslutsomme dagdrøm, da jeg mærkede et par kraftige næver gribe fat i kraven på 19

12 mig og slæbe mig på land. Hvad fanden er det med jer, knægte? Der må jo være noget galt oppe i knolden på jer! I er fandeme ikke rigtigt kloge, at I ved det! Det var en af landsbyens jægere, der havde set os og fik os hevet op af det smattede plørehul i sidste øjeblik. Jeg brækkede mig og begyndte at hoste og harke for at få luft i lungerne. Det gjorde Dmitri også, men han blev aldrig rask igen. Et sted vidste jeg det godt, men jeg havde nægtet at anerkende det. Vi bar ham hjem, og mor klædte ham af og lagde ham til sengs. Grigori, hviskede han med besvær. Ja? Jeg lænede mig ind over sengen. Hvis en ørn dør, mens den flyver i luften, hvad sker der så? Jeg grundede. Jeg havde aldrig tænkt over det. Ørne bliver altid skudt, før de dør, svarede jeg så. Men hvad hvis de nu dør af sig selv? hviskede han, så hostede han voldsomt og lukkede øjnene. Jeg kendte ikke svaret. Tænkte meget over det senere i mit liv. Hen under aften fik han feber. Han sank langsomt bort i fjerne feberfantasier, og i løbet af to dage døde han af en voldsom lungebetændelse. Jeg kunne ikke helbrede ham, og jeg følte mig både sorgfuld og lettet, da han døde. Dmitri blev lagt i en åben kiste midt i stuen. Mor lagde kopekmønter over hans lukkede øjenlåg, så sank hun sammen over brystet på ham og græd. Det kunne have været pinefuldt, hvis det ikke havde været et lille skuespil til ære for far, og hvis Dmitri ikke havde haft sådan en rådden livsvæge. Mennesker havde det med at være bundrådne, selv når de var så unge som Dmitri. Mor plukkede blomster på den tørre slette og malkede hopper. Far slagtede og rensede får til begravelsesmiddagen. Mor lagde 20

13 timian i stuen, og den gennemtrængende lugt overdøvede til dels stanken af død og sygdom. Skyerne væltede forrykt hen over byen, som blev de forfulgt, og det var piskende regnvejr, da Dmitris kiste blev sat på hestevognen med de store hjul og kørt til kirkegården. Det var midt i sommertørken, men Gud måtte have misforstået noget, eller også var det vætterne, der var utilfredse. Dmitri var den første, der fik lov at undslippe regnen i sin Noahs ark, en rå, umalet trækiste. De hurtigtløbende fodgængere, som ligtoget passerede, gjorde plads for processionen, talte de to kranse af tyttebærris, korsede sig, den mest nysgerrige sluttede sig til følget og spurgte, hvem det var, der skulle begraves. Han fik sit svar og mumlede: Fanden tage ham! Vi andre faldt på knæ i pløret, og præsten fægtede blindt med et kors i luften, gennemblødt til skindet, som søgte han at jage dæmoner væk fra alle verdenshjørner. Folk prøvede at kysse korset, når det blev rakt frem imod dem, men de fleste ramte det ikke. De trimlede rundt mellem hinanden og bandede i deres drivende våde skæg og tørklæder over både livet og døden og pløret og hinanden og resten af kæferten fra i går. Med en korsformet gestus strøede præsten klistret jord på Dmitri og sang ensomt for i begravelsessangene. De begyndte at sænke kisten i jorden, og ikke så snart ramte Dmitri gravens mudrede bund, før folk forsvandt mod vores gård, så hurtigt som det var muligt på deres skramlende hestevogne. De ville indendørs og have noget at æde. Begravelsesmiddagen trak uendeligt længe ud og var meget støjende. Det var festligt. Far omfavnede gæsterne igen og igen og kyssede kvinderne støjende. Man hørte harmonikamusik og kvalte glædeshvin til hen under morgen. Jeg husker den sure tobaksos, gæsterne havde efterladt. I skorstenen tonede vinden øde 21

14 og vildt som ulvehyl. Jeg skulle gøres fri, jeg vidste det bare ikke klart nok endnu. Jeg var ensom igen. Alene med verden. Jeg skar træ. Sære, forvredne forestillinger om Dmitris rådnende lig. Der var fars sviende lussinger i den lette, frostklare stilhed den vinter. Gården blev for lille, og mor blev tyk. Maria Matryona fødtes det forår. De fede gæs baskede stolt hen over den sidste lådne, skimmelagtige rimfrost, da solen kom. Intet var som en forårsdag, hvor de lysgrønne skud sprang frem af skovens fyrretræer, og fiskene sprang i den snoede flod langs bjergene. Maria var typisk for sit køn. Uransagelig. Hun fik kramper. Den fordrukne læge tog ud fra Tyumin, da det var sket nogle gange. Gloede på hende og rystede på sit visne, gamle hoved. Det går over. Det gjorde det også. Hun døde. Vodka, sagde han. Giv hende en slurk vodka i ny og næ, så er hun frisk som en fisk, inden I har trukket vejret tre gange. Det er kun kvinderne og lægerne, der ved, hvilken velsignelse løgnen er for menneskene. Mor gav Maria vodka. Hun dejsede rundt som en syg høne. Læger foreskriver medicin, som de kun ved lidt om, for at forebygge sygdomme, som de ved endnu mindre om hos mennesker, de ikke kender. Til sidst kunne hun selv finde flasken. Far brummede, mor slog det hen, Maria bøvsede. Hun sejlede på tværs af køkkengulvet i mors potter og pander. Det gyngede og gyngede. Rundt om skibene rejste der sig bratte, høje bølgebanker. Hun sejlede og sejlede. Kilede skøde af, gajede sejl op, luvede, sløjede. Dødssøbølger tårnede sig op i hendes mørke hav. 22

15 2 Lus mellem to negle Det blev sankthans, og vi lyttede efter gøgens kukken. Hvis den kun kukkede en enkelt gang, blev sommeren varm og tør, men hvis den kukkede længe, blev sommeren regnfuld. I år gjorde den noget midt imellem. Jeg gik ofte over til Pjotr Musvåge. Han havde grå øjne, et kraftigt fuldskæg og en sær lille mund og næse, der stod dårligt til det store, vejrbidte ansigt og de vældige ører og viltre bryn. Tilnavnet havde han fået, fordi han altid stirrede med et gennemborende musvågeblik i en af sine mange bøger på de særeste tidspunkter af døgnet, mens han varmede te i en medtaget messingsamovar og hældte den op i gamle blikkrus fra sin tid som guldgraver. Til tider lavede han kortkunster eller byggede kirketårne af afbrændte tændstikker. De brød altid sammen. Hvorfor bygger du dem ikke af nye tændstikker? spurgte jeg ærgerlig over de gentagne sammenstyrtninger. Dem skal jeg bruge til at tænde min pibe med! lo Pjotr og slog mig oven i hovedet med sin blå tobaksdåse. De rigtige kirker styrter også sammen, der går bare et par dage mere, inden de går i opløsning. De afbrændte tændstikker mindede mig om nattemesserne i den lokale kirke ved Kazans kloster. Klokkerne 23

16 ringede. Vi famlede os frem i mørket og fandt kun med besvær indgangen, der henlå i altopslugende mørke. Vi måtte føle os frem, når vi gik ind i kirken, der var ikke et eneste lys tændt, ikke et lysglimt i det lumre mørke, der var lukket inde mellem kirkens høje mure fyldt med hundreder af menneskers åndedræt. I det sorte mulm hang en skarp duft af røgelse. Under fødderne mærkede jeg det slidte stengulv, jeg gik et skridt frem og stødte straks mod noget. Der lå mennesker på knæ på gulvet. Præsten begyndte at læse en bøn. De liggende mennesker på gulvet sukkede sagte, og alle vegne lød en sørgmodig mumlen. Orgelets hulkende brusen fik med ét væggene til at ryste, og i samme øjeblik tændtes hundreder af lys, jeg udstødte et skrig, blændet og forfærdet, det store gyldne forhæng foran billedet af Guds Moder blev langsomt trukket til side. Præsten lå på knæ foran alteret med hænderne løftet i bøn. Menighedens hulken pumpede som et hjerteslag gennem rummet. Kan Gud bo i et hus af afbrændte tændstikker? spurgte jeg mistroisk. Kan Gud bo i et hus af smuldrende sten? spurgte Pjotr. Det er hverken dem, der bygger med afbrændte tændstikker eller dem, der bygger med smuldrende sten, der kommer i himlen. Hvem kommer så i himlen? Mine blå øjne så stædigt ind i Pjotrs grå. Kun de, der er som små børn, kan komme til Gud, sagde Pjotr og viftede livligt med sin pegefinger. Jeg ved ikke, om det var formanende eller legende. De er bare nogle slagsbrødre, mumlede jeg. De vil eje hele verden. De æder, til de revner. Men de er uden skyld, sagde Pjotr og kløede sig på næsen. De ved ikke, hvad de gør. 24

17 Er det kun dem, der ikke ved, hvad de gør, der kommer i himlen? Pjotrs øjne lo. Der er såmænd ingen af os, der aner, hvad vi gør. Vi lever som lus mellem to negle. Sprælle kan vi, men ikke mere. Vi bliver, hvor vi er. Uskylden er det eneste, der tæller. Den ærlige nysgerrighed, der kommer af hjertets renhed. Jeg kunne ikke svare, mit hjerte slog bare, så jeg prøvede at skifte emne, men det faldt mig svært, og jeg kom til at tænke på Pjotr i stedet. Pjotr havde både børn og børnebørn, så han var ikke krøbet i ly for livet, men han havde fundet sin eget lille helle midt i verdens tumult. Han læste. Bibelen, bønnebøger, andagtsbøger, og senere fandt jeg ud af, at hans samling også indbefattede skrifter af Ovid, Dumas, Cyprianus, Sir Thomas More, Miguel de Cervantes Saavedra og Jonathan Swift. De syntes at være en hemmelig kilde til Pjotrs åndslivlighed. Swift citerede han ofte: Vi har religion nok til at hade hinanden; men ikke nok til at elske hinanden. Han brugte små, runde briller, der ustandseligt blev fedtet til i støvet og soden, men han læste, som om hans nysgerrighed var et med hans sjæls frelse. Jeg søger det gode, det kloge og det evige, kunne han remse op med halvt lukkede øjne, men jeg søger det ved at betragte spørgsmålet fra alle kanter, og sætte mig ind i de moralsk forfaldnes sjæleliv, de ukloges tanker og det evigt forføjende øjebliks styrke. Jeg fattede ikke et muk. For mig kunne det lige så godt være fif og nykker som visdomsord. Alligevel forstod jeg, at han var noget særligt. Når andre tog en middagslur, en frokostpause eller en nattesøvn, så læste Pjotr Musvåge. Pjotr var min hjerne. Jeg var født uden hjerne. Behøvede den ikke, men lærte pudsige fabler af hjernens sære billeder. 25

18 Ordene pirrede mig, og Pjotr lagde hånden om min skulder og ledte mig langt ud over min forståelses grænser. Det var en form for kærlighed, han byggede sine kirketårne af afbrændte ordtændstikker med. Lærerigt og nyttesløst. Lovet være jeg i evigheders evighed. Hvornår blev jeg født første gang? spurgte jeg. Pjotr så overrasket på mig. Jeg kunne have sagt dumt, men Pjotr var sin skikkelse taget i betragtning ikke dum, derfor vil jeg ikke bruge det udtryk. Det ved du da godt, svarede han. Jeg rystede på hovedet. Du blev født fredag d. 22. januar 1869, det ved du da ganske udmærket, din sære knægt. Jeg var ikke tilfreds og så ham stædigt i øjnene. Hvornår blev Jesus Kristus født? Man ved det ikke bestemt. De gammeltroende siger, at han blev født for omkring 3600 år siden. De regner tiden ud fra Adams fødsel, men der er ingen, der ved nøjagtigt, hvornår Kristus blev født. Guds rige er i menneskenes hjerter. Men skal vi ikke opføre os, sådan som der bliver fortalt i Bibelen, at vi skal? Cum grano sallis, med et gran salt, svarede han, blinkede med begge øjne og tog sin lange pibe, som han tændte med rolige bevægelser. En afbrændt tændstik mere til endnu et kirketårn. Rummet blev langsomt fyldt af den kraftige tobaksrøg, men jeg hostede ikke. Jesus ville ikke have hostet for så lidt. Pjotrs grå øjne var dobbelte, både årvågne og dvælende på én gang. Han lærte mig meget, men naturligvis intet vigtigt: At Babelstårnet i Babylon betød Porten til Gud, og at Tårnet var en trappepyramide, der var en del af Babylons tempelkompleks med tolv porte. Jeg hørte om Betesdas oprørte vande og også om solgu- 26

19 den Phoibos, den lysende, der bor under jorden, hvor han dukker ned hver aften med sin gyldne strålekrans, og jeg hørte om hans søn Feuton, der fik lov at køre solvognen, og som kørte så tøjlesløst, at det nær var gået galt. Jeg genkendte et glimt af mit indre i det, han havde læst i de tunge, gamle bøger. Denne vægtskål blev mærkværdigt tung, jeg har aldrig været nogen tænker, men alligevel fulgte jeg uvægerligt med den nedad, til den grundfæstedes i min sjæl. Jeg var klogere end klog, men jeg har altid talt et helt almindeligt, dagligdags sprog som alle andre. Gud gav mig klogskabens alt. Af fødsel var jeg kun en bondesøn. Jeg havde altid haft et sind, der var åbent for det åndelige, og det var ikke svært for mig at lære både sagn, legender, bønner og bibeltekster udenad. Pjotr var min læremester. Hen ad vejen lærte jeg også at skrive. Ikke prangende, men godt nok til beskeder, og hvad skulle skriften også bruges til, hvis det ikke var til at give beskeder med? Jeg fik et ansvar, der fulgte med det at kunne læse og skrive. Det tyngede mig en del, for jeg ønskede det ikke. Jeg talte meget med steppen om det. Steppen, hvor det altid føltes, som om der kun var jorden, himlen og mig. Den forstod mig uden ord. Der følte jeg, at jeg blev lettet for ordenes tyngde på ny. Steppen var min store ven. Den var min vilde befrielse. Badesæsonen startede ved sankthans. Floderne, søerne og dammene var indtil dette tidspunkt fulde af onde ånder og farlige væsener. Både Dmitri og jeg selv havde været i deres klamme hænder, og jeg var den eneste, der havde været stærk nok til at overleve deres greb, for min tro var stærkere end tro. De onde ånder gjorde det farligt for de åndeligt svage at bade. Vandet var ondskabsfuldt og koldt, og der var livstruende vårfloder og oversvømmelser. Ved 27

20 sankthans blev vandet helligt, varmt og klart, undtagen vores dam, der altid var et dunkelt plørehul. Hele landsbyen prøvede på at drukne hinanden i dammens mudder i fornøjet fællesskab ved sankthans. Det var noget saligt svineri, men det var livgivende og sjovt. Jeg var selvfølgelig altid med, og her fik jeg min anden dåb. Det gjaldt om at smide det fede, klæbrige mudder på en anden, uden at vedkommende opdagede det, før han eller hun umiskendeligt lignede en larve, der snoede sig iltert i en kokage. Det var en evig spas. Kvinder og mænd blev smattet ind i et drivende søle, der gjorde det umuligt at skelne den ene fra den anden. Kønnenes kendetegn druknede i pløre. Latterbrøl, skrig og hvin genlød over steppen, og alle blev grundigt vasket i søle efter den trælsomme vinter. Vi smattede hinanden til ukendelighed i forårets navn, som Johannes Døberen havde hældt vand over folk i Jordanfloden og gjort dem ukendelige af renhed. Der havde været mindst lige så meget liv i hans dåb. Han var ikke gået glip af noget. Efter den salige genfødsel måtte alle en tur i badstuen for at lære deres egen krop at kende igen. Pigerne stillede sig med nøgen bagdel i døren og sagde en fnisende sætning, der ikke var passende for en jomfru, men så meget desto mere kendetegnende for hendes køn. På den måde tilkaldte hun gårdvætten, der lykkelig og gejl befølte varerne. Det var et saligt tegn, hvis hun mærkede en behåret hånd på sin nøgne bagdel. Et varsel om vellyst og kønslig kaldelse. Hvis hånden derimod var kold og hårløs, så fór pigen hvinende sammen, for så var varslet uden driftens dragende favntag. Jeg vidste lige så godt som pigerne, at en del af gårdvætterne var landsbyens unge karle. Vætterne har uden tvivl følt sig krænket over deres indblanding, men denne ene dag havde de lov til at gøre dem rangen som 28

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

SKADEN PIA JUUL. roman TIDERNE SKIFTER

SKADEN PIA JUUL. roman TIDERNE SKIFTER JOBNAME: 2. KORREKTUR PAGE: 3 SESS: 15 OUTPUT: Mon Mar 1 14:15:19 2010 PIA JUUL SKADEN roman TIDERNE SKIFTER JOBNAME: 2. KORREKTUR PAGE: 4 SESS: 14 OUTPUT: Mon Mar 1 14:15:19 2010 Skaden Pia Juul/Tiderne

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Præstens hemmelighed

Præstens hemmelighed Den lå på bordet. Pia vidste, hun ikke måtte røre den, men det trak i hver en fiber i hendes krop for at kigge i den. Den var hendes fars og han havde udtrykkeligt fortalt, at ingen måtte åbne den, for

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Gatta-fisken var enorm. Meget større end nogen anden flyvefisk Sirius nogensinde havde set.

Gatta-fisken var enorm. Meget større end nogen anden flyvefisk Sirius nogensinde havde set. LÆS STARTEN AF 1 Dræberfisken Sirius holdt godt fast i sit svævebræt mens han spejdede nervøst gennem skyerne. Han frøs, for han havde holdt udkig i mange timer. Skyerne var tætte. Hver gang han drev gennem

Læs mere

Den gamle kone, der ville have en nisse

Den gamle kone, der ville have en nisse 1 Den gamle kone, der ville have en nisse Der var engang en gammel kone, der gerne ville have en nisse. Hun havde slidt og slæbt alle sine dage, og nu havde hun sparet sammen til at få sit eget hus. Det

Læs mere

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse Materialer Vis, hvad du kan Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse INDHOLD Aktivitet 1, 2 og 3 Samtalebillede: Idrætslektion Aktivitet 4. Skønlitterær tekst 3.-4. klasse: Fablen Løven og musen (version

Læs mere

Pigen der fandt det vigtigste

Pigen der fandt det vigtigste Pigen der fandt det vigtigste Der var engang den dejligste lille pige. Hun blev kaldt MO. Hun boede i et hus i en lille landsby. Omkranset at skove, søer, enge og marker. Hun var glad og tilfreds, og legede

Læs mere

Isa i medvind og modvind

Isa i medvind og modvind Richart Andersson. Isa i med- og modvind. Digtsamling 2013. Alle rettigheder tilhører forfatteren. Forside: Karina Andersen. Korrektur: Anja Adjoh. Isa i medvind og modvind 1 Isa er et synonym, men det

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Hvad skal jeg så nede i træet? spurgte soldaten.

Hvad skal jeg så nede i træet? spurgte soldaten. Fyrtøjet Eventyr af Hans Christian Andersen - 001 D er kom en soldat marcherende hen ad landevejen: én, to! én, to! Han havde sit tornyster på ryggen og en sabel ved siden, for han havde været i krigen,

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget.

Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget. Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget. Benni Bødker Gespenst Tekst 2011 Benni Bødker og Forlaget Carlsen Illustrationer 2011 Peter Snejbjerg og Forlaget Carlsen Grafisk tilrettelægning:

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Eksempler på historier:

Eksempler på historier: Eksempler på historier: Der var engang en mand Der havde en fisk Akvariet blev for gammelt Derfor skulle han købe et nyt Men han havde ikke noget at putte fisken i Derfor døde den og kom op i himlen Der

Læs mere

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Martin i Laos indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Indhold Børnene ved Mekong 10 Dyrene i landsbyen 14 Hvad spiser man i Laos 16 Martin i rismarken 18 Børnene vaccineres 20 Nee og Noo står op

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Skatten. Kapitel 1 Jeg er Mads. Og ham der er Stuart. Vi er i et skib på vej til Mombasa. Wow hvor er hun lækker. Stuart det der er min kæreste, din forræder. Men Stuart hørte ikke noget han var bare så

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Hun forsøgte at se glad ud, men denne kunstige glæde kunne ikke skjule, at hun var nervøs. Hedda blev så gal. - Og det siger I først nu!

Hun forsøgte at se glad ud, men denne kunstige glæde kunne ikke skjule, at hun var nervøs. Hedda blev så gal. - Og det siger I først nu! Kapitel 1 Allerede ved havelågen kunne Hedda mærke, at der var noget galt. Hun og Elin sagde farvel, under megen fnis som altid, men ud ad øjenkrogen så hun, at mor og far sad ret op og ned i hængesofaen

Læs mere

forstod ikke, hvad de sagde. Måske hjalp det, hvis hun fløj nærmere ned til dem.

forstod ikke, hvad de sagde. Måske hjalp det, hvis hun fløj nærmere ned til dem. 7. Kapitel Lang tid efter landede Undo på toppen af et kæmpestort hus. Herfra, hvor hun sad, kunne hun se vidt omkring. Og dybt, dybt nede opdagede hun en masse vingeløse. Nogle for ud og ind af husene.

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning Kasse Brand (arbejdstitel) Af Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010 9. Gennemskrivning 1 EXT. HAVEN/HULLET. DAG 1 August 8 år står nede i et dybt hul og graver. Han gider tydeligvis

Læs mere

Butikken hvor du kan leje et andet liv

Butikken hvor du kan leje et andet liv Butikken hvor du kan leje et andet liv I meget gamle dage ovre i London var der en lille butik i en kælder. London var langt,langt væk. Butikken lå i en sidegade, så der var mørkt og dystert i gaden. Den

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften?

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften? SOLAR PLEXUS af Sigrid Johannesen Lys blændet ned. er på toilettet, ude på Nørrebrogade. åbner døren til Grob, går ind tydeligt fuld, mumlende. Tænder standerlampe placeret på scenen. pakker mad ud, langsomt,

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Hvad er det, du siger -3

Hvad er det, du siger -3 Hvad er det, du siger -3 Alt, hvad Djævelen siger, er falsk og forkert. Mål: Børn indser, at ting, som ser godt ud, ikke altid behøver at være godt. Hvis vi vil holde os til det, som er sandt og godt,

Læs mere

PROLOG. Stemme: Søndag morgen klokken 7.28 forlod Djævelen

PROLOG. Stemme: Søndag morgen klokken 7.28 forlod Djævelen 5 PROLOG Stemme: Søndag morgen klokken 7.28 forlod Djævelen sit pensionatsværelse og gik ned til torvet. Her stillede han sig op og så på menneskene. Han så straks at det er kærligheden der er vidunderet.

Læs mere

at du må-ske kom-mer til at græ-de lidt.

at du må-ske kom-mer til at græ-de lidt. Ind-led-ning Det, du nu skal læ-se, er rig-tig sket. Det ske-te for mang-e år si-den. Den sør-ge-li-ge be-gi-ven-hed fandt sted i 1866. Hvor læng-e si-den mon det er? Det er så sør-ge-ligt det, der ske-te,

Læs mere

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT Sidan 1 av 12 NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT 0 1 FORÆLDREMØDET 2 Man løser ikke problemerne ved at stikke af. Man må tale om det. 3 Selv om det kan være hårdt. 4 - Gør

Læs mere

Studie. Kristi genkomst

Studie. Kristi genkomst Studie 14 Kristi genkomst 77 Åbningshistorie Der er mange skilte, der får mig til at grine. Nogle skyldes trykfejl, der giver et helt andet billede end det tiltænkte, f.eks. Levende børn. Andre er bare

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål Navneord Pigerne løb hen over vejen. Hvilket ord er navneord, og hvilken tid står de i? Pigerne, bestemt flertal. Vejen, ubestemt ental. Der var engang en dreng, som godt kunne lide at spise æbler. Der

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

fra. Hjemme fra København. Hvor skal vi flytte hen? spurgte hun vagtsomt. Åh, far har fået nyt arbejde, vi skal tilbage til Sjælland, men ikke til

fra. Hjemme fra København. Hvor skal vi flytte hen? spurgte hun vagtsomt. Åh, far har fået nyt arbejde, vi skal tilbage til Sjælland, men ikke til Kapitel 1 Det var Julies fødselsdag, og hun havde spekuleret meget på, hvad hendes far og mor mon ville give hende. Hun havde skrevet en lang liste over småting, hun syntes hun manglede, og så havde hun

Læs mere

gr@mmatikrytteren Niveau E oktober 2012 FACIT Oktober 2012 Niveau E PS Forlag ApS www.opgavehylden.dk

gr@mmatikrytteren Niveau E oktober 2012 FACIT Oktober 2012 Niveau E PS Forlag ApS www.opgavehylden.dk FACIT Oktober 2012 Niveau E 1 Verber (udsagnsord) Infinitiv (navneform): Verbets grundform kaldes infinitiv (navneform, at form) Man kan kende infinitiv ved, at det er de verber, man kan sætte at foran.

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Sange for de helt små

Sange for de helt små Sange for de helt små Hjulene på bussen Hjulene på bussen drejer rund,rundt,rundt, rundt, rundt, rundt, rundt, rundt, rundt, Hjulene på bussen drejer rund,rundt,rundt, gennem hele byen. Dørene i bussen

Læs mere

Sagnet om Sorte Hans

Sagnet om Sorte Hans Sagnet om Sorte Hans Vidste I, at der engang her på dette sted lå et hus? Hvis vi i morgen, når der er lyst, går lidt ind i træerne der, så vil I kunne se nogle sten, som udgør ruinerne af, hvad der var

Læs mere

Konfirmations gudstjeneste søndag den 12. april 2015. Kære konfirmander! Livet er som en rejse! og vi gør det selv til en opdagelsesrejse!

Konfirmations gudstjeneste søndag den 12. april 2015. Kære konfirmander! Livet er som en rejse! og vi gør det selv til en opdagelsesrejse! Konfirmations gudstjeneste søndag den 12. april 2015. Kære konfirmander! Livet er som en rejse! og vi gør det selv til en opdagelsesrejse! Vi har hver i sær vores bagage med. Både den helt konkrete bagage

Læs mere

Et hjerte. Skal vi være kærester? Emma kiggede spørgende op på Kasper, som hurtigt kiggede ned i vandet.

Et hjerte. Skal vi være kærester? Emma kiggede spørgende op på Kasper, som hurtigt kiggede ned i vandet. Et hjerte. Dag 1 En gang i fremtiden fandt en klog mand på, at man kunne erstatte adoptivbørn med robotter. Robotterne lignede og opførte sig som almindelige børn, men forskellen var, at robotterne ikke

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Heksen Helga Håndvask

Heksen Helga Håndvask Historien om hvorfor Heksen Helga Håndvask lærte at vaske hænder Historie: Lisa Spangby Illustration: Daniel, Dubba PIIIISSSTTT. Ja, det er dig jeg kalder på kom og sæt dig ned, så skal jeg fortælle en

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Alkoholen Et tykt, lummert skydække gemte halvdelen solen. Jeg følte solstrålerne på mit ansigt, der blidt strøg mig over kinderne og næsen.

Alkoholen Et tykt, lummert skydække gemte halvdelen solen. Jeg følte solstrålerne på mit ansigt, der blidt strøg mig over kinderne og næsen. Alkoholen Et tykt, lummert skydække gemte halvdelen solen. Jeg følte solstrålerne på mit ansigt, der blidt strøg mig over kinderne og næsen. Sveden perlede på min pande, så varmt var det. Jeg nippede lidt

Læs mere

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så Vi skal ud og sejle Det har regnet meget de sidste par dage, og især i nat er der kommet meget vand, sagde far ved middagsbordet. Selv om det ikke regner nu, beslutter jeg mig for at blive inde og lege.

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Bamse Polle. i 2. klasse

Bamse Polle. i 2. klasse Bamse Polle i 2. klasse Polle Noller Sigurd Søren Maren Snella Lise Hanne Projektet Bamse Polle bygger på læseplan for den kriminalpræventive undervisning for 0. - 3. klasse og blev støttet af Det kriminalpræventive

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER Velkommen til babyrytmik! I mappen her finder du de sange, vi synger til babyrytmik i kirken. Du er velkommen til at låne en mappe med hjem, hvis I har lyst

Læs mere

Jeg bygger kirken -2

Jeg bygger kirken -2 Jeg kirken - Forkyndelse og mirakler Mål: Kirken forbindes tit med søndagsmøder, som består af sang, prædiken og bøn. Men kirken er meget mere end det.. Gennem denne undervisning prøver vi at forklare

Læs mere

Første kapitel. skulle lave rod og skidt og møg, så de nye superstøvsugere. Elektroflaks kunne blive testet. Men de havde været

Første kapitel. skulle lave rod og skidt og møg, så de nye superstøvsugere. Elektroflaks kunne blive testet. Men de havde været amilien Rantanen var en rigtig storby - familie, som boede på femte sal i Stockholm og kørte byen rundt med tunnelbanen. Børnene, Isadora og Ingo, elskede at køre med tunnelbane. Men mor Ritva og far Roger

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

For næsen af Gestapo

For næsen af Gestapo Jørgen Hartung Nielsen For næsen af Gestapo Sabotør-slottet, 6 27885 For næsen af Gestapo_indhold.indd 3 27/10/11 16:06:28 For næsen af Gestapo Sabotør-slottet, 6 Jørgen Hartung Nielsen Forlaget Cadeau

Læs mere

Jeg bliver farligere, end du aner

Jeg bliver farligere, end du aner KAPITEL 51 Jeg bliver farligere, end du aner Estrid lægger øret mod yderdøren og lytter. Den omstrejfende hund hænger slapt hen over skuldrene på hende. Kan I høre det? hvisker hun. Magnar, Viggo og Damir

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om.

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Prædiken Pinse på Herrens Mark 2. pinsedag. og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Rikke: Sådan tror jeg egentlig,

Læs mere

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen Blå pudder Et manuskript af 8.A, Lundebjergskolen Endelig gennemskrivning, 16. Sept. 2010 SC 1. INT. I KØKKENET HOS DAG (14) sidder på en stol ved et to mands bord i køkkenet. Hun tager langsomt skeen

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

"KØD" 4. Draft. Niels H. F. Jensby. Station Next Toppen. niels@falk.dk 27 64 46 43

KØD 4. Draft. Niels H. F. Jensby. Station Next Toppen. niels@falk.dk 27 64 46 43 "KØD" 4. Draft af Niels H. F. Jensby Station Next Toppen niels@falk.dk 27 64 46 43 2. EXT. S HUS - AFTEN En 70 er forstadsvilla. Gående ned af indkørselen kommer (30). Han er klædt i et par jeans og en

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 31. Søndag den 5. december

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 31. Søndag den 5. december Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 31 Søndag den 5. december Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 32 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 33 Vi standsede for at tage os

Læs mere

BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C

BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 14 16 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov1 Flyv, smukke svaler, flyv! Europa-Kommissionen BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov2 Denne publikation udgives

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

v12 Derfor: Alt, hvad I vil, at mennesker skal gøre mod jer, det skal I også gøre mod dem. Sådan er loven og profeterne.

v12 Derfor: Alt, hvad I vil, at mennesker skal gøre mod jer, det skal I også gøre mod dem. Sådan er loven og profeterne. Prædiken til d.1. maj 2015 St. bededag. Lemvig Bykirke kl. 10.30. Konfirmation v/brian Christensen Tekster: Sl 67; Matt 7,7-12 Bed, så skal der gives jer; søg, så skal I finde; bank på, så skal der lukkes

Læs mere

Det hele startede, da vi læste i en af fars gamle tegneserier.

Det hele startede, da vi læste i en af fars gamle tegneserier. et HeLt NYt Ord! Det her er historien om, hvordan min lillebror opfandt et nyt ord. Og om hvordan vi blev til det, som ordet betyder. Ordet var: DIGTER-TIV. Næsten alle ved vist, hvad en detektiv er altså

Læs mere

Den modige. Modig - niveau 1 - trin for trin. Modig Niveau 1

Den modige. Modig - niveau 1 - trin for trin. Modig Niveau 1 Årstid: Årstid: Forår, sommer og efterår Lokation: Forløbets varighed: Forløbets varighed: 2 trin + en eftermiddag - niveau 1 - trin for trin Med udfordringsmærket drager spirerne ind i Disneys magiske

Læs mere

Hvad er det egentlige i livet, i kærligheden, i troen, i bønnen?

Hvad er det egentlige i livet, i kærligheden, i troen, i bønnen? Julesøndag 2013 Hvad er det egentlige i livet, i kærligheden, i troen, i bønnen? Dette hellige evangelium skrives af evangelisten Matthæus: Da de vise mænd var rejst, se, da viser Herrens engel sig i en

Læs mere

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses

Læs mere

Den frygtelige pest og kampen mod den

Den frygtelige pest og kampen mod den Den frygtelige pest og kampen mod den Den Sorte Død og alle de andre epidemier For 700-200 år siden hærgede mange sygdomme. Den frygteligste af dem alle og den som folk var mest bange for dengang, var

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

Tællesange. indhold. 1. Tælle til en 2. 1, 2, 3 Nu skal i bare se 3. Nummer én piller ben 4. Ej sikker lej... Side 2

Tællesange. indhold. 1. Tælle til en 2. 1, 2, 3 Nu skal i bare se 3. Nummer én piller ben 4. Ej sikker lej... Side 2 Tællesange TÆLLERIM Tælleremser indhold 1. Tælle til en 2. 1, 2, 3 Nu skal i bare se 3. Nummer én piller ben 4. Ej sikker lej........................... Side 2 5. Ente bente 6. Skorstensfejer Iverlund

Læs mere

Så fortæller her hvordan situationen er under betingelse af hvis-sætningen.

Så fortæller her hvordan situationen er under betingelse af hvis-sætningen. Så Betydningen af så afhænger af ordenes rækkefølge: Ledsætninger: / / / / / / / / / 1) Tarzan låste døren, så jeg ikke kunne komme ind. Luk døren, så det ikke trækker s a v Så fortæller her hvad planen

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Helle Helle: Afløb (2000)

Helle Helle: Afløb (2000) Helle Helle: Afløb (2000) 5. 10. 15. 20. 25. 30. Min bror er i dårligt humør. Han ligger på knæ på mit badeværelse og renser afløbet i brusekabinen med en lang metalgenstand. Det har været stoppet nogle

Læs mere

vil så gerne gå i skole, men de har ikke råd. Selvfølgelig vil hun også gerne arbejde på hospitalet for at være tættere på Katrine.

vil så gerne gå i skole, men de har ikke råd. Selvfølgelig vil hun også gerne arbejde på hospitalet for at være tættere på Katrine. Kapitel 1 Hun strækker sig på madrassen og gaber. Så sætter hun sig op på den tynde madras på gulvet, gnider øjnene og ser rundt i rummet. Madrasserne ligger tæt. Ved hendes side i det smalle rum er tæpperne

Læs mere

EN ESSAYSAMLING OM SORG SKREVET AF UNGE. Redigeret af Henriette von Irgens-Bergh og Ida Nymand Ammundsen

EN ESSAYSAMLING OM SORG SKREVET AF UNGE. Redigeret af Henriette von Irgens-Bergh og Ida Nymand Ammundsen EN ESSAYSAMLING OM SORG SKREVET AF UNGE Redigeret af Henriette von Irgens-Bergh og Ida Nymand Ammundsen At miste en essaysamling om sorg skrevet af unge Kræftens Bekæmpelse, 2015 Udgiver: Kræftens Bekæmpelse

Læs mere

Søren rykkede tættere på for bedre at kunne høre. Jeg tror ikke, de tager den, sagde Jimmy, da der lød et klik og en susen. Det lød som om nogen

Søren rykkede tættere på for bedre at kunne høre. Jeg tror ikke, de tager den, sagde Jimmy, da der lød et klik og en susen. Det lød som om nogen Telefonfis Ring igen, sagde Søren og lo. Jimmy lo med og fandt klasselisten frem igen. Han lod fingeren glide ned over navne og telefonnumre på eleverne i 6.B og standsede ud for Pernilles nummer. Søren

Læs mere

Spritteren. Om eftermiddagen ligger mejeriet øde og stille hen. Far og mejeristerne er som regel færdig først på eftermiddagen

Spritteren. Om eftermiddagen ligger mejeriet øde og stille hen. Far og mejeristerne er som regel færdig først på eftermiddagen Spritteren Om eftermiddagen ligger mejeriet øde og stille hen. Far og mejeristerne er som regel færdig først på eftermiddagen med at gøre rent efter formiddagens arbejde. Det bliver gjort grundigt og der

Læs mere

Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing. 7 minutter. 28. Oktober 2014

Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing. 7 minutter. 28. Oktober 2014 Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing 7 minutter 28. Oktober 2014 Idé: (C) 2014 Robin Holtz Robin Holtz robin@copenhagenpro.com 40 50 12 99 1 INT. - TANDLÆGEKLINIK, VENTEVÆRELSE - DAG

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere