Den nat, hvor jeg lod mig føde, blussede et kæmpemæssigt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den nat, hvor jeg lod mig føde, blussede et kæmpemæssigt"

Transkript

1 1 Et stjerneskud Den nat, hvor jeg lod mig føde, blussede et kæmpemæssigt stjerneskud op på den mørke sibiriske himmel. Bønderne havde altid taget sådan et stjerneskud for et varsel om store begivenheder, men desværre var skydækket så tæt, at ingen så det. Det var minus fireogfyrre grader, og verden var forsvundet i stridende masser af sne. Snefog peb gennem ruder og sprækker. Gennem alle vinduer så man kun piskende sne. Ingen vovede sig uden for en dør, medmindre det var strengt nødvendigt, mens snestormen rasede og knækkede modbydeligt i portens rustne hængselstapper. Porten var bommet nat og dag, for at karlen ikke skulle forvilde sig ud på steppen, når han måtte ned i stalden til hestene. Ulvene var kommet nærmere, og deres vilde tuden genlød i min mors skrig. Skæret fra et tællelys blafrede hvileløst ved det gamle husalter. Min far prøvede at bede, men han havde ikke mere tro, end hvad der kunne samle sig som stjerneglimt på en udhungret væggelus. Hans stærke bondeansigt og tykke hår var inderligt russisk. Han havde også en sund sans for humor og et slyngelagtigt grin. Mit væsen kom og gik. Det var almægtigt og forsvindende. Det sansede trolde, vætter og engle, blodet og ulve- 9

2 nes sult. Var bundet som en hjælpeløs marionetdukke til moderkagens liv. Og alligevel var det til stede i bjælkegulvet, ovnen og den bidske kulde. To kvinder fra landsbyen hjalp min mor. Jeg lå i en livmoder vrimlende af dæmoner, jordskælv og brændende skove. Vulkanudbrud, stormfloder og skypumper. Indtryk hvirvlede forbi mig som gode og onde drømme. Krig. Sperm. Blod, afføring, urin, slim. Jeg var uden midte. Søgte min midte i tro, tortur, overflod og liderlighed. Så smukke træer og blomstrende planter. Hjulspor i sneen fra Mojkakanalen til Petrovskybroen. Bedstefar og to mænd med rå, grinende fjæs drak vodka med min far, når han da ikke lod, som om han bad. De andre bad ikke, og havde heller ikke noget behov for at gøre det. De var grove skikkelser med barkede næver og sorte tandstumper. Stank af sprut og røgtobak. Dunsten blandede sig med den let syrlige lugt af kokasserne, der brændte i ovnen. Mine øjne så mændenes henkastede skod på det grå lergulv. De bandede og lo over et fedtet spil kort. Vindhas! lo de gennem den tætte, bidende tobaksrøg. Deres rødglødende fjæs var som muntre middagssole i den mørke og smudsige stue. Sæt dig ned, lille far! skraldrede de, når den ene eller anden kylede sine fedtede spillekort arrigt mod bordet. Sæt dig ned, lille far! De var trukket så langt væk fra sovekammeret, som forholdene tillod det, men snakken var så højrøstet og tobakken så dårlig, at de lige så godt kunne have opholdt sig svovlende og bandende i barselssengen. Fød dit barn, lille mor. Ud med ham! Pres, lille mor, pres! Pjotr var den fjerde af mændene. En poetisk sjæl. Han sad med foldede hænder og lukkede øjne og bad for mig. 10

3 Deltog ikke i de andres larmende samtale. Bevar os jomfru til verdens lys! hørte jeg ham sige stille for sig selv. Da han var færdig med at bede, fordybede han sig i studiet af en gammel, slidt katekismus. Tællelysets genskær gnistrede i hans briller. Jeg kunne mærke, at han havde lydhøre øjne bag de briller. Ham ville jeg lære at kende. Han skulle være mit håb, mit anker i livet, til min mægtige indsigt overvandt kødets snævre bånd. Pjotr, og ingen anden. Jeg valgte netop denne nat til min fødsel, fordi det var midt i den strengeste vinter. Vinteren var en straf for opsætsigheden i at leve, og jeg lod mig føde på trods af selve naturens mægtige vilje. En dag ville sneen smelte. Mit liv var endnu punktvis anende. Der var blod, meget blod, og der var kogende vand og røg og vodka. Dette var min første dåb. Jeg var ved at åbne mine hemmelige øjne. De var blå og blanke. Jeg så mere end andre, men jeg vidste endnu ikke, at det var noget særligt. Jeg vidste kun, at det lod til at være strafbart at lade sig føde som et menneske. Jeg havde aldrig valgt Sibiriens stepper til min fødsel, hvis jeg havde haft et større kendskab til livets mangedobbelte maske. Her var ufrugtbart og barsk. Træer og buske var underernærede, kuede af det ublide klima. Livet bedrog mig. Muligvis som svar på mine egne slet skjulte hensigter om at overgå livet. Jeg havde ventet en hurtigere sejr, men blev født i en halvøde udmark. Det eneste, det drejede sig om her, var kampen for at æde sig så svulmende fed på krop og sjæl, at man sprak, og heste, ulve og fritgående svin væltede ud fra ens blødende indre sammen med kartofler, saltagurker, pandekager og grød. Denne verden stred mod min vilje. Det var strafbart bare at trække sit vejr med sine små bitte lunger gennem blod og slim. Voksende, almægtig og sært underkuet begyndte jeg 11

4 at leve mit liv. Min fødsel var ingen partenogenese, ingen jomfrufødsel, men jeg så engle, hvis det da ikke var vætter. Brøkdele af sekunder anede jeg dem i overgangen mellem lys og skygge. Min navlestreng blev skåret over, og kvinderne vaskede mig i den smeltede sne fra det gamle komfur. De snoede min navle. De var omhyggelige med den, for jeg var en menneskefisker. De lagde mig ved mors fugtige bryst, der var vådt af sved og mælk. Blodet var inden i mig nu, ikke omkring mig som en mægtig flod. Far dunkede sine hænder ned i bordet og skålede støjende med sine venner. Pjotr skålede med. En lille vandansamling havde lejret sig i hans øjenkrog. Jeg så det godt. Jeg var den eneste, der så det. En knægt! En satans, forpulet knægt! brølede far og kylede mig op i luften som en afskåret grisehale. Jeg fløj for første gang. Så ned på verdens skyggespil af blod, sved, lort og lus. Så styrtede jeg ned i fars arme igen. Bøh! sagde han og stak sit oppustede fjæs op i mit ansigt. Jeg skreg. Han lo som kun en nybagt far kan le, mens han dansede rundt på gulvet og svingede mig i luften. Langt om længe lagde han mig endelig ned til mors bryst igen. En satans, forpulet knægt! Fars krop fortrak sig i et skoggerleende krampeanfald. Han begyndte at fortælle historien om onkel Vanja og hans tamme bjørn, selv om ingen i hele verden hørte efter. Far fortalte historien i en særlig udgave den mørke vinteraften, hvor jeg blev født. Kampen med bjørnen trak ud i over en halv time. Jeg faldt i søvn. Jeg måtte sove, for der var meget, jeg skulle nå. Gå, falde, få tærsk, lære livets tusind slyngelstreger og lege røvere og soldater med de andre unger. Drive gæssene op fra dammen med lange kæppe og bare fødder. Lære fars heste at kende. Flere af dem var fuldblods og 12

5 ondskabsfulde over for fremmede, men jeg var ikke nogen fremmed. Jeg kunne finde dem overalt, allerede da jeg lærte at stå på mine ben. Mine andre øjne så dem, hvor end de var på steppen. Hestene forstod den del af mig, der så dem overalt. Mit Kristusvæsen. Deres øjne var dybe og vidende. Deres muler bløde, varme og åndende. Hver vinter var deres pels strid og varm, sanselig at varme sine hænder og sit ansigt i. Mine bedste venner. Far elskede også sine atten små røde yakutiheste. Efim hed han, og han talte hestenes sprog. De svarede ham, når han talte til dem. Et prust, en smasken, en vrinsken. Ørerne stod lige frem, når han kom, og de årvågne løb ham i møde. De lagde ørerne slappe ud mod siden, når han talte. Lyttede nysgerrigt til hans ord, sænkede hovederne og begyndte at smaske trygt. Far Efim var deres ubestridte leder. Havde altid ranke skuldre og ret ryg. Heste er følsomme. De mærker den mindste flue, der lander på deres krop. De nød far Efims fasthed og naturlige måde at tage fat på, når han var blandt dem. Fra hestene fik vi mælk, kød, trækkraft og skind. Der er ikke noget skønnere end en hest i galop og et fruentimmer, der danser, grinede far. Hestene var samojeder som min mor. Jeg pløjede for far, så snart jeg blev gammel nok og lærte at styre hestene. Det gav mig sved på panden. I begyndelsen gik de på tværs af furerne, og far fik dem på ret kurs igen med et enkelt ryk i tømmerne, men efterhånden gik det ret godt. Vi havde store marker som mange andre. Plovfurer, heste og køer nær Sibiriens vældige skove ved floden Saboi. Vores gård var stor med hovedbygning af bjælker og et vindblæst bliktag. Med gårdsplads, port og plankeværk til værn mod vinden. Der var vilde blomster og pilebuskenes rakler om foråret, de flagrende briser fra mors skørt 13

6 om sommeren, når solen blev hindbærrød og hed, og spyfluerne summede inde i stuen under loftet. Mor kunne meget. Det var hende, der malkede hestene. Hun lavede pragtfulde kødboller, ovnstegte tranebær med puddersukker og tørrede bær og frugter blødt op i vand serveret med sur fløde. Mor, spurgte jeg, er der engle i himlen? Ja, svarede hun alvorligt. Der er tusindvis. Er de hvide? Snehvide! Har de vinger? Snehvide vinger. Kan de flyve rigtigt? Højt og lavt, alle vegne. De bringer bud fra Gud. Hun løj så stærkt, som en hest kunne rende. Sådan var hun nu engang. Samojede. Datter af et nomadefolk, der lavede støvler af rensdyrskind og tilbad gudebilleder, der var oversmurt med klæbrigt rensdyrblod. Samojederne var et folk, der havde styr på alle de synder, som mennesker gør sig skyldige i, de fleste blev regnet for dyder, bare de vel at mærke blev udført på den rigtige måde. Mor var en del af mit kød. Jeg bar hendes tro i mit indre som en dyb puls. Mens jeg voksede op, blev jeg stadig oftere plaget af en smertelig forhåndsviden. Jeg kunne vågne om morgenen, når solen sprang ud af den kolde nat. Se den stige op bag skybræmmerne, der glødede som kobber. Jeg glippede en, to eller tre gange med de tunge øjenlåg, og så vidste jeg som regel, hvor jeg ville falde i løbet af dagen, og hvor ondt det ville gøre. Jeg stod op og tog mit tøj på. Køkkenets brænderøg løb i et med de små pluf fra den kogende grød og træskeens skraben mod jerngryden. Jeg sagde intet til nogen. Ikke til mor, ikke til far, bedstefar eller min storebror Dmitri. Jeg bar smerten dybt inde i mig, til 14

7 hændelserne havde fundet sted. Jeg vidste, at i aften ville far komme stangdrukken hjem fra knejpen og skændes med mor. Blæsten tuder og hyler, men den lægger sig igen, ville han brøle, men når en ond kvinde først får frie tøjler, så helmer hun ikke, før døden lukker kæften på hende! Jeg bar det i mig. Derfor græd jeg aldrig. Verden skulle ikke stjæle mine tårer. Jeg forberedte mig til det store mirakel, jeg stadig stærkere vidste, ville finde sted i mit liv. Op ad væggen løb en stor edderkop, det grusomste og grimmeste af alle levende væsener, som legemliggørelsen af det kvindelige. Dens spindelvæv blinkede giftigt og blåt i vindueskarmens morgensol. Jeg kvaste den med mit ærme. Hvad fanden laver du? spurgte Dmitri. Pudser vinduer, sagde jeg og begyndte at fløjte. Du har blod på ærmet. Syltetøj, sagde jeg og gik ud for at fodre høns. Vætterne løb rundt i skyggerne i deres grå tøj med øjne som poleret, grå granit. De passede på vores gård, medmindre de ærgrede sig over et eller andet uheld, der havde ramt dem. Så kunne de støje usynlige og bistre rundt eller blive tyvagtige af lutter arrigskab. Det skete med jævne mellemrum, at de forvirrede fars eller mors syn, når de var i skidt humør. Mor kunne vælte mælkespande. Far slog sig til blods på trappestenen i mørket, eller hjulene faldt af hans vogn. Det var den slags ulykker, der stammede fra vætterne, når de var gnavne. Går du og glor efter vætter i skyggerne, brormand? Du skulle hellere se at få lavet noget! Det var Dmitri på vej ud for at stjæle krageæg eller pisse efter en af kattene. De bor nede i den udtørrede brønd bag huset, det ved du godt, vrissede jeg. Du kan også flytte derned, hånlo Dmitri og dunkede 15

8 mig oven i hovedet med en flad hånd. Der er sikkert rigtig mange edderkopper at mase dernede! Næseblod! bjæffede jeg ærgerligt og skubbede hans hånd væk. Du ved udmærket godt, at vi aldrig hælder vand ned i brønden eller pisser i den, for så bliver vi straffet af vætterne! Ja, hvis de ikke har næseblod eller laver syltetøj! lo Dmitri og forsvandt fløjtende en falsk udgave af den samme melodi, jeg havde fløjtet på vej ud af køkkenet. Jeg gik ind i brændeskuret og knaldede døren i, skummende af raseri. Trak min kniv frem og begyndte at skære i et brændestykke. Jeg havde skåret figurer i træ et stykke tid. De lignede ikke noget virkeligt. De lignede groteske genstande styrtet ned fra en forvrænget himmel. Dmitri var årsag til en god del af forvrængningen. Han svarede altid på noget andet end det, jeg spurgte om, eller gav mig en begmand. Det var i orden, bare jeg fik lov til at tale om mine mærkelige syn. Ofte tilbragte vi vores dage sammen med at fiske ved floden, hvor vi kunne skjule os under de høje skræppeblade. Vi gik også på jagt efter harer og fuglevildt. Vi var rigtige venner; kunne more os sammen og lave grin med hinanden. Nogle gange var Dmitri gnaven, mens jeg fortalte om mine besværligheder, andre gange fløjtede han umådeligt falsk imens, men vi var uadskillelige. Fandt multebær og blåbær i steppens myggehelvede, men myggene var som mine synske evner. Man bemærkede dem ikke, når ingen havde gjort en opmærksom på, at det kunne være anderledes. Flodvandet var kun lige over frysepunktet selv på de varmeste dage, og strømmen var kraftig. Den var kun isfri en tredjedel af året, resten af tiden måtte vi slå hul i isen for at fiske. I de lyse nætter løb vandet imidlertid frit uden at være særlig varmt, men vi kunne sætte os på de lune sten ved bredden og nyde solens 16

9 bidende stråler, mens jeg talte om hensigten med mit liv, og Dmitri lavede grimasser. Vi kunne se ud over græsstepperne med de mange vilde blomster. På den anden side af floden lå skoven, hvor lynnedslag i det knastørre træ om sommeren indimellem var årsag til skovbrande. Dmitri fangede fisk med hænderne eller kastede med sten efter alt, hvad han havde en chance for at smadre uden at få bank, og en hel del af det, som han ville få bank for at smadre. Han kastede også sten efter køerne og mig. Bangebuks! råbte han drillende, når jeg prøvede at dukke mig bag et gærde eller en busk. Lille bangebuks! Hængehoved! Store røvhul! råbte jeg tilbage, for jeg havde fået at vide i forvejen, at han før eller siden ville fange mig og proppe småsten op i min næse og mine ører. Det ville komme til at gøre ondt i mere end en uge. Du bliver aldrig nogen mand, du bliver en nikkedukke! råbte han. Hold kæft, skrålede jeg krigslysten og lykkelig. Hold selv kæft, din dumme møgunge! Du er ikke en skid mere mand end mig, din lumpne lusepuster. Du går bare rundt og drømmer hele tiden. Det bliver man ikke mand af. Man bliver mand af at stikke svin og æde krageæg. Jeg drømmer ikke. Jeg er Kristus. Du er fandens til røv. Skarnsunge! Var Kristus en mand? lo Dmitri hånligt. Han var en mand, mens han var her. Så genopstod han. Du tager pis på dig selv. Du bliver aldrig som alle os andre mænd. Du er en kylling. Du bliver aldrig til noget. Du får vrøvl med rigtige mandfolk hele dit liv. 17

10 Ævl! råbte jeg rasende og rejste mig for at fare på ham. Det var på det tidspunkt, jeg fik stenene i næsen og ørerne. Han var måske ikke noget godt menneske, men han var en helvedes god kammerat. En hanekylling som jeg selv, der indimellem var ved at blive kvalt i sine forsøg på at sige kykeliky, men vi øvede os utrætteligt. Jeg så mig selv i ham, men vores dagligdag var nådesløs. Dmitri var den evige ballademager. Jeg forsvarede mig mod hans angreb med alle midler. Først stirrede jeg på ham, men det var fuldstændig uden virkning, selv om mine blå øjne udtrykte en så overlegen vilje, at folk påstod, de fik tårer i øjnene, hvis de forsøgte at udholde mit blik, men Dmitri så aldrig nogen i øjnene. Jeg lærte ham virkelig at kende, det var en af dagligdagens mere fornøjelige fortrædeligheder. En manddomsprøve. Vi fik lov at være sammen, til han blev fjorten. Jeg kom til at holde af ham, fordi han var med overalt. Han hjalp med at stikke svin og strigle heste, når de skulle på marked. Vi fodrede gæs og klargjorde seletøj. Lærte at skyde sammen. Han var mere brutal end forfinet. Det var vel grunden til, at jeg dræbte ham ved en fejl. Dmitri var en vaks knægt. Altid med på den værste, men han kunne ikke dø uden hjælp. På den anden side set kan jeg også sige, at hans gemyt var sammensat. De syv dødssynder var den dej, han var æltet af. Hans alter ego. Han var hovmodig og gav fanden i alle andre. Grisk som en sultende lus var han. Han stjal af fars mønter, og han huggede tobak fra hans tobakspung, som vi sad og røg nede ved møllen, for at ingen skulle opdage det. Piben var håndskåret af mølleren, der vel nok kunne undvære den til glæde for et par uvorne knægte i lømmelalderen. Da en af de større drenge huggede piben, brækkede Dmitri hans opstopper- 18

11 næse med en slangebøsse og stjal hans lommekniv. Det var godt gået af en storebror, og utugtig var han i sagens natur også. Han kunne fortælle lidt af hvert om de unge koner, han havde beluret, mens de hengav sig til at klø igen mod kødets kløe. Misundelse var nærmest en sygdom for ham. Det var mægtig skægt. Jeg måtte intet have, der var bedre eller stærkere eller flottere eller skarpere end det, han selv havde. Jeg vidste, han ville hugge det, hvis jeg ikke holdt det skjult. Dmitri var også grådig, ville have mere af alt som jeg selv, og så var han galhovedet som en idiot, hvis noget gik ham imod. Han blev stikhamrende tosset, og derfor var det sjovt at drille ham. Komme burrer i hans sokker og frøer i hans støvler. Dmitri var også en dovendidrik af rang, og lagde sig til at sove de mest besynderlige steder for at slippe for at arbejde. På et tidspunkt fandt min far ham nede i den udtørrede brønd bag huset, og han fik sit livs hidtil største lag tørre tærsk. Jeg vidste godt, han var der. Jeg kunne jo se det med mine Kristusøjne. Vætterne vidste det også, det var derfor, jeg var nødt til at sige det til far. Han var min bedste kammerat hele vejen igennem. Senere begyndte vi at slås. Vi sloges i køkkenet, på gårdspladsen og nede ved dammen. Det var nærmest som en venskabelig styrkeprøve. Der kom hele tiden mere blod, både mit og hans. Mor skældte og smældte, men vores krig var ikke slut, slet ikke. En dag faldt vi ud i dammens mudder, mens vi kæmpede som spruttende smådjævle. Vi bed og spyttede og kradsede og sparkede. Nosser, mave, ansigt, alle kneb gjaldt. Vi kæmpede, til det ulækre, mudrede vand var både inden i os og uden på os sammen med tænder, negle og blod. Jeg tabte bevidstheden og sank, var allerede fløjet bort fra verdens ubeslutsomme dagdrøm, da jeg mærkede et par kraftige næver gribe fat i kraven på 19

12 mig og slæbe mig på land. Hvad fanden er det med jer, knægte? Der må jo være noget galt oppe i knolden på jer! I er fandeme ikke rigtigt kloge, at I ved det! Det var en af landsbyens jægere, der havde set os og fik os hevet op af det smattede plørehul i sidste øjeblik. Jeg brækkede mig og begyndte at hoste og harke for at få luft i lungerne. Det gjorde Dmitri også, men han blev aldrig rask igen. Et sted vidste jeg det godt, men jeg havde nægtet at anerkende det. Vi bar ham hjem, og mor klædte ham af og lagde ham til sengs. Grigori, hviskede han med besvær. Ja? Jeg lænede mig ind over sengen. Hvis en ørn dør, mens den flyver i luften, hvad sker der så? Jeg grundede. Jeg havde aldrig tænkt over det. Ørne bliver altid skudt, før de dør, svarede jeg så. Men hvad hvis de nu dør af sig selv? hviskede han, så hostede han voldsomt og lukkede øjnene. Jeg kendte ikke svaret. Tænkte meget over det senere i mit liv. Hen under aften fik han feber. Han sank langsomt bort i fjerne feberfantasier, og i løbet af to dage døde han af en voldsom lungebetændelse. Jeg kunne ikke helbrede ham, og jeg følte mig både sorgfuld og lettet, da han døde. Dmitri blev lagt i en åben kiste midt i stuen. Mor lagde kopekmønter over hans lukkede øjenlåg, så sank hun sammen over brystet på ham og græd. Det kunne have været pinefuldt, hvis det ikke havde været et lille skuespil til ære for far, og hvis Dmitri ikke havde haft sådan en rådden livsvæge. Mennesker havde det med at være bundrådne, selv når de var så unge som Dmitri. Mor plukkede blomster på den tørre slette og malkede hopper. Far slagtede og rensede får til begravelsesmiddagen. Mor lagde 20

13 timian i stuen, og den gennemtrængende lugt overdøvede til dels stanken af død og sygdom. Skyerne væltede forrykt hen over byen, som blev de forfulgt, og det var piskende regnvejr, da Dmitris kiste blev sat på hestevognen med de store hjul og kørt til kirkegården. Det var midt i sommertørken, men Gud måtte have misforstået noget, eller også var det vætterne, der var utilfredse. Dmitri var den første, der fik lov at undslippe regnen i sin Noahs ark, en rå, umalet trækiste. De hurtigtløbende fodgængere, som ligtoget passerede, gjorde plads for processionen, talte de to kranse af tyttebærris, korsede sig, den mest nysgerrige sluttede sig til følget og spurgte, hvem det var, der skulle begraves. Han fik sit svar og mumlede: Fanden tage ham! Vi andre faldt på knæ i pløret, og præsten fægtede blindt med et kors i luften, gennemblødt til skindet, som søgte han at jage dæmoner væk fra alle verdenshjørner. Folk prøvede at kysse korset, når det blev rakt frem imod dem, men de fleste ramte det ikke. De trimlede rundt mellem hinanden og bandede i deres drivende våde skæg og tørklæder over både livet og døden og pløret og hinanden og resten af kæferten fra i går. Med en korsformet gestus strøede præsten klistret jord på Dmitri og sang ensomt for i begravelsessangene. De begyndte at sænke kisten i jorden, og ikke så snart ramte Dmitri gravens mudrede bund, før folk forsvandt mod vores gård, så hurtigt som det var muligt på deres skramlende hestevogne. De ville indendørs og have noget at æde. Begravelsesmiddagen trak uendeligt længe ud og var meget støjende. Det var festligt. Far omfavnede gæsterne igen og igen og kyssede kvinderne støjende. Man hørte harmonikamusik og kvalte glædeshvin til hen under morgen. Jeg husker den sure tobaksos, gæsterne havde efterladt. I skorstenen tonede vinden øde 21

14 og vildt som ulvehyl. Jeg skulle gøres fri, jeg vidste det bare ikke klart nok endnu. Jeg var ensom igen. Alene med verden. Jeg skar træ. Sære, forvredne forestillinger om Dmitris rådnende lig. Der var fars sviende lussinger i den lette, frostklare stilhed den vinter. Gården blev for lille, og mor blev tyk. Maria Matryona fødtes det forår. De fede gæs baskede stolt hen over den sidste lådne, skimmelagtige rimfrost, da solen kom. Intet var som en forårsdag, hvor de lysgrønne skud sprang frem af skovens fyrretræer, og fiskene sprang i den snoede flod langs bjergene. Maria var typisk for sit køn. Uransagelig. Hun fik kramper. Den fordrukne læge tog ud fra Tyumin, da det var sket nogle gange. Gloede på hende og rystede på sit visne, gamle hoved. Det går over. Det gjorde det også. Hun døde. Vodka, sagde han. Giv hende en slurk vodka i ny og næ, så er hun frisk som en fisk, inden I har trukket vejret tre gange. Det er kun kvinderne og lægerne, der ved, hvilken velsignelse løgnen er for menneskene. Mor gav Maria vodka. Hun dejsede rundt som en syg høne. Læger foreskriver medicin, som de kun ved lidt om, for at forebygge sygdomme, som de ved endnu mindre om hos mennesker, de ikke kender. Til sidst kunne hun selv finde flasken. Far brummede, mor slog det hen, Maria bøvsede. Hun sejlede på tværs af køkkengulvet i mors potter og pander. Det gyngede og gyngede. Rundt om skibene rejste der sig bratte, høje bølgebanker. Hun sejlede og sejlede. Kilede skøde af, gajede sejl op, luvede, sløjede. Dødssøbølger tårnede sig op i hendes mørke hav. 22

15 2 Lus mellem to negle Det blev sankthans, og vi lyttede efter gøgens kukken. Hvis den kun kukkede en enkelt gang, blev sommeren varm og tør, men hvis den kukkede længe, blev sommeren regnfuld. I år gjorde den noget midt imellem. Jeg gik ofte over til Pjotr Musvåge. Han havde grå øjne, et kraftigt fuldskæg og en sær lille mund og næse, der stod dårligt til det store, vejrbidte ansigt og de vældige ører og viltre bryn. Tilnavnet havde han fået, fordi han altid stirrede med et gennemborende musvågeblik i en af sine mange bøger på de særeste tidspunkter af døgnet, mens han varmede te i en medtaget messingsamovar og hældte den op i gamle blikkrus fra sin tid som guldgraver. Til tider lavede han kortkunster eller byggede kirketårne af afbrændte tændstikker. De brød altid sammen. Hvorfor bygger du dem ikke af nye tændstikker? spurgte jeg ærgerlig over de gentagne sammenstyrtninger. Dem skal jeg bruge til at tænde min pibe med! lo Pjotr og slog mig oven i hovedet med sin blå tobaksdåse. De rigtige kirker styrter også sammen, der går bare et par dage mere, inden de går i opløsning. De afbrændte tændstikker mindede mig om nattemesserne i den lokale kirke ved Kazans kloster. Klokkerne 23

16 ringede. Vi famlede os frem i mørket og fandt kun med besvær indgangen, der henlå i altopslugende mørke. Vi måtte føle os frem, når vi gik ind i kirken, der var ikke et eneste lys tændt, ikke et lysglimt i det lumre mørke, der var lukket inde mellem kirkens høje mure fyldt med hundreder af menneskers åndedræt. I det sorte mulm hang en skarp duft af røgelse. Under fødderne mærkede jeg det slidte stengulv, jeg gik et skridt frem og stødte straks mod noget. Der lå mennesker på knæ på gulvet. Præsten begyndte at læse en bøn. De liggende mennesker på gulvet sukkede sagte, og alle vegne lød en sørgmodig mumlen. Orgelets hulkende brusen fik med ét væggene til at ryste, og i samme øjeblik tændtes hundreder af lys, jeg udstødte et skrig, blændet og forfærdet, det store gyldne forhæng foran billedet af Guds Moder blev langsomt trukket til side. Præsten lå på knæ foran alteret med hænderne løftet i bøn. Menighedens hulken pumpede som et hjerteslag gennem rummet. Kan Gud bo i et hus af afbrændte tændstikker? spurgte jeg mistroisk. Kan Gud bo i et hus af smuldrende sten? spurgte Pjotr. Det er hverken dem, der bygger med afbrændte tændstikker eller dem, der bygger med smuldrende sten, der kommer i himlen. Hvem kommer så i himlen? Mine blå øjne så stædigt ind i Pjotrs grå. Kun de, der er som små børn, kan komme til Gud, sagde Pjotr og viftede livligt med sin pegefinger. Jeg ved ikke, om det var formanende eller legende. De er bare nogle slagsbrødre, mumlede jeg. De vil eje hele verden. De æder, til de revner. Men de er uden skyld, sagde Pjotr og kløede sig på næsen. De ved ikke, hvad de gør. 24

17 Er det kun dem, der ikke ved, hvad de gør, der kommer i himlen? Pjotrs øjne lo. Der er såmænd ingen af os, der aner, hvad vi gør. Vi lever som lus mellem to negle. Sprælle kan vi, men ikke mere. Vi bliver, hvor vi er. Uskylden er det eneste, der tæller. Den ærlige nysgerrighed, der kommer af hjertets renhed. Jeg kunne ikke svare, mit hjerte slog bare, så jeg prøvede at skifte emne, men det faldt mig svært, og jeg kom til at tænke på Pjotr i stedet. Pjotr havde både børn og børnebørn, så han var ikke krøbet i ly for livet, men han havde fundet sin eget lille helle midt i verdens tumult. Han læste. Bibelen, bønnebøger, andagtsbøger, og senere fandt jeg ud af, at hans samling også indbefattede skrifter af Ovid, Dumas, Cyprianus, Sir Thomas More, Miguel de Cervantes Saavedra og Jonathan Swift. De syntes at være en hemmelig kilde til Pjotrs åndslivlighed. Swift citerede han ofte: Vi har religion nok til at hade hinanden; men ikke nok til at elske hinanden. Han brugte små, runde briller, der ustandseligt blev fedtet til i støvet og soden, men han læste, som om hans nysgerrighed var et med hans sjæls frelse. Jeg søger det gode, det kloge og det evige, kunne han remse op med halvt lukkede øjne, men jeg søger det ved at betragte spørgsmålet fra alle kanter, og sætte mig ind i de moralsk forfaldnes sjæleliv, de ukloges tanker og det evigt forføjende øjebliks styrke. Jeg fattede ikke et muk. For mig kunne det lige så godt være fif og nykker som visdomsord. Alligevel forstod jeg, at han var noget særligt. Når andre tog en middagslur, en frokostpause eller en nattesøvn, så læste Pjotr Musvåge. Pjotr var min hjerne. Jeg var født uden hjerne. Behøvede den ikke, men lærte pudsige fabler af hjernens sære billeder. 25

18 Ordene pirrede mig, og Pjotr lagde hånden om min skulder og ledte mig langt ud over min forståelses grænser. Det var en form for kærlighed, han byggede sine kirketårne af afbrændte ordtændstikker med. Lærerigt og nyttesløst. Lovet være jeg i evigheders evighed. Hvornår blev jeg født første gang? spurgte jeg. Pjotr så overrasket på mig. Jeg kunne have sagt dumt, men Pjotr var sin skikkelse taget i betragtning ikke dum, derfor vil jeg ikke bruge det udtryk. Det ved du da godt, svarede han. Jeg rystede på hovedet. Du blev født fredag d. 22. januar 1869, det ved du da ganske udmærket, din sære knægt. Jeg var ikke tilfreds og så ham stædigt i øjnene. Hvornår blev Jesus Kristus født? Man ved det ikke bestemt. De gammeltroende siger, at han blev født for omkring 3600 år siden. De regner tiden ud fra Adams fødsel, men der er ingen, der ved nøjagtigt, hvornår Kristus blev født. Guds rige er i menneskenes hjerter. Men skal vi ikke opføre os, sådan som der bliver fortalt i Bibelen, at vi skal? Cum grano sallis, med et gran salt, svarede han, blinkede med begge øjne og tog sin lange pibe, som han tændte med rolige bevægelser. En afbrændt tændstik mere til endnu et kirketårn. Rummet blev langsomt fyldt af den kraftige tobaksrøg, men jeg hostede ikke. Jesus ville ikke have hostet for så lidt. Pjotrs grå øjne var dobbelte, både årvågne og dvælende på én gang. Han lærte mig meget, men naturligvis intet vigtigt: At Babelstårnet i Babylon betød Porten til Gud, og at Tårnet var en trappepyramide, der var en del af Babylons tempelkompleks med tolv porte. Jeg hørte om Betesdas oprørte vande og også om solgu- 26

19 den Phoibos, den lysende, der bor under jorden, hvor han dukker ned hver aften med sin gyldne strålekrans, og jeg hørte om hans søn Feuton, der fik lov at køre solvognen, og som kørte så tøjlesløst, at det nær var gået galt. Jeg genkendte et glimt af mit indre i det, han havde læst i de tunge, gamle bøger. Denne vægtskål blev mærkværdigt tung, jeg har aldrig været nogen tænker, men alligevel fulgte jeg uvægerligt med den nedad, til den grundfæstedes i min sjæl. Jeg var klogere end klog, men jeg har altid talt et helt almindeligt, dagligdags sprog som alle andre. Gud gav mig klogskabens alt. Af fødsel var jeg kun en bondesøn. Jeg havde altid haft et sind, der var åbent for det åndelige, og det var ikke svært for mig at lære både sagn, legender, bønner og bibeltekster udenad. Pjotr var min læremester. Hen ad vejen lærte jeg også at skrive. Ikke prangende, men godt nok til beskeder, og hvad skulle skriften også bruges til, hvis det ikke var til at give beskeder med? Jeg fik et ansvar, der fulgte med det at kunne læse og skrive. Det tyngede mig en del, for jeg ønskede det ikke. Jeg talte meget med steppen om det. Steppen, hvor det altid føltes, som om der kun var jorden, himlen og mig. Den forstod mig uden ord. Der følte jeg, at jeg blev lettet for ordenes tyngde på ny. Steppen var min store ven. Den var min vilde befrielse. Badesæsonen startede ved sankthans. Floderne, søerne og dammene var indtil dette tidspunkt fulde af onde ånder og farlige væsener. Både Dmitri og jeg selv havde været i deres klamme hænder, og jeg var den eneste, der havde været stærk nok til at overleve deres greb, for min tro var stærkere end tro. De onde ånder gjorde det farligt for de åndeligt svage at bade. Vandet var ondskabsfuldt og koldt, og der var livstruende vårfloder og oversvømmelser. Ved 27

20 sankthans blev vandet helligt, varmt og klart, undtagen vores dam, der altid var et dunkelt plørehul. Hele landsbyen prøvede på at drukne hinanden i dammens mudder i fornøjet fællesskab ved sankthans. Det var noget saligt svineri, men det var livgivende og sjovt. Jeg var selvfølgelig altid med, og her fik jeg min anden dåb. Det gjaldt om at smide det fede, klæbrige mudder på en anden, uden at vedkommende opdagede det, før han eller hun umiskendeligt lignede en larve, der snoede sig iltert i en kokage. Det var en evig spas. Kvinder og mænd blev smattet ind i et drivende søle, der gjorde det umuligt at skelne den ene fra den anden. Kønnenes kendetegn druknede i pløre. Latterbrøl, skrig og hvin genlød over steppen, og alle blev grundigt vasket i søle efter den trælsomme vinter. Vi smattede hinanden til ukendelighed i forårets navn, som Johannes Døberen havde hældt vand over folk i Jordanfloden og gjort dem ukendelige af renhed. Der havde været mindst lige så meget liv i hans dåb. Han var ikke gået glip af noget. Efter den salige genfødsel måtte alle en tur i badstuen for at lære deres egen krop at kende igen. Pigerne stillede sig med nøgen bagdel i døren og sagde en fnisende sætning, der ikke var passende for en jomfru, men så meget desto mere kendetegnende for hendes køn. På den måde tilkaldte hun gårdvætten, der lykkelig og gejl befølte varerne. Det var et saligt tegn, hvis hun mærkede en behåret hånd på sin nøgne bagdel. Et varsel om vellyst og kønslig kaldelse. Hvis hånden derimod var kold og hårløs, så fór pigen hvinende sammen, for så var varslet uden driftens dragende favntag. Jeg vidste lige så godt som pigerne, at en del af gårdvætterne var landsbyens unge karle. Vætterne har uden tvivl følt sig krænket over deres indblanding, men denne ene dag havde de lov til at gøre dem rangen som 28

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Endnu en gang stod fuldmånen på himlen. En kølig blæst strøg gennem skovens mørke og fik bladene til at rasle. De to blodsøstre Hævn og Hunger sad på

Endnu en gang stod fuldmånen på himlen. En kølig blæst strøg gennem skovens mørke og fik bladene til at rasle. De to blodsøstre Hævn og Hunger sad på Endnu en gang stod fuldmånen på himlen. En kølig blæst strøg gennem skovens mørke og fik bladene til at rasle. De to blodsøstre Hævn og Hunger sad på en splintret stamme. Vores søster Harm er sent på den,

Læs mere

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88 historier LOGO historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 IDAS ENGEL 1 IDAS ENGEL historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 2 3 Ida skulle i skole. For første gang. Det

Læs mere

Snehvide. Lille spejl på væggen der, hvem er skønnest i landet her? svarede spejlet: Ingen i verden er dejlig som du.

Snehvide. Lille spejl på væggen der, hvem er skønnest i landet her? svarede spejlet: Ingen i verden er dejlig som du. Snehvide De brødrene Grimm - KHM 053 tid: 20' Det var midt om vinteren, og sneflokkene faldt som dun ned fra himlen. Dronningen sad ved vinduet og syede i en ramme af sort ibentræ, og mens hun syede og

Læs mere

Den gamle kone, der ville have en nisse

Den gamle kone, der ville have en nisse 1 Den gamle kone, der ville have en nisse Der var engang en gammel kone, der gerne ville have en nisse. Hun havde slidt og slæbt alle sine dage, og nu havde hun sparet sammen til at få sit eget hus. Det

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

Røvergården. Evald Tang Kristensen

Røvergården. Evald Tang Kristensen Røvergården Evald Tang Kristensen Der var engang en pige, der ville giftes, men hun ville lige godt kun have en mand med rødt hår og rødt skæg. Omsider kom der også sådan en frier, og hun sagde ja. Han

Læs mere

Krigen var raset hen over byen som en vred og grusom drage, der spyr ild og slår husene i stykker og bagefter forsvinder ud i ørkenen, ondskabsfuldt

Krigen var raset hen over byen som en vred og grusom drage, der spyr ild og slår husene i stykker og bagefter forsvinder ud i ørkenen, ondskabsfuldt Krigen var raset hen over byen som en vred og grusom drage, der spyr ild og slår husene i stykker og bagefter forsvinder ud i ørkenen, ondskabsfuldt brummende, på vej et andet sted hen. Luften smagte stadigvæk

Læs mere

1 Historien begynder

1 Historien begynder LÆS STARTEN AF 1 Historien begynder Rikka galoperede gennem skoven. Hendes hjerte hamrede i brystet, og hun var træt. Alle fire ben gjorde ondt, men hun kunne ikke stoppe nu. Klahons Drømmejæger havde

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen

De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en konge, som drog på jagt i en stor skov. Han forfulgte et dyr så ivrigt, at ingen af hans folk kunne følge ham. Om aftenen opdagede han, at

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang. Hungerbarnet I Da Larus var 11 år skulle han ud at arbejde. Hans far fik en plads til ham hos en bonde. Da de skulle gå derhen fik Larus en gave. Det var en kniv hans far havde lavet. Der var langt at

Læs mere

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden. Alle Vores hjerter på et guldfad Vilkårene blev for ringe Vil du med ud at gå en tur Vil du med ned til stranden Vi var kun os to Vi var kun os ti tilbage Vi var kun os tre til ceremonien Vi var en familie

Læs mere

Denne bog har lix 23. Kongens hal SKREVET AF PETER GOTTHARDT ILLUSTRERET AF TOMMY KINNERUP

Denne bog har lix 23. Kongens hal SKREVET AF PETER GOTTHARDT ILLUSTRERET AF TOMMY KINNERUP Denne bog har lix 23. Kongens hal SKREVET AF PETER GOTTHARDT ILLUSTRERET AF TOMMY KINNERUP Krigeren Bjarke er lige så rolig, som han er tapper. Han vil gøre alt for at beskytte sin konge, Hrolf. Pigen

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Hendes opgave er at bevogte den gyldne skål. Da hun mistede den, blev hun forvist til jorden.

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr Brorlil og søsterlil Fra Grimms Eventyr Brorlil tog søsterlil i hånden og sagde:»siden mor er død, har vi ikke en lykkelig time mere. Vores stedmor slår os hver dag og sparker til os, når vi kommer hen

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

SKADEN PIA JUUL. roman TIDERNE SKIFTER

SKADEN PIA JUUL. roman TIDERNE SKIFTER JOBNAME: 2. KORREKTUR PAGE: 3 SESS: 15 OUTPUT: Mon Mar 1 14:15:19 2010 PIA JUUL SKADEN roman TIDERNE SKIFTER JOBNAME: 2. KORREKTUR PAGE: 4 SESS: 14 OUTPUT: Mon Mar 1 14:15:19 2010 Skaden Pia Juul/Tiderne

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

Light Island! Skovtur!

Light Island! Skovtur! Light Island! Skovtur! En tidlig morgen står de 4 drenge op, og spiser morgen mad. Så snakker de om at tage ud i skoven og sove. Da de er i skoven leder de efter et sted til teltet. Zac går ind imellem

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

historien om Jonas og hvalen.

historien om Jonas og hvalen. Side 3 HVALEN historien om Jonas og hvalen Jonas, vågn op! 4 Gud talte 6 Skibet 8 Stormen 10 Min skyld 12 I havet 14 Hvalen 16 Byen vil brænde 18 Kongen 20 Gud og byen 22 Jonas var vred 24 Planten 26 Side

Læs mere

Isa i medvind og modvind

Isa i medvind og modvind Richart Andersson. Isa i med- og modvind. Digtsamling 2013. Alle rettigheder tilhører forfatteren. Forside: Karina Andersen. Korrektur: Anja Adjoh. Isa i medvind og modvind 1 Isa er et synonym, men det

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget.

Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget. Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget. Benni Bødker Gespenst Tekst 2011 Benni Bødker og Forlaget Carlsen Illustrationer 2011 Peter Snejbjerg og Forlaget Carlsen Grafisk tilrettelægning:

Læs mere

Den standhaftige tinsoldat

Den standhaftige tinsoldat Den standhaftige tinsoldat Skrevet af H.C. Andersen Der var engang femogtyve tinsoldater, de var alle brødre, for de var født af en gammel tinske. Geværet holdt de i armen, ansigtet satte de lige ud; rød

Læs mere

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik 16. søndag efter trinitatis I Høstgudstjeneste i Jægersborg med Juniorkoret Salmer: Syng for Gud, 729, vinter er nær, 15, 730, 752 4-5, velsignelsen, 730, sensommervisen. I dag fejrer vi høstgudstjeneste

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Daniels mirakel. Hej. Jeg vil gerne bruge lidt tid på at fortælle min historie. Jeg vil gerne fortælle den for at opmuntre dig til at tro.

Daniels mirakel. Hej. Jeg vil gerne bruge lidt tid på at fortælle min historie. Jeg vil gerne fortælle den for at opmuntre dig til at tro. Daniels mirakel Hej Jeg hedder Daniel Ispaz. Jeg er 25 år og er fra Rumænien. Jeg er gift med en smuk, engelsk pige, Sarah, og vi er blevet velsignet med en søn. Vi er en del af en kristen organisation

Læs mere

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns)

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Den grønne have Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Dette skete for ikke så lang tid siden, i landet med det rødhvide flag. Det var efterår, og tre børn havde vovet sig 5 ind i den have, hvor der engang havde været

Læs mere

Lene Møller. Hvorfor lige mig? En Historie om mobning. Saxo Publish

Lene Møller. Hvorfor lige mig? En Historie om mobning. Saxo Publish Lene Møller Hvorfor lige mig? En Historie om mobning. Saxo Publish Andre udgivelser af Lene Møller: Molly Den Magiske Ko Hvorfor lige mig? En historie om mobning. ISBN: 9788740444230 Copyright 2013, Lene

Læs mere

Gro var en glad og en sød lille pige, der var lige så gammel som dig, og en dag var hun på besøg hos sin mormor.

Gro var en glad og en sød lille pige, der var lige så gammel som dig, og en dag var hun på besøg hos sin mormor. Gro var en glad og en sød lille pige, der var lige så gammel som dig, og en dag var hun på besøg hos sin mormor. Mormor var ved at fjerne de visne blomster i haven og havde slet ikke set, at Gro var gået

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Jagten på Enhjørningen. Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Jagten på Enhjørningen. Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Jagten på Enhjørningen Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Enas far, kong Drot, er taget langt bort. Troldkvinden Skarntyde er Enas værste fjende. Ena er den eneste enhjørning

Læs mere

MIN. kristendom fra top til tå MINI KATEKISMUS MARIA BAASTRUP JØRGENSEN. ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN

MIN. kristendom fra top til tå MINI KATEKISMUS MARIA BAASTRUP JØRGENSEN. ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN MARIA BAASTRUP JØRGENSEN ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN KATEKISMUS kristendom fra top til tå MIN MINI NÆSE FOR SKABELSE Første Mosebog kapitel 1 og 2 Engang var der ingenting, kun mørke og stilhed. Verden

Læs mere

Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere

Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere PrikkeBjørn stopper mobbere. Af Charlotte Kamman Det var en solrig dag, dag klokken igen ringede ud til frikvarter i skolen. PrikkeBjørn glædede sig til

Læs mere

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han 1 Johannes elskede fugle. Han syntes, at det at kigge på fugle var noget af det dejligste, man kunne foretage sig i sit liv. Meget dejligere end at kigge på billeder, malerier eller at se fjernsyn. Hver

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse Materialer Vis, hvad du kan Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse INDHOLD Aktivitet 1, 2 og 3 Samtalebillede: Idrætslektion Aktivitet 4. Skønlitterær tekst 3.-4. klasse: Fablen Løven og musen (version

Læs mere

Side 3.. ægypten. historien om de ti plager.

Side 3.. ægypten. historien om de ti plager. Side 3 ægypten historien om de ti plager 1 Slaver 4 2 Ild i en busk 6 3 Staven 8 4 Sæt dine slaver fri 10 5 En slange 12 6 Blod 14 7 Frøer 16 8 Myg og fluer 20 9 Sygdom 22 10 Hagl 24 11 Græshopper og mørke

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

7. søndag efter Trinitatis 2015, Hurup og Gettrup Lukas 19, 1-10

7. søndag efter Trinitatis 2015, Hurup og Gettrup Lukas 19, 1-10 7. søndag efter Trinitatis 2015, Hurup og Gettrup Lukas 19, 1-10 Herre, giv mig mod til at slippe det, som plager mig ved mig selv. Giv mig tillid til og tro på, at din tro og din kærlighed også kan virke

Læs mere

ELLIOT. Et manuskript af. 8.B, Henriette Hørlücks skole

ELLIOT. Et manuskript af. 8.B, Henriette Hørlücks skole ELLIOT Et manuskript af 8.B, Henriette Hørlücks skole 5. Gennemskrivning, april 2008 1 SC 1. EXT. SKOLEGÅRDEN DAG LEA(15) har kun sort tøj på, og mørk make-up. Hun sidder alene i skolegården og kigger

Læs mere

Præstens hemmelighed

Præstens hemmelighed Den lå på bordet. Pia vidste, hun ikke måtte røre den, men det trak i hver en fiber i hendes krop for at kigge i den. Den var hendes fars og han havde udtrykkeligt fortalt, at ingen måtte åbne den, for

Læs mere

studie Døden & opstandelsen

studie Døden & opstandelsen studie 13 Døden & opstandelsen 75 Åbningshistorie En dreng og hans far var ude at køre bil, da en bi fløj ind ad det åbne vindue. Drengen var så ekstremt allergisk over for bistik, at både han og faren

Læs mere

En anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede.

En anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede. En anden slags brød Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede. En lille fåremavet sky hænger højt oppe over søen. Hænger helt stille, som om den er kommet i tvivl om, hvor den egentlig er på vej hen.

Læs mere

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn?

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Babys Søvn en guide Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Små børn har behov for meget søvn, men det er bestemt ikke alle, der har lige let ved at overgive

Læs mere

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften?

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften? SOLAR PLEXUS af Sigrid Johannesen Lys blændet ned. er på toilettet, ude på Nørrebrogade. åbner døren til Grob, går ind tydeligt fuld, mumlende. Tænder standerlampe placeret på scenen. pakker mad ud, langsomt,

Læs mere

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Der var engang et stort slot, hvor der boede en prinsesse, en konge, en dronning og en sød tjenestepige. Lige

Læs mere

ÆBLET. historien om Adam og Eva.

ÆBLET. historien om Adam og Eva. Side 3 ÆBLET historien om Adam og Eva 1 Dag og nat 4 2 Adam og Eva 6 3 Træet 8 4 En dejlig tid 10 5 Røde æbler 12 6 Slangen 14 7 Pluk det 16 8 Nøgne 20 9 Hvor er I? 22 10 Det var ikke mig 24 11 Guds straf

Læs mere

På Vær-lø-se-gård sker der mær-ke-li-ge ting. Det spø-ger. Der er gen-færd.

På Vær-lø-se-gård sker der mær-ke-li-ge ting. Det spø-ger. Der er gen-færd. 1 På Vær-lø-se-gård sker der mær-ke-li-ge ting. Det spø-ger. Der er gen-færd. På går-den bor Al-ma, Ha-rald og Eb-ba. Al-ma tror ik-ke på gen-færd, men det gør Ha-rald og Eb-ba. Så en dag sker der no-get,

Læs mere

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning Kasse Brand (arbejdstitel) Af Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010 9. Gennemskrivning 1 EXT. HAVEN/HULLET. DAG 1 August 8 år står nede i et dybt hul og graver. Han gider tydeligvis

Læs mere

Prinsesse Anne og de mange ting.

Prinsesse Anne og de mange ting. 1 Prinsesse Anne og de mange ting. Der var engang en konge og en dronning, de boede på det største slot i landet. Slottet havde spir og høje tage. Det var så stort og så smukt. Dronningen fødte en dag

Læs mere

2. påskedag 28. marts 2016

2. påskedag 28. marts 2016 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: Møde med den opstandne Salmer: 229, 236; 241, 234 Evangelium: Joh. 20,1-18 "Sorg er til glæde vendt, klagen endt!" Disse linjer fra en julesalme kan passende stå som overskrift

Læs mere

D er var engang en rig mand, hvis kone blev syg, og da hun følte, at døden

D er var engang en rig mand, hvis kone blev syg, og da hun følte, at døden Askepot De brødrene Grimm - KHM 021 D er var engang en rig mand, hvis kone blev syg, og da hun følte, at døden nærmede sig, kaldte hun på sin eneste datter og sagde: Bliv ved at være from og god, min lille

Læs mere

Nicole Boyle Rødtnes. Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Nicole Boyle Rødtnes. Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Nicole Boyle Rødtnes Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Vi var ti år, da zombie-virussen brød ud. Det hele startede, da et krydstogtskib sank. Flere hundrede druknede. Alle troede, det var et uheld.

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

Morten Dürr SKADERNE. Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen

Morten Dürr SKADERNE. Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen Morten Dürr SKADERNE Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen Hvidt, sort og grønt Efter mor døde, ville far jage skaderne væk. Men sådan gik det ikke. Skaderne blev. Det var godt.

Læs mere

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt.

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt. 1. søndag efter påske Brændkjær 408-300 - 54-249 -236, v. 5-6 218 Vi ved som regel, når vi har dummet os, når vi har begået en fejl. Vi har vel prøvet det alle sammen. Har prøvet at sige det, der ikke

Læs mere

Gatta-fisken var enorm. Meget større end nogen anden flyvefisk Sirius nogensinde havde set.

Gatta-fisken var enorm. Meget større end nogen anden flyvefisk Sirius nogensinde havde set. LÆS STARTEN AF 1 Dræberfisken Sirius holdt godt fast i sit svævebræt mens han spejdede nervøst gennem skyerne. Han frøs, for han havde holdt udkig i mange timer. Skyerne var tætte. Hver gang han drev gennem

Læs mere

Fiskeren og hans kone

Fiskeren og hans kone Fiskeren og hans kone Fra Grimms Eventyr Der var engang en fisker, som boede med sin kone i en muddergrøft tæt ved havet, og han gik hver dag derhen for at fange fisk. En dag sad han dernede og medede,

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

Knøs og hans venner sad på jorden foran den hule, hvor de havde tilbragt natten. Bag dem stod ponyen Ædedolk og gumlede på en tot vissent græs.

Knøs og hans venner sad på jorden foran den hule, hvor de havde tilbragt natten. Bag dem stod ponyen Ædedolk og gumlede på en tot vissent græs. Knøs og hans venner sad på jorden foran den hule, hvor de havde tilbragt natten. Bag dem stod ponyen Ædedolk og gumlede på en tot vissent græs. Vi er en mærkelig flok, tænkte han og så rundt på dem. Bjarke

Læs mere

Eksempler på historier:

Eksempler på historier: Eksempler på historier: Der var engang en mand Der havde en fisk Akvariet blev for gammelt Derfor skulle han købe et nyt Men han havde ikke noget at putte fisken i Derfor døde den og kom op i himlen Der

Læs mere

Et eventyr fra Trinidad (1999)

Et eventyr fra Trinidad (1999) Vinteren 1999 opholdt jeg mig på Trinidad. En caribisk tropeø. I nærheden af havnen var der en regnskov, som jeg passerede hver dag, når jeg gik på Internetcafe. En dag opdagede jeg i en lysning nogle

Læs mere

Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard

Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard Bog et af serien: Wow Hvad sker der her Side 1/6 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 : Godhed kommer efter...3 Kapitel 2 : Rigtig kærlighed er svær at finde...4 Kapitel

Læs mere

Allehelgens dag,

Allehelgens dag, Allehelgens dag, 3.11.2013. Domkirken: 732 Dybt hælder året, 571 Den store hvide (prædiken, navneoplæsning, motet), 549 Vi takker dig, 754 Se nu stiger. Nadver: 573 Helgen her Gråbrødre: 732, 571, 549,

Læs mere

MIE. MIE bor hos en plejefamilie, fordi hendes mor. drikker. Mie har aldrig kendt sin far, men drømmer

MIE. MIE bor hos en plejefamilie, fordi hendes mor. drikker. Mie har aldrig kendt sin far, men drømmer MIE MIE bor hos en plejefamilie, fordi hendes mor drikker. Mie har aldrig kendt sin far, men drømmer om at møde ham en dag. Mie er 8lippet, har blåt hår og bruger mere mascara end de 8leste. Hun elsker

Læs mere

Troldenes dronning. Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Troldenes dronning. Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Troldenes dronning Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Enas far, kong Drot, er taget langt bort. Troldkvinden Skarntyde er Enas værste fjende. Ena er den eneste enhjørning i

Læs mere

Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 17,11-17.

Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 17,11-17. Bruger Side 1 20-09-2015 Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 17,11-17. Når døden rammer livet. I september måned fejrer vi høsten, at den er kommet i hus, og i år var det sen høst

Læs mere

Men hvad, det gør deres lærer også! Bare de ikke drukner. Ha, ha. Hvem narrer hvem? De drak hurtigt på toilettet.

Men hvad, det gør deres lærer også! Bare de ikke drukner. Ha, ha. Hvem narrer hvem? De drak hurtigt på toilettet. Politi Fastelavnsfesten var en fest på skolen. Altså nul alkohol til elever og andre under 18. Forældre som var med de mindre elever kunne købe øl! De kunne også købe kaffe og alt det andet. Jens kunne

Læs mere

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL Kirsten Wandahl BLÅ ØJNE LÆSEPRØVE Forlaget Lixi Bestil trykt bog eller ebog på på www.lixi.dk 1. Kapitel TO BLÅ ØJNE Din mobil ringer. Anna hørte Felicias stemme. Den kom

Læs mere

Historien om Tankernes Hus

Historien om Tankernes Hus Historien om Tankernes Hus På en måde kan man godt sige, at tankerne bor inde i hovedet. Forestil dig, at tankerne bor i et hus med mange rum, hvor du kan bevæge dig rundt og opdage dem. Når du skal opdage

Læs mere

Åbent spørgsmål. Åbningshistorie. Hvornår tror du, en person er klar til dåb? Hvorfor? Hvad er den mest mindeværdige dåb, du har oplevet? Hvorfor?

Åbent spørgsmål. Åbningshistorie. Hvornår tror du, en person er klar til dåb? Hvorfor? Hvad er den mest mindeværdige dåb, du har oplevet? Hvorfor? Studie 5 Dåben 31 Åbent spørgsmål Hvornår tror du, en person er klar til dåb? Hvorfor? Hvad er den mest mindeværdige dåb, du har oplevet? Hvorfor? Åbningshistorie En lignelse: En teenagepige (lad os kalde

Læs mere

Studie. De tusind år & syndens endeligt

Studie. De tusind år & syndens endeligt Studie 15 De tusind år & syndens endeligt 83 Åbningshistorie Der, hvor jeg boede som barn, blev det en overgang populært at løbe om kap i kvarteret. Vi have en rute på omkring en kilometer i en stor cirkel

Læs mere

Min far omfavner mig. Vi klarede den, Bobby, vi klarede den. Jeg vrister mig fri af hans tag, og vi bevæger os langsomt ind mod den amerikanske bred.

Min far omfavner mig. Vi klarede den, Bobby, vi klarede den. Jeg vrister mig fri af hans tag, og vi bevæger os langsomt ind mod den amerikanske bred. Rio Grande Jeg sidder ved siden af min far. Vi har kørt på ladet af en lastbil hele dagen, og der stinker af sved, bræk og pis under den tykke presenning. Jeg stikker forsigtigt min hånd ud mellem ladet

Læs mere

Hvad skal jeg så nede i træet? spurgte soldaten.

Hvad skal jeg så nede i træet? spurgte soldaten. Fyrtøjet Eventyr af Hans Christian Andersen - 001 D er kom en soldat marcherende hen ad landevejen: én, to! én, to! Han havde sit tornyster på ryggen og en sabel ved siden, for han havde været i krigen,

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

forstod ikke, hvad de sagde. Måske hjalp det, hvis hun fløj nærmere ned til dem.

forstod ikke, hvad de sagde. Måske hjalp det, hvis hun fløj nærmere ned til dem. 7. Kapitel Lang tid efter landede Undo på toppen af et kæmpestort hus. Herfra, hvor hun sad, kunne hun se vidt omkring. Og dybt, dybt nede opdagede hun en masse vingeløse. Nogle for ud og ind af husene.

Læs mere

21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø

21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø 21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø Der var en gang og det er så længe siden, at vi måske er hen ved 800 år før Jesus blev født. Så blandt gamle fortællinger, så har jeg besluttet at tage

Læs mere

Men Mikkel sagde bare vi skal ud i den brand varme og tørre ørken Din idiot. efter vi havde spist morgen mad tog vi vores kameler Og red videre.

Men Mikkel sagde bare vi skal ud i den brand varme og tørre ørken Din idiot. efter vi havde spist morgen mad tog vi vores kameler Og red videre. Det var midt på formiddagen. vinden havde heldigvis lagt sig jeg Mikkel og min ven og hjælper Bjarke stod i stævnen og så ind mod Byen Mombasa hvor vi skulle ligge til vi skulle ligge til. vi skulle Møde

Læs mere

Der var en gang et hus. Som lå alene.

Der var en gang et hus. Som lå alene. 2 Det Hjemsøgte Hus Der var en gang et hus. Som lå alene. 3 Fremvisningen Han tog imod dem med et let nervøst smil. Han var ikke den typiske sælger, og slet ikke den typiske ejendomsmægler, som de havde

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Luka - drengen der ville være pige

Luka - drengen der ville være pige Luka - drengen der ville være pige - en børnenovelle af Socialpædagog & Forfatter Michelle Klæstrup Luca lå i sin seng og gned sig i øjnene, medens han kiggede rundt i sit værelse. Solen skinnede fra en

Læs mere

De røde sko. H.C. Andersen, 1845 (6,7 ns)

De røde sko. H.C. Andersen, 1845 (6,7 ns) De røde sko H.C. Andersen, 1845 (6,7 ns) Der var en lille pige, så fin og så nydelig, men om sommeren måtte hun altid gå med bare fødder, for hun var fattig, og 5 om vinteren med store træsko, så at den

Læs mere

Hvor bliver de dog af? sagde Harm og så sig om. Hun stod i skoven uden for kong Hrolfs gård. Det var tidlig morgen med grå himmel.

Hvor bliver de dog af? sagde Harm og så sig om. Hun stod i skoven uden for kong Hrolfs gård. Det var tidlig morgen med grå himmel. Hvor bliver de dog af? sagde Harm og så sig om. Hun stod i skoven uden for kong Hrolfs gård. Det var tidlig morgen med grå himmel. Bag hende var der en hær af krigere. De havde ventet her hele natten.

Læs mere

Side 1. Gæs i skuret. historien om morten bisp.

Side 1. Gæs i skuret. historien om morten bisp. Side 1 Gæs i skuret historien om morten bisp Side 2 Personer: Martin Side 3 Gæs i skuret historien om morten bisp 1 Soldat 4 2 Den hvide hest 6 3 En tigger 8 4 Den røde kappe 10 5 En drøm 12 6 En syg mand

Læs mere

Personlige erfaringer med kræft

Personlige erfaringer med kræft August 2003 29-årig kvinde fortæller om, hvordan hun som 19-årig mistede sin mor på grund af kræft i lungerne og hjernen. Jeg begyndte, at blive væk fra skole, men ikke for at passe min mor. Jeg tog af

Læs mere

Tekster: Ez 37,1-14, Kol 1,9b-14, Matt 9,18-26. Salmer. Rødding 10.30: 4, 66, 367, 68, 438, 236 v. 5, 406. Lihme 14.00: 4, 367, 66, 406

Tekster: Ez 37,1-14, Kol 1,9b-14, Matt 9,18-26. Salmer. Rødding 10.30: 4, 66, 367, 68, 438, 236 v. 5, 406. Lihme 14.00: 4, 367, 66, 406 Tekster: Ez 37,1-14, Kol 1,9b-14, Matt 9,18-26 Salmer Rødding 10.30: 4, 66, 367, 68, 438, 236 v. 5, 406 Lihme 14.00: 4, 367, 66, 406 Han mærkede klumpen i maven vokse sig stor og fylde hele bughulen ud.

Læs mere

Det var nat. Fuldmånen lyste svagt bag skyerne. Tre væsner kom flyvende og satte sig i et dødt træ. Det var de tre blodsøstre Harm, Hævn og Hunger.

Det var nat. Fuldmånen lyste svagt bag skyerne. Tre væsner kom flyvende og satte sig i et dødt træ. Det var de tre blodsøstre Harm, Hævn og Hunger. Det var nat. Fuldmånen lyste svagt bag skyerne. Tre væsner kom flyvende og satte sig i et dødt træ. Det var de tre blodsøstre Harm, Hævn og Hunger. De kom fra hver sit hjørne af verden, hvor de havde ledt

Læs mere