Begrænset ad libitum fodring. sidst i vækstperioden giver forbedret kødprocent

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Begrænset ad libitum fodring. sidst i vækstperioden giver forbedret kødprocent"

Transkript

1 Slagtesvin: Begrænset ad libitum fodring sidst i vækstperioden giver forbedret kødprocent Ved ad libitum tørfodring af slagtesvin er der risiko for en høj foderoptagelse sidst i vækstperioden og deraf følgende dårlig foderudnyttelse og lav kødprocent. Af projektleder Dorthe K. Rasmussen, Afd. for Ernæring og Reproduktion, Videncenter for Svineproduktion, og svinerådgiver Gitte Hansen, Gefion Ved ad libitum tørfodring af slagtesvin er der især ved rørfodringsautomater stor risiko for en høj foderoptagelse sidst i vækstperioden og deraf følgende dårlig foderudnyttelse og lav kødprocent. Dette problem er størst for galtgrise, idet de har større appetit og foderoptagelse end sogrise, hvilket medfører en større tilvækst for galtgrise med dårligere foderudnyttelse og lav kødprocent til følge. Derfor ønskes foderoptaget begrænset sidst i vækstperioden, og det kan praktiseres ved at benytte begrænset ad libitum fodring. Natpause uden foder Begrænset ad libitum fodring går i sin enkelthed ud på, at grisene har en sammenhængende natpause uden foder og fri adgang til foder i dagtimerne. Systemet blev i praksis indført for at begrænse den daglige foderoptagelse til cirka 2,5 til 2,55 FEsv pr. dag og holde foderudnyttelsen på 2,85 FEsv pr. kg tilvækst eller derunder i vægtintervallet 30 til 107 kg. Begrænset ad libitum fodring praktiseres i besætninger uden ventilstyret fodring ved at begrænse den mængde foder, der er til rådighed over døgnet. Kødprocenten forbedres ved at anvende begrænset ad libitum fodring. I simple foderautomater sættes teleskoprøret ned i automaten. Ved brug af rørfodringsautomater undlader man at fylde automaten op om aftenen, så grisene æder op og ikke har foder til rådighed over natten. Erfaringer fra praksis I praksis er der blevet set gode erfaringer med begrænset ad libitum fodring i nogle besætninger med simple tørfoderautomater og rørfodringsautomater. Erfaringerne startede for år tilbage i Antoniusbesætninger, hvor god kødprocent var identisk med høj godkendelsesprocent og afregning og dermed forbedret økonomi. I disse besætninger var der en gevinst ved at begrænse den daglige foderoptagelse til gavn for en højere kødprocent. (+0,5-0,8 i kødprocent). I traditionelle slagtesvinebesætninger er der også positive erfaringer fra nogle besætninger, men ikke alle. For at få effekt skal antal grise tilpasses automatens kapacitet (der må ikke være overbelægning), så alle grise i stien kan komme til foderet i den periode, hvor der er foder til rådighed. Når foderautomaterne er tomme, skal der også være ro i besætningen. Her udeblev effekt I besætninger, hvor effekten udeblev, var årsagen ofte, at: Foderstrengen er meget lang. Det vil sige, at der er meget stor forskel fra den første til den sidste foderautomat i hvor lang tid, de har foder. Automaterne løber tomme mellem udfodringerne

2 Tabel 1. Produktionsresultater og produktionsværdi indeks ved 5 års priser), besætning A Behandling Ad libitum Begrænset ad libitum Sogrise Ad libitum Begrænset ad libitum Galtgrise Daglig tilvækst FEsv/dag 2,62 2,50 2,79 2,70 FEsv/kg tilvækst 2,59 2,59 2,72 2,71 Kødprocent 60,7 61,1 59,5 59,9 Indeks/stiplads/år Tabel 2. Produktionsresultater og produktionsværdi (indeks ved 5 års priser), besætning B Behandling Ad libitum Begrænset ad libitum Sogrise i dagtimerne. Typisk skal der være kort tid mellem opfyldningerne om morgenen, så det undgås. Hvis automaterne løber tomme i løbet af dagen, vil de store grise æde først hver gang automaterne fyldes med foder, mens de rangsvage grise vil få for lidt foder, og vægtspredningen bliver for stor. Hvis man forsøger med begrænset ad libitum fodring, skal der være en valid E-kontrol, som viser, om begrænsningen giver den ønskede reduktion i den daglige foderoptagelse (2,5 til 2,55 FEsv pr. kg tilvækst pr. dag) og om kødprocent og foderudnyttelse forbedres. Hvis fremgangen ikke kan aflæses af E-kontrollen, skal man udelade natpausen. Erfaring fra afprøvning Hos Videncenter for Svineproduktion er der blevet gennemført en afprøvning i to besætninger med ventilstyret fodring, hvor lukning af foderautomaten blev forsøgt lavet som i praksis, mens det samtidig var muligt at registrere foderforbrug pr. automat. Grisenes fodertildeling blev begrænset, når de nåede en fastsat foderstyrke, og det betød, at foderautomaterne gik tomme sidst på døgnet sidst i vækstperioden. Grisene blev kønsopdelt (so- og galtgrise) og havde i besætning A en slutfoderstyrke på 2,8 FEsv for sogrise og 3,1 FEsv for galtgrise, mens der i besætning B var en slutfoderstyrke på 2,7 FEsv for sogrise og 3,0 FEsv for galtgrise. Den faste slutfoderstyrke blev valgt til at være 20 procent lavere end slutfoderstyrken ved 105 kg ved ad libitum fodring. Sogrisene blev med vilje begrænset mere end galtgrise, fordi konkurrencen om tilgangen til foderet ville være størst for dem, hvis de havde gået i samme sti som galtgrisene. Sogrisene nåede deres maksimale foderstyrke ved Ad libitum Begrænset ad libitum Galtgrise Daglig tilvækst FEsv/dag 2,59 2,41 2,83 2,64 FEsv/kg tilvækst 2,78 2,82 2,91 2,94 Kødprocent 62,1 62,6 60,6 61,3 Indeks/stiplads/år cirka 65 kg, men galtgrisene nåede den ved lidt over 70 kg. Kødprocent forbedret Resultaterne fra de to besætninger viste, at der ikke var nogen økonomisk gevinst i at anvende begrænset ad libitum fodring (tabel 1 og 2). Tilvæksten blev lavere, og foderudnyttelsen blev heller ikke som forventet forbedret. Kødprocenten blev dog i lighed med erfaringerne fra praksis forbedret i begge besætninger. De største grise åd sandsynligvis noget mere, end den til stien tildelte slutfoderstyrke, på bekostning af de mindste og svagere grise i stien. De største grise fik derved dårlig foderudnyttelse og kødprocent, mens de mindste grise i stien derimod brugte en større del af energien på vedligehold. Kødprocent Det kan ud fra praksiserfaring og afprøvningens resultater Begrænset ad libitum fodring går i sin enkelthed ud på, at grisene har en sammenhængende natpause uden foder og fri adgang til foder i dagtimerne. Her praktiseret med ventilfodret styring. Foto: Morten Thomsen konkluderes, at kødprocenten forbedres ved at anvende begrænset ad libitum fodring. Afprøvningen viser dog, at foderudnyttelsen ikke forbedres. Det kan derfor kun betale sig at benytte begrænset ad libitum fodring, hvis man ønsker at optimere på kødprocenten og samtidig har mulighed for at have grisene længere i stalden for at opnå en optimal slagtevægt. Det er samtidig vigtigt at have en valid E-kontol for at kunne følge, om begrænsningen giver den ønskede reduktion i daglig foderoptagelse og forbedring i kødprocent.

3 ALT OM Foderspild Sparer 150 foderenheder pr. årsso med minimal indsats En grundig besætningsgennemgang reducerede foderforbruget fra til foderenheder pr. årsso. Samtidig steg effektiviteten 0,7 grise pr. årsso. "Vi sparer op mod kr. årligt med nogle relativ få ændringer i den daglige pasning," siger Michael Elneff (tv) og Peter Walz Jørgensen, Skovhave I/S. Foto: Morten Thomsen. Af Morten Thomsen "I begyndelsen var vi nok skeptiske med hensyn til, om de tiltag, som Ellen Møller og VSP foreslog, kunne have nogen nævneværdig effekt på foderforbruget," siger Peter Walz Jørgensen, Skovhave I/S. En skepsis som driftslederen, Michael Elneff, dengang delte. Efter, at de begge har set den sidste opgørelse over foderforbruget, må de nu konstatere, at effekten var større, end de begge ventede. Foderforbruget pr. årsso er nemlig faldet fra til foderenheder. Og det er sket samtidig med, at produktiviteten er steget med 0,7 fravænnede grise pr. årsso. Besætningen er på 650 årssøer, og det var efter et par besøg af konsulent Ellen Møller Hansen, Syddansk Svinerådgivning, og med indspark fra VSP, at en række tiltag blev sat i gang. Kikkerten har været rettet mod alle forhold, der har betydning for foderforbruget, men som omvendt ikke måtte have negativ effekt på produktiviteten "Vi har fået indarbejdet nogle enkle rutiner omkring huldvurdering, som har givet en overraskende stor besparelse i foderforbruget," konstaterer Michael Elneff. Der er transponderfodring i drægtighedsstalden, så fodertildelingen har været let at regulere. Skovhave I/S Nordborg, Als 650 søer Smågrise på anden ejendom Transponderfodring Indkøbt færdigfoder Har deltaget i et projekt under VSP omkring reduktion af foderforbruget Projektet er støttet af EU og af Fødevareministeriet Huldvurderer tre gange "Vi huldvurderer nu tre gange: Ved løbning, 30 dage efter løbning og igen 60 dage efter løbning," forklarer Michael Elneff. Han peger på, at det er i drægtigheds- og i løbeafdelingen, at fodertildelingen er skåret ned, ikke i farestalden. "Vi har fået flere søer på midterkurven og færre søer på kurven til de fede eller de magre søer," tilføjer Peter Walz Jørgensen. 26

4 side En opgørelse viser, at vægttabet i farestalden er reduceret med 12 kg i gennemsnit. Før tabte mange søer 40 til 50 kg i dieperioden. Nu ligger mange på bare 10 til 20 kg, og det er netop søer, der taber sig meget i farestalden, der er dyre at få op i et passende huld igen. Af andre tiltag, som Ellen Møller Hansen og VSP foreslog, var at justere foder fem gange i stedet for tre gange ugentligt og at reducere fodertildelingen til ammesøer to dage, når de modtager nye grise. Desuden er foderstyrken under flushing skåret ned fra 5,5 til 4,5 foderenheder daglig, ligesom temperaturkurven i farestalden er ændret. Men samlet er det tiltag, som de let har kunnet indarbejde i det daglige arbejde. "Det er let at mærke soens "Det kom bag på os, at vi kunne reducere foderforbruget så meget med så få midler." Michael Elneff og Peter Walz Jørgensen, Skovhave I/S Fra under til over foderenheder Sofoderforbruget varierer på landsplan fra under foderenheder til over foderenheder pr. årsso. Der er ingen tydelig sammenhæng mellem produktivitet og foderforbrug. Derfor satte Videncenter for Svineproduktion for halvandet år siden en forsøgsrække i gang, der skulle belyse, om det var muligt, uden negativ konsekvens for produktiviteten, at reducere foderforbruget i produktionsbesætninger. Otte besætninger deltager i forsøget, heriblandt Skovhave I/S på Als. huld samtidig med, at man stimulerer hende op før løbning," bemærker Peter Walz Jørgensen. Han har også erfaret, at huldvurdering er noget, der skal foregå med hænderne og ikke med øjnene. Også for konsulent Ellen Møller Hansen har effekten på foderforbruget været overraskende. "Fordelen er, at det er relativt enkle tiltag, der skal til for at skære foderforbruget ned," siger Ellen Møller Hansen. "På mange områder i soholdet kan man spare foder. Det kan blive til rigtig mange penge," påpeger konsulent Ellen Møller Hansen, Syddansk Svinerådgivning. Arkivfoto: Morten Thomsen. 100 ton sofoder mindre - hvert år Et lavere forbrug af sofoder skal komme gennem en bedre styring af huldet. Elevatorsøer, søer der svinger op og ned i huld, koster meget foder, og derfor har personalet i sostalden som mål, at huldet skal ligge så konstant som muligt. Midlet hertil er hyppige huldvurderinger. "Vi har fået sat huldvurderingen i system, og så tager det højst en time ekstra pr. 14 dages hold," mener Michael Elneff, der har været ansat i sostalden siden Alder ved første løbning af poltene ligger uændret på syv en halv til otte måneder, men søerne vil nok alligevel blive mindre, efterhånden som huldvurderingen har kørt i længere tid. Besætningen har 14 dages drift og fravænner først omkring 31 til 32 dage. Var fravænningsalderen en uge lavere, ville det alene betyde omkring 50 til 60 foderenheder mindre pr. årsso, og så er besætningen for alvor nede på et bemærkelsesværdigt niveau. "Jeg tror ikke, vi kan komme meget længere ned nu," lyder det fra Peter Walz Jørgensen. Men Gunner Sørensen, VSP, mener ligesom konsulent Ellen Møller Hansen, Syddansk Svinerådgivning, at foderforbruget kan falde lidt endnu. "Der er stadig søer, der taber sig en del i farestalden. Kan vi få bedre fat i dem, er det sandsynligt, at forbruget falder lidt mere," siger Gunner Sørensen og Ellen Møller Hansen. Mere hvede Projektleder Thomas Bruun, VSP, har haft indlægssedlerne fra Danish Agro til gennemsyn. Han foreslår nogle ændringer i retning af mere hvede og mindre byg. I dag består korndelen i diefoderet af 50 procent almindelig byg, 10 procent valset byg, 6 procent havre og 11 procent hvede. "Jeg vil som udgangspunkt foreslå 30 procent hvede og tilsvarende mindre byg," siger Thomas Bruun. Peter Walz Jørgensen forklarer det høje bygindhold med risikoen for mavesår. "Vi vil godt overveje mere hvede, for det gør jo også foderet billigere," siger han. 27

5 Huldstyring af so Foderforbrug i soholdet kan reduceres med 10 procent via huldstyring SKALA TIL FODRING AF SØER EFTER HULD. Huldvurdering fungerer bedst, når man bruger sine hænder. Når ryg, ribben og hofter mærkes ved et fast tryk, er soens huld i orden. Hænderne skal løbende justeres. Derfor bør cirka 20 søers rygspæktykkelse måles med en skanner hver tredje måned. Søerne skal have mellem 15 og 20 mm rygspæk ved faring. Af projektchef Gunner Sørensen, Videncenter for Svineproduktion Foderets formål kan deles op i tre delmål: Vedligehold: Sikrer balance mellem basalstofskiftet og soens legemsvægt. Følgende daglige tildelinger er vejledende: Gylt på 150 kg = 1,5 FEso, so på 200 kg = 1,9 FEso og so på 250 kg = 2,3 FEso. Produktion: Dækker foder til fostertilvækst, mælkeproduktion, soens egen vækst og varmeproduktion samt energi til udskillelse af overskydende næringsstoffer - primært kvælstof. Mavesundhed: Foderets indhold af struktur og fibre De fede søer har ofte forlængede faringer og nedsat foderoptagelse i diegivningsperioden. Derudover er de dyre i drift, da de har et væsentligt højere foderforbrug end normale søer. Foto: Morten Thomsen skal tilpasses, så mavesår undgås. 1 Vedligehold Soens vægt har betydning for, hvor meget foder der skal bruges til vedligehold. Der er ligeledes et stigende energibehov til vedligeholdelse ved stigende alder. Dette skyldes en ændret kropssammensætning (gamle søer indeholder cirka 45 procent protein, mens unge søer indeholder cirka 39 procent protein). Søernes huld styres alene af den tildelte mængde foder. På forkant Nye muligheder og tendenser I drægtighedsperioden bruges cirka 80 procent af foderet til vedligehold, mens 20 procent bruges til produktion af fostre, varme mv. I diegivningsperioden bruges kun cirka 20 procent Søernes huld skal vurderes fire gange pr. cyklus ved faring ved fravænning ved drægtighedskontrol efter fire til fem uger ved cirka 70 dages drægtighed (typisk når gyltene vaccineres første gang før faring)

6 af foderet til vedligehold, mens resten bruges til mælkeproduktion. Staldtemperaturen betyder meget for den fodermængde, søerne skal tildeles, men søernes fedningsgrad og stisystemet er også vigtige faktorer. Tynde søer har således et relativt større behov for foder end fede søer, hvilket muligvis kan forklares i deres manglende isolerende fedtlag. Hvis der er fugtige lejer eller træk i søernes opholdszone, stiger vedligeholdelsesbehovet yderligere, og søerne skal tildeles op til 1 FEso ekstra pr. dag. 2 Huldvurdering Figuren viser fire forskellige kategorier af søer. Kategorierne 'For fed' og 'For mager' bør overhovedet ikke forekomme i en velfungerende besætning. Søernes huld på løbetidspunktet spiller en stor rolle for, hvordan fodringen i drægtighedsperioden skal gribes an. De første fire til fem uger efter løbning har stor betydning for kuldstørrelsen. Tynde og magre søer kvitterer i form af bedre kuldstørrelse, når de får ekstra foder (4,0 FEso pr. dag). Middel eller fede søers Der SKAL anvendes drægtighedsblandinger og IKKE diegivningsblandinger til drægtige søer. Det gavner både din pengepung og miljøet kuldstørrelse påvirkes ikke af, om de får mere foder, end de har behov for, men kuldstørrelsen påvirkes negativt, når de får for lidt foder. Gyltene skal man derimod være mere opmærksomme på, da for meget foder i de første fire til fem uger efter løbning påvirker både kuldstørrelse og faringsprocent negativt. Det er derfor vigtigt, at gyltene kun tildeles mellem 2,2 og 2,4 FEso pr. dag i denne periode. Fra fjerde drægtighedsuge fodres søerne efter huld således, at de er i kategorien 'middel' (se figur) ved indsættelse i farestalden. Det er vigtig at huske, at der også bruges energi til fostertilvækst, fosterhinder, bør og yvervækst i drægtighedsperioden, så foderstyrken skal hæves med mellem 0,5 og 1,0 FEso pr. dag i de sidste tre til fire uger af drægtighedsperioden. De magre søer har større risiko for dårlige reproduktionsresultater og skuldersår i diegivningsperioden. Disse søer skal 'fedes op' inden de indsættes i løsdriftsstalde. Foto: Morten Thomsen 3 Foder til drægtige søer Der er minimumsnormer for aminosyrer, vitaminer og mineraler til drægtige søer. Aminosyrenormerne og normen for fordøjeligt fosfor til drægtige søer er betydelig lavere end normerne til diegivende søer. De fleste af normerne er veldokumenterede under danske forhold, men er gennemsnitsbetragtninger for både unge og udvoksede søer. Unge søer har et større behov for aminosyrer og mineraler end ældre søer i drægtighedsperioden, da de fortsat vokser. Denne situation er der taget hensyn til i normerne, og de kan således trygt bruges i besætningerne. Anvendes foderblandinger med et højt indhold af protein, vil soen både have en proteintilvækst (store søer) og bruge ekstra energi til at udskille det overskydende kvælstof. Der er ikke et eksakt tal på, hvor meget ekstra energi det kræver af søerne, men det vides fra slagtesvin, at for hver 10 gram ekstra protein pr. FEsv påvirker det foderudnyttelsen med cirka to procent. Derfor SKAL der anvendes drægtighedsblandinger og IKKE diegivningsblandinger til drægtige søer. Det gavner både din pengepung og miljøet. 4 Mavesundhed Drægtighedsfoderets indhold af fibre og stivelse samt formalingsgrad skal også være i balance for, at fordøjelse og bevægelse af foder i mave/tarmsystemet fungerer på en sund måde. Hvis det ikke er tilfældet, vil der ses maveforandringer, reduceret foderoptagelse i diegivningsperioden og i værste fald akutte dødsfald blandt søerne. Den optimale balance mellem fibre og stivelse varierer mellem besætningerne afhængig af opstaldningsform, adgang til halm mv., derfor kan der ikke gives en generel anbefaling. Foderet bør være simpelt sammensat og primært bestå af velkendte foderstoffer som byg, havre, hvede og sojaskrå. Fiberindholdet i foderet kan øges ved at bruge grønmel, roepiller og tørret pektinfoder. Konklusion Der er stor forskel i foderforbruget pr. årsso i danske sobesætninger, og denne forskel kan ikke forklares med antal grise pr. årsso og heller ikke ved forskelle i diegivningstiden. VSP har fulgt otte almindelige sobesætninger og kortlagt deres foderforbrug. Derefter er der foretaget en række fodringsmæssige ændringer i besætningerne, og foderforbruget er igen blev kortlagt. I alle besætningerne er huldstyring i drægtighedsperioden et indsatsområde, og det har handlet om at få mere ensartede søer og generelt at få slankere søer. Det er muligt at reducere foderforbruget med op til 10 procent ved at fodre med omtanke og have fokus på god huldstyring.

7 Forskning Mælkeydelsen hos en højtydende so er ekstrem høj Konklusion Resultaterne fra 18 internationale og tre danske forsøg er bearbejdet statistisk, og det er nu muligt at give nogle præcise bud på søers mælkeydelse igennem diegivningsperioden ud fra en given kuldstørrelse og kuldtilvækst. Undersøgelsen viste, at søers mælkeydelse topper 17 til 19 dage efter faring og, at de bedste søer præsterer knapt 15 kg mælk dagligt. Resultaterne viser som forventet, at mælkeydelsen var højest hos søer, der ligger med mange grise. Denne artikel illustrerer, hvorfor det er meget vigtigt at fokusere på soens foderoptagelse i farestalden. Af Thomas Bruun, Videncenter for Svineproduktion, Anja V. Hansen, University of California, Davis, Anders Strathe, University of California, Davis, Ermias Kebreab, University of California, Davis og Peter Kappel Theil, Aarhus Universitet. Mælkeydelse er vanskelig at måle, og derfor registreres det kun i videnskabelige forsøg. Den udviklede model bruger kuldstørrelse og gennemsnitlig kuldtilvækst (kg/dag) til at beregne soens mælkeproduktion, da disse informationer er lettilgængelige. Kuldstørrelsen og kuldtilvæksten skal forstås som produktionsmål og ikke som et resultat af en given mælkeproduktion. Med modellen kan en laktationskurve konstrueres for en so med en given kuldstørrelse og kuldtilvækst, hvilket giver et godt billede af, hvordan mælkeproduktionen ændrer sig gennem diegivningsperioden, og hvornår soen opnår maksimal ydelse. Et eksempel på anvendelsen af de formler, der er udviklet af Hansen et al. (2012), er illustreret i figur 1 til 4, og disse tager udgangspunkt i tre søer, der hver især har præsteret følgende: En so, der fravænner 11 grise á 7,4 kg på 28 dage En so, der fravænner 13 grise á 7,4 kg på 28 dage En so, der fravænner 13 grise á 8,7 kg på 28 dage Vægttab De fleste søer taber sig i diegivningsperioden, da energibehovet til mælk og vedligehold i dele af diegivningsperioden overstiger den mængde foder, som soen kan æde. Et vægttab på mellem 10 til 20 kg i diegivningsperioden er normalt og også nødvendigt for, at soen yder mest mulig mælk. Det gælder i praksis, ved korrekt foderjustering, om at sikre, at vægttabet ikke stiger ud over dette niveau, da det kan påvirke soens holdbarhed og efterfølgende produktivitet. Soen kan mobilisere både protein og fedt fra egne depoter, og disse næringsstoffer omsættes effektivt til mælk. I en hollandsk undersøgelse omfattende mere end 500 søer fra to forsøgsbesætninger blev det fundet, at cirka 5,5 gange (på vægtbasis) så meget fedt som protein mobiliseres (Bergsma et al., 2009). Hvis foderstyrken eller indholdet af en aminosyre i foderblandingen medfører underskud til dannelse af mælkeprotein, så vil soen mobilisere kropsprotein for at kunne producere den ønskede mængde mælk. Soen kan ikke mobilisere en enkelt udvalgt aminosyre, så det er den først begrænsende aminosyre, der afgør om eller hvor meget kropsprotein, der mobiliseres. Videnskabelige undersøgelser viser, at soen i diegivningsperioden er i stand til at mobilisere op til 300 til 350 g kropsprotein pr. dag eller cirka en procent af kropsproteinpuljen, hvilket igen understreger, hvor højt mælkeproduktionen prioriteres af soen (Sauber et al., 1998). Et par tommelfingerregler er, at en højtydende so skal æde omkring seks FEso seks til syvdage efter faring og, at foderoptagelsen, når mælkeydelsen er på sit højeste, skal ligge omkring 9 til 10,5 FEso pr. dag. Bemærk, at kurverne (figur 3 og 4) ikke er foderkurver, men kurver, der beskriver mælkeydelsen målt på basis af energi på givne tidspunkter. Det er kuldets tilvækst, der afgør, hvor meget foder der er behov for. Omvendt er det også meget vigtigt, at søerne ikke fodres i stå i diegivningsperioden! Mobilisering for at dække lysinbehov Når en so producerer 13 kg mælk (case 2 so), og somælk indeholder 4,1 g lysin pr. kg mælk, udskilles der 53 g lysin i mælken pr. dag, hvilket svarer til 62 g standard fordøjeligt lysin pr. dag. Et vægttab på mellem 10 til 20 kg i diegivningsperioden er normalt og også nødvendigt for, at soen yder mest mulig mælk. Foto: Jens Tønnesen 30

8 Mælkeydelse (kg/dag) Top: 14,2 liter mælk (dag 19) Top: 13,1 liter mælk (dag 17) Top: 10,7 liter mælk (dag 17) 11 grise i kuldet, 7,4 kg fravænningsvægt pr. gris ved 28 dages fravænningsalder 13 grise i kuldet, 7,4 kg fravænningsvægt pr. gris ved 28 dages fravænningsalder 13 grise i kuldet, 8,7 kg fravænningsvægt pr. gris ved 28 dages fravænningsalder Dage efter faring Samletet mælkeydelse (kg) Total ydelse: 330 kg mælk Total ydelse: 306 kg mælk Total ydelse: kg mælk grise i kuldet, 7,4 kg fravænningsvægt pr. gris ved 28 dages fravænningsalder 13 grise i kuldet, 7,4 kg fravænningsvægt pr. gris ved 28 dages fravænningsalder grise i kuldet, 8,7 kg fravænningsvægt pr. gris ved 28 dages fravænningsalder Dage efter faring 1. DAGLIG MÆLKEYDELSE for tre søer med forskelligt antal grise og fravænningsvægt. Det ses af figuren, at højtydende søer producerer over 14 liter mælk om dagen, hvilket stiller store krav til soens energiog næringsstofomsætning. Den blå kurve repræsenterer en gennemsnitlig so i mange besætninger, mens den røde og den grønne kurve viser mælkeydelsen for de bedste 10 til 15 procent af søerne i besætningerne. 2. SAMLET MÆLKEYDELSE beregnet i kg for de tre søer. Over en 28 dages diegivningsperiode vil en so med et stort kuld gode grise malke op mod 1,5 gange sin egen kropsvægt, hvilket viser, at der er et kæmpe flow af vand og næringsstoffer til yveret. Daglig mængde energi udskilt i form af mælk (FEsv pr. dag) 9 Top: 8,5 FEsv (dag 16) 8,5 8 7,5 Top: 7,9 FEsv (dag 15) 7 Top: 6,5 FEsv (dag 15) 6,5 6 5,5 5 4,5 4 3,5 11 grise i kuldet, 7,4 kg fravænningsvægt pr. gris ved 28 dages fravænningsalder 3 13 grise i kuldet, 7,4 kg fravænningsvægt pr. gris ved 28 dages fravænningsalder 2,5 13 grise i kuldet, 8,7 kg fravænningsvægt pr. gris ved 28 dages fravænningsalder Dage efter faring Samlet energi i soens mælk (FEsv pr. dag) Total ydelse: 185 FEsv Total ydelse: 199 FEsv Total ydelse: 154 FEsv 11 grise i kuldet, 7,4 kg fravænningsvægt pr. gris ved 28 dages fravænningsalder 13 grise i kuldet, 7,4 kg fravænningsvægt pr. gris ved 28 dages fravænningsalder 13 grise i kuldet, 8,7 kg fravænningsvægt pr. gris ved 28 dages fravænningsalder Dage efter faring 3. DAGLIG MÆNGDE ENERGI (FEsv) som udskilles i soens mælk. Det må ikke forstås som den foderstyrke, soen har behov for, idet der også er et behov til soens eget vedligehold. Denne størrelse er ikke præcist fastlagt for en diegivende so. For en drægtig so kræver vedligehold 2,0 til 2,5 FEso pr. dag, mens det for en diegivende so formentlig vil udgøre cirka 10 til 20 procent af behovet til mælkeproduktion. Ligger soens foderoptagelse for lavt, vil der ske en massiv mobilisering fra soens fedt- og proteindepoter for at sikre mælkeydelsen, da mælkeproduktionen har førsteprioritet hos soen. 4. SAMLET MÆNGDE ENERGI (FEsv) som udskilles i soens mælk. For soen med 13 grise vil der, uanset om den har moderat eller høj fravænningsvægt, være et krav om, at foderoptagelsen er høj. Med et output på 185 til 199 FEso i mælken er der ikke plads til dårlig foderjustering!! I så fald vil søerne tabe sig så massivt, at den efterfølgende reproduktion forringes markant. Soen skal bruge cirka to g lysin til vedligehold, så det samlede lysinbehov er 64 g/dag. Hvis foderets lysinindhold er seks g standard fordøjeligt lysin pr. FEso, skal soen æde 10,7 FEso pr. dag for at dække behovet. Hvis soen kun æder 9 FEso pr. dag, så er lysinindtaget 54 g pr. dag. Indtaget vil altså ikke kunne dække hele lysinbehovet, så soen må mobilisere 142 g kropsprotein pr. dag, da kropsprotein indeholder cirka syv procent lysin. Som nævnt ovenfor er det ikke urealistisk, at en so kan mobilisere 142 g kropsprotein pr. dag, men man skal huske, at kropsproteinet skal genopbygges i den efterfølgende drægtighed. Fokus på mælkeydelse i praksis Ydelsen på de tre søer i ovenstående kan bruges i praksis. Hvis man laver en vurdering af soens samlede foderoptagelse indtil fravænning og sammenholder dette med antallet af fravænnede pr. fravænning (grise i kuldet) og deres fravænningsvægt, så kan man vurdere, om der er risiko for alt for store huldtab - din dyrlæge eller rådgiver kan give dig yderligere inspiration til at komme eventuelle problemer til livs. Læs mere A.V. Hansen, A.B. Strathe, E. Kebreab, J. France, P.K. Theil (2012): Predicting milk yield and composition in lactating sows - A Bayesian approach. Journal of Animal Science. In press. R. Bergsma, E. Kanis, M.W.A. Verstegen, C.M.C van der Peet- Schwering, E.F. Knol (2009): Lactation efficiency as a result of body composition dynamics and feed intake in sows. Livestock Science. 125, pp T.E. Sauber, T.S. Stahly, N.H. Williams, R.C. Ewan (1998): Effect of lean growth genotype and dietary amino acid regimen on the lactational performance of sows. Journal of Animal Science. 76, pp

9 Noter Tablet mod energitab Søerne i farestalden skal i stigende grad passe flere pattegrise og gerne sikre en høj fravænningsvægt. Soens energibalance kan derved være påvirket negativt, og i værste fald er søerne magre ved fravænning. Som hjælp mod det har Vitfoss produktet Sow Stimul, der er et tilskudsfoder i tabletform. Tabletten tildeles soen ved fodring én gang dagligt tre dage før og tre dage efter fravænning. Negativ energibalance påvirker i følge Vitfoss antal dage fra fravænning til løbning, antal løsnede æg og dermed kuldstørrelse samt drægtighedsprocent. Sow Stimul består af fermenteret kartoffelprotein, kartoffelprotein og majsgluten. Stimuleringen sker ifølge Vitfoss via en naturlig forøgelse af hormonet IGF-1, der signalerer energistatus til de kirtler og væv, hvor soen producerer reproduktionshormonerne. Sigt kornet hver 14. dag Som hjemmeblander skal man lave en sigteanalyse af sit formalede korn hver 14. dag. Fint formalet korn giver den bedste foderudnyttelse, så hvis man har svært ved at få reduceret sit foderforbrug i slagtesvinestalden, kan årsagen være, at foderet ikke er tilstrækkelig fint formalet. VSP anbefaler følgende mål: Mindst 60 procent under en mm Maksimalt 40 procent mellem en og to mm Intet over to mm En sigteprøve skal rystes fem minutter, før resultatet aflæses. Kniber det med at få kornet formalet tilstrækkelig fint, skal man overveje at skifte til et to mm pladesold, en skivemølle, der er skruet helt sammen, eller for eksempel malebromøllen fra Big Dutchman, der også kan formale kornet meget fint. Eneste årsag til at overveje en grovere formaling af kornet er, hvis grisene får mave-tarm-problemer eller endetarmsudfald, men det kan undersøges ved hjælp af USK. VSP anbefaler, at man laver en sigteanalyse af sit formalede korn hver 14. dag. Foto: Morten Thomsen. 32

10 Hvad mener du? Hvordan fodrer du slagtesvinene? Multifasefodring med tørfoder Vi har slagtesvin på fire ejendomme, og på de tre af dem fodres grisene restriktivt med vådfoder, mens det er tørfodring på den sidste. Tørfodringsanlægget er et anlæg til multifasefodring med glidende overgang mellem blandingerne og styring og opsamling af data på ventilniveau. På en af ejendommene er der hjemmeblanding, mens resten er baseret på indkøbt foder. Vi køber cirka 100 ton færdigvarer om ugen. Hvad der er bedst - indkøbt foder eller hjemmeblandet og tørfoder eller vådfoder - afhænger af flere ting. Indkøbt færdigfoder er nemt, og det pelleterede foder fungerer fint. Men vi tjener mest på det hjemmeblandede foder. Når vi alligevel ikke hjemmeblandet det hele, er det blandt andet fordi, vi er begrænset af den mængde eget korn, vi har til rådighed. Vi dyrker korn på 200 hektar, og det fodrer vi op. Men hjemmeblanding baseret på indkøbt korn, ser jeg ingen fordel ved. Lars Hummeluhr, Rodstedgaarde, Suldrup slagtesvin Højere tilvækst med færdigfoder Vi har slagtesvin på tre sites - to med i alt stipladser og et med 500 stipladser. På de to med stipladser er det vådfodring. Det er hjemmeblandet foder baseret på eget korn, valle, soja i nærmest ren form og en tilskudsblanding, der er specielt tilpasset mine forhold. Det vil sige med udgangspunkt i proteinindholdet i kornet i siloen og baseret på, at vi har trukket så meget soja ud som muligt. På ejendommen med 500 stipladser er det tørfodring med indkøbt færdigfoder, der udfodres i rørfodringsautomater. Det billigste foder har vi herhjemme med det hjemmeblandede vådfoder, men den højeste tilvækst opnår vi med færdigfoder. På vådfoder er tilvæksten 900 gram plus og i stalden med færdigfoder 950 til gram. Den højere tilvækst kan dog nok også tilskrives, at der her praktiseres alt ind - alt ud på ejendomsniveau. Henrik Refslund Hansen, Bredebro slagtesvin Opnå en bedre indtjening på dine slagtesvin! Indfør nyt koncept i din slagtesvinproduktion Nyt koncept øger din indtjening tjen op til 40 kr. mere pr. slagtesvin ved at indføre nyt koncept! Danish Agro er udpeget som samarbejdspartner i Danish Crown s koncept alt ind alt ud produktion. Konceptet går ud på at hjælpe dig som svineproducent til at øge din indtjening ved at følge en række anbefalinger. Konceptet består bl.a. af følgende elementer: 4 Ring og hør nærmere om konceptet på tlf ! Læs mere på Rengøring Sunde grise Øget indtjening

11 Close Up En nyhed fortalt i billeder af Jens Tønnesen og i tekst af Ole W. Rasmussen... 1/ Korngraven er den oprindelige, og her aflæsses alle løsvarer. Fra korngraven transporteres varerne op under loftet og hen til råvaresiloerne, men der er også mulighed for rensning. Foderfremstilling til flere Nyt SKIOLD male- og blandeanlæg på Stenkær ved Horsens producerer cirka 25 ton foder om dagen. Af Ole W. Rasmussen Go-Gris I/S har taget et nyt male- og blandeanlæg i brug og producerer her dagligt foder til søer med smågrise og slagtesvin. I alt bliver det til cirka 25 ton foder om dagen fordelt på to soblandinger, tre smågriseblandinger samt slagtesvinefoder. Go-Gris I/S tæller fem ejere og syv ejendomme, hvoraf en dog er et rent planteavlsbrug. De fem ejere er Poul Erik Mogensen og sønnerne Mads og Martin Mogensen, Hans Jørgen Mogensen og Jonas Würtz.

12 1 2 2/ Male- og blandeanlægget blander foder hver dag. Mads Mogensen er her også hver dag, men da det hele er automatisk styret, er der ikke nødvendigvis noget at lave hver gang. "I alt bliver det til én dag om ugen, jeg bruger på at overvåge og servicere anlægget og køre ud med foder til de andre ejendomme," siger Mads Mortensen. Kørslen med foder sker en gang om ugen. ejendomme Fortsætter Produktionen i Go-Gris I/ S tæller 750 søer og produktion af slagtesvin og smågrise. Men dertil kommer, at en nabo er medejer af mølleriet og også får leveret foder. Derfor bliver det søer med smågrise og slagtesvin, der blandes til. Når der ikke med det nye anlæg blandes til alle slagtesvin, er det fordi, at nogle af slagtesvineejendommene i forvejen har blanderi. I alt blandes cirka 100 ton foder pr. uge. Anlægget, der er et SKI- OLD male- og blandeanlæg, er opført på ejendommen Stenkær ved Horsens, og her er det Mads Mogensen, der tager sig af den daglige drift, ligesom han også fragter foder ud til de øvrige ejendomme Male- og blandeanlægget er opført i en eksisterende foderlade, der også tidligere rummede et blanderi, som dog kun lavede foder til grisene på denne ejendom.

13 3 4 Close Up En nyhed fortalt i billeder af Jens Tønnesen og i tekst af Ole W. Rasmussen... 4/ Råvarerne doseres via kæderedlere frem til møllen. Inden formalingen passerer kornet først gennem en soldrenser, der frasorterer sand, sten, ukrudtsfrø med videre. "En god ide af hensyn til slitage og af hensyn til grisene," mener Mads Mogensen. Så god en idé, at man nu er ved at tage tilbud hjem på soldrensere til de øvrige blandeanlæg i Go-Gris også. 5 3/ Anlægget rummer otte mineralpåslag til varer i big bags. Foruden vitaminer og mineraler er her også sække med HP 300, mælkepulver og majs. 5/ Der produceres cirka 25 ton foder om dagen fordelt på to soblandinger, tre smågriseblandinger samt slagtesvinefoder / Fedt tilsættes sammen med mineraler, når blanderen er fyldt med råvarer fra møllen. Den isolerede fedttank rummer liter. 7/ Styringen er en FlexMix Pro, der kan håndtere to blandere og styre en individuel formaling på både recept- og komponentbasis. Her tilrettelægges recepter, formalingsgrad med videre, og der er også lagerkontrol, så der er styr på, hvad der er i siloerne

14 / Møllen er en 30 kw SK5000 skivemølle, og den er valgt fordi, den automatisk kan variere formalingsgraden i de enkelte blandinger. Til søerne males således, at 50 til 60 procent har en partikelstørrelse under én millimeter, og i smågriseog slagtesvineblandingerne er det 80 procent med en partikelstørrelse under én millimeter. "Alternativet ville have været to hammermøller med to sold, som der så skulle skiftes mellem. Ulempen er, at vi kun har én mølle, men den har da ikke svigtet endnu," siger Mads Mogensen. 9/ Fra blanderne afleveres foderet til en af de fire udleveringssiloer til højre. De rummer hver 25 m3. Foderet føres fra siloerne til vognen - en HM Sneglevogn - med kopelevator. Mads Mogensen har designet anlægget sammen med SKIOLD og blandt andet sikret et større udleveringsanlæg for at spare tid ved udleveringen. "Det tager 10 minutter at læsse 15 ton foder," fortæller han. 10/ Skivemøllen formaler råvarerne direkte til to Unimix 1500 blandere. Når den ene blander er fyldt med råvarer tilsættes mineraler og fedt, og herefter starter blandeprocessen. Mens der blandes i den ene blander, går møllen i gang med at formale til den anden blander. Herved opnås en kapacitet på 3 til 3,5 ton i timen. Begge blandere er forsynet med et selvrensende dysefilter, der fjerner kondens fra anlægget / Begge blandere er forsynet med et selvrensende dysefilter, der fjerner kondens. Det reducerer fugt i anlægget og forebygger bakterievækst. 12/ Der er i alt otte råvaresiloer, og de rummer hvede, byg, havre, soja og fiskemel. Der anvendes udelukkende eget korn til foderfremstillingen. Go-Gris råder over 550 hektar, der dyrkes med korn og frøafgrøder. Den lille silo forrest rummer det færdigblandede foder, der alene anvendes på ejendommen Stenkær.

15 Rasp Rapskager er fortsat en god idé Brug rapskager i svinefoder, hvis det gør foderblandingen billigere - endnu mere viden er på vej. Af chefforsker Hanne Maribo, Videncenter for Svineproduktion Det er stadig relevant at anvende rapskager i foderblandingerne for at få et billigere foder. Det er det økonomisk optimale at blande 5 til 10 procent i svinefoder i dag. Iblandingsprocenten varierer dog meget imellem blandinger og foderlevera ndører. VSP har igen nem de sidste år haft fokus på brugen af raps i både smågrise og slagtesvinefoder, og der er gennemført f lere a fprøvninger med en høj iblanding På forkant Nye muligheder og tendenser Rapskage S V IN SPECIAL NR Rapskage er restproduktet ved varmebehandling og mekanisk presning af rapsfrø. Olieindholdet er mellem 9 og 12 procent. Rapsskrå er restproduktet fra varmebehandling, presning og ekstraktion af olie og har et fedtindhold, der er noget lavere, mellem to og fire procent.

16 side Fotos: Henning Laen Sørensen og Morten Thomsen af rapskager til både smågrise og slagtesvin. Overraskende nok viste det sig, at smågrise kan vokse lige så effektivt på en foderblanding med 15 procent rapskager, som hvis hele proteindelen var fra sojaprodukter. Brug af rapsskrå gav ikke samme positive effekt hos smågrise. Slagtesvin derimod opnår en ringere produktivitet ved h ø j e m æn g der raps i foderet, og hvis der ibl a nde s 10 procent skal den lavere produktivitet modsvares af en reduktion i prisen på cirka fem kr. pr. 100 FEsv. Rapskager til grise Det er vigtigt af hensyn til spækkvaliteten, at der ikke tildeles for høje mængder rapskage i slagtesvinefoderet, da det kan medføre blødt spæk og dermed en kvalitetsforringelse af slagtekroppen. Derfor anbefales det maksimalt at bruge 15 procent rapskage fra 40 kg og til slagtning. VSP arbejder p.t. på at få bestemt grænseværdierne for spækkvalitet og dermed anbefalingerne for iblanding af fedtrige råvarer, bedre end de er i dag. len af skadelige nedbrydningsprodukter reduceres Fermentering af raps for at øge fordøjeligheden af proteinet og nedbryde andelen af glucosinolater Store variationer Generelt er der fundet store variationer i indholdet af S V IN SPECIAL NR Raps og spæk Generelt arbejdes der på flere felter for at gøre rapskagen så god for grise som muligt. Der arbejdes på: At udvikle rapssorter med et lavt indhold af glucosinolater og højt udbytte i marken At forbedre processen ved olieudvinding, så ande- 39

17 Rasp næringsstoffer i rapskager specielt for protein og lysin. Dette kan eventuelt sammen med svingende indhold af glucosinolater og skadelige nedbrydningsprodukter heraf være årsag til, at raps tidligere har haft et dårligt ry. Det er derfor vigtigt at kende næringsstofindholdet i de rapsprodukter, der iblandes foderet for at kunne optimere rapskager rigtigt ind i foderblandingen. De næste par år vil der stadig være fokus på rapskvalitet, idet der er følgende projekter i gang: Projekter om rapskvalitet Fermenteret raps til smågrise: Sammenligning af almindelig rapskage med fermenteret rapskager fra

18 Vådfodereksperten. Der anvendes samme rapsparti i begge grupper. Som kontrol anvendes en traditionel sojabaseret blanding. Målet er at finde ud af, om fermentering af rapskagen både har en markant positiv effekt på proteinfordøjelighed og kan reducere indholdet af glucosinolater. Rapskager i hele vækstperioden: Grise fra fravænning (først fra cirka 10 kg) til slagtning fodres med foderblandinger i hele vækstperioden med enten højt eller lavt glucosinolatindhold. Målet er at finde ud af, om glucosinolatindholdet i rapsen er afgørende for grisenes produktivitet i hele vækstperioden sammenlignet med en traditionel sojablanding. Summen af glucosinolater: Grise fra fravænning til slagtning fodres med samme mængde glucosinolater, men på forskellige tidspunkter i vækstperioden. Den samme mængde rapskage tildeles enten over hele vækstperioden eller fra cirka 60 kg til slagtning. Der sammenlignes med en traditionel sojablanding. Raps og kvalitet Rapskager varierer i kvalitet, og det er specielt sorten og dermed indholdet af de væksthæmmende stoffer glucosinolater, der er afgørende for, hvor godt grisene tåler rapskagen. Jo lavere indhold af glucosinolater, jo mere 'produktionssikkert' er det at anvende rapskagen. Varmebehandlingen ved olieudvindingen har også indflydelse på kvaliteten af rapskagen som svinefoder. En hård opvarmning medfører både en reduktion i fordøjeligheden af aminosyrer, men påvirker også andelen af skadelige nedbrydningsprodukter fra glucosinolaterne. Så anbefalingen er at efterspørge/dyrke raps med lavt indhold af glucosinolater og behandle varen skånsomt under olieudvindingen. Rapskager en god idé Alt i alt er der de seneste år opnået en viden, der bekræfter, at det er en god idé, både økonomisk og produktivitetsmæssigt, at anvende rapskage i svinefoder (til slagtesvinene kun, når foderprisen er lavere). For smågrisene kræver det, at råvaren har været behandlet skånsomt, at der er et kendskab til næringsstofhindholdet for, at der kan bruges høje mængder raps i foderet til smågrise. For slagtesvinene vil de nye undersøgelser kunne dokumentere, om der er mulighed for at anvende rapskage i større mængder, såfremt det enten gives i en kort periode sidst i vækstfasen, eller der anvendes et produkt med et lavt glucosinolatindhold. For at sikre en god kvalitet af de rapsprodukter vi tilsætter svinefoderet og for, at olieudvindingsprocessen ikke skader rapsen, vil det være en god forsikring, hvis der fremadrettet dyrkes sorter, der har et lavt glucosinolatindhold. Fish'n Chops DU ER HVAD DU SPISER Dine kunder er kræsne - og lader sig ikke spise af med hvad som helst. - Har jeg garanti for, at der ikke er nogen risiko forbundet med produktet? - Påvirker mit valg det globale miljø? Det er ikke længere kun prisen, der afgør, om vi skal have koteletter til middag. Fødevaresikkerhed, sporbarhed, dyrevelfærd og bæredygtighed er blevet almindelige begreber blandt kritiske forbrugere og det stiller store krav til både os og dig. DET SIKRE LED I FØDEKÆDEN Fiskemel og fiskeolie fra FF Skagen er en væsentlig del af det foder, som bruges til opdræt af svin over hele verden og her igennem medvirkende til, at vi mennesker får en række livsnødvendige proteiner. Hertil kommer de flerumættede Omega-3- fedtsyrer. I samarbejde med vores kunder gennemfører vi til stadighed en grundig og avanceret produktudvikling. Her handler det ikke alene om opdrætternes og forbrugernes behov men i høj grad også om dyrenes. Om proteiner, mineraler og vitaminer og om smag. Som en af verdens førende producenter af fiskemel og fiskeolie har vi committet os til kun at levere produkter, som er fremstillet med hensyntagen til miljø- og forbrugerkrav. Produceret af råvarer, der af Det Internationale Havforskningsråd, ICES anses for at være bæredygtige fiskearter. Hertil kommer, at en del af vores produktion finder sted på basis af afskær fra konsumfiskeindustrien. So if you want your customers to lick their chops? Go for products from FF Skagen. NYGAARD, SKAGEN, TLF Havnevagtvej Postboks DK-9990 Skagen - Tel Fax ff@ffskagen.com - FF Skagen er certificeret med ISO 9001, ISO 14001, HACCP og GMP+ den højst opnåelige dokumentation indenfor kvalitet, miljø og fornuftig brug af energi i produktionen.

19 Overblik / Kornrensere 9kornrensere til vælger Overblik Sådan virker det - og sådan du rigtigt Research: Jakob Ulstrup hjemmeblanding SVIN SPECIAL har kontaktet ni danske leverandører af kornrensere, der kan bruges i forbindelse med hjemmeblanding af svinefoder. De fleste af renserne kan også bruges til at rense hjemmeavlet såsæd og endda til at separere blandsæd. Damas, Cimbria og Westrup er specialiserede producenter af kornrensere til industrien. Disse har derfor et meget bredt program, der også indeholder rensere med meget høje kapaciteter. For sammenlignelighedens skyld er der fra disse udvalgt produkter med mere moderate kapaciteter. De øvrige firmaer laver primært rensere designet til hjemmeblanding, som et supplement til deres øvrige produkter. Listepriserne er opgivet i danske kroner, eksklusiv moms. Der tages forbehold for ændringer i priser og specifikationer samt for trykfejl. side Konsulent kommentar side 48 42

20 Alpro Helix 3500 Big Dutchman tromlerenser Maskinens opbygning: Tromlerenser med ét gradueret sold. Soldet er et universal, som ikke kan udskiftes. Sorteringsstørrelser justeres ved hjælp af afskærming på soldet. Helix 3500 er forberedt til påmontering af vådbejdseanlæg. Hvad kan den frarense? Forrest sidder en kørner, som sikrer frarensning af stakkene. Støv og lette partikler suges fra ved hjælp af en blæser. I den første soldfraktion frarenses sand og ukrudtsfrø, i den næste de små kerner, mens store partikler, som sten og strå, går ud af enden. I alt sorterer maskinen materialet i fire fraktioner. Sorteringsmuligheder: Maskinen en specielt udviklet til at sortere hjemmeavlet såsæd, men kan også bruges til at fraktionere blandsæd og i forbindelse med hjemmeblanding af foder. Kapacitet: Mellem to og tre ton pr. time. Kapaciteten i vådt korn med 20 procent vand fra gastæt silo? Kapaciteten nedsættes ikke væsentligt, fordi kornet drives fremad i en sneglegang. Rensning før lagring eller før blanding af foder? Alpro anbefaler rensning før blanding, fordi maskinens kapacitet ikke er stor nok til at følge med i høst. Pris, vejl. ekskl. moms: ,- kr. Vådbejdseanlæg fås for ekstra ,- kr. Maskinens opbygning: En traditionel tromlerenser med to solde. Oversoldet tager stenene, mens undersoldet tager sandet. Der kan påmonteres luft, så der suges fra udgangsenden. Soldene kan udskiftes. Hvad kan den frarense? Ukrudtsfrø bliver frarenset i stort omfang i undersoldet. Knækkede kerner kan frarenses, hvis der monteres et grovere undersold. Sorteringsmuligheder: Såsæd kan sorteres med det rette sold. Teoretisk set kan den også anvendes til separation af blandsæd, hvis bare soldet er stort nok. Det vil dog nedsætte kapciteten, fordi de to soldes størrelser så ligger ret tæt på hinanden. Kapacitet: Op til 6,5 ton pr. time. Kapaciteten i vådt korn med 20 procent vand fra gastæt silo? Utvivlsomt nedsat, men vanskeligt at sige hvor meget. Rensning før lagring eller før blanding af foder? Denne renser er beregnet til rensning efter lagring, men Big Dutchman anbefaler også rensning før lagring, fordi man så sparer tørreomkostninger til ukrudtsfrø, og fordi kornets kvalitet bevares bedre uden jord og sand. Pris, vejl. ekskl. moms: ,- kr. komplet med solde og stativ. 43

21 Overblik / Kornrensere Cimbra: Combi Cleaner Delta Damas Uniseed og Duoseed Maskinens opbygning: Soldrenser beregnet til både forrensning og finrensning. Der er tre soldkasser: Et forsold til de helt grove materialer, et oversold, der frarenser overstørrelses-partikler, og et fint sold, der frarenser sand og andre fine partikler. Umiddelbart før det rensede materiale forlader udløbet, passerer det et 'suge-sold', hvor lette partikler suges op. Der er også forsug på maskinen, der fjerner støvet inden selve rensningen. Hvad kan den frarense? Ukrudtsfrø, støv, sand, avner, hule kerner mm. kan frarenses, afhængig af soldopsætningen og udstyret. Sorteringsmuligheder: Ved at ændre hældning på soldkasserne og eventuelt påmontere andre solde, kan det forrensede materiale finrenses. Combi Cleaner kan derfor bruges til maltbyg, hjemmeavlet såsæd samt, med den rette sold-opsætning, separering af blandsæd. Kapacitet: Fra cirka fem til otte ton pr. time ved finrensning af maltbyg, op til 45 ton pr. time ved forrensning af hvede eller byg. Kapaciteten i vådt korn med 20 procent vand fra gastæt silo? Ved forrensning nedsættes kapaciteten ikke. Kapaciteten ved finrensning er mere afhængig af vandindholdet og mængden af frarens Rensning før lagring eller før blanding af foder? Det optimale vil være at gøre begge dele. Ellers efter tørring, så fjerner man mest sand i én omgang. Dét giver mindre slitage på blandeanlægget. Pointen med at frarense før tørring er, at man ikke skal tørre på ukrudtsfrø. Pris, vejl. ekskl. moms: ,- kr. Blæser: Ekstra ,- kr. Der må påregnes ekstraudgifter til afsugerrør, cyklon og montage. Maskinens opbygning: Tradtionelle plansolsmaskiner. Uniseed har i alt fire solde, fordelt to og to i hvert sit soldplan. Duoseed er to sammenbyggede Uni-seed-maskiner og har derfor dobbelt så mange solde som Uniseed. Maskinerne leveres typisk med forsug. Hvad kan den frarense? Stort set det hele, det vil sige støv, sand, ukrudtsfrø og avner. Knækkede kerner kan den også tage, afhængig af soldopsætningen. Sorteringsmuligheder: Kan anvendes til at sorterer hjemmeavlet såsæd og separare blandsæd med de rette solde monteret. En luftaspiratør vil være et godt supplement Kapacitet: 30 ton pr. time ved forrensning med Uniseed, omkring fire ton pr. time ved finrensning. Duoseed har dobbelt så stor kapacitet. Kapaciteten i vådt korn med 20 procent vand fra gastæt silo? Ikke reduceret væsentligt, fordi den angivne kapacitet i forvejen er angivet ved 18 procent vand. Rensning før lagring eller før blanding af foder? Damas anbefaler tørring af kornet på vej ind fra marken, fordi man sparer lagerplads og ikke skal tørre på grønt ukrudt. Pris, vejl. ekskl. moms: Tra ,- til ,- kr. 44

Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014

Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014 Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014 Kender du kuldtilvæksten i farestalden? Simpel metode:

Læs mere

MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE

MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE Gunner Sørensen, Innovation Foredrag nr. 11, Herning 25. oktober 2016 Daglig mælkeydelse (kg mælk pr. dag) SOENS DAGLIGE MÆLKEYDELSE 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Top: 14,6

Læs mere

Mælk nok til et stort kuld grise og en høj kuldtilvækst

Mælk nok til et stort kuld grise og en høj kuldtilvækst Mælk nok til et stort kuld grise og en høj kuldtilvækst VSP Fodringsseminar, Hotel Legoland den 19. april 2012 Svinefaglig Projektleder Thomas Bruun, Videncenter for Svineproduktion Lysinbehov til mælkeydelse

Læs mere

Når målet er 1300 FEso pr. årsso

Når målet er 1300 FEso pr. årsso Når målet er 1300 FEso pr. årsso Kongres for svineproducenter 23. oktober 2013 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Ingen sammenhæng - produktivitet og foderforbrug Foderforbrug pr. årsso

Læs mere

Rygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det?

Rygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det? Rygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det? Vet-Team Årsmøde UCH 11. november 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Agenda 1300 FEso pr. årsso som mål

Læs mere

Hvad vil du med dit sohold? Sådan fodres søer for at få god råmælk, god ydelse + god holdbarhed med fokus på huldstyring

Hvad vil du med dit sohold? Sådan fodres søer for at få god råmælk, god ydelse + god holdbarhed med fokus på huldstyring Sådan fodres søer for at få god råmælk, god ydelse + god holdbarhed med fokus på huldstyring Focusmøde med Porcus, torsdag den 29. november 212, Dalum Landbrugsskole Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring

Læs mere

FODRING AF POLTE OG DIEGIVENDE SØER MED SUCCES

FODRING AF POLTE OG DIEGIVENDE SØER MED SUCCES FODRING AF POLTE OG DIEGIVENDE SØER MED SUCCES Camilla Kaae Højgaard, erhvervs PhD Stud., HusdyrInnovation Thomas Sønderby Bruun, specialkonsulent, HusdyrInnovation Svinekongres 23. oktober 2018 Det skal

Læs mere

Foder & Mælk - forudsætninger for succes i farestalden

Foder & Mælk - forudsætninger for succes i farestalden Tandhjulene i farestalden Foder & Mælk - forudsætninger for succes i farestalden Antal og kvalitet af grise hos soen Seneste nyt fra farestalden! Gefion. januar Svinefaglig projektleder Thomas Bruun, Ernæring

Læs mere

Spar på krudtet i dit sofoder

Spar på krudtet i dit sofoder Spar på krudtet i dit sofoder - hvad skal der til og hvordan gør du? Reproduktionsseminar Hotel Legoland 19. marts 2013 Svinefaglig projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Management og sundhed

Læs mere

DET HANDLER OM MÆLKEYDELSE

DET HANDLER OM MÆLKEYDELSE DET HANDLER OM MÆLKEYDELSE Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Svinekongres 2017 Onsdag den 25. oktober KENDER DU KULDTILVÆKSTEN I DIN BESÆTNING? Simpel metode: Læg dine søer ud med 14-15 grise og vej grisene.

Læs mere

Viden, værdi og samspil

Viden, værdi og samspil Viden, værdi og samspil Huld og rygspækmål Oktober 2014 Svinerådgiver Lars Winther Tlf. 51 52 85 72 law@landbonord.dk Præsenteret af stand-in: Thomas Sønderby Bruun, VSP Dagens emner Hvorfor huldstyring

Læs mere

Stil skarpt på poltene

Stil skarpt på poltene Stil skarpt på poltene Fodermøde SvinerådgivningDanmark Herning 10. juni 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Det skal I høre om Baggrund for nye normer til polte Gennemgang af litteratur

Læs mere

FÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK?

FÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK? FÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK? Thomas Sønderby Bruun, seniorprojektleder, Team Fodereffektivitet Anja Varmløse Strathe, Ph.D.-studerende, Københavns Universitet Kongres for svineproducenter

Læs mere

Foder & Mælk - forudsætninger for succes i farestalden

Foder & Mælk - forudsætninger for succes i farestalden Tandhjulene i farestalden Foder & Mælk - forudsætninger for succes i farestalden Antal og kvalitet af grise hos soen So-kursus KHL / LandboSyd.-. januar Svinefaglig projektleder Thomas Bruun, Ernæring

Læs mere

FODRING AF SØER ANNO 2018 JENS KORNELIUSSEN JUNI 2018

FODRING AF SØER ANNO 2018 JENS KORNELIUSSEN JUNI 2018 FODRING AF SØER ANNO 2018 JENS KORNELIUSSEN JUNI 2018 2 FODRING AF SØER ANNO 2018 Udfordring: - 30 40 grise pr årsso har konsekvenser - Det er blevet meget sværere, at holde god funktion på søerne. - Krav

Læs mere

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer?

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer? 35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer? Projektchef Gunner Sørensen, Dansk Svineproduktion og seniorforsker Peter Theil, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet

Læs mere

Optimering af soens råmælksog mælkeproduktion via foderet

Optimering af soens råmælksog mælkeproduktion via foderet Optimering af soens råmælksog mælkeproduktion via foderet Syddansk Svinerådgivning/LandboSyd den 6. juni 2012 Svinefaglig Projektleder Thomas Bruun, Videncenter for Svineproduktion Målene er De store spørgsmål

Læs mere

Antal blandinger til fremtidens sohold

Antal blandinger til fremtidens sohold Antal blandinger til fremtidens sohold VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK Den 15. april 2010 Fodringsseminar Herning Gunner Sørensen Videncenter for Svineproduktion Krav til foder i fremtidens sohold Foderets kvalitet

Læs mere

Reducer foderforbruget i soholdet med 10 procent

Reducer foderforbruget i soholdet med 10 procent Reducer foderforbruget i soholdet med 10 procent Kongres Herning 24. oktober 2012 Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring & Reproduktion og driftsleder Michael Elneff, Skovhave I/S Kilde: DB Tjek 2006 2011.

Læs mere

Mælk nok til et stort kuld grise

Mælk nok til et stort kuld grise Mælk nok til et stort kuld grise Kongres for Svineproducenter 24. oktober 2012 Svinefaglig projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Dagens spørgsmål 1. Hvordan er somælk sammensat? 2. Hvordan

Læs mere

Fodring af drægtige søer Skal proteinniveauet særligt i sidste trimester af drægtigheden øges for at få en højere pattegrisefødselsvægt?

Fodring af drægtige søer Skal proteinniveauet særligt i sidste trimester af drægtigheden øges for at få en højere pattegrisefødselsvægt? Fodring af drægtige søer Skal proteinniveauet særligt i sidste trimester af drægtigheden øges for at få en højere pattegrisefødselsvægt? Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Fodringsseminar 10. april 2019

Læs mere

Korrekt fodring af polte

Korrekt fodring af polte Korrekt fodring af polte Kongres for Svineproducenter Herning Kongrescenter 22. oktober 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Målet - kræver fokus på midlet Målet En langtidsholdbar so

Læs mere

SENESTE NYT OM SOFODRING

SENESTE NYT OM SOFODRING SENESTE NYT OM SOFODRING Gunner Sørensen Team Fodereffektivitet, Innovation Foredrag 5, Kongres 2015 Den 20. - 21. oktober, Herning UDFORDRINGERNE Foderforbrug pr. årsso 1.300 FEso Konsekvent huldvurdering

Læs mere

Toptunet diegivningsfoder sikrer høj mælkeproduktion

Toptunet diegivningsfoder sikrer høj mælkeproduktion Toptunet diegivningsfoder sikrer høj mælkeproduktion Thomas Sønderby Bruun, specialkonsulent, Team Fodereffektivitet Svinekongres 2019, MCH Herning Kongrescenter 22. oktober 2019 Hvad præsterer de bedste

Læs mere

IMPLEMENTERING AF DE NYE DIEGIVNINGSNORMER

IMPLEMENTERING AF DE NYE DIEGIVNINGSNORMER IMPLEMENTERING AF DE NYE DIEGIVNINGSNORMER Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Fodringsseminar Tirsdag den 25. april 2017 Comwell, Middelfart DEN STORE UDFORDRING A. I drægtighedsperioden har soen et begrænset

Læs mere

DEN BILLIGE FODRING DAGSORDEN 09-02-2015 FAGLIG DAG D. 3/2 2015 BJARNE KNUDSEN & KRISTIAN JUUL VOLSHØJ BJK@SRAAD.DK KJV@SRAAD.DK

DEN BILLIGE FODRING DAGSORDEN 09-02-2015 FAGLIG DAG D. 3/2 2015 BJARNE KNUDSEN & KRISTIAN JUUL VOLSHØJ BJK@SRAAD.DK KJV@SRAAD.DK DEN BILLIGE FODRING FAGLIG DAG D. 3/2 2015 BJARNE KNUDSEN & KRISTIAN JUUL VOLSHØJ BJK@SRAAD.DK KJV@SRAAD.DK DAGSORDEN Søer (Kristian) Sofoderforbrug hvor ligger fælderne? Dyre vs. billige blandinger Smågrise

Læs mere

- så den kan passe 15 grise

- så den kan passe 15 grise Den rigtige fodring af den diegivende so - så den kan passe 15 grise HEDEGAARD agro Erik Dam Jensen 06.02.2014 Headlines Perspektivering produktivitet frem til 2015 Værdi af somælk Højdrægtige og nydiende

Læs mere

Erdedanskesøerblevetforstore?

Erdedanskesøerblevetforstore? Erdedanskesøerblevetforstore? VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK SDSR s årsmøde SI-centret, Øbeningvej -, Nr. Hostrup, Rødekro Den. februar Gunner Sørensen Videncenter for Svineproduktion Ja deterdenok!! menverdenerikkesåsimpel.

Læs mere

FODRINGSSTRATEGIER OMKRING FARING

FODRINGSSTRATEGIER OMKRING FARING FODRINGSSTRATEGIER OMKRING FARING Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Fagligt Nyt - den 27. september 2017 Hotel Munkebjerg i Vejle HVAD SKAL I HØRE? Skal soen have mere energi før faring eller skal foderet

Læs mere

FODER - DECEMBER 2018

FODER - DECEMBER 2018 FODER - DECEMBER 2018 JENS KORNELIUSSEN DECEMBER 2018 PROGRAM Foderpriser Hvad arbejder vi med I besætningerne lige nu? 1 FODERPRISER Korn 11/12-2018 leveret hele træk tippet af. Hvede : ca. 160 kr - 156-170

Læs mere

Fodring af søer, gylte og polte

Fodring af søer, gylte og polte Fodring af søer, gylte og polte Gefion - Viden i arbejde Menstrup Kro 9. december 2014 Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring & Reproduktion J. nr. 32101-U-13-00239 Hvad skal I høre om Fodring af polte

Læs mere

Nyt om vådfoder. Disposition. Vådfoder kontra tørfoder. Sogrise, besætning 1. Galtgrise, besætning 1. Sogrise, besætning 2

Nyt om vådfoder. Disposition. Vådfoder kontra tørfoder. Sogrise, besætning 1. Galtgrise, besætning 1. Sogrise, besætning 2 Disposition Nyt om vådfoder Dorthe K. Rasmussen og Anni Øyan Pedersen, VSP Restriktiv vådfodring kontra ad libitum tørfodring af slagtesvin Tab af syntetiske aminor i vådfoder Værdi af enzymer i vådfoder

Læs mere

Fodring i farestalden til debat. Fagchef Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation og gæster Svinekongres 2018, Herning

Fodring i farestalden til debat. Fagchef Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation og gæster Svinekongres 2018, Herning Fodring i farestalden til debat Fagchef Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation og gæster Svinekongres 2018, Herning Dagens gæster: Svinerådgiver Jens Korneliussen, SvineRådgivningen Seniorrådgiver Jens Svendgaard,

Læs mere

Du passer soen og soen passer grisene

Du passer soen og soen passer grisene Næringsstoffernes vej til mælken Kongres for Svineproducenter, Herning Onsdag den 26. oktober 2011 Ved Projektchef Gunner Sørensen, VSP Du passer soen og soen passer grisene Skifte fra drægtig til diegivende

Læs mere

SOENS PASNINGSEVNE Soens yver set ude og indefra

SOENS PASNINGSEVNE Soens yver set ude og indefra SOENS PASNINGSEVNE Soens yver set ude og indefra Uffe Krogh Larsen, postdoc, Aarhus Universitet Kongres for Svineproducenter Efterår 2017 Vivi Aarestrup Moustsen, chefforsker, SEGES Svineproduktion DAGLIG

Læs mere

SO-SEMINAR PANELDEBAT: KORREKT FODER ER FORUDSÆTNING FOR, AT SOEN KAN PASSE GRISENE. Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation og gæster

SO-SEMINAR PANELDEBAT: KORREKT FODER ER FORUDSÆTNING FOR, AT SOEN KAN PASSE GRISENE. Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation og gæster SO-SEMINAR FREMTIDSSIKRING AF SOHOLDET PANELDEBAT: KORREKT FODER ER FORUDSÆTNING FOR, AT SOEN KAN PASSE GRISENE 21. marts 2018 Fredericia Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation og gæster DAGENS GÆSTER: Seniorforsker

Læs mere

Kort om Foder. Fagchef Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation. Fodringsseminar 10. april 2019 Comwell Kolding

Kort om Foder. Fagchef Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation. Fodringsseminar 10. april 2019 Comwell Kolding Kort om Foder Fagchef Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation Fodringsseminar 10. april 2019 Comwell Kolding Fosfor til slagtesvin Resultater Besætning 1 GÅR DET VED 2,6 FESV PR. KG TILVÆKST (30-110 KG)? FORELØBIGE

Læs mere

Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord

Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord Hvorfor er huldet vigtigt? Normal huld giver Flere totalfødte i efterfølgende

Læs mere

OPFØLGNING PÅ DE NYE DIEGIVNINGSNORMER STATUS PÅ IMPLEMENTERING I PRAKSIS

OPFØLGNING PÅ DE NYE DIEGIVNINGSNORMER STATUS PÅ IMPLEMENTERING I PRAKSIS OPFØLGNING PÅ DE NYE DIEGIVNINGSNORMER STATUS PÅ IMPLEMENTERING I PRAKSIS Den 8. juni 2016 Gunner Sørensen, Innovation Temagruppemøde Vissenbjerg INDHOLD Protein og aminosyrenormer baggrund og igangværende

Læs mere

PROTEIN OG AMINOSYRER TIL DIEGIVENDE SØER 2.0

PROTEIN OG AMINOSYRER TIL DIEGIVENDE SØER 2.0 PROTEIN OG AMINOSYRER TIL DIEGIVENDE SØER 2.0 Camilla Kaae Højgaard, ErhvervsPhD-studerende, HusdyrInnovation Thomas Sønderby Bruun, Specialkonsulent, HusdyrInnovation Svinekongres Herning Kongrescenter

Læs mere

Hvad kan vi lære af hollænderne om fodring af søer?

Hvad kan vi lære af hollænderne om fodring af søer? Hvad kan vi lære af hollænderne om fodring af søer? Produktchef Torben Skov Ancker Produktionsresultater i udvalgte lande Danmark Holland Tyskland USA Levendefødte/kuld 14,80 13,80 11,50 10,40 Fravænnet/årsso

Læs mere

BAGGRUND FOR FASTHOLDELSE OG ANVENDELSE AF AMINOSYRENORMER TIL DIEGIVENDE SØER

BAGGRUND FOR FASTHOLDELSE OG ANVENDELSE AF AMINOSYRENORMER TIL DIEGIVENDE SØER Støttet af: BAGGRUND FOR FASTHOLDELSE OG ANVENDELSE AF AMINOSYRENORMER TIL DIEGIVENDE SØER NOTAT NR. 1833 Normudvalget har på baggrund af en afsluttet afprøvning og vurdering af tidligere gennemført afprøvning

Læs mere

SEGES P/S seges.dk 1

SEGES P/S seges.dk 1 FODRING AF SØER NY DIEGIVNINGSNORM- HVORFOR OG HVORDAN RYGSPÆKSCANNING, RUG OG FODERFORBRUG Gunner Sørensen, Innovation Den 13. juni 2016 Temagruppemøde Vissenbjerg INDHOLD Huldstyring Fodring i farestalden

Læs mere

Valinnorm til diegivende søer

Valinnorm til diegivende søer Valinnorm til diegivende søer Fagligt Nyt Comwell Kellers Park Børkop 9. september Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion J. nr. -U--9 Baggrund Forholdet mellem valin og lysin er usikkert bestemt

Læs mere

Succes grundlægges i drægtighedsstalden

Succes grundlægges i drægtighedsstalden Succes grundlægges i drægtighedsstalden Gunner Sørensen, Team Fodereffektivitet & Peter Kappel Theil, Aarhus Universitet Indlæg 39 - Svinekongres 23. oktober 2019 DET SKAL I HØRE OM Fibre til drægtige

Læs mere

SKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK?

SKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK? SKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK? Jesper Poulsen og Gunner Sørensen Ernæring & Reproduktion Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015 BAGGRUND Bedre fodereffektivitet i Holland? Indsamling og analyse af 20 hollandske

Læs mere

INVESTERINGER I SOFODERET SKAL GIVE AFKAST

INVESTERINGER I SOFODERET SKAL GIVE AFKAST INVESTERINGER I SOFODERET SKAL GIVE AFKAST Thomas Sønderby Bruun, HusdyrInnovation SO-SEMINAR Fredericia, 30. marts 2017 INDHOLD Fodring af drægtige søer Overgangsfodring Protein- og aminosyrenorm til

Læs mere

INVESTERINGER I SOFODERET SKAL GIVE AFKAST

INVESTERINGER I SOFODERET SKAL GIVE AFKAST INVESTERINGER I SOFODERET SKAL GIVE AFKAST Thomas Sønderby Bruun, HusdyrInnovation SO-SEMINAR Fredericia, 30. marts 2017 INDHOLD Fodring af drægtige søer Overgangsfodring Protein- og aminosyrenorm til

Læs mere

SØER BLIVER, HVAD DE SPISER

SØER BLIVER, HVAD DE SPISER SØER BLIVER, HVAD DE SPISER Peter K. Theil, Seniorforsker Aarhus Universitet, Foulum ------------------------------------------------ Onsdag d 26. oktober 2016 Svinekongres 2016, Herning, SEGES Videncenter

Læs mere

Fodring af smågrise og slagtesvin

Fodring af smågrise og slagtesvin Fodring af smågrise og slagtesvin Seminar Viden i arbejde, Menstrup Kro, 9. december 2014 Lisbeth Jørgensen Høj produktivitet Bedre bundlinje Høj sundhed 1 Landsgennemsnitstal 2013-referencetal for smågrise,

Læs mere

Foderkurver til diegivende søer

Foderkurver til diegivende søer Foderkurver til diegivende søer Thomas Sønderby Bruun, specialkonsulent, Team Fodereffektivitet Fagligt Nyt, Scandic Bygholm Park 17. september 2019 Introduktion Foderstyrken de første 14 dage af diegivningsperioden

Læs mere

Nyt om foder. Overblik 29-05-13. Nye aminosyrenormer til diegivende søer. Begrundelse for normændringer - diegivende søer

Nyt om foder. Overblik 29-05-13. Nye aminosyrenormer til diegivende søer. Begrundelse for normændringer - diegivende søer Overblik Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR 1. Nye normer (søer & slagtesvin) 2. Kontrol af færdigfoder & mineralblandinger 3. Struktur i vådfoder 4. Tab af aminor i vådfoder 5. Rug

Læs mere

SÅDAN SKAL DINE SLAGTESVIN FODRES!

SÅDAN SKAL DINE SLAGTESVIN FODRES! SÅDAN SKAL DINE SLAGTESVIN FODRES! Else Vils, Chefforsker, SEGES Husdyrinnovation Randers 13. marts 2017 Sorø 16. marts 2017 Billund 21. marts 2017 Thisted 23. marts 2017 EMNER Sammenhænge: Foderstyrke,

Læs mere

EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING

EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development. EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING MEDDELELSE NR. 956 Tildeling af 3,5 eller 4,5 FEso pr. dag til søer i de sidste fire

Læs mere

KORT NYT OM FODER. Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation. Fodringsseminar Tirsdag den 25. april Comwell, Middelfart

KORT NYT OM FODER. Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation. Fodringsseminar Tirsdag den 25. april Comwell, Middelfart KORT NYT OM FODER Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation Fodringsseminar Tirsdag den 25. april 2017 Comwell, Middelfart DET VIL JEG KOMME IND PÅ Tryptofannorm til smågrise Aminosyrenormer til smågrise og slagtesvin

Læs mere

Optimal fodring af soen før og efter faring

Optimal fodring af soen før og efter faring Optimal fodring af soen før og efter faring Seniorforsker Institut for Husdyrvidenskab Aarhus Universitet 15. Nov. 2016 Antal grise AARHUS Succesfuld avl øger kuldstørrelsen Introduktion Udvikling i kuldstørrelse

Læs mere

Reproduktion få et godt resultat. Dyrlæge Anja Kibsgaard Olesen Ø vet

Reproduktion få et godt resultat. Dyrlæge Anja Kibsgaard Olesen Ø vet Reproduktion få et godt resultat Dyrlæge Anja Kibsgaard Olesen Ø vet 2 årsager til manglende faring Fejl ved etablering af drægtighed Fejl ved opretholdelse af drægtighed Et samspil af mange faktorer

Læs mere

KORT OM FODER Lisbeth Shooter, Fagchef, HusdyrInnovation

KORT OM FODER Lisbeth Shooter, Fagchef, HusdyrInnovation KORT OM FODER Lisbeth Shooter, Fagchef, HusdyrInnovation Fodringsseminar, Billund 17. april 2018 DAGENS EMNER 1. Nye normer til smågrise 2. Nye normer til slagtesvin 3. Nye natrium- og klorid-normer 4.

Læs mere

GOD FARING OG GODT I GANG

GOD FARING OG GODT I GANG GOD FARING OG GODT I GANG Svinekongres D. 25 Oktober 2017 - Oplæg 44 Trine Friis Pedersen, Ph.d.-studerende, Aarhus Universitet Peter Kappel Theil, Senior forsker, Aarhus Universitet AGENDA 1) Hvad er

Læs mere

Foderforbrug i soholdet kan reduceres med 10 procent via huldstyring

Foderforbrug i soholdet kan reduceres med 10 procent via huldstyring Foderforbrug i soholdet kan reduceres med 10 procent via huldstyring SKALA TIL FODRING AF SØER EFTER HULD. Huldvurdering fungerer bedst, når man bruger sine hænder. Når ryg, ribben og hofter mærkes ved

Læs mere

har du brug for yderligere oplysninger?... så klik dig ind på www.vitfoss.dk Hjemmeblanding Nyttige oplysninger før etablering

har du brug for yderligere oplysninger?... så klik dig ind på www.vitfoss.dk Hjemmeblanding Nyttige oplysninger før etablering har du brug for yderligere oplysninger?... så klik dig ind på www.vitfoss.dk Hjemmeblanding Nyttige oplysninger før etablering Forord I fremtiden bliver det mere aktuelt at anvende eget korn på bedriften.

Læs mere

Fodermanagement. Fodring 2014

Fodermanagement. Fodring 2014 Fodermanagement Fodring 2014 Fodermanagement Daglig ledelse af fodringen Foderkurver og justering af fodertildeling Indikatorer for fejl ved foder Håndtering af fejl ved foder Hygiejnekontrol Vandforsyning

Læs mere

Fagligt Nyt, 21. september Camilla Kaae Højgaard, Innovation, Fodereffektivitet PROTEIN- OG AMINOSYREFORSYNING TIL DEN HØJTYDENDE DIEGIVENDE SO

Fagligt Nyt, 21. september Camilla Kaae Højgaard, Innovation, Fodereffektivitet PROTEIN- OG AMINOSYREFORSYNING TIL DEN HØJTYDENDE DIEGIVENDE SO Fagligt Nyt, 21. september 2016 Camilla Kaae Højgaard, Innovation, Fodereffektivitet PROTEIN- OG AMINOSYREFORSYNING TIL DEN HØJTYDENDE DIEGIVENDE SO BAGGRUND Væsentlig stigning i normen for protein og

Læs mere

TAL OG BEGREBER. SEGES Svineproduktion Foder 2018

TAL OG BEGREBER. SEGES Svineproduktion Foder 2018 TAL OG BEGREBER SEGES Svineproduktion Foder 2018 PRODUKTIONSØKONOMI SVIN 2017 (NOTAT 1724) PRODUKTIONSØKONOMI SVIN 2017 (NOTAT 1724) FODER OG ØKONOMI Derfor er det vigtigt!!!!! Nøgletal Foder Din besætning

Læs mere

Sofoder forbrug. Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning. midtjysk svinerådgivning. - vi flytter viden

Sofoder forbrug. Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning. midtjysk svinerådgivning. - vi flytter viden Sofoder forbrug Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning Baseret på DB-tjek fra 2006 til 2011 1488 FEso i gennemsnit pr. årsso (uden poltefoder) Hvad har indflydelse?

Læs mere

IMPLEMENTERING AF PROTEIN - OG AMINOSYRENORMER TIL DIEGIVENDE SØER

IMPLEMENTERING AF PROTEIN - OG AMINOSYRENORMER TIL DIEGIVENDE SØER IMPLEMENTERING AF PROTEIN - OG AMINOSYRENORMER TIL DIEGIVENDE SØER Midtjysk Svinerådgivning, Fodermøde Gunner Sørensen, Innovation Tirsdag d. 31. maj 2016 Morsø Landbrugsskole INDHOLD Fodring i farestalden

Læs mere

HESTEBØNNER I STALD OG MARK

HESTEBØNNER I STALD OG MARK HESTEBØNNER I STALD OG MARK KONGRES FOR SVINEPRODUCENTER 2014 Projektleder Sønke Møller, Ernæring & Reproduktion Svineproducent Asbjørn Kaad, Tandslet Fordomme om hestebønner Høstes i juleferien Er kun

Læs mere

SEGES P/S seges.dk. At reducere det samlede foderforbrug fra undfangelse af grisen til slagtning. FORLØBET 34 bes. MINUS 30 - BAGGRUNDEN

SEGES P/S seges.dk. At reducere det samlede foderforbrug fra undfangelse af grisen til slagtning. FORLØBET 34 bes. MINUS 30 - BAGGRUNDEN HVAD ER MINUS 30 FE PR. PRODUCERET GRIS? REDUCER FODERFORBRUGET MED MINUS30 Lisbeth Shooter, Innovation, Fodereffektivitet Peter Jacobsen, Landbonord Landbonord D. 16. nov. 2016 At reducere det samlede

Læs mere

MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt

MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt 26-02-2015 MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt Svinerådgiver Jakob Nielsen, Gefion Driftsleder Lars Frederiksmose, I/S Nordahl I/S NORDAHL ALLAN OG CHRISTIAN NORDAHL 650 søer 7 kg 400 søer 30

Læs mere

DRÆGTIGE SØER EFTER 2013?

DRÆGTIGE SØER EFTER 2013? DRÆGTIGE SØER EFTER 2013? WWW.DANSKSVINEPRODUKTIO N.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Direktør Bjarne K. Pedersen, A/S Seniorprojektleder Lisbeth Ulrich Hansen, Videncenter for Svineproduktion Indhold Status og

Læs mere

Valg af fodersystem og foderfremstilling til slagtesvin. v. Michael Holm, Videncenter for Svineproduktion & Jan Karlsen, Porcus

Valg af fodersystem og foderfremstilling til slagtesvin. v. Michael Holm, Videncenter for Svineproduktion & Jan Karlsen, Porcus Valg af fodersystem og foderfremstilling til slagtesvin v. Michael Holm, Videncenter for Svineproduktion & Jan Karlsen, Porcus Vådfoder kontra tørfoder til slagtesvin 50 50 % 50 % Valg af fodersystem -

Læs mere

Aktuelt nyt om foder

Aktuelt nyt om foder Aktuelt nyt om foder V/ Svinerådgiver Heidi Boel Bramsen PED og anbefalinger vedr. blodprod. VSP anbefaler udfasning af blodprodukter Husk der kan være blodplasma i mælkeprodukter Hvis fortsat brug stilles

Læs mere

Fodring af polte. Fodringsseminar 2014 Hotel Legoland 24. april Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion

Fodring af polte. Fodringsseminar 2014 Hotel Legoland 24. april Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Fodring af polte Fodringsseminar 2014 Hotel Legoland 24. april 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Det skal I høre om Målet og midlet Resultater fra litteraturreview Over 50 danske

Læs mere

Det lugter lidt af gris

Det lugter lidt af gris Det lugter lidt af gris Fodring i slagtesvinestalden Velkommen 1 Stor spredning på produktionsresultater mellem besætninger Hvad kan de danske slagtesvin præstere? Periode 2014 2013 2012 2011 2010 2009

Læs mere

FODERMANAGEMENT - PATTEGRISE. SEGES Svineproduktion Foder 2018

FODERMANAGEMENT - PATTEGRISE. SEGES Svineproduktion Foder 2018 FODERMANAGEMENT - PATTEGRISE SEGES Svineproduktion Foder 2018 Pattegrise MÅL At fravænningsvægten bliver høj At pattegrisene har lært at optage tørfoder før fravænning fordi: Det letter fravænningen Mindre

Læs mere

Reducer foderforbruget. Succes med vådfoder. Martin Molbo Svineproducent Ulstrup & Peter Mark Nielsen svinekonsulent LMO

Reducer foderforbruget. Succes med vådfoder. Martin Molbo Svineproducent Ulstrup & Peter Mark Nielsen svinekonsulent LMO Reducer foderforbruget Succes med vådfoder Martin Molbo Svineproducent Ulstrup & Peter Mark Nielsen svinekonsulent LMO Ejendommen 690 søer Site 1 23.000 smågrise Site 2 5.600 slagtesvin Site 3 370 Ha 4

Læs mere

AMMESØER ELLER MÆLKEKOPPER?

AMMESØER ELLER MÆLKEKOPPER? AMMESØER ELLER MÆLKEKOPPER? Marie Louise M. Pedersen 21.September 2016 Fagligt Nyt MULIGHEDER Flere levende grise Flere frav. grise per so Færre ammesøer Længere diegivningstid Højere fravænningsvægt Færre

Læs mere

SvineVet. Lavere pattegrisedødelighed ved at fodre soen rigtigt? Peter Kappel Theil, seniorforsker Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet

SvineVet. Lavere pattegrisedødelighed ved at fodre soen rigtigt? Peter Kappel Theil, seniorforsker Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet Lavere pattegrisedødelighed ved at fodre soen rigtigt?, seniorforsker Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet Kan vi fodringsmæssigt forbedre soens faring og derved reducere andelen af dødfødte?

Læs mere

Fodringsstrategier for diegivende søer

Fodringsstrategier for diegivende søer Husdyrbrug nr. 33 Maj 2003 Fodringsstrategier for diegivende søer Viggo Danielsen, Forskningscenter Foulum Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning 2 Husdyrbrug nr. 33

Læs mere

ET LAVT FODERFORBRUG OG KORREKT FODER

ET LAVT FODERFORBRUG OG KORREKT FODER ET LAVT FODERFORBRUG OG KORREKT FODER Jesper Poulsen, Husdyrinnovation Slagtesvineseminar 2018 Horsens 23 Maj,Sorø 31 Maj EMNER Næringsstoffer : Aminosyrer, ford. råprotein og vitaminer Relation mellem

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 Støttet af: ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 NOTAT NR. 1405 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og

Læs mere

Find en halv mio. kroner. I tider hvor priserne på fast ejendom er faldende, kan svineproducenter

Find en halv mio. kroner. I tider hvor priserne på fast ejendom er faldende, kan svineproducenter Find en halv mio. kroner DB-tjek giver svineproducenten mulighed for at måle sig med andre svineproducenter på udvalgte parametre, der alle påvirker dækningsbidraget. Tema > > Dorthe Poulsgård Frandsen,

Læs mere

First Feeder. Godt begyndt er halvt fuldendt. Tjørnehøj Mølle www.tjornehojmolle.dk

First Feeder. Godt begyndt er halvt fuldendt. Tjørnehøj Mølle www.tjornehojmolle.dk First Feeder Godt begyndt er halvt fuldendt Tjørnehøj Mølle www.tjornehojmolle.dk First Feeder Tjørnehøj Mølle møder dagligt, de udfordringer de danske smågriseproducenter står overfor, og som har betydning

Læs mere

Udnyt dine data og boost soholdet

Udnyt dine data og boost soholdet Udnyt dine data og boost soholdet Kongres for svineproducenter 22. oktober 2013 Dyrlæge Jens Strathe, Hyovet & Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Det skal I høre om Flaskehalse og kapacitet

Læs mere

SENESTE RESULTATER FRA FODEREFFEKTIVITET

SENESTE RESULTATER FRA FODEREFFEKTIVITET SENESTE RESULTATER FRA FODEREFFEKTIVITET Afdelingsleder Lisbeth Shooter, Team Fodereffektivitet Fodringsseminar 27. april 2016 DET VIL JEG FORTÆLLE OM Fosfor til smågrise (9-30 kg) Benzoesyre til smågrise

Læs mere

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt?

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? TEMA Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? - Lave foderomkostninger kræver optimal kvalitetssikring og - kontrol AF CHRISTINA HANSEN OG JACOB DALL, SØNDERJYSK SVINERÅDGIVNING Der hersker mange forskellige

Læs mere

Få det optimale ud af dit hjemmeblanderi

Få det optimale ud af dit hjemmeblanderi Få det optimale ud af dit hjemmeblanderi Peter Mark Nielsen, LMO Tommy Nielsen, VSP Program Systematik i blandeladen Få anlægget til at køre optimalt Formalingsgrad Opblanding af antibiotika Lovgivning

Læs mere

Soens produktion af råmælk og mælk

Soens produktion af råmælk og mælk Soens produktion af råmælk og mælk - Karakteristika og betydning af soens foder Uffe Krogh Institut for Husdyrvidenskab Aarhus Universitet, Foulum LVK - fyraftensmøder 2. til 23. marts 217 AU UNIVERSITET

Læs mere

DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING

DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING Støttet af: DRÆGTIGE DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING MEDDELELSE NR. 1001 Daglig foderstyrke på henholdsvis 2,3 FEso, 3,6 FEso eller 4,6 FEso i de første

Læs mere

MÆLKEKOPPER ER IKKE EN DØGNFLUE. Lars Winther og Marie Louise M. Pedersen SVINEKONGRES 2017

MÆLKEKOPPER ER IKKE EN DØGNFLUE. Lars Winther og Marie Louise M. Pedersen SVINEKONGRES 2017 MÆLKEKOPPER ER IKKE EN DØGNFLUE Lars Winther og Marie Louise M. Pedersen SVINEKONGRES 2017 INGEN DØGNFLUE Levendefødte er stigende >17 Andelen af ammesøer er stigende Konsekvens: Mange flyt af grise mellem

Læs mere

Nyt om foder Fodringsseminar Niels J. Kjeldsen

Nyt om foder Fodringsseminar Niels J. Kjeldsen Nyt om foder Fodringsseminar 2014 Niels J. Kjeldsen Emner Blodplasma og PED Calcium til smågrise Mavesår Formalingsgrad af byg henholdsvis hvede Firmaafprøvning - smågrise Foreløbig vurdering af risiko

Læs mere

Bedre mavesundhed. Lisbeth Jørgensen, projektchef, VSP & Elisabeth Okholm Nielsen, chefforsker, VSP. Kongres for svineproducenter i verdensklasse 2014

Bedre mavesundhed. Lisbeth Jørgensen, projektchef, VSP & Elisabeth Okholm Nielsen, chefforsker, VSP. Kongres for svineproducenter i verdensklasse 2014 Bedre mavesundhed Lisbeth Jørgensen, projektchef, VSP & Elisabeth Okholm Nielsen, chefforsker, VSP Kongres for svineproducenter i verdensklasse 2014 Mavesår på dagsordenen Topmøde Dyrevelfærd Pattegriseoverlevelse

Læs mere

Vådfoder - Udnyt potentialet

Vådfoder - Udnyt potentialet Vådfoder - Udnyt potentialet Fodermøde 2014 Svinerådgiver Bjarne Knudsen Program Slagtesvin Foderkurven Følg en fodring Antal daglige fodringer 3, 4 eller 5? Fordeling over døgnet Diegivende søer Fordeling

Læs mere

GRISE I VÆKST FODERMØDE 18/6 2015 I AULUM V. LONE DANHOLT OG BJARNE KNUDSEN

GRISE I VÆKST FODERMØDE 18/6 2015 I AULUM V. LONE DANHOLT OG BJARNE KNUDSEN GRISE I VÆKST FODERMØDE 18/6 2015 I AULUM V. LONE DANHOLT OG BJARNE KNUDSEN UDFORDRINGER FOR SMÅGRISEPRODUKTIONEN Faldende fravænningsvægt Øget belægning Politisk krav om faldende medicinforbrug SMÅGRISE

Læs mere

Sådan har vi optimeret min slagtesvineproduktion

Sådan har vi optimeret min slagtesvineproduktion Sådan har vi optimeret min slagtesvineproduktion Af Svineproducent Martin Lund Madsen, og Rådgiver Birgitte Bendixen, Syddansk Svinerådgivning Disposition TurboPlus projektet Præsentation af Foderforbrug

Læs mere

09-03-2015. Sofodring - en del af løsningen. Program. Soens behov gennem cyklus. Soens behov gennem den reproduktive cyklus - drægtighed

09-03-2015. Sofodring - en del af løsningen. Program. Soens behov gennem cyklus. Soens behov gennem den reproduktive cyklus - drægtighed Sofodring - en del af løsningen Reproduktionsseminar Anja Varmløse Strathe, PhD-studerende, Københavns Universitet Mail: avha@sund.ku.dk Anja Varmløse Strathe, PhD-studerende Christian Fink Hansen, Lektor,

Læs mere

Vådfoder - Udnyt potentialet. Svinerådgiver Inga Riber

Vådfoder - Udnyt potentialet. Svinerådgiver Inga Riber Vådfoder - Udnyt potentialet Svinerådgiver Inga Riber Program Slagtesvin Foderkurven Følg en fodring Antal daglige fodringer 3, 4 eller 5? Fordeling over døgnet Diegivende søer Fordeling af dagsration

Læs mere

SEGES P/S seges.dk SLAGTESVINEFODRING. MLM Group A/S. Herning 25. oktober Markbrug ha egen jord - Moderne maskinpark

SEGES P/S seges.dk SLAGTESVINEFODRING. MLM Group A/S. Herning 25. oktober Markbrug ha egen jord - Moderne maskinpark Præsentation Ny Endrupholm Nye normer til slagtesvin Nye normer på Ny Endrupholm Brug af råvareanalyser Nye normer til slagtesvin Økonomi SLAGTESVINEFODRING Svinerådgiver Birgitte Bendixen, Ny Endrupholm

Læs mere

FODRING AF SØER. Fodringsseminar Billund 29. April 2015

FODRING AF SØER. Fodringsseminar Billund 29. April 2015 FODRING AF SØER Anja Varmløse Strathe, PhD-studerende, Institut for Produktionsdyr og Heste, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Thomas Sønderby Bruun, Seniorprojektleder, Videncenter

Læs mere