Copenhagen Business School. Occupy Wall Street-bevægelsen og Barack Obama i dialog?

Transkript

1 Copenhagen Business School Occupy Wall Street-bevægelsen og Barack Obama i dialog? En komparativ undersøgelse af konstruerede økonomiske virkeligheder Af: Uddannelse: Tanja Brodzki Holm Cand.ling.merc. Den: 6. februar 2013 Vejleder: Mette Skovgaard Andersen Department of International Business Communication Antal typeenheder: (heraf til abstract) Antal sider: 78

2 Taktilminfamilie minmand,mindatter,minsøsterogmineforældre for uvurderligogkærligstøtte,vejledningogkorrekturlæsning,ogikkemindsten tålmodighedafdimensioner. TaktilminvejlederMetteforstorindsigt,positivenergiogkompetentsparring. Taktilminerummeligeveninder,somlængeharfundetsigiatværesatpåstandby. Taktilandresomviaderesindsigtharbidragettilminproces.

3 Abstract Abstract MymotivationforthisthesiswascausedbytheapparentlydivergingsignalscomingfromtheOccupy WallStreetmovementandPresidentBarackObamabackinSeptember2011whenthemovementwas formed.theoccupywallstreetmovementexpressedgreatfrustrationwiththegrowingeconomic inequalityintheunitedstatesaswellaswiththeirpresident.barackobamaontheotherhand declaredhisunderstandingandsympathywiththemovement.thetwocouldnotseemtoagreeto disagree.inordertounderstandtheseapparentdivergencesicarryoutacomparativestudybasedon theresearchquestion:howdotheoccupywallstreetmovementandbarackobamaconstructthe currenteconomicrealityintheunitedstates,andwhichideologicaldifferencesandsimilaritiesare there?ifurtherconcludeontherelationsbetweentheseconstructionsofrealityinviewofmichel Foucault spowerperspective. Theempiricaldatacomprisesacrosssectionoftexts,suchasspeeches,interviews,newsarticles, WhiteHouseblogposts,andotherdocuments. ThemethodologicalandtheoreticalbasisofthisthesisconsistsofNormanFairclough scritical discourseanalysiscombinedwithconceptsfromernestolaclauandchantalmouffe sdiscourse theory.inaddition,iincludeconceptsfromgeorgelakoffandmarkjohnson scognitivemetaphor theory.thiscombinationallowsalanguageperspectivewithafocusonthegoverningqualitiesof languageaswellasthecontingencyinourconstructionsandunderstandingofreality. Myresultsshowthatthesimilaritiesconsistinacommonpoliticalagendawithregardtothe underlyingvaluesthatshouldformthefoundationoftheeconomy:fairnessandincreasedequality. BothOccupyWallStreetandBarackObamaconstructWallStreetasprimaryculpritforthefinancial andeconomiccrises.thisindicatesaspill overeffectbetweendiscourses. Thedifferenceconsistsinthesignifyingofmeaningtothesekeyconcepts.OccupyWallStreet constructsasocietydominatedbytheantagonisticpositionsbetweenagreedyandcorruptpower elitelegitimizedbytheeconomicandpoliticalsystemsontheonehand,andontheotherthegeneral populationwhoisavictimofthisgreedandcorruption.bycontrast,barackobamaconstructs economicfairnessasconditionaluponresponsibilityandthesetwocomplementingconceptsas comprisingallmembersofsociety.thesekeyconceptsthuscontributetotheconstructionofan antagonisticpositionbetweenobamawiththepopulation,includingoccupywallstreet,against negativevalues,suchasunfairnessandirresponsibility.thismayberegardedasadiscursivestrategy thatutilizesoccupywallstreet sagendatofurtherbarackobama spoliticalpower.atthesametime, however,heletsthemovementtakepartinthepoliticalpowerbyintroducingcommonkeyconcepts tothepoliticalagenda.thiscouldindicateanincipientdiscoursecoalition. 2

4 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1.Indledning Problembaggrundogproblemformulering Lignendeundersøgelser Præsentationafaktører BarackObama OccupyWallStreet Specialetsoverordnedeteoretiskeramme Opgavensstruktur Empiriogmetode Videnskabsteoretiskperspektiv:socialkonstruktivismeoghermeneutik Kvalitativmetodeogkomparativtanalysedesign Kvalitativmetode Komparativtanalysedesign Indsamlingogafgrænsningafempiri Indsamling Afgrænsning Genrerogsammenligningsgrundlag Fremgangsmådeforanalysen Diskursivpraksis Tekstniveau Socialpraksis Teori Diskursbegrebet Faircloughsdiskursbegreb Tresprogfunktioner Tredefinitioner LaclauogMouffesdiskursteori Nodalpunkterogflydendebetegnere Ækvivalenskæderogantagonismer NormanFaircloughskritiskediskursanalyse Denkommunikativebegivenhedogdiskursordnen Ideologioghegemoni Faircloughstredimensionellemodel Tekstniveau Diskursivpraksis Socialpraksis KritikafFaircloughskritiskediskursanalyse LakoffogJohnsonskognitivemetaforteori Konventionellemetaforer Strukturellemetaforer Ontologiskemetaforer Orienteringsmetaforer KritikafLakoffogJohnsonskognitivemetaforteori

5 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 4.AnalysedelI:Diskursivpraksisogtekstdimension Diskursivpraksis OccupyWallStreet Overordnetpræsentationafdiskurser Oppe nede diskursen Før nu diskursen Denøkonomiskeretfærdighedsdiskurs Denpolitiskeretfærdighedsdiskurs Opsummerendedelkonklusion Tekstdimension OccupyWallStreet Metaforer Ordvalg Transitivitet Modalitet Opsummerendedelkonklusion Diskursivpraksis BarackObama Overordnetpræsentationafdiskurser Pragmatikkensdiskurs enpolitiskdiskurs Moralitetensdiskurs ennationaldiskurs Denøkonomiskediskurs Opsummerendedelkonklusion Tekstdimension BarackObama Metaforer Ordvalg Transitivitet Modalitet Opsummerendedelkonklusion Komparativdelkonklusion Diskursivpraksis Tekstniveau AnalysedelII:Socialpraksis Densamfundsøkonomiskediskursordenogkampenomdefinitionsmagten Konklusionogperspektivering Litteraturliste Bilag

6 1.Indledning 1.Indledning 1.1Problembaggrundogproblemformulering MeddenøkonomiskeogfinansiellekrisesstartiUSAi2008ændredesmeget.Bankerkrakkedeog firmaerlukkede,boligværdierfaldtoglangvarigarbejdsløshedindtraf.recessionenblevetglobalt fænomen,menisæriusaresulterededenietstigendeantaltvangsauktionerogudsættelser,og befolkningensutilfredshedvoksede.inovember2008blevbarackobamavalgttilpræsidentmedet stortflertal.hantalteisinsejrstalesmuktomhåbogom,atnuvarforandringenkommettilamerika. Hantalteom enregeringaffolketogforfolket ( blevdenøkonomiskekriseitalesatsomenlangsejkamp,derlåforude,menogsåsomenkrisedervar absolutmuligatovervinde yes,wecan.numåttedenamerikanskebefolkningdaværeglad! Meniseptember2011dukkedeOccupyWallStreet bevægelsenop.førstsomendemonstrationog bosættelseinewyorksfinansdistriktogsidensometfænomenderbredtesig,ikkebaretilandre størreamerikanskebyermentilbyeroverstoredeleafverden.jegfulgtedennebevægelsemedlige delesympatiogforundring.formensdenøkonomiskeulighediusaidesenereårvarvokset,varden socialemobilitetsamtidigfaldet,ogsommangeandresattejegspørgsmålstegnvedholdbarhedeni situationen.menhavdeamerikanernenuikkeenpræsident,dervarpåbefolkningensside?varde ikkenuifærdmedatindføreretfærdighediusa?detmenteoccupywallstreet bevægelsen tydeligvisikke,ogdefikstoropbakningfrafleredeleafbefolkningen.arbejdsløse,lønmodtagere, studerende,intellektuelle,berømthederogmangeandrestrømmedetilogerklæredederessympati. Mediedækningenvarmassiv.OgsåObamaudtrykteforståelsefordennebevægelse,dersåudtilat favnedetmesteafdenbredeamerikanskebefolkning.menhansimødekommendeindstillingvarikke gengældt foroccupy bevægelsenvarbarackobamaderimodendelafproblemet.hvorvidtdevar enigeellerejstodformiguklart.derforsattejegmigforatfindeudafmerepræcist,hvoridenne uenighed ellerforsåvidtenighed bestod.jegantog,atdermåtteværebådelighederogforskelle mellemderesvirkelighedsforståelser,omenddebeggenødvendigvismåtteværeprægetafdendystre økonomiskesituationiusa. Tildetformålharjegvalgtatlaveenkomparativsproganalyse.Deternaturligvisetvalg,derer foretagetpåbasisafminuddannelsesmæssigebaggrund,menogsåfordidetergennemsproget,vi skaber,formidlerogforhandlerbetydningerogholdninger.detersprogetsrollesomagentfordisse betydninger,dererdenneundersøgelsesfokus.minproblemformuleringshovedspørgsmållyder således: HvordankonstruererOccupyWallStreet bevægelsenogbarackobamadenaktuelle økonomiskevirkelighediusa,oghvilkeideologiskelighederogforskellefindesder? 5

7 1.Indledning Derudoverharjegfundetdethensigtsmæssigtatudarbejdeunderspørgsmåltil problemformuleringen,dertjenersomstyrendeforanalysen: 1. Hvilkediskursertrækkerhhv.OccupyWallStreet bevægelsenogbarackobamapåi konstruktionenafdenøkonomiskevirkelighed? 2. Hvordanitalesættesdiskursernesnodalpunkter,oghvordanbidragerdenneitalesættelsetil virkelighedskonstruktionen? 3. Hvordankandisselighederogforskellebetragtetsommagtrelationforklares? Deempiriskedatabestårafdiversemundtligesåvelsomskriftligeteksterindsamletfradetoaktører. Merespecifiktdrejerdetsigomavisartikler,taler,interviews,blogindlæg,enpressekonference,en økonomiskrapport,endeklaration,ogenprinciperklæring.indsamlingogafgrænsningafempirivil bliveuddybetimetodekapitlet. Jegharafhensyntilopgavensomfangogmitønskeomatfordybemigiempiriensdiskursiveog metaforiskeaspektervalgtatafgrænsemigfradekulturelleaspekter,dernødvendigvismåvære medbestemmendeforvirkelighedskonstruktionersåvelsomlighederogforskellemellemdem.det videbegreb denaktuelleøkonomiskevirkelighediusa vilblivenærmereafgrænsetinæstekapitels afsnitomindsamlingogafgrænsningafempiri.detskalogsåunderstreges,atanalysenshovedfokus villiggepådetoførsteunderspørgsmål,menstredjeunderspørgsmålkunvilblivebehandletimindre omfang. Jegmener,detervigtigtatafdækkedevirkelighedskonstruktioner,vipræsenteresforafdisseto aktører,fordidetdermedblivermuligtatsynliggøreogblivebevidstomdeideologier,derbidragertil konstitueringenafdissekonstruktioner.jegmener,udfraenerkendelseafatingenreeltellerkonkret ved,hvordandenneøkonomiskekriseskaltackles,atdebattennødvendigvisihøjeregradvilvære prægetafideologiskeoverbevisningerendaffaktaogdokumentation.enbevidstgørelse,omhvilke positionervitilbydes,erderfornødvendigtforatkunneforholdesigkritisktildebudskaberaktørerne forelægger. Indenjegpræsentererundersøgelsensaktørerogoverordnedeteoretiskerammeviljegnævne,atjeg tiltiderforkorteroccupywallstreet bevægelsentiloccupy bevægelsenellerbarebevægelsen.der skaldogherskeklarhedom,atderstadigertaleomsammeaktør,dvs.denførstegruppeafden globaleoccupy bevægelse,deropstodinewyorksfinansdistriktiseptember2011.ligeledesviljeg benævneundersøgelsensandenaktørbarackobama,menunderstregeathansåledesogsåstårsom repræsentantforsinregering. 6

8 1.Indledning 1.2Lignendeundersøgelser DerfindesomikkevældigmangesådognoglesproganalyserafOccypyWallStreet bevægelsen,og ligesåerdernaturligvisalleredelavetadskilligebådediskurs ogmetaforundersøgelserafbarack Obamastaler.Ingenafdemerdoglavetmeddetteudvalgellerdennekombinationafempiri.Dette gælderbådeiforholdtildettekomparativetilsnitogindividueltfordetoaktører.ligesåharandre, lignendeundersøgelseretandetteoretiskgrundlag,oftestmedfokuspåretorikellerargumentation, endhvaddergørsiggældendefordenneundersøgelse. DogviljegnævneenmetaforundersøgelseafBarackObamasåbningstaletilkongresseni2012,som jegførstsentianalyseforløbetblevopmærksompå.analyseneroffentliggjortafblogindehaveren JeromeVG.Hansmetaforanalyseharikkepånogenmådebidragettilmin,mendetoanalyserharvisse interessantesammenfald.derforhenviserjegdeaktuellestederiminmetaforanalysetiljeromevg s. 1.3Præsentationafaktører 1.3.1BarackObama BarackObamaharsomsønafenkenyanskfarogenamerikanskmorhaftenkosmopolitiskbaggrund medenopvækstpåhawaiiogiindonesien.denneblandedebaggrundharbidragettilatprægehans personlighed,oghansopfattelseafsinegenidentitethargennemhansungdomtransformeretsig væsentligt,bl.a.frainternationaltilamerikanskogfrahvidtilsort(levine,2013).denneforandring kanspejledetslogan,hangiktilvalgpåi2008:change.barackobamarepræsenterernæstenbegrebet personligt.deterofteskrevetimedierne,athani2008blevvalgtikkesåmegetpågrundafdet,han hargennemført,menpågrundafhvemhaner.ifølgeencentraltplaceretdemokratharbarackobama sinstorepersonligpopularitetpågrundafdeforhåbninger,derknyttestilham(ibid),hvilketkanses somenafspejlingafdenandendelafhansvalgslogan:hope. Selvomhanvoksedeopunderbeskedneforhold,erhanhøjtuddannetoghartagetenjuridisk embedseksamenfraharvardlawschool.i1996blevhanvalgtsomsenatoristatenillinois,ogi2004 blevhanvalgtindiusa'ssenat. DahanblevvalgtsomUSA'sførstesortepræsidenti2008,vardenførsteogstørsteudfordringen finanskrise,derrasede,ogenøkonomidertruedemedatbrydesammen ogforventningernetilham varhøje.dahani2012blevgenvalgtvardetmedetlilleflertal,ogmedfærrestemmerendi2008. Befolkningensskuffelseover,atengrundlæggendeforbedringaføkonomienogdestore indkomstforskelleikkehavdemanifesteretsigieksempelvisøgetbeskæftigelse,varpådettetidspunkt blevettydelig. 7

9 1.Indledning 1.3.2OccupyWallStreet OccupyWallStreeterensocialprotestgruppemeddeterklæredemålatbekæmpesocialog økonomiskulighedsamtkorruptionoggrådighedfrafinansverdenenogsamfundetsrigeste.den opstodden17.september2011påforanledningafdetcanadiskemagasinadbusters,ogtusindvisaf menneskermødteoptilprotestaktionenizucottipark,newyorksomenreaktionpå,atafstanden mellemrigogfattigiusavarblevetkolossal.sidenbredtelignendeprotestaktionersigmedstorhast tilandrestørrebyeriusaogflereandrelandeiverden.bevægelsensslogan wearethe99% signalerer,hvemdegernevilrepræsentere,nemligdenalmindelige,bredebefolkning,ogdenne gruppestillesimodsætningtildenrigeste1%afbefolkningen.bevægelsenønskeratrummestor diversitetogplacererværdiersomfællesskaboglighedcentralt( Occupy bevægelsenerorganiseretinetværksform,ogderesbrugafdigitaleogsocialemedier (eksempelviswebsites,blogs,ogonlineavis)erafgørendefordereskommunikation,bådeinterntog eksternt.dereskommunikationizucottiparkhartilgengældværethæmmetafetforbudmodi talersituationeratbrugemikrofon.dethardeforsøgtatomgåvedatbruge thehumanmicrophone. Detgårudpå,attilhørernenærmesttalerengentagerdetsagte,såtilhørernelidtlængereudei periferienkanhøre,ogsåfremdeles,indtiltalerensordharnåetdemiydersteperiferi. Occupy bevægelsenharingenofficielellersynligledelsemenoperererviaenautonomstruktur, baseretpåarbejdsgruppermedforskelligedagsordner.detbetyder,atbevægelsenerbaseretpåen formfordirektedemokrati,ellerdeltagelsesdemokrati.ipraksisvildetsige,atdeafholder konsensusbaseredefællesmøder,fxnycgeneralassemblyderdækkeroveradskilligearbejdsgrupper, samtdebattererogtagerfællesbeslutningeroverinternet fora(gandel,2011:36 37).Principlesof SolidarityogDeclarationoftheOccupationofNewYorkCityersåledesvedtagetafNYCGeneral Assembly( 1.4Specialetsoverordnedeteoretiskeramme Idetteafsnitgivesenkortpræsentationafspecialetsteoretiskerammesamtenbegrundelsetilat netopdisseteorierogdennekombinationervalgt.teorierneogudvalgtenøglebegreberherfrasamt årsagernetilminevalguddybesiteorikapitlet. SomdenprimæreteoretiskerammeanvenderjegNormanFaircloughskritiskediskursanalyse. Faircloughharudvikletendiskursanalytisktilgang,dererkarakteriseretvedatkombinere tekstanalysemedsocialanalyseoginstallereenanalyseafdendiskursivepraksissommedierende mellemdeto.formåletvaratskabeettværfagligtperspektiv,derkunnebelyseforbindelsernemellem teksterneogdesamfundsmæssigeprocesserogstrukturer(jørgensenogphillips,1999:72). Faircloughharenbaggrundilingvistik,ogdeterogsåpåtekstniveauet,manfinderdenstørste 8

10 1.Indledning metodologiskedetaljeringsgrad.mitfokusidettespecialevilihøjgradværepåtekstniveauogpåden diskursivepraksis,såledesatdeterher,denanalytisketyngdeerplaceret.detbetyder,atselvomden socialepraksiskangivenoglesærdelesinteressantevinkler,fårdenenmereperiferstatusidette speciale.imidlertiderdediskursiveogsocialepraksisserindlejretihinandenogkanvanskeligtskilles ad,derforvildensocialepraksisløbendeblivekommenteret.desudenerdetcentraltifaircloughs tilgangat fokuserpådediskursivepraksissersrolleiopretholdelsenafdensocialeordenogisocial forandring (ibid:82),hvorforjegsetilysetafmichelfoucaultsmagtbegrebinkludereretkortbudpå, hvordanogihvilkengraddiskurserneharpåvirketdiskursordnenogdefinitionsmagten. Faircloughskritiskediskursanalyseersåledesvalgtpga.hanslingvistisketilgang,derstemmergodt overensmedmitfokusogminsprogligebaggrund,ogikkemindstfordihanleverer operationaliserbarebegreber,dergivermigetgodtudgangspunkttilatkunnebesvaremin problemformulering. DerudoverharjegvalgtatinkluderebegreberfraErnestoLaclauogChantalMouffesdiskursteori. LaclauogMouffeshovedinteresseliggeridendiskursivekamp,dvs.hvordanforskelligediskurser kæmperomrettentilatkonstruereverdenimening(ibid:15).dekanaltså,medbegrebersomfx nodalpunkt og antagonisme,givemigetpræcistindbliki,hvorforskelleoglighederliggermellem hhv.occupy bevægelsensogbarackobamasdiskurserogkonstruktionerafvirkeligheden. DesudenharjegvalgtatsupplereminanalyseaftekstniveaumedGeorgeLakoffogMarkJohnsons kognitivemetaforteori.denneteorierinteressant,fordidenanskuermetaforensometfænomen, hvoriderkansporesensammenhængmellemsprogogtanke.jegmener,atdeterviametaforer,de vigtigsteforestillingeromvirkelighedenskabes,ogatdedermedersærligtvelegnedetilatsigenoget omaktørerneskonstruktioner.derforharjegetsærligtfokuspåmetaforer.denkognitive metaforteorigårdesudengodtispændmeddenkritiskediskursanalyse,idetbeggeansersprogetfor athavestyrendeegenskaber. 1.5Opgavensstruktur Jegharikapitel1præsenteretmitperspektivpådetoverordnedeemne,OccupyWallStreetbevægelsensogBarackObamaskonstruktionerafdenaktuelleøkonomiskevirkelighediUSA,samt denudledteproblemformulering.derudoverharjegkortpræsenteretaktørernesamtredegjortfor specialetsoverordnedeteoretiskeramme. Ikapitel2redegørjegformitvidenskabsteoretiskeperspektiv,minemetodeovervejelsersamt metodiskevalgogfravalg,forsåvidtangårempiri.endeligbeskriverjegfremgangsmådeforanalysen. Kapitel3indeholderenafklaringafdevalgteteoretiskebegreber. 9

11 1.Indledning Ikapital4fremlæggerjegmineanalyseresultaterafdiskursivpraksisogtekstdimension.Kapitlet udgøranalysensførstedelogafsluttesmedenkomparativdelkonklusion. Kapitel5indeholderanalysensandendel endiskussionafmineanalyseresultatersetilysetaf Foucaultsmagtbegreb. Ogendeligfremlæggerjegikapitel6minkonklusionogperspektivering. 10

12 2.Empiriogmetode 2.Empiriogmetode Idettekapitelgørjegredefordeoverordnedemetoderogvidenskabsteoretiskeperspektiver,der dannerrammeogudgangspunktfordettespeciale.detomfatterogsåenpræsentationafmine metodiskeovervejelserogvalgiforbindelsemedafgrænsningafempiri,samtenredegørelsefor fremgangsmådeforanalysen.formåletersåledesatopnåvaliditetiundersøgelsenvedatsynliggøre, hvadoghvordanjeghargjortforatnåfremtilminbesvarelseafproblemformuleringen. 2.1Videnskabsteoretiskperspektiv:socialkonstruktivismeoghermeneutik Denneundersøgelseharførstogfremmestetsocialkonstruktivistiskudgangspunkt,men hermeneutikkensfortolkningslæreharogsåenindflydelsepåmitperspektiv,idetdeto erkendelsesteorierkansesiforlængelseafhinanden(rendtorff,2003:101). Ifølgesocialkonstruktivismenopnårviikkevidenomverdenvedobjektivtatobservereden,men derimodforstårviverdengennemsocialeprocesser.envigtigdelafdissesocialeprocesserersproget. Detbetyder,atsocialkonstruktivismenikkesersprogetalenesometmiddeltilatudtrykkesig,men somensocialhandling,derkonstruererverdenimening(burr,1995:7).dethardenkonsekvens,at det,viopfattersomvirkelighed,videnogsandhed,altiderdelvistbetingetafdenkulturogtid,vilever i,ogdeforhandlingerviindgårimedandremenneskeromandremuligeversionerafvirkelighed, videnogsandhed(ibid:4).voreskategoriseringafverdenkunnealtsåaltidhaveværetanderledes,og dennekontingensgør,atmanifølgesocialkonstruktivismenaltidkanogbørstillespørgsmålstegnved denvidenogsandhed,vitagerforgivet(ibid:3). Sammenmedsocialkonstruktivismenvilhermeneutikkensomnævntogsåudgøreendelafgrundlaget forundersøgelsen.rendtorfftalerom,atbeggeopfattelser delerforudsætningenom,atvirkeligheden erbaseretpåmenneskeligskabendefortolkning (2003:101).Detskalforståspådenmåde,at hermeneutikkenkansessometgrundlagforsocialkonstruktivismen,idetforudsætningenforidet heletagetatkunneudføreenkritiskanalyseer,atdererforegåetenhermeneutiskfortolkning. Dettesynpåsprog,socialtkonstrueredevirkelighederogfortolkningensomforudsætningdelerjeg,og detudgørsåledestilsammenmitperspektivpåanalysenogdenneundersøgelsesomhelhed.det betyder,atjeg,forudenatblivebevidstomhvilkenaturlighederogkonstruktionerderafspejlesog skabesiempirien,samtidigmåværebevidstom,hvilkenaturlighederogkonstruktionerjegselvhar ogskaberundervejsiundersøgelsen.deterikkemuligtatgøresigselvheltfriforkontekst,ogjeger såledesklarover,atjegselverendelaf ogharenvisforforståelseaf denvirkelighed,derbeskrives iempirien. 11

13 2.Empiriogmetode Deterdennebevidsthedomminenaturlighederogkonstruktioner,derbidragertil,atjegtrodsaltkan skabedennødvendigedistancetilempirien,ogsamtidiggørenkonsistentogmetodiskanvendelseaf teorienogsåsittil,atjegformåratdistanceremigframinhverdagsforståelseafdetempiriske materiale(jørgensenogphillips,1999:168). 2.2Kvalitativmetodeogkomparativtanalysedesign 2.2.1Kvalitativmetode Medudgangspunktidenneundersøgelsesproblemformulering,dvs.hvordanhhv.Occupy bevægelsen ogbarackobamakonstruererdenaktuelleøkonomiskevirkelighed,erundersøgelsenbaseretpåden kvalitativemetode.denkvalitativemetodegivermigmulighedforatarbejdeidybdenmedsprogeti detempiriskematerialeogopnåenforståelse,somernuanceretnoktilatsættemigistandtilat besvareminproblemformulering.ioverensstemmelsemedsocialkonstruktivismenafspejlermit metodevalgaltsåogså,atjegikkeerinteresseretiatnåfremtilnogenformforobjektivelleruniversel sandhed,menderimodviadeudvalgteteoretiskebegreberatbelyse,hvilkeversionerafvirkeligheden aktørernepræsentererosfor. Dajegianalysefasentagerudgangspunktiteorier,dvs.ialmenereglerogprincipper,kandetsiges,at jegharendeduktivtilgang(birkler,2005:68).meneftersommineresultaterikkekansigesatvære logiske,ubetvivleligesandheder,erminkonklusionogsåbaseretpåmineerfaringermedden specifikkeempirioganalyse.dermedkanmintilgangogsåsigesatværeinduktiv(ibid:69).deter netopdennekombinationafanalysestrategier,dererkendetegnetveddenabduktivetilgang,som bedstbeskriverdentilgang,jeganvender(ibid:80) Komparativtanalysedesign Udoveratdetkomparativeanalysedesigneroplagtiforholdtilminundrenover,hvoriforskelleneog lighedernemellemdetoaktørersvirkelighedsbillederegentligbestår,hardetkomparativedesignen andenfordel,somjegkortvilnævne. Jegvil,ikraftafatanalyseresultaternefradeneneaktørkansesilysetafresultaternefradenanden aktør,skabeenbedremulighedforikkeatkommetilatbetragteenbestemtmådeatopfatte virkelighedenpåsomdeneneste.detvilsige,atdetisammenligningenblivertydeligtogkonkret,ikke bareatvirkelighedenserforskelligudfordeforskelligeaktører,menhvordanvirkelighedenser forskelligud.detkansåledes,særligudfraetsocialkonstruktivistisksynspunkt,gavneminstillingat sevirkelighedengennemflereaktørersbriller,fordijegdermedbedresættesistandtilatforholdemig 12

14 2.Empiriogmetode åbentogkritisktilempirienogsamtidigfårenbedrechanceforogsåatfåøjepåmineegne commonsense betragtninger. 2.3Indsamlingogafgrænsningafempiri 2.3.1Indsamling EftersomderikkeiOccupyWallStreet bevægelsenfindesenofficielledelsesomrepræsentantfor klartdefineredeholdninger,harjegistedetbestræbtmigpåatindsamleteksterafellermedpersoner, somkansigesatrepræsenterebevægelsensåbredtsommuligt.jegharsåledesaccepteret bevægelsenspræmisom,somderesslogan vierde99% signalerer,atdenerensammensatgruppe, derspænderbredt. EmpirienfraOccupy bevægelsenharjegfundetvedførstatgooglebredtpå occupywallstreet og derefteridentificeretsidersomfxhttp://occupywallst.org/,hvorfrajegharudvalgtdeofficielle dokumenter Principlesofsolidarity og DeclarationoftheOccupation.Foratdokumenternekunne betragtessomrepræsentativeforbevægelsenvarkriterietforudvælgelsen,atindholdetskullevære endeligtvedtaget. Jeghardernæstvedatgooglepå occupywallstreet og leaders identificeretcentralepersoner, eksempelvisdavidgraeber,somenteneruofficielleledereelleroffentligeprofiler,derertilknyttet bevægelsen.derefterharjegmerespecifiktfremsøgttalerellerartikler,deharforfattet,eller interviewsdehardeltageti.forogsåatfådealmindeligeaktivisterrepræsenteretharjegydermere googlet occupywallstreet sammenmed interview eller speech ogdermednåetfremtil interviewetmeddemonstranternesamttalerneafnoamchomskyognaomiklein.endelighardet ogsåledtmigfremtiloccupywallstreetjournalshjemmesidehttp://occupiedmedia.us/,hvorfrajeg harhentetartiklenafmatttaibbi. TeksterfraBarackObamaerhentetfraDetHvideHus hjemmeside,primærtunder issues og derefter economy eller ethics.determuligtatfindetaler,interviewsmv.andresteder,fxfra diversenyhedsmedier,menilangtdeflestetilfældeerdertaleomdetsammemateriale,evt.i forkortetudgave.idetilfældedervartaleomforskelligtmateriale,varindholdetsomoftestikke dybdegåendenok.jegharogsåudvalgtandrestemmerfradennehjemmesideendbarackobamas, eksempelvisfrablogs,ienbestræbelsepåatøgesammenlignelighedenmellemaktørerne Afgrænsning Etfællesudvælgelseskriteriumforalleteksternevar,atdegavenellerandenformfor årsagsforklaringogevt.løsningsforslagtildenfinansielleogøkonomiskekrise. 13

15 2.Empiriogmetode ImitforsøgpåatafdækkenogetsåbredtsomOccupyWallStreet bevægelsensogbarackobamas konstruktionerafdenøkonomiskevirkelighediusahardetderudovernaturligvisafhensyntil opgavensomfangogtidsperspektivværetnødvendigtatafgrænseempirienyderligeretilatomhandle etforholdsvissnævertantaloverordnedeemner.beggeaktørerspænderbredtiforholdtilhvilke emner,deritalesættes,mendethardogværethosoccupy bevægelsen,atdeøkonomiskrelaterede temaerharværetmestsnævre.derforharjegvalgtattageudgangspunktidemfordernæstat udvælgedeteksterfrabarackobama,dermatcherdisseemner.dethardrejetsigomemneromkring finanssektorenogwallstreet,finanskrisen,økonomiskulighedogdetamerikanskedemokrati ogpolitiskesystem.detbetyder,atjegharudelukketemneritalesatafbarackobama,derogsåhar indflydelsepådenøkonomiskevirkelighediusa,somfxuddannelse,eksport,industriogproduktion, energi,samtudenrigsrelateredeemnerafforskelligart. AlempiridatererumiddelbartefterdannelsenafOccupyWallStreet bevægelseniseptember2011. Detharjegvalgt,fordijegharønsketatundersøgedivergenserogafsmitningermellemdetoaktørers diskurser,hvilketharudelukketteksterfraobama,derdaterertidligere.jegharsåledesvalgtatgive minundersøgelseetsynkrontperspektiv,dvs.atdykkenedienkorttidsperiode,herca.10måneder fra23.september2011til21.juli2012.dermedbliverjegikkeistandtilpåbaggrundafmine analyseresultateratsigenogetomdenhegemoniskeudviklingovertid,menderimodom struktureringenafdiskurserne(dyrbergetal,2000:323)indenfordendiskursordenjegharvalgtat defineresom densamfundsøkonomiskediskursorden. Jegharvalgtatnummerereteksternesamtkodedemmedhhv.OWSogOBA,ogdeterdisse referencer,jegvilanvendegennemheleundersøgelsen,nårjeghenvisertilempiri.enoversigtover densamledeempirikansesiskemaetunderbilag Genrerogsammenligningsgrundlag Somdetses,bestårempirienaffleregenrer.Teksterneeraltsåmegetheterogeneiform,ogderforhar jegisærliggradtilstræbtetsåhomogentemnemæssigtindholdsommuligt.derudoverharjeg arbejdetudfraenantagelseom,atdegrundlæggendeholdninger,diskurserogforsøgpå betydningsfastlæggelse,somkommertiludtrykidenudvalgteempiri,vilværedensamme,uanset hvilkengenredervælgessomudtryksmiddel.dadetnetoper,hvordandenøkonomiskevirkelighed tilskrivesbetydningogkonstrueres,dererdettespecialesfokus,menerjeg,atderergodbasisforen sammenligningpåtrodsafforskellighedeniempiriensgenrer. Jeghartagethensyntilgenrekonventioner,idetomfangdeharhaftbetydningfor betydningstilskrivningen.eksempelvisfindesderforpræsidentensåbningstaletilkongressenfaste 14

16 2.Empiriogmetode konventionerforhvilkeoverordnedeemnerderadresseres,heriblandtsamarbejdepåtværsaf partierne(shoganogneale,2012:7). Desudenharjegforatsikreetgodtsammenligningsgrundlag,haftdetkriteriumforudvælgelseaf empirien,atderskulleværeetstortsetligeantalsiderhhv.skriftligtogmundtligtmaterialefrahveraf detoaktører. 2.4Fremgangsmådeforanalysen MinanalysetagerudgangspunktiNormanFaircloughstredimensionellemodel,ogjegharvalgtat startemedanalysenafdendiskursivepraksis.detgivermigmulighedforattageudgangspunktidet centralefordenneundersøgelse,nemligatafdækkehvordandetoaktørerdiskursivtkonstruererden økonomiskevirkelighed,fordernæstianalysenaftekstniveauetatdykkenedihvordandisse diskursererkonstitueret.dissetoniveauerudgørdenførsteogtungestedelafdensamledeanalyse, mensanalysenafdensocialepraksisudgørandendel,somvilværevæsentligmindreiomfang Diskursivpraksis Analysenafdendiskursivepraksisvilhavesomprimærtformålatbesvareproblemformuleringens førsteunderspørgsmålom,hvilkediskurserhhv.occupywallstreet bevægelsenogbarackobama trækkerpåikonstruktionenafdenøkonomiskevirkelighed. Jegharvalgtatfokuserepåtekstproduktionen,ogtildetformålharjegbrugtredskabet interdiskursivitet,derisæregnersigtildetteformål.foratidentificereogafgrænsediskursernehar jeganvendtbegreberfralaclauogmouffesdiskursteoriogindledningsvistsøgtefterantagonismeri teksten,dvs.omderiteksteneretableretidentiteterellerandremodsætningsforhold,somudelukker hinanden.derefterharjegidentificeretdiskursernesnodalpunkter.dvs.jegharsøgtefterdetegn, derharenprivilegeretstatusiteksten,somerspecieltåbneforatbliveindholdsudfyldtforskelligt,og somdermedfårbetydningafderesomgivendetegn,desåkaldtemomenter.begrebetækvivalensvil ligeledesbliveintegreretpådetteniveauafanalysen,mensbegrebetflydendebetegnerførstvilblive anvendtidenkomparativedelkonklusion Tekstniveau Analysenaftekstniveauethartilformålatbesvareproblemformuleringensandetunderspørgsmålom, hvordandiskursernesnodalpunkteritalesættes,oghvordandenneitalesættelsebidragertil virkelighedskonstruktionen. 15

17 2.Empiriogmetode Fokuspåtekstniveauetharførstogfremmestværetpådenideationellesprogfunktion,menden relationellefunktionerogsåinddraget.tilatudføredentekstnæreanalyseharjegsåledesudvalgt redskaberneordvalg,transitivitetogmodalitet,derkansigenogetombådedenideationelleogden relationellesprogfunktion. DerudoverharjegfraLakoffogJohnsonsmetaforteorifokuseretpådekonventionellemetaforer, somomfatterontologiskemetaforer,orienteringsmetaforerogstrukturellemetaforer.disse metaforkategoriererudvalgt,dadeallehardenegenskab,atdemappervoreserfaringerfraet kildeområdetiletmålområde,deopererersåledesmedtoforskelligeerfaringsområder. Afgrænsningenmellemmetaforkategoriernekanipraksisværevanskelig,menidetilfældeen metaforsegenskaberikkeharværetentydigenoktilatkategorisereden,harjegudeladtdenog udelukkedefokuseretpådemetaforer,hvisegenskabernehavdedereshovedvægtiengivenkategori Socialpraksis Diskussionenafdensocialepraksisudgørsomnævntdeltoafdensamledeanalyse.Årsagentildenne opdelinger,atjegharladetmineresultaterognyeerkendelserværeudgangspunktforvalgetafden socialeteori.jegharsåledesvalgtatinddragemichelfoucaultsoglaclauogmouffesmagtbegreb,som dannerbaggrundforenbelysningafmineresultater,hvorafdevigtigsteeropsummeretiden komparativedelkonklusion.diskussionenafdensocialepraksis,hermerespecifiktkampenom definitionsmagten,hartilformålatbesvareproblemformuleringenstredjeunderspørgsmål. Opsummerendekanfremgangsmådenforanalysenvisualiseressåledes: Figur1,fremgangsmådeforanalysen 16

18 3.Teori 3.Teori Dettekapitelhartilformålatafklaredeteoretiskebegreber,deroperationaliseresoganvendesi analysen.detvelnokmestgrundlæggendebegrebfordenneundersøgelseerdiskursbegrebet,og derforviljegindledemedenafklaringheraf. 3.1Diskursbegrebet Diskursetflertydigtbegreb,hvisindholdogdefinitionderikkeherskerenighedom.Detteantydesogså afgyldendalswww.denstoredanske.dk,ifølgehvilkendiskursbredtdefineressom: ensammenhængendekædeafudsagn,fxisamtaler,fortællinger,udredninger,argumenterogtaler. Forskelligetraditionerogteoretikereindenforhumanioraogsamfundsvidenskabdefinererogbruger hellerikkebegrebetpånogenentydigmåde.ligeledesidettespecialevildiskursbegrebetikkeblive brugtaleneudfraenenkeltdefinition,mensnarerevilforskellige,mendogsupplerende,definitioner blivesatispil,ogderforerenafklaringafbegrebetvigtig Faircloughsdiskursbegreb DeterFaircloughsdiskursbegreb,derliggertilgrundfordettespeciale,ogderforviljegkortbeskrive Faircloughsdiskursopfattelse. Faircloughsersprogogdiskurssomenformforsocialpraksis,derikkebareerenrepræsentationaf virkeligheden,mensomenformforhandling.dissesprogligehandlingerkanhavekonsekvenseriog medatforholdetmellemsprogogvirkelighedsessomdialektisk(hjort,1997:12). Faircloughsdiskursopfattelseskelner,imodsætningtilLaclauofMouffes,mellemdiskursivpraksisog andensocialpraksis,såledesatdetopraksissererdialektiskeogkonstituererhinanden,menfungerer efterforskelligeprincipper.detbetyder,atdiskursifølgefaircloughkunbeståraflingvistiskeelementer (Jørgensen&Phillips,1999:79),ogdiskursbegrebetog analysenerdermedanvendeligaleneiforholdtil tekst,taleogsemiotik.nårdetkommertilandresocialepraksisserellerfænomener,somfxingeniør ellerarkitektarbejdeiforbindelsemedopførelseafenbygning,måandresociologisketeoriertagesi brug(ibid:28).desocialepraksissersættergrænserfor,hvorkonstituerendediskursenkanvære,fordi diskursharbundiensocialpraksisogikonkretekonventionerognormer(fairclough,1992:65 66). 17

19 3.Teori 3.1.2Tresprogfunktioner Detkonstruktivistiskeafsætharsomkonsekvens,atderaltidvilværekampomatdefinere virkeligheden,dvs.socialeforhandlingeromhvilkenaturlighederderskaldominereisamfundet.disse kampeellerforhandlingeromatkonstruereverdenimeningforegåroverordnetsetpåtreområder,som ifølgefaircloughhartretilsvarendesprogfunktioner. Etområdedrejersigomindholdetidiskursen,altsåhvadderskaltalesomoghvordan.Faircloughtaler om,atsprogetharenideationelfunktion,sombeskæftigersigmed,hvordandiskursnavngiververden, dvs.giverbetydningtilrelationerogprocesser. Desudenkæmpesderomdefinitionenafsubjektpositioner,dvs.atdiskursenkankonstrueresociale identiteteroghardermedenidentitetsfunktion. Endeligkæmpesderomdefinitionenafrelationer.Diskurshardermedenrelationelfunktion,som dækkerover,hvordansocialerelationermellemdiskursdeltagerebliverforhandlet(1992:64) Tredefinitioner DiskursbegrebetoperererifølgeFaircloughitreforskelligedefinitioner,somjegvilopridseidet følgende. Denførstediskursdefinitionrefererertilenkonkrettekstellersamlingafteksterometbestemttema. Faircloughbetegnerdennedefinitionsom enmådeattalepå,dergiverbetydningtiloplevelserudfraet bestemtperspektiv,hvilketaltsåbetegnerenspecifikdiskursblandtmangeandre(jørgensenogphillips, 1999:79). Faircloughdefinererogsådiskursmereoverordnetogabstraktsomsprogbrugbetragtetsomenform forsocialpraksis,hvilketindebæreratdiskurser discourseisamodeofaction,oneforminwhichpeople mayactupontheworldandespeciallyuponeachother,aswellasamodeofrepresentation (1992:63). Hererdertaleomdekonventionerforbetydningsdannelse,detraditionerogforventninger,derligger bagveddenkonkretetekstogtale(hjort,1997:13). Endeligkandiskursbegrebetdefineressometanalytiskbegreb.Diskursopfattesdermedikkesom noget,deriforvejenfindesiundersøgelsesmaterialet,mensomnogetderkonstrueresafforskeren,dog meddetforbeholdatafgrænsningenafdiskurserneskalværerimeligogdokumenteret(jørgensenog Phillips,1999: ). 18

20 3.Teori Dediskurser,jegharafgrænsetogdefineretianalyseafsnittet,skalbetragtessomdelvistanalytiske diskurser,jegharkonstrueretforatkunnehåndtereogbeskriveteksternetildenneundersøgelses formål.mensamtidigerdeogsåstrukturellediskurser,dadeoverordnetdækkeroverdelogikkerder gørsiggældende,nårhhv.occupywallstreetogbarackobamatilskriverdenøkonomiskevirkelighedi USAbetydning.Detersåendvideredokumenteretmeddeeksempler,jegfremhæverianalyseafsnittet, hvorjegrefererertilkonkreteudsagn,ogdermedkommerdenreferentielle,ellerspecifikke, diskursdefinitionibrug. 3.2LaclauogMouffesdiskursteori 3.2.1Nodalpunkterogflydendebetegnere IfølgeLaclauogMouffesdiskursteoribestårendiskursaftegn,derstårirelationtilhinanden.Alletegni endiskurskalderlaclauogmouffeformomenter,ogmomentersbetydningholdesfastvedatvære forskelligfrahinanden(jørgensenogphillips,1999:36).endiskursskabesogsåafnoglesærligt privilegeredetegn,kaldetnodalpunkter.etnodalpunktharingenpræcisbetydningisigselv,menfår førstindhold,nårdensættesindidenenkeltediskurs,dvs.deterdeomkringliggendemomenter,der indholdsudfyldernodalpunktet(ibid:37). Vissenodalpunkterkanogsåbetegnessom flydendebetegnere.flydendebetegnereertegn,derer særligtåbneforbetydningstilskrivningpåtværsafforskelligediskurser(ibid:39).flydendebetegnereog deresomgivendetegnsigeraltsånogetomdendiskursivekampombetydningsfastlæggelsemellemde forskelligediskurser.idenneundersøgelseerfx økonomi etprivilegerettegn.detvilderforvære nyttigtatundersøgedetegn,dererorganiseretomkringdenneflydendebetegner Ækvivalenskæderogantagonismer NårtegnrelateresiforholdtiletnodalpunktogbeskriverdennesidentitetkalderLaclauogMouffedet forenækvivalenskæde.ækvivalenskæderindholdsudfyldernodalpunktervedatknyttetegnsammen, dersidestillesmednodalpunktetsidentitet.eksempelviskan politiker ækvivaleresmed korrupt og magt.hermedbliverenidentitetkonstitueretdiskursivt,ogiogmedatdenbliverkonstituereti relationtilnoget,denikkeer,modstillesdenogsåandreidentiteter(ibid:55 56).Oftevilmankunne rummeflereforskelligeidentitetersamtidigt,fxerderikkenødvendigvisnogetmodsætningsforholdiat være mor, rødstrømpe og chef.mennårforskelligeidentitetergensidigtudelukkerhinanden,kalder 19

21 3.Teori LaclauogMouffedetforenantagonisme.Detvilsige,atdererenkonfliktmellemidentiteterne,fxfordi mor diskursen og chef diskursen stillernoglekrav,dergensidigtblokererforhinanden(ibid:60). Antagonismebegrebetkanidenneanalyseeksempelvisanvendestilatundersøgeidentiteten de99 procent,somoccupy bevægelsenitalesætter. 3.3NormanFaircloughskritiskediskursanalyse Kritiskdiskursanalysebrugessombetegnelsebådeforetbredtfeltunderdiskursanalysen,ogforden specifikketilgangnormanfaircloughharudviklet.jegvilhergøreredefornormanfaircloughs tilgang,herunderhanstredimensionellemodel Denkommunikativebegivenhedogdiskursordnen DenkommunikativebegivenheddefinererNormanFaircloughsomethverttilfældeafsprogbrug,der hardetredimensionertekst,diskursivpraksisogsocialpraksisogsomdermederendelafen diskursorden(jørgensenogphillips,1999:80). Endiskursordenkansessometanalytiskværktøj,derkandannerammeomanalysen.Begrebet dækkeroverdesamledeantaldiskurseroggenrer,derkonkurrererindenforetbestemtsocialt domæneellerenbestemtsocialinstitution(ibid: ),fxkanmantaleomsundhedsvæsenets diskursorden.diskursordnenkansåledesudgøredensocialebaggrund,somdeanalyseredediskurser kanholdesopimodfordervedatbliveistandtilatsigenogetomrelationenmellemdiskurserne. JørgensenogPhillipsforeslåratdiskursordnendefineresvedatanvendebegrebetomflydende betegneresomenindikationpåendiskursorden(1999:154),hvilketerhvadjeghargjort.fordenne undersøgelsehardenflydendebetegner economy væretsærdelesanvendelig,ogjegharsåledes defineretendiskursordenrelaterettildetsocialedomæne denamerikanskesamfundsøkonomi. ForholdetmellemkommunikativbegivenhedogdiskursordenserFaircloughsomdialektisk.Det betyder,atdiskursordnenstyrerderessourcer,derertilrådighedikommunikationen,ogvedat trækkepådisseressourcerpåkonventionellemåderreproduceresdiskursordnen.mensamtidighar sprogbrugeremulighedforatpåvirkediskursordnengennemkreativtsprogbrug,dvs.gennemen kombinationafressourcernepånyemåderelleranvendelseafressourcerfraandrediskursordner (ibid:83). Enanalyseafforholdetmellemdeforskelligediskurseriendiskursordenkansåledessigenogetom, hvorvidtdensocialeordenforsøgesudfordretelleropretholdt(ibid:151). 20

22 3.Teori 3.3.2Ideologioghegemoni Faircloughopfatterikkeideologisometsystemafidéerogværdier,menderimodsom significations generatedwithinpowerrelationsasadimensionoftheexerciseofpowerandstruggleoverpower (1992:67). IfølgeFaircloughkandiskurserværemereellermindreideologiskinvesterede,ogdeideologisk investeredediskursererdem,derkanbidragetilattransformereelleropretholdemagtrelationer (JørgensenogPhillips,1999:86 87). Nårdeideologiskinvesteredediskurserblivernaturaliseredeogopnårstatusafcommonsense,erder taleomhegemoni.hegemoniopnåsviabetydningsforhandlinger,dvs.iendynamiskogkonstant procesmellemsocialegrupper,såledesatderskabeskonsensusomenvisbetydningsfastlæggelse. Hegemonietersåledesikkestabilt,menderimodaltidunderforandring(ibid:88). Ideologibegrebet,somFaircloughforstårdet,kansåledesbidragetilminanalysevedatgivemigen indikationaf,hvorledesdetoaktørerforholdersigtilbestemtemagtrelationerisamfundet,ogi hvilkengradderforegårendiskursivkampomhegemonimellemdem Faircloughstredimensionellemodel NormanFaircloughstredimensionellemodelbestårsomnævntafdetredimensionertekst,diskursiv praksisogsocialpraksis,ogdenvilfungeresomanalytiskogmetodiskrammeforminundersøgelse. Detteafsnitvilsåledeshavetilformålatredegøreformodellensniveauerogsamtidigbegrundemine valgaftilhørendeanalyseredskaberfratekst ogdiskursivpraksis dimension. Faircloughstre dimensionellemodelillustreressåledes: Figur2,Faircloughstre dimensionellemodel 21

23 3.Teori Tekstniveau Tekstniveaudækkeroverdettalteogdetskrevnesprog,ogdeterpådetteniveautekstenslingvistiske trækanalyseres.analysenaftekstniveauetbrugesidenneundersøgelsetilatlegitimereden fortolkendeanalyseafdendiskursivepraksis. Pådettekstnæreanalyseniveauharjegvalgtatbeskæftigemigmedvokabular,herunderordvalgog metaforer,hvortiljegknyttersupplerendeteoriiformaflakoffogjohnsonskognitivemetaforteori. Derudoverharjegvalgtatfokuserepådegrammatiskeelementermodalitetogtransitivitet. Ordvalg Ordvalghandleromhvilkeord,dervælgestilatformulerebetydning.Faircloughbeskriverordvalg somforskelligeperspektiverpåerfaringsområder,dermedførerforskelligevalgaford.dermeder voresvalgafordenaktivogfortolkendeproces,dertildelserdetermineretafvoresperspektiv (Fairclough,1992:190).Etklassiskeksempeler terrorist og frihedskæmper,derkandækkeoverdet samme,mentilskrivebetydningpåvidtforskelligemåder. JegvilsomJørgensenogPhillipsforeslår(1999:95)fokuserepådetordvalg,derrelaterersigtil nodalpunkterneopstilletiskemaerneside29og47samtdeomkringliggendetegn.ifølgefairclough vildetogsåidenneforbindelseværenyttigtatsepåeventuel overwording,dvs.ikkekunhvilket ordvalgderforetages,menogsåihvilketantal,idetetrelativthøjtantalsynonymerellernærsynonymervilkunnepegeiretningafhvilkenideologi,derforsøgesfremmet(1992: ). Metaforer ImetaforanalysenviljeginddrageLakoffogJohnsonsmetaforteori.Metaforteorienuddybesiafsnit 3.4,ogjegvilhernøjesmedatnævneat,denneteoriervalgtfordidenhardettilfællesmedkritisk diskursanalyse,atbeggetilgangemener,atsprogkanbrugestilatstyre.ifølgedenkritiske diskursanalysekansprogstyrebl.a.vedhjælpafdenmuligeideologiskeinvestering.metaforenstyrer vedatfremhævevisseaspekterafetfænomen,mensandrenedtonesellerskjules,ogherikanogså sigesatliggeenideologiskinvestering.desudenkanmetaforenstyreviadenofteubevidstemapping, derogsåofteviloverførevoresværdiforestillingerfrakildeområdettilmålområdet(andersen, 2004:84). Modalitet Modaliteteretudtrykforgradenafaffinitetmeddetudsagnderytres,dvs.hvorhøjtilslutningman hartilsitegetudsagn.denhøjestegradaftilslutning,kategoriskmodalitet,tagersandhedenaf udsagnetforgivet.kategoriskmodalitetkanmodificerespåfiremåder: 22

24 3.Teori Modalverber(fxskulle,ville,kunne) Tid,hvorsimpelnutidudtrykkerdenhøjestegradafaffinitet Modaladverbier(fxnaturligvis,muligvis) Forbehold(fxensmule,enslags) Modalitetkanopdelesisubjektivogobjektivmodalitet,hvorsubjektivmodalitetudtrykkesgennemet eksplicitudtrykiudsagnet,derklartsignalerer,hvemderudtrykkeraffiniteten.denobjektive modalitetskjulerperspektivet,ellerperspektiveterudtryktimplicit,ogdermedbliverperspektivet universelt.brugenafobjektivogkategoriskmodaliteterofteetudtrykformagt,elleretønskeomat opnåmagtoverbetydningsfastlæggelsen(fairclough,1992:159). Transitivitet Transitivitetrelaterersigtilhvordanbegivenhederogprocessertillæggesbetydningiforskellige diskurser(ibid: ).Vedatundersøgeomtekstenerdomineretafaktiveellerpassive sætningskonstruktionerundersøgerman,omdersesbestræbelserpåatfremhæveellerskjulevisse forhold,aktiviteterellerpersoner. Derkanværefleregrundetilatudeladeellernedtoneagenten,blandtandetkandethaveideologiske årsager,somatskjuleårsagssammenhængogansvar(ibid: ).Ognetophvorvidt årsagssammenhængogansvarblivergjorteksplicitellerejerinteressant,fordidetkangiveen indikationaf,hvorvidtdererenighedmellemoccupy bevægelsenogbarackobama,mht.hvemder harhvilketansvariforbindelsemeddenøkonomiskesituation,derbeskrivesiteksterne Diskursivpraksis Dendiskursivepraksisharetmedierendeformålmellemtekstniveauogdensocialepraksis.Analysen afdendiskursivepraksisharfokuspå,hvordantekstenerproduceret,distribueretogkonsumeret.jeg vilpågrundafplads ogtidsrammernefordenneundersøgelseudelukkendefokuserepå produktionsprocessernevedatanvenderedskabetintertekstualitet. Interdiskursivitet InterdiskursivitetbetegnermedJørgensenogPhillipsord artikuleringenafforskelligediskurserinden forogpåtværsafgrænsernemellemforskelligediskursordner (1999:84).Fokushereraltsåpå hvorvidtressourcerne,dvs.genrer,konventionerogdiskurser,iendiskursordenkombinerestilnye diskurser.enkortlægningafdiskurserneioccupy bevægelsensogobamasteksterkanmeddette perspektivsåledesgivemigenindikationafmagtrelationenmellemdetoaktørersamteneventuel kampomdefinitionsmagten. 23

25 3.Teori Socialpraksis DensocialepraksiserdendimensionFaircloughforstårsombådediskursivogikke diskursiv.her undersøgesforholdetmellemdendiskursivepraksisogdendiskursordendenindgåri.foratforstå detteaspekterdetifølgefaircloughnødvendigtatinddragemakrosociologiskteori.jeginddragersom nævntfoucaultsmagtbegrebmeddetformålatbelysemineanalyseresultaterafdendiskursive praksis KritikafFaircloughskritiskediskursanalyse EnvæsentligkritikafFaircloughstilgangtildenkritiskediskursanalysegårpå,atgrænsenmellemden diskursivepraksisogdensocialepraksisermegetutydelig.detgørdetvanskeligtrentoperationelti analysenatadskilledendiskursivepraksisfradensociale( mellemdetdiskursiveogdetikke diskursiveeretafdeheltcentraleaspektervedfaircloughstilgang, mendettetiltrodserdetvanskeligtatpåvise,hvordandendiskursiveogdenikke diskursive dimensionpåvirkerhinanden(jørgensenogphillips,1999:102). JørgensenogPhillipskritisererdesudenFaircloughfordetoperationaliseringsproblem,derkanopstå vedbrugaffaircloughsdefinitionafideologisombetydningskonstruktioner,dermedvirkertilat ændreelleropretholdemagtrelationerisamfundet.atdiskurserkanværemereellermindre ideologiskinvesterede,gørdetvanskeligtatdifferentieremellemhvilkediskurser,dersåhar konsekvenserformagtrelationerne,oghvilkederikkehar(1999:86).det,menerjeg,erenrimelig kritik,ogafsammeårsagskaldeideologiskinvesteredeudsagn,jegharidentificeretiempirien, udelukkendebetragtessomdeudsagn,dertydeligstharillustreretdenbetydningstilskrivning,derhar væretrelevantiforholdtilatbesvareminproblemformulering,ogikkesomdettotaleantalaf ideologiskinvesteredeudsagn. 24

26 3.Teori 3.4LakoffogJohnsonskognitivemetaforteori SomsupplerendeteoretiskrammeforminanalysebrugerjegLakoffogJohnsonskognitive metaforteori,dadetisærerdenderharprægetdetmodernemetaforsyn.deteretmetaforsyn,jeg finderanvendeligtfordenneundersøgelse,dadettilvejebringerenmådehvorpåmankananskue metaforenikkekunsometsprogligtfænomen,mensometmentaltfænomenogsåledessomcentral fordefinitionenafvirkeligheden(lakoffogjohnson,1980:3).lakoffogjohnsonforklarerdetsåledes atmetaforerbidragertilatstyrevorestankerviavoreserfaringer: theessenceofmetaphorisunderstandingandexperiencingonekindofthingintermsofanother (ibid:5) VibrugeraltsåifølgeLakoffogJohnsonvoreserfaringerfraetkendtområde, mapper demtilet ukendtområde,ogkansåledesforståogopleveverden,ogmetaforentilskrivessåledesenstorrollei denmenneskeligeerkendelse. Demetaforer,vibrugerivoresalmindeligebegrebssystem,kalderLakoffogJohnsonfor konventionellemetaforer,hvilketogsådækkerovermetaforer,dertraditioneltbetragtessomdøde, dvs.ikkelængerebilleddannende(1980:139). Detoformerformetaforer denmentaleogdenlingvistiske viljeggennemhelespecialetadskilleog tydeliggørevedatskrivedementalemetaforermedversaler,mensmetaforenslingvistiskeudtryk holdesismåbogstaver Konventionellemetaforer LakoffogJohnsondelerdekonventionellemetaforeropitrehovedgrupper:destrukturelle,de orienterende,ogdeontologiske,somjegkortbeskriverogeksemplificerer,indenjegkommerindpå noglekritiskebemærkninger Strukturellemetaforer Destrukturellemetaforererkendetegnetved,atetbegrebermetaforiskstruktureretvedhjælpafet andet,dvs.atmetaforenladerosfåøjepåensystematisksammenhængidefremhævedeligheder. LakoffogJohnsonbrugersomeksempelbl.a.metaforenTIDERPENGE.Ivoreskulturertidet begrænsetgodeogdermedogsåetværdifuldtgode.vikanf.eks.spildevorestid,sparetid,osv. Telefonregninger,ogrentererblandtandetfænomener,derivoreskulturafregnesiforholdetmellem tidogpenge.detsprog,vibrugerombegrebettid,skalforståsbogstaveligt.viopleverrentfaktisktid 25

27 3.Teori sometbegrænsetogværdifuldtgode,ogtænkeroghandler,somomtidvarpenge.denoplevelseaf pengestrukturererdelvistvorestankeroghandlingervedrørendetidogerderforogsåtilstedeiden terminologiogdetsprog,vibrugerombegrebettid(1980:8 9). Derforegårsåledesenmappingfraetkildedomæne,iovenståendetilfældepenge,tilmåldomænettid. Vilåneraltsåendelafstrukturenfraet,typiskmerekonkret,domæneogbrugerdetsomdelvis forståelsesrammetiletandet,typiskmereabstrakt,domæne.viopnårherved,atdetabstraktebegreb gøreskvantificerbartoglettereforosatforståogtaleom.mensamtidigtopnårviogså,atvisse aspektervedetbegrebfremhæves,mensandreskjules(ibid:10).itiderpenge eksemplet fremhævesknaphedsaspektet,ogdererderforenvisrisikoforatandreaspektervedbegrebettid,fx tidensomenkonstantfaktorinuet,aldrigrigtigfårenvæsentligpladsivoresbevidsthed. Ikraftafmetaforenkanvialtsåoplevelighedervedbegreberogsammenhængiheledennerækkeaf fremhævedeoplevelser,somviikkeoplevedeudenmetaforen,ogdetkalderlakoffogjohnsonen strukturellighed(1980: ) Ontologiskemetaforer Deontologiskemetaforererbaseretpåvoreserfaringmedfysiskegenstandeogsubstanser.Vedat identificereabstraktebegreber,somfxinflationellerbevidsthed,somafgrænsedeentitetereller substanserfårvimulighedforatforstådembedre,kategoriseredem,kvantificeredem,osv.lakoffog Johnsonbrugerbl.a.denontologiskemetaforBEVIDSTHEDENERENMASKINE,somsprogligtkan realiseresiudtryksomf.eks. minhjernestårheltstilleidag (1980:27). Entypeontologiskmetaforerbeholdermetaforen,somifølgeLakoffogJohnsonerenprojiceringaf mennesketsoplevelseafateksistereisinkrop,afgrænsetfrarestenafverden,somerudenfor kroppen.denneoplevelseafkroppensomenbeholderoverførervitilrestenafverden.dermedkan fysiskuafgrænsedestørrelseropfattessomafgrænsede,bådenårderreelterenafgrænsning,ognår derikkeer,f.eks.etlandområdeelleretsynsfelt(1980:29 30). Tilsidstskalnævnespersonifikation,sombetegnerdetilfælde,hvorvitillæggerikke menneskelige tingmenneskeligekvaliteter,udenatderrefererestilnogenvirkeligperson(1980:33) Orienteringsmetaforer Orienteringsmetaforerorganisererdengruppeafbegreber,derofteharmedrumligorienteringat gøre,f.eks.op ned,dyb flad,central perifer,osv.deerbaseretpåvoreserfaringermedvorefysiske kroppeogderesplaceringirummet.eteksempelpådettekunneværeatgladerop,kedafdeter NED,visigerf.eks. mithumørsteg, og jegernedeikulkælderen (ibid:14 15). 26