Boligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Boligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed"

Transkript

1 Ola Ekholm Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Boligmiljø Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013

2 Boligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Ola Ekholm Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Knud Juel Copyright 2014 Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet Grafisk design: Trefold Gengivelse af uddrag, herunder figurer og tabeller, er tilladt mod tydelig gengivelse. Skrifter, der omtaler, anmelder, citerer eller henviser til nærværende publikation, bedes sendt til Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet. Elektronisk udgave: ISBN Statens Institut for Folkesundhed Øster Farimagsgade 5A, 2. sal 1353 København K Rapporten kan downloades fra Boligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Statens Institut for Folkesundhed 1

3 Boligmiljø Danskerne opholder sig en stor del af tiden i deres bolig, og en væsentlig del af miljøpåvirkningerne i det daglige vil derfor stamme fra boligen og dens omgivelser (1). Godt halvdelen af voksne danskere opholder sig mindst 16 timer dagligt i boligen, og godt 90 % er mindst 13 timer dagligt i boligen (2). opholder sig i gennemsnit lidt længere i boligen end mænd, og ældre opholder sig i gennemsnit længere tid end yngre. Boligmiljøet kan, ud over at have betydning for komfort og velvære indendørs, medføre uspecifikke symptomer som hovedpine, slimhindeirritation og træthed samt medvirke til opståen af sygdom. Eksempelvis kan udsættelse for støj være årsag til forhøjet blodtryk og hjerte-karsygdomme (3-5). Det antages desuden, at støj kan være medvirkende til mentale sygdomme og indlæringsproblemer (1, 3, 5). Desuden kan fugt i boligen fremme vækst af skimmelsvamp og husstøvmider og dermed give et dårligere indeklima (6). Fugt og skimmelsvamp kan blandt andet give irritation i øjne, næse og øvre luftveje samt forværre symptomerne hos personer, der i forvejen har astma. I sjældne tilfælde kan personer udvikle allergi over for skimmelsvampe ved at opholde sig i fugtskadede bygninger. Udsættelse for tobaksforurenet luft er ligeledes et forhold i boligmiljøet, der kan medføre alvorlige helbredskonsekvenser (fx kræft, hjerte-karsygdomme og luftvejssygdomme samt irritation af øjne og slimhinder) (7). Gener af miljøforhold i boligen inden for de seneste 14 dage er i Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 belyst ved at præsentere svarpersonerne for en række forskellige miljøforhold. De seks specifikke miljøforhold betragtet i denne rapport fremgår af tabel 1. Svarmulighederne var Ja, meget generet, Ja, lidt generet og Nej. Årstiden kan have betydning for oplevelsen af gener i boligmiljøet, og det skal i den forbindelse bemærkes, at dataindsamlingen i 2010 og 2013 er gennemført i perioden februar til april. I 2000 og 2005 er data indsamlet løbende gennem et helt år, hvilket kan have betydning for forekomsten af de specifikke gener i boligmiljøet. Tabel 1. Andel, der inden for de seneste 14 dage har været generet af forskellige forhold i boligen. og kvinder. Procent og antal svarpersoner Meget generet Lidt generet Nej I alt Antal svarpersoner Lugt af mug 0,5 2,1 97,4 100, Støj fra trafikken 1,3 8,9 89,8 100, Støj fra naboer 2,3 13,0 84,7 100, Lugt fra brændeovne i kvarteret 1,5 8,0 90,5 100, Lugt af tobaksrøg fra nabo/tilstødende boliger 1,2 4,5 94,3 100, Lugt fra andre kendte kilder (fx affald, afløb, gylle) 0,6 7,2 92,2 100, Lugt af mug 0,7 2,4 96,9 100, Støj fra trafikken 1,1 7,9 91,0 100, Støj fra naboer 2,7 12,6 84,6 100, Lugt fra brændeovne i kvarteret 1,5 7,3 91,2 100, Lugt af tobaksrøg fra nabo/tilstødende boliger 1,2 5,1 93,7 100, Lugt fra andre kendte kilder (fx affald, afløb, gylle) 0,9 7,9 91,2 100, Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Boligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Statens Institut for Folkesundhed 2

4 Af tabel 1 fremgår det, at støj fra naboer, trafikstøj og lugt fra brændeovne er de gener, der er hyppigst forekommende. Dette gælder både blandt mænd og kvinder. Af tabellen fremgår det endvidere, at 1,2 % af den voksne danske befolkning har været meget generet af tobaksrøg fra nabo/tilstødende boliger inden for de seneste 14 dage. Dette svarer til omkring voksne i Danmark. Gennem Danmarks Statistik er det muligt at få oplysninger om svarpersonernes boligtyper. I tabel 2 er de forskellige miljøforhold fordelt efter boligtype. Generelt er andelene med gener i huse relativ små. Dog ses for denne gruppe en relativ stor andel, der angiver at være generet af lugt fra brændeovne. For øvrige kategorier af miljøforhold ses de største andele med gener blandt dem, der bor i lejlighed (etagebolig). I de efterfølgende opslagstabeller vises mere detaljerede analyser for trafikstøj, nabostøj og lugt fra brændeovne. Eftersom boligtype er stærkt relateret til de fleste sociodemografiske faktorer, men også til omfanget af gener, har vi valgt at begrænse nogle af opslagstabellerne til bestemte boligtyper. Tabel 2. Andel, der inden for de seneste 14 dage har været generet (lidt eller meget) af en række forhold i boligen fordelt efter boligtype. Procent Stuehus/ parcelhus Række-, kædeog dobbelthus Lejlighed Andet I alt Lugt af mug 2,2 2,3 3,9 0,8 2,8 Støj fra trafikken 6,6 5,7 15,6 13,7 9,6 Støj fra naboer 5,8 9,0 32,7 20,2 15,4 Lugt fra brændeovne i kvarteret 12,5 10,1 3,9 7,6 9,1 Lugt af tobaksrøg fra nabo/tilstødende boliger 1,9 3,5 13,9 4,9 6,0 Lugt fra andre kendte kilder (fx affald, afløb, gylle) 7,7 7,3 9,6 8,7 8,3 Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Referencer 1.Balling H. Miljøet. I: Kjøller M, Juel K, Kamper-Jørgensen F, red. Folkesundhedsrapporten Danmark København: Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, Gunnarsen L, Valbjørn O, Rosdahl N. Anvendelse af boligen og adfærd af betydning for indemiljøet. I: Keiding L, red. Miljøfaktorer i danskernes hverdag med særligt fokus på boligmiljø. Resultater fra undersøgelse af danskernes sundhed og sygelighed i København: Statens Institut for Folkesundhed i samarbejde med Statens Byggeforskningsinstitut, Sundhedsstyrelsen. Tænk sundhed ind i miljøet. Et prioriteringsværktøj og inspiration til kommuners forebyggende indsats. København: Sundhedsstyrelsen, Niemann H, Maschke C. WHO LARES: Final report. Noise effects and morbidity. Geneva: WHO, World Health Organization Regional Office for Europe & JRC European Commission. Burden of disease from environmental noise. Quantification of healthy life years lost in Europe. Copenhagen: World Health Organization, World Health Organization Regional Office for Europe. WHO guidelines for indoor air quality: dampness and mould. Copenhagen: World Health Organization, Brink AL. Internationale konklusioner om helbredseffekter ved passiv rygning. I: Clemmensen IH, Bentzen J, Brink AL, Goldstein H, Juel K, Sonne T (red). Passiv rygning. Hvidbog om passiv rygning udgivet af 16 sundhedsfaglige organisationer. København: Boligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Statens Institut for Folkesundhed 3

5 Tabel 3. Andel, der i boligen har været generet af trafikstøj inden for de seneste 14 dage Procent OR 95 % sikkerhedsgrænser Antal svarpersoner År ,3 0,62 (0,57-0,68) ,1 0,82 (0,75-0,90) ,6 0,99 (0,91-1,09) ,6 1, år 11,4 1,31 (0,94-1,82) år 15,0 1,79 (1,30-2,45) år 11,4 1,30 (0,94-1,79) år 9,0 1, år 8,4 0,93 (0,68-1,27) år 6,3 0,68 (0,48-0,96) år 8,9 0,98 (0,67-1,44) 571 Alle mænd 10, år 13,8 1,71 (1,28-2,30) år 11,6 1,41 (1,02-1,94) år 9,6 1,14 (0,83-1,56) år 8,5 1, år 7,1 0,82 (0,60-1,12) år 5,5 0,63 (0,45-0,88) år 5,9 0,68 (0,46-1,00) 680 Alle kvinder 9, Uddannelse Under uddannelse 12, Grundskole 9,1 1,27 (0,95-1,70) Kort uddannelse 9,1 1,15 (0,95-1,40) Kort videregående uddannelse 8,7 1,00 (0,74-1,36) 987 Mellemlang videregående uddannelse 8,2 1, Lang videregående uddannelse 10,6 1,26 (0,98-1,62) Anden uddannelse 11,1 1,57 (1,08-2,27) 588 Erhvervsmæssig stilling Beskæftiget 9,1 1, Arbejdsløs 10,6 1,28 (0,85-1,92) 509 Førtidspensionist 15,4 2,27 (1,65-3,13) 442 Andre uden for arbejdsmarkedet 15,5 1,86 (1,30-2,65) 358 Efterlønsmodtager 6,9 517 Alderspensionist 6, Samlivsstatus Gift 7,0 1, Samlevende 11,8 1,55 (1,27-1,90) Enlig (separeret, skilt) 10,6 1,70 (1,29-2,23) 828 Enlig (enkestand) 7,2 1,42 (0,97-2,08) 822 Enlig (ugift) 14,1 2,03 (1,64-2,51) Etnisk baggrund Dansk 9,2 1, Anden vestlig 11,4 1,20 (0,83-1,74) 391 Ikke-vestlig 14,3 1,46 (1,08-1,99) 422 Region Hovedstaden 12,5 1,43 (1,28-1,60) Sjælland 7,3 0,85 (0,72-1,00) Syddanmark 8,0 0,90 (0,79-1,03) Midtjylland 9,3 1,04 (0,92-1,19) Nordjylland 7,9 0,88 (0,73-1,06) Boligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Statens Institut for Folkesundhed 4

6 Generet af udendørs trafikstøj i boligen Køn og alder: Omkring hver tiende (9,6 %) i den voksne danske befolkning har været meget eller lidt generet af trafikstøj inden for de seneste 14 dage. Der ses ingen nævneværdig forskel på andelen blandt mænd og kvinder. Både blandt mænd og kvinder ses de største andele i de yngste aldersgrupper. Uddannelse: Der ses ingen sammenhæng mellem højeste fuldførte uddannelsesniveau og andelen, der har været generet af trafikstøj inden for de seneste 14 dage. Erhvervsmæssig stilling: Forekomsten af personer, der har været generet af trafikstøj inden for de seneste 14 dage, er højere blandt førtidspensionister (15,4 %) og andre uden for arbejdsmarkedet (15,5 %) end blandt beskæftigede (9,1 %). Etnisk baggrund; I gruppen med ikke-vestlig baggrund er der en lavere forekomst af personer, der har været generet af trafikstøj inden for de seneste 14 dage, end i gruppen med dansk baggrund. Region: Den højeste forekomst af personer, der har været generet af trafikstøj inden for de seneste 14 dage, ses i Region Hovedstaden (12,5 %). Når der yderligere tages højde for regionale forskelle i boligtyper, mindskes forskellene mellem regionerne væsentligt (data ikke vist). Udvikling: Andelen, der har været generet af trafikstøj inden for de seneste 14 dage, er steget i perioden 2000 til 2010, men er derefter konstant. Udviklingen i de enkelte køns- og aldersgrupper viser dog et noget usystematisk billede. Samlivsstatus: Der er en højere forekomst af personer, der har været generet af trafikstøj inden for de seneste 14 dage, blandt samlevende og enlige (separerede, skilte og ugifte) end blandt gifte. Når der tages højde for forskelle i boligtyper, mindskes forskellene mellem samlivsgrupperne (data ikke vist). Figur 1. Andel, der i boligen har været generet af trafikstøj inden for de seneste 14 dage Procent Andel, der i boligen har været generet af støj fra naboer inden for de seneste 14 0 dage, blandt år personer år der år bor i etage år 75 år % år år år år 75 år Boligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Statens Institut for Folkesundhed 5

7 Tabel 4. Andel, der i boligen har været generet af nabostøj inden for de seneste 14 dage, blandt personer der bor i lejlighed Procent OR 95 % sikkerhedsgrænser Antal svarpersoner År ,3 1,13 (1,02-1,25) ,7 1, år 39,7 1,36 (0,90-2,07) år 38,0 1,27 (0,87-1,85) år 33,4 1,04 (0,68-1,58) år 32,6 1, år 27,7 0,79 (0,51-1,23) år 26,3 0,74 (0,47-1,17) år 14,0 0,34 (0,19-0,61) 133 Alle mænd 33, år 44,4 1,60 (1,10-2,33) år 37,0 1,17 (0,82-1,69) år 33,8 1,02 (0,68-1,54) år 33,3 1, år 29,2 0,83 (0,55-1,26) år 22,7 0,59 (0,39-0,90) år 13,1 0,30 (0,18-0,50) 222 Alle kvinder 32, Uddannelse Under uddannelse 40,4 409 Grundskole 26,4 1,12 (0,78-1,62) 274 Kort uddannelse 33,8 1,09 (0,86-1,39) Kort videregående uddannelse 26,5 0,62 (0,42-0,91) 252 Mellemlang videregående uddannelse 33,9 1, Lang videregående uddannelse 34,0 0,97 (0,74-1,27) 549 Anden uddannelse 26,9 0,83 (0,53-1,29) 171 Erhvervsmæssig stilling Beskæftiget 32,5 1, Arbejdsløs 41,3 1,40 (0,93-2,12) 150 Førtidspensionist 35,0 1,30 (0,88-1,90) 151 Andre uden for arbejdsmarkedet 38,0 1,41 (0,93-2,14) 129 Efterlønsmodtager 23,4 83 Alderspensionist 19,2 829 Samlivsstatus Gift 26,7 1, Samlevende 38,9 1,34 (1,05-1,72) 719 Enlig (separeret, skilt) 33,1 1,51 (1,14-2,00) 393 Enlig (enkestand) 14,5 0,87 (0,54-1,39) 251 Enlig (ugift) 37,3 1,25 (0,99-1,57) Etnisk baggrund Dansk 32,2 1, Anden vestlig 31,8 0,94 (0,65-1,36) 156 Ikke-vestlig 36,3 1,07 (0,80-1,44) 238 Region Hovedstaden 34,7 1,22 (1,07-1,39) Sjælland 32,5 1,19 (0,93-1,52) 262 Syddanmark 30,2 0,95 (0,78-1,15) 473 Midtjylland 31,3 0,98 (0,83-1,17) 672 Nordjylland 26,1 0,74 (0,57-0,96) 237 Boligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Statens Institut for Folkesundhed 6

8 Generet af nabostøj blandt personer, der bor i lejlighed Køn og alder: Blandt personer, der bor i lejlighed (etagebolig), er der 32,7 %, der oplyser, at de inden for de seneste 14 dage har været meget eller lidt generet af nabostøj. Andelen falder med stigende alder for både mænd og kvinder. Uddannelse: Der ses ingen systematisk sammenhæng mellem højeste fuldførte uddannelsesniveau og forekomsten af personer, der har været generet af nabostøj inden for de seneste 14 dage. Erhvervsmæssig stilling: Der ses ingen sammenhæng mellem andelen af personer, der har været generet af nabostøj inden for de seneste 14 dage, og grupperne af beskæftigede, arbejdsløse, førtidspensionister og andre uden for arbejdsmarkedet. Etnisk baggrund; Der ses ingen forskelle i andelen af personer, der har været generet af nabostøj inden for de seneste 14 dage, mellem de forskellige etniske grupper. Region: I forhold til landsgennemsnittet er der i Region Hovedstaden en højere forekomst af personer, der har været generet af nabostøj inden for de seneste 14 dage. I Region Nordjylland er der en lavere forekomst. Udvikling: Fra 2010 til 2013 ses et fald i andelen, der har været generet af nabostøj inden for de seneste 14 dage. Udviklingen i de enkelte køns- og aldersgrupper viser dog et noget usystematisk billede. Samlivsstatus: Der er en højere forekomst af personer, der har været generet af nabostøj inden for de seneste 14 dage, blandt samlevende og enlige (separerede, skilte) end blandt gifte. Figur 2. Andel, der i boligen har været generet af nabostøj inden for de seneste 14 dage, blandt personer der bor i lejlighed Procent år år år år 75 år % år år år år 75 år Boligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Statens Institut for Folkesundhed 7

9 Tabel 5. Andel, der i boligen har været generet af lugt fra brændeovne inden for de seneste 14 dage, blandt personer der bor i hus Procent OR 95 % sikkerhedsgrænser Antal svarpersoner År ,9 0,92 (0,84-1,00) ,0 1, år 3,2 0,22 (0,12-0,40) år 11,6 0,87 (0,56-1,37) år 11,9 0,90 (0,65-1,24) år 13,1 1, år 15,7 1,24 (0,94-1,62) år 14,4 1,12 (0,84-1,48) år 12,3 0,93 (0,66-1,33) 428 Alle mænd 12, år 5,7 0,35 (0,22-0,55) år 9,8 0,63 (0,42-0,93) år 11,8 0,77 (0,59-1,02) år 14,8 1, år 13,0 0,87 (0,67-1,11) år 13,5 0,90 (0,70-1,17) år 6,3 0,39 (0,26-0,59) 444 Alle kvinder 11, Uddannelse Under uddannelse 5,5 586 Grundskole 14,4 1,38 (1,06-1,79) 871 Kort uddannelse 12,4 1,08 (0,91-1,29) Kort videregående uddannelse 12,9 1,13 (0,87-1,47) 710 Mellemlang videregående uddannelse 12,0 1, Lang videregående uddannelse 12,0 1,02 (0,79-1,32) 863 Anden uddannelse 12,5 1,17 (0,83-1,65) 401 Erhvervsmæssig stilling Beskæftiget 12,6 1, Arbejdsløs 10,8 0,93 (0,62-1,39) 316 Førtidspensionist 11,3 0,80 (0,55-1,18) 279 Andre uden for arbejdsmarkedet 15,5 1,35 (0,88-2,07) 216 Efterlønsmodtager 18,1 424 Alderspensionist 12, Samlivsstatus Gift 14,0 1, Samlevende 10,9 0,85 (0,68-1,08) 928 Enlig (separeret, skilt) 8,5 0,57 (0,39-0,81) 413 Enlig (enkestand) 7,8 0,63 (0,45-0,87) 555 Enlig (ugift) 7,5 0,85 (0,63-1,16) Etnisk baggrund Dansk 12,2 1, Anden vestlig 11,5 0,94 (0,59-1,49) 206 Ikke-vestlig 5,4 0,42 (0,21-0,86) 157 Region Hovedstaden 13,5 1,14 (1,01-1,29) Sjælland 14,5 1,23 (1,08-1,41) Syddanmark 10,2 0,83 (0,73-0,94) Midtjylland 10,9 0,90 (0,80-1,02) Nordjylland 11,7 0,95 (0,81-1,12) Boligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Statens Institut for Folkesundhed 8

10 Generet af lugt fra brændeovne blandt personer, der bor i hus Køn og alder: Blandt personer, der bor i hus (stuehus/parcelhus, række, kæde- eller dobbelthus), er der 12,0 %, der oplyser, at de inden for de seneste 14 dage har været meget eller lidt generet af lugt fra brændeovne i kvarteret inde i deres bolig. De laveste forekomster ses i den yngste aldersgruppe for både mænd og kvinder. Desuden er forekomsten relativt lav blandt kvinder i den ældste aldersgruppe. Uddannelse: Forekomsten af personer, der har været generet af lugt fra brændeovne inden for de seneste 14 dage, er højest blandt personer med grundskole som højeste fuldførte uddannelsesniveau. Etnisk baggrund; Andelen, der har været generet af lugt fra brændeovne inden for de seneste 14 dage, er mindre blandt personer med ikkevestlig baggrund (5,4 %) end blandt personer med dansk baggrund (12,2 %). Blandt personer med anden vestlig baggrund er andelen 11,5 %. Region: De højeste forekomster ses i Region Sjælland og Region Hovedstaden. I Region Syddanmark ses den laveste forekomst. Udvikling: Andelen, der har været generet af lugt fra brændeovne inden for de seneste 14 dage, er nogenlunde konstant i perioden 2010 til Erhvervsmæssig stilling: Der ses ingen sammenhæng mellem andelen af personer, der har været generet af lugt fra brændeovne inden for de seneste 14 dage, og grupperne af beskæftigede, arbejdsløse, førtidspensionister og andre uden for arbejdsmarkedet. Samlivsstatus: Blandt enlige (separerede, skilte og enkestand) er der en lavere forekomst af personer, der har været generet af lugt fra brændeovne inden for de seneste 14 dage, end blandt gifte. Figur 3. Andel, der i boligen har været generet af lugt fra brændeovne inden for de seneste 14 dage, blandt personer der bor i hus Procent år år år år 75 år % år år år år 75 år Boligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Statens Institut for Folkesundhed 9

Tabel 7.1 Andel, der inden for en 14-dages periode har været lidt eller meget generet af en række forskellige miljøforhold.

Tabel 7.1 Andel, der inden for en 14-dages periode har været lidt eller meget generet af en række forskellige miljøforhold. Kapitel 7 Boligmiljø 7 Boligmiljø Danskerne opholder sig en stor del af tiden i deres bolig, og en væsentlig del af miljøpåvirkningerne i det daglige vil derfor stamme fra boligen og dens nære omgivelser

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen

Læs mere

Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED.

Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED. Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Seksuel sundhed Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen 2013 Seksuel

Læs mere

3.2 Specifikke sygdomme og lidelser

3.2 Specifikke sygdomme og lidelser Kapitel 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser Dette afsnit handler om forekomsten af en række specifikke sygdomme og lidelser, som svarpersonerne angiver at have på nuværende

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

4.4 Alternativ behandling

4.4 Alternativ behandling Kapitel 4.4 4.4 Afgrænsningen af, hvad der er alternativ behandling, og hvad der ikke er, ændrer sig over tid, og grænsen mellem alternativ og konventionel behandling er ikke altid let at drage. Eksempelvis

Læs mere

6 Sociale relationer

6 Sociale relationer Kapitel 6 Sociale relationer 6 Sociale relationer I litteraturen er det veldokumenteret, at relationer til andre mennesker har betydning for helbredet. Personer med stærke sociale relationer har overordnet

Læs mere

Tabel 5.2.2 Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent

Tabel 5.2.2 Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent Kapitel 5.2 Rygning 5.2 Rygning Rygning er en af de forebyggelige risikofaktorer, der betyder mest for dødeligheden i Danmark. Således er rygning en medvirkende årsag til knap 14.000 dødsfald om året,

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent Kapitel 2.2 Stress 2.2 Stress Stress kan defineres som en tilstand karakteriseret ved ulyst og anspændthed. Stress kan udløse forskellige sygdomme, men er ikke en sygdom i sig selv. Det er vigtigt at skelne

Læs mere

4.3 Brug af forebyggende ordninger

4.3 Brug af forebyggende ordninger Kapitel 4.3 Brug af forebyggende ordninger 4.3 Brug af forebyggende ordninger Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder en række forebyggende ordninger til befolkningen, eksempelvis i form af skoletandpleje,

Læs mere

Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau

Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau Kapitel 3.4 Sygefravær 3.4 Sygefravær Dette afsnit omhandler sygefravær. I regeringens handlingsplan for at nedbringe sygefraværet fremgår det, at sygefravær kan have store konsekvenser både for den enkelte

Læs mere

5.7 Illegale stoffer. substitutionsbehandling med metadon eller buprenorphin

5.7 Illegale stoffer. substitutionsbehandling med metadon eller buprenorphin Kapitel 5.7 Illegale stoffer 5.7 Illegale stoffer Mange unge eksperimenterer med deres livsstil herunder med illegale stoffer ofte i sammenhæng med et stort forbrug af alkohol og cigaretter (1). Dog er

Læs mere

2.3 Fysisk og mentalt helbred

2.3 Fysisk og mentalt helbred Kapitel 2.3 Fysisk og mentalt helbred 2.3 Fysisk og mentalt helbred Der eksisterer flere forskellige spørgsmål eller spørgsmålsbatterier, der kan anvendes til at beskrive befolkningens selvrapporterede

Læs mere

2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover

2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Kapitel 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Både andelen og antallet af ældre her afgrænset til personer på 60 år eller derover forventes

Læs mere

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning Kapitel 5.4 Kost 5.4 Kost Kosten har stor betydning for befolkningens sundhedstilstand. Således kan et usundt være en medvirkende årsag til udviklingen af de store folkesygdomme, såsom hjerte-kar-sygdomme,

Læs mere

8.1 Arbejdsmiljø Ola Ekholm & Louise Eriksen. 8.2 Boligmiljø Louise Eriksen

8.1 Arbejdsmiljø Ola Ekholm & Louise Eriksen. 8.2 Boligmiljø Louise Eriksen 8. Arbejds- og boligmiljø 8.1 Arbejdsmiljø Ola Ekholm & Louise Eriksen 8.2 Boligmiljø Louise Eriksen Kapitel 8.1 Arbejdsmiljø 8.1 Arbejdsmiljø Der er i de senere år kommet større fokus på arbejdsmiljøets

Læs mere

5.1 Kontakt til læger og andre behandlere i den primære sundhedstjeneste Mette Kjøller

5.1 Kontakt til læger og andre behandlere i den primære sundhedstjeneste Mette Kjøller 5. Sygdomsadfærd og brug af sundhedsvæsenet 5.1 Kontakt til læger og andre behandlere i den primære sundhedstjeneste Mette Kjøller 5.2 Alternativ behandling Ola Ekholm 5.3 Brug af medicin Ulrik Hesse 5.4

Læs mere

Anne Illemann Christensen

Anne Illemann Christensen 7. Sociale relationer Anne Illemann Christensen Kapitel 7 Sociale relationer 7. Sociale relationer Tilknytning til andre mennesker - de sociale relationer - har fået en central placering inden for folkesundhedsvidenskaben.

Læs mere

Brug af medicin. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed

Brug af medicin. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed Heidi Amalie Rosendahl Jensen Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Brug af medicin Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013

Læs mere

sundhed og sygelighed Anne-Marie Nybo Andersen

sundhed og sygelighed Anne-Marie Nybo Andersen 9. Børns sundhed og sygelighed Anne-Marie Nybo Andersen Kapitel 9 Børns sundhed og sygelighed 9. Børns sundhed og sygelighed Set i et historisk lys har børn aldrig haft en bedre sundhedstilstand, end de

Læs mere

3.1 Indsats for at bevare eller forbedre helbred Ulrik Hesse & Julie Bredenfeld Thomsen. 3.2 Rygning Anne Illemann Christensen & Esther Zimmermann

3.1 Indsats for at bevare eller forbedre helbred Ulrik Hesse & Julie Bredenfeld Thomsen. 3.2 Rygning Anne Illemann Christensen & Esther Zimmermann 3. Sundhedsadfærd 3.1 Indsats for at bevare eller forbedre helbred Ulrik Hesse & Julie Bredenfeld Thomsen 3.2 Rygning Anne Illemann Christensen & Esther Zimmermann 3.3 Fysisk aktivitet Louise Eriksen &

Læs mere

Sammenfatning. Helbred og trivsel

Sammenfatning. Helbred og trivsel Sammenfatning Statens Institut for Folkesundhed (SIF), Syddansk Universitet, har i 1987, 1994, 2, 25 og 21 gennemført nationalt repræsentative sundheds- og sygelighedsundersøgelser af den danske befolkning

Læs mere

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013 DANSKERNES SUNDHED Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Danskernes Sundhed Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Sundhedsstyrelsen 2014. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen

Læs mere

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013 DANSKERNES SUNDHED Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Danskernes Sundhed Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Sundhedsstyrelsen 2014. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011 Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i

Læs mere

Sundhedsadfærd og helbred blandt patienter med kontakt til hospital og almen praksis

Sundhedsadfærd og helbred blandt patienter med kontakt til hospital og almen praksis Camilla Gejl Pedersen Michael Davidsen Nanna Borup Johansen Anne Illemann Christensen Janne S. Tolstrup STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Sundhedsadfærd og helbred blandt patienter med kontakt til hospital

Læs mere

Befolkningsundersøgelser om sundhed og sygelighed baseret på henholdsvis personligt interview og selvadministreret spørgeskema.

Befolkningsundersøgelser om sundhed og sygelighed baseret på henholdsvis personligt interview og selvadministreret spørgeskema. Befolkningsundersøgelser om sundhed og sygelighed baseret på henholdsvis personligt interview og selvadministreret spørgeskema. En sammenligning af forekomsten af udvalgte indikatorer. Anne Illemann Christensen,

Læs mere

4. Sygelighed. 4.1 Langvarig sygdom Anne Illemann Christensen & Louise Eriksen. 4.2 Specifikke sygdomme og lidelser Ola Ekholm & Esther Zimmermann

4. Sygelighed. 4.1 Langvarig sygdom Anne Illemann Christensen & Louise Eriksen. 4.2 Specifikke sygdomme og lidelser Ola Ekholm & Esther Zimmermann 4. Sygelighed 4.1 Langvarig sygdom Anne Illemann Christensen & Louise Eriksen 4.2 Specifikke sygdomme og lidelser Ola Ekholm & Esther Zimmermann 4.3 Gener og symptomer inden for en 14-dages periode Mette

Læs mere

Sundhed og sygelighed. i Danmark

Sundhed og sygelighed. i Danmark Sundhed og sygelighed 2010 i Danmark & udviklingen siden 1987 Anne Illemann Christensen, Ola Ekholm, Michael Davidsen, Knud Juel 1 Sundhed og sygelighed i Danmark 2010 & udviklingen siden 1987 Anne Illemann

Læs mere

Sundhedsprofilens resultater

Sundhedsprofilens resultater Sundhedsprofilens resultater Knud Juel Comwell, Middelfart 8. marts 2011 Syddansk Universitet SIF: Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Ola Ekholm Stig Eiberg Hansen Maria Holst Knud Juel RSD: Ann

Læs mere

Den nationale sundhedsprofil 2010

Den nationale sundhedsprofil 2010 Den nationale sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? 2010 Den nationale sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Udgiver: Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Udarbejdet

Læs mere

Aktuelle udfordringer på indeklimaområdet: Et overblik

Aktuelle udfordringer på indeklimaområdet: Et overblik Aktuelle udfordringer på indeklimaområdet: Et overblik Temadagen Lys og luft! arrangeret af Aalborg Universitet og Danvak den 10. juni 2010 Seniorforsker Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut

Læs mere

Psykosocialt arbejdsmiljø

Psykosocialt arbejdsmiljø Kapitel 8 Arbejdsmiljø Arbejdsmiljøet er en af mange faktorer, der har betydning for befolkningens sundhedstilstand. Det vurderes, at hver tiende sygdomstilfælde kan tilskrives arbejdsmiljøet (1). Arbejdstilsynets

Læs mere

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 228 Offentligt HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF revision af lov om røgfri miljøer Arbejdspladsen STIG EIBERG HANSEN ESBEN MEULENGRACHT FLACHS

Læs mere

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER 3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke

Læs mere

Hvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Hvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Præsentation ved konference om udvikling af det almene byggeri 13. juni 2012 Hvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Læs mere

2. RYGNING. Hvor mange ryger?

2. RYGNING. Hvor mange ryger? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8- år tidligere

Læs mere

Hvordan har du det? trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013

Hvordan har du det? trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 Hvordan har du det? trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 Hvordan har du det? trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 Copyright Region Syddanmark,

Læs mere

Den nationale database www.danskernessundhed.dk

Den nationale database www.danskernessundhed.dk Den nationale database www.danskernessundhed.dk DGI Byen 5. marts 214 Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Ola Ekholm Esben Meulengracht Flachs Pia Vivian Pedersen Knud Juel Middellevetid. Danmarks

Læs mere

Sundhedsprofilens resultater

Sundhedsprofilens resultater Sundhedsprofilens resultater Knud Juel Comwell, Kolding 10. februar 2011 Syddansk Universitet SIF: Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Ola Ekholm Stig Eiberg Hansen Maria Holst Knud Juel RSD: Ann

Læs mere

Syddanskernes sundhed 2013 og udvikling siden 2010

Syddanskernes sundhed 2013 og udvikling siden 2010 Syddanskernes sundhed 2013 og udvikling siden 2010 Knud Juel Torvehallerne, Vejle 6. marts 2014 Syddansk Universitet Et godt, sundt og langt liv Middellevetid. Danmarks placering blandt 20 OECD lande Mænd

Læs mere

Fysisk aktivitet i arbejdstiden og transport til arbejde Tillæg til Region Syddanmarks sundhedsprofilrapport 2010

Fysisk aktivitet i arbejdstiden og transport til arbejde Tillæg til Region Syddanmarks sundhedsprofilrapport 2010 Region Syddanmark Damhaven 12. 71 Vejle Tlf. 7663 1 Fysisk aktivitet i arbejdstiden og transport til arbejde Tillæg til Region Syddanmarks sundhedsprofilrapport 21 regionsyddanmark.dk 12664 - Grafisk Service

Læs mere

Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede

Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede Anders Arnfred Pia Vivian Pedersen Maria Holst Algren Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede Indhold 1 2 Forord 3 Sammenfatning og konklusion

Læs mere

Kapitel 4. Rygning. Dagligrygere

Kapitel 4. Rygning. Dagligrygere Kapitel 4 Rygning Kapitel 4. Rygning 45 Jo længere uddannelse, desto mindre er andelen, der ryger dagligt og andelen, der er storrygere Seks ud af ti rygere begyndte at ryge, før de fyldte 18 år Andelen,

Læs mere

DANSKERNES ALKOHOLVANER

DANSKERNES ALKOHOLVANER DANSKERNES ALKOHOLVANER 2008 Danskernes alkoholvaner 2008 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: Hhttp://www.sst.dk Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af: Center for Alkoholforskning,

Læs mere

Befolkning og levevilkår

Befolkning og levevilkår Befolkning og levevilkår 3 I dette kapitel gives en kort beskrivelse af befolkningsudviklingen på en række centrale indikatorer af betydning for befolkningens sundhed, sygelighed og dødelighed. Køn og

Læs mere

Kapitel 5. Sygelighed

Kapitel 5. Sygelighed Kapitel 5 Sygelighed Kapitel 5. 5. Sygelighed Som omtalt i kapitel 1 kan der anlægges flere forskellige perspektiver på sundheds- og sygelighedstilstanden i en befolkning. Mens det forrige kapitel handlede

Læs mere

2. RYGNING. Følgende spørgsmål anvendes til at belyse befolkningens rygevaner: Ryger du?

2. RYGNING. Følgende spørgsmål anvendes til at belyse befolkningens rygevaner: Ryger du? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8-10 år tidligere

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

Kapitel 2: Befolkning.

Kapitel 2: Befolkning. 7 Kapitel 2: Befolkning. 2.1 Indledning. De danske kommuner har forskellige grundvilkår at arbejde ud fra. Ud fra befolkningens demografiske og socioøkonomiske sammensætning har kommunerne i forskellig

Læs mere

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020 23. marts 9 Arbejdsnotat Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til Udarbejdet af Knud Juel og Michael Davidsen Baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er der ud fra køns- og

Læs mere

Danskernes mentale sundhed. Knud Juel Temamøde om mental sundhed Middelfart, 18. november 2010

Danskernes mentale sundhed. Knud Juel Temamøde om mental sundhed Middelfart, 18. november 2010 Danskernes mentale sundhed Knud Juel Temamøde om mental sundhed Middelfart, 18. november 2010 Mental sundhed handler om At trives At udfolde sine evner At håndtere dagligdags udfordringer og stress At

Læs mere

Udfordringer for sundhedsarbejdet

Udfordringer for sundhedsarbejdet Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes

Læs mere

Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due. Skolebørnsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed

Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due. Skolebørnsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due Skolebørnsundersøgelsen 4 Statens Institut for Folkesundhed Skolebørnsundersøgelsen 4 Redigeret af Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille

Læs mere

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Publikationen Fælles ældre kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne

Læs mere

Hvordan har du det? -.trivsel,.sundhed.og.sygdom.blandt.voksne. i.region.syddanmark.2010

Hvordan har du det? -.trivsel,.sundhed.og.sygdom.blandt.voksne. i.region.syddanmark.2010 Hvordan har du det? -.trivsel,.sundhed.og.sygdom.blandt.voksne. i.region.syddanmark.2010 Hvordan har du det? - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010 Copyright Region Syddanmark,

Læs mere

Måling af helbred og helbredsrisici i sundheds- og sygelighedsundersøgelser.

Måling af helbred og helbredsrisici i sundheds- og sygelighedsundersøgelser. Måling af helbred og helbredsrisici i sundheds- og sygelighedsundersøgelser. Anne Illemann Christensen 21. september 2010 Disposition Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne Interviewereffekt Sæsonvariation

Læs mere

Mental Sundhed i Danmark

Mental Sundhed i Danmark Mental Sundhed i Danmark Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Mette Kjøller Knud Juel 11. februar 2010 Redaktion Anna Paldam Folker, Line Raahauge Madsen, Ole Nørgaard og Jette Abildskov Hansen,

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

5.5 Fysisk aktivitet

5.5 Fysisk aktivitet Kapitel 5.5 Fysisk aktivitet 5.5 Fysisk aktivitet Ved fysisk aktivitet forstås ethvert muskelarbejde, der øger energiomsætningen. Det dækker derfor over alt fra mere ustruktureret aktivitet som havearbejde,

Læs mere

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden Fakta om ensomhed Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden 1 ensomhed Fakta om ensomhed Ensomhed er en subjektiv følelse, der udspringer af savnet af meningsfulde

Læs mere

Der er endnu ikke udviklet risikogrænser for ældre i Europa.

Der er endnu ikke udviklet risikogrænser for ældre i Europa. 11 ÆLDRE OG ALKOHOL Dette afsnit belyser ældres alkoholvaner. Både i forhold til forbrug, men også sygelighed, sygehuskontakter og død som følge af alkohol samt behandling for alkoholoverforbrug, belyses.

Læs mere

PSYKISK VELBEFINDENDE OG LIVSKVALITET... 2. Søvn... 2. Selvvurderet helbred...6. Stress... 10. Højt stressniveau... 10

PSYKISK VELBEFINDENDE OG LIVSKVALITET... 2. Søvn... 2. Selvvurderet helbred...6. Stress... 10. Højt stressniveau... 10 Indhold PSYKISK VELBEFINDENDE OG LIVSKVALITET... 2 Søvn... 2 Selvvurderet helbred...6 Stress... 10 Højt stressniveau... 10 Generet af psykiske symptomer... 14 Meget generet af psykiske symptomer... 14

Læs mere

Knud Juel. Befolkningens sundhedsforhold og sygelighed historie og status. Seminar i NETØK 4. marts 2016

Knud Juel. Befolkningens sundhedsforhold og sygelighed historie og status. Seminar i NETØK 4. marts 2016 Knud Juel Befolkningens sundhedsforhold og sygelighed historie og status Seminar i NETØK 4. marts 2016 80 Middellevetid i Danmark (år) 70 60 Kvinder Mænd 50 40 30 1845 1855 1865 1875 1885 1895 1905 1915

Læs mere

Kapitel 13. Vold og seksuelle overgreb

Kapitel 13. Vold og seksuelle overgreb Kapitel 13 Vold og seksuelle overgreb 13. Vold og seksuelle overgreb Voldskriminaliteten i det danske samfund vækker bekymring og fører jævnligt til forslag om skærpelse af strafferammen for vold og voldtægt.

Læs mere

2.1 Helbredsrelateret livskvalitet

2.1 Helbredsrelateret livskvalitet Kapitel 2.1 Helbredsrelateret livskvalitet 2.1 Helbredsrelateret livskvalitet Dette afsnit omfatter tre forskellige mål for, hvorledes en person oplever og vurderer eget helbred og helbredsrelateret livskvalitet,

Læs mere

Sundhed i Kolding 2007

Sundhed i Kolding 2007 Sundhed i Kolding 2007 Sofie Biering-Sørensen, Maria Holst, Trine Honnens de Lichtenberg, Anne Illemann Christensen, Ulrik Hesse. Statens Institut for Folkesundhed fusionerede med Syddansk Universitet

Læs mere

Jacob Hviid Hornnes, Anne Christensen og Ulrik Hesse. Arbejdsnotat. Metode- og materialeafsnit til Sundhedsprofil for Gribskov Kommune

Jacob Hviid Hornnes, Anne Christensen og Ulrik Hesse. Arbejdsnotat. Metode- og materialeafsnit til Sundhedsprofil for Gribskov Kommune 16. august 2006 Jacob Hviid Hornnes, Anne Christensen og Ulrik Hesse Arbejdsnotat Metode- og materialeafsnit til Sundhedsprofil for Gribskov Kommune 1. Materiale og metode 1.1 Indsamling af data Data er

Læs mere

Parameter PF DST Kommentar Enlige mænd, år ~ 25 % ~ 22 % Fra PF: Single og I et Enlige kvinder, år ~ 37 % ~26 %

Parameter PF DST Kommentar Enlige mænd, år ~ 25 % ~ 22 % Fra PF: Single og I et Enlige kvinder, år ~ 37 % ~26 % Sammenligning mellem fordelingen af respondenter i Psykiatrifondens spørgeskemaundersøgelse (PF) og fordelingen i befolkningen i Statistikbanken (DST) Joan Bentzen, 12. maj 2016 Undersøgelsen er foretaget

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indledning 3. Læsevejledning 4. 1. Helbredsrelateret livskvalitet og personligt velbefindende 5. 2.

Indholdsfortegnelse. Indledning 3. Læsevejledning 4. 1. Helbredsrelateret livskvalitet og personligt velbefindende 5. 2. Sundhedsprofil for Frederikshavn Kommune 2010 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Læsevejledning 4 1. Helbredsrelateret livskvalitet og personligt velbefindende 5 2. Social kapital 21 3. Alkohol 37 4. Rygning

Læs mere

Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner Sundhedstopmøde Gerlev Idrætshøjskole 24. marts 2014 Inger Helt Poulsen, Kvalitet og udvikling Indhold 1. Fakta om Sundhedsprofilen 2. National Sundhedsprofil

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Lene Hammer-Helmich, Lone Prip Buhelt, Anne Helms Andreasen, Kirstine Magtengaard Robinson, Charlotte Glümer Oversigt Baggrund Demografi

Læs mere

Alkohol i Danmark. Voksnes alkoholvaner og holdning til alkoholpolitik. Louise Kristiansen Ola Ekholm Morten Grønbæk Janne Schurmann Tolstrup

Alkohol i Danmark. Voksnes alkoholvaner og holdning til alkoholpolitik. Louise Kristiansen Ola Ekholm Morten Grønbæk Janne Schurmann Tolstrup Alkohol i Danmark Voksnes alkoholvaner og holdning til alkoholpolitik 2008 Louise Kristiansen Ola Ekholm Morten Grønbæk Janne Schurmann Tolstrup Syddansk Universitet Alkohol i Danmark Voksnes alkoholvaner

Læs mere

3.1 Region Hovedstaden

3.1 Region Hovedstaden 3.1 Region Hovedstaden I dette afsnit beskrives en række sociodemografiske faktorer for borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst 2 af disse kroniske sygdomme i Region Hovedstaden. På tværs

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal

Læs mere

HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK

HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK FOREKOMST OG UDVIKLING 2-29 METTE BJERRUM KOCH MICHAEL DAVIDSEN KNUD JUEL OKTOBER 211 Udarbejdet til Hjerteforeningen forekomst og udvikling 2-29 Statens Institut for Folkesundhed

Læs mere

3.6 Planlægningsområde Syd

3.6 Planlægningsområde Syd 3.6 Planlægningsområde Syd I planlægningsområde Syd indgår kommunerne Albertslund, Brøndby, Dragør, Glostrup, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Tårnby og Vallensbæk, de københavnske bydele Amager Vest, Amager

Læs mere

Profil af den danske kiropraktorpatient

Profil af den danske kiropraktorpatient Profil af den danske kiropraktorpatient Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening Version 2-2014 Indholdsfortegnelse 1. Resumé... 2 2. Metode... 2 3. Indkomstniveau... 3 4. Aldersfordeling... 4 5.

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2017

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2017 STATISTIK Beboere i den almene boligsektor 2017 Forord Beboere i den almene boligsektor 2017 indeholder oplysninger om beboere, husstande, til- og fraflytninger, offentligt forsørgede, uddannelse og beskæftigelse

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 422 Offentligt

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 422 Offentligt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 422 Offentligt Sundhedsprofil for voksne med helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning og fysisk funktionsnedsættelse Nina Føns Johnsen Michael

Læs mere

National Sundhedsprofil Unge

National Sundhedsprofil Unge National Sundhedsprofil Unge 2 0 1 1 National Sundhedsprofil Unge 2011 Sundhedsstyrelsen 2011. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København

Læs mere

Kapitel 10. Sociale relationer og borgerinddragelse

Kapitel 10. Sociale relationer og borgerinddragelse Kapitel 10 Sociale relationer og borgerinddragelse 10. Sociale relationer og borgerinddragelse Tilknytningen til andre mennesker de sociale relationer har fået en central placering inden for folkesundhedsvidenskaben.

Læs mere

Kapitel 3. Materiale og metode

Kapitel 3. Materiale og metode Kapitel 3 Materiale og metode Kapitel 3. 3. Materiale og metode Som beskrevet i afsnit 1.1 er der fem overordnede formål med SUSY-2000: - at beskrive forekomsten og fordelingen af sundhed og sygelighed

Læs mere

Sundhedsprofil for voksne med helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning og fysisk funktionsnedsættelse

Sundhedsprofil for voksne med helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning og fysisk funktionsnedsættelse Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Susan Ishøy Michelsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sundhedsprofil for voksne med helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning og fysisk funktionsnedsættelse

Læs mere

SAS SEMINAR 18. SEPTEMBER 2014 NÅR OFFENTLIGE DATA BLIVER EN FÆLLES VIDENSBANK KNUD JUEL STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED SIF

SAS SEMINAR 18. SEPTEMBER 2014 NÅR OFFENTLIGE DATA BLIVER EN FÆLLES VIDENSBANK KNUD JUEL STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED SIF SAS SEMINAR 18. SEPTEMBER 2014 NÅR OFFENTLIGE DATA BLIVER EN FÆLLES VIDENSBANK KNUD JUEL STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED SIF NÅR OFFENTLIGE DATA BLIVER EN FÆLLES VIDENSBANK Statens Institut for Folkesundhed

Læs mere

3.5 Planlægningsområde Byen

3.5 Planlægningsområde Byen 3.5 Planlægningsområde Byen I planlægningsområde Byen indgår Frederiksberg Kommune og de københavnske bydele Bispebjerg, Brønshøj-Husum, Indre By, Nørrebro, Vanløse og Østerbro samt hospitalerne Bispebjerg

Læs mere

1 Baggrund, formål og metode

1 Baggrund, formål og metode Kapitel 1 Baggrund, formål og metode 1 Baggrund, formål og metode 1.1 Baggrund Statens Institut for Folkesundhed (SIF), Syddansk Universitet, har i 1987, 1994, 2000 og 2005 gennemført nationalt repræsentative

Læs mere

Familie og arbejdsliv. Thomas Michael Nielsen Marianne Lundkjær Rasmussen

Familie og arbejdsliv. Thomas Michael Nielsen Marianne Lundkjær Rasmussen Familie og arbejdsliv Thomas Michael Nielsen Marianne Lundkjær Rasmussen Familie og arbejdsliv Udgivet af Danmarks Statistik December 2005 Oplag: 400 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 74,00

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Sundhed i Ballerup. Anne Illemann Christensen Jacob Hornnes Sofie Biering-Sørensen Ulrik Hesse

Sundhed i Ballerup. Anne Illemann Christensen Jacob Hornnes Sofie Biering-Sørensen Ulrik Hesse Sundhed i Ballerup Anne Illemann Christensen Jacob Hornnes Sofie Biering-Sørensen Ulrik Hesse Forord Hermed foreligger resultaterne fra Ballerup Kommunes sundhedsprofil, Sundhed i Ballerup 2006. I sundhedsprofilen

Læs mere

Sundhed i Slagelse 2006. Anne Illemann Christensen Christina Bjørk Ulrik Hesse

Sundhed i Slagelse 2006. Anne Illemann Christensen Christina Bjørk Ulrik Hesse Sundhed i Slagelse 2006 Anne Illemann Christensen Christina Bjørk Ulrik Hesse Anne Illemann Christensen, Christina Bjørk, Ulrik Hesse. Statens Institut for Folkesundhed fusionerede med Syddansk Universitet

Læs mere

Helbredsstatus blandt erhvervsaktive, efterlønsmodtagere, og førtidspensionister

Helbredsstatus blandt erhvervsaktive, efterlønsmodtagere, og førtidspensionister 1. september 2005 Helbredsstatus blandt erhvervsaktive, efterlønsmodtagere, og førtidspensionister Mette Kjøller, Henrik Brønnum-Hansen, Ulrik Hesse, Rune Jacobsen & Karen Gliese Nielsen Arbejdsnotat 1

Læs mere

for den østlige bydel af Esbjerg 2009

for den østlige bydel af Esbjerg 2009 for den østlige bydel af Esbjerg 2009 et Ungdomsbo og B 32 - bydelsprojekt i samarbejde med Esbjerg Kommune og Landsbyggefonden Sundhedsprofil for den østlige bydel af Esbjerg 2009 Rikke Skipper Hansen

Læs mere

Tobaksrøg, Krydstabeller Alle. Total

Tobaksrøg, Krydstabeller Alle. Total Køn Alder Geografi 6. Er du beskæftiget for tiden? 10. Hvem bor du sammen med? (evt. flere Mand Kvinde 15-19 år 20-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70+ år Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland

Læs mere

Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3

Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3 April 2013 Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3 De fleste af os opholder os inden døre mere end 90 % af tiden. Derfor er indeklimaet meget vigtig for vores sundhed. Mange forskellige

Læs mere

Sundhed i Odsherred 2006

Sundhed i Odsherred 2006 Odsherred Kommune Sundhed i Odsherred 2006 Ulrik Hesse Jacob Hornnes Sofie Biering-Sørensen Anne Illemann Christensen Sundhed i Odsherred 2006 Ulrik Hesse, Jacob Hornnes, Sofie Biering-Sørensen, Anne Illemann

Læs mere