ALS RESEARCH APS. Evaluering af Miljøformidlere i partnerskaber i Haraldsgadekvarteret

Transkript

1 ALS RESEARCH APS Evaluering af Miljøformidlere i partnerskaber i Haraldsgadekvarteret Als Research ApS /

2 Indhold Forord Evalueringens hovedkonklusioner 5 Forbedret miljøadfærd og -viden 5 Størst effekt blandt beboere med anden etnisk baggrund 6 Det grønne besøg som mest effektiv strategi 6 Økonomi som incitament til bedre miljøadfærd 6 Begrænset forbedring af kontakt til beboere i enkelte boligafdelinger 6 Begrænset deltagelse i projektet blandt tre boligafdelinger 7 Uvished om økonomisk rentabilitet 7 Tilslutning til projektets koncept og metoder Baggrund om Miljøformidlere i Haraldsgadekvarteret Evalueringens kommissorium og metode Miljøformidling til beboere i Haraldsgadekvarteret Miljøformidlingens indhold Miljøformidlingens form og formidlingsstrategier Fordeling af aktiviteter i projektforløbet Omfang af gennemførte miljøaktiviteter Modtagerne af miljøformidlingen 16 /

3 3.6. Miljøformidlerprojektets kommunikationsstrategi Kontaktskabelse og gennemslagskraft 17 Styrker og svagheder i formidlingsaktiviteterne 17 Kontaktskabelsen til målgruppen 18 Gennemslagskraft og synlighed 19 Hvilken formidlingsstrategi har virket bedst? 19 Forandringer i projektets organisering Samarbejdet mellem miljøformidlingens aktører Omfang og indhold i samarbejdet Rolle- og opgavedelingen i samarbejdet En organiseret model for samarbejdet Effekter på miljøadfærd Forandringer i adfærd og viden om miljø Affaldshåndtering 25 Forandringer i affaldshåndtering 25 Effekt af miljøformidlingen på affaldshåndtering Indeklima 28 Forandringer i indeklima 29 Effekt af miljøformidlingen på indeklima Vand, el og varme 30 Effekt af miljøformidling på varme, el og vand Cases: Varme og vand 32 Case I: Varmeforbruget 32 Case II: Vandforbruget Incitamenter til adfærdsændring 36 Det økonomiske incitament - at nedsætte forbruget og spare penge 36 Viden som middel til adfærdsændring 37 Miljørigtig adfærd for miljøets skyld 37 De daglige vaners boomerangeffekt Effektopsamling: Hvad har virket og hvad har ikke? 38 /

4 Effekten på affaldssortering og indeklima 38 Effekten på vand, el og varme 38 Størst effekt blandt beboere med anden etnisk baggrund Effekter på kontakten mellem beboere og ejendomsansatte Udfordringer i kontakten mellem beboere og ejendomsansatte En styrket og forbedret kontakt til beboerne (AKB) Ingen effekt i kontakten til beboerne (Lejerbo, VIBO, AAB) Forandringer i beboernes kontakt til de ejendomsansatte Større behov blandt beboere med anden etnisk baggrund Konklusion og anbefalinger Målopfyldelse af succeskriterier Betragtninger omkring miljøformidling som metode og i praksis Perspektiver og anbefalinger 47 Samarbejdet med boligselskaberne 47 Ledelse og projektorganisering 48 Miljøaktiviteter og målgruppe 48 Bilag 50 BILAG 1 - Miljøformidlere i partnerskaber i Haraldsgadekvarteret 50 BILAG 2 Resultater angående affaldssortering 54 BILAG 3 Resultater inden for indeklima 56 BILAG 4 Resultater inden for el 58 BILAG 5 Kontakten mellem beboere og ejendomsansatte 60 BILAG 6 - Besvarelsesprofiler 63 BILAG 7 - Evalueringens metode 66 /

5 Forord Denne rapport præsenterer Als Research ApS evaluering af projekt Miljøformidlere i partnerskaber i Haraldsgadekvarteret (Miljøformidlerprojektet) udført af Fellov Consult for Center for Miljø i Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune i perioden januar februar Miljøformidlerprojektet bygger på tidligere erfaringer med miljøformidling til etniske minoriteter i regi af Fellov Consult og Center for Miljø. Herudover er Miljøformidlerprojektet udført som en del af tiltaget Fælles Boligsocial Helhedsplan for Haraldsgadekvarteret, der er et initiativ igangsat i 2006 på baggrund af et samarbejde mellem boligorganisationerne Lejerbo, AKB/ FSB, AAB og VIBO og Københavns Kommune med støtte fra Landsbyggefonden samt Områdefornyelsen Haraldsgadekvarteret under Københavns Kommune. Herværende evaluering er foretaget på opdrag af Center for Miljø og udført af chefkonsulent Helle Rahbæk Asserhøj, juniorkonsulent Linda Orvokki Frimodt Hansen, konsulent Bjørn Haugaard Bach og chefkonsulent Jacob Als Thomsen i regi af Als Research ApS. Evalueringen har involveret en række personer, som har stillet deres tid og viden til rådighed for at belyse erfaringerne fra Miljøformidlerprojektet. En stor tak rettes til ejendomsinspektører og -funktionærer samt bestyrelserne i boligafdelingerne Lejerbo, AKB, AAB og VIBO i Haraldsgadekvarteret. Ydermere en stor tak til Fellov Consult, både ledelsen og miljøformidlerne, som har vist stor imødekommenhed og samarbejdsvilje i forbindelse med evalueringens gennemførelse. Linda Orvokki Frimodt Hansen Helle Rahbæk Asserhøj Jacob Als Thomsen Bjørn Haugaard Bach /

6 1.0. Evalueringens hovedkonklusioner Projekt Miljøformidlere i partnerskaber i Haraldsgadekvarteret har haft til sigte at formidle viden om miljø til beboere i fire boligafdelinger i Haraldsgadekvarteret samt i den forbindelse at styrke og bidrage til et velfungerende byområde med beboere med stærke bo-kompetencer. Projektet har haft to overordnede målsætninger. For det første at forbedre beboernes miljøadfærd med henblik på at opnå besparelser på el-, vand- og varmeforbrug samt at forbedre indeklimaforhold og affaldssortering. For det andet at indgå i et samarbejde med ejendomsansatte i boligafdelingerne med henblik på at styrke de ansattes kontakt til beboere om miljøspørgsmål. Evalueringen er baseret på en forundersøgelse foretaget forud for projektstart i januar og februar 2008 (spørgeskemaundersøgelse blandt alle beboere, interviewundersøgelse med ejendomsansatte m.fl.) samt på en slutevaluering i foråret 2009 (spørgeskemaundersøgelse, interviewundersøgelse og tilgængeligt forbrugsdata fra boligafdelingerne). Evalueringen konkluderer, at miljøformidlingen har haft en positiv effekt på viden og adfærd i det omfang, det er lykkedes at etablere dels kontakt til beboerne og dels et konstruktivt samarbejde med ansatte i boligafdelingerne. Trods mange tilpasninger og justeringer undervejs er det dog ikke lykkedes at få et tilstrækkeligt samarbejde i stand i størstedelen af boligafdelingerne, og dette har i høj grad påvirket projektets samlede resultat. Projektets metode har dog vist sig relevant og givtig på en række områder af betydning for såvel miljøadfærd som for boligafdelingernes arbejde, særligt i forhold til beboere med anden etnisk baggrund. Forbedret miljøadfærd og viden I alt har over 953 beboere modtaget miljøformidling i projektperioden på et år, hvilket er et flot resultat set i lyset af de i alt 1400 lejemål i de fire deltagende boligafdelinger. Miljøformidlerprojektet vurderes at have haft positive adfærdsændrende virkninger på beboernes miljøviden og -adfærd. Effekten ses ved, at der gennemgående er mellem % flere svarpersoner blandt modtagere af formidling, der har vaner, der fremmer et godt indeklima, reducerer vand- og varmeforbrug samt medfører korrekt affaldssortering. 73% af de beboere, der har modtaget miljøformidling, angiver i spørgeskemaundersøgelsen, at de har fået større viden om miljø efter miljøformidlingen, mens 55% angiver, at de har ændret vaner. /

7 Størst effekt blandt beboere med anden etnisk baggrund Miljøformidlingen som grønt besøg vurderes at have haft størst effekt på beboere med anden etnisk baggrund, der har opnået bedre vaner særligt i forhold til et sundt indeklima og en korrekt affaldssortering. Dette resultat ses ved, at beboere med anden etnisk baggrund i højere grad angiver at have opnået mere viden (90%) og at have ændret adfærd (74%) som følge af miljøformidlingen, mens dette i langt mindre grad gør sig gældende for danske beboere. Flere ting gør sig gældende i forhold til denne omstændighed: For det første viser evalueringen, at beboere med anden etnisk baggrund generelt set har ringere miljøvaner end danske beboere. For det andet oplever flere beboere med anden etnisk baggrund problemer i boligen bl.a. med husstøvmider og skimmelsvamp. For det tredje efterspørger dobbelt så mange beboere med anden etnisk baggrund mere hjælp fra gårdmanden til problemer i deres bolig. Flere problemer i boligen og en i udgangspunktet ringere miljøadfærd kan have været medvirkende til, at Miljøformidlerprojektet særligt for disse beboere har tilført ny og brugbar viden. Det grønne besøg som mest effektive strategi Miljøformidlingen har bestået af flere elementer: grønne besøg hjemme hos beboerne, miljøbod i boligområderne, samarbejdsfora, grønne foredrag og akutbesøg. Samlet set viser resultaterne, at det grønne besøg er den mest adfærdsændrende strategi. Dette stemmer overens med projektledelsens og miljøformidlernes vurdering. Til gengæld har strategien også vist sig som den mest vanskelige, særligt i selve kontaktskabelsen til beboere. Det grønne besøg som strategi er således effektivt, men forudsætter en revideret og forbedret kontaktskabelse til beboerne. Et gennemgående resultat er, at svarpersoner, der har besøgt miljøboden, i udgangspunktet har en bedre miljøadfærd end gennemsnittet og samtidig i mindre grad angiver, at formidlingen har motiveret dem til at ændre vaner. Denne gruppes bedre miljøadfærd kan pege i retning af, at der også er en større forhåndsinteresse i miljøspørgsmål og dermed større incitament til at opsøge miljøboden. Økonomi som incitament til bedre miljøadfærd Den vigtigste motivationsfaktor for at ændre miljøvaner er at spare penge. Omkring 80% angiver i spørgeskemaundersøgelserne, at økonomien kunne få dem til at ændre adfærd. Det økonomiske incitament er vigtigere end at gavne miljøet (ca. 70%), at få mere viden (34%), at gavne boligafdelingen (25%) og at venner og familie gør det (25%). Begrænset forbedring af kontakt til beboere i enkelte boligafdelinger I en af de fire boligafdelinger vurderer de ejendomsansatte, at kontakten til beboerne er styrket på grund af Miljøformidlerprojektet. Effekten ses især ved en forbedret kontakt til kvindelige beboere med anden etnisk baggrund, der nu i højere grad henvender sig på ejendomskontoret. Herudover har nedbrydelsen af sproglige barrierer medført færre misforståelser og uafklarede forventninger. I /

8 de øvrige tre boligafdelinger har samarbejdet med Miljøformidlerprojektet været begrænset, hvorfor målsætningen om styrket kontakt til beboerne ikke er opnået. Trods stor indsats og mange initiativer fra projektledelsen og miljøformidlerne i samarbejdet med boligafdelingerne, er der ikke overordnet set sket en forbedring af kontakten til beboerne. Denne kendsgerning peger på, hvor afgørende samarbejdet og kontaktfladen er for projektets gennemslagskraft. Begrænset deltagelse i projektet blandt tre boligafdelinger I tre boligafdelinger har samarbejdet mellem de ejendomsansatte og miljøformidlerne været begrænset til mellem 1-10 aktiviteter i hele projektperioden. En del ejendomsansatte har manglet tid og ressourcer til at prioritere deltagelsen i Miljøformidlerprojektet. Samtidig udtaler mange ejendomsansatte, at de har oplevet uklarhed over egen rolle i Miljøformidlerprojektet, og at de har savnet medbestemmelse som bidragsydere i definitionen af samarbejdet. I projektet har Samarbejdsfora været et initiativ til at sikre boligafdelingernes medbestemmelse, men manglende ressourcer og tid har begrænset deltagelsen fra de ansattes side. Samlet set udtaler repræsentanter fra tre af fire boligafdelinger, at projektet ikke har medført et tilfredsstillende udbytte trods en relevant metode og et stort behov. Uvished om økonomisk rentabilitet Miljøformidlerprojektet har haft som målsætning at medføre en økonomisk besparelse for boligafdelingerne i driftsudgifter, som modsvarer udgiften i ansættelse af miljøformidlerne. 1 Det har ikke været muligt at effektmåle resultatet i økonomisk rentabilitet grundet begrænset data fra boligafdelingerne. Interviewene med de ejendomsansatte viser dog, at kun en af de fire boligafdelinger vurderer, at projektet har været økonomisk rentabelt. Her meldes om en økonomisk besparelse i driftsudgifter på grund af færre tilstoppede afløb, indeklimaproblemer og bedre vedligeholdelse i boligerne. I de øvrige tre boligafdelinger lyder vurderingen, at der ikke har været økonomiske besparelser som følge af projektet. Tilslutning til projektets koncept og metoder Flertallet af de ejendomsansatte tilslutter sig grundkonceptet i Miljøformidlerprojektet herunder til dets målgruppe og metoder. Boligafdelingerne anser projektet som en god idé på trods af deres begrænsede samarbejde med miljøformidlerne. Mange peger på en række særlige elementer i projektet som holdbare metoder til at forbedre beboernes bo-kompetencer : Sprogkompetencer: ansættelse af medarbejdere/miljøformidlere med flere sprogkompetencer, der kan skabe adgang til forskellige beboergrupper. Se projektbeskrivelse, Center for Miljø under Teknik og Miljøforvaltningen. Bilag 1. /

9 Praksisorienteret indsats: miljøformidling hjemme ved køkkenbordet. Særligt for kvinder med etnisk baggrund vurderes dette som mere fordelagtigt end at arrangere f.eks. kurser eller stormøder. Opsøgende indsats i boligområder med vægt på synlighed i hverdagsmiljøet. Hjælp til svage beboergrupper: at supplere driftspersonalet i boligafdelinger ved at strække indsatsen ud til at nå beboergrupper som de ejendomsansatte har vanskeligt ved at hjælpe og skabe kontakt til. Tilkaldefunktion: at supplere ejendomsansatte i en tilkaldefunktion som tolke/formidlere ved akutsager blandt beboere med begrænsede danskkundskaber. Miljøformidlerprojektets vision har været at skabe en helhedsorienteret miljøindsats via et tværgående samarbejde mellem flere aktører. Evaluator vurderer, at projektet af de lokale aktører er blevet modtaget som et interessant og holdbart koncept til miljøbeskyttelse og bedring af almennyttige boligforhold, men at det grundet omstændighederne har været vanskeligt at gennemføre i praksis. Disse omstændigheder har f.eks. handlet om et utilstrækkeligt samarbejde mellem projektet og størstedelen af boligafdelingerne samt vanskeligheder ved at skabe kontakt til beboerne. Projektet er i flere af boligafdelingerne oplevet som tvungen og ekstraarbejde frem for som et udbytterigt og rentabelt samarbejde. Det anbefales, at lignende projekter i fremtiden sikrer større ejerskab og tilslutning fra de deltagende lokale boligafdelinger forud for projektets gennemførelse. /

10 2.0. Baggrund om Miljøformidlere i Haraldsgadekvarteret Miljøformidlerprojektet udføres i et samarbejde mellem Center for Miljø i Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune og boligafdelingerne Lejerbo, AKB, AAB og VIBO beliggende i Haraldsgadekvarteret i København. I projektbeskrivelsen fremgår det, at Miljøformidlerprojektet har til formål at: skabe et velfungerende byområde, som har beboere med stærke bo-kompetencer mht. miljø, indeklima, brug af tekniske installationer og involvering i beboerdemokratiet. Projektet vil kunne medvirke til at styrke og udvikle ejendomsfunktionærers, varmemestres og inspektørers kontakt til beboerne. 2 Projektet er udført af Fellov Consult, som til formålet har ansat to kvindelige medarbejdere med henholdsvis arabisk og somalisk baggrund som miljøformidlere. Baggrunden for ansættelsen af medarbejdere med sprogkompetencer inden for arabisk og somali har været et ønske i projektet om at målrette formidlingen til familier med etnisk minoritetsbaggrund, som udgør den overvejende del af beboerne i de fire boligafdelinger. De to medarbejdere har tidligere arbejdet som miljøformidlere i projekt Fra A til Mimersgadekvarteret. 3 Det primære mål for projektet har været at formidle miljø til beboerne i Haraldsgadekvarteret og i forlængelse af dette forbedre beboernes bo-kompetencer generelt set. Herudover har et centralt mål været at medvirke til at styrke og udvikle de ejendomsansattes 4 kontakt til beboere og bidrage til at styrke de sociale og kulturelle netværk i boligafdelingerne. 5 Projektets formål er følgende: 1. At øge beboernes viden om miljø i husholdningen, herunder tekniske installationer i lejemålene. 2. At opnå besparelser på el, vand og varme i lejemålene, forbedre affaldshåndteringen, reducere forbrug af miljø- og sundhedsskadelige husholdningskemikalier samt reducere antallet af skimmelsvampesager. 3. At styrke og udvikle ejendomsfunktionærers, varmemestres og inspektørers kontakt til beboere om miljøspørgsmål. Projektbeskrivelse, Center for Miljø under Teknik- og Miljøforvaltningen. Se bilag 1. Projekt Fra A til Mimersgadekvarteret blev udført af Fellov Consult på opdrag af Center for Miljø i marts maj For evaluering af dette projekt se I evalueringen anvendes termen de ejendomsansatte, som refererer til ansatte i boligafdelingerne herunder ejendomsinspektører og ejendomsfunktionærer. Projektbeskrivelse, Center for Miljø under Teknik- og Miljøforvaltningen. Se bilag 1. /

11 4. At kunne dokumentere om projektets metode samlet set kan være økonomisk rentabelt for de berørte boligafdelinger. For at kunne undersøge i hvilken grad projektet lever op til disse målsætninger, er der i projektbeskrivelsen opstillet en række succeskriterier: 1. At der gennem grønne besøg og arrangementer formidles miljø til mindst 1000 beboere i området. 2. At 25 % af beboerne i området via en rundspørge udtaler, at de ved mere om miljø i husholdningen nu end for et år siden. 3. At forbruget af el, vand og varme er reduceret. 4. At beboernes affaldshåndtering og -sortering er forbedret. 5. At mindst 75 % af driftspersonalet (ejendomsfunktionærerne, varmemestrene og inspektørerne) mener, at deres kommunikation med beboerne om miljø og indeklima er forbedret på grund af projektet. 6. At der i første kvartal 2009 kan konstateres en samlet økonomisk besparelse (timer og kroner) på driftsudgifter til håndtering af forkert placeret eller sorteret affald, skimmelsvampesager, reparationer og indkøb af tekniske installationer som modsvarer udgiften til ansættelse af de to miljøformidlere. Udover projektbeskrivelsens optegnede områder har Fellow Consult i samarbejde med boligafdelingerne sat fokus på en række supplerende emner, som har været særligt aktuelle eller presserende i de enkelte boligafdelinger, eksempelvis beboernes behandling af opgange og fællesarealer, forebyggelse af problemer med rotter og hærværk Evalueringens kommissorium og metode Als Research ApS evaluerer Miljøformidlerprojektet med det primære formål at tilvejebringe dokumentation for omfanget og karakteren af de konkrete resultater af den gennemførte miljøformidling. For at komme hele vejen rundt om projektets fire formål og på bedste vis vurdere opfyldelsen af de enkelte succeskriterier er evalueringens opgave at belyse og vurdere følgende overordnede områder: Miljøadfærd og viden Miljøadfærd og viden evalueres med henblik på reduktion i beboernes vand-, el - og varmeforbrug, forbedret affaldssortering og indeklima samt i forhold til beboernes forståelse for vedligeholdelse af lejlighed og ejendom. 6 6 Miljøformidlingen har omhandlet emnet rengøringsmidler og kemikalier. Efter aftale med CMI evaluerer Als Research ikke effekten af projektet på øget viden om rengøringsmidler/kemikalier. /10

12 Kontakt og samarbejde Samarbejdet mellem miljøformidlerne og de ejendomsansatte evalueres i forhold til målet om at nedbryde barrierer i kommunikationen og styrke de ejendomsansattes kontakt til beboerne om miljøspørgsmål. Rentabilitet Evalueringen skal belyse projektets rentabilitet, dvs. om projektet har medført en økonomisk besparelse for boligafdelingerne i driftsudgifter (kroner og arbejdstimer). På grund af manglende tilvejebringelse af register- og datamateriale til belysning heraf har dette område måttet nedprioriteres i den samlede evaluering. 7 Omdrejningspunkterne i alle tre temaer er forandring og effekt, som således bliver det gennemgående blik i evalueringen. Evalueringens datagrundlag udgøres samlet set af: To spørgeskemaundersøgelser foretaget i hhv og Spørgeskemaerne er udformet på hhv. dansk, engelsk, tyrkisk, somali, urdu og arabisk, og de er uddelt til de i alt 1400 lejemål i de fire boligafdelinger før og efter projektperioden. 8 En interviewundersøgelse bestående af 20 kvalitative interview med projektets aktører, herunder ejendomsansatte og bestyrelsesmedlemmer i boligafdelingerne samt projektledelsen og miljøformidlerne. Kvantitative forbrugsopgørelser i el -, vand- og varmeforbrug fra udvalgte lejemål i AKB og Lejerbo. 9 7 Evaluator udleverede ved projektstart logbøger til boligafdelingerne, således at de kunne registrere omkostninger brugt på miljørelaterede sager, men ingen havde haft ressourcer til at bruge dem. Derudover har det ikke været muligt for boligafdelingerne at stille regnskaber, timeoversigter m.v. til rådighed for at give et indblik i omkostninger relateret til projektets emneområder. Målsætningen om økonomisk rentabilitet evalueres derfor udelukkende på baggrund af interviews med ejendomsansatte og bestyrelsesmedlemmer i boligafdelingerne. Se bilag 6 for besvarelsesprofiler for spørgeskemaundersøgelser samt bilag 7 for beskrivelse af evalueringens metode. Se bilag 7 for beskrivelse af evalueringens metode. /11

13 3.0. Miljøformidling til beboere i Haraldsgadekvarteret I dette kapitel dokumenteres Miljøformidlerprojektets gennemførte formidlingsaktiviteter, aktiviteternes indhold og form. Formidlingsstrategierne evalueres i forhold til deres omfang, gennemslagskraft og kontaktskabelse til målgruppen Miljøformidlingens indhold Målsætningen i Miljøformidlerprojektet har været en helhedsorienteret miljøformidling, der har inkluderet emnerne: vand, el, varme og indeklima, affald, rengøringsmidler og kemikalier, tekniske installationer samt beboerdemokrati. I udførelsen af formidlingen har miljøformidlerne benyttet et registreringsskema som arbejdsredskab til at sikre den helhedsorienterede formidling og til at få et samlet overblik over behov i og formidlet viden til målgruppen. Beboerne har modtaget en basal almenviden om miljø med det formål at igangsætte og understøtte adfærdsændringer i en miljørigtig retning. Vægtningen af miljøemner i formidlingen har samlet set fordelt sig på følgende vis: Figur 3.1 Miljøemner i miljøformidlingen 17% 13% Vand El Affald 1% 3% 5% 18% Varme Elmåling Samfundsviden Beboerdemokrati 26% 17% Rengøring og kemikalier I praksis har prioriteringen og vægtningen af miljøemnerne været afhængig af flere faktorer. For det første er den konkrete vægtning sket efter de emner, som den enkelte beboer har fundet interessant at modtage information om. I miljøboden og på det grønne besøg har de mest prioriterede /12

14 emner været hhv. el, varme/indeklima, affald, vand og herefter rengøringsmidler og kemikalier. Mange beboere har ønsket information om at spare på el, vand og varme grundet høje forbrugsregninger. Akutbesøg 10 har primært omhandlet indeklimaproblemer med fugt og skimmelsvamp og problemer med tekniske installationer. Figur 3.2 Miljøemner i akutbesøgene 13% 8% 9% 6% 40% Indeklima Afløb og vask Affald Varme Hærværk Beboertvister Brand og opgange Andet herunder konflikthåndtering 9% 6% 9% For det andet er den konkrete vægtning i formidlingen justeret efter særlige emner, som boligafdelingerne har ønsket prioriteret. De særligt vægtede emner har været: Lejerbo: indeklima og affald. AKB: tilstoppede afløb, indeklima, hærværk samt konfliktløsning. AAB: forebyggelse af problemer med rotter og sundhedsfarlige rengøringsmidler. VIBO: affald og rengøringsmidler, kemikalier og beboerdemokrati Miljøformidlingens form og formidlingsstrategier De primære aktiviteter i miljøformidlingen udgøres af det grønne besøg, miljøboden, akutbesøg, det grønne foredrag samt samarbejdsfora. De enkelte aktiviteter præsenteres i det nedenstående. Det grønne besøg Det grønne besøg har været projektets hovedstrategi i miljøformidlingen. Grundprincippet er, at 10 Akutbesøg har været projektets brandsluknings- og tilkaldefunktion, hvor ejendomsansatte ved behov har kunne udbede sig hjælp fra miljøformidlerne i konkrete sager med beboere. /13

15 miljøformidlerne via opsøgende arbejde kontakter beboerne på deres hjemmeadresser og tilbyder miljøformidling ved et besøg i beboernes hjem. Et grønt besøg har i miljøformidlerprojektet gennemsnitligt varet mellem minutter. Formidlingen har været helhedsorienteret med vægt på information om alle miljøemner. Miljøboden Miljøboden har været projektets anden hovedstrategi i miljøformidlingen. Her har det centrale redskab været opførelsen af en bod eksempelvis på uden- og indendørs fællesarealer i boligafdelingerne eller ved loppemarkeder, supermarkeder og på biblioteket i lokalområdet. 11 I boden har miljøformidlingen taget form af korte rådgivende samtaler, gennemsnitligt mellem 5-20 minutters varighed. Boden har fungeret som et tilbud til alle beboere om at modtage miljøviden både i form af dialog og i form af informationsmateriale. Formidlingen har haft fokus på alle fem miljøemner, men vægtet efter ønske og relevans for modtageren. Akutbesøg Strategien med akutbesøg har omhandlet en målrettet miljøformidling hjemme hos beboere med særlige problemer, der har krævet en akut løsning, eksempelvis indeklimaproblemer som skimmelsvamp. Ved akutbesøg tilkalder de ejendomsansatte miljøformidlerne. Kontakten til beboere sker således på foranledning af de ejendomsansatte. Akutbesøg har adskilt sig fra de andre formidlingsstrategier ved at have fokus på såvel brandslukning som forebyggelse. Det grønne foredrag Det grønne foredrag formidler miljøviden ved arrangerede foredrag eksempelvis på biblioteker eller i dagsinstitutioner i lokalområdet. Det grønne foredrag har sigtet mod en helhedsorienteret miljøformidling til en specifik målgruppe. Samarbejdsfora Samarbejdsfora referer til flere strategier, f.eks. brugen af en tom lejlighed i boligafdelingerne som rammen om en miljø-workshop, hvor beboere har kunnet modtage information om eksempelvis rengøring af lejligheden, optimal brug af hårde hvidevarer eller ventilationssystemet i lejligheden. Herudover har miljøformidlerprojektet søgt at gennemføre forskellige arrangementer med deltagelse af beboere og ejendomsansatte, f.eks. spørgecafé, hvor beboerne har kunnet stille ejendomsfunktionærerne spørgsmål om deres bolig og generelt opnå et bedre kendskab til ejendomsfunktionærerne. Herudover henviser samarbejdsfora til fælles møder mellem miljøformidlere og ejendomsansatte om planlægning og udveksling af interesser og behov i forhold til samarbejdet. Udover de nævnte strategier har miljøformidlerne haft et kontor i de fleste boligafdelinger, hvor beboerne har kunnet henvende sig med spørgsmål. Formidlerne har primært brugt kontorerne til administrativt arbejde og har prioriteret den opsøgende miljøformidling. 11 Herudover har miljøboden været opført ved beboermøder i de fire afdelinger, i kvindeklubber, sprogskoler og sommerfester og markeder. /14

16 3.3. Fordeling af aktiviteter i projektforløbet Miljøaktiviteterne har været organiseret omkring kortere arbejdsperioder på skift i de fire boligafdelinger. Konkret har det betydet 1-2 ugers forløb med aktiviteter skiftevis i de enkelte boligafdelinger. Prioriteringen af de forskellige formidlingsstrategier er blevet justeret i løbet af projektperioden. I projektets startfase (januar - marts, 2008) har hovedstrategien været grønne besøg. Efter denne periode er grønne besøg som strategi blevet nedjusteret grundet problemer med at skabe kontakt til beboerne via opsøgende arbejde i formiddagstimerne og erstattet af miljøboden som hovedstrategi. I slutfasen af projektperioden har grønne besøg fortsat været en aktivitet, men som sekundær strategi Omfang af gennemførte miljøaktiviteter I det følgende præsenteres et samlet overblik over omfanget af gennemførte formidlingsaktiviteter i boligafdelingerne. Disse resultater skal ses i sammenhæng med det forskellige antal lejemål under hver afdeling, hvilket fremgår af skemaet. Skema 3.1 Formidlingsaktiviteter i boligafdelingerne Resultat af formidlingsaktiviteter gennemført i boligafdelinger Formidlingsaktivitet Grønt Miljøbod Akut Genbesøg I alt % Boligafdeling besøg besøg besøg AKB, 285 lejemål % % % Lejerbo, 608 lejemål % % % AAB, 291 lejemål % % % VIBO, 234 lejemål % 21 9 % % Andre I alt Der har herudover været gennemført i alt ni Samarbejdsfora og fire flyttelejligheder/workshops. Der er ikke gennemført aktiviteter med Spørgecafé som ellers planlagt, da der ikke har været interesse for og tilslutning til det i boligafdelingerne. Projektledelsen har forsøgt at initiere flere Samarbejdsfora uden tilslutning fra boligafdelingerne. /15

17 3.5. Modtagerne af miljøformidlingen Miljøaktiviteterne har som udgangspunkt været målrettet alle beboere i de fire deltagende boligafdelinger. Samtidigt har miljøformidlernes kulturelle og sproglige baggrund betydet en målretning af formidlingen til beboere med anden etnisk baggrund. Flest kvinder med anden etnisk baggrund har modtaget miljøformidling. Ud fra besøgsregistreringer vurderes, at omkring tre fjerdedele af modtagerne af miljøformidling er kvinder og omkring en fjerdedel mænd. I det følgende præsenteres et overblik over profilen af modtagere af miljøformidling i forhold til sproggrupper. Skema 3.2 Modtagere af miljøformidling fordelt på etniske grupper 12 Arabisk Somali Urdu Tyrkisk Dansk Andre I alt Grønt Besøg Grøn bod besøg Akutbesøg Genbesøg I alt I de fire boligafdelinger varierer antallet af beboere med anden etnisk baggrund. I VIBO, Lejerbo og AKB ligger andelen af beboere med anden etnisk baggrund på % af beboere. I AAB har omkring en tredjedel anden etnisk baggrund.. Som skemaet viser udgør arabiske, somaliske og danske modtagere de største grupper, hvilket delvist kan forklares med boligafdelingernes beboersammensætning og delvist med miljøformidlernes baggrunde og sprogkompetencer Miljøformidlerprojektets kommunikationsstrategi Miljøformidlerprojektet har i projektperioden informeret beboerne i de fire boligafdelinger om projektets aktiviteter ved brug af forskellige kommunikationsstrategier, f.eks. annoncering i beboerblade, tilsendte infobreve til beboere og opslag i opgange på flere sprog, hjemmeside i regi af Fellov Consult og uddeling af flyers og foldere ved markeder og fællesarrangementer. Herudover har projektet udsendt nyhedsbreve under Områdefornyelsen, Haraldsgadekvarteret, deltaget i nyhedsindslag i lokalt tv og i artikler i lokalavisen. Der er således skabt god synlighed omkring projektet både i og uden for Haraldsgadekvarteret. 12 Jv antal modtagere, er der i alt gennemført 1045 formidlingsaktiviteter, men sprog er registreret for 1038 formidlingsaktiviteter. /16

18 Miljøformidlerne har uddelt informationsmateriale som en samlet Miljøkonvolut med forskellige foldere. Der er i alt uddelt omkring 748 konvolutter til beboere i Haraldsgadekvarteret. Miljøkonvolutten har indeholdt følgende information: Folderen Kemihjulet ud med kemien, når den kan undværes af Københavns Kommune, Center for Miljø. Folderen er oversat til somalisk, tyrkisk, urdu og arabisk. Folderen Gode råd til brug i boligen fortalt af indvandrerkvinder til familier i AKB, VIBO, Lejerbo og AAB i Haraldsgadekvarteret. Folderen er ikke oversat til andre sprog. Flyer om indeklima udarbejdet til projektet af Fellov Consult. Oversat til flere sprog af Københavns Kommune. Pjecen Mærker og miljø af Institut for Miljø og Sundhed, København 3.7. Kontaktskabelse og gennemslagskraft Styrker og svagheder i formidlingsaktiviteterne I projektet er strategien med grønt besøg efter 3-4 måneder blevet nedjusteret grundet problemer med at skabe kontakt til målgruppen. Både ledelsen og medarbejdere anser grønt besøg som den mest gennemslagskraftige strategi til at skabe adfærdsændring, hvorfor den ufrivillige nedprioritering af strategien ikke har været optimal for projektets målsætning. Generelt har projektets formidlingsstrategier i praksis haft forskellige metodiske tilgange og muligheder for målretning. Nedenstående skema giver en skematisk oversigt over disse: Skema Styrker og svagheder i formidlingsstrategiernes indhold og målretning Indhold i formidling Målretning af formidling Formidlingsform Mulighed for helhedsori- Kendskab til den enkeltes Ro og tid til en nuanceret Grønt besøg enteret miljøformidling og vægtning af emner af forbrugsvaner via længerevarende samtale muliggør og målrettet miljøformidling til ideelt ca. 2-3 husstande særlig relevans for den en målrettet indsats. pr. dag. enkelte modtager. Sporadisk og selektiv mil- Dialog med den enkelte Korte og intensive rådgi- Miljøboden jøformidling med vægt på emner af særlig relevans modtager muliggør kortvarig men målrettet formidling. vende samtaler til ideelt ca modtagere gen- for hver modtager. nemsnitligt pr. dag. Helhedsorienteret miljø- Begrænset mulighed for Mulighed for en kollektiv Det grønne foredrag formidling til specifik målgruppe. Kan ikke tilpasses den enkeltes behov. målretning af formidling. debat og miljøoplysning. Flere deltageres synspunkter kan inddrages. /17

19 Formidling med vægt på Ejendomsansattes kendskab Mulighed for at nå bebo- Akutbesøg specifikt og akut problemområde. til beboernes problemer muliggør en målrettet indsats. ere med akutproblemer via samarbejde med ejendomsansatte. Kontaktskabelsen til målgruppen Miljøformidlere vurderer, at lighed i køn, sprog og etnicitet mellem formidlerne og beboerne har haft betydning for kontaktskabelsen i flere henseender. For det første har fælles sprog skabt tillid i kommunikationen og en bedre forståelse af miljøbudskaberne hos beboere med anden etnisk baggrund. For det andet har medarbejderne kunnet aflæse koder for høflighed og adfærd, der er vigtige nonverbale signaler i kommunikationen, og miljøformidlerne har haft et kendskab til miljøadfærd i somaliske og arabiske beboeres oprindelseslande. For det tredje har miljøformidlernes kendskab til lokalmiljøet 13 været en fordel, da miljøformidlerne har været kendte ansigter i gadebilledet. Endelig har miljøformidlernes sprogkompetencer vist sig som afgørende for kontaktskabelsen til beboerne, da størstedelen af modtagere af formidling har arabisk, somalisk eller dansk baggrund. Miljøformidlerne vurderer, at der eksisterer en gruppe beboere med udenlandsk baggrund, som har få eller ingen dansk- og engelskkundskaber, og som Miljøformidlerprojektet derfor ikke har kunnet nå som målgruppe. Følgende skema viser fordele og ulemper ved formidlingsstrategier i forhold til kontaktskabelse: Skema 3.2 Fordele og ulemper ved formidlingsstrategiernes kontaktskabelse Det grønne besøg Miljøboden Det grønne foredrag Akutbesøg Fordele i kontaktskabelse Adresselister muliggør planlægning af opsøgende kontakt samt fastsættelse af aftaler. Synlighed muliggør bred målgruppe og øget kendskab til projektet i lokalmiljøet. Adgangsgivende til målgruppen. Kan vække interesse for miljøbudskaberne. Ejendomsansatte har forhåndskendskab til beboere og er adgangsgivende til målgruppen. Ulemper ved kontaktskabelse Beboeres fravær fra hjemmet i formiddagstimer hæmmer kontakten til målgruppen. Kontakten sker på målgruppens eget initiativ; potentiel kontakt til snæver målgruppe med forhåndsinteresse i miljø. Arrangerede møder med anden primær dagsorden kan indebære varierende interesse i miljøbudskaber hos tilhørere. Ejendomsansatte mangler tid og ressourcer til at formidle kontakt mellem miljøformidlere og beboere med behov for akutbesøg. 13 En af de to miljøformidlere har haft bopæl i boligafdelingen Lejerbo. /18

20 Det er evaluators vurdering, at Miljøformidlerprojektet har skabt kontakt til en gruppe af kvinder med anden etnisk baggrund, som de ejendomsansatte normalt har vanskeligt ved at skabe kontakt til. Herudover er der også skabt kontakt til en bredere målgruppe med variation i nationalitet, alder og køn, dog med en slagside til beboere med samme etniske baggrund og sprog som miljøformidlerne. Gennemslagskraft og synlighed Omkring tre fjerdedele af alle svarpersoner i spørgeskemaundersøgelsen har lagt mærke til, at Miljøformidlerprojektet har været i deres boligområde. Mange ejendomsansatte vurderer, at projektet har været synligt i boligområdet, og en del vurderer, at særligt Miljøboden og den opsøgende formidling har bidraget til et godt kendskab til projektet blandt beboerne. I spørgeskemaundersøgelsen er beboerne blevet spurgt, om de har lagt mærke til, at Miljøformidlerprojektet har været i deres boligområde: Skema 3.3 Kendskab til Miljøformidlerprojektet (synlighed) Har du lagt mærke til, at Miljøprojektet har været i dit boligområde? Ja Nej Total Anden Count etnisk baggrund Pct. 67,0% 33,0% 100,0% Dansk Count Pct. 69,4% 30,6% 100,0% Total Count Pct. 68,3% 31,7% 100,0% Samlet set kender 68 % således til Miljøformidlerprojektet, hvilket illustrerer projektledelsens indsats for at synliggøre projektet både i og uden for boligområderne. Hvilken formidlingsstrategi har virket bedst? Et gennemgående resultat er, at svarpersoner, der har besøgt miljøboden, har en bedre miljøadfærd end gennemsnittet. Til gengæld svarer kun en tredjedel af dem, der har besøgt miljøboden, at formidlingen har motiveret dem til at ændre vaner. Den bedre adfærd blandt beboere i miljøboden kan muligvis forklares ved, at gruppen netop har opsøgt miljøboden, fordi de har haft en forhåndsinteresse i miljø og en i udgangspunktet bedre miljøadfærd. Samlet set viser resultaterne, at grønt besøg har vist sig som den selvstændigt mest adfærdsændrende strategi. Dette stemmer overens med projektledelsens og miljøformidlernes vurdering af grønt besøg som den mest effektive strategi til adfærdsændring. Til gengæld har strategien vist sig som den mest vanskelige i kontaktskabelsen til beboere. /19

21 Forandringer i projektets organisering Ledelsen i projektet har forsøgt at imødekomme problemer med at skabe kontakt til beboerne ved at ændre arbejdstiderne fra dagtimer til weekend- og aftenarbejde. Herudover har ledelse og medarbejdere forsøgt sig med forhåndsaftaler om grønt besøg frem for uanmeldt henvendelse. Disse ændringer har ikke haft den tilsigtede effekt i form af en stigning i grønne besøg, hvorfor de organisatoriske ændringer ikke er blevet permanente. Miljøboden som revideret hovedstrategi har været gældende i tre fjerdedele af projektperioden. En barriere for udførelsen af boden som aktivitet har været vinterperioden, hvor boden i mindre grad har været opført på udendørsarealer. Ledelsen har løbende justeret miljøboden som aktivitet, og i vinterperioden har boden været opført i vaskerier i boligafdelingerne, i indendørsarealer i boligafdelingerne samt i supermarkeder og biblioteker i lokalområdet. Nogle af projektperiodens primære omstillinger og nye initiativer har været: Pr. 1. marts Det grønne besøg nedprioriteres tvungent grundet manglende kontakt til beboere. Miljøboden bliver primær strategi og justeres efter årstider i projektperioden. Forandring fra dagsarbejde til weekend- og aftenarbejde i en kort periode. Pr. 1. august 2008 ansættelse af ny medarbejder i stillingen som miljøformidler. Pr. 1.aug.- 1.sept medarbejdernes overtagelse af den daglige koordinering og planlægning af aktiviteter, mens ledelsen nedjusterer den daglige styring. Ledelsen har generelt reageret hurtigt og omstillingsparat på udfordringer med at skabe kontakt til beboerne. På baggrund af projektets løbende erfaringer, har ledelsen iværksat nye initiativer og strategier for at imødegå behov. Dette gælder også projektets interne organisering, f.eks. ansættelse af en ny medarbejder og et skifte i den daglige ledelse af projektet, hvor miljøformidlerne i den sidste fase af projektet på egen hånd har koordineret og planlagt det daglige arbejde. /20

22 4.0. Samarbejdet mellem miljøformidlingens aktører Miljøformidlerprojektet har haft en dobbelt målsætning med både et miljø- og et kommunikations- og samarbejdsperspektiv. Forudsætningen for denne målsætning har været et tværgående samarbejde mellem flere aktører. Denne forudsætning har samtidig vist sig som en af de største udfordringer for projektets gennemførelse i praksis. Der har været stor forskel på det faktiske og praktiske samarbejde mellem miljøformidlerne og de ansatte i boligafdelingen. Hvor samarbejdet særligt i én boligafdeling, AKB, har været velfungerende, har deltagelsen i bedste fald været svingende og i værste fald mangelfuld i de øvrige. En enkelt boligafdeling, VIBO, har haft et endog meget begrænset samarbejde med projektet, både hvad angår det centrale boligselskab, afdelingsbestyrelsen samt de ejendomsansatte. Den manglende deltagelse fra boligafdelingerne har stillet Miljøformidlerprojektet sårbart både hvad angår opfyldelse af målet om adfærdsændring, og hvad angår en styrket kontakt mellem beboere og ejendomsansatte. Baggrunden for deltagelsesgraden uddybes i følgende afsnit med inddragelse af erfaringer fra ejendomsansatte, bestyrelsesmedlemmer, miljøformidlere samt projektledelsen i forhold til: Omfang og indhold af de ejendomsansattes kontakt til og brug af miljøformidlerne i det daglige arbejde. Opfattelse af rolle- og opgavedeling mellem miljøformidlere og ejendomsansatte. Organiseringen af samarbejdet Omfang og indhold i samarbejdet Samarbejdet mellem de ejendomsansatte og miljøformidlerne har primært udfoldet sig i gennemførelsen af akutbesøg, hvor der i alt er gennemført 57 besøg. De ejendomsansattes brug af miljøformidlerne i det daglige arbejde har varieret. I to af de fire afdelinger har de ejendomsansatte i størstedelen af projektperioden dagligt været i kontakt med miljøformidlerne og brugt dem 1-2 gange om ugen til akutbesøg. I andre boligafdelinger tilkendegiver de ejendomsansatte, at de ikke har haft tid og ressourcer til at bruge miljøformidlerne, hvorfor kontakten er begrænset til mellem 5-10 samarbejdsaftaler i den samlede projektperiode. Grundet de forskellige problemstillinger ved akutbesøg Indholdet af akutbesøgene har varieret, men har særligt omhandlet indeklimaproblemer som skimmelsvamp og fugt og tekniske installationer som ulovlig installation af vaskemaskine. Herudover har akutbesøgene omhandlet andre områder end miljø eksempelvis konfliktmægling mellem beboere og oversættelse i forskellige typer sager mellem bestyrelse og beboere. /21

23 har miljøformidlernes rolle været forskellig i samarbejdet. Det vurderes fra en del ejendomsansatte, at kombinationen af tolkefærdigheder, kulturelle kompetencer og miljøfaglighed har været effektiv til at sikre en bedre forståelse mellem beboere og ejendomsansatte Rolle- og opgavedelingen i samarbejdet Ifølge et flertal af ejendomsansatte har en central forudsætning for samarbejdet været at afklare og afstemme rolle- og opgavefordelingen i samarbejdet. Dette har været en proces, hvor miljøformidlerne og de ejendomsansatte har skullet tilpasse sig hinanden og udvikle en fælles faglig og social forståelse. Ifølge projektledelsen har dette krævet en del flere ressourcer, tid og energi end forventet. En udfordring for miljøformidlerne har været at finde en pragmatisk tilgang til, hvornår de har skulle supplere indsatsen med miljøfaglighed, og hvornår de har skulle indtage en neutral position som oversættere. En fælles erfaring blandt de ansatte er, at formidlerne har fungeret bedst i rollen som tolke og miljøformidlere frem for som mæglere i konflikter, da dette i nogle tilfælde har placeret formidlerne som enten beboernes eller boligselskabets advokat. Nogle ansatte vurderer, at de fra projektets begyndelse har været i tvivl om rolle- og opgavefordelingen i samarbejdet og har savnet en bedre forberedelse og planlægning i forhold til kompetencer og opgaver, som miljøformidlerne har kunnet bidrage med i samarbejdet. Boligafdelingerne efterspøger, at projektet fra start havde udarbejdet en liste til de ansatte over konkrete opgaver, som miljøformidlerne ville kunne løse for og med de ejendomsansatte. Projektledelsen har forsøgt at imødekomme manglen på afklaring ved at arrangere Samarbejdsfora, men dette er ikke lykkedes bl.a. grundet manglende deltagelse fra boligafdelingernes side En organiseret model for samarbejdet Projektledelsen vurderer, at den begrænsende deltagelse i Samarbejdsfora har kompromitteret samarbejdets omfang, indhold og kvalitet. En erfaring fra ledelsen er, at der fra begyndelsen af projektet skulle have været en fast og fælles organiseret model for samarbejdet. En model, hvor formidlerne i højere grad kunne integreres fagligt og socialt i boligafdelinger og indgå i faste mødestrukturer, arbejdsrutiner og daglig opgavefordeling. Enkelte ejendomsansatte foreslår, at formidlerne skulle ansættes i afdelingerne som faste medarbejdere for at sikre et integreret samarbejde, frem for at formidlerne fungerer som en tilkaldefunktion. Samtidigt peges der på ulempen ved, at ansættelse af formidlerne i afdelingerne potentielt kan hæmme kontakten til beboere, hvis beboerne med skepsis opfatter miljøformidlerne som repræsentanter for boligselskabet. I Miljøformidlerprojektet kan det have fremmet kommunikationen, at medarbejderne har repræsenteret en privat virksomhed, Fellov Consult, da der blandt målgruppen i nogle tilfælde udvises endog stor skepsis over for boligselskabet. Miljøformidlerprojektet har gjort en stor indsats for at imødekomme udfordringer i samarbejdet med enkelte boligafdelinger, eksempelvis ved at invitere til Samarbejdsfora, uden dette dog har medført /22

24 betydelige ændringer i samarbejdet. Projektledelsen har inden Miljøformidlerprojektets gennemførelse undersøgt boligafdelingernes behov og interesser. En del ejendomsansatte peger dog på, at denne på den ene side har været utilstrækkelig, og på den anden side at denne forhåndsviden ikke har rustet miljøformidlerne godt nok til samarbejdet med boligafdelingerne. Samlet har de væsentligste barrierer for samarbejdet mellem projekt og boligafdelinger været følgende: Manglende tid, ressourcer og overskud til at deltage i og prioritere miljøformidlerprojektet. Oplevelse af manglende rolle- og opgavedeling i samarbejdet fra projektstart. Manglende ejerskab og opfattelse af projektet og egen rolle som tvungen deltagelse. Oplevelse af projektet som ekstraarbejde og tidskrævende belastning i hverdagen. Uklarhed om miljøformidlernes kompetencer og faglighed. Oplevelse af begrænset mulighed i medbestemmelse af prioriterede miljøemner og indsatsområder. Oplevelse af at projektet mangler indsigt i og tilpasning til de enkelte boligafdelingers prioriterede indsatsområder og interne organisering. Problemer med sproglige og kulturelle barrierer opleves ikke som et aktuelt behov (AAB). Problemer med fugt og indeklima, som har været hovedemner i akutbesøg, opleves ikke som et aktuelt behov (AAB). Samtidig kan der peges på en række forudsætninger og betingelser for et vellykket samarbejde, bl.a. fremhævet af den boligafdeling, som har haft en tæt og positivt samarbejde med projektet: Ejerskab i Miljøformidlerprojektet. Behov i boligafdelingen for hjælp til at nedbryde sproglige og kulturelle barrierer i kontakten til nogle beboere. Forståelse og brug af projektet som en hjælp og ressource. Tid, ressourcer og overskud til at integrere miljøformidlerne fagligt i det daglige arbejde og socialt i medarbejdergruppen. Prioritering af koordination og planlægning af miljøaktiviteter i samråd med miljøformidlerne. Forståelse af egen rolle i projektet som koordinator mellem beboere og miljøformidlere i forhold til akutbesøg. Engagement i at videreudvikle konceptet i projektet eksempelvis ved at udpege nye og andre formidlingsområder. Forståelse af miljøformidlernes kompetencer og faglighed Prioritering af og opmærksomhed på beboere med få danskkundskaber som en gruppe, der har behov for ekstraindsats via Miljøformidlerprojektet. Interesse i at forbedre kontakten til bestemte beboergrupper med problemer i boligen og få danskkundskaber. /23

25 5.0. Effekter på miljøadfærd I det følgende vurderes effekten af projektets forskellige miljøaktiviteter. Effektvurderingen er baseret på data fra spørgeskemaundersøgelser blandt alle beboere før og efter projektet, interviewundersøgelse blandt alle involverede aktører før og efter projektet samt det kvantitative datamateriale, som det har været muligt at få stillet til rådighed fra boligafdelingerne. Effekten af miljøformidlingen vurderes i forhold til forandringer - dels mellem før og efter projektets gennemførelse og dels mellem modtagere og ikke-modtagere af miljøformidling. Det første forandringsparameter giver et repræsentativt billede af miljøviden og adfærd generelt set før og efter, at Miljøformidlerprojektet har været i området. Det andet forandringsparameter giver derimod et indtryk af, hvorledes den direkte miljøformidling har påvirket modtagerne, og dermed hvilken direkte effekt formidlingen har haft. Forskellige grupper sammenlignes her, nemlig modtagere af grønne besøg, beboere, der har besøgt miljøboden, og beboere, der ingen miljøformidling har modtaget Forandringer i adfærd og viden om miljø Indledningsvis præsenteres resultater fra spørgeskemaundersøgelsen i forhold til, om miljøformidlingen samlet set har givet modtagerne af formidlingen mere viden om miljø og har ændret deres vaner. Skema 5.1 Mere viden om miljø som følge af miljøformidling Har det Grønne miljøbesøg hjemme eller ved Miljøboden givet dig mere viden om miljø? Ja Nej Total Anden Count etnisk baggrund Pct. 89,3% 10,7% 100,0% Dansk Count Pct. 55,6% 44,4% 100,0% Total Count Pct. 72,7% 27,3% 100,0% Samlet angiver 73% af modtagerne, at miljøformidlingen har givet dem mere viden om miljø. Som det fremgår af tabellen, er der dog forskel på besvarelser fra svarpersoner med enten dansk eller anden etnisk baggrund. Således mener 89 % af svarpersoner med anden etnisk baggrund, at de har fået mere viden om miljø efter at have modtaget miljøformidling, hvorimod dette kun gælder for 56 % af svarpersoner med dansk baggrund. /24