REFERAT. Tilskud og projekter J.nr. NST Ref. AMM Den 9. januar 2016

Transkript

1 REFERAT Tilskud og projekter J.nr. NST Ref. AMM Den 9. januar 2016 Referat af møde i Den Nationale Styregruppe tilknyttet vådområdeindsatsen den 9. oktober 2015 I mødet deltog: Direktør Hanne Kristensen, Naturstyrelsen (formand) Vicedirektør David Fjord Nielsen, Naturstyrelsen Vicedirektør Mads Leth-Petersen Vicekontorchef Troels Gade Rasmussen, KL Chefkonsulent Lars Kaalund, KL Kontorchef Lene Sørensen, NaturErhvervstyrelsen Kontorchef Henrik Kundby, Naturstyrelsen Mikael Kirkebæk, Naturstyrelsen Ida Agnete Balslev, Miljø- og Fødevareministeriet, departementet Ann Merete Mortensen, Naturstyrelsen (referent) Afbud fra vicedirektør Sarah Børner, NaturErhvervstyrelsen og afdelingschef Erling Friis Poulsen, KL Hanne Kristensen bød velkommen til det 12. møde i den Nationale Styregruppe, som startede i 2010 som opfølgning på aftalen mellem Miljøministeriet (det daværende) og KL en aftale, der udløber med udgangen af Kommunerne er kommet rigtig langt og har ikke mindst her i slutfasen - gjort en imponerende indsats. Der har været snubletråde og udfordringer undervejs, men de er håndteret af parterne undervejes derfor stor anerkendelse til kommunerne. Hvad der skal ske i 2016 drøftes under dagsordenens pkt N-vådområder Status efter sidste ansøgningsrunde Hanne Kristensen oplyste, at der er kommet rigtig mange ansøgninger i den seneste ansøgningsrunde. Vi har aldrig haft så mange vådområdeansøgninger samtidig og Naturstyrelsen og NaturErhvervstyrelsen arbejder hårdt på at behandle sagerne, så de er afgjort inden udgangen af I den forbindelse opfordres kommunerne til at give hurtige svar på evt. afklarende spørgsmål fra de to styrelser. Der vil denne gang blive givet nogle afslag, bl.a. fordi bevillingen er mindre end det samlede ansøgte beløb.

2 Henrik Kundby oplyste, at der i denne ansøgningsrunde er kommet ansøgninger for ca. 300 mio. kr. og der er ca. 200 mio. kr. til rådighed for hele året. Forskellige forhold har gjort det svært at overholde alle forudsætninger i aftalen: LDP og finansloven giver nogle rammer for økonomien, indsatsen er blevet forsinket eller har ikke fordelt sig jævnt over årene. Dette betyder bl.a., at forventede indtægter fra salg af arealer ikke er realiseret i det omfang, som det er forudsat. Indsatsen har desuden fordelt sig over to LDP-perioder med de ændringer i regler og administration, dette fører med sig. De projekter, der søges om tilskud til i sidste runde, er dyrere end de projekter, der blev søgt om i starten af indsatsen, da kommunerne har udvalgt de mest omkostningseffektive projekter først. Mange projekter vil skulle realiseres i de kommende år det giver udfordringer i forhold til hjemtagning af LDP-midlerne. EU-medfinansieringen hjemtages på baggrund af faktiske udbetalinger (og ikke på baggrund af tilsagn). Det betyder bl.a., at det er en udfordring af styre landdistrikts-budgettet, herunder at opnå maksimal hjemtagning på det tidligere LDP-program. Troels Garde Rasmussen spurgte til fremdriften med hensyn til jordfordeling, som kommunerne ikke er involveret i. Lene Sørensen svarede, at NaturErhvervstyrelsen oplever, at der er en tæt dialog med kommunerne om jordfordelingerne. Lene Sørensen uddelte en oversigt over jordfordelinger, der har skæringsdato i I 7-10 sager har kommunerne anmodet om udsættelse af frist for afslutning, hvilket betyder, at vi ikke får udnyttet midlerne fra LDP fuldt ud, hvilket er ærgerligt. En opdateret status over jordfordelinger med kendelse/skæringsdag i 2015 er vedlagt. Mads Leth-Petersen spurgte, om kommunerne vil kunne fortsætte med at etablere vådområder eller om det fremover bliver vanskeligere. Troels Garde Rasmussen svarede, at de lavthængende frugter er taget og det kommer til at tage lidt længere tid. Kravene til lokalisering i delvandoplande har været en barriere, så hvis man lemper disse krav og i øvrigt er mindre detailorienteret fra statens side vil der fortsat være potentiale for vådområder. Vådområder er det gamle og det nye instrument og vil kunne komplementere en kommende målrettet regulering af landbruget. Lene Sørensen tilføjede, at delmål fremover ville være nyttige, fordi det kunne understøtte en mere jævn implementering, herunder bidrage til at sikre, at afløbet er mere forudsigeligt og sker i den aktuelle programperiode, og at der bliver et løbende træk på specialopgaver som jordfordeling og opkøb. Orientering om EU-revision Lene Sørensen oplyste, at der i 2014 blev gennemført revisioner i NaturErhvervstyrelsen af 6 instanser. Revisioner kaster ofte nye krav af sig. Prioritering på statsligt niveau er nu forordningsbestemt og ansøgningsrunder vil være fast praksis fremover. Det er uafklaret, hvordan dette fremover skal spille sammen med vandoplandsplanerne ( VOP erne). Henrik Kundby bemærkede, at VOP erne er gode redskaber lokalt og bidrager til, at de projekter, der søges om tilskud til, er gode projekter, der kan gennemføres og at der ikke bliver udarbejdet forundersøgelser, som er overflødige. Kommunerne snakker sammen på tværs og besidder værdifuld viden om lokale forhold. VOP erne skal kunne fungere samtidig med prioritering på statsligt niveau. Det er 2

3 vigtigt, at det er helt gennemsigtigt, hvordan de kommunale VOP er og den statslige tilskudsforvaltning spiller sammen. Troels Garde Rasmussen foreslog en dialog herom mellem staten og kommunerne. Der var enighed i styregruppen om fortsat dialog om VOP er og statslig prioritering. Ekspropriationssager Kolding kommune og Ringkøbing-Skjern Kommune ønsker at ekspropriere arealer i et vådområdeprojekt (Apotekergrøften og Heager Å/Følling Bæk). Begge ekspropriationer ligger inden for rammerne af aftalen fra 2009 mellem Miljøministeriet (det daværende) og KL. Ann Merete Mortensen orienterede om de to sager. Styregruppen tog orienteringen til efterretning. Tilsagnsforhøjelser Lene Sørensen oplyste, at muligheden for at give tilsagnsforhøjelse efter drøftelser med Kommissionen er begrænset til exceptionelle tilfælde. Det er vanskeligt med præcise retningslinjer for, hvornår noget er exceptionelt. Udgangspunktet er, at det ikke må være forudsebart. Der er givet tilsagnsforhøjelse i 4 tilfælde og indtil nu 2 afslag. Flere sager er under behandling. Troels Garde Rasmussen opfordrede til at anvende så meget fleksibilitet som muligt i sager om tilsagnsforhøjelser. Koordinationsbehov mellem omfordeling mellem oplande og tilskudsbehandling Troels Garde Rasmussen henviste til tidligere drøftelser i styregruppen om en håndholdt indsats i forhold til omfordeling af økonomiske midler mellem vandoplande. KL har forestået kontakten til vandoplandsstyregrupperne om ønsker og muligheder og har indsendt forslag til Naturstyrelsen. Det har været frustrerende for kommunerne, at Naturstyrelsens udmelding af omfordelinger har taget lang tid og i nogle tilfælde har betydet, at der ikke kunne søges i en kommende ansøgningsrunde. KL opfordrer til, at processen optimeres fremover. Mikael Kirkebæk forklarede, at omfordeling af økonomiske midler og N-reduktion ikke er en ren ekspeditionssag. Naturstyrelsen skal forud for en omfordeling sikre, at kravene i vandrammedirektivet stadig overholdes og at vådområder som virkemiddel fortsat er omkostnings- og arealeffektivt, herunder at vådområdeindsatsen i de konkrete vandoplande efter en omfordeling bidrager til at reducere kvælstofudledningen til fjorde og kyster, hvor der er behov for kvælstofreduktion. Mads Leth-Petersen bemærkede, at der nogle steder er sket målopfyldelse og at kravene til præcision er større nu, hvor vi nærmer os en afslutning af VP1- indsatsen. 2. P-vådområder Status efter sidste ansøgningsrunde Hanne Kristensen bemærkede, at i forhold til fosforvådområder er vi ikke i nærheden af at nå målet. Det har fra starten af indsatsen været usikkert, om 3

4 virkemidlet kunne levere den forventede fosforreduktion på en omkostningseffektiv måde. Mikael Kirkebæk bemærkede, at fosforindsatsen kom forsinket i gang og reduktionsmålet på 30 t fosfor nås ikke. Det har vist sig at være svært at finde egnede arealer, og prisen pr. kg fosfor er blevet meget høj ca kr./kg fosfor. Arealeffektiviteten på 20 kg fosfor/ha er dog nogenlunde overholdt. Vi bruger ca. halvdelen af pengene afsat til fosforreduktion på at nå ca. 10 % af målet. Erfaringerne med dette virkemiddel vil indgå i den igangværende vandområdeplanlægning. På forespørgsel fra Troels Garde Rasmussen oplyste Henrik Kundby, at de midler, der ikke bliver brugt til fosforvådområder, principielt kan overføres til kvælstofvådområderne, men at det ikke er muligt pt. på grund af rammerne i landdistriktsprogrammet og den politiske aftale herom. Henvendelse fra Limfjordsrådet Limfjordsrådet har henvendt sig om lang sagsbehandlingstid i en konkret sag vedr. forundersøgelse af et fosforvådområde. På grund af den sene afgørelse kunne projektkommunen ikke nå at gennemføre forundersøgelsen, så der kunne søges til tilskud til gennemførelse ved den sidste ansøgningsrunde i Formanden svarer Limfjordsrådet på styregruppen vegne og giver udtryk for, at styrelserne løbende arbejder på at forbedre sagsbehandlingstiden. 3. Status vedr. den statslige vådområdeindsats Henrik Kundby oplyste, at de statslige vådområdeprojekter er i god gænge. De rammes af de samme udfordringer, som de kommunale vådområdeprojekter eksempelvis fosforproblematikken. Naturstyrelsen finder, at der er et godt lokalt samarbejde mellem stat og kommune omkring projekterne. 4. Status vedr. vandløbsrestaurering Status vedr. sidste ansøgningsrunde Hanne Kristensen roste kommunerne for et rekordstort antal ansøgninger i den seneste ansøgningsrunde tæt på 300. Henrik Kundby oplyste, at prognosen er, at der bliver givet tilskud til forundersøgelse af % af indsatserne og til gennemførelse af ca. 45 % af indsatserne i VP1. Tallene skal bl.a. ses i lyset af, at vandplanerne blev kendt ugyldige i 2012 og tilskudsordningen først kom i gang i 2013 på et midlertidigt grundlag. Det bliver en udfordring at få behandlet de mange ansøgninger i denne runde, men der arbejdes på, at alle sager er afgjort inden årets udgang. Lene Sørensen roste også kommunerne for at være flittige til at sende udbetalingsanmodninger hurtigt efter projekternes afslutning. Troels Garde Rasmussen bemærkede, at mangler i NaturErhvervstyrelsens digitale ansøgningssystem har været en udfordring for kommunerne. Lene Sørensen svarede, at NaturErhvervstyrelsen har stor fokus på at få det digitale ansøgningssystem til at fungere og på at hjælpe kommunerne undervejs. 4

5 Tilskudsvilkår for lovbundne indsatser uden lodsejerfrivillighed Troels Garde Rasmussen forklarede, at kommunerne har oplevet, at de har fået forskellige svar på spørgsmålet om tilskud til projekter, der gennemføres uden frivillig medvirken fra lodsejerne. Derfor er der i kommunerne uklarhed over, hvad de kan og om der kan gives tilskud til projekter, der gennemføres uden frivillig medvirken fra lodsejerne. Der er brug for klare svar fra staten. Det er et ret stort problem i kommunerne. Mads Leth-Petersen bemærkede, at staten er opmærksom på, at der kommer en samlet konsolideret udmelding til kommunerne. Hanne Kristensen lovede, at der vil komme et svar så hurtigt som muligt. Når det foreligger aftales det med KL, hvor og hvordan det kommunikeres til kommunerne. 5. Status vedr. lavbundsprojekterne Henrik Kundby kvitterede for en god og positiv dialog mellem de lokale enheder og kommunerne om lavbundsprojekterne. Der er givet tilsagn til 7 forundersøgelser i den første ansøgningsrunde og anden ansøgningsrunde er åben nu. 6. Fuld hjemtagning Lene Sørensen oplyste, at LDP udløber med udgangen af Det betyder, at de tilsagn, der ikke indsender udbetalingsanmodning nu, spiser af det nye program og vi får ikke brugt mulighederne i LDP som forudsat. Det vil derfor være godt, hvis så mange som muligt indsender udbetalingsanmodning inden 1. december Troels Garde Rasmussen foreslog en info-mail til kommunerne herom, som KL gerne følger op over for kommunerne. 7. Evaluering og fremtidige rammer proces Vådområdeindsatsen Hanne Kristensen oplyste, at der i LDP for 2016 er afsat 152, 9 mio. kr. til vådområdeprojekter i For 2017 og frem skal der indgås en ny LDP-aftale den kender vi selvsagt ikke endnu. Vi vil gerne arbejde videre med vådområdeprojekterne i 2016 og foreslår en 1-årig forlængelse af vådområdeaftalen. Troels Garde Rasmussen svarede, at KL helst vil forlænge for en længere periode, bl.a. af hensyn til fastholdelse af kompetencer i kommunerne. Desuden er det vigtigt for kommunerne, at der i den nye aftaleperiode ikke sker en parallel statslig vådområdeindsats, idet dette i den forgangne periode har været problematisk for indsatsen. David Fjord-Nielsen bemærkede, at vi desværre ikke kan indgå en længerevarende aftale på nuværende tidspunkt, da vi ikke kender den økonomiske ramme efter Desuden forestår DUT-forhandlinger vedr. VP2. Troels Garde Rasmussen mente, at en aftaleforlængelse ikke behøver at afvente DUT-forhandlinger. KL har forståelse for, at det i første omgang bliver en 1-årig forlængelse. 5

6 Det blev aftalt, at Naturstyrelsen inviterer til møde om en 1-årig forlængelse snarest muligt. Vandløbsrestaureringsindsatsen Hanne Kristensen oplyste, at det endnu er lidt usikkert, hvornår VP2 kan træde i kraft. Hvis VP2 ikke træder i kraft med udgangen af 2015, overvejes en opsamlings-ansøgningsrunde for resterende VP1-indsatser. Troels Garde Rasmussen spurgte, om der ikke bare kan fastsættes en ansøgningsrunde i starten af Mads Leth-Petersen svarede, at vi desværre ikke kan komme det nærmere på nuværende tidspunkt. Der kommer en udmelding så snart som muligt. Evaluering Hanne Kristensen bemærkede, at når vi i løbet af 2016 skal udforme de tilskudsordninger, der skal gælde for VP2, skal vi se på, om vi kan gøre det enklere og bedre end i dag. Vi skal nyttiggøre de erfaringer vi og kommunerne har samlet op undervejs. Naturstyrelsen og NaturErhvervstyrelsen vil derfor invitere KL til et evalueringsseminar, hvor vi går tilskudsordningerne efter i sømmene. Troels Garde Rasmussen spurgte til muligheden for at give éngangskompensation. Lene Sørensen svarede, at der fortsat arbejdes på at få mulighed for éngangskompensation i givet fald fra Evt. Efter miljømålslovens 17 skal kommunerne i forbindelse med myndighedsbehandlingen af eksempelvis vådområdeprojekter vurdere projektets påvirkning af vandområders tilstand. Mads Leth-Petersen oplyste, at der er opstået usikkerhed om, hvorvidt kommunerne i tilstrækkeligt omfang foretager denne vurdering i vådområdeprojekterne og andre projekter, der kan påvirke vandområder. Naturstyrelsen vil indkalde KL til et møde om problematikken. Hanne Kristensen afsluttede mødet med at takke for samarbejdet indtil nu. 6