Socialøkonomiske virksomheder og samarbejdet med Aarhus Kommune
|
|
- Jan Kjær
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Socialøkonomiske virksomheder og samarbejdet med Aarhus Kommune Rapport om et forsknings- og udviklingsprojekt Rapporten er udarbejdet af Maja Juul-Olsen, Esben Hulgård og Elof Nellemann Nielsen, Videncenter for Socialpædagogik og Socialt arbejde, VIA UC. juni
2 Disposition Indledning Kortlægning af Socialøkonomiske virksomheder Socialøkonomiske virksomheder og målgruppen Samarbejdet mellem Socialøkonomiske virksomheder og kommunen Arbejdsseminar Maj 2013 Socialøkonomiske virksomheder og samarbejdet med Aarhus kommune I forsommeren 2012 startede dette projekt med en afklaring af definitioner og afgrænsninger af undersøgelsesfeltet. Projektet har fokus på en kortlægning af Socialøkonomiske virksomheder samt jobcentrenes viden om og anvendelse de Socialøkonomiske virksomheder i Aarhus. Projektet samarbejdede med interessenter i en følgegruppe bestående af en forsker fra RUC, repræsentanter fra Aarhus kommune og fra Socialøkonomiske virksomheder. i I definitionerne af en socialøkonomisk virksomhed lagde projektet sig op af de definitioner, som kommer til udtryk i såvel internationalt forskning primært i EMES European Research Network om WISE, Work Integrated Social Enterprise, og på nationalt plan primært interesseorganisationen Center for Socialøkonomi og RUC s Center for socialt entreprenørskab. Det betød, at projektet karakteriserer en Socialøkonomisk virksomhed som havende: Et socialt sigte Salg af produkter eller ydelser Geninvestering af overskud i virksomheden CVR-nr. Demokrati og borgerinddragelse Dertil afgrænsede projektet yderligere undersøgelsesfeltet ved at se på Socialøkonomiske virksomheder, der har et beskæftigelsesfremmende sigte. Derved koblede projektet også til den strategi- og handleplan for fremme af socialøkonomiske iværksættere og virksomheder i Aarhus, som Beskæftigelsesforvaltningen i Aarhus kommune udarbejdede i Projektet nåede op på interview med 16 Socialøkonomiske virksomheder der levede op til disse kriterier i undersøgelsesfeltet. 2
3 Kortlægning af de Socialøkonomiske virksomheder i Aarhus Vi har besøgt virksomhederne, og interviewet lederne; der er således tale om en kortlægning af sektoren med afsæt i virksomhedernes selvforståelse. Samtidig er udvalgte ansatte i jobcentre og socialforvaltning interviewet om deres forståelse af de Socialøkonomiske virksomheders særlige styrker og samarbejde. Spørgsmål til virksomhederne: Virksomhedernes formål og forståelse af hvad det vil sige at være en socialøkonomisk virksomhed? Virksomhedernes økonomiske forhold og ansatte i henholdsvis ordinær og støttet beskæftigelse? Virksomhedernes demokratiske struktur; netværk, styring og medinddragelse? Virksomhedernes opfattelse af potentialer og barrierer i samarbejdet med jobcentrene? Spørgsmål til jobcentrene og socialforvaltningen: Hvordan fungerer samarbejdet med de Socialøkonomiske virksomheder? Hvilken rolle spiller virksomhedernes faglige ressourcer? Hvad karakteriserer særligt de Socialøkonomiske virksomheder? Evt. forslag til nye samarbejdsformer og fora. De Socialøkonomiske virksomheder som er interviewet er: BOAS specialister, Kulturgyngen, FO-Aarhus, Livsværkstederne, Gallojob, Gøglerskolen, Kofoeds Skole, Huset Venture, Change Makers (Kaffegal), KK-Genbrug, Opgang 2, Frida Kahlo Huset, Bistad, Appetit, Kloster Caféen, Café Parasollen De jobfunktioner i Aarhus Kommune som er interviewet er: Virksomhedskonsulent, Socialrådgiver, Konsulent, Projektleder Det sociale formål Det er et gennemgående træk, at det sociale formål spiller en afgørende rolle for virksomhederne. En af virksomhedernes særlige styrker er det indgående kendskab til de specifikke grupper af borgere, som de enkelte virksomheder har fokus på. Virksomhederne er opstået i forskellige perioder, hvor de har været med til at imødegå sociale udfordringer i velfærdssamfundet. De har alle deres eget særkende og historik, men vi kan alligevel 3
4 afdække en række fælles karakteristika og perioder. Vi ser derfor tre generationer af Socialøkonomiske virksomheder i fig. 1: 1. generation Udspringer af det sociale arbejde i første halvdel af det 20. århundrede: 2. generation Udspringer af 70er- og 80ernes projekt og forsøgskultur: 3. generation Nyere sociale projekter og virksomheder: Kofoeds Skole, Livsværkstederne, Kirkens Korshær Genbrug, Café Parasollen. FO-Aarhus (FO adskiller sig fra de øvrige ved den historiske forankring i oplysningsforbundene). Kulturgyngen, Opgang 2, Gøglerskolen, Gallo Job. Huset Venture, Cafe Kaffegal, Boas Specialister, Frida Kahlo Huset, Bistad, Klostercafeen, Appetit. Fig.1 Fig. 2 viser kompleksiteten i den socialøkonomiske sektor. Modellen illustrerer at den del af virksomhedernes aktiviteter som eksplicit har med beskæftigelsesfremme at gøre (WISE work integration social enterprise) har et meget forskelligt omfang. For f.eks. FO-Aarhus, Bistad og Opgang2 fylder det eksplicit beskæftigelsesfremmende meget lidt i forhold til virksomhedernes øvrige aktiviteter. Hvorimod det beskæftigelsesfremmende til gengæld er den dominerende aktivitet i virksomheder som f.eks. Appetit og Huset Venture, Boas-specialister, Café Kaffegal m.fl. Samtidig angiver modellen med nogle overskrifter formålene for de virksomheder, som ikke har det beskæftigelsesfremmende som et hovedformål. 4
5 I fig. 3 er virksomhederne forsøgt kategoriseret dels i forhold til deres samspil med og involvering af frivillige overfor et afsæt i en særlig forretningsmodel, og dels i forhold til den type af beskæftigelsesfremmende aktiviteter som virksomheden har særligt fokus på. Primært fokus på støttet beskæftigelse Fleksjob, skånejob Stærk foreningstilknytning og samspil med frivillige Café Kaffegal Klostercafe Gallojob Bistad Café Parasollen KK genbrug Livsværkstederne Huset Venture BOAS specialister Appetit FO-Aarhus Kulturgyngen Gøglerskolen Kofoeds skole Opgang 2 Frida Kahlo Huset Afsæt i en særlig forretningsmodel Primært fokus på afklarings- og Vejledningsforløb Fig. 3 Det gælder for alle figurerne, at de ikke kan indfange nuancerne; men de viser nogle overordnede tendenser, og i særlig grad illustreres det, at der er tale om en sektor som er præget af stor kompleksitet. 5
6 Konkluderende kan der peges på: - Socialøkonomiske virksomheders hybride karakter, dvs. at den enkelte virksomhed har flere formål, og den overskrider de traditionelle barrierer mellem det offentlige, den private sektor og civilsamfundet. - Virksomhedernes levedygtighed i kraft af tilpasningsevne i forhold til konteksten, forstået både som de skiftende sociale udfordringer, og de rammebetingelser som sættes af offentlige politikker og tiltag som konstant er under forandring. - At alle virksomheder interagerer med det offentlige på forskellige måder (via salg eller tilskud) - Virksomhedernes forskellige organisatoriske udformninger og tilknytninger kan ses som en styrke. Der er tale om en række forskellige selskabsformer, Foreningsdrevet, Aps., Selvejende Institution, Fondsejet m.fl. Som et sidste led i kortlægningen af den socialøkonomiske sektor i Aarhus har vi, på baggrund af oplysninger fra lederne i virksomhederne, forsøgt at opgøre beskæftigelsen i virksomhederne som antallet af ansatte på årsbasis. Det skal understreges at det er tal som er behæftet med usikkerhed, da billedet hele tiden forandrer sig. Ordinær ansættelse i relation til det beskæftigelsesfremmende: ca. 50 fuldtidsbeskæftigede. (Her er FO-Aarhus ikke medregnet da der er en meget stor gruppe ansatte som ikke har berøring med det beskæftigelsesfremmende formål) Fleksjob ca. 120 personer, Skånejob ca. 50 personer Vejledning og afklaring ca. 340 pladser på årsbasis. Tallet dækker over mange flere mennesker, da forløbene typisk er på 13 eller 26 uger. De Socialøkonomiske virksomheder og målgruppen De Socialøkonomiske virksomheder beskæftiger sig med målgrupper, der ikke umiddelbart kan findes plads til på det ordinære arbejdsmarked. Det vil sige borgere, der har særlige behov på grund af manglende evne til selv at være aktivt jobsøgende, borgere med diagnoser, borgere der er fleksjobvisiterede til meget få timer etc. Det er samtidigt en målgruppe, som større virksomheder 6
7 gennem deres Corporate Social Responsibility, CSR, tilsvarende har øje for og løfter et ansvar i forhold til, men de Socialøkonomiske virksomheder adskiller sig markant i forhold til disse på flere punkter: For det første har de Socialøkonomiske virksomheder et eksplicit socialt sigte. Det vil sige, at det sociale og inklusionen af målgruppen er det primære for disse virksomheder, og ikke, som i tilfældet med større virksomheders CSR, et appendiks til den øvrige virksomhedspolitik. For det andet har de Socialøkonomiske virksomheder ofte et specifikt kendskab til målgruppen og erfaringer med netop dens særlige behov og evner. Dermed kan de Socialøkonomiske virksomheder udfolde og få gavn af målgruppens evner i sin produktion, og tænke medarbejdernes specielle situationer og ressourcer ind i produktionen og tilbud på givne opgaver. De kan for eksempel tilbyde opgaver med lav kompleksitet til de målgrupper, der har behov for det. For det tredje besidder de Socialøkonomiske virksomheder per definition en stor rummelighed og et menneskesyn overfor målgruppen, der ikke kan findes på det ordinære arbejdsmarked. De Socialøkonomiske virksomheder giver reelt og meningsfyldt beskæftigelse til de borgere, der knyttes til dem. Disse kompetencer i forhold til målgruppen fremhæves i de interview projektet har foretaget, både med jobcentrene i kommunen og med virksomhederne selv. Samarbejdet mellem virksomheder og kommunen Partnerskabsaftaler De Socialøkonomiske virksomheder oplever sig generelt set mødt med velvilje og imødekommenhed såvel fra jobcentrets ansatte som fra den kommunale socialforvaltning. Partnerskabsaftaler med jobcenter om x- antal borgere ses på mange måder som en tilfredsstillende ordning, men samtidig gives der udtryk for, at korte partnerskabsaftaler eller ingen partnerskabsaftaler giver vanskelige vilkår for at kunne udvikle og påtage sig nye opgaver i den socialøkonomiske virksomhed, når der er usikkerhed om partnerskabsaftalens tidshorisont. Organisering De seneste års omorganisering i Aarhus kommunes 5 magistrater med eksempelvis større specialisering i beskæftigelse og socialforvaltning giver de Socialøkonomiske virksomheder et mere tydeligt billede af hvem der sidder med opgaveløsningen i forhold til de konkrete borgermålgrupper. Årene 2012/13 har aktuelt været præget af omstruktureringer som lige nu gør det vanskeligt at gennemskue, hvem man skal 7
8 henvende sig til. Det at genetablere eller danne netværkskontakter tager tid og kan give vanskelig vilkår for kontinuitet og know- how i forhold til konkrete opståede problemstillinger. Kommunal fuldmagt og rimelighedskrav De Socialøkonomiske virksomheder stiller spørgsmål ved den kommunale fuldmagt i relation til emnet konkurrenceforvridning og det at holde sig under markedspris. De oplever kommunens forbud mod at løse opgaver for sig selv med berigelsessigte som en barriere for at kunne tage flere skåne-jobbere ind i den enkelte virksomhed. Kriterierne for indfrielse af loven om rimelighedskrav i forhold til offentlige og private virksomheder er problematisk, idet der er numeriske forskelle mellem optællings formen for ordinært ansatte kontra borgere i tilskud/skånejob mv. Samarbejdet set fra jobcentre og socialforvaltning Flere af de interviewede ansatte medarbejdere fra jobcentrene peger på samme problemstilling om rimelighedskravet og stiller spørgsmålstegn ved, om der kan opstilles undtagelser i forhold til arbejdspladser, hvor det eksempelvis er de sociale kompetencer der skal udvikles gennem tilknytning til virksomhed. Her burde argumentet om konkurrenceforvridningen ikke indgå, når der er andre mål for inklusion af borgere end det beskæftigelsespolitiske selvforsørgelses fokus. Fleksjob og rimelighedskravet Endelig rejser medarbejderne i jobcentrene spørgsmål, om fortolkningen af førtids- og fleksjobreformens nye regler, hvor ansættelse og løn udregnes efter den arbejdsindsats som borgeren reelt yder og hvor det er arbejdsgiveren, som udbetaler lønnen. Det kunne pege på, at borgeren er ordinært ansat og således ikke længere kan betragtes som omfattet af rimelighedskravenes numeriske optælling. Set ud fra jobcenter medarbejdernes optik er der behov for at udvikle samarbejdet med de Socialøkonomiske virksomheder, især på baggrund af fleksjobreformen og muligheder for ansættelser på 4-10 timer ugentlig og mulighederne for at opstille nye jobfunktioner på et lavt ugentligt timetal. De Socialøkonomiske virksomheder ses som en trædesten ud til det almindelige arbejdsmarked for denne gruppe borgere. Jobcentrene peger på, at ved at blande flere målgrupper eksempelvis kontanthjælpsmodtagere og fleksjobbere - kan der ske en positiv afsmitning på begge parter, som hermed bringes tættere på det ordinære arbejdsmarked. Her vil flere socialøkonomiske virksomheder imidlertid pege på, at det ikke for alle borgere er muligt at bringe dem videre til det ordinære arbejdsmarked. Interview med jobcenteransatte afspejler at kommunen bør understøtte og udvikle et bredere samarbejde mellem de enkelte magistrater i egne forvaltningssøjler. De anbefaler at der i kontakten til de 8
9 enkelte Socialøkonomiske virksomheder benyttes sociale mentorer, og at der etableres faste og få kontaktpersoner i indgangen til samarbejdet med de Socialøkonomiske virksomheder. Arbejdsseminar maj 2013: På baggrund af undersøgelsen kondenseredes fire spørgsmål, som indgik i et arbejdsseminar for inviterede deltagere den 28. maj Arbejdsspørgsmålene tog udgangspunkt i at udvikle og pege på fremadrettede visioner for det fortsatte samarbejde mellem Aarhus kommune og Socialøkonomiske virksomheder i kommunen. Workshop I: Hvordan kan der etableres rådgivning og vejledning for nye Socialøkonomiske virksomheder og iværksættere, hvor der trækkes på erfaringerne i de eksisterende virksomheder? Fra workshoppens deltagere kom der adskillige bud på besvarelser af spørgsmålene, og der blev peget på, at Aarhus kommune allerede har rådgivning for iværksættere, men at der skal være en rådgivning eksplicit for Socialøkonomiske virksomheder. Det blev foreslået, at en rådgivning og vejledning kunne komme fra en socialøkonomisk virksomhed, og at denne skulle repræsenterer en form for taskforce, hvor erfarne folk med kendskab til feltet kan rådgive og vejlede med både juridisk assistance, sparring omkring forretningsudvikling, opdyrkning af potentielle vækstmarkeder og netværksdannelser. En sådan rådgivning vil også kunne stå for en lokal dataindsamling og vidensdeling på området. Workshop 2: Tiltag som kan udvikle samarbejdet mellem de kommunale forvaltninger, jobcentrene og de Socialøkonomiske virksomheder, herunder hvordan Aarhus Kommune kan være med til at synliggøre og profilere sektoren. Den overordnede vision i workshoparbejdet blev, at Socialøkonomiske virksomheder skal være en markant og tydelig del af kommunens udvikling af velfærdsløsninger. Workshoppen pegede på en række elementer, der kan indgå i en handleplan for at udvikle samarbejdet: Bedre rammevilkår, som omfatter aftaler om bedre grundbevillinger og længerevarende partnerskabsaftaler. Det ønskes, at kommunen iværksætter en langsigtet investeringsplan i forhold til udvikling af sektoren. Ligeledes peges der på behov for sammenlignelige og gennemskuelige priser, samt gennemskuelighed og tydelighed i forhold til benyttelse af LAB 32 og 42. 9
10 Endelig blev der peget på behovet for videndeling generel, både internt mellem kommunens magistrater og i dialogen mellem kommunen og virksomhederne. Workshop 3: Hvordan udvikles nye forretningsområder for de Socialøkonomiske virksomheder, evt. i konsortier på tværs af de eksisterende virksomheder? Workshoppens 11 deltagere valgte at fortolke det stillede spørgsmål således: hvilke tiltag kan udvikle samarbejdet mellem de kommunale forvaltninger og de Socialøkonomiske virksomheder hen imod at udvikle nye forretningsområder evt. i konsortier på tværs? Forudsætning for et samarbejde er TILLID at kunne og ville adressere konkurrence elementet og samtidig se fordele ved at indgå og dele viden i et netværk. Flere af de Socialøkonomiske virksomheder var overrasket over at møde andre Socialøkonomiske virksomheder hvis eksistens de ikke kendte til før. Der blev peget på betydningen af at få etableret en platform, en struktureret, organiseret klub eller forening for sociale iværksættere/socialøkonomiske virksomheder med særkendet: Fokus på arbejdsmarkedet og borgere som har brug for tilknytning dertil. Netværket skal opbygge en dynamisk database for hvad der findes af virksomheder samt være med til at udvikle og fremme brugen af de kompetencer, der allerede findes i gruppen, men også at arbejde med profilering og synlighed af de Socialøkonomiske virksomheder. Netværket skal samtidig have blik for at være en del af en større fødekæde, så netværket ikke lukker sig indadtil, men er opmærksomhed på såvel internationale som danske netværk og samarbejdspartnere i andre sektorer i øvrigt. Workshop 4 Hvordan kan Aarhus Kommune og de Socialøkonomiske virksomheder medvirke til at fremme anvendelsen af sociale klausuler? Workshoppen ønskede, at der ud over sociale klausuler også tænkes i forpligtende samarbejder ved større projekter. Her kan Kommunens erhvervsafdeling være med til at pege på de Socialøkonomiske virksomheder. Synlighed blev et nøgleord for workshoppen. Det gælder for eksempel synliggørelsen af de Socialøkonomiske virksomheder i form af et katalog over, hvad de enkelte virksomheder kan levere af produkter og særlige kompetencer i forhold til beskæftigelsesfremme. 10
11 Workshoppen pegede på behovet for samfundsøkonomiske analyser af de økonomiske effekter af virksomhedernes aktiviteter, f.eks. i form af sparede offentlige udgifter. Endelig blev der peget på synlighed, dvs. den enkelte virksomheds spidskompetencer, som afgørende for at jobcentrene kan levere det gode match mellem borger og virksomhed. i Følgegruppen bestod af: Anne Marie Frederiksen, Fuldmægtig, Fællessekretariatet Beskæftigelsesforvaltningen Gitte Breinholt Bjerregaard, Afdelingsleder, Job & Trivsel Brian Sørensen, Direktør, Changemakers og Cafe Kaffegal Kjeld Søndergaard, Udviklingschef, Huset Venture Lars Hulgård, Professor, Center for Socialt Entreprenørskab RUC 11
Social Innovation og socialt entreprenørskab
Social Innovation og socialt entreprenørskab Uddannelseselementer i social innovation og socialt entreprenørskab i en række af VIA s uddannelser. FoU programmer om social innovation Pædagoguddannelsen
Læs mereSociale Entreprenører i Danmark Studietur november 2012
Sociale Entreprenører i Danmark Studietur november 2012 Oplæg: Esben Hulgård Videncenter for Socialpædagogik og Socialt arbejde Program om socialt entreprenørskab og innovation Esben Hulgård 1 Disposition
Læs mereKortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.
Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning
Læs mereStrategi for etablering af Socialøkonomiske virksomheder i Silkeborg Kommune 2015-2020 - Vejen til mere rummelighed, livskvalitet og vækst
Strategi for etablering af Socialøkonomiske virksomheder i Silkeborg Kommune 2015-2020 - Vejen til mere rummelighed, livskvalitet og vækst Forestil dig en virksomhed, der tjener penge på almindelige markedsvilkår
Læs mereStrategi for fremme af socialøkonomi i Horsens Kommune
Strategi for fremme af socialøkonomi i Horsens Kommune 2016-2020 Motivation hvorfor fremme socialøkonomi og hvad er visionen I Horsens Kommune ønsker vi at fremme socialøkonomiske løsninger på de samfundsmæssige
Læs merePolitik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune
Politik Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Indhold Hvad er en social økonomisk virksomhed? 3 Politikkens grundlæggende principper samt konkrete
Læs mereSTRATEGI FOR FREMME AF SOCIALØKONOMI I HORSENS KOMMUNE
STRATEGI FOR FREMME AF SOCIALØKONOMI I HORSENS KOMMUNE 2016-2020 Forsidebillede: SundhedsCaféen, Dansk Integrationsnet en del af Dansk flygtninge hjælp, Horsens Sundhedshus. Horsens Havn 2 VI VIL SOCIALØKONOMI
Læs mereFrivillighedspolitik. Kommuneqarfik Sermersooq
Frivillighedspolitik Kommuneqarfik Sermersooq Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Vision... 4 Frivilligt socialt arbejde... 4 Mål for Kommuneqarfik Sermersooqs Frivillighedspolitik... 5 Strategi for Frivillighedspolitikken...
Læs meresocialøkonomiske virksomheder
10 STRATEGI socialøkonomiske virksomheder // SOCIAL ANSVARLIGHED SKAL GØRE EN FORSKEL København har vedtaget en strategi for socialøkonomiske virksomheder. København vil med strategien sætte fokus på dén
Læs mereSocialøkonomisk virksomhed Hvad? Hvorfor? Hvordan?
Socialøkonomisk virksomhed Hvad? Hvorfor? Hvordan? Hvad er en socialøkonomisk virksomhed? En socialøkonomisk virksomhed fungerer på samme vilkår som traditionelle virksomheder men bruger sit overskud på
Læs mereOpsamlingsnotat fra besøgsrunde hos 13 socialøkonomiske virksomheder i Kolding Kommune. januar marts Side 1 af 5
Opsamlingsnotat fra besøgsrunde hos 13 socialøkonomiske virksomheder i Kolding Kommune januar marts 2019 Side 1 af 5 Afsæt for besøgsrunden Formand for Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget
Læs mereog den ny Springbræt til det ordinære arbejdsmarked eller alternativ beskæftigelse
kommunerne, civilsamfundet og den ny socialøkonomi Springbræt til det ordinære arbejdsmarked eller alternativ beskæftigelse Konference på RUC den 29. november 2012 Aarhus Kommune, Center for Socialt Entreprenørskab
Læs mereEvaluering. Handleplan - Kolding Kommunes socialøkonomiske strategi. Lokal vækst med social bundlinje
Evaluering Handleplan - Kolding Kommunes socialøkonomiske strategi Lokal vækst med social bundlinje 1 Socialøkonomisk strategi Kolding Kommunes socialøkonomiske strategi Lokal vækst med social bundlinje
Læs mereNOTAT Bilag 14 Udkast. Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande
NOTAT Bilag 14 Udkast 30. maj 2011 Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande Økonomi- og Erhvervsministeriet, Region Midtjyllands, Regions Syddanmarks,
Læs mereDet socialøkonomiske potentiale - bliv klædt på til at spotte sociale iværksættere og socialøkonomiske vækstvirksomheder
Det socialøkonomiske potentiale - bliv klædt på til at spotte sociale iværksættere og socialøkonomiske vækstvirksomheder Århus 20. januar 2011 Susan Redder Bruun, Center for Socialøkonomi Center for Socialøkonomi
Læs mereKortlægning og casestudie af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus Kommune
Maj 2012 Videncenter for Socialpædagogik og Socialt arbejde, VIA UC Program: Socialt entreprenørskab og innovation. Projektbeskrivelse: Kortlægning og casestudie af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus
Læs mereog den ny Springbræt til det ordinære arbejdsmarked eller alternativ beskæftigelse
kommunerne, civilsamfundet og den ny socialøkonomi Springbræt til det ordinære arbejdsmarked eller alternativ beskæftigelse Konference på RUC den 29. november 2012 Århus Kommune, Center for Socialt Entreprenørskab
Læs mereBilag 1: Kravspecifikation
Bilag 1: Kravspecifikation 1. Baggrund Som led i satspuljeaftalen for 2012 på beskæftigelsesområdet, blev der afsat midler til socialøkonomiske virksomheder. Midlerne skal udmøntes i årene 2012-2015. Dette
Læs mereSocialøkonomiske virksomheders styrker, udfordringer, idéer og muligheder
Socialøkonomiske virksomheders styrker, udfordringer, idéer og muligheder Opsamling på workshop den 27/6-2012 Dette er en opsamling af 15 socialøkonomiske virksomheders workshopdialog om deres erfaringer
Læs mereSocialøkonomi-, handicap- og hjælpemiddeludvalget. Procesplan for den socialøkonomiske indsats
-, handicap- og hjælpemiddeludvalget Procesplan for den socialøkonomiske indsats 2018-2021 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE...- 2 - INTRODUKTION...- 3 - PROCESPLANENS OPBYGNING...- 3 - TIDSPLAN
Læs mereStyrket samarbejde mellem a-kasser og kommuner
Styrket samarbejde mellem a-kasser og kommuner Den 24. juni 2009 Fælles udmelding fra FTF og KL Kommunerne overtager den 1. august 2009 statens opgaver i jobcentrene og dermed ansvaret for indsatsen over
Læs mereDEN RIGTIGE VEJ TIL JOB
REGISTRERET SOCIALØKONOMISK VIRKSOMHED RELATIONSVÆRKET IVÆRKSÆT DIT POTENTIALE DEN RIGTIGE VEJ TIL JOB Med fokus på individuelle, skræddersyede løsninger kommer vi altid sikkert i mål MÅLRETTET BESKÆFTIGELSE
Læs mereKONTANTHJÆLP OM JOB VISION EFFEKTIV VIRKSOMHEDSINDSATS FOR JOB- OG AKTIVITETSPARATE. KARRIERECENTRE Fordelt over hele landet
OM JOB VISION Job Vision er et højt specialiseret udviklingshus for mennesker og virksomheder, der ønsker karriereudvikling. Job Vision blev etableret i 1992. Vi er en af landets største og mest erfarne
Læs mereUANSET MÅLGRUPPEN HAR MPROVE ALTID SAMME FOKUS
UANSET MÅLGRUPPEN HAR MPROVE ALTID SAMME FOKUS Gennem mange års erfaring indenfor beskæftigelsesrettede forløb, har vi udviklet en række forskellige forløb for borgere visiteret til fleksjob, aktivitets-
Læs mereDato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG
Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG INDHOLD 1. Formål 1 2. Målsætning 1 3. Målgruppe 1 4. Det udbudsretlige grundlag 1 5. Udvikling og forankring af partnerskabsaftalerne
Læs mereBørn og Unge i Furesø Kommune
Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø
Læs mereBeskæftigelsesplan 2018 Nyborg Kommune
Beskæftigelsesplan 2018 Nyborg Kommune November 2017 Indledning Nyborg Kommune udarbejder hvert år en beskæftigelsesplan, der tager udgangspunkt i, hvad der er særligt fokus på i Nyborg Kommunes beskæftigelsesrettede
Læs mereODENSE KOMMUNES MANGFOLDIGHEDSSTRATEGI
ODENSE KOMMUNES MANGFOLDIGHEDSSTRATEGI MANGFOLDIGHED BRINGER VÆKST TIL ODENSE Mangfoldighed handler om forskellighed. Mangfoldighed kan bidrage til virksomheder og organisationers udvikling, succes og
Læs mereVelkommen til: Et arbejdsmarked for alle med EU s Socialfond
Velkommen til: Et arbejdsmarked for alle med EU s Socialfond Vingsted, 27. maj 2015 Det kan vi med Socialfonden Anders Hoffmann, Vejle, 27. maj 2015 Hvorfor investerer EU i social inklusion? Finans- og
Læs mere1. Resume Da der hvert år skal udarbejdes en beskæftigelsesplan for det kommende år, fremsendes den således til godkendelse i byrådet.
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 14. november 2017 Beskæftigelsesplan 2018 1. Resume Da der hvert år skal udarbejdes en beskæftigelsesplan for det
Læs mereI nedenstående gives en status for fleksjobambassadørernes arbejde fra april-oktober 2013.
1 Status for fleksjobambassadørindsatsen Førtidspensions- og fleksjobreformen trådte i kraft d. 1. januar 2013. Hensigten med reformen er bl.a., at flest mulige skal beholde kontakten med arbejdsmarkedet
Læs mereVIRKSOMHEDSNETVÆRKET. Socialøkonomi i Kolding Kommune. ESBJERGVEJ 84 6000 Kolding TEL: 2530 2292 WWW.VIRKSOMHEDSNETVAERKET.DK
VIRKSOMHEDSNETVÆRKET Socialøkonomi i Kolding Kommune Virksomheds- Netværket Uafhængigt netværk der består af 135 medlemsvirksomheder/organisationer Private og offentlige virksomheder/organisationer Grundlagt
Læs mereAnalyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud
Jobcenter Middelfart Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Marts 2011 COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 87 39 66 00 Telefax 87 39 66 60 wwwcowidk Jobcenter Middelfart Analyse
Læs mere9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune
9.5.14 Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 1. Indledning Med førtidspensionsreformen og de efterfølgende reformer på beskæftigelsesområdet kontanthjælpsreformen og sygedagpengereformen
Læs mereSTRATEGI FOR DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED
STRATEGI FOR DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED PLADS TIL ALLE BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET 1 FORORD Som Beskæftigelses og Socialudvalg vil vi skabe et arbejdsmarked i Odense præget af socialt ansvar og med
Læs mereSocialafdelingen oplever, at der ofte er udfordringer i at sikre sammenhænge i overgange i forhold til unges uddannelse (15-25 årige).
Bilag 2 initiativer på Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalgets område Initiativ Sikre sammenhæng i overgange Forankring Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget Udfordring Hvad ønsker man at forandre og
Læs mereDOKUMENTATION FOR UDFØRT OPGAVE. Opgavens indhold og formål:
DOKUMENTATION FOR UDFØRT OPGAVE Opgavens indhold og formål: Opsøgende kontakt til lokale erhvervsdrivende med henblik på at øge kendskabet til kommunens mange tilbud, herunder understøtte kommunens strategi
Læs mereSystematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary
Systematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary Jobcenter Randers PricewaterhouseCoopers, CVR-nr. 16 99 42 94, Gentofte 1. Baggrund for projektet Hvert år gør Jobcenter Randers en stor
Læs mereKANTINEDRIFT V/SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER
KONCERNSERVICE Notat til potentialeafklaring vedr. konkurrenceudsættelse af kantinedrift Dato: 4. januar 2015 Sagsb.: sivkk Sagsnr.: 15/64951 Dir.tlf.: 72 36 23 84 E-mail: sivkk@holb.dk Afdeling: Indkøb
Læs mereIndsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse
Bilag 1 6. april 2017 Indsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse Projektets indsatsmodel bygger på eksisterende viden om hvilke indsatser, der virker i forhold at hjælpe målgruppen af udsatte
Læs mereDen sammenhængende Ungeindsats i Aalborg Kommune pr. 1. august 2019
Den sammenhængende Ungeindsats i Aalborg Kommune pr. 1. august 2019 Nedenfor beskrives kort baggrund, formål, målgruppe, nye indsatser og organisering af den sammenhængende ungeindsats i Aalborg Kommune.
Læs mereJob- og personprofil for leder af Virksomhedsservice
Job- og personprofil for leder af Virksomhedsservice Jobcenter Horsens søger pr. 1. januar 2017 en leder til Virksomhedsservice. I denne job- og personprofil beskriver vi de nødvendige personlige og faglige
Læs mereStrategi for Jobcenter Aalborgs virksomhedssamarbejde 2014-2015
Strategi for Jobcenter Aalborgs virksomhedssamarbejde 2014-2015 1 1. Indledning Et stort udbud af kvalificeret arbejdskraft bidrager til at virksomhederne kan vækste til gavn for samfundet. Det er således
Læs mereERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER
ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb
Læs mereVirksomheders roller og funktioner i forbindelse med ansættelse af udsatte ledige
Virksomheders roller og funktioner i forbindelse med ansættelse af udsatte ledige mbma@phmetropol.dk ulni@phmetropol.dk rieh@via.dk Virksomhedsundersøgelsen i Beskæftigelses Indikator Projektet Plan Undersøgelsens
Læs mereEn sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016
En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende
Læs mereAnsættelse af fleksmedarbejder - Til din virksomhed
Opdateret september 2018 Ansættelse af fleksmedarbejder - Til din virksomhed Det skal være nemmere og mere overskueligt for virksomheder at finde kvalificeret arbejdskraft. I dette dokument kan du få et
Læs mereVÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor
VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor Bjarne Ibsen Professor Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Undersøgelse
Læs mereODENSE KOMMUNES MANGFOLDIGHEDSSTRATEGI
UD KA ST ODENSE KOMMUNES MANGFOLDIGHEDSSTRATEGI MANGFOLDIGHED BRINGER VÆKST TIL ODENSE Mangfoldighed handler om forskellighed. Mangfoldighed kan bidrage til virksomheder og organisationers udvikling, succes
Læs mereStrategi for det specialiserede socialområde for voksne
Strategi for det specialiserede socialområde for voksne Forord Denne strategi er gældende for hele det specialiserede socialområde for voksne. Strategien er blevet til i forlængelse af, at der er gennemført
Læs mereOrdning for kommunale virksomhedspraktikker
Ordning for kommunale virksomhedspraktikker 2016-1 - Indhold INDLEDNING... 3 FORMÅLET MED VIRKSOMHEDSPRAKTIK... 3 FORMÅLET MED ORDNINGEN... 4 ARBEJDSGANG/ÅRSCYKLUS FOR HÅNDTERING AF ORDNINGEN... 4 PRINCIPPERNE
Læs mereJob- og personprofil for leder af Forsikrede ledige
Job- og personprofil for leder af Forsikrede ledige Jobcenter Horsens søger pr. 1. marts 2017 en leder til afdelingen Forsikrede ledige. Jobsøgende ledige og virksomheder skal opleve et Jobcenter Horsens,
Læs mereProcesplan for den socialøkonomiske indsats
Socialøkonomi-, handicap- og hjælpemiddeludvalget Procesplan for den socialøkonomiske indsats 2018-2021 KOLDING KOMMUNE - BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSFORVALTNINGEN Indholdsfortegnelse Introduktion...
Læs merePUMA-springet Ansøgning til Silkeborgs LBR og Arbejdsmarkedsudvalg
PUMA-springet Ansøgning til Silkeborgs LBR og Arbejdsmarkedsudvalg oktober 2007 1. Ansøgeroplysninger Ansøger UU Silkeborg og Ungeteamet i Jobcenter Silkeborg En fælles ansøgning med baggrund i det første
Læs mereSocialøkonomiske virksomheder
Socialøkonomiske virksomheder Et Ph.d.-projekt med udgangspunkt i projekt Socialt entreprenørskab i samarbejde med Region Midtjylland. Socialøkonomiske virksomheder er kommet højt på den politiske dagsorden.
Læs mereHandleplan - Kolding Kommunes socialøkonomiske strategi. Lokal vækst med social bundlinje
Handleplan - Kolding Kommunes socialøkonomiske strategi Lokal vækst med social bundlinje 1 Kolding Kommunes socialøkonomiske strategi Lokal vækst med social bundlinje blev vedtaget af Byrådet den 30. januar
Læs mereNotat. Kommentarer fra Beskæftigelsesforvaltningen til forslag fra SF om styrkelse af strategi og handlingsplan for socialøkonomiske.
Notat Emne: Kommentarer fra Beskæftigelsesforvaltningen til forslag fra SF om styrkelse af strategi og handlingsplan for socialøkonomiske virksomheder Til: Aarhus Byråd Den 25. februar 2014 1. Baggrund
Læs mereSTRATEGI FOR DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED
STRATEGI FOR DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED PLADS TIL ALLE BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET 1 FORORD Forord af rådmanden skrives efter drøftelse af udkast til strategien i Beskæftigelses og Socialudvalget.
Læs mereVirksomhedsplan 2018
Virksomhedsplan 2018 Indholdsfortegnelse 1: Kort om Daghøjskolen... 3 2: Vision... 3 3: Daghøjskolens strategi... 3 4: Daghøjskolens mission... 4 5: Organisation... 4 6: Daghøjskolens formål... 5 7: Forventede
Læs mereSociale partnerskaber
Sociale partnerskaber Projektbeskrivelse Projektleder: Ejnar Tang Senest revideret: 5/12/2016 Baggrund Børne- og Familieudvalget, Social- og Sundhedsudvalget og Beskæftigelsesudvalget igangsatte i august
Læs mereJob- og personprofil for leder af nyoprettet integrationsafdeling
Job- og personprofil for leder af nyoprettet integrationsafdeling Jobcenter Horsens søger pr. 1. marts 2017 en leder til nyoprettet integrationsafdeling. Integration af flygtninge og familiesammenførte
Læs mereSocialøkonomiske virksomheder
2018 Session 1: Hvordan vejleder vi bedst sociale iværksættere? Kurt Ladefoged Nielsen Erhvervshus Nord Peter Mortensen VÆKST Jammerbugt / Jammerbugt Kommune Socialøkonomiske virksomheder Det kommer vi
Læs mereDet gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer
Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme
Læs mereEn sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse
En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende
Læs mereNotat om beskæftigelsespolitiske visioner
Beskæftigelsespolitiske visioner Notat om beskæftigelsespolitiske visioner 21. august 2007 Jens Stavnskær 8753 5127 jsp@syddjurs.dk I forbindelse med behandlingen af budgettet for 2008, skal der vedtages
Læs mereAnbefalinger fra Task Forcen FOR FREMME ETABLERING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I FURESØ KOMMUNE
Anbefalinger fra Task Forcen FOR FREMME ETABLERING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I FURESØ KOMMUNE Marts 2018 INDLEDNING I Furesø Kommune har det længe været ønsket, at der kunne etableres socialøkonomiske,
Læs mereJobcentrenes erfaring med anvendelse af mentorer
Jobcentrenes erfaring med anvendelse af mentorer SURVEYUNDERSØGELSE JUNI 2018 0 Dataindsamling Formål og metode LG Insight har i samarbejde med Danmarks Radio (DR) gennemført en spørgeskemaundersøgelse
Læs mereSocialøkonomi en af fremtidens muligheder Udarbejdelse og implementering af en socialøkonomisk strategi i Haderslev Kommune
Det nationale viden om socialøkonomi Tilbud Socialøkonomi en af fremtidens muligheder Udarbejdelse og implementering af en socialøkonomisk strategi i Haderslev Kommune September 2012 Indhold 1. Indledning...
Læs merePartnerskabsaftaler giver tættere samarbejde
Case: Ringsted Partnerskabsaftaler giver tættere samarbejde Et formelt samarbejde i form af partnerskabsaftaler trækker små som store virksomheder tættere på jobcentret. Det er erfaring en i Jobcenter
Læs mereledigheden, øge beskæftigelsen og bringe borgeren tættere på arbejdsmarkedet, såfremt der investeres i projektet.
Business case Minifleksjob Formål og projektbeskrivelse Problemidentifikation: Personer, som er visiteret til et fleksjob, må ikke blot ende på ledighedsydelse. Odense Kommune gør en stor indsats på området,
Læs mereAnvendelse af mentorordningen i de nordjyske kommuner
Anvendelse af mentorordningen i de nordjyske kommuner Arbejdspapir nr. 2, marts 2007: Beskæftigelsesregion Nordjylland Vestre Havnepromenade 9, 9000 Aalborg Telefon: 7222 3600 Hjemmeside: www.brnordjylland.dk
Læs mereRapport vedrørende fremtidige fysiske rammer for frivilligheden i Rebild Kommune
April 2018 Rapport vedrørende fremtidige fysiske rammer for frivilligheden i Rebild Kommune Udarbejdet af arbejdsgruppen bestående af repræsentanter fra forskellige frivilligområder samt fra Center Sundhed,
Læs mereStrategi for frivillighed og civilsamfund. Lemvig Kommune
Strategi for frivillighed og civilsamfund Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende
Læs mereVirksomhedsinklusion. Af borgere, der er udsatte i uddannelses- og beskæftigelsessammenhæng
Virksomhedsinklusion Af borgere, der er udsatte i uddannelses- og beskæftigelsessammenhæng Refusionsomlægningen fordrer styring af virksomehdsindsatsen Med refusionsomlægningen får vi startskuddet på en
Læs merePulje til særlig indsats til ledige over 50 år
Ansøgningsskema for Pulje til særlig indsats til ledige over 50 år Finanslovskonto 17.46.43.30 Projektets navn: Ansøger Kommune Projekt- og tilskudsansvarlig: (navn, adresse, telefon, e-mail) Seniorvikar
Læs mereETABLERING AF HUSET VENTURE SYD I KOLDING
1 ETABLERING AF HUSET VENTURE SYD I KOLDING Et socialøkonomisk genbrugsbyggemarked med socialfaglig indsats Huset Venture er en af Danmarks største registrerede socialøkonomiske virksomheder etableret
Læs merePLADS til alle POLITIK FOR SOCIALT UDSATTE BORGERE
PLADS til alle POLITIK FOR SOCIALT UDSATTE BORGERE /2 Vi vil samarbejdet med de socialt udsatte Den første politik for socialt udsatte borgere udkom i 2009. Den politik var og er vi stadig stolte over.
Læs mereSocialøkonomiske virksomheder. går en stor fremtid i møde
Socialøkonomiske virksomheder går en stor fremtid i møde Hvad taler jeg om? 1. Cabi og socialøkonomi 2. Potentialer og målgrupper 3. Ramme og vilkår 4. Samarbejde med ordinære virksomheder 5. Er der udfordringer
Læs mereSTRATEGI. Strategi for socialøkonomiske virksomheder 2016-2020
STRATEGI Strategi for socialøkonomiske virksomheder 2016-2020 Forord Baggrund Vækstudvalget drøftede på deres møde d. 3. februar 2015 socialøkonomiske virksomheder i forhold til at understøtte indsatsen
Læs mereJuni 2018 FLYGTNINGEKVINDER PÅ. ARBEJDSMARKEDET Løsningskatalog
Juni 2018 FLYGTNINGEKVINDER PÅ ARBEJDSMARKEDET Løsningskatalog INDHOLD Baggrund 3 Udfordringen med at få flygtningekvinder i arbejde 3 Temaer for integrationsindsatsen 4 Sundhed og sygdomsopfattelse 5
Læs mereProjektorganisering vedr. en helhedsorienteret indsats for udsatte familier i Jammerbugt Kommune
Projektorganisering vedr. en helhedsorienteret indsats for udsatte familier i Jammerbugt Kommune At bryde den negative sociale arv for udsatte familier har været en opgave for kommunerne gennem mange år.
Læs mereOrdning for kommunale virksomhedspraktikker
Ordning for kommunale virksomhedspraktikker 2017-1 - Indhold INDLEDNING...3 FORMÅLET MED VIRKSOMHEDSPRAKTIK...3 FORMÅLET MED ORDNINGEN...4 ARBEJDSGANG/ÅRSCYKLUS FOR HÅNDTERING AF ORDNINGEN...4 PRINCIPPERNE
Læs mereJUNI 2011. Erfaringer og best practice Beskæftigelsesrettet indsats for unge med psykiske lidelser
JUNI 2011 Erfaringer og best practice Beskæftigelsesrettet indsats for unge med psykiske lidelser Erfaringer og best practice 2 Beskæftigelsesrettet indsat for unge med psykiske lidelser Udviklingskonsulent
Læs mereReferat Dialogmøde om Beskæftigelsespolitik d. 14. april 2014. Jobparate forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere over 30 år
Referat Dialogmøde om Beskæftigelsespolitik d. 14. april 2014 Jobparate forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere over 30 år Fra mødet om indsatsen for de jobparate blev de følgende pointer nævnt som
Læs mereHvad er en socialøkonomisk virksomhed?
Hvad er en socialøkonomisk virksomhed? Hvad er en socialøkonomisk virksomhed? Skal socialøkonomiske virksomheder defineres ud fra hvad de producerer? Skal socialøkonomiske virksomheder defineres ud fra
Læs mereVIRKSOMHEDSCENTRE FOR ANDRE FOR- SØRGELSESGRUPPER
VIRKSOMHEDSCENTRE FOR ANDRE FOR- SØRGELSESGRUPPER - sygedagpenge, ledighedsydelse o.a. Indledning Arbejdsmarkedsstyrelsen har igangsat et stort forsøg med virksomhedscentre for kontanthjælpsmodtagere i
Læs mereBusiness case Minifleksjob
Business case Minifleksjob Formål og projektbeskrivelse Problemidentifikation: Odense Kommune har erfaringer med projekt "Mini-fleksjob", der har til formål at nedbringe antallet af ledige fleksjobvisiterede
Læs mereDet rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter
Det rummelige arbejdsmarked Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter 1 Forord 2 Arbejdspladsen rummer både problemet og løsningen 3 Mødet med det rummelige arbejdsmarked 4 Problemer pga. sygdom
Læs mereSTRATEGI. Strategi for socialøkonomiske virksomheder 2015-2020
STRATEGI Strategi for socialøkonomiske virksomheder 2015-2020 Forord Baggrund Vækstudvalget drøftede på deres møde d. 3. februar 2015 socialøkonomiske virksomheder i forhold til at understøtte indsatsen
Læs mereVærdiskabelse i et regionalt perspektiv
Socialt Entreprenørskab Værdiskabelse i et regionalt perspektiv Lise Bisballe liseb@ruc.dk ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning CSE: Forskning, uddannelse og vidensdeling
Læs mereFrivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune
Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune 2 Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune Indhold Indledning og baggrund 4-5 Det frivillige sociale arbejde 6-7 Værdier 8-9 Samarbejde
Læs mereET ARBEJDSLIV FOR ALLE - Udspil fra 6-byerne
Aarhus Esbjerg København Odense Randers AAlborg ET ARBEJDSLIV FOR ALLE - Udspil fra 6-byerne 6-byernes udspil til Carsten Koch-Ekspertudvalget 6-byerne bakker op om det øgede fokus på borgere, der ikke
Læs mereHerning Aarhus København. Søger du arbejdskraft? Psykisk sårbare kan arbejde i din virksomhed
Herning Aarhus København Søger du arbejdskraft? Psykisk sårbare kan arbejde i din virksomhed Jobbanken en non-profit virksomhed Jobbanken er en non-profit virksomhed, der arbejder for at skabe øget varig
Læs mereFor en nærmere beskrivelse af centret målsætning og primære aktiviteter henvises til www.csvsydostfyn.dk 2
Projektsynopsis Baggrund Baggrunden for projektet er i korthed følgende: CSV Sydøstfyn har gennem en årrække arbejdet målrettet med at udsluse ressourcesvage unge til det ordinære arbejdsmarked 1. Effekten
Læs mereREFERAT. Rundbord d. 10. maj 2017 om fremme af samfundsansvar i globale værdikæder
REFERAT Rundbord d. 10. maj 2017 om fremme af samfundsansvar i globale værdikæder RUNDBORD D. 10. MAJ 2017 Fremme af ansvarlige globale værdikæder Sted: Rambøll, Hannemanns Allé 53, 2300 København S Tidspunkt:
Læs mereForslag ledera rsmøde 7. september 2018
1 Forslag ledera rsmøde 7. september 2018 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 Forslagsstiller: Den lokale lederforenings bestyrelse
Læs merePolitik for Handicap og Psykiatri i Ringkøbing-Skjern kommune
Politik for Handicap og Psykiatri i Ringkøbing-Skjern kommune Ringkøbing-Skjern Kommunes vision Naturens Rige er udtryk for, at byrådet gennem naturen vil sikre borgerne det gode liv og at skabe vækst
Læs mereVelfærdsforvaltningen. Referat. til mødet i. Jobudvalget. 16. august 2012 i Jobcentret, mødelokale 1.34 B
Velfærdsforvaltningen Referat til mødet i Jobudvalget 16. august 2012 i Jobcentret, mødelokale 1.34 B Indholdsfortegnelse Pkt. Tekst Side 89 "Vejle-loven" på beskæftigelsesområdet 181 181 00.22.00-P08-2-11
Læs mereVelkommen til Workshop 3
Velkommen til Workshop 3 Virksomhedskontakt og samspil mellem beskæftigelses- og erhvervsområdet Oplæg 1 Malene Barenholdt Götze, Københavns Kommune Oplæg 2 Peter Sinding Poulsen og Frode Fårup, Horsens
Læs mere