INDHOLD. 3 Hvem er Væksthuset? 5 Målgrupper

Transkript

1 ÅRSRAPPORT 2009

2 INDHOLD INDLEDNING 3 Hvem er Væksthuset? 5 Målgrupper RESULTATER 8 Hvad er et godt resultat? 10 Resultatopgørelse Væksthuset Resultater Væksthuset i Roskilde 16 Resultater Væksthuset i Viborg 19 Resultater Væksthuset i København 24 Samarbejde med virksomheder FORSKNING 32 Hvad virker? 33 Effektmåling 36 Programteori 37 Indikatorsystem FORANDRING 42 Nyt i Væksthuset Projekter VÆKSTHUSETS MEDARBEJDERE & BESTYRELSE 46 Medarbejdere & Bestyrelse

3 Hvem er Væksthuset? Væksthuset er leverandør på beskæftigelsesområdet i Danmark. Vi samarbejder med ledige om at finde vejen til arbejdsmarkedet. I samarbejde med Jobcentre tilbyder vi afklarende, motiverende, støttende og jobrettede forløb til alle de ledige borgere, som i en kortere eller længere periode har brug for ekstra hjælp eller støtte til at tage det næste skridt mod arbejdsmarkedet. Et museskridt eller et tigerspring. Væksthuset bidrager til begge dele. Vi står klar med kompetente, engagerede og kreative medarbejdere, der kan løse opgaven til gavn for både borgere og Jobcentre. Væksthuset er en erhvervsdrivende fond. Det betyder, at vi udover at tilbyde samarbejde med Jobcentre og ledige borgere i Danmark også har til formål at bidrage til udvikling af viden og metoder inden for beskæftigelsesindsatsen i Danmark. I vores årsrapport kan du læse om de opgaver, vi har løst i 2009 og resultaterne af vores indsats. Du får også et indblik i nogle af de projekter og aktiviteter vi finansierer og indgår i for at bidrage til at udvikle og kvalitetssikre beskæftigelsesområdet. Væksthusets grundsten Det er Væksthusets ambition at tilbyde ledige borgere et godt, konstruktivt, udviklende og tillidsfuldt samarbejde. Alle skal have en chance for at undersøge sine muligheder på arbejdsmarkedet, uanset hvor begrænsede mulighederne er. Det er vores fornemmeste opgave at sørge for, at det kan lade sig gøre. For alle. For at kunne løse vores opgave som erhvervsdrivende fond står vi fast og solidt på vores syv grundsten: Arbejde eller tættere på arbejdsmarkedet Omdrejningspunktet for vores samarbejde er altid det ultimative mål: et job. Men inden man kommer så langt, er der måske en række mellemstationer at passere eller en række barrierer, der skal overvindes. Vi samarbejder med ledige fra de første små skridt mod arbejdsmarkedet til det sidste spring ud i et job. Derfor er afklaring, motivation, træning, relationsdannelse og kompetenceudvikling lige vigtige elementer i borgerens erhvervsrettede forløb i Væksthuset. Individuelt tilrettelagte forløb Alle borgere, der samarbejder med Væksthuset, har en personlig konsulent, som følger borgeren gennem hele forløbet. Virksomhedskonsulenten sikrer, at det individuelle forløb er skræddersyet til individuelle behov, den specifikke opgave og målet, som Jobcentret har bedt os nå sammen med borgeren. Undervejs vil nogle borgere deltage i workshops og andre gruppeaktiviteter med andre borgere. Men der er altid en individuel plan for hver enkelt borger i Væksthuset. Tæt samarbejde med virksomheder Træning, opkvalificering og rekruttering. Virksomhederne er de ubestridte eksperter, når det drejer sig om at sætte fingeren på, hvilke personlige og faglige kompetencer der skal bruges i et bestemt job. Vi skal bruge virksomhederne til at synliggøre og pege på borgerens ressourcer og træningsbehov. Derfor samarbejder vi med private og offentlige virksomheder, der stiller deres arbejdsplads til rådighed for praktikker, arbejdsprøvning eller rekruttering. Væksthuset årsrapport 2009 Side 3 Indledning/Hvem er Væksthuset?

4 Vi lægger ikke skjul på, at praktikken ikke er beskæftigelsesterapi. Det er en arbejdsfunktion afstemt efter de kompetencer, praktikanten kommer med. Praktikvært Spotlys på ressourcer og muligheder i fremtiden I Væksthuset interesserer vi os ikke for, hvorfor man er arbejdsløs, eller hvilke diagnoser man har eller har haft. Borgerens personlige og faglige udfordringer bliver først interessante i det øjeblik, de står i vejen for et konkret job- eller udviklingsønske. Vores mål er at stoppe fortællingen om alt det, der ikke er lykkedes indtil nu, og i stedet begynde fortællingen om det, der skal ske i fremtiden. Vi har en stor værktøjskasse med metoder, redskaber og tilgange, som vi sætter i spil i det enkelte, skræddersyede forløb. Af og til rydder vi op i værktøjskassen og lægger nye ting derned, sådan at vi til enhver tid har, hvad vi skal bruge for at sikre et udviklende samarbejde med de borgere, der synes længst væk fra arbejdsmarkedet. Parallelle forløb Man behøver ikke at være hverken rask, ædru, medicinfri, have pletfri straffeattest eller tale flydende dansk for at samarbejde med Væksthuset. Viser det sig, at borgerens misbrug, psykiske problemer eller andre problematikker ikke umiddelbart kan forenes med et job, tilbyder vi samarbejde med borgeren om et parallelt forløb. Det erhvervsrettede samarbejde kan foregå samtidig med behandling, sprogtræning, kursusaktivitet eller andet. Vi samarbejder med uddannelsescentre, behandlingsinstitutioner, psykiatriske distriktscentre, frivillige organisationer, køreskoler, sprogskoler og en række andre ressourcepersoner. Solid dokumentation Væksthusets medarbejdere arbejder konstant med at gøre dokumentationen af borgerens forløb så præcis og nuanceret som muligt. Nøgleordene er: beskrivelse, løsninger og muligheder. Vi kvalitetssikrer løbende de skriftlige rapporter om borgernes forløb, som vi udarbejder og leverer til jobcentermedarbejdere. Ligesom vi også konstant evaluerer vores arbejdsmetoder og samarbejdsformer. Forskning og udvikling Væksthuset er en erhvervsdrivende fond som udover at tilbyde erhvervsrettede forløb til ledige borgere - har til formål at bidrage til udviklingen af beskæftigelsesindsatsen i Danmark. Fonden formål bliver synligt gennem de forsknings- og udviklingsprojekter vi finansierer og deltager i. Alle vores medarbejdere og en stor håndfuld samarbejdspartnere og kolleger er involverede i forskning, der på den lange bane skal højne kvaliteten og effektiviteten af beskæftigelsesindsatsen i Danmark. Vi holder oplæg og formidler hvad vi ved. Vi deler ud af arvesølvet vores viden og erfaring fordi det er en del af fondens formål at udvikle og dele ny viden med alle interessenter på beskæftigelsesområdet i Danmark. Væksthuset årsrapport 2009 Side 4 Indledning/Hvem er Væksthuset?

5 Målgrupper Væksthuset samarbejder med alle ledige. Men gennem årene har vi udviklet særlige kompetencer til at møde ledige med forskellige barrierer for at komme i job eller tættere på arbejdsmarkedet. Vi specialiserer os derfor i samarbejdet med disse målgrupper: Borgere med både aktivt og behandlet misbrug Borgere med psykiatriske diagnoser Borgere med psykiske og psykosociale problemstillinger Borgere med indvandrerbaggrund. Også med ringe danskkundskaber Unge. Også med plettet straffeattest Kombinationer af ovenstående barrierer Når det er sagt, gør vi os umage med ikke at sætte spotlys på problemer og barrierer i vores møde og samarbejde med ledige borgere. Det er mulighederne for en fremtid på arbejdsmarkedet, der er i fokus. Det er ikke altid det lykkes, men vi vil være sikre på, at alle har fået muligheden. I samarbejde med vores underleverandører tilbyder vi også samarbejde med: Udviklingshæmmede (underleverandør TV Glad) Borgere med angst, fobi, depression og senhjerneskade (Underleverandør Wattar Gruppen, Kognitivt Psykolog center) Sygedagpenge Væksthuset samarbejder også med ledige på sygedagpenge, som skal i gang med en revalidering, en arbejdsprøvning eller have hjælp til at vende tilbage til arbejdsmarkedet efter en periode på sygedagpenge. Det skal ikke bare være en chefbeslutning, der siger: Der kommer en praktikant på mandag. Så bliver det jo kun chefens projekt. Praktikvært Væksthuset årsrapport 2009 Side 5 Indledning/Hvem er Væksthuset?/Målgrupper

6 Resultater Væksthuset årsrapport 2009 Side 6 Resultater

7

8 Hvad er et godt resultat? Væksthusets opgave er at bringe ledige tættere på arbejdsmarkedet eller i job. Det er ikke alle de borgere, vi samarbejder med i Væksthuset, som går den lige vej. Derfor gør vi os umage med at måle vores og borgernes resultater på en måde, så vi også synliggør de væsentlige skridt, der tages på vej mod det endelige mål. Vi arbejder med flere forskellige succeskriterier og delmål undervejs. Vi har en ambition om, at vores resultater skal præsenteres i andet og mere end tal og procenter. Vi forsøger også at vise, hvad der sker på vejen mod arbejdsmarkedet. For det er ofte summen af flere små men gode resultater, der udgør et godt forløb. En borger afslutter måske sit forløb med at gå i behandling for sit misbrug. Det er ikke et job. Men er det en succes? En anden borger sætter for første gang sine ben på en arbejdsplads og spiser frokost med kollegerne hver dag i 14 dage. Det er heller ikke et job. Men er det et væsentligt skridt i den rigtige retning? En tredje borger får mulighed for at undersøge sin arbejdsevne på en praktikplads, men afslutter sit forløb med dokumentation til en pensionsansøgning. Er det en fiasko? Eller er det et udtryk for at borgeren er på vej mod den rigtige hylde til gavn for både borger og samfund? Samtidig skal borgerens resultat også ses i forhold til den opgave Jobcentret har bedt Væksthuset løse sammen med borgeren. Vi kan eksempelvis have til opgave at etablere kontakt til borgeren. Eller at afklare borgerens arbejdsevne indenfor en eller flere brancher. Og så er det dén succes og dét mål, vi fokuserer på i forløbet. Dertil kommer, at der er forskel på, hvor lang tid vi samarbejder med borgeren. Nogle borgere møder vi i fire uger, andre i seks måneder. Samarbejdets længde kan også have betydning for, hvad et godt resultat er. Når vi opgør vores resultater i procenter, har vi valgt at gøre det i følgende kategorier: Ordinært arbejde Ordinært arbejde på heltid eller deltid. Job med løntilskud Fleksjob Når Væksthuset har fået til opgave at afklare borgeren til et fleksjob. Uddannelse, ordinær SU eller elevløn. Uddannelse, revalidering Kursus Borgeren begynder i et kursusforløb eller uddannelse, som ikke er SU-finansieret. Også STU. Fastholdt Når borgeren gennem Væksthusets samarbejde fastholdes i job, uddannelse eller praktik. Herunder også mentor og efterværn. Væksthuset årsrapport 2009 Side 8 Resultater/Hvad er et godt resultat?

9 Det dér med arbejdsmarkedet er ikke lige min livret. Det har aldrig været min plan Borger Ikke fastholdt Når det ikke lykkes at fastholde borgeren i job, uddannelse eller praktik. Sygemelding/behandling Hvor det ikke er muligt at fortsætte i et parallelt erhvervsrettet forløb. Behandling etableret Hvis vi har etableret et behandlingsforløb eksempelvis for misbrug. Afklaring gennemført Bruges når målet for samarbejdet er afklaring, og afklaringen er gennemført. Bruges også når Væksthuset har beskrevet en ressourceprofil eller bidraget til rådighedsvurdering af borgeren. Arbejdsprøvning gennemført Når arbejdsprøvningen er gennemført med brugbart resultat. Praktik formidlet Når produktet ender med etablering af virksomhedspraktik. Afsoning Når borgeren afslutter sit forløb i Væksthuset for at afsone, og det ikke er muligt at fortsætte i parallelt forløb. Ny jobplan Når borgeren slutter i Væksthuset for at begynde i mere relevant tilbud som led i justering af jobplan, eller når borgeren ikke ønsker at samarbejde med Væksthuset. Aldrig mødt Når borgeren aldrig er mødt til samarbejdet med Væksthuset. Fri Ferie, barsel, kontanthjælp stoppet, flyttet eller død. Når årsagen til at borgerens samarbejde ophører, ligger uden for Væksthusets indflydelse. Udeblevet Bruges til borgere der ophøres, fordi de under et forløb holder op med at møde, og det ikke lykkes Væksthuset at etablere samarbejde med borgeren. Suspension Borgere der ophøres, fordi de er voldelige eller krænkende. Stoppet af Jobcentret Når jobcentret stopper eller undlader at forlænge forløb, og de øvrige resultatmuligheder ikke dækker for eksempel pga: Manglende progression Jobcentrets økonomi At vi ikke kan få kontakt til sagsbehandler Væksthuset årsrapport 2009 Side 9 Resultater/Hvad er et godt resultat?

10 Resultatopgørelse Væksthuset 2009 Vi opgør resultaterne for vores afdelinger i Roskilde, Viborg og København. På hver afdeling har vi forskellige rammeaftaler med Jobcentret. Det er derfor forskellige opgaver vi løfter, og forskellige forløbstyper vi tilbyder. Hvordan opgøres Væksthusets resultater? Væksthusets resultatopgørelse baseres på vores dokumentations- og statistiksystem. Vi arbejder løbende med at være præcise og konsekvente i håndtering af data om borgernes forløb i Væksthuset. Alligevel viser det praktiske samarbejde med borgerne sig ofte at være mere komplekst end selv det bedste statistiksystem kan håndtere. Eksempelvis kan en borger to gange i løbet af et år begynde i ordinært arbejde via sit samarbejde med Væksthuset, men siden vende tilbage til Væksthuset og afslutte med at starte i behandling for en psykisk lidelse. En anden borger starter et behandlingsforløb og afslutter sit forløb i Væksthuset, men kommer tilbage efter tre måneder og påbegynder siden en ungdomsuddannelse. valgt at opgøre resultatet for det sidste forløb i borgerens eventuelle række af forløb i Væksthuset. Desuden har vi valgt at fratrække resultaterne, hvor borgeren aldrig er mødt, skal afsone, går på barsel, dør, har ferie, suspenderes samt situationer, hvor borgerens kontanthjælp stoppes af Jobcentret, eller hvor borgeren flytter til en anden kommune. Det er resultater for borgerforløb, hvor resultatet eller årsagen til afslutningen af samarbejdet ligger uden for Væksthusets arbejde og indflydelse. Vi opgør således kun resultater for de forløb, hvor Væksthuset har haft mulighed for at skabe resultatet sammen med borgeren. Overblik over resultater For at skabe overblik over Væksthusets resultater har vi opdelt resultaterne i 4 kategorier: Job og uddannelse (ordinært arbejde, fleksjob, job med løntilskud, ordinær uddannelse, uddannelse på revalidering, kurser) Sygemelding og behandling Andet (Ny jobplan, afklaring gennemført, stoppet af jobcentret, praktik formidlet) Udeblevet For at skabe synlighed og gennemsigtighed i præsentationen af vores resultater og vise et realistisk billede af vores samarbejde med borgere har vi Hvor jeg før kun havde dystre udsigter og ikke forventede nogensinde at blive til noget, er jeg nu et rigtigt spændende sted i mit liv med masser af muligheder og selvtilliden i orden. Borger Væksthuset årsrapport 2009 Side 10 Resultater/Resultatopgørelse Væksthuset 2009

11 Resultater Væksthuset i Roskilde I alt har Væksthuset i Roskilde afsluttet samarbejdet med 121 borgere. Vi opgør resultater for i alt 111 borgere fordelt på fire forløbstyper: Forløb for Indvandrere i matchgruppe 4 Formålet med dette forløb er at bringe borgeren i job, uddannelse eller afklare borgeren til arbejdsprøvning i forbindelse med fleksjob eller pension. Forløb for indvandrere i Matchgruppe 4 Resultat Borgere Procent Ordinært arbejde 6 19 % Job med løntilskud 2 6 % Ordinær uddannelse 4 13 % Sygemelding/behandling 3 9 % Behandling etableret 3 9 % Ny jobplan 2 6 % Afklaring gennemført 6 19 % Praktik formidlet 2 6 % Stoppet af jobcentret 2 6 % Udeblevet 2 6 % Total % Job og uddannelse Sygemelding og behandling Andet Udeblevet 38 % 6 % 18 % 38 % Væksthuset årsrapport 2009 Side 11 Resultater/Resultater Væksthuset i Roskilde

12 Forløb for unge i alderen Formålet med dette forløb er at bringe borgeren i job eller uddannelse. Alternativt at etablere behandling for misbrug eller psykisk lidelse. Forløb for unge i alderen Resultat Borgere Procent Job og uddannelse Sygemelding og behandling Andet Udeblevet 11 % Ordinært arbejde 15 23% Job med løntilskud 4 6% Uddannelse/Revalidering 1 2 % Ordinær uddannelse 8 13% Kursus 4 6% Sygemelding/behandling 13 20% 14 % 50 % Behandling etableret 3 5% Ny jobplan 4 6% Afklaring gennemført 5 8% Udeblevet 7 11% 25 % Total % Forløb for borgere, der har fået bevilget et fleksjob Formålet med dette forløb er at etablere et fleksjob eller afklare borgeren til en specifik branche. Forløb for borgere, der har fået bevilget et fleksjob Resultat Borgere Procent Flexjob 3 37% Flexjob Sygemelding/behandling Andet Afklaring gennemført 37 % 37 % Sygemelding/behandling 1 12% Afklaring gennemført 3 37% Stoppet af jobcentret 1 12% Total 8 100% 12 % 12 % Væksthuset årsrapport 2009 Side 12 Resultater/Resultater Væksthuset i Roskilde

13 Forløb for borgere i matchgruppe 5 Formålet med dette forløb er at etablere et samarbejde med borgeren og forbedre borgerens livssituation på grundlæggende parametre som bolig, misbrug eller sygdom. Forløb for borgere i matchgruppe 5 Job og uddannelse Sygemelding og behandling Andet 14 % 14 % Resultat Borgere Procent Ordinært arbejde 1 14 % Sygemelding/behandling 4 58 % Behandling etableret 1 14% Ny jobplan 1 14% Total % Vi bliver nødt til at rumme hinandens forskelligheder. Praktikvært Fastholdelse I samarbejde med Roskilde Jobcenter har Væksthuset lavet en aftale om at holde kontakt til borgere, der er kommet i job eller uddannelse gennem et forløb for indvandrere eller unge. Ud af i alt 96 borgere, har Væksthuset samarbejdet med 29 borgere, som har været i særlig høj risiko for at falde ud af job eller uddannelse. Resultaterne af fastholdelsessamarbejdet er: Fastholdt: 69% Ikke fastholdt: 31% Væksthuset årsrapport 2009 Side 13 Resultater/Resultater Væksthuset i Roskilde

14 Væksthuset årsrapport 2009 Side 14 Resultater

15 Væksthuset årsrapport 2009 Side 15 Resultater

16 Resultater Væksthuset i Viborg I alt har Væksthuset i Viborg afsluttet samarbejdet med 148 borgere. Vi opgør resultater for i alt 137 borgere fordelt på fire forløbstyper. Forløb for indvandrerkvinder Formålet med forløbet er at samarbejde med borgeren om at komme i job eller uddannelse. Halvdelen af borgerne, der afsluttes med resultatet job eller uddannelse, begynder på et grundkursus på Serviceområdet hos Mercantec, Handelsskolen i Viborg. Forløb for indvandrerkvinder Resultat Borgere Procent Ordinært arbejde 2 9 % Job med løntilskud 3 13 % Ordinær uddannelse 1 5 % Kursus 6 27 % Sygemelding/behandling 3 13 % Afklaring gennemført 2 9 % Praktik formidlet 2 9 % Ny jobplan 1 5 % Stoppet af jobcentret 1 5 % Udeblevet 1 5 % Total % Job og uddannelse Sygemelding og behandling Andet Udeblevet 28 % 13 % 5 % 54 % Jeg kan sige med sikkerhed, at jeg uden fastholdelsesforløbet ville have været et helt andet sted idag. Væksthuset årsrapport 2009 Side 16 Resultater/Resultater Væksthuset i Viborg Borger

17 Forløb for unge i alderen Formålet med forløbet er at samarbejde med borgeren om at komme i job eller uddannelse. Forløb for unge i alderen Resultat Borgere Procent Ordinært arbejde 2 7 % Job med løntilskud 2 7 % Ordinær uddannelse 8 28 % Uddannelse/Revalidering 1 4 % Kursus 2 7 % Sygemelding/behandling 5 18 % Afklaring gennemført 1 4 % Ny jobplan 6 21 % Stoppet af jobcentret 1 4 % Total % Job og uddannelse Sygemelding og behandling Andet 28 % 18 % 54 % Forløb for unge i alderen med psykiske diagnoser Formålet med forløbet er at samarbejde med borgeren om at komme i job eller uddannelse. Forløb for unge i alderen med psykiske diagnoser Resultat Borgere Procent Ordinært arbejde 4 13 % Job med løntilskud 1 3 % Ordinær uddannelse 5 17 % Kursus 2 7 % Sygemelding/behandling 6 20 % Behandling etableret 1 3 % Ny jobplan 6 20 % Stoppet af jobcentret 3 10 % Udeblevet 2 7 % Total % Job og uddannelse Sygemelding og behandling Andet Udeblevet 30 % 7 % 23 % 40% Væksthuset årsrapport 2009 Side 17 Resultater/Resultater Væksthuset i Viborg

18 Forløb for matchgruppe 4 og 5 Formålet med forløbet er at samarbejde med borgeren om at komme i job eller uddannelse eller alternativt at igangsætte behandling eller afklare borgeren til arbejdsprøvning i forbindelse med fleksjob eller pension. Forløb for matchgruppe 4 og 5 Resultat Borgere Procent Ordinært arbejde 3 5 % Job med løntilskud 6 11 % Ordinær uddannelse 9 16 % Uddannelse/Revalidering 1 2 % Kursus 3 5 % Sygemelding/behandling % Afklaring gennemført 4 7 % Praktik formidlet 3 5 % Ny jobplan 6 10 % Stoppet af jobcentret 6 10 % Udeblevet 6 11 % Total % Job og uddannelse Sygemelding og behandling Andet Udeblevet 32 % 11 % 18 % 39 % Efterværn Væksthuset årsrapport 2009 Side 18 Resultater/Resultater Væksthuset i Viborg Væksthuset følger borgeren i 13 uger efter forløbets afslutning for at sikre at borgeren fastholdes i job eller uddannelse. Alle borgere (med undtagelse af unge med psykiske diagnoser) tilbydes et såkaldt efterværn, såfremt de kommer i job eller uddannelse via et forløb i Væksthuset. I alt 19 borgere har samarbejdet om fastholdelse med Væksthuset. Resultaterne er: Fastholdt: 68% Ikke fastholdt: 32%

19 Resultater Væksthuset i København I København har vi i 2009 afsluttet samarbejdet med i alt 950 borgere. Vi opgør resultaterne for 708 borgere på fem forløbstyper, der i Væksthusets rammeaftale med København Kommunes Jobcenter kaldes pakker. Vi opgør ikke resultaterne for de såkaldte indgangsmoduler, som består af et par samtaler. Det skal bemærkes, at vi ikke opgør resultaterne for omkring 100 borgere, som vi i 2009 har samarbejdet med i vores forrige rammeaftale med Københavns Kommune. Jobpakke Formålet med jobpakken er at samarbejde med borgeren om at komme i job eller uddannelse. Jobpakke Resultat Borgere Procent Ordinært arbejde 11 8 % Job med løntilskud 5 4 % Ordinær uddannelse 7 5 % Uddannelse/Revalidering 3 2 % Kursus 4 3 % Sygemelding/behandling % Behandling etableret 5 4 % Afklaring gennemført 13 9 % Ny jobplan % Praktik formidlet 5 4 % Stoppet af jobcentret % Udeblevet 13 9 % Total % Job og uddannelse Sygemelding og behandling Andet Udeblevet 52 % 9 % 17% 22 % Væksthuset årsrapport 2009 Side 19 Resultater/Resultater Væksthuset i København

20 Uddannelsespakke Formålet med uddannelsespakken er at samarbejde med borgen om at starte på en uddannelse eller alternativt lægge en plan for uddannelsesstart eller komme i job. Uddannelsespakke Resultat Borgere Procent Ordinært arbejde % Ordinær uddannelse % Uddannelse/Revalidering 4 3 % Kursus 3 2 % Sygemelding/behandling % Afklaring gennemført 11 8 % Ny jobplan 9 6 % Praktik formidlet 2 1 % Stoppet af jobcentret % Udeblevet % Total % Job og uddannelse Sygdom og behandling Andet Udeblevet 15 % 40 % 14 % 31 % Det er vigtigt for mig, at de (praktikanterne) gider at være her. Så skal vi også nok gøre os umage med, at det bliver et rart sted at være Praktikvært Væksthuset årsrapport 2009 Side 20 Resultater/Resultater Væksthuset i København

21 Kombinationspakke Formålet med kombinationspakken er at samarbejde med borgeren om at håndtere forskellige problemstillinger som eksempelvis misbrug eller en psykisk lidelse, herunder at etablere behandlingsforløb sådan at borgeren parallelt kan deltage i et erhvervsrettet forløb og nærme sig arbejdsmarkedet. Kombinationspakke Resultat Borgere Procent Ordinært arbejde 14 5 % Ordinær uddannelse 18 7 % Kursus 6 2 % Flyttet til job/uddannelsespakke 17 7 % Arbejdsprøvning gennemført 3 1 % Sygemelding/behandling % Behandling etableret 9 3 % Afklaring gennemført 20 8 % K-hjælp stoppet 3 1 % Ny jobplan % Praktik formidlet 5 2 % Stoppet af jobcentret % Udeblevet % Total % Job og uddannelse Sygdom og behandling Andet Udeblevet Progression til anden pakke 14 % 7 % 14 % 19 % 46 % Mentor Formålet med et mentorforløb er at fastholde borgeren i uddannelse eller praktik, herunder praktik i forbindelse med virksomhedsrevalidering. Væksthuset har samarbejdet med 60 borgere i et mentorforløb. Resultaterne af forløbene er: Fastholdt: 60% Ikke fastholdt: 40% Væksthuset årsrapport 2009 Side 21 Resultater/Resultater Væksthuset i København

22 Jeg havde en følelse af, at jeg var alt for velfungerende til at få hjælp. Borger Sygedagpengepakke Der er følgende forskellige formål med sygedagpengepakken: At hjælpe ledige i job eller uddannelse At etablere en virksomhedsrevalidering At etablere en arbejdsprøvning. Resultatet praktik etableret indeholder forløb, hvor vi har etableret en praktik til revalidering eller arbejdsprøvning. Sygedagpengepakke Resultat Borgere Procent Ordinært arbejde 5 3 % Uddannelse, ordinær 1 1 % Uddannelse / Revalidering 10 7 % Sygemelding/behandling 7 5 % Behandling etableret 3 2 % Afklaring gennemført % Praktik formidlet % Arbejdsprøvning gennemført 2 1 % Ny jobplan 7 6 % Stoppet af jobcentret % Udeblevet 3 2 % Total % Job og uddannelse Sygdom og behandling Andet Udeblevet Praktik formidlet 50 % 11 % 7 % 30 % 2 % Væksthuset årsrapport 2009 Side 22 Resultater/Resultater Væksthuset i København

23 Arbejdsprøvningspakke Formålet med arbejdsprøvningspakken er, at borgeren gennemfører en arbejdsprøvning, og at der indsamles dokumentation til Jobcentret til brug for videre sagsbehandling af borgeren. Arbejdsprøvning Resultat Borgere Procent Ordinært arbejde 1 1 % Flexjob 2 3 % Arbejdsprøvning gennemført % Afklaring gennemført 3 4 % Praktik formidlet 2 3 % Sygemelding/behandling 5 6 % Ny jobplan 1 1 % Ikke fastholdt 1 1 % Stoppet af jobcentret 5 6 % Total % Job/flexjob Sygdom og behandling Andet Arbejdsprøvning/afklaring gennemført 79 % 4 % 6 % 11 % Der var ikke nogen kemi mellem mig og min konsulent. Han var meget professionel, hvor jeg gerne ville sidde og snakke lidt. Borger Væksthuset årsrapport 2009 Side 23 Resultater/Resultater Væksthuset i København

24 Samarbejde med virksomheder Et af Væksthusets vigtigste redskaber er at samarbejde med virksomheder, som stiller arbejdspladsen til rådighed for forskellige former for praktik. Vi gør os meget umage med at matche borger og virksomhed. Undervejs i et praktiksamarbejde, som kan vare fra en time til flere uger, følger vi hele tiden op og sikrer, at praktikken når sit formål. De forskellige praktikformer kan være: Snusepraktikker Virksomheden åbner dørene en dag eller to, så borgeren kan få et kig ind og få en fornemmelse af, hvad et bestemt job kan indebære. Borgeren besøger en eller flere virksomheder nogle timer for at se, om virksomheden er interessant eller måske for at lære at finde vej og tage offentlig transport til en arbejdsplads. Væksthuset årsrapport 2009 Side 24 Resultater/Samarbejde med virksomheder Opkvalificerende og træningspraktikker Virksomheden stiller arbejdspladsen til rådighed for at opkvalificere og træne borgeren inden for bestemte arbejdsopgaver og jobfunktioner. Praktikken kan være det første skridt på vej mod arbejdsmarkedet. Arbejdsprøvning og afklaring En arbejdsprøvning har til formål at indsamle dokumentation om borgerens arbejdsevne til myndigheden: det kommunale Jobcenter. Virksomheder, der stiller sig til rådighed for arbejdsprøvninger, møder typisk sygedagpengemodtagere med helbredsmæssige udfordringer. Resultatet af en arbejdsprøvning kan være at borgeren og Jobcentret får viden om mulighederne for brancheskift, omskoling, revalidering, fleksjob eller pension. Rekrutteringspraktik Denne form for praktik har til formål at borgerens ansættes i virksomheden. Konsulenten, borgeren og virksomheden aftaler på forhånd, hvad borgeren skal lære i praktikperiode for at blive ansat i virksomheden. Praktikaftalen Til alle praktikker laves en praktikaftale mellem virksomheden og borgeren. Her er det klart formuleret, hvilken type praktik der er tale om, og hvad målet for praktikken er. Det er tydeligt for alle parter, hvilke arbejdsopgaver der skal løses eller trænes, arbejdsdagens længde, mødetider og praktikkens varighed. Praktikaftalen er også afsæt for samarbejdet mellem borger, virksomhed og Væksthuset.

25 Jeg synes, at de skal have lov til at starte på en frisk. Nu kommer de fra et eller andet møg, og det skal sgu ikke have lov at følge med. Praktikvært

26 Resultater Etablerede praktikker Hvordan tæller vi praktikker? Væksthusets praktikker varer fra en dag til fire uger. Flere praktikker varer længere. Men for hver 4. uge etableres en ny praktikaftale, sådan at praktikvært og praktikant hele tiden er ajour med målet for praktikken. Dermed sikrer vi, at praktikken er relevant og bidrager til borgerens progression, og at matchet mellem virksomheden og borgerens mål er rigtigt. Vi opgør således praktikker i antal af en maksimal varighed på 4 uger. Væksthusets interne virksomheder i København Borgeren kan i sit forløb i Væksthuset også deltage i kortere træningsforløb i Væksthuset interne virksomheder. De interne virksomheder fungerer på markedsvilkår og leverer forskellige serviceydelser og produkter til eksterne kunder. Væksthusets interne virksomheder fungerer som træningsværksteder for borgere undervejs i deres forløb i Væksthuset. Praktikkerne i interne virksomheder etableres på samme måde som praktikker på eksterne virksomheder. Væksthuset råder over virksomheder indenfor: Transportfagene Snedkeri og håndværk Kantine og service IT og kommunikation Ejendomsfunktionær og vedligehold af grønne områder Jeg nåede dårligt nok at trække vejret, så havde konsulenten fundet en pratikplads til mig. Borger I 2009 har vi samlet set på alle vore afdelinger etableret 2748 praktikker Heraf er 2043 eksterne praktikker og 705 praktikker i Væksthusets interne virksomheder. Eksterne praktikker i København: 1201 Eksterne praktikker i Viborg: 420 Eksterne praktikker i Roskilde: 422 Væksthuset årsrapport 2009 Side 26 Resultater/Oversigt over Væksthusets praktikker

27 Overblik over Væksthusets praktiktyper Væksthuset årsrapport 2009 Side 27 Resultater/Oversigt over Væksthusets praktikker

28 Kollegaerne kom til mig og sagde: Vi er glade for dig. Vi kan godt arbejde sammen og vi vil gerne have, at du bliver. Borger

29 Jeg var meget positivt overrasket. Jeg ved ikke, hvad jeg egentlig havde forestillet mig, for selvfølgelig skal man da behandle folk ordentligt. Borger Væksthuset årsrapport 2009 Side 29

30 Forskning

31

32 Hvad virker? Effektmåling hvordan måler man progression? Væksthuset har i et treårigt forskningsprojekt arbejdet med at effektmåle vores arbejde under overskriften Effektmåling og kvalitetssikring af beskæftigelsesindsatsen overfor matchgruppe 4 og 5 Målet for et aktiveringsforløb er at bringe ledige i job eller uddannelse. Derfor er det naturligt, at såvel leverandører til beskæftigelsesindsatsen som Jobcentre og politikere er interesserede i at vide, hvor godt aktiveringen virker. Hvad er resultatet af et godt aktiveringsforløb? Hvad får Jobcentret for pengene? Svaret falder som regel i objektivt målbare kategorier som ordinær beskæftigelse, løntilskud, ordinær uddannelse, støttet uddannelse eller virksomhedspraktik. Disse resultater kan måles og omregnes til procent. Resultaterne har stor bevågenhed både internt i Væksthuset og blandt vores kunder og i den offentlige debat mere generelt. Samtidig er der meget lidt viden om, hvordan man måler skridtene hen mod slutresultatet. Hvornår kan man sige, at en person har nærmet sig arbejdsmarkedet? Hvad vil det sige at opnå progression i forløbet? Hvad er definitionen på langt fra arbejdsmarkedet eller tæt på arbejdsmarkedet? Og hvordan kan man tale om et effektfuldt aktiveringsforløb, hvis det ikke ender i beskæftigelse? Kvalitetssikring af beskæftigelsesindsatsen I 2008 beslutter Væksthuset at iværksætte forskningsprojektet: Kvalitetssikring af beskæftigelsesindsatsen til matchgruppe 4 og 5. I tråd med fondens formål investerer vi i et større forskningsprojekt, der skal give os svar på ovenstående spørgsmål. Formålet er at skabe læring og viden om, hvad der virker for hvem, på hvilken måde indsatsen virker, og hvorfor den virker. Styregruppen i projektet består af Center for afklaring og beskæftigelse i Randers (CBR) samt konsulentfirmaet New Insight. Projektet finansieres af Væksthuset Den erhvervsdrivende fond, og støttes af Arbejdsmarkedsstyrelsen. Projektet har to mål. For det første vil vi udvikle et indikatorredskab, der med høj validitet kan bruges til at måle, om borgeren flytter sig tættere på arbejdsmarkedet i løbet af et forløb. Indikatorredskabet udvikles med udgangspunkt i praksis. For det andet vil vi gennemføre en stor mængde målinger hos forskellige praktikkere for at undersøge hvilke indsatser, der fører til hvilke effekter. Altså en praktisk brug af måleredskabet til at vurdere effekten af en given indsats. Der er så stor forskel på, hvem praktikanterne er, hvilken tilgang de har, og hvilket sted de er i deres arbejdssituation. Hver gang, der kommer en praktikant, gør jeg opmærksom på, hvad det er for et job, og hvad man går ind til. Praktikvært Væksthuset årsrapport 2009 Side 32 Forskning/Hvad virker?

33 Hvad er resultatmåling? En resultatmåling interesserer sig kun for forløbets endelige output. Det vil sige slutresultatet af et forløb. Ved en resultatmåling er det ikke interessant, hvad indsatsen består af, eller hvilke effekter der er opnået undervejs. Desuden får man ikke nogen viden om, hvad effekterne har været for de personer der ikke når slutmålet: Resultater Indsats Uddannelse Praktik Job Hvad er effektmåling? Når vi i projektet arbejder med effektmåling (også kaldet virkningsevaluering) interesserer vi os både for, hvad indsatsen har bestået af (delindsatser), og hvilke effekter de enkelte indsatser har bidraget med. På den måde får vi dels viden om selve indsatsen. Dels kan vi på et hvilket som helst tidspunkt i forløbet pege på hvilke effekter, der er opnået indtil videre. Resultater Indsats Uddannelse Praktik Job Delindsats 1 Delindsats 2 Delindsats 3 Delindsats 4 Effekter På vej mod resultatet: Effekt 1, 2, 3 etc. Væksthuset årsrapport 2009 Side 33 Forskning/Hvad virker?/resultatmåling/effektmåling

34 Hvad kan projektet bruges til? Formålet med at kaste sig ud i målingen af de kvalitative processer på vej mod slutmålet er at skabe et bedre slutresultat. Projektet er til gavn for flere interessenter i beskæftigelsesindsatsen på følgende måde: Virkning af projektet Hvem får gavn af det? Hvordan får de gavn af det? Praktikkervirksomheden Synlige effekter af indsatsen Viden om, hvad vi gør og hvorfor Bedre indsats pga. større viden Intern kvalitetssikring Dokumentation og argumentation til kunder. Læring fra andre praktikervirksomheder Borgeren Bedre forståelse af, hvorfor en bestemt indsats vælges ift. et bestemt mål Fremskridt og delmål bliver nemmere at se Indsatsen tilpasses den enkelte borgers mål Jobcentret Kan visitere mere præcist ift. ønskede mål for en indsats Får dokumentation for indsatsens effekter Mere viden om hvilke forløb og indsatser, der virker for matchgruppe 4 og 5 Branchen som helhed Får et fælles sprog for begreber som effektmål, progression og kvalitet Mulighed for sammenligning på tværs ift. effekter Væksthuset årsrapport 2009 Side 34 Forskning/Hvad virker?

35 Jeg kommer fra en lang ledighedsperiode på næsten halvandet år. Så jeg var utrolig interesseret i at få gang i hjulene igen. Det var så fantastisk at komme i Væksthuset. Det føles jo virkelig godt indeni. For det er jo et fantastisk selvværdsboost, man lige får, fordi man bliver en del af samfundet igen. Borger Deltagere Siden 2008 har seks praktikkervirksomheder deltaget i projektet. Deltagerne er sammensat efter geografiske, indsatsmæssige og organisatoriske kriterier. Fælles for deltagerne er, at alle virksomheder tilbyder aktiveringsforløb for borgere i matchgruppe 4 eller 5, som er den målgruppe, projektet fokuserer på. De seks praktikkervirksomheder er foruden Væksthuset og CBR (Center for Beskæftigelse, Randers), Reva Trollesbro (Hillerød kommune), Integro (landsdækkende privat aktør), CAB (Center for Afklaring og Beskæftigelse, Københavns Kommune) og Dansk Råstof (aktør i København). Hver virksomhed har udvalgt 1-3 forløb, som de udvikler programteori for og måler på. Forløbene har vist sig at være ret forskellige, hvilket har sikret en bredde i vores forståelse af indikatorer. Forskelligheden er også en udfordring i forhold til diskussionen om, hvorvidt det overhovedet er muligt at opnå fælles sprog og indikatorer i så forskellige forløb. Forløbene i projektet har eksempelvis været holdbaserede 4- ugers forløb, forløb målrettet løntilskud, forløb med træning i eget værksted samt individuelt tilrettelagte forløb med skræddersyet indhold. Hvad er det, vi gør? Udvikling af programteorier Første skridt i processen er at udvikle programteorier for indsatsen. Det vil sige en beskrivelse af, hvad der er vi gør, hvordan vi gør det, og hvilke effekter vi mener, indsatsen har. Programteorierne er selve kernen i projektet. Det er her, den tavse viden bliver synlig. Det implicitte og selvfølgelige bliver eksplicit og konkret. Vi har med andre ord tømt praktikkernes hoveder for at finde ud af, hvad det egentlig er, vi går og gør. Derudover giver udarbejdelsen af programteorier hver deltagende virksomhed en fantastisk mulighed for at få overblik og indsigt i, hvad det egentlig er, man prioriterer i indsatserne. Processen tvinger praktikkerne til refleksion og til at sætte ord på den praksis, der ellers er selvfølgelig og indforstået. Desuden har processen en løbende intern effekt, idet praksis nogle steder er blevet ændret eller skærpet i lyset af diskussioner og præcisering af de forskellige forløb. På den måde har projektet opnået en ekstra og meget brugbar effekt, nemlig intern kvalitetssikring og kvalitetsforbedring. Se et eksempel på programteori på næste side. Væksthuset årsrapport 2009 Side 35 Forskning/Hvad virker?

36 Relation Ønsker Kompetencer Afprøvning Effekt Reality Tjek = + Uddrag af en programteori Målgruppe: Indvandrerkvinder i matchgruppe 4 og 5 Varighed: 26 uger Tilgang: Der arbejdes i udgangspunkt med individuelle samtaler med mulighed for hold ift bestemte emner undervejs. Borgeren tilknyttes én virksomhedskonsulent, der følger borgeren fra start til slut, koordinerer indsatsen og gennemfører samtalerne. A Anderkendelse iførste møde: Borgerens udgangspunkt, forståelse og ønsker anerkendes og acceptere værdifrit Borgeren bydes velkommen i anerkendende rammer. Aktiv lytning. Borgeren Anerkendes og udfordres på samme tid. Samtalen drejer sig om borgeren før der tales om rammer og regler. Tilbud om te, kaffe, vand og small talk er vigtig. Indikatorer: Er der gennemført Aktiv lytning Dialog om borgeren Velkomst Er der talt om forløbet formål Borgeren har fået anerkendelse i mødet med os. Indikator: Borgeren har gennemført de nødvendige samtaler med konsulenten. 1) Borgeren bliver tryg og afslappet 2. Borgeren vil tale åbent 3. Borgeren er motiveret for forløbet 4. Borgeren samarbejder Job, uddannelse eller styrkede faglige, personlige og sociale kompetencer, mptivation og handling rettet mod job. Samt forbedret helbredshåndtering Indikatorer: 1.1 Motivation/ønske og tro på fremtid på arbejdsmarkedet 1.3 Afklaring af ønsker om arbejde/ uddannelse 2.2 Faglige kvalifikationer og kompetencer 2.4 Sproglige kompetencer 3.3 Oplevelse af helbredsproblemer/viden om sundhed 4.1 Samarbejdsrelation i forløbet 5.1 Sociale kompetencer 5.2 Omstillingsevne 5.3 Praktiske kompetencer 5.4 Initiativ 7.1 Borgerens oplevelse af faglige kvalifikationer og kompetencer Arbejdsgivervurdering før og efter forløbet på en 10-skala af borgerens kompetencer Borgerens egen vurdering før og efter forløbet på en 10-skala af borgerens kompetencer Skalavurdering på en 10-skala om hvor meget borgeren ønsker at få et job Borgervurdering på en 10-slkala, hvor borgeren skal vurdere om han/hun har forbedret sin evne til at håndtere oplevede helbredsproblemer. Afprøvning af borgerens ønsker og forventninger. Afprøvningen sker fx ved besøg hos studievejledere, informationssøgning på kontakt til arbejdsgivere. Undersøgelse af økonomi i forbindelse med job eller. uddannelse. Afprøvning af borgerens ønsker skal ske indenfor 3 uger. Der afsøges evt. andre jobveje parallelt for at undgå at afprøvningen trækker ud uden perspektiv. Afprøvningen sker anerkendende og værdifrit, det vil sige at det er borgeren, ikke konsulenten, der beslutter om planen skal forfølges, ændres eller opgives. Indikatorer: Hvor lang tid tog afprøvningen? Er der parallelt afsøgt andre jobveje end dem borgeren selv har foreslået. Er det borgeren der har ønsket at opgive/fortsætte planen. Afprøvning af borgerens ønsker (Nogle af) borgerens ønsker og forestillinger er afprøvet. Afprøvning sker BÅDE på idéplan og konkret. Indikator: Er borgerens ønsker afprøvet? 1. Giver realisme og afklaring i forhold til muligheder 2. Der etableres et fælles mål med videre handleplan 3. Er villig til ånben dialog om andre jobmuligheder. 4. Borgeren føler sig imødekommet og deltager aktivt i videre plan. 5. Afklaring af job og uddannelsesønsker. 6. Styrkelse af arbejdsidentitet 7. Øget motivation/fortsat motivation for at blive i forløbet - det som vi foreslår målt med indikator 1.1, 1.3 samt 4.1 Indikatorer: 1.1 Motivation/ønske og tro på fremtid på arbejdsmarkedet 1.3 Afklaring af ønsker om arbejde/uddannelse 4.1 Samarbejdsrelation i forløbet Væksthuset årsrapport 2009 Side 36...programteorien fortsættes med flere delindsatser osv. Forskning/Hvad virker?/programteori

37 Hvad gør det, vi gør? Udvikling af måleredskabet Næste skridt i processen er at udvikle et fælles måleredskab, også kaldet et indikatorsystem. Vi skal finde ud af, hvordan effekterne fra programteorien kan måles. De fleste steder i landet foregår dokumentationen for borgerens progression i form af tekst. Det vil sige kvalitative beskrivelser fra aktiveringsaktøren til Jobcentret. Ofte inddelt i dialogguidens og ressourceprofilens emner. Ambitionen er nu at udvikle et måleredskab, der på den ene side set er kvantitativt, så effekterne kunne måles på tværs af indsatser. Og på den anden side kan fastholde det kvalitative aspekt af indsatsen, fordi indsatsen handler om menneskelige processer og udviklinger, som ikke kan låses fast til ét bestemt tal. Risikoen er, at vi enten ender med et redskab, der er så kvalitativt og subjektivt, at det ikke kan bruges på tværs af forskellige aktører og forskellige forløb, og dermed ikke siger mere end den tekstlige afrapportering, vi leverer i forvejen. Eller at vi kommer til at stå med et meget rigidt talsystem, som er så firkantet, at det ikke kan rumme praksis og dermed være nytteløst. Løsningen på ovenstående udfordring i projektet har været, at de seks pratikkervirksomheder, som deltager i projektet, har udviklet over 20 parametre. Disse parametre mener vi er relevante for at kunne sige noget om, hvorvidt borgeren har bevæget sig nærmere arbejdsmarkedet. Hvert parameter er så blevet inddelt i fem trin, hvor trin 1 indikerer, at borgeren er længst fra arbejdsmarkedet. Trin 5 indikerer, at borgeren er tæt på arbejdsmarkedet udelukkende målt på det valgte parameter. På hvert trin har vi nået frem til en række udsagn, som viser, hvordan det enkelte tal skal forstås. På den måde får konsulenten (som laver målingen) en fornemmelse for, hvad det enkelte tal eller score betyder. Denne løsning giver os mulighed for at sammenligne på tværs (mellem projekterne og tidsmæssigt i hvert forløb) samtidig med at det kvalitative i progressionen fastholdes gennem de udsagn, der knytter sig til hvert trin. Datakilder i måleredskabet er både konsulentmålinger og målinger fra arbejdsgiver og borger. Væksthuset årsrapport 2009 Side 37 Forskning/Hvad virker?

38 Eksempel Denne figur viser et eksempel på ét af de 20 måleparametre, som projektet arbejder med. Udsagnene skal hjælpe konsulenten til at kunne vurdere, hvor tæt på arbejdsmarkedet en borger befinder sig. Afklaring af ønsker om arbejde/uddannelse Vurder borgerens grad af afklaring i forhold til arbejde eller uddannelse på en skala fra 1-5, hvor de enkelte point svarer til indikatorerne i venstre spalte Borger har ingen forestillinger om hvad han/ hun har lyst til at arbejde med/ uddanne sig til 1 Ikke afklaret Borger har diffuse/urealistiske ønsker om arbejde Har forbehold mod valg af praktik, løntilskud, stillede arbejdsopgaver 2 Borger nævner overordnede realistiske arbejdsområder, som han/hun har lyst til at beskæftige sig med Viser større selvindsigt i forhold til ønsker, motivation og værdier 3 Borger nævner mere specifikke realistiske brancher, som han/hun har lyst til at arbejde i Omsætter (sammen med vejleder) interesser og kompetencer til jobønsker Opnår indsigt i, hvordan egne ressourcer og barrierer spiller sammen med kravene på arbejdsmarkedet og accepterer disse vilkår Kan se perspektiv i valg af praktik eller løntilskud (tænker praktikken som et middel til at nå målet om at komme (tilbage) på arbejdsmarkedet) Kan se perspektiv i de opstillede arbejdsopgaver 4 Borgers jobønsker konkretiseres yderligere til specifikke jobs og specifikke arbejdspladser, som matcher hans/hendes kompetencer og kvalifikationer Ved ikke 5 Afklaret Projektets forløb og analyser er tilgængeligt for alle på: Væksthuset årsrapport 2009 Side 38 Forskning/Hvad virker?

39 Jeg har ansvar, og jeg er også gladere for mig selv, Borger Eksterne eksperter og videnopsamling Udover praktikkernes viden og erfaring, som danner baggrund for såvel programteori som måleredskabet, har vi løbende i projektet udfordret vores egne antagelser om hvilke indsatser, der fører til hvilke effekter. For at kvalificere og kontrollere projektet har vi blandt andet interviewet virksomheder om, hvilke personlige og faglige kompetencer de efterspørger hos nye medarbejdere. Dette er for at sikre, at forløbene indeholder indsatser, der sigter mod at levere resultater, som virksomhederne kan bruge. Vi har også lavet interviews med borgere for at få et borgerperspektiv på vores programteorier. Hvad oplever borgeren som virkningsfuldt i et forløb, og på hvilke måder stemmer det overens med de antagelser, som fremgår af programteorierne? Derudover har vi gennemgået og analyseret en række andre succesfulde projekter for målgrupperne. Ved at se på hvordan andre har skabt progression og effekter i forløb, har vi også kunnet diskutere vores egne indsatser og udfordre vores antagelser. Endelig har vi undersøgt sammenhængen mellem sundhedsfremmende indsatser og effekten af erhvervsrettede indsatser. Er effekten af en erhvervsrettet indsats potentielt større, hvis der også arbejdes med borgerens sundhed og helbred? Via studier og analyser fra SFI, institut for folkesundhed, Sundhedsstyrelsen, AKF samt Institut for sundhedsvæsen har vi forsøgt at udfordre det, at de erhvervsrettede indsatser vi tilbyder, ikke nødvendigvis har en sundhedsdimension. Undersøgelser peger på, at der måske kan være tale om et positivt samspil, som dog ikke er entydigt eller signifikant. Næste skridt? Konklusioner og formidling Efter udarbejdelsen af programteorierne og indikatorsystemet er alle de deltagende praktikervirksomheder i gang med at foretage selve målingerne. Hver praktikker indtaster løbende data til en central registrering. Denne proces løber frem til marts Herefter analyseres de indsamlede data. Vi glæder os til at kunne præsentere resultaterne af projektet på en afsluttende konference og ved at formidle vores viden rundt om i Danmark i løbet af Formidlingen vil især have fokus på: Måleredskabet og det fælles sprog til at tale om progression Projektets konklusioner på data. Hvilke indsatser giver hvilke typer effekter? Projektet er så vidt vides det første af sin art i Danmark. Væksthuset vil arbejde videre med at justere og forfine programteori som undersøgelsesmetode og måleredskabet til effektmåling. Vi opfordrer alle til at spille med. Det er i alles interesse, at leverandører bliver bedre til at dokumentere effekterne af borgerens forløb. Det kan vi kun gøre, hvis vi udvikler nogle fælles standarder for, hvad der i en given sammenhæng kan regnes for en effekt. Væksthuset årsrapport 2009 Side 39 Forskning/Hvad virker?

40 Forandring Væksthuset årsrapport 2009 Side 40 Forandring

41 Væksthuset årsrapport 2009 Side 41 Forandring

42 Nyt i Væksthuset 2009 Ny rammeaftale i København 1.januar 2009 træder en ny rammeaftale i kraft i København. Væksthuset er leverandør til beskæftigelsesindsatsen i København i konkurrence med 11 øvrige leverandører. Væksthuset etablerer samtidig samarbejde med to underleverandører. Dels TV-Glad, som tilbyder kursus- og praktikforløb til udviklingshæmmede borgere. Dels Wattargruppen, Kognitivt psykologcenter, som lerverer kursus- og praktikforløb for borgere med psykiske vanskeligheder som angst, fobi, depression og senhjerneskade. Nye opgaver i Roskilde I Roskilde har vi i 2009 etableret samarbejde med Jobcentret om endnu en ny målgruppe, nemlig ledige i matchgruppe 5, som har alkoholmisbrug eller en psykisk lidelse som barriere for at komme i beskæftigelse. I den forbindelse har vi etableret et tæt parallelt samarbejde med behandlingstilbuddet Lænken. Nye lokaler Væksthusets hovedsæde på Sundholmsvej i København er blevet nyindrettet og istandsat. Også vores lokaler på Valdemarsgade i København er blevet renoveret og udvidet. I Roskilde flytter vi ved årsskiftet ind i nye lokaler på Stændertorvet i en smuk, gammel købmandsgård. I Viborg flytter vi ind i Sct. Mathiasgade i nyrenoverede lokaler. Samlet set kan vi nu på alle vores kontorer byde velkommen til borgere i lyse og imødekommende lokaler, hvor der er god plads til de aktiviteter, vi tilbyder. Formidling og videndeling 2009 Som en del af fondens formål deler Væksthuset ud af vores viden og erfaringer på beskæftigelsesområdet. Vi formidler vores viden ved oplæg og konferencer, modtager besøgende, underviser Jobcentre og engagerer os i forskningsprojekter og projekter til metodeudvikling og læring. Oplæg og besøg I år har vi holdt oplæg for beskæftigelsesindsatsen i Århus i brugen af løsningsfokuseret coaching i relation til et aktiveringsprojekt i ISS. I udførerafdelingen i Jobcenter Århus har vi holdt oplæg om Væksthusets effektmålingsprojekt (beskrevet mere udførligt her i årsrapporten). Vi har været i Stockholm hos IQPC (International Quality and Productivity Center) og holdt oplæg om det erhvervsrettede samarbejde med ledige med psykiske lidelser. I samarbejde med Dansk Flygtningehjælp har vi holdt oplæg for Køge Jobcenter og Odsherred Jobcenter om at tilrettelægge og kvalificere den erhvervsrettede indsats for traumatiserede flygtninge. Derudover har vi løbende haft besøg at kolleger og konkurrenter og drøftet forskellige aspekter af beskæftigelsesindsatsen i Danmark. Studietur til Holland I juli er Væksthuset sammen med en række andre aktører på beskæftigelsesområdet på studietur i Holland. Formålet er at se nærmere på de effektfulde tilbud og indsatser, som man har erfaringer med i Holland. Danmark har traditionelt set kigget i retningen af Holland på beskæftigelsesområdet. Eksempelvis har området været udliciteret gennem flere år i Holland, hvilket er relativt nyt i en dansk kontekst. Væksthuset årsrapport 2009 Side 42 Forandring/Nyt i Væksthuset