Under Broen. - et casestudie af gadebørn i Jayapura -

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Under Broen. - et casestudie af gadebørn i Jayapura -"

Transkript

1 Under Broen - et casestudie af gadebørn i Jayapura - Gertrud Kümmel Nielsen og Charlotte Refslund Thomsen Bachelorprojekt Geografisk Institut, Københavns Universitet Vejleder: Jytte Agergaard 25. maj 2005

2 Resumé Under Broen - Et casestudie af gadebørn i Jayapura Geografisk institut Bachelor projekt uadarbejdet af Charlotte R Thomsen og Gertrud K. Nielsen Den Sydøstasiatiske økonomiske krise i 1997 har medført en kraftig forøgelse af fattigdommen i Indonesien. Den indonesiske provins Papua er en ringe udforsket afkrog af verden og et stigende antal gadebørn i provinshovedstaden Jayapura illustrerer områdets sociale, økonomiske og samfundsstrukturelle problemer. Gadebørn marginaliseres og diskrimineres af det omkringværende samfund, hvilket kommer til udtryk i en rumlig og social isolation. Gadebørns rumlige udfoldelse i gaden og deres afvigende livsform, som opstår som reaktion på den sociale eksklusion, står i modsætning til diskursen om gadens tilsigtede anvendelse. Begrebet gadebørn bidrager i sig selv til en stigmatisering og en simplificeret anskuelse af dette komplekse fænomen og kritiseres såvel i den akademiske litteratur som i udviklingsarbejde med børn og unge. En problematisering af begrebet og dets anvendelse ligger indenfor en bred forståelse af gadebørn som fænomen. Denne opgave illustrerer gadebørnsproblematikken i Jayapura gennem et casestudie af en gruppe gadebørn med tilholdsstedet Under Broen. Under et 3 uger feltarbejde har vi forsøgt at afdække hvilke børn der bor på gaden samt at illustrere kompleksiteten af hvilke umiddelbare, underliggende og strukturelle elementer af samfundet der forårsager problemet. Undersøgelsen formår ikke at afdække den generelle gadebørnsproblematik i Jayapura, men illustrerer fællestræk og elementer i gadebørnene livsvilkår der kan relateres til det samfundsmæssige svigt, der medvirker til, at de vælger gadelivet og at de fastholdes der. Gadebørnene er en blandet gruppe børn hvis individuelle livshistorier belyser fænomenets kompleksitet og kontekstafhængighed. Deres tilknytning til gaden bunder i identifikation med stedet og fællesskabet og konstitueres gennem normbrydende opførsel og aktiviteter som sex aktivitet, snifning af lim og lignende. Grundet samfundets manglende muligheder, den sociale marginalisering, den fysisk og psykiske afhængighed af livet på gaden eller en manglende ressource til opbrud med gaden, udgør livsformen på gaden det bedste alternativ for disse børn.

3 INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL 1. INDLEDNING PROBLEMFORMULERING 2 KAPITEL 2. PRÆSENTATION AF CASE PAPUA JAYAPURA 6 KAPITEL 3. UNDERSØGELSE OG FORSTÅELSE AF GADEBØRN BARNET GADEN GADEBØRN HVORFOR VÆLGER BØRN GADEN? ANALYSERAMMEN OPSUMMERING 17 KAPITEL 4. METODE FELTMETODER OG METODISK TILGANG BARRIERER I INTERVIEWS MED GADEBØRN VURDERING AF FELTARBEJDETS METODER OPSUMMERING 23 KAPITEL 5. HVILKE BØRN BOR PÅ GADEN I JAYAPURA? KARAKTERISTIK AF GADEBØRNENE UNDER BROEN LIVSVILKÅR PÅ GADEN DET SOCIALE LIV GRUPPEDYNAMIK FAMILIERELATIONER OPSUMMERING 29 KAPITEL 6. HVORFOR BOR DISSE BØRN PÅ GADEN? GADEBØRNENE UNDER BROEN HVORFOR KOMMER DE PÅ GADEN? HVORFOR BLIVER DE PÅ GADEN? SAMFUNDSSTRUKTURELLE ÅRSAGER OPSUMMERING 40 KAPITEL 7. KONKLUSION 42

4 Kapitel 1. Indledning Den Sydøstasiatiske økonomiske krise i 1997 har medført en kraftig forøgelse af fattigdommen i Indonesien. Den indonesiske provins Papua er en ringe udforsket afkrog af verden og et stigende antal gadebørn i provinshovedstaden Jayapura illustrerer områdets sociale, økonomiske og samfundsstrukturelle problemer. Vilkårene for gadebørn er stærkt varierende og årsagerne til problemet er forbundet med stor kompleksitet, men karakteristisk er at de lever i ekstrem fattigdom, involveres i kriminalitet, prostitution, stofmisbrug og udsættes for vold, udnyttelse samt stigmatisering på gaden. Fænomenet anses som et resultat af manglende social- og økonomisk kapital og som et udtryk for social eksklusion, og er et alarmerende signal på nødvendigheden af social udvikling og fattigdoms reduktion. Problemstillingen prioriteres derfor højt i national og international udviklingspolitik, i medierne og i den akademiske litteratur. Dette har affødt et ønske om identifikation af problemstillingens underlæggende årsager samt fremstillingen af en generel karakteristik af gadebarnet som fænomen. Socialgeografiens tilførsel af problemets tids- og rumdimension, anskuelsen af barnet som selvstændig aktør i konstruktionen af en social virkelighed, samt Børnekonventionens indførsel af børns rettigheder, har ved århundredeskiftet medført en mere holistisk tilgang til problemet samt en anskueliggørelse af problemets kontekstafhængighed. 1.1 Problemformulering Vi ønsker i nærværende opgave at belyse fænomenet gadebørn ud fra en case i den indonesiske provinshovedstad Jayapura. Jayapura befinder sig i provinsen Papua og er en ringe udforsket afkrog af verdenen. Opgaven tager udgangspunkt i et 3 ugers feltophold i byen, hvorunder vi foretog en analyse af en gruppe gadebørn med opholdsstedet Under Broen. På den baggrund har vi valgt at arbejde ud fra nedenstående problemformulering. Hvilke børn bor på gaden i Jayapura og hvorfor? 2

5 Vi ønsker at belyse problemproblemformuleringen gennem en analyse af gadebørnene Under Broen. Med bor mener vi, gadebørn 1 der hele tiden opholder sig på gaden således, at gaden i højere grad kan anskues som en bolig end blot en indkomstkilde. I besvarelsen af ovenstående problemformulering har vi opstillet følgende arbejdsspørgsmål. 1. Hvad ligger der i begrebet gadebørn og hvilke problemer ses der i anvendelsen af dette? En karakteristik af begrebet gadebarn, som bestående af ordene gade og barn. Vi ønsker herunder dels at diskutere begrebets symbolske og sproglige indhold og dels at kritisere begrebets bibetydninger og problematisere forskellige definitioner og klassifikationer under begrebet (kapitel 3). 2. Hvilke børn bor på gaden Under Broen i Jayapura? Her ønsker vi at undersøge gadebørnenes faktuelle data såsom alder, køn, skolegang, religion og oprindelsessted. For den uddybende karakteristik vil vi undersøge gadebørnenes tilhørsforhold, aktiviteter, organisering og gruppedynamik på gaden samt relationer til sociale og samfundsmæssige instanser (kapitel 5). 3. Hvorfor bor de på gaden? Vi ønsker her at klargøre hvilke primære årsager, der er til børnenes valg af livsform på gaden. Herunder vil vi analysere og diskutere hvorfor de kommer på gaden og hvorfor de bliver samt de samfundsstrukturelle årsager (kapitel 6). I nedenstående skema er opgavens struktur skitseret: Kapitel Formål 1. Indledning At beskrive opgavens problemfelt. 2. Præsentation af case At præsentere caseområdet fra provinsen Papua, til byen Jayapura og det specifikke case område Under Broen. 3. Undersøgelse og forståelse af gadebørn At problematisere begrebet gadebørn og forstå dets indhold. 4. Metode At behandle hvilke metoder vi vil benytte for at belyse problemstillingen. 5. Hvilke børn bor på gaden i Jayapura? At karakterisere hvilke børn der bor på gaden Under Broen. 6. Hvorfor bor disse børn på gaden? At analysere og diskutere hvorfor disse børn bor på gaden. 1 Vi har i denne opgave valgt, at anskue gadebørnene Under Broen som børn på trods af, at deres alder(11-22 år) i højere grad er knyttet til betegnelsen unge. Vi ønsker ikke at belyse denne diskussion yderligere, blot pointere, at vi grundet vores personlig tilknytning vælger, at omtale dem som børn og gadebørn. 3

6 7. Konklusion At opsummere de væsentligste konklusioner i forhold til problemformuleringen og at redegøre for nye og fremtidige problemstillinger, der er opstået gennem arbejdet med bacheloropgaven. Skema 1: Opgavens Struktur Strukturen i opgaven er således, at problemstillingen indledende skitseres på det generelle, hvorefter vi vil behandle det specifikke case Under Broen. Afslutningsvis ønskes den specifikke problemstilling igen at blive relateret til det generelle niveau. 4

7 Kapitel 2. Præsentation af case Geografisk tager casen afsæt i den indonesiske provinshovedstad Jayapura. Jayapura er beliggende i provinsen Papua, der udgør den vestlige del af øen Ny Guinea. 2.1 Papua Størrelse: 421,981 km 2 Hovedstad: Jayapura Befolkning: ca.2,1 mio. Befolkningstæthed: 5 indb/km 2 Befolkningssammensætning: Malay(17 %, indonesere), Papuanere(62 %). Religion:Islam og Kristendom Sprog: Officielt: Bahasa Indonesia, derudover ca. 253 Stamme sprog., svarende til 15 % af verden sprog. Kilde: Kort 1. Indonesien kilde: Historisk baggrund I 1883 kom øen Ny Guinea under tre forskellige kolonimagter. Den vestlige del tilfaldt Holland ligesom det resterende Indonesien. Indonesien blev derefter selvstændig i 1949 med undtagelse af Papua, der forsat var under hollandsk styre. Indonesien ytrede ønske om at overtage Papua, hvilket i 1962, efter pres fra USA, førte til forhandlinger mellem Holland og Indonesien. Forhandlingerne resulterede i, at Papua blev overdraget til et organ under FN, kaldet UNTEA (United Nations Temporary Executive Authority) for en seksårig periode. Perioden blev afsluttet med et valg benævnt The Act of Free Choice. Valget skulle afgøre Papuas status som uafhængig nation eller som indonesisk provins. Valget blev afholdt i 1969 og ud af papuanere deltog kun 1025 stemmeberettigede mænd udvalgt af den indonesiske regering. Således kom Papua i 1969 officielt under indonesisk styre. Valget blev senere kritiseret af FN observatører som værende udemokratisk og korrupt. Den kolde krig var på dette tidspunkt dominerende i den internationale politik, hvilket betød, at den vestlige verden var tilbøjelig til at se 5

8 igennem fingre med, hvad der foregik i Papua, så længe kommunismen ikke forsat spredte sig til det sydlige Asien (Salford. J, 1999; (A)). Kort 2. Papua - Kilde: Under overgangsperioden fra overtog Indonesien delvis kontrollen med UNTEA, hvilket gjorde dem i stand til at iværksætte en række transmigrationsprogrammer i Papua. Programmerne blev igangsat af den indonesiske regering med et ønske om at udligne befolkningstrykket på Java, mindske de etniske og kulturelle forskelle på øerne og opnå en større kontrol. Transmigrationen foregik derfor primært fra de indonesiske øer Java og Sulawesi, hvilket resulterede i en betydelig ændring af befolkningssammensætningen i Papua. I dag udgør de oprindelige papuanere kun omkring 30 % af den urbane befolkning. Som kompensation for migrationen tildeltes migrerede indonesere såvel jobs som boliger og således også bedre sociale og økonomiske vilkår end papuanerne. Kontrasterne mellem de oprindelige papuanere og migranterne kom yderligere til udtryk gennem papuanernes kristne religion (overfor indonesernes islamiske tro) samt deres melanesiske udseende (Otten, M., 1986; (C)). Papua er særdeles rig på værdifulde råstofressourcer som olie, kobber, guld og træ. Størstedelen af råstofressourcerne udnyttes af udenlandske firmaer, hvilket betyder, at kun en begrænset del af profitten tilkommer provinsens lokalbefolkning. Papua er i dag den fattigste provins i Indonesien, med den højeste børnedødelighed og laveste levealder (B). 2.2 Jayapura Provinshovedstaden Jayapura er udgangspunktet for vores studie af gadebørn. Byen blev grundlagt af hollænderne i 1910 som Hollandia, hvilket byen hed indtil 1962, hvorefter den under overgangsperioden (UNTEA) skiftede navn til Sukarnopura og i 1969 til byens nuværende navn Jayapura.(D) I dag har byen omkring indbyggere (E). Det er en meget beskidt og ikke særlig vedligeholdt by, hvor luften er tung af smog og affaldet smides i de omkringliggende floder. De fleste huse er bygget af beton, træ og blik og er faldefærdige. Byen er beliggende i en dal, der 6

9 udmunder ved den nordlige kyst tæt ved grænsen til Papua Ny Guinea og er opdelt i et havneområde (Ruko) og et indre dalområde, der er omkranset af bjerge og regnskov. Antallet af gadebørn i Jayapura er estimeret til omkring ethundrede(i14). Disse hundrede er opdelt i tre grupper med forskellig geografisk tilknytning. Ved Terminalen (lidt udenfor Jayapura), ved havneområdet kaldet Ruko og ved markedet, kaldet Empura. Udover deres forskellige geografiske tilknytning, bliver de tre grupper omtalt, af chefen for det sociale departement Mr. Way og vores tolk Isak, med forskellige karakteristika med hensyn til prostitution, kriminalitet og alder. Den gruppe af gadebørn vi har valgt at beskæftige os med opholder sig tæt ved markedet, Empura. Det skyldes blandt andet at størstedelen af denne gruppe gadebørn arbejder på eller i tilknytning til markedet. Gadebørnenes opholdsted bliver benævnt som Under Broen, hvilket refererer til, at stedet er placeret ved en lille bro, der fører over til et større græsområde. De bader og vasker sig i floden, hvor de ligeledes smider deres affald, og hvor deres kloak løber ud. De sover ved siden af broen på en række brædder. Området er snavset og ildelugtende og der er bygget et lille faldefærdigt blikskur, bemalet med gadebørnenes navne. 7

10 Kapitel 3. Undersøgelse og forståelse af gadebørn I dette kapitel vil vi diskutere og problematisere begrebet gadebørn. Vi ønsker at tage udgangspunkt i ordene gade og børn og derefter behandle det paradoks, der opstår i sammensætningen af ordene. I begrebet barnet ønsker vi samtidigt at introducere læseren til det fokusskifte, der er opstået i forbindelse med FN s Børnekonvention for at belyse vores position i problemstillingen. Vi vil behandle begrebet gadebørn i forhold til det symbolske indhold, diskutere og kritisere dets bibetydninger og anvendelse samt definere begrebet i forhold til opgaven. Til forståelsen af begrebet ligger en teoretisk afdækning af, hvorfor børn vælger at bo på gaden, hvilket leder op til en afklaring af opgavens anvendte analyseramme. 3.1 Barnet Med formuleringen af Børnekonvention i 1989 forsøger FN, på baggrund af menneskerettighedserklæringen, at opnå international konsensus om børn og unges civile, økonomiske, politiske, juridiske, sociale og kulturelle rettigheder gennem et juridisk bindende instrument. Nationer, der vælger at adoptere konventionen, forpligter sig således juridisk til at opfylde konventionens krav, implementere konventionens standarder i praksis samt at bestræbe en udvikling, der er i overensstemmelse med konventionens grundprincipper: Ikke-diskriminering uanset race, farve, køn, sprog, oprindelse, handicap, holdning eller andre karakteristika. Alle børn har den samme ret til at udvikle deres potentiale fuldt ud. Barnets bedste et princip, der sikrer, at beslutninger træffes i barnets interesse. Barnets bedste er et sammenvejning af barnets integritet, autonomi og privatliv. Ret til livet, overlevelse og udvikling herunder adgang til de ydelser (sundhed, uddannelse etc.), der sikrer dette. Barnets deltagelse børn har ret til at udtrykke deres synspunkter og deltage i aktiviteter og beslutninger, der vedrører deres dagligdag, samt krav på at blive hørt. Et princip der er nært knyttet til princippet om barnets bedste. Kilde: Dansk Ungdoms Fællesråd(2000) Børnekonventionen repræsenterer et forandret syn på barnet, hvori det pointeres, at børn hverken er deres forældres ejendom eller hjælpeløse objekter for velgørenhed og der tages således hul på en helt ny diskurs i udviklingsarbejdet med børn og unge (West, 2003). Denne diskurs repræsenterer den rettighedsbaserede tilgang, der med udgangspunkt i Børnekonventionen opfordrer til at ændre synet på barnet fra at være et uskyldigt offer til at være en individuel og social aktør med dertilhørende rettidigheder (Ennew & Swart-Kruger, 2003). 8

11 Børnekonventionen beskriver i 41 artikler hvordan menneskerettigheder bør respekteres og beskyttes for ethvert menneske under 18 år (CRC 1). De nationer, der har ratificeret konventionen, tillades dog en vis frihed til selv at definere andre aldersklassificeringer af børn, så længe disse sker i overensstemmelse med konventionens principper. Indonesien ratificerede børnekonventionen i 1991 og udover den overordnede definition er der udformet en række nationale principper og forbehold. De mest markante forskelle, sammenlignet med danske standarder, er den seksuelle lavalder på 12 år samt en kriminel ansvars alder på kun 8 år (CRC 2). Det betyder dog ikke, at omverdenens pligter og ansvar overfor barnet frafalder. Børnekonventionen ligger vægt på relationen mellem børn og voksne. Familien ses som den bærende institution, og det anerkendes, at der med enhver rettighed følger et ansvar og en pligt hos såvel den voksne omverden som hos barnet selv. Den rettighedsbaserede tilgang opstod som en kritik af den behovsorienterede 2 tilgang, der tidligere var dominerende i udviklingsarbejdet. Denne overgang kan yderligere relateres til skiftet mod en poststrukturalistisk tilgang i socialgeografien. I fokusskiftet ligger samtidig en konstatering af, at forholdene omkring barnets problemer og livsvilkår er mere komplekse en førhen antaget, idet der nu fokuseres mere holistisk på barnets situation og individuelle valg af livsform (Panter-Brick, 2002; Ennew & Swart-Kruger, 2003). Begrebet livsform (på engelsk livelyhood) beskriver, hvordan enkeltindivider eller grupper vælger at leve afhængig af hvilke sociale og økonomiske muligheder, de har til rådighed. Livsform kan defineres, som den måde mennesker vælger at leve deres liv, mens livsvilkår refererer til, hvilke ressourcer de har til rådighed. Begrebet barnet forbindes yderligere med Barndommen, som i Danmark i mange henseende opfattes som en hellig periode, hvor barnet udvikles og danner egen identitet, og som en tid der indeholder leg, skole og fraværelse af pligter (Ennew & Swart-Kruger, 2003; West, 2003). Denne periode bør værnes om og der bør drages omsorg for barnet og sørges for at basale behov dækkes optimalt. Heri ligger implicit, at barnet kræver beskyttelse og vejledning fra voksne i dets omverden. En sådan opfattelse af barndommen stemmer ikke nødvendigvis overens med andre kulturers, hvilket behandles i afsnit 3.3. Således er barndommen en kulturel og historisk specifik institution, der afhænger af normer og traditioner, men samtidig kan påvirkes udefra og videreudvikles. Børnekonventionen er dermed et forsøg på at påvirke kulturelle og traditionelle 2 Den behovsbaserede tilgang bygger på en opfyldelse af basale behov (Lund, N. 2000) 9

12 tankemønstre, såfremt disse ikke stemmer overens med konventionens principper om barnets rettigheder (Beazley, 2002) Gaden Gaden danner den primære ramme om det rum gadebørnene udfolder sig i og udgør således gadebørnenes rumlige dimension. En gade er et offentligt rum, hvori aktører og handlinger udspiller sig som funktion af tiden. Det offentlige rum er i modsætning til det private rum, tilgængeligt for alle og har derved ingen barrierer overfor ukendte og utrygge fænomener. Gaden kan opfattes som en infrastruktur, hvis tilsigtede funktion er at lede aktørerne gennem landskabet, men gaden kan også være et hjem eller en arbejdsplads. Den måde vi opfatter gaden på er i høj grad forbundet med brugen af rummet. Brugen af rummet er med til at skabe stedsidentitet om og i rummet (Valentine, 2001). Derfor vil vi i nedenstående forsøge at behandle konstruktionen af rum og stedsidentitet, samt det stedsbundne fællesskab der opstår til gaden. I Mazanti s fortolkning af Lefebvre og Shields arbejdes der med rumbegrebet på tre forskellige niveauer, 1. rumlig praktik, 2. rummets repræsentationer og 3. repræsentationernes rum. I det følgende vil vi forsøge at relatere gaden til de tre forskellige niveauer. De tre niveauer angiver hvorledes Mazanti s fortolkning af Lefebvre og Shields anskuer konstruktionen af rum. Den rumlige praktik handler om, hvorledes vi anvender rummet (gaden) gennem reflekteret og ureflekteret brug. Gaden er konstrueret ud fra et menneskeligt praktisk behov om, at kunne transportere og finde vej gennem landskabet. Fra planlæggernes side skal dette ses som en reflekteret anvendelse af rum. Omvendt bliver aktørernes brug af gaden anset som ureflekteret. Det andet begreb, rummets repræsentationer, omhandler hvorledes arkitekterne bag rummet har ønsket, at det skulle bruges. Her refereres til den reflekterede brug af rummet som en del af samfundets overordnede infrastruktur. Repræsentationernes rum er det tredje begreb, der er forbundet til de diskurser, der eksisterer og produceres i rummet. Rummet skabes således gennem de værdier brugerne tillægger det det refleksive rum. Begrebet er på den måde knyttet til aktørernes stedsforståelse både på individuelt og kollektivt plan. Derfor kan der opstå flere forskellige stedsopfattelser af et område. Ofte vil den dominerende diskurs om et rum blive 3 Geografen Harriot Beazley har gennem en årrække analyseret gadebørn i den indonesiske storby Yogyakarta, på øen Java. Heri belyser hun børns sociale adfærd, geografisk anvendelse af rummet samt deres konstruktion af underkulturer eller subkulturer i samfundet. Vi er opmærksomme på de forskelle der er imellem den indonesiske og den papuanske kulturelle sammenhæng, men mener derudover at Beazleys studier udgør en velanvendelig referenceramme for vores case. 10

13 udfordret af alternative og modsatrettede diskurser produceret af brugerne i rummet eller omvendt; at den dominerende diskurs udfordrer brugernes stedsforsåelse (Mazanti, 2002) Rose, Massey, Mazanti m.fl. behandler, hvorledes man kan relatere steder til identitet. Rose identificerer tre måder hvorpå stedsidentitet kan opstå; Identificering med et sted, følelse af at høre til et bestemt sted; Identificering mod et sted, hvor stedsidentiteten bliver skabt gennem en modsætning eller en kontrast til et andet sted, og ingen identificering; tilfælde hvor individet føler sig som en fremmed overfor et sted. I Mazanti s fortolkning af Massey vil konstruktionen af stedidentiteten være påvirket af to overordnede parametre. Den første parameter omhandler aktørernes forudforståelse. Forudforståelsen kan være skabt gennem den dominerede diskurs i samfundet eller gennem aktørens erindringer om det pågældende sted. Den anden parameter tager afsæt i brugen af rummet. Gennem brug af rummet skaber aktørerne sig en række oplevelser og erfaringer, der er med til at forme opfattelsen/forståelsen af stedet. Derfor skal konstruktionen af stedidentitet, ses i forhold til aktørernes erindringer, erfaringer og oplevelser af stedet (Mazanti, B. 2002). Stedsidentiteten skal ikke kun forstås i forhold til individets oplevelse af et sted, men skal forstås i en bredere social kontekst, hvor meninger skabes gennem sociale, kulturelle, politiske og økonomiske forhold hvorigennem individerne interagerer og oplever sted. Stedsidentiteten er meget komplekst og kan komme til udtryk på flere måder gennem forskellige grupper og individer. De meninger der skabes om et sted tillægges af individer og grupper i og udenfor stedet og udvikles over tid (Rose, G. 1995; Mazanti, B. 2002). Der kan således opstå et fællesskab mellem individer med samme stedsidentitet. Dette fællesskab er territorielt betinget og betegnes som et stedsbundent fællesskab. Et fællesskab kan komme til udtryk på flere niveauer og måder, altså som et stedsbundent fællesskab eller som et fritbundent fællesskab, der er skabt på baggrund af fælles værdier, uafhængigt af sted og rum. Ordet fællesskab (community) har konnotationerne fælles værdier, normer og solidaritet, at man står sammen omkring noget. Begrebet involverer således et udenfor og et indenfor, en inklusion og en eksklusion. Altså et fællesskab der er skabt i ét rum i forhold til et andet(valentine, 2001). 3.3 Gadebørn Sammensætningen af gade og barn skaber et paradoks, som medfører en række negative konnotationer. Ordet barn (beskrevet i afsnit 3.1) associeres med den sociale diskurs om 11

14 barndommens uskyld og familiens trygge rammer, mens gaden (som beskrevet i afsnit 3.2) er et offentligt rum uden trygge rammer og grænser. Ovenstående anses som et paradoks i kraft af at vi anskuer barndommen og gaden, som vi gør. Gennem dette syn bliver fænomenet gadebørn til en anomali. Dette er problematisk da barnet tillægges en livsform, der anskues som værende forkert og afvigende. Barnet anses for selv at være problemet, hvilket retfærdiggører en indgriben i barnets liv, ved eventuelt at fjerne barnet fra gaden (Beazley, 2002). Begrebet er, udover ovenstående paradoks, forbundet med stor kompleksitet. Det hænger dels sammen med begrebets anvendelse og konnotationer fra forskellige kulturelle og akademiske sammenhænge, og dels skyldes, det fokusskift der har været i opfattelsen af barnets og dettes situation (Se afsnit 3.1). Ifølge Panter-Brick (2002) repræsenterer begrebet et ønske om at samle gadebørns karakteristika i et altomfattende neuralt begreb. Selv om begrebet i første omgang er et forsøg på at undgå retoriske stigmatiseringer, problematiseres det i stigende grad i den akademiske litteratur samt i praktisk udviklingsarbejde. Kritikken kan opstilles i følgende 4 punkter. For det første hænger mange problemer med brugen af gadebørn sammen med mangelfulde og ufyldestgørende definitioner. FN definerer begrebet gadebarn som: any girl or boy, for whom the street in the widest sense of the word, including unoccupied dwellings, wastelands and so on, has become his or her habitual abode and/or source of livelihood, and who is inadequately protected, supervised, or directed by responsible adults (Roux, 1998; s. 2). Denne definition er bred og formår at favne mange aspekter af fænomenet. Dette er problematisk fordi gadebørn er en yderst heterogen gruppe, hvad angår alder, aktiviteter på gaden, geografisk anvendelse af gaden, familiekontakt samt årsager bag tilværelsen på gaden. Denne heterogenitet giver sig til udtryk i vidt forskellige typer af gadebørn med forskellige mangler, muligheder og behov (Volpi, 2002, West 2003). Som reaktion herpå har såvel forskere som udviklingsarbejdere arbejdet med nye definitioner og underkategoriseringer, der gør definitionerne mere snævre og anvendelige. To af de overordnede kategoriseringer er; børn på gaden eller børn af gaden, hvilket refererer til barnet tilknytning til familien. Den første kategori dækker over de børn der har gaden som arbejdsplads og opholdssted, men som har et hjem hvor de tilbringer nætterne. Den anden kategori referer til de børn der bor, arbejder og sover på gaden, hvor gaden er deres hjem dag og nat(west, 2003; Volpi, 2002, Panter-Brick, 2002). I den senere litteratur ses dog en stigende tendens til at undgå klassificering af det typiske gadebarn og i stedet fokuseres der på den specifikke kontekst (Ennew & Swart-Kruger, 2003). 12

15 For det andet har termen gadebørn stærke emotionelle undertoner og henleder tankerne på henholdsvis hjælpeløse ofre, voldelige kriminelle eller heroiske overlevere. Således er der forskel i synet på gadebørn i Europa, Asien eller Sydamerika 4. Fælles er, at gadebørn stigmatiseres af omverdenen, hvilket fremprovokerer enten medlidenhed, tilbageholdenhed eller fjendskab. Gadebørnene tilføres dermed meninger og handlinger, som ikke nødvendigvis stemmer overens med barnets identitet og dets syn på egne vilkår. Stigmatiseringen kan skabe stereotyper relateret til køn, etnicitet og alder og kan medføre negative sociale reaktioner mod gadebørnene (Panter-Brick, 2002, West 2003). Stigmatiseringen i begrebet gadebørn kan medføre en tilgang til problemet, der ikke formår at gribe eller retfærdiggøre alle aspekter af barnets situation, herunder barnets aktiviteter, anvendelse af socialt netværk eller barnets repræsentation af egne livsvilkår og overlevelsesstrategier. Hvordan definerer gadebørnene deres egen verden, og hvordan portrætterer de deres relationer til familie og samfundet? Mazanti (2002) behandler denne teoretiske problemstilling i hendes diskussion om Udefra /indefra perspektivet. Udefraperspektivet omhandler omverdenens syn på og behandling af en given social problemstilling, diskurs- og repræsentationsperspektivet. Indefraperspektivet refererer til de involverede parters egen udlægning baseret på indefraforståelse og stedsidentitet (Mazanti, 2002). To paradokser indenfor begrebet gadebørn kan knyttes til udefra/indefraperspektivet. Det første aspekt omhandler forskellige kulturers virkelighedsopfattelser. Normer og værdier er stærkt stedsog situationsafhængige og opbygges gennem traditioner og historisk udvikling(se afsnit 3.2). Gadebørnsproblematikken er et anvendeligt eksempel på hvordan udefraperspektiv og anderledes kulturel virkelighedsopfattelse kan påvirke den praktiske håndtering af problemet. Således baseres mange udviklingsprojekter på et vestligt syn og forudforståelse af barndommen, uden nødvendigvis at klargøre barnets situation i den lokale kulturelle kontekst. Det andet aspekt af indefra/udefraperspektivet berører forskellen mellem voksnes og børns virkelighedsopfattelser. Områder og situationer der kan forekomme farlige og utrygge for voksne, kan af børnene opleves som sikre og trygge. Det er derfor vigtigt at inddrage barnet i forhold til indgriben i deres liv i overensstemmelse med børnekonventionen principper om barnets bedste og deltagelse (West, 2003). Et syn udelukkende baseret på udefraperspektivet giver derfor et endimensionalt billede af den givne sociale problemstilling. 4 Lokale navne på gadebørn omfatter: Marginais(Kriminelle; Brasilien)Chinches(Væggelus; Columbia) Desamparado(forsvarsløs, ubeskyttede; Latin Amarika), Furosha(Floating; Japan), Boi Doi(skraldebørn; Vietnam) (Panter-Brick, 2002). 13

16 For det tredje er der et dilemma i anvendelsen af begrebet gadebørn i udviklingsverdenen. Panter- Brick beskriver det således: Focusing attention on street children can thus lead agencies to overlook or ignore the much larger problem of urban and rural-poverty (s.153). Således er der altså fare for en tilsidesættelse af behandlingen af de underliggende sociale og økonomiske strukturer der understøtter problemet. Et synspunkt der samtidig indeholder en appel til foretagelse af en kombination mellem forebyggende behandling af problemet, f.eks. vold i hjemmet, forældreløshed, fattigdom eller alkoholisme og at behandle problemet i praksis på gaden. For det fjerde ses et problem i at definitioner formuleres af institutioner med egne agendaer og interesser. Estimater over antal af gadebørn er for det første problematisk fordi de ofte overvurderes for at retfærdiggøre eller skabe opmærksomhed omkring bestemte velgørenhedsorganisationers arbejde (Panter-Brick, 2002). For det andet udgør de manglefulde eller overlappende kategoriseringer en statistisk forvirring og gør resultaterne svært sammenlignelige. Denne statistiske usikkerhed og utroværdighed kan potentielt medføre en tilbageholdenhed i udviklingsarbejde (Benitez, 2004). Det kan afslutningsvis konkluderes, at brugen af begrebet gadebørn er yderst problematisk. En definition og typologi af gadebørn er dog nødvendig og kan være anvendelig, så længe der ligger en forståelse for, at sådanne kategorier ikke er homogene og er forbundet med stor kontekstafhængighed. Dette indebærer en holistisk vurdering af barnets situation, som inkluderer barnets eget syn på egne livsvilkår samt dets stedsidentitet og stedsforståelse. Som Panter-Brick pointerer, er en kategorisering svær konstruerbar, men der er, udover deciderede lokale termer, få praktiske alternativer til rådighed til at referere til denne bestemte gruppe børn (Panter-Brick, 2002). I lyset af ovenstående kritik og problematisering af gadebørn har vi i denne opgave valgt at anskue begrebet gadebørn, ud fra underkategorien børn af gaden, da den relaterer sig til de børn der bor på gaden, jævnfør problemformuleringen. 3.4 Hvorfor vælger børn gaden? Fælles for de seneste årtiers studier af gadebørn har været et ønske om at afdække de underliggende strukturer der forårsager problemet. Ennew & Swart-Kruger pointerer om de primære årsag bag gadebørn: the notion of The Family is a key referencepoint when people conceptualize 14

17 children and childhood. Children who live outside their families are the deviant other, and thus the presence of children on the streets must be constructed as the result of dysfunctional families (Ennew & Swart-Kruger, 2003; s. 5). Denne snævre og stigmatiserende anskuelse af fattige familiers manglende kompetencer og ansvarstagen er dog udvidet i den nyeste forskning på området. Den internationale arbejdsorganisation (ILO) beskriver 3 aspekter i en årsagsanalyse; umiddelbare, underliggende og strukturelle årsager (Ennew & Swart-Kruger, 2003; Volpi 2002). Umiddelbare årsager inkluderer direkte eller pludselige ændringer i familien, der forandrer barnets og familiens livssituation: herunder drastisk fald i familiens indkomst, frafald af familiestøtte som funktion af sygdom eller dødsfald samt kortvarige eller langvarige episoder med misbrug, vold eller overgreb i familien. Der kan være tale om udstødelse af barnet som funktion af opbrudte 5 og sammensatte familier eller barnets egen vurdering af familierelationers mangler og fejl og en deraf følgende beslutning om gadelivet som bedste alternativ. Underliggende årsager inkluderer vedvarende fattigdom, kulturelle forventninger, ønsker om materielle goder og de tillokkende aspekter af livet på gaden. Strukturelle årsager refererer til regionale uligheder og social eksklusion, finansielle choksituationer, strukturtilpasning og manglende velfærdsystem og socialt sikkerhedsnet m.m. Det vil sige faktorer udefra, der påvirker familiers og børns finansielle og sociale livsvilkår. Mange årsagsforklaringer går igen fra studie til studie, mens andre afhænger udelukkende af den pågældende sociale og kulturelle kontekst. Som såvel Le Roux & Smith(1998), Volpi(2002), West(2003), Beazley(2003) og Ennew & Swart-Kruger(2003) påpeger, er der ofte en overensstemmelse mellem barnets valg(familiens eller barnets) og børnenes relation til deres familie. Denne antagelse ønsker vi at anvende i udformningen af vores analyseramme. Afslutningsvis skal det pointeres at årsagerne bag børnenes valg af gaden skal ses i en bredere sammenhæng, hvor umiddelbare, underliggende og samfundsstrukturelle faktorer virker i kombination. Og hvor tilstedeværelsen af gadebørn udover at være en umiddelbar social problemstilling således er et alarmerende tegn på et bredere samfundsmæssigt svigt. Vi kan dermed anskue årsagsaspektet i to planer. Det ene beskriver de overordnede strukturer der forårsager selve fænomenet gadebørn mens det andet er de umiddelbare og underliggende faktorer der bevirker at netop disse børn vælger gaden som livsform. 5 Oversættelse af det engelske udtryk Broken families. 15

18 3.5 Analyserammen På baggrund af begrebsdiskussionen ovenfor har vi udledt 2 temaer, der skal danne rammen om vores analyse. Disse analysetemaer skal tjene til at besvare arbejdsspørgsmål 2 og 3, ud fra hvilke vi ønsker at strukturere analysen. I forbindelse med karakteristikken af gadebørnene Under Broen, jf. spørgsmål 2, ønsker vi at inddrage Lucchinnis 7 dimensioner; rum, tid, sociale elementer, aktiviteter på gaden, selvidentifikation, motivation til gadelivet og kønsstrukturer. Disse dimensioner medtager omgivelser og miljø, der påvirker gadebørnene og er derved medvirkende til at portrættere dem i et helhedsperspektiv. Disse analysetemaer med dertilhørende undertemaer danner baggrund for strukturen i vores interviewguides(se bilag I) og er skitseret i nedenstående skema. Temaer Undertemaer Formål 1. Karakteristik af gadebørnene Under Broen Hvilke børn bor på gaden i Jayapura? Livet på gaden a. Arbejde på gaden b. Geografisk anvendelse af rummet. c. Organisation A. Kortfattet karakteristik af gadebørnsgruppen med udgangspunkt i en kvantitativ registrering (bilag II). B. Karakteristik af gadebørnenes tilværelse på gaden. Herunder analyseres ud fra undertema a. b. og c., der tjener til at identificere typer af jobs og aktiviteter, geografiske udfoldelser af gadebørnsgruppen og deres sociale organisering og hierarkiske opdeling. 2. Årsager Hvorfor bor de på gaden? Skema 2: Analyserammen a. Familiære årsager/familie relationer b. Stedsidentitet c. Institutioner, Stigmatisering, Fremtid, Samfundet Målet med undertema a. er at klarlægge gadebørnenes familierelationer, for at belyse hvilke årsager der er til de opholder sig på gaden. Undertema b. søger at klargøre gadebørnenes opfattelse af gaden, deres identifikation med gaden og med deres rolle som gadebarn. Samt at undersøge om gaden udgør en motivationsfaktor (Dvs. om gaden er identitetsskabende). Undertema c. omhandler omverdens syn på gadebørn, dens handlinger på området og gadebørnenes forhold til det institutionelle netværk. Dette skal tjene til at se gadebørnsproblematikken i et bredere samfundsmæssigt perspektiv. 16

19 3.6 Opsummering Vi har i ovenstående gennemgået og diskuteret de begreber og problemstillinger vi har fundet relevante for en undersøgelse og forståelse af begrebet gadebørn i henhold til arbejdsspørgsmål 1. Denne diskussion har taget afsæt i den rettighedsbaseret tilgang, som knytter sig til den poststrukturalistiske udviklingsteori. Tilgangen danner baggrunden for vores position i opgaven og vores syn på problemstillingen. Vi anskuer gadebørnene i Jayapura i et udviklingsperspektiv ud fra, at disse børn har nogle rettigheder til overlevelse og udvikling, som ikke bliver opfyldt. Deri opstår en social problemstilling, der bør tages vare på i barnets omverden. Denne teoretiske baggrund danner yderligere grundlag for vores metodiske tilgang. 17

20 Kapitel 4. Metode I dette afsnit ønsker vi at belyse hvilke metoder og overvejelser, vi har gennemgået i undersøgelsen af, hvilke børn der bor på gaden og hvorfor. Først vil vi kort gennemgå de anvendte metoder, og dernæst vil vi behandle, hvorledes de kvalitative metoder tilrettes gadebørn samt belyse hvilke etiske overvejelser vi har gjort os undervejs. Afslutningsvis ønsker vi at vurdere problemer i forhold til at udføre interviews med gadebørn og foretage en vurdering af de anvendte metoder. 4.1 Feltmetoder og metodisk tilgang Den praktiske indgangsvinkel til problemstillingen fik vi gennem Papuakids og deres lokale samarbejdspartnere. Gennem stifterne af Papuakids, Thomas Breinholts og Bo Tengbergs ophold i 2003 havde vi, før afrejsen, et kendskab til de lokale forhold i Jayapura og rådede over oplysninger omkring gadebørnenes tilholdssted, kønssammensætning og deres aktiviteter på gaden. Gennem disse kontakter blev vi henvist til tolken Isak Wendisi, med hvem vi foretog interviews med sekundære respondenter og med 8 udvalgte gadebørn Under Broen. Ideelt set havde vi ønsket at udvælge respondenterne på baggrund af et repræsentativt grundlag, men grundet feltopholdets omstændigheder og tidsbegrænsning var dette ikke muligt. Disse 8 børn blev fortrinsvis udvalgt af praktiske årsager såsom deres velvilje, tilstedeværelse og fysiske tilstand 6. Herudover interviewede vi organisationer, institutioner og enkeltpersoner, der direkte eller indirekte havde tilknytning til gadebørnene. Liste over alle interviewpersoner ses i Bilag 4 side 1. Vi valgte primært, at indsamle data gennem kvalitative interviews samt observation, idet vi ønskede at opnå en dybdegående forståelse for gadebørnenes adfærd og de bagvedliggende årsager ved deres liv på gaden. Vi tilbragte det første stykke tid i samvær med gadebørnene, hvor vi observerede deres mønstrer og rytmer og for at skabe et tillidsforhold, inden vi påbegyndte vores interviews. Vi valgte at tage udgangspunkt i Hollway og Jeffersons måde at foretage kvalitative interviews i praksis, da de tager afsæt i hvorledes man kan udføre kvalitativ forskning, når man beskæftiger sig med marginaliserede og sårbare målgrupper. Hollway og Jefferson omtaler disse respondenter som defended subjects. Dette er individer, der er sårbare i visse positioner og derved forsøger at beskytte sig selv. Individer der ikke ved, hvorfor de føler eller oplever som de gør eller individer 6 Nogle gadebørn var således for påvirket af rusmidler(primært lim) til at deltage i vores interviews. 18

BOLIGSOCIAL 2012 ÅRSKONFERENCE

BOLIGSOCIAL 2012 ÅRSKONFERENCE BOLIGSOCIAL 2012 ÅRSKONFERENCE Hans-Erik Rasmussen, herasmussen2006@yahoo.dk og Ruth Borrits ruth.borrits@webspeed.dk HÅNDBOGEN OM OPSØGENDE SOCIALT ARBEJDE INDEHOLDER Inspiration, konkrete forslag og

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

PÅ VEJ MOD VOKSENLIV FORVENTNINGER OG UDFORDRINGER

PÅ VEJ MOD VOKSENLIV FORVENTNINGER OG UDFORDRINGER PÅ VEJ MOD VOKSENLIV FORVENTNINGER OG UDFORDRINGER SIGNE RAVN FORSKER SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD AGENDA Overgange og livsforløb centrale begreber Eksempel I + II Ungdomskultur og identitet

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014

Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014 Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014 1 Servicedeklaration Viborg Krisecenter Tilbuddets navn og kontaktoplysninger: Viborg

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske

Læs mere

Integrationsrepræsentant-uddannelsen

Integrationsrepræsentant-uddannelsen Integrationsrepræsentant-uddannelsen Baggrund: Det er formålet med Integrationsrepræsentant-uddannelsen at udvikle mulighederne i den del af funktionen hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der retter

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Demokrati og medborgerskab i aftenskolen Projektrapport til DFS. 18-06-2010 LOF Helene Horsbrugh

Demokrati og medborgerskab i aftenskolen Projektrapport til DFS. 18-06-2010 LOF Helene Horsbrugh Demokrati og medborgerskab i aftenskolen Projektrapport til DFS 18-06-2010 LOF Helene Horsbrugh Resumé Projektets formål har været at dokumentere sammenhængen mellem aftenskoleundervisning og demokrati

Læs mere

3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder

3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder 3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder spil Mål At eleverne kan give eksempler på, hvordan rettigheder i forhold til krop, sundhed, seksualitet og privatliv kan bruges i børn og unges hverdag. At eleverne

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

CANNABISBRUG OG MISBRUG. Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk

CANNABISBRUG OG MISBRUG. Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk CANNABISBRUG OG MISBRUG Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk HVAD SKAL JEG TALE OM DEN NÆSTE TIME? Et sociologisk studie af voksne mennesker, som ryger cannabis eller

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

At udfolde fortællinger. Gennem interview

At udfolde fortællinger. Gennem interview At udfolde fortællinger Gennem interview Program 14.00 Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20 Oplæg 15.00 Pause 15.20 Øvelse runde 1 15.55 Øvelse runde 2 16.30 Fælles opsamling 16.50 Opgave

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Annemette Nielsen og Maria Kristiansen Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen.

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Sociale kompetencer: For at barnet udvikler sine sociale kompetencer, skal der være nogle basale forudsætninger tilstede, såsom tryghed, tillid og at barnet

Læs mere

Behandling af børn, unge og deres familier

Behandling af børn, unge og deres familier Behandling af børn, unge og deres familier Navlestrengen er ligesom en sikkerhedssele, så barnet ikke falder ud af moderen. Nu er der kommet et ozonhul i himmelen. Så er Guds gulv ikke længere helt tæt,

Læs mere

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt - må du se min Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt Vi taler alt for meget om at fjerne og usynliggøre eksisterende og uopløselig magt og for lidt om, at gøre g magten synlig og derved

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 496 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 496 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 496 Offentligt Kravspecifikation vedrørende Kortlægning af hadforbrydelser ofre og gerningsmænd KRAVSPECIFIKATION

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

WHODAS 2.0. 36-item version Interviewer-administreret. Introduktion. Page 1 of 21

WHODAS 2.0. 36-item version Interviewer-administreret. Introduktion. Page 1 of 21 WHODAS 2.0 36-item version Interviewer-administreret Introduktion Dette instrument er udviklet af WHOs enhed for Klassifikation, Terminologi og Standarder. Instrumentet er udviklet inden for de rammer

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium marts 2015 2 Introduktion til antropologisk frafalds- og fastholdelsesundersøgelser

Læs mere

International deklaration om arbejder kooperativer

International deklaration om arbejder kooperativer International deklaration om arbejder kooperativer Godkendt af ICA s generalforsamling I Cartagena, Colombia d. 23. september 2005 Denne erklæring skal tilpasses verdens forskellige sprog, idet de forskellige

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

1. Introduktion. 3. Beskrivelse af stress og arbejdsrelateret stress

1. Introduktion. 3. Beskrivelse af stress og arbejdsrelateret stress (cover:) Social dialog Arbejdsrelateret stress Rammeaftale vedrørende arbejdsrelateret stress 1. Introduktion Arbejdsrelateret stress er på såvel internationalt, europæisk og nationalt plan blevet identificeret

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

integration vs. inklusion

integration vs. inklusion integration vs. inklusion Produktionsskolernes mange formål Produktionsskolen skal forberede til uddannelse. Produktionsskolen som en arbejdspraktisk oplæringsvirksomhed. Produktionsskolen som socialpædagogisk

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det?

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Mobning på arbejdspladsen Side 1 af 6 Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Af Stina Rosted Det engelske ord mob betegner en gruppe gadedrenge, der strejfer omkring og undervejs

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Af Morten Novrup Henriksen. Et begreb

Af Morten Novrup Henriksen. Et begreb Mobning under lup Et mobbeoffer, en skurk, en næsepillende tilskuer og en uduelig leder. En stærk, en svag. Måske er diskursen og de mulige positioner i psykologernes tilgang til mobning ikke så konstruktive.

Læs mere

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE HJALLERUP BØRNEHAVE retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE INDHOLD Definition af vold, mobning og sexchikane side 2 Hensigtserklæring.... side 2 Vi vil forebygge vold og mobning,

Læs mere

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen UdviklingsForum I/S Sociale kompetencer Vejledning til skolen om dialogskema og statistik Hvorfor Jelling Kommune ønsker både at følge med i børnenes faglige

Læs mere

Tekstslide Metode Interviewperiode & dataindsamlingsmetode: Målgruppe: Vejning af data og materialets sammensætning: Offentliggørelse af resultater:

Tekstslide Metode Interviewperiode & dataindsamlingsmetode: Målgruppe: Vejning af data og materialets sammensætning: Offentliggørelse af resultater: Naboskab til alle Metode Interviewperiode & dataindsamlingsmetode: Undersøgelsen er gennemført i perioden 25. - 29. juni 2015 via internettet med udgangspunkt i YouGov Panelet. Der er gennemført 1.006

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse

Læs mere

Verdens Børns Grundlov

Verdens Børns Grundlov Verdens Børns Grundlov Populariseret og forkortet udgave af FNs Børnekonvention 1 I) Bø r n e k o n v e n t i on e n s rettigheder Artikel 1 Aldersgrænsen for et barn I Børnekonventionen forstås et barn

Læs mere

Kulturmødet, dilemmaer og udfordringer afhængig af hvilken kultur man kommer fra

Kulturmødet, dilemmaer og udfordringer afhængig af hvilken kultur man kommer fra Kulturmødet, dilemmaer og udfordringer afhængig af hvilken kultur man kommer fra v. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com Baggrund / erfaringer Forskning i sundhed blandt

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål?

Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål? IMODUS konference 19. jan 2012 Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål? Hvad er problemet med unges overgange? Restgruppen og indsatsen mod frafald : - når problemets løsning

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Indledning Dansk Flygtningehjælps arbejde er baseret på humanitære principper og grundlæggende menneskerettigheder. Det er organisationens formål at bidrage til at

Læs mere

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Birgit Henriksen, Lektor Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Gymnasieprojektet, Middelfart seminaret 14. september Metode sammenholdt

Læs mere

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010 MTU 1 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 1 Svarprocent: 64% (7/11) Enhedsrapport Fortroligt Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet Hvordan skabes

Læs mere

HVORDAN LEDER MAN SUNDHED? Et Ph.D. projekt om medarbejderinddragelse som innovativ drivkraft i sundhedsfremme. Af: Jeppe Lykke Møller

HVORDAN LEDER MAN SUNDHED? Et Ph.D. projekt om medarbejderinddragelse som innovativ drivkraft i sundhedsfremme. Af: Jeppe Lykke Møller HVORDAN LEDER MAN SUNDHED? Et Ph.D. projekt om medarbejderinddragelse som innovativ drivkraft i sundhedsfremme Af: Jeppe Lykke Møller OM PH.D.PROJEKTET Demokratisering som innovativ drivkraft i udviklingen

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

INDHOLD. Hvorfor have en samværspolitik? S.03. Grænser skal respekteres S.05. Om børneattester, forældresamtykke og tavshedspligt S.

INDHOLD. Hvorfor have en samværspolitik? S.03. Grænser skal respekteres S.05. Om børneattester, forældresamtykke og tavshedspligt S. SAMVÆRSPOLITIK- INDHOLD INDHOLD S.03 S.05 S.07 S.08 S.09 S.10 Hvorfor have en samværspolitik? Grænser skal respekteres Om børneattester, forældresamtykke og tavshedspligt Underretningspligt Hvad skal du

Læs mere

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel. Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som

Læs mere

Kulturopbygning og nærværsfremmende ledelse. Sammen om en bedre kommune Høyanger, 29. april 2014. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.

Kulturopbygning og nærværsfremmende ledelse. Sammen om en bedre kommune Høyanger, 29. april 2014. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse. Kulturopbygning og nærværsfremmende ledelse Sammen om en bedre kommune Høyanger, 29. april 2014. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Hvem er jeg? En forandringsleder der igennem de seneste 20

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Resultater fra spørgeskemaundersøgelse om teenagere som pårørende

Resultater fra spørgeskemaundersøgelse om teenagere som pårørende Bilag 6: Sammenfatning af resultater fra spørgeskemaundersøgelse Resultater fra spørgeskemaundersøgelse om teenagere som pårørende Nedenstående er en sammenfatning af resultater fra en spørgeskemaundersøgelse,

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22 Stena Metall koncernens indhold BAGGRUND...3 VORES FORPLIGTELSER... 4 Forretnings- og eksterne relationer... 4 Relationer til medarbejderne...5

Læs mere

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Sammenfatning af publikation fra : Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Charlotte Bredahl Jacobsen Katrine Schepelern Johansen Januar 2011 Hele publikationen kan downloades gratis fra DSI

Læs mere

En digital lydtegneserie til unge ordblinde

En digital lydtegneserie til unge ordblinde En digital lydtegneserie til unge ordblinde I det følgende ses resultatet af fire studerendes projektarbejde på efterårssemesteret 2011, 5. semester på Interaktive Digitale Medier på Aalborg Universitet.

Læs mere

Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser

Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser Set fra elever og studerendes perspektiv Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium februar 2014 2 Uddrag af antropologiske frafalds- og

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse

Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse PROJEKTBESKRIVELSE NOV. 2013 Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse Forskningsprogram Satsning Kontakt Diversitet og Social Innovation Unges sociale fællesskaber (Inklusions-

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold.

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Voldspolitik De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Forord WAGGGS foretog i 2010 en medlemsundersøgelse, der viste, at vold mod piger

Læs mere

Kvalitetsstandard Haderslev Krisecenter 1. januar 2013

Kvalitetsstandard Haderslev Krisecenter 1. januar 2013 Kvalitetsstandard Haderslev Krisecenter 1. januar 2013 1. Fysiske rammer Antallet af pladser og de fysiske rammer 1.1 Antal pladser og Haderslev Krisecenter har 4 pladser/værelser beliggende fysiske rammer

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

Familiebehandling i Oasis

Familiebehandling i Oasis ab Familiebehandling i Oasis Gratis, specialiseret og tværfaglig behandling Oasis hører under sundhedsloven, og en driftsoverenskomst med Region Hovedstaden sikrer, at vi kan tilbyde gratis behandling.

Læs mere

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Indhold Eksistensbetingelser for at studere mænd generelt Debatten om mænd som prostitutionskunder Anbefalinger Vigtige spørgsmål Hvordan vi får mænd til

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN

AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN INDHOLD AC BØRNEHJÆLP OM: 03 BARNETS RET TIL EN FAMILIE 04 PARTNERSKABER 07 SÆRLIGT UDSATTE BØRN 07 PROJEKTLANDENE 08 KONTAKT OS PARTNERCITATER: HVER

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 SOCIALFORVALTNINGEN Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Indledning Som en del af den fortsatte faglige udvikling i Socialpsykiatri og Udsatte Voksne i Aarhus

Læs mere

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8.1 FORSTÅELSE AF VIRKSOMHEDENS PRODUKTER/SERVICEYDELSER OG RESSOURCER... 114 8.2 INFORMATIONSSØGNING I RELATION TIL LANDE-, KONKURRENT-

Læs mere

haft en traumatisk barndom og ungdom.

haft en traumatisk barndom og ungdom. 8 si brochureny:layout 1 06/03/14 14.43 Page 2 Helhedsorienteret misbrugsbehandling for psykisk og socialt udsatte mennesker Traumeterapi i KKUC er et ambulant psykodynamisk behandlingstilbud til voksne

Læs mere

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes Anerkendende kommunikation og Spørgsmålstyper Undervisning i DSR. den 6 oktober 2011 Udviklingskonsulent/ projektleder Anette Nielson Arbejdsmarkedsafdelingen I Region Hovedstaden nson@glo.regionh.dk Mobil

Læs mere

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Præsentation Den røde tråd Kernen i mit arbejde Dynamiske samspilsprocesser Relationer Integritet procesbevidsthed og udvikling www.broeng.dk

Læs mere

03-03-2013. PROGRAM Gentofte den 6. og 7. marts 2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 6.

03-03-2013. PROGRAM Gentofte den 6. og 7. marts 2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 6. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 6. marts 2013 I rusens konsekvens-skygge hvordan træde ud? Det er kun den, der drikker/tager rusmidler, der har ansvar for at

Læs mere

Vi har behov for en diagnose

Vi har behov for en diagnose Vi har behov for en diagnose Henrik Skovhus, konsulent ved Nordjysk Læse og Matematik Center hen@vuc.nordjylland.dk I artiklen beskrives et udviklingsprojekt i region Nordjylland, og der argumenteres for

Læs mere