Erhvervspolitisk redegørelse Stevns

Transkript

1 er Erhvervspolitisk redegørelse Stevns

2 2

3 Forord I Stevns Kommune gør vi meget for at tilbyde de bedst mulige betingelser for vores virksomheder. Derfor har vi i Kommuneplanen Erhverv som et kommunalt indsatsområde, og i den forbindelse ønsket en redegørelse, som vi glæder os til at præsentere. Vi har valgt at udarbejde redegørelsen i samarbejde med Stevns Erhvervsråd. Vi opfatter Stevns Erhvervsråd som den samlende enhed for erhvervslivet og som erhvervslivets talerør i Stevns Kommune. Derfor håber jeg også på en bred opbakning til Stevns Erhvervsråd fra virksomhederne, så vi her på Stevns kan få en slagkraftig erhvervssamarbejdspartner. Den erhvervspolitiske redegørelses udviklingsdel er endnu ikke lavet, men med denne redegørelse er der dannet et godt grundlag for i fællesskab at få skabt en konkret erhvervsstrategi med tilhørende handlingsplaner, der løbende skal kunne tilpasses den virkelighed, vi befinder os i. God læselyst. Poul Arne Nilsen Borgmester 3

4 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indholdsfortegnelse Indledning Kort fortalt rammerne vi bevæger os indenfor Erhverv som politikområde Analysens afgrænsning Hvor vi er i forløbet Organisering Erhvervssituationen - Stevns Erhvervssammensætning på Stevns Faglighed Nye virksomheders betydning for nye jobs Udviklingen i private arbejdspladser Infrastruktur Den kommunale kontakt Erhvervsklima Information og dialog Kommunens brug af private leverandører Kommunale rammer Bosætning Image Økonomi Opsamling og det videre forløb Bilag 1. Erhvervsrådets forslag til målsætninger 2. Erhvervsrådets forslag til fem strategier med indsatser 3. Sjællands aktørkort 4. Dansk Industri 5. Dansk Byggeri 6. Liste over køb af lokale håndværkere 4

5 1. Indledning På den fortløbende rejse mod virkeliggørelse af Stevns overordnede vision, kan erhvervet spille en væsentlig og tiltrængt rolle. Den overordnede vision blev vedtaget, da Strukturreformen var på plads og sammenlægningsudvalget i 2006 arbejdede i dybden med en ny fælles vision. Siden har de efterfølgende kommunalbestyrelser valgt at fastholde denne overordnede vision. Vision Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen i storslået natur, en alsidig kultur med god plads til både at bo og leve i Omdrejningspunktet for alle øvrige politikområder er i dag således omkring at bo og leve. Et politisk hovedsigte og ønske om at være en særlig attraktiv bosætningskommune for dem, som vælger at pendle i Øresundsregionens attraktive og varierede arbejdsmarked (Stevns Kommunes visionsdokument). Erhverv bidrager til og styrker den lokale stevnske økonomi og flere forskellige analyser har ifølge Erhvervsstyrelsen dokumenteret, at der er en tæt sammenhæng mellem kvaliteten af de lokale rammebetingelser og antallet af iværksættere og virksomheder med vækst. Der danner sig, ifølge Erhvervsstyrelsen, et tydeligt billede af, at det koster på den kommunale bundlinje ikke at satse på den lokale erhvervspolitik. Med kommunens planstrategi 2011, blev det således også besluttet at sætte fokus på erhverv. Med denne redegørelse gives der indblik i erhvervslivets udfordringer, rammevilkår og potentialer, og er tænkt som grundlaget for det videre arbejde mod en erhvervsstrategi, der peger på, hvad der skal til for at skabe en positiv udvikling på erhvervsområdet. Dernæst sættes kursen mod dannelsen af en egentlig erhvervspolitik, der forhåbentligt kan være solidt og bredt forankret, så den kan udgøre nøglen, der åbner døren til økonomisk vækst og arbejdspladser i det stevnske erhvervsliv. 5

6 2. Kort fortalt rammerne vi bevæger os indenfor Erhverv som politikområde Erhvervspolitik er politik, der påvirker erhvervslivets rammevilkår med henblik på at styre erhvervsudviklingen i en bestemt retning. I lov om erhvervsfremme er der ikke fastlagt en kommunal pligt men udelukkende en ret til at gøre en aktiv indsats for den lokale erhvervsudvikling på bestemte vilkår. Erhvervspolitik er således en frivillig opgave for kommunerne, hvor den enkelte kommunalbestyrelse afgør, hvorvidt kommunen skal have en erhvervspolitik og hvor mange midler, der skal prioriteres til området. Selvom kommunerne ikke har lovfæstet pligt til at føre erhvervspolitik, er den erhvervspolitiske indsats en vigtig del af kommunernes ansvar for lokalsamfundenes økonomiske bæredygtighed. Tidligere var særligt statslige rammebetingelser vigtige, men indenfor de sidste år er den kommunale erhvervspolitiske betydning steget (s. 20 i Fremtidens lokale erhvervspolitik og erhvervsservice). Kommunerne kommer i dag i kontakt med erhvervslivet og arbejdskraften både i rollen som myndighed, serviceudbyder, rådgiver, kunde og igangsætter. Alle disse roller er af betydning for virksomhedernes rammevilkår, og et godt lokalt erhvervsklima forudsætter, at kommunen på alle områder tager hensyn til virksomhedernes vækst- og udviklingsbetingelser. Gode kommunale rammebetingelser skaber flere virksomheder, jobs, højere produktivitet og større indtjening. Hvilket igen bidrager positivt til vores samfund og til den enkelte kommunernes økonomi i form af større skatteindtægter og mindre sociale udgifter. Erhvervspolitik vil kunne bidrage positivt til kommunens udfordringer på velfærdsområdet med faldende skatteindtægter og en forøgelse i andelen af ældre og aftagende arbejdsstyrke (s. 20 i Fremtidens lokale erhvervspolitik og erhvervsservice.). For en god ordens skyld skal dog nævnes, at de kommunale udligningsordninger er indrettet således, at jo bedre det går for borgerne og erhvervslivet, jo mindre modtages der i bloktilskud fra staten. Rigtig mange faktorer kan med rette indgå, når der tales om de faktorer, som har betydning for erhvervslivet og erhvervsservice. Der er imidlertid stor forskel på, i hvilken udstrækning kommunen har direkte, indirekte eller reelt ingen indflydelse på disse faktorer. Af hensyn til overskueligheden kan de områder, som kommunernes erhvervspolitiske råderum kan dække over, og som udmøntes i en mængde forskellige opgaver, inddeles i tre hovedområder. 1. Erhvervsrelaterede myndighedsopgaver - Skatter, afgifter og gebyrer. Kontrolopgaver og fysisk planlægning. 2. Erhvervsrelaterede serviceopgaver - Erhvervsservice, information og vejledning. Netværksdannelse og internationale aktiviteter. 3. Arbejdskraftrelaterede opgaver - Bosætning, pendling og infrastruktur. Kultur og fritid samt uddannelse og arbejdsmarked. Den lokale erhvervsindsats er betydende for virksomhedernes muligheder for og vilje til at skabe vækst, ligesom den hjælper iværksætterne med at komme ordentligt i gang, og en bæredygtig opstart betyder vækst og overlevelse. Jo bedre indsats des bedre er forudsætningerne for at udvikle virksomheder med vækstpotentiale og dermed skabe 6

7 arbejdspladser. Flere jobs, flere virksomheder og højere produktivitet i de stevnske virksomheder kan styrke den kommunale økonomi Analysens afgrænsning Den kommunale erhvervspolitik handler således både om de services og de rammebetingelser, der gør det attraktivt at drive og udvikle virksomheder i en kommune og griber på den måde ind i mange forskellige forvaltnings- og politikområder. Derfor kan det være svært at trække stregen for, hvor redegørelsen for erhvervsområdet stopper. Imidlertid har Erhvervschefen og Stevns Kommune i samarbejde afgrænset redegørelsens omfang og vurderer, at redegørelsen når omkring det væsentligste i forsøget på at redegøre for erhvervslivets primære udfordringer og muligheder samt indblik i erhvervslivets rammevilkår. Redegørelsen befinder sig især på et overordnet niveau og ikke på den enkelte virksomheds niveau. Derfor beskrives primært grove og generaliserende træk. Billedet er således ikke udtømmende, men den videre proces er åben, hvorfor alle input er meget velkomne og yderligere emner fortsat kan komme til Hvor vi er i forløbet Mens redegørelsen læses befinder vi os midt i tilløbet til afsættet fra første fase til anden fase. Med udgangspunkt i redegørelsen, skal vi arbejde os frem til vores konkrete målsætninger og finde de erhvervspolitiske strategier, som vi vil satse på sammen med en prioriteret liste af indsatser. Arbejdet skal ske i tæt dialog mellem erhverv og kommune, så der skabes grobund for en solid og bred forankring hos de involverede parter. Konkret bliver redegørelsen i første omgang fremlagt d. 27. august 2013 på Stevns Erhvervstræf, hvor selvfølgelig erhvervslivet men også alle øvrige interesserede parter er velkomne. Her vil redegørelsen blive gennemgået og diskuteret og efterfølgende vil Erhvervschefen, på vegne af Stevns Erhvervsråd, fremlægge deres forslag til målsætninger og erhvervsstrategi samt fremlægge sine ønsker til konkrete indsatser (se bilag 1 og 2). Alle input vil blive samlet sammen og indgå i det videre forløb og være en del af kommunalbestyrelsens videre politiske beslutningsgrundlag. Frem til nu har det især været erhvervslivet, der har været involveret i processen, hvor det primære sigte har været at indsamle virksomhedernes input og erfaringer. Processen har forløbet med tæt kontakt mellem Erhvervsrådet og erhvervslivet. Der er hentet input ved, at Erhvervschefen har foretaget 60 virksomhedsbesøg, og firmaet Ziiersens analyse, der på vegne af Erhvervsrådet har foretaget yderligere 15 dybdegående interviews. Der har været afholdt to Erhvervstræf i samarbejde mellem Stevns Kommune og Stevns Erhvervsråd, hvor der er hentet inputs i plenum. Der er blevet arbejdet i workshops, foretaget spørgeskemaundersøgelser og afholdt temamøder. Disse inputs er løbende blevet analyseret og holdt op overfor øvrigt statistisk materiale, og efterfølgende blevet drøftet gentagende gange i Erhvervsrådet. I processen frem til nu har enkelte politikere løbende deltaget, og i november 2012 blev den samlede kommunalbestyrelse inddraget på et temamøde, hvor de foreløbige hovedpointer i redegørelsen blev forelagt. Stevns Erhvervsråd har således været ansvarlig for indsamling af erhvervslivets input og for udarbejdelse af udkastet til redegørelsen, mens den endelige bearbejdning og analyse er foretaget af Stevns Kommune og Stevns Erhvervsråd i fællesskab. 7

8 Af nedenstående figur 1 ses vores procesforløb inddelt i fire faser og deres indhold. Figur 1. Processens fire faser 1. Analyse og redegørelse 2. Strategi 3. Implementering 4. Opfølgning Inddragelse af erhvervslivet og Erhvervsrådet. Analyserer kommunens erhvervsmæssige forhold. Inddragelse af det politiske niveau. Udarbejdelse af erhvervspolitisk redegørelse. Arbejde med strategiudvikling. Omsætte redegørelsen til konkrete mål og insatsområder. Prioritere indsatsområderne. Formulere Stevns kommunenes Erhvervspolitik. Udarbejde handlingsplan. Udarbejde finansieringsstrategi. Designe konkrete initiativer. Vælge operatører. Indgå kontrakt med aktørerne. Følge initiativerne. Overvåge de iværksatte initiativer og vurdere effekten af disse, og hvorvidt målene realiseres. Indsatser: Udarbejdelse af ide og ønskekatalog Organisering Organisatorisk eksisterer der på området for erhvervsfremme et relativt komplekst og varieret aktør billede (Se bilag 3, Sjællands aktørkort). Nedenstående beskrives kun de vigtigste i forhold til Stevns Kommune, hvorfor aktørbilledet ikke er udtømmende og ej heller lignende i alle de øvrige kommuner. Væksthus Sjælland Der er etableret fem regionale væksthuse i landet og de blev etableret for at skabe slagkraftige enheder til fremme af vækst i nye og mindre virksomheder. Stevns Kommune ejer sammen med regionens 16 øvrige kommuner Væksthus Sjælland, som er kommunernes leverandør af specialiseret erhvervsservice, som går på at hjælpe iværksættere og virksomheder, som har ambitioner om og et særligt potentiale for vækst. Stevns Kommune har sammen med de andre kommuner forpligtet sig til at henvise vækstiværksættere og vækstvirksomheder til Væksthus Sjælland, som via deres konsulenter laver behovsafklarende vækstforløb ude i virksomhederne, og henviser til relevante private rådgivere og erhvervsserviceordninger. Væksthus Sjælland tilbyder også via Kompetencefabrikken erhvervsorienteret uddannelse og viden til kommunale medarbejdere, der arbejder med erhvervsområdet. Væksthus Sjælland har yderligere et samarbejde med 10 kommuner, hvor de driver 10 Vækstfabrikker, der er et kontor- og udviklingsmiljø for iværksættere og små virksomheder, der har potentiale for vækst. 8

9 Erhvervsserviceoperatøren Erhvervsserviceoperatøren er den enhed, der arbejder med de direkte indsatser overfor iværksættere og virksomheder og i direkte kontakt med disse. Basisindsatser er vejledning, henvisning til Væksthus Sjælland eller privat rådgivning, kursustilbud, netværkstilbud osv. Enheden vil typisk enten være en afdeling i en kommune eller en ekstern leverandør, hvormed kommunen har en resultatkontrakt, der sikrer, at tildelte midler anvendes som aftalt. Stevns Kommune benytter pt. Stevns Erhvervsråd som ekstern leverandør på området for basal erhvervsservice. På landsplan er begge modeller vidt udbredte. Iværksættere Iværksættere er i denne sammenhæng en fællesbetegnelse for både den person, der starter selvstændig virksomhed, og for den virksomhed, der startes; iværksættervirksomheden. Virksomheden er i denne sammenhæng iværksætter i den periode af virksomhedens livscyklus, hvor man står overfor opstartsmæssige udfordringer. Virksomheder Virksomheder er i denne sammenhæng alle virksomheder, hvori der foregår driftsmæssige aktiviteter med det formål at skabe en indtjening Regionale vækstfora I hver region er der et regionalt vækstforum. De er centrale i arbejdet med at skabe vækst i regionernes erhvervsliv. Det gælder både det strategiske arbejde og den praktiske indsats for at gennemføre strategierne. Der sidder 20 personer i regionens vækstforum. 3 fra Regionsrådet, 6 af regionskommunernes borgmestre, 6 erhvervsdrivende, 3 vidensinstitutioner og 2 af arbejdsmarkedets parter. 9

10 3. Erhvervssituationen - Stevns 3.1. Erhvervssammensætning på Stevns Ifølge Danmarks statistik var der i 2011 i alt 6060 lokale arbejdspladser i Stevns kommune. Heraf udgjorde den private andel 61 %, mens den offentlige udgjorte de resterende 39 %. I lighed med Lejre Kommune ligger kommunens totale antal lokale arbejdspladser lavt med 28 arbejdspladser pr. 100 indbyggere. Kun Solrød ligger lavere i Regionen med 26, hvorimod Roskilde topper med 49. Der synes derfor at være et betragteligt antal arbejdspladser, der måske umiddelbart kunne hentes, hvis vi hævede os til det niveau, som Odsherred og Faxe ligger på med hhv. 36 og 35 Tabel 1. De ti største brancher på Stevns i Opgjort på antallet af beskæftigede. Bygge/anlæg Beskæftigede I % % Handel % Landbrug m.v % Rejsebureauer, rengøring o.a. operationel service 336 9% Transport 278 8% Hotel og restaurant 183 5% Rådgivning 145 4% Ejendomshandel og udlejning 94 3% arbejdspladser pr. 100 indbyggere, hvilket er svarende til hhv og flere jobs. Stevns kommune rummer i dag mange forskelligartede erhverv, men er tydeligt domineret af små virksomheder, hvis kundegrundlag primært kommer fra den østlige del af Sjælland. Vi har godt registrerede private virksomheder, hvori der pågår egentlig drift og i størrelsesordenen ejerledere, der ejer og driver disse virksomheder. Hele 79 % af alle private arbejdssteder på Stevns er med mindre end 5 ansatte, hvilket er den højeste andel blandt kommunerne i Region Sjælland. Tættest ligger Faxe og Odsherred kommune med en andel af små virksomheder på hhv. 75 % og 74 % (Vækstvilkår 2012). Metalindustri 88 3% Møbel o.a. industri 64 2% Top 10 brancher i alt % Øvrige brancher 323 9% Privat beskæftigelse i alt % Kilde: Thomas Christensens egne beregninger efter Statistikbanken De små arbejdssteder udgør også flere beskæftigede i Stevns Kommune end de gør på landsplan. På Landsplan udgør de ca. 12 %, i Region Sjælland ca. 16 %, men i Stevns vurderes de små arbejdssteder at udgøre op mod 25% af den samlede beskæftigelse i kommunen (Væksthus Sjælland, Christian Kjær). Af tabel 1 til venstre kan det aflæses, hvordan beskæftigelsen fordeler sig på de ti største brancher på Stevns, hvoraf de to største klart udgøres af 10

11 bygge og anlæg samt handel. Af virksomhederne på Stevns er det kun 6 %, der eksporterer, mod 7 % på regionsplan og 10 % på landsplan (Vækstvilkår 2012). I 2009 lå Stevns fjerde sidst i regionen på andelen af eksportvirksomheder samtidig med, at Stevns lå sidst på eksportens andel af den samlede omsætning (Væksttendens ). Fra 2003 til 2009 var der alligevel en vækst i eksport på 70 % i Stevns. Eksport er en vigtig vækstdriver og analyser viser, at de 68 % af de bedste nordiske vækstvirksomheder er eksportvirksomheder. Regionalt er det imidlertid industrien, som står for 62 % af eksporten, mens de øvrige sektorer eksporterer ganske lidt. Kommunens erhvervsdensitet (andel af den private beskæftigelse i forhold til kommunens andel af befolkningen i den arbejdsdygtige alder mellem år), ligger sammen med Solrød, Lejre og Sorø som den laveste i regionen og væsentligt under det regionale gennemsnit (Væksttendens 2010). Stevns erhvervsdensitet ligger på niveau med erklærede og succesfulde bosætnings- og pendlerkommuner som Solrød og Lejre, hvilket passer med, at vi til dels selv er en pendlerkommune. Regionen Sjælland er samlet en pendlerregion, med en høj andel af udpendlere. Mens der på landsplan er 38,3 % af befolkningen, som udpendler, er gennemsnittet for Region Sjælland 44,4 %. Nedenstående ses andelen af udpendlere i de enkelte kommuner i Region Sjælland, hvor Stevns i 2010 placerede sig højest i den store midtergruppe. Tabel 2. Pendling Udpendling - over 66,6% Udpendling mellem 33,3 66,6% Udpendling mellem 0-33,3% Solrød 76,3 % Stevns 57,5 % Kalundborg 31,9 % Lejre 70,2 % Sorø 54,7 % Slagelse 31,2 % Greve 70,1 % Roskilde 52,7 % Guldborgsund 26,1 % Faxe 52,4 % Lolland 19,7 % Køge 51,2 % Ringsted 50,5 % Holbæk 42,1 % Næstved 36,7 % Vordingborg 36,1 % Odsherred 34,7 % Kilde: Væksttendenser 2010 I 2011 var andelen af udpendlere i Stevns steget en anelse. I Stevns kommune var der beskæftigede borgere og af disse udpendlede 59,7 %, hvilket vil sige, at godt 40 % af vores borgere arbejder lokalt. Stevns har således en meget mobil arbejdsstyrke, hvor Stevnsborgeren i gennemsnit pendler 29,1 km. Kun Vordingborg, Faxe og Sorø pendler længere. De stevnske borgere udpendler dog især til Køge med knap 2000 udpendlere men til København med knap 900 udpendlere. I 2011 havde vi indplendlere, hvormed 71,2 % af vores 6063 lokale arbejdspladser, blev varetaget af lokale borgere. 11

12 3.2. Faglighed Stevns Kommune er kendetegnende ved at have en høj andel af både faglærte og ufaglærte og ligger I Region Sjælland højest sammen med Odsherred Kommune (ufaglærte er defineret som personer med grundskole eller gymnasial uddannelse, som højeste uddannelse, Vækstvilkår ). I de to kommuner ligger andelen, med faglært som højeste fuldførte uddannelse på 40 %. Der er ingen tvivl om, at håndværket og det håndværksprægede arbejde er grundstenen i Stevns erhvervsliv. Vi har en stor styrke i vores høje andel af faglærte, hvor der i Danmark ellers er en problematisk lav andel af de unge, som vælger en faguddannelse. Samtidig er der i Stevns en udfordring i de mange ufaglærte og i de få højtuddannede samt en udfordring i det lave antal af højtuddannede med ansættelse i den private sektor. Kun Odsherred ligger lavere end Stevns, når det gælder væksten i andelen med privat beskæftigede med lang uddannelse, hvor analyser viser, at højtuddannede kan være til stor gavn i mindre erhvervsvirksomheder. Højtuddannede kan skabe vækst, men det er ikke dem, som opstarter virksomheder (Væksttendens ). Det går forholdsmæssigt godt i Stevns med at få unge til at starte på en ungdomsuddannelse efter grundskolen. 94 % starter, men 10 år efter folkeskolens afslutning har hele 25 % ikke færdiggjort en uddannelse (vækst vilkår 2012). Samlet udfordrer det kommunen, da det i høj grad er de ufaglærte, der de senere år har tabt jobs. Der forventes et fortsat fald i efterspørgslen på ufaglært arbejdskraft, og at der i Region sjælland vil stå ufaglærte uden arbejde i 2020 samtidig med, at der forventes et underskud af faglærte og højtuddannede (Vækstvilkår 2012). Derfor kan der med fordel investeres i, at få de ufaglærte til at blive faglærte og få de faglærtes kompetenceniveau hævet yderligere. Det er yderligere velbelyst, at uddannelse er den mest udslagsgivende faktor, når man skal forklare forskelle i kommuners indkomst- og velstandsniveau (Copenhagen Economics og Eskild Hansen Strategibureau, 2009: En ny strategivej for Region Sjælland) Nye virksomheders betydning for nye jobs Region Sjælland er den region, hvor iværksætterne har den største betydning for den private beskæftigelse og i Region Sjælland er Stevns blandt de kommuner, hvor de nye virksomheders jobandel er allerhøjest. I Stevns Kommune er 18 % af alle private arbejdspladser skabt af virksomheder stiftet i perioden , mens det tal på regionalt plan kun er 13,2 %. På landsplan er næsten halvdelen af alle nye job skabt af de nye virksomheder. Raten, hvormed nye virksomheder etableres på Stevns i gennemsnit i årene , er derimod med 7,6 % blandt de laveste i Region Sjælland. Kun Odsherred og Lolland er marginalt dårligere og samtidig er etableringsraten faldende (Væksttendens , Vækstvilkår 2012). Overlevelsesraten er også faldet, men Stevns ligger alt andet lige i den pæne ende med en overlevelsesrate på 69 % for de stevnske iværksættere. Landsgennemsnittet er 67 % og regionens gennemsnit er på 65 % (Væksttendens ). Konkret blev der i 2009 startet 54 nye virksomheder i Stevns kommune, hvoraf langt hovedparten er skabt indenfor bygge og boligområdet. Men også inden for Turisme, IT/kommunikation samt Medico/sundhed er der skabt nye virksomheder. (Vækstvilkår ). 12

13 Når de nye virksomheder har særlig stor betydning for den private beskæftigelse på Stevns skydes det i et vist omfang, at den private beskæftigelse som nævnt er relativ beskeden. En meget stor andel af vores lokale jobs bliver skabt af iværksættere, og deres virksomheder overlever i høj grad, og giver dermed også en langsigtet effekt. Det gør det så desto meget værre, at der er relativt få, der vælger at starte egen virksomhed, og at dette tal er faldende. Det er dokumenteret, at der er en positiv sammenhæng mellem etableringsrater og velstand i kommuner uden for vækstcentrene (Reg Lab, 2010: Vækstens anatomi). Derfor er iværksætteri også et afgørende indsatsområde i arbejdet med at sikre den fremtidige beskæftigelse og vækst på Stevns Udviklingen i private arbejdspladser Tal fra Væksthus Sjælland viser, at Stevns under højkonjunkturen i sammen med Solrød, Odsherred og Slagelse havde Regionens svageste udvikling i den private beskæftigelse, og lå under landsgennemsnittet. Samtidig har Stevns, i lighed med resten af landet, efterfølgende tabt mange arbejdspladser i de seneste år. Den private beskæftigelse faldt fra i 2009 til i 2011, men steg til i Til billedet gælder, at der er tegn på, at Stevns har klaret sig dårligere end andre kommuner med hensyn til konkurser. Denne tendens kan være forstærket af sammensætningen af vores virksomheder, da særligt byggebranchen, handel, transport og hotel- og restaurationsbranchen har været hårdt ramt af den finansielle krise. Tal fra Danmarks Statistik viser, at andelen af konkursramte virksomheder i disse brancher er relativt højere end i andre brancher og særligt små virksomheder med færre end 5 ansatte er konkursramte. Hele 65 % af landets konkursramte havde færre end 5 ansatte. Som det fremgår af nedenstående tabel lægger Stevns sig i 2011 blandt de kommuner i regionen med det højeste antal konkurser pr borgere. Tabel 3. Antal konkurser i 2011 pr indbyggere Under 100 Stk Stk Stk. Over 200 Stk. Lejre 43 Næstved 110 Slagelse 153 Guldborgsund 318 Kalundborg 55 Køge 113 Roskilde 159 Stevns 337 Lolland 96 Odsherred 118 Faxe 171 Sorø 97 Solrød 123 Holbæk 193 Greve 129 Vordingborg 145 Kilde: A4; Kaas og Muldvad efter tal fra lønmodtagernes Garantifond Indskrænkninger og lukninger kan skyldes tab af konkurrenceevne og svigtende salg. Men det kan også skyldes konsolidering og dårlig styring. Hvis virksomheder står med eksistenstruende udfordringer, er det typisk noget, virksomheden af hensyn til kunder, leverandører og samarbejdspartnere, går stille med. Imidlertid kan en tæt men også fortrolig og uvildig dialog med virksomhederne åbne op for muligheden for at byde ind med løsningsmodeller i tide. Virksomheder har en tendens til at henvende sig så sent, at den bedst mulige nedlukning bliver udvejen, selv om en turn around havde været mulig tidligere. 13

14 4. Infrastruktur Tidligere var erhvervsudviklingen kendetegnet ved, at store virksomheder i vækstcentrene flyttede fabrikker og funktioner ud af storbyerne. Det ser vi stort set ikke mere. Derfor er det heller ikke særlig sandsynligt, at der vil komme større virksomheder udefra og etablere sig på Stevns. Her vil vi typisk tabe i konkurrence med mere attraktive placeringer langs motorvejen. Kommunens infrastrukturmæssige situation nødvendiggør, at vi alt andet lige bør fokusere på potentialerne ved til stadighed at tiltrække eksempelvis mindre håndværksvirksomheder eller videnkonsulenter og styrke indsatsen overfor disse og deres mulighed for fremkommelighed. Erhvervslivet har eksempelvis fremsat ønsker om vigepladser til de store landbrugsmaskiner på de større veje, så fremkommeligheden ikke også på den konto forsinkes. I den forbindelse ytres der samtidig stor tilfredshed med den politiske tilgang om, at vores primære færdselsårer friholdes for bump. Både i forhold til bosætning og erhverv er Stevns alt andet lige begunstiget af sin lokalisering relativt tæt på Hovedstaden, som klart er Danmarks internationale vækstlokomotiv. Vi ligger lige i baghaven til Køge, hvor der er udsigt til styrket vækst i de kommende år med store investeringer i bl.a. Universitetssygehus, byudvikling og bedre infrastruktur nord på. Her forbinder vores to største trafikårer forholdsvis nemt den nordlige og sydlige del af kommunen. Svagere står det til med infrastrukturen på tværs i kommunen og værst med den manglende forbindelse til motorvejsnettet, som er og fortsat vil være en naturlig begrænsning for bredden af vores erhvervsmuligheder. Konkret har Stevns Erhvervsråd ytret ønske om en overordnet plan for den samlede infrastruktur, hvor de ønsker at blive inddraget i processen for at bidrage med input til planlægningen set med erhvervsmæssige briller. Herunder også i forhold til, om der steder kunne åbnes op for en mere tydelig skiltning til de mindre handelsmuligheder i lokalsamfundene og en eventuel opgradering af den kollektive trafik, for derigennem bedre kunne tiltrække arbejdskraften til erhvervene. Den digitale infrastruktur er imidlertid også yderst vigtigt i forhold til at tiltrække og understøtte vores erhvervsudvikling. Hvor Danmark ellers i en årrække har haft lav produktivitetstilvækst, så har den digitale økonomi haft en positiv effekt på væksten og udgør en af de væsentligste kilder til vækst og øget produktivitet i årene fremover. Øget digitalisering af virksomhedernes interne processer og produktion vil kunne styrke såvel deres produktivitet som konkurrenceevne. I analysen fra Vækst Tendens indgår der et parameter om kommunernes adgang til internetforbindelse med 100 mbt. Her opnår Stevns Kommune egentlig en rigtig pæn placering som nummer 20 på landsplan (Vækst Tendens, Christian Kjær). Det ændrer imidlertid ikke ved nødvendigheden af fortsat at have fokus på området. I Stevns kommune er der fortsat en væsentlig andel af boligerne, som ikke er tilsluttet højhastigheds bredbånd og i mobilnettet eksisterer der adskillelige huller. Højhastighedsbredbånd er et helt grundlæggende tiltrækningsparametre for potentielle virksomheder. 14

15 5. Den kommunale kontakt 5.1. Erhvervsklima Dansk Byggeri (DB) har lavet en analyse over Erhvervs- og byggevenlige kommuner og Dansk Industri (DI) har lavet en analyse, som vurderer erhvervsklimaet i landets 98 kommuner. Der er stor variation over, hvilke indikatorer de to analyser inddrager, og hvordan de vurderes. Mens resultaterne fra DI primært bygger på industriens egne og subjektive opfattelser, bygger resultaterne fra DB på statistiske fakta og oplysninger om samtlige kommuner hentet på Danmarks statistik, kommunernes hjemmesider og i forvaltningerne. Af bilag 4 og 5 fremgår resultaterne på samtlige indikatorer, som indgår i analyserne fra hhv. Dansk Industri og Dansk Byggeri. I analysen fra Dansk Industri indgår der 44 indikatorer fordelt på 11 kategorier og disse indgår med samme vægt. I analysen fra Dansk Byggeri, indgår der 31 indikatorer fordelt på 7 kategorier, men her gælder det, at erhvervene selv har været inde og tilkendegive, hvilke indikatorer, de tillægger den største betydning for deres erhvervsmæssige vilkår. Samlet opnår Stevns Kommune en placering i de to analyser fra Dansk Byggeri og Dansk Industri som hhv. nr. 17 og som nr. 80. Begge analyser vil efterfølgende blive inddraget løbende i redegørelsen. På landsplan har industrivirksomheder deltaget i analysen fra DI og fra Stevns er der afgivet 34 svar, hvilket repræsenterer 710 arbejdspladser svarende til 18,6% af den private beskæftigelse i Stevns kommune. Placeringen som nr. 80 er et fald på 16 pladser siden 2010, men en stigning fra nr. 88 i Undersøgelse adskiller sig som sagt grundlæggende fra mange andre undersøgelser, da hårde og statistiske fakta stort set ikke vægtes. For de 10 af 11 kategorier gælder det, at resultaterne er fremkommet på baggrund af subjektive oplevelser, hvilket er vigtigt at have for øje, når analysens resultater indgår i debatten. Til illustration er virksomhederne eksempelvis blevet bedt om at vurdere deres tilfredshed med de kommunale afgifter og gebyrer, som eksempelvis byggesagsgebyrerne. Her har de efterfølgende haft 5 svarmuligheder; 1. Meget utilfreds, 2. Tilfreds, 3. Ved ikke og hverken/eller, 4. Tilfreds og 5. Meget tilfreds. Derfor vurderes det ikke, hvor højt gebyret rent faktisk er i sammenligning med de øvrige kommuner. Resultatet af den subjektive vurdering i den konkrete kategori indplacerer Stevns som nummer 75. Faktuelt ligger byggesagsgebyrerne i Stevns Kommune imidlertid i den helt lave ende og langt under landsgennemsnittet 1, hvorfor Stevns er indplaceret som nummer fire i analysen fra Dansk Byggeri. Mens Stevns Kommune opnår en dårlig placering af Dansk Industri på de subjektive kategorier får Stevns også af DI en relativ pæn placering som nr. 24 i den 11. kategori Kommunale rammevilkår, som inddrager 22 hårde statiske indikatorer (Se evt. bilag 5). Desværre åbner analysen fra DI ikke mulighed for indsigt i spredningen af svarene på de enkelte indikatorer men kun det samlede resultat for hver af de 11 kategorier. Spredningen ville være interessant, da Stevns på langt hovedparten af alle indikatorer lægger sig lige 1 - Enfamiliehuse, Stevns i 2013: Landsgennemsnittet: Billigst i Regionen. 3. billigst på Sjælland. 25. billigst på landsplan. - Erhvervsbyggeri, Stevns i 2013: Landsgennemsnittet: Billigst i Regionen og på Sjælland. Delt andenplads sammen med Holstebro. - Landbrugsbyggeri, Stevns i 2013: Landsgennemsnit: Billigst i Regionen og på Sjælland. Delt andenplads med Holstebro. - Etagebyggeri, Stevns 2013: Landsgennemsnittet: Billigst i Regionen og på Sjælland, hvor de næste ligger på hhv og De fleste af landets 20 billigste ligger på ca

16 omkring 3 (middel). Det vil sige svarkategorien Hverken-eller. Hvorvidt det dækker over 17 meget utilfredse og 17 meget tilfredse eller over 34 hverken eller det vides desværre ikke. Spredningen ville være interessant i forhold til fremtidig indsats. Til det fulde billede bør det ligeledes bemærkes, at det tilsvarende gælder for alle de øvrige kommuner, at der er en meget lille spredning på de enkelte indikatorer. Det vil sige på en akse gående fra 1 (Meget utilfreds) til 5 (Meget tilfreds) placeres omkring 95% af kommunerne på hver indikator inden for den samme femtedel. Det vil sige omkring midten med en skiftende hældning mod tilfreds og utilfreds. Nuancerne er således mindre, og det er vigtigt at være opmærksom på disse forhold, når analysen bruges. Når det så er sagt, så bør analysen inddrages, fordi forbeholdne i sidste ende ikke ændrer på, at mange bække små gør, at virksomhedernes oplevelse resulterer i, at Stevns opnår en dårlig placering og samlet lander som nr. 80. Lokalt nikker vores Erhvervschef genkendende til, at der blandt vores erhvervsliv er en opfattelse af, at der ikke eksisterer et erhvervsklima på Stevns. Det underbygger erhvervschefen med, at han selv har direkte forespurgt 60 virksomheder samt firmaet Ziiersens s Analyse yderlige har foretaget 15 dybdegående interviews. Herigennem gives der udtryk for manglende fokus på, endsige forståelse for erhvervslivets vilkår og behov. Der er en generel opfattelse af, at kommunen ikke inspirerer til udvikling, og at der skal nye og mere omfattende initiativer til for at skabe det, som samtidig i deres øjne er en væsentlig forudsætning for at fastholde og tiltrække virksomheder og dermed arbejdspladser. Kritikken rettes alligevel bredt, idet der gives udtryk for, at det også er blandt virksomhederne selv, politikere og borgere, at der ikke eksisterer et egentligt drive og gåpåmod i forhold til fremme af et erhvervsklima (Ziirsen Analyse 2013). Undersøgelsen bidrager således til billedet af et tungsindigt erhvervsklima. Hvorvidt det skyldes dårlig kommunikation, negativ historiefortælling eller faktiske forhold det dokumenterer analysen imidlertid ikke. Men der synes uanset ophav, at være stort potentiale og rig mulighed for at løfte niveauet for erhvervsklimaet Information og dialog Etableringen af Stevns Erhvervsråd skal blandt andet ses som et initiativ fra erhvervslivets side til at styrke informationen og dialogen mellem kommune og erhvervsliv. Kommunikationen synes dog så svag, at der i erhvervslivet forplanter sig mytedannelser, som ved nærmere eftersyn foretaget af Stevns Erhvervsråd viser sig langt fra at være den fulde sandhed. Det ændrer imidlertid ikke ved, at vore erhverv mener, at kommunens politikere ikke prioriterer erhvervsområdet og de af forvaltningen ikke modtager en tilstrækkelig service. Beskrivelsen af informationen og dialogen mellem Stevns Kommune og erhvervene, kan med fordel opsplittes på to ben: A) Det politiske niveau og den politiske forankring af erhvervet som politikområde B) Den kommunale forvaltning som myndighed og tilsynsførende Den politiske forankring I dag sidder der to repræsentanter fra kommunalbestyrelsen i bestyrelsen for Stevns Erhvervsråd. Det er formanden for Natur-, Fritids- og kulturudvalget og et menigt medlem fra 16

17 Demokrati- og udviklingsudvalget. Der gives udtryk for en god og behagelig dialog med det politiske niveau. Dette er også en af de indikatorer i DI s analyse, hvor Stevns netop opnår en pænere placering (67). Af Ziiersens analyse og af erhvervenes kommentarer fremgår det dog, at det politiske niveau generelt ikke opleves som specielt erhvervsorienteret og ej heller tilstrækkeligt handlingsorienteret. I den sammenhæng har Erhvervsrådet udtrykt stor interesse for at styrke den politiske forankring yderligere, hvorfor det kan overvejes at placere det erhvervspolitiske område under økonomiudvalget, og lade Borgmesteren være født medlem af erhvervsrådet. En tilsvarende organisering ses i et flertal af kommuner. Erhvervsrådet foreslår, at forankringen kunne styrkes yderligere ved at etablere et Udviklingsteam. Dette team ønskes nedsat på tværs af de primære aktører på områderne for erhverv, og med repræsentanter fra kommunalbestyrelsen og direktionen i kommunen samt evt. andre nøglepersoner. Teamet har til opgave at følge udviklingen og resultaterne af indsatserne, og løbende pege på nye tiltag, der bør iværksættes. Teamets fornemmeste opgave er at sikre, at der bygges på positive udviklinger, og at vi udnytter potentialet ved opståede styrkepositioner. Kommunen kan agere fødselshjælper, men det er markedet og vores erhverv, som skal drive det. Den kommunale sagsbehandling I DI s undersøgelse opnår Stevns kommune en samlet placering i 2012 som nummer 92, når det gælder tilfredsheden med den kommunale sagsbehandling. Det er en stor tilbagegang fra placeringen som nummer 57 i år Det er Ikast-Brande kommune, der i lighed med sidste år ligger klart øverst. Den kommunale sagsbehandling er vurderet på tre områder nemlig byggesager, miljø og sygedagpengesager. På miljøsager ligger Stevns som nummer 85 (samme som i 2011), mens kommunen opnår en placering som nummer 82 i byggesagsbehandlingen, som i 2011 resulterede i en placering som nummer 62. Især for byggesager er spredningen af de værdier, som kommunerne opnår stor. Mens Solrød placeres absolut nederst og tæt på Utilfreds, placeres Stevns lige under Hverken eller og Ikast Brande stikker igen af og ligger noget over Tilfreds. Den største ændring ses på sygedagspengesager, hvor Stevns i 2012 placeres som nummer 90, mens vi i 2011 havde en fin placering som nummer 18. Her er det til gengæld marginaler der skiller kommunerne med en meget lille spredning af værdierne. Erhvervslivet har som sagt givet udtryk for at de oplever erhvervsservicen som utilfredsstillende. Erhvervslivet udtrykker samtidig en vis uforståenhed overfor sagsbehandlernes arbejdsopgave og deres vægtning af myndighedsbehandling og lovgivningen frem for at være service- og kundeorienterede. Denne opgavevaretagelse med sin iboende risiko for en interessekonflikt er naturligvis umuligt at komme helt udenom, men på den anden side behøver god service og en lovmedholdelig myndighedsbehandling ikke nødvendigvis at være gensidigt udelukkende. Dansk Byggeri inddrager kun et parameter omkring dialog mellem kommunen og erhvervene og det drejer sig om afholdelse af egentlige dialogmøder. Her indplaceres Stevns på en 25. plads alene af den årsag, at vi rent faktisk afholder fællesmøder. Ses der på flere faktiske og dokumenterbare forhold i Stevns Kommune og sammenholder dem med DI s resultater på baggrund af subjektive vurderinger, så kan DI s analyse med rette problematiseres på flere områder. På den anden siden må det også fortsat konstateres, at dialogen mellem Stevns kommune og erhvervslivet ikke synes at være, som den bør være. 17

18 5.3. Kommunens brug af private leverandører En væsentlig del af kontakten mellem det lokale erhverv og Stevns Kommune består også i, når kontakten udvikler sig til en køber og sælgerrelation. Stevns kommune står hvert år for væsentlige anlægsarbejder og løbende vedligeholdelsesarbejder, som vores lokale erhverv naturligt har en interesse i at få tildelt. Interessen er her flersiddet, da Stevns som kommune både har en interesse i at understøtte vores lokale erhverv mest muligt men også i at sikre, at vi får mest for borgernes skattekroner. Når Stevns kommune skal have foretaget arbejder er tilgangen, at lokale håndværkere og leverandører altid bedes om et tilbud. Anderledes forholder det sig kun i de særlige tilfælde, hvor Stevns Kommune vurderer, at virksomhederne ikke har den fornødne kompetence eller kapacitet til at løse den specifikke arbejdsopgave på det nødvendige tidspunkt. Men det er i Stevns Kommunes interesse at komme bredt ud til vores mange lokale erhverv, og benytter derfor også mange forskellige leverandører, hvor vi tilstræber en fornuftig jævn fordeling. Det skal imidlertid her siges, at som i ethvert andet forhold som kunde og leverandør, så arbejder også Stevns Kommune meget gerne sammen med dem, der altid udfører arbejderne til den beskrevne kvalitet, tid og pris. Sandsynligheden for, at vi henvender os igen, vil naturligt her være størst. Der kan være potentielle leverandører, som Stevns Kommune desværre endnu ikke har benyttet og derfor skal det understreges, at alle er meget velkomne til at rette henvendelse til Teknik & Miljø eller Erhvervschefen for at oplyse, at man er interesseret i at blive kontaktet. På den måde kommer vi bedst omkring, at den enkelte virksomhed ikke fejlagtigt forbigås. Af bilag 6 ses en liste over dele af de arbejder, som er tilgået lokale. Listen er desværre ikke udtømmende, men Stevns Kommune har besluttet, at det fremadrettet skal være nemt at trække komplette lister over, hvilke virksomheder der får hvilke arbejder indenfor anlægsarbejder samt service og vedligehold. Fremadrettet vil samtlige arbejder derfor registreres, så følgende kan opgøres: 1) Hvilke arbejder lokale virksomheder i Stevns får tildelt og hvilken lokal virksomhed, der får dem. 2) Hvilke udbud lokale indgår i og hvor stor en andel af disse, som lokale vinder. 3) Hvor stor en andel, der tilgår udenbys virksomheder. 4) Den samlede sum, som reelt kan være af interesse for erhvervene. Dette iværksættes, da det anses for at være i alles interesse, at der kommer fuldstædig gennemskuelighed på området. Principper ved rådgivnings- og entrepriseydelser Der foretages rigtig mange investeringer i Stevns kommune. I analysen fra Dansk Byggeri vægtes dette parameter særligt højt og på baggrund af et gennemsnit af de kommunale regnskaber for årene indplaceres Stevns kommune på en 18. plads målt i kommunale investeringer pr. indbygger 2. Stevns kommune investerede således i perioden for kr. pr. indbygger, mens landsgennemsnittet lå på kr. I Region Sjælland blev Stevns kun overgået af Solrød (Dansk Byggeri 2013: 32). I forhold til hvordan en kommune skal udbyde sine opgaver, er rammerne til dels fastsat i udbudsdirektivet. Heraf fremgår helt klare tærskelværdier, som skal overholdes og som er med til at regulere de overordnede spilleregler i Stevns Kommune. Udover de nationale krav til 22 Dansk Byggeri har valgt at lade følgende konti under anlæg indgå i opgørelsen: Art 45 Entreprenør- og håndværksydelser, art 49 Øvrige tjeneste ydelser, Art 59 Øvrige tilskud (anlægstilskud til selvejende institutioner mv.) samt funktionen (Indskud til landsbyggefonden). 18

19 gennemførelser af udbud, så har Stevns Kommune også fastsat nogle principper, som er mere eller mindre begrænsende for vores erhverv, men som forvaltningen skal arbejde efter. Udgangspunktet er som sagt, at såfremt lokale vurderes at kunne løfte opgaven på det påkrævede tidspunkt, så spørges disse altid. Med det forbehold er principperne derefter som følger: Når der er tale om mindre arbejder, hvor beløbsstørrelsen ligger under kr. indhenter Stevns Kommune som udgangspunkt kun et bud. I forhold til større arbejder, som ligger mellem og op til 3 mio., gælder det, at Stevns Kommune foretager underhåndsbud og her indbydes altid lokale, men også altid en udenbys. I forhold til store arbejder, som ligger over 3 mio. kr. kan der både afholdes indbudte og åbne licitationer, hvor lokale selvfølgelig altid er velkomne til at byde ind på de åbne, og når det kommer til de indbudte, så spørges der om muligt fortsat lokale, men også altid en udenbys. I forhold til arbejder over 10 mio. kan der blive tale om EU-udbud og ellers er tilgangen som ovenstående. Ved arbejder over 37 mio. vil der være tale om EU-udbud. Arbejdsklausuler I analysen fra Dansk Byggeri er der flere parametre, som brancheorganisationen tillægger betydelig vægt, når kommunerne inddrager private håndværkere og leverandører. Et parameter er brugen af arbejdsklausuler, som også Stevns Kommune benytter sig af. For at bidrage til bekæmpelse af social dumping på det danske arbejdsmarked vedtog kommunalbestyrelsen d. 20. maj 2010, at Stevns Kommune fremover skal stille krav om, at ILO-konventionen om arbejdstagers og arbejdsgivers rettigheder anvendes ved indgåelse af kontrakter. Dansk Byggeri tillægger imidlertid arbejdsklausuler negativ betydning, hvis den ikke formuleres eksakt. Arbejdsklausuler indgår imidlertid også i kommuneaftalen mellem Regeringen og KL, hvor det er aftalt, at arbejdsklausuler skal søges udbredt til alle kommunale udbudskontrakter inden for bygge- og anlægsarbejder. Når kommunerne benytter arbejdsklausuler, så anbefaler Dansk Byggeri, at klausulen stiller krav om overenskomstens mindsteniveau, så det ikke er ILO-konventionens fortolkning om det egnsbestemte lønniveau, der er gældende. Ifølge Dansk Byggeri vil anbefalingen i praksis betyde, at danske og udenlandske virksomheder kan aflønne deres ansatte ens og dermed konkurrere på lige vilkår og ikke virke konkurrenceforvridende til fordel for de udenlandske leverandører (Dansk Byggeri 2013: 22). I analysen har Stevns kommune egentlig opnået en placering som nummer 1, men det beror desværre på en fejloplysning, da vi som sagt stiller krav om ILO94. Sociale klausuler og partnerskabsaftaler I analysen fra Dansk byggeri er vi i forhold til sociale klausuler rangeret som nummer nummer 98 sammen med ca. en tredjedel af landets øvrige kommuner, som ligeledes benytter sociale klausuler. Branchens anke går på, at klausulerne kan få virksomhederne til at tøve med 19

20 at ansætte lærlinge, og først gøre det, når de får opgaver, som stiller krav herom. Derudover går anken på papirarbejdet med at administrerer klausulerne. Kommunalbestyrelsen vedtog d. 28. juni 2012, at det tilstræbes ved opgaver over 5 mio. eksklusiv moms, at frivillige sociale klausuler accepteres, mens der ved opgaver over 10 mio. skal accepteres sociale klausuler. Arbejdsgaranti Et andet parameter er kravet om arbejdsgaranti. Af hensyn til at sikre sig økonomisk og juridisk i en udbudskontrakt, har Stevns Kommune valgt at stille krav til den økonomiske formåen hos leverandørerne og følger derfor et princip om, at leverandørerne skal stille garanti. I Stevns kommune har der allerede tidligere været stillet krav om garanti ved arbejder over , men primo 2013 blev grænsen hævet til kr. ex moms for at imødekomme ønsket fra det lokale erhvervsliv og for at lette bureaukratiet. Dansk Byggeri betoner, at en garantistillelse under helt bør undgås. De vurderer, at man risikerer at afholde potentielle leverandører fra at byde på en opgave, da den nuværende finansielle situation er svær, og fordi den samlede udgift til garantier vokser sig større end det, indtjeningsmulighederne kan bære. I analysen placeres Stevns pænt som nummer 17, men dette beror imidlertid på en fejl. Som beskrevet tidligere i dette afsnit om den kommunale kontakt, kan dialogen mellem Stevns kommune og erhvervslivet forbedres, hvilket også gælder, når det drejer sig om information om kommende anlægsopgaver. Inspireret af analysen fra Dansk byggeri, kunne Stevns Kommune eksempelvis på et årligt Erhvervstræf gennemgå det vedtagne anlægsbudget og beskrive de forventede anlægsprojekter for året efter. Med forbehold for den politiske kompetence til at omprioritere, så kunne de lokale erhverv på den måde alligevel blive bedre rustet til at planlægge langsigtet og vurdere, hvilke opgaver de formålstjenligt vil forsøge at byde på. 6. Kommunale rammer De kommunale rammer er vigtige, fordi gode kommunale rammevilkår er en afgørende forudsætning for vækst, produktivitet og nye arbejdspladser i virksomhederne, og så er det et område, som Stevns kommune har stor indflydelse på. Kommunen former de rammevilkår, som en ny virksomhed og en etableret virksomhed møder i sin dagligdag. I det hele taget placerer Stevns sig på en række statistisk målbare indikatorer for erhvervsservice godt eller endog meget godt og det gælder både i analysen fra Dansk Industri og fra Dansk Byggeri. I Dansk Byggeris måling af lokalt erhvervsklima 2013, som udelukkende baserer sig på objektive parametre, kommer Stevns ind som nummer 17 på landsplan, og som nummer 3 både i Region Sjælland og på Sjælland. Her måles på parameter som blandt andet byggesagstider, byggesagsgebyrer, udbudspolitik og konkurrenceintensitet (Se bilag 5 for Stevns kommunes placering på samtlige indikatorer i analysen fra Dansk Byggeri). En afgørende præmis for at tiltrække kvalificeret arbejdskraft er også et attraktivt lokalmiljø også kaldet kommunens livability. En vurdering af et attraktivt lokalmiljø er ofte en subjektiv vurdering foretaget af den enkelte person, men består typisk af en række sammenhængende faktorer såsom huspriser, adgang til børnepasning, skoleniveau, fritidsaktiviteter, 20

21 transportmuligheder, handelsliv, social belastning, kriminalitet og skat. Indenfor de nævnte parametre ligger Stevns ligeledes relativt godt. Stevns er den kommune i Region Sjælland med det lavest registrerede antal indbrud, og næstlavest antal voldsforbrydelse, ligesom det er den kommune, der bruger flest penge pr. borger på sport og fritid. Huspriserne er relativt lave med en pris på kr. pr. m2, taksten for børnepasning er i den lave ende og på udgiftsbehov til sociale ydelser ligger Stevns også lavt (Væksttendens ). Vi har her nogle styrker, som vi kan fokusere på at vedligeholde og fremme, da livability er en stor parameter, når personer overvejer tilflytning af både privaten og virksomheden. 7. Bosætning Det fremgår af Kommuneplan 2009, at Stevns Kommunes overordnede vision er at være en bosætningskommune. I dag er der overskud på flyttebalancen blandt folk i den erhvervsaktive alder. Alt afhængig af gruppen som tilflytter, så anses et overskud på flyttebalancen som udgangspunkt som værende godt for skattegrundlaget. Bosætningsanalysen fra 2011 og tal fra Statistikbanken viser, at Stevns Kommune i samlet set havde balance i antallet af til- og fraflyttede personer. Stevns havde i lighed med den øvrige region underskud på flyttebalancen blandt de unge, som i høj grad tiltrækkes af København, men vi havde overskud blandt de erhvervsaktive, hvor det især er indenfor aldersintervallet år, som flytter til. Den forventede befolkningssammensætning i Stevns kommune år 2020 er især kendetegnet ved to ændringer. Der forventes markant færre i gruppen og men markant flere i gruppen 70+. Samlet set forventes det, at Stevns, i lighed med 57 andre kommuner, vil opleve at antallet af indbygger vil falde en anelse fra 2013 til 2017 (Dansk byggeri 2013: 30). Iværksættertalent Med erhvervspolitiske briller er tilflyttere i Stevns en ressource for de lokale virksomheder, som søger dygtige medarbejdere eller de kan være nyt iværksætterpotentiale. Bosætningsanalysen viste nemlig, at 15 % af tilflytterne havde en lang videregående uddannelse og 32 % en mellemlang videregående uddannelse. Blandt alle de erhvervsaktive borgere på Stevns har kun 4 % en lang videregående uddannelse og 11 % en mellemlang videregående uddannelse (Statistikbanken). Tilflytterne medvirker således til at løfte det samlede uddannelsesniveau på Stevns. Erfaringsmæssigt er der blandt nogle af tilflytterne en gruppe af specialister, der flytter deres virksomhed med til Stevns eller på et tidspunkt dropper pendlertilværelsen og starter egen virksomhed. Det er et segment, som der i iværksætter- og virksomhedsudviklingsindsatsen skal gives en særlig opmærksomhed. Fordi de kan noget, og fordi de kan supplere de kompetencer, kunderelationer m.v., der allerede er på Stevns. Vi ser f.eks. videnkonsulenter og andre flytte til kommunen, fordi deres arbejde tillader dem at have f.eks. afstanden Stevns- København til deres kunder, og de så vælger at prioritere de gode naturområder (Bosætningsanalyse Stevns 2011) frem for nærheden til kunderne. Der kan også ligge et generelt potentiale for at skabe flere arbejdspladser, hvis der gennem iværksætteri kunne holdes på nogle af kommunens relativt mange udpendlere. 21

22 8. Image I Stevns er det en udbredt opfattelse, at omverdenen kender for lidt til Stevns, og at Stevns image er svagt. Blandt de lokale virksomheder kommer det tydeligt til udtryk, at kendskabet til Stevns generelt kan ligge på et meget lille sted og deres vurdering er, at Stevns for mange er meget langt væk. For nogle har det noget med Lolland Falster at gøre rent beliggenhedsmæssigt, og er i hvert fald ikke i nærheden af Køge og København hvis man overhoved har hørt om kommunen (Ziirsen Analyse 2012). Fra det almindelige mediebillede i Danmark er det nok vanskeligt at pege på eksempler på negativ omtale af Stevns. Billedet er vel snarere, at der ikke rigtig er nogen omtale eller noget som Stevns for alvor er kendt for. Det er umiddelbart svært at pege på nogle fyrtårne, som Stevns har differentieret sig på. Vi har ting vi bestemt kan være stolte af og som er kendetegnende: Naturen, Stevns Klint, Stevnsfortet, lystfiskeri, lokale fødevarer, den gode landbrugsjord med frøavl, lokalt fællesskab o.a. er positive værdier, der kan synliggøres, men de er ikke i sig selv differentierende. Eksempelvis er det fortsat en kendsgerning at Stevns Klint bliver forvekslet med Møns Klint osv. Stærke produkter og brands (signatur-produkter) findes heller ikke rigtig. Dog har Stevnsfortet og muligheden for at blive optaget på Unesco s liste bragt os i landsdækkende medier adskillige gange det seneste års tid. På erhvervsområdet findes den vigtigste kilde til differentiering måske i måden, hvorpå vi på Stevns udøver vores virksomhed. I vores faglige stolthed, hvor f.eks. den stevnske håndværker har et godt ry. I vores samarbejde og sammenhold på tværs af mange små virksomheder. Dét kan vi være stolte over og ambassadører for. I forhold til image er fattigdom ét af de negative stempler områder uden for vækstcentrene hyppigt risikerer at blive associeret med. For os er risikoen ikke blevet mindre af, at en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har dokumenteret, at fattigdommen i de senere år især er vokset på Sjælland 3. Ud af de 33 3 I rapporten er fattige defineret i lighed med OECD s fattigdomsgrænse på 50 % af medianindkomsten. Studerende er udeladt af opgørelsen. 22

23 kommuner i landet, som har haft en stigning i fattigdommen over gennemsnittet, er de 25 sjællandske, men her er det værd at bemærke, at Stevns ikke er i blandt. Tværtimod viser analysen, at Stevns ligger pænt iblandt den fjerdedel af landets kommuner med færrest fattige og ligger ligeledes under landsgennemsnittet angående vækst i andelen af fattige over årene fra 2002 til I Region Sjælland er der foruden Stevns med en stigning på 1,3 pct. point kun tre andre kommuner i denne kategori, nemlig Roskilde, Solrød og Greve med hhv. 1,5%, 1,3% og 1,4% (Arbejderbevægelsens erhvervsråd, 2012: Fattigdommen vokser især på Sjælland). Dansk Industri har også målt på kommunernes image, da parameteret tillægges stor betydning for at kunne tiltrække succesfulde virksomheder og gode kvalificerede medarbejdere. Der er fra mange kanter rettet megen kritik mod DIs måling af lokalt erhvervsklima, fordi den primært er baseret på virksomhedernes subjektive opfattelse af erhvervsvenligheden i en kommune. I denne sammenhæng, er virksomhedernes subjektive opfattelse af Stevns Kommune imidlertid netop det centrale, og den er ikke god. Virksomhederne ytrer sig om, hvad de ser, hører og oplever og generelle negative opfattelser spreder sig og gror fast, hvis ikke der reageres på dem, mens positive opfattelser, skal der arbejdes hårdt for at vedligeholde. Vil man f.eks. tiltrække virksomheder ude fra, må man fremstå som et attraktivt sted at etablere sig. Her kigges i høj grad på, hvad de virksomheder, der allerede bor der, tænker. Vil man skabe optimisme for vækst i ens virksomheder gælder samme regler. Tabel 4. Antal hits på Google Kommune Antal hits Odsherred Køge Stevns I DI s analyse kan industriens tilfredshed med Stevns Kommunes indsats for at fastholde og tiltrække virksomheder og borgere være på et meget lille sted. Her indplaceres Stevns på hhv. en 93. og en 87. plads, hvilket er en anelse ringere end sidste års placering. Dette er en væsentlig og ond spiral, som der bør tages hånd om, men som for alvor kun kan brydes ved fælles indsats. Der er eksempelvis behov for, at vi kommer ud, og får fortalt nogle Lejre Sorø Faxe Lolland Bornholm Møn Kilde: Google historier. Der foregår meget lidt markedsføring af Stevns, som det ser ud nu. Af ovenstående tabel 4 ses antal hits på Google, som måler hvor meget indhold (volumen) om forskellige steder, der ligger på nettet. 23

24 9. Økonomi Erhvervsklima og erhvervsservice beror også på økonomiske ressourcer. Af nedenstående figur 3 fremgår de enkelte kommuner i Region Sjælland og deres bidrag opgjort pr. borger. Tallene dækker over alle beløb konteret på driftskontoen Erhvervsservice og iværksætteri. I indeværende økonomiafsnit er det netop beløb konteret på denne konto, der henvises til medmindre andet er nævnt. Som det altid er med nøgletal, kan tallene dække over forklaringer, som ikke umiddelbart springer i øjnene. Der kan være forskelle på konteringsvalg og forskellige rationaliseringsmuligheder, da organiseringen for erhvervsområdet er vidt forskellig rundt i landet. Imidlertid synes der ikke at være konteret væsentlige beløb på andre konti. Eksempelvis er det kun Slagelse og Stevns, som har konteret beløb på kontoen for Innovation og ny teknologi. Her har Slagelse i hhv. 2010, 2011, 2012 og 2013 konteret 4,7 mio., 1,9 mio., 0,3 mio. og 3 mio., mens Stevns har konteret 0,04 mio., 0,1 mio. og 0,04 og 0,04 mio. til samarbejdet med venskabsbyer. På konti som Udvikling af menneskelige ressourcer og Vækstfora har ingen kommuner i Region Sjælland konteret noget og på landsplan udgør beløbene kun en størrelsesorden på 15 mio. i alt. Endelig er der anlæg til erhvervsfremme, men disse fremgår alene af nedenstående tabel 6 og 7. Såfremt kommuner har ansat egentlige erhvervsmedarbejdere som er konteret under Lønninger, vil de nødvendigvis ikke fremgå af disse beløb, mens det på den anden side heller ikke kan udelukkes, at der indgår beløb, som retmæssigt burde være konteret andet steds. Figur 3. Regionskommunernes bidrag til erhvervsservice pr. borger Bidrag til erhvervsservice og iværksætteri pr. borger Gennemsnit i Region Sjælland Landsgennemsnit Stevns Kr. pr. borger Landsgennemsnit 62 72,1 Vordingborg Sorø Ringsted Næstved Kalundborg Guldborgsund Solrød Lejre Greve 58,6 53,3 33,7 57,7 43, , ,9 60,9 57,5 75,5 75,6 82,4 99,4 120,4 244,3 Kilde: Statistikbanken. Kommunale driftsregnskaber

25 Tallene over bidrag pr. borger, sandsynliggør alt andet lige, at der er store forskelle på, hvor meget de enkelte kommuner økonomisk bruger på indsatsen overfor erhvervet. Her placerer Stevns sig noget under både landsgennemsnittet og regionens gennemsnit. Stevns Kommunes bidrag til erhvervsfremme pr. borger svarer til i alt kr. i Af nedenstående figur illustreres de områder, som midlerne fordeler sig på. Midler som er konteret på driftskontoen Erhvervsservice og iværksætteri. Figur 4 giver imidlertid heller ikke for Stevns et udtømmende billede. For det første bør beløbet til KBH Syd ikke længere henføres til erhverv og udgår også fra Konteringen er af historiske årsager, fra da Stevns havde sit erhvervssamarbejde i KBH Syd. I dag dækker beløbet over udgifter til sekretærbistand. I forhold til figurens beløb på skal det bemærkes, at det er det beløb, som er afsat i budgettet, men det egentlige tilskud til Stevns Erhvervsråd er jf. deres kontrakt på moms. Derudover er der beløb, som burde have indgået, hvorfor der under figuren er nævnt yderligere beløb, som kan henføres til Stevns erhvervsservice og udvikling. Yderligere indgår ingen af de administrative ressourcer, som i forvaltningen arbejder med erhvervsrettede formål som eksempelvis byggesagsbehandling og miljøgodkendelser. Figur 4. Stevns kommune bidrag til erhvervsservice. Stevns Kommunes midler til lokal erhvervservice Væksthus Sjælland: Stevns Erhvervsråd: KBH Syd: udgår fra 2014 Grundtilskud - Stevns Erhvervsråd: Fonden Fermern Bælt: Kilde: Statistikbanken. Kommunale driftsregnskaber Eksempler på yderligere beløb som kan henføres til erhvervsservice: til portostøtte til erhvervsrådet (år 2013) til fællesprojekt mellem Erhvervsrådet og Stevns kommune (år 2012) til Energiklynge (gives i fire år) fra 2014 til drift af Tinghuset. Beløbet bliver sandsynligvis større, når der skal bemanding på huset. En væsentlig del af konceptet omkring Tinghuset er netop at skabe et rum og samlingssted for erhvervsudvikling. 25