DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY"

Transkript

1 Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen

2 For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst For information on copyright and user rights, please consultwww.kb.dk

3 Digitaliseret af / Digitised by Det Kongelige Bibliotek / The Royal Library København For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst For information on copyright and user rights, please consult

4

5 [VERDENSKRIGEN DET KONGELIGE BIBLIOTEK ?s

6

7

8 KARL LARSEN SET OG TÆNKT UNDER DEN STORE KRIG FØRSTE SAMLING ANDEN UDGAVE KØBENHAVN ERSLEV & HASSELBALCHS FORLAG FOR NORGE:SCHETELIGS BOGHANDEL KRISTIANIA

9

10 SET OG TÆNKT UNDER DEN STORE KRIG m. i w

11 mam

12 KARL LAKSEN SET OG TÆNKT UNDER DEN STORE KRIG FØRSTE SAMLING ANDEN UDGAVE KØBENHAVN 1915 ERSLEV & HASSELBALCHS FORLAG FOR NORGE: SCHETELIGS BOGHANDEL KRISTI AN IA

13 Copyright i915 by Erslev & Hasselbalch, Copenhagen. Krohns Bogtrykkeri.

14 FORORD TIL FØRSTE SAMLINGS FØRSTE UDGAVE (»UNDER DEN STORE KRIG«) I nærværende Bog er den sidste Afhandling,»Professor Bédier og de tyske Dagboger«, ikke tidligere trykte; de andre har mellem den 30. Oktober 1914 og den 18. Februar 1915 set Lyset i danske, norske og svenske Blade. De er genoptrykte uforandrede (blot med Undtagelse af, at»berlin i Nytaarsugen 1915«II nu har nogle Slutningslinjer medtagne, som ved et Uheld faldt ud i»politiken«, medens de var bevarede ved den samtidige Offcntliggorelse i det norske»verdens Gang«og den svenske»stockholms Tidning«). Alle Artiklerne er Udtryk for mit personlige Syn, dels paa Tyskland som moderne Kulturmagt, dels paa Begivenheder, Stemninger og litterær Kampmaade under den nuværende store Krig. Den hele Samling er udsprungen af en Bestræbelse for at bidrage min Skærv til indenfor det danske

15 Folk at uddybe Erkendelsen af de betydeligste og skæbnesvangreste Begivenheder, som nulevende Mennesker overhovedet har været stillede overfor. København, i Marts Karl Larsen. FORORD TIL ANDEN UDGAVE AF nærværende 2. Udgave er Afhandlingen»Professor Bédier og de tyske Dagboger«udeladt, idet dette Arbejde ved at genoptrykkes burde suppleres i Henhold til senere fremkommet Materiale vedrorende Emnet. Hertil skorter det mig for nærværende paa lid, og Udeladelsen af vedkommende Afhandling synes mig forsvarlig, da den i Folge sin Karakter af kun litterær Kritik ikke strengt taget falder ind under Rammen for de øvrige Artikler. København, i Oktober Karl Larsen.

16 DEN RØDE TRAAD JEG er Son af en ejderdansk Officer, der i Ordets bogstavelige Forstand satte sit Liv ind paa sin Overbevisning og fandt Doden for den paa Dybbolbjerg i Og jeg blev, efter min Moders Dod Aaret derpaa, opdraget hos min Farfader, som var en gammel Hclstatsmand, paa hvis Boghylde Ove Mallings»Store og gode Handlinger af Danske, Nordmænd og Holstenere«havde en Hædersplads. Brydningen mellem Dansk og Tysk blev det Modsætningens Tegn, under hvilket hele min Barndomstid og min Opdragelse kom til at staa, og hvorigennem min Sans for Iagttagelse og Sammenligning blev vakt og skærpet. Det lille Hus paa Kobenhavns Vestergade, som mine Bedsteforældre ejede, og hvor de med en ugift Son og en ugift Datter beboede de to overste Etager, var en Verden for sig selv med mange Boliger. Aanden fra Frederik den Sjettes Tid levede dér endnu lyslevende. Bygget var Stedet efter Englændernes Bombardement i 1807, og de stejle jernbeslaaede Trapper forte ind til Stadsestuen med Kon

17 8 solspejlene og Instrumentet, hvis Pedal var formet som en Lyre, og hvor der kun blev fyret op med Brændeknuderne hver Sondag. Dagligdags gik man fra Trappen den anden Vej gennem Kokkenet til Opholdsværelserne, Hjomeværelset til Gaarden, hvor man spiste, og Dagligstuen til Gaden med Sofaen, Klapbordet og min Bedstefaders Mahognitræs Chatol. Nu har jeg det Chatol. I dets svære nedre Skuffer ligger min Arbejdspapirer, i dets fint buede, lave Skuffer omkring Sojlerne bag Klappen gemmer jeg Smaating, som er mig kære, og naar jeg aabner et af dets ovre Skabe, moder der mig en let kanelagtig Duft af aarhundredgammelt Træ og af synes det mig den Ofen-Lak, der Vinteraftener blev smurt paa Kakkelovnen, eller af Potpourrien, som blev gemt deroppe i en gammel Bojan. Og jeg forstaar, hvorledes mine Bedsteforældre i min Barndom var naaet gennem deres Borns Opdragelse, den Tid og den Udvikling, som var fulgt dermed, tilbage til deres Udspring, som det gaar os Mennesker, naar Livet blev forbi, men vi dog bestandig lever. Uden at jeg den Gang vidste af det, vendte jeg hver Dag fra Skolen og Kammeraterne og Begivenhederne omkring mig hjem til et Stykke levende Historie. Naar Bedsteforældrene fortalte, var det fra gamle Dage, deres Sprog var farvet af tidligere Tiders Ordvalg, de brugte Mundheld, som var uddode af mine Kammeraters Hj em. Som hele Stammen af deres Mobler endnu var den

18 fra deres Bryllup i Aarhundredets Begyndelse, saaledes holdt de fast ved gamle Vaner, gamle Spisetider, gamle Retter, hele den gammeldags Inddeling af Tid og Arbejde. Alt var uforanderligt som Pendulslaget i det store, brune Kasseuhr fra Blaamand paa Bornholm, der stod paa Kakkelovnsvæggen i Hjørnestuen. I mine Barneaar kunde jeg finde det hele altfor regelmæssigt, ensformigt, stilfærdigt; som ungt Menneske og ung Mand syntes det mig, at jeg var kommen Millioner aandelige Mile væk derfra; Pendulet svingede dog tilbage igen, og nu ved jeg, at naar jeg fik lært i hvert Fald noget af den Livets Kunst, som hedder Arbejde, ihærdigt, samvittighedsfuldt, hyggeligt Arbejde, skylder jeg det Takten i hint gamle Hjem, der byggede paa Nøjsomheden, Fliden, Hjemmefolelsen i det Danmark, som lærte at bestille noget af Krig og Trang i det 19. Aarhundredes første Tiaar Naar min Bedstefader nævnede, hvad vi havde tabt i 64, sagde han hyppigt: Da vi mistede Holsten. Som han ved Omtalen af 1814 sagde: Da vi mistede Norge hvad han jo ogsaa havde oplevet. Holstens Forlis var ham i 1864 det største, som det politisk og i Folketal var det, og syntes han egentlig ogsaa kulturelt. Han kunde aldrig glemme den Rude, som Holsten havde været ud imod Europa. Mange Holstenere havde han i gammel Tid kendt indenfor dansk Militærvæsen og Embedsstand. Tysk kunde han ikke komme fra at betragte som det ene 9

19 10 af de Sprog, der taltes indenfor det danske Monarki/ blandt hans Boger var den danske»hæderskrans«fia 1801 med dens loyale deutsche Ivriegslieder imod England. Ingen havde sørget mere over sin Sons Fald for den danske Sag end han, ingen tog oprigtigere Del end han i Nordslesvigernes Skæbne under prøjsisk Herredømme; men ligesom Oproret havde staaet for den dengang allerede halvgamle Mand som en sorgelig Broderkrig, saaledes var han ikke langt fra at betragte 1864 som det samme. Og da jeg som halvvoksen Dreng begyndte at fordybe mig i min Faders Bogskab, som jeg havde arvet, førtes jeg ubevidst i samme Retning. Min Skole var tyskfjendtlig saa godt som nogen i Tiden. Den var grundet og ledet af Latinskolelærerne fra Haderslev, som Prøjserne havde afsat. Just som den faldne Soldats Son var jeg sat i den, og dens Stemning overfor lysk og Tyskhed klang videre i mit Sind gennem Mindet om min tapre, unge Fader, hvis Billede hang paa Væggen hjemme, alene og i Kredsen af Kammerater, der ligesom han havde fundet Doden for Tyskens Haand. Men da jeg med al en vordende Forfatters Spænding begyndte at fordybe mig i den faldne Tyskerfjendes Boger, saa var det Oehlenschlåger og Ingemann, H. G. Andersen og Paludan-Muller, dansk Historie og Oldtidskundskab, men ogsaa Kørner og Heine og Hoffmann, Schiller i Poesi og Prosa og forst og sidst Goethe og atter Goethe.

20 11 Allerede i mine tidlige Drengeaar havde min Bedstefader altid opmuntret mig til at læse Tysk. Jeg mindes en gammel illustreret Naturhistorie paa Tysk og tyske Rejseskildringer og Magasiner med Prospekter, som han fik mig til at læse. Selv ejede han en dansk Udgave fra 1805 af Robinson Kruso, som jeg selvfølgelig havde slugt; men den Dag, jeg - midt i en gylden Sommerferie fyldte 12 Aar, fik jeg af ham Robinson Kruso paa Tysk, og mine første sammenlignende Sprogstudier foretog jeg i lykkelige Uger midt imellem Svømmeture og Dukketeater lege ved Hjælp af disse to Udgaver. Og da i Overgangsalderen litterær Interesse begyndte at tage Fart hos mig sammen med de første svulmende Indtryk af Livet, sprang jeg hurtigt fra de danske Boger i min Faders Bogskab paa Hovedet i de tyske, først Schiller, den begejstrende, saa Heine, hvis Rejsebilleder gav mig mit første Indtryk af, hvad Ironi og Stil vil sige, og videre fremefter... Min Bedstefaders Ejendom paa Vestergade havde Forhus og Baghus. I Kælderen var en lille beskeden, fredelig Beværtning, hvor alskens Smaafolk, der gik Bønderne til Haande i Vestergades mange Gæstgivergaarde og Boder, tyede ned. Stueetagen med sin Butik husede en Rebslager, hvis 'lovende af et Skilt hang over Stentrappen, der førte op i Huset. Paa første Sal boede i mange Aar en gammel Enkemand, der havde trukket sig tilbage fra sin Forretning og om Sommeren holdt meget af at ligge i aabent ^ indue og ryge Pibe, med Albuerne støttet paa Armpuder;

21 midt Sommers drev han det oftere til paa samme Tid at spise Kirsebær, som hele Huset vidste, at han fik ra sin Broder ude paa Amager. I Baghuset oede en Vadskerkone i Stuen og nogle gifte Gaardskarle med Familje i Etagerne. Saa at sige alle disse Mennesker stod paa en eller anden Maade i Forhold til Krigen og Tyskerne, baardskarlene havde været med som Soldater, Vadskerkonen havde tjent i Altona. Partikulierens Soster fra første Sal var Enke efter en Skipper fra Kappeln, som Kældermanden til min store Betagelse fortalte havde været»forræder«, den lange sygelige Rebslager lavde været med ved Udrustningen af Flaaden og kunde spinde svære Ender desangaaende. Sælgekonen, der sad i Gæstgiverporten lige overfor, men hørte med til Huset, fordi hun købte sit Towærk hos Rebslageren, drev det til at vide ganske bestemt fra Folk, hun kendte ovre i Slesvig, at Frederik den Syvende slet ikke var dod, men stadig blev holdt hemmeligt fangen af Tyskerne. Mellem dem alle færdedes jeg som den patriarkalske Værts Sønnesøn og Sønnen af Manden, der var bleven i den Kamp, som endnu stadig bevægede alles Sind. Hele den uensartede Genspejling af de sanmie historiske Begivenheder, al den sjælelige og sproglige Forskellighed i Indtryk og Opfattelse meddelte sig Dag paa Dag, Aar efter Aar, til mig gennem Husets samtlige Etager. Saa sandelig var det Hus en Verden. Og den Rude, som fra denne Stump Danmark,

22 13 dette Stykke Kobenhavn og fra Skolens og mine Studiekammeraters Danmark og Kobenhavn vendte imod Tyskland, den, der altid for mig havde rummet en Udsigt, et Sporgsmaal og en Længsel, den skulde jeg slaa op for forste Gang, da jeg var 22 Aar, og Huset paa Vestergade ikke mere var mit Hjem. Da var Bedsteforældrene bleven baaret den sidste Vej ned ad Stentrappens Trin, og Rebslager og Partikulier og Vadskerkone og mangen anden fra det lille Sted havde gjort dem Folge, og Krigen 1864 var endt forlængst den 2. September 1870, og jeg styrede ud efter uden Anelse om, hvad jeg egentlig førte i min Baad, kun med Viljen til at sejle. Og fra den tyske Bred såa jeg forste Gang mit Fædreland Den forste Bog, jeg som Forfatter udgav, hed»kvinder«, en københavnsk Studie»Ære«, Nutidsbilleder fra Tyskland. Og gennem alt, hvad jeg har skrevet, op til de seneste Dage, gaar for et opmærksomt Øje en Traad, der er spunden af to, Fordybelsen i det hjemlige og Trangen til at begribe det udenfor os, som kan stille vort eget i Belysning. (»Natt.«20 'g 15.)

23 SYMPATI OG ERKENDELSE forfatteren Peter Nansen har i»berliner Tageblatt«protesteret mod Betegnelsen af Tyskland som»kulturfjendtligt«. Nansen henviste væsentligt til den 1 aknemmelighed, moderne danske Forfattere burde nære overfor det Tyskland, som oversatte og beundrede deres Værker; men det blev med Rette hævdet overfor ham, at vi danske Forfattere, der i storre eller mindre Grad ser vore Arbejder tagne til Indtægt af lyskerne, just ikke behover at kaste os næsegrus til Jorden af Erkendtlighed over, at Tyskerne bruger af dansk Litteratur, hvad de mener kan være dem til Nytte. Vor Skønlitteraturs Gældbundenhed til Tyskland ligger tværtimod i den Tid, da saare lidt dansk Litteratur var kendt dernede, men de store tyske Digteres Værker fandtes i alle danske Bogskabe; og Mændene af senere litterære Aargange hædrer de store Franskmænd, Russere og sidst Englændere som deres skønlitterære Kreditorer. Paa den anden Side maa det vel erindres, at et lille Folks Aandsarbejdere ved at naa personlig og interesseret Rapport til en stor Nation allerede der-

24 igennem kan høste el Udbytte, som ikke var at hente 15 hjemme. Men hvor ligegyldig synes egentlig ikke under de nuværende Forhold en Forkyndelse af Tyskerne som»kulturvenligt«folk ud fra litterær Motivering! Langt mere aktuel Interesse havde de politiske Betragtninger, Peter Nansen i sit Interview kom ind paa, tilmed da den udmærkede Forfatter her var Udtryk for almindelige Synspunkter indenfor det danske liberale Bourgeoisie, som han tilhorer. For Nansens private Regning staar vel nok den Uret, han gor Rusland ved sine Ord om, at det»aldrig har ydet os nogen virkelig Hjælp«; blot saa nærliggende Kendsgerninger som Erfaringerne fra blotter hans Fejlsyn. Men i det med Rette uundgaaelige nordslesvigske Sporgsmaal er hans Opfattelse typisk. Peter Nansen taler om et praktisk Modsætningsforhold mellem det»borgerlige«tyskland og»de tyske Myndigheders«Nordmarkpolitik. Denne Modsætning har kun i ringe Grad bestaaet udenfor uansvarlige Betragtninger i Saloner, Studereværelser og under parlamentarisk Opposition. Al virkelig indflydelsesrig tysk Tankegang har bestandig fulgt den Parole, der senest udtaltes af Prins Heinrich ved de slesvigske Festligheder i Sommer, idet han haabede, at»i Fremtiden tysk Aand og tysk Væsen vil gennemtrænge dette Land lige op til dets nordlige Grænse«. Et Slesvig tysk indtil Kongeaaen i Sjæl og Sind saa kunde der nok blive lidt dansk Sind

25 16 tilbage i Form al dansk Folkesprog og nogle danske Interesser; det maatte nemlig da altsammen naturnødvendigt forsvinde af sig selv. Som jeg havde Lejlighed til lige otte Dage for Krigens Udbiud at betone i Politikens Kronik, ræsonnerer nemlig prøjsisk Tankegang ud fra Krigens Afgøielse som Rettens Grundlag; Slesvig blev erobret i Krig paa fuldt ud lovlig Vis. Det Notabene, Napoleon fik sat ind ved Pragerfreden, er bragt ud af \ erden paa lige saa lovlig Maade; selve den danske Stat har erkendt det. Altsaa har Nordslesvigerne at fole sig som de lovmæssige prøjsiske Undersaatter, de er. Men vel at mærke i Aand og Sandhed. Thi l ndersaatter er Menige i den Stat, de tilhorer, og, som der staar i Lærebog for Menige: Soldaten er forpligtet til ikke blot ubetinget, men ogsaa villig Lydighed. Det er ikke nok med at betale Skatter og springe Soldat, man skal ogsaa gore det med Glæde; Nordslesvigerne, som alle andre prøjsiske Undersaatter, skal af Hjerte tage Del i deres Stats Interesser. Ellers vil de ikke paa rette Maade, om fornødent, sætte Livet ind for Kejser og Stat, hvad det dog til syvende og sidst kommer an paa for en Undersaat, d. v. s. en Soldat. Naar derfor i dette Øjeblik selv tidligere»danskædere«i det nordslesvigske Spørgsmaal kan udtale sig for en fremtidig mild Kurs sprogligt og folkeligt i Nordslesvig, er det, fordi de mener, at Nordslesvigerne ved deres udmærkede Tapperhed i Krigen virkelig har godtgjort deres tyske Sjæl i dansk Legeme.

26 17 Prøjsen havde i Pragerfredens 5 en Lejlighed til at skaffe sig det nordslesvigske Spørgsmaal fra Halsen uden at kompromittere sit ledende politiske Princip. Den blev desværre for baade dem og os forsømt. Nu er Paragraffen ophævet, og Nansen knytter sine Forhaabninger om en»definitiv Udsoning«mellem Danmark og Tyskland til noget saa luftigt som den»drom«, han mener»maa leve i ethvert germansk Hjerte 0111 en retfærdig Pangermanisme, med fuld Suverænitet for ethvert Folk og skærmet af de to Stormagter England (!) og Tyskland, og som Bjornstjerne Bjørnson dromte«. Jeg tror, vi Danske for Øjeblikket er bedre tjent med ikke at drømme, hvad vi har gjort saa ofte, men derimod prove paa at se Kendsgerningerne lige ind i Øjnene og forsøge at begribe det egentlige Indhold af, hvad der kæmpes om i Evropa for Tiden. Mange af Tysklands gode Mænd fremstiller for Øjeblikket deres Land som det af engelsk Nid, fransk Hævngerrighed og russisk Barbari skammeligt angrebne, bundfredelige Rige, der nu i 43 Aar ikke har gjort andet end betale Soldat paa Soldat, Kanon paa Kanon, det ene kostbare Panserskib efter det andet, bare for at opretholde Freden for sig selv, men sandelig ogsaa med Verdenskulturens Tarv for Øje. Tyskland ønskede kun under fredelige Forhold at udnytte sit Folks Flid og Evner til at skaffe Tyskland den Plads, som for hver Dag med storre Ret tilkom det i den økonomiske Sol, der særlig skinner over Verdensindustri og Verdenshandel. Alle Tysklands Set og tænkt under den store Krig. I. 2

27 18 mange»pansrede Næver«havde aldrig til Opgave at tiltvinge dets civile Dygtighed bedre Chancer, end den ellers kunde regne med, de tjente kun det Formaal at bevare Freden mod misundelige, væbnede Folkeslag, der ikke vilde unde Tyskland dets fredelige Arbejden sig ind paa deres Markeder. Vi andre turde hertil blandt andet bemærke, at vi gerne tror, at Tyskland i det store hele fra 1871 til 1914 har onsket Fred. Men Historien begyndte jo da ikke med 1871, da Tyskland satte sig til Rette efter 1864, 1866 og Det moderne tyske Riges Historie sætter ind med den store Kurfyrste og gaar over Frederik den Stores Schlesien og polske Lande, Holsten og Slesvig, Hannover, Elsass-Lothringen og de 5 Milliarder til den Dag, da Kejser Wilhelm den Anden proklamerede:»tysklands Fremtid ligger paa Havet«. Hvis man vil tage et Evropaskort fra det 17de Aarhundrede og se, hvorledes Prøjsen ligger der med brogede Stumper og Stykker rundt omkring i det Tyskland, som nu har Pikkelhuen paa over det hele, og til Sammenligning betragte et Kort over Verdensdelen Afrika i 1914 med det tyske Riges brogede Stumper og Stykker Kolonier i Øst og Vest og en»foler«midtvejs, saa lober der En jo nærliggende Tanker og Sammenligninger igennem Hovedet. Man mindes den tyske Krydser»Panther«, som til mange Tyskeres Forargelse i 1911 holdt inde i Kattespringet ovre i Marokko. Man erindrer de officielle tyske Bemærkninger i de forste Dage af Avgust om, at Tysk

28 19 land ikke tilstræbte Landvinding overfor Frankrig i Evropa, men kun i Kolonierne, og man tilføjer i al Stilfærdighed, at Historie jo dog er en Vækst som Egens af Agernet, og at den, der fødtes Løve, kun kan være lammefrom efter Fodringen. De engelske, franske og danske Stenmier har Ret, der skærer igennem den hvid-orange-blaa-gule Tale om,»hvem, der først slog først«, og siger, at Verdenskrigen er en naturnødvendig opstaaet Kamp imod den Militarisme, som fra at have været politisk ledende Princip for Prøjsens Fremgang er gjort til den nationale nervus rerum i hele det tyske Folks Udvikling. Men de tager mægtigt fejl, naar de mener som Anatole France og Millioner af Mennesker i og udenfor Frankrig med ham at Prøjsen-Tysk - lands Militarisme, der rettelig burde kaldes den tyske Nationalmilitarisme, ikke er en Kulturfaktor. Den er tværtimod en Kulturfaktor af en jeg kunde fristes til at sige uhyggelig høj Rang, den betydeligste Kulturværdi, det moderne Tyskland overhovedet har udviklet, Tysklands egentlig originale Indsats i Nutidskulturen. For en lille Tid siden forte jeg en karakteristisk Samtale med en dansk Forfatter, der har rejst over en stor Del af Verden, men bestandig, synes det mig, under sin egen hjemlige Krystalhimmel. Han omtalte en fremragende tysk Videnskabsmand, Kunsthistoriker, om jeg husker ret, og sagde om ham, at det var en uhyre intelligent Mand, som min lige saa intelligente Dansker kunde tale fortræffeligt med om

29 20 alle mulige Aandens Anliggender; men saa saare Talen kom paa Militærvæsen,»blev han Idiot«. Uden at forkleine vor ypperlige Landsmand er det sikkert ham, der i den Forbindelse var»idioten«, som ikke begreb, at just denne fremragende Aandsarbejders Begejstring for det militære betød, at dette var af Aand og tillige afgav et Vidnesbyrd om, at nationalmilitaristisk Tankegang nu er slaaet helt igennem det tyske Samfund som Kulsyren gennem en mousserende Vædske. Det er ganske ligegyldigt, hvor meget den ene eller den anden Tysker eller hele Lag af Befolkningen som de socialdemokratiske Arbejdere i den ene eller den anden Situation med klar Bevidsthed har udtalt sig imod militære Byrder, soldaterbureaukratisk Regering, Krigens Rædsler Militarismens nationalmoralske Indhold er gaaet dem i Blodet, dens Metode sidder dem i Hjerne og Lemmer, Massepaavirkningen kvæler i Livets kritiske Øjeblikke, hvor det ubevidste hersker, enhver individuel Rørelse, den Lærde og Fagforeningsmanden, Kunstneren og Landjunkeren marscherer i Række og Geled, taktfast og under gamle tyske Krigssange af Sted i Kamp for deres Idé endnu mere end for deres Land Tyskerne er i Sandhed endnu den Dag i Dag Idealister!»Vor Krig er et Korstog,«staar der i de tyske Blade. Det er netop, hvad den efter tysk Opfattelse er og maa være.»vi skal overvinde, ødelægge,«maa det hedde,»vi gør det nødigt, for vi elsker baade Mennesker og

30 21 Kunst; men vi er tvungne til det, thi vi maa skaffe Udviklingsmuligheder for vore 68 Millioners alsidige menneskelige Kræfter, og hvad vi odelægger, skal vi erstatte tifold igen gennem vor Flid og Intelligens, som allerede har udrettet saa meget til Gavn og Glæde ikke blot for Tyskland, men for Menneskeheden. Og vor Krig er et Korstog, thi vi ejer den rette Tro, Tyskertroen, som fortjener at komme til at beherske Verden.«Den Tro er ikke Roverlyster, Massemordsglæde, Helligdomskrænkelse, den har en overmaade frodig Kulturbund. Thi Kultur er saa uendelig meget andet end Litteratur, Kunst og Vindskibelighed, og tysk Nationalmilitarisme betyder en gennem utrættelig Flid og uselvisk Hengivelse, i Menneskealdre oparbejdet kæmpemæssig Organisation af Viden og Kunnen, Underordningsevne og Førerdygtighed, Forudseenhed og Vovemod, altsammen baaret oppe af en religiøst opfattet Offervillighed indtil Døden. Hvis det ikke er Kultur, moralsk, social, religiøs Kultur, saa er ingenting Kultur, og denne Kulturform dommes ikke af, at andre Folkeslag eller enkelte Individer (som min Ringhed) kan staa æstetiske og videnskabelige Kulturværdier nærmere. Den moderne tyske Nationalmilitarisme forberedtes gennem hele Prøjsens Historie, der paa Grund af territoriale Omstændigheder og folkelige Anlæg maatte udvikle Soldatens Haandværk til en betydelig Højde; men den fik sin afgørende Vækst

31 22 gennem Frihedskrigenes nationale Rejsning og den i 1814 af Prøjsens gennemførte almindelige Værnepligt, en Idé, hvis enormt gennemgribende Betydning først nu er ved rigtigt at gaa op for Verden. Dens Aand udvikledes indenfor Krigerhaandværket, der paa den anskueligste Maade stiller Offerkravet til Mennesker, fra de pinligste Bagateller til selve Hengivelsen af Livet; men den har med hele sin Metode gennemtrængt ethvert andet Haandværk og væsentligt menneskeligt Arbejde i det moderne Tyskland. I Kraft af Nationalmilitarismens Aand er del, at ikke blot tysk Industri, Teknik og Handel har kunnet gøre Verdenserobringer, men at ogsaa dets Videnskab har naaet sit i moderne Tid overvældende og praktisk anvendelige Arbejdsresultat. Sikkerlig er dette ikke sket uden paa Bekostning af noget i tidligere Tiders Kultur, som det jo altid gaar. Men lige saa sikkert er denne Udvikling i intimest Forstaaelse med det, som behersker hele vor, Maskinernes, Tidsalder. Gang paa Gang har jeg under senere Aars Ophold i Tyskland spurgt mig selv: Er den tyske Nationalmilitarisme egentlig andet end en heldig fundet politisk Tilpasning til den af vor moderne Maskinudvikling skabte Form for Tilværelse med vældigt tiltagende Befolkningers uimodstaaelige Breden sig ud over internationale Kæmpemarkeder, hvor Masseforbruget er uniformeret, og hvor gigantiske Interesser kræver den minutiøseste og aarvaagneste Forbere

32 delse, den mest energisk gennemførte Handling under den skrappeste Konkurrence? Har Tyskerne ikke fundet et Losningsord for vor Masse- og Maskin- Tid? Har deres nationale Religion ikke Betingelser for at kunne blive en Verdensreligion? I Asien har deres smaa gule Lærlinge allerede tilegnet sig den ganske godt. Hvis Tyskerne sejrer i den nuværende Verdenskamp, turde det tyske Evangeliums Fremgang være sikret. Og hvis de taber ja, vil saa ikke Sejrherrerne som saa ofte før optage de Overvundnes Kulturvaaben? Franskmændene har vist allerede tilegnet sig en Del af Tyskernes paa Forhaand. Ellers kunde de næppe have værget sig saa godt og med den moralske Holdning, som de hidtil har gjort det; de senere Aars Militærbegejstring i Frankrig stod sikkert ikke under den tidligere Gloire's Tegn... Ja, jeg sporger. Der er maaske vise Mænd i Danmarks Rige, der kan svare. Men et drejer Sporgsmaalet sig ikke om: hvad man skal have Sympati for eller ej. Vi Danske har som politisk Folk ofte lidt under en kvindelig Sympatisyge; vi sympatiserede paa tværs af vore praktiske Interesser i 1863 med Polakkerne, i 1900 med Boerne, i 1905 med Japanerne o. s. fr. Kunde det ikke være heldigt, om vi for en Gangs Skyld lod os lede af en mandig, kold og klar Trang til Erkendelse? (»Polit.«30 /io 14.)

33 TYSK MILITARISME For den rette Opfattelse af moderne tysk Militarisme lægger selve Navnet betydelige Hindringer i Vejen. Ord er Masker. Hvert Slægtled overtager dem fra sine Forgængere og kæmper ofte ret haabløst for at faa dem brugeligt nuancerede; Mulighederne for Nydannelse og Udvikling paa det en Gang givne Grundlag er ofte fortvivlende ringe. Man kan desværre ikke danne Ord, som man danner kemiske Formler; naar Ha SO4 betyder Svovlsyre, véd Enhver nøjagtigt, hvilke Grundstoffer Betegnelsen dækker over og i hvilket Forhold; men det nyt nuancerede Ord fordrer som Regel en Forklaring, der misforstaas eller glemmes ved fortsat Brug af Ordet, som altid stræber tilbage mod sin gamle Baas. Da jeg for et Par Maaneder siden sogte at karakterisere Kulturmomenterne i tysk Militarisme, prøvede jeg paa gennem Dannelsen af Ordet Nationalmilitarisme at fremhæve noget af det nationalt omfattende og folkeligt ejendommelige for det moderne Tysklands Militarisme; men jeg indser fuldt ud, at Opgaven alene herigennem ingenlunde kunde være

34 25 lost. Jeg forsøgte ydermere at naa hen imod Maalet gennem det Billede, at nationalmilitaristisk Tankegang nu er slaaet igennem det tyske Samfund som Kulsyren gennem en mousserende Vædske. Men Publikum er fra Foredrag, Diskussioner, Avisartikler, saa vænnede til blot at betragte Billeder som en Art æstetisk Fyrværkeri, der farverigt svæver i en vis Nærhed af den Idé, de vil anskueliggøre. Man applavderer Effekten, men har ingen skarpere Sans for den storre eller mindre Grad af Præcision, hvormed Billedet er dannet. Man foler eller tænker nodigt helt til Bunds, stopper gerne paa Halvvejen, sejler med Forkærlighed for Omtrentlighedens Vind. Billedet svinder ud i Bevidstheden, just som Fyrværkeriets Stjerner og Sole blegner i Morket. Derfor turde det overfor et saa fremragende aktuelt Kulturfænomen som den moderne tyske Militarisme være paa sin Plads at søge dets Udvikling og Væsen noget mere detailleret fremstillet, end Tilfældet kunde være indenfor den i min tidligere Artikel givne Ramme. Den af Projsen paa Grund af territoriale Omstændigheder og i Kraft af folkelige Anlæg udviklede Militærmagt og Overklasse-Militarisme var kulmineret under Frederik den Store, som jo i Parentes bemærket foruden at være et militært Geni var en Kulturens Pionér paa mangfoldige andre Omraader. Frederik den Stores Militarisme blev besejret af en anden genial Soldat. Napoleon, hvis nye ledende Principer teknisk og moralsk bundede i den franske

35 26 Revolutions Idéer, og som regnede med det folkelige Opbud ved Dannelsen af sine Hære. Men da Prøjsen af Napoleon var slaaet ned til den ædrene Jord, vandt det derigennem, som hin Sagnets Kæmpe, Fornyelse af sine Kræfter. Under Ind- V else af den nationale Rejsning mod Korsikaneren s abte Prøjsen, som sin Overvinders lærvillige Elev, med Uddybning og Udformning af Motiver han' havde anslaaet, i Aaret 1814 den almindelige Værnepligt. Dagen for den almindelige Værnepligts Tilblivelse er moderne tysk Nationalmilitarismes Fødselsdag. Da kom den til Verden og lignede vel nok i Datidens Øjne mest sin Fader, Soldaten, men i dens iuldt udviklede Skikkelse nu, et Hundrede Aar efter, præger den moderlige folkelige Oprindelse i højeste Grad dens Træk. Militarismen er vokset fra noget særlig militært til at blive noget helt almindeligt civilt. Krigerhaandværkets dybeste moralske Faktor er den gennem Selvbeherskelse udviklede Offervillighed. En Offervillighed gennem de mindste Ting lige op til Individets Liv. En Offervillighed i Lydighed, under Tjeneste, indenfor avtoritært ledet Organisation. Den militære Offervillighed slipper aldrig udenfor Organisationen, er kun berettiget i Kraft af den, tjener udelukkende det større Hele, Hæren, som atter er l dtryk for Staten, netop denne bestemte, historisk og nationalt særtegnede Stat, der rummer de enkelte

36 27 Individers Fællesegoisme og Fællesstolthed. Her er tilstrækkelig vidt og tilstrækkelig snævert for almindelig, gennemsnitlig menneskelig Intelligens og Moral. Vidt nok til, at samfundsfjendtlig Individualisme undgaas, snævert nok til, at en Svæven ud i uanskuelige Drommerier hindres. I Kraft af sit Formaal maa den militære Uddannelse udvikle Sansen for selv det tilsyneladende ubetydeligste, fordre en pinlig beregnet og beregnende Nøjagtighed, kræve Forudseenhed, lynsnar Beslutsomhed, hensynslos Sætten Energien ind altsammen under Bevidstheden om, at vedkommende Individ i det overvejende Antal Tilfælde ikke hoster noget Resultat for sig selv af det, han lider, handler, ofrer. Og ligesom Individet af den militære Opdragelse maa udvikles til at kunne blive den avtomatisk fungerende lille Maskindel af det Hele, maa det efter Omstændighederne kunne optræde som en med alle Evner i potenseret Form virkende Personlighed. Den menige Mand, der i et Stormangreb bliver folt som en lille Brokdel af sin Kolonne, kan i et særligt Hverv, som Vagtpost, Ordonnans, Patruljefører faa Brug for den højest udviklede, selvstændige Konduite. Tendensen i moderne militær Uddannelse gaar ud paa at bevare en Menig i hver Fører og udvikle en Forer i hver Menig. Ud fra disse Synspunkter og i Kraft af for længst prøvet, stadig opøvet og udviklet Praksis er der i de sidste henved halvt Hundrede Aar i Tyskland skabt

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Det onde Liv og den gode Gud

Det onde Liv og den gode Gud En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Bør Kristendommen afskaffes

Bør Kristendommen afskaffes Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Hvor gaar vi hen? En prædiken af. Kaj Munk

Hvor gaar vi hen? En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis fredag 13. juli 2012 Hun indretter med indføling: Stylet orden Side X 70 23 15 23 jna.dk energivinduer Spar op til 35% nu kontakt os for mere info udstilling: Kratholmvej

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Samfundets støtter. NBO Ms.8 1469, bibliotekets innbinding [1870]

Samfundets støtter. NBO Ms.8 1469, bibliotekets innbinding [1870] Samfundets støtter [1870] Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Hilde Bøe, Mette Witting 1 1 [HIS: Med blyant: «Trykt Ibsen 8:154»] Optegnelser til lystspillet. (1870.)

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

"Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty;

Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty; Ebbe Skammelsøn 1. Skammel han boede nør i Ty; han var både rig og god; så høviske haver han sønner fem, de to går verden imod. Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vilde. 2. De tre, de ere for lang

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Forestil dig at du levede for mange år siden og selv oplevede en af Danmarks krige.

Forestil dig at du levede for mange år siden og selv oplevede en af Danmarks krige. Breve fra fronten Læs originale breve skrevet af soldater ved fronten eller til soldater ved fronten. Ved at læse brevene kan du få viden om soldaterne og deres pårørende. Om hvem de var som mennesker

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe

200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe 200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe Vi har foran os en Bog, der, nylig udkommen i Danmark, giver os et Billede af Tilstandene før og efter den store franske Revolution. Den kaster,

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

Kierkegaard som coach

Kierkegaard som coach Kierkegaard som coach Pia Søltoft, Ph.d. Leder af Søren Kierkegaard Forskningscenteret Dias 1 Lidt Fakta om Kierkegaard 1813-1855 31 værker, 40 mindre artikler Ca. 38 tykke notesbøger Pseudonymer Opbyggelige

Læs mere

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015 Kære studenter For godt en måneds tid siden holdt vi jeres sidste skoledag. I holdt middag for jeres lærere med taler, quiz og billeder fra jeres tre år på GG. Jeg var rundt i alle klasser og det var skønt

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

NÅDENS URIMELIGHED. Prædiken af Morten Munch Søndag Septuagesima / 1. feb. 2015 Tekst: Matt 20,1-16

NÅDENS URIMELIGHED. Prædiken af Morten Munch Søndag Septuagesima / 1. feb. 2015 Tekst: Matt 20,1-16 Matt 20,1-16, s.1 Prædiken af Morten Munch Søndag Septuagesima / 1. feb. 2015 Tekst: Matt 20,1-16 NÅDENS URIMELIGHED Først og sidst Vi hører om en vingård, hvor nogle medarbejdere er i gang fra den tidlige

Læs mere

Fem hovedbegreber skyld, frihed, angst, tro og kærlighed hos Kierkegaard og guldaldermaleren Lundbye:

Fem hovedbegreber skyld, frihed, angst, tro og kærlighed hos Kierkegaard og guldaldermaleren Lundbye: Fem hovedbegreber skyld, frihed, angst, tro og kærlighed hos Kierkegaard og guldaldermaleren Lundbye: SKYLD Begrebet skyld hos Kierkegaard. Uddrag fra undervisningsmaterialet: På kant med Kierkegaard I

Læs mere

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12.

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. 1 Man fortæller, at det eneste bygningsværk på, der kan ses fra månen er den kinesiske mur, der som en bugtet sytråd slynger sig rundt på jordens klode. En

Læs mere

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT UNDERVISNING FRA MIDTJYLLANDS FRIKIRKE - AUGUST 2012 Finlandsgade 53, 7430 Ikast Telefon: 40 78 78 29 Internet: www.mjkk.dk E-mail: info@mjfk.dk HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT Som kristen bør man have

Læs mere

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning.

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning. Mellemkrigstiden var præget af store økonomiske kriser og de følger, som disse havde for befolkningen. Derfor blev spørgsmålet om statens sociale ansvar aktuelt, hvilket især Venstre og Socialdemokratiet

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting:

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting: Nyt skoleår 2015 Hvad er meningen med livet? Og med at blive designer? Tale v. Elsebeth Gerner Nielsen Velkommen til Designskolen Kolding. Velkommen til et nyt skoleår. Velkommen til nye og gamle studerende.

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

Lignelsen om de betroede talenter

Lignelsen om de betroede talenter Lignelser Tema Nogle gange siger vi ikke direkte, hvad vi mener. Det kan være fordi, der er noget, der er svært at få sagt, eller noget, der er svært at forklare. I sådanne tilfælde kan man benytte sig

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

Optakten til 1. verdenskrig

Optakten til 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Optakten til 1. verdenskrig Optakten til 1. verdenskrig Krigen varede fra 1. august 1914 til 11. november 1918 og fandt mest sted i Europa, hvor skyttegravskrigen på Vestfronten er mest

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND SÆRTRYK AF FRA DET GAMLE GILLELEJE. 1945 H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND Han hed Frederik Carlsen og fødtes 1840 som Søn af en Gillelejefisker, der kunde tælle sine Ahner

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009.

Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009. Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009. En gang i 1917 startede der en influenzalignende epidemi

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Formandsberetningen Det fremgår bl.a. af skolens værdigrundlag: At Bornholms Højskole er en fri grundtvigsk højskole uden bestemte politiske,

Formandsberetningen Det fremgår bl.a. af skolens værdigrundlag: At Bornholms Højskole er en fri grundtvigsk højskole uden bestemte politiske, Formandsberetningen Det fremgår bl.a. af skolens værdigrundlag: At Bornholms Højskole er en fri grundtvigsk højskole uden bestemte politiske, religiøse eller organisatoriske bindinger At faglighed, fællesskab

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009 Sag 68/2009 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Finn Bachmann, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den 9. april

Læs mere

Styrkebaseret Pædagogik på Østerbyskolen

Styrkebaseret Pædagogik på Østerbyskolen Styrkebaseret Pædagogik på Østerbyskolen Af Gry Bastiansen, Udviklingskonsulent for AKT, Dagtilbuds- og Skoleafdelingen Vejen Kommune Vejen kommune har igennem de sidste 4 år haft fokus på den anerkendende

Læs mere

Indhold, kort. Der er en udførlig indholdsoversigt bagest i bogen, s. 223. F O R T A L E 11 TA L E N S BOG 15

Indhold, kort. Der er en udførlig indholdsoversigt bagest i bogen, s. 223. F O R T A L E 11 TA L E N S BOG 15 Indhold, kort Der er en udførlig indholdsoversigt bagest i bogen, s. 223. F O R T A L E 11 TA L E N S BOG 15 De Tre Strategier 15 To verdner 15 Første strategi: Hvad: Frigør dig af emnernes tyranni 16

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Velkommen til H.C. Andersens Hus!

Velkommen til H.C. Andersens Hus! Velkommen til H.C. Andersens Hus! Museet er inddelt i forskellige afsnit: Tiden, Mennesket, Værket, Livet, Fødehjemmet, Raritetskabinettet, Mindehallen, Kunsten og Gallerigangen. Opgaverne her følger denne

Læs mere

Ulvevinter. ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter

Ulvevinter. ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter Vagn af edevold Du er født og opvokset på gården edevold. Der var meget arbejde, men I manglede ikke noget. De glade dage sluttede, da det viste sig at din fader havde spillet sig til en stor gæld. I måtte

Læs mere

Har du en strategi for dit liv?

Har du en strategi for dit liv? Har du en strategi for dit liv? Det vigtigste i livet For nogle år siden arbejdede jeg med en topleder, der på det tidspunkt var tæt på de 60 år. Lars havde haft succes. Han havde skabt vækst i den virksomhed,

Læs mere

Forord...1. 4. Konkurrencegenet vågner... 29. 5. Iværksætteri er også et fag...41. 6. Forretningen eksploderer...53

Forord...1. 4. Konkurrencegenet vågner... 29. 5. Iværksætteri er også et fag...41. 6. Forretningen eksploderer...53 Bog 1 af 3 Forfattere : Casper Blom og journalist Carsten Lorenzen Udgiver, salg og distribution: Casperblom.dk Forlag: Video2web.dk Korrekturlæsning: Maria Jensen Sat med The Serif 10/14 pt Trykt hos:

Læs mere

Med Ladbyskibet på tur

Med Ladbyskibet på tur Med Ladbyskibet på tur Engang sejlede Ladbyskibet på vandet omkring Kerteminde. Måske tog det også på togter rundt i vikingernes verden. Ladbyskibet var et langskib på 21 m. Det har været stort og flot.

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 1 ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 Kim Torp, søndag d. 22. februar 2015 TROFASTHED Det handler om at være trofast: Markus Evangeliet 16:10 14 Den, der er tro i det små, er også tro i det store. Den, der er uærlig

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Hvad er en ideologi? Det er et sammenhængende system af tanker og idéer som angiver hvordan samfundet bør være indrettet. Evt.

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Menneskerettighederne

Menneskerettighederne 1 Menneskerettighederne Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder www.visdomsnettet.dk 2 MENNESKERETTIGHEDERNE De Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder Den 10. december

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

At være - eller ikke være sig selv?

At være - eller ikke være sig selv? I artiklen argumenteres der for, at Sørens Kierkegaards tænkning om selvet er relevant i vores moderne samfund, og at den kan omsættes til handling i et supervisionsforløb. Artiklen er en introduktion

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen

30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen 30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen 30 årskrigen 1618-1648 Europa før krigen Religiøse spændinger i Europa siden reformationen i 1500 tallet Katolicismen

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

Verdensdelen Europa. Middelalderen. Den Westfalske Fred. Vidste du, at... Europa i verden. 2.verdenskrig. Europa i dag

Verdensdelen Europa. Middelalderen. Den Westfalske Fred. Vidste du, at... Europa i verden. 2.verdenskrig. Europa i dag Historiefaget.dk: Verdensdelen Europa Verdensdelen Europa Europa er ikke bare en geografisk afgrænset verdensdel. Europa er også lande, der hænger sammen historisk, kulturelt, religiøst og politisk. Landene

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

Pigen der fandt det vigtigste

Pigen der fandt det vigtigste Pigen der fandt det vigtigste Der var engang den dejligste lille pige. Hun blev kaldt MO. Hun boede i et hus i en lille landsby. Omkranset at skove, søer, enge og marker. Hun var glad og tilfreds, og legede

Læs mere

t spi der ikke kan vinde$

t spi der ikke kan vinde$ t spil der ikke t spi der ikke kan vinde$ AF Mathias Skov Rasch kan vinde$ t spi der Flere og flere danskere kommer i berøring med ludomani enten som pårørende eller ludoman. Hos Center for Ludomani mærker

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere