S T A T E N S P E R S O N A L E I T A L December 2004

Transkript

1 S T A T E N S P E R S O N A L E I T A L December 2004

2 S T A T E N S P E R S O N A L E I T A L December 2004

3 Statens personale i tal December 2004 Udgiver: Personalestyrelsen Ansvarlig institution: Personalestyrelsen Copyright: Personalestyrelsen. Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: Personalestyrelsen Lønpolitisk center Frederiksholms Kanal København K. Danmark Telefon Elektronisk publikation: Produktion: Saloprint ISBN: Publikationen kan hentes på Personalestyrelsens hjemmeside:

4 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse 1 Forord Staten det er Finanslovsområde og forhandlingsområde Forhandlingsområdet gennem 100 år Statens personaleforbrug 1999 til Udviklingen i personaleforbruget i de øverste lønrammer Udviklingen i antal mænd og kvinder i de øverste lønrammer Alder Udvikling i aldersfordeling i staten 1996 til Personaleomsætning Personaleomsætning i staten fra 1999 til Fravær Fravær i staten Over- og merarbejde Over- og merarbejde i staten Centralorganisationer Statens personale fordelt på centralorganisationer Udvikling i antal årsværk fordelt på centralorganisationer Nye lønsystemer i staten Udviklingen i de nye lønsystemer Højere lønrammer fordelt på ministerområder Personaleforbrug på ministerområder mv Fraværsstatistik for ministerområder mv Hvis du vil vide mere

5 FORORD 1 Forord Statens Personale i Tal 2004 giver overblik over udviklingen i statens personaleforbrug og over staten som forhandlingsområde. Desuden indeholder publikationen tal for udvikling i aldersfordeling, sygefravær og personaleomsætning. Blandt andre temaer kan nævnes andelen af kvindelige chefer i de øverste ledelsesgrupper samt udviklingen i anvendelsen af nye lønformer. Endvidere vises nøgletal på virksomhedsniveau. Antal årsværk, gennemsnitsløn og sygefravær er oplyst for alle virksomheder i staten med mere end 50 ansatte. Især oplysninger om sygefravær er nyttige til brug for benchmarking af egen virksomhed op mod andre dele af staten. Er der områder, hvor man har brug for at komme længere ind bag tallene, så er der henvisninger og links til hvor man kan finde yderligere information om de berørte temaer. Især for ISOLA-brugere er der mange muligheder for finde detaljeret information til brug for benchmarking. Lisbeth Lollike Direktør 5

6 STATEN DET ER 2 Staten det er 2.1 Finanslovsområde og forhandlingsområde Typisk afgrænses staten til enten finanslovsområdet eller forhandlingsområdet, jf. figur 2.1 nedenfor. Finanslovsområdet dækker institutioner omfattet af finansloven. Det vil sige departementer med underliggende ressortområder ( 5-28 på Finansloven). Finanslovsområdet kan opgøres i ISOLA Forbrugstal. Forhandlingsområdet omfatter finanslovsområdet og dækker tillige Folkekirken samt selvejende institutioner mv., hvor mindst halvdelen af de ordinære driftsudgifter dækkes af statslige tilskud. Forhandlingsområdet kan opgøres i Finansministeriets forhandlingsdatabase. Figur 2.1 Staten det er: Finanslovsområdet og forhandlingsområdet. Finanslovsområdet Ministerområderne ( 5-28) Statsministeriet Udenrigsministeriet Finansministeriet Økonomi- og Erhvervsministeriet Skatteministeriet Justitsministeriet Forsvarsministeriet Socialministeriet Indenrigs- og Sundhedsministeriet Beskæftigelsesministeriet Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Undervisningsministeriet Kulturministeriet Kirkeministeriet Miljøministeriet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Trafikministeriet Forhandlingsområdet Øvrige forhandlingsområde Frie grundskoler Efterskoler Private gymnasier og HF Produktionsskoler Landbrugsskoler og husholdningsskoler Folkekirken (Gravere, kirketjenere, kordegne, organister mv.) Selskabsdannelser DSB koncern DSB (Udlånte tjenestemænd) Finanslovsområdet 2003* årsværk *) LIF,ressortkorrigeret, året 2003 Forhandlingsområdet 2 kvt. 2004* årsværk *) Forhandlingsdatabasen 2. kvt

7 STATEN DET ER Post Danmark og folkeskolen har tidligere været en del af det statslige forhandlingsområde. 2.2 Forhandlingsområdet gennem 100 år Finansministeriet, Personalestyrelsen, er den centrale myndighed for behandlingen af sager om løn- og andre ansættelsesvilkår for personale i staten og folkekirken mv. Som udgangspunkt fastsætter eller aftaler Finansministeriet tilsvarende løn- og ansættelsesvilkår for ikke-statslige institutioner (f.eks. selvejende institutioner), hvis mindst halvdelen af institutionens ordinære driftsudgifter dækkes af statslige tilskud. Statsligt ejede aktieselskaber og deres ansatte er ikke omfattet af Finansministeriets kompetence til at aftale eller fastsætte løn- og ansættelsesvilkår. Frem til slutningen af 1980 erne var det statslige forhandlingsområde generelt i vækst og nåede på dette tidspunkt op på omkring ansatte. Siden er antallet faldet dels i kraft af en række selskabsdannelser, eksempelvis oprettelsen af rederiet Scandlines og busselskabet Combus, dels fordi folkeskolens forhandlingsområde er overgået til kommunerne. Endelig er Rigshospitalet indgået i Hovedstadens Sygehusfællesskab. Siden begyndelsen af 1990 erne og frem til 2002 har det statslige område ligget omkring et niveau på årsværk. I 2002 er antallet af årsværk faldet til , idet Post Danmark medio 2002 er etableret som aktieselskab og dermed ikke længere er en del af forhandlingsområdet. I 2004 er det statslige forhandlingsområde reduceret til årsværk. En del af det statslige forhandlingsområde ligger uden for finanslovsområdet. I 2003 er knap årsværk uden for finansloven, men omfattet af det statslige forhandlingsområde. Det drejer sig primært om om lærer- og lederstillinger ved private grundskoler og efterskoler. 7

8 STATEN DET ER Figur 2 Det statslige forhandlingsområde og området dækket af finansloven (årsværk) Antal årsværk Det statslige forhandlingsområde Finanslovsområdet Kilde: Diverse årgange af Statistiske efterretninger, Finansministeriets forhandlingsdatabase samt Statens Personaleforbrug ( Se opgørelser af personaleforbrug i 2003 for ministerområder og hovedkonti med 50 ansatte eller flere i kapitel Statens personaleforbrug 1999 til 2003 Tabellen viser antallet af medarbejdere inden for finanslovsområdet fordelt på ministerområder. Det fremgår, at der er stor spredning i ministerområdernes størrelse. Således er godt halvdelen af alle ansatte på det statslige område ansat i Undervisningsministeriet, Forsvarsministeriet, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling samt Justitsministeriet. 8

9 STATEN DET ER Ministerområde Undervisningsministeriet Forsvarsministeriet Ministeriet for Videskab, Teknologi og Udvikling Justitsministeriet Tabel 2.1 Årsværksforbrug korrigeret for ressortomlægninger og selskabsdannelser fordelt på ministerområder Trafikministeriet Skatteministeriet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Kulturministeriet Beskæftigelsesministeriet Indenrigs- og Sundhedsministeriet Miljøministeriet Økonomi- og Erhvervsministeriet Udenrigsministeriet Socialministeriet Finansministeriet Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Statsministeriet Kirkeministeriet I alt Anm.: Frie grundskoler mv. indgår ikke i opgørelsen. Opgørelsen viser årsværksforbruget fordelt på ministerområderne korrigeret for selskabsdannelser og ressortomlægninger. Ressortkorrektionen er foretaget på baggrund af den aktuelle ressortfordeling mellem ministerierne. Kilde: ISOLA Forbrugstal

10 STATEN DET ER 2.4. Udviklingen i personaleforbruget i de øverste lønrammer Nedenfor vises udviklingen i antal stillinger i de øverste lønrammer i staten. Udviklingen på de enkelte ministerområder fremgår af kapitel 9. Efter en årrække med stigninger i antallet af stillinger klassificeret i lønramme 37 eller derover ses der nu et fald i På Forsvarsministeriets og Justitsministeriets område er der over en årrække sket omklassificeringer af relativt store grupper. På Undervisningsministeriets område er der, ligesom det er tilfældet for Ministeriet for Videnskab Teknologi og Udvikling, sket en vækst i antallet af professorater, herunder i lønramme 38. Tabel 2.2 Personaleforbrug i de øverste lønrammer Lønramme I alt Kilde: ISOLA Forbrugstal. Opgørelsen er baseret på det aktivitets- og ressortkorrigerede personaleforbrug i staten. De frie grundskoler mv. indgår ikke. Figur 2.3 Personaleforbrug i de øverste lønrammer Indeks (1999 =100) Hele state Kilde: ISOLA Forbrugstal. Opgørelsen er baseret på det aktivitets- og ressortkorrigerede personaleforbrug i staten. De frie grundskoler mv. indgår ikke. 10

11 STATEN DET ER 2.5 Udviklingen i antal mænd og kvinder i de øverste lønrammer Antallet af stillinger i alle lønrammer er faldet siden 2002, dog således at faldet er mest markant i lønramme 37 og derunder. Efter at være steget over en længere årrække, har antallet af kvinder på det statslige arbejdsmarked været let faldende siden På trods af det kan man konstatere, at antallet af kvinder i lønramme 35 og derover er steget fra 2002 til I den samme periode er antallet af mænd faldet i alle lønrammer og mest markant i lønramme 37 og derunder. Køn År Ændring, 2002/2004 Begge køn Personer I pct. Under lr ,8 Lr. 35/ ,9 Tabel 2.3 Ændring i antal stillinger i de højere lønrammer til 2004 Lr ,4 Lr. 38 til ,0 I alt ,7 Mænd Personer I pct. Under lr ,2 Lr. 35/ ,2 Lr ,0 Lr. 38 til ,9 Mænd i alt ,2 Kvinder Personer I pct. Under ,7 Lr. 35/ ,4 Lr ,4 Lr. 38 til ,7 Kvinder i alt ,5 Kilde: ISOLA HR-analyse, 2. kvartal de enkelte år. De frie grundskoler indgår ikke. 11

12 STATEN DET ER Vil du vide mere? Systemer På Personalestyrelsens hjemmeside, findes statistik om statens personaleforbrug. Via henvises desuden til Finansministeriets forhandlingsdatabase, hvor man på baggrund af selvvalgte kriterier kan søge statistiske informationer om personaleforbruget på hele det statslige forhandlingsområde tilbage til Forhandlingsdatabasen findes både i en offentligt tilgængelig version og adgangsbegrænset. Den offentligt tilgængelige version giver mulighed for at søge oplysninger for grupper ned til tre årsværk. I den adgangsbegrænsede version har arbejdsgivere i staten adgang til detaljerede oplysninger om egne ansatte. Statslige arbejdsgivere kan desuden søge informationer om personaleforbrug i ISOLA. I ISOLA Forbrugstal findes oplysninger om personaleforbruget for hele staten eller dele af staten, herunder korrigeret for ressortomlægninger og selskabsdannelser. ISO- LA understøtter muligheden for løbende opfølgning på det statslige personaleforbrug, både centralt og på de enkelte virksomheder. Ligestilling Personalestyrelsens statistikker gør det muligt at opdele på køn. Dermed er det muligt at tænke køn ind i de statistiske opgørelser og analyser. I Årsstatistikken for større personalegrupper i staten er det muligt at få vist kønsopdelt lønstatistik. I ISOLA HR-analyse er der oplysninger om mænd og kvinder fordelt på personalekategori, lønramme og beskæftigelsesgrad. Opgørelserne indeholder oplysninger, der kan benyttes ved den lovpligtige udarbejdelse af ligestillingsredegørelser for virksomheder med mere end 50 ansatte. 12

13 ALDER 3 Alder 3.1 Udvikling i aldersfordeling i staten 1996 til 2004 Siden 1996 er der blevet flere medarbejdere over 55 år i staten. Hvor der i 1996 var godt årsværk over 55 år, er der i 2004 godt årsværk over 55 år. Omvendt er antallet af medarbejdere under 30 faldet i samme periode, nemlig fra knap årsværk i 1996 til godt årsværk i For de øvrige aldersgrupper har der kun været mindre forskydninger gennem perioden. Ændringen i aldersprofilen skal ses i sammenhæng med forsvarsforlig med faldende personaletal på forsvarets område, hvor andelen af yngre ansatte har været højere end i staten generelt. De seneste års stramme økonomiske rammer har også haft betydning for aldersprofilen i staten, idet tilgang af nyansatte er faldet Figur 3.1 Alderssammensætning i staten til 2004 Antal årsværk Under 29 år 30 år til 44 år 45 år til 54 år Over 55 år Anm.: Opgørelsen dækker hele det statslige forhandlingsområde. Opgørelsen er eksklusiv Post Danmark. Kilde: Finansministeriets forhandlingsdatabase, 2. kvartal de enkelte år. 13

14 ALDER Vil du vide mere? Publikationer I Personalestyrelsens publikation Arbejdsmarkedspolitisk Redegørelse 2002 kan man læse mere om alderssammensætningen i staten, hvor der også er en fremskrivning af aldersprofilen i staten frem til Hensigten med Arbejdsmarkedspolitisk redegørelse er af få sat vigtige arbejdsmarkedspolitiske spørgsmål på dagsordenen. Systemer I Finansministeriets forhandlingsdatabase er det på baggrund af statistiske oplysninger muligt at fordele det statslige personale på aldersintervaller, køn, ansættelsesformer og personalegrupper. I ISOLA HR-analyse har arbejdsgivere i staten mulighed for trække tabeller, der viser aldersfordeling, kønsfordeling, samt kønsfordeling på lønrammer og alders- og kønsfordeling på personalekategori og stillingsbetegnelse. Tidsserien går tilbage til Formålet er, at den enkelte arbejdsgiver hurtigt og enkelt skal kunne danne sig et overblik over status på disse områder. 14

15 PERSONALEOMSÆTNING 4 Personaleomsætning 4.1. Personaleomsætning i staten fra 1999 til 2003 Personaleomsætningen i staten har været faldende siden Over de seneste fire opgørelsesperioder er den samlede personaleomsætning i staten faldet fra 12,2 til 10,6 pct. Samlet var omsætningen i seneste opgørelsesperiode 10,6 pct. opgjort som antal afgåede i forhold til det gennemsnitlige antal ansatte i opgørelsesperioden. Personaleomsætning 1999 til 2000 til 2001 til 2002 til Personaleomsætning i pct. 11,8 12,2 12,0 11,4 10,6 Antal årsværk Tabel 4.1 Personaleomsætning i staten til Anm.: Fra 2003 følger opgørelsesperioden kalenderåret. Tidligere gik perioden fra 31. maj ét år til 31. maj i efterfølgende. Årsværk i staten er gennemsnittet for perioden. Post Danmark og frie grundskoler mv. indgår ikke. Kilde: Finansministeriets personaleomsætningsstatistik, perioderne 1999/2000 til 2002/2003. Personaleomsætningen i staten varierer med de ansattes alder. For ansatte på vej ind og ud af arbejdsmarkedet er omsætningen generelt højere end for staten samlet. I aldersintervallet fra 35 til 50 år falder personaleomsætningen fra et niveau på 13 til 6 pct. Sammenlignes afgang og tilgang for ansatte i aldersintervallet 35 til 55 år i 2003 ses det, at afgang og tilgang ligger på et ensartet niveau for de enkelte alderstrin. Samtidig med at gennemsnitsalderen i staten er svagt stigende, jf. kapitel 3, rekrutterer arbejdsgiverne i staten i vid udstrækning arbejdskraft med samme aldersprofil som den afgående. 15

16 PERSONALEOMSÆTNING Figur 4.1 Tilgang og afgang fordelt på alder (pct.) Pct. af gennemsnitligt antal årsværk Tilgang Afgang Alder Anm.: Årsværk i staten er gennemsnittet for perioden. Post Danmark og frie grundskoler mv. indgår ikke i opgørelsen. Kilde: Finansministeriets personaleomsætningstatistik, Den samlede tilgang i staten i 2003 var på årsværk, mens omkring årsværk i samme periode forlod en ansættelse i staten. Siden 1999/2000 har afgangen været større end tilgangen eller på samme niveau. Forskellen mellem afgang og tilgang, udtrykt i nettotilgang (pct.), er vist i tabel 4.2 for de seneste fem opgørelsesperioder. Tabel 4.2 Nettotilgang i staten (pct.) til til 2000 til 2001 til 2002 til Nettotilgang Nettotilgang i pct. -0,8 0,0-0,7-1,6-0,7 Årsværk i staten Anm.: Fra 2003 følger opgørelsesperioden kalenderåret. Tidligere gik perioden fra 31. maj ét år til 31. maj i efterfølgende. Årsværk i staten er gennemsnittet for perioden. Post Danmark og frie grundskoler mv. indgår ikke. Kilde: Finansministeriets personaleomsætningsstatistik, perioderne 1999/2000 til 2002/

17 PERSONALEOMSÆTNING Vil du vide mere? Publikationer Opgørelser over personaleomsætning i staten for perioderne 1996/1997 til 1999/2000 findes i publikationerne Statens personaleforbrug udvikling og status udgivet af Økonomistyrelsen. For perioden 2000/2001 er personaleomsætningsstatistikken tilgængelig, som internetpublikation på Personaleomsætning for perioderne 1998/1999 til 2002/2003 samt for kalenderåret 2003 kan analyseres i ISOLA. Systemer Via ISOLA har arbejdsgivere i staten adgang til at foretage mere detaljerede opgørelser både over personaleomsætning og nettotilgang, hvor alder, køn og personalekategori kan benyttes som fordelingskriterier. Personaleomsætningsstatistik for amter og kommuner kan findes på Det Fælleskommunale Løndata Kontors hjemmeside, og for DA-området på Dansk Arbejdsgiverforenings hjemmeside, 17

18 FRAVÆR 5 Fravær 5.1 Fravær i staten Der skelnes i det følgende mellem sygefravær pga. egen sygdom, fravær i forbindelse med barns 1. sygedag og fravær ved barsel og adoption. Fravær i forbindelse med arbejdsskade medregnes under sygefravær. Kvinder har et større fravær end mænd i alle tre former for fravær. Fra slutningen af 1980 erne og frem er sygefraværet i staten reduceret væsentligt. Sygefraværet toppede i 1987 med knap 10 sygedage pr. medarbejder pr. år, hvorefter det har været faldende. Fra 1997 har sygefraværet ligget relativt stabilt omkring 7,4 til 7,9 dage pr. medarbejder pr. år. Figur 5.1 Udvikling i årligt sygefravær inkl. arbejdsskade Årligt sygefravær (antal dage i gennemsnit) Anm.: Antallet af sygedage opgøres som antal sygedage på arbejdsdage. Kilde: Perioden 1997 til 1999 er fra Statens Personaleforbrug - Udvikling og status, Økonomistyrelsen. Fra og med 2000 stammer oplysningerne fra ISOLA HR-analyse. 18

19 FRAVÆR Der er forskel på sygefraværet for mænd og kvinder i staten. I 2003 ligger sygefraværet for mænd på 6,7 dage, mens det for kvinder ligger på 9,6 dage og har været svagt stigende siden Antal dage Mænd Kvinder Forskel Samtlige ,2 9,1 1,9 7, ,9 8,8 1,9 7, ,5 8,6 2,1 7,4 Tabel 5.1 Udvikling i årligt sygefravær inkl. arbejdsskade, fordelt på køn ,5 8,7 2,2 7, ,6 8,9 2,3 7, ,6 9,3 2,7 7, ,7 9,6 2,9 7,9 Anm.: Opgørelsen dækker finanslovsområdet. Kilde: ISOLA HR-analyse. Årligt sygefravær (antal dage i gennemsnit) ,1 9,3 9,6 8,8 8,6 8,7 8,9 7,2 6,9 6,5 6,5 6,6 6,6 6,7 Figur 5.2 Udvikling i årligt sygefravær inkl. arbejdsskade, fordelt på køn Mænd Kvinder Anm.: Opgørelsen dækker finanslovsområdet. Kilde: ISOLA HR-analyse. 19

20 FRAVÆR Tabel 5.2 Antal fraværsdage pr. ansat fordelt på køn og årsag Antal dage Sygefravær inkl. Barns Barsel arbejdsskade 1. sygedag og adoption I alt Mænd 6,7 0,3 0,5 7,5 Kvinder 9,6 0,6 5,2 15,4 Alle 7,9 0,4 2,4 10,8 Anm.: Opgørelsen dækker finanslovsområdet. Kilde: ISOLA HR-analyse. Endelig kan nævnes, at knap 40 pct. af de statsligt ansatte ikke havde sygefravær i Opgørelser af sygefravær for ministerområder og større virksomheder findes i kapitel 11. Sygefravær er her opgjort i gennemsnitlig antal fraværsdage for alle ansatte, eksklusiv ansatte under socialt kapitel og eksklusiv langtidssyge. Opgørelsen viser også andelen af ansatte uden sygefravær. Vil du vide mere? Publikationer Økonomistyrelsen har i perioden 1997 til 2001 udgivet publikationen Statens personaleforbrug, hvor man kan læse om udviklingen i det statslige personaleforbrug og om det statslige sygefravær. For arbejdsgivere i staten er oplysningerne tilgængelige i ISOLA. Systemer ISOLA HR-analyse er et analyseværktøj, der bl.a. har til formål at lette de statslige virksomheders opgørelse af sygefravær og andre former for fravær. Opgørelsen på fraværstyper viser det gennemsnitlige antal fraværsdage pr. medarbejder, opgjort på fraværstyperne sygefravær, barns 1. sygedag, barsel og adoption, særlige feriefridage og samlet fravær. Desuden opgøres det gennemsnitlige antal fraværsdage pr. medarbejder for afsluttede fraværsperioder. 20

21 OVER- OG MERARBEJDE 6 Over- og merarbejde 6.1 Over- og merarbejde i staten Omfanget af den kontante honorering af over- og merarbejde har været faldende siden begyndelsen af 1990 erne. I 1988 udgjorde udbetaling af overog merarbejde godt 1,1 mia. kr., svarende til 2,8 pct. af den samlede lønsum, mens udbetaling af over- og merarbejde i 2003 udgjorde godt 750 mio. kr., svarende til 1,6 pct. af den samlede lønsum. Den procentvise andel af over- og merarbejde i forhold til den samlede lønsum har været næsten uændret siden I 2003 udgjorde den kontante honorering af overog merarbejde i Undervisningsministeriet omkring 47 pct. af den samlede kontante honorering i hele staten, hvilket primært skal tilskrives erhvervsskolerne. Mer- og overarbejde i mio. kr ,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 Andel af samlet lønsum i pct. Figur 6.1 Udvikling i overog merarbejde i staten til Justitsministeriet Undervisningsministeriet Andre områder Andel i pct. Anm.: Opgørelsen viser kun den kontante honorering af over- og merarbejde. Opgørelsen viser derimod ikke omfanget af eventuel afspadsering. Kilde: ISOLA Forbrugstal. Post Danmark og de frie grundskoler mv. indgår ikke i opgørelsen. 21

22 OVER- OG MERARBEJDE Tabel 6.1 Den procentvise andel af lønsummen anvendt til overog merarbejdsbetaling. Ministerområde Statsministeriet 4,0 5,1 3,7 4,5 3,1 Udenrigsministeriet 2,4 2,4 2,3 2,8 2,0 Finansministeriet 3,3 2,7 2,2 2,2 2,3 Økonomi- og Erhvervsministeriet 0,6 0,8 0,9 1,8 1,9 Skatteministeriet 0,6 0,7 0,4 0,4 0,4 Justitsministeriet 0,9 1,4 1,0 1,8 1,7 Forsvarsministeriet 0,5 0,7 0,8 0,8 0,6 Socialministeriet 0,6 1,0 1,4 0,9 0,8 Indenrigs- og Sundhedsministeriet 0,5 0,8 0,7 0,7 0,6 Beskæftigelsesministeriet 1,4 1,4 1,2 0,9 1,0 Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling 1,8 1,6 0,3 0,3 0,5 0,2 0,2 Undervisningsministeriet 4,4 4,7 2,4 3,4 3,7 Kulturministeriet 0,7 0,7 0,6 0,4 0,5 Kirkeministeriet 1,0 0,9 0,6 1,3 1,7 Miljøministeriet 1,4 1,5 0,9 0,7 0,7 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 1,3 1,1 1,4 1,4 1,2 Trafikministeriet 2,6 2,6 3,0 2,9 3,4 Anm.:Opgørelsen viser kun den kontante honorering af mer- og overarbejde. Opgørelsen viser derimod ikke omfanget af eventuel afspadsering. Kilde: ISOLA Forbrugstal. Post Danmark og de frie grundskoler mv. indgår ikke i opgørelsen. 22

23 CENTRALORGANISATIONER 7 Centralorganisationer 7.1 Statens personale fordelt på centralorganisationer Hovedparten af personalet på det statslige forhandlingsområde er ansat i henhold til en kollektiv overenskomst eller som tjenestemænd. Omkring 98 pct. af statens personale er omfattet af de 5 centralorganisationers forhandlingskompetence: Statsansattes Kartel (StK) Statstjenestemændenes Centralorganisation II (COII) Akademikernes Centralorganisation (AC) Lærernes Centralorganisation (LC) Overenskomstansattes Centralorganisation (OC) Centralorganisationerne har dannet et fælles forhandlingsudvalg, Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU). AC er kun tilsluttet CFU med sine tjenestemandsansatte. AC s forhandlinger om de overenskomstansatte akademikeres vilkår er dog tæt forbundet med forhandlingerne i CFU s regi. Løn- og ansættelsesvilkår for tjenestemænd fastsættes ved aftale mellem Finansministeriet og tjenestemændenes centralorganisationer. Tjenestemændenes centralorganisationer repræsenterer hver især en række tilsluttede organisationer. Kollektive overenskomster/organisationsaftaler indgås med de faglige organisationer. I alt er ca. 100 organisationer part i overenskomster/organisationsaftaler inden for staten mv. Generelle spørgsmål om løn- og andre ansættelsesvilkår forhandles og aftales for størstedelen direkte mellem CFU og AC på den ene side og på den anden side Finansministeriet. 23

24 CENTRALORGANISATIONER På StK s, CO II s og LC/OC s område er der etableret et overenskomstsystem bestående af en fællesoverenskomst for hver centralorganisation indeholdende en række generelle ansættelsesvilkår (f.eks. ferie, barsel og sygefravær). I tilknytning hertil er der med de respektiver forbund/foreninger indgået organisationsaftaler, der indeholder specifikke bestemmelser (f.eks. løn og arbejdstid), der kun omfatter den pågældende personalegruppe. På AC s område er der indgået én overenskomst, der som udgangspunkt dækker alle akademikere, og som indeholder fælles regler om løn- og ansættelsesvilkår. Nedenstående figur illustrer aftalesystemet på overenskomstområdet. Figur 7.1 Forhandlingssystemets centrale aftaler Kilde: Personalestyrelsen. Tabellerne nedenfor viser de personalegrupper i staten, hvor der er mindst 500 årsværk, fordelt på centralorganisationerne. I 2004 er godt årsværk uden for centralorganisationernes forhandlingsområde. Det drejer sig om individuelt ansatte, regulativansatte eller ansatte omfattet af overenskomster mv. indgået med organisationer, der står uden for centralorganisationerne. 24

25 CENTRALORGANISATIONER StK Årsværk Gennemsnitsløn Personalegruppe Antal I pct. Kr. Kontorfunktionærer Laboratoriefunktionærer Tabel 7.1 StK-personalegrupper med mindst 500 årsværk. 2. kvt Fængselsfunktionærer Rengøringsassistenter Specialarbejdere Stampersonel A-løn Gravere Stationsbetjente Håndværkere i staten Lokomotivførere Gartnere og gartneriarbejdere Overkonstabler Faglærte arbejdere Edb-medarbejdere (HK) Kontorpersonale (DSB) Håndværkere (DSB) AF-konsulenter Husmedhjælpere Togførere Kirketjenere Servicemedarbejdere Tilsynsfunktionærer Overtrafikkontrollører Under 500 årsværk StK i alt Anm.: Post Danmark indgår ikke i opgørelsen. Lønbegreb: Samlet løn inkl. arbejdsgivers pensionsbidrag på overenskomstområdet samt arbejdsgivers indbetaling til finanslovens 36 (tjenestemandspensioner). Kilde: Finansministeriets forhandlingsdatabase 2. kvartal

26 CENTRALORGANISATIONER Tabel 7.2 COII-personalegrupper med mindst 500 årsværk. 2. kvt COII Årsværk Gennemsnitsløn Personalegruppe Antal I pct. Kr. Politibetjente Lærere (erhvervsskoler) Vicepolitikommissærer Konsulenter (ToldSkat) Fuldmægtige (ToldSkat) Kontorfuldmægtige Materielassistenter Under 500 årsværk COII i alt Anm.: Post Danmark indgår ikke i opgørelsen. Lønbegreb: Samlet løn inkl. arbejdsgivers pensionsbidrag på overenskomstområdet samt arbejdsgivers indbetaling til finanslovens 36 (tjenestemandspensioner). Kilde: Finansministeriets forhandlingsdatabase 2. kvartal

27 CENTRALORGANISATIONER AC Årsværk Gennemsnitsløn Personalegruppe Antal I pct. Kr. Jurister/økonomer Magistre Tabel 7.3 AC-personalegrupper med mindst 500 årsværk. 2. kvt Ingeniører OGU-officerer Ph.d. studerende Sognepræster Magistre (erhvervsskoler) Agronomer Dyrlæger Magistre (chef) Gymnasiemagistre Bibliotekarer Under 500 årsværk AC i alt Anm.: Post Danmark indgår ikke i opgørelsen. Lønbegreb: Samlet løn inkl. arbejdsgivers pensionsbidrag på overenskomstområdet samt arbejdsgivers indbetaling til finanslovens 36 (tjenestemandspensioner). Kilde: Finansministeriets forhandlingsdatabase 2. kvartal

28 CENTRALORGANISATIONER Tabel 7.4 LC/OC-personalegrupper med mindst 500 årsværk. 2. kvt LC/OC Årsværk Gennemsnitsløn Personalegruppe Antal I pct. Kr. Stampersonel CS Stampersonel A-løn Seniorsergenter Faglærere (AMU) Lærere (produktions skoler) Flyverspecialister Edb-medarbejdere (PROSA) Under 500 årsværk LC/OC i alt Anm.: Lærere ved frie grundskoler og efterskoler samt ansatte i Post Danmark indgår ikke i opgørelsen. Lønbegreb: Samlet løn inkl. arbejdsgivers pensionsbidrag på overenskomstområdet samt arbejdsgivers indbetaling til finanslovens 36 (tjenestemandspensioner). Kilde: Finansministeriets forhandlingsdatabase 2. kvartal Udvikling i antal årsværk fordelt på centralorganisationer Siden 1996 har der været et faldende antal årsværk under StK, mens antallet af årsværk især er steget under AC. StK har i perioden 1996 til 2004 haft en nedgang i antallet af årsværk på 37 pct., mens AC modsat har oplevet en vækst på 21 pct. Tabel 7.5 Antal årsværk fordelt på centralorganisationer, på det statslige forhandlingsområde Ændring, årsværk pct. StK COII AC LC/OC Andre I alt Kilde: Forhandlingsdatabasen 2. kvartal de enkelte år. 28

29 CENTRALORGANISATIONER Det kraftige fald i StK s årsværk på det statslige forhandlingsområde fra 2000 til 2002 skyldes primært Post Danmarks etablering som aktieselskab medio Figur 7.2 Antal årsværk fordelt på centralorganisationer Antal årsværk StK COII AC LC/OC Andre Centralorganisation Kilde: Finansministeriets forhandlingsdatabase 2. kvartal de enkelte år. Anm.: Post Danmark indgår ikke i opgørelsen fra og med 2002, og derfor er faldet på StK stort. 29

30 NYE LØNSYSTEMER I STATEN 8 Nye lønsystemer i staten 8.1 Udviklingen i de nye lønsystemer Siden 1998 er der etableret nye og mere fleksible lønsystemer på det statslige område. De nye lønsystemer indebærer, at en del af løndannelsen fremover sker lokalt, så løn og løndannelse kan tilpasses den enkelte arbejdsplads og den enkelte medarbejder. Typisk er de gamle centralt aftalte lønskalaer, med ofte lange anciennitetsforløb, erstattet af centralt aftalte basislønninger, der kan suppleres med lokale tillæg. Pr. 1. juni 2004 er næsten årsværk overgået til de nye lønsystemer på det statslige område. Det svarer til, at omkring 54 pct. af alle medarbejdere er omfattet af nye lønsystemer. Personalestyrelsen forventer en fortsat stigning fremover i takt med, at flere nyansættes på nye lønsystemer, at medarbejdere vælger at overgå til nye lønsystemer samt at yderligere aftaler om nye lønsystemer træder i kraft. Tabel 8.1 Antal årsværk på nye lønsystemer. 2. kvt kvt Periode Antal på nye Andel på nye lønsystemer (årsværk) lønsystemer (i pct.) 2. kvt kvt kvt kvt kvt kvt Anm.: Fra og med 28. juni 2002 udgår Post Danmark af det statslige område. Kilde: Finansministeriets forhandlingsdatabase og egne beregninger. 30

31 NYE LØNSYSTEMER I STATEN Antal på nye lønsystemer Andel i pct. Figur 8.2 Antal årsværk på nye lønsystemer. 2. kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt Kvt Kvt antal på nye lønformer pct. på nye lønformer Kilde: Finansministeriets forhandlingsdatabase og egne beregninger. Anm.: Fra og med 28 juni 2002 udgår Post Danmark af det statslige område. 31

32 HØJERE LØNRAMMER FORDELT PÅ MINISTEROMRÅDER 9 Højere lønrammer fordelt på ministerområder Tabellen nedenfor viser antal stillinger i klassificerede lønrammer fordelt på ministerområder. Opgørelsen er aktivitets- og ressortkorrigeret. Lønramme Statsministeriet I alt Udenrigsministeriet I alt Finansministeriet I alt

33 HØJERE LØNRAMMER FORDELT PÅ MINISTEROMRÅDER Lønramme Økonomi- og Erhvervsministeriet I alt Skatteministeriet I alt Justitsministeriet I alt Forsvarsministeriet I alt Socialministeriet I alt

34 HØJERE LØNRAMMER FORDELT PÅ MINISTEROMRÅDER Lønramme Indenrigs- og Sundhedsministeriet I alt Beskæftigelsesministeriet I alt Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration I alt Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling I alt Undervisningsministeriet I alt

35 HØJERE LØNRAMMER FORDELT PÅ MINISTEROMRÅDER Lønramme Kulturministeriet I alt Kirkeministeriet I alt Miljøministeriet I alt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri I alt Trafikministeriet I alt Kilde: ISOLA Forbrugstal. 35

36 PERSONALEFORBRUG PÅ MINISTEROMRÅDER M.V Personaleforbrug på ministerområder mv Tabellen viser det faktiske personaleforbrug i 2003 for ministerområder og hovedkonti med 50 årsværk eller flere. Personaleforbruget er opgjort ekskl. over- og merarbejde. Ministerområde/virksomhed Personaleforbrug Årsværk Gennemsnitsløn Statsministeriet Departementet Udenrigsministeriet Udenrigstjenesten Dansk Center for Internationale Studier Finansministeriet Departementet Økonomistyrelsen Finansstyrelsen Personalestyrelsen Slots- og Ejendomsstyrelsen Slotte og Haver Økonomi- og Erhvervsministeriet Departementet Konkurrencestyrelsen Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Patent- og Varemærkestyrelsen Forbrugerstyrelsen Elektricitetsrådet Finanstilsynet

37 PERSONALEFORBRUG PÅ MINISTEROMRÅDER M.V Ministerområde/virksomhed Personaleforbrug Årsværk Gennemsnitsløn Erhvervs- og Boligstyrelsen Statens Byggeforsknings Institut Danmarks Statistik Energistyrelsen Søfartsstyrelsen Søfartsuddannelser Skatteministeriet Departementet Landsskatteretten Told og Skat Justitsministeriet Departementet Civilretsdirektoratet Politi og Anklagemyndighed Direktoratet for Kriminalforsorgen Kriminalforsorgen Domstolsstyrelsen Retterne Forsvarsministeriet Departementet Forsvarskommandoen Hjemmeværnet Forsvarets Bygningstjeneste Farvandsvæsenet Socialministeriet Departementet Den Sociale Ankestyrelse Den Soc. Ankestyr., arb.skadesager

38 PERSONALEFORBRUG PÅ MINISTEROMRÅDER M.V Ministerområde/virksomhed Personaleforbrug Årsværk Gennemsnitsløn Den Sociale Sikringsstyrelse Socialforskningsinstituttet Formidlingscentre Kofoeds Skole Indenrigs- og Sundhedsministeriet Departementet Sundhedsstyrelsen Lægemiddelstyrelsen Embedslægerne mv Statsamterne Institut for Folkesundhed Statens Serum Institut Beredskabsstyrelsen Beskæftigelsesministeriet Departementet Arbejdstilsynet Arbejdsmiljøinstituttet Arbejdsskadestyrelsen Arbejdsdirektoratet Arbejdsmarkedsstyrelsen Arbejdsformidling Ministeriet for Flygtninge, Indvandring og Integration Departementet Udlændingestyrelsen Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Departementet Forskningsstyrelsen

39 PERSONALEFORBRUG PÅ MINISTEROMRÅDER M.V Ministerområde/virksomhed Personaleforbrug Årsværk Gennemsnitsløn IT- og Telestyrelsen Byggedirektoratet Københavns Universitet Århus Universitet Syddansk Universitet Roskilde Universitetscenter Aalborg Universitet Handelshøjskolen København Handelshøjskolen Århus DKs Farmaceutiske Højskole Danmarks Tekniske Universitet KVL IT-Højskolen DKs Pædagogiske Universitet Forskeruddannelse Forskningscenter Risø Undervisningsministeriet Departementet SU-Styrelsen Erhvervsuddannelser Adg.givende kurser mv Sorø Akademis Skole Tilskud til videregående uddannelse Journalisthøjskolen De Sociale Højskole Træningsskolen for Unge Uni-C

40 PERSONALEFORBRUG PÅ MINISTEROMRÅDER M.V Ministerområde/virksomhed Personaleforbrug Årsværk Gennemsnitsløn Kulturministeriet Departementet Kunststyrelsen Kgl. Teater og Kapel Det Danske Filminstitut Det Kgl. Bibliotek DKs Natur- og Lægevidenskabelige Universitetsbibliotek Statsbiblioteket og Statens Avissamling Danmarks Blindebibliotek Statens Arkiver Kulturarvsstyrelsen Nationalmuseet Statens Museum for Kunst Arkitektskolen i Århus Kunstakademiets Arkitektskole Billedkunstskolen Danmarks Designskole Det Kgl. Musikkonservatorium Det Jydske Musikkonservatorium Rytmisk Musikkonservatorium Statens Teaterskole Den Danske Filmskole Danmarks Biblioteksskole Designskolen Kolding Kirkeministeriet Departementet Miljøministeriet Departementet

41 PERSONALEFORBRUG PÅ MINISTEROMRÅDER M.V Ministerområde/virksomhed Personaleforbrug Årsværk Gennemsnitsløn Nævn og Råd Miljøstyrelsen Danmarks Miljøundersøgelser Forskningscentret for Skov og Landskab Skov- og Naturstyrelsen GEUS Kort- og Matrikelstyrelsen Fødevareministeriet Departementet Direktoratet for Fødevareerhverv Plantedirektoratet Fødevaredirektoratet Danmarks Veterinærinstitut Danmarks Jordbrugsforskning Fødevare Økonomisk Institut Fiskeridirektoratet Dansk Fiskeriundersøgelser Trafikministeriet Departementet Overordnet styring og samordning Statens Hovedlandevej Færdselsstyrelsen Statens Bilinspektion Statens Luftfartsvæsen Lufthavnsdrift Danmarks Meteorologiske Institut Flyvesikringstjenesten i Danmark Kystdirektoratet

42 PERSONALEFORBRUG PÅ MINISTEROMRÅDER M.V Ministerområde/virksomhed Personaleforbrug Årsværk Gennemsnitsløn Bornholmstrafikken Banestyrelsen Banestyrelsens Servicedivision I alt Anm.: Personaleforbruget er opgjort ekskl. over- og merarbejde. Virksomheder med 50 årsværk eller flere er medtaget. * I alt er dog inklusive samtlige virksomheder. Kilde: ISOLA Personaleforbrug,

43 FRAVÆRSSTATISTIK FOR MINISTEROMRÅDER MV Fraværsstatistik for ministerområder mv Tabellen viser oplysninger om sygefravær i 2003 for ministerområder og hovedkonti med 50 årsværk eller flere. Sygefravær er opgjort med og uden langtidssyge, hvor langtidssyge har en varighed af 30 dage eller længere. Af opgørelsen er det muligt at se sygefravær opgjort med og uden ansatte på socialt kapitel. Ministerområder/ virksomheder Alle ansatte Ekskl. Ekskl. Ansatte langtids- socialt uden syge kapitel fravær Gennemsnitligt antal fraværsdage pr. ansat Pct. Statsministeriet 5,8 5,4 5,5 32,1 Departementet 6,4 5,9 6,2 29,4 Udenrigsministeriet 5,8 3,4 5,3 46,5 Udenrigstjenesten 5,9 3,6 5,4 45,6 Dansk Center for Internationale Studier 3,5 1,2 3,5 60,6 Finansministeriet 8,4 5,2 7,8 34,6 Departementet 1,8 1,7 1,9 63,8 Økonomistyrelsen 5,2 4,9 5,0 33,3 Personalestyrelsen 10,1 6,0 9,6 23,3 Slots- og Ejendomsstyrelsen 14,8 7,8 14,8 19,7 Slotte og Haver 14,3 6,0 13,2 30,6 Økonomi- og Erhvervsministeriet 7,0 5,4 6,3 32,7 Departementet 5,7 5,2 4,1 42,3 Konkurrencestyrelsen 7,3 4,4 7,1 25,2 Erhvervs- og Selskabsstyrelsen 6,4 5,8 5,5 27,9 Patent- og Varemærkestyrelsen 7,0 6,9 7,0 22,0 43

44 FRAVÆRSSTATISTIK FOR MINISTEROMRÅDER MV Ministerområder/ virksomheder Alle ansatte Ekskl. Ekskl. Ansatte langtids- socialt uden syge kapitel fravær Gennemsnitligt antal fraværsdage pr. ansat Pct. Forbrugerstyrelsen 8,5 4,3 8,4 21,9 Elektricitetsrådet 4,7 4,7 4,8 30,6 Finanstilsynet 6,2 5,6 6,2 27,3 Erhvervs- og Boligstyrelsen 5,1 4,8 4,8 33,9 Statens Byggeforskningsinstitut 4,3 3,7 4,2 35,3 Danmarks Statistik 8,5 7,3 7,7 23,7 Energistyrelsen 6,0 6,0 5,8 29,1 Søfartsstyrelsen 11,1 4,8 10,2 43,4 Søfartsuddannelser 4,1 2,4 2,8 60,0 Skatteministeriet 9,3 6,3 8,5 24,2 Departementet 5,9 4,6 5,0 37,6 Landsskatteretten 3,3 3,3 3,4 31,2 Told og Skat 9,4 6,3 8,7 23,7 Justitsministeriet 10,8 5,9 10,2 28,7 Departementet 5,7 4,4 5,7 30,4 Civilretsdirektoratet 8,8 4,8 8,9 23,6 Politi og Anklagemyndighed 9,8 5,7 9,3 28,4 Direktoratet for Kriminalforsorgen 10,2 8,1 9,6 18,3 Kriminalforsorgen 15,9 6,8 15,0 28,2 Domstolsstyrelsen 9,6 8,1 8,4 16,6 Retterne 8,7 5,6 8,0 31,9 Forsvarsministeriet 8,2 5,2 8,0 39,8 Departementet 9,8 5,3 9,2 40,3 Forsvarskommandoen 8,1 5,2 7,9 39,7 Hjemmeværnet 10,1 6,1 9,8 35,0 Forsvarets Bygningstjeneste 12,2 2,7 11,2 49,9 44

45 FRAVÆRSSTATISTIK FOR MINISTEROMRÅDER MV Ministerområder/ virksomheder Alle ansatte Ekskl. Ekskl. Ansatte langtids- socialt uden syge kapitel fravær Gennemsnitligt antal fraværsdage pr. ansat Pct. Farvandsvæsenet 10,5 3,6 10,3 54,7 Socialministeriet 10,8 7,9 9,4 23,4 Departementet 9,4 7,1 9,1 20,1 Den Sociale Ankestyrelse 15,3 13,1 10,9 21,0 Den Sociale Sikringsstyrelse 10,1 8,0 10,2 28,0 Socialforskningsinstituttet 7,7 5,2 7,3 33,1 Formidlingscentre 5,0 5,0 4,8 25,9 Statens Øjenklinik 10,2 6,3 11,2 28,1 Kofoeds Skole 10,9 7,4 8,7 32,7 Indenrigs- og Sundhedsministeriet 8,7 6,3 8,1 27,9 Departementet 5,0 5,0 5,1 28,4 Sundhedsstyrelsen 9,0 5,7 8,4 26,0 Lægemiddelstyrelsen 8,3 6,8 8,3 25,0 Embedslægerne mv. 7,5 3,7 7,4 43,3 Statsamterne 8,3 5,6 7,5 30,0 Institut for Folkesundhed 7,0 5,9 7,0 30,9 Statens Serum Institut 9,9 7,5 9,9 22,6 Beredskabsstyrelsen 8,9 6,1 7,5 30,6 Beskæftigelsesministeriet 9,7 7,4 9,1 20,7 Departementet 8,4 5,0 8,5 28,1 Arbejdstilsynet 7,1 5,6 6,8 25,7 Arbejdsmiljøinstituttet 10,0 6,7 10,1 22,0 Arbejdsskadestyrelsen 8,0 6,4 7,2 18,3 Arbejdsdirektoratet 10,3 6,3 10,0 19,5 Arbejdsmarkedsstyrelsen 8,1 6,4 8,2 24,0 Arbejdsformidling 10,7 8,5 10,0 18,3 45

46 FRAVÆRSSTATISTIK FOR MINISTEROMRÅDER MV Ministerområder/ virksomheder Alle ansatte Ekskl. Ekskl. Ansatte langtids- socialt uden syge kapitel fravær Gennemsnitligt antal fraværsdage pr. ansat Pct. Ministeriet for Flygtninge, Indvandring og Integration 9,9 7,2 9,7 18,7 Departementet 10,3 7,1 10,1 20,6 Udlændingestyrelsen 9,5 7,3 9,4 17,5 Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling 5,0 3,6 4,7 53,1 Departementet 7,3 5,8 7,3 26,9 Forskningsstyrelsen 9,6 6,6 9,1 50,6 IT- og Telestyrelsen 9,7 7,2 9,4 18,2 Byggedirektoratet 4,9 4,9 5,2 30,4 Københavns Universitet 6,1 4,7 6,0 44,5 Århus Universitet 3,8 2,4 3,7 65,5 Syddansk Universitet 4,2 2,1 4,0 63,3 Roskilde Universitetscenter 4,6 3,6 4,5 53,4 Aalborg Universitet 6,1 3,5 5,6 56,0 Handelshøjskolen København 3,6 2,6 3,4 60,8 Handelshøjskolen Århus 1,7 0,7 1,7 79,8 Farmaceutisk Højskole 3,7 3,0 3,7 50,4 KVL 2,6 2,4 2,6 59,1 IT-Højskolen 3,4 3,4 3,1 51,0 Danmarks Tekniske Universitet 5,7 4,9 3,9 46,0 Forskningscenter Risø 7,2 7,2 7,0 26,8 Dansk Dekommissionering 6,2 6,2 6,2 29,5 Rumforskningsinstituttet 4,3 4,3 4,4 37,9 Dansk Polarcenter 3,0 3,0 3,2 37,7 Det Administrative Bibliotek 5,3 6,5 5,3 9,1 46

47 FRAVÆRSSTATISTIK FOR MINISTEROMRÅDER MV Ministerområder/ virksomheder Alle ansatte Ekskl. Ekskl. Ansatte langtids- socialt uden syge kapitel fravær Gennemsnitligt antal fraværsdage pr. ansat Pct. Undervisningsministeriet 6,4 3,8 6,0 46,1 Departementet 8,6 6,0 7,8 32,8 SU-Styrelsen 10,2 7,2 8,4 19,0 Erhvervsuddannelser 6,6 3,8 6,3 45,4 Erhvervsgymnasiale Uddannelser 5,3 4,0 5,3 45,4 Sorø Akademis Skole 7,7 6,3 6,8 22,3 Journalisthøjskolen 7,4 6,0 6,5 26,7 De Sociale Højskole 7,2 5,1 6,5 42,5 Tilskud til AMU-Centre 5,2 3,0 4,9 52,1 Danmarks Evaluering 1,3 1,7 1,3 71,5 UNI-C 8,0 6,0 8,0 23,4 Kulturministeriet 7,2 5,2 6,4 44,3 Departementet 4,6 3,7 3,5 36,2 Kunststyrelsen 9,3 7,1 9,3 17,6 Udstillingsbygningen Charlottenborg 5,8 3,4 5,9 75,0 Kgl. Teater og Kapel 6,8 3,2 6,9 64,1 Det Danske Filminstitut 9,2 7,0 8,7 34,4 Biblioteksstyrelsen 8,6 8,7 7,8 30,5 Det Kgl. Bibliotek 6,4 6,3 5,6 29,0 DKs Natur- og Lægevidenskabelige Universitetsbibliotek 6,5 6,2 6,3 21,9 Statsbiblioteket og Statens Avissamling 7,9 6,2 7,3 25,3 Danmarks Blindebibliotek 5,8 5,3 5,6 41,6 Statens Arkiver 12,9 11,7 7,7 19,0 Nationalmuseet 7,2 5,0 6,9 40,9 Statens Museum for Kunst 6,3 5,4 4,6 38,2 47

48 FRAVÆRSSTATISTIK FOR MINISTEROMRÅDER MV Ministerområder/ virksomheder Alle ansatte Ekskl. Ekskl. Ansatte langtids- socialt uden syge kapitel fravær Gennemsnitligt antal fraværsdage pr. ansat Pct. Arkitektskolen i Århus 6,6 4,3 5,6 54,9 Kunstakademiets Arkitektskole 3,7 3,0 3,7 62,1 Billedkunstskolen 1,8 1,8 1,7 80,1 Danmarks Designskole 6,5 5,1 5,8 46,8 Det Kgl. Musikkonservatorium 12,3 5,6 12,8 37,9 Det Jydske Musikkonservatorium 8,0 3,8 5,1 51,7 Det Fynske Musikkonservatorium 16,6 5,4 15,0 46,3 Nordjysk Musikkonservatorium 4,9 3,8 3,8 38,0 Rytmisk Musikkonservatorium 3,1 2,6 2,6 74,8 Statens Teaterskole 7,6 7,7 7,8 53,1 Den Danske Filmskole 8,2 6,6 7,8 29,0 Danmarks Biblioteksskole 9,5 6,7 9,3 21,2 Kirkeministeriet 16,1 11,2 16,1 20,6 Departementet 16,0 11,0 16,1 20,5 Miljøministeriet 7,1 5,2 6,7 35,1 Departementet 4,4 3,8 4,6 53,2 Institut for Miljøvurdering 6,8 4,5 6,9 16,2 Miljøstyrelsen 5,2 5,2 5,2 31,2 Danmarks Miljøundersøgelser 5,4 4,4 5,2 32,5 Skov- og Naturstyrelsen 7,0 4,5 6,6 39,7 GEUS 7,7 6,7 7,5 25,2 Kort- og Matrikelstyrelsen 10,1 6,9 9,4 34,3 Fødevareministeriet 8,5 6,5 8,1 31,6 Departementet 7,1 5,6 6,0 29,4 Direktoratet for Fødevareerhverv 11,2 7,9 10,5 21,9 Plantedirektoratet 8,3 7,7 8,2 27,8 48