Regional Jobskabelse i Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Regional Jobskabelse i Danmark"

Transkript

1 WORKING PAPER Rikke Falkner Ibsen and Niels Westergård-Nielsen Regional Jobskabelse i Danmark Department of Economics and Business ISBN (print) ISBN (online)

2 Center for Corporate Performance Aarhus School of Business Aarhus University DATAA EXPLORING AND RESEARCH September 2011 REGIONAL JOBSKABELSE I DANMARK af Rikke Falkner Ibsen, CCP og itracks og Niels Westergård-Nielsen, CCP, Aarhus Universitet Aarhus Februar 2011

3 Indhold Indhold... 1 Indledning... 1 Data... 2 Ændringer i antal private job og ledighed fra Regionale ændringer i antal private job... 7 Den regionale fordeling af det samlede antal private job Brutto jobskabelse og -nedlæggelse Regional bruttojobskabelse og -nedlæggelse Brancher Sektorer Regional udvikling i private job på sektorer Brancher Ændringer i private job fordelt på brancher i konjunkturperioderne Regional udvikling i private job på brancher Detaljeret gennemgang af den regionale udvikling i de enkelte brancher Appendiks A Appendiks B Appendiks c Appendiks D Appendiks e Indledning I løbet af finanskrisen er der tabt ca job i den private sektor, og spørgsmålet er, om disse job vender tilbage, når krisen er overstået. For at belyse, hvorledes tabte job er blevet nedlagt og efterfølgende skabt i tidligere kriser, er det i denne rapport belyst, hvordan jobudviklingen har været i hele landet samt i de 98 kommuner over konjunkturerne siden begyndelsen af 1980 erne. Om samme mønster vil gentage sig efter det nuværende tilbageslag kan selvsagt ikke forudsiges, men tidligere erfaringer kan være med til at indikere, hvordan en fremtidig jobskabelse vil arte sig. Rapporten tager udgangspunkt i udviklingen i jobskabelse og jobnedlæggelse for hele landet i den private sektor, og for at undersøge den regionale udvikling, er jobskabelse og jobnedlæggelse i de 98 kommuner undersøgt og sammenholdt med landsudviklingen. Derved bliver det kortlagt, hvordan de forskellige områder i landet er ramt af ændringer i konjunkturerne samt, hvorledes de restituerer sig efter tilbagegange. Jobtab kan både være sket i forbindelse med lavkonjunkturer og i forbindelse med outsourcing. Ved at opdele jobskabelsen på brancher, vil det være muligt at udskille en del af jobtabene som værende fra outsourcing. Jobtab fra outsourcing vil ofte betyde, at jobskabelse sker inden for andre brancher jf. Eriksson et al, 2006 og Ibsen et al, 2004, hvorimod jobtab som følge af en økonomisk krise ofte genopstår i de samme brancher, når væksten vender tilbage. Ud over nettojobskabelsen, som er ændringen i antal job fra år til år, undersøges bruttojobskabelse og -nedlæggelse. Ved at undersøge bruttobevægelserne er det muligt at afdække, om der oprettes få job eller nedlægges mange i en eventuel 1

4 jobnedgang og ligeledes, om jobskabelse sker gennem oprettelse af nye job på eksisterende og nye arbejdssteder eller, om der er færre jobnedlæggelser i eksisterende og lukkede arbejdssteder. Overordnet finder vi, at industrien ikke er god til at genskabe jobbene efter tilbageslag i økonomien. Serviceindustrien er meget bedre i denne henseende. Vi finder også, at jobbene i navnlig industrien i forbindelse med tilbageslagene skubbes fra øst mod vest. Data Arbejdssteder Data er baseret på private arbejdssteder fra IDA i perioden Det er i denne rapport om det regionale niveau nødvendigt at bruge arbejdsstedsdata i stedet for data på virksomhedsniveau, som fx er brugt i Ibsen og Westergård- Nielsen, Det skyldes, at virksomhederne kun kan have ét geografisk hjemsted og én branche, selvom virksomheden har arbejdssteder over hele landet, og dermed vil det ikke være muligt at henføre job til den kommune og branche, de faktisk befinder sig i. Da fokus er på den regionale udvikling, vil vigtig information gå tabt, hvis analysen foretages på virksomhedsniveau frem for på arbejdsstedsniveau, selvom en del nye og lukkede arbejdssteder i sagens natur ikke vil være reelt nye og lukkede, da de kan være en del af en virksomhed, der består. Kun private arbejdssteder er medtaget, så på arbejdsstedsniveau er kun medtaget arbejdssteder, som er private i hele perioden, dvs. arbejdssteder, som privatiseres i perioden, er fjernet. Der kan være spin offs fra offentlige arbejdssteder, som er private i hele deres levetid. Disse arbejdssteder medtages. I bruttobetragtningen, hvor skabte og nedlagte arbejdssteder analyseres, vil disse arbejdssteder dog ikke indgå i det år, de er spin off fra det offentlige arbejdssted. Job i den private sektor Begrænsningen til den private sektor anvender dels koden for virksomhedsform og dels koden for branche. Således er arbejdssteder med brancherne for offentlig administration, undervisning, sundhed og renovation fjernet fra data. Ydermere er antallet af ansatte begrænset ved, at studerende er fjernet fra data. Det er gjort ved at frasortere personer under uddannelse, som har en årlig lønindkomst under kr. i 2007-priser. Bruttojobskabelse og -nedlæggelse Til bruttojobskabelse og -nedlæggelse bruges oplysninger om arbejdsstedets tilstand fra år t til år t+1. Se Tabel 1 for typer af bruttojobskabelse og nedlæggelse. Kommuner Kommunerne er i hele perioden fra 1980 til 2007 opdelt efter den nye kommunekode, som de fik efter kommunalreformen i Enkelte gamle kommuner er efter kommunalreformen opdelt på flere nye kommuner, disse er henført til den største kommune. Christiansø har så få private job, at den ikke er med i de regionale opgørelser, den indgår dog i de samlede betragtninger. 2

5 Tabel 1 - Typer af bruttojobskabelse og -nedlæggelse Type Undertype Beskrivelse Nyt (tilgang) Job skabt pga. af et nyt arbejdssted er etableret Lukket (nedgang) Job forsvundet pga. at et arbejdssted er lukket Tilgang eksisterende arbejdssted Jobtilgang skabt pga. at et eksisterende arbejdssted har haft tilgang af antal ansatte (hyret) Jobnedgang pga. at et eksisterende arbejdssted har haft Nedgang eksisterende arbejdssted nedgang i antal ansatte (fyret) Jobtilgang som følge af, at der Spin-off, tilgang er dannet et nyt arbejdssted ved spin-off fra et eksisterende arbejdssted Jobnedgang som følge af, at et Overtaget, nedgang arbejdssted er overtaget af et eksisterende arbejdssted Nettoændring v. M&A Eksisterende arbejdssted med Eksisterende arbejdssted forekomst af spin-offs og overtagelser, tilgang med forekomst af M&A, tilgang Eksisterende arbejdssted med forekomst af M&A, nedgang Eksisterende arbejdssted med forekomst af spin-offs og overtagelser, nedgang Tilgang, Flyt til kommune Nedgang, Flyt fra kommune Jobtilgang pga. at et arbejdssted er flyttet til kommunen med deraf tilgang af job i kommunen Jobnedgang pga. at arbejdssted er flyttet fra kommunen med deraf nedgang af job i kommunen 3

6 Brancher Brancher er beskrevet ved den såkaldte branche53, men der er dog sammenlagt enkelte brancher til branche 27, ligesom der er fjernet et antal brancher i forbindelse med begrænsningen til private virksomheder. Tilbage er 32 brancher, som er vist i Tabel 2. I opgørelserne på sektorer og brancher indgår uoplyste ikke, de indgår dog i de samlede betragtninger. Tabel 2 Brancheoversigt Landbrug, fiskeri og råstof Industri Service Landbrug, gartneri, skovbrug og jagt Fiskeri Råstofudvinding Føde, drikke, tobaksvareindustri Tekstil og læderindustri Træindustri Papir og grafisk industri Mineralolieindustri Kemisk industri Gummi og plastindustri Sten, ler og glasindustri Fremstilling og forarbejdning af metal Maskinindustri Elektronikindustri Transportmiddelindustri Møbel og anden industri Energi og vandforsyning Bygge og anlæg Autohandel, service og tankstationer Engroshandel undtagen med biler Detailhandel Hoteller og restauranter Transport Post og tele Finansiering og forsikring Udlejning og ejendomsformidling IT service Forskning og udvikling Rådgivning og rengøring mv. Organisationer og foreninger Forlystelser kultur og sport Anden servicevirksomhed 4

7 Ændringer i antal private job og ledighed fra Udviklingen i antal job i hele landet fra 1980 til 2007, som er hele den periode, hvor der er data, er vist i Figur 1 sammen med ledigheden. I 1980 er der 1,14 mio. private job, og i 2007 er antallet steget til 1,38 mio. job, en årlig stigningg på 0,8% %. I samme periode er ledigheden faldet fra 5,7% i 1980 til 2,8% i I Figur 2 er den årlige vækst i antallet af private job vist. Figur 1 - Antal private job og ledighed i hele landet, Kilde: Egne beregninger på IDA data Figur 2 - % årlig ændring i antal private job i hele landet, Kilde: Egne beregninger på IDA data 5

8 I figur Figur 1 og Figur 2 fremgår det, at der i perioden er flere konjunkturudsving. I starten af perioden befinder landet sig i eftervirkningerne af den anden oliekrise, og fra 1982 til 1986 bevæger landet sig fra lav- til højkonjunktur. Dette er tydeligt på figuren, hvor antallet af job stiger, og ledigheden falder. Fra 1987 til 1993 befinder landet sig i en forholdsvis lang krise (kartoffelkuren) hvor antallet af job falder og ledigheden stiger. Fra 1993 til 2001 stiger antallet af private job igen og ledigheden falder indtil dot.com krisen, som varer fra 2001 til Efter dot.com krisen slutter i 2003, er der igen en stigning i antal job og et fald i ledigheden. Konjunkturerne topper altså i 1986,2001 og 2007 og rammer bunden i 1982,1993 og I Tabel 3 er ændringen i antal job mellem højkonjunkturerne vist. Mellem de to første højkonjunkturer fra 1986 til 2001 skabes der private job. Det er i gennemsnit job om året svarende til 0,1% om året. Mellem 2001 og 2007 skabes der væsentligt flere job. Der skabes i gennemsnit private job om året svarende til 1,1% om året. Tabel 3 Ændringer i antal private job mellem højkonjunkturerne i 1986, 2001 og 2007 Samlet ændring Årlig gennemsnitlig ændring antal job i antal job N N % , , ,4 Kilde: Egne beregninger på IDA data De bevægelser der ligger til grund for, at der skabes flere job fra top til top i den sidste periode, kan ses i Tabel 4, hvor de tabte job under lavkonjunkturerne også er vist. I snit skabes ca job om året efter den anden oliekrise i 1982 til lavkonjunkturen starter i 1987, men da vi ikke har tal for jobtabet i forbindelse med den anden oliekrise, er det ikke muligt at konkludere, hvorledes restitutionen har været i forhold til de tabte job. For den anden periode, hvor der i lavkonjunkturen fra 1986 til 1993 årligt tabes omkring job om året, skabes der i den efterfølgende periode fra 1993 til 2001 ca job om året. Eftersom højkonjunkturen er længere end lavkonjunkturen er nettojobtilvæksten ca private job for hele perioden. Dot.com krisen er forholdsvis kort, og der tabes ca private job fra 2001 til 2003, mens der skabes job efter krisen dvs. fra 2003 til Der skabes årligt omkring private job fra 2003 til 2007, hvilket er mindre end efter den anden oliekrise men væsentligt flere end efter kartoffelkuren. De to lavkonjunkturer vi kan observere i perioden, er begge efterfulgt af jobskabelse, som overstiger antallet af job, som blev tabt under lavkonjunkturerne. Om samme mønster vil gøre sig gældende efter finanskrisen vil tiden vise, men de sektorer, hvor jobbene er tabt kan have betydning. 6

9 Tabel 4 - Ændringer i antal private job mellem lav- og højkonjunkturerne, Samlet ændring antal job N N % , , , , ,5 Kilde: Egne beregninger på IDA data Årlig gennemsnitlig ændring antal job ,0 Regionale ændringer i antal private job Vi vil nu undersøge om konjunkturernes påvirkning af jobskabelsen er forskellig for de enkelte kommuner. I Figur 3 er ændringen i antal private job fordelt på kommuner i hele perioden fra 1980 til 2007 vist sammen med væksten for hele landet i samme periode. 16 kommuner har haft negativ vækst i antal private job i hele perioden fra 1980 til For Københavns og Frederiksberg kommuner modsvares nedgangen i nogen grad af, at der er tale om outsourcing til omkringliggende kommuner som Høje Tåstrup og Tårnby, der oplever en markant vækst i perioden. 7

10 Figur 3 Årlig % ændring i antal private job, Kilde: Egne beregninger på IDA data 8

11 I Tabel 5 ses kommunernes gennemsnitlige årlige ændring i antal job fra 1986 til 2007 underopdelt på ændringerne mellem højkonjunkturerne og Begge perioder er kendetegnet ved, at hele landet kom positivt ud af dem begge mht. vækst i antallet af job i den private sektor se Tabel 3. Men væksten er noget forskellig i kommunerne. I Tabel 5 er de kommuner, som har en positiv vækst i antal job i henholdsvis og , markeret med grønt, mens kommuner med negativ vækst er markeret med rødt. For kommuner med positiv vækst i begge perioder gælder det, at de som hele landet har formået at genskabe de job, der eventuelt er mistet i den mellemliggende lavkonjunktur og at skabe nye job. Eksempler på kommuner, der har haft en positiv vækst i begge perioder, som ligger over landsgennemsnittet, er Gentofte, Tårnby, Egedal og Gribskov i Region Hovedstaden og Greve, Køge og Roskilde i Region Sjælland. I Region Midtjylland er det kommuner som Horsens, Holstebro, Silkeborg, Skanderborg, Århus, Ringkøbing-Skjern, Hedensted og Viborg, der har haft samme eller højere vækst i begge perioder. I Nordjylland er det kommunerne Morsø, Thisted, Vesthimmerland, Rebild og Mariagerfjord. I Region Syddanmark er det Assens, Kerteminde, Nordfyns, Varde, Vejen og Kolding kommune, som er kommet ud af begge perioder med en positiv jobvækst. Eksempler på kommuner, som har tabt job i begge perioder er Frederiksværk- Hundested (Halsnæs), Lolland, Langeland, Haderslev, Norddjurs, Lemvig og Hjørring kommune. Langt de fleste kommuner har højeste vækst i den sidste periode, som det er tilfældet for hele landet, men en del af de kommuner, som har en højere vækst end gennemsnittet for hele perioden , har den højeste vækst i den første periode Det kan indikere flere ting. Stopper væksten i jobskabelsen i den anden periode, kan det skyldes, at der ikke er et tilstrækkeligt rekrutteringsgrundlag til at oprette job. Det kan eventuelt også skyldes, at de job, der oprettes i den første periode outsources eller nedlægges på anden vis, og at der ikke sker en tilstrækkelig tilpasning i erhvervsstrukturen i kommunen. En nedgang i antallet af job kan skyldes en stigning i produktiviteten, og derfor kan en nedgang i antallet af job være tegn på en positiv udvikling i virksomhederne. Da vi ikke har økonomiske oplysninger om virksomhederne, som dækker alle virksomheder over hele perioden, har vi imidlertid ikke kunnet analysere den dimension. Brøndby, Glostrup, Høje Taastrup, Vallensbæk, Furesø, Allerød, Solrød, Lejre i Region Hovedstaden og Sjælland samt Struer, Jammerbugt, Billund og Aabenraa i Jylland, er alle kommuner, der har haft højere vækst end gennemsnittet fra , men som er bremset helt op fra med en negativ jobtilvækst. 9

12 Tabel 5 - Årlig % ændring i antal private job for , Region Kommune Kilde: Egne beregninger på IDA data Ændring antal job Årlig % ændring Ændring antal job Årlig % ændring Ændring antal job Årlig % ændring N % N % N % Hovedstaden København , , ,5 Frederiksberg , , ,2 Ballerup , , ,2 Brøndby 642 0, , ,1 Dragør 73 0,5 81 1,6 8 0,0 Gentofte 649 0, , ,0 Gladsaxe , , ,5 Glostrup , , ,6 Herlev , , ,8 Albertslund ,2 12 0, ,8 Hvidovre ,8 89 0, ,3 Høje Taastrup , , ,7 Lyngby Tårbæk , , ,6 Rødovre , , ,0 Ishøj 258 0, , ,4 Tårnby , , ,0 Vallensbæk 400 1, , ,5 Furesø 655 0,7 19 0, ,5 Allerød ,6 12 0, ,6 Fredensborg ,6 56 0, ,9 Helsingør , , ,5 Hillerød 753 0, , ,1 Hørsholm 553 0, , ,5 Rudersdal 723 0, , ,2 Egedal 582 1, , ,0 Frederikssund 23 0, , ,8 Frederiksværk Hundested 908 1, , ,1 Gribskov 282 0, , ,0 Bornholms Region , , ,9 Sjælland Greve , , ,6 Køge , , ,2 Roskilde , , ,0 Solrød 333 1,0 9 0, ,7 Odsherred 154 0, , ,4 Holbæk 346 0, , ,5 Faxe 300 0, , ,2 Kalundborg 86 0, , ,4 Ringsted , , ,9 Slagelse 944 0,4 78 0, ,3 Stevns 418 0,9 79 0, ,5 Sorø 455 0, , ,4 Lejre 409 1,0 3 0, ,7 Lolland ,3 21 0, ,9 Næstved , , ,1 Guldborgsund , , ,9 Vordingborg , , ,5 Midtjylland Horsens 922 0, , ,2 Herning 18 0, , ,3 Holstebro , , ,0 Lemvig 513 0, , ,5 Struer 155 0, ,3 55 0,0 Syddjurs 125 0,1 5 0, ,1 Norddjurs 558 0, , ,4 Favrskov 67 0, , ,1 Odder 650 1, , ,6 Randers , , ,2 Silkeborg , , ,8 Samsø 37 0,3 20 0,4 57 0,4 Skanderborg , , ,7 Århus , , ,8 Ikast Brande 835 0, , ,7 Ringkøbing Skjern , , ,0 Hedensted , , ,7 Skive 698 0, , ,3 Viborg , , ,2 Nordjylland Morsø 635 0, , ,1 Thisted 788 0, , ,7 Brønderslev Dronninglun 800 0, , ,2 Frederikshavn , , ,3 Vesthimmerlands , , ,6 Læsø 9 0,2 26 1,1 17 0,2 Rebild 945 1, , ,6 Mariagerfjord 535 0, , ,9 Jammerbugt , , ,0 Aalborg 520 0, , ,3 Hjørring 322 0, , ,2 Syddanmark Middelfart 423 0, , ,5 Assens , , ,1 Faaborg Midtfyn 764 0, , ,1 Kerteminde 775 0, , ,9 Nyborg 500 0, , ,3 Odense , , ,0 Svendborg 870 0, , ,2 Nordfyns 166 0, , ,7 Langeland 215 0, , ,6 Ærø 428 1,9 54 0, ,5 Haderslev , , ,4 Billund , , ,9 Sønderborg 313 0, ,3 8 0,0 Tønder 915 0, , ,6 Esbjerg 509 0, , ,2 Fanø 137 3,7 21 0, ,1 Varde , , ,2 Vejen , , ,8 Aabenraa ,7 34 0, ,5 Fredericia 8 0, , ,2 Kolding , , ,7 Vejle , , ,8 Hele landet , , ,4 10

13 Den regionale fordeling af det samlede antal private job Udover væksten i antal private job i kommunerne, er det interessan at se på ændring i kommunernes andel af det samlede antal job. Det kan vise om jobbene flytter rundt i landet over tid. Perioden er , som er fra slutningen af den første til slutningen af den sidste højkonjunktur. Ændringen i fordelingen af det samlede antal job på landets kommuner og regio- det jyske. På regionsniveau, som er vist i Figur 4, har Region Midtjylland gået fra ner er vist i Tabel 6. Det fremgår af Tabel 6, at der er sket en ændring af fordelingen til fordel for 22% i 1986 til 24% i 2007, hvilket svarer til private job i Nedgan- gen i andelen af antal private job står Region Hovedstade en for, idet regionen er gået fra en andel på 35% til 33%. På kommuneniveau fremstår Københavns Kommune med den største nedgangg fra en andel på 13,6% til 11,3% af de samlede private job. Heroverfor står de jyske kommuner Kolding, Århus, Skanderborg, Hedensted og Ringkøbing-Skjern Kom- mune med den største vækst i andelen af landets private job fra 1986 til I næste afsnit analyseress bruttobevægelserne for jobskabelse og nedlæggelse. Her vil vi se på de underliggende strukturer for den nettojobskabelse og - nedlæggelse, som vi har set på i dette afsnit. Figur 4- Fordeling af antal private job på regioner, 1986 og 2007 Kilde: Egne beregninger på IDA data 11

14 Tabel 6- Fordeling af private job på kommuner og regioner, 1986 og 2007 Fordeling af antal job på kommuner og regioner Region Kommune N N % % Hovedstaden København ,6 11,3 Frederiksberg ,3 0,9 Ballerup ,6 1,8 Brøndby ,2 1,1 Dragør ,1 0,1 Gentofte ,0 1,3 Gladsaxe ,2 1,2 Glostrup ,8 0,8 Herlev ,8 0,6 Albertslund ,1 0,9 Hvidovre ,8 1,0 Høje Taastrup ,9 1,3 Lyngby Tårbæk ,0 1,2 Rødovre ,0 0,7 Ishøj ,3 0,3 Tårnby ,7 1,3 Vallensbæk ,1 0,1 Furesø ,5 0,5 Allerød ,4 0,5 Fredensborg ,3 0,4 Helsingør ,8 0,7 Hillerød ,8 0,7 Hørsholm ,3 0,4 Rudersdal ,3 1,2 Egedal ,3 0,4 Frederikssund ,5 0,6 Frederiksværk Hundes ,4 0,3 Gribskov ,4 0,4 Bornholms Region ,8 0,6 Hovedstaden samlet ,5 32,8 Sjælland Greve ,5 0,6 Køge ,9 1,0 Roskilde ,1 1,3 Solrød ,2 0,2 Odsherred ,4 0,4 Holbæk ,9 0,9 Faxe ,5 0,5 Kalundborg ,6 0,6 Ringsted ,6 0,6 Slagelse ,2 1,1 Stevns ,2 0,2 Sorø ,3 0,3 Lejre ,2 0,2 Lolland ,8 0,6 Næstved ,1 1,0 Guldborgsund ,0 0,8 Vordingborg ,6 0,5 Sjælland samlet ,2 10,8 Midtjylland Horsens ,5 1,7 Herning ,9 1,9 Holstebro ,0 1,2 Lemvig ,5 0,4 Struer ,5 0,5 Syddjurs ,5 0,5 Norddjurs ,7 0,6 Favrskov ,6 0,7 Odder ,3 0,3 Randers ,7 1,6 Silkeborg ,5 1,6 Samsø ,1 0,1 Skanderborg ,6 0,9 Århus ,5 6,0 Ikast Brande ,0 1,0 Ringkøbing Skjern ,1 1,5 Hedensted ,6 0,9 Skive ,0 1,0 Viborg ,6 1,8 Midtjylland samlet ,2 23,9 Nordjylland Morsø ,4 0,4 Thisted ,9 0,9 Brønderslev Dronning ,5 0,5 Frederikshavn ,4 1,2 Vesthimmerlands ,6 0,7 Læsø ,0 0,0 Rebild ,4 0,4 Mariagerfjord ,8 0,9 Jammerbugt ,5 0,6 Aalborg ,7 3,6 Hjørring ,2 1,1 Nordjylland samlet ,4 10,4 Syddanmark Middelfart ,6 0,6 Assens ,6 0,6 Faaborg Midtfyn ,9 0,8 Kerteminde ,6 0,6 Nyborg ,4 0,4 Odense ,7 3,4 Svendborg ,8 0,8 Nordfyns ,4 0,4 Langeland ,2 0,2 Ærø ,1 0,1 Haderslev ,1 0,9 Billund ,7 0,7 Sønderborg ,6 1,4 Tønder ,7 0,7 Esbjerg ,4 2,3 Fanø ,0 0,0 Varde ,7 0,9 Vejen ,8 0,8 Aabenraa ,1 1,1 Fredericia ,1 1,0 Kolding ,7 2,2 Vejle ,9 2,0 Syddanmark samlet ,8 22,1 Landet samlet Kilde: Egne beregninger på IDA data 12

15 Brutto jobskabelse og -nedlæggelse Figur 5 - Bruttojobskabelse og nedlæggelse i den private sektor i helee landet, Kilde: Egne beregninger på IDA data Udviklingen i antallet af job beskrevet i forrige afsnit er resultatet af et meget større antal oprettede og nedlagte job. Job oprettes enten på nystartede arbejds- steder, som nyoprettede job i en eksisterende virksomhed eller som en nettotil- gang på arbejdssteder, som opkøber eller udskiller arbejdssteder (denne netto- ændring benævnes M&A i det følgende). På kommuneniveau vil arbejdssteder, som flytter ind i kommunen også bidrage til kommunens jobskabelse. Job ned- lægges ved, at arbejdssteder lukker, der nedlægges job på eksisterende arbejds- steder, job, som forsvinder med arbejdsstedett ud af kommunen samt nettoaf- gang som følge af M&A. Dvs vi opererer her ikke bare med den traditionelle op- rettelse og nedlæggelse af job, men også med, at jobbene kan flytte til en anden kommune eller kan komme fra en anden kommune i forbindelse med, at arbejds- job fra 1980 til 2007, samt nettojobskabelsen. Mellem og job opret- tes og nedlægges hvert år, heraf langt størstedelen på eksisterendee arbejdsste- der. stedet flytter. Figur 5 viser bruttobevægelserne for jobskabelse- og nedlæggelse for private Tabel 7 viser de årlige tal for bruttojobskabelse og jobnedlæggelse fordelt på høj- og lavkonjunkturer. Den årlige bruttojobskabelse i den første højkonjunktur i er næsten den samme som i den sidste højkonjunktur i , men den årlige bruttojobnedlæggelse er væsentlig højere i end i , hvilket resulterer i den højere nettojobskabelse i perioden I den mel- 13

16 lemliggende højkonjunktur er bruttojobskabelsen lavere, mens bruttojobnedlæggelsen ligger mellem de to andre perioder. Den lavere nettojobskabelse i denne periode er altså et resultat af både en lavere nettojobskabelse og en forholdsvis høj nettojobnedlæggelse. De to lavkonjunkturer minder mere om hinanden, dog er der både lidt flere årlige joboprettelser og jobnedlæggelser i perioden , end der er i perioden Tabel 7 - Årlig bruttojobskabelse og -nedlæggelse af private job i hele landet for høj- og lavkonjunkturer, År Nyt arbejdssted, tilgang Eksisterende arbejdssted, tilgang Kilde: Egne beregninger på IDA data M&A, tilgang Brutto tilgang Lukket arbejdssted, nedgang Eksisterende arbejdssted, nedgang M&A, nedgang Brutto nedgang I alt netto N N N N N N N N N I Tabel 8 og Tabel 9 er bruttobevægelserne fordelt på nye, lukkede, eksisterende og M&A. M&A kan enten være negativ eller positiv og optræder derfor kun i en af tabellerne. I Tabel 8 fremgår det, at bidraget til jobskabelsen fra nystartede arbejdssteder ikke virker specielt konjunkturfølsomt, dog ligger andelen i perioden højere end de andre perioder. Det kan skyldes, at der sker andre ændringer i erhvervsstrukturen end de konjunkturrelaterede. Det positive bidrag til jobskabelsen fra M&A er lille og optræder kun i første og sidste periode. M&A vil ofte være led i omstruktureringer i en virksomhed, og disse omstruktureringer vil ofte betyde optimeringer, som f.eks. når to arbejdssteder lægges sammen, og der kan opnås besparelser på en række funktioner. Derfor vil netto M&A i mange tilfælde betyde et negativt bidrag til jobskabelsen. I den første og den sidste højkonjunktur er bidraget dog positivt. Tilbage er, at jobskabelsen på eksisterende virksomheder udgør omkring 90% af den totale jobskabelse. Her har de unge virksomheder en helt speciel rolle, jf. Ibsen og Westergård-Nielsen, Tabel 8 - Bruttojobskabelse i privat sektor fordelt på typer for høj- og lavkonjunkturer, År Nyt arbejdssted, tilgang Kilde: Egne beregninger på IDA data Eksisterende arbejdssted, tilgang M&A, tilgang I alt % % % % ,4 89,2 1, ,2 90, ,9 91, ,6 90, ,8 87,9 1,3 100 I Tabel 9, hvor jobnedlæggelsernes fordeling er vist, fremgår det, at andelen af jobnedlæggelser, der sker som følge lukninger, ikke er specielt konjunkturføl- 14

17 somme, med derimod falder over hele perioden. Den mest markante forskel mel- lem konjunkturerne er, at der nedlægges lidt flere job som følge af M&A i lavkon- i junkturer, formentlig i forbindelse med strukturtilpasninger og effektiviseringer sammenlagte eller opsplittede virksomheder. Tabel 9 Bruttojobnedlæggelse i den privat sektor fordelt på for høj- og lavkonjunkturer, Lukket År arbejdssted, nedgang % , , , , ,4 Eksisterende M& &A, arbejdssted, nedgang nedgang I alt % % % 84, ,6 4, ,8 0, ,1 5, , Kilde: Egne beregninger på IDA data Regional bruttojobskabelsee og -nedlæggelse Væksten i en kommune kan være opstået, fordi der oprettes job, mens der ikke nedlægges job, hvilket vil give en nettotilgang. Ligeledes vil en kommune, som nedlægger job, uden at der oprettes nye, opleve en nettonedgang i antal job. I Tabel 5 ovenfor fremgår de årlige netto ændringer i antal private job i kommu- nerne for perioderne og Bag tallene for nettoændringerne gemmer bruttobevægelserne sig. Selv om net- vægelser, dvs. at der er oprettet og nedlagt mange job. toændringen i en periodee er lille, så kan den dække over meget store bruttobe- Et mål for dynamikken i bruttobevægelser er Excess job reallocation rate, som er et mål for det antal job, der nedlægges og oprettes ud over nettoændringen, dvs. udover det antal, der samlet oprettes eller nedlægges. Excess job realloca- tion rate beregnes som summen af jobskabelse og nedlæggelse minus den abso- lutte værdi af nettojobskabelsen i forhold til antallet af ansatte i kommunen. hvor JS= =bruttojobskabelsen fra år t til t+ +1 JN= =bruttojobnedlæggelsen fra år t til t+1 NJS=nettojobskabelsen fra år t til t+ +1 Job=antal job i kommunen i år t+1 I Figur 6 er Excess job reallocation rate vist for kommunerne i den sidste høj- konjunktur Der er stor forskel på kommunernes Excesss job realloca- på tion rate fx Frederiksberg Kommune, der med en Excesss job reallocation rate 35% har haft store bruttobevægelser fra ift. hele landet, som ligger på 19,5%. I den modsatte ende er Kerteminde Kommune, der med en Excess job reallocation rate på 12,5 har haft mindre antal bruttojoboprettelserr og nedlæggelser end gennemsnittet ift. nettovæksten. 15

18 Figur 6 - Excess job reallocation rate for kommunerne, Kilde: Egne beregninger på IDA data 16

19 For hele landet er bruttobevægelserne opdelt på nyoprettede, lukkede og bevarede arbejdssteder samt M&A (tabel 7, 8 og 9). For kommunerne er arbejdssteder, som flytter mellem kommunerne også en del af bruttobevægelserne, da disse flytninger er en del af kommunernes jobskabelse og nedlæggelse. Andelen af bruttojoboprettelse- og nedlæggelse fordelt på alle disse typer er vist i appendiks A for alle kommuner i perioden Andelen af nyoprettede arbejdssteder svinger mellem 5 og 17%, hvor Region Hovedstaden og Syddanmark har den største spredning. Region Sjælland adskiller sig ved at ingen kommuner har en andel på under 10%. For joboprettelser har M&A kun ringe betydning, idet kun 4 kommuner har et positivt bidrag af betydning fra M&A. De resterende joboprettelser fordeler sig stort set mellem oprettelser på bevarede arbejdssteder og arbejdssteder, der flytter ind i kommunen, men her er forskellene til gengæld markante, som vi vender tilbage til nedenfor. For jobnedlæggelser udgør lukkede arbejdssteder mellem 6 og 18%, og der er en jævn spredning på kommunerne i alle regioner. Da M&A er et nettomål, og der var få kommuner med et positivt bidrag, vil der selvsagt være flere kommuner med et negativt bidrag. Jobnedlæggelser som følge af M&A er dog også koncentreret på færre kommuner end de andre typer jobnedlæggelser, til gengæld har de så andele på op til 24%. I Region Hovedstaden har M&A størst andel af jobnedlæggelserne for Tårnby, Høje Tåstrup og Albertslund, i Region Sjælland har Stevns, Kalundborg og Vordingborg størst M&A andel, mens Midtjylland er højst for Struer og Norddjurs og Nordjylland for Rebild og Jammerbugt kommuner. I region Sydjylland er andelen højst i Fredericia, men andelene af M&A er lavere i kommunerne i Region Sydjylland end i kommunerne i de andre regioner. De resterende jobnedlæggelser er fordelt på bevarede arbejdssteder og arbejdssteder, som flytter ind i kommunen. Som omtalt er de største regionale forskelle mellem typerne af jobskabelse og nedlæggelse for arbejdssteder, der flytter ud og ind af kommunerne. Som udgangspunkt vises andelen for hele landet i Tabel 10 i de 5 konjunkturperioder. Andelen af bruttojobskabelsen, der stammer fra flytninger af arbejdssteder ind i kommunen er større end andelen af bruttojobnedlæggelse som følge af flytninger ud af kommunen. Andelen for flytninger ind i kommunen er størst i lavkonjunkturer, sandsynligvis fordi bestående arbejdssteder opretter færre job i forhold til højkonjunkturer. Andelen af fraflytninger afhænger ikke i så høj grad af konjunkturer, men er svagt stigende over perioden. 17

20 Tabel 10 Andel af brutto joboprettelser og jobnedlæggelser som følge af arbejdssteder, der flyttes ud og ind af kommunen, hele landet Arbejdssteder der flytter til kommunen Arbejdssteder der flytter fra kommunen % % ,4 10, ,6 11, ,4 11, ,6 11, ,5 13,6 Kilde: Egne beregninger på IDA data Hvor i landet, til- og fraflytninger har størst andel af jobskabelse og jobnedlæggelse, er vist i Figur 7 for perioden Enheden i tabellen er andelen af jobskabelse og nedlæggelse som følge af flytninger mellem kommuner i forhold til landsgennemsnittet i Tabel 10. Det er ganske tydeligt, at arbejdssteder flytter langt mere ind og ud af kommunerne på Sjælland, mønstret er det samme i alle perioder. Se appendiks D for absolutte tal for jobskabelse og jobnedlæggelse samt Excess job reallocation rate for kommuner og regioner for alle 5 konjunkturperioder. 18

21 Figur 7 Andel af brutto joboprettelserr og jobnedlæggelser som følge af arbejdssteder, der flyttes ud og ind af kommunen ift. landsgennemsnittet, Kilde: Egne beregninger på IDA data 19

22 Samme er i Figur 8 vist på regionerr for alle perioder. For samtlige perioder ligger andelen for både fraflytninger og tilflytninger i Hovedstadsområdet langt over landsgennemsnittet, mens alle andre regioner ligger under. Uden for Hovedstads- i de området ligger region Sjælland højest. Region Hovedstaden har derudover en større andel af fraflytninger end tilflytninger, mens det forholder sig omvendt andre regioner. Figur 8 - Andel af brutto joboprettelser og jobnedlæggelser som følge af arbejdssteder, der flyttes ud og ind af regionernee ift. landsgennemsnittet Kilde: Egne beregninger på IDA data 20

23 Brancher Sektorer Figur 9 - Antal private job fordelt på sektorer, Kilde: Egne beregninger på IDA data Samlet set er der sket en jobtilvækst i Danmark for private job fra 1980 til 2007, men udviklingen er meget forskellig for industrien og servicesektoren. I Figur 9 er denne udvikling tydelig, da den viser en stigning i job i servicesektoren, hvor an- tallet af private job stiger fra til , og et fald i industrisektoren, hvor antallet af private job falder fra til Mens udviklingen i antal job i servicesektoren følger konjunkturernee med stignin- det sig anderledes med industrisektoren. ger i højkonjunkturer og fald i lavkonjunkturer, se Tabel 11 og Tabel 12, forholder I den første højkonjunktur er der en stigning i antal job i industrien, som er lave- re end for servicesektoren, men dog en stigning. I den efterfølgende lavkonjunk- tur falder antallet af job i industrienn som forventeligt, men i perioden efter, , hvor jobbene burde genskabes, sker der en meget lille stigning i antal job i industrien. Af tabte job i perioden, genskabes kun job i industrien. I samme periode tabes job i servicesektoren, mens der skabes efterfølgende. I den anden lavkonjunktur fra 2001 til 2003 er forskellen endnu mere udtalt, da der tabes forholdsvis få job i servicesekto oren, mens tabet i indu- strisektoren igen er massivt. I den efterfølgende højkonjunktur har servicesekto- af private job. Udviklingen viser, at job tabt i industrisektoren ikke vender tilbage ren en vækst på næsten 4% mens industrisektoren igen oplever et fald i antallet 21

24 efter, at konjunkturerne vender. Dette vil sandsynligvis også være tilfældet efter finanskrisen. Sektorer samlet Kilde: Egne beregninger på IDA data Tabel 12 - Årlig % ændring i antal private job for høj- og lavkonjunkturer, Sektor Årlig % ændring antal job % % % % % Landbrug, fiskeri og råstof 0,3 2,0 0,3 0,2 0,7 Industri 2,9 1,8 0,1 4,2 0,5 Service 5,0 1,5 2,8 0,4 3,9 Sektorer samlet 4,0 1,6 1,8 1,6 2,5 Kilde: Egne beregninger på IDA data I Figur 10 er denne udvikling illustreret for de 3 år, hvor konjunkturerne topper. Industrisektoren udgør i % af de private job, i % og i %. Figur 10- Fordeling af antal private job mellem sektorerr i højkonjunkturtoppene 1986, 2001 og 2007 Kilde: Egne beregninger på IDA data Tabel 11 Ændring i antal private job for høj- og lavkonjunkturer, Sektor Ændring antal job N N N N N Landbrug, fiskeri og råstof Industri Service Regional udvikling i private job på sektorer For hele landet er andelenn af private job i servicesektoren vokset betragteligt siden 1980, mens industriandelen er faldet, hvilket fremgår af Figur 9 og Figur 10. Men på det regionale kommunekort er der store forskelle på, i hvilken grad industrien er på tilbagetog til fordel for job i servicesektoren. I Tabel 13 er vist et beregnet service- og industriindeks for alle kommunerne i 1986 og Indekset angiver i hvilken grad henholdsvis en kommunes industri og ser- vicesektor andel (antal private job) ligger over eller under gennemsnittet for helee 22

25 landet. Et indeks på 1 angiver således, at sektorens andel i kommunen er lig med gennemsnittet for hele landet. I Tabel 13 fremgår det tydligt, at industriens andel er større i Jylland end Hovedstaden og det meste af Sjælland i 1986 og For Syd- og Nordjylland samt dele af Midtjylland ses endvidere, at industriandelen er stigende fra 1986 til 2007, hvilket indikerer, at der sker en vækst og koncentration af industrien i disse områder. En koncentration, som skal ses i forhold til, at industrisektoren kun har formået at genskabe få af de job, der nedlægges i en lavkonjunktur jf. ovenstående. I Tabel 14 er vist de kommuner, der har en positiv vækst i antal private job i industrisektoren fra Her er Ringkøbing-Skjern Kommune på en klar førsteplads med en stigning på job i industrien fra Der er 24 kommuner med en positiv vækst i antal industrijob, heraf er de 14 jyske kommuner og resten fordelt på Fyn og Sjælland. Men af de tilsammen ca industrijob, der er netto er skabt i de 24 kommuner, så er de næsten skabt i Jylland. I appendiks E findes tabel med de absolutte kommune tal for antal job i de tre sektorer i 1986, 2001 og For industriindekset angiver rød overgennemsnitlig industriandel og grøn undergennemsnitlig andel, mens det er omvendt for serviceindeks, hvor grøn angiver overgennemsnitlig andel. Ved ændringen i indeks angiver grøn pil (op) en stigning i indeks fra 1986 til 2007, mens rød pil (ned) angiver nedgang i indekset. 23

26 Tabel 13 - Industri- og serviceindeks for kommuner i Danmark, 1986 og 2007 (se fodnote 3) Region Kommune Kilde: Egne beregninger på IDA data Industriindex Serviceindex Ændring Ændring Index Index Index Index Index Index Hovedstaden København 0,58 0,39 0,20 1,29 1,25 0,03 Frederiksberg 0,52 0,27 0,25 1,32 1,29 0,02 Ballerup 1,33 0,76 0,57 0,87 1,12 0,25 Brøndby 1,09 0,49 0,60 1,01 1,22 0,21 Dragør 0,58 0,36 0,22 1,27 1,26 0,01 Gentofte 0,69 0,15 0,54 1,21 1,33 0,12 Gladsaxe 1,15 1,20 0,05 0,97 0,97 0,00 Glostrup 0,42 0,36 0,06 1,38 1,26 0,11 Herlev 1,12 0,98 0,14 0,99 1,04 0,06 Albertslund 0,76 0,61 0,16 1,19 1,17 0,02 Hvidovre 1,01 0,72 0,29 1,04 1,13 0,09 Høje Taastrup 0,88 0,51 0,37 1,10 1,20 0,11 Lyngby Tårbæk 0,28 0,18 0,10 1,45 1,32 0,13 Rødovre 0,67 0,67 0,00 1,24 1,15 0,09 Ishøj 0,91 0,62 0,30 1,09 1,16 0,06 Tårnby 0,44 0,38 0,06 1,37 1,26 0,11 Vallensbæk 1,09 0,29 0,81 0,97 1,28 0,31 Furesø 1,10 1,14 0,04 0,98 0,97 0,01 Allerød 1,15 0,95 0,20 0,91 1,04 0,13 Fredensborg 1,07 1,60 0,54 0,96 0,79 0,17 Helsingør 0,92 1,14 0,21 1,08 0,98 0,10 Hillerød 0,99 0,66 0,33 1,02 1,14 0,11 Hørsholm 0,61 0,24 0,38 1,26 1,30 0,04 Rudersdal 0,70 0,71 0,02 1,21 1,13 0,08 Egedal 0,91 1,28 0,37 1,03 0,90 0,13 Frederikssund 0,87 1,06 0,19 1,09 0,98 0,11 Frederiksværk Hundested 1,62 1,45 0,16 0,69 0,86 0,17 Gribskov 0,82 0,90 0,08 1,09 1,02 0,07 Bornholms Region 1,01 0,95 0,06 0,89 0,99 0,09 Sjælland Greve 0,76 0,54 0,22 1,16 1,18 0,01 Køge 1,26 1,27 0,00 0,86 0,90 0,04 Roskilde 0,70 0,80 0,10 1,19 1,09 0,10 Solrød 0,72 0,68 0,04 1,16 1,13 0,03 Odsherred 0,93 1,16 0,23 0,98 0,91 0,07 Holbæk 0,93 0,76 0,16 1,02 1,07 0,05 Faxe 1,09 1,13 0,04 0,90 0,95 0,05 Kalundborg 0,89 1,29 0,40 0,98 0,85 0,13 Ringsted 1,23 1,31 0,08 0,86 0,90 0,04 Slagelse 1,06 1,02 0,04 0,95 0,99 0,04 Stevns 0,85 0,66 0,19 0,99 1,02 0,03 Sorø 1,14 0,72 0,42 0,89 1,08 0,19 Lejre 0,76 0,94 0,18 1,08 0,98 0,11 Lolland 1,05 1,25 0,20 0,91 0,87 0,04 Næstved 1,14 0,89 0,25 0,91 1,03 0,12 Guldborgsund 0,98 0,82 0,16 0,95 1,01 0,06 Vordingborg 1,10 0,90 0,20 0,88 0,99 0,12 Midtjylland Horsens 1,37 1,61 0,24 0,80 0,79 0,02 Herning 1,45 1,37 0,07 0,76 0,86 0,10 Holstebro 1,18 1,53 0,34 0,85 0,80 0,05 Lemvig 1,16 1,65 0,49 0,77 0,66 0,11 Struer 1,85 1,64 0,21 0,52 0,77 0,24 Syddjurs 1,04 1,01 0,02 0,93 0,96 0,03 Norddjurs 1,27 1,30 0,03 0,78 0,85 0,06 Favrskov 1,39 1,23 0,16 0,71 0,85 0,14 Odder 1,42 1,05 0,37 0,71 0,91 0,20 Randers 1,28 1,33 0,05 0,86 0,89 0,03 Silkeborg 1,34 1,15 0,19 0,81 0,95 0,14 Samsø 0,66 0,18 0,48 0,87 1,00 0,13 Skanderborg 1,09 1,46 0,37 0,93 0,84 0,09 Århus 0,80 0,69 0,11 1,14 1,14 0,01 Ikast Brande 1,70 1,17 0,53 0,60 0,93 0,33 Ringkøbing Skjern 1,28 2,01 0,72 0,76 0,60 0,16 Hedensted 1,58 1,81 0,24 0,65 0,70 0,05 Skive 1,47 1,76 0,29 0,71 0,70 0,01 Viborg 1,34 1,64 0,31 0,79 0,77 0,02 Nordjylland Morsø 1,24 1,77 0,53 0,83 0,67 0,16 Thisted 1,25 1,77 0,51 0,80 0,70 0,10 Brønderslev Dronninglund 1,00 1,16 0,16 0,91 0,87 0,04 Frederikshavn 1,27 1,51 0,24 0,81 0,81 0,00 Vesthimmerlands 1,15 1,71 0,55 0,85 0,71 0,15 Læsø 0,44 0,31 0,14 0,95 1,08 0,12 Rebild 0,98 1,44 0,46 0,87 0,78 0,09 Mariagerfjord 1,29 1,71 0,42 0,77 0,72 0,05 Jammerbugt 1,14 1,23 0,09 0,82 0,85 0,03 Aalborg 1,03 0,92 0,11 1,00 1,04 0,04 Hjørring 0,97 0,95 0,02 0,94 0,98 0,04 Syddanmark Middelfart 1,44 1,31 0,13 0,73 0,86 0,13 Assens 1,18 1,69 0,51 0,79 0,71 0,08 Faaborg Midtfyn 1,37 1,53 0,16 0,71 0,75 0,04 Kerteminde 1,93 2,27 0,33 0,41 0,52 0,10 Nyborg 0,99 1,09 0,09 0,95 0,92 0,04 Odense 1,00 0,72 0,28 1,00 1,09 0,09 Svendborg 1,00 1,03 0,03 0,98 0,97 0,01 Nordfyns 1,10 1,48 0,37 0,74 0,69 0,06 Langeland 0,97 1,33 0,36 0,93 0,79 0,14 Ærø 0,83 0,69 0,14 1,06 1,07 0,01 Haderslev 1,17 1,45 0,28 0,88 0,82 0,06 Billund 1,50 1,52 0,02 0,72 0,82 0,10 Sønderborg 1,72 2,25 0,54 0,62 0,57 0,05 Tønder 1,31 1,39 0,08 0,78 0,79 0,01 Esbjerg 1,01 1,24 0,23 0,95 0,85 0,10 Fanø 0,20 0,16 0,04 1,49 1,32 0,17 Varde 1,14 1,50 0,36 0,88 0,77 0,11 Vejen 1,07 1,42 0,35 0,89 0,81 0,08 Aabenraa 0,70 0,82 0,12 1,16 1,05 0,11 Fredericia 1,19 1,16 0,02 0,94 0,97 0,04 Kolding 1,21 1,29 0,09 0,89 0,92 0,02 Vejle 1,12 1,13 0,01 0,92 0,95 0,04 24

27 Tabel 14 - Kommuner med vækst i antal ansatte i industrisektoren Kommune Antal job industrien Ændring antal job N N N % Ringkøbing Skjern ,5 Skanderborg ,0 Varde ,6 Vesthimmerlands ,4 Hedensted ,6 Viborg ,6 Thisted ,0 Fredensborg ,5 Assens ,6 Holstebro ,5 Rebild ,3 Mariagerfjord ,7 Horsens ,0 Morsø ,8 Egedal ,2 Kolding ,9 Vejen ,4 Kalundborg ,9 Tårnby ,0 Nordfyns ,9 Kerteminde ,8 Frederikssund ,5 Roskilde ,3 Lejre ,8 25

28 Brancher Det er tydeligt, at industrien samlet har mistet job i perioden, men ikke alle industrier er ramt lige hårdt. I Tabel 15 og Figur 11 er vist udviklingen i antallet af private job fordelt på 32 brancher. Den branche, som har mistet flest private job er tekstilindustrien, hvor 77% af jobbene er forsvundet fra 1980 til Andre industrier, som har oplevet betydelig nedgang i antallet af private job, er transportmiddelindustrien, stenglas- og lerindustrien, fødevareindustrien, papir- og grafisk industri samt møbelindustrien. Tabel 15 Ændring i antal private job fordelt på brancher fra 1980 til 2007 sorteret efter størst årlig nettoændring i perioden Branche Antal job Ændring i antal job Brancheandel af samlet ændring antal job N N N % % Forskning og udvikling ,2 2,2 IT service ,9 15,0 Forlystelser kultur og sport ,9 8,8 Udlejning og ejendomsformidling ,0 9,6 Rådgivning og rengøring mv ,9 23,8 Mineralolieindustri ,9 0,2 Hoteller og restauranter ,0 11,0 Transport ,7 12,9 Organisationer og foreninger ,4 4,2 Post og tele ,4 2,8 Råstofudvinding ,0 0,4 Gummi og plastindustri ,8 2,2 Træindustri ,6 1,4 Kemisk industri ,9 1,6 Bygge og anlæg ,4 14,1 Elektronikindustri ,2 3,6 Anden servicevirksomhed ,3 1,0 Detailhandel ,8 7,2 Autohandel, service og tankstationer ,7 2,8 Engroshandel undtagen med biler ,8 6,2 Finansiering og forsikring ,1 2,1 Maskinindustri ,0 0,5 Fremstilling og forarbejdning af metal ,1 0,2 Landbrug, gartneri, skovbrug og jagt ,6 0,2 Energi og vandforsyning ,6 0,1 Møbel og anden industri ,6 0,4 Papir og grafisk industri ,8 3,9 Føde, drikke, tobaksvareindustri ,5 9,7 Sten, ler og glasindustri ,1 3,8 Transportmiddelindustri ,6 4,4 Fiskeri ,4 1,1 Tekstil og læderindustri ,1 10,3 Alle brancher samlet ,9 100,0 Kilde: Egne beregninger på IDA data 26

29 Blandt industribrancherne er der også en del, som har oplevet vækst i perioden. Elektronikindustri, maskinindustri og fremstilling og forarbejdning af metal, som alle er blandt de store brancher, oplever en vækst i antal ansatte i perioden. Mellemstore industrier som gummi- og plastindustri, træindustri og kemisk industri har ligeledes vækst. Mineralolieindustri har den største procentuelle vækst i perioden, men branchen er meget lille. I modsætning til industrien, har servicesektoren haft vækst for alle brancher på nær energi- og vandforsyning. Den største procentuelle vækst har været indenfor forskning og udvikling samt IT-udvikling. Samtidig er der også brancher, som nærmest ikke eksisterede i 1980, men som har vokset sig store. IT-branchen er et eksempel på en sådan udvikling, idet branchen har skabt næst flest job i perioden. Flest job er skabt i rådgivning- og rengøring, som i 2007 er den 3. største branche. Den største branche i både 1980 og 2007 er bygge- og anlæg, som har en vækst på 14%, efterfulgt af engroshandel med en vækst på 6%. 27

30 Figur 11 - % ændring i antal private job fra Kilde: Egne beregninger på IDA data 28

31 Ændringer i private job fordelt på brancher i konjunkturperioderne Den samlede udvikling for brancherne fra 1980 til 2007 fortæller dog ikke hele historien om branchernes udvikling. I Tabel 16 er derfor vist ændringerne i brancherne i både lav- og højkonjunkturer , for at afdække, hvordan brancherne er påvirket af konjunkturerne, og om der sker en generel afmatning indenfor en branche. Tabel 16 - Årlig % ændring i antal private job fordelt på brancher i lav- og højkonjunkturperioderne, Sektor Branche Årlig gns. ændring antal job % % % % % Landbrug, gartneri, skovbrug og jagt 0,8 2,0 0,4 0,3 1,1 Fiskeri 2,2 3,3 0,6 7,5 8,4 Råstofudvinding 2,0 1,1 0,4 12,7 3,9 Føde, drikke, tobaksvareindustri 0,8 1,6 0,9 2,0 3,3 Tekstil og læderindustri 0,2 5,4 5,3 11,5 5,1 Træindustri 6,0 0,0 1,6 2,7 1,2 Landbrug, fiskeri og råstof Industri Service Papir og grafisk industri 3,0 1,8 0,7 6,1 0,2 Mineralolieindustri 9,4 0,9 3,7 26,0 1,5 Kemisk industri 4,2 0,9 2,8 0,8 0,9 Gummi og plastindustri 5,0 1,3 1,4 0,6 0,7 Sten, ler og glasindustri 2,0 3,6 0,1 6,2 0,7 Fremstilling og forarbejdning af metal 5,8 2,2 1,0 5,1 1,7 Maskinindustri 3,8 0,2 0,2 3,8 0,0 Elektronikindustri 6,1 2,8 3,9 5,5 1,0 Transportmiddelindustri 4,2 2,3 2,4 9,7 3,9 Møbel og anden industri 6,4 0,4 0,2 4,4 3,0 Energi og vandforsyning 0,9 0,6 3,1 1,2 2,6 Bygge og anlæg 8,2 4,0 4,1 1,6 4,6 Autohandel, service og tankstationer 3,8 2,7 2,2 0,6 2,6 Engroshandel undtagen med biler 4,6 2,0 1,7 1,4 1,8 Detailhandel 1,2 1,3 1,8 1,0 4,3 Hoteller og restauranter 4,6 0,3 3,0 0,5 5,3 Transport 5,7 0,6 3,0 0,3 2,9 Post og tele 4,4 2,0 7,3 1,1 1,6 Finansiering og forsikring 4,8 2,5 1,0 0,2 3,1 Udlejning og ejendomsformidling 5,8 2,4 3,1 3,7 6,9 IT service 12,0 3,9 18,7 4,8 9,4 Forskning og udvikling 20,4 0,4 30,0 2,3 7,4 Rådgivning og rengøring mv. 5,8 0,0 4,0 0,8 5,4 Organisationer og foreninger 5,0 1,5 1,2 1,5 0,3 Forlystelser kultur og sport 4,9 5,1 7,8 1,1 7,0 Anden servicevirksomhed 1,3 0,1 2,3 2,0 4,4 Alle brancher samlet 4,0 1,6 1,8 1,6 2,5 Kilde: Egne beregninger på IDA data I Tabel 17 ses antal job fordelt på brancher i konjunkturvendepunkterne for samme periode. 29

REGIONAL JOBSKABELSE I DANMARK 1980-2007

REGIONAL JOBSKABELSE I DANMARK 1980-2007 Center for Corporate Performance Aarhus School of Business Aarhus University DATA EXPLORING AND RESEARCH Marts 2011 REGIONAL JOBSKABELSE I DANMARK 1980-2007 Rapport til Erhvervs- og Byggestyrelsen Aarhus

Læs mere

Sådan kommer din boligskat til at se ud Det betyder regeringens boligskat-udspil fordelt på kommune

Sådan kommer din boligskat til at se ud Det betyder regeringens boligskat-udspil fordelt på kommune Sådan kommer din bolig til at se ud Det betyder regeringens bolig-udspil fordelt på kommune Kilde: Skatteministeriet Ejendomsværdi Albertslund Billigere hus 1800000 28400 30400 31200 30400 800 0 19900

Læs mere

Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. med 6-9 måneders anciennitet. samtaler eller mere. Alle personer Gens. antal samtaler.

Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. med 6-9 måneders anciennitet. samtaler eller mere. Alle personer Gens. antal samtaler. Andel med 5 eller Andel med 4 eller Andel med 3 eller Andel med 3 eller Andel med 3 eller Andel med 6 eller 6-9 måneders måneders Hele landet 14.257 51 % 5,5 3.243 61 % 2,9 2.045 60 % 3,0 2.802 60 % 3,0

Læs mere

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2011 på 101 København 237,5 3,5 234,0 253 19,0 147 Frederiksberg 246,0 0,0 246,0 253 7,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 253-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 253-155 Dragør 243,0 0,0

Læs mere

Passivandel kontanthjælp

Passivandel kontanthjælp Kontanthjælp Passivandel kontanthjælp Jul 2018 Randers 208 13,6 Skanderborg 28 14,4 Silkeborg 120 14,9 Egedal 32 17,9 Favrskov 35 18,2 Holbæk 209 19,3 Hjørring 123 21,3 Aabenraa 149 22,4 Greve 58 22,6

Læs mere

Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017

Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017 Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017 Bilag 1. Kommunefordelinger Tabel 1 Faglig trivsel, fordeling af trivselsscore, pct., opdelt på kommuner, 2017 1,0-2,0 2,01-3,0 3,01-4,0 4,01-5,0 Antal svar Aabenraa

Læs mere

Privatskoleudvikling på kommuneniveau

Privatskoleudvikling på kommuneniveau Privatskoleudvikling på kommuneniveau Indhold 1) Stigning/fald i andel privatskolebørn i perioden 2003-2013 2) Andel privatskoleelever 2003-2013 3) Fremskrivning, ud fra de sidste 10 års udvikling, til

Læs mere

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune Tabel 20 - Beskæftigelse 1 03.11.00 Havfiskeri 101 København 13 12 9 12 10 9 9 147 Frederiksberg. 1... 1 1 155 Dragør 7 7 7 6 5 4 4 159 Gladsaxe 1...... 161 Glostrup. 1 1.... 163 Herlev 1...... 167 Hvidovre

Læs mere

Personer registreret i RKI register med sager opdelt og rangeret efter bopælsregion

Personer registreret i RKI register med sager opdelt og rangeret efter bopælsregion 15 Personer i RKI register med sager opdelt og rangeret efter bopælsregion Danmark Juli 2014-5,21% Juli 2015-5,15% Juli 2016-4,95% Juli 2017-4,68% Juli 17 Sag-snit Snit beløb diffe- Kode Region ring ring

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01)

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) 27. februar 2014 J.nr. 14-0341223 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234af 31. januar 2014

Læs mere

Faktaark til RKI analyse

Faktaark til RKI analyse Faktaark til RKI analyse 1. Antal personer i RKI registret 2. Antal registrerede fordelt på regioner og kommuner 3. Top 10 over kommuner med hhv. flest og færrest registrerede 4. Antal registrerede fordelt

Læs mere

N O T A T. Tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen- December måned

N O T A T. Tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen- December måned N O T A T 8. marts 2016 Tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen- December måned J.nr 16/03977 I bilag A nedenfor er vist foreløbige kommunefordelte antal og andele i forhold til undtagne

Læs mere

I bilag B nedenfor er tallene der ligger til grund for figuren i bilag A vist. Bilag B viser således de samme antal og andele som bilag A.

I bilag B nedenfor er tallene der ligger til grund for figuren i bilag A vist. Bilag B viser således de samme antal og andele som bilag A. N O T A T 8. marts 2016 Tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen- november måned J.nr 16/03977 I bilag A nedenfor er vist foreløbige kommunefordelte antal og andele i forhold til undtagne

Læs mere

Foreløbige tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen

Foreløbige tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen N O T A T 11. oktober 2016 Foreløbige tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen J.nr 16/03977 I bilag A nedenfor er vist foreløbige kommunefordelte antal og andele i forhold til undtagne

Læs mere

Her er Danmarks dyreste og billigste kommuner

Her er Danmarks dyreste og billigste kommuner Her er Danmarks dyreste og billigste kommuner 22. januar 2019 Akutbolig.dk har undersøgt kvadratmeterpriserne på lejeboliger i landets 98 kommuner for at klarlægge landets dyreste og billigste kommuner

Læs mere

I bilag B nedenfor er tallene, der ligger til grund for figuren i bilag A, vist. Bilag B viser således de samme antal og andele som bilag A.

I bilag B nedenfor er tallene, der ligger til grund for figuren i bilag A, vist. Bilag B viser således de samme antal og andele som bilag A. N O T A T 25. april 2017 Undtagelser fra 225-timersreglen januar 2017 J.nr 17/04682 I bilag A nedenfor er vist foreløbige kommunefordelte antal og andele i forhold til undtagne borgere i forbindelse med

Læs mere

Hvor bor de grønneste borgere i Danmark i 2018?

Hvor bor de grønneste borgere i Danmark i 2018? Hvor bor de grønneste borgere i Danmark i 2018? Indhold Figur 1.0 - Opvarmning af danske boliger med varmepumpe 3 Figur 2.0 - Interesse for grøn energi 6 Figur 3.0 - Grønt Flag Grøn Skole 7 Figur 4.0 -

Læs mere

Lokaleportalen.dk. I disse kommuner vil de danske virksomheder bo!

Lokaleportalen.dk. I disse kommuner vil de danske virksomheder bo! Lokaleportalen.dk I disse kommuner vil de danske virksomheder bo! En årlig analyse foretaget af Lokaleportalen.dk, der undersøger hvilke kommuner de danske virksomheder finder mest attraktive som placering

Læs mere

Tillæg til Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2018 Autorisation & produktion

Tillæg til Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2018 Autorisation & produktion Tillæg til Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2018 Autorisation & produktion Marts 2019 Redaktion: Landbrugsstyrelsen Tekst: Landbrugsstyrelsen Foto: COLOURBOX ISSN: 2246-2872 Tillæg til ISBN

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed: www.oimb.dk Henvendelse om publikationen kan ske til kontaktpersonen

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 0 20 Aalborg Kommune 0 56 Aarhus Kommune 0 114 Albertslund

Læs mere

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune.

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune. BILAG 8c År 2014 Drikkevand Spildevand I alt Ærø Kommune 3.003 6.753 9756 Lolland Kommune 3.268 5.484 8752 Slagelse Kommune 2.442 5.176 7617 Stevns Kommune 1.845 5.772 7617 Halsnæs Kommune 2.679 4.902

Læs mere

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Sygefravær blandt ansatte i kommunerne

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Sygefravær blandt ansatte i kommunerne Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal Sygefravær blandt ansatte i kommunerne Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed: www.oimb.dk Henvendelse om publikationen

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Antal ydernumre som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 11 21 Aalborg Kommune 7 62 Aarhus Kommune 21 121 Albertslund Kommune 1 12 Allerød Kommune

Læs mere

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Kom.nr 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Undervisningsudgifter (netto) pr. 7-16-årig 1 Langeland Kommune 482 70.751 76.934 84.097 97.876 91.227 91.743 2

Læs mere

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk December 2013

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk December 2013 jan-12 37.383 35.261 72.644 34.843 107.487 30.807 138.294 33.777 172.071 38.463 210.534 46.034 256.568 40.037 296.605 40.271 336.876 42.827 379.703 40.985 420.688 38.372 459.060 47.809 43.807 91.616 45.563

Læs mere

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk November 2013

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk November 2013 jan-12 37.383 35.261 72.644 34.843 30.807 33.777 38.463 46.034 40.037 40.271 42.827 40.985 38.372 47.809 43.807 91.616 45.563 41.264 41.216 44.419 51.006 45.301 44.894 48.516 48.087 107.487 138.294 137.179

Læs mere

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2008 101 København 243,6 2,5 241,1 251 9,9 147 Frederiksberg 248,0 0,0 248,0 251 3,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 251-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 251-155 Dragør 244,0 0,5 243,5

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2009-10 L 221 Svar på Spørgsmål 25 Offentligt J.nr. 2010-311-0047 Dato: 9. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 221 - Forslag til Lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven

Læs mere

Andel af personer registreret med sager i RKI register

Andel af personer registreret med sager i RKI register 8,00% Andel af personer registreret med sager i RKI register Juli 2010 4,62% 6,48% 6,92% 6,71% 7,08% 6,90% 7,43% 7,19% 7,50% 7,49% 7,00% 6,00% Januar 2011 4,72% 4,80% 5,00% i RKI registret 0,47% 0,49%

Læs mere

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk September 2013

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk September 2013 jan-12 37.383 35.261 72.644 34.843 30.807 33.777 38.463 46.034 40.037 40.271 42.827 40.985 38.372 47.809 43.807 45.563 41.264 41.216 44.419 51.006 45.301 44.894 107.487 91.616 138.294 137.179 172.071 178.443

Læs mere

Experians RKI-statistik, august 2019

Experians RKI-statistik, august 2019 Experians RKI-statistik, august 2019 Statistikken viser udviklingen i RKI-registret i perioden: juli 2016 juli 2019 1 Experian Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger

Læs mere

Arbejdsløsheden stiger overalt Jylland hårdest ramt

Arbejdsløsheden stiger overalt Jylland hårdest ramt 22. marts 2009 Jeppe Druedahl og Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Kontakt Direktør Lars Andersen Direkte tlf. 33 55 77 17 eller 40 25 18 34 Arbejdsløsheden stiger overalt Jylland hårdest ramt Arbejdsmarkedet

Læs mere

Experians RKI-analyse. Januar 2015

Experians RKI-analyse. Januar 2015 Experians RKI-analyse Januar 2015 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk August 2013

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk August 2013 jan-12 37.383 35.261 72.644 34.843 30.807 33.777 38.463 46.034 40.037 40.271 42.827 40.985 38.372 47.809 43.807 45.563 41.264 41.216 44.419 51.006 45.301 107.487 91.616 138.294 137.179 172.071 178.443

Læs mere

Forventede udgifter til service og anlæg i 2015

Forventede udgifter til service og anlæg i 2015 Forventede udgifter til og anlæg i 2015 LCP og PL-rul) (1. indberetning) (2. indberetning) til i 2015 anlæg til anlæg i 2015 (1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr.

Læs mere

Dimittendundersøgelse for XXXe. XXXuddannelsen i xxx

Dimittendundersøgelse for XXXe. XXXuddannelsen i xxx Dimittendundersøgelse for XXXe Kære XXX XXXuddannelsen i xxx Du dimitterede fra UCL XXXuddannelsen i mm.åååå, og vi henvender os til dig, fordi vi som et vigtigt led i fortsat udvikling af uddannelsen

Læs mere

Experians RKI-analyse. 1. halvår 2016

Experians RKI-analyse. 1. halvår 2016 Experians RKI-analyse 1. halvår 2016 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 174 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 174 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 174 Offentligt 17. december 2014 J.nr. 14-4997490 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 174 af 18. november 2014

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008 Danmark - Regionsopdelt af befolkningen der er i RKI registret Udvikling januar 2007 - juli 2008 5,50% Jan. 2007-4,69% Juli 2007-4,67% 5,00% Jan. 2008-4,66% Juli 2008-4,70% 5,11% 5,18% 5,25% 5,28% 4,93%

Læs mere

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk Juli 2013

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk Juli 2013 jan-12 mar- 12 mar- 13 37.383 37.383 35.261 72.644 34.843 30.807 33.777 38.463 46.034 40.037 40.271 42.827 40.985 38.372 47.809 47.809 43.807 45.563 41.264 41.216 44.419 51.006 107.487 91.616 138.294 137.179

Læs mere

Region Hovedstaden. Kommune

Region Hovedstaden. Kommune Dan Yu Wang April 2017 Region Hovedstaden Albertslund 12 14 13 6,1 7,3 7,1-3% 150 152 144 1,9 2,2 2,2-3% Allerød 6 6 7 3,2 3,6 4,6 27% 77 75 93 0,9 0,9 1,2 26% Ballerup 17 14 14 5,0 4,4 4,4-2% 123 92 88

Læs mere

Bilag: HK s ledighed fordelt på afdelinger

Bilag: HK s ledighed fordelt på afdelinger Bilaget til HK s Ledighedsrapport omfatter ledighedsstatistik fra Statistikbanken og jobindsats.dk opdelt på afdelingerne. Bilaget omfatter følgende tabeller: Tabel 1: Fuldtidsledige(brutto) inden for

Læs mere

Indsatsen for langvarige kontanthjælpsmodtagere i målgruppen for Flere skal med

Indsatsen for langvarige kontanthjælpsmodtagere i målgruppen for Flere skal med Notat Indsatsen for langvarige kontanthjælpsmodtagere i målgruppen for Flere skal med 8-05-2017 J. Nr. Click here to enter text. VOA / APK KOMMUNEFORDELINGER Kommuneopdelte opgørelser af andel langvarige

Læs mere

Tabel 1: Andel af nystartede elever i grundskolen, der er startet senere end indtræden af undervisningspligten, skoleår 2008/2009 og 2009/2010

Tabel 1: Andel af nystartede elever i grundskolen, der er startet senere end indtræden af undervisningspligten, skoleår 2008/2009 og 2009/2010 Undervisningsudvalget 2017-18 UNU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 361 Offentligt Departementet Afdelingen for Analyse, Grundskole og Internationale Forhold MIN: UNU alm. del - spm. 361 Frederiksholms

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE NOTAT 18. juni 2007 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget passiv offentlig forsørgelse i lang tid, ind

Læs mere

ANTAL OMSORGSTANDPLEJEPATIENTER PR. KOMMUNE OG REGION ABSOLUTTE TAL OG I PROCENT. Målt i forhold til Sundhedsstyrelsens anbefaling 2016

ANTAL OMSORGSTANDPLEJEPATIENTER PR. KOMMUNE OG REGION ABSOLUTTE TAL OG I PROCENT. Målt i forhold til Sundhedsstyrelsens anbefaling 2016 ANTAL OMSORGSTANDPLEJEPATIENTER PR. KOMMUNE OG REGION ABSOLUTTE TAL OG I PROCENT Målt i forhold til Sundhedsstyrelsens anbefaling 2016 Oversigt: antal omsorgstandplejepatienter pr. kommune og region, absolutte

Læs mere

PLO Analyse 2/3 af landets læger har nu lukket for flere patienter

PLO Analyse 2/3 af landets læger har nu lukket for flere patienter PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 11. september 2017 PLO Analyse 2/3 af landets læger har nu lukket for flere patienter Hovedbudskaber: Det meste af Nordjylland, det sydlige Sjælland og Lolland-Falster,

Læs mere

Kommunernes placering på ranglisten for sygedagpengeområdet, 1. halvår halvår 2018

Kommunernes placering på ranglisten for sygedagpengeområdet, 1. halvår halvår 2018 Kommunernes placering på ranglisten for sygedagpengeområdet, 1. halvår 2018-2. halvår 2018 Kommune Placering Faktisk ydelsesomfang Forventet ydelsesomfang Forskel Ændring i kommunale besparelser Fuldtidspersoner

Læs mere

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Et særligt kendetegn ved Danmarks geografi er, at vi har en af verdens længste kystlinjer set i forhold til landets størrelse. Den lange danske kystlinje

Læs mere

Bilag: HK s ledighed fordelt på afdelinger

Bilag: HK s ledighed fordelt på afdelinger Bilaget til HK s Ledighedsrapport omfatter ledighedsstatistik for medlemmer af HK s a-kasse fra Statistikbanken og jobindsats.dk opdelt på afdelingerne. Bilaget omfatter følgende tabeller: Tabel 1: Fuldtidsledige

Læs mere

Klamydiaopgørelse for 2012

Klamydiaopgørelse for 2012 Klamydiaopgørelse for 2012 Opgørelserne over hvor mange klamydiatilfælde, der er fundet i hver kommune skal tolkes med forsigtighed og kan ikke sammenlignes fra kommune til kommune. Der kan nemlig være

Læs mere

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Tabel B1 Alle ydelsesgrupper Klynge I mere end 20 pct. over median Obs antal Præd antal Rang 360 Lolland 104,2 93,5 1 482 Langeland 92,4 89,3 2 400 Bornholm 82,6 83,7

Læs mere

Bilag: HK s ledighed fordelt på afdelinger

Bilag: HK s ledighed fordelt på afdelinger Bilaget til HK s Ledighedsrapport omfatter ledighedsstatistik for medlemmer af HK s a-kasse fra Statistikbanken og jobindsats.dk opdelt på afdelingerne. Bilaget omfatter følgende tabeller: Tabel 1: Fuldtidsledige

Læs mere

Visiterede hjemmestimer om året pr. ældre %-ændring årige 17,4 10,3-41% 80+ årige 85,8 57,6-33%

Visiterede hjemmestimer om året pr. ældre %-ændring årige 17,4 10,3-41% 80+ årige 85,8 57,6-33% 21. februar 2019 AG Side 1 af 6 Udvikling i hjemmehjælp på kommuneniveau På landsplan er hjemmehjælpen til 67+årige blevet reduceret med ca. 6,5 mio. timer 1 i perioden 2008-2017, svarende til et fald

Læs mere

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk December 2012

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk December 2012 37.383 37.383 35.261 72.644 34.843 30.807 33.777 38.463 46.034 40.037 40.271 42.827 40.985 38.372 107.487 138.294 172.071 210.534 256.568 296.605 336.876 379.703 420.688 459.060 53.444 49.802 45.839 46.149

Læs mere

Deskriptiv analyse: Udviklingen i antal overførselsmodtagere og ledige det seneste år fordelt på kommuner

Deskriptiv analyse: Udviklingen i antal overførselsmodtagere og ledige det seneste år fordelt på kommuner Analyseenheden Deskriptiv analyse: Udviklingen i antal overførselsmodtagere og ledige det seneste år fordelt på kommuner April 2019 Lønmodtagerbeskæftigelsen har aldrig været højere i Danmark, end den

Læs mere

Bilag: HK s ledighed fordelt på afdelinger

Bilag: HK s ledighed fordelt på afdelinger Bilaget til HK s Ledighedsrapport omfatter ledighedsstatistik for medlemmer af HK s a-kasse fra Statistikbanken og jobindsats.dk opdelt på afdelingerne. Bilaget omfatter følgende tabeller: Tabel 1: Fuldtidsledige

Læs mere

Organisatoriske enheder i den almene boligsektor

Organisatoriske enheder i den almene boligsektor TEMASTATISTIK 2018:6 Organisatoriske enheder i den almene boligsektor 2008-2018 Den almene boligsektor er blevet koncentreret på færre, men større enheder i de seneste 10 år. Fusioner mellem boligorganisationer

Læs mere

Flere elever går i store klasser

Flere elever går i store klasser ANALYSENOTAT Flere elever går i store klasser November 2016 I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.

Læs mere

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Overgange til ungdomsuddannelse

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Overgange til ungdomsuddannelse Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal Overgange til ungdomsuddannelse Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed: www.oimb.dk Henvendelse om publikationenkan

Læs mere

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Unge uden uddannelse eller beskæftigelse

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Unge uden uddannelse eller beskæftigelse Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal Unge uden uddannelse eller beskæftigelse Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed: www.oimb.dk Henvendelse om

Læs mere

Skatteudvalget L 102 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt

Skatteudvalget L 102 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 L 102 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt 16. januar 2017 J.nr. 16-1389754 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 102 - Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse

Læs mere

Ved brev af 30. april 2019 meddelte Udlændingestyrelsen, at landstallet for 2020 blev fastsat til 600 personer.

Ved brev af 30. april 2019 meddelte Udlændingestyrelsen, at landstallet for 2020 blev fastsat til 600 personer. 3. Asylkontor Til Kommunernes Landsforening og Kommunekontaktrådene 29. september 2019 Kommunekvoter for 2020 Ved brev af 30. april 2019 meddelte Udlændingestyrelsen, at landstallet for 2020 blev fastsat

Læs mere

Fraflytninger i den almene boligsektor

Fraflytninger i den almene boligsektor TEMASTATISTIK 2017:5 Fraflytninger i den almene boligsektor 2012-2016 Der er 66.216 eksterne fraflytninger i den almene boligsektor i 2016. Siden 2012 er antallet af fraflytninger faldet med 18 %. en er

Læs mere

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk Februar 2014

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk Februar 2014 47.809 43.807 91.616 45.563 41.264 41.216 44.419 51.006 45.301 44.894 48.516 48.087 44.165 52.188 48.069 100.257 137.179 178.443 219.659 264.078 315.084 360.385 405.279 453.795 501.882 546.047 77.989 69.641

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk September 2012

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk September 2012 37.383 37.383 35.261 34.843 30.807 33.777 38.463 46.034 40.037 40.271 72.644 107.487 138.294 172.071 210.534 256.568 296.605 336.876 53.444 49.802 45.839 46.149 47.913 52.807 59.176 56.703 63.216 127.691

Læs mere

Kommunernes placering på ranglisten for kontanthjælpsområdet, 1. halvår halvår 2018

Kommunernes placering på ranglisten for kontanthjælpsområdet, 1. halvår halvår 2018 Kommunernes placering på ranglisten for kontanthjælpsområdet, 1. halvår 2018-2. halvår 2018 Kommune Placering Faktisk ydelsesomfang Forventet ydelsesomfang Forskel Ændring i kommunale besparelser Fuldtidspersoner

Læs mere

Profilmodel 2009 på kommuner fremskrivning af ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2009 på kommuner fremskrivning af ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2009 på kommuner fremskrivning af ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Katja Behrens og Thomas Lange En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau fremskrives under antagelse af, at uddannelsessystemet

Læs mere

Befolkningsudviklingen i Danmark

Befolkningsudviklingen i Danmark Notat 20. juni 2019 Befolkningsudviklingen i Danmark 2010-2019 Resume: I dette notat ser vi på befolkningsudviklingen i Danmark fra 2010 til 2019 i et geografisk perspektiv. Vi kan på baggrund af notatet

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2015-16 L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg udvalg@ft.dk Finn Sørensen (EL) Finn.S@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061

Læs mere

Jan Aug Dec Mar Okt Nov Apr Sep Feb 2017

Jan Aug Dec Mar Okt Nov Apr Sep Feb 2017 Jul 2015 Aug 2015 Sep 2015 Okt 2015 Nov 2015 Dec 2015 Jan 2016 Feb 2016 Mar 2016 Apr 2016 Maj 2016 Jun 2016 Jul 2016 Aug 2016 Sep 2016 Okt 2016 Nov 2016 Dec 2016 Jan 2017 Feb 2017 Mar 2017 Apr 2017 Maj

Læs mere

CFU s Lønkort for staten pr. 1/

CFU s Lønkort for staten pr. 1/ Side 1 af 10 CFU s Lønkort for staten pr. 1/10-2018 Indholdsfortegnelse 1.0 Grundbeløb... 2 2.0 Aktuelle satser pr. år... 4 3.0 Aktuelle satser pr. måned... 6 4.0 Procentregulering i staten... 8 5.0 Lønrammer

Læs mere

Jan Maj Apr Dec Sep Nov Okt Mar Feb 2017

Jan Maj Apr Dec Sep Nov Okt Mar Feb 2017 Nøgletal for Joblog Af nedenstående figur 1 og tabel 1 fremgår dækningsgraden for Joblog blandt dagpengemodtagere, jobparate kontanthjælpsmodtagere og åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere.

Læs mere

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk Maj 2014

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk Maj 2014 47.809 43.807 91.616 45.563 41.264 41.216 44.419 51.006 45.301 44.894 48.516 48.087 44.165 52.188 48.069 49.837 46.200 47.201 100.257 137.179 178.443 150.094 219.659 196.294 264.078 243.495 315.084 360.385

Læs mere

Experian RKI-analyse halvår 2012

Experian RKI-analyse halvår 2012 Experian RKI-analyse 2012 1. halvår 2012 8,00% 7,00% 6,00% 7,43% 7,49% 7,56% 7,55% 6,92 2% 7,19% 7,42% Andel af personer registreret med sager i RKI register 7,50% 6,48% 6,90 0% 7,19% 7,32% Juli 2010 4,62%

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

2017, procentpoint Antal personer. samtaler. samtaler procentpoint

2017, procentpoint Antal personer. samtaler. samtaler procentpoint Bilag 1 - December 2018: Tabel over antal personer, andel med x antal, gens. antal og udvikling siden nov 2017, samt vægtet gennemsnit Kommune personer Dagpengemodtagere, 6-9 mdr. Jobparate kontanthjælpsmodtagere,

Læs mere

KOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL

KOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL Kompetencefondsansøgninger for de enkelte kommuner på HK Kommunals område Godkendte ansøgninger pr. kommune. Fra 1.10.13 til 1.12.15 Alle arbejdsområder samlet "Ikke registreret" og "anden udannelse" er

Læs mere

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Tilknytning til uddannelse eller beskæftigelse blandt unge med psykisk sygdom

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Tilknytning til uddannelse eller beskæftigelse blandt unge med psykisk sygdom Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal Tilknytning til uddannelse eller beskæftigelse blandt unge med psykisk sygdom Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed:

Læs mere

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere 16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere Ja Nej alle n København 8 92 100 1,350 Frederiksberg

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 138 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 138 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2016-17 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 138 Offentligt MINISTEREN Beskæftigelsesudvalget Folketinget Dato J. nr. 29. november 2016 Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år.

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. NOTAT September 2008 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. J.nr. 06-634-12 2. kontor/upe Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget

Læs mere

Udvikling i antal kontanthjælpsmodtagere mv. fra januar 2004 til august 2018

Udvikling i antal kontanthjælpsmodtagere mv. fra januar 2004 til august 2018 jan-4 sep-4 maj-5 jan-6 sep-6 maj-7 jan-8 sep-8 maj-9 jan-1 sep-1 maj-11 jan-12 sep-12 maj-13 jan-14 sep-14 maj-15 jan-16 sep-16 maj-17 jan-18 F A K T A Udvikling i antal kontanthjælpsmodtagere mv. fra

Læs mere

Experian RKI analyse 1. halvår 2013

Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere

Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: /

Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: / Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: 211808 / 2409759 Store ændringer i liggetiderne på boligmarkedet I store dele af landet var liggetiderne lavere i de første seks måneder af 2017 i forhold til sidste

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 232 Offentligt. Til Folketingets Skatteudvalg

Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 232 Offentligt. Til Folketingets Skatteudvalg Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 232 Offentligt jj.nr. 09-048258 Dato : 24.03.2009 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 232 af 25. februar 2009. (Alm. del).

Læs mere

CFU s Lønkort for staten pr. 1/4-2018

CFU s Lønkort for staten pr. 1/4-2018 Side 1 af 10 CFU s Lønkort for staten pr. 1/4-2018 Indholdsfortegnelse 1.0 Grundbeløb... 2 2.0 Aktuelle satser pr. år... 4 3.0 Aktuelle satser pr. måned... 6 4.0 Procentregulering i staten... 8 5.0 Lønrammer

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 131 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 131 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 131 Offentligt 3. januar 2017 J.nr. 16-1853094 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 131 af 12. december 2016

Læs mere

Social- og Indenrigsudvalget SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 440. Offentligt

Social- og Indenrigsudvalget SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 440. Offentligt Social- og Indenrigsudvalget 21-16 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 44 Offentligt Sundheds- og Ældreudvalget 21-16 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 676 Offentligt Holbergsgade 6 DK-17 København

Læs mere

Analyse: Anvendelsen af Joblog 2015

Analyse: Anvendelsen af Joblog 2015 Analyse: Anvendelsen af Joblog 2015 I forbindelse med diskussionerne om placering af ansvaret for at håndhæve lediges rådighedsforpligtelse har a kassernes brancheorganisation AK Samvirke analyseret tallene

Læs mere

Notat. Arbejdspladser i kommunerne. Bo Panduro

Notat. Arbejdspladser i kommunerne. Bo Panduro Notat Arbejdspladser i kommunerne Bo Panduro Arbejdspladser i kommunerne VIVE og forfatteren, 2017 e-isbn: 978-87-93626-17-1 Layout: 1508 Projekt: 11351 VIVE Viden til Velfærd Det Nationale Forsknings-

Læs mere

Tema 1: Status for inklusion

Tema 1: Status for inklusion Segregeringsgrad Tema 1: Status for inklusion Udvikling i segregeringsgrad januar 2015 - Andelen af segregerede elever i specialklasse på almenskole Pct. Pct. -point Pct. Pct. -point Hele landet 4,7% Hele

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del supplerende svar på spørgsmål 69 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del supplerende svar på spørgsmål 69 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del supplerende svar på spørgsmål 69 Offentligt Folketingets Finansudvalg Sagsnr. 2015-8636 Doknr. 307860 Dato 28-01-2016 Folketingets Finansudvalg har d. 10.11.2015 stillet

Læs mere

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF Nye tal omkring Indikator for Konkurrenceudsættelse (IKU) der måler hvor stor en del af de konkurrenceegnede

Læs mere

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Stort set alle landets kommuner har haft et fald i antallet af arbejdspladser fra 2009 til 2012. Det gælder dog ikke Vallensbæk, Herlev, Billund,

Læs mere