limndcmsåe September Årgang Nummer 9 Vr.J II " * ...ir«, ' '*"" ',\, i

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "limndcmsåe September 1981 130. Årgang Nummer 9 Vr.J II " * ...ir«, ' '*"" ',\, i"

Transkript

1 ...ir«, limndcmsåe i September Årgang Nummer 9 ém " * ' '*"" ',\, i Vr.J II

2 OigLin Scpicmbcr 1981 for Jesu Krisii Kirke af Årgang 130 Sidsie Dages Hellige Nummer 9 Det overste Præsidentskab: Spencer W. Kunball. N. tidon Tanner. Marion G. Romney. De tolvs Råd: Ezra Tafi Benson. Mark E. Pciersen. LeGrand Richards. Howard W. Hunter. Gordon B. Hinckley. Thomas S. Monson. Boyd K. Pucker, Marvm J. Ashion, Bruce R. McConkie. L. Tom Perry, David B. Haighi, James E. Fausi. Rådgivende komité: M. Russell Ballard. Rex D. Pinegar, Charles A. Didier. George I'. Lee, E. Enzio BLische. International Magazines redaktion: Larry A. Hiher, Chefrcdaklor - CluoI Moses. Assisterende chelredakior - Heidi Holfeliz. Bornesljernen - Roger GylHng. designer. Den danske Stjernes redaktion: Jorgen Ljungsirom, Translation Division, Vodroffsvej 7, l)k-1900 København V. Redaktor af" Den danske Stjernes lokalsider: Ellen E. Valgren. Zmnsgade 4. DK-2100 Kobenhavn 0. Indhold PræsidciiL Kimball lalcr ud om blasfemi 1 Sladder - salans fælde. Gene R. Cook 6 Al forblive sund og rask - Velfærdsljenesien giver gode rad 8 Min forandring ændrede vorl ægleskab 15 En kirkeleders omdomme. Mark E. Petersen 18..Jeg vil blive fodt i februar". Florence B. Nielsen 26 Raymond og bussen. Kalhleen Conger Ellis -8 Kokkensvar. Site Ann Croekett?(^ Spørgsmål og svar. Daniel li. Liicllow -^-.,Agl derfor pa. hvordan i horer"". John A. Green 35 Patriarkalske velsignelser. LeGrand Richards 38 Nar du beder pa Herrens made. Stephen L. Law 43 Emelys stollhed. William G. Harlley 46 Mtdntiiskoncerl. Diatm McFairland Brown 48 Den fremmede ko. Rhoda Lewis Belmuin 51 Børnestjernen Habel hæmiger i en snor. Andrea H. Chatwin 1 Græshoppens tilbtigekomsl? Sherwood B. Idso 4 Lorenzo Snow Abonnement: 12 numre Dkr. 54. (mkl. moms og porto) Betaling over giro.il til Nord^isk Distributions Center. Smedevangen 9, DK-3540 Lynge. United States and Ctinada: S (sureice mail). L 1981 by the Corportition of ihe President ol" the Cliurch of Jesus Chrisi of Latier-da\ Stunts. All ritihts reserv ed. Prinicd in iik- Foderal Kcpublic of (.JL'rmany PBM.A tkil A DA

3 Budskab fra Det øverste Præsidentskab PRÆSIDENT KIMBALL TALER UD OM BLASFEMI Da jeg en dag blev kørl ud af operationsstuen, snublede portøren, og der strømmede ud fra hans vrede læber en række ukvemsord nært forbundet med Frelserens navn. Skønt jeg var halvt bevidstløs, tog jeg anstød deraf og udbrød:,,nej, nej! Det er min Herres navn, De håner." Der blev el øjebliks dødlignende stilhed; så hviskede han sagte: Det må De undskylde." Han havde et øjeblik glemt, at Herren bestemt havde påbudt sit folk: Du må ikke misbruge Herren din Guds navn, thi Herren lader ikke den ustraffet, der misbruger hans navn." (2. Mos. 20:7) Mange mennesker vil undskylde deres banden med, at De ti Bud blev givet for tusinder af år siden til et fjerntboende folk, men det bør huskes, at Herren ikke blot gav dem magtfuldt til israelitterne, men at han også gentog dem med eftertryk til jøderne i tidernes midte, og at han endog i vor egen uddeling har gentaget dem til vor gavn og vejledning. Til den unge mand i Jerusalem som spurgte, hvordan han skulle opnå frelse, sagde Kristus:,,Men vil du gå ind til livet, så hold budene!" (Matt. 19:17) Den ivrige spørger spurgte:,, Hvilke bud?" Og så gentog Herren De ti Bud for ham. De gjaldt stadig. Og han sagde også i Bjergprædikenen:,,I må aldeles ikke sværge." (Matt. 5:34) Apostelen Paulus fordømte dem, som sværger, da han sagde: En aben grav er deres strube, med deres lunger øvede de svig; der er slangegift under deres læber; 1

4 -'" :. i ir* j deres mund er fuld af forbandelse og bitterhed." (Rom. 3:13-14) Og Jakob slog også ud efter dette onde:,,men tungen kan intet menneske tæmme, rastløs og ond som den er, fuld af dødbringende gift. Med den velsigner vi Herren og Faderen, og med den forbander vi menneskene, som er skabt, så de ligner Gud. Af den selv samme mund udgår både velsignelse og forbandelse. Mine brødre! således bør det ikke være." (Jak. 3:8-10) I den sidste uddeling advarer Herren:,, Derfor skal alle mennesker tage sig i agt for, hvorledes de tager mil navn på deres læber. Thi se, sandelig siger jeg, at mange er under fordømmelse, fordi de tager Herrens navn forfængeligt og bruger det uden ret." (L&P 63:61-62) Og alligevel lyder der i vore øren på gadehjørnet, på offentlige steder, på arbejdet, ved middagsborde, en strøm af Guddommens hellige navne udtalt uden ærbødighed. Når vi kommer på forlystelsessteder og blander os med folk, chokeres vi af den blasfemi, der forekommer accepteret blandt dem. Den høres fra scenen, i film, på fjernsynet og i radioen. Vi forstår, hvordan Lot må have følt, da han i henhold til Peter,,led under de tøjlesløse menneskers udsvævende liv" (2. Pet. 2:7). Vi spekulerer på, hvorfor de, som bruger uhøvisk og usømmelig tale, selv om de nægter at følge Guds vilje, er så afstumpede mentalt, at de lader deres evne til at kommunikere blive,,de, som bruger uhøvisk og usømmelig tale... er afstumpede mentalt." mere og mere begrænset. Sproget er som musik; vi fryder os over skønhed, bredde og kvalitet hos begge, og vi nedværdiges ved gentagelse af nogle få ringe akkorder. Jeg købte fornylig en bog, der er kommet i store oplag, højlydt anbefalet, en best-seller, og jeg blev skrækslagen over det profane og vulgære sprog deri, og jeg krympede mig over personerne, der på modby- \^.*s^ tf

5 delig made brugle Guddommens hellige navne. Hvorfor? Hvorfor i sælger forfatterne sig selv så billigt og vanhelliger deres gudgivne talent? Hvorfor tager de i deres uhellige mund og skriver med deres ugudelige penne navnene på deres egen Skaber, deres Forløsers hellige navn? Hvorfor ignorerer de hans positive befaling?,,i må ikke sværge falsk ved mit navn, så du vanhelliger din Guds navn. Jeg er Herren!'' (3. Mos. 19:12),,Mon øksen bryster sig mod den. som hugger?" (Es. 10:15) En gruppe af unge basketballspillere steg op på en bus, hvori jeg sad. Det lød, som om de konkurrerede med hinanden om al kunne bande stærkest. Måske havde de lært det af ældre mænd, når de i forskellige aktiviteter var sammen med dem. Jeg ved godt, al de ikke fuldtud forslod alvoren i deres ordforbrug. En dag havde en gruppe unge ved stranden kørt deres vogn for langt ud i sandet, og den sank temmelig dybt ned. Alle deres forenede kræfter syntes utilstrækkelige til at få den fri. Jeg tilbød at hjælpe dem, men det frygtelige sprog de brugte, jog mig bort fra dem. De unge mennesker brugte deres Skabers hellige navn, som om han var et resultat af deres skaberværk. Jeg gøs ved tanken om sådant blasfemi og forlod dem. For nogen tid siden så jeg et skuespil udført i et teater i San Francisco. Stykket havde gået i lang tid i New York. Del var højligt blevet rosl. Men skuespillerne, uværdige til at løse båndet på Herrens sandaler, var blasfemiske i benyttelsen af deres Skabers hellige navn. Folk lo og applauderede, og da jeg tænkte på t^orfa tieren, skuespillerne og tilhørerne, kom den tanke til mig, at de allesammen var delagtige i forbrydelsen, og jeg tænkte på den alvorlige kritik i Ordsprogenes Bog af dem som lader hånl om del onde:,, Hæleren hader sit liv, han hører forbandelsen, men melder intet." (Ordsp. 29:24) På scenen, i telefonen bliver følsomme øren og øjne dagligt oprevet ved uønsket og blasfemisk benyttelse af Herren, vor Guds navne. I klubben, på gården, i sociale aktiviteter, i forretningslivet og alle andre steder bruges Forløserens navne syndigt og formasteligt. Vi. som er tankeløse og skødesløse, og vi, som er umoralske og udfordrende, bør huske på, at vi ikke kan tage Herrens navn forfængeligt uden at blive straffede. Indbyder vi ikke til endelig ødelæggelse, når vi besudler alt, der er helligt med den almindelige og irrelevante brug i dagligsproget af Guddommens navne? Herren har sagt, al vi er ansvarlige for uhøvisk sprog. I bruger aldrig sådant uhøvisk sprog, gør 1, mine unge venner? Det vil være nedværdigende. Uhøviskhed, der er beregnet på at skulle gøre indtryk på andre, vil kun nedværdige hørerne såvel som den, der udtrykker sig uhøvisk. Hvis blol menneskene kunne komme til at betragte uhøviskhed som tegn på svaghed, ikke styrke og mandighed, som afstumpethed og

6 ikke noget raffineret, så ville de tydeligere kunne se styrken i Jesus Kristus, det ærligste og mest respektable menneske, der nogen sinde har levet på denne jord. Det er frygteligt for ethvert menneske at bruge Guddommens navne uden respekt. Og det omfatter også udnyttelse af Herren uden myndighed dertil, og der er mange mennesker, der hævder at have haft åbenbaringer og at have myndighed, som i virkeligheden slet ikke har den direkte fra Herren. Gennem alle tider er profeterne aldrig ophørt med al påtale alvorlige synder. Profeten Esajas kaldte til regnskab og omvendelse dem,,,som sværger ved Herrens navn og priser Israels Gud - dog ikke redeligt og sandt." (Es. 48:1) Job, som fik oplyst, at hans fornøjelsessyge sønner og døtre festede umådeholdent i deres hjem,,, ofrede brændofre, ét for hver af dem. Thi Job sagde:,måske har mine sønner syndet og forbandet Gud i deres hjerte.'" (Job 1:5) Han var i stor nød. Hans ben smertede; hans muskler var ømme; hans hjerte var prøvet; hans håb nær udslukt; og alligevel, da hans hustru gjorde oprør, idet hun sagde:,, Holder du endnu fast ved din fromhed? Forband Gud og dø!" bebrejdede Job hende trofast og alvorligt:,,du taler som en dåre!" (Job 2:9-10) George Washington er også et godt eksempel med hensyn til dette. Da han opdagede, at nogle af hans officerer brugte uhøvisk tale, sendte han dem et brev den 1. juli 1776, hvorfra jeg citerer:,, Generalen er ked af at være blevet gjort opmærksom på, at den dumme og onde vane at bande og sværge, et onde, som hidtil kun har været lidet udbredt i den amerikanske hær, er ved at blive populær og almindelig. Han håber, at officererne ved deres eksempel såvel som ved direkte påvirkning vil standse dette banderi, og at både de og deres mænd vil forstå, at vi kun kan have lidet håb om himlens velsignelser over vor gerning, hvis vi fornærmer himlen ved vort upassende og tåbelige sprog. Derudover er del et onde, så vulgært og tiden berettigelse, at ethvert fornuftigt menneske med karakterstyrke afskyer og foragter det." Al udtale Herrens navn med ærbødighed skal ganske enkelt være en

7 del af vort liv som medlemmer af kirken. For eksempel ryger vi som gode sidste dages hellige ikke. Vi drikker ikke spiritus. Vi bruger ikke kaffe og te. Vi bruger ikke narkotika. Og på samme måde bruger vi heller ikke uhøvisk sprog. Vi sværger og forbander ikke. Vi tager ikke Herrens navn forfængeligt. Det er ikke vanskeligt at blive fuldkommen med hensyn til at undgå vanen at sværge, for hvis man lukker munden for alle bandende og sværgende ord, er man godt på vej til fuldkommenhed på det område. Men vort ansvar ender ikke her. Del ville bare være at afliolde sig fra at begå synd. For at handle retfærdigt, må vi udtale vor Herres navn med ærbødighed og hellighed i vore bønner, vore taler og i vore diskussioner. Esajas sang:,,thi et barn er født os, en søn er os givet, på hans skulder skal herredømmet hvile; og hans navn skal være: Underfuld, Rådgiver, Vældig-Gud, Evigheds- Fader, Fredsfyrste." (Es. 9:6) Jesus fuldkommengjorde sit liv og blev vores Kristus. Hans kostelige blod blev udgydt, og han blev vores Frelser; hans fuldkomne liv blev givet, og han blev vor Forløser; hans soning for os gjorde vores tilbagevenden til vor himmelske Fader mulig, og alligevel - hvor tankeløse, hvor utaknemmelige er ikke de Heste arvinger! Utaknemmelighed er en tidernes synd. Uendeligt mange mennesker påstår, at de tror på ham og hans gerning, og alligevel er det forholdsvis få, der ærer ham. Millioner af os kalder os kristne, men knæler alligevel sjældent i taknemmelighed over hans uvurderlige gave: hans liv. Lad os genindvie os til en ærbødig indstilling, til et udtryk for taknemmelighed til vor Herre for hans umådelige offer. Lad os huske befalingen fra vor tid:,, Derfor skal alle mennesker tage sig i agt for, hvorledes de tager mit navn på deres læber." (L&P 63:61) D Ideer for hjemmelærere 1 Fortæl om en personlig oplevelse om. hvordan andres brug af profane udtryk har påvirket dig. Måske kan familiemedlemmerne også fortælle, hvad de føler, når de hører uhøvisk sprog benyttet. 2 Er der nogle skriftsteder i artiklen, som familien kan læse højt, eller 3, nogle andre skriftsteder, som du kunne ønske al læse sammen med dem? Bed om tbrslag til, hvordan man kan bryde vanen med at tale uhøvisk. ^^ Præsident Kimball siger, al sproget kan være lige så behageligt som musik. Diskuter hvordan vi kan gøre hverdagssproget behageligt og opløftende. 5 Vil denne samtale blive bedre, efler al du først har talt med familiens overhoved om denne diskussion:

8 .... SLADDER - SATANS FÆLDE Ældste Gene R. Cook De Halvfjerds' første Kvorum Alvorlige begyndte folk at samles uden for missionspræsidentens kontor. Idet de forbavset kikkede på hinanden, kunne de ikke rigtig forstå, al de var blevet indkaldt til en kirkedomstol. Rettens embedsmænd var fyldt med kærlighed og forståelse men meget alvorlige med hensyn til deres undersøgelse af anklagerne; de tilstedeværende kunne miste deres medlemskab af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige. Anklagen var ikke umoralitet eller frafald; de var anklaget for al tale ondt om en nabo. En udmærket bror var blevet genstand for sladder af de tilstedeværende den aften og en alvorlig anklage var rettet mod ham om umoralitet. Han var fuldstændig uskyldig, men den store skade, der var forårsaget af,,dem. han betragtede som sine venner'\ kunne ikke let oprettes. Hvem kunne måle udstrækningen af skaden på denne gode sjæl? Hvem kunne måle virkningen på grenen, når dens fællesskab blev nedbrudt? Og hvad med indvirkningen på de ikke-medlemmer, som også blev involveret? Hvem kunne nogen sinde gøre det onde ugjorl, som havde påvirket hundredvis af mennesker? Det skete sa enkelt. Del begyndte med enkle ord som disse:,,har du hørl...?" Søster Johanne sagde..,,jcg har hørt, at han sagde til hende...'",,jeg er ikke sikker, men..,, Andersens kone sagde, al hun mente...''.,jeg vil altså ikke tale ondt om nogen, "" men...hvis du ikke vil lade del ga videre, " kan jeg nok forlælle dig..."

9 Man siger, al synd har mange våben, men al en løgn er det løb, der passer ethverl af dem. Hvis du er én af dem, der mener, al del er tilladeligt fortælle en lille usandhed, så vil du snarl finde dig blandt dem, der ikke er i stand til al skelne mellem en stor og en lille løgn. De, der ledede retten benyttede sig af Herrens udtrykkelige indstruktioner om emnel. Gennem Moses sagde han til folket:,,du må ikke gå rundl og bagvaske din landsmand." (3. Mos. 19:16) Ordsprogenes Bog beskriver virkningen af ond tale:,, Tåbens mund er hans våde, hans læber en snare for hans liv. Bagtalerens ord er som lækker-bidskencr, de synker dybt i bugen.'' (Ordsp. 18:7-8) Nogle tror måske, at de opbygger deres selvagtelse og opnår andres opmærksomhed og respekt ved al fortælle usandheder, men de bliver i virkeligheden Salans agenler. Mormons Bog fortæller os, al før Frelserens komme til Amerika,,, tilskyndede Satan dem til stadig al gøre ondt; ja. han gik omkring og udspredte rygter og fremkaldle splid overall i hele landet for at kunne gøre menneskene hårde mod det, som var godt, og mod det. der skulle ske." (He. ](r.22) Satan fik held med sig til at forhærde menneskenes hjerter, og omkring 30 år senere, efter den store ødelæggelse af de ugudelige, skrev Nephi, profelen. at,, djævelen ler, og hans engle fryder sig over mit folks dejlige sønner og døtre, som er blevet slået ihjel." (3. Ne. 9:2) Guddommelige advarsler om al vogle al der ikke findes nogen uretfærdighed i menigheden eller noget udestående medlemmerne imellem, eller løgn, bagvaskelse og ond tale." (L&P 20:54).,,Du må ikke lale ondt om din næste eller gøre ham nogen skade." (L&P 42:27). Hold op med al kives med hinanden, ophør med al lale ondl om hinanden." (L&P 136:23) Herren elsker os og ønsker, al vi elsker hinanden. Lad os følge delle yderligere råd, der er givet til profelen Joseph Smith:,, Styrk derfor dine brødre i alle dine samtaler, i alle dine bønner og i alle dine handlinger." (L&P 108:7), og Tragt efter de ord, som tjener til indbyrdes opbyggelse." (L&P 136:24) Lad enhver af os være omhyggelige med ikke al bidrage på nogen som helsl måde lil del. som profeten Enok så i el syn for lusinder af år siden, da han skrev:,.0g han så Satan og denne havde en slor lænke i hånden, og den indhyllede hele jordens overflade i mørke. Og Salan sa op og lo. og hans engle frydede sig." (Moses 7:26) Må den fortsatte dyrkelse af Helligånden uddrive onde tanker og upassende ord, så åndelighed vil vokse og herske; for i samme grad, som vi behersker vores lunge, er vi i stand til al beherske hele vor personlighed. D hvad vi siger, fremhæves ikke mindre i vor lids hellige skrifter. Herren sagde til profelen Joseph Smiih:,,Påse, al

10 AT FORBLIVE SUND OG RASK VELFÆRDSTJENESTEN GIVER GODE RÅD

11 Sp.: Jeg har læst om undersøgelser, der viser, at sidste dages hellige er sundere end andre grupper. Kan I kort opsummere sådanne resultater? Sv.: 1 mange år har USA's officielle statistikker vist, at folk fra Utah har den laveste gennemsnits dødelighedsprocent. Og med hensyn til de tre mest almindehge dødsårsager i De forenede Stater (hjerteslag, kræft og slagtilfælde) har Utah ligget lavest eller næstlavest i USA m.h.t. hjerteslag og kræft siden Ved at benytte kirkens fortrinlige registreringssystem og sammenligne disse optegnelser med dødsattesterne for staten Utah, har vi været i stand til at bevise, at det meget lave antal hjertesygdomme og kræft blandt folk i Utah, næsten udelukkende skyldes tilstanden blandt staten Utahs SDH-medlemmer. Man kan også se, at disse sundhedstegn er mere udbredt blandt de aktive end blandt de passive medlemmer. Et lignende studium på Hawaii har også vist et faldende antal dødsfald på grund afkræft og hjertesygdomme dér tor de sidste dages hellige. De praktiske resultater af disse færre dødsfald på grund af kræft og hjertesygdomme er, at man kan forudse et længere livsløb for mormonerne i Utah. En SDH-mand i Utah lever gennemsnitligt syv år længere, og en SDH-kvinde tre år længere, sammenlignet med gennemsnittet for den hvide befolkning i hele USA. Denne øgede livslængde kan delvis skyldes aflioldenhcd fra tobak og spiritus; men det lavere antal kræfttilfælde tindes også forskellige steder i legemet, der ikke har forbindelse med indtagelse af tobak og alkohol - maven, tyktarmen, livmoderhalsen, brystet m.m. Der synes at være ukendte men vigtige faktorer i de sidste dages helliges livsvaner, der er tilbøjelige til at give sidste dages hellige et længere liv. Der foregår i øjeblikket en række undersøgelser, der skal klarlægge, hvad disse faktorer er. Sp.: Hvor meget er tilstrækkelig sovn? Hvordan kan man tilpasse sig uregelmæssige muligheder for sovn? Sv.: Der er ingen tvivl om vigtigheden af tilstrækkelig søvn. Tilstrækkelig søvn muliggør fuldstændig genopbygning og restituering af legemsceller. Utilstrækkelig søvn resulterer i utilstrækkelighed med hensyn til arbejde, øget irritabilitet og nervøsitet, og et større antal ulykker. De, som let bliver trætte eller som deltager i anstrengende fysisk aktivitet, kræver mere søvn end gennemsnittet. Spørgsmålet om, hvad der er tilstrækkeligt for den enkelte, er blevet underkastet en hel del overvejelser og studier. Det 88. afsnit i Lære og Pagter siger os, at vi bør gå tidligt i seng, så vi kan vågne udhvilede. Det advarer os også mod at sove mere end nødvendigt. (Se L&P 88:124)

12 En rapport fra Californien om et studium af sådanne forhold siger, at folk, som har fået 7 til 8 timers søvn, er sundere end folk, der sover 6 timer eller mindre, og dem, der sover 9 timer eller mere. Undersøgelsen i byen Houston i Texas viser, at de fleste mennesker behøver 7 til 8 timers søvn i løbet af et tidsrum af 24 timer. Vi ved, at nyfødte behøver op til 22 timers søvn daglig. I alderen mellem 1 og 4 år omkring 12 timers søvn nødvendig, og i alderen mellem 4 og 12 år behøves omkring 10 timer. Unge mennesker behøver fra 8 til 10 timers søvn for at opretholde et godt helbred. Øjensynligt er det tidspunkt man sover, ikke vigtigt, så længe det er uafbrudt og tilstrækkeligt for ens behov. Hvor det er muligt, er efterlevelse af den livsstil, der antydes i Lære og Pagter (88:124): tidligt i seng og tidligt op" tilstrækkeligt for det daglige sovebehov. Sp.: Vi horer så meget om farer ved fodem iddeltilsætninger. Hvor meget er der om det? Sv.: I nogle dele af verden har tilsætning af manglende vigtige næringsmidler i visse fødevarer i betydelig grad mindsket ernæringssygdomme. For eksempel har brødets tilsætning afjern, nikotinsyre og thiamin næsten helt udryddet anæmi, pellagra og beriberi, der var almindelige i de sydlige dele af De forenede Stater for blot nogle årtier siden. Da menneskelegemet kræver ca. 40 forskellige næringsenheder, vil et enkelt næringstilskud ikke styrke en utilstrækkelig kost. Undersøgelser af visse næringsdele er endnu ikke helt afsluttede, så vi kender endnu ikke den nøjagtige mængde for alle de næringsdele, der behøves for al få et godt helbred. Af den grund er det klogt at spise en vel afbalanceret kost med næringsrige fødemidler (mælk, kød, frugter, grøntsager, brød og gryn) snarere end at prøve at styrke en dårlig diæt med vitaminog mineraltilsætninger. Der er stillet mange spørgsmål om andre fødevaretilsætninger som f.eks. konserveringsmidler, farvestoffer, kunstige smagsstoffer og sødemidler. Sådanne tilsætningsmidler er under stærk kontrol. Der foretages mange undersøgelser af dem, før de tillades. De fleste tilsætningsmidler af denne art laves af kemikalier, som legemet allerede er godt kendt med. Lejlighedsvis har kombinationer af kemikalier eller bestemte tilsætningsmidler vist sig at være skadelige og er derefter omgående blevet forbudt. I mange områder af verden, hvor klimatiske og sanitære forhold samt utilstrækkelige opbevarings- og nedkølingsfaciliteter forårsager megen fødevarespild, har brugen af visse tilsætningsmidler været en stor velsignelse. Selv om indtagelse af naturlige fødevarer uden tilsætningsstoffer må foretrækkes, er der kun ringe bevis for, at der er sket større skader på helbredet ved benyttelse af tilsætningsstoffer. 10

13 Sp.: Kan faste være skadeligt for helbredet? Sp.: Hvad taler for og imod at amme sit barn - eller give flaske? Sv.: Når den praktiseres med måde, er faste godt for helbredet. Det er først når en faste udstrækkes væsentligt, at den kan skade ens helbred. Mangel på vigtige næringsmidler, specielt vand, forårsager fysiske problemer, der, hvis fasten udstrækkes længe nok, vil føre til alvorlig sygdom og til sidst død. Der fmdes to slags faste - faste, der udføres af religiøse grunde, og faste der udøves for at forbedre helbredet. Den første kan sædvanligvis udføres ved at afstå fra mad og drikke en 24 Faste, der varer længere end nogle få dage, bør kun igangsættes under overvågning af en dygtig læge. Små børn, gravide kvinder, rekonvalescenter og mennesker med kronisk sygdom (som f.eks. sukkersyge) bør ikke underkaste sig lang faste og bør i nogle tilfælde slet ikke faste. Herrens råd om, at vi skal benytte visdom i alle ting, kommer ind her. Moderat brug af faste kan gøre meget for at drage medlemmerne til ham, som hører og besvarer bønner. Sv.: At amme er selvsagt bedst, men det er vigtigt at huske, at nogle kvinder har vanskeligt ved at amme, og sådanne kvinder behøver ikke at føle samvittighedsnag eller have mindreværdskomplekser. Den naturlige modermælk direkte fra brystet har mange fordele: 1. Modermælk er en ideelt afbalanceret kost for nyfødte, og ethvert forsøg på at efterligne den kunstigt, bliver aldrig fuldkomment. 2. Modermælk er ren. Der er ingen problemer med sterihsering el- timers periode. Men nogle mennesker kommer ud ler opbevaring. for kriser i tilværelsen, som får dem 3. Modermælk forebygger sygdomme. til at udvide fasten længere, samtidig med at de beder og trygler Herren 4. Jernet i modermælk absorberes om hjælp. Nogle læger hævder, at let af den lille og er af større værdi. den slags faste er sikker nok, når blot de pågældende drikker vand og 5. Maveonder, fordøjelsesforstyrrelser afbryder fasten efter to eller tre og allergi forekommer dages forløb. sjældnere hos nyfødte, der får modermælk. 6. At amme får moderens livmoder til hurtigere at blive normal efter fødslen. 7. At amme er billigere og sædvanligvis lettere at overkomme. 8. Større tilknytning mellem mor og barn opnås ved amning. 9. At amme har også andre følelsesmæssige fordele. Mødre, som ammer deres små børn fortæller ofte:,,jeg har en større 11

14 fornemmelse af at give mit barn netop det, det behøver." Det får mig til i højere grad at føle mig som en rigtig mor." Det tvinger mig til at slappe af og tage tid til at være sammen med mit barn. Jeg elsker at amme, og jeg har brug for den hvile, det giver mig." Det får mig til at føle mig af betydning, fordi jeg ved, at barnet har brug for mig.",,det hjælper mig i højere grad til at påskønne de ofre, min mor ydede mig." Jeg føler mig nærmere min Det mest almindelige problem som følge af rygning er hjerteslag med døden til følge. himmelske Fader og den rolle, jeg spiller i skabelsen." En børnelæge eller anden læge bør konsulteres om den mælkeerstatning, der gives, hvis barnet ikke ammes. Sp.: Hvilke sundhedsmæssige følger er der ved at drikke kojfeinholdige drikke udover kaffe? Hvad er kirkens stilling med hensyn til at bruge dem? Sv.: Det fulde svar på dette spørgsmål ligger i den medicinske opfattelse og afhængigheden af personlig dømmekraft. Coladrikke indeholder koffein og bør derfor undgås i overensstemmelse med ånden i Visdomsordet. Den nyeste kirkelitteratur om spørgsmålet findes i en præstedømmebulletin fra februar Her hedder det:,,med hensyn til coladrikke har kirken aldrig officielt taget stilling men kirkens ledere har tilrådet, og vi tilråder nu absolut, ikke at bruge nogen som helst drik, der indeholder skadelige, vanedannende narkotika i nogen som helst form, der kan resultere i en dårhg vane. Enhver drik, der indeholder ingredienser, der er skadelige for legemet, bør undgås." Der findes ikke i øjeblikket kirkelige instrukser, der forbyder en biskop at udstede tempelanbefaling til et medlem, der drikker coladrikke. Imidlertid indeholder coladrikke coffein i en størrelsesorden, der svarer omtrent til fra en halv til en kvart kop kaffe, afhængig af flaskens størrelse. Coffein er en stimulans til det centrale nervesystem, der klart har tendens til at blive vanedannende med den bivirkning at påvirke nervesystemet. Megen brug af coladrikke kan føre til vaner, der svarer til dem, der kan ses hos kaffedrikkere. Sp.: Jeg røg i årevis, før jeg sluttede mig til kirken. Vil mit helbred for evigt være påvirket deraf? Sv.: Der er udført mange under- 12

15 søgelser for al finde ud af de positive virkninger for dem, der holder op med at ryge. Det almindeligste problem der følger med at ryge, er faren for at dø af hjerteslag. Mange undersøgelser har vist, at når man holder op med at ryge, mindskes risikoen for hjerteslag med det samme til den størrelsesorden, der gælder for ikkerygere. Det gælder også for dem, der har røget i mange år. For lungekræft er kendsgerningerne anderledes. Ulykkeligvis mindskes risikoen for lungekræft kun langsomt, når et menneske holder op med at ryge. Det skyldes nok, at tendensen til at få lungekræft ser ud til at øges på grund af tjæren og andre stoffer i tobakken, der samler sig i kroppen over lang tid. I et sådant tilfælde er antallet af år, man har røget, en god indikator for risikoen for at få kræft. Men der sker dog en gradvis mindskelse af risikoen for at få kræft i direkte forhold til længden af den tid, der er gået siden tidligere rygere opgav den vane. Sp.: Hvad med sanitære forhold og renlighed? sæbevand, og du fjerner derved alle slags bakterier. Væggelus overlever ikke i linned, der regelmæssigt vaskes. Hovedlus kan ikke leve i rent, ofte vasket og behandlet hår. Bakterier kan ikke overleve i vaske, der Kirkens ledere har advaret mod - brugen af enhver drik, der indeholder skadelige og vanedannende ingredienser. renses og desinficeres ordentligt. Myrer forbliver ikke i køkkener, hvor der ikke findes brødkrummer og andet spisehgt, der kan bæres bort. Men selvfølgelig er der undtagelser til denne regel, og vi må ikke konkludere, at hyppige sygdomme i et hus nødvendigvis er resultatet af et urent hjem. Alligevel er det rigtigt, at et stort antal sygdomme, der fortrinsvis angriber hele familier, effektivt kan kontrolleres med renlighed og gode sanitære forhold. Sv. : Det er vigtigt at lægge mærke til, at mange af de organismer, der påvirker mennesker i dårhg retning, ikke trives i rene omgivelser. Fjern affald og snavs, og du fjerner rotter. Fjern madvarer, der er åbenl tilgængelige i huset, og du fjerner mus. Vask tallerkener og bestik i varmt Sp.: Hvilke vaccinationer bor familien sørge for at få? Sv.: Vaccinationsprogrammer har hjulpet meget til at reducere smitsomme sygdomme rundt om i verden. 13

16 i. ~ kighoslc, på Polio for eksempel, der engang var én af de alvorligste sygdomme med død og lammelse til følge i De forenede Stater, (og også i Danmark) er for en stor del forebygget i dag på grund af regelmæssige, fastlagte vaccinationer. Kopper, der i mange århundreder var en frygtet sygdom verden over, er fornylig blevet helt udryddet på grund af verdensomspændende vaccinationsprogrammer. Kirken har opmuntret medlemmerne til at lade sig vaccinere mod sygdomme, der kan forebygges derved. Det beskytter ikke alene den enkelte, men sådanne sikkerhedsforanstaltninger hjælper med til at sikre sundheden for hele samfundet. Sygdomme, som børn rutinemæssigt bør vaccineres mod, omfatter difteritis, kighoste, stivkrampe, polio, mæslinger, røde hunde og fåresyge. Vaccinering af børn efter nedenstående skema vil give maksimum beskyttelse mod disse sygdomme. polioslivicrampc polio Alder Difteri j vaccination sukker 5 uger 9 uger 5 måneder 6 måneder 10 måneder 12 måneder år, L Forældre bør føre en nøjagtig optegnelse over vaccinationer og regelmæssigt kontrollere dem for at sikre sig, at alle vaccinationer bliver udført. Andre almindelige sygdomme, der findes vaccinationer imod, er tyfus, kolera, gulsot, pest, influenza, leverbetændelse, lungebetændelse og tuberkulose. Hvis man bor i eller rejser til områder, hvor disse sygdomme er almindelige, bør man omhyggeligt studere lokale råd og følge dem ved vaccination af sine børn. Spørgsmålene i denne artikel er besvarede affølgende sidste dages hellige specialister indenfor sundhedsområdet: Winifred W. Bates, Hømer S. Ellsworth, Isaac C. Ferguson, James R. Goodrich, John M. Hill jr., Phyllis C. Jacobson, Joseph L. Lyon, Susan Mendenhall, Alton L. Thygerson øg Roger R. Williams. D 14

17 MIN FORANDRING ÆNDREDE VORT ÆGTESKAB Navn tilbageholdt efter ønske er gift med en ikke-mormon. Selv Jeg om jeg oprigtigt ønsker, at min mand vil slutte sig til kirken, har jeg fundet, at jeg ikke behøver at vente indtil da med at have et ægteskab, der er en lille smule af en himmel på jorden. Jeg er lykkelig derhjemme, og det er min mand også. Men det begyndte så sandelig ikke sådan. I de første syv år Brent og jeg var gift, var jeg bestandigt efter ham. Ikke meget, men min mand fik sandelig at vide, at han røg for meget, gik for tit ud med sine venner, tilbragte ikke tid nok sammen med mig og børnene, forvaltede ikke penge særlig godt, drak for meget, og hjalp ikke nok til i hjemmet. Men jeg havde to ting, der talte i min favør. En tidligere skilsmisse havde fået mig til at sværge, at jeg aldrig ville forlade Brent, og at han aldrig ville få lov til at forlade mig uden at vide, al jeg elsker ham og ønsker, at han skal blive. Som følge deraf har han aldrig - selv om han et par gange har pakket sine ting - forladt huset. Det andel er, al vi begge to er kærlige af naturen, og al vi har dyb respekt for hinanden. Somme tider er den godt skjult af vrede, men vi har altid følt, al den eksisterer. Og alligevel skabte hans livsstil frustrationer hos mig. Jeg forstod, al Brent ikke forandrede sig, og mine frustrationer gjorde livet derhjemme til en plage. En dag fik vi i hjælpeforcningen al vide, al det er kvinder, der anslår tonen i hjemmel. Det fik mig til at lænke, og jeg begyndte al læse artikler og bøger om emnet. Jeg satte mig til al overveje og analysere det, jeg gjorde. Det første jeg forstod var, at de syv års ægteskab, hvor jeg altid var efter ham, ikke havde givet resultater: Brent vidste nu udmærket hvad jeg ikke kunne lide, så jeg kunne lige så godt holde op med al gentage mig selv. For det andel måtte jeg, hvis jeg ikke kunne forandre ham, forandre mig selv og udfmde måder at leve glad sammen med ham, sådan som han nu er. Jeg målte arbejde på min egen fuldkommengørelse, ikke hans. For det tredie ville jeg aldrig kunne elske ham, hvis jeg bestandigt tænkte på, at jeg en skønne dag var nødt til at vælge mellem ham og kirken. For del fjerde måtte jeg lade ham indta- 15

18 ge sin retmæssige plads som overhoved for familien i alle henseender, også med hensyn lil afgørelser, der involverer kirken. Ud fra Icklierne i hjælpeforeningen, søndagsskolcklasser, skriftlæsning, forskellige bøger og megen bøn, udarbejdede jeg en plan. Jeg bestemte mig til at blive ved med at være i godt humør, når Brent blev længe ude. Bøn var nøglen til denne forandring. Første gang Brent kom sent hjem og alligevel fandt mig i godt humør, var hans reaktion:,,hvad foregår der her?" Jeg sagde, at jeg syntes, jeg spildte for megen tid og energi på at bekymre mig for ham, og så bad jeg i stedet vor himmelske Fader tage vare på ham, for han havde større indflydelse på omstændighederne end jeg havde. Jeg sagde også, at Brent havde fornuft nok til at holde sig borte fra vanskehghederne. Han lo, og i løbet af et par måneder havde han lagt sig efter at ringe hjem, når han planlagde at komme sent hjem. Han var også begyndt at komme betydeligt tidligere hjem, fordi han havde en behagelig og rar hustru at komme hjem til. Det var svært. Jeg måtte disciplinere mig; hvis jeg ikke kunne kontrollere min vrede, når han var kommet hjem efter at have drukkel ude, lærte jeg at tage hjemmefra. Men resultatet var det hele værd: vores skænderier over Brenls drikkeri var blevet væsentligt reducerede. Opmuntret af disse gode erfaringer, søgte jeg nye måder at fjerne andre grunde lil spændinger i hjemmet. Jeg holdt op med at plage Brent om at tage os med på udflugter. I stedet planlagde jeg udflugter og familiehjemmeaftener for os og indbød ham til tage med os. Somme tider tog han med. Somme lider ville han ikke. Vi var glade at for at have ham med os men tog alligevel afsted, hvis han ikke havde tid. Jeg indbød også mig selv til at tage med, når han skulle et sted hen, som vi kunne nyde sammen. Hvis han sagde nej, lod jeg mig ikke genere af det. Endnu vigtigere var det, at jeg begyndte at søge nye måder at kommunikere min kærlighed til ham. Jeg begyndte med at takke ham for ethvert hlle stykke arbejde, han udførte, og enhver kompliment, gave, tjeneste, omsorg og tegn på hengivenhed, han gav mig. Jeg begyndte også al rose ham for den måde, han klædte sig, for hans humor - for enhver god ting, jeg lagde mærke til ved ham. Jo mere jeg så, des mere voksede min respekt, og des mere elskede jeg ham. Langsomt lærte jeg virkelig al lænke på ham som hjemmets overhoved. Jeg lærte at gå til ham og bede om hans hjælp, når jeg havde et problem, i stedet for at rette beskyldninger mod ham, hver gang jeg havde gjort noget forkert. Døre til kommunikation, der i årevis havde været lukkede, begyndte at åbne sig. Og derefter begyndte jeg omhyggeligt at bede om hans tilladelse til at gå til aktiviteter i kirken eller tage børnene med mig til ét eller andet. Til at begynde med sagde han:,,gå bare - du tager jo afsted, selv om jeg siger nej." Men ved at undlade at gøre noget, som han ikke kunne lide, lærte han efterhånden, at jeg respekterede hans ønsker, og derved fattede han større interesse for det, jeg foretog mig. Og jeg arbejdede på at forbedre mig. Brent kunne ikke lide at komme hjem til et rodet køkken, så jeg bestemte mig til altid at have orden i køkkenet, ligegyldigt om andet måtte forsømmes. Jeg bestemte mig også til at få mere søvn, så jeg kunne være behageligere al komme 16

19 hjem til. Det ville kræve mere effektivitet, end jeg mestrede. Jeg studerede, planlagde min tid, og lavede så en helt ny plan. Mine børn hjalp med større villighed, efier atjeg havde fortalt dem, at jeg behøvede deres hjælp for at gøre vort hjem til et lykkeligt sted at være. Jeg tabte i vægt, klædte mig pænere og lod mit hår vokse en smule længere, fordi jeg vidste, at Brcnt bedre kunne lide det på den måde. Jeg arbejdede specielt på at glemme, hvad jeg ønskede Brent skulle gøre for mig, og koncentrede om, hvad jeg kunne gøre for at få ham til at føle sig mere elsket. Det er nu fire år senere, og jeg arbejder stadig på alle disse områder, men velsignelserne kan slet ikke tælles. For flere måneder siden gav Brent mig den største kompliment ved at sige, at han aldrig ville have haft selvtillid nok til for nylig at starte sin egen virksomhed uden min støtte. Hver dag føler jeg mig elsket og påskønnet. Et smil over børnenes hoveder, hans hånd i min, når vi går på gaden, hans drillerier for at få mig til at le, telefonopringninger for at sige, hvor meget han savner mig, små gaver, der siger,,jeg elsker dig", en frokost uden børnene - alt det er noget, der viser mig, at han elsker mig. Og når han siger til mig, at han ønsker, vi skal være gift for evigt, gør det mig fuldstændig lykkelig. Han har forandret sig voldsomt. Han er holdt op med al ryge, han drikker ikke så meget, holder af at tilbringe megen tid med os og tager ét af børnene med på en speciel tur nu og da. Han er en venlig, hvad vi kærlig mand og far, interesseret i gør og tænker og føler. Vores kærlighed til ham hjælper ham muligvis hen imod dåb. Men hvis han bestemmer sig til ikke at slutte sig til kirken, er den kærlighed og fred, der er kommet ind i vort hjem, og den fremgang og udvikling jeg har oplevet ved at prøve at anvende de evangeliske principper, belønning nok. D 17

20 18

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Guds ret - menneskets ret

Guds ret - menneskets ret Guds ret - menneskets ret Alle dem, som tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn. Joh.1,12. Gennem hele Guds ord - Bibelen - møder vi over alt begreberne ret, retfærd

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

Konfirmandskriftord. Som en far er barmhjertig mod sine børn, er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham Sl. 103, 12-13

Konfirmandskriftord. Som en far er barmhjertig mod sine børn, er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham Sl. 103, 12-13 Konfirmandskriftord Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre. 1 Mos. 8, 22 Så vælg da livet, for at du og dine efterkommere må leve, og elsk

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække Salmer DDS 737: Jeg vil din pris udsjunge DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Kapitel 8 - Følg dem, som Gud har valgt til at præsidere

Kapitel 8 - Følg dem, som Gud har valgt til at præsidere Teksten er den del af: Heber J. Grant Kapitel 8 - Følg dem, som Gud har valgt til at præsidere Oprettet: 14. december 2005 Vi opretholder Kirkens autoriteter ved at bede for dem, følge deres inspirerede

Læs mere

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT UNDERVISNING FRA MIDTJYLLANDS FRIKIRKE - AUGUST 2012 Finlandsgade 53, 7430 Ikast Telefon: 40 78 78 29 Internet: www.mjkk.dk E-mail: info@mjfk.dk HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT Som kristen bør man have

Læs mere

Den lille Katekismus. af dr. Martin Luther. 2009 HvadErKristendom

Den lille Katekismus. af dr. Martin Luther. 2009 HvadErKristendom Den lille Katekismus af dr. Martin Luther 2009 HvadErKristendom Indhold De ti bud... 3 Troen... 6 Fadervor... 8 Den hellige dåbs sakramente...11 Alterets sakramente... 13 De ti bud Sådan som en husfader

Læs mere

Anvend bønnens himmelske gave

Anvend bønnens himmelske gave Ældste Richard G. Scott - De Tolv Apostles Kvorum Anvend bønnens himmelske gave Oprettet: 25. juni 2007 Bøn er vor Faders himmelske gave til enhver sjæl. Denne konference indledtes med det storslåede mormontabernakelkors

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

NÅDE. - et lille, men mægtigt ord

NÅDE. - et lille, men mægtigt ord NÅDE - et lille, men mægtigt ord NÅDE ét af de store ord i kristendommen Synd Gud den Almægtige Ondskab Smerte Gud som skaber Lidelse Djævelen Sandhed Forsagelse Helliggørelse Stolthed Skyld Dom Mission

Læs mere

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne v. Thorkild Schousboe Laursen Denne gudstjeneste er lavet med særligt henblik på Skt. Stefans dag, men med de nødvendige ændringer

Læs mere

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 Salmer: Hinge kl.8.30: 422-417/ 488-372 Vinderslev kl.9.30: 422-417- 515/ 488-428- 372 Thorning kl.11: 422-417-

Læs mere

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn (En del af ritualet - erklæring om, at parret ønsker Guds velsignelse, fadervor og velsignelse - autoriseres.

Læs mere

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn.

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. (En del af ritualet - tilspørgsel, forkyndelse, fadervor og velsignelse - autoriseres. Den øvrige del af ritualet er vejledende.) Præludium Salme Hilsen

Læs mere

Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn

Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn Det foreslås, at læsning(er) fra Bibelen vælges i samråd mellem præsten og parret. - Læsningen kan foretages af parrets familie,

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Luthers lille Katekismus

Luthers lille Katekismus Luthers lille Katekismus Af Dr. Martin Luther Luthers lille Katekismus er gengivet i samme form som i Den danske Salmebog Indhold De 10 bud Troen Fadervor Dåben Skriftemål Nadver De ti bud De ti bud således

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Studie. Kristi liv, død & opstandelse

Studie. Kristi liv, død & opstandelse Studie 9 Kristi liv, død & opstandelse 51 Åbningshistorie Napoléon Bonaparte sagde engang: Jeg kender mennesker; og jeg siger jer, Jesus Kristus er ikke noget almindeligt menneske. Mellem ham og enhver

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 1 ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 Kim Torp, søndag d. 22. februar 2015 TROFASTHED Det handler om at være trofast: Markus Evangeliet 16:10 14 Den, der er tro i det små, er også tro i det store. Den, der er uærlig

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Mandag d. 25. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 305: Kom, Gud Helligånd,

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

Er det ok, at rygere, alkoholikere og andre, der har fået benet i grøften, skal betale for egen sygdomsbehandling i fremtiden?

Er det ok, at rygere, alkoholikere og andre, der har fået benet i grøften, skal betale for egen sygdomsbehandling i fremtiden? Er det ok, at rygere, alkoholikere og andre, der har fået benet i grøften, skal betale for egen sygdomsbehandling i fremtiden? 13. søndag efter trinitatis 2013 Salmer: 754,753,500,697,724 Teksten som der

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 9/6-2013 kl. 11.00 2. søndag efter Trinitatis Tema: Lignelsen om det store festmåltid Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 753

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Fristelser Nogle fristelser har vi ingen problemer med og afviser dem let. Vi slår dem ud af parken.

Læs mere

Apostlene og loven. Så er loven da hellig og budet helligt og retfærdigt og godt. (Rom 7,12). Ugens vers. Introduktion

Apostlene og loven. Så er loven da hellig og budet helligt og retfærdigt og godt. (Rom 7,12). Ugens vers. Introduktion 11 TIL SABBATTEN 14. JUNI 2014 Apostlene og loven Ugens vers Introduktion Så er loven da hellig og budet helligt og retfærdigt og godt. (Rom 7,12). Hvorfor argumenterer så mange kristne imod loven, når

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

NÅDENS URIMELIGHED. Prædiken af Morten Munch Søndag Septuagesima / 1. feb. 2015 Tekst: Matt 20,1-16

NÅDENS URIMELIGHED. Prædiken af Morten Munch Søndag Septuagesima / 1. feb. 2015 Tekst: Matt 20,1-16 Matt 20,1-16, s.1 Prædiken af Morten Munch Søndag Septuagesima / 1. feb. 2015 Tekst: Matt 20,1-16 NÅDENS URIMELIGHED Først og sidst Vi hører om en vingård, hvor nogle medarbejdere er i gang fra den tidlige

Læs mere

Vielse af to af samme køn

Vielse af to af samme køn Vielse af to af samme køn PRÆLUDIUM SALME HILSEN Præsten: Herren være med jer! Menigheden: Og med din ånd! eller: Og Herren være med dig! Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herre Jesu Kristi

Læs mere

Prædiken til nytårsdag 2014 (II)

Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Aroskirken d. 1.1 2014 Læsetekster: Salme 90 og Jakob 4,13-17 Prædikentekst: Matt 6,5-13 Tema: Også i 2014 skal Jesus være Herre. Indledning Nytårsskifte. Eftertænksomhedens

Læs mere

Studie. Kristi genkomst

Studie. Kristi genkomst Studie 14 Kristi genkomst 77 Åbningshistorie Der er mange skilte, der får mig til at grine. Nogle skyldes trykfejl, der giver et helt andet billede end det tiltænkte, f.eks. Levende børn. Andre er bare

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Retten til et liv før døden

Retten til et liv før døden Retten til et liv før døden Gudstjeneste ideer Mennesker verden rundt oplever at deres grundlæggende rettigheder fratages dem og dermed deres ret til et værdigt liv før døden. Ret til mad og vand, sundhed

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER Luk 18,9-14 s.1 Prædiken af Morten Munch 11. s. e. trinitatis / 11. august 2013 Tekst: Luk 18,9-14 YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER En karikatur? På bjerget Montmartre (martyrbjerget) i Paris finder

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Studie. Døden & opstandelsen

Studie. Døden & opstandelsen Studie 13 Døden & opstandelsen 73 Åbningshistorie Et gammelt mundheld om faldskærmsudspring siger, at det er ikke faldet, der slår dig ihjel, det er jorden. Døden er noget, de færreste mennesker glæder

Læs mere

Prædiken til 4. søndag i advent, Vor Frue Kirke, 22. dec. 2014.

Prædiken til 4. søndag i advent, Vor Frue Kirke, 22. dec. 2014. Prædiken til 4. søndag i advent, Vor Frue Kirke, 22. dec. 2014. Stine Munch. I år har været året, hvor vi har forkastet selvudviklings og selvhjælpsbøgerne. Eller det er måske at overdrive, men i hvert

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 1 Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 29 - Spænd over os 448 - Fyldt af glæde 674 - Sov sødt, barnelille 441 - Alle mine kilder skal være hos dig Nadver: 192 v. 3: Kærligheden,

Læs mere

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt Femte søndag efter trinitatis. 8.juli 2012. Domkirken og Gråbrødre: 4 Giv mig Gud, (396 Min mund), 332 På Jerusalem det ny, 582 At tro er at komme, (754 Gud ske tak), 775 Der står et slot. Altergang: 147

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

At leve i tro. Ugens vers. Menneskefrygt kan sætte fælder, men den, der stoler på Herren, er i sikkerhed (Ordsp 29,25).

At leve i tro. Ugens vers. Menneskefrygt kan sætte fælder, men den, der stoler på Herren, er i sikkerhed (Ordsp 29,25). 11 At leve i tro TIL SABBATTEN 14. MARTS 2015 Ugens vers Introduktion Menneskefrygt kan sætte fælder, men den, der stoler på Herren, er i sikkerhed (Ordsp 29,25). Mange røster kalder på os fra alle mulige

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Lære og Pagter AFSNIT 1

Lære og Pagter AFSNIT 1 Lære og Pagter AFSNIT 1 Åbenbaring, givet gennem profeten Joseph Smith under en særlig konference af ældster i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, som blev afholdt i Hiram, Ohio 1. november 1831.

Læs mere

10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00

10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00 10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00 APPEL TIL 10 + 1 DAGES BØN FOR DANMARK OG NATIONERNE FOR ANDET ÅR I TRÆK er Danmark med i Global Day of Prayer. Denne gang finder det

Læs mere

Studie. Kristi liv, død & opstandelse

Studie. Kristi liv, død & opstandelse Studie 9 Kristi liv, død & opstandelse 54 Åbningshistorie I den grønlandske vinters hårde mørke vil en ung modig inuit måske vandre ud i den bitre kulde for at søge efter mad til sin landsby. Kun bevæbnet

Læs mere

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis

Læs mere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere Studie 1 Guds ord 9 Åbningshistorie Jeg stod bagerst i folkemængden i indkøbscentret og kiggede på trylleshowet. Men min opmærksomhed blev draget endnu mere mod den lille pige ved siden af mig end mod

Læs mere

Lignelsen om de betroede talenter

Lignelsen om de betroede talenter Lignelser Tema Nogle gange siger vi ikke direkte, hvad vi mener. Det kan være fordi, der er noget, der er svært at få sagt, eller noget, der er svært at forklare. I sådanne tilfælde kan man benytte sig

Læs mere

Studie. Kristen forvaltning

Studie. Kristen forvaltning Studie 17 Kristen forvaltning 93 Åbent spørgsmål Sorter følgende efter hvor vigtige, de er for dig, hvor 1 er mest vigtig og 5 mindst vigtig. Hvad ønsker Gud mest fra os? Tid Tjeneste Penge og ressourcer

Læs mere

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Joh 4,5-26. Bøn. Lad os bede. Kom til os, Gud, og giv os liv fra kilder uden for os selv! (DDS 367, v.1) Amen.

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Joh 4,5-26. Bøn. Lad os bede. Kom til os, Gud, og giv os liv fra kilder uden for os selv! (DDS 367, v.1) Amen. 2.søndag efter helligtrekonger II. Sct. Pauls kirke 19. januar 2014 kl. 10.00. Salmer: 123/31/138/596//441/439/326/308 Uddelingssalme: se ovenfor: 326 Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Joh 4,5-26

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække

Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække 1 Nollund Kirke. Søndag d. 8. september 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække Salmer DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide DDS 29:

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

MESSENS LITURGI. Så ofte vi spiser dette brød og drikker af kalken, forkynder vi, Herre, din død, indtil den dag, du kommer.

MESSENS LITURGI. Så ofte vi spiser dette brød og drikker af kalken, forkynder vi, Herre, din død, indtil den dag, du kommer. MESSENS LITURGI Så ofte vi spiser dette brød og drikker af kalken, forkynder vi, Herre, din død, indtil den dag, du kommer. MESSENS INDLEDNING KORSTEGN OG HILSEN P: I Faderens og Sønnens og Helligåndens

Læs mere

5. søndag efter påske 10. maj 2015

5. søndag efter påske 10. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke (konfirmation) Tema: Faderens kærlighed Salmer: 402, 478; 192, 260, 484, 70 Evangelium: Joh. 16,23b 28 Jesus er udgået fra Faderen, og han er kommet til verden; han forlader verden

Læs mere

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Klokkeringning Der ringes tre gange med en halv times mellemrum inden gudstjenesten begynder, den sidste ringning sluttes med bedeslagene, som er tre gange

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret Tip rigtige om Menneskesønnen kapitel - Hvad er kristendommens symbol? ) slangen X) lyset ) korset Jesus bliver født i ) Jerusalem X) Betlehem ) Nazaret Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel.

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov

Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov Som et led i planlægningen af gudstjenesten skal der lyde en opfordring til, at der bliver begyndt i god tid. For at gudstjenesten kan

Læs mere

Rettigheder skal erhverves. De skal være. velerhvervede. Det er ligesom en tankegang, der fylder mere og

Rettigheder skal erhverves. De skal være. velerhvervede. Det er ligesom en tankegang, der fylder mere og Rettigheder skal erhverves. De skal være 3.s.e.trinitatis, 21.6.2015. Domkirken 10: 3 Lovsynger Herren, 435 Aleneste Gud, 289 Nu bede vi, 492 Guds igenfødte, 31 Til himlene. Nadver: 493 Gud Herren så.

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Fars hjælper. Huskevers: Også en dreng kendes på sine gerninger. (Ordsp 20,11) Vi tjener Gud når vi gør vores bedste.

Fars hjælper. Huskevers: Også en dreng kendes på sine gerninger. (Ordsp 20,11) Vi tjener Gud når vi gør vores bedste. LEKTIE År B 1. kvartal Lektie 9 Fars hjælper Ugens tekst og referencer: Matt 13,55. Mark 6,3. Den Store Mester, kap. 7. Huskevers: Også en dreng kendes på sine gerninger. (Ordsp 20,11) Hovedformålet er,

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

Heber J. Grants lærdomme Vi undgår gældens trældom, når vi ikke lever over evne.

Heber J. Grants lærdomme Vi undgår gældens trældom, når vi ikke lever over evne. Teksten er den del af: Heber J. Grant Kapitel 13 - Principper for økonomisk sikkerhed Oprettet: 14. december 2005 Når vi undgår gæld og betaler tiende, velsigner Herren os økonomisk og åndeligt og giver

Læs mere

Kristi liv. Det tror vi

Kristi liv. Det tror vi Studie 1 Guds ord 9 Åbne spørgsmål Har du nogensinde skullet sende en besked til en anden, hvor det ikke er lykkedes pga. en kommunikationsfejl? Hvordan føltes det? Del historien. Forestil dig, at du har

Læs mere

Vores hellige embede i præstedømmet

Vores hellige embede i præstedømmet Præsident Thomas S. Monson, Førsterådgiver i Det Første Præsidentskab Vores hellige embede i præstedømmet Oprettet: 23. september 2007 Præstedømmet er en forpligtelse til at tjene snarere end en gave,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.)

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) 307 Gud Helligånd, vor igenføder 696 Kærlighed er lysets kilde 321 O kristelighed 438 Hellig, hellig,

Læs mere

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE TIMOTHY KELLER Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE Indhold Friheden ved selvforglemmelse... 7 1. Det menneskelige egos naturlige tilstand... 15 2. En forvandlet selvopfattelse... 25 3. Sådan kan din

Læs mere

v12 Derfor: Alt, hvad I vil, at mennesker skal gøre mod jer, det skal I også gøre mod dem. Sådan er loven og profeterne.

v12 Derfor: Alt, hvad I vil, at mennesker skal gøre mod jer, det skal I også gøre mod dem. Sådan er loven og profeterne. Prædiken til d.1. maj 2015 St. bededag. Lemvig Bykirke kl. 10.30. Konfirmation v/brian Christensen Tekster: Sl 67; Matt 7,7-12 Bed, så skal der gives jer; søg, så skal I finde; bank på, så skal der lukkes

Læs mere

En lille sten i skoen!

En lille sten i skoen! En lille sten i skoen! En lille sten i skoen! Det er noget mærkeligt noget! Jeg har opdaget, at når jeg cykler eller løber en tur en morgenstund, så er der én ting, der er værre end mine ømme og trætte

Læs mere

At være barmhjertig er ikke at være blind men at have lukkede øjne

At være barmhjertig er ikke at være blind men at have lukkede øjne At være barmhjertig er ikke at være blind men at have lukkede øjne Prædiken til søndag den 28. juni 2015 i Havdrup kirke. Friluftsgudstjeneste på kirkegården. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech Søndagen

Læs mere

4. søndag efter trinitatis 28. juni 2015

4. søndag efter trinitatis 28. juni 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Dømmesyge eller barmhjertighed Salmer: 751, 498, 626; 276, 612 Evangelium: Luk. 6,36-42 Døm ikke, fordøm ikke, tilgiv, giv! Det er store ord der møder os i dagens tekst. Det

Læs mere