INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 004 INDLEDNING 008 PROBLEMFORMULERING 011 TEORI OG METODE 012 MUSEER SOM ERINDRINGSSTEDER 024

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 004 INDLEDNING 008 PROBLEMFORMULERING 011 TEORI OG METODE 012 MUSEER SOM ERINDRINGSSTEDER 024"

Transkript

1 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD Fagene historie og kommunikation 006 Ansvarsfordeling 007 Formalia INDLEDNING 008 PROBLEMFORMULERING 011 TEORI OG METODE 012 ET FORSKNINGSFELT SOM UDGANGSPUNKT 014 Erindringens kontekst 016 En konstruktivistisk verdensopfattelse 018 Historieformidling 018 Arbejdet med historieformidling 019 Kvalitativ metode 021 Kvalitativt materiale 022 Opsummering MUSEER SOM ERINDRINGSSTEDER 024 NATIONAL ERINDRING tallets erindringssteder 026 Nationens historie 028 Videnskabelige udstillinger 030 Opsummering ET STED FULD AF FORTÆLLINGER 031 Erindringens myter 032 Flertydighed 034 Opsummering UNDERHOLDNING PÅ PLAKATEN 035 Interiørudstillinger 036 Et nyt mål 037 Udstillingerne i Brede 039 Formidling på papiret 041 Opsummering HULLER I FORTÆLLINGEN 042 Præsentative udstillinger 044 Erindring i tomrummenes æra 046 Modmonumenter 048 I arkitektens fodspor 050 Fortællingen om noget andet 051 Opsummering JØDISKE MUSEER SOM ERINDRINGSSTEDER 052 Et folk uden land 053 Den jødiske kulturarv angribes 055 Et boom 056 Fortællingen om civilisationens endeligt 058 Opsummering DELKONKLUSION

2 002 HISTORIEN FORMIDLES 060 DANSK JØDISK MUSEUM 061 En idé 062 Jødisk liv uden Holocaust 064 Opsummering BESØG PÅ DANSK JØDISK MUSEUM 065 Modtagelsen 066 Museets Mitzvah og filmenes fortælling 067 Udstillingens afsnit 072 Vinduer til i dag IND I MUSEETS FORTÆLLINGER 073 Museets fortællinger 075 De ti på museum 076 Interviewene i brug 077 De ti DELKONKLUSION ERINDRINGSARBEJDE PÅ DANSK JØDISK MUSEUM 082 ET FORMIDLINGSRUM 083 Arkitekturen i historieformidlingen 087 Arkitekten som historieformidler 089 Opsummering FORTÆLLINGER 090 At lede efter en fortælling 093 En værdifuld fortælling 096 Opsummering UDSTILLINGENS REDSKABER Interaktive elementer 101 Genstande 102 Opsummering TING I LIVE 103 Talende ting 106 Personlig relation til historien 108 Opsummering EN DEL AF NOGET STØRRE 110 Erindringsfællesskabet 113 Historiekulturen i forandring 115 Anti-myten ankommer 117 Opsummering DELKONKLUSION

3 003 MODSTAND, MYTE OG MUSEUM 120 MYTER I MODVIND 121 En betydning forsvinder 124 Et europæisk erindringsfællesskab 126 Den omvendte myte DELKONKLUSION ERINDRING 129 Myten i erindringen 131 Erindring og myter 132 Erindringsarbejde 134 Historie 135 Fortid og erindring på Dansk Jødisk Museum KONKLUSION 139 OPLEVELSER PÅ DANSK JØDISK MUSEUM FORMIDLINGSASPEKT 142 FORMIDLINGSOVERVEJELSER 143 Hvad skal formidles 143 Genre 144 Målgruppe KRONIK TIL POLITIKEN 145 En myte møder modstand ABSTRACT 150 LITTERATUR 152 BØGER OG TIDSSKRIFTER ARTIKLER I AVISER OG PÅ WEBSIDER UDSTILLINGER OG MUSEER

4 FORORD Et saadant Samliv med Fortidens Minder vækker og uddanner Folkets historiske Sands og styrker dets bevidsthed om, at det har haft sin Andel i Menneskehedens almindelige Kulturudvikling og dermed dets Erkjendelse af de Pligter, som denne Arv fra Forfærdrene paalægger den nulevende og de kommende Slægter, og en saadan bevidsthed og Erkjendelse vil ikke undlade at styrke Folkets Selvfølelse og moralske Kraft, hvortil et lille Folk som vort i høj Grad trænger. J.C. Jacobsen 01 Uddannelse af folks historiske forståelse med det formål at skabe erkendelse og bevidsthed var brygger Jacobsens bevæggrund for at donere penge til et nyt nationalhistorisk museum på Frederiksborg Slot i slutningen af 1800-tallet. Jacobsen arbejdede ud fra en grundlæggende idé om, at et museum kan have betydning for menneskers indsigt i sig selv og den verden, de lever i. Han berørte på den måde det felt, hvor fagene kommunikation og historie mødes: historieformidlingen. Dette område har to grene: Det handler dels om, hvordan historie formidles, dels om hvordan historie bruges. 02 Jacobsen mente, som citatet viser, at en erkendelse af fortiden kunne bruges til at styrke folkets moralske kraft. En kraft som folket trængte til, efter krigen i 1864 havde reduceret Danmark til en småstat. Formidlingen af fortiden på museet skulle altså gennem individets erkendelse af historien føre til en samlet følelse af kraft i nutiden. Historieformidlingen fik på den måde et formål, der havde rod i samtiden, og som blev bundet sammen med fortiden såvel som fremtiden. 01 J.C. Jacobsen citeret i Eller, , s Jf. Bekker-Nielsen, 2004, s. 254

5 005 Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot er én fortælling om et museum. Men eksemplet er ikke enestående. Som museumsteoretikeren Eilean Hooper-Greenhill fra Leicester-skolen påpeger, er museers placering i tid og rum altid afgørende for den konkrete historieformidling, der foregår på museet: Museums have always had to modify how they worked, and what they did, according to the context, the plays of power, and the social, economic, and political imperatives that surrounded them. 03 Museer kan derfor siges at være produkter af den tid, de opstår i. De er bygget og planlagt efter samtidens behov for og syn på historieformidling. Nationalmuseets udstilling Museum Europa fra 1992 underbygger dette synspunkt. Udstillingen tog afsæt i et syn på museer som billeder på strømninger og tendenser i deres tid: Det europæiske museum [er] i sine udstillinger et lige så betydningsfuldt vidnesbyrd om de skiftende verdensbilleder, som eksempelvis den europæiske litteratur er det i sine fortællemåder, eller den europæiske billedkunst er det i sine malermåder. 04 At se museer i forhold til den tid, de fungerer i, er udgangspunktet for dette speciale. Vi mener, museer siger noget. Ikke bare om dem, der har bygget museet, og dem der besøger museet, men også om alle dem, der befinder sig rundt om museet og væk fra museet - selv de, der ikke engang ved, det eksisterer. Specialet starter her: i spændingsfeltet mellem et museum, der formidler en historie, og besøgende der oplever formidlingen. FAGENE HISTORIE OG KOMMUNIKATION Specialet drejer sig om museumsformidling, og derfor er fagene historie og kommunikation tæt knyttet i alle specialets dele. Det er sammensmeltningen mellem de to fag, der er selve specialets udgangspunkt, da det netop vil belyse museers historiske kontekster, sammenhængen mellem videnskabssyn og udstillingssyn samt museers samfundsmæssige og kulturhistoriske funktion. Specialet bærer derfor præg af en tæt integration mellem både historieteori, museumshistorie og teorier om formidling og oplevelse i et museumsrum. Koblingen mellem historie og kommunikation uddybes i afsnittet Arbejdet med historieformidlingen. 03 Hooper-Greenhill, 1993, s Nielsen, 1993, s. 8

6 006 Vi tager afsæt i såvel en historisk metode som en metode hentet fra kommunikationsfagets verden. Vores historieteoretiske ståsted forklares i kapitlet Teori og metode, og det danner især grundlag for en gennemgang af museers udvikling i kapitlet Museer som erindringssteder. Den kvalitative metode, vi benytter i specialet, hører til kommunikationsfaget. Denne metode præsenteres i afsnittet Kvalitativ metode og Kvalitativt materiale i kapitlet Teori og metode og i afsnittet Ind i museets fortællinger i kapitlet Historien formidles. Desuden er den kvalitative metode fundamentet for specialets analyse Erindringsarbejde på Dansk Jødisk Museum. ANSVARSFORDELING Specialet er skrevet af en gruppe, og det færdige resultat skal derfor betragtes som tre studerendes samlede arbejde. Alle gruppens medlemmer er lige ansvarlige for hele specialet, og af samme årsag er det mere eller mindre umuligt at placere et ansvar for de forskellige afsnit. Hver del er skrevet af flere forskellige personer: Alle tekster har skiftet hænder flere gange, og alle medlemmer af gruppen har således skrevet videre på hinandens tekster. Litteraturen, der ligger til grund for specialet, er ligeledes blevet læst og diskuteret af alle gruppens medlemmer. Det er imidlertid muligt at udpege tre områder, som hvert enkelt gruppemedlem har fordybet sig særligt i, hvilket betyder, at enkelte afsnit har haft ekspertens særlige bevågenhed. Lise Korsgaard har således fokuseret særligt på afsnittene National erindring, Et sted fuld af fortællinger og Underholdning på plakaten i kapitlet Museer som erindringssteder. I samme kapitel har Stine Thuge beskæftiget sig særligt med afsnittene Huller i fortællingen og Jødiske museer som erindringssteder. Ida Christoffersen er gået i dybden med afsnittene Dansk Jødisk Museum og Besøg på Dansk Jødisk Museum i kapitlet Historien formidles.

7 007 FORMALIA Alle henvisninger til litteraturen i dette speciale bringes i fodnoter. I enkelte noter finder man desuden uddybende oplysninger til specialets tekst, men så vidt muligt er alle oplysninger, vi har fundet relevante, inddraget i selve teksten. Princippet for kommatering i specialet er det grammatiske komma. I forhold til kommunikations regler for, hvilke dele af specialet, der tæller med i forhold til sidetal, fylder specialet tegn. På historie fylder specialet tegn. Ida Christoffersen, Lise Korsgaard og Stine Thuge København, august 2005

8 INDLEDNING Der findes et sted i København, hvor man kan gå i de danske jøders fodspor. Fra de første jøders ankomst til landet i 1600-tallet, op gennem det 19. århundrede, under Anden Verdenskrig og frem til i dag. Stedet er Dansk Jødisk Museum. Her fortælles jødernes historie. Historien fortælles også andre steder. Betragt en række af Danmarks officielle tiltag de seneste par år, og find en fællesnævner: I år 2000 træder Danmarks daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen op på talerstolen på rådhuset i Stockholm. Hans tale er Danmarks officielle indslag på konferencen The Stockholm International Forum on the Holocaust. Omkring samme tid oprettes Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier 05 i København. Den danske regering etablerer Auschwitz-dagen - en national mindedag for Holocaust og andre folkedrab, og Danmark bliver medlem af en international organisation, en Task Force, der arbejder for at fremme undervisning og forskning i Holocaust. Disse tiltag er ikke enestående. Siden 1980'erne er antallet af markeringer af jødernes historie nærmest eksploderet. 06 Et utal af film, tv-produktioner, bøger, afhandlinger, udstillinger og monumenter, der omhandler emnet, har set dagens lys, og i de seneste år har mindedage og museer bredt sig over det europæiske kontinent med en bemærkelsesværdig fart. Hverken Auschwitz-dagen eller Dansk Jødisk Museum er derfor særligt danske fænomener. De må ses i lyset af den europæiske udvikling, der kan spores tilbage til 1980'erne, men som for alvor eskalerede, da 50-året for Anden Verdenskrigs afslutning blev fejret i Siden 2003: Afdeling for Holocaust- og Folkedrabsstudier ved Dansk Institut for Internationale Studier 06 Jf. Jensen, 2003, s. 79

9 009 I 1998 tog den britiske, amerikanske og svenske regering et skelsættende initiativ: De oprettede The Task Force for International Cooperation on Holocaust Education, Remembrance and Research. 07 Denne Task Force, som i dag har 20 medlemslande inklusive Danmark, 08 består af både regeringsrepræsentanter, regeringsstøttede organisationer og NGO'er. Arbejdet i Task Forcen skal place political and social leaders' support behind the need for Holocaust education, remembrance and research both nationally and internationally. 09 Initiativet førte til Stockholm-konferencen i 2000, hvis officielle sigte var at fremme den internationale dialog om uddannelse, opdragelse af ungdommen og forskning i Holocaust. 10 På denne konference underskrev Poul Nyrup Rasmussen, som Danmarks statsoverhoved, den såkaldte Stockholm-erklæring, der blandt andet lyder: Vi deler en forpligtelse til at mindes ofrene for Holocaust og ære dem som rejste sig imod den. Vi vil tilskynde til passende former for ihukommelse af Holocaust, inklusive en årlig Holocaust-mindedag i vore lande. 11 Da den efterfølgende regering i 2002 indførte den danske Auschwitz-dag, var Danmark bare ét land ud af mange, der indfriede løftet fra Stockholm-konferencen. USA, England, Sverige, Tyskland, Italien, Israel og Estland har alle indført lignende mærke- eller mindedage den 27. januar - dagen, hvor udryddelseslejren Auschwitz blev befriet af Den Røde Hær i Lande som Ungarn, Slovakiet, Litauen og Letland markerer hvert år Holocaust på dage, der mere specifikt henviser til landenes egen historie under Anden Verdenskrig. 12 EU har desuden indført Genocide Remembrance Day. 13 Jødiske museer spreder sig på europakortet med samme hast som mindedagene. I det nye årtusinde er der bygget, eller planer om at bygge, jødiske museer i de fleste europæiske storbyer - for eksempel i Amsterdam, Athen, Bruxelles, London, München, Sarajevo, Stockholm, Venedig, Vilnius og Warszawa. 14 I Tyskland alene er der mindst 15 jødiske museer samt en række museer knyttet til tidligere koncentrationslejre. Dansk Jødisk Museum er et af de mange nye museer og kan derfor siges at være opstået i et sandt boom af byggerier. Jødernes historie er kommet i rampelyset de senere år - men hvorfor egentlig? De jødiske museer bliver bygget på et tidspunkt i den europæiske historie, hvor den jødiske befolkning svinder ind. I de fleste europæiske lande, med undtagelse af 07 Jf. Østergaard, 2004, s Argentina, Danmark, Frankrig, Holland, Israel, Italien, Letland, Litauen, Luxemburg, Norge, Polen, Rumænien, Schweiz, Sverige, Storbritannien, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn, USA, Østrig 09 Task Force, webside, Østergaard, 2000, s The Stockholm Declaration, 2000, bilag 1 12 Task Force, webside, Bloxham, 2003, s Jf. Grossman, 2003

10 010 Tyskland, er der meget få jøder tilbage. 15 I den forbindelse noterer den jødiske forsker Ruth Ellen Gruber sig, at det er in countries such as these, where Jews make up only a tiny fraction of the general populace and where few members of the public may actually meet a living Jew, that the non-jewish embrace of the Jewish phenomenon becomes a bear hug. 16 Antropologerne Helene Golberg and Lisbeth Jensen slår fast, at udgangspunktet for opførelsen af Dansk Jødisk Museum er det samme: Dansk Jødisk Museum kommer på et tidspunkt, hvor jøder i Danmark ikke udgør en synlig minoritetsgruppe. 17 Man kan overveje om den forsvindende andel, jøder udgør i det danske og andre europæiske samfund, er årsag til oprettelsen af steder, der skal mindes deres historie. Tidligere overrabbiner Bent Melchior påpeger i hvert fald, at en markant stigning i produktionen af bøger om redningen af de danske jøder i oktober 1943 kan skyldes en insisteren på ikke at glemme: Der spores en næsten panisk angst for, at dette mindeværdige kapitel ikke skal blive husket når øjenvidnerne er forsvundet fra jordens overflade. 18 Holder man imidlertid fast i Hooper-Greenhills forståelse af museer som billeder på deres tid, må perspektivet bredes yderligere ud: Fortællingen om fortiden kommer på museum, fordi den også kan sige noget om mennesker i nutiden. Historien har altså en relevans for dem, der formidles til - den betyder noget. Når de besøgende går ind på Dansk Jødisk Museum, handler deres besøg derfor om mere end at få en fortælling om fortiden. Spørgsmålet er hvad? 15 Jf. Gruber, 2002, s Gruber, 2002, s Goldberg, 2003, s Melchior, 1993, leder

11 PROBLEMFORMULERING For at udforske hvilken betydning fortællingen om jødernes historie kan have for de ikke-jøder, der besøger de jødiske museer, ønsker vi at undersøge, hvordan besøgende oplever Dansk Jødisk Museum. Undersøgelsen tager afsæt i to spørgsmål: - Hvordan fungerer Dansk Jødisk Museum som erindringssted? - Hvad sætter erindringsarbejde i gang på museet?

12 TEORI OG METODE Historie bliver nu brugt som samlebetegnelse for de processer, der er kendetegnet ved, at mennesker lever i og med tid, dvs. at mennesker bruger deres historiebevidsthed til at frembringe historie Eric Jensen, 2003, s. 349

13 ET FORSKNINGSFELT SOM UDGANGSPUNKT 013 Når vi undersøger, hvilken betydning Dansk Jødisk Museum kan have for besøgende, bevæger vi os ind i den del af historiefaget, der kaldes erindringshistorie - eller som den franske erindringsforsker Pierre Nora betegner området: History of the second degree. 20 Historien af anden grad beskæftiger sig med, hvordan historie erindres og bruges i samfundet. Erindringsfeltet er præget af en stor begrebsmangfoldighed og en flerfaglighed, som blandt andet inddrager psykologi, historie og samfundsfag. Forskningsfeltet ligger til dels åbent og begreber, der stort set betegner det samme, bevæger sig ind og ud mellem hinanden. Når man arbejder med dette felt, skal man derfor være opmærksom på, at der ikke findes en fuldstændig klargøring af begrebernes indbyrdes forhold - og af begreberne i det hele taget. Nora definerer det erindringshistoriske forskningsfelt som en modsætning til den positivistiske tradition, der dannede skole inden for historiefaget langt op i det 20. århundrede med formålet om at finde frem til, hvad der egentlig skete: 21 Adopting such a view opens a way to a new kind of history: a history less interested in causes than in effects ( ) less interested in events themselves than in the construction of events over time, in the disappearance and re-emergence of their significations: less interested in what actually happened than in its perpetual reuse and misuse, its influence on successive presents. 22 Dette syn på historie udgør grundlaget for fagets udvikling fra slutningen af 1960'erne frem til i dag, hvor historikernes forskningsområde er blevet udvidet. Historien, som de videnskabelige historikeres historie, blev udfordret af en interesse for individets brug og erkendelse af historie. Historie af anden grad beskæftiger sig med overleveringen af begivenhederne - med Noras ord: erindringen om begivenhederne. I første bind af værket Les lieux de mémorie fra 1984 klargør Nora forskellene mellem historie og erindring: 23 Erindring er magisk, historie er rationel. Erindring er aktuel, historie er fortid. Erindring drejer sig om minder, historie om videnskab. 24 Ikke alle erindringsforskere er enige i Noras skarpe skel mellem historie og erindring, men forskningsfeltet har alligevel et fælles udgangspunkt: menneskers bevidsthed om historien - hvordan mennesker skaber mening i fortiden, og hvad denne fortidsfortolkning bruges til i nutiden. I Danmark har historikerne Claus Bryld, Bernard Eric Jensen og Anette Warring været nogle af de centrale forskere inden for teorifeltet, og netop Bryld og Eric Jensen var ankermænd i forskningsprojektet Humanistisk historieformidling - i komparativ belysning, som har bidraget til hovedparten af dansk litteratur på området. Projektet tager afsæt i 20 Nora, 1992, s. xxiv 21 Se for eksempel Kjørup, 1996, s Nora, 1992, s. xxiv 23 Les Lieux de Mémoire er inddelt i tre tematiske dele: La République (1984), La Nation (1986) og Les Frances (1992) 24 Jf. Bryld, 1999, s. 230

14 014 en ide om, at mennesker har en historisk natur. 25 At skabe betydning i fortiden og bruge betydningen til at skabe et jeg i nuet anses som et ufravigeligt vilkår for menneskers identitetsdannelse. Denne opfattelse danner grundlag for feltets begrebsapparat: [Begreberne] kan ses som forsøg på at klarlægge, hvordan bevidsthed og betydningsdannelse indgår i strukturer, og bliver brugt i menneskers liv og samliv. 26 Ethvert menneske danner altså sig selv og sin identitet i samspil med erindringen. Redaktionen bag Erindringens og glemslens politik slår erindringens betydning fast ved at kæde den sammen med forståelsen af, hvad det vil sige at være menneske: Man kan ikke have en identitet uden erindring. 27 Et andet sted beskriver Eric Jensen ligefrem mennesket som et erindrende dyr. 28 Erindringerne eksisterer i det, som Eric Jensen kalder historiebevidstheden, og det er via denne, et menneske skaber mening i den tid, det lever i, ved at koble fortid, nutid og forventningerne til en fremtid. Fordi erindringerne om fortiden spiller sammen med et nu og en fremtid, er historiebevidstheden foranderlig over tid: Nutiden bliver uundgåeligt fortid, og fremtiden bliver nutid. Ud fra denne forståelse er mennesker historiske væsener. Man bærer historien i sig: Man former historien og formes af den. 29 At være til som menneske i nuet er således en dynamisk proces, hvor erindringer om fortiden spiller en afgørende rolle. 30 ERINDRINGENS KONTEKST Ifølge erindringsforskerne eksisterer erindring altid i en sammenhæng. Både de mennesker, man lever sammen med, og de forskellige steder, hvor fortiden erindres, har betydning for erindringen. Den franske sociolog Maurice Halbwachs introducerede tidligt i det 20. århundrede tanken om erindringens særlige dynamik - at den både er individuel og kollektiv: Individual memory is nevertheless a part or an aspect of group memory ( ) One cannot in fact think about the events of one's past without discoursing upon them. 31 Erindring foregår, ifølge Halbwachs, i det enkelte menneske, men det gør ikke erindring til et udelukkende personligt foretagende. Folklorist Anne Eriksen siger: Because memories are so closely tied to the social, to what is common and shared, they will frequently also in themselves appear as shared and collective. Memories who 25 Bryld, 1999, s Ibid, s Jensen, 1996, s Jensen, 2003, s Ibid, s Bekker-Nielsen, 2004, s Halbwachs, 1992, s. 3

15 015 refer to a certain social context will in some meaning of the word be common to everybody who relate themselves to that context and who share its frame of reference. 32 Hvert enkelt individ indgår i en række erindringsfællesskaber, der består af mennesker med fælles referenceramme - for eksempel, at de tilhører den samme nation, klasse eller det samme køn. Det er i disse fællesskaber, kollektiv erindring eksisterer: Kollektiv erindring er erindringen om fortidige begivenheder og tilstande som medlemmer af et givet kollektiv har oplevet eller fået overleveret gennem mundtlig eller skriftlig tradition, og derefter aktivt søgt at opretholde gennem institutioner, ritualer og eventuelt historisk forskning. 33 Det gælder både for det, som Halbwachs kalder autobiografiske erindringer, som vi benævner selvoplevede erindringer, og for de historiske erindringer, som vi betegner andenhåndserindringer, at de er knyttet til det individ, der erindrer. Erindringernes specifikke indhold deles derfor ikke automatisk af alle i et fællesskab, 34 men deres udtryk er kollektivt - fællesskabets medlemmer udfører samme handlinger, når de erindrer en bestemt begivenhed. For eksempel ved at sætte lys i vinduerne 4. maj for at markere Danmarks befrielse. Ved at undersøge disse udtryk, kan man få indblik i den kollektive erindring. I Noras opfattelse hænger kollektiv erindring uløseligt sammen med de steder, hvor erindringen dyrkes. Med betoningen af disse steder fører han Halbwachs tanker om kollektiv erindring ind i senmoderniteten. Han genopliver de slumrende teorier fra tidligere i århundredet og igangsætter det omfattende projekt La mémoire collective i midten af 1980'erne. Begrebet erindringssted (le lieux de mémoire), som Halbwachs introducerede, sættes frem i rampelyset og bliver omdrejningspunktet for 120 forskeres arbejde, der udmønter sig i det enorme syvbindsværk Les lieux des mémoire. En grundantagelse i dette arbejde er, at erindringer er knyttet til noget bestemt: Memory is rooted in the concrete: in space, gesture, image, and object. 35 Erindringssteder kan være steder i reel forstand som for eksempel et museum, et arkiv, en kirkegård eller et monument. Men stederne kan også være samlinger, traktater, protokoller, foreninger, sange, slagord, fester og årsdage. 36 Et erindringssted er kendetegnet ved, at det betyder noget for dem, der ser, hører eller mærker det. Har stedet ingen betydning for fællesskabet, fungerer det ikke som et erindringssted: Det spiller ikke en rolle i individernes historiebevidsthed og medvirker ikke til at forbinde fortid, nutid og fremtid. Det er bare et sted - ikke et erindringssted. 32 Eriksen, 1997, s Jensen, 1998, s Bryld, 1999, s Nora, 1992, s Bryld, 1999, s. 231

16 016 En stor del af forskningen i erindringshistorie beskæftiger sig med erindringssteders betydning. Noras enorme værk om Frankrigs nationale erindringssteder er et eksempel. Et andet er den amerikanske erindringsforsker James E. Youngs bog The Texture of Memory fra 1998, hvor Holocaust-mindesmærker er genstandsfeltet. Bryld og Warrings bog Besættelsestiden som kollektiv erindring fra 1998 skal også nævnes. Bogen skabte for alvor opmærksomhed omkring erindringsforskningen i Danmark: Værket handler om den betydning, fortællingen om besættelsestiden har i danskernes bevidsthed. Metoden, de to erindringsforskere benyttede, var blandt andet at analysere jubilæer, mindesmærker, skolebøger, museer og fejringer af mindedage. Som Bryld og Warring selv pointerer, minder deres arbejdsmetode om en traditionel historiografisk metode, hvor historieskrivningens historie analyseres. Når Bryld og Warrings udvidede historiografiske analyse alligevel er anderledes, er det fordi, de ser historieproduktionen i et langt bredere perspektiv, der også inddrager medier, hvor faghistorikeren ikke nødvendigvis er afsender. Desuden er sigtet ikke at afgøre, om en given fremstilling er sand, men hvad den udtrykker om bevidstheden om besættelsestiden, sammenfattet i begrebet kollektiv erindring. 37 Lene Floris og Anette Vasströms bog På museum fra 1999 er et eksempel på forskning, som meget specifikt beskæftiger sig med den erindring, der foregår i besøgende på et erindringssted som et museum. Floris og Vasström har begge en karriere inden for museernes mure og undersøger derfor museumsoplevelser med udgangspunkt i praktiske erfaringer. Dette speciale bevæger sig ind i den gren af den danske erindringsforskning, Floris og Vasström repræsenterer. EN KONSTRUKTIVISTISK VERDENSOPFATTELSE Med den udvidede historiografiske metode rykker en del af historiefaget ind i rækken af videnskaber, der peger på individets egen forståelse af verden som afgørende. Således bliver nyskabelserne i historiefaget en del af den sproglige og kulturelle vending, der vinder indpas i samfunds- og humanvidenskaberne i 1960'erne og 1970'erne. Særligt for samtlige nye tanker er, at sprog og kultur blev trukket frem som faktorer, der er bestemmende for, hvordan verden tolkes. Det betyder, at forestillingen om den objektive historiske sandhed må kastes over bord. I dette nye syn på videnskab anser man objek- 37 Bryld, 1998, s. 19

17 017 tivitet som en illusion, da enhver forståelse af verden er farvet af de øjne, der ser. Opfattelsen er, at mennesket gennem sproglig italesættelse er med til at konstruere en virkelighed, som derfor skal ses som en menneskeskabt virkelighed. Videnskabsteoretisk er den sproglige og kulturelle vending knyttet til socialkonstruktivismen, hvor grundantagelsen er, at samfundet løbende dannes og omdannes. Ifølge Eric Jensen er erindringsforskningen en naturlig følge af dette konstruktivistiske syn på mennesket: Så snart menneskers livsverden forstås som en bevidsthedskonstitueret og samfundsskabt virkelighed, der vedvarende bliver dannet, omdannet og gendannet, er det nødvendigt at rette opmærksomheden mod erindringskulturen, for her findes en nøgle til at forstå og forklare, hvorfor den sociale virkelighed fungerer, således som den gør. 38 Med dette som baggrund trækker Eric Jensen begrebet livsverden frem. Hans opfattelse er, at en persons livsverden blandt andet viser sig i personens interesser, livsstil, erfaringer og historiebevidsthed. Det er i det enkelte menneskes livsverden, at fortidsfortolkningen sættes i gang. Young tænker erindring i samme spor og siger: For public memory and its meanings depend not just on the forms and figures in the monument itself, but on the viewer's response to the monument, how it is used politically and religiously in the community, who sees it under what circumstances, how its figures enter other media and are recast in new surroundings. As will become clear, memorials by themselves remain inert and amnesiac, dependent on visitors for whatever memory they finally produce. 39 Et erindringssted er altså ikke et sted, hvor en version af fortiden serveres og modtages i en og samme form: Den skabes i et samspil mellem flere faktorer. Som besøgende på et erindringssted får man derfor ikke en erindring: Man kan producere den. Eller med Youngs ord: Erindringsstedet kan sætte et erindringsarbejde i gang. 40 Young mener, at erindringsarbejde skaber forbindelse mellem fortid, nutid og fremtid. Erindringsarbejde foregår, når den enkelte person inddrager sig selv og sine værdier og går i dialog med stedet, der starter en refleksion over nutiden ud fra fortællinger om fortiden. Således bruges den fortid, stedet repræsenterer, som rettesnor for handlinger i nutiden. I Youngs øjne er det dermed ikke enhver aktivitet, der foregår i den enkelte på erindringsstedet, der kan betegnes som erindringsarbejde. Det er ikke nok, at der sættes noget i gang. Der foregår et erindringsarbejde, når en person bruger sig selv og den historie, stedet repræsenterer, til at orientere sig i samtiden. Et erindringsarbejde forudsætter altså indlevelse og aktiv stillingtagen. 38 Jensen, 1996, s Young, 1993, s. xii-xiii 40 Jf. Young, 1993, s. viii

18 018 HISTORIEFORMIDLING Ifølge Eric Jensen medfører et erindringshistorisk udgangspunkt, at man må tænke historieformidling i et bredere perspektiv: Det står klart, at forskning i historieformidling ikke kun kan være et spørgsmål om at se på det der formidles, den der formidler, den der formidles til, og hvordan der formidles. Det må også være et spørgsmål om, at klarlægge den erindringspolitik, der ligger til grund for en bestemt historieformidling. Forskningen må selvfølgelig interessere sig for de foreliggende erindringsfællesskaber og deres socio-kulturelle rammebetingelser. 41 Historieformidling kommer derfor også til at handle om formidlingens kontekst. Situationen og stedet, hvor historien formidles, fortæller om det, der med den tyske erindringsforsker Jörn Rüsens begreb kaldes historiekulturen. Et samfunds historiekultur kommer til udtryk i de historiefrembringende steder i samfundet: for eksempelvis på museerne, i skolerne og i massemedierne. Historiekulturen kan på den måde siges at betegne en institutionalisering af erindringsfællesskabet - eller fællesskaberne. Begrebet indfanger et erindringsfællesskabs forskellige historiebevidstheder og betegner, hvordan menneskers historieopfattelse skabes som helhed: Med historiekultur menes det erindringsarbejde, der foregår i samfundet som helhed eller måske snarere en kombination af begreberne historiebevidsthed (det ikkematerielle) og historieformidling (de materielle udtryk fx i massemedier eller museer). 42 ARBEJDET MED HISTORIEFORMIDLING Flere centrale begreber er blevet præsenteret: erindring, historiebevidsthed, erindringsfællesskab, kollektiv erindring, erindringssted, livsverden, erindringsarbejde og historiekultur. Alle begreber er hentet fra det erindringshistoriske forskningsfelt, der danner det teoretiske grundlag for dette speciale. Det gør imidlertid ikke specialet til et rent historieteoretisk arbejde. Fordi udgangspunktet er at undersøge historieformidlingen på Dansk Jødisk Museum, havner vi i det felt, hvor historiefaget og faget kommunikation mødes. Sammenhængen mellem de to fag fremgår af følgende: For at kunne svare på, hvordan Dansk Jødisk Museum fungerer som erindringssted, og hvad der sætter erindringsarbejde i gang på museet, beskæftiger vi os med to grundlæggende spørgsmål i 41 Jensen, 1996, s Floris, 2000, s. 86

19 019 arbejdet med historieformidlingen: Hvilke fortællinger om fortiden bliver formidlet, og hvordan bliver fortællingerne brugt? Derudover spørger vi til, hvorfor fortællingerne bruges, som de gør, hvilket betyder, at vi analyserer historieformidlingen i sin kontekst. Vi har valgt at forankre en analyse af formidlingen på Dansk Jødisk Museum i en præsentation af væsentlige nedslagspunkter i såvel danske som jødiske museers udvikling. Denne del af specialet findes i afsnittet Museer som erindringssteder. Gennemgangen af forandringer i museumsinstitutionen går hånd i hånd med en udbygning af det erindringshistoriske udgangspunkt. Formålet med en præsentation af dele af museumshistorien er nemlig at skabe en forståelse for, hvordan og hvorfor museer er blevet gjort til erindringssteder, og den skal medvirke til at afklare, hvordan Dansk Jødisk Museum fungerer som erindringssted. Af den grund inddrages forskellige forskeres syn på museers udstillingsvirksomhed i overvejelser om hvilke aspekter ved et museum, der kan være med til at sætte et erindringsarbejde i gang - og hvem det skal sættes i gang hos. For at kunne belyse, hvilke fortællinger museet formidler, præsenterer vi historien bag Dansk Jødisk Museum og museet, som det fremstår i dag i afsnittet Historien formidles. Vi har gjort ti personers oplevelser på Dansk Jødisk Museum til omdrejningspunkt i en analyse af museets udstilling for at kunne undersøge, hvordan museets fortællinger skabes og bruges. De ti besøgende er derfor også udgangspunktet for en analyse af, hvorfor museet opleves, som det gør og hvad, der sætter et erindringsarbejde i gang. Analysen findes i afsnittet Erindringsarbejde på Dansk Jødisk Museum, og det efterfølgende afsnit Myter, modstand og museum udgør specialets diskussion. Her sættes fokus på myter og på jødisk historie som del af en europæisk historie for hermed at komme tættere på den betydning, som netop jødernes historie kan have for ikke-jøder. KVALITATIV METODE Specialets undersøgelse af historieformidling på Dansk Jødisk Museum beskæftiger sig med, hvordan en udstilling om jødisk historie kan sætte et erindringsarbejde i gang hos de besøgende - hvordan samspillet er mellem individets historiebevidsthed og den kollektive erindring, der eksisterer i det erindringsfællesskab, museet henvender sig til. Det er

20 020 altså den enkelte besøgendes oplevelse af verden, der er fokus. Når det enkelte menneskes brug af historien er analysens omdrejningspunkt, er fortællingen, eller det narrative, central. Som Bryld siger: Har man sat sig for at forstå og forklare den betydning, som historie kan have i menneskers liv og samliv, bliver det særdeles frugtbart at betragte 'det narrative' som et integreret moment i den historisksociale virkelighed. I så fald må man også til at forstå menneskers handlinger såvel som deres identitetsdannelse som noget, der har indlejret en narrativ struktur i sig. 43 Vi har derfor valgt at benytte den kvalitative forskningsmetode til at undersøge de besøgendes oplevelser på museet og deres reaktioner på historieformidlingen, fordi udgangspunktet for denne metode er opfattelsen af, at mennesker forstår sig selv gennem fortællinger. Narrativitetsforskeren Jerome Bruner er en frontfigur på dette område, og han mener, at mennesker beskriver og forklarer deres virkelighed gennem fortællinger: Det er først og fremmest gennem vore fortællinger, vi konstruerer en version af os selv i verden, og det er gennem sine fortællinger, en kultur giver sine medlemmer modeller for identitet og handling. 44 Bruner betragter det at fortælle sin verden som en trang, mennesket har. Fortællingerne fortælles især, når noget umiddelbart uforklarligt sker - begivenheder, der afviger fra det normale: Mennesker [danner] i deres indbyrdes interaktion en fornemmelse for det kanoniske og almindelige som en baggrund, mod hvilken de kan fortolke brud på og afvigelser fra den menneskelige situations normale tilstande og give dem narrativ mening. 45 At fortællingerne bruges til at forklare det unormale i det normale, gør imidlertid ikke fortællingerne ualmindelige. De er der hele tiden - også på et institutionelt plan: Erfaring i og erindring om den sociale verden er kraftigt struktureret ikke blot af dybt internaliserede og narrativiserede folkepsykologiske forestillinger, men også af de historisk forankrede institutioner, som en kultur udvikler for at understøtte og håndhæve dem. 46 Historieteoretikeren David Carr er også af den overbevisning, at narrativer er et indbygget element i individers og kollektivers identitetsdannelse. Han mener, at den levede historie har en direkte narrativ karakter: Jeg er subjektet i en livshistorie, der til stadighed bliver fortalt og genfortalt, gennem det at den bliver levet. 47 Det at leve er at leve i historien og dermed også i historier om det levede liv. Livet forstås igennem narrativer: Narrative is ( ) our primary way of organizing and giving coherence to our experience. 48 Bruner mener, at netop det narrative træk ved et individs fortælling om sig selv banede 43 Bryld, 1999, s Bruner, 1998, s Bruner, 1999, s Ibid, s Carr citeret i Jensen 2003, s Carr, 1986, s. 65

At bruge historie. i en sen-/postmoderne tid

At bruge historie. i en sen-/postmoderne tid At bruge historie i en sen-/postmoderne tid At bruge historie i en sen-/postmoderne tid Bernard Eric Jensen (red.) Roskilde Universitetsforlag Bernard Eric Jensen (red.) At bruge historie i en sen-/postmoderne

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Sort mælk Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Museumsformidling og kunst Holocaust som erindringsbilleder i museumsformidlingen Med dette forløb tages der fat

Læs mere

I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder.

I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder. Barcelona Charteret I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder. Erklæringen begynder således:»som

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

Arkitektonisk kulturarv en mangfoldig sandhed Udvalgte chartre problematiseret i et poststrukturalistisk perspektiv.

Arkitektonisk kulturarv en mangfoldig sandhed Udvalgte chartre problematiseret i et poststrukturalistisk perspektiv. Arkitektonisk kulturarv en mangfoldig sandhed Udvalgte chartre problematiseret i et poststrukturalistisk perspektiv. Forelæsningens disposition DEL I En teoretisk og filosofisk refleksionsplatform om det

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...

Læs mere

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Tale, der tæller Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Anne Sofie Fink Kjeldgaard Seniorforsker, ph.d. Præsentation Baggrunde

Læs mere

Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort

Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort Der var en gang i Søby Dette projekt henvender sig til fagene historie, samfundsfag, geografi og dansk i udskolingen. Hensigten med projektet

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d.

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSCAPE SPRAWL Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSKABSSPREDNING Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. I Center for Strategisk Byforskning har vi de sidste 10 år

Læs mere

Årsplan for 4.b i historie 2013/2014

Årsplan for 4.b i historie 2013/2014 Årsplan for 4.b i historie 2013/2014 Formålet for faget: Formålet med undervisningen i historie er at styrke elevernes historiebevidsthed og identitet og øge deres lyst til og motivation for aktiv deltagelse

Læs mere

Årsplan i Historie for 4.A Gudumholm Skole 2011-2012

Årsplan i Historie for 4.A Gudumholm Skole 2011-2012 Basis 22 elever - 15 piger og 7 drenge. Ugentligt 2 lektioner i historie, 4. lektion om tirsdagen og 5. lektion torsdagen. IT i undervisningen Nedenstående er delvist en integreret del af historieundervisningen.

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Formidlingsovervejelser

Formidlingsovervejelser Formidlingsovervejelser I forbindelse med arbejdet med vores projekt har vi løbende overvejet hvordan vi bedst muligt ville kunne videreformidle de tanker og diskussioner vi gør os i projektet, til en

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard)

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) På den allerførste skoledag fik de farver og papir. Den lille dreng farved arket fuldt. Han ku bare ik la vær. Og lærerinden sagde: Hvad er

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 77 tilmeldte både. Det er lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Til gengæld er det glædeligt,

Læs mere

Konflikthandtering og fa Ellesskab O M

Konflikthandtering og fa Ellesskab O M Konflikthandtering og fa Ellesskab o D A O M K E T R I Indhold Materialet består af to bevægelsesøvelser om konflikthåndtering. Den første er en armlægningsøvelse, der illustrerer for eleverne to markant

Læs mere

FOREDRAG - VORES EUROPA Om den europæiske ungdomsgeneration og vores fælles udfordringer.

FOREDRAG - VORES EUROPA Om den europæiske ungdomsgeneration og vores fælles udfordringer. FOREDRAG - VORES EUROPA Om den europæiske ungdomsgeneration og vores fælles udfordringer. Med deres projekt, Vores Europa, der handler om situationen for den europæiske ungdomsgeneration, har Elena Askløf

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND,

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND, PROTOKOL OM ÆNDRING AF PROTOKOLLEN OM OVERGANGSBESTEMMELSER, DER ER KNYTTET SOM BILAG TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNION, TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNIONS FUNKTIONSMÅDE OG TIL TRAKTATEN OM OPRETTELSE

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Nyt fra PwC's IPO Watch

Nyt fra PwC's IPO Watch www.pwc.dk Nyt fra 's IPO Watch v/ Jens Otto Damgaard, partner, Revision. Skat. Rådgivning. Om s IPO Watch IPO Watch Europe undersøger hvert kvartal alle nye børsnoteringer på Europas vigtigste børsmarkeder

Læs mere

Børn og unge. vi vil det bedste INDBYDELSE TIL ÅRSMØDE DEN 12. 13. NOVEMBER 2015 NYBORG STRAND

Børn og unge. vi vil det bedste INDBYDELSE TIL ÅRSMØDE DEN 12. 13. NOVEMBER 2015 NYBORG STRAND Børn og unge vi vil det bedste INDBYDELSE TIL ÅRSMØDE DEN 12. 13. NOVEMBER 2015 NYBORG STRAND Børn og unge vi vil det bedste BØRNE- OG KULTURCHEFFORENINGEN HOLDER ÅRSMØDE D. 12. 13. NOVEMBER PÅ NYBORG

Læs mere

At påvirke negative tankemønstre

At påvirke negative tankemønstre Side 1 af 6 Synopsis UEV Modul 1 At påvirke negative tankemønstre 1.Overvejelser omkring min vejlederrolle, vejledningsmetode, etik og kontrakt Vi er to vejledere, der i april måned afholder et kursus

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori Einsteins relativitetsteori 1 Formål Formålet med denne rapport er at få større kendskab til Einstein og hans indflydelse og bidrag til fysikken. Dette indebærer at forstå den specielle relativitetsteori

Læs mere

Betydning af Verdensarv i bæredygtig nationalparkudvikling

Betydning af Verdensarv i bæredygtig nationalparkudvikling Betydning af Verdensarv i bæredygtig nationalparkudvikling Professor Janne J. Liburd, Syddansk Universitet Professor Susanne Becken, Griffith University Nationalparker: Beskyttelse & Brug Tourism and recreation

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8

995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8 995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8 PROTOKOL OM ÆNDRING AF PROTOKOLLEN OM OVERGANGSBESTEMMELSER, DER ER KNYTTET SOM BILAG

Læs mere

Sociale, digitale fortællinger - og de unge brugere

Sociale, digitale fortællinger - og de unge brugere Sociale, digitale fortællinger - og de unge brugere Lisbeth Klastrup Forskningsgruppen Digital Kultur og Mobil Kommunikation IT Universitetet i København Agenda Sociale medier, identitet og (selv)fortælling

Læs mere

Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets fordeling af projektstøtte 2015

Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets fordeling af projektstøtte 2015 Sydslesvigudvalget Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5590 Fax 3392 5567 E-mail sydslesvigudvalget@uvm.dk www.sydslesvigudvalget.dk CVR nr. 20-45-30-44 Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

FOREDRAG - VORES EUROPA

FOREDRAG - VORES EUROPA FOREDRAG - VORES EUROPA Med deres projekt, Vores Europa, der handler om situationen for den europæiske ungdomsgeneration, har Elena Askløf og Peter Laugesen netop modtaget Europa-Parlamentets Charlemagne

Læs mere

Indledning. Om bogens baggrund og formål

Indledning. Om bogens baggrund og formål Indledning Om bogens baggrund og formål Nærværende bog fokuserer på en af de mest toneangivende genretendenser i 1990 ernes danske litteratur, kendt under betegnelsen kortprosa. Bogen præsenterer en komparativ

Læs mere

En helt i tider med krig

En helt i tider med krig En helt i tider med krig v. Ph.d.-stipendiat Tea Dahl Christensen, SDU og GEM Helten findes i grænselandet mellem fiktion og fakta, mellem fantasi og virkelighed. Litteraturen tilbyder klassiske eksempler

Læs mere

Selvrealisering som selvrefleksion

Selvrealisering som selvrefleksion Selvrealisering som selvrefleksion Samfundets økonomiske udvikling, individualisering og sekulariseringen har skabt plads til den enkelte. Individet kan i dag selv bestemme sin egen livsvej. Ruten bliver

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer Me and my pet My dogs SVTV2, 2011, 5 min. Tekstet på engelsk Me and my pet er en svenskproduceret undervisningsserie til engelsk for børn i 4. klasse, som foregår på engelsk, i engelsktalende lande og

Læs mere

------------------------------------------------------------------------------------------------------

------------------------------------------------------------------------------------------------------ INDLEDNING Bogen Anonyme Alkoholikere, almindelig kendt som Store Bog, er basisteksten for fællesskabet Anonyme Alkoholikere (AA). Den blev udgivet i 1939 med det formål at vise andre alkoholikere nøjagtigt,

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne 4 5 Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Når en buschauffør begynder at bruge sin egen person bag rattet, skaber han

Læs mere

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

Claudia Splitt: Recycle 5. maj 2007

Claudia Splitt: Recycle 5. maj 2007 Claudia Splitt: Recycle 5. maj 2007 "Recycle" er en vandring ad eftertankens og følelsens veje. En aften med kærlighedssange, billeder og citater. (fra programmet) Kærlighedssange er banale, men så inderligt

Læs mere

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Bianca Albers Familie og Evidens Center Fokus for oplægget Evidens Ledelse Implementering Outcome Evidensbaseret vs. evidensinformeret

Læs mere

Eleven kan på bagrund af et kronologisk overblik forklare, hvorledes samfund har udviklet sig under forskellige forudsætninger

Eleven kan på bagrund af et kronologisk overblik forklare, hvorledes samfund har udviklet sig under forskellige forudsætninger Kompetencemål Kompetenceområde Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Kronologi og sammenhæng Eleven kan relatere ændringer i hverdag og livsvilkår over tid til eget liv Eleven kan

Læs mere

Menneskets udvikling. Kategorisering. Kategorisering. Kategorisering. Hvad er kategorisering?

Menneskets udvikling. Kategorisering. Kategorisering. Kategorisering. Hvad er kategorisering? 1 Begrebet kategorisering betyder ganske enkelt at inddele i grupper. Indenfor samfundsvidenskaberne taler man også om segmentering, men det handler om det samme: at opdele en population efter en eller

Læs mere

Det digitale skolebibliotek

Det digitale skolebibliotek Det digitale skolebibliotek digibib.dk er fyldt med råstof digibib.dk er en stor samling materialer til din undervisning. Flere tusinde artikler, fotos og tegninger er klar til brug sammen med flere af

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Moduloversigt for national identitet-forløb

Moduloversigt for national identitet-forløb Moduloversigt for national identitet-forløb Mål: Bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til eksempler på brug af historien. Overskrift på de 15 lektioner materiale

Læs mere

Synopsis og proces. Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010

Synopsis og proces. Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010 Synopsis og proces Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010 Din største synopsisudfordring Synopsis og proces Struktur giver overblik I skal formidle jeres niveau af viden Dagsorden for i dag Lidt

Læs mere

Den arbejdsstrukturerede dag Hvordan kan tre simple ord betyde så meget?

Den arbejdsstrukturerede dag Hvordan kan tre simple ord betyde så meget? I over 50 år har den arbejdsstrukturerede dag været en primær faktor i recovery processen for tusindvis af mennesker med en psykisk sygdom. Historisk set har man med udviklingen af den arbejdsstrukturerede

Læs mere

Lærervejledning til Fanget

Lærervejledning til Fanget Lærervejledning til Fanget En udstilling med værker af den danske samtidskunstner John Kørner Målgruppe: mellemtrinnet Baggrundsinformation om udstillingen John Kørner - Fanget 04.05.13-22.09-13 Problemerne

Læs mere

Sprog og identitet Københavnsafdelingen, program oktober 2012

Sprog og identitet Københavnsafdelingen, program oktober 2012 Sprog og identitet Københavnsafdelingen, program oktober 2012 Kære medlem Hvem er vi egentlig? Er det kun det grå guld, der tror på en nordisk identitet? Ser ungdommen et fællesskab? Hvad med vores nye

Læs mere

Breddeidrætten producerer social kapital

Breddeidrætten producerer social kapital Breddeidrætten producerer social kapital Mogens Kirkeby International Sport and Culture Association www.isca isca-web.org info@isca isca-web.org internationale erfaringer med at inddrage idrætten i løsningen

Læs mere

STUDIEORDNING FOR TYSK

STUDIEORDNING FOR TYSK Vejledende gennemgang af STUDIEORDNING FOR TYSK BA-centralfag 1 Indledning Denne folder er en vejledende gennemgang af studieordningen for Tysk BA-centralfag. Folderen er ikke en erstatning for den rigtige

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold VUC Fredericia HF-e Historie niveau B Gregers

Læs mere

Livshistorien en effektiv metode til rehabiliteringsarbejdet. Sune Thor Olsen Chefkonsulent i Type2dialog Cand.mag. I filosofi og historie

Livshistorien en effektiv metode til rehabiliteringsarbejdet. Sune Thor Olsen Chefkonsulent i Type2dialog Cand.mag. I filosofi og historie Livshistorien en effektiv metode til rehabiliteringsarbejdet Sune Thor Olsen Chefkonsulent i Type2dialog Cand.mag. I filosofi og historie Reference eksempler Hillerød Kommune Slagelse Kommune Syddjurs

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 Metode- og videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 1 Hvem er Erik? Erik Staunstrup 2 Program 16.15 (18.30) Erkendelsesteori 16.45 (19.00) Komplementaritet 17.00 (19.15) Videnskabsteori

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv -

ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv - DET SOCIALE EKSPERIMENT - Et lærings perspektiv - ET SPØRGSMÅL

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

KREATIVE SKOLE SFO I HELSINGØR FÆLLESSKABER KORNMAALER GRAPHIC DESIGN. Psykologisk praksis

KREATIVE SKOLE SFO I HELSINGØR FÆLLESSKABER KORNMAALER GRAPHIC DESIGN. Psykologisk praksis KREATIVE FÆLLESSKABER I HELSINGØR SKOLE SFO Psykologisk praksis KORNMAALER GRAPHIC DESIGN VELKOMMEN TIL FAGLIG FOLDER D. 01.08.12 blev Helsingør Skole SFO søsat. Søsat til at være én SFO beliggende på

Læs mere

At sætte bevægelse i en organisation. - 3 vektorer, der gør en forskel

At sætte bevægelse i en organisation. - 3 vektorer, der gør en forskel At sætte bevægelse i en organisation - 3 vektorer, der gør en forskel Af Christoffer Rude, Arbejdstilsynet juni 2009 Kan systemteori levere praktiske og konstruktive værktøjer til det komplekse kommunikationsarbejde?

Læs mere

Professionslæring i praksis

Professionslæring i praksis Martin Bayer Ulf Brinkkjær Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers møde med praksis Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers

Læs mere

Skab bedre relationer gennem forbedring af image

Skab bedre relationer gennem forbedring af image Skab bedre relationer gennem forbedring af image I ve learned that people will forget what you said, people will forget what you did, but people will never forget how you made them feel. Maya Angelou Om

Læs mere

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008) Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik

Læs mere

30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen

30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen 30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen 30 årskrigen 1618-1648 Europa før krigen Religiøse spændinger i Europa siden reformationen i 1500 tallet Katolicismen

Læs mere

navigationssystemet i din Renault Opdater www.renault.dk *Inden 90 dage efter levering af din bil.

navigationssystemet i din Renault Opdater www.renault.dk *Inden 90 dage efter levering af din bil. OPDATERINGS- GUIDE TIL MEDIA NAV navigationssystemet i din Renault Opdater GRATIS! * www.renault.dk *Inden 90 dage efter levering af din bil. Velkommen til MEdia Nav! Tak for at du netop har anskaffet

Læs mere

Skolens udfordringer i et medialiseringsperspektiv

Skolens udfordringer i et medialiseringsperspektiv D E P A R T M E N T O F M E D I A, C O G N I T I O N A N D C O M M U N I C A T I O N Skolens udfordringer i et medialiseringsperspektiv 18. November 2014 Stig Hjarvard, Professor, Ph.D. University of Copenhagen

Læs mere