INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 004 INDLEDNING 008 PROBLEMFORMULERING 011 TEORI OG METODE 012 MUSEER SOM ERINDRINGSSTEDER 024

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 004 INDLEDNING 008 PROBLEMFORMULERING 011 TEORI OG METODE 012 MUSEER SOM ERINDRINGSSTEDER 024"

Transkript

1 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD Fagene historie og kommunikation 006 Ansvarsfordeling 007 Formalia INDLEDNING 008 PROBLEMFORMULERING 011 TEORI OG METODE 012 ET FORSKNINGSFELT SOM UDGANGSPUNKT 014 Erindringens kontekst 016 En konstruktivistisk verdensopfattelse 018 Historieformidling 018 Arbejdet med historieformidling 019 Kvalitativ metode 021 Kvalitativt materiale 022 Opsummering MUSEER SOM ERINDRINGSSTEDER 024 NATIONAL ERINDRING tallets erindringssteder 026 Nationens historie 028 Videnskabelige udstillinger 030 Opsummering ET STED FULD AF FORTÆLLINGER 031 Erindringens myter 032 Flertydighed 034 Opsummering UNDERHOLDNING PÅ PLAKATEN 035 Interiørudstillinger 036 Et nyt mål 037 Udstillingerne i Brede 039 Formidling på papiret 041 Opsummering HULLER I FORTÆLLINGEN 042 Præsentative udstillinger 044 Erindring i tomrummenes æra 046 Modmonumenter 048 I arkitektens fodspor 050 Fortællingen om noget andet 051 Opsummering JØDISKE MUSEER SOM ERINDRINGSSTEDER 052 Et folk uden land 053 Den jødiske kulturarv angribes 055 Et boom 056 Fortællingen om civilisationens endeligt 058 Opsummering DELKONKLUSION

2 002 HISTORIEN FORMIDLES 060 DANSK JØDISK MUSEUM 061 En idé 062 Jødisk liv uden Holocaust 064 Opsummering BESØG PÅ DANSK JØDISK MUSEUM 065 Modtagelsen 066 Museets Mitzvah og filmenes fortælling 067 Udstillingens afsnit 072 Vinduer til i dag IND I MUSEETS FORTÆLLINGER 073 Museets fortællinger 075 De ti på museum 076 Interviewene i brug 077 De ti DELKONKLUSION ERINDRINGSARBEJDE PÅ DANSK JØDISK MUSEUM 082 ET FORMIDLINGSRUM 083 Arkitekturen i historieformidlingen 087 Arkitekten som historieformidler 089 Opsummering FORTÆLLINGER 090 At lede efter en fortælling 093 En værdifuld fortælling 096 Opsummering UDSTILLINGENS REDSKABER Interaktive elementer 101 Genstande 102 Opsummering TING I LIVE 103 Talende ting 106 Personlig relation til historien 108 Opsummering EN DEL AF NOGET STØRRE 110 Erindringsfællesskabet 113 Historiekulturen i forandring 115 Anti-myten ankommer 117 Opsummering DELKONKLUSION

3 003 MODSTAND, MYTE OG MUSEUM 120 MYTER I MODVIND 121 En betydning forsvinder 124 Et europæisk erindringsfællesskab 126 Den omvendte myte DELKONKLUSION ERINDRING 129 Myten i erindringen 131 Erindring og myter 132 Erindringsarbejde 134 Historie 135 Fortid og erindring på Dansk Jødisk Museum KONKLUSION 139 OPLEVELSER PÅ DANSK JØDISK MUSEUM FORMIDLINGSASPEKT 142 FORMIDLINGSOVERVEJELSER 143 Hvad skal formidles 143 Genre 144 Målgruppe KRONIK TIL POLITIKEN 145 En myte møder modstand ABSTRACT 150 LITTERATUR 152 BØGER OG TIDSSKRIFTER ARTIKLER I AVISER OG PÅ WEBSIDER UDSTILLINGER OG MUSEER

4 FORORD Et saadant Samliv med Fortidens Minder vækker og uddanner Folkets historiske Sands og styrker dets bevidsthed om, at det har haft sin Andel i Menneskehedens almindelige Kulturudvikling og dermed dets Erkjendelse af de Pligter, som denne Arv fra Forfærdrene paalægger den nulevende og de kommende Slægter, og en saadan bevidsthed og Erkjendelse vil ikke undlade at styrke Folkets Selvfølelse og moralske Kraft, hvortil et lille Folk som vort i høj Grad trænger. J.C. Jacobsen 01 Uddannelse af folks historiske forståelse med det formål at skabe erkendelse og bevidsthed var brygger Jacobsens bevæggrund for at donere penge til et nyt nationalhistorisk museum på Frederiksborg Slot i slutningen af 1800-tallet. Jacobsen arbejdede ud fra en grundlæggende idé om, at et museum kan have betydning for menneskers indsigt i sig selv og den verden, de lever i. Han berørte på den måde det felt, hvor fagene kommunikation og historie mødes: historieformidlingen. Dette område har to grene: Det handler dels om, hvordan historie formidles, dels om hvordan historie bruges. 02 Jacobsen mente, som citatet viser, at en erkendelse af fortiden kunne bruges til at styrke folkets moralske kraft. En kraft som folket trængte til, efter krigen i 1864 havde reduceret Danmark til en småstat. Formidlingen af fortiden på museet skulle altså gennem individets erkendelse af historien føre til en samlet følelse af kraft i nutiden. Historieformidlingen fik på den måde et formål, der havde rod i samtiden, og som blev bundet sammen med fortiden såvel som fremtiden. 01 J.C. Jacobsen citeret i Eller, , s Jf. Bekker-Nielsen, 2004, s. 254

5 005 Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot er én fortælling om et museum. Men eksemplet er ikke enestående. Som museumsteoretikeren Eilean Hooper-Greenhill fra Leicester-skolen påpeger, er museers placering i tid og rum altid afgørende for den konkrete historieformidling, der foregår på museet: Museums have always had to modify how they worked, and what they did, according to the context, the plays of power, and the social, economic, and political imperatives that surrounded them. 03 Museer kan derfor siges at være produkter af den tid, de opstår i. De er bygget og planlagt efter samtidens behov for og syn på historieformidling. Nationalmuseets udstilling Museum Europa fra 1992 underbygger dette synspunkt. Udstillingen tog afsæt i et syn på museer som billeder på strømninger og tendenser i deres tid: Det europæiske museum [er] i sine udstillinger et lige så betydningsfuldt vidnesbyrd om de skiftende verdensbilleder, som eksempelvis den europæiske litteratur er det i sine fortællemåder, eller den europæiske billedkunst er det i sine malermåder. 04 At se museer i forhold til den tid, de fungerer i, er udgangspunktet for dette speciale. Vi mener, museer siger noget. Ikke bare om dem, der har bygget museet, og dem der besøger museet, men også om alle dem, der befinder sig rundt om museet og væk fra museet - selv de, der ikke engang ved, det eksisterer. Specialet starter her: i spændingsfeltet mellem et museum, der formidler en historie, og besøgende der oplever formidlingen. FAGENE HISTORIE OG KOMMUNIKATION Specialet drejer sig om museumsformidling, og derfor er fagene historie og kommunikation tæt knyttet i alle specialets dele. Det er sammensmeltningen mellem de to fag, der er selve specialets udgangspunkt, da det netop vil belyse museers historiske kontekster, sammenhængen mellem videnskabssyn og udstillingssyn samt museers samfundsmæssige og kulturhistoriske funktion. Specialet bærer derfor præg af en tæt integration mellem både historieteori, museumshistorie og teorier om formidling og oplevelse i et museumsrum. Koblingen mellem historie og kommunikation uddybes i afsnittet Arbejdet med historieformidlingen. 03 Hooper-Greenhill, 1993, s Nielsen, 1993, s. 8

6 006 Vi tager afsæt i såvel en historisk metode som en metode hentet fra kommunikationsfagets verden. Vores historieteoretiske ståsted forklares i kapitlet Teori og metode, og det danner især grundlag for en gennemgang af museers udvikling i kapitlet Museer som erindringssteder. Den kvalitative metode, vi benytter i specialet, hører til kommunikationsfaget. Denne metode præsenteres i afsnittet Kvalitativ metode og Kvalitativt materiale i kapitlet Teori og metode og i afsnittet Ind i museets fortællinger i kapitlet Historien formidles. Desuden er den kvalitative metode fundamentet for specialets analyse Erindringsarbejde på Dansk Jødisk Museum. ANSVARSFORDELING Specialet er skrevet af en gruppe, og det færdige resultat skal derfor betragtes som tre studerendes samlede arbejde. Alle gruppens medlemmer er lige ansvarlige for hele specialet, og af samme årsag er det mere eller mindre umuligt at placere et ansvar for de forskellige afsnit. Hver del er skrevet af flere forskellige personer: Alle tekster har skiftet hænder flere gange, og alle medlemmer af gruppen har således skrevet videre på hinandens tekster. Litteraturen, der ligger til grund for specialet, er ligeledes blevet læst og diskuteret af alle gruppens medlemmer. Det er imidlertid muligt at udpege tre områder, som hvert enkelt gruppemedlem har fordybet sig særligt i, hvilket betyder, at enkelte afsnit har haft ekspertens særlige bevågenhed. Lise Korsgaard har således fokuseret særligt på afsnittene National erindring, Et sted fuld af fortællinger og Underholdning på plakaten i kapitlet Museer som erindringssteder. I samme kapitel har Stine Thuge beskæftiget sig særligt med afsnittene Huller i fortællingen og Jødiske museer som erindringssteder. Ida Christoffersen er gået i dybden med afsnittene Dansk Jødisk Museum og Besøg på Dansk Jødisk Museum i kapitlet Historien formidles.

7 007 FORMALIA Alle henvisninger til litteraturen i dette speciale bringes i fodnoter. I enkelte noter finder man desuden uddybende oplysninger til specialets tekst, men så vidt muligt er alle oplysninger, vi har fundet relevante, inddraget i selve teksten. Princippet for kommatering i specialet er det grammatiske komma. I forhold til kommunikations regler for, hvilke dele af specialet, der tæller med i forhold til sidetal, fylder specialet tegn. På historie fylder specialet tegn. Ida Christoffersen, Lise Korsgaard og Stine Thuge København, august 2005

8 INDLEDNING Der findes et sted i København, hvor man kan gå i de danske jøders fodspor. Fra de første jøders ankomst til landet i 1600-tallet, op gennem det 19. århundrede, under Anden Verdenskrig og frem til i dag. Stedet er Dansk Jødisk Museum. Her fortælles jødernes historie. Historien fortælles også andre steder. Betragt en række af Danmarks officielle tiltag de seneste par år, og find en fællesnævner: I år 2000 træder Danmarks daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen op på talerstolen på rådhuset i Stockholm. Hans tale er Danmarks officielle indslag på konferencen The Stockholm International Forum on the Holocaust. Omkring samme tid oprettes Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier 05 i København. Den danske regering etablerer Auschwitz-dagen - en national mindedag for Holocaust og andre folkedrab, og Danmark bliver medlem af en international organisation, en Task Force, der arbejder for at fremme undervisning og forskning i Holocaust. Disse tiltag er ikke enestående. Siden 1980'erne er antallet af markeringer af jødernes historie nærmest eksploderet. 06 Et utal af film, tv-produktioner, bøger, afhandlinger, udstillinger og monumenter, der omhandler emnet, har set dagens lys, og i de seneste år har mindedage og museer bredt sig over det europæiske kontinent med en bemærkelsesværdig fart. Hverken Auschwitz-dagen eller Dansk Jødisk Museum er derfor særligt danske fænomener. De må ses i lyset af den europæiske udvikling, der kan spores tilbage til 1980'erne, men som for alvor eskalerede, da 50-året for Anden Verdenskrigs afslutning blev fejret i Siden 2003: Afdeling for Holocaust- og Folkedrabsstudier ved Dansk Institut for Internationale Studier 06 Jf. Jensen, 2003, s. 79

9 009 I 1998 tog den britiske, amerikanske og svenske regering et skelsættende initiativ: De oprettede The Task Force for International Cooperation on Holocaust Education, Remembrance and Research. 07 Denne Task Force, som i dag har 20 medlemslande inklusive Danmark, 08 består af både regeringsrepræsentanter, regeringsstøttede organisationer og NGO'er. Arbejdet i Task Forcen skal place political and social leaders' support behind the need for Holocaust education, remembrance and research both nationally and internationally. 09 Initiativet førte til Stockholm-konferencen i 2000, hvis officielle sigte var at fremme den internationale dialog om uddannelse, opdragelse af ungdommen og forskning i Holocaust. 10 På denne konference underskrev Poul Nyrup Rasmussen, som Danmarks statsoverhoved, den såkaldte Stockholm-erklæring, der blandt andet lyder: Vi deler en forpligtelse til at mindes ofrene for Holocaust og ære dem som rejste sig imod den. Vi vil tilskynde til passende former for ihukommelse af Holocaust, inklusive en årlig Holocaust-mindedag i vore lande. 11 Da den efterfølgende regering i 2002 indførte den danske Auschwitz-dag, var Danmark bare ét land ud af mange, der indfriede løftet fra Stockholm-konferencen. USA, England, Sverige, Tyskland, Italien, Israel og Estland har alle indført lignende mærke- eller mindedage den 27. januar - dagen, hvor udryddelseslejren Auschwitz blev befriet af Den Røde Hær i Lande som Ungarn, Slovakiet, Litauen og Letland markerer hvert år Holocaust på dage, der mere specifikt henviser til landenes egen historie under Anden Verdenskrig. 12 EU har desuden indført Genocide Remembrance Day. 13 Jødiske museer spreder sig på europakortet med samme hast som mindedagene. I det nye årtusinde er der bygget, eller planer om at bygge, jødiske museer i de fleste europæiske storbyer - for eksempel i Amsterdam, Athen, Bruxelles, London, München, Sarajevo, Stockholm, Venedig, Vilnius og Warszawa. 14 I Tyskland alene er der mindst 15 jødiske museer samt en række museer knyttet til tidligere koncentrationslejre. Dansk Jødisk Museum er et af de mange nye museer og kan derfor siges at være opstået i et sandt boom af byggerier. Jødernes historie er kommet i rampelyset de senere år - men hvorfor egentlig? De jødiske museer bliver bygget på et tidspunkt i den europæiske historie, hvor den jødiske befolkning svinder ind. I de fleste europæiske lande, med undtagelse af 07 Jf. Østergaard, 2004, s Argentina, Danmark, Frankrig, Holland, Israel, Italien, Letland, Litauen, Luxemburg, Norge, Polen, Rumænien, Schweiz, Sverige, Storbritannien, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn, USA, Østrig 09 Task Force, webside, Østergaard, 2000, s The Stockholm Declaration, 2000, bilag 1 12 Task Force, webside, Bloxham, 2003, s Jf. Grossman, 2003

10 010 Tyskland, er der meget få jøder tilbage. 15 I den forbindelse noterer den jødiske forsker Ruth Ellen Gruber sig, at det er in countries such as these, where Jews make up only a tiny fraction of the general populace and where few members of the public may actually meet a living Jew, that the non-jewish embrace of the Jewish phenomenon becomes a bear hug. 16 Antropologerne Helene Golberg and Lisbeth Jensen slår fast, at udgangspunktet for opførelsen af Dansk Jødisk Museum er det samme: Dansk Jødisk Museum kommer på et tidspunkt, hvor jøder i Danmark ikke udgør en synlig minoritetsgruppe. 17 Man kan overveje om den forsvindende andel, jøder udgør i det danske og andre europæiske samfund, er årsag til oprettelsen af steder, der skal mindes deres historie. Tidligere overrabbiner Bent Melchior påpeger i hvert fald, at en markant stigning i produktionen af bøger om redningen af de danske jøder i oktober 1943 kan skyldes en insisteren på ikke at glemme: Der spores en næsten panisk angst for, at dette mindeværdige kapitel ikke skal blive husket når øjenvidnerne er forsvundet fra jordens overflade. 18 Holder man imidlertid fast i Hooper-Greenhills forståelse af museer som billeder på deres tid, må perspektivet bredes yderligere ud: Fortællingen om fortiden kommer på museum, fordi den også kan sige noget om mennesker i nutiden. Historien har altså en relevans for dem, der formidles til - den betyder noget. Når de besøgende går ind på Dansk Jødisk Museum, handler deres besøg derfor om mere end at få en fortælling om fortiden. Spørgsmålet er hvad? 15 Jf. Gruber, 2002, s Gruber, 2002, s Goldberg, 2003, s Melchior, 1993, leder

11 PROBLEMFORMULERING For at udforske hvilken betydning fortællingen om jødernes historie kan have for de ikke-jøder, der besøger de jødiske museer, ønsker vi at undersøge, hvordan besøgende oplever Dansk Jødisk Museum. Undersøgelsen tager afsæt i to spørgsmål: - Hvordan fungerer Dansk Jødisk Museum som erindringssted? - Hvad sætter erindringsarbejde i gang på museet?

12 TEORI OG METODE Historie bliver nu brugt som samlebetegnelse for de processer, der er kendetegnet ved, at mennesker lever i og med tid, dvs. at mennesker bruger deres historiebevidsthed til at frembringe historie Eric Jensen, 2003, s. 349

13 ET FORSKNINGSFELT SOM UDGANGSPUNKT 013 Når vi undersøger, hvilken betydning Dansk Jødisk Museum kan have for besøgende, bevæger vi os ind i den del af historiefaget, der kaldes erindringshistorie - eller som den franske erindringsforsker Pierre Nora betegner området: History of the second degree. 20 Historien af anden grad beskæftiger sig med, hvordan historie erindres og bruges i samfundet. Erindringsfeltet er præget af en stor begrebsmangfoldighed og en flerfaglighed, som blandt andet inddrager psykologi, historie og samfundsfag. Forskningsfeltet ligger til dels åbent og begreber, der stort set betegner det samme, bevæger sig ind og ud mellem hinanden. Når man arbejder med dette felt, skal man derfor være opmærksom på, at der ikke findes en fuldstændig klargøring af begrebernes indbyrdes forhold - og af begreberne i det hele taget. Nora definerer det erindringshistoriske forskningsfelt som en modsætning til den positivistiske tradition, der dannede skole inden for historiefaget langt op i det 20. århundrede med formålet om at finde frem til, hvad der egentlig skete: 21 Adopting such a view opens a way to a new kind of history: a history less interested in causes than in effects ( ) less interested in events themselves than in the construction of events over time, in the disappearance and re-emergence of their significations: less interested in what actually happened than in its perpetual reuse and misuse, its influence on successive presents. 22 Dette syn på historie udgør grundlaget for fagets udvikling fra slutningen af 1960'erne frem til i dag, hvor historikernes forskningsområde er blevet udvidet. Historien, som de videnskabelige historikeres historie, blev udfordret af en interesse for individets brug og erkendelse af historie. Historie af anden grad beskæftiger sig med overleveringen af begivenhederne - med Noras ord: erindringen om begivenhederne. I første bind af værket Les lieux de mémorie fra 1984 klargør Nora forskellene mellem historie og erindring: 23 Erindring er magisk, historie er rationel. Erindring er aktuel, historie er fortid. Erindring drejer sig om minder, historie om videnskab. 24 Ikke alle erindringsforskere er enige i Noras skarpe skel mellem historie og erindring, men forskningsfeltet har alligevel et fælles udgangspunkt: menneskers bevidsthed om historien - hvordan mennesker skaber mening i fortiden, og hvad denne fortidsfortolkning bruges til i nutiden. I Danmark har historikerne Claus Bryld, Bernard Eric Jensen og Anette Warring været nogle af de centrale forskere inden for teorifeltet, og netop Bryld og Eric Jensen var ankermænd i forskningsprojektet Humanistisk historieformidling - i komparativ belysning, som har bidraget til hovedparten af dansk litteratur på området. Projektet tager afsæt i 20 Nora, 1992, s. xxiv 21 Se for eksempel Kjørup, 1996, s Nora, 1992, s. xxiv 23 Les Lieux de Mémoire er inddelt i tre tematiske dele: La République (1984), La Nation (1986) og Les Frances (1992) 24 Jf. Bryld, 1999, s. 230

14 014 en ide om, at mennesker har en historisk natur. 25 At skabe betydning i fortiden og bruge betydningen til at skabe et jeg i nuet anses som et ufravigeligt vilkår for menneskers identitetsdannelse. Denne opfattelse danner grundlag for feltets begrebsapparat: [Begreberne] kan ses som forsøg på at klarlægge, hvordan bevidsthed og betydningsdannelse indgår i strukturer, og bliver brugt i menneskers liv og samliv. 26 Ethvert menneske danner altså sig selv og sin identitet i samspil med erindringen. Redaktionen bag Erindringens og glemslens politik slår erindringens betydning fast ved at kæde den sammen med forståelsen af, hvad det vil sige at være menneske: Man kan ikke have en identitet uden erindring. 27 Et andet sted beskriver Eric Jensen ligefrem mennesket som et erindrende dyr. 28 Erindringerne eksisterer i det, som Eric Jensen kalder historiebevidstheden, og det er via denne, et menneske skaber mening i den tid, det lever i, ved at koble fortid, nutid og forventningerne til en fremtid. Fordi erindringerne om fortiden spiller sammen med et nu og en fremtid, er historiebevidstheden foranderlig over tid: Nutiden bliver uundgåeligt fortid, og fremtiden bliver nutid. Ud fra denne forståelse er mennesker historiske væsener. Man bærer historien i sig: Man former historien og formes af den. 29 At være til som menneske i nuet er således en dynamisk proces, hvor erindringer om fortiden spiller en afgørende rolle. 30 ERINDRINGENS KONTEKST Ifølge erindringsforskerne eksisterer erindring altid i en sammenhæng. Både de mennesker, man lever sammen med, og de forskellige steder, hvor fortiden erindres, har betydning for erindringen. Den franske sociolog Maurice Halbwachs introducerede tidligt i det 20. århundrede tanken om erindringens særlige dynamik - at den både er individuel og kollektiv: Individual memory is nevertheless a part or an aspect of group memory ( ) One cannot in fact think about the events of one's past without discoursing upon them. 31 Erindring foregår, ifølge Halbwachs, i det enkelte menneske, men det gør ikke erindring til et udelukkende personligt foretagende. Folklorist Anne Eriksen siger: Because memories are so closely tied to the social, to what is common and shared, they will frequently also in themselves appear as shared and collective. Memories who 25 Bryld, 1999, s Ibid, s Jensen, 1996, s Jensen, 2003, s Ibid, s Bekker-Nielsen, 2004, s Halbwachs, 1992, s. 3

15 015 refer to a certain social context will in some meaning of the word be common to everybody who relate themselves to that context and who share its frame of reference. 32 Hvert enkelt individ indgår i en række erindringsfællesskaber, der består af mennesker med fælles referenceramme - for eksempel, at de tilhører den samme nation, klasse eller det samme køn. Det er i disse fællesskaber, kollektiv erindring eksisterer: Kollektiv erindring er erindringen om fortidige begivenheder og tilstande som medlemmer af et givet kollektiv har oplevet eller fået overleveret gennem mundtlig eller skriftlig tradition, og derefter aktivt søgt at opretholde gennem institutioner, ritualer og eventuelt historisk forskning. 33 Det gælder både for det, som Halbwachs kalder autobiografiske erindringer, som vi benævner selvoplevede erindringer, og for de historiske erindringer, som vi betegner andenhåndserindringer, at de er knyttet til det individ, der erindrer. Erindringernes specifikke indhold deles derfor ikke automatisk af alle i et fællesskab, 34 men deres udtryk er kollektivt - fællesskabets medlemmer udfører samme handlinger, når de erindrer en bestemt begivenhed. For eksempel ved at sætte lys i vinduerne 4. maj for at markere Danmarks befrielse. Ved at undersøge disse udtryk, kan man få indblik i den kollektive erindring. I Noras opfattelse hænger kollektiv erindring uløseligt sammen med de steder, hvor erindringen dyrkes. Med betoningen af disse steder fører han Halbwachs tanker om kollektiv erindring ind i senmoderniteten. Han genopliver de slumrende teorier fra tidligere i århundredet og igangsætter det omfattende projekt La mémoire collective i midten af 1980'erne. Begrebet erindringssted (le lieux de mémoire), som Halbwachs introducerede, sættes frem i rampelyset og bliver omdrejningspunktet for 120 forskeres arbejde, der udmønter sig i det enorme syvbindsværk Les lieux des mémoire. En grundantagelse i dette arbejde er, at erindringer er knyttet til noget bestemt: Memory is rooted in the concrete: in space, gesture, image, and object. 35 Erindringssteder kan være steder i reel forstand som for eksempel et museum, et arkiv, en kirkegård eller et monument. Men stederne kan også være samlinger, traktater, protokoller, foreninger, sange, slagord, fester og årsdage. 36 Et erindringssted er kendetegnet ved, at det betyder noget for dem, der ser, hører eller mærker det. Har stedet ingen betydning for fællesskabet, fungerer det ikke som et erindringssted: Det spiller ikke en rolle i individernes historiebevidsthed og medvirker ikke til at forbinde fortid, nutid og fremtid. Det er bare et sted - ikke et erindringssted. 32 Eriksen, 1997, s Jensen, 1998, s Bryld, 1999, s Nora, 1992, s Bryld, 1999, s. 231

16 016 En stor del af forskningen i erindringshistorie beskæftiger sig med erindringssteders betydning. Noras enorme værk om Frankrigs nationale erindringssteder er et eksempel. Et andet er den amerikanske erindringsforsker James E. Youngs bog The Texture of Memory fra 1998, hvor Holocaust-mindesmærker er genstandsfeltet. Bryld og Warrings bog Besættelsestiden som kollektiv erindring fra 1998 skal også nævnes. Bogen skabte for alvor opmærksomhed omkring erindringsforskningen i Danmark: Værket handler om den betydning, fortællingen om besættelsestiden har i danskernes bevidsthed. Metoden, de to erindringsforskere benyttede, var blandt andet at analysere jubilæer, mindesmærker, skolebøger, museer og fejringer af mindedage. Som Bryld og Warring selv pointerer, minder deres arbejdsmetode om en traditionel historiografisk metode, hvor historieskrivningens historie analyseres. Når Bryld og Warrings udvidede historiografiske analyse alligevel er anderledes, er det fordi, de ser historieproduktionen i et langt bredere perspektiv, der også inddrager medier, hvor faghistorikeren ikke nødvendigvis er afsender. Desuden er sigtet ikke at afgøre, om en given fremstilling er sand, men hvad den udtrykker om bevidstheden om besættelsestiden, sammenfattet i begrebet kollektiv erindring. 37 Lene Floris og Anette Vasströms bog På museum fra 1999 er et eksempel på forskning, som meget specifikt beskæftiger sig med den erindring, der foregår i besøgende på et erindringssted som et museum. Floris og Vasström har begge en karriere inden for museernes mure og undersøger derfor museumsoplevelser med udgangspunkt i praktiske erfaringer. Dette speciale bevæger sig ind i den gren af den danske erindringsforskning, Floris og Vasström repræsenterer. EN KONSTRUKTIVISTISK VERDENSOPFATTELSE Med den udvidede historiografiske metode rykker en del af historiefaget ind i rækken af videnskaber, der peger på individets egen forståelse af verden som afgørende. Således bliver nyskabelserne i historiefaget en del af den sproglige og kulturelle vending, der vinder indpas i samfunds- og humanvidenskaberne i 1960'erne og 1970'erne. Særligt for samtlige nye tanker er, at sprog og kultur blev trukket frem som faktorer, der er bestemmende for, hvordan verden tolkes. Det betyder, at forestillingen om den objektive historiske sandhed må kastes over bord. I dette nye syn på videnskab anser man objek- 37 Bryld, 1998, s. 19

17 017 tivitet som en illusion, da enhver forståelse af verden er farvet af de øjne, der ser. Opfattelsen er, at mennesket gennem sproglig italesættelse er med til at konstruere en virkelighed, som derfor skal ses som en menneskeskabt virkelighed. Videnskabsteoretisk er den sproglige og kulturelle vending knyttet til socialkonstruktivismen, hvor grundantagelsen er, at samfundet løbende dannes og omdannes. Ifølge Eric Jensen er erindringsforskningen en naturlig følge af dette konstruktivistiske syn på mennesket: Så snart menneskers livsverden forstås som en bevidsthedskonstitueret og samfundsskabt virkelighed, der vedvarende bliver dannet, omdannet og gendannet, er det nødvendigt at rette opmærksomheden mod erindringskulturen, for her findes en nøgle til at forstå og forklare, hvorfor den sociale virkelighed fungerer, således som den gør. 38 Med dette som baggrund trækker Eric Jensen begrebet livsverden frem. Hans opfattelse er, at en persons livsverden blandt andet viser sig i personens interesser, livsstil, erfaringer og historiebevidsthed. Det er i det enkelte menneskes livsverden, at fortidsfortolkningen sættes i gang. Young tænker erindring i samme spor og siger: For public memory and its meanings depend not just on the forms and figures in the monument itself, but on the viewer's response to the monument, how it is used politically and religiously in the community, who sees it under what circumstances, how its figures enter other media and are recast in new surroundings. As will become clear, memorials by themselves remain inert and amnesiac, dependent on visitors for whatever memory they finally produce. 39 Et erindringssted er altså ikke et sted, hvor en version af fortiden serveres og modtages i en og samme form: Den skabes i et samspil mellem flere faktorer. Som besøgende på et erindringssted får man derfor ikke en erindring: Man kan producere den. Eller med Youngs ord: Erindringsstedet kan sætte et erindringsarbejde i gang. 40 Young mener, at erindringsarbejde skaber forbindelse mellem fortid, nutid og fremtid. Erindringsarbejde foregår, når den enkelte person inddrager sig selv og sine værdier og går i dialog med stedet, der starter en refleksion over nutiden ud fra fortællinger om fortiden. Således bruges den fortid, stedet repræsenterer, som rettesnor for handlinger i nutiden. I Youngs øjne er det dermed ikke enhver aktivitet, der foregår i den enkelte på erindringsstedet, der kan betegnes som erindringsarbejde. Det er ikke nok, at der sættes noget i gang. Der foregår et erindringsarbejde, når en person bruger sig selv og den historie, stedet repræsenterer, til at orientere sig i samtiden. Et erindringsarbejde forudsætter altså indlevelse og aktiv stillingtagen. 38 Jensen, 1996, s Young, 1993, s. xii-xiii 40 Jf. Young, 1993, s. viii

18 018 HISTORIEFORMIDLING Ifølge Eric Jensen medfører et erindringshistorisk udgangspunkt, at man må tænke historieformidling i et bredere perspektiv: Det står klart, at forskning i historieformidling ikke kun kan være et spørgsmål om at se på det der formidles, den der formidler, den der formidles til, og hvordan der formidles. Det må også være et spørgsmål om, at klarlægge den erindringspolitik, der ligger til grund for en bestemt historieformidling. Forskningen må selvfølgelig interessere sig for de foreliggende erindringsfællesskaber og deres socio-kulturelle rammebetingelser. 41 Historieformidling kommer derfor også til at handle om formidlingens kontekst. Situationen og stedet, hvor historien formidles, fortæller om det, der med den tyske erindringsforsker Jörn Rüsens begreb kaldes historiekulturen. Et samfunds historiekultur kommer til udtryk i de historiefrembringende steder i samfundet: for eksempelvis på museerne, i skolerne og i massemedierne. Historiekulturen kan på den måde siges at betegne en institutionalisering af erindringsfællesskabet - eller fællesskaberne. Begrebet indfanger et erindringsfællesskabs forskellige historiebevidstheder og betegner, hvordan menneskers historieopfattelse skabes som helhed: Med historiekultur menes det erindringsarbejde, der foregår i samfundet som helhed eller måske snarere en kombination af begreberne historiebevidsthed (det ikkematerielle) og historieformidling (de materielle udtryk fx i massemedier eller museer). 42 ARBEJDET MED HISTORIEFORMIDLING Flere centrale begreber er blevet præsenteret: erindring, historiebevidsthed, erindringsfællesskab, kollektiv erindring, erindringssted, livsverden, erindringsarbejde og historiekultur. Alle begreber er hentet fra det erindringshistoriske forskningsfelt, der danner det teoretiske grundlag for dette speciale. Det gør imidlertid ikke specialet til et rent historieteoretisk arbejde. Fordi udgangspunktet er at undersøge historieformidlingen på Dansk Jødisk Museum, havner vi i det felt, hvor historiefaget og faget kommunikation mødes. Sammenhængen mellem de to fag fremgår af følgende: For at kunne svare på, hvordan Dansk Jødisk Museum fungerer som erindringssted, og hvad der sætter erindringsarbejde i gang på museet, beskæftiger vi os med to grundlæggende spørgsmål i 41 Jensen, 1996, s Floris, 2000, s. 86

19 019 arbejdet med historieformidlingen: Hvilke fortællinger om fortiden bliver formidlet, og hvordan bliver fortællingerne brugt? Derudover spørger vi til, hvorfor fortællingerne bruges, som de gør, hvilket betyder, at vi analyserer historieformidlingen i sin kontekst. Vi har valgt at forankre en analyse af formidlingen på Dansk Jødisk Museum i en præsentation af væsentlige nedslagspunkter i såvel danske som jødiske museers udvikling. Denne del af specialet findes i afsnittet Museer som erindringssteder. Gennemgangen af forandringer i museumsinstitutionen går hånd i hånd med en udbygning af det erindringshistoriske udgangspunkt. Formålet med en præsentation af dele af museumshistorien er nemlig at skabe en forståelse for, hvordan og hvorfor museer er blevet gjort til erindringssteder, og den skal medvirke til at afklare, hvordan Dansk Jødisk Museum fungerer som erindringssted. Af den grund inddrages forskellige forskeres syn på museers udstillingsvirksomhed i overvejelser om hvilke aspekter ved et museum, der kan være med til at sætte et erindringsarbejde i gang - og hvem det skal sættes i gang hos. For at kunne belyse, hvilke fortællinger museet formidler, præsenterer vi historien bag Dansk Jødisk Museum og museet, som det fremstår i dag i afsnittet Historien formidles. Vi har gjort ti personers oplevelser på Dansk Jødisk Museum til omdrejningspunkt i en analyse af museets udstilling for at kunne undersøge, hvordan museets fortællinger skabes og bruges. De ti besøgende er derfor også udgangspunktet for en analyse af, hvorfor museet opleves, som det gør og hvad, der sætter et erindringsarbejde i gang. Analysen findes i afsnittet Erindringsarbejde på Dansk Jødisk Museum, og det efterfølgende afsnit Myter, modstand og museum udgør specialets diskussion. Her sættes fokus på myter og på jødisk historie som del af en europæisk historie for hermed at komme tættere på den betydning, som netop jødernes historie kan have for ikke-jøder. KVALITATIV METODE Specialets undersøgelse af historieformidling på Dansk Jødisk Museum beskæftiger sig med, hvordan en udstilling om jødisk historie kan sætte et erindringsarbejde i gang hos de besøgende - hvordan samspillet er mellem individets historiebevidsthed og den kollektive erindring, der eksisterer i det erindringsfællesskab, museet henvender sig til. Det er

20 020 altså den enkelte besøgendes oplevelse af verden, der er fokus. Når det enkelte menneskes brug af historien er analysens omdrejningspunkt, er fortællingen, eller det narrative, central. Som Bryld siger: Har man sat sig for at forstå og forklare den betydning, som historie kan have i menneskers liv og samliv, bliver det særdeles frugtbart at betragte 'det narrative' som et integreret moment i den historisksociale virkelighed. I så fald må man også til at forstå menneskers handlinger såvel som deres identitetsdannelse som noget, der har indlejret en narrativ struktur i sig. 43 Vi har derfor valgt at benytte den kvalitative forskningsmetode til at undersøge de besøgendes oplevelser på museet og deres reaktioner på historieformidlingen, fordi udgangspunktet for denne metode er opfattelsen af, at mennesker forstår sig selv gennem fortællinger. Narrativitetsforskeren Jerome Bruner er en frontfigur på dette område, og han mener, at mennesker beskriver og forklarer deres virkelighed gennem fortællinger: Det er først og fremmest gennem vore fortællinger, vi konstruerer en version af os selv i verden, og det er gennem sine fortællinger, en kultur giver sine medlemmer modeller for identitet og handling. 44 Bruner betragter det at fortælle sin verden som en trang, mennesket har. Fortællingerne fortælles især, når noget umiddelbart uforklarligt sker - begivenheder, der afviger fra det normale: Mennesker [danner] i deres indbyrdes interaktion en fornemmelse for det kanoniske og almindelige som en baggrund, mod hvilken de kan fortolke brud på og afvigelser fra den menneskelige situations normale tilstande og give dem narrativ mening. 45 At fortællingerne bruges til at forklare det unormale i det normale, gør imidlertid ikke fortællingerne ualmindelige. De er der hele tiden - også på et institutionelt plan: Erfaring i og erindring om den sociale verden er kraftigt struktureret ikke blot af dybt internaliserede og narrativiserede folkepsykologiske forestillinger, men også af de historisk forankrede institutioner, som en kultur udvikler for at understøtte og håndhæve dem. 46 Historieteoretikeren David Carr er også af den overbevisning, at narrativer er et indbygget element i individers og kollektivers identitetsdannelse. Han mener, at den levede historie har en direkte narrativ karakter: Jeg er subjektet i en livshistorie, der til stadighed bliver fortalt og genfortalt, gennem det at den bliver levet. 47 Det at leve er at leve i historien og dermed også i historier om det levede liv. Livet forstås igennem narrativer: Narrative is ( ) our primary way of organizing and giving coherence to our experience. 48 Bruner mener, at netop det narrative træk ved et individs fortælling om sig selv banede 43 Bryld, 1999, s Bruner, 1998, s Bruner, 1999, s Ibid, s Carr citeret i Jensen 2003, s Carr, 1986, s. 65

Faglige delmål og slutmål i faget Historie

Faglige delmål og slutmål i faget Historie Faglige delmål og slutmål i faget Historie Fagets generelle formål og indhold. Dette afsnit beskriver hvorfor og hvordan vi arbejder med historiefaget på Højbo. Formålet med undervisningen i historie er

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

At bruge historie. i en sen-/postmoderne tid

At bruge historie. i en sen-/postmoderne tid At bruge historie i en sen-/postmoderne tid At bruge historie i en sen-/postmoderne tid Bernard Eric Jensen (red.) Roskilde Universitetsforlag Bernard Eric Jensen (red.) At bruge historie i en sen-/postmoderne

Læs mere

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere

Grauballemanden.dk i historie

Grauballemanden.dk i historie Lærervejledning: Gymnasiet Grauballemanden.dk i historie Historie Introduktion I historieundervisningen i gymnasiet fokuseres der på historisk tid begyndende med de første bykulturer og skriftens indførelse.

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

FÆRDIGHEDS- OG VIDENSOMRÅDER

FÆRDIGHEDS- OG VIDENSOMRÅDER FÆLLES Forløbet om køn og seksualitet tager udgangspunkt i følgende kompetence-, færdigheds- og vidensmål for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab:

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview David Rasch, stud. psych., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Indledning En analyse af samtalens form, dvs. dynamikken mellem

Læs mere

Danmarkshistorisk oversigtsforløb med særligt fokus på forandringer og periodisering.

Danmarkshistorisk oversigtsforløb med særligt fokus på forandringer og periodisering. Danmarkshistorisk oversigtsforløb med særligt fokus på forandringer og periodisering. Forløbets faglige mål: Dette forløb dækker dels over den obligatoriske danmarkshistoriske oversigtslæsning og dels

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

På jagt efter... Tre læremidler til brug i grundskolens historieundervisning. Lærervejledning

På jagt efter... Tre læremidler til brug i grundskolens historieundervisning. Lærervejledning På jagt efter... Tre læremidler til brug i grundskolens historieundervisning Lærervejledning Historien er et overstået kapitel. Det er præmissen for de tre læremidler På jagt efter... i Den Fynske Landsby.

Læs mere

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter.

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Bilag 1 Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Interviewguide I det følgende afsnit, vil vi gennemgå vores

Læs mere

Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? af Jørgen Husballe

Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? af Jørgen Husballe Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? Af Jørgen Husballe I folkeskolen debatteres de nye kanonpunkter. For få år siden diskuterede vi i gymnasiet

Læs mere

færdigheds- og vidensområder

færdigheds- og vidensområder FÆLLES mål Forløbet om køn og seksualitet tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: DANSK (efter 9.

Læs mere

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse, filmspot og diskussion. Eleverne skal ved hjælp af billeder arbejde med deres egne forventninger til og fordomme

Læs mere

Forenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven

Forenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven Forenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven Hvordan er sammenhængen mellem Forenklede Fælles Mål og læremidlet, og hvordan kan det begrundes i relation til prøven i historie, der baserer sig på elevernes

Læs mere

ÅRSPLAN FOR 8. KLASSE

ÅRSPLAN FOR 8. KLASSE Eksempler på smål Drømmen om det gode liv udvandringen til Amerika i 1800- tallet på bagrund af sætte begivenheders forudsætninger, forløb og følger i kronologisk sammenhæng Eleven har viden om begivenheders

Læs mere

ÅRSPLAN FOR 5. KLASSE

ÅRSPLAN FOR 5. KLASSE Eksempler på smål At arbejde med kilder med afsæt i bruge kildekritiske i arbejdet med historiske spor, medier og andre udtryksformer forklare, hvad centrale kildekritiske betyder til at analysere og tolke

Læs mere

Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge

Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge Af Linda Nørgaard Andersen, Skoletjenesten Arbejdermuseet Uanset hvilket linjefag

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

Historiebrug. Historiekultur og -brug. Date : 1. oktober 2014

Historiebrug. Historiekultur og -brug. Date : 1. oktober 2014 HistorieLab http://historielab.dk Historiebrug Date : 1. oktober 2014 I en række blogindlæg vil Jens Aage Poulsen præsentere de tre hovedfokusområder for de nye læringsmål i historiefaget. Det første indlæg

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere.

Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere. 1 Borgmester Pia Allerslevs oplæg ved Nordisk Museumskonference i Malmø onsdag den 1. april 2009 Emnet er: Museernes rolle i samfundet Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund,

Læs mere

Slutmål efter 9. klassetrin er identiske med folkeskolens:

Slutmål efter 9. klassetrin er identiske med folkeskolens: FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Fagplan for historie Signalement af faget Der undervises i historie på 3. - 9. klassetrin. De centrale kundskabs- og

Læs mere

Historiebevidstheder elever i 1990 ernes folkeskole og gymnasium

Historiebevidstheder elever i 1990 ernes folkeskole og gymnasium Historiebevidstheder elever i 1990 ernes folkeskole og gymnasium Historiebevidstheder elever i 1990 ernes folkeskole og gymnasium Marianne Poulsen Roskilde Universitetsforlag Marianne Poulsen Historiebevidstheder

Læs mere

Kathrine Lemmeke Madsen: Tinglev - Erindringssteder for Første Verdenskrig

Kathrine Lemmeke Madsen: Tinglev - Erindringssteder for Første Verdenskrig Kathrine Lemmeke Madsen: Tinglev - Erindringssteder for Første Verdenskrig Introduktion Artiklen er en bearbejdet udgave af en 2.g-historieopgave, som Kathrine Lemmeke Madsen, 2.k på Fredericia Gymnasium,

Læs mere

Lærervejledning til OPFINDELSER

Lærervejledning til OPFINDELSER Lærervejledning til OPFINDELSER Af Mette Meltinis og Anette Vestergaard Nielsen Experimentarium 2013 Indholdsfortegnelse OPFINDELSER+...+1+ OPFINDELSER+...+3+ MÅLGRUPPE+...+3+ FAGLIGHED+...+3+ FAGLIGE+BEGREBER:+...+3+

Læs mere

Målgruppe: 7-9 kl. Familien Jacobsen - en arbejderfamilie i medgang og modgang. Praktiske oplysninger. Fagområder: dansk, historie og samfundsfag

Målgruppe: 7-9 kl. Familien Jacobsen - en arbejderfamilie i medgang og modgang. Praktiske oplysninger. Fagområder: dansk, historie og samfundsfag Målgruppe: 7-9 kl. Familien Jacobsen - en arbejderfamilie i medgang og modgang Fagområder: dansk, historie og samfundsfag Kort beskrivelse: Undervisningsforløbet Familien Jacobsen en arbejderfamilie i

Læs mere

KUNSTMUSEET REVISITED

KUNSTMUSEET REVISITED REVISITED Til efteråret 2017 er Kunstmuseet transformeret til et åbent, levende og digitalt funderet kunstmuseum med en skarp formidlings-, samlings- og udstillingsprofil. Kunstmuseet Revisited ligger

Læs mere

I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder.

I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder. Barcelona Charteret I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder. Erklæringen begynder således:»som

Læs mere

Til stor glæde for historiefaget i stx kom denne meddelelse fra fagkonsulenterne i AT:

Til stor glæde for historiefaget i stx kom denne meddelelse fra fagkonsulenterne i AT: Oktoberklummen 2010 AT og eksamen for en elev/selvstuderende Til stor glæde for historiefaget i stx kom denne meddelelse fra fagkonsulenterne i AT: Information om prøven i almen studieforberedelse, stx

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag. Fagets kerne er menneskers

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Delmål og slutmål; synoptisk

Delmål og slutmål; synoptisk Historie På Humlebæk lille Skole indgår historie i undervisningen på alle 10 klassetrin: i Slusen og i Midten i forbindelse med emneuger og tematimer og som en del af faget dansk, i OB som skemalagt undervisning,

Læs mere

Janne Hedegaard Hansen. Aarhus Universitet

Janne Hedegaard Hansen. Aarhus Universitet Narrativ dokumentation Janne Hedegaard Hansen Ph.d., hd lektor lk Aarhus Universitet Formål: Dokumentation af eksisterende praksis Udvikling og kvalificering af praksis Videndeling Dokumentation Narrativ

Læs mere

Tilegnet medkombattanterne i kampen for arkivadgang i 1970 erne og 80 erne

Tilegnet medkombattanterne i kampen for arkivadgang i 1970 erne og 80 erne MIN BESÆTTELSE Claus Bryld MIN BESÆTTELSE 50 års livtag med historien Essays 1965-2015 Tilegnet medkombattanterne i kampen for arkivadgang i 1970 erne og 80 erne Claus Bryld MIN BESÆTTELSE 50 års livtag

Læs mere

Demokratikanon Demokratiets udfordringer O M

Demokratikanon Demokratiets udfordringer O M Demokratikanon Demokratiets udfordringer T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse. Med udgangspunkt i en kortere tekst fra regeringens Demokratikanon tager eleverne stilling til aktuelle vilkår og væsentlige

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

Myte: Vi reddede jøderne

Myte: Vi reddede jøderne Myte: Vi reddede jøderne Intro I dette forløb skal der arbejdes med jødeaktionen i Odense. Jødeaktionen i oktober 1943 er traditionelt blevet fremstillet som en moderne heltemyte, hvor det danske folk

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag:Historie Klasse: 4A Lærer: CA Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag:Historie Klasse: 4A Lærer: CA Fagområde/ emne Hvor blev børnene af? August - September Kunne beskrive børns vilkår fra 1800 tallet til i dag Kunne opstille et slægtstræ Enkeltmandsopgaver r internet s. 3-19 IT Samtale og skriftligt arbejde Et lille

Læs mere

NOTAT Sagsnr Bilag 2. Dokumentnr Historie & Kunst i Gadeplan indhold og vision

NOTAT Sagsnr Bilag 2. Dokumentnr Historie & Kunst i Gadeplan indhold og vision KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Historie & Kunst NOTAT 08-02-2017 Bilag 2 Sagsnr. 2017-0047948 Historie & Kunst i Gadeplan indhold og vision Fra sommeren 2017 bliver Stormgade 20 et

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Tale, der tæller Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Anne Sofie Fink Kjeldgaard Seniorforsker, ph.d. Præsentation Baggrunde

Læs mere

Narrativer ved Finn Steenfatt Thomsen og Kirsten Steenfatt Aabenraa Danmark

Narrativer ved Finn Steenfatt Thomsen og Kirsten Steenfatt Aabenraa Danmark Narrativer ved Finn Steenfatt Thomsen og Kirsten Steenfatt Aabenraa Danmark `Problemer har der været nok af i mit liv, men de fleste af dem blev ikke til noget`. Mark Twain Livshistorie kan skabe forståelse

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Årsplan for 4.b i historie 2013/2014

Årsplan for 4.b i historie 2013/2014 Årsplan for 4.b i historie 2013/2014 Formålet for faget: Formålet med undervisningen i historie er at styrke elevernes historiebevidsthed og identitet og øge deres lyst til og motivation for aktiv deltagelse

Læs mere

Undervisningsplan for faget Historie Ørestad Friskole januar 2007

Undervisningsplan for faget Historie Ørestad Friskole januar 2007 Undervisningsplan for faget Historie Der undervises i historie på 3. - 9. klassetrin. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: I historie skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i hvert

Læs mere

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-904 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Sort mælk Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Museumsformidling og kunst Holocaust som erindringsbilleder i museumsformidlingen Med dette forløb tages der fat

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Mundtlighed i Dansk II. Genfortællingen som genre

Mundtlighed i Dansk II. Genfortællingen som genre Mundtlighed i Dansk II Genfortællingen som genre Program 1. Opsamling fra sidste gang 2. Genfortællingen genfortalt ved RABO 3. Praktisk øvelse med de forberedte genfortællinger 4. Opsamling og refleksion

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

KS konference 17. marts 2011. Lene Jeppesen Fagkonsulent i historie

KS konference 17. marts 2011. Lene Jeppesen Fagkonsulent i historie KS konference 17. marts 2011 Lene Jeppesen Fagkonsulent i historie Disposition Faggruppens identitet Faglighed og fagligt samspil Lærerplansændringerne: Slankning af fællesfagligt indhold og kernestof

Læs mere

Kontrafaktisk historie - med inddragelse af innovation og science fiction

Kontrafaktisk historie - med inddragelse af innovation og science fiction Kontrafaktisk historie - med inddragelse af innovation og science fiction Formidlingskonference ved HistorieLab 2. marts 2016 Henriette Aaby Pædagogisk Leder på Juelsminde Skole Uddannet lærer i 2014 med

Læs mere

Nationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden 2014-2019

Nationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden 2014-2019 Nationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden 2014-2019 Indledning Som Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum indtager Nationalmuseet rollen som central forsknings- og formidlingsinstitution,

Læs mere

aktiviteter De syv døddsynder LOCs tekster inddrages til at skabe et perspektiv til det moderne menneskes forhold til synd.

aktiviteter De syv døddsynder LOCs tekster inddrages til at skabe et perspektiv til det moderne menneskes forhold til synd. Fag: Kultur og samfundsfag Hold: 14 Lærer: Lise Stadelund Undervisningsmål 9/10 klasse Læringsmål Faglige aktiviteter Emne Tema Materialer IT-inddragelse Evaluering 32-35 Give eksempler på, at en periodes

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

RICHES Renewal, innovation & Change: Heritage and European Society (Fornyelse, Innovation og Forandring: Arv og europæisk samfund)

RICHES Renewal, innovation & Change: Heritage and European Society (Fornyelse, Innovation og Forandring: Arv og europæisk samfund) Dette projekt har modtaget midler fra den Europæiske Unions syvende Ramme-program, for forskning, teknologisk udvikling og demonsration, under tilskudsaftale nr 612789 RICHES Renewal, innovation & Change:

Læs mere

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...

Læs mere

STUDIERETNINGER PÅ RIBE KATEDRALSKOLE

STUDIERETNINGER PÅ RIBE KATEDRALSKOLE STUDIERETNINGER PÅ RIBE KATEDRALSKOLE På Ribe Katedralskole er grundforløbet tilrettelagt ens for alle elever, så eleverne uden problemer kan ændre deres foreløbige ønske om studieretning, når der til

Læs mere

Teoretisk referenceramme.

Teoretisk referenceramme. Vance Peavy, Teoretisk referenceramme. Dr. psych. og professor emeritus fra University of Victoria, Canada Den konstruktivistiske vejleder. For konstruktivisten besidder spørgsmål en meget større kraft

Læs mere

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff

Læs mere

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at

Læs mere

ind i historien 3. k l a s s e

ind i historien 3. k l a s s e find ind i historien 3. k l a s s e»find Ind i Historien, 3.-5. klasse«udgør sammen med historiesystemet for de ældste klassetrin»ind i Historien Danmark og Verden, 6.-8. klasse«og»ind i Historien Danmark

Læs mere

Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort

Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort Der var en gang i Søby Dette projekt henvender sig til fagene historie, samfundsfag, geografi og dansk i udskolingen. Hensigten med projektet

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Eleven kan på bagrund af et kronologisk overblik forklare, hvorledes samfund har udviklet sig under forskellige forudsætninger

Eleven kan på bagrund af et kronologisk overblik forklare, hvorledes samfund har udviklet sig under forskellige forudsætninger Kompetencemål Kompetenceområde Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Kronologi og sammenhæng Eleven kan relatere ændringer i hverdag og livsvilkår over tid til eget liv Eleven kan

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-14 Institution VID Gymnasier, Grenaa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Samfundsfag C Michael

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Læseplan for historie. 4. 9. klassetrin

Læseplan for historie. 4. 9. klassetrin Læseplan for historie 4. 9. klassetrin Læseplanen angiver historiefagets progression over fire forløb, og i hvert forløb arbejdes med fagets tre centrale kundskabs- og færdighedsområder. I det daglige

Læs mere

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Anna Spaanheden Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel vil beskæftige

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950 Henvisning: Denne oversættelse følger nøjagtigt det stenografisk protokollerede foredrag, som Bruno Gröning holdt den 23. september 1950 for mongoler hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. For at

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Først vil jeg takke

Læs mere

Hvad virker i undervisning

Hvad virker i undervisning www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Undervisningsplan for historie 9. klasse 2015/16

Undervisningsplan for historie 9. klasse 2015/16 Undervisningsplan for historie 9. klasse 2015/16 Formålet: Formålet med faget er at fremme elevernes historiske forståelse, at få eleverne til at forstå deres fortid såvel som deres nutid og fremtid. Formålet

Læs mere

EUTOPIA. Gentænkning af ældres boligsituationer og børns hverdagsinstitutioner, så generationer mødes af Heidi Jacobsgaard Schøbel

EUTOPIA. Gentænkning af ældres boligsituationer og børns hverdagsinstitutioner, så generationer mødes af Heidi Jacobsgaard Schøbel EUTOPIA Gentænkning af ældres boligsituationer og børns hverdagsinstitutioner, så generationer mødes af Heidi Jacobsgaard Schøbel Er blevet til med støtte fra Ensomme Gamles Værn Intention 7 INDHOLD Forord

Læs mere

FÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål. færdigheds- og vidensområder

FÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål. færdigheds- og vidensområder FÆLLES mål Forløbet om krop tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, idræt, samfundsfag, historie, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: DANSK (efter 9. klassetrin)

Læs mere

Hvad er der sket med kanonen?

Hvad er der sket med kanonen? HistorieLab http://historielab.dk Hvad er der sket med kanonen? Date : 28. januar 2016 Virker den eller er den kørt ud på et sidespor? Indførelsen af en kanon i historie med læreplanen Fælles Mål 2009

Læs mere