E-læring lidt om form og materialer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "E-læring lidt om form og materialer"

Transkript

1 Page 1 of 6 Forside Udgivelser E-læring lidt om form og materialer Online publikationer Katalog over trykte publikationer Tidsskriftet Uddannelse E-læring er et modeord og et mantra. Undervisning bliver ikke automatisk bedre af, at der sættes et e- foran. Forbedring og fornyelse af undervisningen er betinget af, at vi forstår computermediets muligheder og skaber forandring ved at tilpasse det til de undervisningsformer, vi ønsker. Undervisningsministeriets Nyhedsbrev Abonnementer Simon B. Heilesen, Lektor i netmedier på uddannelserne i Kommunikation og i Computer-mediated Communication på Roskilde Universitetscenter. Medarbejder ved Center for Netbased Collaboration and Learning. Hvad står e et for i e-learning (e-læring)? På en konference i København for nylig foreslog en oplægsholder højtideligt, at e

2 Page 2 of 6 står for extended (udstrakt, udvidet). Nej!, lød det nede fra salen, det betyder da elendig. Og måske er der noget rigtigt i begge disse udsagn. For nok er e-læring en smuk tanke om bred adgang til uddannelse, uafhængig af tid, sted, alder og til dels forudsætninger. Men det er også et ord, som allerede er ved at være lidt slidt, fordi det er så overordentlig rummeligt. E-læring er bl.a. også blevet en handelsvare, og der er ikke megen kontrol med, hvem der leverer den, og hvad den består af. EUkommissionen forklarer i sin Handlingsplan for e-learning (2001), om ikke selve ordet, så dog hvad det refererer til som: anvendelse af nye multimedieteknologier og Internet for at højne kvaliteten i undervisningen ved at lette adgangen til forskellige ressourcer og tjenester og til udveksling af oplysninger og samarbejde via informations- og kommunikationsteknologi. 1) Det handler således om teknologi, og antagelsen synes at være, at den i sig selv kan have en positiv virkning på undervisning. Herhjemme er vi nået et godt stykke videre. Danmarks strategi for uddannelse, læring og IT (2001) taler ikke om, hvad vi kan, men om hvad vi vil med IT. Det, vi vil, er kritisk og kreativt at forny og udvikle undervisningen, bl.a. ved at bruge informations- og kommunikationsteknologien (IKT) til at lære med. 2) Det er ambitioner, som stiller store krav til såvel undervisningsformer som undervisningsmaterialer. Undervisningsformer Usikkerheden om e-læring skyldes ikke mindst, at begrebet dækker over en mangfoldighed af undervisningsformer formidlet ved hjælp af en række forskellige teknologier. Der findes ikke én form for IKT-støttet undervisning, som er mere rigtig end andre. Egnetheden bestemmes dels af undervisningssituationen og dels af formålet med undervisningen. Inden for skoleverdenen tales der om henholdsvis undervisningsrummet, træningsrummet og studierummet, som hver især lægger op til bestemte former for IKT-anvendelse, der skal understøtte bestemte uddannelsesmål. 3) Når det gælder e-læring, hvor klasseværelset er virtuelt (og derfor typisk er studierum eller evt. træningsrum), kan det være nyttigt i stedet at tage udgangspunkt i kommunikationsformerne i netbaseret læring. Der kan således være tale om selvstudier, hvor den studerende tilegner sig færdigheder alene ved hjælp af et undervisningsprogram, en informationssøgning eller et digitalt dokument. Der kan være tale om en dialog pr. e-post, chat, MUD eller i et konferencesystem mellem underviser og studerende. Eller der kan være tale om samarbejde mellem de studerende om løsning af en opgave ved hjælp af konference- eller groupwareprogrammel. Ofte vil der være tale om en kombination af disse kommunikationsformer. For at forenkle diskussionen i det følgende er der i figuren nedenfor opstillet nogle parametre for yderpunkterne i e-læringspandet fra terpeprogrammet til franske verber i venstre kolonne til computermedieret problemorienteret projektarbejde i den højre. Information Funktionalitet Information/diskussion/transaktion Individuelt arbejde Social kontekst Samarbejde

3 Page 3 of 6 Øvelser Metode Problemorienteret projektarbejde Instruktivistisk Pædagogik Konstruktivistisk Indlæring (specifikke m ål) Mål Forståelse (brede mål) Remediering Mediebrug Nye anvendelser? Læser man skemaet fra venstre mod højre, får man indtryk af en vis kronologisk progression og dermed også stigende fortrolighed med mediets muligheder. Undervisningsprogrammer til at indøve færdigheder med har været kendt siden 1970 erne. Diskursive systemer (konference-software) til diskussion og udveksling af filer mellem underviser og studerende og evt. mellem de studerende indbyrdes vandt frem sidst i 1980 erne, mens egentligt samarbejde i virtuelle miljøer (Computer-supported Collaborative Learning eller Work, forkortet CSCL og CSCW) først blev udbredt i det følgende tiår. Skemaets yderpunkter markerer også forskelle i geografisk udbredelse og i kulturelle normer. Instruktivistiske undervisningsprogrammer og elektroniske korrespondancekurser er udbredte i mange lande, og de afspejler et syn på undervisning, hvor indlæring har en afgørende betydning. Problemorienterede projektbaserede studier i virtuelle miljøer finder man i den del af verden, som navnlig lægger vægt på, at de studerende tilegner sig kompetencer, forstået som reflekteret forståelse samt evne til selv at tilegne sig den viden, som er nødvendig for at løse en opgave alene eller i en gruppe ( at lære at lære ). Kompleksiteten øges, når vi bevæger os fra venstre mod højre i skemaet. Det gælder både den sociale ramme for undervisningssituationen, kravene til tilrettelæggelse og administration af undervisningen, de pædagogiske teknikker samt den involverede teknologi og måden at bruge den på. Det sidste, udtrykt som forholdet mellem remediering og egentlige nye anvendelser, er nok det helt centrale, når vi tænker på at forny undervisningen. Remediering betyder i denne sammenhæng det samme som før bare på en ny (og bedre) måde. Det handler om at oversætte kendte processer til det nye medium, og det har altid været forventningen, at der var noget at vinde ved denne oversættelse. Fx blev filmen, da den kom frem, opfattet som en form for teater bare på en ny måde. Når et nyt og endnu ikke fuldt forstået medium slår igennem, bruger det nemlig gerne ældre mediers udtryksformer. Mange tidlige spillefilm var således ikke stort andet end filmet teater. Først senere udvikledes nye udtryksformer, der udnyttede filmmediets særlige muligheder. Med et eksempel fra edb-historien fandt der en hel del remediering sted i 1960 erne, hvor systemkonstruktion som regel gik ud på at automatisere bestående, isolerede rutineopgaver. I 1970 erne afløstes systemkonstruktion af systemudvikling og systembeskrivelse, hvor vægten blev lagt på at forstå en organisations arbejdsgange og medarbejdernes arbejdssituation og ud fra denne forståelse at tilrettelægge en edb-anvendelse, som kunne støtte og forbedre de eksisterende arbejdsprocesser og muliggøre nye. Det er en udvikling, som ikke er ulig den, der senere er foregået inden for anvendelsen af IKT i undervisningen. Her har vi indtil nu været ganske gode til at remediere. Det har vist sig at være forholdsvis let at sætte strøm på instruktivistiske undervisningsformer, som fx terpetræning, forelæsning og brevkursus. Mediet er suverænt, når det gælder om at gentage, om at

4 Page 4 of 6 lagre og genfinde data og om at administrere kommunikation. Produkterne har haft en række indlysende og meget omtalte fortrin, såsom uafhængighed af tid og sted, mulighed for gentagelse samt en multimedial form for formidling, der på én gang kan appellere til flere af de menneskelige intelligenser end blot den boglige. Og så er der beviseligt en positiv effekt, når det gælder indlæring! Spørgsmålstegnet bag nye anvendelser, der i skemaet er sat som modsætning til remediering, markerer en betydelig uvished, om vi nu også helt forstår de nye mediers muligheder. Som det ser ud for tiden, er det kendetegnende for de nye anvendelser af IKT i undervisningen, at fokus er flyttet fra at undervise ved hjælp af computeren (computer støttet/formidlet undervisning) til at undervise og samarbejde gennem computeren (computermedieret kommunikation). De enkelte rutiner kan godt være velkendte og er naturligvis remedierede men ved hjælp af computermedieret kommunikation bliver det muligt at skabe en mere kompleks helhed, end tilfældet er i en traditionel undervisningssituation. Således sidder de studerende på Roskilde Universitetscenters masteruddannelse i computermedieret kommunikation (MCC) spredt ud over Danmark, mens de i grupper skriver på opgaver, hvis problemstillinger de løbende diskuterer med undervisere i de danske universitetsbyer samt i England, Holland, Irland og Sverige. 4) Den virtuelle campus er åben 7x24 timer om ugen, og den kombinerer anvendelse af kontor- og multimedieværktøjer med World Wide Web (WWW), chat og . Uddannelsen er i øvrigt et eksempel på, hvordan fjernundervisning kan tilpasses til danske forhold geografiske såvel som pædagogiske og mentale. Tilstedeværelsen på nettet kombineres med seks årlige weekend-internater, ligesom det er almindeligt, at medlemmerne af en projektgruppe mødes et par gange i løbet af de fire uger, som et netseminar varer. Internaterne skaber den personlige kontakt og følelse af gensidig forpligtelse, som er afgørende vigtig i det projektarbejde, der er grundlæggende i RUC-pædagogikken. Møderne mellem de studerende i projektgrupperne var ikke en del af vores koncept, men de har vist sig at være væsentlige for at sikre fremdrift. Det er nemlig svært at træffe beslutninger i et rent virtuelt miljø. Lige så stille har MCCuddannelsen således udviklet sig fra at være netbaseret til at blive netstøttet. Undervisningsmaterialer Eksemplet tjener til at vise, at det bedste bud på fornyelse og kreativ anvendelse af IKT ikke nødvendigvis handler om at erstatte det eksisterende, men derimod om at skabe nye og større udfoldelsesmuligheder ved at integrere IKT i undervisningssituationen på en hensigtsmæssig måde. Det gælder for undervisningsmaterialerne i lige så høj grad, som det gælder for selve undervisningsforløbet. Undervisningsmaterialer spiller en altafgørende rolle i netbaseret læring, som jo helt overvejende er baseret på skriftlig kommunikation. I nogle tilfælde er undervisningsforløb og -materiale identiske. Det gælder, når den studerende arbejder på egen hånd med et træningsprogram. Det gælder også for diskussionerne mellem underviser og studerende og mellem de studerende indbyrdes. Deres skriftlige udveksling (som også kan omfatte links til World Wide Web, grafik, lyd- og videoklip og multimedieprogrammer) bliver i sin endelige form stående som dokumentation for hele den kollektive læreproces. Det er en nyttig notesamling eller måske en art lærebog (om end uredigeret), som er tilpasset deltagernes behov. I almindelighed forbinder man også i e-læring undervisningsmaterialer med bøger, artikler, notesamlinger, PowerPointpræsentationer mm. De kan indgå i undervisningen enten som henvisninger til trykte udgivelser eller i elektronisk form. I nogle tilfælde er der tale om hybridformer, hvor det dynamiske digitale medium supplerer det statiske trykte medium. Masser af bøger har efterhånden eget web-sted, som gør det muligt at illustrere, udbygge og ajourføre den information, som findes i den trykte bog. Det forlænger bogens levetid, og det gør det muligt at udstyre den på en måde, som ville være økonomisk uforsvarligt,

5 Page 5 of 6 hvis den kun udkom på papir. Og hvis en væsentlig lærebog ikke har et web-sted, er det en oplagt opgave for underviseren selv at tilrettelægge en netbaseret overbygning på den. Derimod er det er ikke i sig selv interessant at digitalisere undervisningsmaterialer. De færreste bryder sig om at læse lange tekster på en computerskærm. Det er rart at have dem på papir. Selv de teknisk set fortræffelige e-bøger tegner til at blive endnu en IT-fiasko. Den mest iøjnefaldende effekt ved at digitalisere et omfattende undervisningsmateriale vil ofte blot være at flytte opgaven med at kopiere fra underviseren og over på de studerende. Attraktionen ved de rent elektroniske materialer er først og fremmest, at der er let adgang til dem, fx gennem WWW. Web et er et gigantisk bibliotek, hvor bøgerne altid er til rådighed med det samme. Men netop den lette adgang giver anledning til nye problemer med at filtrere og kritisk vurdere de enorme mængder af information af svingende kvalitet og vidt forskellig pædagogisk indfaldsvinkel, som er til rådighed. WWW blev rent faktisk konstrueret som et redskab til at håndtere kompleksitet i en stor organisation, og det fremhæves ofte, at en af web ets positive egenskaber er, at det hjælper os med at skabe overblik over vores efterhånden hyperkomplekse omgivelser. Men reelt er det et problem, at enhver søgning efter information resulterer i en stor og blandet buket af dokumenter. Det får os næppe til at læse mere, end vi gjorde i forvejen. Tværtimod er der en tendens til, at vi læser mere overfladisk end før, fordi det er ved at være mere påtrængende at orientere sig, end det er at fordybe sig. Derfor er det vigtigt ikke at lade sig forføre af alle de nye tilbud på WWW, for der findes mindst lige så mange elendige materialer, som der findes produkter af høj kvalitet. Noter 1) Kommissionen for de Europæiske Fællesskaber: Handlingsplan for e-learning. Overvejelser om fremtidens uddannelse. KOM (2001)172, Bruxelles, 2001, s. 2. Online, : 2) Undervisningsministeriet: Danmarks strategi for uddannelse, læring og IT. Vi skal videre Online, : 3) Erik Prinds: Rum til læring. En idé- og debatbog om nye læringsformer med IKT. Center for Teknologistøttet Uddannelse. København Kapitel 2.2. Online, : 4) Om masteruddannelsen i Computermedieret Kommunikation, UDDANNELSE 8/2001 Sidst redigeret den 31. januar 2002 af Uddannelses redaktion

6 Page 6 of 6

Undervisningsformer på nettet.

Undervisningsformer på nettet. Undervisningsformer på nettet Simon B. Heilesen Roskilde Universitetscenter simonhei@ruc.dk http://www.ruc.dk/~simonhei Helle Bækkelund Jensen Aalborg Universitet helleb@learning.auc.dk http://www.vcl.auc.dk/om%20vcl/ansatte/helle_bækkelund/helle.htm

Læs mere

Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København

Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Jane Andersen IT-Universitetet i København, Rued Langgaards Vej 7, 2300 København S, jane@itu.dk 31. januar 2005 1. Indledning IT-Universitetets

Læs mere

Pædagogiske og didaktiske problemstillinger ved brug af IKT

Pædagogiske og didaktiske problemstillinger ved brug af IKT Pædagogiske og didaktiske problemstillinger 1 H IKT v a d? H IKT v a d? Pædagogiske og didaktiske problemstillinger ved brug af IKT Nogle overvejelser Raymond Kolbæk, Sygeplejelærer, Cand. Cur. Ph.d. studerende

Læs mere

Det digitale skolebibliotek

Det digitale skolebibliotek Det digitale skolebibliotek digibib.dk er fyldt med råstof digibib.dk er en stor samling materialer til din undervisning. Flere tusinde artikler, fotos og tegninger er klar til brug sammen med flere af

Læs mere

Videndeling 1-11-2013

Videndeling 1-11-2013 Videndeling 1-11-2013 Prestudy med fleksibel elevvejledning. Større elevdeltagelse og højere kvalitet i læringen. Projektnummer: 706001-17 Indhold Indledende beskrivelse af forløbet...3 Skema 1.1 Beskrivelse

Læs mere

Anvendelse af webkonference på Syddansk Universitet. Lise Petersen, e-læringskoordinator, SDU lisep@sdu.dk

Anvendelse af webkonference på Syddansk Universitet. Lise Petersen, e-læringskoordinator, SDU lisep@sdu.dk Anvendelse af webkonference på Syddansk Universitet Lise Petersen, e-læringskoordinator, SDU lisep@sdu.dk E-læringsværkstedet på SDU Et tilbud til undervisere og TAP er: Implementering af e-læringsforløb

Læs mere

Faglighed, Fællesskab, Fremtid. Midtfyns. Sammen bliver vi klogere

Faglighed, Fællesskab, Fremtid. Midtfyns. Sammen bliver vi klogere Faglighed, Fællesskab, Fremtid Midtfyns Gymnasium Sammen bliver vi klogere liv en del af os En helt ny verden åbner sig, når du træder ind ad døren hos os. Med masser af venner, faglige udfordringer og

Læs mere

Kvalitet i m2 kort fortalt

Kvalitet i m2 kort fortalt KØ B E N H AV N S U N I V E R S I T E T 2013 Kvalitet i m2 kort fortalt Hvorfor dette papir?: Formålet er at give et hurtigt overblik over emnet: kvalitet i m2 og give inspiration til emner indenfor samspillet

Læs mere

VELKOMST, RAMMESÆTNING OG MÅL

VELKOMST, RAMMESÆTNING OG MÅL VELKOMST, RAMMESÆTNING OG MÅL Konference om Blended Learning for undervisere og ledere på Aarhus BSS, 26. november 2015, Comwell Aarhus CENTER FOR UNDERVISNING OG LÆRING KONFERENCES FORMÅL Velkommen til

Læs mere

Bilag 5, Masterprojekt MIL 2010 Absalon som medie i undervisningen på TPU Hvordan? Udarbejdet af Jørn Piplies Døi. Studienummer 20091147

Bilag 5, Masterprojekt MIL 2010 Absalon som medie i undervisningen på TPU Hvordan? Udarbejdet af Jørn Piplies Døi. Studienummer 20091147 Meningskondensering Herunder det meningskondenserede interview. Der er foretaget meningsfortolkning i de tilfælde hvor udsagn har været indforståede, eller uafsluttede. Udsagn som har været off-topic (ikke

Læs mere

Fra klasserum til projektrum med IKT /maj 02/1 Hvad vi vil præsentere

Fra klasserum til projektrum med IKT /maj 02/1 Hvad vi vil præsentere Fra klasserum til projektrum med IKT /maj 02/1 Hvad vi vil præsentere Lidt om baggrunden Vores udgangspunkt og model Rapporten om det virtuelle gymnasium Vores bud på handling En lille demonstration Problemer

Læs mere

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd.

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd. Formål med faget kunst/kunstnerisk udfoldelse Formålet med faget Kunst er at eleverne bliver i stand til at genkende og bruge skaberkraften i sig selv. At de ved hjælp af viden om forskellige kunstarter

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister. EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE.

TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister. EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE. TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE Pixi-udgave Digitale skills i AMU new practice Formål Projektets formål er

Læs mere

Selvevaluering 2015: it-området

Selvevaluering 2015: it-området Selvevaluering 2015: it-området Indhold Selvevaluering 2015: it-området... 1 Indledning... 2 Elevernes it-udstyr... 2 It-kompetencer... 3 Basis it-kompetencer... 4 Informationssøgning... 4 VidenZonen (intranet)...

Læs mere

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, december 2009 Indhold Kursus i medborgerskab ved

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for 0-18 år Vejen kommune. Udkast til digitaliseringsstrategi 0-18 år Vejen Kommune 2016

Digitaliseringsstrategi for 0-18 år Vejen kommune. Udkast til digitaliseringsstrategi 0-18 år Vejen Kommune 2016 Udkast til digitaliseringsstrategi 0-18 år Vejen Kommune 2016 1 Indhold Indledning... 3 Formål... 3 Vision... 3 Mål... 3 Digital dannelse... 4 Digital dannelse i forskellige perspektiver... 5 Digital dannelse

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Kreativitet og herunder sløjd anses på Fredericia Friskole for et væsentligt kreativt fag. Der undervises i sløjd fra 4. - 9. klassetrin i et omfang

Læs mere

International linje Digital linje Innovationslinje

International linje Digital linje Innovationslinje Vælg din linje International linje Digital linje Innovationslinje Motivation Engagement Læring Den internationale linje Hvad er den internationale linje? Den internationale linje er etableret for at forberede

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2013 Juni 2015 Institution VID Gymnasier Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Kommunikation/it

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

Evaluering af MatNatVerdensklasse projekt C Natur/teknikdelen

Evaluering af MatNatVerdensklasse projekt C Natur/teknikdelen Lektor Ole Goldbech Vestergårdsvej 7 DK - 3630 Jægerspris +45 47 52 33 36 ole.goldbech@skolekom.dk 28. maj 2004 Evaluering af MatNatVerdensklasse projekt C Natur/teknikdelen Evalueringen omfatter dels

Læs mere

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu. Professionslæring og læremidler DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.dk Hvor får vi viden fra? Hvilke pædagogiske eksperimenter

Læs mere

IT i danskuddannelserne udvikling af undervisningspraksis undervisningspraksis. 1. oktober 2007

IT i danskuddannelserne udvikling af undervisningspraksis undervisningspraksis. 1. oktober 2007 IT i danskuddannelserne udvikling af undervisningspraksis undervisningspraksis 1. oktober 2007 Først lidt om UNI C Undervisningsministeriets it-styrelse Statsvirksomhed med mulighed for markedsstyrede

Læs mere

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Revideret udgave, oktober 2015 Indhold Formål... 2 Kriterier... 2 Proces... 3 Tidsplan... 4 Bilag... 5 Bilag 1: Spørgsmål... 5 Bilag 2: Samtalen med holdet...

Læs mere

FLEKSIBEL LÆRING OG UNDERVISNING

FLEKSIBEL LÆRING OG UNDERVISNING Marianne Georgsen & Jens Bennedsen (red.) FLEKSIBEL LÆRING OG UNDERVISNING - erfaringer, konsekvenser og muligheder med ikt ISBN 87-7307-715-1 Forfatterne og Aalborg Universitetsforlag BOGEN ER UDGIVET

Læs mere

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein

Læs mere

Brug af Video i Undervisningen

Brug af Video i Undervisningen Brug af Video i Undervisningen Flere Spørgsmål end Svar Oplæg til Diskussion Kurt Nørmark normark@cs.aau.dk Institut for Datalogi Note efter Undervisningens Dag Hvis nogle af deltagerne i Undervisningens

Læs mere

Informationskompetence hvorfor og hvordan?

Informationskompetence hvorfor og hvordan? Informationskompetence hvorfor og hvordan? Konference om gymnasiebibliotekerne, Nørresundby Gymnasium den 6. marts. 2003. ved cand. scient. pol. Konsulent Peter Gorm Larsen Indehaver af firmaet http://www.policy.dk/

Læs mere

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,

Læs mere

Valgfag for PBA11 - efterår 2015

Valgfag for PBA11 - efterår 2015 Valgfag for PBA11 - efterår 2015 Professionsbachelor i Erhvervssprog og It-baseret markedskommunikation 68200101, 5 ECTS Language and Globalization Sprog og globalisering Hold: IVK31/IVK32, onsdag, kl.

Læs mere

Oversigt trin 1 alle hovedområder

Oversigt trin 1 alle hovedområder Oversigt trin 1 alle hovedområder It- og mediestøttede læreprocesser...2 Informationsindsamling...3 Produktion og analyse...4...4 Kommunikation...5...5 Computere og netværk...6...6 It- og mediestøttede

Læs mere

Udvikling af digital kultur

Udvikling af digital kultur Udvikling af digital kultur Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein Gripsrud 2005) Det er vigtigt

Læs mere

Læseplan for valgfaget medier

Læseplan for valgfaget medier Læseplan for valgfaget medier Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Medieproduktion 4 Medieanalyse 6 Indledning Faget medier som valgfag er etårigt og kan vælges i 7./8./9. klasse.

Læs mere

Steen Grønbæk stgr@mercantec.dk. Anvendelse af e-læringsmaterialer i undervisningen

Steen Grønbæk stgr@mercantec.dk. Anvendelse af e-læringsmaterialer i undervisningen Steen Grønbæk stgr@mercantec.dk Hvad er e-læring? I en analyse fra e-learning Lab på Aalborg Universitet defineres e-læring i AMU således: I arbejdsmarkedsuddannelserne er e-læring undervisning, hvor informations-

Læs mere

Undervisernes digitale kompetencer

Undervisernes digitale kompetencer Undervisernes digitale kompetencer Linda Hauschildt Nielsen Januar-December 2010 Undervisernes digitale kompetencer Personlige redskaber Samarbejde Undervisningsaktiviteter Digitale materialer Publicering

Læs mere

International Computer and Information Literacy Study. Lærerspørgeskema Hovedundersøgelse Februar 2013

International Computer and Information Literacy Study. Lærerspørgeskema Hovedundersøgelse Februar 2013 International Computer and Information Literacy Study Lærerspørgeskema Hovedundersøgelse Februar 2013 FORTROLIGT ICILS-MATERIALE MÅ IKKE CITERES ELLER REFERERES Secretariat The Australian Council for Educational

Læs mere

Guide. For lærere i Slagelse Kommune KLÆDT PÅ TIL DIGITAL DANNELSE

Guide. For lærere i Slagelse Kommune KLÆDT PÅ TIL DIGITAL DANNELSE Guide For lærere i Slagelse Kommune KLÆDT PÅ TIL DIGITAL DANNELSE Facebookvenner med eleverne? Ja og nej! Der kan være flere grunde til at være venner med sine elever på nettet, men først og fremmest bør

Læs mere

DREJEBOG 3x Undervisningsforløb a to timer, med indlagt pause. Forløbet er en kombination af oplæg og gruppeøvelser.

DREJEBOG 3x Undervisningsforløb a to timer, med indlagt pause. Forløbet er en kombination af oplæg og gruppeøvelser. DREJEBOG 3x Undervisningsforløb a to timer, med indlagt pause. Forløbet er en kombination af oplæg og gruppeøvelser. Modul 1: Digital Adfærd Hvornår er vi digitale Frame 1: Hvornår er vi digitale Intro:

Læs mere

RUNDT OM DEN NETBASEREDE UDDANNELSE

RUNDT OM DEN NETBASEREDE UDDANNELSE NETVÆRKET FOR NETBASEREDE PROFESSIONS- UDDANNELSER I UCC, UC SYDDANMARK OG VIA UC Inviterer til konferencen RUNDT OM DEN NETBASEREDE UDDANNELSE 1. DECEMBER 2011 Some rights reserved by magical-world http://www.flickr.com/photos/magical-world/

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Indledning HELLE MATHIASEN

Indledning HELLE MATHIASEN Indledning HELLE MATHIASEN Denne antologi skal betragtes som et bidrag til didaktiske og pædagogiske diskussioner om de videregående uddannelsers brug af digitale medier og netbaserede kommunikationsfora

Læs mere

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne

Læs mere

BRUG TV I UNDERVISNINGEN OG PÅ STUDIET GRATIS KURSER FOR ALLE MED AVU-ABONNEMENT. ZDF, Bündnis oder. DR1, Ernst i svømmehallen

BRUG TV I UNDERVISNINGEN OG PÅ STUDIET GRATIS KURSER FOR ALLE MED AVU-ABONNEMENT. ZDF, Bündnis oder. DR1, Ernst i svømmehallen BRUG TV I UNDERVISNINGEN OG PÅ STUDIET GRATIS KURSER FOR ALLE MED AVU-ABONNEMENT NRK, Monsen på vildspor ZDF, Die Wölfe ZDF, Bündnis oder DR2, Danas have Polfoto DR1, Ernst i svømmehallen ALVERDENS TV-UDSENDELSER

Læs mere

Dialogens betydning i Fjernundervisning. Forsvarsakademiet - Temadage om fjernundervisning i forsvaret.

Dialogens betydning i Fjernundervisning. Forsvarsakademiet - Temadage om fjernundervisning i forsvaret. Dialogens betydning i Fjernundervisning Forsvarsakademiet - Temadage om fjernundervisning i forsvaret. Den 11. november 2015 Jørgen Lerche Nielsen RUC Disposition for oplægget Nye teknologier Læringssynet

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

Anvendelse af webkonference på Syddansk Universitet. Lise Petersen, e-læringskoordinator, SDU lisep@sdu.dk

Anvendelse af webkonference på Syddansk Universitet. Lise Petersen, e-læringskoordinator, SDU lisep@sdu.dk Anvendelse af webkonference på Syddansk Universitet Lise Petersen, e-læringskoordinator, SDU lisep@sdu.dk E-læringsværkstedet på SDU Et tilbud til undervisere og TAP er: Teknisk support: Hvordan får man

Læs mere

Resultater af brugerundersøgelsen 2013 sammenlignet med resultater fra 2011

Resultater af brugerundersøgelsen 2013 sammenlignet med resultater fra 2011 Resultater af brugerundersøgelsen 2013 sammenlignet med resultater fra Er du? Alder opdelt Har du hjemmeboende børn? I hvilke aldersgrupper har du hjemmeboende børn?(sæt evt. flere kryds) Alt i alt, hvor

Læs mere

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer

Læs mere

Velkommen til faget Læring og IT

Velkommen til faget Læring og IT Velkommen til faget Læring og IT Dagens program 09.00-09.45 Velkommen til LOT v/ Steffen 09.45-10.00 Kaffe 10.00-10.45 Folkepædagogikker v/ Claus 10.45-11.40 Uformelle rundbordssamtaler personpræsentationer

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

CSCW som grundlag for distribueret netbaseret undervisning og læring

CSCW som grundlag for distribueret netbaseret undervisning og læring Page 1 of 12 CSCW som grundlag for distribueret netbaseret undervisning og læring SIMON HEILESEN Hvordan etablerer man inden for netbaseret læring de rette rammer for problemorienteret projektarbejde?

Læs mere

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITALISERING ER IKKE ET VALG MEN ET VILKÅR PÅ VEJ MOD EN DIGITAL KULTUR

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Aalborg Universitet 2013 Dispensation januar 2015 Uddannelsen udbydes i Aalborg

Læs mere

Antal studerende på e-læring

Antal studerende på e-læring Antal studerende på e-læring Opgørelse over antal e-læringsstuderende oktober 2012 - oktober 2013 på otte professionsbacheloruddannelser på UCSJ Fakta om e-læringsuddannelser UCSJ har i de senere år udbredt

Læs mere

Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser. - Fagbeskrivelse

Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser. - Fagbeskrivelse Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser - Fagbeskrivelse Den sundhedsfaglige Efter- og videreuddannelse, Vejle. Februar 2009 1 Fagbeskrivelse Sundhedsfaglig Diplomuddannelse

Læs mere

KvaN-konference. undervisningsdifferentiering

KvaN-konference. undervisningsdifferentiering KvaN-konference It og undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Er det differentiering?

Læs mere

Krav og forventninger til anmeldere

Krav og forventninger til anmeldere Krav og forventninger til anmeldere Indhold Fra lærer til lærer... 1 Kvalitet, habilitet og troværdighed... 2 Læremidlets anvendelse... 2 It baserede læremidler... 2 Udnyttes det digitale potentiale?...

Læs mere

Bogklubben: Junior Pc-kørekort og Faget, fællesmål, IT-integration

Bogklubben: Junior Pc-kørekort og Faget, fællesmål, IT-integration Bogklubben. Projektet henvender sig til dansk i 6. klasse. Målet er at eleverne: Arbejder med procesorienteret skrivning i et skolesamarbejde Arbejder med i fællesskab at udvikle en spændende fortælling

Læs mere

Virksomhedsplan 2012

Virksomhedsplan 2012 Virksomhedsplan 2012 Virksomhedsplan 2012 Om IA Sprog 3 Områder med særligt fokus i 2012 Fortsat udbygning af IA Sprogs digitale læringstilbud 4 Ny kombination: Online undervisning og møder i den virkelige

Læs mere

Af hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elektronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE

Af hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elektronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE Af hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elektronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE 1. Ansøger Ansøger Navn: Pæd. leder Peter kilden Grøn E-mail:

Læs mere

Ledernetværksmøde. d.2/12-2013. fredag den 20. december 13

Ledernetværksmøde. d.2/12-2013. fredag den 20. december 13 Ledernetværksmøde d.2/12-2013 1) 13.00-13.10: Velkomst, kort om netværkets mål og struktur, samt intro til dagens tema: ledelse af elevaktiverende undervisningsprocesser. Kan e-tavler/projektorer medvirke

Læs mere

SIV Fransk - Hvilken uddannelse går du på på dette semester?

SIV Fransk - Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Navn: SIV Fransk kursus F2012 Dato: 2012-05-30 09:45:33 SIV Fransk - Hvilken uddannelse går du på på dette semester? SIV Fransk - Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering,

Læs mere

Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser. - Fagbeskrivelse

Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser. - Fagbeskrivelse Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser - Fagbeskrivelse Efter- og videreuddannelsesenheden December 2007 1 Fagbeskrivelse Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Modul Omfang

Læs mere

Idé-DB DSR IDÉKATALOG. til studiemiljøet på. Danmarks Biblioteksskole. De Studerendes Råd Danmarks Biblioteksskole Maj 2008

Idé-DB DSR IDÉKATALOG. til studiemiljøet på. Danmarks Biblioteksskole. De Studerendes Råd Danmarks Biblioteksskole Maj 2008 Idé-DB DSR IDÉKATALOG til studiemiljøet på Danmarks Biblioteksskole De Studerendes Råd Danmarks Biblioteksskole Maj 2008 Indledning Idé-DB er et forum under DSR, De Studerendes Råd, hvor de studerende

Læs mere

Læringscentre i Faxe kommune

Læringscentre i Faxe kommune Læringscentre i Faxe kommune Forord Faxe Kommune er på vej. Gennem de seneste 10-15 år har udviklingen i læremidler ændret sig markant, fra kun at bestå af stort set analoge til at omfatte mange digitale.

Læs mere

E-markedspladser. Med baggrund i et cand. merc. speciale der blev til et par bøger. E-markedspladser. Digital Aktør. Morten Rask 2

E-markedspladser. Med baggrund i et cand. merc. speciale der blev til et par bøger. E-markedspladser. Digital Aktør. Morten Rask 2 E-markedspladser Med baggrund i et cand. merc. speciale der blev til et par bøger E-markedspladser Virtuelt produkt Virtuel Proces Digitalt produkt Fysisk produkt Fysisk Digital Digital Proces Virtuel

Læs mere

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Ret & Rigtigt 5 a Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Øvelser 1 Niels Erik Wille Lektor (emeritus) i Dansk Sprog, cand.mag. Inst. f. Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier Roskilde

Læs mere

I forhold til belastningen på andre kurser har din arbejdsbelastning i dette kursus været:

I forhold til belastningen på andre kurser har din arbejdsbelastning i dette kursus været: Navn DM509, efterår 2010 Hvor mange timer om ugen har du gennemsnitligt brugt på det kursus, spørgeskemaet drejer sig om? Under 10 timer 3 25,0% 11-15 timer 6 50,0% 16-20 timer 2 16,7% 21-25 timer 1 8,3%

Læs mere

Manual til Groupcare: Indhold, formål og brug

Manual til Groupcare: Indhold, formål og brug Manual til Groupcare: Indhold, formål og brug Indledning Groupcare er en elektronisk, internetbaseret kommunikationsform som vi bruger i forbindelse med din DOL-uddannelse. Grundlæggende set er Groupcare

Læs mere

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Bacheloruddannelsen i musik (BMus) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Bachelor i musik (BMus). På engelsk: Bachelor of Music (BMus). I tilknytning hertil angives uddannelseslinje, for eksempel

Læs mere

VIRKSOMHEDSPLAN FOR DET PÆDAGOGISKE SERVICECENTER VED VEJGAARD ØSTRE SKOLE INDHOLDSFORTEGNELSE

VIRKSOMHEDSPLAN FOR DET PÆDAGOGISKE SERVICECENTER VED VEJGAARD ØSTRE SKOLE INDHOLDSFORTEGNELSE VIRKSOMHEDSPLAN FOR DET PÆDAGOGISKE SERVICECENTER VED VEJGAARD ØSTRE SKOLE INDHOLDSFORTEGNELSE OVERORDNEDE MÅL...2 MÅL FOR DET PÆDAGOGISKE SERVICECENTER PÅ VØS...2 Læringsmiljøet omkring PSC...2 PSC og

Læs mere

Arbejdsrum - hva' nyt er der egentlig i det?

Arbejdsrum - hva' nyt er der egentlig i det? Arbejdsrum - hva' nyt er der egentlig i det? Et arbejdsrum har vel til alle tider været en form for installation, som kunne omkranse en undervisning? Et rum indeholder muligheder - f.eks. døre, som kan

Læs mere

Modulansvarlig Elsebeth Korsgaard Sorensen (Dept. of Learning and Philosophy, Aalborg University)

Modulansvarlig Elsebeth Korsgaard Sorensen (Dept. of Learning and Philosophy, Aalborg University) Semesterbeskrivelse OID 4. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i

Læs mere

Groupcare som værktøj i et undervisningsforløb

Groupcare som værktøj i et undervisningsforløb CNCL OCCASIONAL PAPER 1.2/2002 ISSN 1602-334X Groupcare som værktøj i et undervisningsforløb Simon B. Heilesen Roskilde Universitetscenter, Danmark simonhei@ruc.dk Abstract: Groupware-værktøjet Groupcare

Læs mere

Oversigt trin 2 alle hovedområder

Oversigt trin 2 alle hovedområder Oversigt trin 2 alle hovedområder It- og mediestøttede læreprocesser...2 Informationsindsamling...3 Produktion og analyse...5 Kommunikation...6 Computere og netværk...7 1 It- og mediestøttede læreprocesser

Læs mere

7.klasse historie Årsplan for skoleåret 2013/2014.

7.klasse historie Årsplan for skoleåret 2013/2014. Ahi Internationale Skole 7.klasse historie Årsplan for skoleåret 2013/2014. Formål: Formålet med undervisningen er at udvikle elevernes kronologiske overblik, styrke deres viden om og forståelse af historiske

Læs mere

Malene Erkmann GRUNDBOG I DIGITALE KOMPETENCER

Malene Erkmann GRUNDBOG I DIGITALE KOMPETENCER Malene Erkmann GRUNDBOG I DIGITALE KOMPETENCER Malene Erkmann Grundbog i digitale kompetencer Malene Erkmann Grundbog i digitale kompetencer 1. udgave, 2015 Samfundslitteratur 2015 Omslag: Imperiet (Harvey

Læs mere

Syvstjerneskolen. - en fleksibel skole. Nyttige links vedr. skoleudvikling:

Syvstjerneskolen. - en fleksibel skole. Nyttige links vedr. skoleudvikling: Nyttige links vedr. skoleudvikling: Undervisningsministeriet: www.uvm.dk De mange intelligenser: www.demangeintelligenser.dk Furesø Kommune www.furesoe.dk Fælles mål hos undervisningsministeriet www.faellesmaal.uvm.dk/.

Læs mere

I forhold til belastningen på andre kurser har din arbejdsbelastning i dette kursus været:

I forhold til belastningen på andre kurser har din arbejdsbelastning i dette kursus været: Navn DM507, forår 2010 Hvor mange timer om ugen har du gennemsnitligt brugt på det kursus, spørgeskemaet drejer sig om? Under 10 timer 6 30,0% 11-15 timer 5 25,0% 16-20 timer 7 35,0% 21-25 timer 2 10,0%

Læs mere

HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN

HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN HVAD ER OPHAVSRET? I Danmark og stort set resten af den øvrige verden har man en lovgivning om ophavsret. Ophavsretten beskytter værker såsom bøger, artikler, billedkunst,

Læs mere

IA Sprog Hejrevej 26, 2 2400 København NV. Virksomhedsplan

IA Sprog Hejrevej 26, 2 2400 København NV. Virksomhedsplan Virksomhedsplan 2013 Om IA Sprog Kursisternes travle liv og internettets muligheder er den cocktail, som tilsammen danner forudsætningen for mange af IA Sprogs nye tiltag i 2013. Hvor 2012 for IA Sprog

Læs mere

LEDELSE OG INFORMATIK I BYGGERIET

LEDELSE OG INFORMATIK I BYGGERIET LEDELSE OG INFORMATIK I BYGGERIET CAND.TECH. I 2-ÅRIG KANDIDATUDDANNELSE KØBENHAVN FÅ KOMPETENCER TIL AT LEDE FREMTIDENS BYGGERI Har du mod på at udvikle dine ledelseskompetencer, og brænder du samtidigt

Læs mere

De bedste visioner samlet et sted

De bedste visioner samlet et sted De bedste visioner samlet et sted Ny Vision side 4-5 FOTOskoletjenesten side 6-7 Byg Selv side 8-9 Service Produkter side 10-11 nyskabelse - engagement - kompetence Planlægger Alt side 12-13 På Stedet

Læs mere

East Export Network Øst Magasinet

East Export Network Øst Magasinet . East-X-Net Videnpark Trekantområdet Vesterballevej 5, 7000 Fredericia tlf.: 26-926554 mail: mail@east-x-net.dk web: www.east-x-net.dk East Export Network Øst Magasinet Udarbejdet af: East-X-Net Odinsgade

Læs mere

Kapitel 10. Konklusion

Kapitel 10. Konklusion Kapitel 10 Konklusion Værktøjskassen skiftes ud Planlæggerne oplever i disse år et vigtigt skifte i typen af værktøjer, der er til rådighed for udarbejdelsen af bl.a. lokalplanerne. Udfordringen er i

Læs mere

Greve Kommune. Inkluderende it. - Nye muligheder for socialt og kognitivt udfordrede børn. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Greve Kommune. Inkluderende it. - Nye muligheder for socialt og kognitivt udfordrede børn. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Greve Kommune Inkluderende it - Nye muligheder for socialt og kognitivt udfordrede børn En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor have fokus på inkluderende it?...3 At HAVE

Læs mere

Det magiske læremiddellandskab

Det magiske læremiddellandskab Det magiske læremiddellandskab Et perspektiv på web 2.0 læremidler Læremiddellandskabet. Fra læremiddel til Undervisning, Akademisk forlag 2010. Jens Jørgen Hansen (jjh@ucsyd.dk) Læremiddel.dk og Udvikling

Læs mere

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C omfatter sammenhængen mellem teknologiske løsninger og samfundsmæssige problemstillinger. Faget belyser samspillet mellem teknologiudviklingen og

Læs mere

Studieplan for HHA 2013-2016, studieretningsforløbet

Studieplan for HHA 2013-2016, studieretningsforløbet Studieplan for HHA 2013-2016, studieretningsforløbet Linie: Global økonomi Studieretning: Virksomhedsøkonomi, niveau A Matematik, niveau A Innovation C På linjen arbejdes der især med virksomhedens økonomiske

Læs mere

Side 1 af 7 Dette undervisningsforløb er hentet fra Naturfagsdiplom.dk - Skolevisioner

Side 1 af 7 Dette undervisningsforløb er hentet fra Naturfagsdiplom.dk - Skolevisioner Indledning... 2 Model for undervisningsforløbet... 2 Begrundelse for valg af model:... 2 De tre læringsrum... 2 Undervisningsrummet... 2 Træningsrummet... 3 Studierummet... 3 Undervisningsforløbets forskellige

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Skolens udfordringer i et medialiseringsperspektiv

Skolens udfordringer i et medialiseringsperspektiv D E P A R T M E N T O F M E D I A, C O G N I T I O N A N D C O M M U N I C A T I O N Skolens udfordringer i et medialiseringsperspektiv 18. November 2014 Stig Hjarvard, Professor, Ph.D. University of Copenhagen

Læs mere

Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik. Undervisere: Lektor Morten Misfeldt. Kursusperiode: 7. september 2013 21.

Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik. Undervisere: Lektor Morten Misfeldt. Kursusperiode: 7. september 2013 21. Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik Undervisere: Lektor Morten Misfeldt Kursusperiode: 7. september 2013 21. januar 2014 ECTS-points: 5 = 5 x 27,5 = 137,5 timers studenterbelastning

Læs mere

University College Sjællands Biblioteker. Udviklingsplan 2011 2013 for bibliotekerne i UCSJ

University College Sjællands Biblioteker. Udviklingsplan 2011 2013 for bibliotekerne i UCSJ University College Sjællands Biblioteker Udviklingsplan 2011 2013 for bibliotekerne i UCSJ 1 UCSJ Bibliotekernes formålsparagraf: Bibliotekernes primære formål er at betjene studerende, kursister og medarbejdere

Læs mere

qwertyuiopasdfghjklzxcvbnmq wertyuiopasdfghjklzxcvbnmqw ertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwer tyuiopasdfghjklzxcvbnmqwerty uiopasd fghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfg

qwertyuiopasdfghjklzxcvbnmq wertyuiopasdfghjklzxcvbnmqw ertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwer tyuiopasdfghjklzxcvbnmqwerty uiopasd fghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfg qwertyuiopasdfghjklzxcvbnmq wertyuiopasdfghjklzxcvbnmqw ertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwer Dansk Pædagogisk Historisk tyuiopasdfghjklzxcvbnmqwerty uiopasd Forening Rapport : Projektet "Børneinstitutionerne en

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Studieordning for Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser

Studieordning for Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser Studieordning for Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser Efter- og videreuddannelsesafdelingen september 2002 Indledning Studieordningen er udarbejdet i henhold

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere