Fra Folkeskolens netudgave

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fra Folkeskolens netudgave"

Transkript

1 Fra Folkeskolens netudgave to. 4. dec kl. 09: Lærende team kan løfte elevernes læringsresultater Debat Kronik Illustration: Mai-Britt Bernt Jensen Flere billeder: 1 2 Af: Sten Clod Poulsen Hvis det hidtidige lærersamarbejde havde givet solide læringsfremskridt, ville vi vide det i dag. Igen og igen kaster folkeskoler sig ud i en overgivelse til et nyt»redningskoncept«. Indsigt i

2 forskningsmetodik og placering af læreruddannelsen på universiteterne er vejen frem, mener kronikør og forfatter Sten Clod Poulsen. (Lang version) Velfærd og læringsresultater Danmark skaber økonomisk velfærd blandt andet ved at have gode skoler og uddannelser. Det betyder for folkeskolen, at elevernes læringsresultater kontinuerligt skal blive bedre. Hvis dette nødvendige kontinuerlige løft af elevernes læringsresultater kunne skabes af den enkelte lærer er det svært at forklare at det ikke allerede er sket. Det klassiske lærerteam Lærerteam blev dannet i 90 erne for at styrke fælles planlægning af en sammenhængende undervisning, men det har ikke været klart præcist hvordan lærerteam skulle samarbejde, hvis de skulle kunne løfte elevernes læringsresultater. Hvis dette klassiske lærersamarbejde havde givet solide læringsfremskridt ville vi vide det i dag. Udfordringen er derfor at skabe en væsentlig forandring af selve tanken om lærerteamets virke. Hidtil har hovedvægten ligget på en kombination af de erfaringer og kompetencer, som den enkelte lærer bragte ind i teamet med hovedvægt på planlægning og almindelig koordinering af undervisningen. Med tyve års erfaring som teamkonsulent i folkeskolen er mit hovedindtryk det, at lærerteametsegne læreprocesser om elevernes læringhar fyldt alt for lidt. Hvad skal lærerteam lære? Lærerteam skal først og fremmest kunne tage selvstændig stilling til rækken af "Juhuu" løsninger på elevernes læringsproblemer. Igen og igen kaster folkeskoler sig ud i en overgivelse til et nyt "redningskoncept": Engang var det multiple intelligenser, så var det læringsstile, så var det e-læring, så var det LP-modellen, så var det "cooperative learning" nu er det John Hatties metaundersøgelser af "visible learning" og folkeskolereformens mantraer om "fysisk bevægelse" og "læringsmål" - og hvad bliver det næste? Det jeg møder i mit konsulentarbejde er at lærerteam ikke har tid og kompetencer til for alvor at vurdere hvilke elementer i koncepterne, der kan bruges i effektive kombinationsløsninger. Bølgerne slår over hovedet på lærerne Som led i mit konsulentarbejde på skoler og uddannelsesinstitutioner har jeg været tæt på mange lærerteam, har observeret deres teammøder og har overværet undervisning. Når jeg taler med dem om sådanne universalløsninger har det været et konstant element, at det enkelte team aldrig har haft tid og træning til selvstændig analytisk gennemtænkning og indhentelse af relevant viden til vurdering af koncepterne og at konceptet

3 hurtigt undergraves af den daglige undervisnings påtrængende komplekse nødvendigheder. Der har ikke været tid til systematisk praktisk afprøvning, og inden effekten af at bruge et bestemt koncept er blevet klarlagt er det blevet overhalet af nye "her er løsningen" koncepter, som så lægges oven i de gamle i en kaotisk blanding. Jeg har endnu aldrig mødt et lærerteam, hvis pædagogiske refleksioner var i stand til at rumme kompleksiteterne i skolernes - skoleledelsernes -omfavnelse af næste bølge, og den næste, og den næste. For det er skolelederne, der er indkøbere, og det er nemmere at købe et færdigt koncept end at gå ind i den besværlige proces med at bygge løsninger op selv og trække gode ideer ud fra forskellige koncepter. Samme ledere har ofte heller ikke uddannelse - og slet ikke tid - til at kritisk-analytisk at bedømme den vare de køber. Hvad der også er tydeligt i mødet med lærerteam er at højst én eller nogle få i et givet team har nogenlunde præcist fat om det koncept, som de for tiden forventes at bruge i deres arbejde. Hvad årsagerne end kan være er det ofte tydeligt, at lærerteamet som helhed ikke har mestret præcist og sagligt, hvad konceptet går ud på. Følgen er at nogle få lærere i teamet forsøger at "slæbe" kollegerne med sig. Analytisk tænkning er nødvendig Det handler dog ikke alene om mere tid til teamsamarbejde. Lærerne har i deres teamsamarbejde brug for et analytisk beredskab for i rimeligt omfang selv at kunne tage stilling til de mange begejstrede forslag. Jamen det vil jo sige, at de skal have et elementært kendskab til forskningsmetodik, så de kan bedømme den forskning, som angiveligt ligger bag universalløsningerne. Ja, netop. Derfor er der hold i ønsket om at læreruddannelsen placeres på universiteterne. Uden et grundlæggende kritisk beredskab over for påståede succeskoncepter er folkeskolen forsvarsløs. Som situationen er i dag er det tydeligt, at lærere opgiver at vurdere pædagogisk forskning og ikke kan gennemskue "redningskoncepternes" markedsføring. Det centrale er, at når konsulenthuse begynder at bruge forskningsresultater som salgsargumenter, så er skolerne nødt til at kunne vurdere de påståede effekter og den kontekst de evt. blev opnået i. Hvorfor laver skolerne ikke en gennemtænkt arbejdsdeling? For at kunne afprøve koncepterne fuldt ud er det nødvendigt at man går i dybden og systematisk varierer forskellige praktiske løsninger, som konceptet lægger op til.for eksempel vurderer i hvilket omfang danske lærere allerede i forvejen praktiserer det, der foreslås som "nyt".hvis man ikke selv har ekspertise må skolen samarbejde med forskere, som kan vurdere konceptets forskningsmæssige grundlag. Der må særskilt financiel støtte til fra undervisningsministeriet til en sådan målforskning. Aktuelt har vi fx den tragikomiske situation, at et koncept folkeskolen har brugt formuer på - læringsstile - bliver totalt underkendt af faderen til et andet koncept, "visible learning" idet John Hattie dumper den forskning, som Dunn & Dunn hævder begrunder læringsstilskonceptets værdi. Høg over høg. Hatties egen metaforskning handler i øvrigt næsten udelukkende omundervisningseffekt,men misforstås i folkeskolen (og ministerium?) som

4 ny videnom læring, idet hans nøgleudtryk er "visible learning". Men Hattie forsker ikke i læreprocesser. Undervisning og læring er ikke det samme. Forskellige grupper af skoler måparallelt og samtidigtforetage mere grundige praksisnære afprøvninger af de enkelte koncepter og resultaterne skal dokumenteres og formidles så folkeskolens ledere og lærere får et bredt og pålideligt beslutningsgrundlag, som er uafhængigt af det enkelte konsulentfirmas effektive markedsføring. Ingen skole kan klare dette alene. Møjsommeligt, systematisk og dokumenteret udviklingsarbejde Dette at kunne løfte elevernes læringsresultater til et nyt niveau kræver ikke smarte koncepter. Det kræver et møjsommeligt og systematisk udviklingsarbejde på skolen, hvor man veldokumenteret indarbejder gode elementer fra forskellige nye koncepter. Et udviklingsarbejde, som har grundlag i ny viden om læringspsykologien bag elevernes læring. Det er ikke faglighed og undervisningstilrettelæggelse, som er grundsvagheden hos danske lærere: Det er den manglende viden om læring som psykologisk proces hos eleven, som er problemet. Og spørger man lærere om deres indsigt i elevernes læringspsykologiske proces svarer de med at tale om elevanekdoter, fag og undervisning og pædagogik og sociale medier og skoleledelsen og forældrenes opdragelse osv. Hvad er det, lærerteam mangler? Lærerteam må tilegne sig ny viden om læring. I sidste analyse er det, der adskiller lærere fra andre jo ikke deres fagkundskaber for fagkundskaber er der mange som har. Også på niveauer, der ligger over lærerens. Forskellen skal være, at lærerne ved mere om læring og undervisning. Og som ovenfor nævnt har den aktuelle John Hattie ikke undersøgt læreprocesser, men har undersøgt undervisningsprocesser. Dette at kunne påvise at en bestemt undervisning giver højere læringsresultater er på ingen måde det samme som at udrede den læreproces hos eleverne, som har ført frem til resultatet. Men kun hvis læreren har en sådan viden kan den tilpasses og bruges kreativt under de meget forskellige omstændigheder i hverdagens undervisning i Danmark. Lærerteam må i gang med studielæring, hvor de studerer nye læringsforståelser og studerer hvordan man vurderer forskningspåstande. Blandt andet ved at læse og diskutere artikler som de, der er nævnt nedenfor. Lærerteam skal øve sig i at tilrettelægge træning i teamkompetencer for sig selv. Lærerteam må bl.a. øve sig i at fastholde og udvikle strukturerede samtalemodeller - som fx i LP-grupperne - og lærerteam skal skabe et positivt læringsmiljø - i teamet. Det er ikke på et enkelt punkt at lærerteam skal være mere lærende. Der er brug for en gennemgribende forandring af den grundlæggende tænkning om lærerteam. De skal ikke blot arbejde med (velkendte) drifts- og planlægningsopgaver. Lærerteam skalselvlære nyt om læringen hos eleverne, hvis de skal kunne løfte elevernes læringsresultater. Referencer

5 Hattie, J. Visible learning, a synthesis of over 800 meta-analyses relationto achievement, New York: Routledge, 2009, 378 pp. Nilholm, C. Det är dags at kritiskt granska John Hattie, den 21. nov Poulsen, S. C. John Hattie: En revolutionær uddannelsesforsker?, Voksenuddannelse, marts 2014, nr. 108, s Poulsen, S. C. Tilegnelse af boglige fagkundskaber, Slagelse: MetaConsult Forlag, 2006, 300 s. Terhardt, E. Has Hattie really found the holy grail of research on teaching? An extended review of "Visible learning", Journal of curriculum studies, Vol. 43, no. 3, Sten Clod Poulsen har været pædagogisk forsker ved flere forsknings- og uddannelsesinstitutioner. Han er i dag selvstændig teamkonsulent og læringskonsulent i konsulentfirmaet MetaConsult. Han har netop udgivet bogen»teamkoordinatoren - den kollegiale udviklingsaktør i skoler og uddannelsesinstitutioner«. Sten Clod Poulsen blogger om læring og læringsforståelsen i folkeskolen på folkeskolen.dk - se link til højre

Professionelle læringsfællesskaber

Professionelle læringsfællesskaber Thomas R. S. Albrechtsen Professionelle læringsfællesskaber teamsamarbejde og undervisningsudvikling Thomas R. S. Albrechtsen Professionelle læringsfællesskaber teamsamarbejde og undervisningsudvikling

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE

UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til undervisere på erhvervsuddannelserne. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb.

Læs mere

John Hattie: En revolutionær uddannelsesforsker?

John Hattie: En revolutionær uddannelsesforsker? Poulsen, S. C. John Hattie: En revolutionær uddannelsesforsker?, Voksenuddannelse, marts 2014, nr. 108, s. 13-18. 1 John Hattie: En revolutionær uddannelsesforsker? Sten Clod Poulsen, cand. psych., MetaConsult.

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune

Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Forord I forbindelse med processen omkring implementering af Folkeskolereformen 2014 i Vordingborg Kommune har vi haft en proces i gang siden november 2013. På

Læs mere

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Tema: Læringsmål 6 DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Hvor skal jeg hen? Hvor er jeg nu? Hvad er næste skridt? Seks ud af ti forældre oplever, at der ikke er opstillet mål for, hvad deres barn skal lære i skolen.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Baggrund... 2 Oversigt over partsudvalgets medlemmer... 3 Videreudvikling af lærernes kompetencer... 4 Pejlemærkerne...

Indholdsfortegnelse. Baggrund... 2 Oversigt over partsudvalgets medlemmer... 3 Videreudvikling af lærernes kompetencer... 4 Pejlemærkerne... Partsudvalget for kompetenceudvikling af lærerne på ungdoms- og voksenuddannelsesområdet Undervisningsministeriets sagsnr. 016.38R.391 Indholdsfortegnelse Baggrund.... 2 Oversigt over partsudvalgets medlemmer...

Læs mere

Høje forventninger til alle elever - med særligt fokus på tosprogede elever

Høje forventninger til alle elever - med særligt fokus på tosprogede elever www.eva.dk Høje forventninger til alle elever - med særligt fokus på tosprogede elever Katja Munch Thorsen, vicedirektør, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Undervisningen af tosprogede elever Syn på sprogtilegnelse:

Læs mere

Konference Folkeskolereformen - Nye Muligheder Nyborg Strand 23.april 2014. Lektor Helle Bjerresgaard - hbje@ucsyd.dk

Konference Folkeskolereformen - Nye Muligheder Nyborg Strand 23.april 2014. Lektor Helle Bjerresgaard - hbje@ucsyd.dk Konference Folkeskolereformen - Nye Muligheder Nyborg Strand 23.april 2014 Børn skal have en opdragelse, der svarer ikke til den nuværende, men derimod den fremtidigt muligt bedre tilstand for menneskeheden.

Læs mere

DATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION

DATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION DATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION I løbet af et skoleår indsamles store mængder oplysninger relateret til den enkelte elevs faglige kunnen, trivsel og generelle udvikling i skolen. Det sker, både

Læs mere

Klasseledelse og ro i klassen

Klasseledelse og ro i klassen Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (Omtryk - 14-01-2015 - Supplerende henvendelse) BUU Alm.del Bilag 5 Offentligt Klasseledelse og ro i klassen Nils Wedel Cand Pæd Soc Folkeskolelærer PD Social- &

Læs mere

Læringskompetencer og lektielæsning

Læringskompetencer og lektielæsning Læringskompetencer og lektielæsning Sten Clod Poulsen, Slagelse, 2015, www.læringiskolen.dk, 150426. (Må citeres med angivelse af kilden). Intro Den vigtigste udfordring for bedre læringsresultater i danske

Læs mere

Den forretningsmæssige side af konsulent- og kursusaftaler

Den forretningsmæssige side af konsulent- og kursusaftaler 1 Den forretningsmæssige side af konsulent- og kursusaftaler Sten Clod Poulsen, Chefkonsulent, cand. psych. MetaConsult, Fruegade 19 B, 4200 Slagelse, Tlf.31507047, www.metaconsult.dk, info@metaconsult.dk

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus

Læs mere

Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning

Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning Når en skoles medarbejdere skal udvikle læringsmålstyret undervisning, har ledelsen stor betydning. Det gælder især den del af ledelsen,

Læs mere

Målstyring i folkeskolen målstyringens niveauer

Målstyring i folkeskolen målstyringens niveauer Målstyring i folkeskolen målstyringens niveauer De nye centrale Fælles Mål for alle fagene angiver, hvad det er, eleverne skal lære og ikke hvad de skal undervises i. Der tales derfor nu om læringsmål

Læs mere

Sæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag

Sæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag Sæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag Side 1 Dagens program 09.00 Intro til kurset og dagens program 09.15 Skolediskurser og samarbejdsflader 10.00 Værdispil 10.45 Pause 11.00 Forenklede Fælles Mål 12.00

Læs mere

Fokus på læringsmål i undervisningen: målpilen som værktøj

Fokus på læringsmål i undervisningen: målpilen som værktøj Fokus på læringsmål i undervisningen: målpilen som værktøj Introduktion Den nye folkeskolereform stiller skarpt fokus på målstyret undervisning og læring. På Undervisningsministeriets hjemmeside kan du

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Har folkeskolen brug for evidens?

Har folkeskolen brug for evidens? Har folkeskolen brug for evidens? Jørgen Søndergaard Kick-off seminar på DPU 03-03-2011 Hvorfor al den snak om evidens? Er det ikke nok at børn, forældre og lærere er glade for skolen? Hvad er skolens

Læs mere

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet FAGBESKRIVELSE Praktik Bilag 1 Praktik Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet Fagets identitet Faget praktik har en grundlæggende betydning

Læs mere

Teamkoordinatoruddannelsen

Teamkoordinatoruddannelsen Sten Clod Poulsen / MetaConsult Teamkoordinatoruddannelsen Modul 1: Teamkoordinatoren i forhold til ledelse og team. Torsdag den 28. august 2014 Modul 2: Produktive, konstruktive og effektive teammøder.

Læs mere

Uddannelsesplan Hørby Efterskole LÆR SOM DU ER

Uddannelsesplan Hørby Efterskole LÆR SOM DU ER Uddannelsesplan Hørby Efterskole LÆR SOM DU ER Grundoplysninger: Navn Hørby Efterskole Adresse Snedkergaardsvej 11, 9300 Sæby Telefon 98466300 Mail he@hoerbyefterskole.dk Webadresse www.hørbyefterskole.dk

Læs mere

Det gode samspil med kommunerne - de kritiske faktorer

Det gode samspil med kommunerne - de kritiske faktorer Det gode samspil med kommunerne - de kritiske faktorer Professionshøjskolernes bidrag til at realisere pejle-mærkerne for kompetenceudviklingen i folkeskolen KLs konference 25.2.2014 om strategisk kompetenceudvikling

Læs mere

Teamorganisering. En evaluering af teamorganisering og teamsamarbejde på de treårige gymnasiale uddannelser. Temaeftermiddag d. 2.

Teamorganisering. En evaluering af teamorganisering og teamsamarbejde på de treårige gymnasiale uddannelser. Temaeftermiddag d. 2. Teamorganisering En evaluering af teamorganisering og teamsamarbejde på de treårige gymnasiale uddannelser Temaeftermiddag d. 2. maj, 2012 Hvad er meningen? Skolens leder sammensætter for hvert grundforløbsklasse

Læs mere

Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen

Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen Indledning I Gladsaxe skolevæsen ser vi ledelse som udøvelse af indflydelse på organisationens medlemmer og andre interessenter med henblik på, at opfylde

Læs mere

Udviklingsplan 2017/18 Sdr. Omme Skole

Udviklingsplan 2017/18 Sdr. Omme Skole Udviklingsplan 2017/18 Sdr. Omme Skole Udviklingsplan 2017/18 tager sit afsæt i Billund Kommunes skolepolitik. Samtidig bygger udviklingsplanen videre på udviklingsplanen fra skoleåret 2016/17. Strategiske

Læs mere

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole

Læs mere

Målstyret undervisning vidensinformeret skoleudvikling. Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com

Målstyret undervisning vidensinformeret skoleudvikling. Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com Målstyret undervisning vidensinformeret skoleudvikling Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com Professionsdidaktik } Mål: } En bestemt udvikling af praksis og den enkeltes professionelle kompetencer som

Læs mere

Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP 27.05.2014

Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP 27.05.2014 Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer Seminar ved LSP 27.05.2014 Reformen Faglig løft af folkeskolen har 3 overordnede mål MÅL: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,

Læs mere

Ledelse af læring og Visible learning

Ledelse af læring og Visible learning Ledelse af læring og Visible learning Katja Christoffersen Lærer Søndermarksskolen Henrik Hallig Skoleleder Søndermarkskolen Oplæg Få kendskab til, hvorfor vi har valgt at arbejde med Synlig læring inspireret

Læs mere

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til lærere og pæda goger i grundskolen. Redskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet

Læs mere

Professionel og social kapital brugbare begreber i det danske gymnasium? Trykt som kronik i Gymnasieskolen, 20 marts 2014, s

Professionel og social kapital brugbare begreber i det danske gymnasium? Trykt som kronik i Gymnasieskolen, 20 marts 2014, s Professionel og social kapital brugbare begreber i det danske gymnasium? Tage Søndergård Kristensen. Professor Trykt som kronik i Gymnasieskolen, 20 marts 2014, s. 42-45. Debatten om det danske undervisningssystem

Læs mere

Skolen er alt for dårlig til at motivere de unge

Skolen er alt for dårlig til at motivere de unge DEBAT 16. AUG. 2015 KL. 14.32, Politiken Skolen er alt for dårlig til at motivere de unge Vi har helt misforstået, hvad der skal til for at lære de unge noget, siger lektor Mette Pless på baggrund af en

Læs mere

Favrskov læring for alle

Favrskov læring for alle Favrskov læring for alle 2013- Kontekst og baggrund: Byrådet vedtog i forbindelse med B-2013, at der afsættes 1 mio. i 20 og 2 mio. i 20, 20 og 2016 til at sikre øget inklusion i folkeskolen, ved at have

Læs mere

11-08-2015. Målet er.. Sommeruni 2015. Kriterier for målopfyldelse/tegn. Program. Synlig læring, elevers læringskompetence og feedback.

11-08-2015. Målet er.. Sommeruni 2015. Kriterier for målopfyldelse/tegn. Program. Synlig læring, elevers læringskompetence og feedback. Vælg layout/design Vis hjælpelinjer 1. Højreklik på dit slide i venstremenuen Vælg et passende layout yout menuen, der er fx 4 forsider at vælge imellem For at se hjælpelinjer 1. Klik på Vis 2. Vælg Hjælpelinjer

Læs mere

Uddannelsesplan for lærerstuderende pa Gra sten Skole

Uddannelsesplan for lærerstuderende pa Gra sten Skole Uddannelsesplan for lærerstuderende pa Gra sten Skole 2017-2018 Læreruddannelsen er ifølge bekendtgørelsens 13.1 forpligtet på at formulere kvalitetskrav til praktikskolerne, så de studerende får de bedst

Læs mere

Bilag Dato 5. marts 2015 J. nr.:. Initialer. Kapacitetsopbygning for grunduddannelser aktuelle initiativer

Bilag Dato 5. marts 2015 J. nr.:. Initialer. Kapacitetsopbygning for grunduddannelser aktuelle initiativer :\Ledelsessekretariatet\Bestyrelsen\Bestyrelsesmøder 2015\Bestyrelsesmøde marts\bilag 4.2 20150325 Kapacitetsopbygning for grunduddannelser.docx Bilag 4.2 20150325 Dato 5. marts 2015 J. nr.:. Initialer

Læs mere

Undervisningsdifferentiering

Undervisningsdifferentiering Undervisningsdifferentiering Forskellige pædagogiske og didaktiske positioner En analysemodel Niels Grønbæk Nielsen Oplæg Odense Kommune d, 20. januar 2010 Pædagogikkens historie 1 Frem mod enhedsskolen

Læs mere

Pædagogisk ledelse i EUD

Pædagogisk ledelse i EUD Pædagogisk ledelse i EUD Pædagogisk ledelse er for mange både ledere og lærere et nyt begreb og en ny måde at forstå og praktisere ledelse på. Der hersker derfor mange forskellige opfattelser af og holdninger

Læs mere

BØRNS LÆRINGSSTIL TEORI OG PRAKSIS. Svend Erik Schmidt

BØRNS LÆRINGSSTIL TEORI OG PRAKSIS. Svend Erik Schmidt BØRNS LÆRINGSSTIL TEORI OG PRAKSIS Svend Erik Schmidt Dafolo Forlag 2001 Indholdsfortegnelse Forord................................... 7 1. Hvad er læringsstil?....................... 11 2. Børns læringsstil

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

FOLKESKOLE REFORMEN - ET ØGET FOKUS PÅ LÆRING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER KURSER & KONFERENCER

FOLKESKOLE REFORMEN - ET ØGET FOKUS PÅ LÆRING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER KURSER & KONFERENCER FOLKESKOLE REFORMEN - ET ØGET FOKUS PÅ LÆRING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 23.10.2014 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK FOLKESKOLEREFORMEN Med folkeskolereformen udfordres folkeskolen

Læs mere

Uddannelsesplan for Vester Hassing Skole

Uddannelsesplan for Vester Hassing Skole Uddannelsesplan for Vester Hassing Skole Vester Hassing Skole Halsvej 199 9310 Vodskov Tel: 99824700 www.vesterhassingskole.dk Praktikkoordinator Rikke Møller Larsen rikke.moeller.larsen@skolekom.dk Skoleleder

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Skolepolitiske mål unikke skoler i et fælles skolevæsen

Skolepolitiske mål unikke skoler i et fælles skolevæsen Skolepolitiske mål 2014-2018 - unikke skoler i et fælles skolevæsen Indhold Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes 5 nye skolepolitiske mål. Til hvert mål er der formuleret 3 opfølgningspunkter,

Læs mere

Uddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse

Uddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse Uddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse Fælles obligatoriske moduler 15 ECTS-point Praksis videnskabsteori og metode Undersøgelse af sundhedsfaglig

Læs mere

DET LÆRINGSORIENTEREDE TEAMMØDE. Hvad forskning siger om effektive team

DET LÆRINGSORIENTEREDE TEAMMØDE. Hvad forskning siger om effektive team DET LÆRINGSORIENTEREDE TEAMMØDE Oversigt Hvad forskning siger om effektive team Synlig læring i lærerteamet Mødedagsorden som værktøj Organisering i lærerteam er almindeligt i folkeskolen forskellige typer

Læs mere

Mellem lighed og ledelse

Mellem lighed og ledelse Teamsamarbejdet bliver nemt til en masse møder, hvor der snakkes og snakkes og træffes en masse ikke-beslutninger. Men sådan behøver det ikke være, siger Thomas R. S. Albrechtsen, der har undersøgt ts

Læs mere

Evaluering: Læring for alle Favrskov Kommune Marts 2014 Håkon Grunnet

Evaluering: Læring for alle Favrskov Kommune Marts 2014 Håkon Grunnet Evaluering: Læring for alle Favrskov Kommune 2013-15 27. Marts 2014 Håkon Grunnet Kurser. Surveys udsendelser mv. Hold nr. Datoer kursus. Udsendelse spm.-skema: udsendt 1. gang (a) Rykker Udsendelse spm.

Læs mere

Der vil komme et øget samarbejde mellem lærere og pædagoger og dele af den forøgede elevtid i skolen vi blive varetaget af pædagoger.

Der vil komme et øget samarbejde mellem lærere og pædagoger og dele af den forøgede elevtid i skolen vi blive varetaget af pædagoger. Januar 2014. Kære forældre og elever. Den 11. august starter det nye skoleår og Skolereformen træder i kraft (den er besluttet i folketinget i dec. 2013). Det vil indebære mange spændende og mærkbare forandringer.

Læs mere

Artikelsamling om læringsstile

Artikelsamling om læringsstile Rita Dunn Artikelsamling om læringsstile Introduktion til læringsstile Læsestile Undervisningsstil Fleksible læringsmiljøer Konkrete materialer Artikelsamling om læringsstile Artikelsamling om læringsstile

Læs mere

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til gymnasielærere. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet sammen

Læs mere

Bilag 3. Den fremtidige folkeskole i København - skolen i centrum

Bilag 3. Den fremtidige folkeskole i København - skolen i centrum KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 07-02-2014 Sagsnr. 2014-0013853 Bilag 3. Den fremtidige folkeskole i København - skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform.

Læs mere

Ledelse af læringsmiljøer - strategisk aktionslæring som en mulighed. Chefkonsulent & partner Hanne Møller

Ledelse af læringsmiljøer - strategisk aktionslæring som en mulighed. Chefkonsulent & partner Hanne Møller Ledelse af læringsmiljøer - strategisk aktionslæring som en mulighed Chefkonsulent & partner Hanne Møller Strategisk Aktionslæring som metode SAL-gruppen som et professionelt læringsfællesskab Ledelsens

Læs mere

Forslag til kompetenceudvikling af undervisere (Bilag 5) Indhold:

Forslag til kompetenceudvikling af undervisere (Bilag 5) Indhold: Forslag til kompetenceudvikling af undervisere (Bilag 5) Når udfordringen i læreruddannelsen er at udvikle en mere ambitiøs studiekultur (jf. Evaluering af Læreruddannelsen, dec. 2018) anbefaler arbejdsgruppen,

Læs mere

Leg, læring og spil. - brikker til en ny læringskultur. Carsten Jessen Center for Undervisningsudvikling og digitale medier Aarhus Universitet

Leg, læring og spil. - brikker til en ny læringskultur. Carsten Jessen Center for Undervisningsudvikling og digitale medier Aarhus Universitet Leg, læring og spil - brikker til en ny læringskultur Carsten Jessen Center for Undervisningsudvikling og digitale medier Aarhus Universitet It-pædagogik - findes en særlig it-pædagogik? - har børn særlige

Læs mere

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Strategisk brug af Sociale Medier 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Trine-Maria Kristensen Cand. scient. soc (PR) Marketing & Kommunikation Hovedet på bloggen siden 2004 Rådgivning og undervisning om

Læs mere

Uddannelse under naturlig forandring

Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring 2. udgave Finn Wiedemann Syddansk Universitetsforlag 2017 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag 2017 Sats og tryk: Specialtrykkeriet

Læs mere

Hvad er det vi skal? Anna Barbara Bach // Pædagogisk IT

Hvad er det vi skal? Anna Barbara Bach // Pædagogisk IT Hvad er det vi skal? 1 Alle vil udvikling ingen vil forandring Alle ting bliver ikke bedre, hvis de ændres; men de må ændres, hvis de skal blive bedre. Man skal ikke smide barnet ud med badevandet 2 Hvad

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Fælles temadag - Afprøv undervisningsforløb og Brug Fælles Mål i egen formidling. 8. nov kl Museumscenter Hanstholm

Fælles temadag - Afprøv undervisningsforløb og Brug Fælles Mål i egen formidling. 8. nov kl Museumscenter Hanstholm Fælles temadag - Afprøv undervisningsforløb og Brug Fælles Mål i egen formidling 8. nov. 2016 kl. 8.30 15.00 Museumscenter Hanstholm Hvem er jeg? Uddannet lærer i 2004, bl.a. som historielærer og kristendomskundskabslærer.

Læs mere

GOD UNDERVISNING - Hvad kan man forstå ved det?

GOD UNDERVISNING - Hvad kan man forstå ved det? GOD UNDERVISNING - Hvad kan man forstå ved det? Guldborgsund 4. november 2013 OECD- review 2011 om evaluering i grundskolen Væsentlige styrker Danske lærere er betroede professionelle med en høj grad af

Læs mere

Udviklingscentret på EUC Sjælland

Udviklingscentret på EUC Sjælland Udviklingscentret på EUC Sjælland Udviklingscentret på EUC Sjælland skaber sammenhænge mellem den overordnede kvalitetsudvikling og udviklingen af pædagogisk praksis. Udviklingscentret understøtter løbende

Læs mere

Teamkoordinator-uddannelsen

Teamkoordinator-uddannelsen Teamkoordinator-uddannelsen De mange krav, den store kompleksitet og den accelererende udvikling, som opleves overalt i samfundet i dag, er også blevet en naturlig del af skolens virkelighed. For at navigere

Læs mere

Hvad l rte du mon af denne antologi?

Hvad l rte du mon af denne antologi? Hvad l rte du mon af denne antologi? Af redaktøren Annette Hildebrand Jensen Måske læste du kun et par af artiklerne i denne bog, måske slugte du det hele. Det kan være, at du særligt stak næsen i de udenlandske

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Sommeruni Synlig læring, elevers læringskompetence og feedback. Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet

Sommeruni Synlig læring, elevers læringskompetence og feedback. Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet Sommeruni 2015 Synlig læring, elevers læringskompetence og feedback Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet Målet er.. at I har/kan: Kendskab til og viden om synlig læring og feedback, som redskab

Læs mere

Skolereformen under pædagogisk lup Hvad betyder bevægelsen fra undervisning til læring

Skolereformen under pædagogisk lup Hvad betyder bevægelsen fra undervisning til læring Skolereformen under pædagogisk lup Hvad betyder bevægelsen fra undervisning til læring Cand. pæd. psyk. Peter Wick And-wi-pep@parknet.dk Tel. 4143 9272 Den store reform og Den lille reform Forskellige

Læs mere

Målstyring af folkeskolen og læreruddannelsen Hvor kommer det fra, og hvordan kommer vi det til livs?

Målstyring af folkeskolen og læreruddannelsen Hvor kommer det fra, og hvordan kommer vi det til livs? Målstyring af folkeskolen og læreruddannelsen Hvor kommer det fra, og hvordan kommer vi det til livs? Scenen UCL Biblioteket 26. april 2018 Keld Skovmand, lektor, ph.d. Center for Anvendt Skoleforskning

Læs mere

Mål og indsatsplan for: PLC på UCV

Mål og indsatsplan for: PLC på UCV Mål og indsatsplan for: PLC på UCV 2017-18 Mål og indsatsplan for: Pædagogisk Læringscenter på UCV 2017/18 Introduktion: PÅ UCV er der igangsat en udviklingsproces omkring digital dannelse samt synlig

Læs mere

Skovbyskolen 25/3-2015

Skovbyskolen 25/3-2015 Skovbyskolen 25/3-2015 Skanderborg kommune Visible Learning plus 1 Indhold: Indledning... 3 Overblik over skolens Visible Learning kontext... 5 Refleksioner omkring skolens Visible Learning-arbejde så

Læs mere

Læreruddannelsens samarbejde med praksis, muligheder og udfordringer. Schæffergården, d. 27.5. 2015 Elsebeth Jensen og Lis Madsen

Læreruddannelsens samarbejde med praksis, muligheder og udfordringer. Schæffergården, d. 27.5. 2015 Elsebeth Jensen og Lis Madsen Læreruddannelsens samarbejde med praksis, muligheder og udfordringer Schæffergården, d. 27.5. 2015 Elsebeth Jensen og Lis Madsen Professionsbacheloruddannelse: Professionsrettet og vidensbaseret Ny læreruddannelse

Læs mere

John Hattie: En revolutionær uddannelsesforsker?

John Hattie: En revolutionær uddannelsesforsker? Poulsen, S. C. John Hattie: En revolutionær uddannelsesforsker?, Voksenuddannelse, marts 2014, nr. 108, s. 13-18. 1 Nedenstående artikeltekst er på enkelte punkter forbedret i forhold til den trykte artikel.

Læs mere

Læringscentret lige nu. Læreruddannelsen Zahle, 18/

Læringscentret lige nu. Læreruddannelsen Zahle, 18/ Læringscentret lige nu Læreruddannelsen Zahle, 18/11 2014 Det pædagogiske læringscenters rolle i virkeliggørelsen af reformen Det pædagogiske læringscenter og reformen I skal være med til at understøtte

Læs mere

Cooperative Learning og Læringsstile

Cooperative Learning og Læringsstile Cooperative Learning og Læringsstile Forskningen inden for Cooperative Learning og Læringsstile, beskæftiger sig primært med at optimere elevernes muligheder for indlæring. Inden for læringsstils undervisningen,

Læs mere

Undervisning/vejledning - Hvordan kan man gøre? Læringsstile/metode

Undervisning/vejledning - Hvordan kan man gøre? Læringsstile/metode 1 Undervisning/vejledning - Hvordan kan man gøre? 2 Læringsstile/metode Læringsstile/metode er udtryk for: en præference i måden man tilegner sig ny viden på måden hvorpå man bearbejder ny læring noget

Læs mere

Vi gør det, der virker. Af projektchef Ole Hansen, Professionshøjskolen, University College Nordjylland.

Vi gør det, der virker. Af projektchef Ole Hansen, Professionshøjskolen, University College Nordjylland. Vi gør det, der virker. Af projektchef Ole Hansen, Professionshøjskolen, University College Nordjylland. Der har gennem tiderne hersket uenighed blandt forskere om, hvorvidt det var muligt at basere pædagogiske

Læs mere

Helhedsorienteret undervisning.

Helhedsorienteret undervisning. Helhedsorienteret Undervisning Indledning Helhedsorienteret undervisning er et af fire pædagogiske værktøjer, som er udviklet på initiativ af Fastholdelseskaravanen. I perioden 2013-2016 indgår FastholdelsesTaskforce

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Espergærdeskolen

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Espergærdeskolen PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Espergærdeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Forældre 17 Lærer 22 Elev 85 1 2.

Læs mere

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer.

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Ishøj Kommune Juli 2014 Flere Lille og Store Nørder i Ishøj Projektbeskrivelse Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Projektet

Læs mere

Mål og indsatsplan for: PLC på UCV

Mål og indsatsplan for: PLC på UCV Mål og indsatsplan for: PLC på UCV 2017-20 Mål og indsatsplan for Pædagogisk Læringscenter på UCV 2017-2020 Introduktion: PÅ UCV er der igangsat en udviklingsproces omkring digital dannelse samt synlig

Læs mere

Hvad virker i undervisning

Hvad virker i undervisning www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Lærer 43 Forældre 94 Elev 280 1 2. Elevernes svar Jeg

Læs mere

Hovedelementer i et samlet program for teamudvikling

Hovedelementer i et samlet program for teamudvikling Hovedelementer i et samlet program for teamudvikling 1 Teksten indeholder et anbefalet maxi-program ud fra hvilket man kan udvælge de elementer, man ønsker at begynde med. Dele af programmet kan i mange

Læs mere

Effektiv Læring Om at tilgodese alle elevers behov

Effektiv Læring Om at tilgodese alle elevers behov Effektiv Læring Om at tilgodese alle elevers behov De lærer os en masse om fag; vi skal da lære at lære Kursus for ledelser, undervisere og forældre i grundskolen Effektiv Læring I skolen lærer eleverne

Læs mere

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med

Læs mere

Veje til en stærk vejledningskultur. v. Winnie Henriksen, Læringskonsulent

Veje til en stærk vejledningskultur. v. Winnie Henriksen, Læringskonsulent Veje til en stærk vejledningskultur v. Winnie Henriksen, Læringskonsulent Mål med oplægget I reflekterer over og får værdifulde drøftelser om følgende spørgsmål: 1. Hvad er god vejledning? 2. Hvad ledelsens,

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre

Læs mere

Praktik. Generelt om din praktik

Praktik. Generelt om din praktik Praktik Praktik udgør en væsentlig del af læreruddannelsen, og for mange studerende medfører den en masse spørgsmål. For at du kan være godt rustet og blive klogere på din forestående praktik, har Lærerstuderendes

Læs mere

Folkeskolereformen - fokus på faglighed

Folkeskolereformen - fokus på faglighed Folkeskolereformen - fokus på faglighed Hvorfor en folkeskolereform Folkeskolen anno 2013.intellektuel og uddannelsesmæssig armod, Politikken Fokus på bedre uddannelse og bedre udnyttelse af skattekronerne,

Læs mere

Anvendelse af ny viden i de fem kommuner

Anvendelse af ny viden i de fem kommuner Anvendelse af ny viden i de fem kommuner Af Peter Sørensen Lektor, mag.art og ph.d.-studerende University College Lillebælt & Aalborg Universitet Der er generelt gode forudsætninger for at bringe ny viden

Læs mere

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre 29 Skole - med rapport

Læs mere

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker?

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse

Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for

Læs mere

Fjernundervisningens bidrag til læring

Fjernundervisningens bidrag til læring Fjernundervisningens bidrag til læring FEM TING VI KAN L ÆRE FRA UNDERSØGELSER AF FJERNUNDERVISNING I DANMARK v/søren Jørgensen, pæd.råd. evidencenter Introduktion Formålet er at vise, hvad erfaringerne

Læs mere