Fjerritslev skole. Skoleudviklingsplan Bilag

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fjerritslev skole. Skoleudviklingsplan 2014. Bilag"

Transkript

1 Fjerritslev skole Skoleudviklingsplan 2014 Bilag

2 Det Flexible Læringsrum 0-3.klasse Læring, udvikling & dannelse Der arbejdes med holddannelses som en organisatorisk samt faglig begrundelse i Det Flexible Læringsrum. Holddannelse bidrager til den enkelte barns faglige, personlige samt sociale udvikling, dannelse og læring. Holddannelse sikre, at alle elever får tilstrækkelige undervisningsdifferentiering samt tilpassede udfordringer i undervisningen. Derudover giver holddannelsen mulighed for, at den enkelte elev og lærer kan arbejde med de væsentlige sider ved den enkelte elev gennem det planlagte undervisningsforløb ud fra elevens egne forudsætninger, kompetencer samt potentialer. Holddannelses ses som en kontinuerligt forløb for den enkelte elev, der er planlagt ud fra elevens nærmeste udviklingszone. Holddannelser som gennemgående metodisk værkstøj Flere lærer/pædagog ordning Port-Folio Udvikling af den enkelte elevs faglige, personlig og sociale kompetencer og potentialer - rundt om hele barnet! Flytte fokus fra undervisning til læring for den enkelte elev Udnyttelse af faggruppernes forskellige kompetencer og fremmelse af potentialer Inddragelse af skolens faciliteter - ude og inde. Udvikling af den understøttende undervisning Der afprøves, eksperimenteres og forsøges med forskellige modeller for holddannelser på tværs af årgange, fag og faggrupper Holddannelse er en synlig, planlagt og struktureret del af skoledagen Synliggørelse, dokumentation samt argumentation for de besluttede tiltag indenfor eks. holddannelsesprincipperne gennem dokumentation Planlægning af undervisningen ved brug af skolens samt området fysiske faciliteter og tilbud. Den understøttende undervisning virker som en forberedende samt efterbehandlende del af den faglige undervisning i barnets skoledag

3 T - Handleplan Lærere og pædagoger arbejder i fællesskab for sammen at danne en helhed for og med eleverne. Lærere og pædagoger arbejder og samarbejder ligeværdige - dog ikke som jævnbyrdige i forhold til opgaveløsningen i fht. undervisningen. Fokus og refleksion i teamet i forhold til planlægning og gennemførelsen af undervisningen Port-folio udgør elevens elevplan, hvorfor alle medarbejderne benytter dette redskab til planlægning, gennemførelse samt evaluering af den enkelte elevs undervisning. Port-folio danne udgangspunkt for de to årlige skole-hjemsamtaler. Undervisningen og læring foregår også andre steder end i klassen Den understøttende undervisning udvikles i det tværfaglige teamsamarbejde mellem lærere og pædagoger. E - Evalueringsplaner Evaluering foregår via forskellige evalueringsværktøjer bl.a. Port-folio, interview, samtaler samt deltagelse i teammøder samt undervisningslektioner. Medarbejderne benytter SMTTE-modellen til planlægningen samt efterbehandlingen af undervisningen. Disse er tilgængelige på skolens intra. Afdelingslederne deltager i den enkelte medarbejders undervisning med efterfølgende sparring og dialog omkring opgaveløsningen set ud fra et refleksivt og didaktisk perspektiv. Teamet og den enkelte medarbejder benytter SMTTE- modellen til brug af planlægningen og efterbehandlingen af holddannelsesforløbene. Disse er tilgængelige på skolens intra.

4 Det Fleksible Læringsrum klasse Lærer og pædagogrollen Det Flexsible Læringsrum bæres af det professionelle tværfaglige samarbejde mellem lærer og pædagog. De to faggruppers potentialer samt kompetencer bidrager til en undervisning, der tilgodeser alle de behov samt forudsætninger barnet måtte have for at komme på niveau med eget lærings - og dannelses potentiale. Der er et behov for at det fagprofessionelles fagfaglige samarbejde løftes via det sammenhængende og kontinuerlige arbejde omkring opgaveløsningen ude i praksis. Etableret praksisfællesskaber i afdelingen bidrager til situeret læring ved den enkelte medarbejder. Relationskompetencer Klasserumledeleskompetencer Cooperativ Learning kompetencer Positiv ressourcefokusering Den gode undervisning for alle, hvor det enkelte barn tilgodeses Dannelse, uddannelse og udvikling af den enkelte elev En struktureret skoledag der løfter det faglige samt det pædagogiske niveau for den enkelte elev Dokumenteret positiv udvikling for det enkelte barn indenfor det faglige, personlige samt sociale områder Den enkelte medarbejder mærker Flow i sit arbejde, og oplever refleksion og læring gennem samarbejdet i den kollegiale praksis T - Handleplan Alle ansatte benytter LP-modellen, ICDP samt C.L til at løfte den inkluderende opgave i skolen via uddannelse/kurser. Nyansatte tilbydes e-læring (Lp-modellen) LP, ICDP og C.LP er de faktorer der udvikler lærerens og pædagogens relationelle samt didaktiske kompetencer. Relationen kommer før læringen! De ansatte benytter principperne for klasserumsledelse (LP-modellen) til at lede en klasse/gruppe på en udviklende, konstruktiv og hensigtsmæssig måde. Der rettes fokus mod inklusionen, strukturen, organiseringen og evalueringen af undervisningen, hvorfor der

5 udarbejdes årsplaner, handleplaner og aktivitetsplaner Der arbejdes med pædagogisk guidning,, undervisningsledelse, klasserumsledelse og læringsledelse ud fra det anerkendende samt ressourcefokuserende syn. Teamets medlemmer skal alle have indblik i elevernes kognitive udvikling, bevidsthed om stilladsering af eleverne samt elevernes nærmeste udviklingszone, så ALLE elever bringes på højde med deres egne potentialer (faglige, sociale og personlige). Der tages afsæt i elevernes kompetencer og allerede erhvervede færdigheder, så undervisningen dermed bærer præg af en ressourcefokuseret og anerkende tilgang til barnet. Efteruddannelse, kurser o. l medvirker til de ansatte udvikler egne faglige og didaktiske kompetencer således, at der skabes en undervisning der udfordre, udvikler, inkluderer og uddanner eleverne. Kursus i Cooperativ Learning tilbydes hele personalegruppen E - Evalueringsplaner Evaluering foregår via forskellige evalueringsværktøjer bl.a. port-folio, interview, samtaler samt deltagelse i teammøder samt undervisningslektioner. Medarbejderne benytter SMTTE-modellen til planlægningen samt efterbehandlingen af undervisningen. Disse er tilgængelige på skolens intra. Afdelingslederne deltager i den enkelte medarbejders undervisning med efterfølgende sparring og dialog omkring opgaveløsningen set ud fra et refleksivt og didaktisk perspektiv. Gennem skoleåret afholdes bl.a. fælles FLEX-møder, hvor der fra gang til gang udarbejdes øvelser, opgaver og projekter i temaet. Teamet og den enkelte medarbejder planlægger og dokumentere undervisningsforløb ved brug af SMTTE-modellen. Disse er tilgængelige på skolens intra.

6 Det Flexible Læringsrum Det tværfaglige teamsamarbejde & Teamudvikling Det FleXsible Læringsrum udvikles på baggrund af det tværfaglige teamsamarbejde, hvor de forskellige fagprofessioner kompetencer bidrager til en anderledes udnyttelse af afdelingens ressourcer samt tilgang til opgaveløsningen. Teamets funktionalitet udvikles løbende i samarbejde med afdelingslederen, hvorfor teametableringsfasen også er et centralt omdrejningspunkt for teamets kerneopgave. Konstruktiv teammøde-sekvens Konstruktiv teamstruktur Refleksivitet i forhold til egen og teamets pædagogiske og didaktiske overvejelser og begrundelser Rundt om det hele barn Helhedstænkning Brug af kompetencerne på tværs i teamet Fælles fokus og sprog Løbende udvikling af teamfacilitatorrolle Teametablering tur inden skoleårets begyndelse Der arbejdes og planlægges med årgangsteamet Øget fokus på kommunikationen på teammøderne, og især blandt teammedlemmerne Fokus på ledelsen af kommunikation på teammøder Synlig struktur på teammøder i form af dagsorden, referater samt forberedelse fra teammedlemmerne herom Teammedlemmerne arbejder struktureret på teammøderne i forhold til opgaveløsningen Der skabes rum for den fælles refleksion med henblik på en handlingsorienteret og konstruktiv retning Der skabes rum for den didaktiske refleksion på tværs af fagrupperne i teamet

7 T - Handleplan Der afholdes ugentlige teammøder i årgangsteamet. Hvert team har en uddannet og udøvende teamfacilitator, der leder teammøderne samt kommunikationen i mødet. Alle medlemmer af teamet forpligter sig på at overholde fastsatte dagsordener samt sætte en fælles struktur (samt overholdelse af denne) på teammøderne. Fælles fokuspunkter (fagligt, socialt og personligt). Alle medlemmer i teamet medvirker til udarbejdelse af de fælles udviklingsmål i forhold til den enkelte elev Årgangsteamet følger i udgangspunkt klassen/eleven gennem hele indskolingstiden, så der dermed sikres helhed og kontinuerlighed. Samarbejdet i teamet skaber helheden for og med barnet.. Forskellighederne bruges dynamisk, refleksivt og udviklende i teamet Teamsamarbejdet og teamarbejdet danner helhed for den enkelte elev. Lærer og pædagoger arbejder og samarbejder ligeværdige dog ikke som jævnbyrdige i forhold til opgaveløsningen i.fht. undervisningen. Ansvaret for kerneopgaven og opgaveløsningen påhviler teamet og ikke den enkelte medarbejder Løbende udviklings- og sparringsmøder mellem teamfacilitatorene og afdelingslederen Der etableres årligt teamture, hvor teamet etablerer sig samt udarbejder årsplan for teamsamarbejdet. E - Evalueringsplaner Evaluering foregår via forskellige evalueringsværktøjer bl.a. Port-folio, interview, samtaler samt deltagelse i teammøder samt undervisningslektioner. Medarbejderne benytter SMTTE-modellen til planlægningen samt efterbehandlingen af undervisningen. Disse er tilgængelige på skolens intra. Afdelingslederne deltager i den enkelte medarbejders undervisning med efterfølgende sparring og dialog omkring opgaveløsningen set ud fra et refleksivt og didaktisk perspektiv. Der afholdes årligt teambaseret MUS samtaler med teamet for derigennem at vedligeholde fokus på teamets funktionalitet samt den enkelte medarbejders rolle, ansvar og opgave herom. Her udarbejdes referater fra disse møder.

8 Skolefritidsordningen fra klasse / FleX-fri Indsatsområder: Sammenhængende skoledag -en lærings- og udviklingsplatform Flex-fri som en læringsplatform Udvikling og styrkelse af relationskompetencer Aktivitetstilbud/synlighed Kompetenceudvikling Vi ønsker, at skabe en sammenhængende skoledag for de børn der er tilmeldt skolefritidsordningen. For at visualisere vores helhedsorienterende tankegang mellem indskolingen og skolefritidsordningen, har vi valgt følgende: Det flexible læringsrum er både SFO og indskoling. For at tydeliggøre dette yderligere, har vi valgt at kalde indskolingen for Flex og skolefritidsordningen for Flex-fri. Indsatsområderne i Flex-fri er delvist valgt ud fra de ændrede vilkår der er, når skoledagen er blevet længere. Vi har meget fokus på vores aktivitetstilbud og på synligheden af vores institution. Vi arbejder målrettet med de kompetencer den enkelte medarbejder er i besiddelse af og som kan bruges og udvikles i den samlede medarbejdergruppe. Vi har meget fokus på den læring der sker i relationen mellem barn-voksen og børnene imellem. At skabe en sammenhængende skoledag At udbyde et aktivitetstilbud der interesserer og motiverer børnene til, at være en del af fællesskabet, og der igennem styrke de sociale, dannelsesmæssige og personlige kompetencer. At Flex-fri opleves som et læringsmiljø og en udviklingsplatform for alle. At Flex-fri opleves som et inkluderende miljø for alle. At børnene møder rollemodeller der viser dem vejen til sunde vaner og trivsel. At have fokus på den faglige kompetenceudvikling. At forældre inddrages både overordnet og i det direkte samarbejde. At børnene oplever attraktive læringsmiljøer og spændende aktiviteter. At aktiviteterne er udarbejdet ud fra didaktiske overvejelser, evalueret samt skriftligt dokumenteret. At alle med relation til Flex-fri oplever stor synlighed omkring vores hverdag, aktivitetstilbud og oplevelser. At medarbejderne er bevidste om deres position som rollemodeller. At medarbejderne indgår i et tæt samarbejde med lærerne i Flex omkring UU og Flex-fri aktiviteter. At kolleger er i dialog med hinanden, om udviklingen af den fælles opgave og udvikling af samarbejdsrelationerne i hverdagen og på teammøder. At kolleger holder fokus på processen og mål på personalemøder. (faste punkter på dagsordenen) At vi oplever, anerkendende og konstruktive dialoger med alle, med relationer til Flex-fri. At praksis er båret af pædagogiske overvejelser og gensidig respekt. At vi oplever, at både børn og voksne er glade og positive, og trives og glædes over, at være en del af Flex-fri. At vi oplever et stigende børnetal i Flex-fri. T - Handleplan

9 Gennem struktur, kommunikation og information vil vi synliggøres vores praksis omkring, at skabe en helhedsorienteret udvikling af og omkring det enkelte barn. Medarbejderne styrkes fagligt gennem ICDP og LP samarbejdet. Medarbejderne planlægger aktiviteter således, at børn udfordres og styrkes i deres personlige kompetencer og på deres udviklingsniveau. Medarbejderne fokuserer på hverdagens praksis og involverer og inddrager kolleger, ledelsen og forældre når dette kræves/efterspørges. Der er fokus på teamsamarbejdet både på teamets funktionalitet og på teamets kerneopgave. Vi udarbejder Mål & Indholdsbeskrivelse, der beskriver de grundlæggende pædagogiske værdier i Flex-fri. Medarbejderne planlægger, udfylder og evaluerer på aktivitetsbeskrivelser ud fra didaktiske overvejelser. Vi udarbejder et Årshjul med de overordnede aktiviteter og emner der arbejdes med i Flex-fri. Dette skaber overblik over årets gang og skaber mulighed for, at planlægge sammenhængende aktiviteter og emner ud fra hvad det arbejdes med på de enkelte årgange i Flex eller hele Flex. E - Evalueringsplaner Evalueringen vil foregå løbende, dette for at holde fokus på vores mål samt sikre at succeserne får mere plads. Der skabes rum til, at justere vores praksis alt efter brugergruppen. Evalueringen vil fortrinsvis foregå på personale- og aktivitetsmøder, men også gennem dialoger mellem medarbejdere og leder. Sparringen med forældrerådet anser vi ligeledes som et evalueringsværktøj. Vores didaktiske overvejelser i forhold til valg og udførelse af aktiviteter, dokumenteres skriftligt. På personalemøder benytter vi trivselsbarometeret der fortæller os generelle trivsel i Flexfri. Personalet dokumenterer gennem aktivitetsplaner hvilke aktiviteter/tiltag der er fokus på, ud fra didaktiske overvejelser omkring den enkelte aktivitet og målgruppe. Via intra, vores informationstavler og billedfremviser i Flex-Fri præsenterer vi de aktiviteter og oplevelser vi dagligt har i Flex-fri. Gennem månedlige nyhedsbreve dokumenteres vores praksis. Internt dokumenteres gennem referater fra møder, hvor også evt. justeringer beskrives og begrundes.

10 Mellemtrinnet klasse Læring og trivsel i den praksis- musiske skole I skoleåret 2013/14 havde mellemtrinnet et særlig fokus på udviklingen af den praksis-musiske dimension i afdelingen Der arbejdes med holddannelses i afdelingen som kontinuerlige forløb, hvilket bidrager til den enkelte barns faglige, personlige samt sociale udvikling, dannelse og læring. Holddannelsen sikre, at alle elever får tilstrækkelige undervisningsdifferentiering samt tilpassede udfordringer i alle skolens fag. I de praksis musiske fag giver holddannelsen mulighed for, at den enkelte elev og lærer kan arbejde med væsentlige sider ved eleven gennem det planlagte stof og undervisningsforløb ud fra elevens egne forudsætninger, kompetencer samt potentialer. Gennem arbejdet omkring de æstetiske lærerprocesser får eleven mulighed for at udvikle egen motivation for det fremtidige skolearbejde. Teametablering Konstruktiv teamstruktur Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen Faglige sparring og faglig udvikling Udgangspunkt i det enkelte barn møde barnet, hvor det er personligt, socialt og fagligt Holddannelse i de almen boglige samt praksis-musiske fag Øget tværfaglighed Inddragelse af det forenings- og kulturliv i nærområdet Opprioritering af fagudviklingsarbejdet i afdelingen samt på tværs af skolens afdelinger Tildeling af flere timer indenfor den praksis-musiske blok Ressourcetildeling hvilket muliggør holddannelse på tværs af skolens fag Kobling mellem de praksis-musiske fag og de almene boglige fag Eleverne oplever koblingen samt relevansen mellem skolens fag Anderledes, inkluderende samt motiverende undervisningen bl.a. gennem inddragelse af forenings- og kulturlivet T - Handleplan Udgangspunktet er årgangsteamet med få faglærere omkring klasserne. Der afholdes ugentlige teammøder. Hvert team har en uddannet teamfacilitator, der leder teammøderne

11 samt kommunikationen i og under mødet. Alle medlemmer af teamet forpligter sig på at overholde fastsatte dagsorden samt sætte en fælles struktur (samt overholdelse af denne) på teammøderne. Teamets medlemmer planlægger, gennemfører og evaluerer undervisningen på årgangen. Der arbejdes med Port-folio jf. afdelingens FLOW-plan herom. Denne går i stedet for elevplanen og bruges som et dokumentations og evalueringsredskab til og for eleverne. Teamet udarbejder fælles fokuspunkter (fagligt, socialt og personligt). Teamets medlemmer i teamet deltager i udgangspunktet på alle teammøde, hvor fælles udviklingsmål samt faglig og pædagogisk refleksion og udvikling, er centrale omdrejningspunkter for teamsamarbejdet. Der planlægges med parallellagte timer der muliggør holddannelse på tværs af årgangene Der arbejdes fortsat med udviklingen af det praksis-musiske team samt udviklingen af tovholderrollen herom, hvorfor der afholdes løbende møder mellem disse og afdelingslederen. E - Evalueringsplaner Evaluering foregår via forskellige evalueringsværktøjer bl.a. interview, samtaler mm. Afdelingslederen deltager i den enkelte medarbejders undervisning med efterfølgende sparring og dialog omkring opgaveløsningen set ud fra et refleksivt og didaktisk perspektiv. Referater fra teammøder, afdelingsmøder mm. samt begrundelse for holddannelse. Derudover den enkelte elevs Port-Folio.

12 Udskoling 7.-9 klasse Evalueringskultur T - Handleplan

13 Evalueringsplaner

14 Udskoling 7.-9 klasse Udvikling af lærerteamet T - Handleplan

15 E - Evalueringsplaner

16 Udskoling 7.-9 klasse Inklusionsbegrebet T - Handleplan E - Evalueringsplaner

17 Kompetencecenteret Læring og trivsel Kompetencecenterets resursepersoner skal kunne opleves som aktive og vigtige medspillere til at understøtte teamets arbejde med at facilitere elevernes læring og udvikling, et arbejde der fortsat i nogen grad opleves som den enkelte læreres og det enkelte teams problem. Der skal i arbejdet tages udgangspunkt i elevernes kompetencer og potentialer, således at eleverne bliver så dygtige, de kan (jfr. den nye reform). Råd og vejledning fra PPR og kompetencecenterets resursepersoner indarbejdes i teamets arbejde med at inkludere elever med særlige behov. at det enkelte barn bevarer og udvikler selvværd og lyst til at lære at anvende en anerkendende tilgang til det enkelte barn at møde barnet, hvor det er at tilrettelægge undervisning af elever med særlige behov gennem individuelt tilpassede og målrettede tilbud at elevernes standpunkt øges i fagene dansk og matematik at tilgodese og udvikle barnets faglige og sociale ståsted ved at fokusere på barnets kompetencer og potentialer at forebygge og afhjælpe faglige og sociale vanskeligheder, således at udskillelse fra normalmiljøet undgås. at mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater at bidrage med viden om faglige, sociale og emotionelle forhold som berører elever og voksne i forbindelse med undervisning. at tilrettelægge undervisning og læringsmiljø på en sådan måde, at elever med særlige behov kan inkluderes at støtte barnets/klassens udvikling og trivsel i samarbejde med rådgiverne fra PPR at teamet sætter tydelige mål for det enkelte barns læring og udvikling at det enkelte barns undervisning tilrettelægges og struktureres ud fra barnets funktionsniveau at det enkelte barn udvikler sig personligt, socialt og fagligt at teamet har fokus på tydelig mål for holddannelse T - Handleplan Kompetenceforum - rådgivende organ: Fra PPR: psykolog, skolekonsulent, skolesundhedsplejerske, tale/høre konsulent, sagsbehandler (ad hoc). Der er tilknyttet ekstern konsulent til udvikling af det tværfaglige samarbejde. Fra skolen: afdelingsledere fra SFO, indskoling, mellemtrin og udskoling, (ad. hoc.), afdelingsleder for specialklasser og kompetencecenter, læsevejleder (ad hoc)

18 Kompetencecenteret resursepersoner/resurseteam: Specialundervisningslærere, læsevejledere, matematikvejleder, IT vejledere, AKT lærere/pædagoger Der udvikles på følgende områder: Understøttelse af teamets opgave den faglige og omsorgsmæssige opgave. Med hjælp fra PPR understøttes opgaven i forhold til det enkelte barns personlige, sociale og faglige udvikling. Klassekonferencer afholdes efter faglige prøver i hver klasse med deltagelse af team, vejledere og afdelingsleder Teamet anvender LP inden yderligere tiltag sættes i værk Teamet udarbejder individuelle undervisningsplaner (for elever med særlige behov) planerne er teamets arbejdsredskab Holddannelse fleksibel. Teamet udarbejder mål for holddannelsestimerne Vejledning og støtte i forhold til brug af IT kompenserende hjælpemidler tillægges IT medarbejder på mediateket Læsning i udskolingen: Der oprettes læsekurser/læsetræningsforløb for elever i klasse AKT støtte til elever, der har adfærds- kontakt og/eller trivselsproblemer se særskilt beskrivelse af lærings- og trivselsbånd. Der udarbejdes støtteforanstaltninger til elevernes pauser. Resursepersoner: Der tilknyttes en uddannet læsevejleder til hver afdeling. Uddannelse af AKT vejleder. Resurseteam: Teamet giver råd og vejledning til lærer/pædagogteamet vedr. tilrettelæggelse af undervisningen og læringsmiljøet. Tilrettelæggelse foregår i samarbejde med teamet. Der udpeges en resursekoordinator. Resurseteamet tilknyttes mediateket. Resurseteamet har åbningstid, hvor teamene kan få råd og vejledning. Resurseteamet arrangerer kursusvirksomhed internt på skolen Vejledere: Der uddannes en matematikvejleder og IT didaktisk vejleder i dansk og matematik E - Evalueringsplaner Der evalueres løbende på teammøder i resurseteamet, i årgangsteamene og på møder i kompetenceforum. Evalueringerne føres til referat. Der evalueres på den samlede indsats i alle afdelinger i januar 2015.

19 Kompetencecenteret Lærings- og trivselsbånd Elever med særlige behov skal udvikles og lære i samspil med klassekammeraterne med støtte fra tydelige og kendte voksne. Eleverne skal mødes på en sådan måde, at de inkluderes fagligt, socialt og personligt i egen klasse, både i undervisningen men også i det sociale fællesskab i pauserne. Pauserne er ofte ustrukturerede, og det er derfor nødvendigt at guide eleverne i det sociale samspil. Elevernes inklusion prioriteres højt, idet det har betydning for reduktion af den sociale arv. At gøre skoledagen lettere for børn med særlige behov At læringsmiljøet tilrettelægges på en sådan måde, at elever med særlige behov kan inkluderes At tage udgangspunkt i det enkelte barn møde barnet, hvor det er At mindske betydning af social baggrund At skabe ro og rum til fordybelse fagligt At skabe ro og rum til social interaktion At skabe ro til personlig udvikling At bruge lærernes og pædagogernes kompetencer i opgaveløsningen At eleverne mødes af kendte og tydelige voksne At inddrage forældrene aktivt i understøttelse af barnets udvikling og trivsel At elever med særlige behov bevarer tilknytning til normalundervisningen At eleverne trives i det sociale samspil med jævnaldrende kammerater At forældrene er deltagende i klassens sociale liv T - Handleplan Lærings- og trivselsbåndet ligger hen over formiddagen omfattende pauserne. Teamet består af 1 lærer og 1 pædagog. Barnet følger sin egen klasse i størst muligt omfang. Barnet støttes i klassen/i pauserne og gennem samtaler uden for klassen. Der udvikles på samarbejdet mellem den voksne på skolen og forældrene gennem møder hver 3. uge enten på skolen eller i hjemmet Der udarbejdes en individuel undervisningsplan for det enkelte barn. Aftaler fra det udvidede samarbejde mellem skole og hjem indskrives i planen. E - Evalueringsplaner Der evalueres løbende på teammøder. Der afholdes opfølgende netværksmøder med deltagelse af PPR, sagsbehandler, kontaktpersoner fra Familieafdelingen og skole. Ledelsen deltager på udvalgte møder mellem skole og hjem.der udarbejdes referat fra teammøder og netværksmøder. Der dokumenteres i den individuelle undervisningsplan.

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 1 Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 På baggrund af den nye specialundervisningslov (april 2012), Favrskov Kommunes Børn- og Ungepolitik samt Hadsten Skoles fokus på inklusion tænkes denne

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Temaaften om status og udvikling

Temaaften om status og udvikling Temaaften om status og udvikling 17.00 18.30 1. Velkomst og indledning 2. Status - Planlægning af kommende skoleår - Elevernes skoledag - Medarbejdernes arbejdsdag - Nyt år og ny bygning -> 2016 4. Skoleudvikling

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI for SKADS SKOLE Esbjerg Kommune har vedtaget vision for den inkluderende skole. Inklusion betyder, at alle elever som udgangspunkt modtager et kvalificeret

Læs mere

I Assens Kommune lykkes alle børn. Decentral udviklingsstrategi for Assensskolen

I Assens Kommune lykkes alle børn. Decentral udviklingsstrategi for Assensskolen I Assens Kommune lykkes alle børn. Decentral udviklingsstrategi for Assensskolen Pædagogisk vision. Assensskolen vil være skole for alle de børn og familier, der bor i vores område, så længe fællesskabet

Læs mere

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE August 2014 For at give inspiration og support til teamene på skolerne har Kreds 29 samlet en række oplysninger og gode ideer til det fortsatte teamsamarbejde.

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Helhedsskole på Issø-skolen.

Helhedsskole på Issø-skolen. Helhedsskole på Issø-skolen. Beskrivelsen af Helhedsskole på Issø-skolen tager afsæt i: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser af SFO

Læs mere

Fokusområder 2015-2016

Fokusområder 2015-2016 Fokusområder 2015-2016 Formål (Visionen) Børns læring - Udfordringer for alle 2015-2016 Mål (Hvad vil vi opnå?) Udtryk Handleplan (Sådan gør vi) Børnene udfordres og udvikler deres faglige, personlige

Læs mere

Antimobbestrategi. Skovvejens Skole

Antimobbestrategi. Skovvejens Skole Antimobbestrategi Skovvejens Skole 2017 FORORD Skovvejens Skole har i løbet af skoleåret 2016-17 uarbejdet denne antimobbestrategi. Skolens lærere og pædagoger har arbejdet struktureret med opgaven og

Læs mere

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet. Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens

Læs mere

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011 FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer. Analysen gennemføres primært

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: MITA Beslutningstema: Byrådet skal præsenteres for de indholdsmæssige rammer for en sammenhængende

Læs mere

Fjerritslev SFO Mål & Indholdsbeskrivelse

Fjerritslev SFO Mål & Indholdsbeskrivelse 2014 Fjerritslev SFO Mål & Indholdsbeskrivelse FLEX FRI Tjørnevej 10 9690 Fjerritslev Telefon 7257 8046 Mobil 4191 3045 Afdelingsleder Mette Hansen Telefon 7257 8045 Mobil 4191 1546 Mail mvh@jammerbugt.dk

Læs mere

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status:

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status: Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Alle lærere har arbejdet med Læsning i alle fag på et dagkursus og på fællesmøder. Kurset var både teoretisk og med ideer til konkrete værktøjer. Efterfølgende

Læs mere

SEGREGEREDE TILBUD I HORSENS KOMMUNE INDHOLD. Fælles læring stærkere resultater UDDANNELSE OG ARBEJDSMARKED. Dato: xx.xx.2017

SEGREGEREDE TILBUD I HORSENS KOMMUNE INDHOLD. Fælles læring stærkere resultater UDDANNELSE OG ARBEJDSMARKED. Dato: xx.xx.2017 Dato: xx.xx.2017 INDHOLD Faglig standard for segregerede tilbud i Horsens Kommune/ maj 2017 2 Introduktion til den faglig standard for segregerede tilbud 2 Formål 2 Baggrund 2 1. Udmøntning af et fælles

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.

Læs mere

B. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik

B. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik B. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik Skole- og fritidspædagogik 2. Praktikperiode Kompetenceområde: Udvikling og læringsrum Området retter sig mod pædagogisk

Læs mere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne

Læs mere

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Formålet med Sortedamsskolens ressourcecenter Formålet med at omorganisere skolens specialfunktioner er, at opnå en bedre inklusion for alle børn på skolen. Inklusion

Læs mere

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af

Læs mere

Strategier for inklusion på Højagerskolen

Strategier for inklusion på Højagerskolen Strategier for inklusion på Højagerskolen 1. Udgangspunktet er barnets/den unges styrkesider og potentialer: Vi skal udnytte mangfoldigheden i børnenes styrker og kompetencer. Vi skal anerkende og værdsætte

Læs mere

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Strategiplan for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Holmegaardskolen er en skole, hvor der er store forventninger og krav til lærings- og udviklingsmål i undervisningen og i fritidsaktiviteterne.

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

Temperaturmåling 2010

Temperaturmåling 2010 Temperaturmåling 2010 Detaljeret Daginstitution Brædstrup 2010 God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud INDLEDNING Denne rapport præsenterer dagtilbuddets egne resultater af temperaturmålingen gennemført

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, SKOLE- OG FRITIDSPÆDAGOGIK

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, SKOLE- OG FRITIDSPÆDAGOGIK PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, SKOLE- OG FRITIDSPÆDAGOGIK jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse

Læs mere

Principper for evaluering på Beder Skole

Principper for evaluering på Beder Skole Principper for evaluering på Beder Skole Evaluering er en vigtig faktor i forhold til at få viden som skal være med til at udvikle den enkeltes elevs trivsel og læring. Men evaluering er mere end det.

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelser. SFO Buen og Pilen

Mål og indholdsbeskrivelser. SFO Buen og Pilen Mål og indholdsbeskrivelser SFO Buen og Pilen Indhold Forord Overordnede pædagogiske mål Pædagogisk delmål: trivsel. Pædagogisk delmål mere leg og bevægelse i SFO-en. Beskrivelse af samarbejdet med skoledelen

Læs mere

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde Hurup Skoles skole-hjemsamarbejde Dato 14-05-2014 Skole-hjemsamarbejde Skolen anser et gensidigt forpligtende skole-hjemsamarbejde for at være den vigtigste forudsætning for, at eleven trives i skolen

Læs mere

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

Rammebeskrivelse for SFO ernes arbejde med mål og indholdsbeskrivelser. Center for Børn & Undervisning Faxe Kommune 2016

Rammebeskrivelse for SFO ernes arbejde med mål og indholdsbeskrivelser. Center for Børn & Undervisning Faxe Kommune 2016 Rammebeskrivelse for SFO ernes arbejde med mål og indholdsbeskrivelser Center for Børn & Undervisning Faxe Kommune 2016 Formål Denne rammebeskrivelse skal ses som en vejledning til udarbejdelse af lokale

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder

Læs mere

Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser :

Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser : Livstrampolinen. Hellerup Skoles værdigrundlag Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser : Børn og unge lærer uden grænser - de udnytter og udvikler deres ressourcer

Læs mere

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen Holme skoles specialklasser - en naturlig del af skolen Profil for Holme Skoles specialklasser Kære forældre I denne pjece kan du læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn

Læs mere

&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016

&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016 Team- samarbejde &Trivsel Kære forældre I Børne- og Kulturforvaltningen sætter vi i denne udgave af nyhedsbrevet fokus på teamsamarbejde blandt skolens pædagogiske personale og elevtrivsel og gør status

Læs mere

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET

Læs mere

Skovsgård Tranum Skole

Skovsgård Tranum Skole Skoleudviklingsplan for Skovsgård Tranum Skole 2015 1 Indhold Følgende indhold i kvalitetsrapporten giver anledning til særlig opmærksomhed:... 3 Svarende skal findes i følgende SMTTE-modeller:... 4 Teamarbejdet...

Læs mere

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen.

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. Studiegruppen har taget udgangspunkt i følgende: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser

Læs mere

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende Mål og indholdsbeskrivelse Det betyder i Myren. I samarbejde med skolen bruger vi her LP-modellen. Her vægtes relationen mellem barn-barn og barn-voksen. Derfor er det vigtigt at vi med vores forskelligheder,

Læs mere

Opfølgning på aftale mellem Randers Byråd og Bjerregrav Skole

Opfølgning på aftale mellem Randers Byråd og Bjerregrav Skole Opfølgning på aftale 2010-12 mellem Randers Byråd og Bjerregrav Skole Evaluering af lærer-pædagogsamarbejdet Fra skoleaftalen 2010-2012, afsnit 4 Udviklingsmål for skolen er følgende initiativer og succeskriterier

Læs mere

Formål. Målgruppen er skoler, der ikke har valgt model, samt LP-skoler. Modellen kan også benyttes af PALS-skoler.

Formål. Målgruppen er skoler, der ikke har valgt model, samt LP-skoler. Modellen kan også benyttes af PALS-skoler. Herningmodel Skole Baggrund Efterspørgsel fra flere skoler. Herningmodel Skole er inspireret af elementer fra LP, PALS og erfaringer indhentet i kommunen siden 2008. Herningmodel Skole skal understøtte

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave

Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave Dr. Alexandrines Børnehave er en af de institutioner i Aarhus kommune som varetager opgaven med inklusion af børn med handicap. Med denne folder ønsker vi, at byde

Læs mere

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med

Læs mere

Skolereform. Bolderslev Skole

Skolereform. Bolderslev Skole Skolereform Bolderslev Skole Folkets skole anno 2014 Der blæser nye vinde over den danske folkeskole. I december 2013 vedtog Folketinget en ny skolereform, som på alle måder er og bliver mulighedernes

Læs mere

Sådan kan jeres skole komme til at se ud med folkeskolereformen

Sådan kan jeres skole komme til at se ud med folkeskolereformen Sådan kan jeres skole komme til at se ud med folkeskolereformen Skole og Forældre i København Kursus for skolebestyrelsesmedlemmer Nyborg Strand oktober 2013 Birgit Lise Andersen Reformen har 3 klare mål

Læs mere

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014 Folkeskolereformen på Højboskolen Tirsdag den 6. maj 2014 Første spadestik Højboskolen -version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal løftes med

Læs mere

Struktur for forudsigelighed, - at skabe ro og overblik for den enkelte elev. Herunder visualisering og tydelige rammer.

Struktur for forudsigelighed, - at skabe ro og overblik for den enkelte elev. Herunder visualisering og tydelige rammer. SIAA klasser Kære forældre, Velkommen til Kobberbakkeskolens SIAA klasser. SIAA står for Struktur, inklusion, autisme i almen. Struktur for forudsigelighed, - at skabe ro og overblik for den enkelte elev.

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Kommunalt grundlag for lokale specialgrupper

Kommunalt grundlag for lokale specialgrupper Kommunalt grundlag for lokale specialgrupper Ved spørgsmål kontakt Specialpædagogisk konsulent Kristina Wetche Nikolaisen krn@norddjurs.dk Tlf. 24 96 55 32 I Norddjurs Kommune vil vi arbejde målrettet

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves -

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

DAGTILBUDSSKEMA. Indberetning > Institutionsledere

DAGTILBUDSSKEMA. Indberetning > Institutionsledere Indberetning > Institutionsledere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Spørgeskemaet er opdelt i tre dele. Den første del handler om: LÆRINGS- OG UDVIKLINGSMILJØER Mål: Det enkelte dagtilbud har inspirerende fysiske rammer.

Læs mere

Forankring af læring i bevægelse

Forankring af læring i bevægelse Forankring af læring i bevægelse Præsentation af Idrætsbørnehuset Lundegården - ca. 110 børn og ca. 25 medarbejdere i Høje Gladsaxe. Præsentation af mig selv. Ildsjæle og/eller fælles engagement og opgaveløsning

Læs mere

Hvordan bestiller man en Temapakke? Hvor kan man få yderligere information om Temapakker? Greve Kommune

Hvordan bestiller man en Temapakke? Hvor kan man få yderligere information om Temapakker? Greve Kommune Hvordan bestiller man en Temapakke? Bestilling af temapakker sker ved henvendelse til PPR mail: pprgreve@greve.dk, eller på telefon 43 97 84 44. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Hvor kan man få yderligere

Læs mere

På martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan.

På martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan. Skoleplan Skolerne skal udarbejde en skoleplan, der beskriver, hvordan de vil implementere skolereformen i praksis. I skoleplanen skelnes der mellem hvad der er implementeret pr. 1. august 2014, når lovens

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO.

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO. Redigeret udgave af Mål og Indholdsbeskrivelser for SFO Mål og indholdsbeskrivelse for SFO. Forord fra: Borgmester Eller Udvalgsformand eller Børne og unge direktør Eller Skolechef Til hver folkeskole,

Læs mere

En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole

En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv for Møldrup skole 2012 2016 Første udgave juni 2012 Forord På Møldrup skole har vi formuleret en vision om, hvordan vi ser skolen, når vi tegner et billede af fremtiden

Læs mere

Aftale 2010/2011 Abildhøjskolen

Aftale 2010/2011 Abildhøjskolen Aftale 2010/2011 Abildhøjskolen Side 1 af 10 Aftale mellem Kommunalbestyrelsen i Vordingborg og Abildhøjskolen for skoleåret 2010/2011 Denne aftale er indgået mellem Vordingborg Kommunes Kommunalbestyrelse

Læs mere

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Trekronerskolen

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Trekronerskolen Uddannelsesplan for lærerstuderende på Trekronerskolen Trekronerskolen er fast praktikskole for lærerstuderende fra UCSJ. Der er ofte mange studerende på skolen og her er mange praktiklærere som gerne

Læs mere

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6 MANGFOLDIGHED INKLUSION Side 1 af 6 OM INKLUSION - fra inklusionsudvikling.dk Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt

Læs mere

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Folkeskolereformudvalget i Roskilde kommune har lavet følgende anbefalinger til målsætninger, som SFO en forholder sig til: Alle elever skal udfordres i

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl. 18.30 20.00 Programmet for aftenen: 1. Næstformand i skolebestyrelsen Susanne Grunkin byder velkommen 2. Skoleleder Kirsten Kryger giver

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Uddannelsesplan Skovbakkeskolen - 1. niveau

Uddannelsesplan Skovbakkeskolen - 1. niveau Uddannelsesplan Skovbakkeskolen - 1. niveau Kultur og særkende Odder Kommune I Odder Kommune er der 3 kommunale byskoler, 1 privat byskole samt 4 landskoler tilkoblet praktikken. Det er en lille kommune,

Læs mere

Evaluering af understøttende undervisning Skoleudvalget, 17. januar 2017

Evaluering af understøttende undervisning Skoleudvalget, 17. januar 2017 Evaluering af understøttende undervisning Skoleudvalget, 17. januar 2017 Evaluering i Aalborg Kommune Evaluering er fremadrettet og lærende Evaluering er et værktøj til at give indsigt og viden, der bidrager

Læs mere

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune opretter pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder

Læs mere

Handleplan for inklusion 2014

Handleplan for inklusion 2014 Handleplan for inklusion 2014 Højboskolens vision: Alle børn skal opleve at være del af værdifulde fællesskaber, hvor de udvikler sig fagligt, personligt og socialt. Hvert barn skal mødes, hvor det er

Læs mere

Organisering og indhold i en sammenhængende skoledag: NY Status

Organisering og indhold i en sammenhængende skoledag: NY Status Organisering og indhold i en sammenhængende skoledag: NY Status Indhold: Understøttende undervisning/læring Motion og bevægelse Lektiehjælp faglig fordybelse Organisation: Skoledagen Understøttende undervisning/læring

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?

Læs mere

Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip

Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip 2011 Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Hobrovejens Skole AFTALE 2012 10. JUNI 2010

Hobrovejens Skole AFTALE 2012 10. JUNI 2010 Hobrovejens Skole AFTALE 2012 2012 2014 10. JUNI 2010 1 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2008 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede

Læs mere

SKOLEUDVIKLINGSPLAN 2015/2016 2016/2017

SKOLEUDVIKLINGSPLAN 2015/2016 2016/2017 SKOLEUDVIKLINGSPLAN 2015/2016 2016/2017 THORUP-KLIM SKOLE [Du kan tilføje et resumé eller en anden vigtig meddelelse her. Et resumé er typisk en kort oversigt over dokumentets indhold.] Side 1 Sammenfattende

Læs mere

Kvalitetsrapport. "Balleskolens mål- og værdisætning".

Kvalitetsrapport. Balleskolens mål- og værdisætning. Skolens navn: Balleskolen Kvalitetsrapport Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Balleskolens værdier: 1 Åbenhed 2 Tryghed 3 Selvforståelse og identitet 4 Fællesskab og den enkelte 5

Læs mere

Fanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning

Fanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning Indledning Fanø Skole Katalog. Skolepolitiske målsætninger 2016 Dette katalog henvender sig til dig, der til daglig udmønter de skolepolitiske målsætninger på Fanø Skole. Kataloget tager udgangspunkt i

Læs mere

Nærum Skoles 1-årige indsatsområder 2011-2012

Nærum Skoles 1-årige indsatsområder 2011-2012 Nærum Skoles 1-årige indsatsområder 2011-2012 1 Nærum Skoles indsatsområder 2011-2012 er den mere præcise udmøntning af skolens 4-årige udviklingsplan. Indhold og opbygning af skolens 1-årige indsatsområder:

Læs mere

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole Grundlag for arbejdet på Buddinge Skole I august 2004 iværksatte Buddinge Skoles ledelse og bestyrelse arbejdet med skolens vision. Udgangspunktet var udviklingen af en skole, som alle kan være glade for

Læs mere

Brande, 2012 november

Brande, 2012 november Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende

Læs mere

På vej mod folkeskolereformen marts 2014

På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Bornholm På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Birgit Lise Andersen Reformen har 3 klare mål : Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Overskrift. Den inkluderende skole. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst.

Overskrift. Den inkluderende skole. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst. Overskrift 2013 FFF Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Den inkluderende skole Evt. sted/arrangement,

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kollund Skole og Børnehus

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kollund Skole og Børnehus Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kollund Skole og Børnehus. 2015-2020 Skole og Undervisning oktober 2015 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020

Læs mere

Skoledagen styres af elevernes læring

Skoledagen styres af elevernes læring LÆRING Skoledagen styres af elevernes læring Læringsmål formuleres med udgangspunkt i Fælles Forenklede Mål Elevernes udbytte af undervisningen inddrages i tilrettelæggelsen af nye forløb Skoledagen er

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014 FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes

Læs mere