Udvikling af kursus i undervisning og instruktion for ph.d. studerende ved Naturvidenskab, AU
|
|
- Bjarne Kristiansen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Birgitte Lund Nielsen, Michael E. Caspersen, Bettina Dahl, Center for Scienceuddannelse (CSE), Aarhus Universitet Udvikling af kursus i undervisning og instruktion for ph.d. studerende ved Naturvidenskab, AU Abstract En teoretisk analyse af, hvordan man kan rammesætte et kursus i undervisning og instruktion for ph.d. stipendiater ved naturvidenskab, anvendes som referenceramme for at præsentere det konkret udviklede kursus og evaluering fra første gennemløb. Evalueringerne er overvejende positive og fremadrettet indgår et lettere revideret kursus som obligatorisk for alle nye ph.d. studerende ved naturvidenskab. Indledning I efteråret 2009 stod vi med opgaven at nyudvikle et 2 ½ ECTS kursus i undervisning og instruktion for ph.d. stipendiater ved naturvidenskab. Hvad er det for fag og almendidaktisk viden disse grønne undervisere med naturvidenskabelig baggrund først og fremmest har brug for, og hvordan kan man strukturere et sådant kursus, så det ikke blot bliver formidling af didaktisk viden som deklarativ viden (Biggs og Tang, 2007), som det så ville være op til deltagerne at anvende i praksis, men så læringsmål og evalueringsform får direkte reference til deltagernes kompetenceudvikling som undervisere (Functioning Knowledge: Biggs & Tang, 2007)? Problemstilling Hvordan kan de nye ph.d. studerende ved naturvidenskab, med fag og almendidaktik, kvalificeres til den del af deres ansættelse, der handler om undervisning og instruktion? Metode Problemstillingen angribes todelt. Dels en teoretisk analyse med brug af generelle modeller over karakteren af undervisningsfaglighed og professionel udvikling som underviser, der anvendes til at argumentere for kursusopbygningen, dels en sammenfatning af evalueringsdata fra deltagerne i dette første gennemløb af kurset. (n=28). Teoretisk baggrund Undervisningsfaglighed Pedagical Content Knowledge er i de sidste 25 år blevet brugt som begreb til at identificere underviseres professionelle viden (Shulman 1986; 1987; review Abell 2007). På dansk er både oversættelsen undervisningsfaglighed og forkortelsen PCK blevet anvendt; vi vælger her at 1
2 anvende forkortelsen, der direkte refererer til det internationale forskningsprogram, hvor begrebet er anvendt med reference til undervisning fra grundskole, til gymnasium og videregående uddannelse. Shulmans introduktion af PCK og det senere forskningsprogram refererer bl.a. til den fag og kontekstspecifikke karakter af underviseres faglighed, i.e. den bedste måde at undervise i naturvidenskabeligt indhold til universitetsstuderende. PCK som begrebskonstruktion er brugt til at identificere erfarne underviseres særlig faglighed, men også anvendt i diskussion af, hvordan man bedst uddannes og kvalificeres som ny underviser (Berry, Loughran & van Driel, 2008, Temanummer International Journal of Science Education). Figur 1: Model over PCK (Fra Gess Newsome & Lederman(Eds.), 1999) Professionel udvikling som underviser Forskning har vist, at en lineær model, hvor man tænkes at udvikle undervisning, ved at underviserne får noget mere viden og nye ideer og holdninger til, hvordan man kan gribe opgaven an, som de så omsætter i deres praksis med følge for de studerendes læringsudbytte, ikke holder (Clarke & Hollingsworth, 2002). En model hvor der tænkes omvendt, så underviseren får afprøvet nye muligheder i praksis, ser ændringer i studerendes læringsudbytte, og først som følge af dette faktisk kan ændre viden og overbevisning ( beliefs ) om undervisning, når tættere på at beskrive virkeligheden (Clarke & Hollingsworth, 2002). Clarke og Hollingsworth introducerer en model over underviseres professionelle udvikling, der bryder med en lineær tænkning, anerkender kompleksiteten, multiple udviklingsveje og refleksion og afprøvning i praksis som medierende processer (figur 2). 2
3 Figur 2: Den såkaldte interconnected model of professional growth. (Fra Clarke & Hollingsworth, 2002) Clarke og Hollingsworth s model er anvendt i forskellige sammenhænge i den didaktiske forskning til analyse af udvikling af underviseres PCK, bl.a. er der i flere projekter sat specielt fokus på kollegial interaktion som en del af Salient outcomes (Van Driel & Beijaard, 2003). Analyse Teoretisk analyse Med brug af PCK modellen i figur 1 kan identificeres en række udfordringer i design af kurset. Ph.d. stipendiaterne har en meget dybtgående, men ofte meget specialiseret Subject Matter Knowledge (SMK), som de i nogle tilfælde skal anvende som instruktorer inden for mere brede 1. dels kurser. De er selv et produkt af det danske universitetssystem, så de kan forventes at have nogle meget funderede forestillinger ( beliefs ) om konteksten : hvad universitetsundervisning er, ofte med klassiske forelæsninger som en central parameter. De ph.d. studerende, der deltog i dette første kursus viste sig at have undervisningsopgaver, der, typisk for bredden inden for naturvidenskabelig universitetsundervisning, rakte lige fra instruktion med klassisk opgaveregning, til undervisning i praktisk programmering, eller på feltog laboratoriekurser. De havde som udgangspunkt ingen baggrund indenfor pædagogisk didaktisk viden (PK), så udfordringen var at få nogle helt nye (fag)didaktiske begreber bragt i samspil med deres SMK og på en form, hvor de blev udfordret på deres evt. forudfattede kontekstforståelse; deres beliefs (hvad universitetsundervisning er og kan/skal være) (figur 1). En sådan første professionel udvikling som underviser kan med fordel have form af både External Imputs og Professional Experimentation (Figur 2) og som en del af Salient outcomes kan lokalt kollegialt samarbejde forsøges inkorporeret (Van Driel & Beijaard, 2003). Kursusplan Kursusplanen kom til at bestå af seks blokke á tre timer, fordelt så der mellem de fire første blokke og de to sidste var en studieperiode på 3 uger, hvor deltagerne havde mulighed for at afprøve dele af et forløb, som de efterfølgende skulle præsentere i Blok 5 (professional 3
4 experimentation). Deltagerne var i studieperioden organiseret i grupper, så vidt muligt efter institutter. Grupperne afprøvede en enkel model for kollegial supervision (collegial interactions). External domain : Nye input i Blok 1 4 i form af fagdidaktisk teori med fokus på instruktionsprincipper og den lærende (elementer af PK i PCK modellen i figur 1), med det overordnede formål, at understøtte fokusskift fra underviser (lærerprocesser) til de studerendes læreprocesser (Gibbs & Coffey, 2004). De teoretiske input var kognitiv load teori (Caspersen, 2007; Caspersen & Bennedsen 2007; Paas et al. 2003; Sweller, 1999), pointestyring (Herskin 2004), teorier om constructive alignment og SOLO taxonomi (Brabrand & Dahl, 2008; 2009) og eksempler på undervisning tilpasset udvikling af hhv. declarative og functioning knowledge (Biggs & Tang, 2007). Denne teori skulle umiddelbart i de enkelte blokke reflekteres ind i deltagernes kontekst i mindre øvelser, og ideen var, at det skulle indgå som teoretisk reference i projektet i studieperioden. Som et fremadrettet element til brug i deltagernes fortsatte udvikling af undervisningskompetence og dokumentation heraf indgik underviser portfolio som et input i Blok 6. Opsamling på og analyse af evalueringsdata Evaluering med deltagerne var dels mundtlig, dels skriftlig i form af et skema med Likert skala spørgsmål og åbne kategorier og dels en interaktiv runde med Delphi evaluering. Generelt er der stor tilfredshed med kurset, men der er også områder, hvor kurset kan forbedres. Delphi evalueringen er skrevet sammen i Tabel 1. Rækkefølgen er helt tilfældig, og nogle af tingene modsiger til en vis grad hinanden (kun et mindretal forholdt sig til de andres kommentarer, så vi ved ikke hvor repræsentative de er): Mange indikationer på positivt Forelæsningerne Kollegavejledning Spisesedlerne Gruppearbejdet SOLO, alignment og læringsmål Præsentationerne (Blok 5) Kognitiv load Mange indikationer på negativt For meget fokus på hvordan man forelæser Teoretisk load, herunder didaktiske begreber Opgavens (Blok 5) struktur Vi var dårlige eksempler For meget forskelligt på kort tid, 6 t på én dag For meget læsestof indimellem (2 SOLO) Forholdet teori praksis 4
5 I Tabel 2 viser en oversigt over Likert skala svar fra evalueringsskemaerne. Der er tilføjet numeriske værdier (1 5), og gennemsnit er anført i søjlen til højre. Sæt kryds på Likert skalaen I høj Mindre grad grad Mean Var strukturen på kurset logisk og ,3 sammenhængende? Var forberedelsesmaterialet informativt? ,5 Var forberedlesematerialets sværthedsgrad ,5 passende? Var indholdet i BLOK 1 relevant? ,9 Var indholdet i BLOK 2 relevant? ,5 Var indholdet i BLOK 3 relevant? ,4 Var indholdet i BLOK 4 relevant? ,2 Var opgaven til BLOK 5 (og 6) relevant? ,4 Var indholdet i BLOK 6 relevant? ,3 Var læringsmålene for kurset dækkende? ,6 Var tidsunktet for kurset passende? ,4 Hvor tilfreds er du med kurset overordnet ,7 set? Tabel 2: Samlet evaluering, lukkede kategorier De åbne svarkategorier fra evalueringsskemaerne bekræfter billedet fra Tabel 1 og 2: Deltagerne har oplevet et stort udbytte, ikke mindst af Blok 5 (og 6), altså fremlæggelse af egne projekter og kollegavejledingen. De kommenterer positivt på de diskussioner, de fik med de andre via kollegial supervision, og den proces de selv havde været igennem for at lave projektet, har tilsyneladende været meget lærerig. Det er dog også tydeligt, at nogle af deltagerne har haft problemer med helt at forstå projektets mulige karakter. Det blev her en udfordring, at deltagerne er på forskelligt trin (nogle med en del undervisnings og instruktionserfaring, andre helt uden). Det bør fremgå helt klart, hvordan opgaven kan tilpasses alle i den brede målgruppe. 5
6 Vi skal også som undervisere være bedre til at illustrere og eksemplificere, hvordan didaktisk teori kan bruges som briller til at se på egen praksis med, ad. balancen mellem enactment og reflection som medierende processer i Figur 2. Der er kommentarer i evalueringerne, der problematiseres hvad den didaktiske teori kan bruges til i praksis, selv om det dog kendetegnede alle fremlæggelser, at det teoretiske begrebsapparat indgik i refleksionen i de fremlagte projekter. Konklusion Evalueringerne fra første gennemløb af kurset er generelt positive, særlig inden for de områder, som viste sig mest centrale i den teoretiske analyse ovenfor: Deltagernes afprøvning i egen praksis med kollegial supervision og fremlæggelse af egne designede og reflekterede forløb. Efterfølgende er det blevet besluttet at justere omfang, indhold og form som følger: Opgradering til 5 ECTS (fra 2,5) Opprioritering af undervisningsfærdigheder ( classroom management, micro skills ) Fastholdelse/opprioritering af alignment, læringsfokus (som supplement til indholdsfokus og afsenderfokus), cognitive load theory, pointestyring, kollegial supervision og portfolio Café form med korte oplæg og (casebaserede) gruppediskussioner og øvelser. Sidst men ikke mindst er det blevet besluttet at gøre kurset obligatorisk for alle ph.d. studerende ved naturvidenskab. Det skal enten være som en del af deres samlede ECTS pakke af ph.d. kurser, eller deltagelse i kurset kan tælle som en del af deres obligatoriske undervisnings og formidlingsarbejde som ph.d. studerende. Muligheder for at styrke samarbejdet om arrangement og gennemførelse af kurset mellem CSE og de enkelte institutter prioriteres højt. Det er helt centralt at nye ph.d. studerendes udvikling af undervisningskompetence sker i tæt samspil med en generel opprioritering af undervisningsområdet og med reference til relevante indsatsområder i så henseende lokalt på institutterne. Perspektivering Fremadrettet bliver det en vigtig opgave at få indarbejdet en progressionstankegang fra et sådant nyt obligatorisk ph.d. kursus i undervisning og instruktion og frem mod adjunktpædagogikum. Hvad kan med fordel placeres hvor, hvilke grundsten og basiskompetencer skal prioriteres i ph.d. kurset og hvordan kan der bygges videre på disse i adjunktpædagogikum? Vi foreslår at operere med en progression i form af trinvis kompetenceudvikling fra informeret forbruger til informeret producent af pædagogisk og didaktisk design. En sådan progressionstænkning er til dels inspireret af Dreyfus brødrenes model for kompetenceudvikling (Dreyfus & Dreyfus, 1980) og delvis i overensstemmelse med Dales K1, K2 og K3 niveauer i lærer professionalisme (Dale, 1998). 6
7 Referencer Abell, S.K. (2007). Research on science teacher knowledge. In Abell, S. & Lederman, N. (Eds) Handbook of research on science education. London: Lawrence Erlbaum Ass. Berry, A., Loughran, J. & van Driel, J.H. (Eds.) (2008). Temanummer om PCK. International Journal of Science Education, Vol.30, Biggs, J. & Tang, C. (2007). Teaching for quality learning at university. Open University Press. Brabrand, C. & Dahl, B. (2009). Using the SOLO Taxonomy to Analyze Competence Progression of University Science Curricula. Higher Education, 58(4), Brabrand, C. & Dahl, B. (2008). Constructive Alignment and the SOLO Taxonomy: A Comparative Study of University Competences in Computer Science vs. Mathematics. Conferences in Research and Practice in Information Technology, 88, Caspersen, M.E. (2007). Educating Novices in the Skills of Programming. PhD Dissertation PD 07 04, Department of Computer Science, Aarhus University. ISSN Caspersen, M.E. & Bennedsen, J. (2007). Instructional Design of a Programming Course: A Learning Theoretic Approach. Proceedings of the 3rd International Computing Education Research Workshop, ICER 2007, Atlanta, Georgia, USA, pp Clarke, D. & Hollingsworth, H. (2002). Elaborating a model of teacher professional growth. Teaching and Teacher Education 18, Dale, E.L. (1998). Pædagogik og professionalitet. Klim. Dreyfus H.L. & Dreyfus, S. E. (1980). A Five Stage Model of the Mental Activities Involved in Direct Skill Acquisition. Research Report no. A155480, Operations Research Center, University of California, Berkeley. van Driel, J. & Beijaard, D. (2003). Enhancing science teachers pedagogical content knowledge through collegial interaction. In Wallace, J. & Loughran, J. Leadership and Professional Development in Science Education. London: Routledge Falmer. Gess Newsome, J. & Lederman, N.G. (Eds.) (1999). Examining Pedagogical Content Knowledge The Construct and its Implications for Science Education. Dordrecht: Kluwer Academic Publishers. 7
8 Gibbs, G. & Coffey, M. (2004). The inpact of training of university teachers on their teaching skills, their approach to teaching and the approach to learning of their students. Active learning in higher education, vol 5(1), Herskin, B. (2004). Undervisning for universitetslærere formidling og aktivering. Samfundslitteratur, kapitel 1 3, 6. Paas, F., Renkl, A. & Sweller, J. (2003). Cognitive Load Theory and Instructional Design: Recent Developments. Educational Psychologist, vol. 38, 1, pp Shulman, L.S. (1986). Those who understand: knowledge growth in teaching. Educational Researcher, 15, pp Shulman, L.S. (1987). Knowledge and teaching: Foundations on the New Reform. Harward Educational Review. Vol. 57, no. 1. Sweller, J. (1999). Instructional Design in Technical Areas, Acer Press, chapter
undervisning og instruktion ved Det Naturvidenskabelige Fakultet Udvikling af ph.d.-kursus i Aarhus Universitet
Udvikling af ph.d.-kursus i undervisning og instruktion ved Det Naturvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Birgitte Lund Nielsen og Michael E. Caspersen Center for Scienceuddannelse {bln, mec}@cse.au.dk
Læs mereHvad skal ph.d.- studerende på naturvidenskab vide om undervisning?
Hvad skal ph.d.-studerende på naturvidenskab vide om undervisning?, Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift nr. 10, 2011 Hvad skal ph.d.- studerende på naturvidenskab vide om undervisning? Birgitte Lund
Læs mereUndervisningsfaglighed hvad en underviser bør vide
70 MONA 2006 4 Undervisningsfaglighed hvad en underviser bør vide Annemarie Møller Andersen, Institut for curriculumforskning, Danmarks Pædagogiske Universitet Kommentar til artiklen Analyse og design
Læs mereLæringsmål - Læringsudbytte
Læringsmål - Læringsudbytte Målbeskrivelser: Kvalifikationsrammen Bloom s Taksonomi Studieordning Constructive Alignment Lektioner Mål og måling IT-værktøjer 07-11-2014 Digital fyrtårn/fen 1 Kvalifikationsrammen
Læs mereSpilbaseret innovation
Master i Ikt og Læring (MIL) valgmodul forår 2014: Ikt, didaktisk design og naturfag Underviser: Lektor Rikke Magnussen, Aalborg Universitet Kursusperiode: 3. februar 13. juni 2014 (m. seminardage d. 3/2,
Læs mereTanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut
Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut Hvad er vi forpligtet til: Universitetet skal give forskningsbaseret undervisning, samt sikre et ligeværdigt samspil mellem forskning
Læs mereValgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik. Undervisere: Lektor Morten Misfeldt. Kursusperiode: 7. september 2013 21.
Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik Undervisere: Lektor Morten Misfeldt Kursusperiode: 7. september 2013 21. januar 2014 ECTS-points: 5 = 5 x 27,5 = 137,5 timers studenterbelastning
Læs mereTekstfeedbackspillet strukturering af peer feedbackprocessen
Tekstfeedbackspillet strukturering af peer feedbackprocessen DUN konference 2012 Tine Wirenfeldt Jensen, Gry Sandholm Jensen, AU & Anker Helms Jørgensen, ITU. Program 1. Peer feedback: læringsudbytte og
Læs mereKursusperiode: 21. januar 2015 11. juni 2015, med seminardage: 22/1, 12/3 og 7/5 2015
Valgmodul Forår 2015: It i matematikundervisning Underviser: Lektor Morten Misfeldt, Aalborg Universitet Kursusperiode: 21. januar 2015 11. juni 2015, med seminardage: 22/1, 12/3 og 7/5 2015 ECTS-points:
Læs mere11 Specialiseringsmodul, Organisatorisk læring med særlig fokus på Co-creation i uddannelse
Ekstra (eller Særligt tilrettelagt ) forløb afholdes vinter og forår 2018/2019 og afsluttes med eksamen med intern censur ultimo august 2019. Deltagerne er individuelt tilmeldte og opfylder optagelseskrav
Læs mereVirker intensiv læring? Et par refleksioner over veje til en ungdomsuddannelse
Virker intensiv læring? Et par refleksioner over veje til en ungdomsuddannelse Af: Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Programmers virkning et kig til Head
Læs merePedagogical Content Knowledge (PCK) et 3ltrængt naturfagsdidak3sk forskningsfelt i Danmark?
Pedagogical Content Knowledge (PCK) et 3ltrængt naturfagsdidak3sk forskningsfelt i Danmark? Lærerfaglighed Hvad er det..? Anvendelse? Logik? Ophav? Forskning? Pedagogical Content Knowledge (PCK) - Ophav,
Læs merePROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE
PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE DIDAKTISKE MÅL: AT FORBINDE LÆRNGSMÅL OG ELEVERNES MEDBESTEMMELSE Dette forløb udgør en prototype på et matematikforløb til 8. klasse,
Læs mereTværfaglige Uddannelsesgrupper. Status september Hanne Lisby, Uddannelseskonsulent, Aalborg Universitetshospital
Tværfaglige Uddannelsesgrupper. Status september 2016 Hanne Lisby, Uddannelseskonsulent, Aalborg Universitetshospital 1 2 Aalborg Universitetshospital 2014 Formål med Tværfaglige Uddannelsesgrupper: At
Læs mereÅbenhed i online uddannelser
Åbenhed i online uddannelser Christian Dalsgaard (cdalsgaard@tdm.au.dk) Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier Aarhus Universitet Formål Hvad er de pædagogiske og uddannelsesmæssige muligheder
Læs mereSTUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach
STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach 1. Indledning Nedenstående studieordning er udarbejdet af Pædagogisk Center, EA- Kolding, og fungerer således som intern kompetenceudvikling
Læs mereElevdiskussion af flere mulige forklaringer på naturfaglige fænomener i formativ evaluering
Elevdiskussion af flere mulige forklaringer på naturfaglige fænomener i formativ evaluering - Eksempel fra 8. klasse geografi (og workshop med naturfagsteam) Workshop 15:20 16:00 Kort om concept cartoons/grubletegninger
Læs mereSTUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach
STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach 1. Indledning Nedenstående studieordning er udarbejdet af Pædagogisk Center, EA-Kolding, og fungerer således som intern kompetenceudvikling
Læs mere(Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis. Finn Holst Phd-stipendiat
(Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis Finn Holst Phd-stipendiat Institut for didaktik Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Aarhus Universitet Det er et markant og erkendt problem påden danske
Læs mereNetværksbaseret kompetenceudvikling af naturfagslærere. Håndbog. Lærerens. Qualifying in-service Education of Science Teachers AARHUS AU UNIVERSITET
Netværksbaseret kompetenceudvikling af naturfagslærere Lærerens Håndbog Qualifying in-service Education of Science Teachers AARHUS AU UNIVERSITET 1 Velkommen til QUEST Dette er en håndbog, der introducerer
Læs mereNationalt forskningsprogram om studieaktivitetsmodellen tværgående pointer og fremtidige perspektiver. Docent Ph.d. Preben Olund Kirkegaard
Nationalt forskningsprogram om studieaktivitetsmodellen tværgående pointer og fremtidige perspektiver Docent Ph.d. Preben Olund Kirkegaard Studieaktivitetsmodellen fortolket og forenklet Formidling, instruktion
Læs merePÆDAGOGIK OG UNIVERSITETSDIDAKTIK
PÆDAGOGIK OG UNIVERSITETSDIDAKTIK Adjunktpædagogikum Modul 1 21.10.2014 Karen Wistoft, professor, Ph.d., cand.pæd. Institut for Læring, Ilisimatusarfik 2 Pædagogik Pædagogik kan beskrives som en særlig
Læs mereStudenteraktiverende undervisning og rollen som instruktor inden for de naturvidenskabelige uddannelser DUN-konferencen 2012
Studenteraktiverende undervisning og rollen som instruktor inden for de naturvidenskabelige uddannelser DUN-konferencen 2012 Thomas R.S. Albrechtsen & Claus Michelsen Center for Naturvidenskabernes og
Læs mereUddannelsesbeskrivelse Uddannelse i digital læring
Uddannelsesbeskrivelse Indhold INTRODUKTION TIL UDDANNELSEN... 2 OPBYGNING AF UDDANNELSEN... 2 MÅL FOR UDDANNELSEN... 2 INDHOLDET AF UDDANNELSEN... 2 FØRSTE DEL: DET ADGANGSGIVENDE KURSUSFORLØB...3 ANDEN
Læs mereLæringsmål. og læringsudbyttebeskrivelse
Læringsmål og læringsudbyttebeskrivelse Formiddagens program Anne Mette Mørcke Lektor i sundhedsvidenskabelig fagdidaktik ved Center for Medicinsk Uddannelse Studieleder, lægeuddannelsen Aarhus Universitet
Læs mereAt udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag
Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen
Læs mereFagstudieordning Kandidattilvalg i pædagogik 2019
Fagstudieordning Kandidattilvalg i pædagogik 2019 Justeret 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttrædelse: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel
Læs mereQUEST: forskning og udvikling hånd i hånd Birgitte Lund Nielsen, Birgitte Pontoppidan, Martin Sillasen & Peer Daugbjerg BIG BANG 2014
Qualifying In-service Education of Science Teachers www.questprojekt.dk QUEST: forskning og udvikling hånd i hånd Birgitte Lund Nielsen, Birgitte Pontoppidan, Martin Sillasen & Peer Daugbjerg BIG BANG
Læs mereADJUNKTMØDE ASE MANDAG D. 20. NOVEMBER 2017 AARHUS UNIVERSITET SCIENCE AND TECHNOLOGY LEARNING LAB 20. NOVEMBER 2017 CENTERLEDER, ST LEARNING LAB
ADJUNKTMØDE MANDAG D. 20. NOVEMBER 2017 AGENDA 14.30 14.35: Velkomst v/jbb 14.35 14.50: Information om adjunktforløbet 14.50 15.40 Gruppediskussion: Adjunkter: fremlægger og diskuterer hvad den enkelte
Læs mereSTYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD
STYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD PROGRAM 1. Om udviklingsprogrammet Fremtidens Dagtilbud 2. Hvorfor fokus på tidlige matematiske kompetencer og hvordan? 3. Følgeforskningen
Læs mereValgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere Kursusperiode: ECTS- point Beskrivelse: Formål og indhold Læringsmål
Valgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere: Lektor Karin Levinsen, AAU Professor Birgitte Holm Sørensen, AAU Kursusperiode: 15. januar 2016 7. juni 2016 ECTS- point:
Læs mereMIL valgmodul Forrår 2019: Digital produktion og didaktiske designere
MIL valgmodul Forrår 2019: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere: Lektor Karin Levinsen, AAU Professor Birgitte Holm Sørensen, AAU Kursusperiode: 21. januar 8. maj 2019 1. seminar 24.
Læs mereEvaluering af 1. semester cand.it. i itledelse,
Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, eftera r 2016 Indhold Indledning... 3 FU-møder... 4 Modulevaluering gjort tilgængelig på modulets sidste kursusgang... 4 Modul 1: Informationsteknologi,
Læs mereKiU og professionsdidaktik
KiU og professionsdidaktik Forskningsprojektet KiU og professionsdidaktik har primært fokus på at undersøge, på hvilke måder læreres kompetenceløft i undervisningsfag (KiU) sætter sig spor i praksis i
Læs mereFra forskning til undervisning
Fra forskning til undervisning Nana Quistgaard og Christina Frausing Binau Du falder over en nyhed... Forskere på DTU Miljø har udviklet en ny metode til rensning af vand, der vil betyde en kraftig reduktion
Læs mereStudieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København
Studieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København Studieordning af Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens titulatur, formål og mål for
Læs mereRealistisk inddragelse af studerende i forsknings- og udviklingsprojekter
Realistisk inddragelse af studerende i forsknings- og udviklingsprojekter national konference om læreruddannelsen 2019 rene b christiansen absalon fire positioner Adskillelse (forskning og undervisning
Læs mereSundhedsundervisningen i en sundhedsfremmende skole i et tværfagligt og tværprofessionelt perspektiv.
Sundhedsundervisningen i en sundhedsfremmende skole i et tværfagligt og tværprofessionelt perspektiv. Et samarbejde mellem : Læreruddannelsen i Århus/VIAUC, Pædagoguddannelsen JYDSK /VIAUC, Århus og Ernæring
Læs mereENTREPRENØRSKAB FRA GRUNDSKOLE TIL UNGDOMSUDDANNELSE OG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE
ENTREPRENØRSKAB FRA GRUNDSKOLE TIL UNGDOMSUDDANNELSE OG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE NYERE DISKUSSIONER BLANDT FORSKERE OG UNDERVISERE Innovation vs. entreprenørskab Noget der er derude? Noget der skabes? Genstand
Læs mereSkal forsvaret revidere ledelses- og uddannelsesbøgerne?
Skal forsvaret revidere ledelses- og uddannelsesbøgerne? Forsvaret har i mange år brugt en taksonomi, som bygger på Blooms forståelse. I uddannelseslæren bruger vi begreber som videns-, færdigheds- og
Læs mereStudentervideoer: Motivation af studerende og forberedelse til mundtlig eksamen
Studentervideoer: Motivation af studerende og forberedelse til mundtlig eksamen Anna Piil Damm, Aarhus Universitet, Institut for Økonomi Conference on Blended Learning Aarhus, 26. nov. 2015 1 Kursusbeskrivelse
Læs mereUddannelsesspecifik evalueringsrapport Semesterevaluering
Uddannelsesspecifik evalueringsrapport Semesterevaluering Efteråret 2017 INDHOLD 1 Indledning 3 2 Svarprocenten 3 3 Præsentation af evalueringens data 4 3.1 Trivsel 4 3.2 Fremmøde 5 3.3 Semestrets overordnede
Læs mereNye natur/teknologilærerstuderendes læringsprogression
Gør tanke til handling VIA University College Nye natur/teknologilærerstuderendes læringsprogression Martin Krabbe Sillasen 3. juli 2015 1 Plan Introduktion Teoretisk og metodisk ramme Resultater Videre
Læs mereEvaluering af Suppleringsuddannelsen i Generel Pædagogik, forår 2010
Evaluering af Suppleringsuddannelsen i Generel Pædagogik, forår 2010 I forårssemesteret 2010 blev der udbudt undervisning i følgende to moduler indenfor suppleringsuddannelsen i Generel Pædagogik: og Videnskabsteori
Læs mereActive Learning in Lectures
Active Learning in Lectures Centre for Science Education Aarhus University Spørgsmål 1 Har du brugt clickere i din undervisning? 1. Ja, meget 2. Ja, lidt 3. Nej 4. Jeg underviser ikke Information til læreren
Læs mereEvaluering af Master in Leadership and Innovation in Complex Systems
Evaluering af Master in Leadership and Innovation in Complex Systems På masteruddannelsen i Leadership and Innovation in Complex Systems blev der i efteråret 2009 udbudt undervisning i følgende to moduler:
Læs mereSTUDIEBESKRIVELSE DESIGN TO IMPROVE LIFE EDUCATION FORÅR 2013
STUDIEBESKRIVELSE 1 Bredgade 66, stuen DK 1260 København K designtoimprovelifeeducation.dk The project is co-financed by: The European Regional Development Fund (ERDF) through the EU project Interreg IV
Læs mereFlere aktiviteter til samme indhold
Flere aktiviteter til samme indhold DUN-K 2012: Gode undervisnings- og vejledningspraksisser 29. Maj 2012 Mads Hovgaard Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet MHovgaard@health.sdu.dk Oplevelser
Læs mereSemesterevaluering, Samfundsfag som centralt fag, 9. semester, efterår 2016 Indhold
Semesterevaluering, Samfundsfag som centralt fag, 9. semester, efterår 2016 Indhold Semesterevaluering, Samfundsfag, 9. semester, efterår 2016... 1 Modul 8: Verdenspolitik... 2 Modul 10: Pædagogik og samf.
Læs mereUCL på engelsk, opdateret 3. feb. 2017
Notat Afdeling/enhed: Vestre Engvej 51 C Oprettelsesdato: 17-09-2014 Udarbejdet af: dahl Journalnummer: 0300-1825-2013 Dokument: 2014 engelske godkendte e og titler Dokumentnummer: 481390 på engelsk, opdateret
Læs mereProblembaseret læring som sin egen fagdidaktik
Problembaseret læring som sin egen fagdidaktik Mads Hovgaard, Enheden for Uddannelsesudvikling, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet; Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet. DUN Konference
Læs mereUCL på engelsk, opdateret december 2016
Notat Afdeling/enhed: Vestre Engvej 51 C Oprettelsesdato: 17-09-2014 Udarbejdet af: dahl Journalnummer: 0300-1825-2013 Dokument: 2014 engelske godkendte e og titler Dokumentnummer: 481390 på engelsk, opdateret
Læs mereStudieordning for Adjunktuddannelsen
Studieordning for Adjunktuddannelsen Adjunktuddannelsen udbydes af Dansk Center for Ingeniøruddannelse 1.0 Formål 1.1 Formål Formålene med Adjunktuddannelsen er, at adjunkten bliver bevidst om sit pædagogiske
Læs merePædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer
Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer Syddansk Universitet Institut for filosofi, Pædagogik og Religionsstudier 2011 Vejledning af kandidater, modul 1: Vejledningens elementer
Læs merePædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum. Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber
Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum 1 Vejledning af kandidater, modul 1: vejledningens elementer og værktøjer Målgruppen er vejledere for kandidater i praktisk
Læs mereIT og Kommunikation Kursusevaluering efteråret 2014
IT og Kommunikation Kursusevaluering efteråret 2014 54,5 % har besvaret skemaet til tilvalgslinjens fag. Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester?
Læs mereUndervisningsportfolio og kompetenceprofil. Maja Bødtcher-Hansen, TEACH
Undervisningsportfolio og kompetenceprofil Maja Bødtcher-Hansen, TEACH Pædagogisk kompetenceprofil Et udkast udarbejdet af en projektgruppe i KUUPI-regi (refererer til KUUR). I udvalget sidder repræsentanter
Læs mereSemesterbeskrivelse OID 5. semester.
Semesterbeskrivelse OID. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i offentlig innovation
Læs merePædagogisk udviklingspotentiale ved videosstøttet læring
Pædagogisk udviklingspotentiale ved videosstøttet læring Et forskningssamarbejde mellem VUC Storstrøm og Ålborg Universitet http://padlet.com/wall/gc_emne1 http://padlet.com/wall/gc_emne2 http://padlet.com/wall/gc_emne3
Læs mereFagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019
Fagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering
Læs mereENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER
SEMINAR 3 ENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER - Fokus på læringsudbytte af entreprenørielle processer AU AARHUS UNIVERSITET CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER 1. JANUAR 2016 Program for dagen
Læs mereUNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Den skabende skole makers mindset FabLab Innovation, Odense d. 28/4 2014 Helle Munkholm Davidsen, ph.d. Centerleder Innovation og Entreprenørskab Forskning og innovation, UCL
Læs mereTilmelding sker via STADS-Selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside
Om kurset Uddannelse Aktivitetstype Undervisningssprog Tilmelding Kommunikation kandidatkursus Dansk Tilmelding sker via STADS-Selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens
Læs mereBedømmelse og eksamen, 24 nov. 2014, Københavns Universitet. Diskussionsgruppe. Simon Lex Institut for Antropologi 24.11.2014
Bedømmelse og eksamen, 24 nov. 2014, Københavns Universitet Diskussionsgruppe Simon Lex Institut for Antropologi 24.11.2014 Overblik Hvem evaluerer, når eksterne samarbejdspartnere stiller opgaven? Udgangspunkt
Læs mereModulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori
Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi Modul 12 - Teori Januar 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 3 OVERSIGT OVER MODULET 4 Introduktion til modulet 4 Studietid 4 Fordeling af fag og ECTS - point
Læs mereRe-design af eksisterende undervisningsaktiviteter efter QUEST-kriterier
Re-design af eksisterende undervisningsaktiviteter efter QUEST-kriterier Birgitte Lund Nielsen, Lise Augustesen & Allan Sørensen (2014): Re-design af eksisterende undervisningsaktiviteter efter QUEST-kriterier
Læs mereKompetenceudvikling og optimering af effekter
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Kompetenceudvikling og optimering af effekter Oplæg på temadag i partnerskabsregi, onsdag den 14.januar 2015 v. adjunkt, mag.art & stud. ph.d. Peter Sørensen UNIVERSITY COLLEGE
Læs mereFagstudieordning Kandidattilvalget i film- og medievidenskab 2019
Fagstudieordning Kandidattilvalget i film- og medievidenskab 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2018 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel
Læs mereSundhedsfremmende sygepleje, teori og metode
Studienævnets evalueringsskema - Sygepleje Sundhedsfremmende sygepleje, teori og metode. semester - Efterår Svarprocent: / = svarprocent. Jeg er overordnet set tilfreds med kurset/modulet Læringsmål %
Læs mereKreativ digital matematik II efteruddannelse, klare mål og faglig udvikling i kreativt samspil
Kreativ digital matematik II efteruddannelse, klare mål og faglig udvikling i kreativt samspil Udgangspunkt: Kreativ digital matematik I skoleåret 2012 0g 2013 har en større gruppe indskolingslærere i
Læs mereModulansvarlig Elsebeth Korsgaard Sorensen (Dept. of Learning and Philosophy, Aalborg University)
Semesterbeskrivelse OID 4. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i
Læs mereDET LÆRINGSORIENTEREDE TEAMMØDE. Hvad forskning siger om effektive team
DET LÆRINGSORIENTEREDE TEAMMØDE Oversigt Hvad forskning siger om effektive team Synlig læring i lærerteamet Mødedagsorden som værktøj Organisering i lærerteam er almindeligt i folkeskolen forskellige typer
Læs mereDidaktisk innovation: Afsluttende artikel, Susanne Minds
Afsluttende artikel Jeg har gennem foråret deltaget i forløbet Didaktisk innovatorium. I denne afsluttende artikel om forløbet tager jeg afsæt i at besvare nedenstående 3 spørgsmål: 1. Hvilke erfaringer
Læs mereVEJLEDNING. om anvendelse af undervisningsportfolier
VEJLEDNING om anvendelse af undervisningsportfolier Denne vejledning retter sig til ansøgere til videnskabelige stillinger og bedømmelsesudvalg nedsat af Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Vejledningen
Læs merePassing on Power & Voice
e ordet(ene) Passing on Power & Voice Being inside the classroom observing and reflecting reversed roles among nursing students and nurse teachers ECER, Porto, 2014 Vibeke Røn Noer, MScN, Ph.d. Student
Læs mereForskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag?
Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Mogens Hørder Syddansk Universitet Kongelige Danske Videnskabernes Selskab Forskningspolitisk årsmøde 22 marts 2011 På
Læs mereStudieordning for bacheloruddannelsen i Idræt
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Aalborg Universitet 2013 Dispensation januar 2015 Uddannelsen udbydes i Aalborg
Læs mereEvaluering af og for læring
Evaluering af og for læring Jens Dolin Institut for Naturfagenes Didaktik Evalueringers centrale rolle Hvis vi vil finde ud af sandheden om et uddannelsessystem, må vi se på evalueringerne. Hvilke slags
Læs mereValgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik. Undervisere: Lektor Morten Misfeldt. Kursusperiode: 12. september 2013 17.
Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik Undervisere: Lektor Morten Misfeldt Kursusperiode: 12. september 2013 17. januar 2014 ECTS-points: 5 = 5 x 27,5 = 137,5 timers studenterbelastning
Læs mereModel for praktisk færdighedsudøvelse. Uddannelsesansvarlige Irene Sommer Hjertesygdomme og Karin Larsen Diabetes og Hormonsygdomme AUH
Model for praktisk færdighedsudøvelse Praktiske færdigheder i sygeplejen Indhold på workshoppen Hvorfor er forskning og udvikling af praktiske færdigheder i sygeplejen vedkommende Udviklings- og forskningsarbejde
Læs merePernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI
Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Om læring og viden Genstandsfelt for læringsteorien Læring og læreprocesser Viden Transfer (herunder forholdet mellem teori og praksis) Læreroller Elevroller Undervisning
Læs mereFjernundervisningens bidrag til læring
Fjernundervisningens bidrag til læring FEM TING VI KAN L ÆRE FRA UNDERSØGELSER AF FJERNUNDERVISNING I DANMARK v/søren Jørgensen, pæd.råd. evidencenter Introduktion Formålet er at vise, hvad erfaringerne
Læs mereAktiv didaktik: Studieaktivitetsmodellen i Blended Learning undervisning
Aktiv didaktik: Studieaktivitetsmodellen i Blended Learning undervisning Louise Bach Jensen Merethe Hollen Radiografuddannelsen, Professionshøjskolen University College Nordjylland 1 Baggrund Siden 2008:
Læs merestudieordningerne Oplæg på DUN-konference 30. maj 2011 Signe Skov, uddannelseskonsulent Uddannelse og Studerende E-mail: sskov@hum.ku.
Skrivekompetence i studieordningerne Oplæg på DUN-konference 30. maj 2011 Signe Skov, uddannelseskonsulent Uddannelse og Studerende E-mail: sskov@hum.ku.dk 1 Dias 1 Organisatoriske niveauer i forbindelse
Læs merefor erhvervskonsulenter og andre erhvervsfolk
K E N aseret b s g n i n forsk NDSVIDENSKAB for erhvervskonsulenter og andre erhvervsfolk 1 Tina Eisenhardt, Erhvervskonsulent, Middelfart Erhvervscenter Jeg har fået nogle nye redskaber, som jeg kan bruge
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 1. semester
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. semester INDHOLD Indledning 3 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 4 7 Indhold
Læs mereMIL valgmodul Forår 2017: Innovative pædagogiske praksisser for lærerteams
MIL valgmodul Forår 2017: Innovative pædagogiske praksisser for lærerteams Undervisere: Charlotte Lærke Weitze, adjunkt, Ph.d., Aalborg Universitet (hovedansvarlig underviser) Anne-Mette Nortvig, adjunkt,
Læs mereKursusevaluering efteråret 2012 IT Kommunikation
Kursusevaluering efteråret 2012 IT Kommunikation Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilke kurser på 5. semester Interpersonel kommunikation: Kender du læringsmålene for kurset? Interpersonel
Læs mereBrug af Educational IT i undervisningen: PollEverywhere. Associate Professor Carsten Bergenholtz
Brug af Educational IT i undervisningen: PollEverywhere Associate Professor Carsten Bergenholtz (cabe@mgmt.au.dk) Department of Management / Institut for Virksomhedsledelse TATION Agenda Hvad er PollEverywhere?
Læs mereModul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.
Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.2012 Modulbeskrivelse modul 12, justeret 29.5.13 Side 1 Modulets tema. Modulet
Læs mereModulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning
Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Den pædagogiske diplomuddannelse PD16-17 Ob1 Gennemgående underviser: Jens Skou Olsen (modulansvarlig) Studievejledning: Anders Holst Internater 9.-10. november
Læs mereFaglig fordybelse. - eksemplificeret i den naturvidenskabelige læreruddannelse på UC Syd. i samarbejde med
Faglig fordybelse - eksemplificeret i den naturvidenskabelige læreruddannelse på UC Syd i samarbejde med Struktur 1. semester 2. semester 3. semester 4. semester 5. semester 6. semester 7. semester 8.
Læs mereCentre for Science Education 29. april 2009 AARHUS UNIVERSITET. Centre for Science Education. Michael E. Caspersen Centerleder.
Michael E. Caspersen Centerleder cse Center for Scienceuddannelse Michael E. Caspersen Centerleder cse Agenda Baggrund og formål Opgaver og samarbejdspartnere NAT/AU Gymnasieskolen Folkeskolen/læreruddannelsen
Læs mereTitel og emne QUEST som et Design-Based Research projekt (Q-DBR)
Titel og emne QUEST som et Design-Based Research projekt (Q-DBR) Projektdeltagere Keld Nielsen (AU), Birgitte Lund Nielsen (VIA/AU) Martin Sillasen(VIA) Arne Mogensen (VIA) Formål og forskningsspørgsmål
Læs mereBearbejdning af data fra evaluering af klinisk undervisning Periode: Efteråret 2016 Modul: 11 Sted: RH Viborg/Skive Svarprocent: 76 %
Bearbejdning af data fra evaluering af klinisk undervisning Periode: Efteråret 2016 Modul: 11 Sted: RH Viborg/Skive Svarprocent: 76 % Metode: Bearbejdningen tager udgangspunkt i fem svarkategorier: Meget
Læs merePEER-FEEDBACK SOM KVALIFICERENDE BINDELED MELLEM KLASSEUNDERVISNING OG EKSKURSIONER/OPLÆG
PEER-FEEDBACK SOM KVALIFICERENDE BINDELED MELLEM KLASSEUNDERVISNING OG EKSKURSIONER/OPLÆG ANNA KARINA KJELDSEN, ASSISTANT PROFESSOR, PHD CENTER FOR CORPORATE COMMUNICATION DEPARTMENT OF BUSINESS COMMUNICATION
Læs mereIKT i kvalitetsudviklingen af højere uddannelser Et dansk eksempel. Lillehammer, 22. april 2013, Hanne Leth Andersen, Simon Heilesen, RUC
IKT i kvalitetsudviklingen af højere uddannelser Et dansk eksempel Lillehammer, 22. april 2013, Hanne Leth Andersen, Simon Heilesen, RUC Udviklingstvang vs udviklingsfrihed Mekanisk brug Hæmmer nytænkning
Læs mereLow Arousal. implementering i praksis
L Æ R I N G S B O G Low Arousal implementering i praksis LÆRINGSBOGENS FORMÅL FRA GRUNDLAG TIL PRAKSIS Læringsbogen hjælper jer med at implementere Low Arousal i jeres konkrete, lokale praksis. I ender
Læs mereWorkshop: IT- fagdidaktik Marie Falkesgaard Slot, lektor, ph.d. Læremiddel.dk. Læremiddel.dk Nationalt videncenter for læremidler
Workshop: IT- fagdidaktik Marie Falkesgaard Slot, lektor, ph.d. Læremiddel.dk http://laeremiddel.dk/ Anslag Digitale teknologier giver mulighed for forandring (transformation) af undervisning og læring,
Læs mere