Studio Transformation & Architectural Heritage

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Studio Transformation & Architectural Heritage"

Transkript

1 Studio Transformation & Architectural Heritage - studieplan for kandidatforløbet forår 2014 På Studio Transformation & Architectural Heritage er studieårets to semestre opdelt i to tilgange, der supplerer hinanden og binder fagområdets forskellige deldiscipliner sammen. Opdelingen er særligt tiltænkt studerende på 7. og 8. semester uden forkundskaber til fagområdets fagdiscipliner. Hvor efterårssemestrene vægter metodeindlæring med særlig vægt på dokumentation, er forårssemestrene planlagt med en særlig vægt på formgivning. Begge semestres vinkling omfatter begge de to skalaer vi i fagområdet arbejder med; nemlig bygning og by/kulturlandskab. Hvor efterårssemestrene typisk resulterer i en Bygningsarkæologisk Rapport eller et Kulturmiljøatlas, resulterer forårssemestrene i et bygningskunstnerisk eller bybygningsmæssigt vinklet formgivningsprojekt en transformation, restaurering, helhedsplan, bevaringsplan eller et byrumsprojekt af den ene eller anden art. Der er mange muligheder og forskellige typer af projekter der alle typisk udformes i sammenhæng med en forudgående undersøgelse. Semestret er bygget omkring en hovedopgave suppleret med kortere forløb, som skal kvalificere og støtte studiet. Der afholdes bl.a. et kursus i bæredygtighed og bygningskultur, et kursus i materialelære og historisk byggeteknik samt et opgaveforløb i dansk arkitekturhistorie. Tilmed er indlagt en ekskursion og en studierejse til Belgien, hvor vi skal studere så vel historiske byer, arkitektur og bygningskultur samt ikke mindst nye transformationer af samme. I F14 er formgivningsprojekterne endvidere sat i relation til forskningsprojektet Bæredygtighed og Arkitektonisk Kulturarv som er forankret på Platform for Arkitektonisk Kulturarv. Dette gøres via et paralleltema sideløbende med det egentlige fokus, den arkitektoniske kulturarv. BÆREDYGTIGHED og ARKITEKTONISK KULTURARV Integration af forskning og undervisning: I forårssemestret vil vi tilrettelægge studieplanen således, at der gennem semestret indlægges elementer, som inddrager temaet "bæredygtighed i den arkitektoniske kulturarv". Platform for Arkitektonisk Kulturarv deltager i kampagnen Bygningskultur 2015 iværksat af Kulturstyrelsen og fonden Realdania. En del af BK2015 satsning er tre forskningsprojekter, hvoraf et er forankret hos os på AAA. Vores projekt har titlen "Bæredygtighed i Danmarks arkitektoniske kulturarv". Under denne titel er der to delprojekter: 1. Byens bebyggede strukturer - ved Lektor Anne-Grete Andersen 2. Bygningernes udformning og byggeskik / teknik - ved Ph.d.-studerende Birgitte Tanderup Eybye Projektet ledes af Lektor Lars Nicolai Bock. Det er hensigten i en vis udstrækning at søge at integrere forskning og undervisning i forårssemestret. Det gøres gennem afholdelse af et introducerende kursus over 5 dage i semestrets begyndelse samt via periodiske øvelser, ekskursioner og vejledning i forbindelse med de enkelte studieprojekter. Det er vores håb, at vi kan skabe en sammenhæng, der er til gavn og fagligt udbytte for såvel studerende som forskere.

2 Undervisningens faglige indhold De fysiske omgivelser er under konstant forandring. Noget forsvinder, noget bevares, andet ændres og nyt tilføjes. Studiet beskæftiger sig på et bygningskunstnerisk grundlag med de forandringer, der kontinuerligt foretages i det kulturskabte miljø dvs. i både bygningsskala og byskala. Det nye, vi skaber, bliver sammen med det, der bevares, fremtidens arkitektoniske kulturarv. Efter endt uddannelse ved Studio Transformation & Architectural Heritage skal den studerende have kvalifikationer til også at varetage den stigende mængde af mangfoldige arkitektopgaver, der knytter sig til det eksisterende bebyggede miljø. Dette er i stigende grad blevet systematisk værdisat og dermed tillagt betydning (cultural significance) i samfundet. Vores faglige begreber refererer særligt til Burra-chartrets definitioner (Australien 1999). Ordet transformation skal således, afhængig af omstændighederne, forstås som inkluderende følgende processer: bevaring, by- og bygningspleje, restaurering, rekonstruktion, genbrug, revitalisering, tilføjelse og skabende nyfortolkning osv. Alle processer er ofte sat i relation til tidens krav om bæredygtig udvikling. Uddannelsen er bygget op omkring metodeprægede grundkurser, formgivningsøvelser samt løsning af projekt- og problemorienterede opgaver. De for fagområdet særligt kvalificerende og længerevarende grundkurser er altid placeret i efterårssemestrene. Alle studier tager udgangspunkt i sammenhængen mellem undersøgelse og efterfølgende formgivning. Uanset skala vil studierne være bygget op af en række delprocesser, der efter en grundig fase med fokus på metodeindlæring gennemgår: 1. undersøgelse, 2. dokumentation, 3. værdisætning, 4. programmering og 5. arkitektonisk intervention. Problem- og projektorienterede studier er fundamentet i undervisningen, som suppleres med integrerede udviklings- og forskningsbaserede tiltag. Studierne kvalificerer til at beherske en kompleks, systematisk og kunstnerisk arbejdsform. Undervisningsforløbene er typisk opbygget som sammenhængende bygning- og bybygningskunstneriske processer, der omfatter både teoretiske og praktiske forløb. Et forløb indeholder indlæring af metode, undersøgelser i felten, programmering og projekter.

3 Studiernes indhold og strukturering sker i samspil mellem undervisere og studerende. Studierne og undervisningen foregår som en integration mellem tegnebordsvejledning, projektarbejde, grundkurser, feltarbejde, seminarer, forelæsninger, workshops og studiegrupper. Studerende og underviserne kan tage initiativ til særlige temadiskussioner. Studieåret indeholder tilmed ekskursioner og studierejser. Studieprojekterne tager altid udgangspunkt i en given aktuel kontekst. Alle projekter tager afsæt i mødet mellem nyt og gammelt. Studio Transformation & Architectural Heritage beskæftiger sig med de forandringer, der kontinuerligt foretages i det kulturskabte miljø. Det nye, vi skaber, bliver sammen med det, der bevares, fremtidens arkitektoniske kulturarv. I det faglige arbejde med bygningskulturen imødegås en lang række teoretiske og praktiske problemstillinger, og det er en udfordrende og kunstnerisk disciplin, at udføre de bevaringsmæssige og formgivningsmæssige indgreb, som er påkrævet, når fortidens arkitektoniske levn skal sikres en fremtid. Ethvert arkitekturprojekt må således tage udgangspunkt i de kulturelle og fysiske sammenhænge den aktuelle kontekst - hvori det indgår. Læringsmål: Studiet tilstræber at udvikle de studerendes kompetencer og evner til at forstå fortiden, agere i nutiden og skabe fysiske rammer for fremtiden. At beskæftige sig med dette faglige felt kræver særlige kompetencer, der gør arkitekten i stand til at udforske og studere den eksisterende arkitektoniske kulturarv og samtidig være innovativ, kreativ og eksperimenterende som formgiver. Studierne, undervisningen og forskningen tager derfor udgangspunkt i bygningskunsten på fle niveauer, som disciplin, på en sådan måde, at forståelse for de kulturelle og fysiske sammenhænge indgår som forudsætning for den kunstneriske proces i ethvert arkitekturprojekt. Semesterets overordnede faglige mål Det fysiske miljø udsættes konstant for mekanisk og klimatisk nedbrydning, funktionelt betingede strukturer ændres og/eller forældes, livsvilkår, politiske og økonomiske forhold i samfundet forandres, hvilket stiller differentierede krav til arkitekters faglige kompetencer. Studio Transformation & Architectural Heritage søger konstant at udvikle kandidatuddannelsen og undervisningen, således at de kandidater, der uddannes herfra kan honorere samfundsaktuelle faglige behov. Læringsmål: Uddannelsen sigter mod at give den studerende kompetencer indenfor Transformation & Architectural Heritage på et højt niveau. Overordnet kvalificerer og udvikler studierne den studerende til at beherske et projektforløb, der begynder ved formuleringen af en kompleks problemstilling og udvikler sig via en grundig kontekstundersøgelse inkl. en reflekteret værdisætning, over en systematisk og kunstnerisk udfordrende programmering til en projektbesvarelse, der fokuserer på såvel den eksisterende arkitektur som på nyt arkitektonisk design. Derudover er de overordnede mål med kandidatuddannelsen: At udvikle den studerendes evne til innovativ og eksperimenterende formgivning på højt kunstnerisk niveau. At indøve metoder til at strukturere udviklende og systematiske arbejdsprocesser inden for fagområdet på et niveau, der afbalancerer samfundets krav og behov. At give den studerende de teoretiske og praktiske kompetencer, der er forudsætningen for at kunne indgå i professionel og tværfaglig erhvervsudøvelse, såvel nationalt som internationalt efter endt kandidatuddannelse. At give den studerende et fagligt fundament for selvudvikling i relation til arkitektfaget.

4 Semesterets overordnede faglige indhold Undervisningen og uddannelsen af kandidater, har et fagligt indhold, der sigter mod at opfylde det samfundsaktuelle behov for arkitekter med særlige faglige kompetencer, der kan arbejde kvalificeret med transformation af arkitektur på bygnings-, by-, og kulturlandskabsniveau. Den faglige profil, der tegnes af tilknyttede undervisere og forskere, gør det muligt at tilbyde undervisning på alle skalatrin omhandlende såvel fredede som bevaringsværdige bygninger, nyfortolkninger, bygningskomplekser, byer, landskaber og kulturmiljøer. Det betyder, at det faglige indhold altid tager udgangspunkt i samfundsaktuelle nationale eller internationale problemstillinger, der f.eks. grundet manglende vedligeholdelse, skiftende funktionelle eller æstetiske behov, kræver en transformation. Transformation er her forstået som alt i spændet mellem bevaring, intervention i eksisterende bygninger til nybyggeri, bybygning, landskabsbearbejdning til bykonverteringer. Transformation på byniveau omhandler alle tænkelige by- og kulturlandskaber, der i nutiden kan tillægges værdi og bygningstransformationen omhandler alle tænkelige bygninger, der i nutiden kan tillægges en værdi. Den studerende opnår kompetencer til at værdisætte gennem bl.a. grundkurser. Det faglige indhold i undervisningen vil altid præges af samspillet mellem ny og gammel arkitektur, uanset hvilken holdning, der bærer projektet. Udgangspunktet for undervisningen er, at der altid i vurderingen af objektet, må tages afgørende hensyn til en given kontekst og dennes historiske og kulturelle forhold samt til de berørte brugere og de ressourceøkonomiske forhold i videste forstand. Studierne og forskningen fokuserer på såvel de teoretiske som de praktiske problemer og udfordringer, der vedrører analyse, revitalisering og bevaring i samspil med designet af innovativ, kreativ og ikke mindst eksperimenterende arkitektur. Uddannelseselementerne Studio Transformation & Architectural Heritage er opdelt I 2 komplementære fokusområder, som beskrevet nedenfor. Det er intentionen at begge fokusområder deler viden gennem det akademiske år blandt andet ved at tilstræbe, at der tages udgangspunkt i den samme lokalitet. Focus A Transformation and restoration - existing buildings Focus A tilbyder en kandidatuddannelse, der giver særlige og professionelle kompetencer i forbindelse med transformation og restaurering af eksisterende bygninger. Eksisterende bygninger uanset alder, stil, art og type betragtes som værende dele af vores fælles arkitektoniske kulturarv. Uddannelsen kvalificerer på grundlæggende måde til både at udføre bygningsundersøgelser, dokumentation, værdisætning, programmering og efterfølgende bygningskunstneriske projekter på såvel bevaringsværdige som fredede bygninger og anlæg. Arkitekters virke forbindes ofte alene med det at bygge nyt, men arbejdet med bevaring og udvikling af det eksisterende fylder reelt mere og mere i praksis. Der er et stigende antal arkitektopgaver, der sætter historiske bygninger i fokus. Man kan sige, at det altid er mødet mellem gammelt og nyt, der er kernen i arkitektens indgriben i historien, og det er også dette møde, der er i fokus i den uddannelse Focus A tilbyder. Det er et grundlæggende syn, at man ikke i nutiden kan gribe fysisk ind, uden at det har en eller anden fysisk konsekvens for det historiske objekt, man arbejder med. Selv ved den tilsyneladende mest tilbageholdende og forsigtige arkitektfaglige tilgang er der faktisk altid tale om fysiske forandringer i et eller andet omfang. Derfor må indgrebene ske på baggrund af viden, og derfor rummer uddannelsen grundlæggende moduler med fokus på faglige redskaber og arbejdsmetode. Bygningerne har ofte en levetid på hundreder af år, dvs. længere end menneskers. Bygningers brug og udtryk ændres derfor over tid. En bondegård transformeres til kontorformål, en fabrik

5 omdannes til skole og en togremise bliver til kulturhus og udstillingslokaler. Funktionerne ændres hurtigere end bygningsbestanden, og det sætter fokus på forholdet mellem antikvariske interesser, nye brugeres behov og nye samfundsmæssige krav. Studiet tager fat i fagområdets teorier og diskuterer til stadighed åbent forskellige holdninger og tilgange til transformation og restaurering. Diskussionerne er et dynamisk og igangsættende omdrejningspunkt i studiemiljøet. Der gives kurser i dansk arkitekturhistorie, materialelære, konstruktion, analog og digital opmåling, bygningsarkæologi mv. Endvidere øves formgivning i sammenhæng med historiske bygninger, skitseringsteknik og projektfremstilling. Studierejser og ekskursioner nationalt og internationalt er en vigtig del af studiemiljøet. Opgavetyper A - en kombineret programmerings- og formgivningsopgave på bygningsniveau B - en undersøgelse, dokumentation og værdisætning af en bygning C - en opgave bestående af alle de 5 faser nævnt under Overordnet læringsudbytte hvis dette er realistisk muligt. Opgavetype A - Program og formgivningsopgave Programmering Som forudsætning for et projekt formulerer hver studerende et program. Programmet er et styrende arbejdsredskab udarbejdet af den enkelte. På baggrund af den viden og erkendelse, der er opnået gennem den korte registrering og bevaringsvurderingen præciseres de tanker og idéer, den enkelte har ved den valgte bygning. Programmet skal indeholde en stillingtagen til bygningens fremtidige funktionelle indhold, de restaureringsideologiske principper, som den enkelte vil tage udgangspunkt i. Endelig skal programmet præcist gøre rede for projektets fokus, omfang, indhold og opbygning (altså: hvad forventer den studerende, at projektet skal indeholde af materiale - tegninger, modeller og beskrivelser)? Man kan kort opsummere (og checke) et programs indhold ved at spørge til opgaven: HVAD er det jeg vil arbejde med? - hvad er problemet? i overordnet forstand? i mere konkret forstand? hvad ligger til grund for mit projekt? - hvad er indholdet af mit projekt? - funktionelt? projektmæssigt? HVOR ligger objektet/problemet? geografi? kontekst/sammenhæng? HVORDAN vil jeg arbejde med opgaven/problemet? hvordan vil du gribe det an? arbejdsmetode? opbygning af arbejdsproces? mål? - osv. Programmet afsluttes med en tidsplan for hele projekteringsforløbet. Programmet må fylde ca. fem A4-sider. Som indledning til denne fase gives en introduktion til programskrivning. I den følgende periode kommenteres de enkelte programmer ved tegnebordene. Skitseprojekt Med programmet og de forudgående faser som grundlag udfører hver enkelt studerende et skitseprojekt. Projektet fastlægger og artikulerer de bærende idéer i et hovedgreb. Det er vigtigt - særligt for den efterfølgende bearbejdning af de arkitektoniske løsninger i projekteringen - at projektet indeholder en stillingtagen til de bevaringsetiske, konstruktive, funktionelle og formmæssige problemstillinger, der er forbundet med bygningen. Det må påregnes, at lærergruppen i denne fase anbefaler særlige målestokker i forbindelse med tegninger og modeller for at støtte det faglige fokus. Der forventes en arkitektonisk bearbejdning og en grafisk fremstilling på et niveau, der er så højt at en god og konstruktiv mellemkritik kan gennemføres på grundlag af præsentationer af hvert enkelt projekt. Projekt Projekterne udarbejdes som den sidste og afsluttende fase i forløbet. De bearbejdes videre på grundlag af de erfaringer den enkelte studerende har gjort via studier, skitsering og modelbygning, samt på grundlag af de input og overvejelser der udspringer af både vejledninger og mellemkritikken. Projekterne forventes igen at belyse bevaringsetiske, konstruktive, funktionelle og formmæssige problemstillinger, men nu på en mere detaljeret måde.

6 Det betyder at indgreb, additioner og forandringer i rumligheder, planer, snit og facader belyses i rimelig store målestokker. Det ses helst at udvalgte delelementer i bygningerne belyses særskilt i detailegnede målestokker som f.eks. 1:20 og 1:10. Projekterne afleveres på plancher og materialet afleveres samtidigt som Pdf-fil. Planchernes layout fastlægges af den enkelte studerende Form, konstruktion og materialer Gennem opgaven vil der blive givet særlige tilrettelagte faglige input vedr. forholdet mellem formgivning, rumdannelse, konstruktion og materialer. Disse studietilbud vil blive placeret i løbet af november måned og måske ind i begyndelsen af december. Formålet er at styrke såvel projekternes tekniske som kunstneriske niveau. Indholdet og formen af studietilbuddet vil blive detaljeret og beskrevet efterfølgende. Opgavetype B.1 - Bygning - Undersøgelse, dokumentation og værdisætning Følgende elementer indgår i fasen: Bygningsopmåling i 1:50 + detaljer og væsentlige delelementer i 1:20,1:10 og 1:1 (vinduesprofiler) Besøg på Landsarkivet Besøg ved div. mulige billedsamlinger Besøg på det lokale kulturhistoriske museum Besøg på det lokalhistoriske arkiv Læsning af kilder skrevne publikationer Mens man arbejder i den valgte bygning er det vigtigt også at gøre sig tanker om ny brug og formmæssige og rumlig muligheder brug skitsebogen gå på biblioteket søg viden og inspiration indenfor denne faglige verden. Dokumentation Der udarbejdes et materiale, der formidler den viden I har bygget op gennem undersøgelsen. Formidlingen har form som en rapport i kopi på papir, således at den kan afleveres til kritik, til det lokale arkiv, til ejerne og ikke mindst til Arkitektskolens Bibliotek samt til Statsbiblioteket (VIGTIGT). Rapporten skal tillige afleveres digitalt. Aflevering sker til sekretær Karin Thomsen. Værdisætning På baggrund af den indsigt den enkelte via gruppearbejdet har fået, formuleres en bevaringsvurdering. Denne forventes på en kategoriserende måde at beskrive bygningens bevaringsværdier. Det vil sige ikke alene bygningen som en helhed, men også de enkelte rumlige og bygningsmæssige dele den analytisk kan opdeles i. Man kan f.eks. spørge: Hvad vil du have, at eftertiden skal kunne se og opleve? Hvad kan bygningen tåle? Hvad er dens tålegrænser? Hvor ligger mulighederne og begrænsningerne for ombygning og tilbygning set i forlængelse af dine egne bevaringsvurderinger? Vedr. bevaringsvurdering: se kompendiet Restaurering af Lars Nicolai Bock (se rummet). Vedr. begrebet tålegrænse: se der er et forskningsprojekt af Ebbe Keld Petersen, KUAS. Bevaringsvurderingen kan man vælge at lade være et afsluttende kapitel i rapporten eller man kan vælge at aflevere den (eller dem) som appendiks til rapporten. Man kan i tillæg til rapporten og bevaringsvurderingerne vælge at udarbejde et afsnit om bygningens fremtid set ud fra de potentialer og begrænsninger I ser i bygningen og dens omgivelser. Et sådant kapitel kan ses som en slags Idekatalog til en egentlig programmering og kan udarbejdes skriftligt og grafisk. Opgavetype C Undersøgelse, dokumentation, værdisætning, programmering og formgivningsopgave Denne opgavetype er i realiteten en sammenstilling af opgavetype A og B. Det er afgørende at det valgte objekt har en kompleksitet der muliggør at en sammenhængende opgave kan gennemføres indenfor et semester.

7 Focus B Cultural landscape and built structures Focus B Questions of Perspetives tager afsæt i undersøgelsen og forståelsen af den eksisterende arkitekturtradition som et operationelt udgangspunkt for udviklingen og skabelsen af ny arkitektur. I projektarbejdet skabes en forståelse for den arkitektoniske tradition vi agerer i forlængelse af. Gennem en intern refleksion og en bevidst metodisk brug af et eksternt blik opbygges en nuanceret og kompleks erkendelse af denne tradition samt en afkodning af dens potentiale i et aktuelt og fremadrettet lys. Udvekslingen mellem global udsigt og lokal indsigt danner grundlag for en dialog, baseret på et gensidigt samspil. Forskelle betragtes ikke som værende i opposition, men som aktører i et arkitektonisk spændingsfelt, hvor modspil betragtes som et aktiv, der kan rejse nye og afgørende spørgsmål. Undervisningskulturen på studio et er baseret på en åben samtale, hvor alle bidrager; vejledere såvel som studerende. Det betyder, at vi alle er fokuseret på at reflektere og agere i et fælles specifikt undersøgelsesfelt samt er forpligtede til individuelt at udfolde denne i en både faglig og samfundsrelateret sammenhæng. Det er vigtigt at forstå, at der ikke er et endegyldigt defineret og entydigt "svar". I stedet er det hensigten at opøve og udvikle evnen til at stille bedre og mere nuancerede spørgsmål gennem projekter. Dette er afgørende for at forstå strukturen i studio et. Arkitektur er både en kunstnerisk, akademisk og praktisk disciplin og projekterne vil blive diskuteret på disse præmisser. Fælles for alle præmisser er, at undersøgelsernes udfald aldrig er givet på forhånd. Kvaliteten er ikke nødvendigvis bundet til disse udfald, men til processen og de spørgsmål der opstår i arbejdet med projektet. Som en del af det bygningsarkitektoniske perspektiv på kulturarv og en specifik nordisk tradition favnes bygningen, byen og landskabet med introduktion til forståelse af udvikling og samspil med stedet. Formålet er at uddanne den studerende til på en bevidst og systematisk måde at indsamle data og at kunne udpege problemstillinger som knytter sig til kulturarv og bæredygtighed, og derved ruste de studerende til i aktuel og fremtidig sammenhæng at bringe tradition og arv i spil i udviklingen og skabelsen af arkitektur. Undersøgelse, dokumentation og værdisætning I det faglige arbejde med det eksisterende bebyggede miljø imødegås en lang række teoretiske og praktiske problemstillinger og det er en udfordrende og kunstnerisk disciplin, at udføre de bevaringsmæssige og formgivningsmæssige indgreb, som er påkrævet når fortidens arkitektoniske levn skal sikres en fremtid. Ethvert arkitekturprojekt må således tage udgangspunkt i de kulturelle og fysiske sammenhænge, hvori det indgår. Studiet tilstræber at udvikle de studerendes kompetencer og evner til at forstå fortiden, agere i nutiden og skabe fysiske rammer for fremtiden. At beskæftige sig med dette faglige felt kræver særlige kompetencer, der gør arkitekten i stand til at udforske og studere den eksisterende arkitektoniske kulturarv og samtidig være innovativ, kreativ og eksperimenterende som formgiver. Dette bibringes gennem studierne på dette studio. Det betyder, at det faglige indhold altid tager udgangspunkt i samfundsaktuelle, nationale eller internationale problemstillinger, der f.eks. grundet manglende vedligeholdelse, skiftende funktionelle eller æstetiske behov, fordrer en transformation. Transformation er her forstået som alt i spændet mellem bevaring, intervention i eksisterende byer. Transformation på bybygningsniveau omhandler alle tænkelige byer og bymiljøer, der i nutiden kan tillægges arkitektonisk eller kulturhistorisk værdi. Den studerende opnår kompetencer til at værdisætte gennem bl.a. grundkurser. Det faglige indhold i undervisningen vil altid omhandle samspillet mellem ny og gammel arkitektur. Udgangspunktet for undervisningen er, at der altid i vurderingen af objektet, må

8 tages hensyn til en given kontekst og dennes historiske og kulturelle forhold samt de berørte brugere. Arbejdsprocessen fokuserer på såvel de teoretiske, som de praktiske problemer og udfordringer, der vedrører forståelse, bevaring og udvikling. Processerne rummer delprocesser som undersøgelse, dokumentation, værdisætning, programmering og projekt. Studiet udgør et langt sammenhængende forløb. - Det overordnede mål er, at give den enkelte studerende lejlighed til at studere, hvordan et mindre bysamfund almindeligvis udvikler sig i et nært samspil med landskabet og de foreliggende ressourcer. Her ud af formes bysamfundet og byens bgninger, dets infrastruktur og rumlighed. - Et andet mål med opgaven er at studere, hvordan disse forhold gennem tiden kommer til rumligt udtryk og lære at redegøre for dem, så de kan gøres til genstand for en by- og bygningsarkitektonisk behandling. - Et tredje mål er, på grundlag af disse studier, at lære at formulere, programmere og udforme et projekt, som med en arkitektfaglig stillingtagen forener hensynet til den arkitektoniske kulturarv, kravet om bæredygtighed og bysamfundets udvikling. Formålet med nedenstående obligatoriske arbejdsfelter i projektfasen er, at uddanne den studerende til at arbejde bevidst og systematisk med metoder, der gør den studerende i stand til at udpege problemstillinger, programmere og løse en given opgave i relation til de kompetencer, der efterspørges på den efterfølgende kandidatuddannelse og i samfundet. Opgaveforløb Centralt i studieforløbet står hovedopgaven. Det er i dette projekt, at den teoretiske viden og de praktiske erfaringer samles og arbejdsmetoden øves og udvikles gennem udarbejdelse af et arkitekturforslag, et projekt der står som svar på den problemstilling, der er formuleret i programmet for opgaven. I de enkelte opgaveforløb vil der blive lagt vægt på, at opgaverne bearbejdes i en række indbyrdes afhængige faser, fra dataindsamling og analyse over program- og hypoteseformulering til fremstilling af løsningsforslag og bearbejdning heraf. Der vil blive lagt vægt på at løsningsforslag fremstilles således, at de er forståelige for både fagfolk og lægmand samtidig med, at de har et højt grafisk kvalitetsniveau for så vidt angår fremstilling og formidling. Introduktionsperioden Semestrets indledes med en introduktion til studieårets tema i relation til byen og landskabet, et teoriseminar og et metodeseminar, som skal danne den teoretiske ramme for studierne. I denne introduktion indgår skitseopgaver i forbindelse med seminarerne. Målet med studierne i introduktionsperioden er at etablere et fagligt teoretisk grundlag for arbejdet med hovedopgaven. Forarbejde - indledende undersøgelser I forarbejdet fremskaffes alt det materiale man kan finde via forskellige kilder, der handler om det valgte emne, som bl.a. historiske beskrivelser, fotos, kortgrundlag, litteratur m.m. Feltarbejdet I feltperioden etableres de faglige forudsætninger for formulering af forårets hovedopgave. På grundlag af resultaterne af studierne på stedet formulerer den enkelte studerende sin opgave. Feltperioden er afsat til registrering og dokumentation af problemfelter, kvaliteter og potentialer samt den enkeltes uddybende undersøgelser i relation til det opgaveemne, som tegner sig. Følgende temaer danner udgangspunkt for gruppearbejder.

9 1. Landskabet beskrivelse af stedets topografi og geografi. 2. Landskab og bebyggelse beskrivelse af byens udnyttelse af særlige landskabstræk og dens samspil med topografien 3. Historien beskrivelse af byens udviklings trin og beskrivelse af historiske spor 4. Kulturlivet beskrivelse af hvorledes byen bruges. 5. Arkitekturen beskrivelse af bebyggelsesmønstre og lokaliteter med særlige arkitektoniske kvaliteter. 6. Arkitekturen beskrivelse af enkeltelementer, så som særlige bygninger, kirker, pladser, gader og belægninger, byggeskik og traditioner. 7. Konklusion beskrivelse af bebyggelsens sårbarhed, problemer og potentialer. 8. Indsatsområder beskrivelse af de projektmuligheder, der som helhed ligger i byen fra stor til lille skala fra helhedsplaner til nyfortolkede bygninger samt overordnede anbefalinger. 9. Udvælgelse af indsatsområde, som skal danne udgangspunkt for projektopgaven. Byatlas Resultaterne af ovenstående studier, registreringer og dokumentation i øvrigt sammenfattes i et byatlas. Dette atlas indgår som grundlag for den enkeltes programmering af forårets hovedopgave. Med udgangspunkt i dette fælles forarbejder vælges emnet for opgaven fra listen over indsatsområder, som løses individuelt. I den ene ende af skalaen, kan den valgte opgaven omfatte projekter, der inddrager hele bysamfundet og dets samspil med det omkringliggende landskab, i den anden ende kan det handle om udformningen af et enkelt bygningsanlæg. Mellem disse yderpunkter er der mulighed for at formulere opgaver eksempelvis omkring en mindre bydel, en pladsdannelse, et gaderum, et rumligt forløb eller et infill. Program Efter valg af opgaveemne udarbejdes der et program. Programmets hovedindhold omfatter: En begrundelse for emnevalget, en beskrivelse af forudsætningerne for arbejdet med opgaven, landskabelige forhold, bygningsmæssige forhold og befolkningsmæssige forhold. Dertil kommer en redegørelse for emnets indholdsmæssige sider, eksempelvis et bibliotek, dets størrelse og funktioner. Et program er at opfatte som en slags status, hvor indsamlede og bearbejdede oplysninger vurderes og sammenfattes, såvel på skrift som i tegning og eventuelt model. Projekt I perioden frem mod mellemkritikken omsættes programmet til et egentlig projektudkast. Der er tale om et skitseprojekt, hvor projektets rumlige helhed kan vurderes i relation til den arkitektoniske hovedidé. Der udarbejdes ikke et særlig materiale til mellemkritikken, det foreliggende materiale sammenfattes, organiseres, redigeres og fremlægges mundtligt. Indholdet heraf vil naturligvis i høj grad være afhængigt af projektets karakter. Typisk vil det omfatte en kort redegørelse for projektets baggrund, en sammenfatning af registreringer, dokumentation og projektets emne. I slutningen af semesteret fremlægges det endelige projektforslag, der skal redegørelse for projektets hovedidé, gennem en situationsplan, planer, snit og opstalter i relevante målestoksforhold suppleret med rumlige illustrationer. Som en redegørelse for arbejdsforløbet fremlægges alle skitser. Projektarbejdsfelter for Focus A og B Formålet med nedenstående obligatoriske arbejdsfelter i projektfasen er, at give den studerende metoder til systematisk og kvalificeret at kunne udpege problemstillinger, programmere og løse en given opgave selvstændigt og på et fagligt, forsvarligt og højt niveau i relation til de kompetencer, der efterspørges i samfundet.

10 Det særligt kendetegnende er opnåelsen af viden og kompetencer, der sætter den studerende i stand til selvstændigt og på en stringent men kritisk måde at styre og udvikle en sammenhængende arbejdsproces dækkende normalt 5 faser: 1. Undersøgelsen 2. Dokumentationen 3. Værdisætningen 4. Programmeringen 5. Arkitektonisk intervention Denne faseopdelte projekttype genfindes som princip i både store og små projekter på både bygning-, by- og kulturlandskabsniveau. Læringsmål: Det forventes at den studerende gennem kandidatstudiet udvikler sig mod en form for selvinspirerende arbejdspraksis relateret til de valgte opgaver og til de tilbud Studio Transformation of Architectural Heritage byder på - både med hensyn til de faglige input og studiemiljøet på tegnesalene. Som støtte for de længere opgaver gennemføres en række kurser, der skal sikre at den studerende opnår viden, forståelse og kompetencer på en række for fagområdet særlige discipliner. Læringsudbyttet for disse støttediscipliner findes særskilt beskrevet efterfølgende. Grundkurser og læringsmål: Arkitekturteori/Byteori Analytisk tegning og kontekstbeskrivelse Arkitektoniske undersøgelsesmetoder (by- og bygningsundersøgelser) Dokumentation Arkitekturhistorie/Byhistorie By- og bygningsarkæologi Lovgivning Byggeteknik (historisk og nutidig teknik samt materialeforståelse) Programskrivning og programmering - Arkitekturteori/byteori Det er kursusforløbets formål at introducere til de mest fremtrædende og i litteraturen mest omtalte teorier og manifester inden for fagområdet. De er udvalgt med henblik på at opnå et bredt diskussionsgrundlag, idet de hver især repræsenterer forskellige holdninger til arkitektonisk værdisætning og anvisninger af nye arkitektoniske designprincipper. Forståelse for og kendskab til disse teorier/manifester eller holdninger kvalificerer den enkelte til bedre selv at kunne vurdere og vægte forholdet mellem værdierne i den arkitektoniske kulturarv og det nye arkitektoniske design. I forbindelse med studier med fokus på byskala skal den studerende også have viden om væsentlige byteorier. Læringsmål: Den studerende skal have opnået viden om de mest fremtrædende og betydelige bevaringsteorier og teoretikere. De skal have læst og forstået udvalgte tekster ligesom de også skal kunne forholde sig kritisk til disse. Det forventes at den studerende kan indgå i faglige diskussioner på baggrund af selvstændig læsning og refleksion, og at den opnåede teoretiske viden og indsigt integreres i egne opgaver. - Analytisk tegning og kontekstbeskrivelse Målet med kurset er at forbedre den studerendes tegnetekniske færdigheder og dygtiggøre studerende i at kortlægge arkitektoniske sammenhænge og enkeltelementer ved hjælp af analytisk tegning og korte, præcise beskrivelser. Dvs. videregive iagttagelser af en given arkitektonisk sammenhæng gennem snit, rejste planer, skitsemæssige perspektiver, detaljegengivelser m.v., hvor det vigtige er, hvilke informationer, der skal formidles, altså lære at tegne støjen fra.

11 Desuden går kurset ud på generelt at træne øjet til at iagttage helheder, udskille enkeltheder og skildre dette i en valgt form analogt eller digitalt. Læringsmål: Den studerende skal kunne mestre og vælge mellem fagdisciplinens ovennævnte metoder og redskaber, og bruge disse på en selvstændig analytisk og kritisk måde. Endvidere skal den studerende professionelt kunne diskutere metoder og redskaber med fagfæller samt formidle resultatet til ikke specialister. - Arkitektoniske undersøgelsesmetoder Kortlægning og opmåling af arkitektoniske sammenhænge og enkeltelementer kvalificerer den studerende til at skabe en forståelse og et metodisk grundlag for arkitektonisk planlægning og design - i en given kontekst. Kortlægningen og opmålingerne skal styrke og skærpe den faglige proces i retning af at give overblik, for tilpasning af mål og ressourcer samt opstille kvantitative og kvalitative rammer for det videre arbejde med emnet. Læringsmål: Den studerende skal på et højt niveau kunne mestre og vælge mellem fagdisciplinens forskellige metoder og redskaber, og bruge disse på en selvstændig analytisk og kritisk måde. Endvidere skal den studerende professionelt kunne diskutere metoder og redskaber med fagfæller samt formidle resultatet til ikke specialister. - Dokumentation Arkitektonisk dokumentation omfatter flere faglige aspekter: Indsamling af information, kildesøgning, fotografiske og computergrafiske visualiseringer, beskrivelse og beskrivelse gennem det levende billede, skildringer af dimensioner og konstruktioner, er alle aspekter, der danner et velfunderet værdi- og projekteringsgrundlag. Dokumentationsfeltet rummer også opbevaring af dokumenter og bygningstegninger såvel baseret på analoge som digitale metoder. Læringsmål: Den studerende skal kunne mestre og vælge mellem fagdisciplinens delelementer og mellem ovennævnte metoder og redskaber, samt bruge disse på en selvstændig analytisk og kritisk måde. Endvidere skal den studerende professionelt kunne diskutere metoder og redskaber med fagfæller samt formidle resultatet til ikke specialister. - Arkitekturhistorie/byhistorie Kendskabet til dansk og europæisk arkitekturhistorie spænder fra bygnings-, til byog landskabsniveau. Det historiske kendskab indlæres og uddybes gennem forelæsninger, øvelser og selvstudier. Kendskabet og forståelsen for arkitekturhistorien sættes i studierne i relation til praktiske øvelser og opgaver med fokus på bygningsdetaljer, bygninger, byer og kulturlandskaber. Læringsmål: Den studerende skal have opnået viden om såvel europæisk som dansk arkitekturhistorie. Det forventes, at den studerende skal lære at identificere arkitekturhistoriske elementer og påvirkninger (både stilistiske og tekniske) i forbindelse med såvel monumenter som anonyme bygningsværker, sådan som de opleves i danske byer og landområder. - By- og bygningsarkæologi Faget omfatter metodiske makroskopiske undersøgelser og studier af byer, bymæssige områder, bygninger, bygningsmæssige rester. De studerende skal gennem registrering af spor fra forskellige historiske perioder udarbejde en analyse og konklusion eller hypotese. Studiet baseres på forelæsninger, litteraturstudier, metodeudvikling samt konkrete øvelser. Læringsmål: Ved studiets afslutning skal den studerende f.eks. kunne gøre rede for et sammensat bygningsværks spor og derudfra bestemme enkelte byggeperioder og/eller have opnået et dybere kendskab til bybygningshistorien, således at byelementer, bebyggelsesstrukturer, gadeforløb, torve og pladser tidsmæssigt og stilmæssige kan placeres.

12 - Lovgivning Formålet er gennem forelæsninger, at gøre den studerende bevidst om bl.a. den danske bygningsfredningslov, byfornyelsesloven, lov om lokalplaner, planloven samt de politiske og apolitiske organisationer/institutioner, der påvirker forvaltningen og arbejdet med værdier i den arkitektoniske kulturarv. Læringsmål: Den studerende skal have viden dels om generel by- og bygningslovgivning, dels om specifik bevaringslovgivning samt til den række af internationale chartre, der er udarbejdet med henblik på at præge måden at omgå den arkitektoniske kulturarv på. Det forventes at den studerende både forstår relevante lovgivningstekster samt formår at forholde sig kritisk og diskuterende til dele af dem. - Byggeteknik Det er formålet med kurset, at skærpe den studerendes forståelse for såvel historisk og moderne teknik dvs. de håndværksmæssige og industrielle dele af byggeriet - både de traditionelle og innovative processer - for derved at forbedre den studerendes evne til at udarbejde tegninger på detailniveau. Kurset kan evt. tage udgangspunkt i en workshop på Center for Bygningsbevaring, Raadvad, efterfulgt af en detaljeringsopgave, byggeplads- og virksomhedsbesøg. Læringsmål: De studerende der arbejder med bygningsskala skal have indsigt i både historisk og ny byggeteknik på et niveau, der kvalificerer til at gennemføre såvel undersøgelser som projekter på kandidatuddannelsen. Dette fordrer deltagelse i de tilbudte kurser, erfaring med undersøgelser i felten samt inddragelse af byggeteknisk bearbejdning i relevant skala i egne projekter. - Programskrivning og programmering Skriften som arkitektonisk værktøj - kursus i skriveteknik og programskrivning. Forløbet har til hensigt introducere det skrevne sprog som et arkitektonisk værktøj og sætter fokus på sprogets refleksive potentialer. Læringsmål: Den studerende skal selvstændigt kunne mestre og styre at udarbejde detaljerede programmer på baggrund af egne (eller andres) undersøgelser af valgte studieobjekter. Programmernes indhold skal kunne relatere meningsfyldt både bagud og fremad i arbejdsprocessen set i forhold til normalt 5 faser i projektet: 1. Undersøgelsen 2. Dokumentationen 3. Værdisætningen 4. Programmeringen 5. Den bygningskunstneriske bearbejdning. Formgivning og læringsmål Der undervises under hele uddannelsesforløbet i formgivning af ny arkitektur og bybygning. Undervisningen fokuserer således på at kvalificere den studerende til at være kreativ, eksperimenterende og innovativ i formgivningen af det nye arkitektoniske design.disse kunstneriske og kreative kompetencer udvikles bl.a. gennem øvelser, vejledning, forelæsninger. Læringsmål: Den studerende skal ved kandidatuddannelsens afslutning kunne mestre at bearbejde et eksisterende værdibeskrevet arkitektonisk kulturarvsobjekt på en måde, der hvad formgivningen angår både tilgodeser objektets bevaringsværdier, dets udviklingspotentialer, et nyt funktionskoncept og den bygningskunstneriske fremtoning på en helhedsbetonet og formidlende måde. Det forventes endvidere, at arkitektoniske elementer formås detaljeret i udvalgte sammenhænge på en både formmæssig, rumlig, teknisk og funktionel udfoldet måde. Forelæsningsrækker: Forelæsningsrække om årets tema Nyt møder gammelt, formgivning, proportionering, lys og stoflighed Fra viden over idé og koncept til form

13 Formidling, fremstillingsteknik og præsentation Grundlaget for bedømmelser, specifikt for semesterets studieplan samt referencer til generelle bestemmelser I bedømmelsesgrundlaget for semesterets studieforløb lægges der vægt på, at den studerende gennem sit projektarbejde har vist en selvstændighed i opsøgning af relevant viden, har vist en forståelse for fagområdets kernepunkter, har udviklet en holdning til arbejdet med fredede og bevaringsværdige bygninger og bymiljøer, har udviklet evne til at tage stilling til værdier og potentialer, og på grundlag af en forudgående undersøgelse kan udarbejde et bygningskunstneriskt projekt på by- og bygningsniveau, der demonstrerer: 1. Faglig viden Beherskelse af metoder inden for udforskning teori g viden, analyse og research herunder kendskab til fagområdets vidensgrundlag og evne til reflekteret at inddrage og opbygge relevant viden i et integreret program- og projektarbejde 2. Faglig kommunikation Beherskelse af redskaber og metoder inden for kommunikation mundtlig, skriftlig, visuel samt evne til at reflekteret at anvende fagområdets redskaber og kommunikationsformer i et integreret program- og projektarbejde 3. Faglig metode med nogen selvstændighed at strukturere og gennemføre projektstudier på grundlag af en selvprogrammeret opgave Beherskelse af metoder inden for projektarbejde problemformulering, programmering, skitsering, syntetisering herunder evne til 4. Faglige resultater Evnen til at omsætte færdigheder til faglige resultater herunder evnen til med udgangspunkt i studieplanes ramme at formulere og indfri egne studiefaglige mål, samt omsætte e opgaves forudsætninger og krav til kvalificeret faglig besvarelse Semesterets elementer/etcs Gennemførelsen af et semester giver i alt 30 ECTS 7. og 8. semester: Program- og projektudarbejdelsen incl. feltarbejde giver 30 ECTS 9. semester: Program- og projektudarbejdelsen giver i alt 30 ECTS 10. semester: Formulering af afgangsopgave og afgangsprojektet giver 30 ECTS Lokaler: Studsgade 33, forhuset 1.sal Undervisere: Lektor arkitekt maa Lars Nicolai Bock, Timelærer arkitekt maa Maj Dalsgaard, Ph.d.- studerende arkitekt maa Birgitte Tanderup Eybye og Lektor arkitekt maa Anne-Grete Andersen (foreløbig sygemeldt)

Som optakt har BYFO gennemført en studietur til øerne hvor de to konkrete sites er blevet udpeget.

Som optakt har BYFO gennemført en studietur til øerne hvor de to konkrete sites er blevet udpeget. Studio Transformation of Architectural Heritage - studieplan for kandidatforløbet E15 + F16 Tema for to semestre: Transformationer Fredericia og Sct. Croix. De to kommende semestres tema og studier er

Læs mere

OM AT SKRIVE PROGRAM. OM AT SKRIVE PROGRAM - Studio Transformation & Architectural herritage - 6. oktober 2015 - Maj Bjerre Dalsgaard

OM AT SKRIVE PROGRAM. OM AT SKRIVE PROGRAM - Studio Transformation & Architectural herritage - 6. oktober 2015 - Maj Bjerre Dalsgaard Programarbejdet er et analytisk udfoldet undersøgelsesarbejde, der har til formål at udvikle et kvalificeret grundlag for projektarbejdet Fra studieordningen Projektforløb Arbejdsproces Arbejdsmetode PROCES

Læs mere

Studio Transformation & Architectural Heritage - studieplan for kandidatforløbet E14 + F15. Tema for to semestre: waterfronts

Studio Transformation & Architectural Heritage - studieplan for kandidatforløbet E14 + F15. Tema for to semestre: waterfronts Studio Transformation & Architectural Heritage - studieplan for kandidatforløbet E14 + F15 Tema for to semestre: waterfronts De to kommende semestres tema og studier er planlagt i samarbejde mellem UPR,

Læs mere

ARKITEKTSKOLEN AARHUS. Studieordning for kandidatuddannelsen ved Arkitektskolen Aarhus Revideret udgave gældende fra 1.

ARKITEKTSKOLEN AARHUS. Studieordning for kandidatuddannelsen ved Arkitektskolen Aarhus Revideret udgave gældende fra 1. ARKITEKTSKOLEN AARHUS Studieordning for kandidatuddannelsen ved Arkitektskolen Aarhus Revideret udgave gældende fra 1. september 2014 Indholdsfortegnelse 1 UDDANNELSENS MÅL... 2 2 UDDANNELSENS LÆRINGSMÅL...

Læs mere

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Kreativitet og herunder håndarbejde anses på Sdr. Vium Friskole for et vigtigt fag. Der undervises i håndarbejde i modulforløb fra 3. - 8.

Læs mere

Kulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål

Kulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål Kulturfag B - 2018 1. Fagets rolle Fagets rolle er at give eleverne en forståelse for egen kultur såvel som andre kulturer gennem teorier, metoder, cases og ud fra praksis. Faget omfatter forskellige tilgange

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Formål og indhold for faget sløjd Formålet med undervisningen i sløjd er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der knytter sig til

Læs mere

UDFÆRDIGELSE AF PROGRAM HVORFOR? HVAD? HVORDAN?

UDFÆRDIGELSE AF PROGRAM HVORFOR? HVAD? HVORDAN? UDFÆRDIGELSE AF PROGRAM HVORFOR? HVAD? HVORDAN? 1 1 DETTE ER EN SKABELON FOR UDFÆRDIGELSE AF ET PROGRAM. I SKAL SELV UDFYLDE SKABELONEN! 2 2 HVORFOR? FORDI PROGRAMMET : - FUNGERER SOM ET ARBEJDSREDSKAB

Læs mere

Minor i Kunst, Skrift og Forskning Specialiseret undervisningsforløb i Vidensbaseret Læring

Minor i Kunst, Skrift og Forskning Specialiseret undervisningsforløb i Vidensbaseret Læring Minor i Kunst, Skrift og Forskning Specialiseret undervisningsforløb i Vidensbaseret Læring Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Institut for Kunst, Skrift og Forskning Godkendt den 18.

Læs mere

FAGPLAN for Håndværk og Design november 2018

FAGPLAN for Håndværk og Design november 2018 Fagformål Eleverne skal i faget håndværk og design gennem praktiske og sansemæssige erfaringer udvikle håndværksmæssige kompetencer til at designe, fremstille og vurdere produkter med æstetisk, funktionel

Læs mere

S T U D I E P L A N. U N I T B R e S c r i p t

S T U D I E P L A N. U N I T B R e S c r i p t S T U D I E P L A N U N I T B R e S c r i p t 2. + 3. studieår efterårssemesteret 2014 forårssemesteret 2015 Arkitektskolen Aarhus Studieplanen for Unit B er udarbejdet på baggrund af Studieordningen for

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musiker) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Kreativitet og herunder sløjd anses på Fredericia Friskole for et væsentligt kreativt fag. Der undervises i sløjd fra 4. - 9. klassetrin i et omfang

Læs mere

Fagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål

Fagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kultur og Identitet Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-904 Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017

Læs mere

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-904 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Religion C. 1. Fagets rolle

Religion C. 1. Fagets rolle Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.

Læs mere

Kort- og landmålingsteknikeruddannelsens

Kort- og landmålingsteknikeruddannelsens Semesterorientering Kort- og landmålingsteknikeruddannelsens 4. semester December 2014 2 Indholdsfortegnelse 1. GENERELT... 3 2. VEJLEDENDE SKEMATISK OVERSIGT OVER FJERDE SEMESTER.... 5 3. VALGDELEN...

Læs mere

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C omfatter sammenhængen mellem teknologiske løsninger og samfundsmæssige problemstillinger. Faget belyser samspillet mellem teknologiudviklingen og

Læs mere

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere

Læs mere

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN VED ARKITEKTSKOLEN AARHUS

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN VED ARKITEKTSKOLEN AARHUS STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN VED ARKITEKTSKOLEN AARHUS Side 1 af 12 Gældende fra den 1. september 2016 Side 2 af 12 Indholdsfortegnelse 1 Uddannelsens mål 3 2 Uddannelsens læringsmål 3 3 Uddannelsens

Læs mere

Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori

Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi Modul 12 - Teori Januar 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 3 OVERSIGT OVER MODULET 4 Introduktion til modulet 4 Studietid 4 Fordeling af fag og ECTS - point

Læs mere

PBL på Socialrådgiveruddannelsen

PBL på Socialrådgiveruddannelsen 25-10-2018, AAU/MAN PBL på Dette papir beskriver guidelines for Problembaseret Læring på. Papiret er udarbejdet og godkendt af studienævnet d. 24. oktober 2018 og er gældende, men tages løbende op til

Læs mere

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle Tysk begyndersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København

Studieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København Studieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København Studieordning af Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens titulatur, formål og mål for

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musikpædagogik) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen.

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Klinisk undervisning på ergoterapeutuddannelsen tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og

Læs mere

Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning

Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Den pædagogiske diplomuddannelse PD16-17 Ob1 Gennemgående underviser: Jens Skou Olsen (modulansvarlig) Studievejledning: Anders Holst Internater 9.-10. november

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 12 Institution Københavns Tekniske Skole, Afd. Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer Htx Design

Læs mere

For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder

For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder Modulbeskrivelse For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder Modulbetegnelse, tema og kompetencer Modulet retter sig mod viden om sygepleje, systematiserede overvejelser, metoder

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Kurset bedømmes ved porteføljeeksamen, der udarbejdes under kurset i grupper af 2-4 studerende.

Kurset bedømmes ved porteføljeeksamen, der udarbejdes under kurset i grupper af 2-4 studerende. 3. sem: Socialpsykologisk forskning i praksis Om kurset obs på samlæsning mellem 2. kand: kvalitative metoder - avanceret (gammel studieordning) og 3. sem: socialpsykologisk forskning i praksis (ny studieordning)

Læs mere

Skabelon for læreplan

Skabelon for læreplan Kompetencer Færdigheder Viden Skabelon for læreplan 1. Identitet og formål 1.1 Identitet 1.2 Formål 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Undervisningen på introducerende niveau tilrettelægges

Læs mere

Modulbeskrivelse KVALITETSSTYRING OG INNOVATION. Sygehus Lillebælt, Vejle og Kolding Sygehus

Modulbeskrivelse KVALITETSSTYRING OG INNOVATION. Sygehus Lillebælt, Vejle og Kolding Sygehus Modulbeskrivelse Modul i den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse: Udbudssted Omfang i credits (ECTS) KVALITETSSTYRING OG INNOVATION Sygehus Lillebælt, Vejle og Kolding Sygehus 5 ECTS Modulet er målrettet

Læs mere

Kalø slotsruin. - en formidlingsopgave; med afsæt i Realdania kampagnen Stedet Tæller. Emneformulering

Kalø slotsruin. - en formidlingsopgave; med afsæt i Realdania kampagnen Stedet Tæller. Emneformulering Kalø slotsruin - en formidlingsopgave; med afsæt i Realdania kampagnen Stedet Tæller Emneformulering Katrine Rogild Herget Studio Perspectives on Transformation Vejleder Lars Nicolai Bock Afgang E Opgavens

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

De fire kompetencer i oldtidskundskab

De fire kompetencer i oldtidskundskab De fire kompetencer i oldtidskundskab Digitale, innovative og globale kompetencer samt karrierekompetencer studieretningsprojektet Side 1 De fire kompetencer - Fra lov til læreplan - Fra læreplan til vejledning

Læs mere

Modulbeskrivelse. Læringsmål Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering

Modulbeskrivelse. Læringsmål Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering Modulbeskrivelse Modul i den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse: Udbudssted Omfang i credits (ECTS) KLINISK VEJLEDER I SUNDHEDSFAGLIGE PROFESSIONSUDDANNELSER Vejle 10 ECTS Modulet retter sig specifikt mod

Læs mere

Semesterevaluering MVSA modul 4 foråret 2016

Semesterevaluering MVSA modul 4 foråret 2016 Semesterevaluering MVSA modul 4 foråret 2016 Hvor mange dage har du deltaget i undervisningen på modulet? (Et modul består af 5 seminardage: 2 seminardage i februar, 2 seminardage i marts og 1 seminardag

Læs mere

Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering - Arkitektskolen Philip de Langes Allé, 1435 Kbh.

Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering - Arkitektskolen Philip de Langes Allé, 1435 Kbh. EN KUNSTNERISK UDVIKLINGSVIRKSOMHED 2012-2015 v. Professor Jan Søndergaard, partner KHR Arkitekter AS og tilknytted forskningsassistent, maa Ida Garvik 0. KUV - Realiseringens Kunst v professor Jan Søndergaard

Læs mere

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling. International økonomi A 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse

Læs mere

Kursus 2903: Læring og fremdrift i formgivning

Kursus 2903: Læring og fremdrift i formgivning 2. september til 27. september 2005 Workshop 1, som svarer til kursus 2903, indleder studieforløbet Ny Industrialisering. Den arrangeres af CINARK (adjunkt Lene Dammand Lund) i samarbejde med Studieafdeling

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne

Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Indhold Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå, Samfundsfag B 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der

Læs mere

ARKITEKTSKOLEN AARHUS. Studieordning for bacheloruddannelsen ved Arkitektskolen Aarhus 3. revision

ARKITEKTSKOLEN AARHUS. Studieordning for bacheloruddannelsen ved Arkitektskolen Aarhus 3. revision ARKITEKTSKOLEN AARHUS Studieordning for bacheloruddannelsen ved Arkitektskolen Aarhus 3. revision Arkitektuddannelsens 1.-6. semester gældende fra 1. september 2014 Indholdsfortegnelse KAPITEL 1: OVERORDNET

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2013 Institution Københavns Tekniske Skole, Afd. Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærere Htx Byggeri

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i sygepleje 1 Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 -

Læs mere

Læreplan Teknologiforståelse. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019

Læreplan Teknologiforståelse. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019 Læreplan Teknologiforståelse 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Teknologiforståelse er et almendannende og studieforberedende it-fag med fokus på det undersøgende og skabende. Det behandler og udfolder

Læs mere

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog, Tysk fortsættersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og interaktive teknologier

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og interaktive teknologier Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og interaktive teknologier Studieordning af Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens titulatur,

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Kunstakademiets Arkitektskole

Studieordning for Bacheloruddannelsen ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Kunstakademiets Arkitektskole Det Kongelige Danske Kunstakademi Kunstakademiets Arkitektskole Vedtaget af Skolerådet den 18.6.008 Justeret den 4.9.008 September 008 J.nr. 001105 Studieordning for Bacheloruddannelsen ved Det Kongelige

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2012 Institution Københavns Tekniske Skole, Afd. Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærere Htx Byggeri

Læs mere

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt, Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter

Læs mere

Læservejledning brugsværdi på diplomuddannelsen (og Master i udsatte børn og unge)

Læservejledning brugsværdi på diplomuddannelsen (og Master i udsatte børn og unge) Læservejledning brugsværdi på diplomuddannelsen (og Master i udsatte børn og unge) Projektet af finansieret af Socialstyrelsen. Alle resultater og materialer kan downloades på www.boerneogungediplom.dk

Læs mere

International økonomi A hhx, august 2017

International økonomi A hhx, august 2017 Bilag 37 International økonomi A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler viden, kundskaber og færdigheder om den samfundsøkonomiske

Læs mere

HRM / PERSONALEPOLITIK I DEN OFFENTLIGE SEKTOR

HRM / PERSONALEPOLITIK I DEN OFFENTLIGE SEKTOR Enkeltmodul på Diplomuddannelsen i offentlig forvaltning og administration, tilrettelagt for erfarne FTR/TR i den offentlige sektor - med særligt fokus på sundhedsområdet HRM / PERSONALEPOLITIK I DEN OFFENTLIGE

Læs mere

Lejrskole for overvægtige børn

Lejrskole for overvægtige børn Lejrskole for overvægtige børn RINDSHOLM MØLLE Transformation af Rindsholm Mølle ved Viborg HVORFOR_OPGAVENS RELEVANS Lokation Rindsholm Mølle Øvrige vandmøller i området Møllen anno 1935 På mit studieforløb

Læs mere

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Modul 5 Tværprofessionel virksomhed August 2015 Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro Side 1 af 6 Modulets tema Den monofaglige

Læs mere

BYGNINGSFORSTÅELSE. Forelæsning for 4. studieår Studio Perspectives on Transformation Arkitektskolen Aarhus 1. oktober 2012

BYGNINGSFORSTÅELSE. Forelæsning for 4. studieår Studio Perspectives on Transformation Arkitektskolen Aarhus 1. oktober 2012 BYGNINGSFORSTÅELSE Forelæsning for 4. studieår Studio Perspectives on Transformation Arkitektskolen Aarhus 1. oktober 2012 lektor, arkitekt m.a.a. Lars Nicolai Bock Platform for Arkitektonisk Kulturarv

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning af 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

Mål Introducerer de studerende for forskellige anvendelser af IT i den offentlige sektor, samt til programmering af sådanne IT systemer.

Mål Introducerer de studerende for forskellige anvendelser af IT i den offentlige sektor, samt til programmering af sådanne IT systemer. Semesterbeskrivelse OID 1. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i

Læs mere

Den endelige udformning af tekst til studieordning afventer SN og Midtvejs status. Maja Indkalder til møde herefter.

Den endelige udformning af tekst til studieordning afventer SN og Midtvejs status. Maja Indkalder til møde herefter. PBL i studieordningen på KSA referat af 3 udgave - procespapir. Papiret indeholder: 1. en kort præsentation af PBL akademiets forståelse af PBL, og dermed hvad der skal indeholdes 2. en overordnet præsentation

Læs mere

Studieordning for Adjunktuddannelsen

Studieordning for Adjunktuddannelsen Studieordning for Adjunktuddannelsen Adjunktuddannelsen udbydes af Dansk Center for Ingeniøruddannelse 1.0 Formål 1.1 Formål Formålene med Adjunktuddannelsen er, at adjunkten bliver bevidst om sit pædagogiske

Læs mere

Valgfag for PBA11 - efterår 2015

Valgfag for PBA11 - efterår 2015 Valgfag for PBA11 - efterår 2015 Professionsbachelor i Erhvervssprog og It-baseret markedskommunikation 68200101, 5 ECTS Language and Globalization Sprog og globalisering Hold: IVK31/IVK32, onsdag, kl.

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen

Læs mere

Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven

Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven Fra STX bekendtgørelsen Ens for læreplanen til dansk og historie: 3.2. Arbejdsformer [ ] Der udarbejdes i 1.g eller 2.g en opgave i dansk

Læs mere

Studieordning for IT-teknolog National del Februar 2018

Studieordning for IT-teknolog National del Februar 2018 Studieordning for IT-teknolog National del Februar 2018 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 0 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 1 2. Uddannelsen indeholder 4 nationale fagelementer... 2

Læs mere

Forventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer?

Forventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer? BA i Kommunikation, AAU Besvaret af: 17 Forventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer? I hvilken grad har uddannelsen levet op til dine forventninger? (1 =i meget lav grad, 2 = i

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Fra Bekendtgørelse om hf-uddannelsen tilrettelagt som enkeltfagsundervisning for voksne (hf-enkeltfagsbekendtgørelsen) Bilag 11 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet

Læs mere

Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og

Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet Tillæg til Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Studieordning for bacheloruddannelsen med Historie som centralfag samt tilvalgsfag

Læs mere

HOVEDOPGAVE: HÆNGSLET OG DETS ARKITEKTONISKE POTENTIALE

HOVEDOPGAVE: HÆNGSLET OG DETS ARKITEKTONISKE POTENTIALE HOVEDOPGAVE: HÆNGSLET OG DETS ARKITEKTONISKE POTENTIALE UGE 14 - UGE 22 Perry Kulper, Bleached out 1, Relational drawing HOVEDOPGAVE: HÆNGSLET OG DETS ARKITEKTONISKE POTENTIALE UGE 14 - UGE 22 OPGAVENS

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019 Fagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering

Læs mere

Læreplan Naturfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019

Læreplan Naturfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019 Læreplan Naturfag 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Naturfag indeholder elementer fra fysik, kemi, biologi, naturgeografi og matematik. Der arbejdes både teoretisk og praktisk med teknologi, sundhed,

Læs mere

BACHELORPROJEKT FORÅR 2018

BACHELORPROJEKT FORÅR 2018 BACHELORPROJEKT FORÅR 2018 Orienteringsmøde for HA-studerende PROJEKTET Bachelorprojektet er den sidste studieaktivitet på HA-uddannelsen og bygger på den viden samt de færdigheder og kompetencer, den

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE - PRAKTIKEKSAMEN - 2015

PROJEKTBESKRIVELSE - PRAKTIKEKSAMEN - 2015 PROJEKTBESKRIVELSE - PRAKTIKEKSAMEN - 2015 Studie Semester Klasse Ansvarlige undervisere Multimediedesign 4. semester msmmd13a4, msmmd13c4, msmmd13d4 Tildelte praktikvejledere Periode 5. januar 27. marts

Læs mere

Fagbeskrivelse for Krea

Fagbeskrivelse for Krea Fagbeskrivelse for Krea Formålet med faget krea på Vejrumbro Fri er at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende billedsprog i deres hverdag. Faget skal give eleverne lyst til at udtrykke sig gennem

Læs mere

2.g-studieplan for klasse: 2.y. Studieretning: Musik/EN A eller MAT A. Skoleåret Forløb Tidspunkt Antal lektioner og evt.

2.g-studieplan for klasse: 2.y. Studieretning: Musik/EN A eller MAT A. Skoleåret Forløb Tidspunkt Antal lektioner og evt. 2.g-studieplan for klasse: 2.y Studieretning: Musik/EN A eller MAT A Skoleåret 2019-20 Forløb Tidspunkt Antal lektioner og evt. fagbindinger Kompetencemål Produktkrav Evaluering TF4 International Dag Emne:

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern

Læs mere

3.g-studieplan for klasse: 3f_. Studieretning: Samfund og erhverv. Skoleåret Forløb Tidspunkt Antal lektioner og evt.

3.g-studieplan for klasse: 3f_. Studieretning: Samfund og erhverv. Skoleåret Forløb Tidspunkt Antal lektioner og evt. 3.g-studieplan for klasse: 3f_ Studieretning: Samfund og erhverv Skoleåret 2019-20 Forløb Tidspunkt Antal lektioner og evt. fagbindinger Kompetencemål Produktkrav Evaluering TF8 Studietur til ind- eller

Læs mere

STUDIEORDNING. for. IT-teknolog

STUDIEORDNING. for. IT-teknolog STUDIEORDNING for IT-teknolog Revideret 01.02.2018 Indhold 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 3 2. Uddannelsen indeholder 4 nationale fagelementer... 4 2.1. Netværksteknologi... 4 2.2. Indlejrede

Læs mere

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 7. semester

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 7. semester Semesterbeskrivelse 7. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 5 7 Indhold 6 8 Undervisnings- og arbejdsformer

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Ledelse. dokumentation. kvalitetsudvikling af ergoterapi

Ledelse. dokumentation. kvalitetsudvikling af ergoterapi Møde med kliniske undervisere d. 7.04.2011 ERG508 Modul 12 Teoretisk og Klinisk undervisning Ledelse & dokumentation & kvalitetsudvikling af ergoterapi Lektor Grethe E. Nielsen. Ergoterapeutuddannelsen.

Læs mere

Teorikursus Et Aarhus Charter TEORIKURSUS E11 SEPTEMBER 2011 LARS NICOLAI BOCK OG GRITH BECH-NIELSEN

Teorikursus Et Aarhus Charter TEORIKURSUS E11 SEPTEMBER 2011 LARS NICOLAI BOCK OG GRITH BECH-NIELSEN Teorikursus Et Aarhus Charter 1 Introduktion Teorikursets formål Teoriforløbet og de tilhørende opgaver Hvorfor chartrene? Lidt om forvaltningen - nationalt og internationalt? De udvalgte Chartre. Lidt

Læs mere

Semesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering, 1. semester.

Semesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering, 1. semester. Semesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering,. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet (Lokal modulbeskrivelse for BA-modulet på 8. semester er under udarbejdelse) BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge

Læs mere

Gruppebaseret projekteksamen på SUND

Gruppebaseret projekteksamen på SUND Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Niels Jernes Vej 10 9220 Aalborg Øst Tlf. 9940 9940 Fax 9815 9757 www.sundhedsvidenskab.aau.dk Gruppebaseret projekteksamen på SUND Vejledning til studerende, projektvejledere,

Læs mere

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Bacheloruddannelsen i musik (BMus) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Bachelor i musik (BMus). På engelsk: Bachelor of Music (BMus). I tilknytning hertil angives uddannelseslinje, for eksempel

Læs mere

Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen

Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen Udformning Alle skriftlige opgaver på VUU skal være udformet således: 1. at, de kan læses og forstås uden yderligere kommentarer.

Læs mere

Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010

Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010 Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010 1.1 Identitet Informationsteknologi bygger på abstraktion og logisk tænkning. Faget beskæftiger sig med itudvikling i et samspil mellem model/teori

Læs mere

KANDIDATUDDANNELSE I FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB MED SPECIALISERING I INTERVENTION OG EVALUERING. på Syddansk Universitet

KANDIDATUDDANNELSE I FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB MED SPECIALISERING I INTERVENTION OG EVALUERING. på Syddansk Universitet KANDIDATUDDANNELSE I FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB MED SPECIALISERING I INTERVENTION OG EVALUERING på Syddansk Universitet GRAFISK DESIGN: PRINT & SIGN, SDU 1 Kandidatuddannelse i Folkesundhedsvidenskab med specialisering

Læs mere

Evaluering af Kandidaten i Politik og Administration F2013

Evaluering af Kandidaten i Politik og Administration F2013 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Nej nej Nej Jeg synes generelt, at måden vi lærte på, ikke var særlig god. Det

Læs mere

Eksamensprojekt

Eksamensprojekt Eksamensprojekt 2017 1 Eksamensprojekt 2016-2017 Om eksamensprojektet Som en del af en fuld HF-eksamen skal du udarbejde et eksamensprojekt. Eksamensprojektet er en del af den samlede eksamen, og karakteren

Læs mere

Håndværk og design KiU modul 2

Håndværk og design KiU modul 2 Håndværk og design KiU modul 2 Modultype, sæt kryds: Basis, nationalt udarb.: Modulomfang: 10 ECTS Basis, lokalt udarb.: Særligt tilrettelagt modul X Modulbetegnelse (navn): Modul 2. Kompetencer i håndværk

Læs mere

Læservejledning til resultater og materiale fra

Læservejledning til resultater og materiale fra Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning

Læs mere

STYRING I VELFÆRDSSYSTEMET

STYRING I VELFÆRDSSYSTEMET Enkeltmodul på Diplomuddannelsen i offentlig forvaltning og administration, tilrettelagt for erfarne FTR/TR i den offentlige sektor - med særligt fokus på sundhedsområdet STYRING I VELFÆRDSSYSTEMET UDDANNELSESBESKRIVELSE

Læs mere

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere