JOHANNE EINFELDT HVERDAGE TRYKT SOM MANUSKRIPT

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "JOHANNE EINFELDT HVERDAGE TRYKT SOM MANUSKRIPT"

Transkript

1

2 JOHANNE EINFELDT HVERDAGE TRYKT SOM MANUSKRIPT

3

4

5

6

7

8 HVERDAGE

9 Trykt i 100 Eksemplarer.

10 JOHANNE EINFELDT HVERDAGE Minder fra et jævnt Liv paa Teglværker, Vaskerier og som Underofficerskone Marts

11 FREDERIKSBERG BOGTRYKKERI

12 En af mine Sønner gav mig en Dag et stort Stilehefte og bad mig om i ledige Stunder at skrive mine Erindringer deri. Jeg har efterhaanden megen Respekt for mine Sønner, men denne Opfordring sagde jeg Nej til af mange gode Grunde, syntes jeg. Alligevel endte det med, at jeg tog fat. Selvfølgelig kunde der ikke blive store Ting at berette fra et Liv, der var saa jævnt og almindeligt som mit; men det vidste de jo i Forvejen, de som jeg skulde skrive for: Børnene, Slægten og Vennerne. Det kunde altsaa ikke skuffe dem. Og forresten, tænkte jeg... en jævn Tilværelse kunde vel ogsaa være værd at skrive om, blot Reskrivelsen blev sand og ærlig helt igennem. Jeg opdagede nu snart, at det krævede andre Evner end mine at skrive om et jævnt Liv og vel at mærke skrive saadan, at det virkelig for Alvor lignede, hvad det skulde. Og dog har jeg nu gennemført det saa godt, som jeg har kunnet. Det eneste, jeg selv vil sige om Arbejdet, er, at der ikke med min gode Villie staar noget galt deri. Min Mand plejede at sige for Spøg, naar han saa mig sidde ved min Stilebog:»Tys, Mor digter!«men det gjorde jeg ikke. Den Attest fik jeg af ham, da

13 jeg omsider var færdig; det var sandt og rigtigt nok, hvad der stod paa de mange Blade, saavidt han kunde skønne.»men hvordan vil du faa nogen til at læse det?«, spurgte han saa Og det er jo et Problem. Men nu sender jeg dette mit sidste Barn ud i Verden paa min 75 Aars Fødselsdag med en venlig Hilsen til hver Læser, og saa lader jeg Skæbnen raade for, hvad der videre sker.

14 Omkring 1860 var Virum, omtrent som nu, en lille Bondeby paa 6 7 Gaarde og en Snes Huse. Paa en af Gaardene tjente dengang min Mor. Hun hed Ingrid Olsen, men kaldtes altid Marie. Hun var en Fiskerdatter fra Hveen, men havde tjent paa Sjælland hver Sommer, siden hun var Barn. Hun var født 1837 og var altsaa midt i Tyverne omkring 1861, da hun lærte Far at kende. Far var Søn af en tidligere Mælkeforpagter paa Frederiksdal Slot, Niels Povlsen. Selv hed han Anders Nielsen. Ret meget over 20 Aar kan han næppe have været, da han kom til at tjene paa samme Gaard som Mor. De blev snart forlovede og senere gift, og hermed indstiftedes et Ægteskab, som fik et sjældent lykkeligt og harmonisk Forløb; der blev skabt et lille Hjem, som det blev en Lykke for os Børn at vokse op i. Som den førstefødte kom jeg til Verden den 2. Marts Kort Tid efter maa mine Forældre være flyttet fra Virum til et lille Landarbejderhus ved Vangede. Huset ligger der endnu ved Foden af Ræveskov Bakke paa højre Side af Lyngbyvej, naar man kommer fra København.»Højers Hus«hed det dengang, og saa pænt og hyggeligt, som det ser ud nu, har det set ud, saalænge jeg kan huske. Det ligger i et udgravet Tørveskær af den Slags, som der er saa mange af paa denne Egn. Nu er der Mose omkring Huset; dengang var der

15 8 Sø. Et herligt Sted for Børn; men lidt nervepirrende maa det have været for en Mor, naar Børnene fiskede efter Hundestejler om Sommeren og plumpede igennem Isen om Vinteren. Det sidste er hændt med mig i hvert Fald en Gang. Jeg mindes den velfortjente Huskekage, jeg fik, da jeg lykkelig og vel var kommet paa det tørre. Af lang Varighed blev mine Forældres første Lykke ikke. Den 14. December 1863 paa Mors 26 Aars Fød? selsdag maatte Far afsted i Krigen. Mor har fortalt, hvorledes hun en Dag samlede sine faa Ejendele sammen, pakkede dem ned i en gammel Barnevogn og kørte med Barn og alle sine Pakkenelliker ned til Kysten for at faa Skibslejlighed over til Hveen. Dengang var der livlig Forbindelse mellem Hveen og Skovshoved, Taarbæk og Skodsborg. Der var altid Trafik af Murstensbaade, saa det var ikke vanskeligt at komme over; men nogen bekvem Rejse med et lille Barn i en aaben Baad i Slud og Kulde har det næppe været, og nogen lykkelig Rejse kunde det jo vanskeligt blive for en ung Kone, som havde sin Mand paa Vej til Krigen. Imedens stod det lille Hjem stængt og øde paa Bakken. Mor hjalp til med at bøde Garn for sine Forældre, og hun tog Arbejde, naar der var Arbejde at faa hos Bønderne. Fra Far hørte hun saa ofte, det kunde lade sig gøre, og selv lærte hun sig at skrive for at kunne sende ham en Hilsen nu og da. Hun har fortalt, at hun ofte faldt i triste Tanker over, hvor meget ondt han maatte døje, og saa kunde hun søge Trøst i Fantasier om,»at dette dejlige Fad nykogt Fisk kunde flyve lige til Slesvig og træffe Anders«.»Aa, din Tåsing«, sagde saa Bedstemoder,»pas din Rok. Hvad hjælper den Snak«.

16 9 Om Fars Oplevelser i Krigen har der eksisteret en Beretning, som han selv har nedskrevet; men desværre er den forsvunden i Tidens Løb. Jeg husker nu kun, hvad han lejlighedsvis har fortalt om det haarde Tilbagetog fra Dannevirke.»Saa koldt, som det var, gik vi dog og sov og vaagnede kun hver Gang, Formanden gik i Staa, og vi rendte Næsen mod hans Tornyster.«De Krigsbegivenheder, vi som Børn hørte om, naar de gamle Soldater drøftede deres Oplevelser, handlede ellers mest om, hvorledes de havde forstaaet at skaffe sig Ekstraforplejning udover de knappe Rationer. Far blev snart udtaget til Ambulancesoldat. Han skulde sammen med en Kompagnikammerat, der hed Liikow, finde de saarede og bære dem til Lægekvar? teret. Det var et strengt Liv selv for en stærk ung Mand paa 22 Aar, mest fordi det var saa grufuldt at høre paa de lemlæstedes Klager. Selv blev han aldrig alvorligt ramt, skønt der, som han sagde, var Eksempler nok paa, at Kuglerne ikke vidste Besked om, hvad det hvide Armbind med det røde Kors betød. Ved Stormen paa Dybbøl blev han taget tilfange og let saaret bragt til et preussisk Lasaret. Undervejs sydpaa fik han Lejlighed til at skrive paa en Lap Papir, som var revet af en gammel Avis:»Jeg lever, men er fangen. Giv min Kone dette«. Denne Meddelelse fik han sendt til min Mor's Bror paa Skodsborg, og han sørgede for, at den kom til Hveen. Den var jo ment som en Beroligelse for min Mor, men den virkede anderledes. Hun troede, at nu han var i Fjendevold, vilde der overgaa ham al mulig Tortur; hun forstod ikke bedre, og hun led dobbelt. I Virkeligheden havde Fangerne det jo ikke slemt. Far blev ført til Fæstningen Komarn i Østerrig, hvor han sammen med sine Kammerater blev sat til at grave

17 10 Grøfter den ene Dag og fylde dem den næste. En Dag fik de Besøg af Kejseren eller en anden fyrstelig Person. Han sagde»brave Kerls!«til dem og gav dem Cigarer.»Der var nogle, som ikke vilde tage mod Cigarer af Fjendens Overherre«, sagde Far,»men jeg tog nu mine«. Han havde Bondens Sans for Realiteter. Hjemturen fra Fangenskabet var slem. I flere Døgn rejste Fangerne i Kreaturvogne, som de ikke maatte forlade. Men omsider kom de da igennem, og Far rejste over til Hveen. Han traf Mor, medens hun var paa Høstarbejde. Mor har aldrig villet fortælle os om sine Følelser, da hun saa Far igen. Saadant kan ikke fortælles, sagde hun, det kan kun opleves. * Saa rejste de tilbage til deres lille Hjem, og min Far blev Teglværksarbejder. Til mine første Minder hører, at min Søster og jeg om Lørdagen fik Fars Ugeløn, 2 Speciedaler, at lege med. I Timevis kunde vi more os med at trille med dem paa Bordpladen. Vi fik ellers tidligt Lov til at vide Besked om Penge og deres Værdi og Nytte. Legetøj fik vi aldrig, heller ikke Gaver til Jul; det var der ikke Raad til; men i Modsætning til andre Arbejderbørn fik vi altid festligt pyntet Juletræ. Mor gik ikke paa Arbejde for Fremmede; Far vilde det ikke; men med stor Sparsommelighed kom de igennem alligevel, skønt det gik rask med at forøge Børne? flokken. Præcis hvert andet Aar saagodt som altid i Marts kunde der opvises en ny Udgave. Det blev til 10 efterhaanden; men Forholdene forandrede sig jo paa forskellig Maade i Mellemtiden. Da jeg var 5 Aar gammel, blev jeg sat i Skole hos en Jomfru Nielsen, som underviste i Haandarbejde. Eleverne var Pigebørn i alle Aldre, og for de store,

18 11 som fik forskelligt Arbejde, var det jo ikke vanskeligt at faa 3 4 Timer til at gaa; men for en Størrelse paa 5 Aar, der skulde strikke og strikke og ikke andet end strikke, var det en drøj Omgang. Det evindelige stik ind... slaa om... lad Masken falde blev mig endelig en Dag for meget, og jeg gav mig til at græde bitterligt. Da jeg kom i Forhør om hvorfor, skammede jeg mig ved at tilstaa, at jeg kedede mig, og derfor fik jeg under megen Graad stammet frem, at jeg havde saa ondt i Ryggen. Lærerinden slog det hen som noget Snak med den Bemærkning, at naar man var saa lille, havde man slet ingen Ryg. Jeg blev saa forbavset, at jeg glemte at græde, og i lange Tider havde jeg nok at spekulere paa. Jeg holdt saa meget af Lærerinden, at jeg aldrig kunde tænke mig, at hun vilde give en forkert Besked; men sikker var jeg ikke. Mor kunde jeg ikke spørge, for saa var det jo kommet for Dagen, at jeg ikke havde opført mig i Skolen, som jeg skulde. Jeg var ilde stillet med dette mit første større Problem i Livet: Havde jeg en Ryg, eller havde jeg ingen? Da det langt om længe gik op for mig, at Lærerinden havde løjet, blev jeg først rigtig daarlig tilmode. Jeg tabte al den Hengivenhed, jeg havde næret for hende, at et voksent Menneske kunde lyve! og med Strikkelysten gik det saadan, at jeg ikke endnu, da jeg er højt oppe i Aarene, kan lide dette Arbejde. Maaske er det dog ikke alene den gamle Histories Skyld! Vore Forhold hjemme forandrede sig snart. Ikke langt fra Bagsværd laa et gammelt Teglværk, som hørte til»stengaarden«(nu bruges Gaarden som Optagelses? hjem for Værgeraadsdrenge). Dér søgte Far en Formands? eller Mesterplads, som vi kaldte det, og han fik den. Far havde hele Fabrikationen i Akkord, men saaledes at han hver Uge fik udbetalt Driftskapital og Ar-

19 12 bejdslønninger. Der blev gerne lavet 2 Millioner Mursten om Aaret paa de smaa Teglværker dengang. Jeg synes, det var dristigt af en aldeles fattig Mand at begynde paa; men han tog fat, og det gik godt. Mor fik flere Penge mellem Hænder; men ellers bragte Forandringen ikke meget godt med sig for hende. Vi kom fra det lille hyggelige Hus, som hun havde været saa lykkelig for, og skulde nu bo i en Lejlighed, der bestod af ét eneste Rum og et mørkt Køkken med aaben Skorsten. Hele Beboelsen var indrettet i selve Teglovnen, hvor Lopper og Mus og Rotter huserede i Mængde. Far maatte slaa en Krog op i Køkkenloftet, heri hængte Mor saa en Kurv med vore Madvarer; det var den eneste Maade, hvorpaa vi kunde havde dem i Fred for Rotterne. Saaledes var de Vilkaar, man i de Tider kunde byde en dygtig Mand med et ikke ringe Ansvar. Naar Vejret var godt, blev vi Børn sendt udenfor for at spise vor Mad. Det kneb med Pladsen i den ene Stue. De gamle Teglværker, hvor alt Arbejde foregik med Haandkraft, krævede nemlig mange Arbejdere; derfor maatte Far ofte antage løse Folk, som ikke selv havde Hus og Hjem, og dem maatte Mor have paa Kost. Somme Tider kunde der være indtil 12 saadanne Kostgængere. Blandt de løse Folk var en Del unge Mennesker fra Bagsværd, som blev kaldt for Gulvmaattedrengene. Om Sommeren arbejdede de paa Teglværkerne og i Tørvemoserne, om Vinteren gik de omkring og solgte Gulvmaatter, som Familierne sad hjemme og lavede. Det var nogle forsorne Fyre, som ikke tog det saa nøje i alle Dele, men de havde et straalende Humør, som fik Afløb paa mange pudsige Maader. Oftest gik det ud over de svenske Bønderkarle, som dengang kom hertil for at

20 13 skaffe sig en god Sommerfortjeneste. De var sparsommelige over alle Grænser. Store og stærke var de, men tunge og langsomme i Opfattelsen, og det var jo evige Løjer at pudse de godtroende Svenskere. Tit blev de lokkede til at trille det tunge Ler et forkert Sted hen eller endnu bedre: hen til et Sted, hvor en Gulvmaattedreng havde Fordel af det. Jeg husker ogsaa, at min Mor engang for Spøg spurgte en af sine svenske Kostgængere, som hed Jan, om han ikke vilde smage et af de pæne røde Hylstre spansk Peber, som laa og skin* nede i de syltede Agurker. Jo, Jan vilde overhovedet gerne spise alt, hvad der blev tilbudt, og før Mor kunde afværge det, var den kønne røde Frugt forsvunden.»hvordan smagte det saa?jag tyckar, Agurkor ar battre«, svarede Jan, men han fortsatte roligt sit Maaltid. Paa den Tid fik Far en Politisag, den eneste han havde i sit Liv. Dengang drak en nøgtern Arbejdsmand sine 3 Pægle Brændevin om Dagen, men det kunde jo ske, at det ikke forslog, og saa kom de ind til Mor og fik en Pægl til. Hun købte altid et stort Anker ad Gangen til alle sine Kostgængere, og hun tog ingen Fortje* neste paa det; men Købmændene i Bagsværd meldte det, og Far maatte møde og betale en lille Bøde. Ja, mærkeligt var det, at alt dette Drikkeri kunde gaa; men jeg mindes aldrig, at der af den Grund var nogen som helst Uregelmæssighed endsige Optøjer. Arbejdsdagen var fra 6 Morgen til 7 Aften, og praktisk talt alt Arbejde var Akkordarbejde, saa der var jo heller ikke megen Anledning til overflødigt Postyr. Vi Børn førte en lykkelig Tilværelse dér. Leret var vort Legetøj, det lod sig forme paa mangfoldige Maader; og efterhaanden som vi voksede op, fandt vi ogsaa vort Arbejde i Leret; vi maatte selvfølgelig hjælpe til,

21 14 hvor vi kunde. Saa det ud til Regn, og der var tørre Sten ude, blev ingen ledige Hænder sparet. Alle maatte med til at læsse paa Trillebøre og faa Stenene i Hus. Som den ældste af Flokken havde jeg dertil gerne Bestillingen som Barnepige. Stort Væsen blev der nu ikke gjort af de smaa Verdensborgere, de maatte krybe, til de lærte sig selv at gaa, og de maatte færdes ude og inde, hvor det passede dem, blot de ikke kom i Vejen for Arbejderne eller for Hestekoretøjerne, som hentede de færdige Mursten. Vi var altid gode Kammerater med Arbejderne, og skønt det var en broget Flok, var de altid flinke og hjælpsomme overfor os; jeg har aldrig hørt dem bruge et grimt Ord, naar vi Børn var tilstede. Min Far arbejdede selv med Dagen lang, saa han havde god Haand i Hanke med det hele. Kun Lørdag Eftermiddag var han i Pudset, saa kom Ejeren med Penge. Det var en Urtekræmmer Iversen fra København, som ikke selv havde Forstand paa Teglværksdrift, og som priste sit Held med at have faaet fat paa en Mand som Far. Efter Fyraften kom Folkene ind og fik Ugeløn. Jeg syntes altid, der var en egen højtidelig Stemning over den Timestid, det varede. Stille kom de, en eller to ad Gangen, fik deres Penge, vekslede maaske et Par Ord med Far om Arbejdet, der var gjort, eller som skulde gøres, og saa bød de stilfærdigt Godnat. Jeg var stolt af min pæne Far, som saaledes skaffede Udkommet til de mange Mennesker. Mellem 30 og 40 Mand kunde saadan et lille Værk bruge dengang. Naar Far var færdig med Folkene, spurgte han os Børn, om vi havde noget tilgode, og naar vi saa kom frem med vort Regnskab, fik vi vor Løn nøjagtigt efter Tariffen. Livet var enkelt dér. Da min Broder Svend var i Vente det var sidst i Marts 1871 havde vi saa

22 15 nugen Sne, at den laa kastet op i høje Skanser langs Vejene. Da vi jo boede ude paa Marken, hvor der var ufremkommeligt, mente Far, at han maatte skaffe no- Heil I ljælp i Huset, og han laante derfor en Kane for at køre til Virum efter Bedstemor. Da han skulde afsted, blev Mor imidlertid bange og vilde med, hun turde ikke være alene. Saa blev hun anbragt i Kanen, kom med til Virum og hjem igen med Bedstemor. Far vendte med det samme Kanen og kørte til Lyngby efter Jordemoder. Det er karakteristisk for Mor: Hellere paa Landevejen med Far end i sit Hjem alene. Medens vi boede paa Stengaardens Teglværk, indtraf min Mormors Død. Da Bedstefar var død, brød hun op fra Hveen og henlevede sine sidste Aar hos sin ældste Datter i Lyngby. Her kom Mor ofte og besøgte hende. Formodentlig har hun været svag, uden at jeg vidste om det, for en Dag sagde Mor stille og roligt til Tar-»I Dag kendte Mor mig ikke«. Jeg blev aldeles ude af mig selv og følte et Had til min Mor, som endnu kan forundre mig. At hun kunde tale saaledes om Bedstemor uden at græde og uden at vise nogen Sindsbevægelse! Jeg løb ud i en af Stenladerne og græd aldeles ubehersket; jeg vilde ikke, at nogen skulde se mig, og Mor vilde jeg hverken se eller tale med. Jeg havde altid holdt af den gamle svenske Kone, hun var saa blid og stille, og hun var altid retfærdig i sin Dom, naar hun skulde stifte Fred mellem os Børn. Kort efter døde hun, og da tog jeg mig det ikke nær. Børn er ikke saa lette at forstaa. Bedstemor døde i Hun var født i En anden Dag staar ogsaa præget stærkt i min Erindring fra denne Tid. Det var den 13. November 1872, den store Stormflodsdag. Min Søster og jeg syntes, det var en festlig Dag. Vi løb med Stormen og m o d den

23 16 paa en stor Mark, vi snurrede rundt som Toppe, medens vore stumpede Skørter flagrede os om Ørene, og vi hoppede saa højt, at vi syntes, Stormen virkelig kunde bære os lidt oppe fra Jorden. Det var den bedste Leg, vi nogensinde havde haft; vi har jo nok været et Par sunde og hærdede Unger, der kunde taale det. Senere kom jeg ind i den gamle Ovn og kiggede op i den høje Tagkonstruktion. Den svajede frem og tilbage, for mig saa det ud, som det var flere Alen. Pludselig blev jeg bange og løb min Vej. At Far ogsaa var bange, fik vi at vide, da vi skulde i Seng om Aftenen; thi alt vort Sengetøj blev flyttet hen i et lille Rum i Ovnen, hvor Far var sikker paa, at Overbygningen ikke vilde begrave os, hvis den blæste ned. Der sov vi saa allesammen store og smaa i en Klump den Nat; men Taget holdt. * I tre Aar var vi paa Stengaardens Teglværk, saa var der ikke mere Ler, og Værket blev nedlagt. Min Far fik herefter en lignende Stilling ved Jægersborg Teglværk. Det laa ved Enden af Alleen, omtrent hvor Garderhøj fortet senere blev anlagt. Fars Stilling var ikke meget forskellig fra den tidligere, men for Mor var det en stor Forandring. Vi boede ganske vist i selve Ovnen, eller rettere i Omgangen, som vi kaldte det; men her var indrettet to pæne Stuer og et Køkken med Komfur. Paa en Auktion havde Far købt en Sofa af de gammeldags stilfulde med sort Damaskbetræk og med en rund Pølle i hver Ende. Den var saa lang, at Far kunde ligge udstrakt paa den, naar han sov til Middag. Fra samme Auktion stammede ogsaa et Bord med massiv Mahogniplade. Jeg husker det, fordi det altid blev bemærket, naar der kom Venner og besøgte os. Gulvet var hvid-

24 17 >kuret og sandstrøet, der var Tapet paa Væggene og pæne Gardiner for Vinduerne. Over Sofaen hang et Hillede, som min Mor havde ført med sig i Ægteskabet. Det hed»austrias Brand«og skildrede en Søulykke, som jeg engang senere i Livet har læst noget om. Jeg saa tit med Gru paa dette Billede, hvorledes de Ombordværende sprang i Søen og svømmede omkring, inden de druknede. Maaske har det været det Sømandsblod, der vel nok flød i Mors Aarer, som havde faaet hende til at give sine smaa Penge ud til dette Billede allerede i sine Ungpigedage. Hun skilte sig aldrig fra det, skønt hun blev 93 Aar. I alle Henseender fik vi det bedre paa Jægersborg. Mor havde ingenting med Kostfolk at gøre, og det var en anderledes smuk og livlig Egn her end ude paa Marken ved Bagsværd. Hele Sommeren havde vi næsten daglig den Fornøjelse at neje for den gamle Enkedronning Caroline Amalie, naar hun kørte fra Sorgenfri for at besøge Slægtninge paa Bernstorff. Naar vi saa den røde Forrider, blev der stor Udrykning, navnlig gjaldt det for Drengene om at faa fat i en Hue, Pigerne havde det lettere. Det var utroligt, hvor hurtigt der kunde samles en lang Række ærbødigt hilsende l -ndersaatter. Den gamle Dame morede sig sikkert; hun smilede og nikkede igen til os. Forresten forstod vi til at begynde med slet ikke, at det var hende, vi var saa ærbødige for; vi troede, at det var den røde Kusk og Tjener paa Bukken, der betød noget. Da vi senere blev klare over, at Damen ikke var en ligegyldig Person, hed det blandt Børnene: Nu kommer Enkedronningen og hendes Mand. Her paa Jægersborg var Arbejderne ogsaa af en.inden Type end paa Stengaarden. Det var næsten allesammen gifte Mænd fra Omegnen, mest fra Vangede.

25 18 De begyndte Kl. 6 om Morgenen. Ved Frokosttid kom deres Koner, som ogsaa arbejdede paa Værket, og som havde de Børn med, der var for smaa til at gaa i Skole. De større Børn mødte efter Skoletid, og om Aftenen Kl. 7 fulgtes saa alle de smaa Flokke hjem. Jeg ser endnu dette Fyraftensbillede for mig. Faderen, tung og sindig, Moderen med Strikkestrømpen den halve Time, som Hjemturen varede, maatte jo ikke gaa tilspilde og de større Børn med Lillebror eller Søster i Barnevognen. Dengang var en Barnevogn et tohjulet Køretøj med en lang Stang i et nødvendigt og bestandig anvendt Stykke Udstyr i enhver Arbejderfamilie. Konerne var spændt godt for i de Tider. Oppe Klokken halvfem om Morgenen, for at Manden kunde være paa Arbejdspladsen Kl. 6, saa selv møde Kl. 8 og tage fat paa Murstenene; i Middagsstunden, som varede Time, igen sørge for Mand og Børn, komme hjem Klokken halvotte og fortsætte med husligt Arbejde til Sengetid, og saa det tør man jo nok forudsætte have adskillige søvnløse Nætter med de spæde Børn. Og saa fattige de Mennesker var. Jeg husker særlig et Par unge Folk, de var nok ikke 30 Aar, men de havde 5 Børn. Jeg husker dem, fordi de ikke lignede de sædvanlige robuste Arbejdsfolk; de var smaa og kønne, og Børnene lignede Dukker, stilfærdige og høflige, men altid barbenede og pjaltede. En Dag ser Mor den ældste i en ny pæn Bomuldskjole og siger:»nej, saa pæn hun er i Dag«.»Ja«, svarer Moderen,»bare jeg kunde faa til én Kjole til til hende, saa jeg kunde skifte paa hende, nu da hun skal begynde at gaa i Skole«.»Naa, jeg troede, De vilde ønske, De havde en til hver af dem allesammen«, sagde Mor.»Nej«, svarede hun med et lille Smil,»det falder mig nok ikke ind.«det Tøj husker jeg godt. Det kostede 30 Øre Alen, og jeg vil antage.

26 19 at hun med 12 Alen Tøj altsaa for en Udgift af 3 kr. 60 Øre kunde have faaet Overtræk til dem allesammen. Og det var altsaa et Ønske, hun ikke turde tænke paa at faa opfyldt. Jeg antager, de allesammen havde det saadan, at de købte paa Kredit hos Købmanden om Vinteren, og betalte Gælden af i Løbet af Sommeren. En Mand fik 3 Kr. i Dagløn, men i Akkord kunde det jo blive lidt mere. Konerne kunde tjene 1 Kr. De fik 33 Øre for at pudse 1000 halvvaade Mursten, d. v. s. befri dem for overflødige Kanter og stable dem op til Tørring Sten kunde de naa paa en Dag et solidt Ekstraarbejde for en Husmoder med en stor Børneflok. Fik vi en regnfuld Sommer, var det galt. Alt Arbejde skulde jo foregaa udendørs, og det standsede af sig selv i Regnvejr; Folkene tjente ingenting, men de blev alligevel gaaende, for man kunde jo aldrig vide, hvornaar det klarede op og blev Arbejdsvejr. Saa kom Flasken frem. Det satte undertiden Humøret op og Kræfterne i Vejret, saa der blev Opvisning i Livtag og Brydning. Kun én Gang husker jeg, der blev alvorligt Slagsmaal. Jeg ser endnu Far bane sig Vej, støt og roligt, igennem Tilskuerflokken og ordne en hel Bunke sprællende Arme og Ben. I en Haandevending var den Sag klaret og Slagsbrødrene sendt hjem med hele Lemmer. Paa Værket arbejdede der ogsaa en Kone, som jeg ikke kan lade være at omtale. Jeg har saa mange Gange i mit Liv tænkt med Beundring paa hende. Om hende kunde man med større Ret end om mange andre sige, at hun havde et Hjerte af Guld. Mod Sædvane havde hun ingen Børn selv, men i Tidens Løb havde luin samlet 2 Piger og en Dreng op paa forskellig Vis. Da jeg lærte hende at kende, var hun vel omkring 50 Aar. Hendes ældste Datter var da alt blevet Tjeneste-

27 20 pige, men da hun var noget vanfør, var det ikke let for hende; i de Tider var der jo Tjenestepiger nok at faa. Den anden Datter og jeg var lige gamle, og vi var gode Venner. Hun var en sund og stærk Pige, men det blev sagt, at hun var kommet til Verden i en Landevejsgrøft, født af en hjemløs og beruset Kvinde, og at M a r g r e- te havde samlet Barnet op og sørget for det; selv talte hun aldrig om det. Hun delte sin fattige Tilværelse med en Mand, som altid laa i Sengen, og med denne Pige og saa en ualmindelig køn lille Dreng; hvor hun havde ham fra; ved jeg ikke. Hver Middag, naar Maden var spist, samledes alle vi Børn fra Teglværket i en af Laderne, og saa begyndte Margrete at fortælle os Historier. Hun kunde en Masse. Eller ogsaa sang hun; hun lærte os Sange som»to Piger ganger sig ned til den Strand«og»I Hytten derhjemme vi dansed som smaa«. Der var en Andagt som i en Kirke, naar Margrete fortalte eller sang for os. Men hun kunde mere end det; hun var f. Eks. en Mester i at sy Dukker. Bare vi kunde komme med et Stykke nyt, stærkt Lærred men det skulde det ogsaa være saa klippede og syede hun os en Dukke i den nydeligste Form, man kunde ønske. Til Indmad brugte vi tørt Sand; det var der jo altid nok af. Men Margrete tog sig ogsaa af alle de Svaleunger, der fandtes under Taget i Laden. Fuglene kendte hende og var ikke Spor bange. Og med alle disse Sysler opnaaede hun at skaffe Ro til alle de Mænd, som skulde sove til Middag, og som ellers var blevet forstyrret af vor Støj og Leg. Da Kræfterne ikke mere slog til til det haarde Teglværksarbejde, fik hun Lov til at gaa omkring og sælge Garn og Traad. Det eneste uheldige ved alt dette var, at vi blev fyldt med en Masse Spøgelseshistorier. Far forklarede os det ufornuftige i at tænke paa saadant Tøjeri.»Naar Folk

28 21 ser Spøgelser, er det fordi de render med en halv Vind og ikke ser ordentlig efter, naar de møder noget, som de ikke straks er klar over, hvad er«. Det var hans Forklaring, jeg huskede paa den en Aften paa Landevejen, da jeg gik hjemad i Regn og Blæst og Mørke. Pludselig fo'r en stor, hvid Skikkelse forbi mig. Jeg blev rædselslagen, men i Tillid til Fars Ord gik jeg ind i en Pløjemark, hvor jeg syntes at kunne skimte det hvide. Med bange Hjerte nærmede jeg mig»synet«og fandt, at det var en stor Avis. Spøgelsesfrygt og Overtro var meget almindelig selv blandt fornuftige Mennesker. Hos en Tante og Onkel havde de faaet en lille Datter, og en Aften var anvendt til at finde et Navn til hende. Hun skulde hedde Anna Cecilie, opkaldt efter Bedstemor. Men om Natten blev der pludselig et voldsomt Spektakel i Soveværelset og dertil Ligstank. Det var, mente de, Onkels afdøde Mor, som protesterede imod at blive forbigaaet, og Barnet kom saa til at hedde Anna Cecilie Marie Frederikke. Vi havde mange gamle Heste paa Værket. Leret var efterhaanden gravet væk i Nærheden af Værket, saa det maatte i min Fars Tid hentes ret langt borte, ja, paa Slutningen maatte de køre til Jægersborg efter det. Desuden var der 3 4 Spand Heste til at køre de færdige Mursten til København og hente Kul hjem til Ovnen. Min Far var en stor Dyreven og taalte ingen I orsømmelse mod Hestene. For at være sikker paa, at Dyrene blev passet ordentlig, fik han Bedstefar fra Virum ud til os. Bedstefar, gamle Niels Povlsen, levede som en fattig Mand nu. Han havde ellers været en ret velstaaende og vel anset Mand som Mælkeforpagter paa Frederiksdal Slot, hvor han havde boet i mange Aar. Til Mælkehandelen kom ogsaa nogen Fragtkørsel. Dengang var

29 22 jo Forbindelsen med København baade sjælden og besværlig, og det var derfor meget almindeligt, at Mælkeforpagteren besørgede Ærinder for Folk. Imidlertid ramte Ulykken Familien i Kolera*Aaret Bedstefar havde været syg nogle Dage, og min Far, som da var 12 Aar gammel, havde maattet besørge Mælkekørslen. Hans Mor var lidt utilpas om Morgenen, da han kørte, og da han kom hjem om Eftermiddagen, døde hun, netop som han kom ind ad Døren. Han har fortalt, hvorledes han straks svøbte Liget ind i noget Sengetøj og kørte det til Lyngby Lighus. Fra nu af var det ude med Bedstefars gode Dage. Ingen kunde erstatte Bedstemors dygtige Ledelse af Mejeriet; ganske vist var der to unge Døtre, men de for uerfarne til selvstændigt at tage Styret. Saa tog Bedstefar en Husholderske; men Resultatet blev stadig daarligt. Endelig giftede han sig igen, men Følgen blev, at han helt maatte opgive Mejeriet. Saa forsøgte han sig som Vognmand i Virum, men det gik ogsaa galt; der var ikke mere nogen myndig Ledelse, og de 5 Børn maatte ud at tjene. Nu var Bedstefar altsaa Staldmester paa Jægersborg Teglværk hver Sommer. Han fik et lille Værelse paa Værket og havde fast Ugeløn for sit Arbejde. Han gik og passede sit, talte ikke meget med os og næsten aldrig med Arbejdsfolkene. Med Aarene havde han faaet den Tro, at alle gjorde Nar ad ham, kun til Mor havde han fuld Tillid. Hver Lørdag Aften gik han fra Jægersborg og hjem til Virum. Søndag Aften kom han igen, og saa havde han altid noget Frugt med til os Børn. Vejen kunde ellers let blive ham lang nok. Hans ene Ben var meget skævt en Hest havde engang slaaet det over, og saa var det sat daarligt sammen derfor haltede han, en halv Pægl var der ogsaa gerne blevet Raad til i Lyngby, det gjorde ikke Vejen lettere for ham.

30 23 Bedstefar døde et Aarstid efter, at vi var rejst fra Jægersborg, og et meget stort Følge fulgte ham til Graven. Alle Bønderne fra Virum var med; de havde ikke glemt, at han dog havde været en af deres egne. Paa Værket var der Tradition for, at alle Mand kørte ned til Stranden for at bade Set. Hans Aften. Et Par Arbejdsvogne med saa mange Agebrædder som muligt blev spændt for, og under megen Jubel drog Toget af Sted. Min Far tog altid med; han mente vel, at det var sikrest. Min Farbror, Onkel Johannes, kørte første Vogn; han havde været Herskabskusk hos Grosserer Schmedes i Gentofte Faderen til Erik og Hakon Schmedes ; saa han var jo nærmest til den Værdighed. De kom ikke hjem, medens vi Børn var oppe; men mange Dage efter var der Stof til Morskab fra denne Tur. En Gang i Dyrehavstiden havde vi hvert Aar en Tur til Bakken. En Arbejdsvogn blev gjort saa fin som muligt. Far var Kusk, og Mor og alle vi Unger blev anbragt bag i Vognen med en ordentlig Madkurv. Ved en bestemt Beværtning havde Far sat sin Søster og Svoger Stævne, og hvis hans ugifte Søster, der var Tjenestepige i København, ogsaa kunde være med, var alt som det skulde. I Madkurven havde vi altid en stor Steg med alt Tilbehør, Kartoflerne var pakket saaledes ind hjemmefra, at de ikke blev kolde, Sovsen fik vi varmet paa Stedet, men Service havde vi selv med. Jeg glemmer aldrig, hvorledes den Mad smagte, ejheller de festlige Omgivelser. Efter Maden fik vi Vand paa Maskine til Kaffen (Mor kunde nok ikke tænke sig at købe Kaffen færdig), og saa gik Turen op over Bakken. Det var ikke altid let at holde sammen paa hele Flokken.

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse Materialer Vis, hvad du kan Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse INDHOLD Aktivitet 1, 2 og 3 Samtalebillede: Idrætslektion Aktivitet 4. Skønlitterær tekst 3.-4. klasse: Fablen Løven og musen (version

Læs mere

Den gamle kone, der ville have en nisse

Den gamle kone, der ville have en nisse 1 Den gamle kone, der ville have en nisse Der var engang en gammel kone, der gerne ville have en nisse. Hun havde slidt og slæbt alle sine dage, og nu havde hun sparet sammen til at få sit eget hus. Det

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så Vi skal ud og sejle Det har regnet meget de sidste par dage, og især i nat er der kommet meget vand, sagde far ved middagsbordet. Selv om det ikke regner nu, beslutter jeg mig for at blive inde og lege.

Læs mere

Pigen der fandt det vigtigste

Pigen der fandt det vigtigste Pigen der fandt det vigtigste Der var engang den dejligste lille pige. Hun blev kaldt MO. Hun boede i et hus i en lille landsby. Omkranset at skove, søer, enge og marker. Hun var glad og tilfreds, og legede

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

fra. Hjemme fra København. Hvor skal vi flytte hen? spurgte hun vagtsomt. Åh, far har fået nyt arbejde, vi skal tilbage til Sjælland, men ikke til

fra. Hjemme fra København. Hvor skal vi flytte hen? spurgte hun vagtsomt. Åh, far har fået nyt arbejde, vi skal tilbage til Sjælland, men ikke til Kapitel 1 Det var Julies fødselsdag, og hun havde spekuleret meget på, hvad hendes far og mor mon ville give hende. Hun havde skrevet en lang liste over småting, hun syntes hun manglede, og så havde hun

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Adjektiver bolig www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Freja har lige

Læs mere

Emilies sommerferieeventyr 2006

Emilies sommerferieeventyr 2006 Emilies sommerferieeventyr 2006 1. uge Min sommerferie startede faktisk en dag tidligere end forventet, da mormor kom om fredagen og passede Maria og mig. Det var rigtig hyggeligt og en god start på ferien.

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

at du må-ske kom-mer til at græ-de lidt.

at du må-ske kom-mer til at græ-de lidt. Ind-led-ning Det, du nu skal læ-se, er rig-tig sket. Det ske-te for mang-e år si-den. Den sør-ge-li-ge be-gi-ven-hed fandt sted i 1866. Hvor læng-e si-den mon det er? Det er så sør-ge-ligt det, der ske-te,

Læs mere

Butikken hvor du kan leje et andet liv

Butikken hvor du kan leje et andet liv Butikken hvor du kan leje et andet liv I meget gamle dage ovre i London var der en lille butik i en kælder. London var langt,langt væk. Butikken lå i en sidegade, så der var mørkt og dystert i gaden. Den

Læs mere

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis fredag 13. juli 2012 Hun indretter med indføling: Stylet orden Side X 70 23 15 23 jna.dk energivinduer Spar op til 35% nu kontakt os for mere info udstilling: Kratholmvej

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Spritteren. Om eftermiddagen ligger mejeriet øde og stille hen. Far og mejeristerne er som regel færdig først på eftermiddagen

Spritteren. Om eftermiddagen ligger mejeriet øde og stille hen. Far og mejeristerne er som regel færdig først på eftermiddagen Spritteren Om eftermiddagen ligger mejeriet øde og stille hen. Far og mejeristerne er som regel færdig først på eftermiddagen med at gøre rent efter formiddagens arbejde. Det bliver gjort grundigt og der

Læs mere

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Nu er mor sur igen. Hun er næsten altid vred på mig. I går var hun sur, og hun bliver sikkert sur igen i morgen. Det er ikke særlig sjovt. I dag er ikke nogen

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål Navneord Pigerne løb hen over vejen. Hvilket ord er navneord, og hvilken tid står de i? Pigerne, bestemt flertal. Vejen, ubestemt ental. Der var engang en dreng, som godt kunne lide at spise æbler. Der

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. 1. Hvornår kan Søren blive klippet?

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. 1. Hvornår kan Søren blive klippet? Modul 3 Lytte, Opgave 1 Opgave 1 Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. X 1. Hvornår kan Søren blive klippet? 18.00 17.00 17.30 2. Hvilken farve er flottest? hvid rød grøn

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden:

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden: Den sidste rejse. af Hans Høilund-Carlsen Når en nær slægtning dør, henvender vi os i dag til en bedemand, der mod betaling hjælper de efterladte med at få løst de mange opgaver, der er knyttet til den

Læs mere

Opgaver til Den dag tyskerne kom

Opgaver til Den dag tyskerne kom Opgaver til Den dag tyskerne kom 1 Når de voksne frygter krig Knuds mor og far talte tit om, at der var krig i Europa, og at krigen kunne komme til Danmark. Hvad taler dine forældre om? Hvad er de bange

Læs mere

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner 1 Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00 21 Du følger Herre, al min færd 420 Syng lovsang hele jorden 787 du som har tændt millioner af stjerner Da jeg kom i 6. klasse fik vi en ny dansklærer,

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg. Bevilget beløb Sep. 2013

Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg. Bevilget beløb Sep. 2013 Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg Ansøgt om beløb 0 Lei pr. måned Bevilget beløb 2012 400 Lei i alt Bevilget beløb Apr. 2013 500 Lei Bevilget beløb Sep. 2013 500 Lei

Læs mere

Af Freja Gry Børsting

Af Freja Gry Børsting Af Freja Gry Børsting Flygtningelejren i Jonstrup Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2015 Flygtningelejren i Jonstrup Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Hvad skal jeg så nede i træet? spurgte soldaten.

Hvad skal jeg så nede i træet? spurgte soldaten. Fyrtøjet Eventyr af Hans Christian Andersen - 001 D er kom en soldat marcherende hen ad landevejen: én, to! én, to! Han havde sit tornyster på ryggen og en sabel ved siden, for han havde været i krigen,

Læs mere

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Min far, Herluf Ballegaard, og min mor, Elisabeth Hasseriis Ballegaard, har før skrevet til slægtsbladet.

Læs mere

Eksempler på historier:

Eksempler på historier: Eksempler på historier: Der var engang en mand Der havde en fisk Akvariet blev for gammelt Derfor skulle han købe et nyt Men han havde ikke noget at putte fisken i Derfor døde den og kom op i himlen Der

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Hvad er det, du siger -3

Hvad er det, du siger -3 Hvad er det, du siger -3 Alt, hvad Djævelen siger, er falsk og forkert. Mål: Børn indser, at ting, som ser godt ud, ikke altid behøver at være godt. Hvis vi vil holde os til det, som er sandt og godt,

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle Juleaften, domkirken 16.30 : 94 Det kimer nu, 119 Julen har bragt, 104 Et barn er født, 120 Dejlig er jorden. 1.salme, Salutation og kollekt med korsvar, Koret: "Højlovet være han som kommer i Herrens

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning Kasse Brand (arbejdstitel) Af Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010 9. Gennemskrivning 1 EXT. HAVEN/HULLET. DAG 1 August 8 år står nede i et dybt hul og graver. Han gider tydeligvis

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

PROLOG. Stemme: Søndag morgen klokken 7.28 forlod Djævelen

PROLOG. Stemme: Søndag morgen klokken 7.28 forlod Djævelen 5 PROLOG Stemme: Søndag morgen klokken 7.28 forlod Djævelen sit pensionatsværelse og gik ned til torvet. Her stillede han sig op og så på menneskene. Han så straks at det er kærligheden der er vidunderet.

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Bør Kristendommen afskaffes

Bør Kristendommen afskaffes Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Drømmen om at bo for sig selv

Drømmen om at bo for sig selv Artikel i Muskelkraft nr. 2, 2001 Drømmen om at bo for sig selv Peter Bang Jensen er glad for, at han flyttede væk fra en institution og ud i egen lejlighed, men hverdagen kan være svær uden hjælpere Af

Læs mere

Her slutter historien om Kasper.

Her slutter historien om Kasper. KASPERS HISTORIE Hvert år forsvinder der hundredevis af danskere uden at give deres familie eller andre pårørende besked : en mand går ned i kiosken på hjørnet en søndag eftermiddag og kommer aldrig tilbage.

Læs mere

2. juledag 2014, Vestervig kirke. Fællesgudstjeneste Sydthy Provsti Mattæus 23, 34-39

2. juledag 2014, Vestervig kirke. Fællesgudstjeneste Sydthy Provsti Mattæus 23, 34-39 2. juledag 2014, Vestervig kirke. Fællesgudstjeneste Sydthy Provsti Mattæus 23, 34-39 Herre Jesus Kristus. Forbarm dig over mig synder. Styrk mig til at tage imod din fred og til at bringe den ind i verden.

Læs mere

Jonastegnet Vi begynder med fortællingen om Jonas. Jonas i hvalfiskens bug. Det er en af de mærkeligste fortællinger i det gamle testamente. Der er et præg af eventyr over fortællingen: hvalfisken dukker

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

Brugertilfredshed. Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken

Brugertilfredshed. Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken Brugertilfredshed Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken 2012 1 Om undersøgelsen Spørgeskemaet blev udleveret i perioden 8. maj 2012 til 31. august 2012 i forbindelse med behandling på tandreguleringsklinikken.

Læs mere

KRONBORG. Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder. Svarene findes i børnerummene

KRONBORG. Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder. Svarene findes i børnerummene KRONBORG FR B RN Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder at kende Svarene findes i børnerummene til sidst KONGENS KAMMER I Kongens Kammer finder du sporene af de to konger, der har

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

"Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty;

Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty; Ebbe Skammelsøn 1. Skammel han boede nør i Ty; han var både rig og god; så høviske haver han sønner fem, de to går verden imod. Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vilde. 2. De tre, de ere for lang

Læs mere

De blev ikke glemt En historie om to Askø-familiers emigration til USA i 1923.

De blev ikke glemt En historie om to Askø-familiers emigration til USA i 1923. De blev ikke glemt En historie om to Askø-familiers emigration til USA i 1923. Den 10. Maj 1923 giver SS OSCAR II et gigantisk trut i skibsfløjten, da den stævner ud fra Københavns Havn. Ombord på emigrantskibet

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven.

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven. Side 3 Kurven historien om Moses i kurven En lov 4 Gravid 6 En dreng 8 Farvel 10 Mirjam 12 En kurv 14 Jeg vil redde ham 16 En mor 18 Tag ham 20 Moses 22 Det fine palads 24 Side 4 En lov Engang var der

Læs mere

Forestil dig at du levede for mange år siden og selv oplevede en af Danmarks krige.

Forestil dig at du levede for mange år siden og selv oplevede en af Danmarks krige. Breve fra fronten Læs originale breve skrevet af soldater ved fronten eller til soldater ved fronten. Ved at læse brevene kan du få viden om soldaterne og deres pårørende. Om hvem de var som mennesker

Læs mere

Weitemeyers Kilde. Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske

Weitemeyers Kilde. Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Søren Andreasen er kendt for at fly e ud i en jord/halmhy e om sommeren, mens han opdyrkede sit stykke land på Lamme orden. Man mener, at da Søren

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 31. Søndag den 5. december

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 31. Søndag den 5. december Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 31 Søndag den 5. december Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 32 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 33 Vi standsede for at tage os

Læs mere

Hun forsøgte at se glad ud, men denne kunstige glæde kunne ikke skjule, at hun var nervøs. Hedda blev så gal. - Og det siger I først nu!

Hun forsøgte at se glad ud, men denne kunstige glæde kunne ikke skjule, at hun var nervøs. Hedda blev så gal. - Og det siger I først nu! Kapitel 1 Allerede ved havelågen kunne Hedda mærke, at der var noget galt. Hun og Elin sagde farvel, under megen fnis som altid, men ud ad øjenkrogen så hun, at mor og far sad ret op og ned i hængesofaen

Læs mere

Niels Rasmussen d. 11.11.11

Niels Rasmussen d. 11.11.11 I mange år har jeg leget med ord, første gang jeg husker var i forbindelse med en lejr for ca. 25 år siden. Jeg husker det handlede om alle vores men er, men der kom en mand Senere har jeg gjort det i

Læs mere

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Martin i Laos indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Indhold Børnene ved Mekong 10 Dyrene i landsbyen 14 Hvad spiser man i Laos 16 Martin i rismarken 18 Børnene vaccineres 20 Nee og Noo står op

Læs mere

Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00

Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00 1 Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00 Præludium 290 I al sin glans 46 Sorrig og glæde 70 Du kom til vor runde jord 42 I underværkers

Læs mere

Deltagerbrev for Sommerlejr på Sletten 2014

Deltagerbrev for Sommerlejr på Sletten 2014 Deltagerbrev for Sommerlejr på Sletten 2014 Dette lille hæfte indeholder alle de informationer, der er nødvendige for forberedelserne til at tage på sommerlejr. Skulle der stadig være nogle spørgsmål i

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER Velkommen til babyrytmik! I mappen her finder du de sange, vi synger til babyrytmik i kirken. Du er velkommen til at låne en mappe med hjem, hvis I har lyst

Læs mere

JURGEN BRAUN ANTON SCHMIDT GUSTAV MULLER FRIEDRICH MENDEL. Om at forhøre folk: Om at forhøre folk: Om at forhøre folk: Om at forhøre folk: Værnemagten

JURGEN BRAUN ANTON SCHMIDT GUSTAV MULLER FRIEDRICH MENDEL. Om at forhøre folk: Om at forhøre folk: Om at forhøre folk: Om at forhøre folk: Værnemagten BESÆTTELSEN ROLLER Værnemagten ANTON SCHMIDT Du er 27 år gammel, og det er dig, der bestemmer over den deling af soldater, som Værnemagten har sendt til Vimmerslev. Du er stolt af at være soldat i den

Læs mere

LEKTIE. Unge mand, rejs dig op! Parat til at undervise. Vi tjener Gud, når vi hjælper andre, som er kede af det.

LEKTIE. Unge mand, rejs dig op! Parat til at undervise. Vi tjener Gud, når vi hjælper andre, som er kede af det. LEKTIE År B 2. kvartal Lektie 5 Unge mand, rejs dig op! Ugens tekst og referencer: Luk 7,11-17. Den store Mester, kap. 32. Huskevers: Gud har besøgt sit folk. (Luk 7,16) Hovedformålet er, at børnene Ved,

Læs mere

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

Historien om en håndværksvirksomhed

Historien om en håndværksvirksomhed Velkommen til historien om Solvang VVS At det blev Solvang VVS som skulle blive omdrejningspunktet i denne historie var på ingen måde planlagt, idet den ligesågodt kunne være skrevet med udgangspunkt i

Læs mere