JOHANNE EINFELDT HVERDAGE TRYKT SOM MANUSKRIPT

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "JOHANNE EINFELDT HVERDAGE TRYKT SOM MANUSKRIPT"

Transkript

1

2 JOHANNE EINFELDT HVERDAGE TRYKT SOM MANUSKRIPT

3

4

5

6

7

8 HVERDAGE

9 Trykt i 100 Eksemplarer.

10 JOHANNE EINFELDT HVERDAGE Minder fra et jævnt Liv paa Teglværker, Vaskerier og som Underofficerskone Marts

11 FREDERIKSBERG BOGTRYKKERI

12 En af mine Sønner gav mig en Dag et stort Stilehefte og bad mig om i ledige Stunder at skrive mine Erindringer deri. Jeg har efterhaanden megen Respekt for mine Sønner, men denne Opfordring sagde jeg Nej til af mange gode Grunde, syntes jeg. Alligevel endte det med, at jeg tog fat. Selvfølgelig kunde der ikke blive store Ting at berette fra et Liv, der var saa jævnt og almindeligt som mit; men det vidste de jo i Forvejen, de som jeg skulde skrive for: Børnene, Slægten og Vennerne. Det kunde altsaa ikke skuffe dem. Og forresten, tænkte jeg... en jævn Tilværelse kunde vel ogsaa være værd at skrive om, blot Reskrivelsen blev sand og ærlig helt igennem. Jeg opdagede nu snart, at det krævede andre Evner end mine at skrive om et jævnt Liv og vel at mærke skrive saadan, at det virkelig for Alvor lignede, hvad det skulde. Og dog har jeg nu gennemført det saa godt, som jeg har kunnet. Det eneste, jeg selv vil sige om Arbejdet, er, at der ikke med min gode Villie staar noget galt deri. Min Mand plejede at sige for Spøg, naar han saa mig sidde ved min Stilebog:»Tys, Mor digter!«men det gjorde jeg ikke. Den Attest fik jeg af ham, da

13 jeg omsider var færdig; det var sandt og rigtigt nok, hvad der stod paa de mange Blade, saavidt han kunde skønne.»men hvordan vil du faa nogen til at læse det?«, spurgte han saa Og det er jo et Problem. Men nu sender jeg dette mit sidste Barn ud i Verden paa min 75 Aars Fødselsdag med en venlig Hilsen til hver Læser, og saa lader jeg Skæbnen raade for, hvad der videre sker.

14 Omkring 1860 var Virum, omtrent som nu, en lille Bondeby paa 6 7 Gaarde og en Snes Huse. Paa en af Gaardene tjente dengang min Mor. Hun hed Ingrid Olsen, men kaldtes altid Marie. Hun var en Fiskerdatter fra Hveen, men havde tjent paa Sjælland hver Sommer, siden hun var Barn. Hun var født 1837 og var altsaa midt i Tyverne omkring 1861, da hun lærte Far at kende. Far var Søn af en tidligere Mælkeforpagter paa Frederiksdal Slot, Niels Povlsen. Selv hed han Anders Nielsen. Ret meget over 20 Aar kan han næppe have været, da han kom til at tjene paa samme Gaard som Mor. De blev snart forlovede og senere gift, og hermed indstiftedes et Ægteskab, som fik et sjældent lykkeligt og harmonisk Forløb; der blev skabt et lille Hjem, som det blev en Lykke for os Børn at vokse op i. Som den førstefødte kom jeg til Verden den 2. Marts Kort Tid efter maa mine Forældre være flyttet fra Virum til et lille Landarbejderhus ved Vangede. Huset ligger der endnu ved Foden af Ræveskov Bakke paa højre Side af Lyngbyvej, naar man kommer fra København.»Højers Hus«hed det dengang, og saa pænt og hyggeligt, som det ser ud nu, har det set ud, saalænge jeg kan huske. Det ligger i et udgravet Tørveskær af den Slags, som der er saa mange af paa denne Egn. Nu er der Mose omkring Huset; dengang var der

15 8 Sø. Et herligt Sted for Børn; men lidt nervepirrende maa det have været for en Mor, naar Børnene fiskede efter Hundestejler om Sommeren og plumpede igennem Isen om Vinteren. Det sidste er hændt med mig i hvert Fald en Gang. Jeg mindes den velfortjente Huskekage, jeg fik, da jeg lykkelig og vel var kommet paa det tørre. Af lang Varighed blev mine Forældres første Lykke ikke. Den 14. December 1863 paa Mors 26 Aars Fød? selsdag maatte Far afsted i Krigen. Mor har fortalt, hvorledes hun en Dag samlede sine faa Ejendele sammen, pakkede dem ned i en gammel Barnevogn og kørte med Barn og alle sine Pakkenelliker ned til Kysten for at faa Skibslejlighed over til Hveen. Dengang var der livlig Forbindelse mellem Hveen og Skovshoved, Taarbæk og Skodsborg. Der var altid Trafik af Murstensbaade, saa det var ikke vanskeligt at komme over; men nogen bekvem Rejse med et lille Barn i en aaben Baad i Slud og Kulde har det næppe været, og nogen lykkelig Rejse kunde det jo vanskeligt blive for en ung Kone, som havde sin Mand paa Vej til Krigen. Imedens stod det lille Hjem stængt og øde paa Bakken. Mor hjalp til med at bøde Garn for sine Forældre, og hun tog Arbejde, naar der var Arbejde at faa hos Bønderne. Fra Far hørte hun saa ofte, det kunde lade sig gøre, og selv lærte hun sig at skrive for at kunne sende ham en Hilsen nu og da. Hun har fortalt, at hun ofte faldt i triste Tanker over, hvor meget ondt han maatte døje, og saa kunde hun søge Trøst i Fantasier om,»at dette dejlige Fad nykogt Fisk kunde flyve lige til Slesvig og træffe Anders«.»Aa, din Tåsing«, sagde saa Bedstemoder,»pas din Rok. Hvad hjælper den Snak«.

16 9 Om Fars Oplevelser i Krigen har der eksisteret en Beretning, som han selv har nedskrevet; men desværre er den forsvunden i Tidens Løb. Jeg husker nu kun, hvad han lejlighedsvis har fortalt om det haarde Tilbagetog fra Dannevirke.»Saa koldt, som det var, gik vi dog og sov og vaagnede kun hver Gang, Formanden gik i Staa, og vi rendte Næsen mod hans Tornyster.«De Krigsbegivenheder, vi som Børn hørte om, naar de gamle Soldater drøftede deres Oplevelser, handlede ellers mest om, hvorledes de havde forstaaet at skaffe sig Ekstraforplejning udover de knappe Rationer. Far blev snart udtaget til Ambulancesoldat. Han skulde sammen med en Kompagnikammerat, der hed Liikow, finde de saarede og bære dem til Lægekvar? teret. Det var et strengt Liv selv for en stærk ung Mand paa 22 Aar, mest fordi det var saa grufuldt at høre paa de lemlæstedes Klager. Selv blev han aldrig alvorligt ramt, skønt der, som han sagde, var Eksempler nok paa, at Kuglerne ikke vidste Besked om, hvad det hvide Armbind med det røde Kors betød. Ved Stormen paa Dybbøl blev han taget tilfange og let saaret bragt til et preussisk Lasaret. Undervejs sydpaa fik han Lejlighed til at skrive paa en Lap Papir, som var revet af en gammel Avis:»Jeg lever, men er fangen. Giv min Kone dette«. Denne Meddelelse fik han sendt til min Mor's Bror paa Skodsborg, og han sørgede for, at den kom til Hveen. Den var jo ment som en Beroligelse for min Mor, men den virkede anderledes. Hun troede, at nu han var i Fjendevold, vilde der overgaa ham al mulig Tortur; hun forstod ikke bedre, og hun led dobbelt. I Virkeligheden havde Fangerne det jo ikke slemt. Far blev ført til Fæstningen Komarn i Østerrig, hvor han sammen med sine Kammerater blev sat til at grave

17 10 Grøfter den ene Dag og fylde dem den næste. En Dag fik de Besøg af Kejseren eller en anden fyrstelig Person. Han sagde»brave Kerls!«til dem og gav dem Cigarer.»Der var nogle, som ikke vilde tage mod Cigarer af Fjendens Overherre«, sagde Far,»men jeg tog nu mine«. Han havde Bondens Sans for Realiteter. Hjemturen fra Fangenskabet var slem. I flere Døgn rejste Fangerne i Kreaturvogne, som de ikke maatte forlade. Men omsider kom de da igennem, og Far rejste over til Hveen. Han traf Mor, medens hun var paa Høstarbejde. Mor har aldrig villet fortælle os om sine Følelser, da hun saa Far igen. Saadant kan ikke fortælles, sagde hun, det kan kun opleves. * Saa rejste de tilbage til deres lille Hjem, og min Far blev Teglværksarbejder. Til mine første Minder hører, at min Søster og jeg om Lørdagen fik Fars Ugeløn, 2 Speciedaler, at lege med. I Timevis kunde vi more os med at trille med dem paa Bordpladen. Vi fik ellers tidligt Lov til at vide Besked om Penge og deres Værdi og Nytte. Legetøj fik vi aldrig, heller ikke Gaver til Jul; det var der ikke Raad til; men i Modsætning til andre Arbejderbørn fik vi altid festligt pyntet Juletræ. Mor gik ikke paa Arbejde for Fremmede; Far vilde det ikke; men med stor Sparsommelighed kom de igennem alligevel, skønt det gik rask med at forøge Børne? flokken. Præcis hvert andet Aar saagodt som altid i Marts kunde der opvises en ny Udgave. Det blev til 10 efterhaanden; men Forholdene forandrede sig jo paa forskellig Maade i Mellemtiden. Da jeg var 5 Aar gammel, blev jeg sat i Skole hos en Jomfru Nielsen, som underviste i Haandarbejde. Eleverne var Pigebørn i alle Aldre, og for de store,

18 11 som fik forskelligt Arbejde, var det jo ikke vanskeligt at faa 3 4 Timer til at gaa; men for en Størrelse paa 5 Aar, der skulde strikke og strikke og ikke andet end strikke, var det en drøj Omgang. Det evindelige stik ind... slaa om... lad Masken falde blev mig endelig en Dag for meget, og jeg gav mig til at græde bitterligt. Da jeg kom i Forhør om hvorfor, skammede jeg mig ved at tilstaa, at jeg kedede mig, og derfor fik jeg under megen Graad stammet frem, at jeg havde saa ondt i Ryggen. Lærerinden slog det hen som noget Snak med den Bemærkning, at naar man var saa lille, havde man slet ingen Ryg. Jeg blev saa forbavset, at jeg glemte at græde, og i lange Tider havde jeg nok at spekulere paa. Jeg holdt saa meget af Lærerinden, at jeg aldrig kunde tænke mig, at hun vilde give en forkert Besked; men sikker var jeg ikke. Mor kunde jeg ikke spørge, for saa var det jo kommet for Dagen, at jeg ikke havde opført mig i Skolen, som jeg skulde. Jeg var ilde stillet med dette mit første større Problem i Livet: Havde jeg en Ryg, eller havde jeg ingen? Da det langt om længe gik op for mig, at Lærerinden havde løjet, blev jeg først rigtig daarlig tilmode. Jeg tabte al den Hengivenhed, jeg havde næret for hende, at et voksent Menneske kunde lyve! og med Strikkelysten gik det saadan, at jeg ikke endnu, da jeg er højt oppe i Aarene, kan lide dette Arbejde. Maaske er det dog ikke alene den gamle Histories Skyld! Vore Forhold hjemme forandrede sig snart. Ikke langt fra Bagsværd laa et gammelt Teglværk, som hørte til»stengaarden«(nu bruges Gaarden som Optagelses? hjem for Værgeraadsdrenge). Dér søgte Far en Formands? eller Mesterplads, som vi kaldte det, og han fik den. Far havde hele Fabrikationen i Akkord, men saaledes at han hver Uge fik udbetalt Driftskapital og Ar-

19 12 bejdslønninger. Der blev gerne lavet 2 Millioner Mursten om Aaret paa de smaa Teglværker dengang. Jeg synes, det var dristigt af en aldeles fattig Mand at begynde paa; men han tog fat, og det gik godt. Mor fik flere Penge mellem Hænder; men ellers bragte Forandringen ikke meget godt med sig for hende. Vi kom fra det lille hyggelige Hus, som hun havde været saa lykkelig for, og skulde nu bo i en Lejlighed, der bestod af ét eneste Rum og et mørkt Køkken med aaben Skorsten. Hele Beboelsen var indrettet i selve Teglovnen, hvor Lopper og Mus og Rotter huserede i Mængde. Far maatte slaa en Krog op i Køkkenloftet, heri hængte Mor saa en Kurv med vore Madvarer; det var den eneste Maade, hvorpaa vi kunde havde dem i Fred for Rotterne. Saaledes var de Vilkaar, man i de Tider kunde byde en dygtig Mand med et ikke ringe Ansvar. Naar Vejret var godt, blev vi Børn sendt udenfor for at spise vor Mad. Det kneb med Pladsen i den ene Stue. De gamle Teglværker, hvor alt Arbejde foregik med Haandkraft, krævede nemlig mange Arbejdere; derfor maatte Far ofte antage løse Folk, som ikke selv havde Hus og Hjem, og dem maatte Mor have paa Kost. Somme Tider kunde der være indtil 12 saadanne Kostgængere. Blandt de løse Folk var en Del unge Mennesker fra Bagsværd, som blev kaldt for Gulvmaattedrengene. Om Sommeren arbejdede de paa Teglværkerne og i Tørvemoserne, om Vinteren gik de omkring og solgte Gulvmaatter, som Familierne sad hjemme og lavede. Det var nogle forsorne Fyre, som ikke tog det saa nøje i alle Dele, men de havde et straalende Humør, som fik Afløb paa mange pudsige Maader. Oftest gik det ud over de svenske Bønderkarle, som dengang kom hertil for at

20 13 skaffe sig en god Sommerfortjeneste. De var sparsommelige over alle Grænser. Store og stærke var de, men tunge og langsomme i Opfattelsen, og det var jo evige Løjer at pudse de godtroende Svenskere. Tit blev de lokkede til at trille det tunge Ler et forkert Sted hen eller endnu bedre: hen til et Sted, hvor en Gulvmaattedreng havde Fordel af det. Jeg husker ogsaa, at min Mor engang for Spøg spurgte en af sine svenske Kostgængere, som hed Jan, om han ikke vilde smage et af de pæne røde Hylstre spansk Peber, som laa og skin* nede i de syltede Agurker. Jo, Jan vilde overhovedet gerne spise alt, hvad der blev tilbudt, og før Mor kunde afværge det, var den kønne røde Frugt forsvunden.»hvordan smagte det saa?jag tyckar, Agurkor ar battre«, svarede Jan, men han fortsatte roligt sit Maaltid. Paa den Tid fik Far en Politisag, den eneste han havde i sit Liv. Dengang drak en nøgtern Arbejdsmand sine 3 Pægle Brændevin om Dagen, men det kunde jo ske, at det ikke forslog, og saa kom de ind til Mor og fik en Pægl til. Hun købte altid et stort Anker ad Gangen til alle sine Kostgængere, og hun tog ingen Fortje* neste paa det; men Købmændene i Bagsværd meldte det, og Far maatte møde og betale en lille Bøde. Ja, mærkeligt var det, at alt dette Drikkeri kunde gaa; men jeg mindes aldrig, at der af den Grund var nogen som helst Uregelmæssighed endsige Optøjer. Arbejdsdagen var fra 6 Morgen til 7 Aften, og praktisk talt alt Arbejde var Akkordarbejde, saa der var jo heller ikke megen Anledning til overflødigt Postyr. Vi Børn førte en lykkelig Tilværelse dér. Leret var vort Legetøj, det lod sig forme paa mangfoldige Maader; og efterhaanden som vi voksede op, fandt vi ogsaa vort Arbejde i Leret; vi maatte selvfølgelig hjælpe til,

21 14 hvor vi kunde. Saa det ud til Regn, og der var tørre Sten ude, blev ingen ledige Hænder sparet. Alle maatte med til at læsse paa Trillebøre og faa Stenene i Hus. Som den ældste af Flokken havde jeg dertil gerne Bestillingen som Barnepige. Stort Væsen blev der nu ikke gjort af de smaa Verdensborgere, de maatte krybe, til de lærte sig selv at gaa, og de maatte færdes ude og inde, hvor det passede dem, blot de ikke kom i Vejen for Arbejderne eller for Hestekoretøjerne, som hentede de færdige Mursten. Vi var altid gode Kammerater med Arbejderne, og skønt det var en broget Flok, var de altid flinke og hjælpsomme overfor os; jeg har aldrig hørt dem bruge et grimt Ord, naar vi Børn var tilstede. Min Far arbejdede selv med Dagen lang, saa han havde god Haand i Hanke med det hele. Kun Lørdag Eftermiddag var han i Pudset, saa kom Ejeren med Penge. Det var en Urtekræmmer Iversen fra København, som ikke selv havde Forstand paa Teglværksdrift, og som priste sit Held med at have faaet fat paa en Mand som Far. Efter Fyraften kom Folkene ind og fik Ugeløn. Jeg syntes altid, der var en egen højtidelig Stemning over den Timestid, det varede. Stille kom de, en eller to ad Gangen, fik deres Penge, vekslede maaske et Par Ord med Far om Arbejdet, der var gjort, eller som skulde gøres, og saa bød de stilfærdigt Godnat. Jeg var stolt af min pæne Far, som saaledes skaffede Udkommet til de mange Mennesker. Mellem 30 og 40 Mand kunde saadan et lille Værk bruge dengang. Naar Far var færdig med Folkene, spurgte han os Børn, om vi havde noget tilgode, og naar vi saa kom frem med vort Regnskab, fik vi vor Løn nøjagtigt efter Tariffen. Livet var enkelt dér. Da min Broder Svend var i Vente det var sidst i Marts 1871 havde vi saa

22 15 nugen Sne, at den laa kastet op i høje Skanser langs Vejene. Da vi jo boede ude paa Marken, hvor der var ufremkommeligt, mente Far, at han maatte skaffe no- Heil I ljælp i Huset, og han laante derfor en Kane for at køre til Virum efter Bedstemor. Da han skulde afsted, blev Mor imidlertid bange og vilde med, hun turde ikke være alene. Saa blev hun anbragt i Kanen, kom med til Virum og hjem igen med Bedstemor. Far vendte med det samme Kanen og kørte til Lyngby efter Jordemoder. Det er karakteristisk for Mor: Hellere paa Landevejen med Far end i sit Hjem alene. Medens vi boede paa Stengaardens Teglværk, indtraf min Mormors Død. Da Bedstefar var død, brød hun op fra Hveen og henlevede sine sidste Aar hos sin ældste Datter i Lyngby. Her kom Mor ofte og besøgte hende. Formodentlig har hun været svag, uden at jeg vidste om det, for en Dag sagde Mor stille og roligt til Tar-»I Dag kendte Mor mig ikke«. Jeg blev aldeles ude af mig selv og følte et Had til min Mor, som endnu kan forundre mig. At hun kunde tale saaledes om Bedstemor uden at græde og uden at vise nogen Sindsbevægelse! Jeg løb ud i en af Stenladerne og græd aldeles ubehersket; jeg vilde ikke, at nogen skulde se mig, og Mor vilde jeg hverken se eller tale med. Jeg havde altid holdt af den gamle svenske Kone, hun var saa blid og stille, og hun var altid retfærdig i sin Dom, naar hun skulde stifte Fred mellem os Børn. Kort efter døde hun, og da tog jeg mig det ikke nær. Børn er ikke saa lette at forstaa. Bedstemor døde i Hun var født i En anden Dag staar ogsaa præget stærkt i min Erindring fra denne Tid. Det var den 13. November 1872, den store Stormflodsdag. Min Søster og jeg syntes, det var en festlig Dag. Vi løb med Stormen og m o d den

23 16 paa en stor Mark, vi snurrede rundt som Toppe, medens vore stumpede Skørter flagrede os om Ørene, og vi hoppede saa højt, at vi syntes, Stormen virkelig kunde bære os lidt oppe fra Jorden. Det var den bedste Leg, vi nogensinde havde haft; vi har jo nok været et Par sunde og hærdede Unger, der kunde taale det. Senere kom jeg ind i den gamle Ovn og kiggede op i den høje Tagkonstruktion. Den svajede frem og tilbage, for mig saa det ud, som det var flere Alen. Pludselig blev jeg bange og løb min Vej. At Far ogsaa var bange, fik vi at vide, da vi skulde i Seng om Aftenen; thi alt vort Sengetøj blev flyttet hen i et lille Rum i Ovnen, hvor Far var sikker paa, at Overbygningen ikke vilde begrave os, hvis den blæste ned. Der sov vi saa allesammen store og smaa i en Klump den Nat; men Taget holdt. * I tre Aar var vi paa Stengaardens Teglværk, saa var der ikke mere Ler, og Værket blev nedlagt. Min Far fik herefter en lignende Stilling ved Jægersborg Teglværk. Det laa ved Enden af Alleen, omtrent hvor Garderhøj fortet senere blev anlagt. Fars Stilling var ikke meget forskellig fra den tidligere, men for Mor var det en stor Forandring. Vi boede ganske vist i selve Ovnen, eller rettere i Omgangen, som vi kaldte det; men her var indrettet to pæne Stuer og et Køkken med Komfur. Paa en Auktion havde Far købt en Sofa af de gammeldags stilfulde med sort Damaskbetræk og med en rund Pølle i hver Ende. Den var saa lang, at Far kunde ligge udstrakt paa den, naar han sov til Middag. Fra samme Auktion stammede ogsaa et Bord med massiv Mahogniplade. Jeg husker det, fordi det altid blev bemærket, naar der kom Venner og besøgte os. Gulvet var hvid-

24 17 >kuret og sandstrøet, der var Tapet paa Væggene og pæne Gardiner for Vinduerne. Over Sofaen hang et Hillede, som min Mor havde ført med sig i Ægteskabet. Det hed»austrias Brand«og skildrede en Søulykke, som jeg engang senere i Livet har læst noget om. Jeg saa tit med Gru paa dette Billede, hvorledes de Ombordværende sprang i Søen og svømmede omkring, inden de druknede. Maaske har det været det Sømandsblod, der vel nok flød i Mors Aarer, som havde faaet hende til at give sine smaa Penge ud til dette Billede allerede i sine Ungpigedage. Hun skilte sig aldrig fra det, skønt hun blev 93 Aar. I alle Henseender fik vi det bedre paa Jægersborg. Mor havde ingenting med Kostfolk at gøre, og det var en anderledes smuk og livlig Egn her end ude paa Marken ved Bagsværd. Hele Sommeren havde vi næsten daglig den Fornøjelse at neje for den gamle Enkedronning Caroline Amalie, naar hun kørte fra Sorgenfri for at besøge Slægtninge paa Bernstorff. Naar vi saa den røde Forrider, blev der stor Udrykning, navnlig gjaldt det for Drengene om at faa fat i en Hue, Pigerne havde det lettere. Det var utroligt, hvor hurtigt der kunde samles en lang Række ærbødigt hilsende l -ndersaatter. Den gamle Dame morede sig sikkert; hun smilede og nikkede igen til os. Forresten forstod vi til at begynde med slet ikke, at det var hende, vi var saa ærbødige for; vi troede, at det var den røde Kusk og Tjener paa Bukken, der betød noget. Da vi senere blev klare over, at Damen ikke var en ligegyldig Person, hed det blandt Børnene: Nu kommer Enkedronningen og hendes Mand. Her paa Jægersborg var Arbejderne ogsaa af en.inden Type end paa Stengaarden. Det var næsten allesammen gifte Mænd fra Omegnen, mest fra Vangede.

25 18 De begyndte Kl. 6 om Morgenen. Ved Frokosttid kom deres Koner, som ogsaa arbejdede paa Værket, og som havde de Børn med, der var for smaa til at gaa i Skole. De større Børn mødte efter Skoletid, og om Aftenen Kl. 7 fulgtes saa alle de smaa Flokke hjem. Jeg ser endnu dette Fyraftensbillede for mig. Faderen, tung og sindig, Moderen med Strikkestrømpen den halve Time, som Hjemturen varede, maatte jo ikke gaa tilspilde og de større Børn med Lillebror eller Søster i Barnevognen. Dengang var en Barnevogn et tohjulet Køretøj med en lang Stang i et nødvendigt og bestandig anvendt Stykke Udstyr i enhver Arbejderfamilie. Konerne var spændt godt for i de Tider. Oppe Klokken halvfem om Morgenen, for at Manden kunde være paa Arbejdspladsen Kl. 6, saa selv møde Kl. 8 og tage fat paa Murstenene; i Middagsstunden, som varede Time, igen sørge for Mand og Børn, komme hjem Klokken halvotte og fortsætte med husligt Arbejde til Sengetid, og saa det tør man jo nok forudsætte have adskillige søvnløse Nætter med de spæde Børn. Og saa fattige de Mennesker var. Jeg husker særlig et Par unge Folk, de var nok ikke 30 Aar, men de havde 5 Børn. Jeg husker dem, fordi de ikke lignede de sædvanlige robuste Arbejdsfolk; de var smaa og kønne, og Børnene lignede Dukker, stilfærdige og høflige, men altid barbenede og pjaltede. En Dag ser Mor den ældste i en ny pæn Bomuldskjole og siger:»nej, saa pæn hun er i Dag«.»Ja«, svarer Moderen,»bare jeg kunde faa til én Kjole til til hende, saa jeg kunde skifte paa hende, nu da hun skal begynde at gaa i Skole«.»Naa, jeg troede, De vilde ønske, De havde en til hver af dem allesammen«, sagde Mor.»Nej«, svarede hun med et lille Smil,»det falder mig nok ikke ind.«det Tøj husker jeg godt. Det kostede 30 Øre Alen, og jeg vil antage.

26 19 at hun med 12 Alen Tøj altsaa for en Udgift af 3 kr. 60 Øre kunde have faaet Overtræk til dem allesammen. Og det var altsaa et Ønske, hun ikke turde tænke paa at faa opfyldt. Jeg antager, de allesammen havde det saadan, at de købte paa Kredit hos Købmanden om Vinteren, og betalte Gælden af i Løbet af Sommeren. En Mand fik 3 Kr. i Dagløn, men i Akkord kunde det jo blive lidt mere. Konerne kunde tjene 1 Kr. De fik 33 Øre for at pudse 1000 halvvaade Mursten, d. v. s. befri dem for overflødige Kanter og stable dem op til Tørring Sten kunde de naa paa en Dag et solidt Ekstraarbejde for en Husmoder med en stor Børneflok. Fik vi en regnfuld Sommer, var det galt. Alt Arbejde skulde jo foregaa udendørs, og det standsede af sig selv i Regnvejr; Folkene tjente ingenting, men de blev alligevel gaaende, for man kunde jo aldrig vide, hvornaar det klarede op og blev Arbejdsvejr. Saa kom Flasken frem. Det satte undertiden Humøret op og Kræfterne i Vejret, saa der blev Opvisning i Livtag og Brydning. Kun én Gang husker jeg, der blev alvorligt Slagsmaal. Jeg ser endnu Far bane sig Vej, støt og roligt, igennem Tilskuerflokken og ordne en hel Bunke sprællende Arme og Ben. I en Haandevending var den Sag klaret og Slagsbrødrene sendt hjem med hele Lemmer. Paa Værket arbejdede der ogsaa en Kone, som jeg ikke kan lade være at omtale. Jeg har saa mange Gange i mit Liv tænkt med Beundring paa hende. Om hende kunde man med større Ret end om mange andre sige, at hun havde et Hjerte af Guld. Mod Sædvane havde hun ingen Børn selv, men i Tidens Løb havde luin samlet 2 Piger og en Dreng op paa forskellig Vis. Da jeg lærte hende at kende, var hun vel omkring 50 Aar. Hendes ældste Datter var da alt blevet Tjeneste-

27 20 pige, men da hun var noget vanfør, var det ikke let for hende; i de Tider var der jo Tjenestepiger nok at faa. Den anden Datter og jeg var lige gamle, og vi var gode Venner. Hun var en sund og stærk Pige, men det blev sagt, at hun var kommet til Verden i en Landevejsgrøft, født af en hjemløs og beruset Kvinde, og at M a r g r e- te havde samlet Barnet op og sørget for det; selv talte hun aldrig om det. Hun delte sin fattige Tilværelse med en Mand, som altid laa i Sengen, og med denne Pige og saa en ualmindelig køn lille Dreng; hvor hun havde ham fra; ved jeg ikke. Hver Middag, naar Maden var spist, samledes alle vi Børn fra Teglværket i en af Laderne, og saa begyndte Margrete at fortælle os Historier. Hun kunde en Masse. Eller ogsaa sang hun; hun lærte os Sange som»to Piger ganger sig ned til den Strand«og»I Hytten derhjemme vi dansed som smaa«. Der var en Andagt som i en Kirke, naar Margrete fortalte eller sang for os. Men hun kunde mere end det; hun var f. Eks. en Mester i at sy Dukker. Bare vi kunde komme med et Stykke nyt, stærkt Lærred men det skulde det ogsaa være saa klippede og syede hun os en Dukke i den nydeligste Form, man kunde ønske. Til Indmad brugte vi tørt Sand; det var der jo altid nok af. Men Margrete tog sig ogsaa af alle de Svaleunger, der fandtes under Taget i Laden. Fuglene kendte hende og var ikke Spor bange. Og med alle disse Sysler opnaaede hun at skaffe Ro til alle de Mænd, som skulde sove til Middag, og som ellers var blevet forstyrret af vor Støj og Leg. Da Kræfterne ikke mere slog til til det haarde Teglværksarbejde, fik hun Lov til at gaa omkring og sælge Garn og Traad. Det eneste uheldige ved alt dette var, at vi blev fyldt med en Masse Spøgelseshistorier. Far forklarede os det ufornuftige i at tænke paa saadant Tøjeri.»Naar Folk

28 21 ser Spøgelser, er det fordi de render med en halv Vind og ikke ser ordentlig efter, naar de møder noget, som de ikke straks er klar over, hvad er«. Det var hans Forklaring, jeg huskede paa den en Aften paa Landevejen, da jeg gik hjemad i Regn og Blæst og Mørke. Pludselig fo'r en stor, hvid Skikkelse forbi mig. Jeg blev rædselslagen, men i Tillid til Fars Ord gik jeg ind i en Pløjemark, hvor jeg syntes at kunne skimte det hvide. Med bange Hjerte nærmede jeg mig»synet«og fandt, at det var en stor Avis. Spøgelsesfrygt og Overtro var meget almindelig selv blandt fornuftige Mennesker. Hos en Tante og Onkel havde de faaet en lille Datter, og en Aften var anvendt til at finde et Navn til hende. Hun skulde hedde Anna Cecilie, opkaldt efter Bedstemor. Men om Natten blev der pludselig et voldsomt Spektakel i Soveværelset og dertil Ligstank. Det var, mente de, Onkels afdøde Mor, som protesterede imod at blive forbigaaet, og Barnet kom saa til at hedde Anna Cecilie Marie Frederikke. Vi havde mange gamle Heste paa Værket. Leret var efterhaanden gravet væk i Nærheden af Værket, saa det maatte i min Fars Tid hentes ret langt borte, ja, paa Slutningen maatte de køre til Jægersborg efter det. Desuden var der 3 4 Spand Heste til at køre de færdige Mursten til København og hente Kul hjem til Ovnen. Min Far var en stor Dyreven og taalte ingen I orsømmelse mod Hestene. For at være sikker paa, at Dyrene blev passet ordentlig, fik han Bedstefar fra Virum ud til os. Bedstefar, gamle Niels Povlsen, levede som en fattig Mand nu. Han havde ellers været en ret velstaaende og vel anset Mand som Mælkeforpagter paa Frederiksdal Slot, hvor han havde boet i mange Aar. Til Mælkehandelen kom ogsaa nogen Fragtkørsel. Dengang var

29 22 jo Forbindelsen med København baade sjælden og besværlig, og det var derfor meget almindeligt, at Mælkeforpagteren besørgede Ærinder for Folk. Imidlertid ramte Ulykken Familien i Kolera*Aaret Bedstefar havde været syg nogle Dage, og min Far, som da var 12 Aar gammel, havde maattet besørge Mælkekørslen. Hans Mor var lidt utilpas om Morgenen, da han kørte, og da han kom hjem om Eftermiddagen, døde hun, netop som han kom ind ad Døren. Han har fortalt, hvorledes han straks svøbte Liget ind i noget Sengetøj og kørte det til Lyngby Lighus. Fra nu af var det ude med Bedstefars gode Dage. Ingen kunde erstatte Bedstemors dygtige Ledelse af Mejeriet; ganske vist var der to unge Døtre, men de for uerfarne til selvstændigt at tage Styret. Saa tog Bedstefar en Husholderske; men Resultatet blev stadig daarligt. Endelig giftede han sig igen, men Følgen blev, at han helt maatte opgive Mejeriet. Saa forsøgte han sig som Vognmand i Virum, men det gik ogsaa galt; der var ikke mere nogen myndig Ledelse, og de 5 Børn maatte ud at tjene. Nu var Bedstefar altsaa Staldmester paa Jægersborg Teglværk hver Sommer. Han fik et lille Værelse paa Værket og havde fast Ugeløn for sit Arbejde. Han gik og passede sit, talte ikke meget med os og næsten aldrig med Arbejdsfolkene. Med Aarene havde han faaet den Tro, at alle gjorde Nar ad ham, kun til Mor havde han fuld Tillid. Hver Lørdag Aften gik han fra Jægersborg og hjem til Virum. Søndag Aften kom han igen, og saa havde han altid noget Frugt med til os Børn. Vejen kunde ellers let blive ham lang nok. Hans ene Ben var meget skævt en Hest havde engang slaaet det over, og saa var det sat daarligt sammen derfor haltede han, en halv Pægl var der ogsaa gerne blevet Raad til i Lyngby, det gjorde ikke Vejen lettere for ham.

30 23 Bedstefar døde et Aarstid efter, at vi var rejst fra Jægersborg, og et meget stort Følge fulgte ham til Graven. Alle Bønderne fra Virum var med; de havde ikke glemt, at han dog havde været en af deres egne. Paa Værket var der Tradition for, at alle Mand kørte ned til Stranden for at bade Set. Hans Aften. Et Par Arbejdsvogne med saa mange Agebrædder som muligt blev spændt for, og under megen Jubel drog Toget af Sted. Min Far tog altid med; han mente vel, at det var sikrest. Min Farbror, Onkel Johannes, kørte første Vogn; han havde været Herskabskusk hos Grosserer Schmedes i Gentofte Faderen til Erik og Hakon Schmedes ; saa han var jo nærmest til den Værdighed. De kom ikke hjem, medens vi Børn var oppe; men mange Dage efter var der Stof til Morskab fra denne Tur. En Gang i Dyrehavstiden havde vi hvert Aar en Tur til Bakken. En Arbejdsvogn blev gjort saa fin som muligt. Far var Kusk, og Mor og alle vi Unger blev anbragt bag i Vognen med en ordentlig Madkurv. Ved en bestemt Beværtning havde Far sat sin Søster og Svoger Stævne, og hvis hans ugifte Søster, der var Tjenestepige i København, ogsaa kunde være med, var alt som det skulde. I Madkurven havde vi altid en stor Steg med alt Tilbehør, Kartoflerne var pakket saaledes ind hjemmefra, at de ikke blev kolde, Sovsen fik vi varmet paa Stedet, men Service havde vi selv med. Jeg glemmer aldrig, hvorledes den Mad smagte, ejheller de festlige Omgivelser. Efter Maden fik vi Vand paa Maskine til Kaffen (Mor kunde nok ikke tænke sig at købe Kaffen færdig), og saa gik Turen op over Bakken. Det var ikke altid let at holde sammen paa hele Flokken.

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Følgende står at læse på etiketten DA MIN GAMLE BEDSTEMOR VAR DØD, LÅ DER I SKUFFEN SÅDAN ET HÆFTE TIL HVERT AF BØRNENE.

Følgende står at læse på etiketten DA MIN GAMLE BEDSTEMOR VAR DØD, LÅ DER I SKUFFEN SÅDAN ET HÆFTE TIL HVERT AF BØRNENE. 1 Følgende står at læse på etiketten på heftets forside: DA MIN GAMLE BEDSTEMOR VAR DØD, LÅ DER I SKUFFEN SÅDAN ET HÆFTE TIL HVERT AF BØRNENE Ebbe og Dagmar HUN VAR JO STEDMOR TIL DE FIRE FØRSTE BØRN OG

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909.

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Disse kort og breve har jeg fået lov til at afskrive og offentliggøre af Gert Sørensen, som har fået dem af

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011 Jørgen Moe I Brønden og i Tjernet bokselskap.no 2011 ISBN: 978-82-8319-099-1 (digital, bokselskap.no), 978-82-8319-100-4 (epub), 978-82-8319-101-1 (mobi) Dukken under Tjørnerosen. Der var en liden Pige,

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Den gamle kone, der ville have en nisse

Den gamle kone, der ville have en nisse 1 Den gamle kone, der ville have en nisse Der var engang en gammel kone, der gerne ville have en nisse. Hun havde slidt og slæbt alle sine dage, og nu havde hun sparet sammen til at få sit eget hus. Det

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden. Alle Vores hjerter på et guldfad Vilkårene blev for ringe Vil du med ud at gå en tur Vil du med ned til stranden Vi var kun os to Vi var kun os ti tilbage Vi var kun os tre til ceremonien Vi var en familie

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88 historier LOGO historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 IDAS ENGEL 1 IDAS ENGEL historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 2 3 Ida skulle i skole. For første gang. Det

Læs mere

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang. Hungerbarnet I Da Larus var 11 år skulle han ud at arbejde. Hans far fik en plads til ham hos en bonde. Da de skulle gå derhen fik Larus en gave. Det var en kniv hans far havde lavet. Der var langt at

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Troldens datter. Svend Grundtvig (1824-1883). Udgivet 1876

Troldens datter. Svend Grundtvig (1824-1883). Udgivet 1876 Troldens datter Svend Grundtvig (1824-1883). Udgivet 1876 Der var en dreng, som ville ud og tjene. Så ret som han gik, så mødte han en mand, som spurgte, hvor han ville hen. Ja, han var da ude og skulle

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr Brorlil og søsterlil Fra Grimms Eventyr Brorlil tog søsterlil i hånden og sagde:»siden mor er død, har vi ikke en lykkelig time mere. Vores stedmor slår os hver dag og sparker til os, når vi kommer hen

Læs mere

De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen

De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en konge, som drog på jagt i en stor skov. Han forfulgte et dyr så ivrigt, at ingen af hans folk kunne følge ham. Om aftenen opdagede han, at

Læs mere

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik Velkomst sang: Klodshans Velkommen, sir vi her i dag Nu alle sidder på sin bag. Vi viser, jer et skuespil. Og i kan klappe, hvis i vil. Der var engang for længe siden, så begynder alle gode eventyr. Det

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig til at forstå lidt af påskens mysterium. Indhold Indledning

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25 7 Vi er i en skov Her bor mange dyr Og her bor Trampe Trold 14 Hver dag går Trampe Trold en tur Han går gennem skoven 25 Jorden ryster, når han går Så bliver dyrene bange Musen løber ned 37 i sit hul Ræven

Læs mere

medhjælperen lov til at køre hjem til sine forældre, og så var den juleaften faktisk forbi. Vi fik både æbler, figner, dadler og appelsiner og et

medhjælperen lov til at køre hjem til sine forældre, og så var den juleaften faktisk forbi. Vi fik både æbler, figner, dadler og appelsiner og et Juleaften Jeg husker juleaften som en travl dag, for lige fra morgenstunden af var der fart på både ude og inde. Ude var der travlt med at rydde op og gøre rent i stald og lo og omkring længerne, og blandt

Læs mere

Guldhvalpen. Dorte Marcussen

Guldhvalpen. Dorte Marcussen Guldhvalpen Dorte Marcussen GULDHVALPEN Tekst og tegning Dorte Marcussen Udgivet i ét eksemplar i 1981 Til Frida og Karla 2013 Forlaget Muffin Der var uro i hundekennelen Hundens Fryd. Freja havde været

Læs mere

3. S. i Fasten En prædiken af. Kaj Munk

3. S. i Fasten En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

D er var engang en rig mand, hvis kone blev syg, og da hun følte, at døden

D er var engang en rig mand, hvis kone blev syg, og da hun følte, at døden Askepot De brødrene Grimm - KHM 021 D er var engang en rig mand, hvis kone blev syg, og da hun følte, at døden nærmede sig, kaldte hun på sin eneste datter og sagde: Bliv ved at være from og god, min lille

Læs mere

Ønskerne. Svend Grundtvig ( ). Udgivet 1876

Ønskerne. Svend Grundtvig ( ). Udgivet 1876 Ønskerne Svend Grundtvig (1824-1883). Udgivet 1876 Der var engang en fattig kone; hun havde en eneste søn. Han hed Lars, men han blev kaldt Doven-Lars, for han var så urimelig doven, at han ingenting gad

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

Den standhaftige tinsoldat

Den standhaftige tinsoldat Den standhaftige tinsoldat Skrevet af H.C. Andersen Der var engang femogtyve tinsoldater, de var alle brødre, for de var født af en gammel tinske. Geværet holdt de i armen, ansigtet satte de lige ud; rød

Læs mere

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Adjektiver bolig www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Freja har lige

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til:

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: 1 Professoren - flytter ind! 2015 af Kim Christensen Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: Shelley - for at bringe ideen på bane Professor - opdrætter - D. Materzok-Köppen

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Men ikke alene er der måske ikke tre mænd, der kommer ridende, vi har heller ingen god grund til at tro, at de stolt og roligt bevægede sig frem mod

Men ikke alene er der måske ikke tre mænd, der kommer ridende, vi har heller ingen god grund til at tro, at de stolt og roligt bevægede sig frem mod I dag er det helligtrekongers søndag. Nu skulle man jo tro, at det i dag handler om de hellige tre konger, men faktisk var de hverken konger, tre eller hellige. Egentlig får vi bare at vide, at der var

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Emilies sommerferieeventyr 2006

Emilies sommerferieeventyr 2006 Emilies sommerferieeventyr 2006 1. uge Min sommerferie startede faktisk en dag tidligere end forventet, da mormor kom om fredagen og passede Maria og mig. Det var rigtig hyggeligt og en god start på ferien.

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Kirken i Vedersø. En prædiken af. Kaj Munk

Kirken i Vedersø. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det knagede fælt i den gamle badebro. Skulle de ikke hellere lade være med at gå ud på den? Tanken

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL. 10.00 1.SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Thomas er væk! Peter var kommet styrtende ind i klassen og havde

Læs mere

Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard

Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard Bog et af serien: Wow Hvad sker der her Side 1/6 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 : Godhed kommer efter...3 Kapitel 2 : Rigtig kærlighed er svær at finde...4 Kapitel

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Og det blev forår Sabotør-slottet, 5 Og det blev forår Sabotør-slottet, 8 Jørgen Hartung Nielsen Illustreret af: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro ISBN: 978-87-92563-89-7

Læs mere

ER DENNE HISTORIE SAND?

ER DENNE HISTORIE SAND? ER DENNE HISTORIE SAND? Dette er en bog om h å b. Men set i lyset af det postyr, der tidligere er opstået i forbindelse med udgivelsen af erindringer, der har indeholdt tvivlsomme fakta, er det rimeligt

Læs mere

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Indvandreren Ivan. Historien om et godt fællesskab

Indvandreren Ivan. Historien om et godt fællesskab Indvandreren Ivan Historien om et godt fællesskab Ih, hvor jeg føler mig underlig i denne her by!, tænkte jeg den første gang, jeg gik mig en tur i byen, da vi lige var ankommet. Mit hjemland, Argentina,

Læs mere

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Unges lyrik 2012. Fra skriveværksteder i og omkring Brabrand

Unges lyrik 2012. Fra skriveværksteder i og omkring Brabrand Unges lyrik 2012 Fra skriveværksteder i og omkring Brabrand Unges lyrik 2012 Lyrik fra skriveværksteder med unge, maj 2012 De unge forfattere Mads Mygind og Kristina Nya Glaffey har i løbet af maj 2012

Læs mere

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting En Vogterdreng Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2016 1 En Vogterdreng Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og Furesø Museer Trykkeri: XL Print Aps ISBN: 87-91140-27-7

Læs mere

Og sådan blev det. Hver gang jeg gik i stå, hviskede Bamse en ny historie i øret på mig. Nu skal du få den første historie.

Og sådan blev det. Hver gang jeg gik i stå, hviskede Bamse en ny historie i øret på mig. Nu skal du få den første historie. Bamse hjælper Nogle gange, når jeg sidder ved mit skrivebord og kigger på gamle billeder, dukker der en masse historier frem. Historier fra dengang jeg var en lille dreng og boede på et mejeri sammen med

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

Fiskeren og hans kone

Fiskeren og hans kone Fiskeren og hans kone Fra Grimms Eventyr Der var engang en fisker, som boede med sin kone i en muddergrøft tæt ved havet, og han gik hver dag derhen for at fange fisk. En dag sad han dernede og medede,

Læs mere

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse Materialer Vis, hvad du kan Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse INDHOLD Aktivitet 1, 2 og 3 Samtalebillede: Idrætslektion Aktivitet 4. Skønlitterær tekst 3.-4. klasse: Fablen Løven og musen (version

Læs mere

Prinsesse Anne og de mange ting.

Prinsesse Anne og de mange ting. 1 Prinsesse Anne og de mange ting. Der var engang en konge og en dronning, de boede på det største slot i landet. Slottet havde spir og høje tage. Det var så stort og så smukt. Dronningen fødte en dag

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

Askepusteren og Ønskekvisten

Askepusteren og Ønskekvisten Askepusteren og Ønskekvisten Tysk Folkeventyr Der var engang en rig Mand, der havde en eneste Datter, som han elskede over al Maade. Hans Hustru var død. Datteren var overordentlig smuk, og alt, hvad hun

Læs mere

Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet

Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet Klaveret Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet Skrevet af Louis Jensen For lang tid siden faldt et klaver i havnen. Dengang var min bedstemor en lille pige med en stor, rød sløjfe

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Kaj Munks Erindringer: Mit Barndomshjem

Kaj Munks Erindringer: Mit Barndomshjem Kaj Munks Erindringer: Mit Barndomshjem Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Søndag efter Nytaar. En prædiken af. Kaj Munk

Søndag efter Nytaar. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø.

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Så-dan en lil-le ø kald-es en holm, og den-ne holm hed-der Klaus Nars Holm. Den lil-le ø er op-kaldt Ef-ter

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Professoren. -går i skole! Forkortet læseprøve 2015. Fortalt efter virkelige hændelser. Særlig tak til:

Professoren. -går i skole! Forkortet læseprøve 2015. Fortalt efter virkelige hændelser. Særlig tak til: 1 Professoren -går i skole! Forkortet læseprøve 2015 af Kim Christensen Fortalt efter virkelige hændelser. Særlig tak til: Annette Thomsen, Hundemassør. Dyrehospitalet Sønderborg. Århus Dyrehospital. Hvor

Læs mere

Røvergården. Evald Tang Kristensen

Røvergården. Evald Tang Kristensen Røvergården Evald Tang Kristensen Der var engang en pige, der ville giftes, men hun ville lige godt kun have en mand med rødt hår og rødt skæg. Omsider kom der også sådan en frier, og hun sagde ja. Han

Læs mere

Personlige erfaringer med kræft

Personlige erfaringer med kræft August 2003 29-årig kvinde fortæller om, hvordan hun som 19-årig mistede sin mor på grund af kræft i lungerne og hjernen. Jeg begyndte, at blive væk fra skole, men ikke for at passe min mor. Jeg tog af

Læs mere

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden.

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden. 1 Sådan går der mange mange år. 1 Alle de væsener En gang for mange mange år siden blev skabt et væsen uden ben. Den måtte være i vandet, ellers kunne den ikke komme rundt. Så blev skabt en med 2 ben,

Læs mere

BLOT EN DRENGESTREG. www.gyldendal.dk * www.facebook.com/forlagetgyldendal * www.twitter.com/gyldendal

BLOT EN DRENGESTREG. www.gyldendal.dk * www.facebook.com/forlagetgyldendal * www.twitter.com/gyldendal BLOT EN DRENGESTREG To drenge der var brødre, fordi de havde samme forældre, havde desuden en onkel til fælles der en skønne dag fik fjærnet et ben. Af den grund steg drengenes interesse for denne onkel

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

En anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede.

En anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede. En anden slags brød Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede. En lille fåremavet sky hænger højt oppe over søen. Hænger helt stille, som om den er kommet i tvivl om, hvor den egentlig er på vej hen.

Læs mere

Snehvide. Lille spejl på væggen der, hvem er skønnest i landet her? svarede spejlet: Ingen i verden er dejlig som du.

Snehvide. Lille spejl på væggen der, hvem er skønnest i landet her? svarede spejlet: Ingen i verden er dejlig som du. Snehvide De brødrene Grimm - KHM 053 tid: 20' Det var midt om vinteren, og sneflokkene faldt som dun ned fra himlen. Dronningen sad ved vinduet og syede i en ramme af sort ibentræ, og mens hun syede og

Læs mere

KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884.

KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884. KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884. I N D H O L D. Side Lykkehans I De tre smaa Skovnisser 7 Snehvide I 4 Stadsmusikanterne i Bremen 24 Hunden og Spurven 28 De tre Spindersker 3 2 Lille Rumleskaft

Læs mere

Industrialiseringen i 1850-1950

Industrialiseringen i 1850-1950 Industrialiseringen i 1850-1950 I det herrens år 1845 klokken var 4 om morgenen, jeg Augustus Vitolius på 15 år var på vej ud på marken for at høste sammen med min hjælpende karl. Vi havde lige hentet

Læs mere

Fisk til alle tider! Fiskerliv i Skagen omkring 1850. Skagen By-og Egnsmuseum

Fisk til alle tider! Fiskerliv i Skagen omkring 1850. Skagen By-og Egnsmuseum Fisk til alle tider! Fiskerliv i Skagen omkring 1850 Skagen By-og Egnsmuseum 1 Skagen omkring 1850. Kender du Skagen? Du har sikkert hørt om Skagens gule murstenshuse. Går vi 150 år tilbage i tiden, så

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

De røde sko. H.C. Andersen, 1845 (6,7 ns)

De røde sko. H.C. Andersen, 1845 (6,7 ns) De røde sko H.C. Andersen, 1845 (6,7 ns) Der var en lille pige, så fin og så nydelig, men om sommeren måtte hun altid gå med bare fødder, for hun var fattig, og 5 om vinteren med store træsko, så at den

Læs mere

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang Prædiken til 22. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 478 Vi kommer til din kirke, Gud op al den ting 675 Gud vi er i gode hænder Willy Egemose 418 - Herre Jesus kom at røre 613 Herre, du vandrer forsoningens

Læs mere

HVAD DER KAN HÆNDE EN JULEAFTENS DAG

HVAD DER KAN HÆNDE EN JULEAFTENS DAG HVAD DER KAN HÆNDE EN JULEAFTENS DAG Lille Knud sad og stirrede ud af Vinduet. Det var Juleaftensdag. Aldrig syntes han, havde en Dag været saa lang før. De skulde spise Kl. 6 og derefter ind til Juletræet

Læs mere

Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine.

Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine. Swiss Alpine 2010. Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine. Brian er min kollega i IBM og Lise har jeg kendt gennem 20 år.

Læs mere